FORUS A B C R S P L K I G U J FORUS VISION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORUS 30.08 2013 A B C R S P L K I G U J FORUS VISION"

Transkript

1 FORUS M R S N T O Q P L K I G F A B C E D U J H FORUS VISION

2 DISPOSITION 0. INTRO 1. HISTORIEN BAG FORUS 2. FRA ERHVERVSPARK TIL FREMTIDENS KUNNSKAPSBY 3. EN VISION I 4 PUNKTER - URBANITET - 10 MINUTTERS BYEN - ROBUSTHED - FREMTIDENS FORUS - ET GRØNT FORUS 4. 4 RETNINGSGIVENDE POLICIES - VISION - MOBILITET - LANDSKAB - BEBYGGELSE FORUS POLICY 1 - FORUS VISION ER UDARBEJDET AF: 5. HELHEDSPLAN - 4 OMRÅDER PÅ FORUS 6. TRANSFORMATION OG IMPLEMENTERING - 4 BEHOVSKATEGORIER - STRATEGISKE REDSKABER - GEOGRAFISK PRIORITERING REFSHALEVEJ KØBENHAVN K FOR: FORUS NÆRINGSPARK A/S MASKINVEIEN FORUS Illustration: RMIT University Lawn 3 Forus Vision - Forus Næringspark AS Policy 1: Forus Vision - JUUL FROST Arkitekter 4

3 INTRO Visionsarbejdet Forus Næringspark satte i efteråret 2012 gang i arbejdet med Forus Visionen. Juul Frost Arkitekter fungerer som rådgiver på dette arbejde og har udarbejdet materialet i nærværende præsentation. Visionsarbejdet omfatter analyse og kortlægning af delområder, helhedsplaner, dialog med aktører, udformning af strategier og retningsgivende anbefalinger i form af policies. Styring af vækst Behovet for en samlet vision for Forus er i disse år særligt udtalt. Byggeaktiviteten i området er markant, infrastrukturen er under pres og Forus området strækker sig på tværs af 3 kommuners grænser, dvs uden et samlende sæt regler for arealbrug og bebyggelse. Denne aktivitet på Forus har betydet nye forudsætninger for Næringsparkens rolle i udviklingen: Som forudsætning for synergi internt på Forus er, at mobiliteten på tværs af Forus området styrkes. På lidt længere sigt er udfordringen for Forus Næringspark at øge attraktiviteten, fastholde momentum og ikke mindst danne grobund for mere vidensbaseret erhverv og værdiskabelse på Forus. Grundlaget for at dette kan ske, er at der skabes platforme til synergi og vidensdeling, samt en bedre forbindelse til Stavanger Universitet. Samtidig bør forbindelsen til Stavanger Lufthavn Sola styrkes, så den ligger som en naturlig forlængelse af Forus. Denne forbindelse er især vigtig af hensyn til den hårde, internationale konkurrence for virksomhederne i området. Også for at tiltrække den mest kvalificerede arbejdskraft. Her bliver rejsetiden og sammenhængen med resten af verden et vigtigt konkurrenceparameter. Fremtidssikring Foruden behovet for styring af den byggede kontekst og de fysiske rammer er der samtidig behov for visioner om nye måder at drive virksomheder på Forus. Konkurrencedygtigheden skal styrkes på vej mod en post-fossil fremtid hvor Forus kan vise vejen for resten af Norge. Vision og policies Nærværende policy skal læses som en intentionserklæring. En slags designmanual light, som kan fungere retningsgivende og som udgangspunkt for dialog. Sideløbende med Forus Visionsprocessen pågår arbejde med revision af regionalplan og forskellige samfærdselsinitiativer fra Fylkets side. Arbejdet med en fælles del-kommunalplan for Forus (Stavanger, Sandnes og Sola) med fokus på parkering er i øjeblikket i offentlig høring. En egentlig områdeplan for Forus er også et sandsynligt næste skridt, som vil kræve en stor del engagement fra Næringsparkens side. I arbejdet med visionen for Forus udarbejdes 4 policies der både skal ses enkeltvis og i sammenhæng. Ud over denne Vision policy er yderligere udarbejdet: - Mobilitetsplan Light - By, Rum og Landskab policy - Bebyggelse og typologi policy Disse forskellige policies repræsenterer et helhedsorienteret greb og vil naturligt overlappe og supplere hinanden. Hver enkelt policy anviser forankringen af projektets delelementer i den overordnede vision. Samtidig bliver værktøjskasserne og implementeringstiltagene for eksempelvis landskab og mobilitet gensidigt interafhængige. Når et landskabsrum etableres må både landskab og mobilitetsplan tages i ed. Sideløbende definerer bygningstypologierne afgrænsningen af rummet. Den rumlige oplevelse sikres på den måde på tværs af policies. 5 Forus Vision - Forus Næringspark AS Policy 1: Forus Vision - JUUL FROST Arkitekter 6

4 1. HISTORIEN BAG FORUS 7 Forus Vision - Forus Næringspark AS Policy 1: Forus Vision - JUUL FROST Arkitekter 8

5 FORUS GENNEM 100 ÅR Stokkavatnet Stokkavatnet er en forhenværende sø, som var placeret hvor Forus ligger i dag. Søen var en af de største i Nordjæren på omkring 4 km2. Det omkringliggende landskab var primært vådområder og var kendt for et rigt fugleliv. Dræningsplaner blev opstartet i 1860 erne, men blev først godkendt i ,2 km Original tegning af Forus Lufthavn Forus Flyplads Under den tyske besættelse af Norge fra 1940 blev Forus Flyplads opført. Arbejderne på lufthavnen øgede befolkningstallet for Stavanger med omkring 35%. I slutningen af 60 erne øgedes behovet for helikopterstøtte i forbindelse med udvindelsen af olien i Nordsøen og Forus blev valgt som helikopterbase. Helikopter aktiviteterne på Forus blev i 1989 flyttet til Sola Lufthavn. 3,9 km Forus Næringspark Forus Næringspark blev grundlagt i 1968 som Forus Industritomteselskab Fra Forus Næringsparks hjemmeside: Forus er blant Norges største og raskest voksende næringsområder og et regionalt, nasjonalt og internasjonalt senter for verdiskapning. Mer enn kvadratmeter næringseiendom huser over virksomheter og deres vel ansatte. Virksomhetene med hovedkontor på Forus omsetter for over 1000 milliarder kroner årlig, og står for nær en femtedel av nasjonal verdiskapning. Flere av Norges største bedrifter er representert på Forus. Området er en internasjonal smeltedigel av kompetanse, innovasjon og verdiskapning, og en av Nord-Europas ledende olje- og energiklynger. Forus Travbane Forus Travbane er landets eldste travbane hvor det fremdeles kjøres travløp. Den første travkjøringen gikk av stabelen 6. juni år senere, 13. august 1985, gikk banen gjennom en kraftig modernisering. Fortiden i nutiden Sammenligninger med de oprindelige tegninger viser at relativt få strukturelle elementer er bevaret af Forus Flyplads. Forus Kanalens diagonale bevægelse lader til at have været landingsbane, ligesom Forusbeen har reminiscenser af den gamle taxi-bane mellem Forus- og Sola Lufthavn. 9 Forus Vision - Forus Næringspark AS Policy 1: Forus Vision - JUUL FROST Arkitekter 10

6 EKSPONENTIEL VÆKST Vækst på Forus Omkring 1/5 af den samlede norske værdiskabelse (2012) sker i regi af virksomheder på Forus med en omsætning på over 1000 milliarder. 50% af arbejdstagerne på Forus er inden for olie- og gasindustrien. I dag er der ca arbejdspladser fordelt på ca virksomheder på Forus. Dette er en fordobling fra ca ansatte i Arbejdspladser I øjeblikket er den stærkeste udvikling på Forus Vest langs Sola splitten. Dette vil resultere i op til m² nyt erhvervsareal og nye arbejdspladser over de næste to år. Med samme vækst som de sidste 10 år kan antallet af arbejdspladser potentielt øke til personer inden På sigt er potentialet for arbejdspladser på Forus over , dels forudsat at virksomhederne på Forus kan fortsætte deres vækst og dels at der kommer nye virksomheder og nye arbejdsområder på Forus Kilder: IRIS rapport 2012/ This is a billion dollar country IRIS rapport 2012/137 Bedrifts RVU Forus Lura 11 Forus Vision - Forus Næringspark AS Policy 1: Forus Vision - JUUL FROST Arkitekter 12

7 2. FRA ERHVERVSPARK TIL FREMTIDENS KUNNSKAPSBY Illustration: Mandelapark, Almere 13 Forus Vision - Forus Næringspark AS Policy 1: Forus Vision - JUUL FROST Arkitekter 14

8 FRA ERHVERVSPARK TIL FREMTIDENS KUNNSKAPSBY Fra erhvervspark til fremtidens kunnskapsby Forus erhvervspark har et næsten ubegrænset potentiale i kraft af de økonomiske resourcer i området. 1/5 af den samlede norske værdiskabelse genereres på Forus. Frem mod 2020 vil der være en stadig vækst i arbejdspladser i takt med at flere oliefelter tages i brug, hvorefter kurven sandsynligvis vil flade ud. I takt med at antallet af de traditionelle arbejdspladser på olieplatformene ud for Stavanger forsvinder, sker der et skift på Forus i retning af udvikling, administration og styring. Dette skaber et behov for at tænke fremsynet i nye indsatsområder for Forus. Økonomien i området vil de næste mange år være afhængig af olieindustrien, men en stor del af den fremtidige konkurrencedygtighed ligger i innovation inden for områder afledt af det nuværende virkefelt i energisektoren. Der er store potentialer i allerede eksisterende viden inden for f.eks. automatiserede processer, offshore know-how, der kan anvendes inden for bølge energi, robot teknologi med utallige anvendelsesmuligheder, mens dybdeboring kan anvendes ved etablering af jordvarme. For blot at nævne et par muligheder. Denne omstilling fra tung industri til vidensbaseret økonomi vil ske i samspil med en række andre aktører, heriblandt Stavanger Universitet. Arbejdsformerne og det der foregår på Forus vil ændres, og for at skabe de bedste betingelser for det, skal bydelen kunne rumme de nye arbejdsformer og skabe den bedst mulige innovationsplatform for fremtiden. Bygninger og rum til vidensdeling bliver brikker i det store puslespil, som skal samle erhvervsparken Forus påny til en fremsynet videnspark. Den kommende proces med at omdanne Forus bliver samtidig en ændret profilering af olieindustrierne og energisektoren. Energisektoren kan vise vejen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Chiswick park, London. Et godt eksempel på en nyere erhvervpark med fokus på fælles faciliteter og grønne områder. Den lave tæthed og de enorme, asfalterede områder til parkering og veje kan udvikles til et tættere, mere varieret byområde, der vil være attraktivt for både virksomheder, ansatte og fremtidige beboere. Hvad der lige nu er modelleret efter amerikansk forbillede, dybt afhængigt af privatbilisme, har potentiale til at blive eksponent for en mere skandinavisk bytanke med funktionsblanding, grønne områder og kollektiv transport. I forhold til at tiltrække udenlandsk arbejdskraft er lønnen naturligvis af stor vigtighed. Men næsten lige så vigtigt er den livsstil og -kvalitet et område kan tilbyde. På samme måde er de muligheder der er for synergi, profilering og vidensdeling, en enorm attraktion i forhold til nye virksomheder. 15 Forus Vision - Forus Næringspark AS Policy 1: Forus Vision - JUUL FROST Arkitekter 16

9 3. EN VISION I 4 PUNKTER Illustration: Bottière Chênaie Eco-district, Nantes 17 Forus Vision - Forus Næringspark AS Policy 1: Forus Vision - JUUL FROST Arkitekter 18

10 VISIONEN FOR FORUS URBANITET Urbanitet er et uttrykk for bymessighet. Graden av urbanitet styres av menneskelig aktivitet i et avgrenset område. Summen av tett bebygget, tett befolket og aktivt benyttet areal øker den subjektive opplevelsen og dermed også graden av urbanitet for et område. Kilde: Wikipedia?? $?? $ ROBUSTHED - FREMTIDENS FORUS Robusthed og fleksibilitet skal sikre og understøtte kommende krav til erhvervslivet på Forus. I fleksibiliteten findes smidighed, alsidighed og tilpasningsdygtighed overfor ændrede krav over tid indenfor erhvervsvirksomheder, funktioner og teknologi. Der opstår konstant nye strømninger og nye krav, som kræver rum og infrastruktur med en generalitet så de kan tilpasses til de skiftende behov. I robusthed ligger samtidig at skabe attraktivitet for de Det urbane skaber rammer for et offentligt, bymæssigt liv og handler om at civilisere og at kultivere. Det urbane er som planlægningsmæssig tilgang en kombination af virksomheder og erhverv der tegner fremtidens erhvervspark. Urbanitet 10 min. byen Robusthed Et grønt Forus tilgængelighed, mobilitet, tæthed, tid og fleksibilitet. Det er en forståelse for de nuancer af livsformer, som ligger mellem privatsfæren og offentlighedssfæren. Urbanitet 10 min. byen Robusthed Et grønt Forus 10 MINUTTERS BYEN En tæt forgrenet, labyrintisk bystruktur gør alle afstande indenfor området overkommelige at tilbagelægge til fods: Intet er mere end 10 min? væk. Det giver? en særlig nærhed og centralitet, hvor den fysiske organisering af bylivet er koncentreret i en række tyngdepunkter. At transport kan foregå til fods er befordrende $? for sund-hed, byliv og generel bæredygtighed. ET GRØNT FORUS Der er mange måder at gøre byen grønnere på. De primære grønne områder er de rekreative områder - En grøn- og klimatilpasset by, er en attraktiv by. Den grønne by er en kombination af tæt og grønt. Den tætte by har et bæredygtigt og effektivt transport - og energi system. En solid grøn struktur i byen har fordele ift mikroklima, biodiversitet og borgernes trivsel. $ 10 min. byen Robusthed Et grønt Forus 10 min. byen Robusthed Et grønt Forus 19 Forus Vision - Forus Næringspark AS Policy 1: Forus Vision - JUUL FROST Arkitekter 20

11 1. URBANITET MINUTTERS BYEN Adgang for alle Forus Erhvervspark er i dag netop det: En erhvervspark. Et område udbygget med relativt lav densitet. Enkeltvirksomheder der ligger på hver sin grund og henvender sig til hvert sit ankomstområde. Det fælles urbane rum er i store træk begrænset til veje og parkeringsarealer.?? Stationsnærhed Princippet bag 10 minutters byen går i al sin enkelhed ud på at begrænse afstandene fra især kollektive stationer, så de kan tilbagelægges til fods (eller til nød på cykel). Når en afstand er mindre end 10 minutter til fods er den for de fleste overkommelig. Visionen for Forus er at der i højere grad bliver skabt rammer for udendørs ophold af forskellig art - og for alle. Parker, pladser og byrum i forskellige størrelser er essentielle komponenter $ Som hovedregel bevæger? gående sig med? ca. 4-5 km/t. Dvs at 10 min byen arbejder med afstande på m, afhængig af gåhastighed. $ i et moderne urbant liv. Færdsel eller rumlig oplevelse? Andre faktorer end afstand og rejsetid er imidlertid også vigtige. Urbanitet Høj tæthed bevarer 10 min. frie byen arealer Virksomhederne på Forus kan tilslutte sig en hensigtserklæring om at udbygge deres byggegrunde med så høj en tæthed som der gives Robusthed Et F.eks. grønt er Forus 12 minutters gang i et grønt område måske at foretrække frem for 8 minutters gang i bilos? Så 10 minutters byen skal dels arbejde mod at samle og fortætte byens Urbanitet 10 min. byen funktioner omkring Robusthed stationer og dels arbejde mod at opkvalificere rejseoplevelsen for de bløde trafikanter. mulighed for i kommunalplanerne. Denne fortætning levner på kort og mellemlangt sigt mulighed for en masse friarealer der så udbygges på langt sigt. Samtidig giver tætheden naturligvis også bedre betingelser for egentlige, permanente grønne områder. Funktionsblanding Forskellige funktioner og aktiviteter i både bygninger og byrum vil sikre en urban oplevelse af området. Disse funktioner og aktiviteter planlægges efter de brugergrupper der allerede er i området eller som man gerne vil tiltrække. Blandede bolig og erhvervsområder vil opleves som mere urbane, da der her vil være større aktivitet gennem hele døgnet. Når boligerne står tomme i løbet af dagen vil der være mennesker i virksomhederne og omvendt, når virksomhederne lukker. Funktionsblandingen på bygningsniveau skal understøttes af forskellige typer af byrum og aktiviteter, så man eksempelvis både som beboer og ansat kan finde et egnet udendørs rum. For virksomheder er Øst og Sydvendte rum attraktive, mens det for boliger er mest attraktivt med syd og vest vendte byrum. Samspil mellem mobilitet og landskab Den rumlige oplevelse af andre trafikformer er også vigtig. Et kommende højklasset kollektivtracé skal udformes så den passerer gennem rumligt interessante rammer. På samme måde kan oplevelsen af ankomst i bil styres så de bymæssige hensyn tilgodeses. Træer, tracébredde og rumlig afveksling kan influere gennemsnitshastigheden i både positiv og negativ retning. Orientering og rumhierarki At alt er inden for rækkevidde fra en station giver kun mening hvis man som førstegangsbesøgende er i stand til at finde vej. Landskabelige træk kan med særegne identiteter - træer, overflader, aktiviteter, osv - i områder og inden for områder hjælpe fodgængere med at finde vej. Samtidig kan adresser og skiltning vendes mod ankomstarealer for bløde trafikanter, så disse trafikformer på denne måde understøttes og fremmes. 21 Forus Vision - Forus Næringspark AS Policy 1: Forus Vision - JUUL FROST Arkitekter 22

12 3. ROBUSTHED - FREMTIDENS FORUS 4. ET GRØNT FORUS?? Robusthed $ Fremtidens infrastruktur Investeringer i fremtiden i dag skal også gerne være investeringer i fremtiden i morgen. Når der for eksempel skal planlægges for et højklasset kollektivtracé er det vigtigt at tilgodese den forventede løsning, som f.eks BRT, men?? samtidig sikre fleksibilitet med de rigtige svingradier, stationsdimensionering etc, så tracéet senere kan udvides til letbane drift. Landskabet skal understøtte denne fleksibilitet, så der investeres i landskabelige tiltag sideløbende med den infrastrukturelle udbygning. $ Et tracé følges af investering i træer, lommeparker osv som støtter op under den rumlige vision for fremtidens mobilitet. Klimatilpasning Alle prognoser siger at øgede nedbørsmængder og voldsommere 10 min. byen Robusthed Et grønt Forus spidsbelastninger i fremtiden Et grønt vil Forus stille større krav til vores regnvandshåndtering. Hvis man reducerer mængden af befæstet areal skabes mulighed for nedsivning og aflastning af kloaksystemer, samtidig med at der skabes et bedre fundament for alsidig rekreativ brug Sundhed Kontakten med landskabet, såvel ude som inde, har en evidensbaseret betydning for menneskers fysiske og psykiske velbefindende. Man bliver ganske enkelt mindre syg og hurtigere rask hvis man har visuel kontakt til grønt. Her henvises til bl.a. Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007, samt Danskernes brug af grønne områder i et sundhedsperspektiv. Disse principper har været benyttet i forbindelse med de store sygehusprojekter der opføres i Danmark for tiden. Størrelsen af de sammenhængende grønne områder har betydning for oplevelsesværdi, støj, temperatur regulering og luftudskiftning, på samme måde som store grønne arealer bedre understøtter udendørs aktiviteter. Produktivitet Udover det rent sundhedsmæssige aspekt af kontakt til grønne omgivelser, reducerer landskabskontakt stress symptomer og medfører øget produktivitet generelt. Desuden sker der - i områder med store asfalt flader - i perioder med sol en akkumulering af solens varme. Dette betyder at byområder gennemsnitligt er varmere end landområder. Dette øger behovet for køling og gør temperatur udsving større. 23 Forus Vision - Forus Næringspark AS Policy 1: Forus Vision - JUUL FROST Arkitekter 24

13 4. 4 RETNINGSGIVENDE POLICIES 25 Forus Vision - Forus Næringspark AS Policy 1: Forus Vision - JUUL FROST Arkitekter 26

14 BY, RUM OG LANDSKAB POLICY2 FORUS BY, RUM & LANDSKAB 2. By, rum og landskab VÆRDIBASERET OG HELHEDSORIENTERET BYUDVIKLING Policy 2 for By, Rum og Landskab konkretiserer Forus Visionens værdier og ambitioner om, hvordan Forus, gennem en værdibaseret og helhedsorienteret udvikling af by, rum og landskab, kan komplettere den bymæssighed, bykvalitet samt det liv i byen, man vil opnå. Policy 2 beskæftiger sig med den væsentlige rolle byens rum og landskab spiller i transformationen både arkitektonisk, socialt og kulturelt - og i ikke mindst i forhold til identitet. Med afsæt både i områdets værdier og potentialer og i visionens formulering af det fremtidige Forus er målet, at sikre områdets helhed og sammenhæng samt udvikle et attraktivt byliv med en tydelig fælles forståelse. Vigtige komponenter til at opnå dette er at styrke identiteten, forbedre orienteringen samt udbygge og fremhæve forbindelserne gennem området. IDENTITET I den procesuelle transformation udvikler Forus sin fremtidige identitet i forlængelse af, at områdets særlige kulturhistorie og latente landskabskvaliteter bliver styrket. Byrum og bylandskab - mere end bygningerne - bliver styringsredskaber i processen for byens identitet og for lokale identiteter. Her bliver en ny sammenhæng udviklet og Forus bliver organiseret gennem de åbne, offentlige rum urbane og landskabelige. I Policy 2 bliver Forus Allmenningen introduceret som den robuste rygrad, der binder sammen, organiserer området og udgør et særligt kendetegn. De træk, der i øvrigt vil kendetegne byen - strukturer, kendingsmærker og særlige steder for identifikation og lokalisering giver tilsvarende mulighed for at skabe overblik, tryghed og orientering samt velfungerende forbindelser gennem byen. STRATEGIER Den identitet, der er basis for at udvikle gennem værdier og potentialer, bliver i Policy 2 omsat til hensigter gennem strategier, der alle understøtter identitet, orientering og forbindelser gennem Forus. Alt sammen er afstemt både på et overordnet niveau rettet mod et velfungerende byområde samt i øjenhøjde, rettet mod oplevelser, valgmuligheder og sanselighed. Dette afgør i sidste ende, om Forus rummer herlighedsværdier, som man kan føle sig hjemme i - og have et tilhørsforhold til. På den måde bliver det et meningsfyldt sted for forskellige mennesker. ANBEFALINGER De byrum, der er udvalgt og beskrevet mere detaljeret ligger alle i relation til Forus Allmenningen. De viser strategierne implementeret i nedslag og operationelt anvendt som anbefalinger. Forus Næringspark kan i eget regi realisere en stor del af de foreslåede tiltag, da Næringsparken selv står for at opføre og drive veje og omkringliggende arealer. En målrettet indsats over en relativt kort årrække vil betyde meget synlige, nye rum, som igen vil inspirere til en ny brug. En ny type urbant liv vil kunne udfoldes imellem husene. 27 Forus Vision - Forus Næringspark AS Policy 1: Forus Vision - JUUL FROST Arkitekter 28

15 MOBILITETSPLAN LIGHT POLICY 3 FORUS MOBILITETSPLAN LIGHT 3. Mobilitet og sammenhæng i regionen: Forus erhvervspark er et uomgængeligt økonomisk lokomotiv i Rogaland regionen. Den stadige vækst er imidlertid samtidig både noget der skal understøttes og styres. Trafikmæssigt virker det til at den øvre grænse for vækst med det nuværende system er ved at være nået. Lange bilkøer blokerer i myldretiden tilkørselsvejene til motorvej E39, som forbinder Stavanger i Nord med Sandnes i Syd. Selv meget korte afstande bliver svært fremkommelige. Forus er placeret i skæringspunktet mellem 3 kommuner og indgår som bindeled mellem Stavanger, Sandnes og Sola. Alle 3 kommuner har interesse i at se Forus vokse og have succes. På samme tid er Forus også blevet en markant komplimentaritet til bycentrene i kraft af sin nærhed til lufthavnen og motorvejen. Forus udvikling skal derfor komplementere udvikling, funktions fordeling og centrer strukture i Sandnes, Sola og Stavanger. Tilgængeligheden til Sola lufthavn sikrer at Forus er forankret i det internationale erhvervsliv og de daglige samarbejdspartnere, samtidig med at der i kraft af helikopterlandingspladsen er kort afstand til boreplatformene. Den kommende højklassede kollektivkorridor kan binde området sammen internt, samt eksternt med resten af regionen, og sikre samarbejdsgrundlaget på tværs af de lange afstande i dag. En kombination af flere bæredygtige transportformer med fokus på bybane og cykeltransport vil kunne betyde en minimering af biltransport, samtidig med at der skabes bedre fremkommelighed for de elbiler der i løbet af en kort årrække vil kunne erstatte de nuværende benzinslugere. Dertil kan komme en særlig Forus bycykel med parkering nær stationer og parkeringshuse, som du gratis kan låne til at transportere dig rundt i området. Den kollektive transport bliver forudsætningen for byudvikling af erhverv, fortætning og stationsnær udvikling. Som det ses i andre internationale og skandinaviske byprojekter handler f.eks. letbaner ikke kun om at servicere det eksisterende, men lige så meget om at skabe en øget bykvalitet hvor mobiliteten og bylivet vil være fundamentet for flere boliger, flere arbejdspladser og en øget tæthed, med kvalitet som succes parameter For at skabe plads til nybyggeri sker en minimering af parkeringsfaktoren, samt en komprimering af parkeringsarealerne i strategiske områder tæt på indgange og stationer for kollektiv transport. Komprimeringen kan ske både som parkering under terræn, i stue etagen på en bygning eller som selvstændige parkeringshuse. De nye parkeringsarealer udstyres med opladningsstandere til elbiler. Ambitionen skal være at der i fortætningsområder ikke anlægges nye parkeringsområder på terræn. Området er så stort at ét trafikalt greb ikke kan løse de forskellige problematikker som opstår på grund af forskellige forudsætninger eksempelvis Øst og Vest for den gennemkørende motorvej E39. Løsningen for Forus bliver derfor summen af en mængde delløsninger, som hver især adresserer konkrete problemstillinger. Mobilitetsplan som løsning og som diskussion Nærværende mobilitetsplan udgøres dels af overordnede strukturelle prioriteringer, dels af en værktøjskasse med tiltag der kan bringes i spil over tid. De enkelte tiltag kan både ses isoleret, eller i samspil. Værktøjskassen bør som sådan betragtes som dynamisk og under konstant revision og udvikling. Anbefalingerne sidst i policy en er primært rettet mod Forus Allmenningen som gennemløber hele Forus området. Mobilitetstiltagene vil her skulle ses i tæt samspil med landskabspolicy en og anbefalingerne heri. Sammen skal de to policies kunne anvendes til at løfte den rumlige sammenhæng og urbanitet på tværs af hele Forus området. 29 Forus Vision - Forus Næringspark AS Policy 1: Forus Vision - JUUL FROST Arkitekter 30

16 BEBYGGELSE OG TYPOLOGIER POLICY4 FORUS BEBYGGELSE & TYPOLOGIER 4. Bebyggelse og typologier Hvorfor en Policy for Bebyggelse og Typologier? Forus Næringspark spænder geografisk på tværs af 3 kommuners grænser. Den store byggeaktivitet på Forus sker i dag inden for de retningslinjer, som hver enkelt Kommune har opstillet for byggerierne i deres individuelle kommuneplaner.og lokalplaner. Som et overordnet lag ligger Regionalplanen og definerer tætheder og placering af forskellige typer af funktionalitet. Der er i dag en udfordring i den manglende sammentænkning mellem Regionalplanen og de individuelle Kommuners reguleringsplaner. Regionalplanen dikterer at der i dette område kun skal placeres pladskrævende erhverv og der opføres her i stigende grad kontorbyggerier med domicil karakter. Bygningerne i Forus fremstår som tidstypiske svar på en bygherres behov i en næringspark kontekst. De ældste bygninger er rent funktionelle lagerhaller, mens de nyeste i højere grad er kontorbyggerier hvor formgivningen er en del af markedsførelsen. Fælles for alle bygningerne er at de er dikteret af andre funktionelle krav og af en anden skala end bybygninger. En ny vision for større tæthed og bymæssighed på Forus vil naturligt betyde en revision af kravene til nybyggerier i området, så de i højere grad relaterer til hinanden og går i dialog med omgivelserne. Hvad er Guidelines? De foreliggende guidelines for typologier har til formål at understøtte Forus Visionen ved at strukturere rum og rumlige oplevelser og være klangbund for en efterfølgende diskussion med arkitekter og kommuner. Disse guidelines skal definere spillereglerne for fremtidens byggefelter, rum og bygninger. Hvor skal der være kanter til at definere et præcist byrum? Hvor skal hjørnerne markere sig og hvor skal der være højere bygninger og pejlemærker. Hvad er den generelle højde og bebyggelsestæthed for at sikre den rette sammenhæng og sol/skygge forhold og kvaliteten i byrummene? Og sidst, men ikke mindst, hvilke typer af program skal placeres hvor? Guidelines er diagrammatiske, rumlige intentioner og en del af den efterfølgende diskussion vil naturligt dreje sig om detaljeringsniveauet. Målsætning I udarbejdelsen af guidelines er det altid en diskussion hvad der styres og hvad der overlades til den enkelte bygherre og arkitekt. På den ene side skal retningslinjerne etablere fællestræk og sikre sammenhængen og kvaliteten af de overordnede områder. På den anden side skal udviklerne kunne realisere deres individuelle bygninger med særegne karaktertræk og specifikke behov inden for disse guidelines. Dette dokument har til formål at etablere en serie guidelines, der kvalificeres o g e ftervises i f orm a f f orskellige bygningstypologier, som lader sig opføre inden for de skitserede guidelines. Typologierne skal herefter tilpasses den konkrete kontekst, så de rumlige intentioner understøttes. Udvælgelsen, brugen og karakteren af rum sker med skyldig hensyntagen til Forus Visionen og både policy for Mobilitetsplan Light, samt policy for By, rum og landskab. Anbefalingerne sigter mod at præcisere relevante guidelines til hvert delområde og være rettet mod Forus Allmenningen og de nye bygninger og kanten ud mod denne. Dokumentet er tænkt som et dynamisk dialogværktøj mellem Forus Næringspark, Kommunerne og Fylket og er udgangspunkt for diskussionen om ambitionsniveau og reguleringsværktøjer i den kommende områdeplan for Forus. Dokumentet skal samtidig forpligte gensidigt for at fremtidssikre en høj kvalitet af de byggede omgivelser på Forus. 31 Forus Vision - Forus Næringspark AS Policy 1: Forus Vision - JUUL FROST Arkitekter 32

17 5. HELHEDSPLAN 33 Forus Vision - Forus Næringspark AS Policy 1: Forus Vision - JUUL FROST Arkitekter 34

18 FORUS ALFABETET M N R O S P T Q U F K I L G J A B D E H C OMRÅDE EKSEMPEL Kortlægning Kortlægning- og analyse af hele Forus området er sket i mindre felter, for at kunne operationalisere over 6 km². Inddelingen i mindre områder er sket efter alfabetet. Den efterfølgende projekt udvikling er sket med højest detaljering hvor der er et projekt på vej, eller hvor potentialet for udvikling er størst. Helhedsplan Arbejdet med helhedsplanen har i høj grad haft fokus på byrumsog landskabsudformningen, da det er her der er størst mulighed for at sikre en oplevelse af sammenhæng og urbanitet. De fremtidige bygningsvolumener er skitseret som rammer om rummet og abstrakt densitet for at anskueliggøre et fremtidigt arealpotentiale. Flere steder på Forus er introduceret et karakteristisk landskabstræk i form af Allmenninger. Dette er sammenhængende rumlige træk, der danner ramme om samlende, offentlige stiforløb mod fjorden. Gennem hele Forus løber Forus Allmenningen, hvor alle landskabsinitiativer og byggeprojekter orienteres imod i de første faser af implementeringen af helhedsplanen. Helhedsplan eksempel Område O ligger i det Nordvestlige hjørne af Forus. Området er i store træk allerede udbygget, men støder op til område N, som ligger ud til Sola splitten og er under massiv udbygning. M N R O S P T Q U F K I L J G A B D E H C Mange steder i område O er potentiale for reduktion af parkering eller udbygning af overskudsareal for at skabe plads til fortætning og nye byggerier. Derudover ligger karakteristiske blå og grønne træk i den ortogonale vejstruktur i området. Bla er der potentiale for et egentligt parkstrøg - Højspændingsparken - som en del af Forus Allmenningen. Nye volumener Nye stier og urbane flader Ny grøn og blå struktur Eksisterende forhold 35 Forus Vision - Forus Næringspark AS Policy 1: Forus Vision - JUUL FROST Arkitekter 36

TRANSFORMASJON AV FORUS

TRANSFORMASJON AV FORUS FAKTABOKS: Projekt: Udvikling af Vision Forus - en fremtidssikret strategi for udviklingen af Forus Næringspark Klient: Forus Næringspark AS Areal: ca. 645 km, 1.000.000 m2 erhvervsejendomme Periode: Rådgivning

Læs mere

JUUL I FROST A R K I T E K T E R

JUUL I FROST A R K I T E K T E R INDHOLD 01. TVEDT - OG FORUSVISIONEN 02.TRANSFORMATIONSPOTENTIALET FOR TVEDT 03. MULIG AKTIVITET - KLATRECENTER 04. MOBILITET 05. NYE VOLUMENER OG SAMSPILLET MED KONTEKSTEN JUUL I FROST A R K I T E K T

Læs mere

FORUS 30.08 2013 BEBYGGELSE & TYPOLOGIER

FORUS 30.08 2013 BEBYGGELSE & TYPOLOGIER FORUS 30.08 2013 BEBYGGELSE & TYPOLOGIER DISPOSITION 0. INTRO 1. TYPOLOGIER & VISIONEN - Typologiske redskaber til at sikre visionen - Visionen for Forus 2. ANALYSE - RUMLIGE UDFORDRINGER PÅ FORUS - Skala

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION Team Livets By: LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION -PROJEKT FOR FASE 2 AF KØGE KYST KONKURRENCEN PROCESBESKRIVELSE Vores overordnede fokus for arbejdet i projektkonkurrencens fase 2 er at styrke, kvalificere

Læs mere

Mobilisten. Tegning: JP

Mobilisten. Tegning: JP 1 Mobilisten 2 Tegning: JP Hvad kan få pendleren til at lade bilen stå Kortere rejsetid + flere afgange Rejsetidsgarenti ved samkørsel Bedre busforbindelse til S-tog station Skattefrit bus- og togkort

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

FORUS AUGUST - 2014 SOLA LANDSKABSBYEN JUUL I FROST

FORUS AUGUST - 2014 SOLA LANDSKABSBYEN JUUL I FROST FORUS SOLA AUGUST - 2014 LANDSKABSBYEN JUUL I FROST A R K I T E K T E R JUUL I FROST ARCHITECTS - REFSHALEVEJ 147-1432 KØBENHAVN K TLF: 32 95 95 78 WWW.JUULFROST.DK DISPOSITION 0. HVAD ER DER SKET SIDEN

Læs mere

nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed

nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed Bodil V. Henningsen, arkitekt MAA, projektleder /master strategisk planlægning

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder Projektforslag fra Solrød Kommune Jersie Center Fremtidens Forstæder Baggrunden for Solrød Kommunes projektforslag Ligesom i et stort antal øvrige danske forstæder,

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

I det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen

I det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen Glostrup Station Forslag til strategiproces Plan Rådhusparken 2 2600 Glostrup www.glostrup.dk Tlf: 4323 6100 Strategiprocessen 25. august 2015 Dette notat beskriver et forslag til en strategiproces, hvor

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere

stationsforpladsen hedehusene

stationsforpladsen hedehusene stationsforpladsen hedehusene Borgermøde 19.10.2015 Arkitekter: Juul Frost Arkitekter Ingeniør: Atkins ingeniører DISPOSITION 1. VISION - Fra spredt til samlet byliv - Bedre forhold for bløde trafikanter

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Campus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden

Campus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden Campus Odense Campus Odense I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden CAMPUS ODENSE Campus Odense er Danmarks mest ambitiøse udviklingsområde for forskning, uddannelse og erhverv. Over de næste 10 år

Læs mere

Odenses gode historie

Odenses gode historie Odenses gode historie Kursus Byens vand Odense 14-01-2010 v/susanne Gerdes Byplan, Odense Kommune Lidt forhistorie før 2 BG Nøden tvang os politisk workshop 2006 - Odense Kommune og Vandselskabet havde

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Sundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby

Sundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby Sundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby 1 Sundby Hvorups Masterplanstilgang - Vejen frem Sundby Hvorup Boligselskab har en vision for deres Nørresundby. Derfor arbejder man på en samlet masterplan

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene?

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene? Helhedsplaner Afklaring Hvordan kan jeres boliger og afdeling udvikles? ALECTIA tilbyder både individuelle og standardiserede løsninger. Ideer og/eller en strategi Gennem dialog og samarbejde med beboerne,

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer JANNIK NYROP CHEF FOR BYSTRATEGISK STAB I ODENSE KOMMUNE I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer Den grønne struktur trækkes fra det

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

LEJLIGHEDER RÆKKEHUS/TÆT LAV PARCELHUSE KOLLEGIER,INSTITUTIONER KP KP LEJLIGHEDER RÆKKEHUS/TÆT LAV PARCELHUSE KOLLEGIER,INSTITUTIONER KP KP Byers økonomiske præstationer G De 4 tematillæg BOLIGUDBYGNING

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum

Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum Analyselag fra Skov & Landskab Vision og temaer Cecil C. Konijnendijk Konkurrencedygtighed Christian Fertner Brug og effekt af virksomheders udearealer Lene

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

FAB s studietur 2013 går til.. LONDON

FAB s studietur 2013 går til.. LONDON FAB s studietur 2013 går til.. LONDON byen som omdanner og fortætter Der bygges højt og tæt i de centrale byudviklingsområder. Den høje bygning, the Shard på sydsiden af Themsen ved The London Bridge -

Læs mere

Idéoplæg. Opførelse af nyt parkeringshus ved Kolding Sygehus. Projektafdelingen for Byggeri, Kolding Sygehus

Idéoplæg. Opførelse af nyt parkeringshus ved Kolding Sygehus. Projektafdelingen for Byggeri, Kolding Sygehus Idéoplæg Opførelse af nyt parkeringshus ved Kolding Sygehus Projektafdelingen for Byggeri, Kolding Sygehus Februar 2014 IDÉOPLÆG Opførelse af nyt parkeringshus ved Kolding Sygehus 1. STAMOPLYSNINGER Kolding

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

Indsats for vækst. Middelfart Byråd 2015

Indsats for vækst. Middelfart Byråd 2015 Indsats for vækst Middelfart Byråd 2015 2 Middelfart Kommune vil væksten Indsats for vækst skaber sammenhæng og fælles forståelse for de tiltag, der findes på en række områder, som er med til at udmønte

Læs mere

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik Side 1 Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik SKANDERBORG KOMMUNES TRAFIKPOLITIK 2016 Trafikpolitik 2016 // Skanderborg Kommune Side 3 Indledning Skanderborg Kommune har vokseværk. Især flytter

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a. 15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 En fortælling om samskabende processer med udgangspunkt i omdannelsen af et boligområde i København

Læs mere

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016 LOKALT ENGAGEMENT DE TRE ER FOR UDVIKLINGEN I SEKRETARIATET 2016 VÆKST I FYSISK SOCIAL Odense Byråds otte politiske mål for Vollsmoses fremtid fra byrådsbeslutning den 12.12.2012: Vollsmose skal gå fra

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! ? Kontakt Hedensted Kommune Fritid & Fællesskab By & Landskab Tjørnevej 6 7171 Uldum byoglandskab@hedensted.dk Indledning

Læs mere

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 30. januar 2017 Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er udlagt til byomdannelse i

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan

Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Strategisk byudvikling i Roskilde? Finde sine potentialer potentialer og er begyndt at folde

Læs mere

Tekniske energianlæg i landskabet

Tekniske energianlæg i landskabet Miljø- og Fødevareministeriet Tekniske energianlæg i landskabet Hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? 1 Tekniske energianlæg i landskabet - hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? Smukke energianlæg

Læs mere

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg Notat Den socialt bæredygtige by Strategioplæg I dette notat sættes den strategiske ramme for udviklingen af en plan for den socialt bæredygtige by. Notatet er struktureret på følgende måde: Først præsenteres

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Fremtidens almene boligområder. Rasmus Cassøe, byplanlægger og projektchef

Fremtidens almene boligområder. Rasmus Cassøe, byplanlægger og projektchef Fremtidens almene boligområder Rasmus Cassøe, byplanlægger og projektchef MARKEDET PROJEKTER Organisation STABSFUNKTIONER OMRÅDE AARHUS BESTYRELSE DIREKTION FASTE UDVALG OMRÅDE KØBENHAVN BYGHERRE- RÅDGIVNING

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017

Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017 Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017 Dato: 9. april 2015 Sagsnr.: 14/83874 1. Rammen for udvalgets arbejde Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

UDVIKLINGSPLANEN SOM STYRINGSINSTRUMENT

UDVIKLINGSPLANEN SOM STYRINGSINSTRUMENT UDVIKLINGSEN SOM STYRINGSINSTRUMENT PETER FROST-MØLLER PARTNER OG BYLÆGGER VI ER Arkitekter og byplanlæggere (Urban design) Antropolog Master i strategisk byplanlægning Vi hjælper med at træffe gode beslutninger

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2015 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2015... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Godkendelse af høringssvar fra Aalborg Kommune til NT's Mobilitetsplan

Godkendelse af høringssvar fra Aalborg Kommune til NT's Mobilitetsplan Punkt 4. Godkendelse af høringssvar fra Aalborg Kommune til NT's Mobilitetsplan 2017-2020 2017-019031 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender høringssvar til

Læs mere

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Indhold: Baggrund.3 Vision.4 Strategi..5 Handlingsplan..7 Opfølgning..9 Baggrund Horsens by og havnen hører sammen og har gjort det i hundredvis af år. Havnen

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

Partnerskabsaftale om udvikling af området ved Asger Jorns Allé i Ørestad Syd

Partnerskabsaftale om udvikling af området ved Asger Jorns Allé i Ørestad Syd Udkast 12. juni 2015 Partnerskabsaftale om udvikling af området ved Asger Jorns Allé i Ørestad Syd mellem Udviklingsselskabet By og Havn I/S og Københavns Kommune Indhold ASGER JORNS ALLÉ SOM AKTIV HOVEDGADE...

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3.

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3. DEBATOPLÆG Kommuneplan 2013-25 Indkaldelse af ideer og forslag til debat om Kommuneplan 2013 Høringsperiode fra 20. august til 3. september 2013 Indledning Dette debatoplæg er opstarten til udarbejdelse

Læs mere