Research & Innovation. A Walk In The Past

Transkript

1 Research & Innovation A Walk In The Past Gruppe nr. 2: Christian Brunholm Morten Bailey Sabine Rasmussen Samim Jaweed Aflevering af projekt: Fredag d. 12. oktober 2012 MMD Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Vejledere: Adam Montandon Dan Johannesson Per Thykjær Jensen Pernille Christiansen Projekt URL: 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 4 Metodeafsnit... 4 Idégenereringsmetode... 4 Innovationsmetode... 4 SWOT-analyse... 4 AIDA-modellen... 4 Afgrænsning... 5 Forretningsmodel... 5 Stakeholders/Interessenter... 6 Konceptbeskrivelse... 6 Idégenereringsmetode... 8 Innovationsmetode... 8 SWOT-analyse af konceptet... 9 Styrke... 9 Svagheder... 9 Muligheder... 9 Trusler AIDA-analyse Opmærksomhed Interesse Ønske Handling De 4 læringsstile Konklusion Litteraturliste Bilag

3 Indledning Rundetårn er et af Danmarks mest kendte bygningsværker Det blev bygget af Christian d. 4. mellem 1637 og Tårnet er første del af Trinitatis Komplekset, der forenede kirke, bibliotek og observatorium i en bygning. Rundetårn har altid været en fast del af turistattraktionerne i Danmark med mange besøgende hvert år, og med en forholdsvis stor interesse fra udlandet også 1. Men i de senere år er det blevet sværere at lokke folk fra bare at læse om tårnet på nettet, istedet for at besøge stedet. Så hvordan kan Rundetårn bringes succesfuldt ind i den digitale/moderne tidsalder, og derved tiltrække flere mennesker og samtidig give dem en uforglemmelig oplevelse? 1 Bilag 3 3

4 Problemformulering Hvordan kan vi få flere besøgende til Rundetårn? Underspørgsmål: Hvad er den nuværende målgruppe? Hvilke multimediekonstellationer kan implementeres i Rundetårns Sneglegangen, for at gøre oplevelsen og turen mere interessant og sigende om stedet? Hvordan skaber vi opmærksomhed omkring lancereringen af installationen? Hvem er stakeholders og hvem bærer det økonomiske ansvar? Metodeafsnit Idégenereringsmetode Vi brugte Mindmap som idegenereringsmetode. Det er et utroligt simpelt værktøj hvor alle kan komme på banen med mange forskellige ideer, og så gå ud af den vej der er den bedste og mest realistiske. Innovationsmetode Vi har valgt at bruge Convergent/Divergent metoden. Denne metode er et værktøj der hjælper på ens innovative idegenerering, ved at forholde sig til to forskellige processer. SWOT-analyse SWOT-analysen er en struktureret analyseproces, der har til formål at identificere og analysere en virksomheds interne stærke og svage sider samt de eksterne muligheder og trusler, den står overfor. 2 Vi brugte SWOT-analysen til at belyse konceptets stærke og svage sider og de eventuelle eksterne trusler man skal være opmærksom på, samt mulighederne for en fremtidig udvikling af konceptet. AIDA-modellen AIDA modellen er den mest direkte kommunikationsmodel. 3 Den definerer fire stadier, som hver især udgør forskellige niveauer og mål for en markedskommunikation. 4 2 Andersen, F.R. Jensen, B.W. Jepsen, K. Olsen, M.R. Schmalz, P. (2012, 4. udgave, 2. oplag) International Markedsføring. Trojka, side 84 4

5 Afgrænsning Vi har valgt at afgrænse vores målgruppe til unge mennesker, 10 til 25 årige, både nationalt og internationalt. Dette er grundet Rundetårns målgruppe der omfatter stort set alle, og at de selv prøver at fange flere unge med forskellige tiltag 5. Forretningsmodel Som set i det opstillede budget længere nede, er det muligt at se den forventede pris på konceptet uden vores mandetimer. Prisen for software ligger på 0,- da vi selv kan udvikle det interface som skal bruges på Choiceboardet. Alt i alt vil slutprisen derved ligge på omkring ,-. Vedligeholdelse kræver ikke noget yderligere end normal rengøring som passende kan gøres med samme frekvens som i resten af tårnet. Vores forslag vil være at sætte entreprisen op fra 25,- per voksne til 30,- eller 35,- og på samme måde med børn, fra 5,- til 10,- eller 15,-. Da entreindtægterne er langt den største indtægtskilde 6, vil en forøgelse af disse medføre en væsentlig større profit jævnfør det forventet højere besøgstal. Den præcise forøgelse af profitten er ikke muligt at forudse før man har kendskab til effekten af konceptet. Men et skøn er at det i hvert fald vil overstige udgifterne fra installationen, og dermed indbringe et stigende overskud i forhold til investeringen i projektet. 3 Andersen, F.R. Jensen, B.W. Jepsen, K. Olsen, M.R. Schmalz, P. (2012, 4. udgave, 2. oplag) International Markedsføring. Trojka, side Andersen, F.R. Jensen, B.W. Jepsen, K. Olsen, M.R. Schmalz, P. (2012, 4. udgave, 2. oplag) International Markedsføring. Trojka, side Bilag 3 6 Rundetårn Årsrapport 2011 (2012), hentet ned d. 9. okt

6 De to stjerner der er sat ved skinne og kabel, er grundet vi har lavet et skøn ud fra oplysningerne fra hjemmesiden. 7 Stakeholders/Interessenter - Rundetårn ses som en kirkelig bygning, så derfor skal udvidelse, ombygning og ændring godkendes af Københavns stiftsøvrighed og de er en særdeles vigtig interessent i forhold til udvikling af konceptet. - Rundetårn er bygningsfredet skal alle ændringer i tårnet godkendes af Kulturarvsstyrelsen og de er en meget vigtig interessent i forhold til udviklingen af konceptet. - Bestyrelsen af Rundetårn bidrager med den nødvendige kapital og er derfor en vigtig interessent i forhold til udviklingen af konceptet. - Direktøren af Rundetårn står for den daglige drift og er en vigtig interessent i forhold til konceptet. - Den vigtigste del af administrationen består af direktøren, arrangementskoordinatoren, administration & personale og kommunikation hos Rundetaarn sørger for den nødvendige arbejdsindsats i forhold til konceptet. - Brugerne/gæsterne hos Rundetårn er kunderne og er med til betaling af produktet da vi tager overskuddet af besøgstallet fra de foregående år. Konceptbeskrivelse Vi har valgt at arbejde i selve Rundetårns Sneglegangen i selve tårnet. Rundetårn består nemlig af forskellige rum og bygninger tilknyttet, hvor de i forvejen har en del forskellige arrangementer og ideer kørende. Sneglegangen er dog noget mere problematisk med sin snoet og stærk hældende gang, der fører til klimaks i form af udsigten over København. Vi vil derfor gerne gøre selve gangen mere interessant og værd at opholde sig i, i stedet for det udelukkende var noget der bare skulle igennem for at kunne komme til klimaks, nemlig udsigten. Vi har derfor valgt at installere en eller flere skinner i loftet, hele vejen op ad sneglegangen. På denne skinne monteres én projektor (pr. skinne), en bluetooth lydsender der får den korrekte lyd fra computeren og sender den ud til de retmæssige headsets. Til sidst monteres der en bevægelsessensor. Alt dette styres fra en central computer, som er forbundet til et Choiceboard, en touchskærm placeret ved entreen, hvor man kan vælge sprog, historie, fortæller samt connecte projektoren med de forskellige headset. Konceptet går derved ud på, at brugeren vælger en af de tre mulige fortællere (Tycho Brahe, Christian d. 4 eller H.C. Andersen) fra Choiceboardet, det ønskede sprog (Dansk, Tysk eller Engelsk), og så hvilket hovedemne fortælleren skal fortælle om. Dernæst tager brugeren headsettet på, og projektoren projekterer billedet af fortælleren ud på ydervæggens inderside som en animation/film, så det ser ud som 7 Mål og Vægt, Hentet ned d. 11. okt. kl fra 6

7 om fortælleren går med brugeren rundt, op til toppen, mens han fortæller en historie omkring tårnet. Det auditive er begrænset til de implicerede med headsettene, da dette er det eneste sted lyden, og speaket fra fortælleren bliver afspillet. Derved undgår vi at brugerne af installationen bliver forstyrret af tårnets andre gæster, og vice versa. Det er derfor også nærliggende at have muligheden for flere projektorer kørende på sneglegangen, da der ikke vil blive genereret en rungende støj med dette setup. Vi har derfor som udgangspunkt valgt at anbefale 2 projektorer der kan kører uafhængigt af hinanden. Se bilag 1 for en visualisering af Choiceboardets interface, samt hvordan skinnesystemet med projekter vil kunne se ud inde i tårnet. Se bilag 6 for en oversigt over teknikken. Historisk Race Vi har valgt at tilføje a little something extra i form af et race op af sneglegangen 8. Idéen går ud på at børn og barnlige sjæle har mulighed for at vælge en af fortællerne via Choiceboardet. Via setup et med bevægelsessensor vil projektoren følge med barnet hele vejen op af sneglegangen mens eksempelvis Christian d. 4. løber ved siden af hele vejen op. Barnet vil kunne vinde halvdelen af gangene, da vi altid kan sørge for at fortællerens fart bliver justeret ud fra brugeren. Dette har også en effekt på de andre brugere, da produktet i den forstand tager hensyn til gangbesværet og handikappede i rullestol mv. 8 Bilag 1 7

8 Idégenereringsmetode Vi valgte Mindmap metoden: Fremtidens Museum Rundetårn Forskellige kunstog nationalmuser Sneglegangen Observatoriet Ringerloftet Projektor på rail, i loftet: - Projektion af Tycho Brahe, Chr. d. 4 osv. - Guidet tur med info om tårnet - A walk in the past Innovationsmetode Den innovationsmetode vi valgte at bruge er Divergent/Convergent thinking. Divergent thinking: Frit, ingen grænser, spontant, brainstorming, mind-mapping. Udforske forskellige kreative ideer for at generere mange forskellige løsninger. Denne metode går ud på at tænke ud af boksen. Man tænker ikke på konsekvenser eller om ideen er realistisk, men giver bare kreativitetet frit løb. Divergent thinking er en Højre-hjerne kreativ process dvs. at man forestiller og fantaserer kreativt. 8

9 Convergent thinking: Søgen efter det mest korrekte svar til et klart defineret problem, standard test løsning. Bruges bedst efter divergent thinking, for at sikre at den idé man har valgt er realiserbar. Convergent thinking er en venstre-hjerne process der bygger på det logiske. For at få så mange idéer som muligt brugte vi divergent thinking. Her kom der mange kreative foreslag på bordet, nogen bedre end andre. Derefter kunne vi ved hjælp af convergent thinking pejle os ind på en idé der var realiserbar. Ved brug af denne innovationsmetode kom vi vidt omkring emnet og fik derved genereret en ide med høj innovations kvalitet. 9 SWOT-analyse af konceptet Styrke Vores produkt skal være internationalt da vi ikke kun vil tiltrække danske, men også internationale besøgende. Vores installationer skal være på 3 sprog; dansk, engelsk og tysk. Vores hensigt med projektet vil være at få flere unge til at besøge rundetårn og dermed forøge økonomien. Svagheder Budgettet og de tekniske forhindringer kan være en svaghed. Muligheder Ansætte folk med kompetencer der går udover vores, i forhold til opsætning af det tekniske i tårnet. 9 Adam Montandon, Innovation Highlights (2012), side 5 9

10 Trusler Hvis vores budget ikke rækker ud til hele projektet. Styrker(S) Internationalt Installation på 3 sprog Flere besøgende Forøge økonomien SWOT Svagheder(W) Budget Tekniske forhindringer Muligheder(O) Ansætte folk ift. opsætning af det tekniske Trusler(T) Konceptet overskrider vores budget Se bilag 2 for en SWOT-analyse grafik af Rundetårn som virksomhed. AIDA-analyse Opmærksomhed Det innovative og nye i vores idé vil primært fungere som opmærksomhedsfaktor. Når folk først ser at de har mulighed for en guidet tur af Chr. d. 4, Tycho Brahe mf., vil det forhåbentligt skabe en stor opmærksomhed omkring stedet. Måden de så skal få nys om det, skal selvfølgelig ske via lanceringen af konceptet. Det synes vi helt klart skulle foregå via kommunikationsmidler, som de i forvejen gør brug af 10. Rundetårns hjemmeside fungerer i forvejen som nyhedsformidling til deres nuværende målgruppe, samt folk der bare viser interesse for stedet. Her er der også mulighed for tilmelding af deres nyhedsbrev, så det er et godt sted at starte med promoveringen. Derudover gør Rundetårn også meget brug af de sociale medier som Facebook og Youtube, hvor de allerede nu prøver at fange de unges interesse. Her ville der selvfølgelig være en kraftig promovering i håb om at fange det unge segment, som vi prøver at nå ud til. Til sidst, flyers og posters, som altid er en god måde at fange opmærksomhed på. Ved at brede disse på offentlige steder med mange mennesker, og især skoler, fanger vi ikke kun vores primære målgruppe, men også en bredere mængde folk. Alle disse elementer vil selvfølgelig være flersprogede for også at fange den udenlandske interesse, som de i årsrapporten beskriver at de også gerne vil fange 11. Desuden skal der selvfølgelig medregnes en nyhedsdækning, hvis de finder dette interessant nok. 10 Bilag 3 11 Rundetårn Årsrapport 2011 (2012), hentet ned d. 9. okt

11 Interesse De unge, der i den her case er vores målgruppe, er mennesker der interessemæssigt vækkes af teknologi og det nye. Så når de først får nys om dette højteknologiske og innovative koncept, vil det ikke alene skabe interesse omkring det, men også øge interessen omkring selve tårnet. Vi vil jo nemlig igennem vores installation brede kendskab omkring stedet, så jo mere man prøver jo mere sulten bliver man. Ønske Som det er med så meget andet der er nyt, har mennesker (og især unge) en trang til at skulle udforske og prøve det der kommer frem. Som ung er man meget opmærksom på hvad der sker af nye og innovative ting, hvilket gør at netop denne gruppe har en træng til at ville være de første til at afprøve disse ting. Så med en installation som vores, skulle der meget gerne skabes et ønske hos vores målgruppe om at prøve det af. Handling Når vi først har fanget vores målgruppes opmærksomhed og interesse, samt skabt et ønske om at ville prøve det, burde der ikke være langt fra at de handler og enten prøver vores installation eller i det mindste søger mere information omkring det. Og da dette er en type installation der helst skal opleves på egen hånd, må man da regne med at folk handler og får en oplevelse ud af det. Ideen er jo nemlig at få folk væk fra computeren og ind og få en god oplevelse og så bliver man endda lidt klogere omkring stedet Andersen, F.R. Jensen, B.W. Jepsen, K. Olsen, M.R. Schmalz, P. (2012, 4. udgave, 2. oplag) International Markedsføring. Trojka, side

12 De 4 læringsstile Læringsstile er udtryk for den måde den enkelte lærer bedst på i en given situation og indenfor et givent stof. Overordnet kan læringsstile deles op i aktivister, reflektorer, teoretikere og pragmatikere. De fleste mennesker har en foretrukken læringsstil og målet er, at man skal arbejde med de læringsstile, man ikke mestrer så godt. Enhver læringssituation bør give mulighed for at tilgå det udfra de forskellige læringsstile. Ved at give den enkelte person mulighed for at vælge den indgang til nyt stof, som passer bedst med deres læringsstile, vil man kunne skærpe deres interesse for stoffet og give den enkelte person mulighed for succesoplevelser. Ved at have materiale og forløb der understøtter alle fire læringsstile, vil man kunne sikre, at de enkelte personer kommer helt rundt i læringscirklen og dermed opnår helhedslæring. Aktivisten Motto: Der må handles afprøv det!. Foretrukkent spørgsmål: Hvad er nyt, skal vi ikke bare prøve det?. Karakteristik Aktivisten involverer sig hurtigt og kaster ubekymret ud i nye opgaver og elsker at være midt i brændepunktet. De læser sjældent en bog eller en opgave fra ende til anden, men skimmer den måske lynhurtigt igennem og finder den information, de synes de har brug for. Arbejdsprocessen er energisk, engageret og spontan, og de bliver hurtigt utålmodige, hvis en proces trækker i langdrag. En opgave er ikke et problem, men en udfordring. At håndtere flere bolde i luften ad gangen er ikke problematisk. Måske oplever de af og til, at de har sagt ja til for mange opgaver, og har svært ved at færdiggøre dem alle. Til gengæld har de sandsynligvis intet imod at arbejde under pres op imod en afleveringsfrist. Pragmatikeren Motto: Teorien skal virke i praksis ellers opfinder vi en ny teori. Foretrukkent spørgsmål: Hvornår skal det omsættes til praksis?. Karakteristik De kan godt lide at få tingene til at fungere i praksis. De læser nødigt en manual fra ende til anden, så vil de hellere prøve sig frem. En filosofi eller teori kan kun bruges, hvis den kan omsættes i praksis. Derfor vil de gerne efterprøve den nye viden i praksis. De har det fint med at deltage i åbne diskussioner, men ser gerne, at man overholder dagsordenen. De accepterer kun en argumentation, hvis den kan relateres til praksis. 12

13 Når de formulerer sig er det kortfattet og præcist. De er gode til at sætte mål og bruger gerne tjeklister for at styre arbejdsprocessen. At arbejde alene er heller ikke noget problem. Reflektoren Motto: Se problemstillingen fra flere vinkler. Foretrukkent spørgsmål: Måske kan det gøres på flere måder? Karakteristik De nyder at arbejde sammen med andre og gerne med mange. De er meget optaget af arbejdsprocessen. Selve det at arbejde i et projekt ender ofte med at fylde mere, end det at kunne aflevere det endelige resultat til sidst. Derfor har de det ikke altid let med at arbejde under tidspres med frister der skal overholdes. At iagttage, indsamle oplysninger, overveje forskellige muligheder, bearbejde erfaringer og perspektivere er lige noget for reflektoren. De kan godt lide at læse, interesserne spænder vidt. De er en tænker og har det bedst med at få lov til at observere. De kan godt lide at være fluen på væggen, altså være den der lytter uden at blande sig i diskussionerne. At være resultatorienteret er derimod ikke deres stærke side. De vil måske af og til have oplevelsen af, at de har svært ved at prioritere noget stof frem for noget andet. Teoretikeren Motto: Tilpas praksis efter den bedste teori. Foretrukkent spørgsmål: Hvordan forholder det sig til...? Karakteristik Får teoretikeren en bog eller stillet en opgave, læser de den gerne igennem fra den ene ende til den anden, og sætter sig grundigt ind i stoffet. Det kan irritere dem, hvis de føler at materialet ikke virker seriøst, gennemarbejdet eller der ligefrem er fejl i materialet. Studieteknisk er de stærke og går ikke af vejen for en god diskussion, hvis argumenterne er videnskabelige og diskussionen er seriøs. De har det med at sætte teorier i systemer og modeller, når de skal lære noget nyt. For at få detaljerne til at passe sammen laver de måske skemaer og strukturer. De arbejder gerne alene, for så er de sikre på at arbejdet bliver udført korrekt og ordentligt. 13

14 13 Konklusion Igennem grundig research og konceptudvikling er vi kommet frem til den bedste løsning for Rundetårn, i henhold til vores hovedspørgsmål: Hvordan kan vi få flere besøgende til Rundetårn? Vi har valgt en løsning der fokuserer og tiltrækker flere unge mennesker, uden at ekskludere udenlandske gæster, da dette er målgruppen Rundetårn selv i en længere periode har sigtet efter at komme ud til. Vores løsning er dog stadig tilpasset sådan, at alle mennesker i alle aldre og evt. også handikappede, kan få glæde af den netop for at tage hensyn til deres eksisterende målgruppe, som er alle. Vi har derfor valgt en løsning hvor man kan få en oplevelse op gennem den ellers intetsigende Sneglegangen og samtidig blive præsenteret for historier der passer til Rundetårn. Løsningen er forholdsvist simpel at sætte op og vedligeholde, og der er mulighed for at udvikle videre på den i form af nye historier, fortællere og lign. Konceptet er derfor forholdsvist langtidsholdbart og fremtidssikret uden det kræver support fra tredje part. 13 Ventures (2012). Læringsstiltest. Hentet ned d. 11. okt. 2012, kl fra 14

15 Litteraturliste Andersen, F.R. Jensen, B.W. Jepsen, K. Olsen, M.R. Schmalz, P. International Markedsføring Trojka 2012, 4. udgave 2. oplag Ventures læringsstiltest, Rundetårn Årsrapport 2011 Adam Montandon, Innovation Highlights 2012 Mål og vægt, 15

16 Bilag Bilag 1 Interface af Choiceboard samt visualisering af produktløsning 16

17 Bilag 2 SWOT-analyse af Rundetårn som virksomhed SWOT-analyse af Rundetårn som virksomhed Styrke: Fornuftig indgangspris. 25 kr. for voksne og 5 kr. for børn. Forskellige kunst udstillinger, f.eks. måne udstilling med en stjernekikkert. Sidst men ikke mindst den runde gang også kaldet Sneglegangen. Plads til arrangementer f.eks. koncerter, aktiviteter som halloween, julefrokost og kultur natten. Svagheder: Rundetårn bliver ikke støttet af kommunen eller staten, de klarer sig med støtte af deres brugere og besøgende. Alt afhænger af besøgstallet, falder besøgstallet kommer rundetårn i krise. En anden svaghed er at de skal vedligeholde tårnet om vinteren, for der er ingen varme i selve tårnet. Der bruges mange penge på vedligeholdelse og personaleomkostninger. Alle deres turist attraktioner er på dansk. Muligheder: Visuel kommunikation til at få flere besøgende af unge i alderen mellem år. Få opført en international præsentation af tårnet, for at få flere udenlandske turister til at besøge tårnet. Trusler: Finanskrisen kan være en stor trussel for tårnet, og det er vigtigt for dem at holde besøgstallet oppe. Styrker(S) Billig indgangspris Forskellige udstillinger "Sneglegangen" Aktiviteter SWOT Svagheder(W) Ikke støttet offentligt Vedligeholdelse Personale omkostninger Turist attraktioner på dansk Muligheder(O) Flere besøgende International præsentation Trusler(T) Finanskrisen 17

18 Bilag 3 Mail fra Rundetårns Pressechef Lotte Zeuthen Hej Lotte Vi er en gruppe studerende på Multimediedesigner uddannelsen på Erhvervsakademi Lillebælt i Odense, og vi har valgt Rundetårn som case. I den forbindelse vil vi gerne forhøre os om hvem jeres nuværende målgruppe er, og hvilken målgruppe I gerne vil sætte mere fokus på - hvis denne er forskellig fra jeres oprindelige målgruppe. Vi kunne også godt tænke os at høre om hvornår I har højsæson - altså flest besøgende, og om I har tider på året hvor besøgstallet falder. Et helt andet spørgsmål: Mht. installationer fungerende på Sneglegangen - er der der mulighed for elektricitet, vi tænker stikdåser og lign. Ser frem til at høre fra dig. Ha' en fantastisk dag! Venlig hilsen Samim Jaweed, Sabine Rasmussen, Morten Bailey og Christian Brunholm Hej alle fire Her kommer svar på jeres spørgsmål Rundetaarn har en meget bred målgruppe - vores besøgende favner både store og små, unge, gamle, turister fra hele verden, sjællændere, fynboer og jyder De flyer og den skiltning vi har i tårnet bliver delt ud til og set af alle - det vil sige, at her må vi forsøge at vælge et sprog og en visualitet, der rammer så bredt som muligt. Men når det gælder vores særarrangementer som for eksempel Valentinsaften og Halloween i tårnet, har vi særlige målgrupper, vi ønsker at kommer ud til. Det første er fortrinsvis de unge, det andet er børnefamilierne, vi har fokus på. Når det gælder vores udstillinger kan det variere meget, men her forsøger vi altid at komme ud over den kreative klasse og de finkulturelle - altså her ønsker vi også at tale til dem, der ikke normalt ville gå på udstilling. Det samme gælder vores koncerter. Når det er sagt, så har vi i de seneste 10 år arbejdet på at støve vores generelle visuelle identitet lidt af for at signalere, vi ikke kun er for bedstemødre og deres børnebørn. Det har vi gjort ved at ændre logo og layout på det trykte materiale. Vi arbejder også hele tiden på, at vores hjemmeside signalerer, at vi er et tårn, der har andet at byde på end den gode udsigt og bestemt ikke er et kedeligt museum. Sagt med andre ord, vi vil også gerne appellere til de unge :-) Vedr besøgstallet har jeg vedhæftet en side fra vores årsrapport 2011, der give et billede af, hvordan de besøgende er fordelt. Og ja, man kan godt trække strøm i Sneglegangen. Held og lykke med opgaven Mvh Lotte L.Z kommunikation Lotte L. Zeuthen 18

19 Bilag 4: Gantt Chart 19

20 Bilag 5 Læringsstile Gruppe evaluering Set på det hele med et samlet overblik indeholder vi alle sammen de 4 læringsstile. Vi er 3 der primært har aktivist stilen og 1 som i stor grad er teoretikeren. Vi har alle sammen 2 områder som vi er stort set lige stærke på. Det var tydeligt fra starten at Christian tog lederrollen til sig, men efterhånden som vi bevægede os ind i projektet trådte vi alle hver og især i karakter så det endte til sidst med at vi var vores egen projekt leder. Opdelingen af opgaver har været nemt og har derfor ikke givet problemer på den front. 20

21 Bilag 6 Diagram over teknikken 21