BILLER DANMARKS FAUNA CLAVICORNIA VICTOR HANSEN MED 75 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILLER DANMARKS FAUNA CLAVICORNIA VICTOR HANSEN MED 75 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN"

Transkript

1 DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTOTTELSE UDGIVET Al' DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 55 VICTOR HANSEN BILLER XIII CLAVICORNIA 1. DEL MED 75 AFBILDNINGER I KOMMISSION HOS G. E. C. GADS FORLAG KØBENHAVN 1950

2 Udgivet med støtte af Carlsbergfondet KØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI

3 -» >" y» Æ z^"* Clavicornia og Bostrychoidea. Indenfor den største af billernes to underordener, Polyphaga (Heterophaga, Cantharoidea), er der i den nyere imago-systematik i det væsentlige enighed om at udskille forskellige familiegrupper. Disse grupper er S tap hyl in o i- dea (rovbiller, ådselbiller m. v.), Palpicornia (vandkærer), Heteromera (heteromerer), Phytophaga (træbukke, bladbiller og bønnebiller), Rhyncophora (snudebiller og barkbiller) og Lamellicornia (torbister). Alle disse gruppers familier er behandlet i Danmarks Fauna med undtagelse af familierne Staphylinidae (rovbiller) hørende til gruppen Staphylinoidea, og Scol}iidae (barkbiller), hørende til gruppen Rhyncophora. De talrige familier, der efter udsondringen af disse seks familiegrupper bliver tilbage blandt Polyphagerne, er overordentlig vanskelige at gruppere. Ganglbauer havde oprindelig, i nogen tilknytning til Leconte & Horn, yderligere udskilt en række familier som gruppen Clavicornia, men efter at han havde behandlet denne gruppe i sit store værk,»die Kåfer von Mitteleuropa«, 1*

4 hvis 3. bind (1899) stadig er hovedværket over de palæarktiske Clavicornier, kom han til den opfattelse, at gruppen ikke kunne opretholdes, og samlede den og hele den øvrige rest af Polyphagerne i een enkelt, meget stor gruppe, Diversicornia. Glavicornierne er dog senere atter blevet udskilt som en særlig gruppe, således især af Kolbe, der af grupperne Clavicornia, Phytophaga og Rhyncophora danner en afdeling, Anchistopoda, som han anser for den i fylogenetisk henseende højeststående blandt billerne. Nogen endelig afklaring af systematikken indenfor Ganglbauers store Diversicornia-gruppe kan endnu ikke siges at have fundet sted. Spørgsmålets løsning vanskeliggøres af den store mangfoldighed i former og af utilstrækkeligt kendskab til larverne. Skulde det lykkes at inddele Diversicornierne i veladskilte familiegrupper, ville dette betyde et stort fremskridt i billesystematikken. Af de familier, der danner Ganglbauers gruppe Diversicornia, er en gruppe, som man plejer at opstille under betegnelsen Sternoxia (smeldere, pragtbiller m. v.) tidligere behandlet i Danmarks Fauna. Det samme gælder de fire grupper Malacodermata, Fossipedes, Macrodactylia og Brachymera (blødvinger, klannere m. v.). Resten af Diversicornierne, nemlig gruppen Glavicornia og en nærstående gruppe, Bostrychoidea, behandles i dette og det følgende bind.

5 Disse to grupper omfatter ialt 23 danske familier. Af disse familier har navnlig Sphindidae, Aspidiphoridae og Cisidae voldt tvivl, idet de snart henføres til Clavicornia, snart således af Kolbe til Bostrychoidea. Her følges, væsentlig under hensyn til larvekaraktererne, den førstnævnte ordning^). Bortset herfra tages Clavicornia her i det af Ganglbauer 1899 og senere også af Kolbe fastsatte omfang og omfatter herefter 18 familier, nemlig Sphaeritidae, Ostomidae, Byturidae, Nitidulidae, Rhizophagidae, Monotomidae, Cucujidae, Erotylidae, Cryptophagidae, Phalacridae, Lathridiidae, Mycetophagidae, Colydiidae, Endomychidae, Coccinellidae, Sphindidae, Aspidiphoridae og Cisidae. Gruppen Bostrychoidea, som bortset fra, at Sphindidae, Aspidiphoridae og Cisidae ikke medtages her, afgrænses i overensstemmelse med Kolbes opfattelse, rummer 5 danske familier, nemlig Lymexylonidae, Lyctidae, Bostrychidae, Anobiidae og Ptinidae. I dette bind behandles de 10 første Clavicornia-familier. Grupperne Clavicornia og Bostrychoidea er overordentlig nær beslægtede med hinanden, og nogle familiers stilling er som ovenfor anført omtvistet. Adskillelsen søger i væsentlig grad sin berettigelse i larvekaraktererne, hvorimod det ikke for imagines hidtil er lykkedes at finde noget almengyldigt kendetegn til sondring af ^) Jfr. også Ganglbauer, Die Kåfer von Mitteleuropa, III, p. 410.

6 6 grupperne. Af denne grund gives nedenfor en fælles oversigt over begge gruppers familier. Som hidtil i Danmarks Fauna er den systematiske gruppering af billefamilierne i det væsentlige bygget på studiet af imagokarakterer, en ordning, som af praktiske grunde påtvinger sig, idet den er fulgt i alle gængse udenlandske coleopterologiske håndbøger. Dersom man forsøger en systematisk gruppering på grundlag af larvekarakterer, således som det er sket i Bøving & Craighead's kendte arbejde: Larvae of Coleoptera, 1931, vil resultatet for de i dette og det følgende bind under grupperne Clacivornia og Bostrychoidea behandlede familier blive noget afvigende. Herom kan i korte hovedtræk anføres følgende: Clavicornia-familierne nr. 2 Ostomidae og nr. 18 Cisidae henføres af Bøving & Craighead under en gruppe, Cleroidea^), der iøvrigt omfatter familierne Dermestidae (klannere)^), Melyridae^) og Cleridae*). Clavicorniafamilien nr. 1 Sphaeritidae, hvis larver er ukendt, henføres under tvivl til gruppen Staphylinoidea^). De øvrige Clavicornia-familier samt Bostrychoidea-familien nr. 1 Lymexylonidae henføres under en stor gruppe, Cucujoidea, der tillige omfatter de fleste Heteromer-familier^). De her under gruppen Bostrychoidea opstillede familier. 1) Jfr. Danmarks Fauna, Biller XII, p ) Se Danmarks Fauna, Biller X, p og ) = familierne Malachiidae + Dasytidae i Danmarks Fauna, Biller X, p og *) = familierne Gleridae + Corynetidae i Danmarks Fauna, Biller X, p og ^) Jfr. nedenfor p. 23. *) Jfr. Danmarks Fauna, Biller XII, p. 153.

7 med undtagelse af nr. 1 Lymexylonidae, jfr. lige ovenfor, samles også af Bøving & Craighead i en gruppe, Bostrichoidea. løvrigt henvises til Sv. G. Larssons larve-oversigter i Danmarks Fauna, Biller X, p og Biller XII, p samt i Entomologiske Meddelelser, 22. bind, p Clavicornierne omfatter de i West's fortegnelse over Danmarks biller under nr opførte arter, medens Bostrychoideerne omfatter arterne under nr hørende til Oversigt over familierne, grupperne Clavicornia og Bostrychoidea^). Alle fødder 3-leddede (fig. 9) 2. Fødderne, i hvert fald mellem- og bagfødderne, anderledes byggede: simpelt 5-leddede, cryptopentamere^), simpelt 4-leddede eller cryptotetramere^) 3. Øjne tilstede 11. Glavicorn-fam. Lathridiidae. Øjne mangler Anommatus (i 13. Glavicorn-fam. Colydiidae). Fødderne cryptotetramere (fig. 11). Forhoftegruberne bagtil åbne (som fig. 14) 4. Fødderne anderledes byggede: simpelt 5-leddede, cryptopentamere eller simpelt 4-leddede 5. Følehornene kraftige, betydeligt længere end pronotums største bredde Endomychinae (i 14. Glavicorn-fam. Endomychidae). Følehornene spinkle, ikke længere end pronotums største bredde Glavicorn-fam. Goccinéllidae. ^) Sidehen\-isning er givet for de i dette bind behandlede familier. De øvrige familier vil blive behandlet i næste bind. *) Jfr. nedenfor p ) Jfr. nedenfor p. 17.

8 8 Fig Venstre mellemfod af 1 : Thymalus limbatus, 2: Byturus aestivus, 3: Soronia punctatissima, 4: Glischrochilus hortensis <?, 5: Pediacus depressus, 6: Antherophagus nlgricornis?, 7: Triplax russlca?, 8: Phalacrus flmetarius, 9: Lathridius lardarius, 10: Orthocerus clavicornis og 11: Coccinella ll-punctata. Følehornene 8 10-leddede, med 2- eller 3-leddet kølle. Mundskjoldet adskilt fra panden ved en ret eller buet tværlinie. Pronotums forrand simpel. Føddern«enten 4-leddede eller 5-led-

9 dede med lille og utydeligt 1. led. Længde 1 3,5 mm 6. Folehornene 11-leddede, i modsat fald (nogle arter i 13. Clavicorn-familie Colydiidae) Mundskjoldet ikke tydeligt adskilt fra panden eller (3. Bostrychoidea-familie Bostrychidae) Pronotums forrand fint karvet 8. Folehornene indleddede under pandens ofte noget opadbøjede siderand, 8 10-leddede, med 2- eller 3-leddet, lost leddet kølle. Fødderne 4-leddede, kloleddet oftest længere end de andre led tilsammen 18. Clavicorn-fam. Cisidae. Folehornene indleddede frit på siden af panden, 10-leddede, med 3-leddet, tæt leddet, ret stor kølle. Fødderne 5-leddede, men 1. led lille og utydeligt (Bagfødderne hos (^ 4-leddede) 7. Pronotums rod retliniet. Kroppen aflang, temmelig parallelsidet 16. Clavicorn-fam. Sphindidae. Pronotums rod i midten stærkt bagudtrukket. Kroppen kort, højt hvælvet, næsten halvkugleformet 17. Clavicorn-fam. Aspidiphoridae. Hovedet, når dyret ses fra oven, helt eller næsten helt dækket af pronotum, der hvælver sig hætteagtigt frem over hovedet, og hvis forrand oftest er tandet eller karvet. Forskinnebenenes yderside fint tandet. Fødderne 4-leddede eller 5-leddede, men da med meget lille, utydeligt 1. led. Følehornene med 3-leddet kølle. Kroppen i reglen cylindrisk og ret parallelsidet 3. Bostrychoidea-fam. Bostrychidae. Hovedet ikke dækket af pronotum, dette anderledes formet 9. Følehornene 11-leddede, med stor, 2-leddet kølle, indleddede under en kraftig, fremstående knude foran øjet. Mundskjoldet adskilt fra panden ved en dyb, buet tværfure. Fødderne 5-leddede, 1. led dog næppe sjoiligt 2. Bostrychoidea-fam. Lyctidae.

10 10 Folehornene anderledes formede eller indleddede 10, 10. Fødderne simpelt 4-leddede (fig. 10); hos hannen i 12. Clavicorn-fam. Mycetophagidae er forfødderne dog 3-leddede 11. Nhr ^ \ Fig. 12. Brystet af Soronla punctatissima (venstre for- og mellemben fjernet). Art, der har for- og mellemhofternes trochantinus fri, tværbrede forhofter, lukkede forhoftegruber og mellembrystets epimerer nående ind til mellemhofterne. F: forbryst (prosternum), M: mellembryst (mesosternum), B: bagbryst (metasternum), Fl: forlår, Ml: mellemlår, Fhr: forbenets hoftering (trochanter), Mhr: mellembenets hoftering (trochanter), Fh: forhofte, Mh: mellemhofte, Ff: forbrystets forlængelse (prosternalforlængelsen), Ft: forhoftens trochantinus, Mt: mellemhoftens trochantinus. Mes: mellembrystets epistern, Mem: mellembrystets epimer, Bes: bagbrystets epistern. S: vingedækkernes sidestykke (epipleur). Fødderne anderledes byggede: simpelt 5-leddede eller cryptopentamere Små arter (længde 1 2 mm) med halvkugleform et eller aflangt oval krop og tydelig, enten opstående eller ret tæt behåring på oversiden. Forhoftegruberne åbne bagtil (som fig. 14) Sphaerosominae og Mycetaéinae (i 14. Clavicorn-fam. Endomychidae). Større arter, over 2 mm lange, i modsat fald over-

11 . pen 11 siden nogen, kroppen anderledes formet eller forhoftegruberne bagtil lukkede (som fig. 12 og 13) Hovedet meget stort (fig. 43, p. 130), i hvilestilling bøjet bagud, så at det dækker for- og mellem- Fig. 13. Brystet af Triplax russica (venstre for- og niellemben fjernet). Art, der har for- og mellemhofternes trochantinus skjult, kugleformede forhofter, lukkede forhoftegruber og mellembrystets epimerer ikke nående ind til mellemhofterne. Bogstavbetegnelserne som flg. 12. brystet. Kroppen nogen, hojt hvælvet, med evne til sammenrulning. Længde 1 1,3 mm Cybocephålini (p. 129). (i 4. Clavicorn-fam. Nitidiilidae). Hovedet ikke bagudbojet i hvilestilling. Kroppen uden evne til sammenrulning Kindbakkerne påfaldende lange og kraftige, fremadstrakte, hovedet bredere end pronotum, dettes sider ikke randede (fig. 53, p. 172). Krop- flad, nogen Prostomis (p. 171). (i 7. Clavicorn-fam. Cuciijidae). Kindbakkerne ikke påfaldende lange og kraftige, hovedet ikke bredere end pronotum, dettes sider randede 14.

12 Kloleddet med kort onychium (som flg. 1). Forhofterne tværbrede, ikke fremstående 2. Clavicorn-fam. Ostomidae^) (p. 24). Kløerne uden onychium. Forhofterne ovale og noget fremstående eller kugleformede 15. Nhr Fig. 14. Brystet af Mycetophagus quadripustulatus (venstre for- og mellemben fjernet). Art, der har for- og mellemhofternes trochantinus skjult, ovale forhofter, bagtil åbne forhoftegruber og mellembrystets epimerer nående ind til mellemhofterne. Bogstavbetegnelserne som fig Forhoftegruberne bagtil åbne (fig. 14). Forhofterne ovale, noget fremstående. Oversiden fint behåret 12. Clavicorn-fam. Mycetophågidae. Forhoftegruberne bagtil lukkede (fig. 12 og 13), i modsat fald oversiden enten børsteklædt eller helt eller omtrent nøgen. Forhofterne små, kugleformede, ikke eller kun lidt fremstående. 16. ^) Hos denne familie er fødderne 5-leddede, men l.led er kort og ofte vanskeligt at se, hvorfor familien er medtaget også på dette sted, jfr. nedenfor under nr. 28.

13 Mellembrystets epimerer når ikke ind til mellemhoftegruberne (som fig. 13) Mellembrystets epimerer når ind til mellemhoftegruberne (som fig. 12 og 14) 13. Clavicorn-fam. Colydiidae. 6. Clavicorn-fam. Monotomidae (p. 145) og nogle slægter i 7. Clavicorn-fam. Cuciijidaei) (p. 151). 17. Fodderne cryptopentamere (fig. 7 og 8) (hos slægterne Dacne og Diphyllus i 8. Clavicorn-fam. Erotylidae dog simpelt 5-leddede). Mellembrystets epimerer når ikke ind til mellemhoftegruberne (fig. 13). Oversiden hvælvet, blank og nogen. Kroppen oval eller aflangt oval 18. Fodderne simpelt 5-leddede (hos hannen er bagfodderne dog undertiden 4-leddede), i modsat fald (3. Clavicorn-fam. Byturidae samt Ahasverus og Psammoecus i 7. Clavicorn-fam. Cucujidae) er oversiden behåret eller (nogle slægter i 4. Clavicorn-fam. Nitidulidae) mellembrystets epimerer nående ind til mellemhoftegruberne (flg. 12) Kløerne tandede ved roden (fig. 8). Kroppens underside flad. Længde 1,2 3,5 mm 10. Clavicorn-fam. Phalåcridae (p. 253). Kløerne utandede. Kroppens underside ikke flad. Længde 2 ^6,5 mm 8. Clavicorn-fam. Erotylidae (p. 172). 19. Baghofterne med smalle lårdækker (fig. 15). Forhofterne tapformet fremstående. Følehornene trådformede, ofte med 3 lange endeled, eller savtakkede eller kamdannede, ikke kølleformede. Hovedet stærkt nedadbøjet 4. Bostrychoidea-fam. Anobiidae. ^) Fødderne er hos disse familier 5-leddede, men hos nogle slægter, særlig Monotomia, Uleiota og Laemophloeus, er 1. led så kort og vanskeligt at se, at fødderne kan se ud som 4-leddede. Familierne er derfor medtaget også på dette sted, jfr. nedenfor under nr. 25 og 26.

14 14 Baghofterne uden lårdækker Forhofterne tapformet fremstående 21. Forhofterne tværbrede (fig. 12) eller kugleformede, ikke fremstående Kropsformen Hister-agtig (fig. 16). Oversiden nøgen, Fig. 15. Grynobius (undersiden). I^d: baghoftens lårdække. blankt sort med mørkt metalskær. Folehornene kølleformede 1. Glavicorn-fam. Sphaeritidae (p. 23). Kropsformen ikke Hister-agtig. Oversiden behåret, uden metalskær. Følehornene ikke kølleformede Følehornene indleddede langt fra hinanden. Kroppen cylindrisk. Vingedækkerne bagtil gabende. Større, 6 18 mm 1. Bostrychoidea-fam, Lymexylonidae. Følehornene indleddede tæt ved hinanden. Vingedækkerne ikke gabende bagtil. Mindre, 1,5 5 mm 5. Bostrychoidea-fam. Ptinidae. 23. Mellembrystets epimerer når ikke ind til mellemhoftegruberne (som fig. 13). Forhoftegruberne bagtil åbne (som fig. 14). Kløerne utandede 9. Clavicorn-fam. Cryptophågidae (p. 181). Mellembrystets epimerer når ind til mellemhoftegruberne (som fig. 12) Følehornenes meget lille 11. led (endeleddet) delvis skjult i det meget 1^ store 10. led (fig. 45 a, 3, p. 136) 25. Følehornene tydeligt 11-leddede, endeleddet normalt Oversiden nøgen. Forhofterne tværbrede 5. Clavicorn-fam, Rhizophågidae (pag. 136).

15 15 Oversiden mere eller mindre tydeligt behåret eller børsteklædt. Forhofterne kugleformede 6. Clavicorn-fam. Monotomidae (p. 145). 26. Forhofterne kugleformede, deres trochantinus ikke fritliggende.. 7. Clavicorn-fam. Cuciijidae (p. 151). Forhofterne tværbrede, med fritliggende trochantinus (fig. 12) Baghofterne temmelig langt adskilt fra hinanden. Vingedækkerne ofte afstudsede bagtil, så at de ikke dækker bagkroppen helt 4. Clavicorn-fam. Nitidulidae (p. 32). Baghofterne kun smalt adskilt fra hinanden. Vingedækkerne bagtil rundede, som regel dækkende bagkroppen helt Fødderne simple, 1. led kort, kloleddet med kort onychium, kløerne utandede (fig. 1) 2. Clavicorn-fam. Ostomidae (p. 24). 2. og 3. fodled ved spidsen med en hudagtig forlængelse, 4. led lille, kloleddet uden onychium, kløerne ved roden med en kraftig tand (fig. 2) 3. Clavicorn-fam. Byturidae (p. 30). Clavicornia. Hovedet ikke snudeformet forlænget, ikke stærkt nedadbøjet. Strubepladen tydelig, idet strubesømmene er adskilte. Følehornene som regel 11-leddede og ret korte, ofte med treleddet kølle, hyppigst indleddede under pandens siderand. Baghofterne uden lårdækker. Fødderne 5-leddede, 4-leddede eller 3-leddede. Flyvevingerne som regel af Cantharidetypen, d. v. s. 3. og 4. hovedåre (Radius og Media) hver med

16 16 en tilbageløbende gren, der udadtil er forbunden med hovedåren, de to nævnte hovedårer og grene ikke forbundne ved tværårer. Nervesystemet som regel ikke koncentreret. Tarmkanalen med 6 malpighiske rør. Hannens testikler med siddende follikler og med 2 eller 3 par bikirtler. Clavicornierne rummer mange forskelligartede former og er derfor ikke lette at karakterisere ved fælles, ydre kendetegn. Den karakter, der har givet dem navnet (Clavicornia = Køllehornede) kan ikke siges at særpræge dem. Vel er det hovedreglen, at følehornene har en tydeligt afsat kølle, hyppigst bestående af de 3 yderste led, men hos en del arter (især i familien Cucujidae) er følehornene ikke tydeligt tykkere mod spidsen, og hos andre (f. eks. indenfor familien Mycetophagidae) er følehornene jævnt udvidede mod spidsen, uden nogen afsat kølle. Og på den anden side forekommer kølleformede følehorn hos adskillige former udenfor Clavicorniernes gruppe, f. eks. blandt Staphylinoideerne (rovbiller, ådselbiller), vandkærerne, torbisterne og snudebillerne. Følehornenes ledantal er oftest 11, men indenfor familierne Lathridiidae, Colydiidae, Coccinellidae, Sphindidae, Aspidiphoridae og Cisidae findes former med 8-, 9-, eller 10-leddede følehorn. En betydelig variation frembyder også føddernes bygning hos Clavicornierne (se fig. 1 11). Hos de fleste arter er fødderne 5-leddede, men

17 17 4-leddede fødder forekommer hos familierne Mycetophagidae, Colydiidae, Endomychidae, Coccinellidae og Cisidae samt undtagelsesvis hos Nilidulidae (slægten Cybocephalus) og Cucujidae (slægten Prostomis); 3-leddede fødder har arterne af familien Lathridiidae og af slægten Anommatus i familien Colydiidae. Hos nogle af arterne med 5-leddede fødder (især familierne Erotylidae og Phalacridae) er 4, led meget lille, tæt sluttet til endeleddet og indleddet i en udhuling på oversiden af det 3. led, således at dette eller dets lapper rager ud under kloleddets inderste del (såkaldte cryptopentamere eller pseudotetramere fødder) og noget tilsvarende findes hos nogle af de 4-leddede former (underfamilien Endomychinae af familien Endomychidae samt familien Coccinellidae) med hensyn til 3. led (såkaldte cryptotetramere eller pseudotrimere fødder). Endelig er der grund til at nævne det ejendommelige forhold, at der i nogle af grupperne med 5-leddede fødder findes slægter, hos hvilke hannen kun har 4 led i bagfødderne og altså samme ledantal som hos heteromerernes gruppe, såkaldte heteromere fødder^). Dette gælder familien Rhizophagidae, slægterne Pediacus, Phloeostichus og Laemophloeus i familien Cucujidae og flere slægter i familien Cryptophagidae. Hos hannerne i familien Mycetophagidae er forfødderne 3-leddede, mellem- og bagfødderne 4-leddede. ^ Se Danmarks Fauna, Biller XII, p. 4. Victor Hansen; Clavicornia. I. 2

18 18 Det er navnlig disse forhold vedrørende føddernes bygning hos Clavicornierne, som Kolbe har lagt vægt på ved gruppens systematiske placering. Som ovenfor omtalt danner Kolbe af grupperne Clavicornia, Phytophaga og Rhynchophora en afdeling, Anchistopoda. Indenfor denne afdeling som han anser for den i fylogenetisk henseende højeststående blandt billerne, betragter han Clavicornierne som den lavest stående under henvisning til, at 5-leddede fødder er det normale hos mange Clavicornier, medens cryptopentamere fødder, der er en højere udviklet foddannejse og findes hos de allerfleste Phytophager og Rhynchophorer, indenfor Clavicornierne kun forekommer hos de højere stående former. At denne foddannelse (såvelsom den cryptotetramere form) dog forekommer hos Clavicornierne, viser på den anden side efter Kolbes mening berettigelsen af at sætte disse i afdeling sammen med Phytophager og Rhyncophorer, en gruppering, hvis rigtighed han yderligere finder bestyrket ved, at Clavicornierne ligesom Phytophagerne og Rhyncophorerne har 6 malpighiske rør^). Rerettigelsen af gruppen Anchistopoda bestrides dog på det bestemteste og, som det synes, med megen vægt af Ganglbauer. Clavicorniernes levevis er meget forskelligartet. Adskillige arter er knyttet til svamp, nogle især til skimmelsvamp (Cryptophager, Atomarier, Lathridier) eller brand- og rustsvamp (Phala- Jfr. Danmarks Fauna, Biller VII, side 3 4, og X, side 3 4.

19 19 ems). Andre lever i træ, hvor de jager trægnavende insektlarver (Ostomider, Colydiider), eller soger til udflydende træsaft (Nitidulider). Nogle lever af blomsterstøv (Meligethes). Enkelte arter er knyttede til reder, f. eks. musereder (Cryptophagus- arter) eller til myreboer (Amphotis, Emphylus). En del arter forekommer særlig ved ådsler (Nitidulider) i gødning eller kompost (Monotoma og de til skimmelsvamp knyttede arter). De fleste Coccinellider (mariehøns) er bladlusædere og som følge heraf nyttedyr. En del af de hos os forekommende arter har deres egentlige hjemsted i fremmede lande og findes hos os kun i nærheden af de steder, hvor de varer, med hvilke de indføres, opbevares (synantrope arter), men undertiden har sådanne arter bredt sig herhjemme, så at de nu forekommer i den frie natur og hører ined til landets egentlige fauna (f. eks. Coninomus nodifer). Mange af arterne er solskinsdyr og søger til blomster (Meligethes, Epuraea, Phalacrider). Andre kommer især frem henimod solnedgang og kan da tages ved ketsning i vegetationen (Cryptophager, Atomarier, Lathridier). En oversigt over de i dette bind behandlede Clavicorniers levevis findes bag i bogen. Artsbestemmelsen af Clavicornierne er for nogle slægters vedkommende vanskelig. Dette gælder navnlig Meligethes og Epuraea blandt Nitiduliderne samt Cr^^ptophagus og Atomaria blandt Erotyliderne. Her er det nødvendigt at 2*

20 20 indsamle rigeligt materiale og præparere det omhyggeligt. Navnlig er det af vigtighed, at følehornene er præpareret således, at leddenes form nøjagtigt kan undersøges. Da især de yderste led ofte ikke er trinde, men noget sammentrykte, bør følehornene præpareres således, at leddene fremtræder i deres største bredde, når de betragtes fra oven. Præparation af parringsorganerne er kun for ganske få arters vedkommende nødvendig til bestemmelsen. Med hensyn til bestemmelsen af Clavicorniafamilierne henvises til oversigten foran, p. 7. Af Ganglbauer, som ikke medregner familierne Sphindidae, Aspidiphoridae og Cisidae til Clavicornierne, adskilles de øvrige Clavicornier på grundlag af karakterer, der af ham anses for at være af særlig systematisk værdi, på følgende måde: 1. Forhofternes trochantinus^) fritliggende (fig. 12). 2. Forhofternes trochantinus ikke fritliggende (fig. 13 og 14) Baghofterne ret langt adskilt fra hinanden. Fødderne 5-leddede (hos ^ er bagfødderne undertiden kun 4-leddede) med lille 4. led (fig. 3 og 4), hos Gybocephalus er alle fodder dog 4-leddede. Forhofterne tværbrede (fig. 12), ikke eller næppe fremstående. Yingedækkerne bagtil ofte afstudsede, så at en del af bagkroppen er udækket 4. Nitidulidae (p. 32). og 5. Rhizophågidae (p. 136). ^) Forhoftens trochantinus er et vedhæng til hoften, der, når den er fritliggende, er synlig fortil i den udvendige del af hoftegruben. Trochantinus må ikke forveksles med trochanteren (hofteringen), der fmdes ved lårets rod, i reglen indskudt mellem dette og hoften.

21 21 Baghofterne næsten berørende hinanden. Fødderne 5-leddede Forhofterne konisk tapformet fremstående. Baghofterne indvendig med en kort, bred forlængelse. Vingedækkerne bagtil afstudsede, pygidium frit. Fødderne simple, 1. led længere end 2., kloleddet med kort onychium 1. Sphaeritidae (p. 23). Forhofterne ikke fremstående. Baghofterne indvendig uden forlængelse. Vingedækkerne bagtil afrundede Fødderne simple, 1. led forkortet. Kløleddet med kørt onychium. Kløerne utandede (fig. 1) 2. Ostomidae (p. 24). 2. og 3. fodled ved spidsen med en hudagtig forlængelse, 4. led lille. Kloleddet uden onychium, kløerne ved roden med en kraftig tand (fig. 2) 3. Byturidae (p. 30). 5. Fødderne 5-leddede (hos slægten Prostomis i fam. Cucujidae dog 4-leddede), hos (^ er bagfødderne dog undertiden kun 4-leddede 6. Fødderne 4-leddede eller 3-leddede Mellembrystets epimerer når ind til mellemhoftegruberne (som fig. 12 øg 14) Mellembrystets epimerer når ikke ind til 6. Monotomidae (p. 145) øg 7. Cucujidae (p. 151). mellemhoftegruberne (fig. 13) Kløerne utandede 8. Erøtylidae (p. 172) og 9. Cryptophågidae (p. 181). Kløerne tandede ved roden (fig. 8). Forhoftegruberne bagtil åbne. Baghofterne næsten berørende hinanden fodled udvidede, 4. led lille (fig. 8). Kroppen oval, nøgen, øversiden hvælvet, undersiden flad 10. Phalåcridae (p. 253). 8. Fødderne 3-leddede (fig. 9) 11. Lathridiidae. Fødderne 4-Ieddede (hos slægten Anommatus i fam.

22 22 Colydiidae dog 3-leddede), hos ^ er forfødderne hos fam. Mycetophagidae 3-leddede Forfødderne hos (^ 3-leddede. Forhoftegruberne bagtil åbne (fig. 14) 12. Mycetophagidae. Fødderne hos begge køn med ens ledantal Fødderne med fritliggende 3. led (fig, 10) (hos den blinde Anommatus 3-leddede). Forhofterne små, kugleformede. De 2 4 første bugled som regel ubevægeligt forbundne med hinanden 13. Colydiidae. Fødderne cryptotetramere (fig. 11) (hos underfam. Sphaerosominae og Mycetaeinae i fam. Endomychidae er 3. fodled dog fritliggende). Forhoftegruberne bagtil åbne (som fig. 14). Bugleddene indbyrdes bevægeligt forbundne Mellembrystets epimerer bagtil skråt afskårne. Følehornene indleddede på panden mellem øjnene. Bagbryst og 1. bugled uden lårlinier. Kløerne utandede 14. Endomychidae. Mellembrystets epimerer som regel lige afskåret bagtil. Følehornene oftest indleddede foran øjnene. Bagbryst og 1. bugled som regel med lårlinier. Kløerne oftest tandede 15. Coccinéllidae. Af de 18 Clavicornia-faniilier behandles i nærværende bind de 10 første, nemlig familierne med 5-leddede eller cryptopentamere fødder. Disse familier er i West' s fortegnelse over Danmarks biller opført under nr Hidtil er der i Danmark fundet 226 arter, hørende til disse familier.

23 23 1. familie Sphaeritidae. Følehornene indleddede foran øjnene, under pandens siderand, 11-leddede, med kraftig, kompakt, 3-leddet kølle. Vingedækkerne bagtil afstudsede, pygidium frit. Forhoftegruberne bagtil åbne (jfr. fig. 12). Forhofterne konisk tapformet fremstående, med fritliggende trochantinus (jfr. fig. 12), baghofterne tværbrede, indvendig med en kort, bred forlængelse. Fødderne 5-leddede, leddene trinde, 1. led længere end 2. led, kloleddet med lille onychium (jfr. fig. 1), kløerne simple. Bugen med 5 frie led. Familien indeholder kun een enkelt slægt, Sphaerites, der undertiden henføres til familiegruppen Staphylinoidea, men som både af Ganglbauer og Kolbe, især på grund af flyvevingernes ribbenet, henregnes til Clavicornierne. 1. Sphaerites Duftschm. Kroppen højt hvælvet, kort og bred, Histeragtig. Hovedet meget smallere end pronotum, på undersiden med følehornsfurer. Pronotum meget bredere end langt. Scutellum stort. Forskinnebenene med 2 kraftige, de øvrige skinneben, med en lang, kraftig og en kortere endespore. 1. Sph. giabråtus Fabr. (fig. 16). Blankt sort, nøgen, oversiden med mørkt, grønligt eller bronzeagtigt metalskær, følehorn og fodder brunlige. Pronotum bagtil næppe, fortil

24 24 betydeligt tilsmalnet, yderst fint, mod siderne kraftigere punkteret, siderne kraftigt randede. Vingedækkerne hvert med 9 fine punktrækker, det 10. stribemellemrum bagtil listeformet ophojet. Længde 5,5 7 mm. Fig. 16. Sphaerites glabratus. x 6. Sjælden, hidtil kun fundet i Jylland. Nørholm skov (i en rævegang), Grejsdalen, Rugballegård ved Vejle, Palsgård ved Horsens, Jexen dal. Silkeborgegnen, Hobro, Lindum, Viborg, Buderuplund, Skørping, Lundby krat ved Ålborg. Ved svamp, gærende træsaft, i hestegødning (f. eks. på skovveje), kompost og ved fugleådsel. April^ juni, sept. okt. I Sverige er den også fundet i antal i grævlingegødning i gruber nær grævlingens bolig samt i en musvågerede. 2. familie Ostomidae. Følehornene indleddede foran øjnene, under pandens siderand, oftest 11-leddede og som regel med 3-leddet løstleddet kølle. Vingedækkerne

25 25 bagtil rundede, som regel dækkende bagkroppen helt. Forhoftegruberne bagtil lukkede eller åbne. Forhofterne Iværbrede, ikke fremstående, med fritliggende trochantinus (jfr. fig. 12), baghofterne tværbrede, kun smalt adskilt fra hinanden. Mellembrystets epimerer nående ind til mellemhofterne (jfr. fig. 12). Fødderne 5-leddede, 1. led kort, ofte vanskeligt at se, kloleddet langt med lille onychium, kløerne simple (fig. 1). Bugen som regel med 5 frie led. Oversigt over slægterne. 1. Kroppen cylindrisk, meget smal. Hovedet længere end bredt, så langt og så bredt som pronotum, dette altså også længere end bredt. Kroppen ca. 5 gange så lang som pronotums bredde (fig. 17) 1. Xemosoma (p. 26). Kroppen ikke cylindrisk, ikke påfaldende smal. Hovedet ikke længere end bredt, smallere end pronotum, dette ikke længere end bredt. Kroppen ikke nær 5 gange så lang som pronotums bredde Oversiden højt hvælvet, med tæt, opstående behåring 5. Thymalus (p. 29). Oversiden ikke ret stærkt hvælvet, nøgen eller yderst kort, nedliggende behåret Pronotum smallest bagtil, siderne bagtil indbuede, baghjørnerne skarpe. Vingedækkerne uden ophøjede længderibber 2. Tenebrioides (p. 27). Pronotum smallest fortil, siderne jævnt rundede. Vingedækkerne med ophøjede længderibber Større, længden mindst 5 mm. Følehornenes 4. led mindst så langt som bredt, 9. led omtrent dobbelt så bredt som 8 3. Ostoma (p. 27).

26 26 Mindre, længden hojst 3 mm. Folehornenes 4. led bredere end langt, 9, led ikke nær dobbelt så bredt som 8 4. Lophocåteres (p. 28). 1. N^emosoma Lalr. Let kendelig på den smalle cylindriske krop. Hovedet fordi i midten med et dybt indsnit og på hver side af dette med et trekantet fremspring, panden fortil med en længdemidtfure. Følehornene hos den danske art 10-leddede, med kraftig, løstleddet, 3 -leddet kølle. Forhoftegruberne bagtil lukkede (jfr. fig. 12). Bugen med 6 frie led. 1. N. elongåtum L. (fig. 17). Blank, nogen, brunsort, pronotums forrand ofte lysere, vingedækkernes forreste tredjedel og en, ofte noget utydelig plet foran spidsen samt følehorn og ben rodgule. Hovedet med Fig. 17. Nemosoma elongåtum. x 9. aflange punkter. Pronotum svagt tilsmalnet bagud, ret spredt punkteret. Vingedækkerne med ret fin og spredt, noget rækkevis ordnet punktur. Længde 3,5 5 mm. Sjælden, hidtil kun fundet på oerne. Tranekær (på udgået tjørn), Roden og Frejlev skove (dels banket af risgærder, dels klækket af risgærdestof), Sundby storskov (i antal i udgåede grene af lind (Tilia parvifolia) i gange af Ernoporus tiliae Panz.), Præstø, Ledreborg, Holbæk, Jægerspris nordskov (banket af gran), Asserbo plantage (1 stk. banket af pil på stængehuslinien, 27.5.). Både imago og larve lever i gange af barkbiller, hvis yngel de fortærer. Ved at bøje hovedet i vinkel med pronotum og derefter dette i vinkel med vingedækkerne kan billen trænge gennem borehullerne ind i gangene, f. Eks. af barkbillen Ernoporus tiliae Panz. Maj aug.

27 27 I Sverige og Finland er den fundet under granbark i gangene af Pityogenes chalcographus L. og Pityophthorus micrographus L. (nyklækkede eks. midt i aug.). 2. Tenebrioides Piller et Mitterpacher. Kroppen aflang, temmelig flad, nøgen. Hovedet stort, lidt smallere end pronotum, pandens forrand med 3 indbugtninger. Følehornene 11-leddede. Pronotum med fremspringende forhjørner, siderne bagtil indbuede, baghjørnerne derfor skarpe, omtrent retvinklede. Forhoftegruberne bagtil lukkede (jfr. fig. 12). 1. T. mauritånicus L. Sort eller brun, undersiden oftest noget lysere, folehorn og ben lysere eller mørkere brunrøde. Hovedet ret spredt og kraftigt punkteret. Følehornene med meget svagt afsat, 4-leddet kolle. Pronotum ca. ^/g gang bredere end langt, ret kraftigt, mod siderne tættere punkteret, siderne fortil omtrent parallelle. Vingedækkerne bredest bag midten, stribet-punkterede, stribemellemrummene hvert med to rækker yderst fine punkter og oftest noget tværrynkede, skulderhjørnerne mere eller mindre tydeligt tandformet fremstående. Længde 6 11 mm. Denne art er fundet synantropt hos os ( J, 0) i kornlagre, bagerier, moller og lign. steder. Maj, aug. okt. Larven, der lever sammesteds, forfølger larverne til skadedyrene borebillen Stegobium og snudebillen Calandra. 3. Ostoma Laich. Kroppen oval, ikke ret stærkt hvælvet. Hovedet meget smallere end pronotum. Følehornene 11-leddede, rodleddet stærkt udvidet, 4. led mindst så langt som bredt, led ikke el-

28 28 ler næppe tiltagende i bredde, køllen 3-leddet, tydeligt afsat. Pronotum meget bredere end langt, omtrent så bredt som vingedækkerne, fremefter stærkt tilsmalnet, forranden dybt indbugtet, forhjørnerne derfor fremspringende, bagranden på hver side fladt indbuet, forhoftegruberne bagtil åbne (jfr. fig. 14). Forskinnebenenes endespore kraftig, krummet. 1. O. ferruginea L. Bredt oval, brun eller rustrød, nøgen, oversiden blank, mod siderne mat. Hoved og pronotum kraftigt og tæt punkterede. Pronotum over 3 gange så bredt som i midten langt, baghjørnerne noget afrundede. Vingedækkerne hvert med 6 blanke, brede længderibber, foruden sømribben, ribbemellemrummene hvert med to kraftige punktrækker, den 5. ribbe svag, partiet udenfor 6. ribbe med flere punktrækker. Sideranden bredt afsat. Længde 7 10 mm. Fundet en enkelt gang for mange år siden i Dyrehaven under bark af hvidtjørn. løvrigt er den kun fundet synantropt hos os i København, f. eks. på tømmerpladser og på en havneplads på Christianshavn (nogle få imagines og larver, ^'"^"/e i mørt bolværkstræ af fyr; en larve klækkedes Vs)- 4. Lophocdteres Olliff. Nærstående til den foregående slægt, men adskilt fra den ved, at størrelsen er meget ringere, og at følehornenes led er tydeligt tiltagende i bredde og deres kølle kun svagt afsat, idet 8. led kun er noget bredere end L. pusillus Klug. Aflangt oval, rodbrun eller rustrød, oversiden yderst flnt og tyndt, på vingedækkerne næppe synligt behåret. Hoved og pronotum ret kraftigt punkterede, Pronotum over dobbelt så bredt som i midten langt, frem-

29 29 efter noget, men ikke ret stærkt tilsmalnet, forhj ornerne fremstående, baghj ornerne kun lidt afrundede. Vingedækkerne hvert med 6 smalle, skarpe længderibber, foruden sømribben, mellemrummene med en række ret svage punkter, partiet udenfor 6. ribbe med to punktrækker. Længde 2,7 3 mm. Kun fundet synantropt hos os, i risoplag i Kobenhavn. Juli nov. Larven er i udlandet fundet sammen med imago i soj abonner. 5. Thymaliis Latr. Let kendelig på den brede krop med flad underside og højt hvælvet, tæt, opstående behåret overside. Hovedet meget smallere end pronotum, delvis skjult under dette. Følehornene 11-leddede, med 3-leddet, kraftig kølle. Pronotum over dobbelt så bredt som langt, fremefter stærkt tilsmalnet, forranden set fra oven næppe indbuet, bagranden konveks, forhjørnerne meget stumpe og svagt afsat, baghjørnerne af- Fig. 18. Thjonalus limbatus. x 7.

30 30 rundede, sideranden bredt afsat. Vingedækkerne ligeledes med bredt afsat siderand, roden konkav. Forhoftegruberne bagtil åbne (jfr. fig. 14). Skinnebenenes endespore yderst kort. 1. Th. limbåtus Fabr. (fig. 18). Brunlig, med lysere siderande, oversiden med tydeligt, mørkt bronzefarvet metalskær. Pronotum smallere end vingedækkerne, ikke ret kraftigt pmikteret. Vingedækkerne med tæt og grov, ordnet punktur. Længde 5 7 mm. noget rækkevis Udbredt, men ikke almindelig (^J, 0). Under svampet bark på udgåede træer, grene eller stubbe. April aug. Overvintrer som imago. Larver, fundne i-/?? blev klækket i aug. 3. familie Byturidae. Følehornene indleddede foran øjnene, under pandens siderand, 11-leddede, med 3-leddet kølle. Vingedækkerne bagtil rundede, dækkende bagkroppen helt. Forhoftegruberne bagtil lukkede (jfr. fig. 12). Forhofterne tværbrede, ikke fremstående, med fritliggende trochantinus (jfr. fig. 12), baghofterne tværbrede, kun smalt adskilt fra hinanden. Mellembrystets epimerer nående ind til mellemhofterne (jfr. fig. 12). Fødderne o-leddede, 2. og 3. led ved spidsen med en hudagtig forlængelse, 4. led lille, kløerne ved roden med en kraftig tand (fig. 2). Bugen med 5 frie led. 1. Bytårus Latr. Kroppen aflang, temmelig hvælvet, ret tæt, nedliggende behåret. Hovedet meget smallere end

31 31 pronotum, dette meget bredere end langt, ikke eller kun lidt smallere end vingedækkerne, disse tæt, uregelmæssigt punkterede, mod spidsen med en fin sømstribe. Oversigt over arterne. 1. Vingedækkeriie meget kraftigere punkterede end pronotum, dette næsten dobbelt så bredt som i midten langt. Øjnene store, set fra oven mindst så lange som følehornsled tilsammen Vingedækkerne kun meget lidt kraftigere punkterede end pronotum, dette kun c. ^/g gang bredere end i midten langt. Øjnene mindre, set fra oven c. så lange som følehornsled tilsammen 1. aestivus. 2. tomentosus. 1. B. aestivus L. (fumåtus Fabr.) (fig. 19). Kroppens og behåringens farver variabel. Ofte sort eller brun med lysere vingedækker, undertiden hele kroppen rodlig eller brungul, behåringen rodlig eller gullig eller gulgrå; følehorn og ben rodlige. Pronotum fint og ret tæt punkteret. Vingedækkerne meget kraftigere og ret tæt punkterede. Længde 4,5 5 mm. f^ : Forskinnebenene indvendig på undersiden i yderste tredjedel med en lille knude. spids Meget almindelig (J, 0, B) på blomster. Især i maj og juni. 2. B. tomentosus Fabr. Nærstående til den foregående, Fig. 19. Byturus aestivus. X 10.

32 32 men adskilt fra den ved de i oversigten nævnte kendemærker samt ved gennemsnitlig lidt mindre størrelse og ved, at fordybningen langs pronotums sidekant fortil er meget smallere, næsten forsvindende. Behåringen er oftest lyst grå eller gulgrå og kroppens farve oftest sortbrun eller gråsort, men undertiden (var. flavéscens Marsh.) er hele kroppen rødgul og behåringen tydeligere gul. Længde 3,8 4,3 mm. ^: Som den foregående. Almindelig (J, 0, B). Især på hindbærblomster i junijuli. Imago gnaver hindbærplanternes unge blomsterknopper og endnu sammenfoldede blade. Æggene lægges i blomsterne, hyppigst mellem støvdragerne. Larverne er de velkendte»orm i hindbær«. Også skadelig for brombærplanter. 4. familie Nitidulidae. Følehornene indleddede foran øjnene, under pandens siderand, 11-leddede, oftest med 3-leddet, mere eller mindre fladtrykt kølle. Forhoftegruberne bagdl åbne eller lukkede. Forhofterne tværbrede, ikke fremstående, med fritliggende trochantinus, også mellemhofterne med fritliggende trochantinus (fig. 12, side 10). Baghofterne tværbrede, temmelig langt adskilt Mellembrystets epimerer nående ind til fra hinanden. mellemhofterne (fig. 12). Fødderne 5-leddede, 4. led lille (fig. 3 og 4, side 8), 1 3. led ofte udvidede. Bygningen nærmer sig undertiden den cryptopentamere form (se side 17 og fig. 7); hos Cybocephalini er fødderne 4-leddede. Bugen med 5 frie led. Nogle arter findes på blomster, andre under træbark, navnlig med barkbilleangreb, ved udsvedende træsaft, i svampe eller ved gødning.

33 33 Oversigt over slægtsgrupperne. 1. Ff dderne 4-leddede. Hovedet meget stort (fig. 43), i hvilestilling bojet bagud, så at det dækker forog mellembrystet. Kroppen nogen, højt hvælvet, med evne til sammenrulning. Meget små arter. Længde 1 1,4 mm Cybocephålini (p. 129). Fødderne 5-leddede. Hovedet ikke dækkende forog mellembrystet i hvilestilling. Kroppen (undtagen hos Gychramus) uden evne til sammenrulning. Større arter, kun yderst sjældent under 1,5 mm (Meligethes erythropus) Overlæben sammenvokset med mundskjoldet, i det højeste adskilt fra dette ved en fm, buet linie 5, Cryptårchini (p. 130). Overlæben fri, fuldstændig adskilt fra mundskjoldet Høvedets und,erside uden følehornsfurer. Vingedækkernes ophøjede siderande som oftest ikke eller næppe synlige, når dyret ses fra øven. Pygidium øg ofte tillige det næstsidste eller de tø næstsidste rygled ikke dækket af vingedækkerne. Mellem- øg bagskinnebenenes yderside kun med en enkelt randliste 1. Gaterétini (p. 34). Hovedets underside med folehørnsfurer. Vingedækkernes ophøjede siderande søm oftest tydelige, når dyret ses fra oven. Mellem- øg bagskinnebenenes yderside (undtagen hos Meligethes og Pria) med tø randlister, den ene ovenover den anden Pygidium og det næstsidste eller tillige størstedelen. af det tredjesidste rygled ikke dækket af vingedækkerne; disse bagtil skråt afstudsede, så at bagranden danner en stump vinkel med sømmen 2. Garpophilini (p. 42). I det højeste pygidium^) ikke dækket af vingedækkerne 3. Nitidulini (p. 45). ^) Hannen har undertiden et lille rygled bag pygidium. Victor Hansen ; Clavicornia. 1. 3

34 34 1. slægtsgruppe Caterétini. Overlæben fri, fuldstændig adskilt fra mund- Hovedet på undersiden uden følehorns- skjoldet. furer. Følehornene med 3-leddet, undertiden utydeligt afsat kølle. Forhoftegruberne bagtil lukkede. Oversiden behåret. Vingedækkerne bagtil afstudsede eller rundet afstadsede, deres siderande som oftest ikke eller næppe synlige, når dyret ses fra oven. Pygidium og ofte tillige det næstsidste eller de to næstsidste rygled udækkede. Mellem- og bagskinnebenenes yderside med en føddernes bygning nærmer sig enkelt randliste, den cryptopentamere form, de 3 første led udvidede, på undersiden behårede, 3. eller 2. og 3. led tvelappet, 4. led meget lille, indleddet i 3. leds udranding. Oversigt over slægterne. 1. Pronotums bagrand på hver side indbuet, baghjørnerne vinkelformede, lidt bagudtrukne 4. Brachyptérolus (p. 40). Pronotums bagrand ikke indbuet på hver side, baghjørnerne ikke bagudtrukne Kløerne ved roden med en tand 3. Brachypterus (p. 38). Kløerne simple Pronotums baghjørner afrundede 1. Catéretes (p. 35). Pronotums baghjørner skarpt stumpvinklede 2. Heterhélus (p. 38).

35 35 1. Catéretes Hbst. Pronotums baghjørner afrundede, ikke bagudtrukne, bagranden ikke indbuet på hver side. Kløerne utandede. Hannen uden noget rygled bag pygidium. Larverne angives at leve i blomster af siv (Juncus) og at forpuppe sig i jorden. Larven til C. pedicularius er fundet i hanblomsterne af star (Carex). Oversigt over arterne. 1. Følehornene ikke eller kun ganske lidt længere end pronotums længde. Afstanden fra øjets forrand til folehornenes indledningssted betydeligt mindre end øjets længde (afstanden fra dets forrand til dets bagrand) 2. rufilåbris. Følehornene betydeligt (mindst c. ^/g gang) længere end pronotums længde. Afstanden fra øjets forrand til folehornenes indledningssted ikke eller næppe mindre end øjets længde Følehornenes 2. led trekantet, med vinkelformet inderste forhjørne, bredere end køllen (fig. 20) 1. pedicularius ^. Følehornenes 2. led simpelt, smallere end køllen Følehornenes 1. led stærkt sammentrykt og, set fra siden, med stærkt, i anlægget næsten retvinklet, buet overkant. Oversiden normalt brunsort med en stor rødgul plet på hvert vingedække bipustulåtus (^. noget sammentrykt og, set fra siden, med mindre stærkt eller med næppe buet overkant 4. Følehornenes 1. led ikke eller 4. Følehornenes 1. led noget sammentrykt, kort og, set fra siden, med noget buet overkant. Oversiden normalt brunsort med en stor rødgul plet på hvert vingedække bipustulåtus $. 3*

36 36 Følehornenes 1. led ikke tydeligt sammentrykt og, set fra siden, med ikke eller kun svagt buet overkant. Oversidens grundfarve rødgul 1. pediculårius. 1. G. pediculårius L. (fig. 20). Rødgul, vingedækkernes som og scutellarparti, de frie rygled og mellem- og bagbryst Fig. 20. Cateretes pediculårius c?. X 15. ofte mørkere. Pronotum c. ^/^ bredere end langt, med fuldstændigt rundede baghjørner, punkturen ret kraftig og jævnt tæt. Vingedækkerns punktur omtrent som pronotums. Længde 1,5 2,8 mm. cj: Normalt udviklede eksemplarer er let kendelige ved, at følehornene er forlængede, 1. led kraftigt, på ydersiden længdefuret og ved spidsen forneden med fremspringende yderhjørne, 2. led trekantet, med vinkelformet inderste forhjørne. Pronotum bredere end hos $. Disse sekundære kønsmærker er imidlertid hos mindre eksemplarer svagere udviklede, og der flndes små hanner,~ hos hvilke følehornene er simple og ikke forskellige fra hunnens (var. inermis mihi). $: Folehornene kortere, 1. led trindt og, set fra siden, med ikke eller kun svagt buet overkant, 2. led simpelt. Meget almindelig på fugtig bund (J, 0, B.) på blomster, f. eks. af mjødurt (Spiraea). Maj juli. Varieteten forekommer spredt sammen med hovedformen. Larver er fundet i hanblomster af star (Carex acutiformis Elirh.); de forpuppede sig i jorden, nær dennes overflade.

37 37 [C. bipustulåtus Payk. Denne art står den foregående yderst nær, men er for normalt farvede individers vedkommende straks kendelig ved farven, der er brmisort, med en stor rodgul plet på hvert vingedække og rodlige folehorn og ben. Der forekommer imidlertid også overvejende eller helt lyst farvede individer, og disse lader sig vistnok kun adskille fra den foregående ved de sekundære, for hunnens vedkommende vage kendemærker, jfr. oversigten og nedenfor. Længde 1,5 2,8 mm. ^: Folehornene forlængede, 1. led fortykket, stærkt sammentrykt og, set fra siden, med stærkt, i anlægget næsten retvinklet, buet overkant, 2. led simpelt.?: Følehornene kortere, 1. led noget sammentrykt og, set fra siden, med noget buet overkant. 2. led simpelt. Denne art, der bl. a. er fundet i Hamburgegnen, kunne muligvis træffes også hos os. Den er bl. a. fundet på blomsterne af mjødurt (Spiraea). Maj juli.] 2. C. rufilåbris Latr. Adskilt fra de foregående ved de i oversigten nævnte kendemærker samt ved, at kroppen er lidt smallere, at tværlinien på panden er finere, at pronotum kun er c. eller rigeligt ^/g gang bredere end langt og at dets baghjørner oftest er lidt mindre bredt rundede. Kroppen oftest brunsort med fortil lysere hoved, men undertiden delvis eller helt brunlig eller rodgul, følehorn og ben rodgule. Følehornenes 1. og 2. led kun lidt længere end brede, 1. lidt tykkere end 2., dette noget tykkere end 3. Pronotum og vingedækker ret kraftigt og tæt punkterede. Længde 1,5 2 mm. cj. Yingedækkerne lidt smallere. Temmelig sjælden (J, 0). Jørgensgård skov. Haderslevegnen, Esbjergegnen, Øjesø; Anderup og Killerup (Fyn), Bremersvold, Boserup, Nordsjælland (f. eks. Kagsmose og Lyngby mose), Veddinge bakker. Ved sø- og mosekanter, især på siv (Juncus). Maj sept., i stort antal "/y og */ ved aftenketsning.

38 38 2. Heterhélus Duv. Nærstående til den foregående slægt, men adskilt fra denne ved de skarpt stumpvinklede baghjørner på pronotum og ved, at hannen har et lille rygled bag pygidium. Fra den følgende slægt adskilles Heterhélus ved de utandede kløer. 1. H. scutellåris Heer. Aflang, brungul eller rustrød, undersiden delvis brunsort, også oversiden undertiden, især forkroppen, mørk. Følehornene med 2-leddet, ikke ret tydeligt afsat kølle, idet 9. led danner en svag overgang til køllen. Oversiden ret tæt punkteret. Pronotum meget bredere end langt, siderne ganske lidt foran midten ret stærkt stumpvinklet udvidede, foran baghjørnerne ofte svagt indbuede. Vingedækkerne lidt bredere end pronotum. Længde 2 2,5 mm. ^: Bagkroppen med et lille rygled bag pygidium. Følehornene ganske lidt længere end hos $. Sjælden (J, 0); på blomsterne af klase-hyld (Sambucus racemosa). Frøslev plantage. Nørholm skov. Boller skov, Oens skov, Moesgård; engene ved Svendborg, Odense, Ørholm og flere andre steder i Nordsjælland. Den forekommer oftest i stort antal, hvor den er tilstede, og er vistnok ved at brede sig her i landet, så den antagelig som regel vil kunne findes, hvor foderplanten vokser. Larven lever i blomsterne og forpupper sig i jorden under nedfaldent løv. 3. Brachypterus Kugel. Adskilt fra de to foregående slægter ved, at kløerne er tandede ved roden, fra Heterhélus yderligere ved pronotums afrundede baghjørner og fra Cateretes yderligere ved, at hannen har et lille rygled bag pygidium. Fra den følgende slægt

39 39 adskiller Brachypterus sig ved, at pronotums baghjørner er afrundede og dets bagrand ikke indbuet på hver side. Oversigt over arterne. 1. Følehornene og som regel benene sorte eller brunsorte 1. glåber. Folehornene og som regel benene overvejende rødlige 2. urticae. 1. B. glåber Steph. Sort, lårene undertiden lidt lysere, yderst sjældent skal benene kunne være overvejende lyse, oversiden oftest med svagt mørkgronligt skær, tæt punkteret. Pronotum c. ^/^ gang bredere end langt, siderne bagtil ikke eller næppe indbuede. Vingedækkerne i det højeste c. dobbelt så lange som pronotum. Længde 1,8 2 mm. ^: Bagkroppen med et lille rygled bag pygidium. Benene betydelig længere end hos $. Meget almindelig (J, 0, B) på nælder. Juni juli, sept. 2, B. urticae Fabr. Adskilt fra den foregående ved de lysere følehorn og ben samt ved, at farven oftest er noget brunligt gennemskinnende, oversidens skær ikke tydeligt grønligt og dens punktur lidt mindre tæt, kroppen lidt bredere, pronotum c. dobbelt så bredt som langt, med bagtil oftest tydeligt, omend svagt indbuede sider og vingedækkerne lidt over dobbelt så lange som pronotum. Længde 1,8 2 mm. (J: Bagkroppen med et lille rygled bag pygidium. Meget almindelig (J, 0, B) på nælder. Maj ^juli, sept. Larven lever på blomsterne af Urtica urens og dioeca og forpupper sig i jorden.

40 40 4. Brachyptérohis Grouv. (Heterostomus Duv.). Adskilt fra de 3 foregående slægter ved, at pronotums bagrand på hver side er indbuet og de vinkelformede baghjørner lidt bagudtrukne, fra Cateretes og Heterhelus yderligere A'^ed, at kløerne er tandede ved roden. Hannen har et lille rygled bag pygidiuni. Larverne lever i blomsterne af torskemund (Linaria) og lovemund (Antirrhinum) og forpupper sig i jorden. Imago findes på blomsterne. Oversigt over arterne. 1. Oversiden yderst tæt punkteret, lidet blank. Følehornenes 1. led som regel lyst. Hannens parringsorgan, se fig pulicårius. pu/iicarius fin ariae Fig. 21. Parringsorganet hos S af Brachypterolus pulicårius o linariae. Overst penis, nederst parameren.

BILLER ROVBILLER DANMARKS FAUNA VICTOR HANSEN MED 131 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

BILLER ROVBILLER DANMARKS FAUNA VICTOR HANSEN MED 131 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 57 VICTOR HANSEN BILLER XV ROVBILLER 1. DEL MED 131 AFBILDNINGER I

Læs mere

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle

Læs mere

BILLER DANMARKS FAUNA VANDKALVE OG HVIRVLERE VICTOR HANSEN LARVERNE VED K. HENRIKSEN MED 119 DANSK NATURHISTORISK FORENING AFBILDNINGER

BILLER DANMARKS FAUNA VANDKALVE OG HVIRVLERE VICTOR HANSEN LARVERNE VED K. HENRIKSEN MED 119 DANSK NATURHISTORISK FORENING AFBILDNINGER DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING VICTOR HANSEN BILLER VIII. VANDKALVE OG HVIRVLERE (HALIPLIDAE, DYTISCIDAE

Læs mere

BILLER DANMARKS FAUNA CLAVICORNIA OG BOSTRYCHOIDEA VICTOR HANSEN MED 116 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING XIV

BILLER DANMARKS FAUNA CLAVICORNIA OG BOSTRYCHOIDEA VICTOR HANSEN MED 116 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING XIV DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 56 VICTOR HANSEN BILLER XIV CLAVICORNIA 2. DEL OG BOSTRYCHOIDEA MED

Læs mere

RILLER ROVBILLER DANMARKS FAUNA VICTOR HANSEN MED 110 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING XVI ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

RILLER ROVBILLER DANMARKS FAUNA VICTOR HANSEN MED 110 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING XVI ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 58 VICTOR HANSEN RILLER XVI ROVBILLER 2. DEL MED 110 AFBILDNINGER I

Læs mere

BILLER DANMARKS FAUNA BARKBILLER VICTOR HANSEN. =: Bd. 62 = MED ET BIOLOGISK AFSNIT MED 94 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING VED

BILLER DANMARKS FAUNA BARKBILLER VICTOR HANSEN. =: Bd. 62 = MED ET BIOLOGISK AFSNIT MED 94 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING VED DANMARKS FAUNA ILLUSTREKEDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING =: Bd. 62 = VICTOR HANSEN BILLER XVIII BARKBILLER MED ET BIOLOGISK AFSNIT

Læs mere

BILLER DANMARKS FAUNA BLADBILLER OG BØNNEBILLER VICTOR HANSEN LARVERNE VED K.HENRIKSEN MED 108 DANSK NATURHISTORISK FORENING

BILLER DANMARKS FAUNA BLADBILLER OG BØNNEBILLER VICTOR HANSEN LARVERNE VED K.HENRIKSEN MED 108 DANSK NATURHISTORISK FORENING DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING VICTOR HANSEN BILLER VII. BLADBILLER OG BØNNEBILLER (CHRYSOMELIDAE & LARIIDAE)

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Foto: CT SkadedyrsService

Foto: CT SkadedyrsService Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever

Læs mere

Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg

Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg Udarbejdet af avlsudvalget v/ Charlotte Skou, godkendt af bestyrelsen nov. 2011: Niels Seidenfaden, Ernst Sørensen, Søren Brydsø, Per Haarbo, Arne Hansen Skotsk Højlandskvægs

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

AFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE

AFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE 1 På alle enhedens arealer gælder: At sten- og jorddiger skal betragtes som fredede fortidsminder. Det er tilstræbt at få indtegnet samtlige sten- og jorddiger på skovkortene, men der findes uden tvivl

Læs mere

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle.

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Æblenøgle Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Er du rigtig dygtig, kan du bruge denne metode til at bestemme, hvilken sort det er. 1. Ydre egenskaber 5. Egenskaber for træet 2.

Læs mere

FCI Standard Nr 242 09.08.1999 (EN) (ORG 09.08.1999) NORSK ELGHUND, GRÅ. Oprindelsesland: Norge

FCI Standard Nr 242 09.08.1999 (EN) (ORG 09.08.1999) NORSK ELGHUND, GRÅ. Oprindelsesland: Norge FCI Standard Nr 242 09.08.1999 (EN) (ORG 09.08.1999) NORSK ELGHUND, GRÅ Oprindelsesland: Norge Anvendelse: Klassifikation: Helhedsindtryk: Proportioner: Jagthund til elgjagt FCI Gruppe 5 (Spidshunde og

Læs mere

Rally Lydighed Øvelsesbeskrivelser 2014 Begynderklassen

Rally Lydighed Øvelsesbeskrivelser 2014 Begynderklassen 1. Start Rally Lydighed Begynderklassen I begynderklassen er hunden i snor og skal føres i løs line. På hele banen bliver kontakten mellem hund og fører bedømt, herunder at hunden holder pladspositionen.

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

PROGRAM Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort

PROGRAM Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort PROGRAM 31 Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort Udarbejdet af Uddannelses Udviklings Afdelingen I samarbejde med Forsvarets Gymnastikskole Målbeskrivelse. Efter gennemgang af programmet

Læs mere

BI LLER DANMARKS FAUNA. SANDSPRINGERE og LØBEBILLER VICTOR HANSEN J, F. MED 153 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING LARVERNE VED SV. G.

BI LLER DANMARKS FAUNA. SANDSPRINGERE og LØBEBILLER VICTOR HANSEN J, F. MED 153 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING LARVERNE VED SV. G. DANMARKS FAUNA J, F. ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING VICTOR HANSEN BI LLER XI. SANDSPRINGERE og LØBEBILLER (CICINDELIDAE

Læs mere

Praktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning

Praktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning Praktisk træning Tekst: Karen Strandbygaard Ulrich Foto: jesper Glyrskov, Christina Ingerslev & Jørgen Damkjer Lund Illustrationer: Louisa Wibroe Bakke & bagpartskontrol 16 Hund & Træning Det er en fordel,

Læs mere

BENSVING UNDGÅ SKADER TRÆNINGSØVELSER. Formål: Smidighed i ryg og hofte

BENSVING UNDGÅ SKADER TRÆNINGSØVELSER. Formål: Smidighed i ryg og hofte BENSVING Formål: Smidighed i ryg og hofte Lig på ryggen med armene ud til siden, benene bøjede og skulderne i mod gulvet Kør roligt knæene ud til siden til de rører jorden og tilbage igen Hold fødderne

Læs mere

Øvelser i Begynderklassen.

Øvelser i Begynderklassen. Øvelser i Begynderklassen. 1 Her starter banen! Tidtagningen begynder, når dommeren kommanderer "Fremad". 2 Banen er slut - Tidtagningen stoppes 3* Højre sving. 90 skarp drejning til højre. Som ved normal

Læs mere

Tørring. Materialelære. Friluftstørring og lagring. stabling:

Tørring. Materialelære. Friluftstørring og lagring. stabling: Tørring Friluftstørring og lagring Stabling Stabling af træ har overordentlig stor betydning for opnåelse af en god og ensartet ovntørring. Ved stablingen bør det tilstræbes at opbygge træstablen på en

Læs mere

Spændende Måger - Klintholm Havn i november

Spændende Måger - Klintholm Havn i november Tekst og fotos: Per Schiermacker-Hansen Spændende Måger - Klintholm Havn i november Sydlige, milde vinde de sidste dage af oktober og første halvdel af november bragte en del sjove måger til Klintholm

Læs mere

TRÆ- OG BLAD HVEPSE DANMARKS FAUNA DANSK NATURHISTORISK FORENING MED 134 AFBILDNINGER ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

TRÆ- OG BLAD HVEPSE DANMARKS FAUNA DANSK NATURHISTORISK FORENING MED 134 AFBILDNINGER ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING J. C. NIELSEN OG K. HENRIKSEN TRÆ- OG BLAD HVEPSE MED 134 AFBILDNINGER

Læs mere

Rally Lydighed Øvelsesvejledning

Rally Lydighed Øvelsesvejledning Det primære i øvelserne er markeret med fed og kursiv. Begynderklassen 1 Her starter banen! Hunden behøver ikke at sidde inden start, men skal være i pladspositionen. Tidtagningen starter på dommerens

Læs mere

BI LLER DANMARKS FAUNA AADSELBILLER, STUMPBILLER VICTOR HANSEN MED 1 LARVERNE VED K. HENRIKSEN DANSK NATURHISTORISK FORENING M. M.

BI LLER DANMARKS FAUNA AADSELBILLER, STUMPBILLER VICTOR HANSEN MED 1 LARVERNE VED K. HENRIKSEN DANSK NATURHISTORISK FORENING M. M. DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE \F DANSK NATURHISTORISK FORENING VICTOR HANSEN BI LLER V. AADSELBILLER, STUMPBILLER M. M. LARVERNE VED

Læs mere

my baby carrier DANSK BRUGSANVISNING OBS! GEM BRUGSANVISNINGEN, SÅ DU OGSÅ KAN SLÅ OP I DEN SENERE! > ADVARSELSHENVISNINGER

my baby carrier DANSK BRUGSANVISNING OBS! GEM BRUGSANVISNINGEN, SÅ DU OGSÅ KAN SLÅ OP I DEN SENERE! > ADVARSELSHENVISNINGER Integreret hovedstøtte my baby carrier BRUGSANVISNING DANSK OBS! GEM BRUGSANVISNINGEN, SÅ DU OGSÅ KAN SLÅ OP I DEN SENERE! Integreret rygforlængelse... > ADVARSELSHENVISNINGER ADVARSEL: Balancen kan påvirkes

Læs mere

Flinte-flække TING STENALDEREN

Flinte-flække TING STENALDEREN Flinte-flække Vidste du... at flækker er lange, smalle stykker af flint, der er meget skarpe? Flækker er skarpe som knive. De kan bruges til mange forskellige ting. De er et par cm brede og kan være op

Læs mere

Forhøjninger i landskabet

Forhøjninger i landskabet Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?

Læs mere

Beskrivelse og materialeliste for løbsledelsen:

Beskrivelse og materialeliste for løbsledelsen: Beskrivelse og materialeliste for løbsledelsen: Start: Hvert hold får sin egen farve, så vi kan kende holdene fra hinanden. Holdets farve males på kinderne af deltagerne og alles næser males røde med sminke-

Læs mere

TRÆNING AF ARME. Tohovedet armbøjer Trehovedet armstrækker Underarmsmuskler

TRÆNING AF ARME. Tohovedet armbøjer Trehovedet armstrækker Underarmsmuskler TRÆNING AF ARME Underarmsmuskler A1 Dips Kropshævninger i tårn. Sænk krop til albuen er i 90⁰ Stræk armen maksimalt. Mulighed for ekstra vægt via bælte og vægtlodder. A2 Store brystmuskel Smal bænkpres

Læs mere

Hvad er en Klimaspand?

Hvad er en Klimaspand? Hvad er en Klimaspand? En klimaspand er et primitivt komfur, der hjælper med at udnytte brændet bedre. På et normalt bål slipper meget af varmen ud til siden og det kan på den måde vare længe før man f.eks.

Læs mere

Rally Lydighed Oversigt 2014

Rally Lydighed Oversigt 2014 Det primære i øvelserne er markeret med fed og kursiv. Nr. Skilt 1 2 3* 4* 5* 6* 7* 8* 9 10 11 Øvelse Begynderklassen Start. Her starter banen! Hunden behøver ikke at sidde inden start, men skal være i

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

tegning NATUREN PÅ KROGERUP

tegning NATUREN PÅ KROGERUP tegning NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING Nr.10256 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Nr.10255 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Mavebøjning i kæde Materiale Bold Mavebøjning i makkerpar At styrke de lige mavemuskler Deltagerne sætter sig skråt for hinanden.

Læs mere

En n klassiker. i topkvalitet. Her er den så. Den magelige, TRÆ I HAVEN TRÆ I HAVEN

En n klassiker. i topkvalitet. Her er den så. Den magelige, TRÆ I HAVEN TRÆ I HAVEN E En n klassiker i topkvalitet En let duven i en traditionel hængesofa af jern burde give ro i sjælen, men den forstyrres ofte af»slinger i valsen«og metalliske mislyde. Her får du imidlertid anvisningerne

Læs mere

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler.

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler. Friis Lara Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Schæferhundens Poter Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne

Læs mere

Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer

Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Når du skal indsende prøver af materiale til analyse i Teknologisk Instituts fugtlaboratorium, er det vigtigt, at du har udtaget prøverne

Læs mere

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder. s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde

Læs mere

DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal

DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal Øvelsen består af 2 madskåle eller lignende fristelser samt 2 kegler, stolper eller personer og der skal gås et 8-tal rundt om de to yderste kegler.

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

BILLER DANMARKS FAUNA TRÆBUKKE VICTOR HANSEN GEC GADS FORLAG KØBENHAVN LARVERNE VED SV. G. LARSSON MED 105 AFBILDNINGER XXII

BILLER DANMARKS FAUNA TRÆBUKKE VICTOR HANSEN GEC GADS FORLAG KØBENHAVN LARVERNE VED SV. G. LARSSON MED 105 AFBILDNINGER XXII DANMARKS FAUNA X' ILLUSTREREDE HÅNDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTOTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 73 ^ VICTOR HANSEN BILLER XXII TRÆBUKKE LARVERNE VED SV. G. LARSSON

Læs mere

Nedenfor følger en anvisning på afvikling af bueskydning og kamp med lanse på balancebom samt historisk baggrundsinfo om bueskydning.

Nedenfor følger en anvisning på afvikling af bueskydning og kamp med lanse på balancebom samt historisk baggrundsinfo om bueskydning. Lærervejledning: Hos Skoven i skolen finder du en god vejledning og illustration til, hvordan eleverne kan snitte deres egen bue og pil. Du skal scrolle lidt ned før illustrationen dukker op. http://www.skoven-i-skolen.dk/content/bue-og-pil-0

Læs mere

Pammene & Cydia mv. 3: Cydia. Biologi, udseende og samlertips 49 arter i alt i Europa

Pammene & Cydia mv. 3: Cydia. Biologi, udseende og samlertips 49 arter i alt i Europa Pammene & Cydia mv. 3: Cydia Biologi, udseende og samlertips 49 arter i alt i Europa Cydia blackmoriana (Wlsh.) 14-16 mm. Imago i maj-juni og (oktober). Larven lever i frugterne Af Colutea. Imago kommer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde?

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde? Indholdsfortegnelse Besøg et vandhul om foråret Finn Therkildsen TURBINE 2009 Illustrationer: Peter D. Terkildsen Layout: Pedersen & Pedersen Redaktion: Jesper Tolstrup Sådan læser du bogen Undervejs i

Læs mere

SNUDEBILLER VICTOR HANSEN BILLER MED 151 AFBILDNINGER ,H DANMARKS FAUNA ^'^ ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

SNUDEBILLER VICTOR HANSEN BILLER MED 151 AFBILDNINGER ,H DANMARKS FAUNA ^'^ ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN ,H DANMARKS FAUNA ^'^ ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING # VICTOR HANSEN BILLER IV. SNUDEBILLER MED 151 AFBILDNINGER iinbsomån

Læs mere

Sådan træner du efter knoglebrud i ankel eller

Sådan træner du efter knoglebrud i ankel eller Sådan træner du efter knoglebrud i ankel eller fod Når du har fået fjernet gips eller bandage efter dit knoglebrud, skal du i gang med at træne din fod og dit ben. Formålet med træningen er at: forebygge

Læs mere

PROGRAM Orientering om dagen

PROGRAM Orientering om dagen PROGRAM 27 Orientering om dagen UUA Udarbejdet af Uddannelses Udviklings Afdelingen I samarbejde med Forsvarets Gymnastikskole Mål Efter gennemgang af dette program skal du, i den efterfølgende sluttest

Læs mere

DGI Skydning. Hjælp på banen. Pistol

DGI Skydning. Hjælp på banen. Pistol DGI Skydning Hjælp på banen Pistol Indhold Nulpunktet 3 Det optimale sigte 4 Det rigtige fokus 5 Aftrækkerfingeren 6 Hovedplacering 7 Rekyloptag 8 Håndfatning 9 Vejrtrækning 10 Skydning med pude 11 Fokuspunkter

Læs mere

Sunde og smukke fødder

Sunde og smukke fødder Sunde og smukke fødder med Franklin Balls af Lotte Paarup DEN INTELLIGENTE KROP Indledning til øvelser Alle bør træne fødderne Alle har stor gavn af at træne fodens muskler. Det fodtøj og underlag, vi

Læs mere

Fysisk Aktivitet. Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne

Fysisk Aktivitet. Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne Fysisk Aktivitet Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne Indholdsfortegnelse CIRKELTRÆNINGSPROGRAMMER... 1 INSTRUKTØRKORT HELE KROPPEN... 3 INSTRUKTØRKORT PAR... 4 INSTRUKTØRKORT

Læs mere

Genoptræning efter graviditiet

Genoptræning efter graviditiet Terapiafdelingen Genoptræning efter graviditiet Patientinformation www.koldingsygehus.dk 2 INDHOLD Bækkenbunden side 4 Venepumpeøvelserne side 6 Træning af bækkenbunden side 8 Knibeøvelser side 10 Hvilestilling

Læs mere

HESTE-QUIZ. Test din viden om heste og ponyer. Spørgsmål Sæt kryds ved rigtige svar

HESTE-QUIZ. Test din viden om heste og ponyer. Spørgsmål Sæt kryds ved rigtige svar 11 1 Er taksplanten giftig for heste?, meget 2 Er brændemærke et medfødt aftegn?, det er erhvervet 3 Skal brændemærke med i hestens signalement? 4 Hvad gør mest ondt på hesten? A: At blive chipmærket B:

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull (Se demonstration i videomateriale) Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en

Læs mere

Dit haveaffald sådan gør du!

Dit haveaffald sådan gør du! Dit haveaffald sådan gør du! Din have og dit affald Som haveejer er du selv ansvarlig for at komme af med dit haveaffald. I denne folder kan du se, hvordan du kan komme af med det. Du kan også læse om,

Læs mere

Nøgle til subsektion Lapponica

Nøgle til subsektion Lapponica RF. Samlemappe 3.6.2.13 side 1 Nøgle til subsektion Lapponica Allerede i 1916 brugte Sir Bayley Balfour skjoldhårene på bladundersiderne til at opdele subsektion Lapponica i seks undergrupper. Desværre

Læs mere

Opbevaringsguide til frugt & grønt

Opbevaringsguide til frugt & grønt Opbevaringsguide til frugt & grønt A Agurk skal i en plastpose i køleskabets grøntskuffe. Aubergine kan opbevares både på køl og ved stuetemperatur. Holdbarheden er dog længst ved en temperatur omkring

Læs mere

flyt fødderne og løb let!

flyt fødderne og løb let! Dansk Håndbold Forbund s Håndboldskoler for børn og unge 2002 flyt fødderne og løb let! - koordinations- og bevægelsestræning - DET TEKNISKE SATSNINGSOMRÅDE 2002: Koordinations- og bevægelsestræning Som

Læs mere

COLLIE, LANGHÅRET COLLIE, ROUGH Oprindelsesland: Storbritannien

COLLIE, LANGHÅRET COLLIE, ROUGH Oprindelsesland: Storbritannien FCI Standard Nr. 156 22.11.2012 (GB) (ORG 08.10.2012) COLLIE, LANGHÅRET COLLIE, ROUGH Oprindelsesland: Storbritannien Anvendelse: Klassifikation: Hyrdehund. FCI Gruppe 1 (Hyrde- og kvæghunde udtagen Schweizer

Læs mere

(Farve)Genetik hos katte

(Farve)Genetik hos katte Genetikserie del 4 (Farve)Genetik hos katte Kattegenetik baseret på farver og mønstre [Wb ] / [ wb ] Wide band Indledningsvis må jeg sige, at dette gen endnu ikke er bekræftet eller fundet, men alle forhold

Læs mere

Træningsprogram for kommende elever

Træningsprogram for kommende elever Træningsprogram for kommende elever Maj: - Vi fokuserer på center/core og knætræning, så vi er klar til at give den gas når skoleåret starter til august. I maj måned starter vi stille ud med 2 træninger

Læs mere

60+ - EN STÆRK ALDER

60+ - EN STÆRK ALDER 60+ - EN STÆRK ALDER Af Nickie Winfield Almquist og Kåre Seidelin 60+ EN STÆRK ALDER Roning er en sport der kan dyrkes langt op i alderdommen. Det kræver blot, at du har lyst til at vedligeholde din krop.

Læs mere

Besøg biotopen Nåleskov

Besøg biotopen Nåleskov Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.

Læs mere

Retningslinjer for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme

Retningslinjer for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme 1 Retningslinjer for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme Lille stueflue minder meget om stuefluen, men er mindre, kun 4-7 mm lang, og mere slank. Oversiden af forkroppen har tre mørke længdestriber, der er

Læs mere

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder. s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde

Læs mere

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske

Læs mere

HURLUMHEJHUS. med masser af muligheder LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE. Klatreribbe

HURLUMHEJHUS. med masser af muligheder LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE. Klatreribbe LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE Klatreribbe HURLUMHEJHUS med masser af muligheder 10 Af Søren Stensgård. Idé: Birgitte Matthiesen. Foto: Lasse Hansen. Tegninger: Christian Raun Gør Det Selv 10/2004 Det flotte legehus

Læs mere

Bjørn Grøn. Euklids konstruktion af femkanten

Bjørn Grøn. Euklids konstruktion af femkanten Bjørn Grøn Euklids konstruktion af femkanten Euklids konstruktion af femkanten Side af 17 Euklids konstruktion af femkanten Et uddrag af sætninger fra Euklids Elementer, der fører frem til konstruktionen

Læs mere

Sådan træner du, når du skal styrke ryggen

Sådan træner du, når du skal styrke ryggen Der kan være mange årsager til, at du har problemer med ryggen. Vores livsstil gør, at vi ofte befinder os i fastlåste stillinger og er fysisk inaktive. Din kropsholdning, når du sidder, står og bevæger

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand

Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand Udvikling i planteskolebranchen Før Nu Mange plante producenter Lokale levarandører Lille specialisering Små produktioner Lille

Læs mere

Lav rygsvømning analyseskema - typiske fejl

Lav rygsvømning analyseskema - typiske fejl Lav rygsvømning analyseskema - typiske fejl Udgangstilling Hovedstilling Armene Benene Fødderne Slap kropsspændin g Svaj ryg Spændinger, der skaber ubalance Ørene over Nakken for langt tilbage Se sig tilbage

Læs mere

BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg

BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg En sårbar og sjælden syvsover Hasselmusen er en behændig klatrer, der lever oppe i trævegetationen. Foto: Stephen Dalton/Foci

Læs mere

Foredrag om hovsundhed ved barfodssmed Lioba Jung 28. marts 2009

Foredrag om hovsundhed ved barfodssmed Lioba Jung 28. marts 2009 Hesteklubben Equus April 2009 Foredrag om hovsundhed ved barfodssmed Lioba Jung 28. marts 2009 Lioba bor sammen med sin mand og fem heste på en gård i Slesvig-Holsten. Hun har redet, siden hun var seks

Læs mere

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN

UKLASSIFICERET FAGPLAN UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Eksercits, LPU 1, 1007 Lovpligtig uddannelse, modul 1, 1000 Udgivelse Marts 2014 2. FAGETS MÅL Faget skal give kursisten en sådan viden, færdigheder og kompetencer, at kursisten

Læs mere

Patientforflytninger i seng

Patientforflytninger i seng Patientforflytninger i seng Indledning Formålet med undersøgelsen var at udvikle et værktøj til vurdering af plejerens belastning ved patientforflytninger. Ideen var at man ud fra patientens vægt, grad

Læs mere

Stafet eller bare lille leg. Gå med lukkede øjne og sådan man sætter foden ned umiddelbart foran den anden. (Hæl rører anden fods tå).

Stafet eller bare lille leg. Gå med lukkede øjne og sådan man sætter foden ned umiddelbart foran den anden. (Hæl rører anden fods tå). Motorik - aktiviteter Her er forskellige udfordrende og sjove øvelser/aktiviteter, som også kan bruges til at krydre andre aktitviteter med. f.eks. gøre dem sjovere eller sværere. De er gode og kan bruges

Læs mere

PENGEKAT. Se mønsterark B, rød streg

PENGEKAT. Se mønsterark B, rød streg PENGEKAT Når man rejser, er en pengekat helt uundværlig til pas, penge, billetter, boardingpas osv. Den kan selvfølgelig også bruges som en lille taske, når man er i byen. 17 cm et langt stykke skind 20

Læs mere

Træningsøvelser fra Urban Workout Nørrebro

Træningsøvelser fra Urban Workout Nørrebro Træningsøvelser fra Urban Workout Nørrebro Lav dit eget program med denne bog! Opvarmningsøvelser All-round øvelser Makkerøvelser Træningsformer Muskelgruppetræning En UWN træning starter normalt med opvarmning

Læs mere

ØLSTYKKE FODBOLD CLUB AF

ØLSTYKKE FODBOLD CLUB AF Den Gule Linie Målet og Vejen Tekniktræning og talentudvikling i ØFC ØLSTYKKE FODBOLD CLUB AF 1918 Egedal Teknikmærke Egedal Teknikmærke er et begyndermærke, der i sin grundstruktur svarer til DBU s Bronzemærke,

Læs mere

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle

Læs mere

Placering for en målmand: Ny og uerfaren.

Placering for en målmand: Ny og uerfaren. MÅLMANDS ØVELSER Placering for en målmand: Ny og uerfaren. Stå i udgangsstilling med arme oppe hele tiden mens modstander kører bolden rundt. Arme skal falde naturligt med ned med spændte håndled (når

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Pressemeddelelse den 3. august 2012. Hesteværnsag i Farsø i Nordjylland

Pressemeddelelse den 3. august 2012. Hesteværnsag i Farsø i Nordjylland Pressemeddelelse den 3. august 2012 Hesteværnsag i Farsø i Nordjylland Der står 5 afmagrede heste hos en hesteejer i Farsø. Hesteejeren er blevet politianmeldt i sidste uge, og Preben Møller fra Aars politi

Læs mere

overdrev Floratjek Knopurt (Centaurea sp.)

overdrev Floratjek Knopurt (Centaurea sp.) Knopurt (Centaurea sp.) 20-100 cm. Stængel grenet. Blomst rødviolet/mørk rødviolet. Blade mørkegrønne, grågrønne, ru. På tør åben sandet bund (evt. tør-fugtig muldrig bund). Foto: Allan Andersen. Skjaller

Læs mere

Sådan træner du i hverdagen, efter du er blevet opereret i mavesækken

Sådan træner du i hverdagen, efter du er blevet opereret i mavesækken Sådan træner du i hverdagen, efter du er blevet opereret i mavesækken Du er blevet opereret i mavesækken gennem et snit i din mave og brystkasse. Operationen er foregået tæt på dit mellemgulv, og det betyder,

Læs mere

KINESISKE HELSEØVELSER. Indre ro & harmoni. Håååååå. Six Sounds Qigong

KINESISKE HELSEØVELSER. Indre ro & harmoni. Håååååå. Six Sounds Qigong KINESISKE HELSEØVELSER Indre ro & harmoni Håååååå Tjiiyyyy Huuuuu Tjuåiiiii Siiiiiiii Six Sounds Qigong (Liu Zi Jue) er en kombination af øvelser og lyde/vibrationer. Systemet er et af de klassiske Qigong

Læs mere

2) I træningen af finteteknikken sættes der fokus på at angrebsspilleren:

2) I træningen af finteteknikken sættes der fokus på at angrebsspilleren: 4.2. Finter Ideen med fintespillet er, at angrebsspilleren kan finte sig på kant af sin direkte forsvarsspiller ved anvendelse af mindst mulig plads og dermed få skabt en overtalssituation. Angrebsspillet

Læs mere

Træning til klatring i klubben.

Træning til klatring i klubben. Træning til klatring i klubben. En måde at opnå nye resultater i din klatring. Af Thomas Palmkvist Jørgensen. 1. udgave 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE. Junior program / for dig der gerne vil i gang med at klatre

Læs mere

FCI Standard Nr 296 28.10.2009 (GB) (ORG 24.06.1987) Collie, korthåret. Oprindelsesland: Storbritannien

FCI Standard Nr 296 28.10.2009 (GB) (ORG 24.06.1987) Collie, korthåret. Oprindelsesland: Storbritannien FCI Standard Nr 296 28.10.2009 (GB) (ORG 24.06.1987) Collie, korthåret Oprindelsesland: Storbritannien Anvendelse: Klassifikation: Hyrdehunde. FCI Gruppe 1 (Hyrde- og kvæghunde undtagen Schweizer Sennenhunde).

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Opvarmningsprogram. Hagestræk. Pc-stræk

Opvarmningsprogram. Hagestræk. Pc-stræk Opvarmningsprogram Lav altid dette træningsprogram, inden du går i gang med øvelserne, uanset hvad du har lavet af træning, inden du skal i gang. Opvarmningsprogrammet kan også bruges som et lille træningsprogram

Læs mere

HATHA YOGA for SATANISTER

HATHA YOGA for SATANISTER HATHA YOGA for SATANISTER Fysisk yoga, samt Kundalini Yoga, forstærker drastisk ens vril, chi, heksekraft, livskraften osv. Nedenfor er et grundlæggende program, du bør udføre hver dag. Det er vigtigt

Læs mere

Edderkopper - symmetri

Edderkopper - symmetri Edderkopper - symmetri MATEMATIK NATUR/TEKNIK BILLEDKUNST LÆRERVEJLEDNING Edderkopper kan have forskellige størrelse, form og farve, men grundlæggende er de alle bygget op på samme måde. I dette forløb

Læs mere

Der skal bores en række huller i hver ende af pælene, ca. 15 cm fra top og bund.

Der skal bores en række huller i hver ende af pælene, ca. 15 cm fra top og bund. LT SVÆRT SVÆRHSR: Ikke nogen vanskelig opgave, men vær omhyggelig med opstilling af skjulet. Sørg for, at det står helt lige. Så er det lettest at få lågen passet ind, så den kommer til at gå let. Uanset

Læs mere

Reparation af glasfiberkajakker

Reparation af glasfiberkajakker Reparation af glasfiberkajakker Denne beskrivelse er fremstillet som en opsummering af et kursus i reparation af glasfiberkajakker af Leif Romsø i Kerteminde Kajakklub Oktober 2008. Glasfiberkajakker er

Læs mere

. J ~Ol ~ ~? 6, 0.0019$16 Kornknrve,

. J ~Ol ~ ~? 6, 0.0019$16 Kornknrve, H. CivilingeniftJ:' er en moderne lhlløber af dct gamle jordstampede hus, hvis historie næstcn lige gammel tens, udbredelse er glohal. Her i Danmark findes formodentlig et par hundrede jordstampede huse

Læs mere

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med

Læs mere