Indholdsfortegnelse. Side 2 Befolkningsprognose

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Side 2 Befolkningsprognose 2013-2024"

Transkript

1 Befolkningsprognose for Jammerbugt Kommune 2013

2 Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose for Jammerbugt Kommune Resume... 3 Forudsætninger... 7 Overordnede prognoseforudsætninger... 7 Bolig- & befolkningsudvikling... 9 Historisk boligbyggeri... 9 Boligbyggeprogram Prognose for befolkningsudvikling Særlige tendenser Flytninger mellem kommuner Særlig udvikling i Aabybro Særlig udvikling i Blokhus Hune Temakort med flytninger Udvikling i forskellige aldersgrupper Udvikling i antal børn og unge Udvikling i arbejdsbefolkning Udvikling i tilbagetræknings-alderen Udvikling i aktive efterlønnere Udviklingen i ældre Datagrundlag og forudsætninger Beregningsmetode Befolkningsbalanceligningen CPR-udtræk Parameterområder i forhold til flytninger og fødsler Fødselsparametre Dødsfald Tilflytning til nye boliger Splitfaktor Til- og fraflytning Befolkningsdata pr. 31. december Beregningssikkerhed Brug af befolkningsprognosen Resultattabeller Hele kommunen Skoledistrikt Aabybro Ørebro skoledistrikt Trekroner skoledistrikt Thorup Klim Skoledistrikt Skovsgaard Skoledistrikt Saltum skoledistrikt Pandrup Skoledistrikt Nørhalne skoledistrikt Gjøl Skoledistrikt Fjerritslev Skoledistrikt Brovst Skoledistrikt Biersted Skoledistrikt Side 2 Befolkningsprognose

3 Resume Jammerbugt Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen fordelt på alder og delområder. Prognosen er udarbejdet med en fremskrivning frem til Overordnet viser prognosen at befolkningstallet fortsat vil være på godt indbyggere, idet alderssammensætningen vil ændre sig i de kommende år. Der har været et meget lavt boligbyggeri i og et fald i befolkningstal hvert år fra 2008 og frem til i dag. Disse forudsætninger præger prognosen. Til- og fraflytninger påvirker ikke i dag befolkningstallet væsentligt, men i takt med et øget byggeri i eksempelvis Aabybro kan vi få en positiv flyttebalance. Forskellen mellem døde og fødte vil påvirke befolkningstallet i stadig stigende grad. I de sidste 12 år er folketallet faldet med 1%. Prognosen viser, at folketallet i løbet af de næste 12 år vil falde fra personer pr til personer pr Dette svarer til et fald i folketallet på 542 over de næste 12 år eller et fald på 1% Figur 1 Hidtidig udvikling i folketal (grå søjler) og prognose for de kommende 12 år (blå søjler). Faldet på 1% er lidt lavere end Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning, som angiver et fald på 2%. Forskellen hænger sammen med, at der i Jammerbugt Kommunes befolkningsfremskrivning er indarbejdet et større byggeri i Aabybro som følge af ny skole og renoveret hal. Ses på Jammerbugt Kommunes forventede udvikling i forhold til nabokommunerne, viser indeks over kommunernes forventede udvikling følgende: Side 3 Befolkningsprognose

4 Figur 2 Fremskrivning af befolkningsudvikling i alle nordjyske kommuner, vist med 2013 som indeks 100. Kilde: Danmarks Statistik Ifølge Danmarks Statistik vil Jammerbugt Kommune placere sig efter Rebild og Brønderslev Kommuner, med en udvikling svarende til Mariagerfjord Kommune. Aldersfordelingen i Jammerbugt Kommune vil i løbet af de næste 12 år for ændre sig med en vækst i aldersgruppen årige og flere ældre over 80 år. Forskellige aldersgrupper er vist på næste illustration: Figur 3 Forskydninger i alderssammensætning - de sidste 12 år og de kommende 12 år Ses alderssammensætning i og 2024, fås følgende billede: Side 4 Befolkningsprognose

5 Figur 4 Alderssammensætning i hhv. 2001, 2012 og 2024 Figuren viser tydeligt fald i borgere mellem år, mens der er en vækst i borgere over 66 år. Den landsdækkende fremskrivning viser samme udvikling, dog med mindre afvigelser i gruppen af 80+ årige og ige, se næste figur. 80+ år år Figur 5 Danmarks Statistiks fremskrivning af befolkningen i Jammerbugt Kommune Geografisk er der tegn på, at det især er i områder ved kysterne, i hovedbyerne, Blokhus/Hune og i Biersted/Nørhalne, at kommende vækst i befolkningen kan forventes. Landområder ser derimod ud til at opleve et fald. Side 5 Befolkningsprognose

6 Figur 6 Prognose for ændring i folketal fra i hvert delområde Aabybro, Biersted og Nørhalne ligger nærmest Aalborg og disse byer forventes i de kommende år at rumme en stadig større del af nybyggeriet. I andre områder f.eks. ved kysten, fjorden eller særlige naturområder er der andre kvaliteter som spiller en rolle for flytninger. Der er store forskelle på områdernes befolkning, alderssammensætning og flyttemønstre. Det betyder, at eksempelvis væksten i antal ældre ikke er lige udtalt alle steder i kommunen. Forudsætningerne bag prognosen er bl.a. de historiske flyttemønstre og et boligbyggeprogram, som er et bud på hvor mange boliger, der forventes opført og tilflyttet de kommende år. Prognosen tager udgangspunkt i tendenser i befolkningsstatistik for årene , men den er alene beregnet ud fra de seneste 4-6 års befolkningsudvikling. I det følgende gennemgås forudsætninger og områdeinddeling. Så følger et afsnit med nærmere information om de fremkomne tal, datagrundlag og forudsætninger og en række resultattabeller. Side 6 Befolkningsprognose

7 Forudsætninger Befolkningsprognoser er et vigtigt element i den kommunale planlægning og forvaltning. Behovet for antal pladser i børnehaver, skoler, fritidsordninger, plejehjem mv. afhænger af befolkningens størrelse og sammensætning. Tilsvarende har befolkningsprognosen også betydning for kommunens indtægtsbudgettering. Befolkningsprognosen for Jammerbugt Kommune skal vise den sandsynlige befolkningsudvikling i perioden Det er vigtigt at understrege, at en befolkningsprognose ikke er en nøjagtig forudsigelse om fremtiden, men en fremskrivning af folketallet, ud fra en forventning til, at de opstillede forudsætninger holder i hele prognoseperioden. Overordnede prognoseforudsætninger De overordnede forudsætninger, som ligger til grund for prognosen , er følgende: Jammerbugt Kommune er opdelt i 115 basisområder, som er små byggeklodser der kan sammenlægges til kommunes plejedistrikter, skoledistrikter, nærområder, planområder mv. I forhold til de seneste prognoser er der foretaget ændringer i byggeklodserne, så sammenlægningen af Jetsmark og Pandrup skoledistrikt er ændret. På figur 4 opdelingen i skoledistrikter, mens de små grå områder er de helt små byggeklodser (basisområder). Områder med helt særlige befolkningsforhold som fx større plejehjem eller institutioner og sommerhusområder er udskilt fra de øvrige områder og er forudsat konstante over hele prognoseperioden. Side 7 Befolkningsprognose

8 Fra Det Centrale Personregister (CPR) er der indhentet befolkningsdata for perioden Ud over folketal fordelt på køn og alder indeholder datasættet også oplysninger om fødsler, dødsfald samt til- og fraflytninger for hver adresse i Jammerbugt Kommune. For at minimere beregningsfejl ved et lille statistisk materiale er basisområderne samlet i parameterområder for henholdsvis flyttemønstre og fertilitet. Det vil sige, at områder, der minder om hinanden med hensyn til flyttemønster og fertilitet, er beregnet som samlede enheder. Til beregning af antal dødsfald er der taget udgangspunkt i de sidste års profil for dødshyppighed i Jammerbugt Kommune. Endvidere er der anvendt en fremskrivning af fertilitetsniveauet i prognoseperioden. Endelig er der i prognosemodellen indlagt data for det realiserede boligbyggeri i perioden ligesom det forventede boligbyggeri i perioden er medregnet. For mere information om boligbyggeprogrammet, se afsnittet bolig- og befolkningsudvikling og afsnittet datagrundlag og forudsætninger. Side 8 Befolkningsprognose

9 pr år År Bolig- & befolkningsudvikling Historisk boligbyggeri Boligbyggeriet i Jammerbugt har i varieret fra 73 til 159 boliger pr. år, i gennemsnitligt 119 boliger pr. år. De sidste tre års byggeri har været meget lave. I tabellen nedenfor ses hvordan boligbyggeriet har varieret fra år til år på boligtype. Parcel Række Etage Andre I alt Tabel 1 Nyopførte tilflyttede boliger opdelt på boligtype Vises udviklingen grafisk fås følgende billede: Det er tydeligt, at der fra 2006 til 2008 har været et meget stort parcelhusbyggeri. Ses på den geografiske fordeling af det hidtidige boligbyggeri fås følgende billede, idet opdelingen tager udgangspunkt i skoledistrikter eller planområder: Side 9 Befolkningsprognose

10 Den geografiske fordeling viser, at det særligt er hovedbyerne og Blokhus/Hune, der har haft et stort boligbyggeri de seneste år. Figur 7 Oversigt over nye boliger, og deres opførelses år i BBR I befolkningsprognosen anvendes alene nye boliger, der bliver tilflyttet jf. CPR. Det betyder, at opgørelserne over boligbyggeriet afviger fra det antal boliger, der er givet byggetilladelse til og er blevet opført. Boligforeninger og andre udlejere har i visse områder mange boliger, der står tomme. Endvidere er der i bl.a. Blokhus-Hune området et stort antal ubeboede boliger. Boligbyggeprogram Boligbyggeprogrammet er revideret ud fra det historiske byggeri i de seneste 12 år opdelt på boligtyper og planområder. I ventes i gennemsnit opført 101 boliger pr. år. Det er lidt lavere end det antal boliger, der er opført i de historiske år, der ligger til grund for prognosen. Begrundelsen er, at der ikke i den kommende 12 års periode forventes så højt et boligbyggeri, som vi så i Boligbyggeprogrammet er ændret, så boligbyggeriet langsomt kommer op på niveau med boligbyggeriet omkring Desuden er det planlagte støttede byggeri som eksempelvis 60 almennyttige boliger i Aabybro centrum lagt ind over år fra 2013 til Resultatet er et boligbyggeprogram med en fordeling på boligtype, som det fremgår af tabel 2: Side 10 Befolkningsprognose

11 Pr. år I ALT Pr år I alt Boligtype Parcelhuse Rækkehuse Etageboliger I alt Tabel 2 Boligbyggeprogram fordelt på boligtyper 50% af de nyopførte boliger ventes at være parcelhuse, 24% rækkehuse og 27% etageboliger. Set i forhold til tidligere boligbyggeprogram, er andelen af parcelhuse reduceret en anelse. Den geografiske fordeling på skoledistrikter i Jammerbugt Kommune er illustreret i nedenstående tabel. Skole Aabybro Saltum Fjerritslev Pandrup Brovst Nørhalne Biersted Gjøl Skovsgård Torup-Klim Trekroner Ørebro I alt Tabel 3 Boligbyggeprogram fordelt på skoledistrikter I perioden 2013 til 2024 rummer boligbyggeprogrammet i alt et byggeri på nye boliger i hele kommunen. Det er især Aabybro, Saltum/Hune, de øvrige hovedbyer og Biersted/Nørhalne, som især forventes at rumme den fremtidige boligudbygning. Samlet set bygger boligbyggeprogrammet på en forventning om, at boligbyggeriet i de kommende år bevæger sig op på niveau med byggeriet før de gode år omkring Side 11 Befolkningsprognose

12 Prognose for befolkningsudvikling Med udgangspunkt i de seneste års befolkningsudvikling samt det fastlagte boligbyggeprogram til og med 2024 forventes folketallet i prognoseperioden at falde fra personer pr til personer pr Det svarer til et fald på 542 personer eller 1%. De følgende figurer viser udviklingstendensen i de forskellige nøgletal fremstillet i grafisk form Mænd Kvinder Figur 8 Mænd og kvinder Figuren med mænd og kvinder viser, at der er flere mænd end kvinder, og der ses en svag tendens til at antal mænd falder med 2% og kvinder med 1%. De landsdækkende befolkningsprognoser regner med en stigning i antal mænd og kvinder på knap 4%. På landsplan er der flere kvinder end mænd i Fordelingen af mænd og kvinder i vore nabokommuner og på landsplan er som følger, jf. Danmarks Statistik: Side 12 Befolkningsprognose

13 Andel kvinder 2012 Vækst i kvinder indtil 2024 Vækst i mænd indtil 2024 Frederikshavn 50,0% -5,9% -4,9% Hjørring 50,0% -4,5% -3,2% Thisted 49,5% -3,6% -2,7% Vesthimmerlands 49,4% -3,3% -2,8% Jammerbugt 49,3% -1,8% -2,8% Brønderslev 49,4% 0,9% 1,1% Landsplan 50,4% 3,9% 3,9% Aalborg 50,0% 6,5% 8,2% Tabel 4 Befolkningsfremskrivning af mænd og kvinder i nabokommuner. Kilde: Danmarks Statistik Det fremgår, at faldet i antal kvinder i Jammerbugt Kommune ikke er så stort som i de øvrige kommuner i Nordjylland, når der ses bort fra Aalborg og Brønderslev Kommuner. Til gengæld er vi den kommune, der har den laveste andel kvinder Prognosen for kvinder mellem 15 og 49 år viser, at tilvæksten i antal kvinder ikke gælder for antallet af kvinder i den fødedygtige alder. Der forventes et fald på ca. 13% i løbet af de næste 12 år. Det ses, at udviklingen i antal kvinder var stabil i de år, hvor der blev bygget mange nye boliger, Side 13 Befolkningsprognose

14 Aalborg Brønderslev Vesthimmerlands Jammerbugt Thisted Hjørring Frederikshavn Figur 9 Indeks over udvikling i antal kvinder mellem 15 og 49 år i nabokommuner. Kilde: Danmarks Statistik I nabokommunerne viser befolkningsfremskrivninger for kvinder en stigning i Aalborg, og fald i de øvrige kommuner. Udviklingen i Jammerbugt Kommune følger udviklingen i Vesthimmerlands Kommune. Igen ses Brønderslev Kommune at klare sig godt. Udviklingen i antal kvinder mellem 15 og 49 år påvirker fødselstallet. Siden 2009 har der været et stort fald i antal fødsler, som dog er rettet op med lidt flere fødsler i Tendensen er siden 2004 et fald Fødte Døde Figur 10 Udvikling i antal fødte og døde Side 14 Befolkningsprognose

15 Prognosen ventes at stabilisere sig med tendens til færre fødte og flere døde i prognose årerne. Samlet set påvirker udviklingen befolkningstallet i negativ retning. Til- og fraflytning fremgår af følgende illustration Tilflyttede Fraflyttede Figur 11 Udvikling i til- og fraflyttede Flyttebalancen har svinget meget op og ned i de seneste år, men kurverne ser ud til at følges tæt. Det store fald siden er nu vendt, og niveauet for tilflytning følger årene , mens der ses en faldende tendens for fraflyttere. I prognoseårene ventes der om en årrække at blive en positiv flyttebalance. I nedenstående illustration ses flyttebalancen og overskuddet af fødte/døde. Side 15 Befolkningsprognose

16 Overskud fødte - døde Flyttebalance Figur 12 Udvikling i flytninger og fødte/døde Balancen mellem fødte og døde vil på grund af befolkningssammensætning påvirke befolkningstallet negativt. Til gengæld forventes den nu negative flyttebalance om nogle år at blive positiv. Side 16 Befolkningsprognose

17 Særlige tendenser På de næste sider er der sat særligt fokus på eksterne flytninger. Flytninger mellem kommuner Ses på den samlede eksterne flytninger fra Jammerbugt Kommune til og fra andre kommuner i landet i 2012, fås følgende billede, se næste figur: Tilflytning Fraflytning Netto år 6-17 år år år år 75+ år Figur 13 Ekstern til og fraflytning i 2012 Det fremgår, at vi især mister mange unge, og at tilflytningen af ige ikke helt kan afveje tabet i ungdomsårgangene. Udviklingen svarer til de seneste år, idet der på næste illustration dog spores en lille udvikling mod: 75+ år år år år 6-17 år 0-5 år Figur 14 Ekstern tilflytning i Side 17 Befolkningsprognose

18 Der er flest tilflyttere i aldersgruppen år. Det fremgår, at tilflytningen fra andre kommuner er i de senere år mere positiv i aldersgruppen årige og årige, selv om der er tale om mindre justeringer årige ige årige Udland Sjælland Øerne Midtjylland Nordjylland (Aalborg) Figur 15 Tilflytning fra udlandet og andre dele af landet i 2012 Det ses at langt de fleste, der flytter til Jammerbugt Kommune, kommer fra nabokommunerne, herunder især Aalborg. Det er især de ige som kommer fra Aalborg. 75+ år år år år 6-17 år 0-5 år Figur 16 Ekstern fraflytning i Omkring fraflytning ses ikke et samlet billede. Side 18 Befolkningsprognose

19 årige ige årige Udland Sjælland Øerne Midtjylland Nordjylland Heraf Aalborg Figur 17 Fraflytning til udlandet og andre dele af landet i 2012 Det er især Nordjylland, og Aalborg i særdeleshed, som tiltrækker de unge. Der er ikke en stor fraflytning til Sjælland blandt de unge, det vurderes, at mange unge først flytter til Aalborg, før springet til en større kultur-/uddannelsesby tages. Næste figur viser tilflytningen til nyopførte boliger fordelt med både interne og eksterne flytninger. Det fremgår, at langt de fleste nye boliger tilflyttes af borgere fra Jammerbugt Kommune. Siden 2006 ser vi et stort fald i interne flytninger til nye boliger, mens faldet i den eksterne tilflytning ikke er så markant. I de kommende år spår prognosen, at niveauet omkring nås Til ny bolig - Intern Til ny bolig - Ekstern Figur 18 Udviklingen i interne og eksterne tilflytninger til nye boliger Side 19 Befolkningsprognose

20 Ses det hidtidige boligbyggeri og boligbyggeprogrammet i sammenhæng fås følgende billede: Nye parcelhuse Nye rækkehuse Figur 19 Hidtidigt boligbyggeri på boligtyper og boligbyggeprogram Ovennævnte graf viser udvikling i boligbyggeprogrammet for parcelhuse, rækkehuse og etageboliger i forhold til de tidligere år. Den samlede eksterne tilflytning er næsten konstant. Det betyder, at når boligbyggeriet falder, er det især den interne flytning, som påvirkes. Ønsker Jammerbugt Kommune en højere ekstern tilflytning til nye boliger, har det betydning, hvor de nye boliger planlægges og opføres. Nye boliger i eksempelvis Nørhalne, Biersted, Aabybro og Blokhus/Hune er efterspurgte blandt tilflyttere fra Aalborg. I de sidste tre år har der været en ekstern tilflytning på 35%, når der opføres nye parcelhuse. Det er højere end de sidste 12 års parcelhusbyggeri, hvor der i gennemsnit har været en ekstern tilflytning på 28%. Omvendt viser tal, at den interne flytning flere steder kan frigøre større familieboliger, som er attraktive for aldersgrupperne / børnefamilier. Tilflytningen til nye boliger står for ca tilflytninger om året, mens den samlede tilflytning er på omkring Side 20 Befolkningsprognose

21 Særlig udvikling i Aabybro I Aabybro viser elevtal for skole og brugere af børnehaver en stigning, som har medført udbygningsbehov. Tallene for især børn i Aabybro området er derfor undersøgt nærmere. De områder, som særligt vil vokse er gruppen af 6-13 årige, som ifølge prognosen vil stige med 4% i prognoseårene år 6-13 år år år år Figur 20 Udvikling i børn og unge i Aabybro Skoledistrikt Ses på udviklingen i selve Aabybro planområde med i alt 5900 indbyggere (uden Birkelse-Ryaa området) har der været følgende udvikling i flyttemønstre i 2012: Tilflyttet Fraflyttet Overskud Kvinder Mænd I alt Indvandret Udvandret Overskud Kvinder Mænd I alt I løbet af det sidste år har der været en positiv flyttebalance for især mænd i Aabybro området. Side 21 Befolkningsprognose

22 Til- og fraflytningerne i Aabybroområdet er i 2012 fordelt på følgende måde: Tilflyttet Fraflyttet Netto Boligområde Blandet Off. formål Rekreativt Landområde I alt De planområder, hvor der især har været en stor tilflytningsaktivitet er: Områdetype og antal beboere i 2012 Tilflyttet Fraflyttet Netto (9%) (11%) (17%) Parcelhusbyen Boligområde beboere Millenium kvarteret Boligområde beboere Aabybro bymidte Blandet bolig og erhverv 213 beboere Vestergade Offentlige formål 66 beboere Peter Løthsvej Offentlige formål Nord 68 beboere Knøsgårdsvej Boligområde beboer Industrivej, nord Erhvervsområde beboere Områderne ovenfor er defineret i masterplan for Aabybro, og det viser at der er stor flytteaktivitet i Parcelhusbyen - den ældre del af Aabybro, der rummer en stor del af byens borgere. Der er ligeledes en høj flytteaktivitet i Aabybro bymidte. Ses på aldersfordelingen for tilflyttere - og fraflyttere i 2012, fås følgende udvikling, hvor det er tydeligt at især børnefamilier flytter til og fra Aabybro: 65+ år 6% 65+ år 5% år 10% 0-18 år 30% år 10% 0-18 år 27% år 23% år 20% år 31% år 38% Tilflyttere til Aabybro i 2012 Fraflyttere fra Aabybro i 2012 Side 22 Befolkningsprognose

23 Ses på til- og fraflytning i forhold til andre kommuner fås følgende billede: Tilflyttet Fraflyttet Netto Jammerbugt Københavns Vesthimmerland Udlandet Haderslev Kalundborg Thisted Sønderborg Assens Aabenraa Holstebro Kolding Næstved Ringkøbing-Skjern Ærø Herning Hvidovre Gladsaxe Odense Morsø Fredericia Lemvig Frederikshavn Århus Randers Svendborg Lyngby-Taarbæk Vallensbæk Halsnæs Lejre Roskilde Frederiksberg Norddjurs Skanderborg Fredensborg Viborg Rebild Silkeborg Hjørring Brønderslev Aalborg Side 23 Befolkningsprognose

24 Den største til- og fraflytning sker i forhold til resten af Jammerbugt kommune, Aalborg og udlandet. Sidste år er det den interne flytning, som har givet flest nye indbyggere i Aabybro by, mens Aabybro har mistet nogle få borgere i forhold til Hjørring, Brønderslev og Aalborg. I en anden forbindelse er husstandsstørrelsen i de nye boligområder i Aabybro undersøgt, og de viser følgende tal: I bilaget under Aabybro Skoledistrikt er den geografiske fordeling angivet med forskellige resultattabeller. Stigningen i aldersgrupperne i Aabybro Særlig udvikling i Blokhus Hune Blokhus-Hune området har i en årrække skilt sig ud fra de øvrige områder med en større andel ældre og en forholdsvis stor byggeaktivitet. Hune- Blokhus er ikke et selvstændigt skoledistrikt, men hvis vi i stedet laver opgørelsen for planområdet Hune-Blokhus fås følgende illustration af den hidtidige og forventede udvikling i aldersgrupper: år 80+ år Figur 21 Hidtidig udvikling i aldersgrupper, og prognose for årene for Hune- Blokhusområdet Der har været markante ændringer i de senere år. Det fremgår, at Hune- Blokhus har haft en stor vækst i antal årige i de sidste 12 år. Særligt gruppen af årige er vokset markant, og denne gruppe vil naturligt blive Side 24 Befolkningsprognose

25 mindre i de kommende år. I de sidste 12 år er gruppen af ige også faldet. Spørgsmålet er, om nye borgere i Hune-Blokhusområdet vil være i aldersgruppen år eller der også vil komme flere i aldersgruppen år, som prognosen anslår. I området er der også traditionelt været en stor ind- og udvandring fra udlandet, set i forhold til andre lokalområder. Tilflyttet Fraflyttet Overskud Kvinder Mænd I alt Indvandret Udvandret Overskud Kvinder Mænd I alt Til og fraflytning i forhold til forskellige områdetyper er: Tilflyttet Fraflyttet Netto Bolig Blandet/center Plejecenter Rekreativt Sommerhusområde Landområde I alt I Hune-Blokhusområdet ses, at til- og fraflytning i sommerhusområderne er på højde med boligområderne. Det er også sommerhusområderne som giver flytteoverskud sammen med landområdet. Side 25 Befolkningsprognose

26 De planområder, hvor der især har været en stor tilflytningsaktivitet i 2012 er: Område navn Blokhus nord Sommerhusområde nord for Blokhus by Blokhus Syd Hune bymidte Ferren syd Vesterhavsvej Klitheden Hunetorpvej Område type og antal beboere i 2012 Sommerhusområde 135 beboere Sommerhusområde 59 beboere Boligområde 144 beboere Blandet bolig/erhverv 75 beboere Boligområde 22 beboere Boligområde 219 beboere Boligområde 67 beboere Boligområde 176 beboere Tilflyttet Fraflyttet Netto Igen er det tydeligt, at det er sommerhusområderne omkring Blokhus som synes attraktive for tilflyttere. Ses på aldersfordelingen for tilflyttere - og fraflyttere i 2012, fås følgende udvikling: 65+ år 19% år 37% 0-18 år 11% år 16% år 17% år 27% 65+ år 13% år 21% 0-18 år 17% Tilflyttere til Hune i 2012 Fraflyttere fra Hune i år 22% Illustrationerne viser, at tilflytning af børn og unge er meget lille og udgør under 1/3 af tilflytningerne, mens samme aldersgruppe i Aabybro udgjorde over halvdelen af tilflytningen. Side 26 Befolkningsprognose

27 Flyttebalancen i forhold til andre kommuner og udlandet har i 2012 været følgende: Kommune Tilflyttet Fraflyttet Netto Aalborg Kommune Udlandet Brønderslev Kommune Rebild Kommune Hjørring Kommune Lemvig Kommune Assens Kommune Næstved Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Gribskov Kommune Struer Kommune Thisted Kommune Roskilde Kommune Frederikshavn Kommune Gentofte Kommune Vesthimmerlands Kommune Slagelse Kommune Sønderborg Kommune Frederiksberg Kommune Århus Kommune Københavns Kommune Viborg Kommune Jammerbugt Kommune Den største til- og fraflytning sker i forhold til Aalborg, udlandet og resten af Jammerbugt Kommune. Sidste år er det tilflyttere fra Aalborg og udlandet, som har givet flest nye indbyggere i Hune-Blokhus-området, mens Huneområdet har mistet borgere i forhold til resten af kommunen. Der er flere resultattabeller for befolkningsudviklingen i Hune-området bagerst i bilaget. Side 27 Befolkningsprognose

28 Temakort med flytninger Til sammenligning med udviklingen i Aabybro og Hune er der lavet tema kort for flytninger i 2012 for de enkelte planområder: Figur 22 Nettotilflytning i planområder i 2012 Nettotilflytningen er positiv i de største byer. Desuden ses en positiv balance i Blokhus-Hune og Hjortdal området samt i Skovsgård. Overraskende er det, at områder forholdsvist tæt på Aalborg, bl.a. Biersted, Birkelse-Ryaa, Kås, Halvrimmen og Tranum mister indbyggere. Tallene bag kortet ses i tabellen på næste side, hvor andelen af kvinder og mænd også fremgår. Tabellen er sorteret efter nettoflytninger. Ses på andelen af eksempelvis tilflyttede af den samlede befolkning i området, er den i Moseby oppe på 18%, i Brovst på 16% og i Hune på 15%. Der er således en ret høj flytteaktivitet i disse områder, mens den er meget lav i landdistrikter som Skræm og Lerup (5-6%). Side 28 Befolkningsprognose

29 Netto Tilflyttede Fraflyttede Tilflyttede kvinder Tilflyttede mænd Fraflyttede kvinder Fraflyttede mænd Aabybro Fjerritslev Pandrup Skovsgård Hjortdal Hune Saltum Torslev Nørhalne V. Hjermitslev Arentsminde Ingstrup Lerup Brovst Gjøl Moseby Øland Kettrup Skræm Bejstrup Gøttrup Klim Trekroner Vester Thorup Birkelse-Ryå Biersted Halvrimmen Kås Tranum

30 Udvikling i forskellige aldersgrupper Generelt ses følgende udvikling i alle aldersgrupper fordelt på skoledistrikter, en tydelig vækst i Aabybro området på 7% og Nørhalne med 4%, et fald i de mindre distrikter Aabybro Pandrup Brovst Fjerritslev Saltum Skovsgård Biersted Nørhalne Torup-Klim Trekroner Gjøl Ørebro Figur 23 Udvikling i skoledistrikter En anden måde at vise ændringerne kan ses af nedenstående diagram: 80+ år år Figur 24 Udvikling i de forskellige aldersgrupper i hele kommunen. Der ses et tydeligt fald i gruppen af ige fra Ses på de forskellige aldersgrupper - fås følgende billede:

31 Udvikling i antal børn og unge Ses på udviklingen i 0-24 årige er der en vækst i Saltum på 4% og en stabil udvikling i Aabybro. I de øvrige områder ses fald, især i Pandrup. Det fremgår også, at antallet af børn og unge er vokset i Aabybro i de år, hvor der er bygget mange nye boliger Aabybro Pandrup Brovst Fjerritslev Saltum Skovsgård Biersted Nørhalne Torup-Klim Trekroner Gjøl Ørebro Figur 25 Udvikling i 0-24 årige Udvikling i arbejdsbefolkning Ses på udviklingen i de årige ses samme tendens, idet der er en stabil udvikling i Aabybro, mens der i Pandrup, Brovst og Skovsgaard er et fald. Det kan have sammenhæng med fald i arbejdspladser, så tidligere tilflytning pga. arbejde ikke ses i så høj grad længere Aabybro Pandrup Brovst Fjerritslev Saltum Skovsgård Biersted Nørhalne Torup-Klim Trekroner Gjøl Ørebro Figur 26 Udvikling i årige opdelt på skoledistrikter Side 31 Befolkningsprognose

32 Udvikling i tilbagetræknings-alderen Ses på udviklingen i de ige har der de foregående år været en vækst i antal borgere i denne aldersklasse, men befolkningstallet har nu en faldende tendens i flere områder. Især i Aabybro og Saltum bliver der færre i denne aldersgruppe i de kommende år Figur 27 Udvikling i årige Aabybro Pandrup Brovst Fjerritslev Saltum Skovsgård Biersted Nørhalne Torup-Klim Trekroner Gjøl Ørebro Udvikling i aktive efterlønnere Ses på udviklingen i år er der en noget kraftigere vækst i hovedbyer og især i Aabybro. Det fremgår også, at der sker en udvikling i Aabybro, som adskiller sig fra de øvrige områder. Prognosen viser samtidig at der må forventes at væksten i denne aldersgruppe flader mere ud i løbet af en årrække Aabybro Pandrup Brovst Fjerritslev Saltum Skovsgård Biersted Nørhalne Torup-Klim Trekroner Gjøl Ørebro Figur 28 Udvikling i årige Side 32 Befolkningsprognose

33 Udviklingen i ældre Ses på udviklingen i 80+ år ses en stabil udvikling i de fleste distrikter, mens især Aabybro igen adskiller sig med en tydelig vækst fra et niveau omkring 2001 på godt 200 til ca. 500 i prognoseårene Aabybro Pandrup Brovst Fjerritslev Saltum Skovsgård Biersted Nørhalne Torup-Klim Trekroner Gjøl Ørebro Figur 29 Udviklingen i 80+ årige Ses på væksten for de to foregående grafer, dvs. alle årige fås følgende billede: Aabybro Pandrup Brovst Fjerritslev Saltum Skovsgård Biersted Nørhalne Torup-Klim Trekroner Gjøl Ørebro Figur 30 Udviklingen i årige Grafen viser at især Aabybro området vil få en stor vækst de kommende år i senior/ældre. Ses på den procentvise udvikling i hvert skoledistrikt i de seneste 12 år og de kommende 12 år fås følgende billede, idet distrikterne er sorteret efter den største forventede vækst i de kommende år. Side 33 Befolkningsprognose

34 66-99 årige pct pct Ørebro % 54 45% Nørhalne % 98 44% Torup-Klim % 85 41% Biersted % % Brovst % % Pandrup % % Aabybro % % Skovsgård % % Fjerritslev % % Gjøl % 46 19% Trekroner % 29 15% Saltum % % Ialt % % Tallene illustrerer, hvordan befolkningssammensætning er forskellig, og at en kraftig vækst i antal ældre vil være ujævnt fordelt i kommunen. Områderne Aabybro, Brovst og Pandrup vil opleve en vækst på ca % de kommende år. De mindre distrikter, adskiller sig meget fra hinanden. Eksempelvis Ørebro og Trekroner, som vil stige med hh. 45% og 15%. Saltum området, som rummer mange sommerhuse, vil have den mindste vækst. Side 34 Befolkningsprognose

35 Datagrundlag og forudsætninger Beregningsmetode Ændringer i folketallet er afhængige af en række demografiske komponenter, og dersom der ikke sker udveksling med andre befolkninger, vil balancen mellem fødsler og dødsfald være eneste årsag til ændringer i folketallet. Udveksling med andre befolkninger defineres ved vandringsbalancen. Befolkningsbalanceligningen Samspillet mellem befolkningens størrelse og de demografiske komponenter kan sammenfattes i befolkningsbalanceligningen: hvor P t = P 0 + (F D) + (T f F f ) P 0 er antal personer et i delområde på et givet tidspunkt ( t 0 ) P t er antal mennesker i et delområde på et senere tidspunkt ( t ) F er antal fødsler i et delområde i perioden ( t t 0 ) D er antal døde i et delområde i perioden ( t t 0 ) T f er antal tilflyttere til et delområde i perioden F f er antal fraflyttere i et delområde i perioden. I DemoGrafix prognosen beregnes ovenstående ligning for befolkningen i hvert delområde fordelt på køn og alder (1-års intervaller). Den del af befolkningsudviklingen, som skyldes fødsler og dødsfald genereres af befolkningen selv og vil være eneste årsag til ændringer i folketallet, dersom der ikke sker udveksling med andre befolkninger. Antal tilflyttere (T f ) består dels af antal tilflyttere (T f,bevar ) til den bevarede boligmasse og dels af antal tilflyttere (T f,ny ) til nye boliger i prognoseåret. På lignende måde opdeles antal fraflyttere (F f ) i antal fraflyttere (F f,bevar ) fra den bevarede boligmasse samt antal fraflyttere (F f,ned ) fra nedlagte boliger. Befolkningsprognosen er ikke nogen forudsigelse om den fremtidige befolkningsudvikling, men den beskriver, hvorledes befolkningen vil udvikle sig, dersom de forudsætninger, den bygger på, er gældende i hele prognoseperioden. Usikkerheden vil øges, efterhånden som prognoseåret fjerner sig fra basisåret. Desuden vil der være knyttet størst usikkerhed til delområder med små folketal. CPR-udtræk Befolkningsprognosen bygger på befolkningsdata fra Det Centrale Personregister (CPR) for årene Udtrækkene indeholder oplysninger om antallet af kvinder og mænd i 1-års aldersklasser, fødsler og dødsfald samt antallet af flytninger såvel internt i kommunen (intraregionale) som til og fra kommunen (interregionale). Side 35 Befolkningsprognose

36 Bestanden og hændelserne blandt befolkningen i de historiske år danner basis for prognosen, idet beregninger af fødselsniveau og flyttemønstre i perioden bruges til udregning af de fremtidige fødsler og flytninger. Antallet af dødsfald i de historiske år bruges til at justere den landsdækkende dødshyppighed til niveauet i Jammerbugt. Det er i år valgt alene at anvende de seneste tre-fire års historiske data som basis for fremskrivningen. Jo flere år man går tilbage jo større statistisk materiale er der at basere en fremskrivning på, men omvendt må man formode, at de seneste års hændelser er mere kendetegnende for fremtiden end de år, der ligger længere tilbage, hvorfor det ikke vil give så meget at tage mange historiske år med i modellen. De historiske år har haft forskellige mønstre med hensyn til til- og fraflytninger samt fødsler og dødsfald. Med baggrund i forskellen mellem sidste års prognoser og de faktiske tal, er år med en speciel negativ eller positiv udvikling nedjusteret ved en mindre vægtning. Parameterområder i forhold til flytninger og fødsler Alle historiske befolkningsdata er samlet i de 115 basisområder. Af hensyn til beregningssikkerheden i prognosen er de 115 basisområder samlet i såkaldte parameterområder. Parameterområder er områder indenfor hvilke flytteog fertilitetsmønstre vurderes at være ens. I Jammerbugt Kommune er det valgt at arbejde med følgende parameterområder i fht. flytninger og fødsler: Landområder øst (Pendler opland øst for Tranum Klitplantage/Ulvedybet) Landområder vest (vest for Birkelse / Ulveskov/Tranum Klitplantage) Landsbyer (afgrænsede landsbyer under indbyggere) Lokalbyer over ca. 500 indbyggere De to største hovedbyer Fjerritslev og Brovst, der ikke betegnes som pendlerbyer Pendlerbyer (Aabybro, Nørhalne og Biersted) De øvrige store byer mod øst (Pandrup og Kaas) Sommerhusområder Plejecentre (som yderligere holdes med konstante folketal) Fødselsparametre Antal fødsler beregnes ved hjælp af antallet af kvinder i den fødedygtige alder samt den aldersbetingede fødselshyppighed (antallet af fødsler blandt kvinder i alderen 15-49). Det ses en tendens i retning mod færre i aldersgruppen år og flere over 40 år. For Jammerbugt Kommune er fertilitetsniveauet i år på 2,18, der er udarbejdet med udgangspunkt i årene , dvs. de sidste 6 år. Side 36 Befolkningsprognose

37 Fødsler per år Figur 31 Graf over antal fødsler pr kvinder i i forhold til moderens alder År Figur 32 Variation over fødsler pr. år i Jammerbugt Kommune Generet er fertilitetsniveauet noget højere end landsgennemsnittet, der ligger på 1,85. Fertiliteten er på landsplan faldet med 6% i snit det seneste år, og denne tendens ses også på tallene for Jammerbugt Kommune. Der er arbejdet med forskellige fertilitetsniveauer svingende fra knap 2 til knap 3 i de forskellige områdetyper med udgangspunkt i de historiske år. Fertilitetsniveauer Pendlerbyer 2,21 Byer 1,96 Landsbyer 2,11 Ældre 0,00 Landområde øst 2,30 Landområde vest 2,68 Samlet 2,18 Side 37 Befolkningsprognose

38 Dødsfald Den aldersbetingede dødelighed er lig antallet af døde i en aldersgruppe i relation til antal mennesker i den pågældende alder. Tallene, som bruges i prognosen, er de gennemsnitlige landsdækkende dødshyppigheder i de perioden Dødshyppigheden er sat til at falde med hhv. 1,6 for kvinder og 1,8 for mænd i de kommende år. Tilflytning til nye boliger Kommunens forventede fremtidige boligbyggeri fordelt på delområder indgår som en særskilt forudsætning i fremskrivningen, jf. afsnittet om boligbyggeprogram. Antallet af tilflyttere til de nye boliger beregnes på basis af aldersfordelte husstandsstørrelser for de enkelte boligtyper. Den aldersfordelte husstandsstørrelse angiver, hvor mange personer der forventes at være i hver aldersklasse pr. ny bolig. Husstandssammensætningen i nye boliger behandles separat for parcelhuse, rækkehuse og etageboliger. Figuren nedenfor viser den forventede alderssammensætning for tilflyttere til nye boliger i Jammerbugt Kommune (tallene er opgjort pr. 100 nye boliger) Parcel Række Etage Figur 33 Profil for alder på tilflyttere i nye boliger, udjævnet Tal for tilflytning til nye boliger i Jammerbugt Kommune har ved de seneste års prognoser været på følgende, idet tallene for 2012 baserer sig på de sidste syv års tilflytning til nye boliger: Side 38 Befolkningsprognose

39 Antal tilflyttere til én ny bolig Parcelhuse Rækkehuse Etageboliger Prognose for Prognose for Prognose for Prognose for Prognose for Prognose for Prognose for ,91 2,83 2,86 2,85 2,78 2,85 2,84 1,71 1,79 1,79 1,80 1,79 1,80 1,83 1,49 1,63 1,65 1,62 1,50 1,56 1,25 Tendensen er en lavere husstandsstørrelse / en svag udtynding, for tilflytning for parcelhuse og til dels for etageboliger, men ellers er tallene rimelig konstante for de øvrige boligtyper. Splitfaktor Ud over antallet af tilflyttere til nye boliger indgår også forudsætninger om hvor stor en andel af tilflytterne til nye boliger, som kommer hhv. fra egen kommune (dvs. hele Jammerbugt) eller anden kommune. Andelen af eksterne tilflyttere til nye boliger kaldes splitfaktoren. Splitfaktoren ligger på 28% for parcelhuse, 20% for rækkehuse og 12% for etageboliger, og der er et gennemsnit på 24. Der er også store geografiske forskelle og forskelle fra år til år, som det ses af tabellen nedenfor: Andel eksterne tilflyttere, når der opføres en ny bolig Blokhus Hune Nørhalne Biersted Aabybro Gjøl Pandrup Fjerritslev Brovst På baggrund af denne type tal er der for hvert område fastsat en splitfaktor på baggrund af tendenserne i de historiske år. På landsplan ligger splitfaktoren for parcel, række- og etageboliger på ca. 30%. Ses tallene for de enkelte byer ses en stigende tendens i Hune, Biersted og Nørhalne. Bag tallene er der årlige udsving og afvigelser. Til- og fraflytning Flytninger opdeles i interne flytninger (indenfor kommunen) og eksterne flytninger (imellem kommuner og/eller udlandet). I prognosen beregnes såvel Side 39 Befolkningsprognose

40 interne som eksterne til- og fraflytningshyppigheder ud fra flyttemønstre i de historiske år, idet enkelte år er vægtet lavere, som beskrevet tidligere. I de historiske år har flyttebalancen varieret meget fra år til år, som det ses nedenfor. Det fremgår, at der i 2005 var en meget stor ubalance. Begrundelser herfor er undersøgt, og det vurderes, at der i mange områder af kommunen har været en ændring i flyttemønstre i forbindelse med eksempelvis nedgang i antal arbejdspladser i Pandrup-området (Flextronic). Ubalancen i 2007 i positiv ændring ses som konsekvens af ændringer i strukturreformen og ubalancen i 2010 ses som effekt af finanskrisen. Det er i prognosen valgt at anvende tallene fra de sidste tre år 2010, 2011 og År 2009 er fravalgt pga. et usædvanligt lavt flytteniveau Tilflyttede Fraflyttede Flyttebalance Befolkningsdata pr. 31. december Befolkningsdata anvendt til befolkningsprognosen er udarbejdet med udtræk pr alle år. I Jammerbugt Kommunes historie fra 2007 har vi hver måned registreret folketallet. Det er illustreret i nedenstående illustration. Figur 34 Folketal fordelt på måneder - med udtræk fra folkeregistret Det fremgår, at der de sidste år har været et generelt mindre niveau i befolkningstallet, især tallene for ligger lavere end de foregående år. Det fremgår af figuren, at kommunens folketal på andre tider af året, ofte er højere i juli/august måned. Udtrækket pr er valgt for at kunne få et sammenligneligt grundlag for de historiske år. Ønskes beregninger på andre Side 40 Befolkningsprognose

41 tider af året er mulighederne til stede, men der vil være omkostninger på ca kr. ved hvert nyt udtræk af data. Beregningssikkerhed Præcisionen af de beregnede resultater afhænger af, hvor præcist de benyttede data afspejler virkeligheden med hensyn til flyttemønstre, fertilitet, dødshyppighed osv. Er udgangsåret for befolkningsprognosen et år, der afviger fra de normale år fx med ekstraordinært mange tilflytninger eller fødsler, vil dette mønster afspejle sig i alle prognose år og dermed føre til en forkert tendens i resultaterne. Problemet kan forebygges ved at basere flyttemønsteret på flere år for at udligne enkelte års udsving. Det betyder til gengæld, at prognosen vil være mere konservativ, og at nye tendenser i befolkningsudviklingen vil blive opfanget senere end ellers. Befolkningsprognosen for Jammerbugt Kommune er især baseret på tal fra de seneste tre til fire år og resultaterne skal derfor sammenholdes med en vurdering af, om disse udgangsår var typiske år. Det er ikke muligt at beregne en gennemsnitlig usikkerhed på beregningerne, idet prognosen i princippet kan være fuldstændig nøjagtig, hvis alle forudsætningerne holder. Omvendt kan beregningerne afvige meget fra det faktiske resultat, hvis forudsætningerne skrider og fx fødselstallet stiger voldsomt, eller der ikke bliver bygget så meget som forudsat. Grundlæggende er usikkerheden for forudsætningerne - og dermed også for resultaterne - større, jo længere man fjerner sig fra udgangsåret. Usikkerheden er endvidere betinget af størrelsen på de årgange, der regnes på. Når årgangens størrelse øges, øges sikkerheden også. Derfor er usikkerheden på de ældste og meget små årgange størst. Usikkerheden har i de foregående års prognose inden finanskrise været på ca. +/- 30 personer - mens den i 2010 var på 76 og i 2011 på som er en stor afvigelse. Forrige år var afvigelsen igen på et pænt niveau, på en afvigelse på 29 borgere, mens den i år er på 49 borgere. De største forskelle er angivet i tabellen på næste side, afvigelserne er især flere fødsler og færre dødsfald. Afvigelserne er anvendt til at se nærmere på forudsætningerne og vurdere hvilke tidligere år prognosen skal fremskrives ud fra. Side 41 Befolkningsprognose

42 TYPE Prog Forskel Procent Kommentar 2012 Mænd % Kvinder % Fødte_M % Fødte_K % Døde_M % Døde_K % Tilflyt_M % Tilflyt_K % Fraflyt_M % Fraflyt_K % Kvinder_15_ % Fødte % Flere fødsler Døde % Færre dødsfald Overskud Bedre fødselsbalance Tilflyttede % Flere tilflytninger Fraflyttede % Meget tæt på Flyttebalance % Bedre flyttebalance Til ny bolig - Int % Til ny bolig % Ekst. Pct_ekstern % Som ventet Nye parcelhuse % Færre Nye rækkehuse % Nye etageboliger Nye boliger total % % Lidt mindre udbygning Udvikling Abs udtynding % Udtynding meget langt fra Rel udtynding % o/oo Korrektion Udvikling Mindre fald Folketal_ultimo % Ok Side 42 Befolkningsprognose

43 Brug af befolkningsprognosen Befolkningsprognosen bliver anvendt til følgende opgaver i dag Opgørelse af børn i forskellige aldersgrupper i skoledistrikter og nærområder Opgørelse af ældre i forskellige aldersgrupper inden for ældredistrikter Opgørelse af spædbørn (0-årige) inden for sundhedsplejedistrikter Flyttemønstre ekstern og intern tilflytning Beboelse i sommerhusområder i forhold til redegørelseskrav i planloven Opgørelse af antal beboere i landdistriktsområder opdelt på vilkårlige inddelinger Opgørelse af rummelighed til helhedsplanens byudviklingsudlæg Opgørelse af beboede husstande under affaldsområdet Opgørelse af ubeboede boliger som redegørelse på planområdet Budgettering Forslag til nye anvendelsesmuligheder er flytteanalyse, distriktsoptimering, skole- og klassetalsanalyse mv. Side 43 Befolkningsprognose

BEFOLKNINGSPROGNOSE Horsens Kommune 2012-2022

BEFOLKNINGSPROGNOSE Horsens Kommune 2012-2022 BEFOLKNINGSPROGNOSE Horsens Kommune 2012-2022 Indhold Resume... 3 Indledning og hovedforudsætninger... 4 Områdeinddeling... 5 Bolig- & befolkningsudvikling... 7 Datagrundlag og forudsætninger... 15 Resultattabeller...

Læs mere

INDHOLD. 1 Prognosens hovedresultater 1. 2 Indledning 3. 3 Overordnede forudsætninger 4. 4 Beregningsmetode 9

INDHOLD. 1 Prognosens hovedresultater 1. 2 Indledning 3. 3 Overordnede forudsætninger 4. 4 Beregningsmetode 9 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 9 5 Befolkningsprognosens resultater 10 5.1 Boligbyggeri 11 5.2 Flytninger 14 5.3 Fødsler og dødsfald

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 2016-2028

BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 2016-2028 BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 216-228 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 1 5 Befolkningsprognosens resultater 11 Boligbyggeri

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE KOLDING KOMMUNE 2013-2026

BEFOLKNINGSPROGNOSE KOLDING KOMMUNE 2013-2026 BEFOLKNINGSPROGNOSE KOLDING KOMMUNE 2013-2026 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 2 3 Overordnede forudsætninger 3 4 Beregningsmetode 8 5 Befolkningsprognosens resultater 9 Boligbyggeri

Læs mere

4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen

4. Forudsætninger. 4.1. Forudsætninger for prognosen Bilag 5 Vedrørende Udklip fra Befolkningen i Randers Kommune. Befolkningsprognosen for 2010-2022 og dens forudsætninger, der beskriver forudsætningerne for prognosen, der ligger til grund for den udarbejdede

Læs mere

Befolkningsprognose for Jammerbugt Kommune

Befolkningsprognose for Jammerbugt Kommune Befolkningsprognose for Jammerbugt Kommune Udarbejdet april 2011 Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose for Jammerbugt Kommune... 1 Resume... 3 Forudsætninger... 5 Overordnede prognoseforudsætninger...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Version 1-4-2014 til behandling i økonomiudvalget april 2014. Side 2 Befolkningsprognose 2014-2026

Indholdsfortegnelse. Version 1-4-2014 til behandling i økonomiudvalget april 2014. Side 2 Befolkningsprognose 2014-2026 Befolkningsprognose for Jammerbugt Kommune 214 Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose for Jammerbugt Kommune 214... 1 Resume... 3 Forudsætninger... 6 Overordnede prognoseforudsætninger... 6 Boligbyggeri...

Læs mere

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen

Bilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen 4. Bilagsdel 55 Bilag 1 Demografix Beskrivelse af modellen 56 Om befolkningsfremskrivninger Folketallet i Danmark har været voksende historisk, men vækstraten har været aftagende, og den kom tæt på nul

Læs mere

Befolkningsprognose 2013-2025

Befolkningsprognose 2013-2025 Befolkningsprognose 2013-2025 Indhold Indledning...3 Resume...4 1. Befolkningsprognose for Herning Kommune...5 1.1. Befolkningsudviklingen...5 1.2. Befolkningens aldersfordeling...7 2. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Befolkningsprognose 2014-2027. Svendborg Kommune, april 2014

Befolkningsprognose 2014-2027. Svendborg Kommune, april 2014 Befolkningsprognose 2014-2027 Svendborg Kommune, april 2014 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2014-2027 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, april 2014. Spørgsmål

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indhold. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indhold. Indholdsfortegnelse Forord 1 Forord Forord Befolkningsprognoser er et vigtigt element i den kommunale planlægning og forvaltning. Befolkningsprognosen skaber et overblik over sammenhængen mellem boligudbygning, indbyggertal

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet)

fødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet) 1 2017-2029 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar 2029. n beskriver

Læs mere

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser.

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser. Notat Sagsnr.: 2015/0002783 Dato: 14. februar 2015 Titel: Befolkningsprognose 2015-2026 Sagsbehandler: Flemming Byrgesen Specialkonsulent 1. Indledning Halsnæs Kommunes økonomistyringsprincipper baserer

Læs mere

gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021

gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021 gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021 Gladsaxe Kommune juni 2006 Befolkningsprognose 2006-2021 for Gladsaxe Kommune Indholdsfortegnelse Side Indledning...3 1. Kommunens befolkning Alderssammensætning

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Flere ældre kræver bedre boliger

Flere ældre kræver bedre boliger Notat Flere ældre kræver bedre boliger En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at den nuværende boligmasse ikke er gearet til den stigende andel af ældre, der kommer i Danmark. De ældre ønsker boliger

Læs mere

Udarbejdet februar-marts 2014. Befolkningsprognose 2014-2029

Udarbejdet februar-marts 2014. Befolkningsprognose 2014-2029 Udarbejdet februar-marts 2014 Befolkningsprognose 2014-2029 Indhold Indledning Indledning 2 Befolkningsprognose 2014-2029 Den overordnede udvikling 4 Udviklingen fordelt på alder 6 Udviklingen fordelt

Læs mere

Befolkningsprognose for Holstebro Kommune

Befolkningsprognose for Holstebro Kommune Befolkningsprognose for Holstebro Kommune 2016 2027 Befolkningsprognosen 2016 2027 er udarbejdet af Holstebro Kommune, ved hjælp af Befolkningsprognose programmet Demografix og i samarbejde med COWI, april

Læs mere

I KAPITEL 1 Befolkningsprognose for Morsø Kommune fremlægges prognosens hovedresultater for hele kommunen i udvalgte aldersklasser.

I KAPITEL 1 Befolkningsprognose for Morsø Kommune fremlægges prognosens hovedresultater for hele kommunen i udvalgte aldersklasser. FORORD Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af KMD i april måned 2006. Prognosen danner et overblik over befolkningsudviklingen i Morsø Kommune frem til år 2020. Prognosen er resultatet af en

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 2016-2028

BEFOLKNINGSPROGNOSE FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 2016-2028 BEFOLKNINGSPROGNOSE FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 2016-2028 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 10 5 Befolkningsprognosens resultater 11 Boligbyggeri

Læs mere

Udarbejdet februar-marts 2015. Befolkningsprognose 2015-2030

Udarbejdet februar-marts 2015. Befolkningsprognose 2015-2030 Udarbejdet februar-marts 2015 Befolkningsprognose 2015-2030 Indhold Indledning Indledning 2 Befolkningsprognose 2015-2030 Den overordnede udvikling 4 Udviklingen fordelt på alder 6 Udviklingen fordelt

Læs mere

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose i februar marts 2015. Dette notat beskriver prognosens resultater og de væsentligste forudsætninger. NOTAT Center for

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen

Læs mere

Befolkningsfremskrivningsmodellen

Befolkningsfremskrivningsmodellen 19. marts 2012 Befolkningsfremskrivningsmodellen Grundlaget for alle fremskrivningsmodeller er at give et bud på en forventet eller sandsynlig fremtid ud fra hændelser i fortiden. En fremskrivning siger

Læs mere

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri Bolig- og befolkningsudvikling Historisk og planlagt boligbyggeri Boligbyggeriet i Holstebro Kommune har i 2009-2014 varieret fra 138 til 114 boliger pr. år et gennemsnit på 123 boliger pr. år. I prognoseårene

Læs mere

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE

BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 2015-2026 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 9 5 Befolkningsprognosens resultater 10 Boligbyggeri

Læs mere

Befolkningsprognose for Holstebro Kommune

Befolkningsprognose for Holstebro Kommune Befolkningsprognose for Holstebro Kommune 2017 2028 Befolkningsprognosen 2017 2028 er udarbejdet af Holstebro Kommune, ved hjælp af Befolkningsprognose programmet Demografix og i samarbejde med COWI, marts

Læs mere

Befolkningsprognose for Holstebro Kommune

Befolkningsprognose for Holstebro Kommune Befolkningsprognose for 2012 2023 Befolkningsprognosen 2012 2023 er udarbejdet af, Strategi & Analyse, ved hjælp af Befolkningsprognose programmet Demografix og i samarbejde med COWI, marts 2011. Kontaktperson:

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE EXCL.FLYGTNINGE

BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE EXCL.FLYGTNINGE BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE 2015-2027 EXCL.FLYGTNINGE INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 9 5 Befolkningsprognosens resultater

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2012-2025 Svendborg Kommune, maj 2012 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2012-2025 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, maj 2012. På kommunens

Læs mere

COWI A/S Maren Turis Gade 2 9000 Aalborg. Aalborg Kommune. Flytteanalyse. Udgivelsesdato 120208

COWI A/S Maren Turis Gade 2 9000 Aalborg. Aalborg Kommune. Flytteanalyse. Udgivelsesdato 120208 Aalborg Kommune Flytteanalyse COWI A/S Maren Turis Gade 2 9 Aalborg Udgivelsesdato 1228 1 Befolkningsudvikling Befolkningsudvikling i Aalborg Kommune. Type 22 23 24 25 26 27 22-27 28 Bestand 19.671 19.96

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE. Ikast-Brande Kommune

BEFOLKNINGSPROGNOSE. Ikast-Brande Kommune BEFOLKNINGSPROGNOSE Ikast-Brande Kommune 2012-2029 Februar 2012 Indhold Resume... 3 Indledning og hovedforudsætninger... 5 Områdeinddeling... 7 Befolkningsprognosens resultater... 9 Datagrundlag og forudsætninger...

Læs mere

Befolkningen i Randers Kommune

Befolkningen i Randers Kommune Befolkningen i Randers Kommune Befolkningsprognosen for 2013-2025 og dens forudsætninger Økonomi, april 2012 Randers Kommune Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose 2013-2025...1 1. Indledning... 1 2.

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE SILKEBORG KOMMUNE 2015-2028

BEFOLKNINGSPROGNOSE SILKEBORG KOMMUNE 2015-2028 BEFOLKNINGSPROGNOSE SILKEBORG KOMMUNE 2015-2028 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 4 2 Indledning 6 3 Overordnede forudsætninger 7 4 Beregningsmetode 13 5 Befolkningsprognosens resultater 14 Boligbyggeri

Læs mere

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning Befolkningsprognose -2028 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar

Læs mere

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne TEMASTATISTIK 2015:3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Brøndby og den københavnske vestegn har den relativt største almene boligsektor set i forhold til kommunernes samlede boligmasse, viser

Læs mere

DIREKTIONEN. udvidet direktionsmøde. tirsdag den 5. april 2011 kl. 08.00 Lokale 77

DIREKTIONEN. udvidet direktionsmøde. tirsdag den 5. april 2011 kl. 08.00 Lokale 77 DIREKTIONEN udvidet direktionsmøde tirsdag den 5. april 2011 kl. 08.00 Lokale 77 Referat: 1) Befolkningsprognose skal på ØKU her i april 2) Orientering om status efter dialogmøder på Ingstrup, Moseby,

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE FAXE KOMMUNE

BEFOLKNINGSPROGNOSE FAXE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE FAXE KOMMUNE 2014-2021 INDHOLD Prognosens hovedresultater 1 Indledning 3 Overordnede forudsætninger 4 Beregningsmetode 9 Befolkningsprognosens resultater 10 Boligbyggeri 12 Flytninger

Læs mere

Befolkningsprognose Ishøj Kommune

Befolkningsprognose Ishøj Kommune Befolkningsprognose 2009-2016 Ishøj Kommune Marts 2009 Befolkningsprognose 2009-2016 for Ishøj Kommune side - 2 - Ishøj Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen frem til 1. januar

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE VARDE KOMMUNE

BEFOLKNINGSPROGNOSE VARDE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE VARDE KOMMUNE 2016-2028 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 4 2 Indledning 6 3 Overordnede forudsætninger 7 4 Beregningsmetode 12 5 Befolkningsprognosens resultater 13 Boligbyggeri

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE. Horsens Kommune

BEFOLKNINGSPROGNOSE. Horsens Kommune BEFOLKNINGSPROGNOSE Horsens Kommune 2010-2020 April 2010 Indhold Resume... 3 Indledning og hovedforudsætninger... 4 Områdeinddeling... 5 Bolig- & befolkningsudvikling... 7 Datagrundlag og forudsætninger...

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE FAXE KOMMUNE

BEFOLKNINGSPROGNOSE FAXE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE FAXE KOMMUNE 2013-2020 INDHOLD Prognosens hovedresultater 1 Indledning 3 Overordnede forudsætninger 4 Beregningsmetode 9 Befolkningsprognosens resultater 10 Boligbyggeri 12 Flytninger

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Center for Byråd & Økonomi Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose

Læs mere

Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning

Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning Prognose over Frederiksberg Kommunes befolkning 2013 Befolkningsprognose 2013 Udviklingen i befolkningens størrelse og alderssammensætning har stor betydning for kommunens virke. Derfor udarbejdes der

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2016-2026 Økonomiafdelingen Budget og Analyse foråret 2015 Forord En befolkningsprognose er et kvalificeret gæt på den fremtidige befolkningsudvikling i kommunen. I prognosen kan man

Læs mere

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer I denne analyse er der set på en række forskellige indikatorer for borgerne i de danske kommuner. Placeres kommunerne i forhold

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE FAXE KOMMUNE

BEFOLKNINGSPROGNOSE FAXE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE FAXE KOMMUNE 2015-2022 INDHOLD Prognosens hovedresultater 1 Indledning 3 Overordnede forudsætninger 4 Beregningsmetode 9 Befolkningsprognosens resultater 10 Boligbyggeri 12 Flytninger

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR ISHØJ KOMMUNE 2012-2019 ISHØJ KOMMUNE DIREKTIONSCENTER - ØKONOMI

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR ISHØJ KOMMUNE 2012-2019 ISHØJ KOMMUNE DIREKTIONSCENTER - ØKONOMI BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR ISHØJ KOMMUNE 2012-2019 ISHØJ KOMMUNE DIREKTIONSCENTER - ØKONOMI Befolkningsprognose 2012-2019 for Ishøj Kommune side - 2 - Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Hvordan endte

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Beskæftigelsesfrekvens og tomme boliger i kommunerne Medtagede boliger er defineret alene ved etageboliger, parcelhuse eller række-, kæde- og dobbelthuse,

Læs mere

Befolkningsprognose Lolland Kommune

Befolkningsprognose Lolland Kommune Befolkningsprognose 217-229 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 216... 6 Fordeling på aldersgrupper... 7 Forventet

Læs mere

Årlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015

Årlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Årlig redegørelse 2012 Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Resume... 1 Prognosens formål... 1 Prognosens hovedresultater... 1 2. Datagrundlag og forudsætninger...

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

TILFLYTTERANALYSE NOVEMBER 2012 LEJRE KOMMUNE STATISTISK ANALYSE AF FLYTTEMØNSTRE INTERVIEWUNDERSØGELSE. Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby

TILFLYTTERANALYSE NOVEMBER 2012 LEJRE KOMMUNE STATISTISK ANALYSE AF FLYTTEMØNSTRE INTERVIEWUNDERSØGELSE. Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2012 LEJRE KOMMUNE TILFLYTTERANALYSE STATISTISK ANALYSE AF FLYTTEMØNSTRE INTERVIEWUNDERSØGELSE

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE RINGSTED KOMMUNE

BEFOLKNINGSPROGNOSE RINGSTED KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE RINGSTED KOMMUNE 2013-2021 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 2 3 Overordnede forudsætninger 3 4 Beregningsmetode 8 5 Befolkningsprognosens resultater 9 Boligbyggeri

Læs mere

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

BILAG 1. BEFOLKNINGSPROGNOSE SLAGELSE KOMMUNE

BILAG 1. BEFOLKNINGSPROGNOSE SLAGELSE KOMMUNE BILAG 1. BEFOLKNINGSPROGNOSE SLAGELSE KOMMUNE 2018-2031 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2 INDHOLD PROGNOSENS HOVEDRESULTATER 2 BAGGRUND 7 KOMMUNERNES BEFOLKNINGSVÆKST I 2016 17 BEFOLKNINGENS ALDERSFORDELING 19 DELOMRÅDERNES

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE HORSENS KOMMUNE

BEFOLKNINGSPROGNOSE HORSENS KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE HORSENS KOMMUNE 2014-2024 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 2 3 Overordnede forudsætninger 3 4 Beregningsmetode 8 5 Befolkningsprognosens resultater 9 Sammenligning

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE RINGSTED KOMMUNE

BEFOLKNINGSPROGNOSE RINGSTED KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE RINGSTED KOMMUNE 2016-2023 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 10 5 Befolkningsprognosens resultater 11 Boligbyggeri

Læs mere

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Landsudligning Hovedstadsudligning Statstilskud (ordinært) Statstilskud (betinget) Korrektion overudligning Tilskud til kommuner med højt strukturelt

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Bevægelser i løbet af 2013

Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Bevægelser i løbet af 2013 Befolkning 1. januar 2013 Tilvækst 50.379 Fødte i 2013 484 Døde i 2013 477 Fødselsbalance +7 Tilflyttere/indvandrede 2.527 Fraflyttede/udvandrede 2.553

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE HORSENS KOMMUNE

BEFOLKNINGSPROGNOSE HORSENS KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE HORSENS KOMMUNE 2015-2028 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Overordnede forudsætninger 4 4 Beregningsmetode 9 5 Befolkningsprognosens resultater 10 Sammenligning

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

Prognoser i Assens Kommune

Prognoser i Assens Kommune Prognoser i Assens Kommune Baggrund Dette dokument beskriver, hvordan vi beregner de forskellige typer af prognoser i Assens Kommune, og hvordan sammenhængen er mellem de forskellige prognoser. De forskellige

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget

Læs mere

Befolkningsudviklingen i Randers Kommune

Befolkningsudviklingen i Randers Kommune Befolkningsudviklingen i Randers Kommune Befolkningsprognose for -2030 Budgetkontoret, maj Randers Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Opfølgning på...3 3. Udvikling i befolkningstallet...4

Læs mere

Befolkningsprognose for Egedal Kommune for perioden 2015 til 2027

Befolkningsprognose for Egedal Kommune for perioden 2015 til 2027 Notat til Byrådets møde den 25. marts 2015 Befolkningsprognose for Egedal Kommune for perioden 2015 til 2027 Udarbejdet marts 2015 1 I. Indledning Egedal kommune udarbejder hvert år en ny befolkningsprognose.

Læs mere

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.

Læs mere

Prognosen er udarbejdet i februar 2017 og der anvendes Cowi Demografixs til modelleringen.

Prognosen er udarbejdet i februar 2017 og der anvendes Cowi Demografixs til modelleringen. Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognosen bliver udarbejdet på baggrund af de samlede påvirkninger fra forhold som fødsler, levealder, døde, til- og fraflytning, udbygningsplaner og hvor mange borgere

Læs mere

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt

Læs mere

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE HORSENS KOMMUNE

BEFOLKNINGSPROGNOSE HORSENS KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE HORSENS KOMMUNE 2016-2029 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 4 2 Indledning 6 3 Overordnede forudsætninger 7 4 Beregningsmetode 12 5 Befolkningsprognosens resultater 13 Sammenligning

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2015 2026 Dato12.05.2014 Befolkningsprognoser er behæftet med en vis usikkerhed, idet prognosens forudsætninger om fødselshyppighed, dødelighed, boligmassen samt ind og udvandring kan

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE SILKEBORG KOMMUNE

BEFOLKNINGSPROGNOSE SILKEBORG KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE SILKEBORG KOMMUNE 2016-2029 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 4 2 Indledning 6 3 Overordnede forudsætninger 7 4 Beregningsmetode 13 5 Befolkningsprognosens resultater 14 Boligbyggeri

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP 28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.

Læs mere

Befolkningsprognose Kerteminde kommune 2014-2024 22-03-2013

Befolkningsprognose Kerteminde kommune 2014-2024 22-03-2013 Side1/10 Økonomiafdelingen Grønlandsgade 3 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 14 16 Fax: 65 15 14 39 mek@kerteminde.dk www.kerteminde.dk Befolkningsprognose Kerteminde kommune 2014-2024 22-03-2013 I dette notat

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE KØGE KOMMUNE MED BOLIGBYGGEPROGRAM

BEFOLKNINGSPROGNOSE KØGE KOMMUNE MED BOLIGBYGGEPROGRAM BEFOLKNINGSPROGNOSE KØGE KOMMUNE 2016-2028 MED BOLIGBYGGEPROGRAM INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 3 3 Opfølgning på 2015-prognosen 4 4 Befolkningsprognosens resultater 6 Boligbyggeri

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Befolkningsprognose Svendborg Kommune, april 2016

Befolkningsprognose Svendborg Kommune, april 2016 Befolkningsprognose 2016-2029 Svendborg Kommune, april 2016 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2016-2029 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, marts 2016. Spørgsmål

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling Økonomi og Løn Resumé

Notat. Befolkningsudvikling Økonomi og Løn Resumé Notat Befolkningsudvikling 2015-2016 Økonomi og Løn 20-04-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om udviklingen i befolkningstallet fra primo 2015 til primo 2016. Gennemgangen viser, at befolkningstallet

Læs mere

Indhold Indledning... 2

Indhold Indledning... 2 Befolkningsprognose 216 228 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 215... 5 Fordeling på aldersgrupper... 6 Forventet

Læs mere

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016 Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit

Læs mere

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Foreløbigt beregnede er en på beskæftigelsesområdet. Se konsekvenserne alle landets regioner og kommuner 2016 og 2017. ANALYSE-BUREAU I ØKONOMI

Læs mere

Dette notat uddyber og kommenterer befolkningsprognosen

Dette notat uddyber og kommenterer befolkningsprognosen Til: Økonomiudvalget Fra: Budget- og analysegruppen Kommentarer til befolkningsprognosen 2010-2022 Dette notat uddyber og kommenterer befolkningsprognosen 2010-2022 Beregning af befolkningsprognosen Økonomiafdelingen

Læs mere

TABEL 1: FRAFLYTNINGER 2010-2013 OPGJORT PÅ REGION

TABEL 1: FRAFLYTNINGER 2010-2013 OPGJORT PÅ REGION Antallet af eksterne husstandsfraflytninger i den almene boligsektor er faldet med 4.204 fra 2010 til 2013. Antallet af fraflytninger er højest i familieboliger i Region Hovedstaden. Fraflytningsprocenterne

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2015-2027 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 1971 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800

Læs mere

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Der er i dag 121.700 fuldtidspersoner på efterløn i Danmark. Andelen af personer på efterløn varierer imidlertid betydeligt imellem landets kommuner. Mens andelen

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE KOLDING KOMMUNE

BEFOLKNINGSPROGNOSE KOLDING KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE KOLDING KOMMUNE 2014-2027 INDHOLD 1 Prognosens hovedresultater 1 2 Indledning 2 3 Overordnede forudsætninger 3 4 Beregningsmetode 8 5 Befolkningsprognosens resultater 9 Boligbyggeri

Læs mere

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune 2012-2026 Økonomisk Forvaltning 1. Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af Vesthimmerlands kommune i foråret 2012. Prognosen danner et overblik

Læs mere

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Valg mellem statsgaranti og I lighed med tidligere år, skal byrådet ved dets 2. behandling af budgettet tage stilling til, om Viborg Kommune vælger at budgettere indtægter fra skatter, tilskud og udligning

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

PENDLING I NORDJYLLAND I

PENDLING I NORDJYLLAND I PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel

Læs mere