Miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg. Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg. Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø"

Transkript

1 Miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Oplysninger om ansøger og ejerforhold... 2 A.1-4 Navn og adresse... 2 Oplysninger om virksomhedens art... 2 B.1 Beskrivelse af ansøgte projekt... 2 B.2 Kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer... 5 B.3 Midlertidig drift... 5 Oplysninger om etablering... 5 C.1 Etablering af tanke, bygninger m.m C.2 Forventet start og afslutning af bygge- og anlægsarbejde... 6 Virksomhedens beliggenhed... 6 D.1 Oversigtsplan... 7 D.2 Lokaliseringsovervejelser for biogasanlægget D.3 Virksomhedens daglige drift D.4 Til- og frakørselsforhold Tegninger over virksomheden Beskrivelse af virksomhedens produktion F.1 Produktionskapacitet F.1.1 Opbevaringskapacitet F.1.2 Anvendelse af afgasset biomasse på landbrugsjord F.2 Procesforløb F.2.1 Dannelse F.2.2 Gassystemet F.2.3 El- og varmefremstilling i gasmotor og gaskedel F.2.3 Gasfyret kedel og gasfakkel Bedste tilgængelige teknik G.1 Bedste tilgængelige teknik Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger H.1 Lugtforurening H.1.1 Luftrenseforanstaltninger H.2 Spildevand H.3 Støj H.4 Affald H.5 Jord og grundvand H.5.1 Beskyttelse af jord og grundvand I. Egenkontrol I.1 Driftsforhold J. Oplysninger om driftsforstyrrelser og uheld Strømsvigt og driftsstop af gasmotor Lækage i gassystemet Nedbrud af bioscrubber Lækage ved beholdere og spild af biomasse Ikke teknisk resume... 38

3 Bilagsliste Bilag 1: Oversigtsplan fremgår af figur 1, 2 3 & 5 Bilag 2: Mail Bilag 3: OML Bilag 4: Forslag til standardvilkår Bilag 5: Deklaration Novogær og Biopulp Bilag 6: Opsamlingsbeholder

4 1 Indledning Med denne ansøgning anmodes om udvidelse af eksisterende Lynggård biogasanlæg ved Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø. Der søges i henhold til Miljøbeskyttelsesloven LBK nr. 879 af 26. juni 2010 med senere ændringer, Bekendtgørelse og godkendelse af listevirksomhed BEK nr. 669 af 18. juni 2014 samt branchebilag med standardvilkår for godkendelse af biogasanlæg på adressen: Ansøger og kontaktperson er: Peder Andersen Over Lyngen Præstø CVR nr P nr Telefon: Mail: lynggaard@lynggaard.dk Ansøger har ud over ansøgning om godkendelse i henhold til Miljøbeskyttelsesloven fremsendt materiale til VVM screening. Ansøgningen er udarbejdet på grundlag af: Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, (LBK nr. 879 af 26. juni 2010) - Miljøbeskyttelsesloven 1, bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (BEK nr. 669 af 18. juni 2014) Listebekendtgørelsen 2 Standardvilkår for biogasanlæg Der ansøges om tilladelse til virksomhedens udvidelse og drift i henhold til standardvilkårene for biogasanlæg (J 205 og G 202). 1 Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni Bekendtgørelse nr. 669 af 18. juni 2014 om godkendelse af listevirksomhed

5 2 Oplysninger om ansøger og ejerforhold A.1-4 Navn og adresse Ansøgers navn/anlæggets ejer: Peder Andersen Virksomhedsnavn: Lynggård Biogasanlæg Adresse: Over Lyngen 4, 4720 Præstø CVR nr. / P-nr.: / Virksomhedens kontaktperson: Peder Andersen, tlf.: Mail: lynggaard@lynggaard.dk, Ansøgers konsulent: Sheila Neldeborg, Patriotisk Selskab, Ørbækvej 276, 5220 Odense SØ, shn@patriotisk.dk, tlf Tine Zimmermann, Patriotisk Selskab, Ørbækvej 276, 5220 Odense SØ, tmz@patriotisk.dk, tlf Oplysninger om virksomhedens art Det ansøgte projekt omfatter udvidelse af eksisterende biogasanlæg. Virksomhedens listebetegnelse er: Biogasanlæg, bilag 2 virksomhed, J 205 (hovedvirksomhed) Kraftvarmeanlæg, bilag 2 virksomhed, G 202 (bivirksomhed) Anlægget er omfattet af Miljøstyrelsens standardvilkår for: J 205-virksomheder o Biogasanlæg med en kapacitet for tilførsel af råmaterialer, herunder affald og/eller husdyrgødning, på over 30 tons per dag, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 6.5 eller 5.3.b i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. G 202-virksomheder o Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg, der er baseret på faste biobrændsler eller biogas, med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 1 MW og 5 MW. Ved det pågældende anlæg vil effekten være på ca. 1,8 MV. Der ansøges på denne baggrund, om udvidelse af eksisterende biogasanlæg omfattet af miljøgodkendelse fra maj 2001, som tillæg til miljøgodkendelse af maj 1991, i henhold til standardvilkårene. B.1 Beskrivelse af ansøgte projekt Lynggård Biogasanlæg, som er et eksisterende biogasanlæg, er beliggende Over Lyngen 4, 4720 Præstø på matr. 9a mfl., Stavreby By. Driften af Lynggård Biogasanlæg sker i regi af Fjellebro ApS (CVR ), Over Lyngen 4, 4720 Præstø. Lynggård Biogasanlæg er således en selvstændig virksomhed, hvorfor denne miljøansøgning tager afsæt i den konkrete virksomhed.

6 3 Biogasanlægget blev færdigetableret og sat i drift som gårdbiogasanlæg april 2002 efter miljøgodkendelse fra Præstø Kommune den 9. maj 2001, som et tillæg til miljøgodkendelse af Lynggård Svineproduktion ApS af 7. maj Anlægget var overvejende baseret på svinegylle, energiafgrøder og forskellige affaldsprodukter som energitilskud til forgasningsprocessen. Efterfølgende er der er sket en række ændringer og nyopførelser af bygninger og tekniske anlæg på biogasanlægget. I en periode har mængden af tilført biomasse været udvidet, svarende til mængden i miljøgodkendelse af marts Miljøgodkendelsen af marts 2011 blev efterfølgende påklaget af en lokal miljøgruppe (NMK ), og i december 2013 ophævede Natur- og Miljøklagenævnet Vordingborg Kommunes afgørelse og hjemviste sagen til fornyet sagsbehandling. Årsagen, til at afgørelsen blev hjemvist til fornyet sagsbehandling, var i henhold til dagældende VVM-bekendtgørelse 3 9, stk. 3, 2. pkt. den, at godkendelser efter miljøbeskyttelseslovens 33 tidligst måtte gives, når der på grundlag af en afsluttet VVM-procedure forelå endeligt vedtagne kommuneplanretningslinjer for det pågældende anlæg. Denne hjemvisning skal ses i sammenhæng med at Vordingborg Kommune i marts 2011 traf afgørelse om, at udvidelsen af biogasanlægget ikke var VVM-pligtig. Afgørelsen blev påklaget til Naturog Miljøklagenævnet af en lokal miljøgruppe. Natur- og Miljøklagenævnet hjemviste med afgørelse af december 2013 (NMK ) sagen til fornyet behandling, da den ønskede udvidelse af biogasanlægget fra tons/årligt til tons/årligt forudsatte udarbejdelse af en VVMredegørelse (VVM-pligt). Nævnets nye praksis betød, at nogle biogasanlæg kan være omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1, og dermed obligatorisk er VVM-pligtige. Dette gælder for anlæg med en kapacitet på over 100 tons/dag. Det er fortsat ansøgers ønske at udvide anlæggets kapacitet. Anlægget ønskes udvidet fra ca tons til tons/årligt. Siden Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser i december 2013, har ansøger undersøgt anlæggets fysiske forhold og fået foretaget en vurdering af anlæggets kapacitet af Seniorforsker Henrik B. Møller fra Inst. For Ingeniørvidenskab v. Aarhus Universitet. Som det fremgår af Bilag 2, vurderes det at biogasanlægget med det nuværende anlægs setup, har en samlet kapacitet på ca. 80 tons/dag. Mængder herudover vil forudsætte en udvidelse af den nuværende primære motor, hvilket ikke påtænkes. Da biogasanlæggets årlige kapacitet er mindre end 100 tons/dag, er anlægget ikke omfattet af obligatorisk VVM-pligt. Udvidelsen af anlægget er derfor anmeldt til Vordingborg Kommune, som skal VVM-screene udvidelsen af anlægget jf. VVM-bekendtgørelsens bilag 2 4. Med denne miljøgodkendelse kan der modtages forskellige typer husdyrgødning, vegetabilsk biomasse og andet organisk materiale til anlægget. 3 Bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning med senere ændringer 4 Bekendtgørelse nr af den 6. november 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning

7 4 Formålet med udvidelsen er at: Sikre en optimal håndtering af husdyrgødning fra husdyrproduktioner Sikre forsyning af boliger og stalde med CO 2 neutral energi Reducere klimabelastningen fra landbruget Der modtages svinegylle, dybstrøelse og fiberfraktion til anlægget fra følgende: - Lynggård, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, hvor produktionen er udlejet til Lynggård Svineproduktion ApS. - Nygård, Over Lyngen 14, 4720 Præstø, der ejes af Lynggård Svineproduktion ApS, v/ Peder Andersen. - Fjellebrogård, Bøged Strandvej 3, 4720 Præstø, der ejes af Fjellebro ApS. Produktionen er udlejet til Lynggård Svineproduktion ApS. (Peder Andersens hustru) og Lynggård Holding - Kim Kjær Knudsen, Vanløsevej 24, 4370 Store Merløse - Boye Jensen, Sandvigvej 19, 4735 Mern Efter afgasning anvendes den afgassede biomasse til jordbrugsformål i henhold til enhver tid gældende gødningslovgivning. Anlægget er i kontinuerlig drift, hvor svinegylle, vegetabilsk biomasse og andet organisk affald afgasses. Levering af svinegylle sker i lukkes rørsystem. Al vegetabilsk biomasse leveres af landbrug ejet af ansøger, dertil kommer levering af dybstrøelse fra Boje Jensen og fiberfraktion fra Kim Kjær Knudsen. Det organiske affald leveres i lukket tankvogne og udelukkende i dagtimerne. Miljøgodkendelsen omfatter, udover en øget mængde biomasse, også etablering af ny halmlade og et opsamlingsbassin på 120 m 3 øst for det eksisterende biogasanlæg. Opsamlingsbassinet skal bruges til opsamling af overfladevand fra tankareal og befæstede areal ved plads til biomasse samt vaskeplads tilhørende biogasanlægget, med mulighed for sprinkling af opsamlet vand på nærmeste mark. Opsamlingsbassinet graves ca. 3 meter ned i jorden og vil have en højde på ca. 0,5 meter over terræn. Opsamlingsbeholderen vil være med støbt dæk (låg), jf. Bilag 6. Der vil blive etableret trådhegn rundt om opsamlingsbassinet. Sprinklerne dækker 4 x 44 meter i diameter, svarende til at hver sprinkler dækker et areal på m2. Der findes 4 tappesteder, således at sprinkleren kan flyttes rundt på arealet. Der vil kun blive sprinklet på et areal af gange. Derved sikres det, at jorden ikke bliver overmættet af vand. Sprinklingen sker automatisk ved hjælp af sensor. Sprinkleranlægget kan standes manuelt i forbindelse med evt. spild. Rør til sprinkler lægges i jord, hvor det er muligt via haner at tilkoble sprinklere. Kun i tilfælde af spild eller overskumning vil opsamlingsbassinet fungere som en ekstra sikkerhedsforanstaltning. Der er dog tale om et lukket system, der vil sikre at en evt. forurening ikke vil kunne komme i dræn. Næringsstofindholdet i det opsamlede vand vil til enhver tid overholde grænseværdierne jf. Husdyrgødningsbekendtgørelsen. En nærmere beskrivelse findes under afsnittet H.5.1 Beskyttelse af jord og grundvand. Derudover forudsætter miljøgodkendelsen ikke yderligere bygge- og anlægsarbejder.

8 5 B.2 Kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer Driften af biogasanlægget vurderes ikke til at være omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse (BEK nr af 14/12/2006 med senere ændringer) om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, idet der ikke anvendes kemikalier eller andre farlige stoffer i anlæggets drift, og de af bekendtgørelsen omfattede stoffer forekommer i mindre koncentrationer end det i bekendtgørelsen anførte. Biogas klassificeres som yderst brandfarlig jf. klassificeringsbekendtgørelsen. Biogasanlæg er derfor omfattet af risikobekendtgørelsen som kolonne 2 virksomhed, hvis det samlede oplag overstiger 10 tons, hvilket svarer til m 3 biogas. Det samlede oplag af biogas udgøres af gaslageret, toppen af rådnetanke og de interne gasledninger. Anlægget indrettes, så det sikres, at der samlet ikke kan oplagres mere end m 3 biogas på anlægget. Da det samlede lager af biogas ikke overstiger tærskelværdien 10 tons, er anlægget ikke omfattet af risikobekendtgørelsen. For at imødegå uheld er der alarm på fortank 1 og 2, overfyldningsalarm, hvor ansøger og medarbejdere modtager alarmen telefonisk. Denne alarm er etableret efter tidligere uheld, for at forhindre lignende ulykker. Derudover er der akustisk alarm på fedttank 1, 2 og 5. Gyllebeholderne på Nygård og Lynggård, som er udlejet til Lynggård Biogasanlæg, er alle sikret med overfyldningsalarm. Biogasanlægget er også forsynet med gastrykalarm på fermenteringstank 1, 2 og 3, der ved forhøjet tryk telefonisk alarmerer ejer og medarbejdere. Endvidere er anlægget forsynet med et alarmanlæg, som alarmerer ejer og medarbejdere uden for normal arbejdstid i tilfælde af unormale driftsforhold. I administrationen og på medarbejdernes telefoner findes tillige et styringsprogram til overvågning af anlægget. Der vil endvidere blive taget vandprøver i opsamlingsbassinet en gang ugentlig for at sikre, at der ikke er forurening i vandet. B.3 Midlertidig drift Der er tale om udvidelse af et eksisterende anlæg og derved ikke tale om et anlæg til midlertidig drift. Oplysninger om etablering Som udgangspunkt er der tale om et eksisterende anlæg, hvor der udelukkende skal etableres få nye enheder.

9 6 C.1 Etablering af tanke, bygninger m.m. Selve biogaslægget, og øvrige tilhørende bygninger er miljøgodkendt i Denne miljøgodkendelse omfatter derfor, foruden en udvidelse af kapaciteten, en nyetablering af halmlade og et opsamlingsbassin på 120 m 3 øst for biogasanlægget med tilhørende sprinkleranlæg. Opsamlingsbassinet/pumpebassinet vil blive støbt i betonelementer nede i jorden. Sprinkleranlægget vil dække ca. 4 x 44 meter i diameter. Der vil blive etableres beplantning i hjemmehørende arter omkring ejendommen/anlægget for at indpasse anlægget i landskabet. C.2 Forventet start og afslutning af bygge- og anlægsarbejde Det forventes, at byggearbejdet med opførelsen af den nye halmlade startes så snart, der foreligger en byggetilladelse fra kommunen. Etableringen af opsamlingsbassinet påbegyndes så snart, der foreligger en byggetilladelse og en miljøgodkendelse fra kommunen. Virksomhedens beliggenhed Lynggård Biogasanlæg blev i 2001 etableret umiddelbart nordøst for svinestaldene ved Over Lyngen 4. Placeringen gør, at al gyllen til anlægget kan leveres i et lukket rørsystem og den afgassede gylle transporteres også til lagertanke i lukket rørsystem. Størstedelen af den afgassede biomasse transporteres i rør til de landbrugsarealer, hvor den udspredes. Antallet af transporter er derfor kraftigt minimeret. Nærmeste nabo er beliggende ca. 130 m NØ for biogasanlægget. Der er ca. 375 m til Jungshoved by beliggende NV for anlægget, mens der er ca m til Stavreby Landsby mod syd. Endelig er der udlagt et større sommerhusområde ca. 800 m Ø for Lynggård Biogasanlæg. Området ligger i kommuneplan for Vordingborg Kommune i område Å00 Åben Land Jungshoved. Områdets anvendelse er fastlagt primært til jordbrugsformål (landbrug, skovbrug og gartneri) samt til rekreative formål og til råstofindvinding. Lynggård Biogasanlæg er markeret på følgende kortudsnit, Figur 1, for del af Jungshoved. Ifølge 35 i lov om planlægning må der i landzoner kun med tilladelse fra kommunalbestyrelsen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer. Storstrøms Amt har i forbindelse med opførelse af gårdbiogasanlægget meddelt landzonetilladelse den 3. maj Amtets afgørelse er stadfæstet af Naturklagenævnet den 11. januar Der er ikke lavet lokalplan for området, hvilket heller ikke vurderes påkrævet.

10 7 FIGUR 1: LYNGGÅRD BIOGASANLÆG ER MARKERET MED RØD PRIK D.1 Oversigtsplan Nedenstående viser en oversigtsplan over anlægget.

11 FIGUR 2: RØD MARKERING ANGIVER LYNGGÅRD BIOGASANLÆG 8

12 FIGUR 3: OVERSIGTKORT FOR LYNGGÅRD BIOGAS 9

13 10 D.2 Lokaliseringsovervejelser for biogasanlægget Da biogasanlægget allerede er etableret, har der ikke været afsøgt om andre alternative placeringer. Placeringen af halmladen er nøje valgt efter hvor de eksisterende ledningsnet på ejendommen er placeret. Ved at placere halmladen nord for anlægget vil det være muligt, at kunne tilkoble halmladen til det eksisterende ledningsnet for biogasanlægget uden for store omkostninger. Derudover sikrer placeringen at øvrige rør og ledningsnet på ejendommen ikke bliver berørt. F.eks. ligger der nord for ejendommen hovedledning til vand og rør til el. D.3 Virksomhedens daglige drift Biogasanlægget vil være i drift alle årets timer, og vil som hovedregel være bemandet af 2 medarbejdere inden for almindelig arbejdstid. Når anlægget ikke er bemandet, vil der være en medarbejder på tilkaldevagt. Ved evt. uregelmæssigheder alarmeres vagten, og vagten kan enten løse problemet via fjernkontrol eller være på anlægget inden for maks. 20 minutter. Driftspersonalet vil være ansat af Fjellebro ApS. Personalet har og vil have den nødvendig uddannelse til at kunne varetage driften, og vil blive oplært i driften af anlægget i forbindelse med opstarten af anlægget eller i forbindelse med nyansættelse. Anlæggets drift overvåges og styres via styringsprogram. Styringsprogrammet er udstyret med alarmer. Eventuelle alarmer om driftsforstyrrelser sendes direkte til ejer af anlægget, og den person som er vagtansvarlig. Derudover vil staldpersonalet modtage en alarm, hvis driftsforstyrrelsen er relateret til gyllepumpning. Se desuden tidligere redegørelse under pkt. B2. D.4 Til- og frakørselsforhold Al svinegylle transporteres til biogasanlægget i et lukket nedgravet rørsystem, som også bruges til at transportere den afgassede gylle til markerne se Figur 4. Fortank 1 modtager normalt ca. 60 m 3 gylle i løbet af en arbejdsdag og en tilsvarende mængde viderepumpes til Fermenteringstank 1 i løbet af døgnet. I foråret udbringes størstedelen af den afgassede biomasse. Der vil dog også kunne forekomme udbringning i efteråret. Rørsystemet omfatter 8,3 km ledninger mellem de 3 husdyrejendomme, hvorfra der modtages svinegylle og tappesteder ude i marken. Rørledningerne er udført i VA-godkendte trykrør, PN 10 og Lynggård Biogas har en procedure for tæthedskontrol af ledningsnettet (11.in. 811, rev. 1). Kontrollen er opdelt i tre dele: Kontrol inden opstart af udpumpning, kontrol under udpumpning og kontrol ved afslutning. Tæthedsprøvningen foretages i overensstemmelse med Dansk Ingeniørforenings norm for tæthed af afløbssystemer i jord, DS 455. Den afgassede biomasse, som ikke udbringes via rørsystemet, køres bort i tankbil eller i en lukket traktorvogn afhængig af afstanden. Det udpumpes fra lagertanken og påfyldes gennem en åbning til køretøjets tank. Det tager nogle få minutter at fylde et køretøj. Nedenstående, Figur 4, viser transportveje.

14 11 FIGUR 4: PUMPELEDNINGER Produkt Antal transporter Transportform Tidsrum Halm 10 t/træk Høstperiode, medio juli-1. Traktor m. to 300 sep. døgnet rundt vogne Alm Dybstrøelse 25 t/læs 32 Traktor m. vogn 7-16 Grøftekantsgræs 25 t/læs 12 Lastbil lukket 7-16 Biopulp 28 t/læs 177 Lukket tankvogn 7-16 Novogær 34 t/læs 112 Lukket tankvogn 7-18 Maltspirer 14 t/læs 36 Lukket container 7-16 Fiberfraktion 35 t/læs 43 Lastbil lukket 7-16 Udbringning af afgasset biomasse*, 34 tons 200 Lastbil lukket 6-21 Udbringning af afgasset biomasse*, 20 tons 40 Traktor og vogn 6-21 I alt 940 * En stor del af den afgassede biomasse udbringes via rørledning, hvorfor antal læs med tankvogn reduceres væsentligt Når novogær udfases vil antallet af transportere reduceres. Den årlige tilkørsel af fiberfraktion, dybstrøelse, organisk affald, vegetabilsk biomasse, samt frakørsel af afgasset biomasse udgør ca. 950 transporter pr. år. Det svarer til ca. 18 transporter pr.

15 12 uge. Fiberfraktion, dybstrøelse, organisk affald og vegetabilsk biomasse tilkøres i dagtimerne, kl Transporterne sker gennem Jungshoved By og foregår i lukkede beholdere. Beboerne langs ruten til og fra anlægget vil næppe opleve større gener end ved andre store køretøjer. Biopulp leveres i Fedttank 5 eller Fortank 3 med tankvogn og aflæsningen varer normalt mindre end 10 minutter. Der vil ved afleveringen ikke forekomme nogen lugtgener. Novogær leveres i Fedttank 3 eller fortank 5 med tankvogn. Fiberfraktion leveres i Fortank 2. Ved større mængder vil fiberfraktionen, kortvarig opbevares på plads til biomasse med afløb til Fortank 2. Maltspirer leveres i Fortank 2. Grøftekantsgræs leveres i Fortank 2. Dybstrøelse leveres på støbt plads til biomasse og husdyrgødning, ca. 3-4 gange årligt. Dybstrøelsen leveres løbende til Fortank 2, og oplagringen vil derfor kun være maks. 3 uger. Halm opbevares i den nye halmlade. Halmen leveres via rørsystem til biogasanlægget. Forinden finsnittes halmen af en mølle i halmladen, hvorefter den formalede halm blades med gylle eller andet fra fortank 3, herefter pumpes det til fermerteringstank 1 eller 2. Når halmanlægget er fuldt indkørt, forventes det at Novogær udfases. Majsensilage leveres i Fortank 2. Opbevares i eksisterende møddingplads placeret sydvest for stuehus. Svinegyllen pumpes til Fortank 1. Leveres løbende for at sikre forsyning af frisk gylle med højt gaspotentiale. Formalet halm fra halmlade opblandes med en lille del svinegylle og pumpes herefter sammen med gyllen til fermenteringstank 1. Trafikstøjen er ved en orienterende beregning med N2kR-TC Version 1.0, SINTEF May 2006 beregnet for nogle forskellige belastningssituationer. L den er beregnet 10 meter fra vejmidten for en vej, hvor lastbilerne kører med 50 km/h, med blød bund ved siden af vejen. Nuværende tung trafik på dag, aften og nat (der er set bort fra anden trafik) Dag + aften + nat L den ved nuværende trafik L den ved 4 ekstra kørsler i dagtimerne L den ved 8 ekstra kørsler i dagtimerne L den ved 12 ekstra kørsler i dagtimerne ,1 48,7 49,2 49, ,9 50,3 50,7 51, ,1 51,5 51,8 52,0 Tabel 1 Beregnet L den for tung trafik i by (dba) Beregningerne viser, at støjniveauet ligger pænt under den vejledende grænse for vejtrafikstøj på 58 dba, også selv om lettere trafik medregnes.

16 13 Tegninger over virksomheden FIGUR 5: SITUATIONSTEGNING AF ANLÆG

17 14 FIGUR 6: HALMLADE Ovenstående,

18 15 Figur 5, viser situationstegning for Lynggård Biogas. Halmladen er placeret ud for Fortank 3 og har et areal på ca. 990 m 2. Placeringen af opsamlingsbassinet, er vist med en prik ud for Fermenteringstanken, E og den ene gyllebeholder, G. Beskrivelse af virksomhedens produktion Biogassen består af methan og kuldioxid. Gassen afbrændes i en motor, som producerer el og varme (varmt vand) eller i en gaskedel, som producerer varmt vand. Den fremstillede el afsættes til

19 16 ledningsnettet, og varmen bruges i produktionsbygninger og boliger. Ca. 10 % af den producerede energi forbruges i driften af biogasanlægget. Den afgassede biomasse recirkuleres til jordbrug, hvor det indgår i gødskningen af planteafgrøder. Næringsstofferne kvælstof, fosfor og kalium indgår i gødningsplanerne for de marker, hvor udspredningen sker. Arealbehovet pr. ton afgasset gylle er mindre end for ikke-afgasset gylle, men det indgår allerede i markbrugets gødningsregnskab. Der indgår ikke fossile brændsler i driften af biogasanlægget, så selve anlægget bidrager ikke til drivhuseffekten. Ved at afgasse gylle i et biogasanlæg forhindres derimod en vis fordampning af methan fra gyllebeholderen. Da drivhuseffekten af methan er 21 gange stærkere end ved kuldioxid har stoffet en væsentlig negativ drivhuseffekt. Samlet set er biogas en bæredygtig energikilde. F.1 Produktionskapacitet Virksomheden forventer at afgasse ton svinegylle, vegetabilsk biomasse og anden organisk affald pr. år. Virksomheden ønsker at modtage biomasseaffald, der kan nyttiggøres til jordbrugsformål, hvis affaldet også er egnet til afgasning i et biogasanlæg. Mængden af organisk affald udgør en mindre andel af de ton som forventes afgasset. Mængden er opgjort til ca tons pr. år. Resten er svinegylle, fiberfraktion, dybstrøelse og vegetabilsk biomasse. Slambekendtgørelsen 5 udgør overordnet set en generel regulering, der gør det muligt at anvende affald til jordbrugsformål uden forudgående tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19, hvis affaldet er optaget på bekendtgørelses bilag 1, og grænseværdierne på bilag 2 overholdes. Efter bekendtgørelsens 2, stk. 1, omfatter bekendtgørelsen affald fra husholdninger, institutioner og virksomheder, herunder biologisk behandlet affald, processpildevand og spildevandsslam, i det omfang affaldet påtænkes anvendt til jordbrugsformål. Bekendtgørelens 2, stk. 2-4 indeholder en række undtagelser. Specifikt omfatter slambekendtgørelsen 2, stk. 3 ikke affald, der kan udbringes efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen 6. Dertil kommer at bekendtgørelsens 2, stk. 4, som udgangspunkt undtager animalske biprodukter, med mindre forholdet er omfattet af biproduktforordningen 7. Biproduktforordningen anvendelsesområde afgrænses dog af affaldsrammedirektivet, hvoraf det følger at biproduktforordningen netop ikke omfatter animalske biprodukter, der er bestemt til forbrænding, deponering eller anvendelse i biogas- eller komposteringsanlæg. 5 Bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål. 6 Bekendtgørelse nr. 853 af 30. juni 2014 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 7 Europa Parlamentets og Rådets forordning 1069/2009/EF af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum,

20 17 Det vi sige, at animalske biprodukter i sidste ende vil være omfattet af slambekendtgørelsen, i det omfang de er bestemt til anvendelse i biogas- og komposteringsanlæg. Dette fremgår ligeledes af slambekendtgørelsen 3, stk. 1, nr. 2. Den generelle regulering fremgår af bekendtgørelsens 5, stk. 1, hvoraf affald som er optaget på bilag 1, uden forudgående tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19, kan anvendes til jordbrugsformål. Derudover indeholder 6, stk. 1, et generelt krav om, at affald der skal anvendes i biogas- eller forarbejdningsanlæg, skal overholde grænseværdierne i bilag 2 og samtidig ikke må indeholde væsentlige mængder af andre miljøskadelige stoffer. Opbevaring og anvendelse af affald, der tilføres husdyrgødningsbaserede biogas- eller forarbejdningsanlæg, er særskilt reguleret i Slambekendtgørelsens 10, stk. 1: Hvis det afgassede affald indeholder mere end 75 % husdyrgødning regnet på tørstofbasis før afgasning, finder reglerne om opbevaring og anvendelse af forarbejdet husdyrgødning i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. anvendelse. Husdyrgødningsbekendtgørelsen Husdyrgødningsbekendtgørelsens 1, stk. 2 finder anvendelse på ejendomme uden erhvervsmæssigt dyrehold, hvis der på ejendommen anvendes eller opbevares husdyrgødning svarende til produktionen fra et erhvervsmæssigt dyrehold. Husdyrgødningsbekendtgørelsens 3, nr. 1-34, indeholder en række definitioner: Ad 9 Afgasset husdyrgødning: Tilbageværende materiale efter produktion af biogas, hvor der udnyttes husdyrgødning eventuelt iblandet vegetabilsk biomasse og affald under forudsætning af, at andelen af iblandet affald ikke medfører, at reglerne om opbevaring og anvendelse i bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen) finder anvendelse. Ad 10 Afgasset vegetabilsk biomasse: Tilbageværende materiale efter produktion af biogas, hvor der udnyttes vegetabilsk biomasse eventuelt iblandet affald under forudsætning af, at andelen af iblandet affald ikke medfører, at reglerne om opbevaring og anvendelse i bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen) finder anvendelse. Præcisionen af ovennævnte begreber, herunder afklaring af at begrebet afgasset vegetabilsk biomasse skal betragtes som bestanddele af husdyrgødning, er medtaget i seneste revision af bekendtgørelsen i Karakter af input og forholdet til miljøbeskyttelsesloven Alle input til biogasanlægget overholder slambekendtgørelsens grænseværdier for tungmetaller mv. jf. bilag 2.

21 18 Den biomasse, der tilføres anlægget, har enten karakter af husdyrgødning i husdyrgødningsbekendtgørelsens forstand eller er optaget på slambekendtgørelsens bilag 1, hvilket betyder, at den afgassede biomasse uden forudgående tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19, vil kunne anvendes til jordbrugsformål. Nedenfor beskrives de forskellige produkters oprindelse. Husdyrgødning Husdyrgødning i form af svinegylle Husdyrgødning i form af svinegylle forventes at udgøre ca. 50 % af den totale mængde biomasse, der tilføres biogasanlægget årligt, og har utvivlsomt karakter af husdyrgødning i husdyrgødningsbekendtgørelsens forstand jf. 3, nr. 1. Husdyrgødningen består af svinegylle, som pumpes til biogasanlægget fra tre nærliggende ejendomme. Fiberfraktion fra separeret svinegylle Fiberfraktionen (fiberen) fremkommer fra en simpel separation, som deler gylle i en fast og en flydende del. Fiberen indeholder størstedelen af gyllens tørstofpartikler, herunder større partikler som f.eks. halmrester, svinebørster, foderspild og uomsatte foderrester. Derudover mindre partikler som proteiner og kulhydrater. Blandingen er en fedtet masse, som ligner våd spagnum. Først ved hård sammenpresning i hånden, vil fiberen afgive saft. Fiberfraktionen leveres af Kim Kjær Knudsen, og vil udgøre ca. 5 % af den samlede mængde biomasse. Dybstrøelse Svinedybstrøelsen leveres fra Boje Jensen, og vil udgøre ca. 2,7 % af den samlede mængde biomasse. Vegetabilsk biomasse Halm, majsensilage, maltspirer og grøftekantsgræs Vegetabilsk biomasse i form af halm, majsensilage, maltspirer og grøftekantsgræs (traditionelt landbrugsprodukt) forventes at udgøre ca. 14,7 % af den samlede mængde biomasse, der tilføres biogasanlægget årligt og har utvivlsomt karakter af vegetabilsk biomasse jf. 3, nr. 11 i husdyrgødningsbekendtgørelsen, hvoraf det fremgår at begrebet omfatter organisk stof dannet ved planters fotosyntese. Undtaget er vegetabilsk biomasse, der er klassificeret eller klassificeres som affald. Den vegetabilske biomasse i form af halm forventes leveret af ansøgers landbrug. Maltspirer forventes leveret af DMG, Spirevej 5, 4760 Vordingborg. Når halmanlægget er fuldt indkørt, forventes det at Novogær udfases. Grøftekantsgræsset der tilføres biogasanlægget leveres af Vordingborg Kommune. Den vegetabilske biomasse og husdyrgødningen udgør ca. 75,7 % af den samlede tørstofmængde.

22 19 Husdyrgødning og den vegetabilske biomasse udgør dermed tilsammen > 75 % tørstof, hvorfor udbringning og opbevaring af den afgassede biomasse skal ske jf. reglerne i Husdyrgødningsbekendtgørelsen. Udbringning og eventuelle miljøpåvirkninger reguleres i selvstændige afgørelser og vurderinger. Andet organisk affald Biopulp Biopulp forventes at udgøre 16,7 % af den totale mængde biomasse, der årligt tilføres anlægget. Biopulp er optaget på slambekendtgørelsens bilag 1 over affaldsprodukter med jordbrugsmæssig værdi, som kan anvendes uden forudgående tilladelse efter 19 i miljøbeskyttelsesloven. Biopulpen leveret fra Affald Plus og består af kildesorteret madrester og andet organisk fra både kommunalt indsamlet dagrenovation, detailhandel og fødevareindustri. Det er forventningen at der kan modtages biopulp fra Affald Plus, men endelige aftale afventer. Novogær Novogær forventes at udgøre 12,7 % af den samlede mængde biomasse, der årligt tilføres anlægget. Novo-gærfløde er et restprodukt fra produktionen af insulin på Novo Nordisks fabrik i Kalundborg. Produktet er flydende, og har et tørstofindhold på ca. 15 %. Det består hovedsageligt af dræbte gærceller. Under processen er tilsat saltsyre (HCl) og ved udpumpning i lagertanke tilsættes en kultur af mælkesyrebakterier og sukker for at sikre en mælkesyreproduktion 8. Det organiske affald udgør ca. 24,3 % af den samlede tørstofmængde. Når halmanlægget er fuldt indkørt, forventes det at Novogær udfases. I nedenstående tabel ses den samlede mængde vejledende biomasse, der forventes tilført biogasanlægget. Ansøger ønsker en vis fleksibelt i forhold til mulige input til biogasanlægget, således at der kan ændres på mængderne inden for de forskellige biomasser, selvfølgelig inden for rammerne af de tons. I Naturklagenævnets afgørelse af 6. maj 2010 (NKN ) hjemviste nævnet sagen til fornyet behandling i Vordingborg Kommune. Nævnet ønskede mængder og typer af organisk affald nærmere belyst samt en nærmere vurdering af affaldets påvirkning af Natura 2000-området ved udspredning på mark, samt om der eventuelt kan opstå en cocktail effekt. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af støj og transporter. Vordingborg Kommune anmodes om at vurdere de ansøgte biomasser enkeltvis og i sammenblanding, samt sammenholde dem med både tidligere tilladte input og de input som på nuværende tidspunkt behandles i anlægget samt foretage en overordnet vurdering af påvirkning af de omkring- 8

23 20 liggende Natura 2000-områder. De mere konkrete vurderinger fremgår i afgørelser og vurderinger af de enkelte udspredningsarealer. Dette for at sikre, at Natur- og Miljøklagenævnets tidligere afgørelser inddrages i kommunens vurdering af det ansøgte projekt.

24 21 Identifikationen af de forskellige typer biomasse og fremgår af følgende tabel. Indgangsmateriale tons EAK kode Type Mængde (tons) Tørstof (Tons) Tørstof (%) Kg N/tons Kg N total Kg P/tons Kg P total Biogas Nm 3 pr. år Svinegylle (egen) Husdyrgødning ,8 3, , Fiberfraktion Husdyrgødning , Dybstrøelse Husdyrgødning , , Vegetabilsk biomasse Halm Maltspirer Majsensilage Vejsidegræs Energiafgrøder/ vegetabilsk biomasse = husdyrgødning ,5 36 4,51 14,7 4,2 13, ,90 0,92 0,78 0, Anden organisk affald Biopulp* Novogær* Affald ,25 13, ,53 1, Mængde i alt mio. TABEL 2. MÆNGDE OG TYPE AF BIOMASSE *Biopulp & Novogær er ikke omfattet af biproduktforordningen

25 22 F.1.1 Opbevaringskapacitet Den forventede produktion af biogas udgør skønsmæssigt 2,6 mio. N/m 3. Da anlægget er et lukket system, vil der i princippet ikke være andre betydende stoftab fra anlægget. Ved afgasningen falder biomassens tørstofindhold. Den forventede årlige mængde afgasset biomasse vil derfor være mindre end m 3. Der er i opgørelsen over transporter, opbevaringskapacitet og efterfølgende udbringning af afgasset biomasse ikke fratrukket mængden af biogasproduktion. Gylleopbevaringsanlæg Kapacitet (m 3 ) Lagertanke, Lynggård m 3 Lagertanke, Nygård m 3 Jungshovedgården m 3 Oremanndsgaard Gods m 3 I alt m 3 TABEL 3. OPBEVARINGSKAPACITET Opbevaringskapaciteten er udregnet til < 9 måneder. For at overholde kravet om en opbevaringskapacitet på mindst 9 måneder vil, der blive efter aftale med Vordingborg Kommune, blive opført en ny gyllebeholder på m 3 på Søbygård. Anmeldelse om opførelse afsendes når der foreligger en endelig godkendelse for den ønskede udvidelse af biogasanlægget. Derved vil opbevaringskapaciteten være 9,8 måneder. F.1.2 Anvendelse af afgasset biomasse på landbrugsjord Fordelene ved afgasset husdyrgødning, i forhold til ubehandlet husdyrgødning er bl.a.: Lugtgener ved gylleudbringning med afgasset gylle nedsættes i forhold til udbringning af ubehandlet gylle Næringsstofindholdet kan analyseres præcist En stor del af kvælstoffet i husdyrgødningen, omdannes i forgasningsprocessen til at være på ammoniumform. Herved kan næringsstofferne udnyttes bedre, fordi de er direkte optagelige i planter og risikoen for udvaskning af næringsstoffer mindskes Hvis det afgassede affald indeholder mere end 75 % husdyrgødning regnet på tørstofbasis før afgasning udbringes det efter reglerne om opbevaring og anvendelse af forarbejdet husdyrgødning i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv.. Der henvises i forbindelse med ovenstående til Slambekendtgørelsens 10. Hvis husdyrgødning udgør en mindre andel af biomassen, skal udbringningen ske efter reglerne i slambekendtgørelsen. For at vurdere hvilken gældende lovgivning biomassen er omfattet af ved udbringning til landbrugsjord, bliver der ført et biomasseregnskab for tørstof tilført biogasanlægget. Biomasseregnskabet opgøres efter reglerne i slambekendtgørelsen og tilhørende vejledninger. I beregningen indgår eksempelvis ikke tørstof der omsættes i biogasanlægget. Se tabel 2.

26 23 Det er endvidere affaldsproducentens pligt, at underrette tilsynsmyndigheden om leveringsaftaler med affaldsbrugere i kommunen. Leveringsaftalen skal vedlægges en deklaration af affaldet efter slambekendtgørelsens 12. Hvis der modtages affaldsprodukter, som er omfattet af biproduktforordningen, skal anlægget være godkendt af Fødevareregionen. Biogasanlægget er godkendt af Fødevareregion Ringsted den 10. september 2004, med bilag over godkendte biprodukter af 19. november 2004 (registreringsnummer: DK-09-2-bio-001). Det fremgår af tilladelsen, at der på biogasanlægget kan modtages gylle, vegetabilsk fedt, animalsk fedt og husholdningslignende affald (tryksteriliseret v/leverandør). Tilførsel af andre biprodukter skal forhåndsgodkendes af Fødevareregion Ringsted. For udbringning på landbrugsjord er der hygiejnisk begrundede anvendelsesrestriktioner opført i slambekendtgørelsens bilag 3. Det indebærer eksempelvis, at slam fra forarbejdning af animalske råvarer skal hygiejniseres og gennemgå kompostering eller afgasning i et biogasanlæg. Slam m.v. fra vegetabilsk produktion er der ikke anvendelsesrestriktioner for. I nærværende miljøansøgning søges der ikke om anvendelse af affaldstyper omfattet af biproduktforordningen eller produkter omfattet slambekendtgørelsens bilag 3. F.2 Procesforløb Biogasanlægget omfatter følgende anlæg: Anlæg Kapacitet Forløb Fermenteringstank 1 Fermenteringstank m m 3 Anaerob biomasse. Gastæt og tilsluttet gassystem. Temperaturen i Fermenteringstank 1 og 2 holdes henholdsvis på ca. 42 og Fermenteringstank 3 på Fermenteringstank m 3 38 C ved hjælp af rørført varme fra virksomhedens varmesystem. Varmeakk. tank 100 m 3 Buffertank for opvarmning af stalde og driftsbygninger, samt boliger med varme fra gasmotoren Gaslager i biogashus m 3 Renset biogas i PVC-pose med overtryksventil Gaslager over Fermenteringstank 2 Gasrenser m 3 Urenset biogas i PVC-pose med overtryksventil Bioscrubber til rensning af biogas for H 2 S, formaldehyd m.m. Gasmotor 625 kw Producerer el og varme Gaskedel 500 kw Producerer varme og benyttes som gasfakkel for overskudsgas Smøreolietank liter Smøring af gasmotor Spildolietank liter Tanken findes i foderopbevaringsrummet og er forbundet med gasmotoren ved en nedgravet rørled-

27 24 ning Plads til biomasse 11,50 m 2 Fast støbt bund, med side af betonelementer der er fuget sammen. TABEL 4. OVERSIGT OVER DE FORSKELLIGE ELEMENTER I PROCESFORLØBET I BIOGASANLÆGGET I administrationen er styringssystemet opstillet, som overvåger, styrer og regulerer. Systemet er instrumenteret for fuldautomatisk drift, overvågning og dataopsamling for biogasanlægget. F.2.1 Dannelse af biogas ved anaerob nedbrydning af biomasse Den anaerobe udrådning sker i Fermenteringstank 1 og Fermenteringstank 2, samt i Fermenteringstank 3. Der produceres biogas med en typisk sammensætning på 60 % methan og 40 % kuldioxid samt et mindre indhold af svovlbrinte og frit kvælstof samt spor af ammoniak og brint. Afhængigt af energiindholdet i input produceres der mellem m 3 biogas pr. ton biomasse. Der produceres ca. 20 m 3 biogas pr. ton gylle. Biomasse tilpumpes fra fortanke i mindre portioner gennem døgnet. Mængderne der tilpumpes fra de enkelte fortanke styres ud fra mængde og sammensætning af biomassen i de enkelte tanke for at opnå så jævn en drift af biogasanlægget som muligt. Afgasset biomasse pumpes tilsvarende til Fermenteringstanken med faste intervaller døgnet igennem.

28 25 Fermateringstank 1 er en jernkontruktion. Fermenteringstanken 2, Fermerteringstank 3 og lagertankene er delvist nedgravede tanke, som er opført i armeret beton. Biomasse pumpes fra Fermenteringstank 1 til fermenteringstank 2. Opholdstiden i Fermenteringstank 1 og Fermenteringstank 2 er henholdsvis 12 og 37 dage. Derefter pumpes biomassen til Fermenteringstank 3, hvor opholdstiden er 35 døgn. Fra Fermenteringstank 2 pumpes afgasset biomasse til efterforgasning i Fermerteringstanken, som er gastæt. Pumpning af biomasse imellem de forskellige bygværker sker som sekvenspumpning hver time. Afgasset biomasse pumpes med faste intervaller døgnet rundt fra Fermenteringstanken til lagertanke på Lynggården eller Nygård. Fermenteringstank 1 er sikret mod overløb eller overskumning ved, at der er indskudt en mekanisk niveauafbryder i tanktoppen, der automatisk afbryder indpumpning og aktiverer udpumpning fra tanken, indtil væskestanden falder. Et eventuelt overløb føres til brønd, hvorfra det pumpes til Fortank 2. Lagertankene er forsynede med omrører til homogenisering af den afgassede biomasse inden bortpumpning eller bortkørsel. Den afgassede biomasse udgør % af den tilførte mængde biomasse, idet resten er omsat til biogas. Tank Type biomasse Fortank 1 Rørført gylle fra egne svinebesætninger Fortank 2 Fast organisk materiale og blandes med gylle. Pumpbar biomasse Fortank 3 Modtagelse af anden flydende organisk materiale. Pumpbar biomasse Fedttank 1 Modtagelse af anden flydende organisk materiale. Pumpbar biomasse Fedttank 2 Modtagelse af anden flydende organisk materiale. Pumpbar biomasse Fedttank 3 Modtagelse af anden flydende organisk materiale. Pumpbar biomasse Fedttank 4 Modtagelse af anden flydende organisk materiale. Pumpbar biomasse Fedttank 5 Modtagelse af anden flydende organisk materiale. Pumpbar biomasse TABEL 5: OVERSIGT OVER MODTAGELSESTANKE F.2.2 Gassystemet Gasproduktionen forventes maksimalt at blive ca Nm 3 /d. Biogassen føres i rør fra Fermenteringstank 1 og 2, samt Fermateringsstanken 3 via bioscrubberen til gasposen. Alle rørsystemer til biogas er som hovedregel udført i PLM, og de er nedgravet til cm s dybde. Gasblæseren har en kapacitet på 450 m 3 /h og er forsynet med frekvensomformer og pressostat, så dens drift kontinuerligt og automatisk indreguleres efter den aktuelle gasproduktion. Rensning af biogas i bio-scrubber Mellem Fermenteringstankene og gaslageret behandles gassen et biologisk scrubberanlæg.

29 26 Gassen består overvejende af methan og kuldioxid, samt en betydelig mængde svovlbrinte og noget ammoniak. I bioscrubberen ledes biogassen igennem et filter med plasticlegemer med en overflade på ca. 200 m 2 /m 3. Plasticlegemerne overrisles med gaskondensat, som recirkuleres fra bund til top. I bioscrubberen tilsættes 1-2 % atmosfærisk luft til biogassen og gaskondensatet tilsættes typisk et næringsstof (eksempelvis ammoniumsulfat) for at optimere den mikrobielle aktivitet. I bioscrubberen renses biogassen for ammoniak, svovlbrinte m.v. ved en biologisk rensning under tilsætning af atmosfærisk luft, hvor svovlbrinten oxideres til letopløselige svovloxider og ammoniak oxideres til NO 2. Biogassens indhold af svovlbrinte (H 2 S) skal reduceres mest muligt af hensyn til drift og vedligeholdelse af gasmotoren. Et indhold på ppm H 2 S før bioscrubberen renses ned til 5 50 ppm (max. 200 ppm) efter anlægget. Kondensvand i biogasrørene fjernes i kondensatbrønde, som ligger før bioscrubberen, mellem bioscrubberen og gasposen og én før gasmotoren. Det opsamlede kondensat pumpes til bioscrubberen. Overskudsvand fra bioscrubberen føres til Fermenteringstanken, så næringsstofferne forbliver i systemet. Bioscrubberen er et enstreget lukket system med væskerecirkulation og uden særskilt luftafkast. Lagring af biogas Biogaslageret består af en 1000 m 3 gaspose i PVC, som er placeret i biogashuset, samt et gaslager over Fermenteringstanken 2. Toppen af Fermenteringstankene, biogaslageret i biogashuset og gasledninger imellem bygværkerne udgør et sammenhængende system, men trykket er højest i Fermenteringstank 1, lavere i gasposen og lavest i Fermenteringstanken. Gasposen er forsynet med studse for gasindtag og gasudtag samt trykventil (250 mm VS) på udgangsrør for at beskytte posen mod overfyldning. Gasposen er UV-, vejr- og H 2 S-bestandig. Gaslageret over Fermenteringstanken er opbygget som en dobbelt membran, hvoraf den yderste er spændt op på en centermast, så den inderste membran bevæger sig ud og ind i takt med gasproduktionen. Membranen er forsynet med en overtryksventil til atmosfæren. Der udføres naturlig ventilation i biogashuset med 0,2 x 15 m fri åbning i begge langsider langs jorden og 0,516 x 13 m fri åbning i kippen. Gasmotoren fungerer som nødgenerator for alle svineproduktioner. F.2.3 El- og varmefremstilling i gasmotor og gaskedel Biogassen afbrændes så vidt muligt i gasmotoren og alternativt i gaskedlen. Røggassen afkastes gennem skorstenene med en højde på henholdsvis 8 og 6 m.

30 27 Den producerede biogas udnyttes til el- og varmeproduktion i en 625 kw gasmotor. El afsættes til nettet og varmen udnyttes på de 3 gårde og tilhørende boliger. Brændværdien for biogas er ca. 6 kwh/m 3. Ved m 3 gas pr. døgn giver det kwh pr. døgn svarende til en gennemsnitlig indfyret effekt på 600 kw. El og varme udgør henholdsvis 39 % og 45 % af den tilførte energi. De resterende ca. 16 % tabes i gasmotoren, som har en virkningsgrad på 84 %. Forbrænding af 1 Nm 3 biogas forbruger ca. 6 Nm 3 atmosfærisk luft under dannelse af ca. 7 Nm 3 røggas, og det er samme størrelsesorden, om forbrændingen sker i gasmotoren eller i gaskedlen. Ved den forventede maksimale biogasmængde på Nm 3 pr. døgn biogas dannes ca Nm 3 røggas pr. døgn. Den frembragte kuldioxid stammer fra biomasse, som tidligere har optaget en tilsvarende mængde kuldioxid fra atmosfæren. Biogasanlægget reducerer dermed den samlede udledning af CO 2 væsentligt. Før biogasanlægget blev etableret brugte man m 3 fyringsolie pr. år til opvarmning med et energiindhold på ca GJ. Ved fuld udnyttelse af biogasanlæggets kapacitet over et år frembringes GJ elektrisk energi og GJ varmeenergi. Ved kulde køres gasmotor til halvproduktion og i stedet indgår kedel med styrke. Hvis der ikke produceres tilstrækkeligt gas til gasmotoren afbrændes gassen i kedlen. Ved gasmangel fyres med olie. I perioden juli 2008 juni 2009 blev kedlen fyret med gas i timer og olie i ca. 300 timer. Økonomisk betyder el-salget væsentligt mere end besparelsen på olieforbruget. F.2.3 Gasfyret kedel og gasfakkel Foruden gasmotoren har virksomheden en olie/gasfyret kedel, der fungerer som nødanlæg og som fakkel til afbrænding af overskydende gas. Gaskedlen har en kapacitet på 500 kw. Hvis der ikke produceres tilstrækkeligt gas til gasmotoren, afbrændes gassen i kedlen. Ved gasmangel fyres med olie. Fyring med olie i anlægget er en nødforanstaltning og er ikke omfattet af denne miljøgodkendelse Bedste tilgængelige teknik G.1 Bedste tilgængelige teknik Udvekslingen af oplysninger om den bedste tilgængelige teknik (BAT) mellem EU-medlemsstater og berørte industrier sker gennem referencedokumenter eller BREF s, som myndigheder skal tage i betragtning ved fastsættelsen af betingelserne for miljøgodkendelser. Etableringen af biogasanlægget er i sig selv en miljøinvestering. Således beskrives bioforgasning (Anaerobic Digestion - AD) i det BREF - dokument der beskriver den bedst tilgængelige teknik for intensiv fjerkræ- og svineproduktion, således: Hvis der et marked for grøn energi, og lokale regler tillader cofermentering af (andre) organiske spildprodukter og spredning af fordøjede produkter, vil anaerob behandling af gødning i et biogasanlæg være et eksempel på BAT.

31 28 Pumpning af svinegylle mellem gårdene og afgasset gylle til en stor part af udspredningsarealer forbruger mindre energi, end hvis gyllen skulle være kørt direkte ud fra ejendommene. Virksomheden optimerer løbende processer og teknik for at opnå det bedste driftsresultat med hensyn til både økonomi og miljø. Ny teknologi vil løbende blive taget i anvendelse for at forbedre driftsresultatet og begrænse miljøbelastningen. Der anvendes lukkede systemer for at begrænse lugtemission, og der er etableret 3 kemiske scrubbere bl.a. til behandling af lugt fra Fortank 2. Der benyttes ingen skadelige eller betænkelige stoffer til processen eller i den daglige drift af Lynggård Biogasanlæg udover en mindre mængde syre til neutralisering af væsken i de kemiske scrubbere. Oplag af syre sker på støbt gulv uden afløb. Den ammoniakholdige væske fra de kemiske scrubbere opsamles og udspredes på landbrugsjorden. Væsken kan med fordel tilføres gylletankene, hvor den sænker ph en smule og dermed bidrager til at begrænse ammoniakafdampningen Der findes ingen hejseporte ved selve biogasanlægget, men der vil være hejseporte på den nye halmlade. Derved vil støj og støv fra halmformalingsprocessen være ubetydelig. Ventilationsluft fra biogasanlægget opsamles og behandles i biologisk luftrensningsanlæg. Derudover forhøjes skorstenen til 14 meter ved gasmotoren således at de gældende grænseværdier for lugt overholdes. Der er for at mindske omfanget af uheld, opsat flere elektroniske alarmer på anlægget, der enten alarmerer telefonisk eller akustisk. Derudover bliver der etableret et opsamlingsbassin øst for anlægget, der i tilfælde af spild vil fungere som sikkerhedsforanstaltning, således at de omkringliggende vandløb ikke bliver påvirket eller forurenet af evt. spild. Beskrivelse ses jf. afsnit H.5.1 Beskyttelse af jord og grundvand. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Væsentligste miljøforhold - kilder, der er til forurening eller gene. Luftforurening Lugt fra transportkøretøjer, fra af- og pålæsning af biomasse samt opbevaring af biomasse. Lugt fra aflastning via sikkerhedsventiler og forbrænding af biogas i fakkel. Lugt fra lugtrenseanlæg. Diffus lugt fra anlægget på grund af utætheder og spild samt ved reparation og vedligeholdelse. Udslip af især svovlbrinte fra biogas via sikkerhedsventiler og ved ufuldstændig forbrænding i fakkel. Støv fra håndtering af støvende biomasse.

Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 352 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 352 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 352 Offentligt Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 23. maj 2013 J.nr.: NMK-10-00587 Ref.: ribba/damoe AFGØRELSE i sag

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 5. marts 2015 CVR-nummer 28680872 P-nummer 1011255767 e-doc journal nr. 13/020946 Virksomhed Bånlev Biogas A/S

Læs mere

Ansøgning om revision af gældende miljøgodkendelse

Ansøgning om revision af gældende miljøgodkendelse Ansøgning om revision af gældende miljøgodkendelse A. Ansøger og ejerforhold 1) Ansøgerens navn, adresse, telefonnummer. Jørgen Lund Petersen Smedevej 2 4520 Svinninge Mobiltelefon: 24 23 80 65 2) Virksomhedens

Læs mere

Afsnit 4. H 201: Udendørs motorsportsbaner og knallertbaner samt køretekniske anlæg. Dette afsnit omfatter udendørs motorsportsbaner og knallertbaner.

Afsnit 4. H 201: Udendørs motorsportsbaner og knallertbaner samt køretekniske anlæg. Dette afsnit omfatter udendørs motorsportsbaner og knallertbaner. Afsnit 4. H 201: Udendørs motorsportsbaner og knallertbaner samt køretekniske anlæg. 4.1. Anvendelsesområde Dette afsnit omfatter udendørs motorsportsbaner og knallertbaner. 4.2. Beskrivelse af de væsentligste

Læs mere

Tilsynsbrev Peter Refsgaard, Herning Kommune, har den 10. december 2015 været på miljøtilsyn på Krøjgårdvej 25, 7400 Herning.

Tilsynsbrev Peter Refsgaard, Herning Kommune, har den 10. december 2015 været på miljøtilsyn på Krøjgårdvej 25, 7400 Herning. TEKNIK OG MILJØ Kronholt Krøjgårdvej 25 7400 Herning Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8058 peter.refsgaard@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 09.17.60-K08-268-15

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Vordingborg Kommunes afgørelse om at en udvidelse af Lynggård Biogasanlæg

AFGØRELSE i sag om Vordingborg Kommunes afgørelse om at en udvidelse af Lynggård Biogasanlæg Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. december 2013 J.nr.: NMK-34-00096 Ref.: ILGRA/SSC-NMKN AFGØRELSE i sag om Vordingborg Kommunes afgørelse om at en udvidelse

Læs mere

Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? Prøv en alternativ løsning!

Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? Prøv en alternativ løsning! Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? http://www.jydskatomkraft.dk/ Prøv en alternativ løsning! Miljøregler for gasfyrede anlæg Per Kristensen (pgk@dgc.dk) & Henrik Andersen (han@dgc.dk)

Læs mere

Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt bilag 1 til bekendtgørelse nr. 1510

Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt bilag 1 til bekendtgørelse nr. 1510 Odense Kommune Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnr. Projektets placering Projektet berører følgende kommuner Oversigtskort

Læs mere

Miljøgodkendelse til oplag af afgasset biomasse/slam

Miljøgodkendelse til oplag af afgasset biomasse/slam Postadresse: Natur & Miljø Frederiksgade 9-4690 Haslev Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Kontoradresse: Industrivej 2 4683 - Rønnede Direkte: 56 20 30 43 Mail: mahvb@faxekommune.dk

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Bilag A VVM screening [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1832 af 16. december 2015]

Bilag A VVM screening [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1832 af 16. december 2015] Bilag A VVM screening [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1832 af 16. december 2015] VVM Myndighed Tårnby Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Brændstoflageret Københavns

Læs mere

VEJLEDNING OM HESTEHOLD

VEJLEDNING OM HESTEHOLD VEJLEDNING OM HESTEHOLD - til dig, der har mere end fire heste mest Miljøregler for indretning og drift af hestehold. Vejledningen er lavet af: Odder Kommune Miljøregler Når du har mere end fire heste

Læs mere

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Ringkøbing Skjern Kommune Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson

Læs mere

Etablering af Andekærgård Biogas OFFENTLIG HØRING OG INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG TIL PLAN- OG MILJØVURDERINGS-PROCES

Etablering af Andekærgård Biogas OFFENTLIG HØRING OG INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG TIL PLAN- OG MILJØVURDERINGS-PROCES Etablering af Andekærgård Biogas OFFENTLIG HØRING OG INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG TIL PLAN- OG MILJØVURDERINGS-PROCES Ideer og forslag ønskes Andekærgård Biogas har søgt om at etablere et biogasanlæg

Læs mere

Afgørelsen er ikke en tilladelse, men alene en afgørelse om, at projektet ikke skal igennem en VVM-proces.

Afgørelsen er ikke en tilladelse, men alene en afgørelse om, at projektet ikke skal igennem en VVM-proces. Teknik & Miljø Byggeri og Miljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Sjoerd og Martine Ydema Fårupvej 7 8840 Rødkærsbro byggeriogmiljoe@viborg.dk www.viborg.dk (sendt til sjoerd.ydema@post.tele.dk)

Læs mere

Midlertidig tilladelse til hundekennel, Løkkemarken 17, 5450 Otterup

Midlertidig tilladelse til hundekennel, Løkkemarken 17, 5450 Otterup , Løkkemarken 17, 5450 Otterup 15. februar 2013 Beskrivelse Nordfyns Kommune har modtaget ansøgning vedrørende lovliggørelse af eksisterende hundekennel på Løkkemarken 17, 5450 Otterup. Hundekennelen har

Læs mere

Tilladelse til hundepension, hundedagpleje og hundetræningscenter på Fabriksvej 31, 5485 Skamby

Tilladelse til hundepension, hundedagpleje og hundetræningscenter på Fabriksvej 31, 5485 Skamby Tilladelse til hundepension, hundedagpleje og hundetræningscenter på Fabriksvej 31, 5485 Skamby 18. september 2012 Beskrivelse Nordfyns Kommune har modtaget din ansøgning vedrørende etablering af hundepension,

Læs mere

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Tillæg nr. 3 til kommuneplan 2013 Hed.T.1 Biogasanlæg Lervangsvej Heden

Tillæg nr. 3 til kommuneplan 2013 Hed.T.1 Biogasanlæg Lervangsvej Heden Tillæg nr. 3 til kommuneplan 2013 Hed.T.1 Biogasanlæg Lervangsvej Heden Tillæg nr. 3-11. februar 2014 1 Offentlighedsperiode og endelig vedtagelse Forslaget var i offentlig høring fra den 15. oktober 2013

Læs mere

Anmeldelse efter VVM-bekendtgørelsen

Anmeldelse efter VVM-bekendtgørelsen Anmeldelse efter VVM-bekendtgørelsen 1. Projektbeskrivelse VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Mailadresse til bygherre Esbjerg Kommune Dat-Schaub

Læs mere

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Odense Kommune Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Multibane til sportsaktiviteter (primært fodbold). Banen har belægning

Læs mere

NR. 01 FAGINSTRUKS STALDINDRETNING OG HUSDYRGØDNING

NR. 01 FAGINSTRUKS STALDINDRETNING OG HUSDYRGØDNING FAGINSTRUKS NR. 01 Krav 1.7, 1.8, 1.9, 1.10, 1.11, 1.12, 1.13, 1.14, 1.15, 1.31, 1.32 Kontrolordning 5050_15 (Centralstøvsuger) Version juli, 2015 STALDINDRETNING OG HUSDYRGØDNING INDHOLD Faginstruks nr.

Læs mere

Miljøredegørelse 2015 Indholdsfortegnelse

Miljøredegørelse 2015 Indholdsfortegnelse Ribe BioGas a/s Miljøredegørelse 215 Miljøredegørelse 215 Indholdsfortegnelse 1 Indledende oplysninger... 3 2 Ledelsens beretning... 3 3 Beskrivelse af Ribe BioGas... 4 4 Redegørelse for medarbejderinddragelse...

Læs mere

ANSØGNING I henhold til miljøbeskyttelseslovens 33

ANSØGNING I henhold til miljøbeskyttelseslovens 33 ANSØGNING I henhold til miljøbeskyttelseslovens 33 Aktivitet for indsamling, sortering og opbevaring af ikke-farligt affald samt elektrisk udstyr forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse på ejendommen

Læs mere

Anmeldeordning (artiklen senest ændret november 2015)

Anmeldeordning (artiklen senest ændret november 2015) Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (artiklen senest ændret november

Læs mere

CLAUS NØRGAARD LINDE Birkildvej 8 7600 Struer. Miljøtilsyn på Birkildvej 8, 7600 Struer

CLAUS NØRGAARD LINDE Birkildvej 8 7600 Struer. Miljøtilsyn på Birkildvej 8, 7600 Struer 1 - - følgebrev til miljøtilsyn 2015 POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 STRUER E: STRUER@STRUER.DK CLAUS NØRGAARD LINDE Miljøtilsyn på, Kommune har d. 16. december

Læs mere

AFGØRELSE i sag om miljøgodkendelse af oplagsplads til RDF-affald på Sydhavnsvej 21, Thyborøn Sydhavn

AFGØRELSE i sag om miljøgodkendelse af oplagsplads til RDF-affald på Sydhavnsvej 21, Thyborøn Sydhavn Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 25. januar 2016 J.nr.: NMK-10-00901 KlageID: 60893 Ref.: CHPAA-NMKN AFGØRELSE i sag om miljøgodkendelse af oplagsplads til

Læs mere

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,

Læs mere

Bilag 1: Tegningsmateriale

Bilag 1: Tegningsmateriale Bilag 1: Tegningsmateriale Bjerrevej Eksisterende husdyrbrug, Bjerrevej 116 Bilag 2: Procesforløb / Beregningsverifikation Procesforløb: Beregningsverifikation: Kunde: Sjoerd Ydema, Bjerrevej 116, Rødkærsbro

Læs mere

Gylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv.

Gylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv. NOTAT Erhverv J.nr. MST-1247-00038 Ref. ernch Den 1.august 2013 Notat vedr. tilpassede dokumentationskrav for optagelse af forsuringsteknologier på Miljøstyrelsens Teknologiliste med henblik på at opnå

Læs mere

Afgørelse om ikke-vvm-pligt ændring og udvidelse af Solrød Biogas A/S

Afgørelse om ikke-vvm-pligt ændring og udvidelse af Solrød Biogas A/S SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Solrød Biogas A/S Åmarken 6 4623 Ll. Skensved Att.: Mikkel Busck Den 20. juli 2015 J.nr. 15/8211 Ref. LLK Telefon: 56 18 23 30 Afgørelse om ikke-vvm-pligt ændring og udvidelse

Læs mere

Projektforslag. i h t. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr. 1295 af 13. december 2005) omhandlende

Projektforslag. i h t. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr. 1295 af 13. december 2005) omhandlende Projektforslag i h t. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr. 1295 af 13. december 2005) omhandlende Rørledning og varmeakkumulator for udnyttelse af overskudsvarme

Læs mere

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer

Læs mere

Udkast til VVM screening af udbygningen af højspændingsstationen ved Fraugde Screeningsskema

Udkast til VVM screening af udbygningen af højspændingsstationen ved Fraugde Screeningsskema Tværgående planlægning Udkast til VVM screening af udbygningen af højspændingsstationen ved Fraugde Screeningsskema J. nr. NST-130-00205 Februar 2013 Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00979 Ref. kalar Dato: 03. november 2015

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00979 Ref. kalar Dato: 03. november 2015 Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-00979 Ref. kalar Dato: 03. november 2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 31080258 Virksomhedstype Tidspunkt

Læs mere

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab PlanEnergi/Aarhus Universitet Bruttoenergi (PJ/år) Foder Tilgængelig

Læs mere

Så kom vi endelig så langt, at vi fik vores VVM tilladelse på det biomassefyrede anlæg med tilhørende transmissionsledning.

Så kom vi endelig så langt, at vi fik vores VVM tilladelse på det biomassefyrede anlæg med tilhørende transmissionsledning. Fra: Erik Vilstrup Sørensen Sendt: 19. marts 2014 09:55 Til: Niels-Peter Mohr Cc: Adam Brun; Jan Bruun; Troels Pedersen; Jørn Porsgaard Emne: BKVV Lisbjerg, anmodning om behandling af ændringsforslag nr.

Læs mere

Tillæg til miljøgodkendelse

Tillæg til miljøgodkendelse Tillæg til miljøgodkendelse Ringevej 12, 5450 Otterup Forfatter: Nordfyns Kommune Godkendt den 13. august 2015 Dokument nr. 480-2015-264397 Sags nr. 480-2015-89101 Indhold Miljøgodkendelse... 3 Baggrund...

Læs mere

Produktionslinie for PE-coating af karton ELOPAK A/S, Hovmarken 8, Lystrup

Produktionslinie for PE-coating af karton ELOPAK A/S, Hovmarken 8, Lystrup TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE Produktionslinie for PE-coating af karton ELOPAK A/S, Hovmarken 8, Lystrup 31. august 2011 %/0)1!*1)*(* 2 3,!"#$% & '( )*(( +'( )*(( -. + )% )*(( ", )%)*() 4. " 52!" 65.2 '1*/()(7

Læs mere

Miljøansøgning i henhold til Godkendelsesbekendtgørelsen, Bekendtgørelse 1640 af 13. januar 2006

Miljøansøgning i henhold til Godkendelsesbekendtgørelsen, Bekendtgørelse 1640 af 13. januar 2006 Miljøansøgning i henhold til Godkendelsesbekendtgørelsen, Bekendtgørelse 1640 af 13. januar 2006 Behandling af klinisk risikoaffald på Kommunekemi 1. juli 2009 1. juli 2009 - NJO/ahj Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

VVM-screening af kølecentral til Copenhagen Markets A/S

VVM-screening af kølecentral til Copenhagen Markets A/S VVM-screening af kølecentral til Copenhagen Markets A/S NOTAT Teknik- og Miljøcentret Natur og Miljø 22-01-2016 Vurdering af kølecentral til Copenhagen Markets A/S på Litauen Allé 13, Høje Taastrup Rambøll

Læs mere

Ikke relevant. undersøges. Anlæggets karakteristika: 1. Arealbehovet i ha: 1,1 hektar

Ikke relevant. undersøges. Anlæggets karakteristika: 1. Arealbehovet i ha: 1,1 hektar Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Region Hovedstaden Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Region Hovedstaden har modtaget en ansøgning om tilladelse til råstofindvinding.

Læs mere

Bilag 1. VVM-screening vedrørende vask og tankning af fly ved hangar 02 på Billund Lufthavn

Bilag 1. VVM-screening vedrørende vask og tankning af fly ved hangar 02 på Billund Lufthavn Bilag 1 VVM-screening vedrørende vask og tankning af fly ved hangar 02 på Billund Lufthavn Billund Kommune har den 6. juni 2012 meddelt miljøgodkendelse til etablering af 3 nye hangarer på Billund Lufthavn,

Læs mere

Vejledning om hestehold Version 1.1. Udarbejdet af Kultur, Miljø & Erhverv

Vejledning om hestehold Version 1.1. Udarbejdet af Kultur, Miljø & Erhverv Vejledning om hestehold Version 1.1 Udarbejdet af Kultur, Miljø & Erhverv Hurtige spørgsmål & svar nr 1 Spørgsmål Må jeg holde hest i byzone? Ja 2 Skal det anmeldes til kommunen hvis jeg har hestehold

Læs mere

Bilag 5. Anmeldeskema

Bilag 5. Anmeldeskema Basisoplysninger Anmeldeskema Bilag 5 Boulstrup-Hou kraftvarmeværk ny halmkedel, samt etablering af ny akkumuleringstank ved DLG Boulstrupvej 10. Montering af nye varmevekslere ved BHKV Møllemarken 4.

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04)

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04) Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04) Vi håber, at vi har samme målsætning: En grønnere svinesektor, der bæredygtigt producerer kvalitetsfødevarer. Vi anviser

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

2 B Biogas Boel Møllevej 27 9900 Frederikshavn Att. Ole B. Andersen Via mail:ole@broholmandersen.dk

2 B Biogas Boel Møllevej 27 9900 Frederikshavn Att. Ole B. Andersen Via mail:ole@broholmandersen.dk Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn 2 B Biogas Boel Møllevej 27 9900 Frederikshavn Att. Ole B. Andersen Via mail:ole@broholmandersen.dk Tlf. +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk

Læs mere

Afgørelse i sagen om opførelse af en smågrisestald med foderlade og gyllebeholder i Stubbekøbing Kommune

Afgørelse i sagen om opførelse af en smågrisestald med foderlade og gyllebeholder i Stubbekøbing Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 21. november 2005 J.nr.: 03-31/350-0106 kpa Afgørelse i sagen

Læs mere

Rundtur i ord og billeder

Rundtur i ord og billeder Rundtur i ord og billeder På affaldsforbrændingsanlægget udnyttes varmen fra forbrændingen til at producere el og fjernvarme. Varmen fra ovnen opvarmer vand til damp i en kedel. Dampen driver en turbine,

Læs mere

Skema til brug for VVM-screening (afgørelse om VVM-pligt)

Skema til brug for VVM-screening (afgørelse om VVM-pligt) Skema til brug for VVM-screening (afgørelse om VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Slagelse Kommune Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Etablering af støjvold i fredsskovsarealet mellem motorvejen

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. Bekendtgørelse om miljøforhold for mindre affaldsbehandlingsanlæg 1

UDKAST. Forslag. til. Bekendtgørelse om miljøforhold for mindre affaldsbehandlingsanlæg 1 UDKAST Forslag til Bekendtgørelse om miljøforhold for mindre affaldsbehandlingsanlæg 1 I medfør af 7, stk. 1, nr. 1-3, 7 a, stk. 1, 16, 44, stk. 1, og 92, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

renovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi

renovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi renovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi REFA kraftvarmeværk anlæg til forbrænding af affald og produktion af energi refa kraftvarmeværk - et højteknologisk anlæg

Læs mere

Biogasanlæg ved Grenaa. Borgermøde i Hammelev

Biogasanlæg ved Grenaa. Borgermøde i Hammelev Biogasanlæg ved Grenaa Borgermøde i Hammelev Djurs Bioenergi Medlemmer: 40 husdyrproducenter El til: Grenaa Varmeværk Varme til: Biogasanlæg ved Grenaa Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas

Læs mere

Side 1 af 3. Plan og Erhverv. Forudgående høring på kommuneplantillæg og miljøvurdering for et biogasanlæg på Kragekærvej, Tåsinge, 5700 Svendborg

Side 1 af 3. Plan og Erhverv. Forudgående høring på kommuneplantillæg og miljøvurdering for et biogasanlæg på Kragekærvej, Tåsinge, 5700 Svendborg Forudgående høring på kommuneplantillæg og miljøvurdering for et biogasanlæg på Kragekærvej, Tåsinge, 5700 Svendborg Plan og Erhverv Svendborg Kommune har modtaget en ansøgning om at opføre et biogasanlæg

Læs mere

Miljøtilsyn på Landbrug

Miljøtilsyn på Landbrug Oluf Martin Martensen Hejselvej 7 6372 Bylderup-Bov Miljøtilsyn på Landbrug 1. Baggrunden for tilsynet Baggrunden for dette tilsyn er Aabenraa Kommunes miljøtilsynsplan for virksomheder og husdyrbrug 2013-2017,

Læs mere

Indledning. Kildegård I/S v. Ejner og Lars Christoffersen Kildegårdsvej 1 Svindinge 5853 Ørbæk

Indledning. Kildegård I/S v. Ejner og Lars Christoffersen Kildegårdsvej 1 Svindinge 5853 Ørbæk Kildegård I/S v. Ejner og Lars Christoffersen Kildegårdsvej 1 Svindinge 5853 Ørbæk Teknik- og Miljøafdelingen Rådhuset Torvet 1 5800 Nyborg Tlf. 6333 7000 Fax. 6333 7001 kommune@nyborg.dk www.nyborg.dk

Læs mere

husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema

husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 12 Godkendelse Ansøgningsnummer 6338 Version 2 Dato 08-04-2009 Navn I/S Ny Odgaard v. Niels og Karl Georg Lyngs Adresse Torpvej 6, 7790 Thyholm Telefon 97878067

Læs mere

Forskrift for opbevaring af olie og kemikalier

Forskrift for opbevaring af olie og kemikalier Forskrift for opbevaring af olie og kemikalier -herunder råvarer, halvfabrikata, færdigvarer og affald Teknik og Miljø Hjørring Kommune Indledning Dette er en forskrift til dig, der opbevarer olie og kemikalier

Læs mere

Miljøgodkendelse. Revurdering af miljøgodkendelse, af 19. september 2013. For: Affald Plus, Næstved Forbrændingsanlæg Ved Fjorden 20

Miljøgodkendelse. Revurdering af miljøgodkendelse, af 19. september 2013. For: Affald Plus, Næstved Forbrændingsanlæg Ved Fjorden 20 Affald Plus, Næstved Forbrændingsanlæg Ved Fjorden 20 4700 Næstved Virksomheder J.nr. MST-1270-01677 Ref. MSCHU/ANBRI Den 17. august 2015 Miljøgodkendelse Tillæg til Revurdering af miljøgodkendelse, af

Læs mere

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Etablering af fjernvarmeforsyning i lokalplanområde 4-703 Forsker- og Videnpark 30. marts 2011 1/38 1 Indhold Afsnit 2: Stamoplysninger s. 3 Afsnit 3: Læsevejledning

Læs mere

Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By.

Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By. NOTAT Sagsnr.: 15-12874 Dokumentnr.: 94238/15 Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By. Lynggård Biogasanlæg har

Læs mere

Launis Fiskekonserves A/S og Nielsens Fiskeeksport A/S Industrivej Nord 2 og 6 9982 Ålbæk Att.: Ole Holm. Via mail: oh@nielsens-fiskeeksport.

Launis Fiskekonserves A/S og Nielsens Fiskeeksport A/S Industrivej Nord 2 og 6 9982 Ålbæk Att.: Ole Holm. Via mail: oh@nielsens-fiskeeksport. Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Launis Fiskekonserves A/S og Nielsens Fiskeeksport A/S Industrivej Nord 2 og 6 9982 Ålbæk Att.: Ole Holm Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk

Læs mere

Revurdering af miljøgodkendelse af 19. september 2013

Revurdering af miljøgodkendelse af 19. september 2013 Affald Plus, Næstved Forbrændingsanlæg Ved Fjorden 20 4700 Næstved Virksomheder J.nr. MST-1270-01748 Ref. MSCHU/ANBRI Den 21. oktober 2015 MILJØGODKENDELSE Tillæg til Revurdering af miljøgodkendelse af

Læs mere

Brugeren af udskillere og sandfang er ansvarlig for, at der ikke sker uhensigtsmæssige udledninger.

Brugeren af udskillere og sandfang er ansvarlig for, at der ikke sker uhensigtsmæssige udledninger. Januar 2014 1 Formålet med denne vejledning er at sikre, at olie- og benzinudskillere (herefter udskiller) samt sandfang IKKE giver anledning til forurening af jord og grundvand, tilstopning eller tæring

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00630 Ref. jeppj/tiska Den 27. november 2014

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00630 Ref. jeppj/tiska Den 27. november 2014 Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-00630 Ref. jeppj/tiska Den 27. november 2014 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse Novo Nordisk A/S CVR nummer 24256790

Læs mere

Erhverv J.nr. MST-12412-00073 Ref. lisvi Den 22. september 2015. Notat om foreslåede ændringer i forhold til den gældende husdyrgødningsbekendtgørelse

Erhverv J.nr. MST-12412-00073 Ref. lisvi Den 22. september 2015. Notat om foreslåede ændringer i forhold til den gældende husdyrgødningsbekendtgørelse Erhverv J.nr. MST-12412-00073 Ref. lisvi Den 22. september 2015 Notat om foreslåede ændringer i forhold til den gældende husdyrgødningsbekendtgørelse Bekendtgørelsesudkastet indeholder følgende nye elementer:

Læs mere

Træpillefyr M. April 2012. www.biovarme.dk

Træpillefyr M. April 2012. www.biovarme.dk Træpillefyr M April 2012 www.biovarme.dk Træpillefyr M Gør en forskel for miljøet Nemt at installere og betjene Med en virkningsgrad helt i top er Automatisk optænding og modulerende drift DENVIRO træpillefyr

Læs mere

Anmeldeskema. Selve neddelingen vil forgå på et mindre areal med adressen Løhdesvej 6D, men hele virksomheden hænger sammen.

Anmeldeskema. Selve neddelingen vil forgå på et mindre areal med adressen Løhdesvej 6D, men hele virksomheden hænger sammen. Anmeldeskema Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse (kan vedlægges) Miljøgodkendelse af biaktivitet på virksomheden STEA A/S til neddeling af udtjente træpaller. Navn, adresse, telefonnr. og e-mail

Læs mere

Den 11. februar 2014. Tillæg til miljøtilladelse af minkproduktion på Ringemarken 36, 5450 Otterup. Ændring af vilkår omkring miljøteknologi

Den 11. februar 2014. Tillæg til miljøtilladelse af minkproduktion på Ringemarken 36, 5450 Otterup. Ændring af vilkår omkring miljøteknologi Tillæg til miljøtilladelse af minkproduktion på Ringemarken 36, 5450 Otterup Ændring af vilkår omkring miljøteknologi CVR. Nr. 29525757 Den 11. februar 2014 RÅDHUSPLADSEN 2 5450 OTTERUP TELEFON 6482 8282

Læs mere

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Læsevejledning Offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentligt indvirkning på miljøet,

Læs mere

I det følgende gennemgås de væsentligste kommentarer, der er grupperet i forhold til de ovennævnte punkter og Miljøstyrelsens bemærkninger hertil.

I det følgende gennemgås de væsentligste kommentarer, der er grupperet i forhold til de ovennævnte punkter og Miljøstyrelsens bemærkninger hertil. J.nr. MST-1240-00710 Bilag til høringsnotat om: Ændring af bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål Høringssvarene har berørt følgende punkter: 1. Generelle bemærkninger 2. Sondringen

Læs mere

Bioselskabet ApS, Foersom

Bioselskabet ApS, Foersom PlanAction Aps Danmarksvej 8 DK 8660 Skanderborg Tel.: +45 4030 1420 www.planaction.dk Lars Baadstorp Tel.: +45 2943 7445 lars.baadstorp@planaction.dk Bioselskabet ApS, Foersom 6. juli 2016 Kort projektbeskrivelse

Læs mere

RÅDGIVNING TIL GARTNERIERHVERVET. Bekendtgørelse om påfyldning og vask af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler

RÅDGIVNING TIL GARTNERIERHVERVET. Bekendtgørelse om påfyldning og vask af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler Bekendtgørelse om påfyldning og vask af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler Bekendtgørelsen betyder, at Påfyldning af plantebeskyttelsesmidler kun må ske på det areal, der skal sprøjtes

Læs mere

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget

Teknik- og Miljøudvalget Teknik- og Miljøudvalget Referat Dato 07. januar 2014 Mødetidspunkt 14:00 Sluttidspunkt 15:15 Sted Medlemmer Fraværende Lokale 1, Vordingborg Rådhus Thomas Christfort, Poul A. Larsen, Asger Diness Andersen,

Læs mere

Screening efter VVM-reglerne Opførsel af solfangeranlæg i tilknytning til Voerså Kraftvarmeværk a.m.b.a. Frederikshavn Kommune

Screening efter VVM-reglerne Opførsel af solfangeranlæg i tilknytning til Voerså Kraftvarmeværk a.m.b.a. Frederikshavn Kommune Dato: 7. marts 2016 Screening efter VVM-reglerne Opførsel af solfangeranlæg i tilknytning til Voerså Kraftvarmeværk a.m.b.a. VVM Myndighed Basis oplysninger Frederikshavn Kommune Tekst Projekt beskrivelse

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [ VVM Myndighed Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre I forbindelse med omlægningenunder Gentofte Sportspark

Læs mere

HØRING AF OFFENTLIGHED OG BERØRTE MYNDIGHEDER

HØRING AF OFFENTLIGHED OG BERØRTE MYNDIGHEDER IDÉOPLÆG HØRING AF OFFENTLIGHED OG BERØRTE MYNDIGHEDER EMNER, DER SKAL BELYSES I MILJØKONSEKVENSRAPPORTEN FOR UDBYGNING AF SOLRØD BIOGAS Solrød Biogas A/S Åmarken 6, 4623 Lille Skensved Side 2 af 5 Januar

Læs mere

Anbefaling: Spildevandsslam på produktionsjord

Anbefaling: Spildevandsslam på produktionsjord Punkt 5. Anbefaling: Spildevandsslam på produktionsjord 2014-13990 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at byrådet godkender, at KKR Nordjylland svares som anført i forslag til svar til KKR Nordjylland,

Læs mere

www.lemvigbiogas.com Hoveddata: Blandetank 1.100 m 3 2 x forlager á 1.060 m 3 Behandlet i 2010: 190.520 t/år Max kapacitet: 248.000 t/år RT4, 53 C, 7.100 m 3 Biogaspumpeledning til Lemvig by 1.200 m 3

Læs mere

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Struer Kommune

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Struer Kommune 27. november 2013 Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Struer Kommune Indsendt af gårdejer Hans Michaelsen, Kalkværksvej 7, 7790 Thyholm Tage Kristensen, Havrelandsvej 9, 7790 Thyholm På lokaliteten

Læs mere

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner BEK nr 1450 af 20/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52100-00022 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

TILSYNSPLAN FOR INDUSTRI 2013

TILSYNSPLAN FOR INDUSTRI 2013 TILSYNSPLAN FOR INDUSTRI 2013 I maj 2013 er en ny tilsynsbekendtgørelse trådt i kraft med krav om, at alle kommuner skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn med virksomheder herunder landbrug. Tilsynsplanen

Læs mere

Lokalplan nr. 107 SUNDSØRE KOMMUNE. - Thise Mejeri. Oktober 2005

Lokalplan nr. 107 SUNDSØRE KOMMUNE. - Thise Mejeri. Oktober 2005 Lokalplan nr. 107 - Thise Mejeri Oktober 2005 SUNDSØRE KOMMUNE Lokalplan nr. 107 - Thise Mejeri Indhold Lokalplanens baggrund...side 3 Lokalplanområdet...side 4 Lokalplanens indhold...side 4 Lokalplanens

Læs mere

Derfor har Jammerbugt kommune udarbejdet en VVM-screening i overensstemmelse med bekendtgørelsens bilag 3.

Derfor har Jammerbugt kommune udarbejdet en VVM-screening i overensstemmelse med bekendtgørelsens bilag 3. JAMMERBUGT FORSYNING Lundbakvej 5 9490 Pandrup Plan Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Iben Hammeleff Direkte 7257 7323 ibh@jammerbugt.dk 26-11-2013

Læs mere

Til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-Skjern Kommune

Til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-Skjern Kommune Tillæg nr. 37 Til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-Skjern Kommune Retningslinjer og rammer for område til teknisk formål (biogasanlæg) øst for Spjald, Ringkøbing-Skjern Kommune. Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs mere

Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A

Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A Side 1 af 7 Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A Projektforslag for etablering af solfangeranlæg. Juli 2012 Formål. På vegne af bygherren, Mou Kraftvarmeværk, fremsender Tjæreborg Industri et projektforslag for

Læs mere

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

Behandling af indkomne bemærkninger fra debatfasen for Videbæk Biogas A/S i perioden den 23. oktober til den 6. november 2015.

Behandling af indkomne bemærkninger fra debatfasen for Videbæk Biogas A/S i perioden den 23. oktober til den 6. november 2015. Nr. Indsigelser fra: Indsigelsens indhold: Forvaltningens bemærkninger 1 Ribe Stift 1) Det afklares, hvor høje skorsten og ventilationsafkast forventes af blive. Højden afhænger af bygningernes størrelse,

Læs mere

Forslag til forskrift vedrørende varelevering til detailhandel i Hvidovre Kommune 410103

Forslag til forskrift vedrørende varelevering til detailhandel i Hvidovre Kommune 410103 Pkt.nr. 5 Forslag til forskrift vedrørende varelevering til detailhandel i Hvidovre Kommune 410103 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget 1. at de ændringer til forskriftens

Læs mere

BioVækst - Aikan Technology. Teknologichef Morten Brøgger Kristensen mb@solum.com

BioVækst - Aikan Technology. Teknologichef Morten Brøgger Kristensen mb@solum.com BioVækst - Aikan Technology Teknologichef Morten Brøgger Kristensen mb@solum.com Aikan karakteristika: Designet til stabil og fleksibel affaldsbehandling Anvendt til at opnå stort udbytte af kildesorteret

Læs mere

Beholder (tidligere gyllebeholder) til opbevaring af slam fra spildevandsanlæg. FMT A/S, Hammerholt Erhvervspark 32, 3400 Hillerød

Beholder (tidligere gyllebeholder) til opbevaring af slam fra spildevandsanlæg. FMT A/S, Hammerholt Erhvervspark 32, 3400 Hillerød Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Skema til brug for screening (VVM-pligt) Kalundborg Kommune Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnr.

Læs mere

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Hvorfor skal vi have biogasanlæg? Med Folketingets vedtagelse af Grøn Vækst er det besluttet at

Læs mere

Ændringen omfatter krav til målemetode og måleomfang ved præstationskontrol. Emissionsgrænser er uændrede.

Ændringen omfatter krav til målemetode og måleomfang ved præstationskontrol. Emissionsgrænser er uændrede. Chr. Hansen A/S Søndre Ringvej 22 4000 Roskilde Att. Lars Stern, dklrs@chr-hansen.com Virksomheder J.nr. MST-1272-01420 Ref. SOJEN/JEPPJ Den 27. marts 2015 Påbud om ændring af påbud om emissionsvilkår

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 11. september 2015 CVR-nummer 32091008 P-nummer 1015185208 Virksomhed A/S Inventarsnedkeriet Adresse Rudolfgårdsvej

Læs mere

Udskiftning af asfaltværk i Undløse indkaldelse af idéer og forslag

Udskiftning af asfaltværk i Undløse indkaldelse af idéer og forslag HOLBÆK KOMMUNE Udskiftning af asfaltværk i Undløse indkaldelse af idéer og forslag VVM-redegørelse for Colas Danmark A/S, asfaltværk i Undløse Dato: 27. august 2015 Sagsb.: Jørgen Sandal Møller Sagsnr.:

Læs mere