Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 4 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Urologisk Afdeling, Frederiksberg Hospital Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Pia Berg Stilling: Ledende oversygeplejerske Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Kamilla Hesthaven Mikkelsen Stilling:Klinisk underviser Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : I Urologisk afdeling er der ansat to kliniske vejledere. Vejlederne har omfattende urologisk og sygeplejefaglig erfaring, viden og kompetencer. Den ene vejleder er uddannet på diplomniveau og den anden vejleder har 2/6 diplommoduler. Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Den kliniske underviser er ansvarlig for den kliniske undervisning i afdeling U. De kliniske vejledere er lokalt i eget afsnit ansvarlig for den kliniske undervisning. Den kliniske underviser og de kliniske vejledere samarbejder gennem månedlige strukturerede møder, daglig ad hoc kontakt, omkring undervisning, studiesamtaler og individuelle studiebehov for de studerende. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Der stilles tid til rådighed svarende til behovene for de studerende i kliniske undervisning på de moduler, der er modtaget på det kliniske undervisningssted, således at den kliniske undervisning planlægges med udgangspunkt i den enkelte studerendes behov samt samarbejdet med den tilknyttede underviser, svarende til ca. 4-6 timer pr studerende pr uge. Heri ligger såvel bedside undervisning, planlægning af klinisk undervisning samt mødeaktivitet. Den kliniske underviser har forskellige mødeaktivitet med uddannelsesinstitutionerne i forskellige sammenhænge. Derudover deltager den kliniske underviser i Prægraduat Udvalg på BFH mhp at kvalificere den kliniske undervisning. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: Den kliniske vejleder er til rådighed for de studerende i hele sin ugentlige arbejdstid, og deltager i den daglige drift i et vist omfang. Derudover er den kliniske vejleder i mødeaktivitet med den kliniske underviser og andre kliniske vejledere for at planlægge og kvalificere den kliniske undervisning til gavn for den enkelte studerende. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: I Urologisk afdeling er der sygeplejersker ansat med forskelligt erfaringsniveau. Der er såvel nyansatte som sygeplejersker med mange års specialeerfaring. Der er i afdelingerne sygeplejersker med efteruddannelse 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 på forskelligt niveau der spænder over diplomuddannelser, masteruddannelser samt andre uddannelser. Der er fokus på et kvalificeret og engageret personale samt et godt arbejdsmiljø. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Den kliniske vejleder har ansvaret for at de studerende varetager opgaver i afdelingen, med udgangspunkt i den enkelte studerende behov og modulets læringsudbytte. Herudover har den kliniske vejleder ansvaret for gennemførelsen af studiesamtaler og interne prøver. Studiesamtaler og interne prøver varetages under vejledning af den kliniske underviser. De studerendes studieplaner, logbog og portfolio danner baggrund for studiesamtalerne og den daglige undervisning bedside. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Der samarbejdes i Urologisk afdeling på daglig basis med læger, portører, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter/sygehjælpere. Der er tillige et tæt samarbejde med fysioterapeuter, ergoterapeuter og præsten, således at patienten får den mest optimale behandling. Eksternt samarbejdes der med hjemmeplejen og hospice. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Urologisk afdeling modtager patienter med lidelser i urinvejene. 40 % af de modtagne patienter er akutte patienter. Patientklientellet i urologisk afdeling er dels korttidsindlagte patienter med basale urologiske lidelser og uroonkologiske lidelser, og dels patienter i længerevarende forløb. Alle patienter henvises fra egen læge til forundersøgelse i ambulatoriet. Patienterne udredes og behandles i U amb, afsluttes eller indlægges til operation på hhv. U2 eller i Dagkirurgisk Center. De hyppigst forekommende urologiske lidelser er: problemer med vandladningen, blod i urinen, urinvejssten, inkontinens, lidelser i de mandlige kønsorganer, urinvejsinfektioner, impotens og sterilisation, samt cancer i urinvejene. For at sikre kontinuitet i behandlingen kan patienter, der er i udrednings- eller behandlingsforløb i Urologisk afdeling, indlægges akut. De fleste af denne slags indlæggelser er patienter med cancer, f. eks. prostata-cancer, cancer i nyrerne og blærecancer. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Den kliniske undervisning for modul 4 studerende er planlagt samlet i kirurgien, så der tages udgangspunkt i den enkelte patients forløb. Der etableres studiegrupper for de studerende. Disse studiegrupper mødes ugentligt mhp. fælles refleksion samt forberedelse til planlagt undervisning. Der tilbydes refleksion med klinisk underviser omkring sygeplejefaglige områder, der tager afsæt i modulets 3

4 læringsudbytte. Der tilbydes tillige fælles/individuelle studiesamtaler med fokus på patientforløb, hvad der skal og kan læres, hvad læringsudbyttet betyder. Dette med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen og hvad den enkelte studerendes behov og ønsker er. Der lægges vægt på at samarbejde omkring, hvad der er relevant at arbejde med i de 10 timer, hvor den studerende enten forbereder sig, er på studiebesøg eller andet. Der tilbydes fantombaseret undervisning, hvor den studerende kan lære at anlægge kateter, udpakke sterilt, give injektioner etc. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den studerende samarbejder med klinisk vejleder om at planlægge sin kliniske undervisning, følges så tit det kan lade sig gøre med den kliniske vejleder i daglig praksis, ellers med sygeplejersker fra afsnittet. Den studerende har til enhver tid mulighed for at få vejledning og sparring omkring den sygepleje der skal udføres til patienterne. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Med udgangspunkt i læringsudbyttet planlægges den kliniske undervisning i et samarbejde mellem den kliniske vejleder og den enkelte studerende. Planlægningen tager hensyn til den studerendes ønsker, behov og læringsmetoder og inddrager derigennem portfolio, logbog for medicinhåndtering samt studieplanen. Studieplanen revideres af den studerende efter hver studiesamtale med udgangspunkt i de aftaler, der er blevet lavet mellem den studerende og den kliniske vejleder. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): For at øge læringen for den enkelte studerende er den kliniske undervisning tilrettelagt omkring såvel refleksion, deltagelse i sygeplejen på afsnittet og fantombaseret læring og hands on øvelser. Det er en forventning, at den studerende er aktivt deltagende i sit kliniske undervisningsforløb samt forbereder sig til aftalte områder. Den studerende modtager vejledning af forskellige sygeplejersker på afsnittet afhængigt af deres fokus, f.eks. sygeplejersken som er nøgleperson for hygiejne, sår eller medicineringsprocessen. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Der arbejdes løbende på Urologisk afdeling på at kvalitetsudvikle patientens forløb og oplevelse af indlæggelsen. Der arbejdes tillige med at kvalitetsudvikle de fokusområder der besluttes regionalt og lokalt. Et eksempel på udviklingsprojekter er feedback-møder med patienterne. Et andet er et projekt, der har undersøgt hvordan patienter, der får lavet en nefrectomi, oplever den postoperative periode i et accelereret forløb. Vi har også etableret en stillestue for de palliative familier og deres pårørende. GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 4 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Klinisk undervisning i modul 4 foregår i urologisk afsnit U2. Undervisningen tilrettelægges i et samarbejde 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 4

5 mellem den studrende og den kliniske vejleder. Der er mulighed for at arbejde målrettet med alle læringsudbyttets underpunkter. At reflektere over patientsituationer i relation til den enkeltes levevilkår, evner, muligheder samt sygeplejeinterventioner i forbindelse hermed. Du vil kunne opnå dette læringsudbytte ved at pleje og udføre konkrete sygeplejehandlinger, samt tale med patienten. Hermed opnås en relation til patienten. Den relation åbner for muligheden for at du kan spørge ind til patientens liv og historie. Disse oplysninger kan gennem refleksion give en forståelse for den aktuelle situation samt hvilke sygeplejeinterventioner, der kan afhjælpe, idet patienten formentlig har erfaringer fra tidligere, som det er væsentlig at drage med ind i egne overvejelser. Konkret kunne det f.eks. være ved indlæggelsessamtalen, ved mobilisering, ved præog postoperativ sygepleje At begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om grundlæggende klinisk virksomhed. Du vil kunne opnå læringsudbyttet ved at forberede dig inden du går ind til din patient, eller efter du har observeret noget omkring ham. At have læst om det din patient fejler i teoretisk litteratur, at have søgt på VIP databasen og kende de retningslinjer, standarder og procedurer der foreligger omkring den pleje du skal udføre. Samt reflekteret med din vejleder over, hvordan du skal udføre plejen konkret. At observere og identificerer fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse. Du kan opnå dette læringsudbytte ved at have fokus på at observere dine patienter og kommunikere med dem. Alt hvad patienterne fortæller dig om, hvordan de har det, og alt hvad du observerer omkring dem, vil kunne hjælpe dig til at identificere fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse. Dine observationer kunne handle om vitale værdier, udskillelser, sår, ernæring og væskebalance, mobilisering, ødemer, kateterskyl hygiejne, og præ- og postoperativ sygepleje. At anvende kliniske metoder til vurdering af patienternes fysiologiske tilstand, herunder ernæringstilstand. Dette læringsudbytte kan du opnå ved at foretage ernæringsscreening, smertescreening, EWS score (early warning score), evt. faldscreening, evt. bradenscore, evt. væskeskema, evt. kostregistrering og/eller evt. afføringsanamnese på den eller de patienter du plejer i samarbejde med din vejleder. At identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere individuelle patientforløb. Du vil kunne opnå dette læringsudbytte ved at anvende sygeplejeprocessen som metode for din sygepleje. Sygeplejeprocessen er en måde at strukturere sin sygepleje på og herefter dokumentere den. Denne metode vil du kunne anvende på alle patienter i afsnittet i et samarbejde med din vejleder. Heri ligger tillige at dokumentere i KISO, udarbejde PFP og skrive udskrivningsrapporter. At anlægge et patientperspektiv og samarbejde med patient og fagpersoner om planlægning, udførsel og evaluering af sygepleje. Du kan opnå dette læringsudbytte ved i samarbejde med din vejleder, samarbejdspartnere (så som f.eks. fysioterapeuter, ergoterapeuter eller læger) og patienten at planlægge hvilke sygeplejetilbud den enkelte patient skal have eller har behov for og herefter dokumentere det udførte i sygeplejepapirerne. At foretage udvalgte kliniske vurderinger og instrumentelle handlinger. Du kan opnå dette læringsudbytte ved at anvende de undersøgelses- og screeningsmetoder der typisk bruges i afsnittet, så som smertescreening, måling af puls, måling af blodtryk, måling af respirationsfrekvens og saturation, måling af blodsukker, sårskift, sterile sårskift, seponering af smertekatetre, ernæringsscreening, madrasscore, bradenscore, muligvis blærescanning. At anvende grundlæggende hygiejniske principper og overholde gælde retningslinjer. Du opnår dette læringsudbytte ved at anvende korrekt håndhygiejne, uniformsetikette og affaldshåndtering. Ved at anvende de hygiejniske principper i forbindelse med patientpleje, samt under vejledning fra din vejleder ved at anvende VIP databasen, så du kender de retningslinjer, der 5

6 gør sig gældende omkring den opgave du skal udføre. Når du arbejder med læringsudbyttet vil du uundgåeligt komme til at arbejde med kommunikation, da al pleje og behandling af patienter typisk indeholder vejledning, information og samtale. Læringen omkring læringsudbyttet udvikles på basis af studiesamtaler, faste vejlednings- og- uddannelses tilbud. Læringen foregår i relationer med patienter og under anvendelse af egnede studiemetoder, der giver mening for den studerende og der dokumenteres i portofolio. Under hele den kliniske undervisningsperiode vil der i perioder tillige være vejledning fra alle sygeplejerske i afdelingerne. Fastlagt studieaktivitet skal gennemføres inden intern prøve opstartes. Den studerende aftaler med den kliniske vejleder hvilken klinisk metode til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, som den studerende ønsker at udføre under hensyntagen til, at det kan lade sig gøre i forhold til patienterne. Den studerende udarbejder herefter en beskrivelse, hvori den studerende argumenterer teoretisk for de udførte handlinger. Denne beskrivelse skal attesteres af den kliniske vejleder og opbevares i den studerendes portfolio. Intern prøve foregår i de sidste tre uger af det kliniske undervisningsforløb, og før intern prøve bliver den studerende grundigt introduceret til prøvens forløb. Klinisk undervisning planlægges således, at den studerende er 30 timer om ugen på det kliniske undervisningssted og 10 timer er afsat til forberedelse, studiebesøg o.l. svarende til en studieuge på 40 timer om ugen. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: På modul 4 er der mulighed for at arbejde målrettet med hele medicineringsprocessen, dog med udgangspunkt i læringsudbyttet, så det samlet giver mening i forhold til den læring den studerende skal opnå. Et eksempel kunne være at studere de sygeplejeproblemer, der kan opstå i forbindelse med smertebehandling som f.eks. obstipation og de medikamentelle handlinger, der knytter sig til at behandle obstipation. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : U2 er et kirurgiske afsnit. Der er mulighed for at studere præ-, per- og postoperativ sygepleje. Der er mulighed for at opnå kirurgisk uddannelse svarende til EU direktiverne. De patienter der er indlagt har mange medicinske sygeplejeproblemer, og af den årsag, kan der tillige opnås medicinsk uddannelse svarende til EU direktiverne. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: Alle studerende opfordres til at udfylde det elektroniske evalueringsskema. Resultaterne diskuteres halvårligt med ledende oversygeplejersker og afdelingssygeplejersker og der aftales hvilke tiltag der skal iværksættes på baggrund af evalueringerne. Derudover arbejdes der på BFH med udvalgte fokusområder fra evalueringen mhp at udvikle den kliniske undervisning. Herudover er evalueringerne et redskab for kontinuerlig udvikling af de kliniske undervisningsforløb og i samarbejdet mellem klinisk underviser og klinisk vejleder. 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 6

7 Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Kamilla Hesthaven Mikkelsen Titel (er): Klinisk underviser adresse (r): Tlf.: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 7