LAD ELEVERNE BLIVE SKRIVERE FRA FØRSTE DAG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LAD ELEVERNE BLIVE SKRIVERE FRA FØRSTE DAG"

Transkript

1 AF DORTE SOFIE MØRK EMUS Lærer på Hanebjerg Skole i Nordsjælland og uddannet på Forfatterskolen for Børne - litteratur. Hun er bl.a. forfatter til letlæste bøger i ungdomsserien TEENZ. Dorte Sofie Mørk Emus Vejs Ende 1, 3450 Allerød. Tlf.: LAD ELEVERNE BLIVE SKRIVERE FRA FØRSTE DAG At læse og skrive består af komplekse processer. Det drejer sig ikke kun om at kombinere bogstav og lyd, men også om at bruge erfaringer, indlevelse, sprog og logisk tænkning, for at teksterne kan få mening. Vi har afprøvet materialet Stjerneskud i folkeskolen, og artiklen er skrevet på baggrund af vores erfaringer med det. Hovedvægten i materialet Stjerneskud ligger på den skriftlige fremstilling, men hensigten har været at integrere læsning, skrivning og stavning. Det værdifulde samspil mellem disse kan nemlig gå tabt eller få mindre effekt, hvis de skilles ad i undervisningen. Læsning og skriftlig fremstilling, herunder stavning, hænger nemlig sammen og udvikler og støtter hinanden. Nyere forskning (Frith, 1980, 1985; Frost, 2002, 2003; Liberg, 1997) peger på, at tidlig skrivning understøtter læseindlæringen. Ved at skrive udvikles og styrkes elevernes kendskab til bogstaverne, hvilket giver bedre forudsætninger for at læse. Gennem læs - ningen møder eleverne ordbilleder, tegnsætning og sætningskonstruktioner, der senere kan anvendes i skrivningen. Og ved at læse møder eleverne også forskellige genrer, hvis spilleregler afprøves, når der skrives i dem. Det at skrive kræver mange delfærdigheder. Man skal have sproglige færdigheder på mange niveauer lige fra bogstavkendskab, over viden om sætningsopbygning til indholdsforståelse og genrekendskab. Men i den proces, hvor eleven tilegner sig og udvikler de forskellige færdigheder, er motivationen til og glæden ved at skrive den absolut vigtigste drivkraft. Det drejer sig derfor om at skabe inspiration og de bedst mulige rammer for, at en sådan skriveudvikling kan finde sted. Nogle af de faktorer, der spiller ind herpå, vil vi komme ind på i det følgende. Børneskrivning I dag er det mere og mere almindeligt, at skrivedelen inddrages allerede fra børnehaveklassen. Når eleven har opdaget, at man med bogstaver kan skrive det, man siger, og at det kan læses af andre, vil skriveudviklingen gå hurtigt. Specielt hvis eleven får lov til at eksperimentere på egen hånd inden for velkendte rammer og uden krav til korrekt retskrivning. Denne form for skrivning kalder vi børneskrivning. I børneskrivning er der ikke noget, der hedder rigtigt eller forkert. Rettelser fra de voksne kan være ødelæggende for barnets opfattelse af sig selv som skriver, så hvis forældrene bliver frustrerede over, at barnet ikke staver korrekt, er det vigtigt at påpege, at det er barnet, der er eksperten, når vi snakker børneskrivning. Børneskrivning anerkender barnets aktuelle staveniveau og gør det lovligt for barnet at stave ordene, som de høres. Historierne blomstrer, når børn tør stole på deres egne færdigheder og får lov til bare at skrive løs. De skal tages alvorligt i det stykke arbejde, de skaber, når de sætter sig ned og formulerer sig på skrift. Spør ger elever, hvordan man skriver et ord, kan man svare: Prøv at sige ordet, og lyt til det. Skriv så de lyde, du kan høre, og brug de bogstaver, du kender. Netop ved at forsøge sig frem får eleven de bedste forudsætninger for at lære at skrive, og i denne proces vil eleven kunne opdage og lære meget om fonemer og ords opbygning. De følgende to tekster er eksempler på, hvordan skrivningen under ovennævnte forhold kan udvikle sig hos en elev over en periode på ca. fire måneder. Teksterne er skrevet af en pige, der begyndte i skolen på sin seks-års fødselsdag i en aldersblandet klasse, 20 LÆSEPÆDAGOGEN NR. 3/2012

2 AF GRETE WIEMANN BORREGAARD Lærer, cand.pæd. og uddannet på Forfatterskolen for Børnelitteratur. Hun har udgivet flere skøn- og faglitterære titler. Forfatter til skrive-stave-materialet Stjerneskud, der henvender sig til klasse. Grete Wiemann Borregaard Peder Skrams Gade 15, 2., 1054 København K. Tlf.: hvor børneskrivningen indgår som en fast tilbagevendende aktivitet. Det er væsentligt for elevernes skrivelyst, at de har noget at skrive om, så børnene får altid nogle konkrete rammer for historien og går derefter i gang med skrivearbejdet, individuelt eller sammen to og to. Den første tekst viser, hvad pigen var i stand til at skrive ca. 14 dage efter skolestarten. Oplægget her handlede om halloween, og efter en fælles snak i klassen om de traditioner, der er forbundet med denne dag, gik hun i gang. For børn i begynderundervisningen gælder, at de med fordel kan opfordres til at indlede med at tegne deres historie. Tegningen kan nemlig være med til at fastholde indholdet og kan ligeledes være en hjælp til efterfølgende at huske, hvad der blev skrevet. Pigen her har tegnet en edderkop i sit spind og har skrevet den tilhørende tekst: Da børn i starten ofte kun skriver forlyden i ordene, vil det give god mening, hvis pigens historie lyder noget i retning af: Den fæle edderkop kravler (forudsat at barnet har byttet om på bogstaverne G og K, der lydmæssigt ligger tæt på hinanden.) I hendes hæfte kan man følge skriveudviklingen, og hendes spæde forsøg på at fortælle historier bliver uge for uge til kvalificerede bud på stavning af ord i sætningssammenhænge. Fire måneder senere skriver hun efter at have hørt fortællingen om Noas ark følgende: Pigen har her skrevet bogstaverne DFEG. Da hun bliver spurgt, hvad hun har skrevet, læser hun:»den farlige edderkop kravler«. I starten skriver børn ofte kun forlyden i ordene, men pigen er ikke i tvivl om, hvad der skal stå, bl.a. fordi tegningen hjælper hende med at fastholde historien, som den var tænkt. Der står:»skib med dyr og mennesker. Der skulle være en han og en hun. Det regnede i fyrre dage. Manden hed Noa.«Her har hun allerede fået godt styr på, at der oftest er flere lyde i et ord, og hun viser, at sætninger er opbygget af ord, og at hvert ord skal indeholde en vokal. Hun ved, at vokalen e kan have flere lyde, og hun LÆSEPÆDAGOGEN NR. 3/

3 bruger denne viden aktivt, når hun skriver. På bare fire måneder er hun nået så langt i sin skriveudvikling, at vi som læsere ikke er i tvivl om, hvad hun vil fortælle. Elever, der frit får lov til at udforske skrivekunsten, er ikke bundet af bevidstheden om, hvorvidt ord, de skriver, er svære eller ej. De udtrykker sig på papir eller computer om noget, de er optaget af i øjeblikket, uden tanke for at enkelte af ordene traditionelt anses for at være vanskelige for en nybegynder. Nogle gange kan de kun høre en enkelt lyd, og så er det det bogstav, de skriver, hvilket også ses i den første tekst om edderkoppen. Andre gange kan de høre mange lyde og forsøger at huske dem alle, selv om det kan være svært. At læse og skrive består af kom - plek se processer. Det drejer sig ikke kun om at kombinere bogstav og lyd, men også om at bruge erfa - ringer, indlevelse, sprog og logisk tænkning, for at teksterne kan få mening. Et skriftsprogsstimulerende miljø skal være trygt for at kunne stimulere elevernes lyst til at udtrykke sig. Der skal på en og samme tid være faste rammer og frihed. Faste rammer betyder, at eleverne forstår, at det forventes af dem, at de skriver de lyde, de hø - rer, men også ved, at de præsenteres for velkendte genrer at skrive i. Frihed ved at den enkelte elev egenhændigt vurderer, hvilke bogstaver der skal skrives, hvilke sætningskonstruktioner der skal bruges, og om der skal benyttes tegnsætning eller ej. Netop sådanne betingelser skaber de bedste forudsætninger for, at eleverne kan gå på opdagelse i sproget, gennemskue den alfabetiske kode og på længere sigt tilegne sig et bredt genrekendskab. Genrer Når tekster har nogle fælles træk i måden, de fremstår på, tilhører de samme genre. Man kan udtrykke det sådan, at genrebegrebet udgør det»lim«, der binder tekstens overordnede og underordnede niveauer sammen til en funktionel helhed (dette billede bruges i Mailand, 2007). Kendskab og forventninger til genrer opbygges gennem hele livet og starter tidligt. Når det lille barn lytter til fortællinger, deltager i samtaler, ser film og fjernsyn, skabes genreforventninger. Genreforventninger kan spores i barnets eget sprog, når det fortæller, og i barnets reaktion, når det hører eller ser en tekst. Når barnet begynder at læse og skrive, udbygges disse teksttypeforestillinger. Efterhånden som børn møder flere og flere teksttyper, øges deres fornemmelse for forskellene mellem genrerne. Denne forståelse af genreforskelle og karakteristiske genre - træk ligger for en del som implicit viden hos eleverne. Den kan så trækkes frem og gøres eksplicit og fælles fx gennem samtalen i klassen. Genrer giver et mønster for at tolke en tekst. De giver hjælp til at finde sammenhæng og mening i en tekst, og en sådan sammenhæng og mening skabes ved, at vi genkender teksten som et eventyr, et digt, en avisartikel el.lign. Genren giver os»råd«om, hvordan vi skal læse teksten, og er en slags fortolkningsramme eller fortolkningsbrille, der hjælper os til at forstå teksten som helhed. Men genrer er kulturbestemte, og kundskab herom er derfor ikke medfødt. Den etableres ved, at vi socialiseres ind i et sprogligt og kulturelt fællesskab. Derfor er genrearbejde vigtigt i al sproglig opdragelse. Uden genrekundskab bevidst eller ubevidst kan de tekster, vi er omgivet af, blive uforståelige. Hvis man har kulturelle rødder i et ikke-vestligt land, er det langtfra sikkert, at ens genreberedskab er det samme som hos børn med dansk som modersmål. En af årsagerne til, at tosprogede børn statistisk set har ringere præstationer i det danske skolevæsen, kan findes i elevernes anderledes kulturkontekst, og det er derfor specielt vigtigt at lægge vægt på genreundervisning, når det gælder nydanske børn. I talesprog og skriftsprog dominerer forskellige genrer. Mens fx rim og gåder fortrinsvis tilhører tale - sproget, er den logisk argumenterende tekst skrift- 22 LÆSEPÆDAGOGEN NR. 3/2012

4 sproglig. Fortællingen og beretningen er centrale genrer inden for både mundtlig og skriftlig sprogbrug, og vi kan derfor se på dem som vigtige brobyggere mellem talt og skrevet sprog. En vigtig forskel mellem mundtlige og skriftlige tekster er måden, de er struktureret på. I en mundtlig sammenhængende tekst er stoffet ofte ordnet efter tid. Fx er fortællingen, der oprindelig kun var en mundtlig genre, kendetegnet ved, at den netop har en handling, der spænder over tid. I en mundtlig kultur vil erfaringer, værdier, love og leveregler ofte være udformet som fortællinger eller tekster med fortællepræg, fx bibelske lignelser. Det har oplagt sammenhæng med, at det er lettere at huske den slags tekster. Typiske skriftlige tekster er ofte ordnet på en anden måde end efter tid, og de mangler de lydlige kendetegn, fx rim og fast rytme, der gør dem lette at huske. På samme måde som genrer giver hjælp til fortolkning af tekster, giver de os også hjælp og rammer for at skrive tekster.»at skrive uden genrebevidsthed er som at køre bil uden at vide, hvor turen går hen. Det kan godt være, at man er heldig at ende der, hvor man gerne vil være, men risikoen for det modsatte er høj ikke mindst, når det gælder de elever, som har ringe eller ingen genreviden hjemmefra.«(mailand, 2007). Det at lære at skrive og læse indebærer bl.a., at man skal lære at beherske nye genrer. Meget tyder på, at bevægelsen fra»talesprogsland«til»skriftsprogsland«lettes ved, at eleverne i begynderskrivefasen beskæftiger sig med kendte genrer, så de ikke skal bruge energi på at sætte sig ind i nye genrers spilleregler. Eleverne befinder sig i forvejen på et niveau, hvor der kræves stor koncentration for at kunne omsætte lyd til bogstaver, så hvis de på samme tid skal forholde sig til ukendte genrer, vil det hæmme deres skriveudvikling. Denne tankegang er der taget højde for i det materiale, vi har afprøvet. I hæftet til 1. klasse møder eleverne kun kendte genrer som fx fortællinger, huskesedler og breve, men efterhånden som der kommer gang i den selvstændige læsning og skrivning, præsenteres eleverne for nye tekstformer og gøres bevidste om kendte genrers spilleregler. Det kan bl.a. være i form af handlingsbroen eller andre lignende modeller. Ved at skrive i forskellige genrer afprøves spillereglerne for disse, og eleverne får gradvist en bedre forståelse for de tekster, de senere læser. Så det går begge veje: Gode modeller for skrivning af tekster får man bl.a. gennem læsning og indsigt i, hvorledes tekster læses, får man bl.a. ved at skrive selv. Begge dele giver teksterfaringer, der kvalificerer hinanden. Det følgende er eksempler på, hvordan der ud fra sådanne modeller allerede i indskolingen kan arbejdes med digte og rim. På første side i opgaven (findes i Stjerneskud 1) skal eleverne finde ord, der rimer. De får den sidste del af ordet foræret og skal selv lave syntesen med forskellige konsonanter. De ord, der dannes, kan så bruges som ordbank til inspiration i de digte og talrim, der efterfølgende skal skrives. Efter en kort gennemgang af opgaven i den konkrete undervisningssituation gik eleverne i gang med at sætte bogstaverne sammen, og det gav mange gode diskussioner om, hvorvidt ord var»rigtige«ord eller»vrøvleord«. Processen med talrimene udviklede sig hurtigt til en dyst om, hvem der kunne finde på de sjoveste og mest raffinerede bud, og børnene lod sig i høj grad inspirere af hinanden. I mange tilfælde kan det støtte skriveproces og fantasi, hvis der er bestemte rammer for det, der skal skrives. At skrive helt frit er ofte vanskeligere end at LÆSEPÆDAGOGEN NR. 3/

5 skrive ud fra et par forud fastlagte krav til teksten. Dog er det vigtigt at skabe afveksling mellem meget bundne og mindre bundne opgaver under hensyntagen til den enkeltes forudsætninger. Nogle elever har brug for modeltekster for at kunne skrive, mens andre kan klare sig uden. Generelt for de genrer, vi har afprøvet, gælder, at aktiviteterne, der lægges op til, er så afgrænsede, at de i de fleste tilfælde kan afsluttes inden for en lektion. Specielt i 1. og 2. klasse bruger eleverne mange ressourcer på at overføre det talte sprogs lyde til skriftsprogets bogstaver, og derfor bør de ikke udfordres med lange skriveforløb. Det kan i begynderundervisningen være en svær opgave for elever at strukturere en tekst: at skrive indledning, handling og afslutning. Hvis man som lærer hjælper med denne struktur, frigøres der energi hos eleverne, energi der i stedet kan bruges i skriveprocessen. Et eksempel herpå kan være et oplæg til eventyrskrivning (findes i Stjerneskud 1), som en gruppe elever fra 2. klasse har arbejdet med. De skulle først vælge én hovedperson blandt fire mulige illustrationer og farvelægge denne. Herefter skulle de vælge ét sted blandt fire, hvor eventyret skulle foregå, én handling blandt fire og én hjælper blandt fire mulige. Til sidst skulle eleverne selv finde på og tegne en slutning på eventyret. Som det ses i det udvalgte eksempel, har eleven på den baggrund skrevet et eventyr, der overholder de præmisser, der var fastlagt i opgaven, og derudover lavet en kobling til et eventyr, han kendte på forhånd, nemlig»fyrtøjet«. Eleverne får via opgavesiderne hjælp til at skrive et eventyr. Denne opgave fangede alle eleverne uden undtagelse. De syntes, det var en sjov måde at arbejde med en eventyrtekst på, og de forskellige muligheder for at vælge blandt også atypiske eventyraktører resulterede Historierne blomstrer, når børn tør stole på deres egne færdigheder og får lov til bare at skrive løs. De skal tages alvorligt i det stykke arbejde, de skaber, når de sætter sig ned og formulerer sig på skrift. Drengen her har skrevet et eventyr på baggrund af sit valg af hovedperson, sted, handling og hjælper. 24 LÆSEPÆDAGOGEN NR. 3/2012

6 i sjove og fantasifulde tekster. Hvem ville fx umiddelbart tænke en gammel mand med rollator ind som en hjælper i et eventyr? Gode modeller for skrivning af tekster får man bl.a. gennem læsning og indsigt i, hvorledes tekster læses, får man bl.a. ved at skrive selv. Begge dele giver teksterfaringer, der kvalificerer hinanden. En lille krølle Som beskrevet i denne artikel støtter læsning og skriv ning forskellige sider af skriftsprogstilegnelsen i begynderundervisningen. Begge færdigheder kræver rigeligt med undervisningstid, for man bliver kun god til at læse og skrive ved at gøre det. I de senere år har der været meget fokus på læsning og på, at eleverne helst skal læse hver dag. Heri er de fleste lærere nok enige, men hvor mange sætter samme mål for skrivningen? Arbejdet med børneskrivningen er derfor meget centralt, for her er det eleven, der er eksperten, og i børneskrivningen får eleven utallige muligheder for at udtrykke sig. Det materiale, vi i det foregående har trukket linjer til, integrerer læsning og skrivning (herunder stavning), og det har fokus på, at eleven skal have skrivefærdigheder, genrer at skrive i, noget at skrive om og nogen at skrive til. Hvis man som At skrive helt frit er ofte vanske - ligere end at skrive ud fra et par forud fastlagte krav til teksten. lærer tænker disse grundpiller ind i den daglige undervisning, giver man eleverne et godt udgangspunkt for det videre arbejde med de mange tekster, der ligger og venter på at komme ud i verden. REFERENCER Borregaard, Grete W. (2012). Stjerneskud. Materialet består af elevhæfter til klasse samt lærervejledning og supplerende materiale til arbejde med bogstaver og sætninger. Læs mere herom på dansklf.dk/bøger. Frith, Uta (1980). Cognitive processes in spelling. London: Academic Press Inc. Frith, Uta (1985). Beneath the surface of developmental dyslexia. I: K. Patterson, J.C. Marshall & M. Coltheart (red.), Surface dyslexia Neuropsychological and cognitive studies of phonological reading. London: Lawrence Erlbaum. Frost, Jørgen (2002). Selvforstærkende strategier hos begynderlæseren. Dansk Psykologisk Forlag. Frost, Jørgen (2003). Principper for god læseundervisning. Dansk Psykologisk Forlag. Høigård, Anne (2006). Barns språkutvikling. Muntlig og skriftlig. Oslo: Universitetsforlaget. Korsgaard, Klara, Vitger, Monique & Hannibal, Sara (2010). Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. København: Dansklærerforeningens Forlag. Liberg, Caroline (1997). Sådan lærer børn at læse og skrive. København: Gyldendal. Mailand, Mette Kirk (2007). Genreskrivning i skolen. København: Gyldendal. Redaktion: Sigrid Madsbjerg LÆSEPÆDAGOGEN NR. 3/

Tekstarbejde i skolestarten

Tekstarbejde i skolestarten Tekstarbejde i skolestarten CFU Odense Mandag d. 23. september 2013 v/ Læringskonsulent Dorte Kamstrup Antvorskov Skole, Slagelse 2 Genreskrivning i indskolingen Eleverne skal, også før de behersker den

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Workshop 5 Arbejde med læse- og skriveudvikling i indskolingen ideer til praksis v. Dorte Reuther og Sigrid Madsbjerg Bornholm Hvordan udvikles literacykompetencer i dagtilbud uden

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Indledning Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen

Læs mere

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TAL MED DIT BARN Et godt talesprog og et solidt kendskab til ords betydning er en vigtig forudsætning for at lære at læse. Når man foretager sig en

Læs mere

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning:

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning: Hvad er en læsehandleplan for os her på På har vi en læsehandleplan for at have et fælles sprog, når vi taler læsning. Heraf følger naturligt at læsning foregår i alle fag. Læsehandleplanen er desuden

Læs mere

Skrædder i Helvede 2. Undervisningsforløb til indskolingen. Udarbejdet af Dorte Sofie Mørk Emus

Skrædder i Helvede 2. Undervisningsforløb til indskolingen. Udarbejdet af Dorte Sofie Mørk Emus FORLAG Skrædder i Helvede 2 Undervisningsforløb til indskolingen. Udarbejdet af Dorte Sofie Mørk Emus Introduktion Antologien Skrædder i Helvede - Antologi til børn med billeder og korte tekster er blevet

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for temaet omkring Børnehaveklassen Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for ØRNEGRUPPEN, dansk 2010-2011 Udarbejdet af Jane Kinnberg og Mark Chapman, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33, 34, 35 ISPIGEN. Bruge talesproget

Læs mere

Snak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem.

Snak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem. 12 Husk! Giv barnet tid og lyt, lyt, lyt. Har du ikke tid, så vær ærlig og sig det, i stedet for at være fraværende og lytte med et halvt øre. Juni 2012 Hold pauser, så barnet kan svare. At give sprog

Læs mere

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

At lære at læse er et fælles ansvar!

At lære at læse er et fælles ansvar! Bilag 1 LÆSE- SKRIVE PARAT -GIV DIT BARN EN GOD SKOLESTART At lære at læse er et fælles ansvar! Til forældrene i indskolingen. Giv dit barn en god start -at læse Det er i skolen barnet skal have sin læse-

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Læseudviklingens 12 trin

Læseudviklingens 12 trin Læseudviklingens 12 trin Læseudviklingens 12 trin 1. Kan selv finde sit navn blandt mange. Fx på garderoben i børnehaven. Kan også selv skrive sit navn. Typisk med store bogstaver. Det betyder ikke noget

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Årsplan dansk 1. klasse 2015/2016

Årsplan dansk 1. klasse 2015/2016 Årsplan dansk 1. klasse 2015/2016 Fokuspunkter i 1. klasse: Hovedvægten lægges på arbejdet med læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation. Den enkelte elev og eleverne i fællesskab arbejder med

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse, arbejder vi med følgende: Indhold: Læsebog og arbejdsbog til Den første læsning

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse (dvs., at vi blot skal være undervejs ), arbejder vi med følgende: Indhold: Bogstavbogen

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for dansk i 1.kl. 2011-2012 Udarbejdet af Jane Kinnberg Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33,34,35 ROBOT emne. Vi indretter os. Lære bogstavernes lyde

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

IL - basisprøven i 1. klasse. Materialelisten er tænkt som et redskab til dansk og speciallæreren i 1. klasse.

IL - basisprøven i 1. klasse. Materialelisten er tænkt som et redskab til dansk og speciallæreren i 1. klasse. MATERIALELISTE IL - basisprøven i 1. klasse Materialelisten er tænkt som et redskab til dansk og speciallæreren i 1. klasse. Formålet med denne materialeliste er at give læreren ideer til supplerende opgaver,

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 3.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Mark Chapman, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 39 (29.- 30. Sept.) Ryste sammen TUR At børnene tlegner sig sociale

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Fælles mål: Store Claus og Lille Claus: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning,

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Ideer til danskaktiviteter

Ideer til danskaktiviteter Ideer til danskaktiviteter Der er beskrevet tre læseaktiviteter i faghæftet for dansk. 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst ( f.eks. læsebog) 3. Elevens læsning af ukendt tekst (f.eks.

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. 2015-2016

Årsplan for dansk i 2. 2015-2016 Årsplan for dansk i 2. 2015-2016 Formål: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling og kulturel identitet, der bygger på æstetisk og historisk

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål Årsplan 2015-2016 Dansk 2.klasse Mål Formålet med undervisningen i dansk er, at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig

Læs mere

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen? Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning, så dit barn bliver

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)

Læs mere

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. klasse 2014 15. Timer og fordeling: Undervisningen består af 9 lektioner fordelt over fem dage.

Årsplan for dansk i 2. klasse 2014 15. Timer og fordeling: Undervisningen består af 9 lektioner fordelt over fem dage. Årsplan for dansk i 2 klasse 2014 15 Timer og fordeling: Undervisningen består af 9 lektioner fordelt over fem dage Materialer: D dansk for 2 klasse, en, Læsebogen, minilæseforståelsen, Læs og forstå i

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Klar, parat, læsestart...

Klar, parat, læsestart... Klar, parat, læsestart... 1 SKOLEOMRÅDET Kom godt i gangmg... Nogle af de vigtigste færdigheder, vi skal lære i skolen, er at læse og stave. At kunne læse og skrive har stor betydning for alle ikke kun

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj Begynderlæsning på Hurup skole klæøzxcvbnmqwertyuiopåas Indskolingen dfghjklæøzxcvbnmqwertyuio påasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmq

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN.

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. Sociale mål: At hver elev oplever glæde og tryghed ved at gå på skolen. At eleverne for tryghed til lærerne og hinanden. At hver enkelt elev har mod på, og lyst til, at fortælle

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Årsplan dansk - 3. klasse

Årsplan dansk - 3. klasse M 13.08 20.08 27.08 03.09 Kunst Sommer- Læsekursus oplevelser 3.-4. O Norsk svensk Pennevenner F 10.09 17.09 24.09 01.10 8.10 Læsekursus Palle Faglig læsning Drenge- Pige emne 33 34 35 36 37 38 39 40 41

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for lærerteamet i 1. klasse Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv tekst]

Læs mere

Sociale mål for 2. klasse

Sociale mål for 2. klasse Sociale mål for 2. klasse 2015-16 Mål At udvikle et klassemiljø: Hvor der er plads til alle Hvor alle tør sige noget Hvor man taler pænt og positivt til hinanden Hvor alle passer på hinanden Hvor den enkelte

Læs mere

Dansk a rsplan 1. a rgang 2014/2015

Dansk a rsplan 1. a rgang 2014/2015 Dansk a rsplan 1. a rgang 2014/2015 Dansk på 1.årgang Lærer: MK Uge Fælles mål Læringsmål Materiale og aktiviteter Organisering Evaluering og opfølgning Uge 33-38 Hvad er målet med perioden? Klassen skal

Læs mere

Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt)

Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt) Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt) Fra div. grundbøger for 9.klasse, herunder Kanon Dansk i niende (incl. arbejdsbog) Lærerkopier Forfatterskab:

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få dejlige oplevelser

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

" Mål for læsning på Vinding Skole."

 Mål for læsning på Vinding Skole. Februar 1999. I forbindelse med " Skoleplanen for Vinding Skole 98/99 " blev det besluttet at udarbejde " Mål for læsning på Vinding Skole." En arbejdsgruppe bestående af Lauge Høj, Vibeke Kristensen og

Læs mere

Planlægning og træning

Planlægning og træning Processkrivning Planlægning og træning Undersøgelser har vist, at gode skribenter ikke kun bruger tid på at skrive. De planlægger, hvad de vil skrive, omskriver deres første udkast, går tilbage og finder

Læs mere

Læseplan for faget dansk som andetsprog basisundervisning

Læseplan for faget dansk som andetsprog basisundervisning Læseplan for faget dansk som andetsprog basisundervisning Indhold Indledning 3 Trinforløb for basisundervisning 4 Læsning 4 Skrivning 5 Lytning 6 Tale 7 It og medier 8 Innovation og entreprenørskab 9 Indledning

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse. ~ 2 ~ Læsefolder til forældrene i 3. og 4. klasse Kære forælder I 3. og 4. klasse er dit barn godt i gang med at læse og skrive. Barnets læsning vil i løbet af 3. og 4. klasse udvikle sig, så barnet læser

Læs mere

Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere