K e n d e l s e: Den 5. november 2012 blev der i sag nr. 100/2011. Revisortilsynet. mod. statsautoriseret revisor B.

Transkript

1 Den 5. november 2012 blev der i sag nr. 100/2011 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor B afsagt sålydende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 12. oktober 2011 har Revisortilsynet i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, indbragt statsautoriseret revisor B for Revisornævnet. Det fremgår af skrivelse af 13. marts 2012 fra Erhvervsstyrelsen, at B har været godkendt som statsautoriseret revisor fra den 12. marts Det fremgår endvidere, at indklagede i perioden fra den 28. oktober 2005 til den 6. december 2011har været tilknyttet revisionsvirksomheden C A/S, CVR-nr. xx xx xx xx. Klagen drejer sig om, hvorvidt indklagede skulle have taget forbehold i sin revisorerklæring om forkert indregning af ejendom, jf. årsregnskabslovens 38. Sagsfremstilling: Revisionsvirksomheden C A/S, blev af Revisortilsynet udtaget til kvalitetskontrol i året Det fremgår af kontrollantens indberetning af 21. februar 2011 vedrørende kontrollen, at der til revisionsvirksomheden er knyttet 1 kontorsted og 3 godkendte revisorer samt, at revisionsvirksomheden ikke reviderer virksomheder som omhandlet i revisorlovens 21, stk. 3. Indberetningen indeholder endvidere følgende forbehold, konklusion og supplerende oplysninger: Forbehold Ved gennemgang af konkrete erklæringsopgaver har vi konstateret, at de afgivne erklæringer i 2 tilfælde ikke overholder kravene i erklæringsbekendtgørelsen I det andet tilfælde er der i årsrapporten indregnet en ejendom som investeringsejendom selv om virksomheden har en yderligere hovedaktivitet uden at revisor i sin påtegning har taget forbehold for den forkerte indregning af ejendommen. Konklusion Ved den udførte gennemgang er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver anledning til at konkludere, at der ikke er etableret og, implementeret et hensigtsmæssigt kvalitetsstyringssystem. Ved den udførte gennemgang er vi, bortset fra de i ovennævnte forbehold nævnte sager, desuden ikke bekendt med forhold, der giver anledning til at konkludere, at revisors erklæring på erklæringsopgaver ikke er i overensstemmelse med kravene i erklæringsbekendtgørelsen. 1

2 Revisortilsynet har til brug for sin sagsbehandling fået fremsendt kvalitetskontrollantens arbejdspapirer. Det fremgår blandt andet heraf, at kvalitetskontrollanten har gennemgået 6 enkeltsager, herunder A ApS. Vedrørende A ApS: Indklagede har den 15. februar 2010 afgivet blank revisorerklæring på årsregnskabet for A ApS for regnskabsåret 1. september 2008 til 31. august Det fremgår blandt andet af årsrapporten, at årsrapporten er aflagt efter årsregnskabsloven for klasse B-virksomheder, samt at man under overskriften anvendt regnskabspraksis - materielle anlægsaktiver - har anført, at selskabets ejendom opgøres til handelsværdi, at de årlige værdireguleringer indregnes i resultatopgørelse efter skat som en del af virksomhedens drift, og at handelsværdien opgøres som den kapitaliserede værdi af de forventede årlige nettolejeindtægter baseret på den foreliggende lejeindtægt. Det fremgår videre af en note til årsrapporten under overskriften hovedaktivitet, at Selskabets hovedaktivitet består af salg af sko, dels fra selskabets adresse og dels via internettet. Derudover udlejer selskabet ejendommen gade i Det fremgår endvidere, at årets resultat har været kr., at aktiver i alt udgjorde kr., heraf ejendomme for kr., og at egenkapitalen udgjorde kr. Af note 8 vedrørende materielle anlægsaktiver fremgår blandt andet, at der er foretaget akkumulerede afskrivning på ejendomme med et beløb på kr. Af kvalitetskontrollantens bemærkninger til bilag 5, checkliste 4a: Gennemgang af en konkret revisionsopgave fremgår under kontrollantens konklusion på gennemgangen af den afgivne revisionspåtegning, at kvalitetskontrollanten blandt andet har skrevet følgende: Revisionspåtegning på Årsrapport ok. Dog er det min opfattelse af årsrapporten er forkert, idet selskabet har indregnet sin ejendom i årsrapporten som en investeringsejendom. Dette kan kun forekomme, såfremt hovedaktiviteten er at investering i ejendomme. Selskabet har imidlertid tillige hovedaktiviteten salg af sko, hvorfor det er min opfattelse at ejendomme ikke kan indregnes som investeringsejendom. Forholdet medfører endvidere, at selskabets anpartshaver uberettiget har fået udbetalt udbytte for regnskabsåret 2008 og 2009 med knap t.dkk 200. Kontrollanten har som konklusion på gennemgangen af nedskrivning på aktiver og som konklusion på gennemgangen af dagsværdiberegninger skrevet, at Ejendom vurderet til handelsværdi på grundlag af lejeindtægter. Ingen bemærkninger. Kontrollanten har i et sammenfattende notat blandt andet anført følgende: Gennemgang af produktet: Årsrapporten Selskabet har en ejendom der i årsrapporten er indregnet som investeringsejendom, Selskabet har samtidig salg af sko som hovedaktivitet. Det er min opfattelse at selskabet ikke kan indregne ejendommen som investeringsejendom, når det ikke er selskabets eneste hovedaktivitet. Ved skrivelse af 9. august 2011 foretog Revisortilsynet høring af indklagede i anledning af kvalitetskontrollantens erklæring. 2

3 Af en skrivelse af 5. september 2011 fra indklagede til Revisortilsynet fremgår blandt andet følgende: Vedrørende B: Det omhandlede selskab drev i midten af 1950-erne skoforretning i Midtby på en af de væsentligste strøggader, gade. For en del år siden blev skoforretningen afhændet, men selskabet beholdt ejendommen, som husede skoforretningen. Siden da har ejendommen været drevet med et betydeligt årligt overskud til en pæn forrentning af kapitalen. Eneanpartshaveren NN fortsatte som bibeskæftigelse med nogle få skoagenturer indtil han for 6-8 år siden skabte sig en niche med internethandel med meget små og meget store skostørrelser, og agenturerne blev opgivet. Resultatet af denne bibeskæftigelse har i mange år været negativt og den har kun været muliggjort af det gode resultat fra investeringsejendommen. Først i de allerseneste år er der opnået balance i skoforretningen. Under omtalen af selskabets hovedaktivitet står de to aktiviteter sideordnet, selv om investeringsaktiviteten i hvert fald økonomisk set er den væsentligste. Af årsregnskabslovens tekst fremgår det, at virksomheder, der som hovedaktivitet udøver investeringsvirksomhed, kan regulere de aktiver, der er omfattet af investeringsaktiviteten, til dagsværdi. Efter selskabets og vor opfattelse er dette gældende for A ApS. Revisortilsynet henviser til, at Fondsrådet har afgjort, at et selskab kun kan have en hovedaktivitet. Dette fremgår af en kendelse fra 2005, som vedrører et børsnoteret selskab, hvor hovedkonklusionen var, at det omhandlede selskabs investeringsaktivitet netop ikke var hovedaktivitet, og at selskabet derfor ikke kunne anvende Årsregnskabslovens 38. Bortset fra denne kendelse og en fortolkning af forarbejderne til loven er det svært at finde fortolkningsbidrag omkring anvendelsen af Årsregnskabslovens 38 i relation til to aktiviteter og den indbyrdes vægtning af disse. Det er vor opfattelse, at god regnskabsskik på det aktuelle område er særdeles svært tilgængeligt, og at overholdelse af god regnskabsskik forudsætter en akademisk viden og fortolkning, der næppe kan forlanges af en "Bonus Pater-revisor", endsige af en ubelæst regnskabsaflægger. Det er os derfor uforståeligt, at en fejlagtig brug af en regnskabsregel skal føre til indbringelse for Revisornævnet. Det er endvidere vor opfattelse, at Årsregnskabslovens øvrige opskrivningsregler i al væsentlighed kunne have givet samme egenkapital ultimo. I en skrivelse af 12. oktober 2011 har Revisortilsynet herefter truffet afgørelse i sagen. Klagen: Revisortilsynet har formuleret klagen således: Indklagede har overtrådt erklæringsbekendtgørelsens 6 ved ikke at tage forbehold for forkert indregning af ejendom i årsrapporten for A ApS for 2008/2009. Parternes bemærkninger: 3

4 Klager, Revisortilsynet, har indledningsvis oplyst, at den i sagen omhandlede ejendom i årsrapporten er værdisat til kr. og dermed udgør 77 % af balancesummen og 242 % af egenkapitalen. Klager har endvidere henvist til, at det følger af årsregnskabslovens 38, stk. 1, at virksomheder, der som hovedaktivitet udøver investeringsvirksomhed, løbende kan regulere de aktiviteter, der er omfattet af investeringsaktiviteten til dagsværdi, og at dette også gælder for investerings-ejendomme. Anvendelse af årsregnskabslovens 38 kræver således, at et selskab har investeringsvirksomhed som hovedaktivitet. Begrebet hovedaktivitet er både i lovteksten og lovbemærkningerne i bestemt ental, dvs., at der kun kan være tale om én hovedaktivitet. Også ifølge Fondsrådet kan et selskab kun have én hovedaktivitet. Det følger heraf, at årsregnskabslovens 38 om investeringsaktivitet derfor ikke kan benyttes, hvis et selskab driver anden væsentlig virksomhed end investering, og dette betyder med andre ord, at der ikke kan være tale om flere enkeltstående eller sideordnede hovedaktiviteter. Klager har gjort gældende, at der i årsrapporten for A ApS for regnskabsåret 2008/2009 ingen indikationer er på, at selskabets væsentligste hovedaktivitet er investeringsvirksomhed. Derimod fremgår det, at A ApS har to hovedaktiviteter, salg af sko og udlejning af en ejendom. Da A ApS s hovedaktivitet ikke udelukkende består af investeringsvirksomhed, kan årsregnskabslovens 38 om investeringsaktivitet således ikke anvendes ved indregning og måling af ejendommen. Dette gælder uanset, om den økonomiske hovedaktivitet er udlejning af ejendom. Ejendommen skal indregnes og måles efter principperne for de almindelige anlægsaktiver, idet betingelserne for anvendelse af årsregnskabslovens 38 ikke er opfyldt. Klager har videre anført, at årsregnskabslovens øvrige opskrivningsregel ikke kunne have givet samme egenkapital ultimo, idet et opskrivningsbeløb skal henlægges under egenkapitalen, såfremt ejendommen indregnes til kostpris. Det fremgår således af Kommentarer til årsregnskabsloven, at formålet med opskrivningshenlæggelser netop er at sikre, at de ved opskrivning indvundne beløb ikke uddeles eller udloddes til selskabsdeltagerne direkte eller indirekte. I denne sag har selskabets anpartshaver som følge af den forkert anvendte regnskabspraksis uberettiget fået udbetalt et udbytte på knap kr. På denne baggrund er det bevist, at den indklagede har tilsidesat god revisorskik, idet den indklagede har overtrådt erklæringsbekendtgørelsens 6, stk. 2, nr. 1, jf. erklæringsvejledningens afsnit 5.4.1, ved at have undladt i sin revisionspåtegning for A ApS for regnskabsåret 2008/2009 at tage forbehold for forkert indregning af ejendommen. Indklagede har vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt investeringsvirksomheden er selskabets hovedaktivitet anført, at i den drift, der er foregået i selskabet A ApS gennem de sidste 5-8 år forud for det regnskabsår, der danner grundlag for klagen, er der ingen tvivl om, at den økonomiske hovedaktivitet er driften af udlejningsejendommen. Der kan vel rejses en begrundet tvivl om den formelle hovedaktivitet, men uden indtjening af driftsoverskud og likviditetsoverskud fra ejendomsudlejningen ville drifts- og likviditetsunderskuddet i den øvrige aktivitet ikke have kunnet finansieres. Indklagede har videre vedrørende argumentationen om, at det ikke fremgår af resultatopgørelsen, at ejendomsudlejningen er hovedaktiviteten, anført, at som skemapligten i årsregnskabsloven er opbygget, er det vanskeligt at præsentere en interessant resultatopgørelse for regnskabsbrugerne, hvis de "normale" arabertalsposter skulle vise ejendomsdriften, hvor oplysningerne primært består af lejeindtægt med fradrag af vedligeholdelsesudgift og ejendomsskat, mens den øvrige drift skulle 4

5 presses ind i to arabertalsposter - andre driftsindtægter og andre driftsudgifter. Det er derfor valgt, dog uden formaliserede begrundelser i ovenstående overvejelser, at præsentere resultatopgørelsen på "traditionel" vis. Dette bør ikke resultere i, at ejendoms-udlejningen ikke kan opfattes som økonomisk hovedaktivitet. Indklagede har videre vedrørende henvisningen til en kendelse fra Finanstilsynet fra 2005, anført, der i denne kendelse var et væsentligt argument, at investeringsaktiviteten i det omhandlede selskab netop ikke gav det væsentligste økonomiske bidrag, og at den derfor ikke kunne være hovedaktivitet, når den øvrige aktivitet var af væsentligt omfang. Som følge af disse betragtninger bør det i denne sag lægges til grund, at investeringsaktiviteten i det pågældende år og årene forud var selskabets hovedaktivitet, og at årsregnskabslovens 38 derfor er anvendt med rette, og at et forbehold for overtrædelse af årsregnskabsloven ikke skulle tages. Indklagede har vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt der kunne opnås væsentligt samme billede ved anvendelse af øvrige bestemmelser i årsregnskabsloven anført, at såfremt det findes, at investeringsaktiviteten ikke er selskabets hovedaktivitet, kunne der opnås et i al væsentlighed tilsvarende billede af selskabets økonomiske situation ved anvendelse af andre bestemmelser i årsregnskabsloven end 38. Den værdi, der er anvendt ved måling af investeringsejendommen, er en forsigtig skønnet dagsværdi. Der ville kunne være opskrevet til den samme værdi ved hjælp af reglerne i årsregnskabslovens 41. Dette ville medføre krav om løbende afskrivninger efter årsregnskabslovens 43 samt binding af opskrivningen under egenkapitalen efter årsregnskabslovens 42. Ved anvendelse af løbende afskrivninger vil det generelle krav om kontinuitet i indregning og måling medføre, at der hvert år skulle ske revurdering af dagsværdien - som det sker ved anvendelse af 38 - og denne revurdering ville medføre, at aktivet skulle måles til samme værdi, hvad enten det var med baggrund i 38 eller med baggrund i 41. Forskellen vil altså udelukkende være på resultatopgørelsen og på fordelingen under egenkapitalen, hvor opskrivningen løbende ville skulle bindes. Det er korrekt, at en binding ville medføre, at der ikke kunne ske udlodning af udbytte. Der blev i det aktuelle og det forudgående regnskabsår vedtaget udlodning af udbytte til anpartshaveren med det beløb, der kan beskattes til laveste beskatningsprocent. I stedet for udbytte kunne der uden videre være udbetalt løn - ganske vist til en marginalt højere slutbeskatning - uden at dette ville have påvirket en regnskabslæsers samlede bedømmelse af selskabets økonomiske situation. Valget af udbytte i stedet for løn er udelukkende sket af "mentale" hensyn med henblik på at vælge den udbetaling, der gav den lavest mulige beskatning. Med udgangspunkt i selskabets forhold kunne der således være udbetalt samme vederlag til anpartshaveren på anden vis og dermed kunne egenkapitalen have været vist med samme størrelse ved anvendelse af i stedet for 38. Indklagede har afslutningsvis gjort gældende, at ingen regnskabslæser vil have været påvirket af, om det ene eller det andet sæt regler blev anvendt. Der er således, selv hvis investeringsaktiviteten ikke anses for at være hovedaktivitet, primært tale om overtrædelse af formalia, som ikke giver nogen indholds- og forståelsesforskydning. Revisornævnets begrundelse og afgørelse: Det fremgår af en note til årsrapporten for A ApS for 2008/2009 under overskriften hovedaktivitet, at selskabets hovedaktivitet består af salg af sko, dels fra selskabets adresse og dels via internettet. Det fremgår videre af noten, at selskabet derudover udlejer ejendommen [adresse]. Efter det 5

6 sproglige indhold af årsrapporten har selskabet således som hovedaktivitet salg af sko. Efter det sproglige indhold uanset afsnittet er affattet under overskriften hovedaktivitet anses udlejningen sekundær. På denne baggrund er det Revisornævnets opfattelse, at selskabet selv oplyser at have to hovedaktiviteter, samt at selskabet selv oplyser, at salg af sko en den væsentligste af de to anførte aktiviteter. Det følger af ordlyden af årsregnskabslovens 38, stk. 1, - hvilken fortolkning er underbygget af lovmotiverne - at anvendelse af årsregnskabslovens 38 har som forudsætning, at et selskab alene har én hovedvirksomhed, og at denne hovedvirksomhed har investeringsvirksomhed som hovedaktivitet. Årsregnskabslovens 38 om investeringsaktivitet kan derfor ikke benyttes, hvis et selskab driver anden væsentlig virksomhed end investering, eller hvis et selskab har flere enkeltstående eller sideordnede hovedaktiviteter. Selskabet A ApS kunne som følge heraf ikke i årsrapporten 2008/2009 anvende undtagelsesbestemmelsen i årsregnskabslovens 38. Revisornævnet finder derfor, at den indklagede burde have taget forbehold i sin revisorerklæring, jf. erklæringsbekendtgørelsens 6, stk. 2, nr. 1, for forkert indregning af fast ejendom til dagsværdi/handelsværdi, og ved at have undladt dette, har den indklagede tilsidesat god revisorskik. Nævnet anser det for en graverende fejl. Det forhold, at ejendomsinvesteringen reelt er den økonomiske hovedaktivitet, kan ikke ændre nævnets vurdering henset til årsrapportens egne oplysninger og indhold. Det forhold, at den indklagede af hensyn til skemapligt har valgt at præsentere resultatopgørelsen på "traditionel" vis, kan heller ikke føre til andet resultat. Hvorvidt der kunne opnås væsentligt samme billede ved anvendelse af øvrige bestemmelser i årsregnskabsloven findes ikke at have betydning for afgørelsen af, hvorvidt der efter erklæringsbekendtgørelsen i det konkrete årsregnskab med de heri anførte oplysninger og regnskabsmæssige værdier skulle tages forbehold. For overtrædelse af revisorlovens 16, stk. 1, pålægges indklagede i medfør af revisorlovens 44, stk. 1, en bøde, der passende kan fastsættes til kr. Thi bestemmes: Indklagede, statsautoriseret revisor B, pålægges en bøde på kr. Kendelsen offentliggøres, jf. revisorlovens 44, stk. 6. Karen Duus Mathiesen 6