FORUS A B C R S P L K I G U J FORUS VISION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORUS 30.08 2013 A B C R S P L K I G U J FORUS VISION"

Transkript

1 FORUS M R S N T O Q P L K I G F A B C E D U J H FORUS VISION

2 DISPOSITION 0. INTRO 1. HISTORIEN BAG FORUS 2. FRA ERHVERVSPARK TIL FREMTIDENS KUNNSKAPSBY 3. EN VISION I 4 PUNKTER - URBANITET - 10 MINUTTERS BYEN - ROBUSTHED - FREMTIDENS FORUS - ET GRØNT FORUS 4. 4 RETNINGSGIVENDE POLICIES - VISION - MOBILITET - LANDSKAB - BEBYGGELSE FORUS POLICY 1 - FORUS VISION ER UDARBEJDET AF: 5. HELHEDSPLAN - 4 OMRÅDER PÅ FORUS 6. TRANSFORMATION OG IMPLEMENTERING - 4 BEHOVSKATEGORIER - STRATEGISKE REDSKABER - GEOGRAFISK PRIORITERING REFSHALEVEJ KØBENHAVN K FOR: FORUS NÆRINGSPARK A/S MASKINVEIEN FORUS Illustration: RMIT University Lawn 3 Forus Vision - Forus Næringspark AS Policy 1: Forus Vision - JUUL FROST Arkitekter 4

3 INTRO Visionsarbejdet Forus Næringspark satte i efteråret 2012 gang i arbejdet med Forus Visionen. Juul Frost Arkitekter fungerer som rådgiver på dette arbejde og har udarbejdet materialet i nærværende præsentation. Visionsarbejdet omfatter analyse og kortlægning af delområder, helhedsplaner, dialog med aktører, udformning af strategier og retningsgivende anbefalinger i form af policies. Styring af vækst Behovet for en samlet vision for Forus er i disse år særligt udtalt. Byggeaktiviteten i området er markant, infrastrukturen er under pres og Forus området strækker sig på tværs af 3 kommuners grænser, dvs uden et samlende sæt regler for arealbrug og bebyggelse. Denne aktivitet på Forus har betydet nye forudsætninger for Næringsparkens rolle i udviklingen: Som forudsætning for synergi internt på Forus er, at mobiliteten på tværs af Forus området styrkes. På lidt længere sigt er udfordringen for Forus Næringspark at øge attraktiviteten, fastholde momentum og ikke mindst danne grobund for mere vidensbaseret erhverv og værdiskabelse på Forus. Grundlaget for at dette kan ske, er at der skabes platforme til synergi og vidensdeling, samt en bedre forbindelse til Stavanger Universitet. Samtidig bør forbindelsen til Stavanger Lufthavn Sola styrkes, så den ligger som en naturlig forlængelse af Forus. Denne forbindelse er især vigtig af hensyn til den hårde, internationale konkurrence for virksomhederne i området. Også for at tiltrække den mest kvalificerede arbejdskraft. Her bliver rejsetiden og sammenhængen med resten af verden et vigtigt konkurrenceparameter. Fremtidssikring Foruden behovet for styring af den byggede kontekst og de fysiske rammer er der samtidig behov for visioner om nye måder at drive virksomheder på Forus. Konkurrencedygtigheden skal styrkes på vej mod en post-fossil fremtid hvor Forus kan vise vejen for resten af Norge. Vision og policies Nærværende policy skal læses som en intentionserklæring. En slags designmanual light, som kan fungere retningsgivende og som udgangspunkt for dialog. Sideløbende med Forus Visionsprocessen pågår arbejde med revision af regionalplan og forskellige samfærdselsinitiativer fra Fylkets side. Arbejdet med en fælles del-kommunalplan for Forus (Stavanger, Sandnes og Sola) med fokus på parkering er i øjeblikket i offentlig høring. En egentlig områdeplan for Forus er også et sandsynligt næste skridt, som vil kræve en stor del engagement fra Næringsparkens side. I arbejdet med visionen for Forus udarbejdes 4 policies der både skal ses enkeltvis og i sammenhæng. Ud over denne Vision policy er yderligere udarbejdet: - Mobilitetsplan Light - By, Rum og Landskab policy - Bebyggelse og typologi policy Disse forskellige policies repræsenterer et helhedsorienteret greb og vil naturligt overlappe og supplere hinanden. Hver enkelt policy anviser forankringen af projektets delelementer i den overordnede vision. Samtidig bliver værktøjskasserne og implementeringstiltagene for eksempelvis landskab og mobilitet gensidigt interafhængige. Når et landskabsrum etableres må både landskab og mobilitetsplan tages i ed. Sideløbende definerer bygningstypologierne afgrænsningen af rummet. Den rumlige oplevelse sikres på den måde på tværs af policies. 5 Forus Vision - Forus Næringspark AS Policy 1: Forus Vision - JUUL FROST Arkitekter 6

4 1. HISTORIEN BAG FORUS 7 Forus Vision - Forus Næringspark AS Policy 1: Forus Vision - JUUL FROST Arkitekter 8

5 FORUS GENNEM 100 ÅR Stokkavatnet Stokkavatnet er en forhenværende sø, som var placeret hvor Forus ligger i dag. Søen var en af de største i Nordjæren på omkring 4 km2. Det omkringliggende landskab var primært vådområder og var kendt for et rigt fugleliv. Dræningsplaner blev opstartet i 1860 erne, men blev først godkendt i ,2 km Original tegning af Forus Lufthavn Forus Flyplads Under den tyske besættelse af Norge fra 1940 blev Forus Flyplads opført. Arbejderne på lufthavnen øgede befolkningstallet for Stavanger med omkring 35%. I slutningen af 60 erne øgedes behovet for helikopterstøtte i forbindelse med udvindelsen af olien i Nordsøen og Forus blev valgt som helikopterbase. Helikopter aktiviteterne på Forus blev i 1989 flyttet til Sola Lufthavn. 3,9 km Forus Næringspark Forus Næringspark blev grundlagt i 1968 som Forus Industritomteselskab Fra Forus Næringsparks hjemmeside: Forus er blant Norges største og raskest voksende næringsområder og et regionalt, nasjonalt og internasjonalt senter for verdiskapning. Mer enn kvadratmeter næringseiendom huser over virksomheter og deres vel ansatte. Virksomhetene med hovedkontor på Forus omsetter for over 1000 milliarder kroner årlig, og står for nær en femtedel av nasjonal verdiskapning. Flere av Norges største bedrifter er representert på Forus. Området er en internasjonal smeltedigel av kompetanse, innovasjon og verdiskapning, og en av Nord-Europas ledende olje- og energiklynger. Forus Travbane Forus Travbane er landets eldste travbane hvor det fremdeles kjøres travløp. Den første travkjøringen gikk av stabelen 6. juni år senere, 13. august 1985, gikk banen gjennom en kraftig modernisering. Fortiden i nutiden Sammenligninger med de oprindelige tegninger viser at relativt få strukturelle elementer er bevaret af Forus Flyplads. Forus Kanalens diagonale bevægelse lader til at have været landingsbane, ligesom Forusbeen har reminiscenser af den gamle taxi-bane mellem Forus- og Sola Lufthavn. 9 Forus Vision - Forus Næringspark AS Policy 1: Forus Vision - JUUL FROST Arkitekter 10

6 EKSPONENTIEL VÆKST Vækst på Forus Omkring 1/5 af den samlede norske værdiskabelse (2012) sker i regi af virksomheder på Forus med en omsætning på over 1000 milliarder. 50% af arbejdstagerne på Forus er inden for olie- og gasindustrien. I dag er der ca arbejdspladser fordelt på ca virksomheder på Forus. Dette er en fordobling fra ca ansatte i Arbejdspladser I øjeblikket er den stærkeste udvikling på Forus Vest langs Sola splitten. Dette vil resultere i op til m² nyt erhvervsareal og nye arbejdspladser over de næste to år. Med samme vækst som de sidste 10 år kan antallet af arbejdspladser potentielt øke til personer inden På sigt er potentialet for arbejdspladser på Forus over , dels forudsat at virksomhederne på Forus kan fortsætte deres vækst og dels at der kommer nye virksomheder og nye arbejdsområder på Forus Kilder: IRIS rapport 2012/ This is a billion dollar country IRIS rapport 2012/137 Bedrifts RVU Forus Lura 11 Forus Vision - Forus Næringspark AS Policy 1: Forus Vision - JUUL FROST Arkitekter 12

7 2. FRA ERHVERVSPARK TIL FREMTIDENS KUNNSKAPSBY Illustration: Mandelapark, Almere 13 Forus Vision - Forus Næringspark AS Policy 1: Forus Vision - JUUL FROST Arkitekter 14

8 FRA ERHVERVSPARK TIL FREMTIDENS KUNNSKAPSBY Fra erhvervspark til fremtidens kunnskapsby Forus erhvervspark har et næsten ubegrænset potentiale i kraft af de økonomiske resourcer i området. 1/5 af den samlede norske værdiskabelse genereres på Forus. Frem mod 2020 vil der være en stadig vækst i arbejdspladser i takt med at flere oliefelter tages i brug, hvorefter kurven sandsynligvis vil flade ud. I takt med at antallet af de traditionelle arbejdspladser på olieplatformene ud for Stavanger forsvinder, sker der et skift på Forus i retning af udvikling, administration og styring. Dette skaber et behov for at tænke fremsynet i nye indsatsområder for Forus. Økonomien i området vil de næste mange år være afhængig af olieindustrien, men en stor del af den fremtidige konkurrencedygtighed ligger i innovation inden for områder afledt af det nuværende virkefelt i energisektoren. Der er store potentialer i allerede eksisterende viden inden for f.eks. automatiserede processer, offshore know-how, der kan anvendes inden for bølge energi, robot teknologi med utallige anvendelsesmuligheder, mens dybdeboring kan anvendes ved etablering af jordvarme. For blot at nævne et par muligheder. Denne omstilling fra tung industri til vidensbaseret økonomi vil ske i samspil med en række andre aktører, heriblandt Stavanger Universitet. Arbejdsformerne og det der foregår på Forus vil ændres, og for at skabe de bedste betingelser for det, skal bydelen kunne rumme de nye arbejdsformer og skabe den bedst mulige innovationsplatform for fremtiden. Bygninger og rum til vidensdeling bliver brikker i det store puslespil, som skal samle erhvervsparken Forus påny til en fremsynet videnspark. Den kommende proces med at omdanne Forus bliver samtidig en ændret profilering af olieindustrierne og energisektoren. Energisektoren kan vise vejen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Chiswick park, London. Et godt eksempel på en nyere erhvervpark med fokus på fælles faciliteter og grønne områder. Den lave tæthed og de enorme, asfalterede områder til parkering og veje kan udvikles til et tættere, mere varieret byområde, der vil være attraktivt for både virksomheder, ansatte og fremtidige beboere. Hvad der lige nu er modelleret efter amerikansk forbillede, dybt afhængigt af privatbilisme, har potentiale til at blive eksponent for en mere skandinavisk bytanke med funktionsblanding, grønne områder og kollektiv transport. I forhold til at tiltrække udenlandsk arbejdskraft er lønnen naturligvis af stor vigtighed. Men næsten lige så vigtigt er den livsstil og -kvalitet et område kan tilbyde. På samme måde er de muligheder der er for synergi, profilering og vidensdeling, en enorm attraktion i forhold til nye virksomheder. 15 Forus Vision - Forus Næringspark AS Policy 1: Forus Vision - JUUL FROST Arkitekter 16

9 3. EN VISION I 4 PUNKTER Illustration: Bottière Chênaie Eco-district, Nantes 17 Forus Vision - Forus Næringspark AS Policy 1: Forus Vision - JUUL FROST Arkitekter 18

10 VISIONEN FOR FORUS URBANITET Urbanitet er et uttrykk for bymessighet. Graden av urbanitet styres av menneskelig aktivitet i et avgrenset område. Summen av tett bebygget, tett befolket og aktivt benyttet areal øker den subjektive opplevelsen og dermed også graden av urbanitet for et område. Kilde: Wikipedia?? $?? $ ROBUSTHED - FREMTIDENS FORUS Robusthed og fleksibilitet skal sikre og understøtte kommende krav til erhvervslivet på Forus. I fleksibiliteten findes smidighed, alsidighed og tilpasningsdygtighed overfor ændrede krav over tid indenfor erhvervsvirksomheder, funktioner og teknologi. Der opstår konstant nye strømninger og nye krav, som kræver rum og infrastruktur med en generalitet så de kan tilpasses til de skiftende behov. I robusthed ligger samtidig at skabe attraktivitet for de Det urbane skaber rammer for et offentligt, bymæssigt liv og handler om at civilisere og at kultivere. Det urbane er som planlægningsmæssig tilgang en kombination af virksomheder og erhverv der tegner fremtidens erhvervspark. Urbanitet 10 min. byen Robusthed Et grønt Forus tilgængelighed, mobilitet, tæthed, tid og fleksibilitet. Det er en forståelse for de nuancer af livsformer, som ligger mellem privatsfæren og offentlighedssfæren. Urbanitet 10 min. byen Robusthed Et grønt Forus 10 MINUTTERS BYEN En tæt forgrenet, labyrintisk bystruktur gør alle afstande indenfor området overkommelige at tilbagelægge til fods: Intet er mere end 10 min? væk. Det giver? en særlig nærhed og centralitet, hvor den fysiske organisering af bylivet er koncentreret i en række tyngdepunkter. At transport kan foregå til fods er befordrende $? for sund-hed, byliv og generel bæredygtighed. ET GRØNT FORUS Der er mange måder at gøre byen grønnere på. De primære grønne områder er de rekreative områder - En grøn- og klimatilpasset by, er en attraktiv by. Den grønne by er en kombination af tæt og grønt. Den tætte by har et bæredygtigt og effektivt transport - og energi system. En solid grøn struktur i byen har fordele ift mikroklima, biodiversitet og borgernes trivsel. $ 10 min. byen Robusthed Et grønt Forus 10 min. byen Robusthed Et grønt Forus 19 Forus Vision - Forus Næringspark AS Policy 1: Forus Vision - JUUL FROST Arkitekter 20

11 1. URBANITET MINUTTERS BYEN Adgang for alle Forus Erhvervspark er i dag netop det: En erhvervspark. Et område udbygget med relativt lav densitet. Enkeltvirksomheder der ligger på hver sin grund og henvender sig til hvert sit ankomstområde. Det fælles urbane rum er i store træk begrænset til veje og parkeringsarealer.?? Stationsnærhed Princippet bag 10 minutters byen går i al sin enkelhed ud på at begrænse afstandene fra især kollektive stationer, så de kan tilbagelægges til fods (eller til nød på cykel). Når en afstand er mindre end 10 minutter til fods er den for de fleste overkommelig. Visionen for Forus er at der i højere grad bliver skabt rammer for udendørs ophold af forskellig art - og for alle. Parker, pladser og byrum i forskellige størrelser er essentielle komponenter $ Som hovedregel bevæger? gående sig med? ca. 4-5 km/t. Dvs at 10 min byen arbejder med afstande på m, afhængig af gåhastighed. $ i et moderne urbant liv. Færdsel eller rumlig oplevelse? Andre faktorer end afstand og rejsetid er imidlertid også vigtige. Urbanitet Høj tæthed bevarer 10 min. frie byen arealer Virksomhederne på Forus kan tilslutte sig en hensigtserklæring om at udbygge deres byggegrunde med så høj en tæthed som der gives Robusthed Et F.eks. grønt er Forus 12 minutters gang i et grønt område måske at foretrække frem for 8 minutters gang i bilos? Så 10 minutters byen skal dels arbejde mod at samle og fortætte byens Urbanitet 10 min. byen funktioner omkring Robusthed stationer og dels arbejde mod at opkvalificere rejseoplevelsen for de bløde trafikanter. mulighed for i kommunalplanerne. Denne fortætning levner på kort og mellemlangt sigt mulighed for en masse friarealer der så udbygges på langt sigt. Samtidig giver tætheden naturligvis også bedre betingelser for egentlige, permanente grønne områder. Funktionsblanding Forskellige funktioner og aktiviteter i både bygninger og byrum vil sikre en urban oplevelse af området. Disse funktioner og aktiviteter planlægges efter de brugergrupper der allerede er i området eller som man gerne vil tiltrække. Blandede bolig og erhvervsområder vil opleves som mere urbane, da der her vil være større aktivitet gennem hele døgnet. Når boligerne står tomme i løbet af dagen vil der være mennesker i virksomhederne og omvendt, når virksomhederne lukker. Funktionsblandingen på bygningsniveau skal understøttes af forskellige typer af byrum og aktiviteter, så man eksempelvis både som beboer og ansat kan finde et egnet udendørs rum. For virksomheder er Øst og Sydvendte rum attraktive, mens det for boliger er mest attraktivt med syd og vest vendte byrum. Samspil mellem mobilitet og landskab Den rumlige oplevelse af andre trafikformer er også vigtig. Et kommende højklasset kollektivtracé skal udformes så den passerer gennem rumligt interessante rammer. På samme måde kan oplevelsen af ankomst i bil styres så de bymæssige hensyn tilgodeses. Træer, tracébredde og rumlig afveksling kan influere gennemsnitshastigheden i både positiv og negativ retning. Orientering og rumhierarki At alt er inden for rækkevidde fra en station giver kun mening hvis man som førstegangsbesøgende er i stand til at finde vej. Landskabelige træk kan med særegne identiteter - træer, overflader, aktiviteter, osv - i områder og inden for områder hjælpe fodgængere med at finde vej. Samtidig kan adresser og skiltning vendes mod ankomstarealer for bløde trafikanter, så disse trafikformer på denne måde understøttes og fremmes. 21 Forus Vision - Forus Næringspark AS Policy 1: Forus Vision - JUUL FROST Arkitekter 22

12 3. ROBUSTHED - FREMTIDENS FORUS 4. ET GRØNT FORUS?? Robusthed $ Fremtidens infrastruktur Investeringer i fremtiden i dag skal også gerne være investeringer i fremtiden i morgen. Når der for eksempel skal planlægges for et højklasset kollektivtracé er det vigtigt at tilgodese den forventede løsning, som f.eks BRT, men?? samtidig sikre fleksibilitet med de rigtige svingradier, stationsdimensionering etc, så tracéet senere kan udvides til letbane drift. Landskabet skal understøtte denne fleksibilitet, så der investeres i landskabelige tiltag sideløbende med den infrastrukturelle udbygning. $ Et tracé følges af investering i træer, lommeparker osv som støtter op under den rumlige vision for fremtidens mobilitet. Klimatilpasning Alle prognoser siger at øgede nedbørsmængder og voldsommere 10 min. byen Robusthed Et grønt Forus spidsbelastninger i fremtiden Et grønt vil Forus stille større krav til vores regnvandshåndtering. Hvis man reducerer mængden af befæstet areal skabes mulighed for nedsivning og aflastning af kloaksystemer, samtidig med at der skabes et bedre fundament for alsidig rekreativ brug Sundhed Kontakten med landskabet, såvel ude som inde, har en evidensbaseret betydning for menneskers fysiske og psykiske velbefindende. Man bliver ganske enkelt mindre syg og hurtigere rask hvis man har visuel kontakt til grønt. Her henvises til bl.a. Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007, samt Danskernes brug af grønne områder i et sundhedsperspektiv. Disse principper har været benyttet i forbindelse med de store sygehusprojekter der opføres i Danmark for tiden. Størrelsen af de sammenhængende grønne områder har betydning for oplevelsesværdi, støj, temperatur regulering og luftudskiftning, på samme måde som store grønne arealer bedre understøtter udendørs aktiviteter. Produktivitet Udover det rent sundhedsmæssige aspekt af kontakt til grønne omgivelser, reducerer landskabskontakt stress symptomer og medfører øget produktivitet generelt. Desuden sker der - i områder med store asfalt flader - i perioder med sol en akkumulering af solens varme. Dette betyder at byområder gennemsnitligt er varmere end landområder. Dette øger behovet for køling og gør temperatur udsving større. 23 Forus Vision - Forus Næringspark AS Policy 1: Forus Vision - JUUL FROST Arkitekter 24

13 4. 4 RETNINGSGIVENDE POLICIES 25 Forus Vision - Forus Næringspark AS Policy 1: Forus Vision - JUUL FROST Arkitekter 26

14 BY, RUM OG LANDSKAB POLICY2 FORUS BY, RUM & LANDSKAB 2. By, rum og landskab VÆRDIBASERET OG HELHEDSORIENTERET BYUDVIKLING Policy 2 for By, Rum og Landskab konkretiserer Forus Visionens værdier og ambitioner om, hvordan Forus, gennem en værdibaseret og helhedsorienteret udvikling af by, rum og landskab, kan komplettere den bymæssighed, bykvalitet samt det liv i byen, man vil opnå. Policy 2 beskæftiger sig med den væsentlige rolle byens rum og landskab spiller i transformationen både arkitektonisk, socialt og kulturelt - og i ikke mindst i forhold til identitet. Med afsæt både i områdets værdier og potentialer og i visionens formulering af det fremtidige Forus er målet, at sikre områdets helhed og sammenhæng samt udvikle et attraktivt byliv med en tydelig fælles forståelse. Vigtige komponenter til at opnå dette er at styrke identiteten, forbedre orienteringen samt udbygge og fremhæve forbindelserne gennem området. IDENTITET I den procesuelle transformation udvikler Forus sin fremtidige identitet i forlængelse af, at områdets særlige kulturhistorie og latente landskabskvaliteter bliver styrket. Byrum og bylandskab - mere end bygningerne - bliver styringsredskaber i processen for byens identitet og for lokale identiteter. Her bliver en ny sammenhæng udviklet og Forus bliver organiseret gennem de åbne, offentlige rum urbane og landskabelige. I Policy 2 bliver Forus Allmenningen introduceret som den robuste rygrad, der binder sammen, organiserer området og udgør et særligt kendetegn. De træk, der i øvrigt vil kendetegne byen - strukturer, kendingsmærker og særlige steder for identifikation og lokalisering giver tilsvarende mulighed for at skabe overblik, tryghed og orientering samt velfungerende forbindelser gennem byen. STRATEGIER Den identitet, der er basis for at udvikle gennem værdier og potentialer, bliver i Policy 2 omsat til hensigter gennem strategier, der alle understøtter identitet, orientering og forbindelser gennem Forus. Alt sammen er afstemt både på et overordnet niveau rettet mod et velfungerende byområde samt i øjenhøjde, rettet mod oplevelser, valgmuligheder og sanselighed. Dette afgør i sidste ende, om Forus rummer herlighedsværdier, som man kan føle sig hjemme i - og have et tilhørsforhold til. På den måde bliver det et meningsfyldt sted for forskellige mennesker. ANBEFALINGER De byrum, der er udvalgt og beskrevet mere detaljeret ligger alle i relation til Forus Allmenningen. De viser strategierne implementeret i nedslag og operationelt anvendt som anbefalinger. Forus Næringspark kan i eget regi realisere en stor del af de foreslåede tiltag, da Næringsparken selv står for at opføre og drive veje og omkringliggende arealer. En målrettet indsats over en relativt kort årrække vil betyde meget synlige, nye rum, som igen vil inspirere til en ny brug. En ny type urbant liv vil kunne udfoldes imellem husene. 27 Forus Vision - Forus Næringspark AS Policy 1: Forus Vision - JUUL FROST Arkitekter 28

15 MOBILITETSPLAN LIGHT POLICY 3 FORUS MOBILITETSPLAN LIGHT 3. Mobilitet og sammenhæng i regionen: Forus erhvervspark er et uomgængeligt økonomisk lokomotiv i Rogaland regionen. Den stadige vækst er imidlertid samtidig både noget der skal understøttes og styres. Trafikmæssigt virker det til at den øvre grænse for vækst med det nuværende system er ved at være nået. Lange bilkøer blokerer i myldretiden tilkørselsvejene til motorvej E39, som forbinder Stavanger i Nord med Sandnes i Syd. Selv meget korte afstande bliver svært fremkommelige. Forus er placeret i skæringspunktet mellem 3 kommuner og indgår som bindeled mellem Stavanger, Sandnes og Sola. Alle 3 kommuner har interesse i at se Forus vokse og have succes. På samme tid er Forus også blevet en markant komplimentaritet til bycentrene i kraft af sin nærhed til lufthavnen og motorvejen. Forus udvikling skal derfor komplementere udvikling, funktions fordeling og centrer strukture i Sandnes, Sola og Stavanger. Tilgængeligheden til Sola lufthavn sikrer at Forus er forankret i det internationale erhvervsliv og de daglige samarbejdspartnere, samtidig med at der i kraft af helikopterlandingspladsen er kort afstand til boreplatformene. Den kommende højklassede kollektivkorridor kan binde området sammen internt, samt eksternt med resten af regionen, og sikre samarbejdsgrundlaget på tværs af de lange afstande i dag. En kombination af flere bæredygtige transportformer med fokus på bybane og cykeltransport vil kunne betyde en minimering af biltransport, samtidig med at der skabes bedre fremkommelighed for de elbiler der i løbet af en kort årrække vil kunne erstatte de nuværende benzinslugere. Dertil kan komme en særlig Forus bycykel med parkering nær stationer og parkeringshuse, som du gratis kan låne til at transportere dig rundt i området. Den kollektive transport bliver forudsætningen for byudvikling af erhverv, fortætning og stationsnær udvikling. Som det ses i andre internationale og skandinaviske byprojekter handler f.eks. letbaner ikke kun om at servicere det eksisterende, men lige så meget om at skabe en øget bykvalitet hvor mobiliteten og bylivet vil være fundamentet for flere boliger, flere arbejdspladser og en øget tæthed, med kvalitet som succes parameter For at skabe plads til nybyggeri sker en minimering af parkeringsfaktoren, samt en komprimering af parkeringsarealerne i strategiske områder tæt på indgange og stationer for kollektiv transport. Komprimeringen kan ske både som parkering under terræn, i stue etagen på en bygning eller som selvstændige parkeringshuse. De nye parkeringsarealer udstyres med opladningsstandere til elbiler. Ambitionen skal være at der i fortætningsområder ikke anlægges nye parkeringsområder på terræn. Området er så stort at ét trafikalt greb ikke kan løse de forskellige problematikker som opstår på grund af forskellige forudsætninger eksempelvis Øst og Vest for den gennemkørende motorvej E39. Løsningen for Forus bliver derfor summen af en mængde delløsninger, som hver især adresserer konkrete problemstillinger. Mobilitetsplan som løsning og som diskussion Nærværende mobilitetsplan udgøres dels af overordnede strukturelle prioriteringer, dels af en værktøjskasse med tiltag der kan bringes i spil over tid. De enkelte tiltag kan både ses isoleret, eller i samspil. Værktøjskassen bør som sådan betragtes som dynamisk og under konstant revision og udvikling. Anbefalingerne sidst i policy en er primært rettet mod Forus Allmenningen som gennemløber hele Forus området. Mobilitetstiltagene vil her skulle ses i tæt samspil med landskabspolicy en og anbefalingerne heri. Sammen skal de to policies kunne anvendes til at løfte den rumlige sammenhæng og urbanitet på tværs af hele Forus området. 29 Forus Vision - Forus Næringspark AS Policy 1: Forus Vision - JUUL FROST Arkitekter 30

16 BEBYGGELSE OG TYPOLOGIER POLICY4 FORUS BEBYGGELSE & TYPOLOGIER 4. Bebyggelse og typologier Hvorfor en Policy for Bebyggelse og Typologier? Forus Næringspark spænder geografisk på tværs af 3 kommuners grænser. Den store byggeaktivitet på Forus sker i dag inden for de retningslinjer, som hver enkelt Kommune har opstillet for byggerierne i deres individuelle kommuneplaner.og lokalplaner. Som et overordnet lag ligger Regionalplanen og definerer tætheder og placering af forskellige typer af funktionalitet. Der er i dag en udfordring i den manglende sammentænkning mellem Regionalplanen og de individuelle Kommuners reguleringsplaner. Regionalplanen dikterer at der i dette område kun skal placeres pladskrævende erhverv og der opføres her i stigende grad kontorbyggerier med domicil karakter. Bygningerne i Forus fremstår som tidstypiske svar på en bygherres behov i en næringspark kontekst. De ældste bygninger er rent funktionelle lagerhaller, mens de nyeste i højere grad er kontorbyggerier hvor formgivningen er en del af markedsførelsen. Fælles for alle bygningerne er at de er dikteret af andre funktionelle krav og af en anden skala end bybygninger. En ny vision for større tæthed og bymæssighed på Forus vil naturligt betyde en revision af kravene til nybyggerier i området, så de i højere grad relaterer til hinanden og går i dialog med omgivelserne. Hvad er Guidelines? De foreliggende guidelines for typologier har til formål at understøtte Forus Visionen ved at strukturere rum og rumlige oplevelser og være klangbund for en efterfølgende diskussion med arkitekter og kommuner. Disse guidelines skal definere spillereglerne for fremtidens byggefelter, rum og bygninger. Hvor skal der være kanter til at definere et præcist byrum? Hvor skal hjørnerne markere sig og hvor skal der være højere bygninger og pejlemærker. Hvad er den generelle højde og bebyggelsestæthed for at sikre den rette sammenhæng og sol/skygge forhold og kvaliteten i byrummene? Og sidst, men ikke mindst, hvilke typer af program skal placeres hvor? Guidelines er diagrammatiske, rumlige intentioner og en del af den efterfølgende diskussion vil naturligt dreje sig om detaljeringsniveauet. Målsætning I udarbejdelsen af guidelines er det altid en diskussion hvad der styres og hvad der overlades til den enkelte bygherre og arkitekt. På den ene side skal retningslinjerne etablere fællestræk og sikre sammenhængen og kvaliteten af de overordnede områder. På den anden side skal udviklerne kunne realisere deres individuelle bygninger med særegne karaktertræk og specifikke behov inden for disse guidelines. Dette dokument har til formål at etablere en serie guidelines, der kvalificeres o g e ftervises i f orm a f f orskellige bygningstypologier, som lader sig opføre inden for de skitserede guidelines. Typologierne skal herefter tilpasses den konkrete kontekst, så de rumlige intentioner understøttes. Udvælgelsen, brugen og karakteren af rum sker med skyldig hensyntagen til Forus Visionen og både policy for Mobilitetsplan Light, samt policy for By, rum og landskab. Anbefalingerne sigter mod at præcisere relevante guidelines til hvert delområde og være rettet mod Forus Allmenningen og de nye bygninger og kanten ud mod denne. Dokumentet er tænkt som et dynamisk dialogværktøj mellem Forus Næringspark, Kommunerne og Fylket og er udgangspunkt for diskussionen om ambitionsniveau og reguleringsværktøjer i den kommende områdeplan for Forus. Dokumentet skal samtidig forpligte gensidigt for at fremtidssikre en høj kvalitet af de byggede omgivelser på Forus. 31 Forus Vision - Forus Næringspark AS Policy 1: Forus Vision - JUUL FROST Arkitekter 32

17 5. HELHEDSPLAN 33 Forus Vision - Forus Næringspark AS Policy 1: Forus Vision - JUUL FROST Arkitekter 34

18 FORUS ALFABETET M N R O S P T Q U F K I L G J A B D E H C OMRÅDE EKSEMPEL Kortlægning Kortlægning- og analyse af hele Forus området er sket i mindre felter, for at kunne operationalisere over 6 km². Inddelingen i mindre områder er sket efter alfabetet. Den efterfølgende projekt udvikling er sket med højest detaljering hvor der er et projekt på vej, eller hvor potentialet for udvikling er størst. Helhedsplan Arbejdet med helhedsplanen har i høj grad haft fokus på byrumsog landskabsudformningen, da det er her der er størst mulighed for at sikre en oplevelse af sammenhæng og urbanitet. De fremtidige bygningsvolumener er skitseret som rammer om rummet og abstrakt densitet for at anskueliggøre et fremtidigt arealpotentiale. Flere steder på Forus er introduceret et karakteristisk landskabstræk i form af Allmenninger. Dette er sammenhængende rumlige træk, der danner ramme om samlende, offentlige stiforløb mod fjorden. Gennem hele Forus løber Forus Allmenningen, hvor alle landskabsinitiativer og byggeprojekter orienteres imod i de første faser af implementeringen af helhedsplanen. Helhedsplan eksempel Område O ligger i det Nordvestlige hjørne af Forus. Området er i store træk allerede udbygget, men støder op til område N, som ligger ud til Sola splitten og er under massiv udbygning. M N R O S P T Q U F K I L J G A B D E H C Mange steder i område O er potentiale for reduktion af parkering eller udbygning af overskudsareal for at skabe plads til fortætning og nye byggerier. Derudover ligger karakteristiske blå og grønne træk i den ortogonale vejstruktur i området. Bla er der potentiale for et egentligt parkstrøg - Højspændingsparken - som en del af Forus Allmenningen. Nye volumener Nye stier og urbane flader Ny grøn og blå struktur Eksisterende forhold 35 Forus Vision - Forus Næringspark AS Policy 1: Forus Vision - JUUL FROST Arkitekter 36

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

FORUS AUGUST - 2014 SOLA LANDSKABSBYEN JUUL I FROST

FORUS AUGUST - 2014 SOLA LANDSKABSBYEN JUUL I FROST FORUS SOLA AUGUST - 2014 LANDSKABSBYEN JUUL I FROST A R K I T E K T E R JUUL I FROST ARCHITECTS - REFSHALEVEJ 147-1432 KØBENHAVN K TLF: 32 95 95 78 WWW.JUULFROST.DK DISPOSITION 0. HVAD ER DER SKET SIDEN

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

SHARING DENMARK 00077

SHARING DENMARK 00077 00077 1. MANIFEST: THE POWER OF SHARING DANMARK KAN DELE! Danmark har en unik tradition for at fordele og dele goder og skabe fælles velfærd. Men Danmark er udfordret: Vores forbrug overstiger langt vores

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Modernisering af regionalbusterminalen på Aalborg Busterminal

Modernisering af regionalbusterminalen på Aalborg Busterminal Modernisering af regionalbusterminalen på Aalborg Busterminal Resumé Ansøgning til Fremkommelighedspuljen Nordjyllands Trafikselskab (NT) har igennem et stykket tid arbejdet med at opgradere Aalborg Busterminal

Læs mere

Den mobile by Mødeleder - Niels Melchior Jensen, Aalborg Universitet og COWI

Den mobile by Mødeleder - Niels Melchior Jensen, Aalborg Universitet og COWI Den mobile by Mødeleder - Niels Melchior Jensen, Aalborg Universitet og COWI Fokus på byliv Carsten Henriksen, programchef i Odense Kommune Mobilitet og transportmiddelvalg Søren Junker, trafikplanlægger

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA BYGHERRE Trollesmindealle 27 3400 Hillerød SAMARBEJDSPARTNER Haraldsgade 53 2100 København Ø RÅDGIVER Partner: Helle Søholt, MAA Projekt leder: Birgitte Katborg Laursen, MAA Projekt Team: Bianca Maria

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark I MIDTEN AF DANMARK E20 Erhvervspark VELKOMMEN TIL E 20 ERHVERVSPARK E20 Erhvervspark udvikles til de fremsynede virksomheder, som vil eksponeres optimalt og lever af at være tættest på de største talenter,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

Masterplanen - et billede af en fuld udbygget kommune

Masterplanen - et billede af en fuld udbygget kommune Masterplanen - et billede af en fuld udbygget kommune Et fremtidsbillede - En hovedstrukturmæssig skitse af hvordan kommunen kan se ud fuld udbygget med hensyn til erhverv, boliger, overordnede infraserukturelle

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

At vælge den rigtige metode

At vælge den rigtige metode At vælge den rigtige metode Susanne Balslev Nielsen Civilingeniør, Ph.D. Danmarks Tekniske Universitet Oplæg på kurset CO2-neutrale bydele, Dansk Byplanlaboratorium 4. marts 2009 Lidt om mig Civilingeniør

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Odense fra stor dansk by til dansk storby

Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense Letbane 10. oktober 2011 Odense fra stor dansk by til dansk storby - Vækst, tiltrækning og transformation - Sammenhængende kollektiv trafik - Byliv og bæredygtighed

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Bedre Bus til Nørre Campus

Bedre Bus til Nørre Campus Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Er du er privat bygherre og drømmer om at bygge/renovere nyt parcelhus, villa eller sommerhus? Her kan du læse, hvordan KPF Arkitekter kan hjælpe dig

Er du er privat bygherre og drømmer om at bygge/renovere nyt parcelhus, villa eller sommerhus? Her kan du læse, hvordan KPF Arkitekter kan hjælpe dig Er du er privat bygherre og drømmer om at bygge/renovere nyt parcelhus, villa eller sommerhus? Her kan du læse, hvordan KPF Arkitekter kan hjælpe dig med at realisere drømmen. KPF Arkitekter realisere

Læs mere

Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012

Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012 Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012 Rapport på arbejdsdag d. 7. okt. vedr. udvikling af Byhallen i Kolind. - Kortlægning ideer der i fremtiden kan styrke Byhallens identitet

Læs mere

VIDENSBYDEL NØRRE CAMPUS KØBENHAVN UDVIKLINGSPLAN 2011 2020. VIDEN ER I BYEN for At SKABE VæKSt

VIDENSBYDEL NØRRE CAMPUS KØBENHAVN UDVIKLINGSPLAN 2011 2020. VIDEN ER I BYEN for At SKABE VæKSt VIDENSBYDEL NØRRE CAMPUS KØBENHAVN UDVIKLINGSPLAN 2011 2020 VIDEN ER I BYEN for At SKABE VæKSt HARALDSGADEKVARTERET Jagtvej UNIVERSITETS- PARKEN Nørre Allé FÆLLEDPARKEN Det Farmaceutiske Fakultet Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

Hvor bevægelsesvenlig er din by? Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d.

Læs mere

Værdi- og Kvalitetskatalog for Stigsborg Havnefront

Værdi- og Kvalitetskatalog for Stigsborg Havnefront Værdi- og Kvalitetskatalog for Stigsborg Havnefront Aalborg Kommune By- og Landskabsforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby +45 99 31 20 00 info@stigsborghavnefront.dk AALBORG HAVN Langerak 19

Læs mere

Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONS- STRATEGI FOR REGION HOVEDSTADENS STØRRE BYGGEPROJEKTER

Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONS- STRATEGI FOR REGION HOVEDSTADENS STØRRE BYGGEPROJEKTER Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONS- STRATEGI FOR REGION HOVEDSTADENS STØRRE BYGGEPROJEKTER Kommunikationsstrategi for Region Hovedstadens større byggeprojekter Formålet med en fælles kommunikationsstrategi

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte Teknik- og Miljøudvalget Plan og Udvikling Sagsnr. 96895 Brevid. 1219799 Ref. MOKP Dir. tlf. 4631 3549 monakp@roskilde.dk NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte 4. april 2011 Parkeringsstrategien

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3.

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. Dagsorden Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. sal Side 1 af 6 16. september 2015 Til medlemmerne af Chaufførkontaktudvalget

Læs mere

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2015 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2015... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi

Læs mere

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Massiv investering i kollektiv trafik -Letbanelangs Ring 3 - Udbygge metro-systemet i København Fremkommelighed og mobilitet Byrådet sætter fokus på fremkommelighed og

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

BOKA GROUP. RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering]

BOKA GROUP. RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering] BOKA GROUP RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering] A+ PLACERING FOR NYT DOMICIL Hjørneejendommen Ring3/Mileparken har den bedste placering i Herlev, da både tilkørselsforhold

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

Mobility Management i Novo Nordisk. Kasper Dam Mikkelsen, NIRAS På vegne af Søren Spielberg-Winther Transform21, 21. november 2012

Mobility Management i Novo Nordisk. Kasper Dam Mikkelsen, NIRAS På vegne af Søren Spielberg-Winther Transform21, 21. november 2012 Mobility Management i Novo Nordisk Kasper Dam Mikkelsen, NIRAS På vegne af Søren Spielberg-Winther Transform21, 21. november 2012 Mobility Mgt. i Måløv Mobilitetsnetværksmøde Veksø 8. marts 2012 Slide

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled

gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 er fremlagt i perioden 05.03.203 til 07.05.203. Har du indsigelser eller ændringsforslag

Læs mere

DPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø

DPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø DPL i København Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø Program Præsentation 30 min: Introduktion til DPL i København DPL anvendt på Amager Vest CMI's mulige anvendelse af DPL-København

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

TØF konference den 16. juni 2009

TØF konference den 16. juni 2009 TØF konference den 16. juni 2009 En Grøn Transportpolitik og... 1. milliard kroner til parkering! ved Niels A. Dam, DSB Ejendomme Overkapacitet /umoderne kapacitet eksempel stationsbygning... Historisk

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Transportudvalget 2013-14 L 65 Bilag 1 Offentligt 23. april 2013 Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Resumé DTU har med stor interesse fuldt letbaneprojektet og vurderer, at projektet kan få stor

Læs mere

Udvikling af Børne- og Skoleområdet

Udvikling af Børne- og Skoleområdet ORIENTERING Dec 14 Udvikling af Børne- og Skoleområdet I 2015 igangsættes en proces, der skal belyse og bearbejde de kommende års udvikling på dagtilbuds-, skole- og ungeområdet. I denne orientering er

Læs mere

Sundholm Syd Skema A AB+

Sundholm Syd Skema A AB+ Sundholm Syd Skema A AB+ september 2010 Bertelsen & Scheving arkitekter Almen Bolig + Sundholm Skema A 1 Helhedsplan AB+ 2 AB+ 1 2 Almen Bolig + Sundholm Skema A Bertelsen & Scheving arkitekter Introduktion

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ 1. NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK = 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKER TRAFIK + BY NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK Idé om højklasset trafik: Gem det

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

6 University College ~ co~i7t SLAGELSE

6 University College ~ co~i7t SLAGELSE ' SLAGELSE 6 University College ~ co~i7t,. SJÆLLAND - DSB, "" ~ KOMMUNE Visionsplan for Campus Slagelse ved stationen, maj 2013. Udarbejdet af Slagelse Kommune i samarbejde med SDU, UCSJ, DSB Ejendomsudvikling

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Støberigade 12 14 København STØBERIGADE

Støberigade 12 14 København STØBERIGADE Støberigade 12 14 København STØBERIGADE Attraktiv beliggenhed i Københavns vækstcentrum. Teglholmen er en del af Københavns Sydhavn og et populært område at etablere sig i. Den ekspansive bydel er under

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere