LAD ELEVERNE BLIVE SKRIVERE FRA FØRSTE DAG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LAD ELEVERNE BLIVE SKRIVERE FRA FØRSTE DAG"

Transkript

1 AF DORTE SOFIE MØRK EMUS Lærer på Hanebjerg Skole i Nordsjælland og uddannet på Forfatterskolen for Børne - litteratur. Hun er bl.a. forfatter til letlæste bøger i ungdomsserien TEENZ. Dorte Sofie Mørk Emus Vejs Ende 1, 3450 Allerød. Tlf.: LAD ELEVERNE BLIVE SKRIVERE FRA FØRSTE DAG At læse og skrive består af komplekse processer. Det drejer sig ikke kun om at kombinere bogstav og lyd, men også om at bruge erfaringer, indlevelse, sprog og logisk tænkning, for at teksterne kan få mening. Vi har afprøvet materialet Stjerneskud i folkeskolen, og artiklen er skrevet på baggrund af vores erfaringer med det. Hovedvægten i materialet Stjerneskud ligger på den skriftlige fremstilling, men hensigten har været at integrere læsning, skrivning og stavning. Det værdifulde samspil mellem disse kan nemlig gå tabt eller få mindre effekt, hvis de skilles ad i undervisningen. Læsning og skriftlig fremstilling, herunder stavning, hænger nemlig sammen og udvikler og støtter hinanden. Nyere forskning (Frith, 1980, 1985; Frost, 2002, 2003; Liberg, 1997) peger på, at tidlig skrivning understøtter læseindlæringen. Ved at skrive udvikles og styrkes elevernes kendskab til bogstaverne, hvilket giver bedre forudsætninger for at læse. Gennem læs - ningen møder eleverne ordbilleder, tegnsætning og sætningskonstruktioner, der senere kan anvendes i skrivningen. Og ved at læse møder eleverne også forskellige genrer, hvis spilleregler afprøves, når der skrives i dem. Det at skrive kræver mange delfærdigheder. Man skal have sproglige færdigheder på mange niveauer lige fra bogstavkendskab, over viden om sætningsopbygning til indholdsforståelse og genrekendskab. Men i den proces, hvor eleven tilegner sig og udvikler de forskellige færdigheder, er motivationen til og glæden ved at skrive den absolut vigtigste drivkraft. Det drejer sig derfor om at skabe inspiration og de bedst mulige rammer for, at en sådan skriveudvikling kan finde sted. Nogle af de faktorer, der spiller ind herpå, vil vi komme ind på i det følgende. Børneskrivning I dag er det mere og mere almindeligt, at skrivedelen inddrages allerede fra børnehaveklassen. Når eleven har opdaget, at man med bogstaver kan skrive det, man siger, og at det kan læses af andre, vil skriveudviklingen gå hurtigt. Specielt hvis eleven får lov til at eksperimentere på egen hånd inden for velkendte rammer og uden krav til korrekt retskrivning. Denne form for skrivning kalder vi børneskrivning. I børneskrivning er der ikke noget, der hedder rigtigt eller forkert. Rettelser fra de voksne kan være ødelæggende for barnets opfattelse af sig selv som skriver, så hvis forældrene bliver frustrerede over, at barnet ikke staver korrekt, er det vigtigt at påpege, at det er barnet, der er eksperten, når vi snakker børneskrivning. Børneskrivning anerkender barnets aktuelle staveniveau og gør det lovligt for barnet at stave ordene, som de høres. Historierne blomstrer, når børn tør stole på deres egne færdigheder og får lov til bare at skrive løs. De skal tages alvorligt i det stykke arbejde, de skaber, når de sætter sig ned og formulerer sig på skrift. Spør ger elever, hvordan man skriver et ord, kan man svare: Prøv at sige ordet, og lyt til det. Skriv så de lyde, du kan høre, og brug de bogstaver, du kender. Netop ved at forsøge sig frem får eleven de bedste forudsætninger for at lære at skrive, og i denne proces vil eleven kunne opdage og lære meget om fonemer og ords opbygning. De følgende to tekster er eksempler på, hvordan skrivningen under ovennævnte forhold kan udvikle sig hos en elev over en periode på ca. fire måneder. Teksterne er skrevet af en pige, der begyndte i skolen på sin seks-års fødselsdag i en aldersblandet klasse, 20 LÆSEPÆDAGOGEN NR. 3/2012

2 AF GRETE WIEMANN BORREGAARD Lærer, cand.pæd. og uddannet på Forfatterskolen for Børnelitteratur. Hun har udgivet flere skøn- og faglitterære titler. Forfatter til skrive-stave-materialet Stjerneskud, der henvender sig til klasse. Grete Wiemann Borregaard Peder Skrams Gade 15, 2., 1054 København K. Tlf.: hvor børneskrivningen indgår som en fast tilbagevendende aktivitet. Det er væsentligt for elevernes skrivelyst, at de har noget at skrive om, så børnene får altid nogle konkrete rammer for historien og går derefter i gang med skrivearbejdet, individuelt eller sammen to og to. Den første tekst viser, hvad pigen var i stand til at skrive ca. 14 dage efter skolestarten. Oplægget her handlede om halloween, og efter en fælles snak i klassen om de traditioner, der er forbundet med denne dag, gik hun i gang. For børn i begynderundervisningen gælder, at de med fordel kan opfordres til at indlede med at tegne deres historie. Tegningen kan nemlig være med til at fastholde indholdet og kan ligeledes være en hjælp til efterfølgende at huske, hvad der blev skrevet. Pigen her har tegnet en edderkop i sit spind og har skrevet den tilhørende tekst: Da børn i starten ofte kun skriver forlyden i ordene, vil det give god mening, hvis pigens historie lyder noget i retning af: Den fæle edderkop kravler (forudsat at barnet har byttet om på bogstaverne G og K, der lydmæssigt ligger tæt på hinanden.) I hendes hæfte kan man følge skriveudviklingen, og hendes spæde forsøg på at fortælle historier bliver uge for uge til kvalificerede bud på stavning af ord i sætningssammenhænge. Fire måneder senere skriver hun efter at have hørt fortællingen om Noas ark følgende: Pigen har her skrevet bogstaverne DFEG. Da hun bliver spurgt, hvad hun har skrevet, læser hun:»den farlige edderkop kravler«. I starten skriver børn ofte kun forlyden i ordene, men pigen er ikke i tvivl om, hvad der skal stå, bl.a. fordi tegningen hjælper hende med at fastholde historien, som den var tænkt. Der står:»skib med dyr og mennesker. Der skulle være en han og en hun. Det regnede i fyrre dage. Manden hed Noa.«Her har hun allerede fået godt styr på, at der oftest er flere lyde i et ord, og hun viser, at sætninger er opbygget af ord, og at hvert ord skal indeholde en vokal. Hun ved, at vokalen e kan have flere lyde, og hun LÆSEPÆDAGOGEN NR. 3/

3 bruger denne viden aktivt, når hun skriver. På bare fire måneder er hun nået så langt i sin skriveudvikling, at vi som læsere ikke er i tvivl om, hvad hun vil fortælle. Elever, der frit får lov til at udforske skrivekunsten, er ikke bundet af bevidstheden om, hvorvidt ord, de skriver, er svære eller ej. De udtrykker sig på papir eller computer om noget, de er optaget af i øjeblikket, uden tanke for at enkelte af ordene traditionelt anses for at være vanskelige for en nybegynder. Nogle gange kan de kun høre en enkelt lyd, og så er det det bogstav, de skriver, hvilket også ses i den første tekst om edderkoppen. Andre gange kan de høre mange lyde og forsøger at huske dem alle, selv om det kan være svært. At læse og skrive består af kom - plek se processer. Det drejer sig ikke kun om at kombinere bogstav og lyd, men også om at bruge erfa - ringer, indlevelse, sprog og logisk tænkning, for at teksterne kan få mening. Et skriftsprogsstimulerende miljø skal være trygt for at kunne stimulere elevernes lyst til at udtrykke sig. Der skal på en og samme tid være faste rammer og frihed. Faste rammer betyder, at eleverne forstår, at det forventes af dem, at de skriver de lyde, de hø - rer, men også ved, at de præsenteres for velkendte genrer at skrive i. Frihed ved at den enkelte elev egenhændigt vurderer, hvilke bogstaver der skal skrives, hvilke sætningskonstruktioner der skal bruges, og om der skal benyttes tegnsætning eller ej. Netop sådanne betingelser skaber de bedste forudsætninger for, at eleverne kan gå på opdagelse i sproget, gennemskue den alfabetiske kode og på længere sigt tilegne sig et bredt genrekendskab. Genrer Når tekster har nogle fælles træk i måden, de fremstår på, tilhører de samme genre. Man kan udtrykke det sådan, at genrebegrebet udgør det»lim«, der binder tekstens overordnede og underordnede niveauer sammen til en funktionel helhed (dette billede bruges i Mailand, 2007). Kendskab og forventninger til genrer opbygges gennem hele livet og starter tidligt. Når det lille barn lytter til fortællinger, deltager i samtaler, ser film og fjernsyn, skabes genreforventninger. Genreforventninger kan spores i barnets eget sprog, når det fortæller, og i barnets reaktion, når det hører eller ser en tekst. Når barnet begynder at læse og skrive, udbygges disse teksttypeforestillinger. Efterhånden som børn møder flere og flere teksttyper, øges deres fornemmelse for forskellene mellem genrerne. Denne forståelse af genreforskelle og karakteristiske genre - træk ligger for en del som implicit viden hos eleverne. Den kan så trækkes frem og gøres eksplicit og fælles fx gennem samtalen i klassen. Genrer giver et mønster for at tolke en tekst. De giver hjælp til at finde sammenhæng og mening i en tekst, og en sådan sammenhæng og mening skabes ved, at vi genkender teksten som et eventyr, et digt, en avisartikel el.lign. Genren giver os»råd«om, hvordan vi skal læse teksten, og er en slags fortolkningsramme eller fortolkningsbrille, der hjælper os til at forstå teksten som helhed. Men genrer er kulturbestemte, og kundskab herom er derfor ikke medfødt. Den etableres ved, at vi socialiseres ind i et sprogligt og kulturelt fællesskab. Derfor er genrearbejde vigtigt i al sproglig opdragelse. Uden genrekundskab bevidst eller ubevidst kan de tekster, vi er omgivet af, blive uforståelige. Hvis man har kulturelle rødder i et ikke-vestligt land, er det langtfra sikkert, at ens genreberedskab er det samme som hos børn med dansk som modersmål. En af årsagerne til, at tosprogede børn statistisk set har ringere præstationer i det danske skolevæsen, kan findes i elevernes anderledes kulturkontekst, og det er derfor specielt vigtigt at lægge vægt på genreundervisning, når det gælder nydanske børn. I talesprog og skriftsprog dominerer forskellige genrer. Mens fx rim og gåder fortrinsvis tilhører tale - sproget, er den logisk argumenterende tekst skrift- 22 LÆSEPÆDAGOGEN NR. 3/2012

4 sproglig. Fortællingen og beretningen er centrale genrer inden for både mundtlig og skriftlig sprogbrug, og vi kan derfor se på dem som vigtige brobyggere mellem talt og skrevet sprog. En vigtig forskel mellem mundtlige og skriftlige tekster er måden, de er struktureret på. I en mundtlig sammenhængende tekst er stoffet ofte ordnet efter tid. Fx er fortællingen, der oprindelig kun var en mundtlig genre, kendetegnet ved, at den netop har en handling, der spænder over tid. I en mundtlig kultur vil erfaringer, værdier, love og leveregler ofte være udformet som fortællinger eller tekster med fortællepræg, fx bibelske lignelser. Det har oplagt sammenhæng med, at det er lettere at huske den slags tekster. Typiske skriftlige tekster er ofte ordnet på en anden måde end efter tid, og de mangler de lydlige kendetegn, fx rim og fast rytme, der gør dem lette at huske. På samme måde som genrer giver hjælp til fortolkning af tekster, giver de os også hjælp og rammer for at skrive tekster.»at skrive uden genrebevidsthed er som at køre bil uden at vide, hvor turen går hen. Det kan godt være, at man er heldig at ende der, hvor man gerne vil være, men risikoen for det modsatte er høj ikke mindst, når det gælder de elever, som har ringe eller ingen genreviden hjemmefra.«(mailand, 2007). Det at lære at skrive og læse indebærer bl.a., at man skal lære at beherske nye genrer. Meget tyder på, at bevægelsen fra»talesprogsland«til»skriftsprogsland«lettes ved, at eleverne i begynderskrivefasen beskæftiger sig med kendte genrer, så de ikke skal bruge energi på at sætte sig ind i nye genrers spilleregler. Eleverne befinder sig i forvejen på et niveau, hvor der kræves stor koncentration for at kunne omsætte lyd til bogstaver, så hvis de på samme tid skal forholde sig til ukendte genrer, vil det hæmme deres skriveudvikling. Denne tankegang er der taget højde for i det materiale, vi har afprøvet. I hæftet til 1. klasse møder eleverne kun kendte genrer som fx fortællinger, huskesedler og breve, men efterhånden som der kommer gang i den selvstændige læsning og skrivning, præsenteres eleverne for nye tekstformer og gøres bevidste om kendte genrers spilleregler. Det kan bl.a. være i form af handlingsbroen eller andre lignende modeller. Ved at skrive i forskellige genrer afprøves spillereglerne for disse, og eleverne får gradvist en bedre forståelse for de tekster, de senere læser. Så det går begge veje: Gode modeller for skrivning af tekster får man bl.a. gennem læsning og indsigt i, hvorledes tekster læses, får man bl.a. ved at skrive selv. Begge dele giver teksterfaringer, der kvalificerer hinanden. Det følgende er eksempler på, hvordan der ud fra sådanne modeller allerede i indskolingen kan arbejdes med digte og rim. På første side i opgaven (findes i Stjerneskud 1) skal eleverne finde ord, der rimer. De får den sidste del af ordet foræret og skal selv lave syntesen med forskellige konsonanter. De ord, der dannes, kan så bruges som ordbank til inspiration i de digte og talrim, der efterfølgende skal skrives. Efter en kort gennemgang af opgaven i den konkrete undervisningssituation gik eleverne i gang med at sætte bogstaverne sammen, og det gav mange gode diskussioner om, hvorvidt ord var»rigtige«ord eller»vrøvleord«. Processen med talrimene udviklede sig hurtigt til en dyst om, hvem der kunne finde på de sjoveste og mest raffinerede bud, og børnene lod sig i høj grad inspirere af hinanden. I mange tilfælde kan det støtte skriveproces og fantasi, hvis der er bestemte rammer for det, der skal skrives. At skrive helt frit er ofte vanskeligere end at LÆSEPÆDAGOGEN NR. 3/

5 skrive ud fra et par forud fastlagte krav til teksten. Dog er det vigtigt at skabe afveksling mellem meget bundne og mindre bundne opgaver under hensyntagen til den enkeltes forudsætninger. Nogle elever har brug for modeltekster for at kunne skrive, mens andre kan klare sig uden. Generelt for de genrer, vi har afprøvet, gælder, at aktiviteterne, der lægges op til, er så afgrænsede, at de i de fleste tilfælde kan afsluttes inden for en lektion. Specielt i 1. og 2. klasse bruger eleverne mange ressourcer på at overføre det talte sprogs lyde til skriftsprogets bogstaver, og derfor bør de ikke udfordres med lange skriveforløb. Det kan i begynderundervisningen være en svær opgave for elever at strukturere en tekst: at skrive indledning, handling og afslutning. Hvis man som lærer hjælper med denne struktur, frigøres der energi hos eleverne, energi der i stedet kan bruges i skriveprocessen. Et eksempel herpå kan være et oplæg til eventyrskrivning (findes i Stjerneskud 1), som en gruppe elever fra 2. klasse har arbejdet med. De skulle først vælge én hovedperson blandt fire mulige illustrationer og farvelægge denne. Herefter skulle de vælge ét sted blandt fire, hvor eventyret skulle foregå, én handling blandt fire og én hjælper blandt fire mulige. Til sidst skulle eleverne selv finde på og tegne en slutning på eventyret. Som det ses i det udvalgte eksempel, har eleven på den baggrund skrevet et eventyr, der overholder de præmisser, der var fastlagt i opgaven, og derudover lavet en kobling til et eventyr, han kendte på forhånd, nemlig»fyrtøjet«. Eleverne får via opgavesiderne hjælp til at skrive et eventyr. Denne opgave fangede alle eleverne uden undtagelse. De syntes, det var en sjov måde at arbejde med en eventyrtekst på, og de forskellige muligheder for at vælge blandt også atypiske eventyraktører resulterede Historierne blomstrer, når børn tør stole på deres egne færdigheder og får lov til bare at skrive løs. De skal tages alvorligt i det stykke arbejde, de skaber, når de sætter sig ned og formulerer sig på skrift. Drengen her har skrevet et eventyr på baggrund af sit valg af hovedperson, sted, handling og hjælper. 24 LÆSEPÆDAGOGEN NR. 3/2012

6 i sjove og fantasifulde tekster. Hvem ville fx umiddelbart tænke en gammel mand med rollator ind som en hjælper i et eventyr? Gode modeller for skrivning af tekster får man bl.a. gennem læsning og indsigt i, hvorledes tekster læses, får man bl.a. ved at skrive selv. Begge dele giver teksterfaringer, der kvalificerer hinanden. En lille krølle Som beskrevet i denne artikel støtter læsning og skriv ning forskellige sider af skriftsprogstilegnelsen i begynderundervisningen. Begge færdigheder kræver rigeligt med undervisningstid, for man bliver kun god til at læse og skrive ved at gøre det. I de senere år har der været meget fokus på læsning og på, at eleverne helst skal læse hver dag. Heri er de fleste lærere nok enige, men hvor mange sætter samme mål for skrivningen? Arbejdet med børneskrivningen er derfor meget centralt, for her er det eleven, der er eksperten, og i børneskrivningen får eleven utallige muligheder for at udtrykke sig. Det materiale, vi i det foregående har trukket linjer til, integrerer læsning og skrivning (herunder stavning), og det har fokus på, at eleven skal have skrivefærdigheder, genrer at skrive i, noget at skrive om og nogen at skrive til. Hvis man som At skrive helt frit er ofte vanske - ligere end at skrive ud fra et par forud fastlagte krav til teksten. lærer tænker disse grundpiller ind i den daglige undervisning, giver man eleverne et godt udgangspunkt for det videre arbejde med de mange tekster, der ligger og venter på at komme ud i verden. REFERENCER Borregaard, Grete W. (2012). Stjerneskud. Materialet består af elevhæfter til klasse samt lærervejledning og supplerende materiale til arbejde med bogstaver og sætninger. Læs mere herom på dansklf.dk/bøger. Frith, Uta (1980). Cognitive processes in spelling. London: Academic Press Inc. Frith, Uta (1985). Beneath the surface of developmental dyslexia. I: K. Patterson, J.C. Marshall & M. Coltheart (red.), Surface dyslexia Neuropsychological and cognitive studies of phonological reading. London: Lawrence Erlbaum. Frost, Jørgen (2002). Selvforstærkende strategier hos begynderlæseren. Dansk Psykologisk Forlag. Frost, Jørgen (2003). Principper for god læseundervisning. Dansk Psykologisk Forlag. Høigård, Anne (2006). Barns språkutvikling. Muntlig og skriftlig. Oslo: Universitetsforlaget. Korsgaard, Klara, Vitger, Monique & Hannibal, Sara (2010). Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. København: Dansklærerforeningens Forlag. Liberg, Caroline (1997). Sådan lærer børn at læse og skrive. København: Gyldendal. Mailand, Mette Kirk (2007). Genreskrivning i skolen. København: Gyldendal. Redaktion: Sigrid Madsbjerg LÆSEPÆDAGOGEN NR. 3/

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

IL - basisprøven i 1. klasse. Materialelisten er tænkt som et redskab til dansk og speciallæreren i 1. klasse.

IL - basisprøven i 1. klasse. Materialelisten er tænkt som et redskab til dansk og speciallæreren i 1. klasse. MATERIALELISTE IL - basisprøven i 1. klasse Materialelisten er tænkt som et redskab til dansk og speciallæreren i 1. klasse. Formålet med denne materialeliste er at give læreren ideer til supplerende opgaver,

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Ideer til danskaktiviteter

Ideer til danskaktiviteter Ideer til danskaktiviteter Der er beskrevet tre læseaktiviteter i faghæftet for dansk. 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst ( f.eks. læsebog) 3. Elevens læsning af ukendt tekst (f.eks.

Læs mere

Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 19. april 2012. v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis

Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 19. april 2012. v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 19. april 2012 v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis Omdrejningsspørgsmål Hvordan kan elevernes skrivelyst stimuleres

Læs mere

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Dagens mål at kunne bruge AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet i egen undervisning at kunne

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 3.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Mark Chapman, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 39 (29.- 30. Sept.) Ryste sammen TUR At børnene tlegner sig sociale

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 Center for Skole, Slagelse Kommune, april 2010 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Litteraturliste asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

At lære at skrive - hvad vil det sige?

At lære at skrive - hvad vil det sige? At lære at skrive - hvad vil det sige? Mange ting at lære Når man skriver, skal man have sin viden, sine erfaringer, tanker og følelser ned i de små tegn på papiret, så andre derefter kan få noget ud af

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme.

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Sommerkurser 2015 Om sommerkurser Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Hvis du vil tilmelde dig

Læs mere

At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser

At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser Ragnhild Söderbergh Lunds Universitet (emeritus) E-mail: ragnhild.soderbergh@tele2.se Abstrakt Formålet med dette

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Lærervejledning Hæleri - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Hæleri - er det prisen værd? Indhold Sådan kan du arbejde med materialet.......................... 3 Forløb på

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

Handleplan for læsning; børnehave 3-6 år. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; børnehave 3-6 år. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling CKF + Fælles mål

Læs mere

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af?

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? Hvorfor holder du mest af dem? Hvad synes du kendetegner et H. C.

Læs mere

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser?

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? K Hvorfor har mange børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? Hvad er det i deres udviklingsforstyrrelse, der har konsekvenser for deres læseforståelse? Og hvilke konsekvenser må det have for

Læs mere

LÆSETOGET 0.-3.årgang

LÆSETOGET 0.-3.årgang Humlebæk Skole LÆSETOGET 0.-3.årgang Læsetoget er et projekt på tværs af årgange og teams i indskolingen, hvor vi kan udnytte hinandens ressourcer og hermed højne elevernes læsefaglige niveau. Vi har derfor

Læs mere

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer:

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer: Dansk Årsplan Dansk (7) 7. klasse 2013-2014 Oversigt Dansk i 6/7 klasse er planlagt differentieret efter niveau og timeantallet er: 3 * 90 min. Det første modul vil 7 kl. Modtage klasseundervisning, mens

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet

Engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Vejledende materiale Indhold 1. Rammer for prøven 2. Beskrivelse af prøven 3. Vejledning i prøven 4. Vurderingen 1. Rammer for prøven Skriftlig

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Uger 32-33 Fag: Dansk Hold:25 Lærer:RB Undervisnings-mål 9/10 klasse Gøre rede for samspillet mellem sprog, tekst, genre, indhold og situation og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres

Læs mere

Modulnavn- og nr.: Læsevanskeligheder - 161010203. Vejleders navn: Vejle Helle Bundgård Svendsen

Modulnavn- og nr.: Læsevanskeligheder - 161010203. Vejleders navn: Vejle Helle Bundgård Svendsen OPGAVEFORSIDE Denne blanket indsættes som FORSIDE i alle tre eksemplarer af eksamensopgaven Modulnavn- og nr.: Læsevanskeligheder - 161010203 Vejleders navn: Vejle Helle Bundgård Svendsen Eksamenstermin

Læs mere

Læsning er en sammensat færdighed og derfor bør

Læsning er en sammensat færdighed og derfor bør Skriftsproglig Udvikling et nyt læseprøvesystem Læseprøver kan give et hurtigt overblik over færdighederne i en klasse. Det er klart at man som lærer i forvejen har et indtryk af elevernes læsefærdigheder

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG. I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune. www.albertslund.

Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG. I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune. www.albertslund. 1 Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune www.albertslund.dk/minbog 1 2 Indholdsfortegnelse Forord 3 1. del Teoretisk og forskningsbaseret

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 Metode: I løbet af skoleåret har eleverne gennemført 3 skriftlige tests, som dækker over 4 discipliner: 1. Listening comprehension (lytteforståelse)

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz.

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz. Om undervisningen Undervisning for 0. - 5. klasse Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz Alkalær-metoden Praktiske detaljer Referencer Undervisningsmoduler 1-4

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Dansk 1920erne-30erne

Dansk 1920erne-30erne Dansk 1920erne-30erne Introduktion Med det Sthyrske cirkulære i 1900 blev dansk som fag indført. Indtil da havde læsning og skrivning været adskilte discipliner. I cirkulæret blev der lagt vægt på, at

Læs mere

14.8 Forældremøde kl. 19-21. Fælles fodslag for leveregler i klassen og råd for brug af internet. 28.8 skolefoto

14.8 Forældremøde kl. 19-21. Fælles fodslag for leveregler i klassen og råd for brug af internet. 28.8 skolefoto Læringsstile/ Kammeratskab/ Forventninger/ Klassetrivsel/ Klassesammenhold Årsplan for dansk i 5.kl. 2014-15 Uge Emne Materiale Fokus Andet 33-35 Skoleåret Årsplanen Fælles Mål; hvad skal vi Fælles mål

Læs mere

Kender mange ord Ved meget om det enkelte ord Kan bruge dem i kommunikation. Inspirationsmateriale fra PPR Haderslev

Kender mange ord Ved meget om det enkelte ord Kan bruge dem i kommunikation. Inspirationsmateriale fra PPR Haderslev 1. Kende mange ord (et spørgsmål om kvantitet) 2. Ved meget om det enkelte ord (et spørgsmål om kvalitet) 3. Kan bruge dem i kommunikation (et spørgsmål om kontrol) 1. Kende mange ord (et spørgsmål om

Læs mere

1. Lav en indre og ydre karakteristik af Kathrin. Husk at inddrage det, du får at vide mellem linjerne.

1. Lav en indre og ydre karakteristik af Kathrin. Husk at inddrage det, du får at vide mellem linjerne. OPGAVER TIL ROMANEN side 9 33 1. Lav en indre og ydre karakteristik af Kathrin. Husk at inddrage det, du får at vide mellem linjerne. 2. Lav en karakteristik af Emma Aren (farmor) jævnfør ovenstående.

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklassen

Læsning og skrivning i børnehaveklassen Læsning og skrivning i børnehaveklassen Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Gensidige forventninger Børn begynder i skolen med store forventninger om at lære at læse. Som forælder har du sikkert

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse Institutions- og Skolecentret Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup www.htk.dk Så fokus på sprog og skriftstimulering handler grundlæggende om at give børn de samme muligheder for at opnå et liv

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed

Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed Hvad er ordblindhed/dysleksi? Hvis man er ordblind, har man svært ved at sætte bogstavlyde sammen til ord. Ordblinde har især svært ved at læse

Læs mere

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

DANSK. GIDEONSKOLEN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

DANSK. GIDEONSKOLEN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål DANSK GIDEONSKOLEN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål 1 KOMMENTAR Følgende opstillinger lægger især vægt på materialerne til skriftlig dansk på Gideonskolen. Dog er stile, større

Læs mere