Natura 2000-handleplan Arreskov Sø Natura 2000-område nr. 121 Habitatområde H105 Fuglebeskyttelsesområde F78

Transkript

1 Natura 2000-handleplan Arreskov Sø Natura 2000-område nr. 121 Habitatområde H105 Fuglebeskyttelsesområde F78 1

2 Kolofon Titel Natura 2000-handleplan Arreskov Sø Udgiver Faaborg-Midtfyn Kommune Natur og Landskab Mellemgade Faaborg Udgivelsesår 2017 Redaktion Tekst Opsætning Faaborg-Midtfyn Kommune Karin Skovhus, biolog Gitte Jensen Copyright Faaborg-Midtfyn Kommune Billeder Kasper Nowack (forside, s. 6, s. 11) Må citeres med kildeangivelse

3 Indholdsfortegnelse Resumé... 4 Baggrund... 4 Redegørelse for gennemførelse af seneste handleplan Behov for indsats i planperiode Indsatser fordelt på aktør... 9 Prioritering af den forventede forvaltningsindsats Forventede initiativer og plan for interessentinddragelse Miljøvurdering af handleplanen Bilag 1: Indsatsprogram og sammendrag af den statslige Natura 2000-plan Bilag 2: Naturtyper på udpegningsgrundlag Bilag 3: Kort med kortlagte habitatnaturtyper Bilag 4: Resumé af offentlig lodsejeres plejeplan Bilag 5: Forklaring af Natura 2000-begreber mm

4 Resumé Handleplanen for Natura 2000-området nr. 121 Arreskov beskriver den indsats, der skal igangsættes i habitatområdet H105 og Fuglebeskyttelsesområdet F78 inden udgangen af Handleplanen er en udmøntning af den statslige Natura 2000-plan for området, der dækker anden planperiode MÅLET er, at Arreskov Sø opnår en god vandkvalitet og en artsrig undervandsvegetation med forekomst af flere af de karakteristiske arter, og at Natura 2000-området bliver et godt levested for internationalt vigtige forekomster af trækkende vandfugle som grågås, skeand og troldand og for sjældne ynglefugle som havørn, hvepsevåge, rørdrum og fjordterne. De øvrige forekomster af sønaturtyper, vandløb med vandplanter samt skov- og lysåbne naturtyper sikres en god-høj natur/skovtilstand, en hensigtsmæssig drift og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder for arterne. Forekomsterne af rigkær udvides og sammenkædes om muligt, og det samlede areal af naturtypen øges. Arealet med kalkoverdrev øges, hvis de naturgivne forhold gør det muligt. Tilstanden og det samlede areal af levesteder for sumpvindelsnegl og bæklampret stabiliseres eller øges, således at der er grundlag for levedygtige bestande. INDSATSEN i denne planperiode er rettet mod at sikre en fortsat pleje af de eksisterende naturtyper som rigkær og kalkoverdrev, at sikre levesteder for fjordterne og at skabe bedre sammenhænge mellem særlig sårbar natur. Desuden skal indsatsen fra første Natura 2000-planperiode færdiggøres og konsolideres. Baggrund Naturstyrelsen har udarbejdet Natura 2000-planer for de 252 udpegede beskyttelsesområder, som indgår i det europæiske Natura 2000-netværk. Planerne beskriver målene for det enkelte beskyttelsesområde og fastlægger de indsatser, der skal ske inden for 2. planperiode Natura 2000-planerne kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside. Denne handleplan er en udmøntning af Natura 2000-plan nr. 121 for Arreskov Sø. Handleplanen er udarbejdet af Faaborg-Midtfyn Kommune. Naturstyrelsen ejer ca. 50 ha inden for området og gennemfører Natura 2000-planen direkte i sin plejeplan. Der er resuméer af plejeplanen i bilag 4. Planlægningen for de skovbevoksede, fredskovspligtige arealer varetages af Miljøstyrelsen og gennemføres hvert 12. år. Skovhandleplaner gælder således fortsat, men gengives i denne plan af hensyn til overskueligheden. Kommunen, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen er hver især ansvarlige for, at handleplanerne gennemføres inden udgangen af år Handleplaner Handleplanen gør rede for, hvordan Natura 2000-planen for Arreskov Sø med indsatsprogram vil blive gennemført i 2. planperiode, der dækker Handleplanen må ikke stride imod retningslinjer fastsat i den statslige Natura 2000-plan. 4

5 En handleplan skal indeholde: En prioritering af kommunalbestyrelsens forventede forvaltningsindsats i planperioden på baggrund af en opgørelse af behovet for konkrete forvaltningstiltag. De forventede initiativer, som kommunalbestyrelsen vil tage for at gennemføre Natura 2000-planen, herunder en plan for interessentinddragelse. En oversigt over fordelingen af indsatsen mellem kommunale myndigheder, Miljø- og Fødevareministeriet og offentlige lodsejere. En redegørelse for gennemførelsen af handleplanen for den forudgående 6 års periode, der gør det muligt at vurdere, i hvilket omfang Natura 2000-planen for den forudgående periode er gennemført. Handleplanen skal ikke omfatte indsatsen for at forbedre vandkvalitet i større søer, vandløb, fjorde og kystvande, da det sker gennem indsatsen i vandplanlægningen. Ligeledes sker indsatsen for reduktion af kvælstofdeposition gennem husdyrbekendtgørelsen mv. og skal ikke indgå i Natura 2000-handleplanerne. Handleplanen skal være så konkret, at dens gennemførelse kan vurderes. Dog må handleplanen ikke foregribe det præcise indhold af de aftaler eller afgørelser, der træffes i forhold til den enkelte lodsejer i forbindelse med gennemførelse af handleplanen. Natura 2000-planerne og handleplanerne er bindende for myndighederne, men regeringen lægger til grund, at den konkrete indsats i videst muligt omfang gennemføres ved frivillige virkemidler, som staten stiller til rådighed. De økonomiske rammer for gennemførelse af handleplanerne fastlægges i økonomiaftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL). Forklaring af Natura 2000-begreber fremgår af bilag 5. Handleplanen er lavet med baggrund i Miljømålsloven 1 og bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner 2. Redegørelse for gennemførelse af seneste handleplan De kommunale handleplaner for første planperiode har været gældende siden udgangen af Kommunen har i den mellemliggende perioden arbejdet for at gennemføre den indsats, der blev beskrevet i Natura 2000-handleplanen for planperioden Lysåbne naturtyper og indsats for arter Den konkrete indsats med rydning af opvækst, forbedring af hydrologien og udvidelse af rigkær gennemføres som en del af et igangværende LIFE70-projekt (se tabel 3), som Faaborg-Midtfyn Kommune er ansvarlig for at gennemføre. Projektet gennemføres i et tæt samarbejde med lodsejerne. Den kommunale del af LIFE-projektet ved Arreskov Sø består af to delområder. I det vestlige projektområde ved Bredholt er indsatsen stort set gennemført, mens indsatsen i projektområdet ved nordsiden af søen forventes gennemført i løbet af Det samlede kommunale projektområde ved Arreskov Sø udgør 110 ha. 1. Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven), Lovbekendtgørelse nr. 119 af 26/01/ BEK nr. 944 af 27/06/2016 om kommunalbestyrelsens Natura 2000-handleplaner. 5

6 Ny natur Medio 2016 er ca.15 ha. jord i omdrift ekstensiveret og lagt ud til natur. Det vurderes at ca. 7 ha af disse med tiden kan udvikle sig mod naturtypen rigkær. Der er desuden ryddet ca. 2,8 ha aske-ellesump, der er under udvikling til rigkær. Der vil kunne etableres yderligere 3-5 ha nye rigkærsområder i det nordlige projektområde som del af rydning og yderligere ekstensivering. Denne indsats videreføres i den nye handleplan. Rydning af uønsket opvækst Der sker regelmæssigt genryding af træopvækst på ca. 6,2 ha eng, hvoraf ca. 2 ha er kortlagt som rigkær, samt af de ca. 2,8 ha. ryddet aske-ellesump. Den igangværende indsats for rydning, der er angivet i handleplan , er således fortsat, men der er kun ryddet ca. 3 ha af angivne 8 ha til ny indsats. Ved færdiggørelse af LIFE70 i den nordlige del af projektområdet forventes indsatsen at kunne gøres færdig. Den resterende indsats videreføres i den nye handleplan. Forbedring af hydrologi Hydrologien er forbedret på ca. 9 ha hvoraf ca. 2 ha, er kortlagt habitatnatur. I handleplan er behovet opgjort til ca. 7 ha. En nærmere gennemgang viser, at der ikke er behov for skabe mere naturlig hydrologi på de resterende ca. 6 ha. Pleje ved græsning og høslæt Som del af LIFE70-projektet er der hegnet og etableret græsningsfaciliteter på ca. 60 ha i det vestlige del af projektområdet. Området afgræsses med kreaturer. I løbet af er der i det nordlige projektområde planlagt yderligere hegning af ca ha græsningsområde. Samlet vurderes ca. 25 ha kortlagt habitatnatur at være omfattet af pleje, heraf ca. 18 ha med MVJ-aftaler om afgræsning eller høslæt. Indsats for arter For at sikre fjordterne egnet ynglested er en af øerne i søen blevet ryddet for træopvækst og vegetationen vil blive slået. Genopvækst vil blive ryddet i de kommende år. Det vurderes således, at en stor del af handleplanen er gennemført på nuværende tidspunkt, og at handleplanen vil være fuldt gennemført, når de resterende indsatser i LIFE70 projektet er gennemført i løbet af Tabel 1 og 2 viser en oversigt over de realiserede projekter inden for Natura 2000-området. TABEL 1. Følgende projekter er finansieret via EU LIFE, fonde og kommunernes egne midler modtaget fra staten til opgaven (DUT-midler) Indsats Planlagt indsats Realiseret indsats Heraf habitatnatur Lysåbne habitat naturtyper: Rydning af uønsket opvækst: rigkær og overdrev Forbedret hydrologi: areal med rigkær Græsning - nye hegn mv. rigkær og kalkoverdrev 14 ha 07 ha 23 ha 09 ha 10 ha 60 ha 2,3 ha 1,4 ha 23,0 ha Etablering af ny natur: Rydning af aske-ellesump til udvikling mod rigkær Ekstensivering af 15 ha omdriftsjord - ca. ½-dele til udvikling mod rigkær/overdrev Sikring af levested for fjordterne - rydning af opvækst på ø 13 ha 2,8 ha 07 ha 1-2 stk. 1 stk. 3. I Natura 2000-handleplan tabel 2 og 3 er Naturstyrelsens indsats ved en fejl medtaget. Naturstyrelsens andel fremgår af samme plans tabel 8, bilag 2. 6

7 TABEL 2. Følgende projekter er finansieret gennem landdistriktsmidler og til dels faciliteret af kommunen: Indsats Med særlig tilskud fra NaturErhvervstyrelsen Pleje af græs- og naturområde - kortlagt habitatnatur 18 ha Note: opgørelsen bygger på tal fra NaturErhver og dækker over kategorien Miljøtilsagn- øvrige typer. TABEL 3. Der er iværksat og gennemført følgende Life-projekter: LIFE70 - del 3 Arreskov Sø EU nummer: LIFE11NAT/DK/ Titel: Restoration of rare wet terrestrial habitat nature types of national priority in Southern Denmark Fokus naturtyper: 7230 (rigkær), 7110* (aktiv højmose), 7210* (kalkrige moser og hvas avneknippe mose), 7220* (kildevæld) Fokus bilag II arter: Liparis loeselii (mygblomst), Triturus cristatus (stor vandsalamander) Fokus bilag IV arter: Bufo calamita (strandtudse), Rana dalmatine (springfrø), Rana arvalis (spidssnudet frø) Alle indsatser er udført på privatejede arealer. Naturstyrelsens indsats fremgår af deres plejeplan for egne arealer. Skovnaturtyper Indsatsen for skovnaturtyper mv. opgøres samlet i forbindelse med udløb af skovhandleplanerne i 2021, og indgår derfor ikke i denne opgørelse. Dette uanset, at indsatsen for skovenaturtyper uden fredsskovspligt er en del af de kommunale handleplaner. Eksisterende rigkær og igangværende rydning af arealer til etablering af ny natur 7

8 Behov for indsats Den statslige Natura 2000-plan for Natura 2000-område nr. 121 Arreskov Sø beskriver de konkrete mål for indsatsen og et indsatsprogram med bindende retningslinjer for indsatsen i planperioden. Indsatsen i 2. planperiode er rettet mod at sikre en fortsat pleje af de eksisterende naturtyper som rigkær og kalkoverdrev, at sikre levesteder for fjordterne og at skabe bedre sammenhænge mellem særlig sårbar natur. Desuden skal indsatsen fra første Natura 2000-planperiode færdiggøres og konsolideres. Indsatsprogrammet og sammendrag af den statslige Natura 2000-plan kan ses i bilag 1, og en oversigt over naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget i bilag 2. På baggrund af den statslige plan og basisanalyse har kommunen vurderet, at der er behov for nedenstående konkrete forvaltningstiltag, jf. tabel 4. Hvor igangsatte indsatser fra handleplanen for planperioden ikke er gennemført i sin helhed, indgår den udestående indsats i opgørelsen over behovet for konkrete forvaltningstiltag. Dette gælder færdiggørelse af LIFE70-projektet samt indsatsen for skovnaturtyper på ikke-fredsskovspligtige arealer. Ud over LIFE70-projektet forventes den konkrete indsats - i lighed med 1. planperiode - gennemført ved, at lodsejeren søger om tilskud fra en række særlige tilskudsordninger under Landdistriktsprogrammet. For nærmere information henvises til Landsbrugs- og Fiskeristyrelsen og - for skovbevoksede arealer - til Miljøstyrelsen. I tabel 4 er der et skøn over omfanget af de enkelte metoder og forvaltningstiltag for de kortlagte habitatnaturtyper og arter. Indsatsens præcise omfang i planperioden vel bero på en biologisk, teknisk og økonomisk vurdering og vil sikre Natura 2000-planens målopfyldelse ved at arealer med habitat-natur ikke går tilbage, og at deres tilstand samlet set ikke forringes i planperioden. TABEL 4. Behov for forvaltningstiltage for habitat naturtyper og arter Forventede metoder og forvaltningstiltag Skøn over behov* Igangværende indsats Behov for ny indsats Samlet indsats Lysåbne habitatnaturtyper: Genrydning af uønsket opvækst Græsning eller høslæt 9 ha 26 ha 4 ha 3 ha 13ha 29 ha Skov uden fredsskovspligt (videreført): Skovnaturtypebevarende drift og pleje ha Ny habitatnatur (videreført LIFE70): Udvidelse af rigkær og kalkoverdrev 10 ha 3 ha 13 ha Fastholde indsatsen fra Græsning/høslæt på ny udlagt naturområder - udvikle mod rigkær eller kalkoverdrev Egnet levested for fjordterne 15 ha 1 stk. 0 ha 0 ha 15 stk. 1 stk. Sammenbinde sårbar natur Rigkær og kalkoverdrev - Se tekst Se tekst Indsats for arter: Forbedring af yngleplads for fjordterne 1 stk. 0 stk. 1 stk. * Omfatter ikke offentlige arealer, hvor ejeren gennemfører Natura 2000-planen i egne plejeplaner. 8

9 Omfanget af indsatsen for sammenbinding af naturtyper afhænger af lodsejerinteresse og de tilskudsordninger og den økonomi, som staten afsætter hertil. Ordningen forventes vedtaget så den kan gælde fra Desuden vil indsatsen afhænge af hvilke øvrige midler der kan rejses, herunder fra EU LIFE og fonde. Opgørelsen af arealer med behov for indsats er baseret på Naturstyrelsens kortlægning i , som den fremgår af basisanalysen, der kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside. Opgørelsen af indsatsbehovet kan ikke sammenlignes med de tilsvarende opgørelser i den forrige handleplan, der var baseret på Naturstyrelsens kortlægning i Det skyldes, at udsving i både antallet af habitat-naturtyper, deres areal og tilstand i flere tilfælde skyldes større detaljeringsgrad og ændringer i kortlægningsmetode og ikke reelle ændringer i naturtilstanden. Disse forhold er omtalt i de enkelte basisanalyser. Videreførelse af skovhandleplanerne Indsatsen for skovnaturtyperne i fredsskov indgår i skovhandleplanerne, der er er 12. årige og derfor også dækker næste planperiode frem til Indsatsen videreføres og gengives her for at have det hele samlet. Miljøstyrelsen er myndighed for skovhandleplanerne. TABEL 5. Videreførelse af behov for forvaltningstiltag fra skovhandleplanerne, der dækker perioden Omfatter skove med fredsskovspligt. Miljøstyrelsen er handleplanmyndighed Forventede metoder og forvaltningstiltag Planlagt indsats Skøn over omfanget af: Behov for ny indsats Samlet indsats Skovnaturtypebevarende drift og pleje ha Urørt skov ha Forbedret hydrologi ha Indsatser fordelt på aktør I Natura 2000-planen indsatsprogram er der retningslinjer, hvor der er behov for en nærmere afklaring af, hvem der følger op på retningslinjerne, Det drejer sig om følgende retningslinjer: Områdespecifik retningslinje 1 om at sikre sammenhæng mellem forekomster af kalkoverdrev og rigkær med henblik på at gøre arealet mere robust og bidrage til større driftsenheder mv. Naturstyrelsen arealer indgår allerede til opfyldelse af retningslinjen og har ikke yderligere arealer, der kan bidrage. Opgaven ligger således hos Faaborg-Midtfyn Kommune. Områdespecifik retningslinje 2 om forbedring af tilstanden af levesteder for fjordternene forbedres, så det kortlagte levested får en god naturtilstand. Opgaven varetages af Faaborg-Midtfyn Kommune, da der ikke er kortlagt levesteder på Naturstyrelsens arealer. 9

10 Prioritering af den forventede forvaltningsindsats De statslige Natura 2000-planerne har fokus på: Sikring af naturpleje Færdiggørelse og sikring af indsats fra planperioden Skabe sammenhæng i naturen Levesteder for ynglefugle og bekæmpelse af invasive arter. Prioriteringen af den forventede forvaltningsindsats i planperioden skal ske på bagrund af opgørelsen af behovet for konkrete forvaltningstiltag (se tabel 4 og 5). Nedenstående prioritering vil således afspejle den forventede tidsfølge af indsatsen i forbindelse med de konkrete forvaltningstiltag. Kommunalbestyrelsen vil prioritere, at fortsætte samarbejdet med lodsejere, organisationer og foreninger mv. omkring arbejdet med at realisere handleplanen, at færdiggøre LIFE70-projektet for Arreskov Sø, herunder genrydning af uønsket opvækst på rigkær og kalkoverdrev, samt udvidelse rigkærsområderne, at fastholde indsatsen fra 1. periode og medvirke til fortsat græsning af eksisterende naturområder og de nyudlagte naturområder, og at bidrage til yderligere sammenbinding af habitat-naturområder samt etablering af større og mere robuste græsningsområder ved bl.a. ekstensivering af omdriftsjord. Forventede initiativer og plan for interessentinddragelse Kommunalbestyrelsen vil - i lighed med første planperiode - prioritere at fortsætte samarbejdet med interessenterne, der udgøres af lodsejere, organisationer og foreninger mv. omkring arbejdet med at realisere handleplanen. I udarbejdelse af handleplanerne er Det Grønne Råd i kommunen blive inddraget og hørt. Her deltager en lang række interesseorganisationer og foreninger med interesse i det åbne lands forvaltning. Omkring den konkrete gennemførelse af planen vil kommunen: Pleje af eksisterende naturtyper: Indsatsen er baseret på, at de enkelte lodsejere selv søger NaturErhvervstyrelsen om EU-tilskud til naturpleje i form af rydning og afgræsning/høslæt. Kommunen vil fortsat bidrage til at fremme ordningerne ved at informere og koordinere mv. Kommunen vil prioritere fortsat at følge op og fastholde dialog med og mellem lodsejere/naturgræssere for sikring af optimal pleje. Som en del af dette prioriterer kommunen at støtte op om et naturplejenetværk for lodsejere og naturgræssere omkring erfaringsudveksling mv. Projekter: Kommunen vil i hvert enkelt tilfælde sørge for, at relevante interessenter bliver inddraget gennem en transparent og involverende proces. Metoden vil afhænge af projekttype, projektets størrelse og antal lodsejere. Lodsejerne vil i alle tilfælde blive inddraget i processen fra tidligt i planlægningen af indsatsen til beslutningen om at iværksætte. Inddragelsen vil ske gennem fælles møder/markvandringer og gennem kontakter til hvert enkelt deltager. Øvrige interessenter holdes orienteret med mulighed for at komme med input. Dette vil primært ske ved, at Det Grønne Råd løbende blive orienteret om og have lejlighed til at drøft fremdrift i realisering af planen. Dette sker primært på de to ordinære møder, der afholdes i rådet hvert år. 10

11 Miljøvurdering af handleplanen Den kommunale Natura 2000-handleplan er som udgangspunkt omfattet af krav om miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr af 10/12/2015). For samtlige statslige Natura 2000-planer er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Natura 2000-handleplanen har et indhold, der ikke adskiller sig fra de oplysninger, som allerede er givet i de miljøvurderede naturplaner. Da Natura 2000-handleplanen ikke sætter nye rammer for fremtidige anlægstilladelser eller yderligere vil kunne påvirke internationalt udpegede naturbeskyttelsesområder væsentligt, er planen ikke omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Græsning af eksisterende rigkær ned til Arreskov Sø 11

12 Bilag 1 Indsatsprogram og sammendrag af den statslige Natura 2000-plan Områdebeskrivelse Natura 2000-området har et areal på 657 ha. Området ligger lige nord for Svanninge Bakker på Sydfyn og domineres af Fyns største sø Arreskov Sø. Søen er dannet under sidste istid som et dødis-område. Der er flere små søer og vandløb i området, hvortil der er knyttet væsentlige biologiske interesser. Specielt mod nord og vest omgives Arreskov Sø af udbredte enge, rigkær, elle- og askeskove samt skovbevoksede tørvemoser. Nærmest søen er disse enge og moser opstået på gammel søbund, idet vandstanden i Arreskov Sø er sænket ca. 75 cm i Målsætningen Målet er, at Arreskov Sø opnår en god vandkvalitet og en artsrig undervandsvegetation med forekomst af flere af de karakteristiske arter, og at Natura 2000-området bliver et godt levested for internationalt vigtige forekomster af trækkende vandfugle som grågås, skeand og troldand og for sjældne ynglefugle som havørn, hvepsevåge, rørdrum og fjordterne. De øvrige forekomster af sønaturtyper, vandløb med vandplanter samt skov- og lysåbne naturtyper sikres en god-høj natur/skovtilstand, en hensigtsmæssig drift og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder for arterne. Forekomsterne af rigkær udvides og sammenkædes om muligt, og det samlede areal af naturtypen øges. Arealet med kalkoverdrev øges, hvis de naturgivne forhold gør det muligt. Tilstanden og det samlede areal af levesteder for sumpvindelsnegl og bæklampret stabiliseres eller øges, således at der er grundlag for levedygtige bestande. Indsatsprogrammet Indsatsprogrammet fra Natura 2000-planen er gengivet i sin helhed herunder. Områdets fredskovpligtige skovnaturtyper er omfattet af retningslinjer i Natura 2000-planen og videreføres i denne plan. Generelle retningslinjer 1. Myndighederne tager i deres administration af lovgivningen og deres forvaltning udgangspunkt i målsætningen for det enkelte Natura 2000-område og sikrer dermed en grundlæggende beskyttelse af udpegningsgrundlaget. 2. Der arbejdes for at sikre de lysåbne terrestriske naturtyper en hensigtsmæssig hydrologi, drift og pleje. 3. Der arbejdes for at sikre egnede levesteder for områdets arter. 4. Der arbejdes på at opnå størst mulig naturmæssig robusthed og sammenhæng i områdets natur ved at sikre større driftsenheder af lysåbne naturtyper. 5. Hydrologiprojekter finansieret via landdistriktsprogrammet, igangsatte Life-projekter og udvidelse/ sikring af levesteder fra Natura 2000-planen afsluttes. 6. For skovnaturtyper skal sikres en skovnaturtypebevarende drift og pleje. I særlige tilfælde kan permanent ophør af drift (urørt skov) være nødvendig for at opfylde direktivforpligtelsen. 7. Indsatser gennemført i 1. planperiode vedligeholdes, f.eks. ved genrydning af arealer, hvor der tidligere har været gennemført en Natura 2000-indsats. Områdespecifikke retningslinjer 1. Der sikres sammenhæng mellem forekomster af kalkoverdrev og rigkær med henblik på at gøre arealet mere robust over for a) pludselige hændelser (f.eks. ekstreme vejrforhold), b) klimaændringer c) for at mindske randpåvirkninger fra omkringliggende landbrugsarealer eller d) for at bidrage til etablering af større driftsenheder. 2. Tilstanden af levestederne for fjordterne forbedres, således at det kortlagte levested får en god naturtilstand i overensstemmelse med artens krav til ynglelokalitet. 3. Kommunen og offentlige lodsejere skal være særlig opmærksomme på kalkoverdrev, surt overdrev, højmose og rigkær, som har en væsentlig forekomst i området (jf. områdets målsætning) og er i tilbagegang. 12

13 Bilag 2 Naturtyper på udpegningsgrundlag Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 105: TABEL 1. Naturtyper på udpegningsgrundlaget. Naturtypenummer henviser til talkoder i habitatdirektivets bilag 1 og 2* Handleplanmyndighed Naturtype nr. Naturtype Faaborg-Midtfyn Kommune Miljøstyrelsen I alt (ha)* I alt (km) 6210 Kalkoverdrev Kildevæld 0,3 0, Rigkær Ege-blandskov E0 Elle- og askeskov Kransnålalge-sø 0,04 0, Næringsrig sø Vandløb med vandplanter Bræmmer med urter Tidvis våd eng Ej kortlagt 91D0 Skovbevokset tørvemose Ej kortlagt I alt* 78 3 * Omfatter ikke offentlige arealer hvor ejeren gennemføre Natura 2000-planen i egen plejeplan. Der er desuden kortlagt 3,77 ha umatrikuleret elle- og askeskov, disse arealer er heller ikke medtaget i tabellen. TABEL 2. Arter på udpegningsgrundlaget. Arts nummer henviser til talkoder i habitatdirektivets bilag 1 og 2 Arts nr. Art 1016 Sumpvindelsnegl 1096 Bæklampret Udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde nr. 74 TABEL 3. Fugle på udpegningsgrundlaget Art Ynglefugl Trækfugl Rørdrum x Grågås x Skeand x Troldand x Hvepsevåge x Havørn x x Fjordterne x 13

14 Bilag 3 Kort med kortlagte habitatnaturtyper 14

15 Bilag 4 Resumé af offentlig lodsejeres plejeplan Resumé af plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område N 121 Denne plejeplan følger op på Natura 2000-planen for område N121 Arreskov Sø og vedrører Naturstyrelsens arealer på ca. 50 ha. Natura 2000-området består af Habitatområde nr. H105 og Fuglebeskyttelsesområde nr. F78 og har et areal på 657 ha. Området domineres af Arreskov Sø, der er dannet under sidste istid som et dødis-område. Arreskov Sø er Fyns største sø og indeholder søtyperne næringsrig sø og kransnålalgesø. Søen er relativ næringsrig på grund af tilførte næringsstoffer. Specielt mod nord og vest omgives Arreskov Sø af udbredte enge og moser, hvoraf de nærmest liggende er opstået ved en sænkning af søens vandstand i på 75 cm. Vandstanden i Arreskov Sø blev sænket yderligere ca. 25 cm i 1966, og flere steder på den gamle søbund findes meget artsrige rigkær med forekomst af orkideer. Rigkærene er generelt påvirkede af tilgroning. Desuden ses store sumpskove, som typisk er opstået ved tilgroning af lysåbne moser og enge. Sumpskovene omfatter skovnaturtyperne ege-blandskov, elle- og aske-skov samt skovbevokset tørvemose. Desuden er en del af arealet groet til med pilekrat. I de lysåbne moser findes en bestand af sump-vindelsnegl. Arreskov Sø og de omgivende arealer er et vigtigt fugleområde. Her yngler bl.a. arterne rørdrum, havørn og hvepsevåge. Området er ligeledes en vigtig lokalitet for rastende fugle som skeand, troldand og grågås, og Rislebækken er et vigtigt levested for bæklampret. Søen med omgivelser er fredet, og den nordlige del af søen har i perioden været udlagt som vildtreservat med adgangs- og jagtforbud. Naturstyrelsen arbejder for at genetablere reservatet. Natura 2000-området ligger i Faaborg-Midtfyn Kommune og indenfor Vandområdedistrikt Jylland og Fyn. Indenfor Natura 2000 området ejer Naturstyrelsen ca. 50 ha, som primært består af skov- og engområder mellem Sollerup Skov og Arreskov Sø. Søen har oprindeligt været større, hvorfor den nuværende søbred består af gammel søbund. Her er forekomst af naturtypen rigkær og skovnaturtypen elle- og askeskov. Hele det ikke skovbevoksede areal er udlagt i vedvarende græsning med robust kvæg. Rislebækken løber gennem Naturstyrelsens enge til dens udløb i Arreskov sø. Plejeplanen er udarbejdet i overensstemmelse med Natura 2000-planens målsætninger og adresserer konkret følgende områdespecifikke retningslinjer fra Natura 2000-planens indsatsprogram: Der sikres sammenhæng mellem forekomster af kalkoverdrev og rigkær med henblik på at gøre arealet mere robust overfor a) pludselige hændelser (f.eks. ekstreme vejrforhold), b) 15

16 klimaændringer c) for at mindske randpåvirkninger fra omkringliggende landbrugsarealer eller d) for at bidrage til etablering af større driftsenheder. Tilstanden af levestederne for fjordterne forbedres, således at det kortlagte levested får en god naturtilstand i overensstemmelse med artens krav til ynglelokalitet. Naturstyrelsen vil være særlig opmærksom på rigkær, som har en væsentlig forekomst i området (jf. områdets målsætning) og er i tilbagegang. Tabel I: Kortlagte lysåbne naturtyper i plejeplanen Lysåbne naturtyper (ha) Naturtype Total 7230 Rigkær 0,8 I alt 0,8 Desuden er der i udpegningsgrundlaget nævnt følgende arter, der forekommer, eller har potentiale til at kunne indfinde sig, i Naturstyrelsens dele af Natura 2000-området: Sump vindelsnegl Bæklampret Rørdrum Grågås Skeand Troldand Hvepsevåge Havørn Fjordterne Indsats for de lysåbne naturtyper I det følgende angives Naturstyrelsens planlagte indsats for de lysåbne naturtyper på udpegningsgrundlaget Tabel II: Plejemål for lysåbne naturtyper Målsatte habitatnaturtyper (ha) Eksisterende habitatnatur Naturtype Målsætning Total 7230 Rigkær Sikring af naturtypen 0,8 Naturtypebevarende pleje 0,8 2 Natura 2000-plejeplan

17 Tabel III: Planlagte løbende plejetiltag for lysåbne naturtyper Areal omfattet af indsatsen (ha) Eksisterende habitatnatur Naturtype Plejetiltag 7230 Rigkær Ingen indsats i planperioden Omfattet af eksisterende planlægning Total Eksisterende 0,0 Rydning af opvækst Eksisterende 0,8 Græsning Eksisterende 0,8 Tabel IV: Planlagte enkeltstående plejetiltag for lysåbne naturtyper Areal omfattet af indsatsen (ha) Eksisterende habitatnatur Naturtype Plejetiltag Omfattet af eksisterende planlægning Total 7230 Rigkær Hegning Eksisterende 0,8 Andre anlæg vedr. græsning - ikke hegn Eksisterende 0,8 I tabel III og IV er der en opdeling i to kategorier "eksisterende" og "nye": Eksisterende : Kategorien dækker over de tilfælde, hvor det pågældende plejetiltag allerede er omfattet af den eksisterende driftsforvaltning eller hvor det fremgår af eksisterende driftsplaner og lignende, at plejetiltaget vil blive gennemført i plejeplanperioden. nye : Kategorien omfatter de tiltag, der alene gennemføres for at opfylde målene i N2000-planerne for Udvidelser af naturtyper Nogle af Natura 2000-områdets arealer uden habitatnatur kan udvikle sig til naturtyper på sigt. For naturtypen rigkær kan der på lang sigt samlet blive tale om en nettoforøgelse på 2-5 ha. Ved denne indsats sikres der sammenhæng mellem forekomster af overdrev med henblik på at gøre arealet mere robust overfor a) pludselige hændelser (f.eks. ekstreme vejrforhold), b) klimaændringer c) for at mindske randpåvirkninger fra omkringliggende landbrugsarealer eller d) for at bidrage til etablering af større driftsenheder. Særlig indsats for arter Plejen af områdets lysåbne naturtyper vil samtidig tilgodese en række arter på udpegningsgrundlaget Naturstyrelsen planlægger ikke yderligere indsats for arterne sump vindelsnegl, bæklampret, rørdrum, grågås, skeand, troldand, hvepsevåge, havørn og fjordterne end de plejetiltag, der er oplyst under plejeplanerne for de lysåbne naturtyper. Der sker en lignende indsats for betydelige arealer indenfor natura2000-området, der er beliggende udenfor habitatnaturtyperne, der især kan gavne grågås, skeand, bæklambret, hvepsevåge og sump vindelsnegl. Forventningen til den samlede indsats Den samlede indsats for naturtyper og arter på styrelsens arealer forventes at medføre, at udviklingen i tilstanden er i fremgang for de dele af naturtyper og arter, der vedrører Naturstyrelsens arealer, således at der på sigt opnås tilstand I-II og gunstig bevaringsstatus, såfremt de naturgivne forhold giver mulighed for det. Natura 2000-plejeplan

18 Gjøddinggård Førstballevej Randbøl

19 Bilag 4 Forklaring af Natura 2000-begreber mm. Begreb Natura 2000 Udpegningsgrundlag Naturtyper Kortlægning Tilstandsklasse Forklaring Natura 2000 er et netværk af områder i EU med særligt værdifuld natur. Natura 2000 er en samlebetegnelse for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. I Danmark tales om internationale naturbeskyttelsesområder, som også rummer Ramsarområder, og består af et eller flere af disse særligt udpegede områder. Natura 2000-områderne kan ses i Danmarks Miljøportal og på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside. Der er mere information om Natura 2000 på Miljøstyrelsens hjemmeside. Udpegningsgrundlaget er en fællesbetegnelse for de arter og naturtyper, som findes indenfor et internationalt beskyttelsesområde og som er omfattet af listerne i habitatdirektivet eller fuglebeskyttelsesdirektivet, som forudsætter udpegning af beskyttelsesområder. Udpegningsgrundlaget fremgår af hver enkelt Natura 2000-plan. Planerne kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside. Naturtyper er land- eller vandområder, som er kendetegnet ved en række arter og strukturer. I Danmark er der 35 lysåbne terrestriske naturtyper, 7 sø- og vandløbsnaturtyper, 8 hav- og tidevandsafhængige naturtyper og 10 skovnaturtyper. En nærmere beskrivelse af de enkelte naturtyper kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside. Under forarbejdet til Natura 2000-planerne er en række naturtyper kortlagt ved en fysisk gennemgang af habitat-områderne. Naturtyperne er afgrænset og identificeret, og der er registreret oplysninger om struktur og artsindhold på arealerne. De kortlagte områder kan f.eks. findes på PRIOR. Tilstandsklassen er udtryk for naturkvaliteten af den enkelte kortlagte naturtype. Tilstandsklassen er beregnet på baggrund af strukturindikatorer og artsdata, som er indsamlet ved kortlægningen. Ud fra strukturindikatorerne beregnes et strukturindeks, og tilsvarende beregnes et artsindeks ud fra de indsamlede artsdata. Hver især fortæller de to indeks noget om de aktuelle livsvilkår og den seneste historie på arealet. Tilstanden er en sammenvejning af de to indeks. Der er 5 tilstandsklasser: I. Høj tilstand II. God tilstand III. Moderat tilstand IV. Ringe tilstand V. Dårlig tilstand De to øverste klasser I og II opfylder Habitatdirektivets krav til gunstig bevaringsstatus under forudsætning af, at der foreligger en prognose der siger, at arealet også i fremtiden vil kunne opretholde den høje eller gode tilstand. Tilstandsklasse (inkl. struktur- og artstilstand) for en kortlagt naturtype kan ses på PRIOR. 19

20 Gunstig bevaringsstatus Natura 2000-plan Natura 2000-handleplan Offentlige lodsejeres driftsog plejeplaner Invasive arter En naturtypes bevaringsstatus er gunstig, når: - arealet med naturtypen i det naturlige udbredelsesområde er stabilt eller øges - den særlige struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for naturtypens opretholdelse, er til stede og vil være det fremover. - bevaringsstatus for de arter, der er karakteristiske for naturtypen, er gunstig. En arts bevaringsstatus anses for gunstig, når: - bestandsudviklingen viser, at arten på lang sigt vil opretholde sig selv - artens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang eller vil blive mindsket - der er og sandsynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt stort levested til på lang sigt at bevare artens bestande. Natura 2000-planen fortæller, hvordan man skal behandle hvert af de 252 Natura 2000-områder, så man stopper tilbagegangen for naturtyper og arter i det enkelte område. Natura 2000-planen indeholder mål for naturtilstanden og et indsatsprogram. Planerne kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside. Natura 2000-planen udmøntes i handleplaner. En kommune skal således udarbejde en handleplan for, hvordan Natura 2000-planen vil blive realiseret inden for kommunens geografiske område på land og kystnære områder. Kommunen skal efterfølgende sikre, at handleplanen gennemføres. På tilsvarende måde har Miljøstyrelsen ansvaret for at udarbejde og gennemføre handleplaner for de skovbevoksede, fredskovspligtige arealer. Offentlige lodsejere har mulighed for selv at udarbejde drifts- og plejeplan som opfølgning på en Natura 2000-plan. I Natura 2000-handleplanen skal der være resuméer af de offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner. Invasive arter dækker over plante- og dyrearter, der af mennesket er blevet flyttet fra en del af verden til en anden og her påvirker hjemmehørende arter negativt. Et almindeligt brugt eksempel er kæmpe-bjørneklo, som er ført til Danmark fra Kaukasus og nu giver problemer i eksempelvis moser, hvor den udkonkurrerer hjemmehørende plantearter. 20

21 Tillæg

22 Driftsplan - Arreskov Sø

23 Driftsplan for Arreskov Sø Udarbejdet af Faaborg-Midtfyn Kommune 2018 V. Kasper Nowack Faaborg-Midtfyn Kommune Tinghøj Alle Ringe 2

24 Indhold 1. Indledning Beskyttelsesmæssig status Beskrivelse af området og potentiale Målsætning for Arreskov Sø Driftsplan for området Indgåede aftaler Teknisk anlæg Drift af arealerne Øvrige retningslinjer Lifeprojektet Kortbilag 1. Arealer, der er ryddet for vedopvækst Kortbilag 2. Græsningsfaciliteter Kortbilag 3. Nye vandhuller

25 Figur 1. Projektområdet ved Arreskov Sø Figur 1 viser de 3 projektområder, der var udgangspunktet for Life projektet. De 3 områder er markeret med rød streg og udgør et samlet areal på 110 ha og er privatejede. De statsejede arealer er markeret med blå streg. De er inden for disse områder, der skal udvikles yderligere 25 ha rigkær. 4

26 1. Indledning Som en del af EU Life 11 NAT/DK/894 - RARE NATURE projektet (LIFE70), skal der udarbejdes en driftsplan (aktion A3), som beskriver de tiltag, der bruges for at nå de opstillede mål for habitatområdets udvikling, og hvordan de forskellige anlæg og installationer skal driftes fremover. Indeværende driftsplan optages som et bilag til kommunens Natura 2000 handleplanen for Natura område nr. 121 Arreskov Sø, hvorved den bliver gjort lovmæssig operationel, hvilket er et krav fra EU. Driftsplanen er gældende for perioden Projektet ved Arreskov Sø medvirker til at opfylde målsætningerne for de lysåbne terrestriske habitatnaturtyper i handleplanen for Natura 2000-område nr. 121 Arreskov Sø, som kommunen har ansvar for at realisere på de privatejede arealer inden for Natura 2000-området. Projektet har primært fokus på rigkær (7230) og sekundært kalkoverdrev (6120). Rigkærene ved Arreskov Sø vurderes pt. at have en ugunstig bevaringsstatus indenfor Habitatområdet bl.a. på grund af tilgroning og fragmentering. I statens Natura 2000-plan for området er det vurderet, at arealet med rigkær skal fordobles for at opnå en gunstig bevaringsstatus. Målet er derfor at fordoble arealet med rigkær fra de nuværende 24 ha til 50 ha. Det skal ske i samarbejde med Naturstyrelsen, som er lodsejer inden for Natura 2000-området og ansvarlig for indsatsen på de statsligt ejede arealer. I rigkærene er der behov for en indsats i to spor: 1. De eksisterende områder med rigkær skal sikres gennem pleje og ophør af afvanding 2. Parallelt hermed skal arealet med rigkær udvides og sammenkædes gennem naturgenopretning. Den konkrete indsats med rydning af vedopvækst, forbedring af hydrologien, ekstensivering af landbrugsjord, udvidelse og sammenkædning af rigkær er gennemført som en del af LIFE70-projektet. Projektet er gennemført i tæt samarbejde med de involverede lodsejere, der har været med til at udvikle de enkelte projekter fra start. På de privatejede arealer er der udpeget et projektområde på ca. 110 ha, hvor følgende konkrete genopretnings- og bevaringsaktioner skal sikre udvikling af yderligere 18 ha rigkær: genskabe 8 ha rigkær (7230) ved rydning af skovsumpe fremme udviklingen af 10 ha rigkær (7230) ved slåning og afgræsning af mose og ved udtagning og ekstensivering af 12,5 ha agerjord til ny natur forbedre og sikre afgræsningen af ca. 7 ha eksisterende rigkær (7230) forbedre/indføre afgræsning på ca. 73,5 ha inden for projektområdet med henblik på af fremme udviklingen af primært rigkær (7230) og sekundært kalkoverdrev (6210), surt overdrev (6230) og tidvis våd eng (6410) 5

27 der etableres 6 km nyt kreaturhegn der etableres 3 læskur, 3 fangefolde og 2 vandingssteder til helårsgræsning der etableres 2 vandhuller med henblik på at forbedre forholdene for bl.a. spidssnudet frø, springfrø og stor vandsalamander foretage en nærmere undersøgelse af hydrologien i rigkær, og evt. forbedring ved lukning af grøfter/dræn. På grund af et stærkt engagement og velvillighed for at stille arealer til rådighed for projektet fra de lokale lodsejeres side, er indsatsen blev udvidet betragteligt og kunne være udvidet endnu mere, hvis midlerne havde været til det. Det skyldes et ønske fra de lokale lodsejere om at omlægge deres bedrifter til ekstensiv drift med kødkvægsprodukt for øje, eller udvikling af natur og jagtejendom. Den ekstra indsats er finansieret via statslige tilskudsordninger til indsatser i natura 2000-områder, uforbrugte midler i LIFE projektet, hvor andre deltagere ikke har kunnet komme i mål med deres indsatser samt fra kommunens grønne anlægsfond og kommunens naturforvaltningsmidler. Projektet er endt med: sikret afgræsning af ca. 140 ha natur og tidligere agerjord og der er sikret sammenhæng mellem de enkelte delområder (se figur 2) udtagning og ekstensivering af 34 ha agerjord (opkøb af dyrkningsrettigheder) til ny natur etablering af 16 km kreaturhegn sikret fast strømforsyning, der er tilsluttet elnettet, til de enkelte kreaturhegn etablering af 4 vandhuller hvoraf 3 forventes at kunne udvikle sig til habitatnaturtypen kalkrige søer og vandhuller, samt oprensning af 1 vandhul. nænsom oprensning af 2 grøfter og etablering af stigningsrør til justering af vandstanden 6

28 Figur 2 viser hvordan de arealer, der er sikret afgræsning på og sammenhæng imellem Figur 2 viser områder, der er sikret afgræsning på i forbindelse med projektet. Det er sket med midler fra indeværende Life projekt, statslige midler og kommunale midler. Den hvide streg viser de private arealer og den lyseblå streg viser de statslige arealer. 7

29 2. Beskyttelsesmæssig status Natura 2000 Natura 2000-område nr.121 Arreskov Sø består af habitatområde nr. H105 og fuglebeskyttelsesområde nr. F78. Udpegningen har et areal på 657 ha, hvoraf de 327 ha er sø. Natura 2000-området er blandt andet udpeget på grundlag af en væsentlig tilstedeværelse af følgende habitatnaturtyper: elle- og askeskov (typekode 91E0) egeblandskov (typekode 9160) rigkær (typekode 7230) kilder og væld (typekode 7220) kalkoverdrev (typekode 6210) kalkrige søer og vandhuller (typekode 3140) Der er primært fokus på de lysåbne naturtyper i indeværende driftsplan. Udbredelsen af habitatnaturtyperne fremgår af figur 2. 8

30 Figur 2 viser Natura 2000-området og habitatnaturtyperne og deres tilstandsklasser. Pink streg viser natura 2000-området. De enkelte habitatnaturtyper er vist med navn og de dertil knyttede tilstandsklasser er farvelagt fra blå til rød, hvor blå = høj tilstand og rød = er dårlig tilstand. Gul kasse er habitatnaturtyper der ikke er vurderet. 9

31 Naturbeskyttelseslovens 3. Ca. 172 ha af landarealet inden for Natura 2000-området er registreret som natur, der er beskyttet efter bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens 3. Figur 2 viser de beskyttede naturtyper Eng = grøn skravering, mose = bordeaux skravering, overdrev = orange skravering og sø = blå skravering. FMK projektområde er hvid streg og NDST projektområde er lyseblå streg 10

32 Fredning - Arreskov Sø og omgivelser blev omfattet af en landskabsfredning i Fredningen omfatter et areal på 824 ha, der fremgår af figur 4. Fredningen af Arreskov Sø med omgivelser har fokus på de betydelige landskabelige og rekreative værdier og at sikre: at de naturhistoriske, kulturhistoriske- og landskabelige værdier i Arreskov Sø med omgivelser bevares, at områdets naturværdier udbygges ved gennemførelse af naturgenopretning og naturpleje, at adgangen til dele af området forbedres via et primitivt stisystem Fredningen fremgår af figur 3. Figur 3 viser fredningen ved Arreskov Sø. Fredningen er vist med blå skravering og omfatter et areal på 824 ha 11

33 3. Beskrivelse af området og potentiale Arreskov Sø er Fyens største sø og ligger ca. 8 km nord for Faaborg by. Arreskov Sø indgår som en del af det man kalder De fynske Alper, hvor Svanninge Bakker ligger lige syd for søen. Arreskov Sø blev dannet ved den seneste istid og havde oprindeligt et ca. dobbelt så stort areal som sine nuværende 317 ha. Man regner med at vandstanden i Arreskov Sø har været optil 3 meter højere end sin nuværende vandstand. Vandstanden er blevet sænket af flere omgange for at datidens landbrugere kunne få nye græsningsarealer til deres husdyr. Den gamle søbund var et godt udgangspunkt for nye græsningsarealer. Specielt mod nord og vest, hvor landskabet er relativt fladt, omgives Arreskov Sø af udbredte eng- og mosearealer i dag. De nuværende brednære arealer er opstået ved sænkning af søens vandstand i og 1966 på henholdsvis 75 cm og 25 cm. Flere steder på den tørlagte søbund forekommer der meget artsrige rigkær med en rig forekomst af bl.a. orkideer. Rigkærene er generelt påvirkede af tilgroning med træer og buske. Desuden ses store sumpskovsarealer, som typisk er opstået ved tilgroning af lysåbne moser og enge. På historiske kort fra 1800-tallet ses det, at store dele af projektområdet har ligget som større lysåbne græsningsarealer med eng og mose signatur. Mange af disse arealer er groet til siden intensiveringen af landbrugsdriften i 1940 og -50 erne. Jordbunden indenfor projektområdet består primært af ferskvandsgytje, ferskvandstørv og morænesand. Erfaringerne fra tidligere naturplejerprojekter i området viser, at arealer med ferskvandsgytje og ferskvandtørv er meget velegnede til genskabelse af rigkær (7230). Det er specielt de områder, hvor de overliggende tørvelag er tynde eller ikke-eksisterende. Indsatsområderne er udvalgt med baggrund i de historiske forhold, historiske og opdaterede floristiske fund og erfaringerne fra tidligere plejeindsatser indenfor projektområdet. Potentialet for udvikling af ny og værdifuld habitatnatur, herunder rigkær, ved Arreskov Sø blev kortlagt i forbindelse med udarbejdelse af baselinerapporten i Potentialet bestemmes overvejende af, om der under tørvelaget er et underliggende lag af kalkholdig søgytje (gammel søbund) og af det overliggende tørvelags tykkelse samt grundvandsstanden, der ideelt set ikke skal stå lavere end cm under terræn. Omkring Arreskov Sø findes skovbevoksede og lysåbne arealer, hvor der er stærkt kalkpåvirket bund, tyndt tørvelag og god vandtilgang. Her findes en rig kalkpåvirket vegetation med et værdifuld floristisk indhold. Potentialet for udvikling af habitatnaturtype rigkær og tidvis våd eng er meget stort eller stort i disse områder (se kortbilag 1) Den samlede konklusion for habitatnaturtyperne er, at der ved Arreskov sø er et stort potentiale for udvikling af og forbedring af lysåbne habitatnaturtyper herunder rigkær. De største potentialer ligger hvor vegetationen er påvirket af et underliggende lag af søgytje med et højt kalkindhold i kombination med et tyndt tørvelag og høj grundvandsstand. Indsatsen for at genskabe rigkær prioriteres ud fra resultaterne fra baselinerapporten. De nuværende rigkær ved Arreskov Sø er relativt små og ligger som isolerede øer i landskabet. Den overordnede trussel mod rigkærene er arealreduktion/fragmentering og tilgroning med træer og buske på grund af manglende pleje i form af afgræsning. 12

34 Inden for Natura 2000-området er der kortlagt 24 ha rigkær (7230), der er inddelt i tilstandsklasser fra I V (I er høj tilstand og V er dårlig tilstand). 15,4 ha er vurderet til naturtilstandsklasse II (god tilstand), primært fordi rigkærene er meget artsrige. En vurdering alene ud fra rigkærenes struktur (fysiske forhold) viser derimod, at kun 8,2 ha af rigkærene kan henføres til tilstandsklasse I / II (høj / god tilstand). Det skyldes væsentlige problemer med tilgroning og hydrologi, hvilket ses af at ca. 15,7 ha af de nuværende 24 ha rigkær har en strukturtilstand på III (moderat) tilstand). Bevaringsprognosen for rigkær (7230) vurderes derfor som ugunstig. Dette er i overensstemmelse med den seneste artikel 17 rapport, hvoraf det fremgår, at bevaringsstatus for rigkær i Danmark er ugunstig og naturtypen vurderes at være truet. Det samme gør sig gældende for habitatnaturtyperne (6210, 6410) som projektet adresserer sekundært. Vegetation De naturmæssigt mest værdifulde naturarealer ved Arreskov Sø er tidligere søbund. Den gamle søbund er meget kalkholdig og samtidigt præget af det kalkholdige grundvand, der ligger over eller tæt på terræn. Dette gør sig specielt gældende i de områder, hvor der allerede er registreret rigkær og områder med potentiale for at udvikle rigkær (se figur 4). Det er i disse områder man finder de sjældne planter, som er knyttet til rigkær (7230). Potentialet for udvikling derfor meget stort i disse områder. Det er på den gamle søbund de nuværende meget artsrige rigkær (7230) ved Arreskov Sø findes. Inden for disse områder er der blandt andet registreret: 9 arter af orkideer, som f.eks. sump-hullæbe (meget sjælden på Fyn), kødfarvet-gøgeurt og maj-gøgeurt. Herudover er der registeret vibefedt (kødædende plante) der er meget sjælden på Fyn samt eng-ensian (Gentianella uliginosa) der er på den internationale rødliste. Arten er samtidig ansvarsart for Faaborg- Midtfyn Kommune, hvilket vil sige, at kommunen har en særlig forpligtelse til at værne om denne art. Rigkærene ved Arreskov Sø er generelt påvirkede af tilgroning. Herudover ses store sumpskove, som typisk er opstået ved tilgroning af lysåbne moser og enge. Sumpskovene omfatter skovnaturtyperne egeblandskov (9160) og elle- og askeskov (91E0*). Desuden er en del af arealet groet til med pilekrat og birk. Padder Der blev i forbindelse med udarbejdelse af baseline rapporten registreret følgende padder: stor vandsalamander, springfrø og spidssnudet Frø, der alle 3 er bilag 4 arter. Desuden er der fundet Grøn Frø, Butsnudet Frø og Lille Vandsalamander. Det sene registreringstidspunkt gør, at de brune frøer givetvis har været forvandlede. Der er dog registreret voksne dyr af Springfrø, Spidssnudet Frø og Butsnudet Frø. Hovedparten af de registrerede yngleområder vurderes at være potentielle for en eller flere af disse arter. I hvert fald er springfrø udbredt i området. 13

35 I halvdelen af vandhullerne var der talrige larver af stor vandsalamander og lille vandsalamander (primært i den sydlige del af projektområdet), og stor vandsalamander vurderes at være udbredt forekommende i projektområdet. Etablering af vandhuller, rydning af bevoksninger og etablering af kreaturafgræsning vurderes at have en positiv effekt for dyre- og fuglelivet. For padderne er det en forøgelse af fourageringsareal og yngleområder for i form af nye vandhuller, lysåbne, ekstensivt afgræssede kær med varieret fugtighed, vegetations sammensætning og højde af vegetationsdækket. Dagsommerfugle og andre insekter Følgende almindelige dagsommerfugle er registreret ved Arreskov Sø: grønåret kålsommerfugl, lille kålsommerfugl, stor kålsommerfugl, stor bredpande, engrandøje, græsrandøje, okkergul randøje, almindelig blåfugl, rødplettet blåfugl, lille ildfugl, nældens takvinge, nældesommerfugl, iris (flere eksemplarer), brunlig- og storplettet perlemorssommerfugl, blåhale, seksplettet køllesværmer, admiral, streg bredpande, citronsommerfugl og dagpåfugleøje. Samt de rødlistede arter okkergul pletvinge, kejserkåbe, guldhale og grøn køllesværmer. Desuden er området rigt på almindelige arter af guldsmede og vandnymfer, der ikke er systematisk registreret. De større græsningsområder, hvor man fjerner træer og buske, indebærer større grad af vindpåvirkning i projektområdet, hvilket er negativt for insektlivet. Desuden skal man være opmærksom på, at arealer ikke græsses for hårdt, så der ikke er foder- og overvintringsplanter til insekterne. Fugle og pattedyr Arreskov Sø og de omgivende arealer er et meget vigtigt fugleområde. Her yngler arter som: havørn, hvepsevåge, grågås, isfugl, rørdrum, rødrygget tornskade og trane. Området er ligeledes en vigtig lokalitet for rastende fugle som skeand, troldand og grågås. Etablering af større sammenhængende arealer med fersk eng og rigkær (7230), der har adgang helt ud til søbredden, understøtter bestanden af vandfugle i området, herunder grågås. Det nye rigkærsområder (7230) forventes også at understøtte fourageringsmulighederne for områdets rovfuglebestand (fx hvepsevåge). Af pattedyr er der observeret hare, dådyr, ilder, muldvarp, mår, rådyr og ræv. Desuden træffes Bilag IV arten hasselmus i området. Der er ikke registret flagermus, men det vurderes meget sandsynligt, at en række arter fouragerer, yngler og raster ved Arreskov Sø. Skovbryn, levende hegn, gamle træer og tørvegrave udgør velegnede yngle- og fourageringslokaliteter for flagermus. 14

36 4. Målsætning for Arreskov Sø Målsætningen for området og formålet med pleje er ifølge i LIFE70-projektet: at skabe gode lysforhold i eksisterende rigkærsområder, som holdes lavtvoksende i størstedelen af vækstsæsonen gennem afgræsning og/eller høslæt (afpudsning) at der i de områder, der har været ryddet for træer og buske, sker en udvikling af et vegetationsdække af planter, der er karakteristiske for græssede, ferske enge, overdrev og moser. At der over tid udvikles et sammenhængende og større areal med habitatnaturtype rigkær, typekode 7230 og at disse arealer samgræsses, så der sikres en optimal spredning af arter og eksisterende populationer styrkes. 5. Driftsplan for projektområdet 5.1. Indgåede aftaler Der er indgået 9 tidsubegrænsede aftaler mellem Faaborg-Midtfyn Kommune og områdets lodsejere om deltagelse i LIFE70-lifeprojektet. Aftalerne er gældende fra de blev underskrevet og indeholder følgende driftsindskrænkninger: arealerne kan anvendes til afgræsning, slæt eller lignende driftsformer, som fremmer biodiversiteten i området arealerne må ikke gødskes, sprøjtes, kalkes eller tilføres andre former for jordforbedringsmidler arealerne må ikke omlægges dyrene må ikke fodres med tilskudsfoder på arealet medmindre andet aftales med Faaborg-Midtfyn Kommune Aftalen giver Faaborg-Midtfyn Kommune, der er plejemyndighed, ret til at udføre naturpleje, med formål at fremme udviklingen mod rigkær, og overtage driften af arealet, såfremt ejer ikke varetager denne færdes på arealerne i forbindelse med overvågning, besigtigelse el.lign. Faaborg-Midtfyn Kommune kan desuden give tilladelse til at fravige fra ovenstående rådighedsindskrænkninger, såfremt det ikke strider mod formålet i LIFE70-projektet Teknisk anlæg - græsningsfaciliteter Realisering af projektet indebærer en række tekniske anlæg, der er forbundet med afgræsning af arealerne: opsætning af ca. 16 km totrådet kreaturhegn inkl. 21 led nedgravning ca. 1 km strøm- og vandledning til fast strøm- og vandforsyning. 3 spændingsgiver 15

37 1 stk. sikringsskab 2 stk. foderhæk 3 stk. fangefold 1 stk. læhegn 2 stk. kvægovergang/bro Som strømgiver anvendes almindelig spændingsgiver tilsluttet elnettet og opstillet i sikringsskab el monteret ved driftsbygninger. De tekniske anlæg fremgår af Kortbilag 2. Øvrige anlæg (se Kortbilag 3): etablering af 4 vandhuller opsætning af informationstavle nænsom oprensning af grøfter og etablering af ny mindre grøft og stigningsrør i eksisterende grøft til regulering af vandstanden 5.3. Drift af arealerne Størstedelen af arealerne fremstod før projektet med kraftig tilgroning af bl.a. pil, el og højstauder pga. manglende afgræsning/drift over en lang årrække. Tilgroningen var nået til et punkt, så arealerne med rigkær begrænsede sig til mindre spredte områder omgivet at tæt elle- og askeskov og pilekrat. De foreslåede plejeforanstaltninger skal sikre de eksisterende områder med rigkær. Herudover skal plejen sikre at de områder, der er ryddet for trævækst, kan udvikle en sammenhængende græs-/urtevegetation. Dertil er sigtet at plejen bliver så ekstensiv at der til stadighed er mindre partier med højstaudesamfund, så der skabes større variation i områderne og dermed øget biodiversitet. Det vurderes, at en kontinuerlig og stabil drift vil fremskynde udviklingen mod rigkær med et sluttet vegetationsdække domineret af arter tilpasset afgræsning og/eller slæt. Retningslinjer for driften af projektområdet: afgræsning skal helst foregå som helårsgræsning, men skal som minimum foregå i perioden 1. maj til 1. oktober. Afgræsningen bør primært foregå med kreaturer, men det må gerne ske i kombination med heste, får, geder el.lign. der stilles ikke krav til kvægracer, men det anbefales at bruge relativt robuste racer 16

38 tilskudsforing må ikke finde sted medmindre andet er aftalt med Faaborg-Midtfyn Kommune og er nødvendigt af dyrevelfærdsmæssige hensyn græsningstrykket sættes i en 5-årig periode moderat, o svarende til minimum 0,3-0,5 storkreaturer pr. ha ved helårsgræsning på delarealer kan der foretages egentlige høslæt til vinterfoder eller for at fremmeudvikling af natur hvis det viser sig nødvendigt, skal bekæmpelse af uønskede arter søges udført ved afpudsning om nødvendigt 2-3 gange per år efter følgende retningslinjer for første afpudsning: o o o Budbladet Skræppe, Horse-Tidsel og Ager-Tidsel: midt maj Stor Nælde og Vild Kørvel: når bestanden er ca. ½ meter høj Lyse-Siv: gerne så tidligt og ofte, at tuerne ikke bliver mere end cm høje Øvrige retningslinjer Udover ovennævnte bestemmelser for den løbende pleje gælder følgende: Kommunen meddeler ejer/forpagter såfremt der sker ændringer bekæmpelse af uønskede arter: ejer/forpagter henvender sig til kommunen og der skal være enighed om nødvendighed, tidspunkt og omfang såfremt man ønsker: o o kommunens anbefaling af indgrebet til brug for dispensationsansøgning til Landbrugsstyrelsen, at kommunen påtager sig omkostningen ved indgrebet vedligehold af hegn og nødvendige græsningsfaciliteter forestås af ejer eller forpagter af græsningsretten o Kommunen hjælper med den årlige slåning af hegnslinjen samt bekæmpelse af genvækst i det områder, der er ryddet for vedopvækst kommunen vedligeholder informationsskiltet såfremt væsentlige forudsætninger for plejeplanen ændres, kan den revideres indenfor 10-års perioden 17

39 6. Lifeprojektet Arreskov Sø med omgivelser indgår som nævnt i lifeprojektet, "Life RARE NATURE", og der er heri udarbejdet en beskrivelse for, hvordan projektet kan bidrage til at opfyldet Natura 2000-planen for området. I projektbeskrivelsen fremgår formål og virkemidler i projektet. Førstnævnte er primært at: udvide arealet med rigkær med 18 ha og sikre de eksisterende rigkær skabe sammenhængende større rigkærsområder, der understøtter bestanden af vandfugle i området, herunder grågås formidling af Natura 2000 området ved at opstille en informationstavle sikre og forbedre levesteder for sumpvindelsnegl der er en del af udpegningsgrundlaget for habitatområde samt for stor vandsalamander der er optaget på habitatdirektivets Bilag IV Virkemidlerne, der skal bidrage til at ovennævnte formål opfyldes: at 73,5 ha af projektområdet bliver egnet til afgræsning ved: o o o o at hegne projektområderne til fremtidigpleje ved afgræsning medtage højereliggende arealer og dermed muliggøre helårsgræsning udtage naboarealer af drift og derved reducere randpåvirkningen med nærringsstoffer forbedring af hydrologien for at fremme udviklingen af rigkær og sikre at arealerne kan plejes ved afgræsning. Det skal ske ved opfyldning eller skånsom oprensning af grøfter at forholdene for stor sandsalamander, spidssnudet frø og springfrø forbedres ved: o der graves 4 nye vandhuller og eksisterende drikkehul oprenses 18

40 Kortbilag 1. Arealer med potentiale for udvikling af rigkær Kortbilag 1. viser resultatet fra baseline-undersøgelsen, som viser delområdernes potentiale for at kunne udvikle sig til rigkær. Farverne angiver dokumentationsfelternes potentiale for at udvikle rigkær (Grøn = meget stort potentiale, gul = stort potentiale, orange = middel potentiale og rød = lille potentiale). 19

41 Kortbilag 2. Arealer, der er ryddet for vedopvækst Kortbilag 2 viser områder, der er ryddet i forbindelse med projektet. Der er anvendt forskellige rydningsmetoder alt efter hvor høj naturværdi, der var på arealerne forud for rydningerne. Grøn streg = ekstensiv rydning med håndværktøj, rød streg = intensiv rydning med skovningsmaskiner og efterfølgende knusning af arealerne og gul streg = høstning af højstaude plantesamfund med speciel maskine 20

42 Kortbilag 3. Tekniske anlæg Kortbilag 3 viser de tekniske anlæg, der er etableret i forbindelse med realisering af projektet. Det er primært græsningsfaciliteter, der skal sikre den fremtidige drift af arealerne. 21

43 Plejeplan for Arreskov Sø (delområde 5)

44 Indhold 1. Indledning Beskyttelsesmæssig status Beskrivelse af området og potentiale Målsætning for Arreskov Sø Plejeplan for området Tekniske anlæg Drift af arealerne Øvrige retningslinjer... 5 Kortbilag 1. Faciliteter

45 1. Indledning Som en del af EU LIFE-projekt, LIFE70 (Rare Nature), skal der udarbejdes en plejeplan for den del af området omkring Arreskov Sø, der er omfattet af projektet. Projektområdet udgør ca. 24 ha. Det er målsætningen i LIFE-projektet at genskabe og udvide arealet med habitatnaturtypen rigkær, typekode Målsætningen udspringer fra Natura 2000 planens konkrete mål for naturtyper og arter fra og er helt eller delvis videreført i seneste Natura 2000 plan ( ). Denne plejeplan afløser ikke den eksisterede plejeplan for det samlede område, men implementerer mere detaljeret den eksisterende plejeplan for de dele af Arreskov Sø-området, som ejes af Naturstyrelsen. Den beskriver de tiltag, der bruges for at nå de opstillede mål for områdets udvikling af rigkær, og hvordan arealet skal forvaltes fremover. Planen er gældende for perioden og vil kunne justeres, såfremt der kommer ny viden på området eller der viser sig nye eller andre muligheder for at forbedre naturtypernes bevaringsstatus. Plejeplanen er udarbejdet i medfør af aktion A3 i LIFE70 projektet. Plejeplanen optages som bilag til Natura 2000-handleplanen for Natura 2000 område nr. 121 Arreskov Sø, hvorved plejeplanen bliver lovmæssig operationel. 2. Beskyttelsesmæssig status Natura 2000 området Arreskov Sø udgøres af habitatområde H105 og fuglebeskyttelsesområde F78. Der er i projektområdet store områder, som er beskyttet af NBL. 3. (Se kort 1) I projektområdet er der kortlagt habitatnaturtyperne rigkær (7230) og aske- ellesump (91E0). Inden for natura 2000 området yngler rørdrum, hvepsevåge, havørn og fjordterne (ø i søen). Området er desuden rasteplads for grågås, skeand og troldand. 3

46 3. Beskrivelse af området og potentiale Projektområdet udgør samlet 24 ha, der grænser op til Arreskov Sø, hvor det er placeret mellem søen og Sollerup skov. En stor del af projektområdet har i 1990 erne været dyrket landbrugsjord, som nu er udlagt til græsning i sammenhæng med de beskyttede naturtyper med enge, søer og moser. Der er potentielt 9 ha nyt rigkær ved før tilgroede moser, som nu holdes lysåbne med græsning. Der er forbedret hydrologi på 13,4 ha ved hævning af vandløbsbund i Rislebæk. Der er etableret velegnede levesteder for stor vandsalamander og springfrø. Med projektet er der iværksat følgende tiltag: - 6,6 ha rigkær (7230) genskabt ved rydning af ung elle, askeskov. - Udvikling af rigkær (7230) fremmet ved at holde 7,5 ha mose lysåbent. - Afgræsningen fremmet på 22 ha af projektområdet og nye 10 ha medtaget i græsningsdrift henblik på at fremme udviklingen af rigkær (7230). - 3,2 km nyt hegn etableret. - 3 vandhuller etableret og 1 oprenset med henblik på bedre levemuligheder for springfrø (Rana dalmatina) (Annex IV art) og stor vandsalamander (Triturus cristatus) (Annex II og IV). Vandhullerne vil også fungere som vandingssteder for græssende kreaturer. - Besøgsfaciliteterne forbedret: 3 infotavle og 1 fugletårn, board walk. 4

47 4. Målsætning for Arreskov Sø Målsætningen for området er ifølge LIFE70-projektet (Rare Nature), at: - Genskabe og fremme udviklingen af habitatnaturtypen rigkær (7230) - Forbedrer hydrologien på projektområdet til gavn for Annex IV arterne springfrø (Rana dalmatina) og stor vandsalamander (Triturus cristatus). - Brugere af området får god mulighed for oplysning og oplevelse af naturområdet. 5. Plejeplan for området 5.1. Tekniske anlæg I forhold til publikumsfaciliteter og klargørelse af området til græsning, er der blevet etableret/sat følgende tekniske anlæg op på projektområdet. - 3,2 km nyt hegn inkl. 5 led og 2 klaplåger - 4 broer over Rislebæk til kreaturer - 3 nye vandhuller - 3 infotavler opsat, 1 fugletårn m. infotavle - Plankesti over vådt område 5.2. Drift af arealerne Før projektets start var områderne med habitatnaturtypen rigkær med kraftig tilgroning af specielt rødel og birk. Tilgroning kan være en trussel for rigkær, derfor er det for den fremtidige drift vigtigt at der forvaltes for at bevare det lysåbent. Retningslinjer for driften af projektområdet: - Forvaltningen af området sker primært ved en græsningsdrift, som er forankret i en forpagtningsaftale, der bl.a. er målrettet udviklingen af naturtyperne rigkær og vandhullerne som levested for arter. Det betyder at der gennem foldskifte sikres en tilpas græsning af de enkelte delområder. - Afgræsning skal foregå med kreaturer i så lang en periode som muligt for sommergræsning. Dvs. fra 1. april til 1.december, hvis arealets tilstand tillader det. - Tilskudsfodring må ikke finde sted. Dog kan der i forbindelse med indfangning af dyr foretages let fodring i fangfold. Evt. restfoder fjernes efterfølgende - Lejlighedsvis opfølgning med rydning el. høslæt af opvækst eller lysstilling ved ringning Øvrige retningslinjer Udover ovennævnte bestemmelser for den løbende pleje gælder følgende: Naturstyrelsen står for vedligeholdelsen af skilte, klaplåger og fugletårn. Forpagter står for vedligeholdelse af hegnslinje. 5

48 Kortbilag 1. Faciliteter 6