17 Arketypiske økologiske aktørstrategier et redskab til at arbejde nuanceret med den fremtidige udvikling af økologien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "17 Arketypiske økologiske aktørstrategier et redskab til at arbejde nuanceret med den fremtidige udvikling af økologien"

Transkript

1 17 Arketypiske økologiske aktørstrategier et redskab til at arbejde nuanceret med den fremtidige udvikling af økologien Hugo F. Alrøe Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS) Dette kapitel beskriver aktørstrategier som et redskab til at arbejde nuanceret med de forskellige syn på økologien og de forskellige strategier i den økologiske sektor. I første afsnit skitseres hvordan scenariearbejdet forholder sig til det faglige udredningsarbejde, og hvorfor der er behov for at se på forskellige aktørstrategier. Andet afsnit redegør for hvilken type strategier der er behov for, og tredje afsnit beskriver de tre aktørstrategier der er blevet anvendt i vidensyntesearbejdet Samspillet mellem fremtidsscenarier, udfordringer og strategier Delmål 4 for vidensyntesen om vækst, udvikling og integritet i den danske økologisektor er at opstille og vurdere alternative strategier til fremme af fortsat vækst i den økologiske sektor. Som et led i at opfylde dette delmål har det været nødvendigt at arbejde med alternative fremtidsscenarier i vidensyntesen, idet der ikke er ét meget sandsynligt fremtidsscenarium for den økologiske sektor som sådanne strategier kan holdes op imod. De alternative fremtidsscenarier er ikke forudsigelser, men billeder af mulige fremtidige tilstande. Hvert scenarium skal være plausibelt, altså fremstille en mulig fremtid, og det skal være konsistent og hænge logisk sammen så det er troværdigt. Tilsammen skal scenarierne give en indsigt i fremtiden som kan understøtte beslutninger og strategiske valg (FOR-LEARN, 2006). Scenariearbejdet og de udarbejdede scenarier er nærmere beskrevet i kapitel 18. For at opfylde delmål 4 har vidensyntesen skullet give bud på hvordan den økologiske sektor, med alle de forskellige aktører som spiller en rolle i sektoren (producenter, forarbejdningsvirksomheder, distributører, forbrugere, rådgivere, forskere, myndigheder, osv.), kan bevæge sig eller udvikle sig hen mod de valgte fremtidsscenarier. Sektorens udvikling vil overordnet set afhænge dels af en række potentialer og barrierer, som kan opfattes som udfordringer for udviklingen, og dels af de strategier der bringes i anvendelse af forskellige aktører for at håndtere udfordringerne. De udfordringer der skal håndteres, kan deles i to grupper som indgår forskelligt i arbejdet. Den første gruppe er 'interne' udfordringer der består i en lang række potentialer og barrierer i økologisk produktion, forarbejdning, distribution, regulering og forbrug. Disse er belyst igennem det udredningsarbejde der er udført i vidensyntesen. Den anden gruppe udfordringer er udefrakommende udfordringer der ikke kan påvirkes i synderligt omfang ICROFS Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor H.F. Alrøe og N. Halberg (redaktion) 475

2 af den økologiske sektor, men som har betydning for hvordan og hvorvidt de forskellige strategier kan påvirke den fremtidige udvikling af økologien. Disse "eksterne" udfordringer er belyst i scenariearbejdet med udgangspunkt i den viden der er syntetiseret i udredningsarbejdet. Udredningsarbejdet er imidlertid ikke uafhængigt af scenariearbejdet. Hvilke potentialer og barrierer der er relevante at se på i udredningsarbejdet, afhænger af hvordan man tænker sig at den fremtidige udvikling vil forløbe. Der blev derfor tidligt i forløbet skitseret fire plausible scenarier et prognosebaseret scenario, et globalt og et lokalt højvækstscenario samt et kollapsscenario og disse blev præsenteret på et stormøde (Sørup, 2007), så de kunne indgå i udredningsarbejdet til gavn for sammenhængen og relevansen af udredningen, og således at den derved kvalificerede udredning kunne danne en bedre og dybere baggrund for det efterfølgende scenariearbejde. På lignende vis var der også et behov for på et tidligt tidspunkt at inddrage de strategier som aktørerne følger. Udviklingen i økologisk jordbrug er en meget kompleks og heterogen, dynamisk proces. Der er mange aktører involveret med forskellige mål og forskellige syn på økologi, hvilket udmønter sig i forskellige strategier eller handlemønstre. Vidensyntesen måtte nødvendigvis inddrage denne heterogenitet i arbejdet, og forholde sig til de forskellige strategier som de økologiske aktører bringer i anvendelse, for at kunne give en fyldestgørende og realistisk beskrivelse af udviklingsmulighederne for økologisk jordbrug. Herværende kapitel beskriver tre arketypiske økologiske aktørstrategier som helt fra begyndelsen er blevet anvendt i vidensyntesen som et redskab til at arbejde nuanceret med den fremtidige udvikling af økologien. Kapitel 19 beskriver endvidere et scenariespil, der er gennemført i den sidste fase af vidensyntesearbejdet, hvor centrale økologiske aktører har ageret og reageret i henhold til deres egne strategier i to forskellige fremtidsscenarier Arketypiske aktørstrategier som repræsenterer forskelligheden i den økologiske sektor Der er (meget) forskellige syn på økologien i den økologiske sektor, forskellige ideer om hvad økologisk jordbrug er, og forskellige, mere eller mindre eksplicitte mål og strategier for hvordan man forholder sig til økologien og det økologiske marked. De økologiske regler sikrer en grundlæggende overensstemmelse mellem den økologiske praksis og forbrugernes forventninger. Men inden for reglerne er der et stort spillerum for udviklingen af den økologiske praksis, og man kan se, at aktørerne agerer meget forskelligt. De økologiske regler er også selv under forandring i en konstant balancegang mellem at fremme væksten, ved at forbedre mulighederne for effektivisering og stordrift, og at sikre at økologisk jordbrug forbliver et reelt alternativ for forbrugerne, politikerne og jordbrugs- og fødevareerhvervene. Vidensyntesen har forholdt sig bevidst til denne forskellighed for at sikre relevansen af resultaterne for alle væsentlige interesser i sektoren. Der er taget udgangspunkt i EUprojektet Organic Revision's arbejde med at understøtte udarbejdelsen af nye økologiregler i EU og projektets analyse af hvad heterogeniteten i den økologiske sektor betyder for hvordan økologiens udvikling kan styres ( Alrøe og Noe, 2008). På basis af EU projektets beskrivelse af tre fremherskende perspektiver på udviklingen af økologisk jordbrug marked, pro- 476

3 test og mening er der i vidensyntesen formuleret tre "arketypiske aktørstrategier:" hovedstrøm, alternativ bevarende og alternativ innovativ. De tre strategier er "arketyper" i den forstand at de er simplificerede og rendyrkede i forhold til de strategier som virkelige aktører anvender. De er derfor i en vis forstand ekstremer, og de er formuleret som sådan med henblik på at de skal kunne udspænde det "rum" af mål og perspektiver som findes blandt de økologiske aktører, og derved repræsentere en væsentlig del af den heterogenitet som findes i sektoren, og udspænde mulighedsrummet for den fremtidige udvikling af økologien i scenarieanalysen. Strategierne har skullet leve op til en række kriterier for at de kunne anvendes i arbejdet og understøtte vidensyntesens konklusioner. De skal indfange de vigtigste drivkræfter i udviklingen for at kunne belyse de dynamikker der er på spil. De skal være klare og konsistente, således at det er let at forstå dem og anvende dem i arbejdet. Og de skal være almengyldige i den forstand at de hver for sig kan fungere som strategier for hele den økologiske sektor, og ikke kun for dele af den. Strategierne skal primært tage udgangspunkt i den danske situation, men det er klart at økologisk jordbrug er et globaliseret system, og at de danske økologiske strategier også må have øje for de europæiske og globale perspektiver. Det er væsentligt at pointere at strategierne repræsenterer bestemte perspektiver og ikke grupper eller personer (jf. Alrøe og Noe 2008, Noe et al. 2008). Betegnelsen "aktørstrategi" hentyder således ikke til at hver aktør har én strategi, men indikerer at der er tale om strategier på aktørniveau, og ikke overordnede strategier for hele sektoren. Hver enkelt aktør kan skifte perspektiv og i et vist omfang også kombinere forskellige strategier, selv om de logikker der ligger indbygget i hver strategi, ofte vil stride imod hinanden. Ved på denne måde at anvende en flerhed af strategier i vidensyntesen er det muligt at arbejde nuanceret med de økologiske aktører til forskel fra hvis man blot arbejder med 'økologerne' som en ensartet gruppe. Og i og med at der er sat ord og begreber på forskelligheden er der sikret et helhedsorienteret udgangspunkt for vidensyntesen. Det er således ikke tanken at man kan vælge "den bedste strategi" af de tre ingen enkelt strategi vil formentlig være tilstrækkelig til at sikre økologiens fremtidige udvikling; der er behov for et miks af forskellige aktørstrategier fremover, ligesom vi ser det i dag. Der er ikke i herværende kapitel opstillet alternative strategier for hele sektoren. Sådanne strategier er både mere overordnede og mere konkrete end de tre her beskrevne aktørstrategier. Mere overordnede i den forstand at det på sektorniveau er muligt at arbejde med hvordan de tre aktørstrategier kan kombineres og sameksistere på forskellig vis for at imødegå udfordringerne og realisere visionerne. Mere konkrete i den forstand at sådanne overordnede strategier må forholde sig til den empiriske viden der efterfølgende er samlet i regi af vidensyntesen og til udkommet af scenariearbejdet og scenariespillet, hvor de "rigtige" aktører i sektoren har givet deres input Beskrivelse af de tre aktørstrategier De tre aktørstrategier er beskrevet nedenfor, og i tabel 17.1 gives der en oversigt over, hvordan strategierne hver især forholder sig til en række udfordringer for økologien. 477

4 Hovedstrøm Hovedstrømsstrategien arbejder forretningsmæssigt inden for de rammer som de gældende økologiske regler sætter. Det er selvfølgelig umiddelbart de danske regler, men med henblik skabelse af et frit marked arbejder denne strategi f.eks. på at harmonisere EU's fælles regler. Inden for disse rammer arbejder strategien på at drage nytte af viden og ny teknologi og andre ressourcer med henblik på effektivisering, konkurrenceevne, udvikling af markeder, osv. Dette understøtter en udvikling med højere økonomisk effektivitet, rationel afsætning, international arbejdsdeling, og dermed lavere priser og et godt grundlag for markedsbaseret vækst i produktionen og afsætning. Strategien er en vigtig årsag til at Danmark i dag er et af de førende lande i verden med hensyn til produktion og omsætning af økologiske fødevarer. Strategien giver imidlertid også anledning til overvejelser om overensstemmelsen med de økologiske principper, troværdighedsproblemer og risici for tilbageslag i væksten. For eksempel vil strategien pege på at importen af konventionel gødning, halm og foder bør maksimeres i henhold til EU-reglerne for at kunne imødekomme efterspørgslen og konkurrere på eksportmarkederne. Tilsvarende passer f.eks. majsbaseret fodring af malkekøer fint ind i strategien, fordi det øger produktiviteten og effektiviteten, og den ser ikke de problemer der måske kan opstå i forhold til betydningen af afgræsning og for køernes sundhed og velfærd. Et væsentligt spørgsmål er derfor, hvad der skal til for at strategien kan klare sig på langt sigt? Det er et problem at strategien kun udfolder sig i henhold til de gældende regler. Reglerne dækker kun en lille del af den økologiske praksis, mens de økologiske principper er langt bredere og mere gennemgribende. I en situation hvor det konventionelle jordbrug bliver stadig mere miljøvenligt qua offentlige miljøplaner, vandrammedirektiver osv., er der således en stor risiko for at forskellene mellem konventionelt og økologisk jordbrug mindskes. Det er dog muligt at branding i et vist omfang kan erstatte reelle forskelle og i sig selv differentiere produkterne. Alternativ bevarende Den alternative bevarende strategi holder fast i det historiske udgangspunkt for økologien og arbejder ud fra traditions-bundne normer og regler der kun forandres lidt og meget langsomt. I Danmark og Europa er det biodynamiske landbrug det væsentligste eksempel på denne strategi. Her er respekten for liv og det levendes integritet central jorden og de enkelte bedrifter ses som levende organismer, og der er fokus på aerobe livsprocesser (fx brug af kompostering frem for gylle og hø frem for ensilage), mangfoldighed og det sociale og kulturelle liv. Strategien fastholder, eller genetablerer, en afstand til og uafhængighed af det konventionelle fødevaresystem, som gør det let at markere forskelle i markedet og bevare alternativets troværdighed og forbrugernes tillid. Strategien er således karakteriseret ved tætte og langvarige relationer mellem producent og forbruger og tæt kontakt med lokalsamfundet. Afsætningen er ofte baseret på stalddørssalg, gårdbutikker, torvehandel og andre former for direkte afsætning, men sker også gennem specialbutikker og helsekostbutikker. Produktioner baseret på denne strategi er igennem de sidste par årtier med vækst i økologien forblevet en lille niche i Danmark. På europæisk og globalt plan spiller denne strategi en væsentlig større rolle end i Danmark, og i dele af Østrig, Schweiz og Sydtyskland er det den dominerende strategi. Fødevareskandaler, GMO-problematikken, manglende vækst, tro- 478

5 værdighedsproblemer, mv. har dog givet grund til genovervejelser i retning af denne strategi (alsidige produktioner, bevarelse af traditionelle teknologier såsom afgræsning, separate og korte forsyningskæder, færre tilsætningsstoffer, nære relationer, lokale produkter, osv.). Et væsentligt spørgsmål er derfor hvilken rolle strategien kan spille i forhold til en fortsat markedsbaseret vækst i den danske økologisektor. Alternativ innovativ Den alternative innovative strategi tager også udgangspunkt i de værdier og principper der historisk har dannet basis for økologien, men adskiller sig fra den alternative bevarende strategi ved at have et dynamisk syn på økologien og gå efter innovation og nye udviklingsveje. Der afsøges således nye alternative teknologier (fx lugerobotter der formindsker ulemperne ved mekanisk ukrudtsbekæmpelse, mobile malkerobotter der forbedrer mulighederne for at have køerne på græs) nye driftsformer (fx mælk med anderledes smag baseret på urter i græsmarkerne, anderledes racevalg og avlsmål, studeproduktion med opfedning på græs, grise i skoven, høns i frugtplantager), nye afsætningsveje (fx salg via internet eller andelsselskaber), nye produkter (fx Thise), og muligheder for at producere nye offentlige goder (fx rekreative aktiviteter, naturpleje i ådale, produktion af biogas). I forhold til hovedstrømmen er den afgørende forskel at denne strategi arbejder meget bevidst med de særlige økologiske værdier og principper, og at innovationerne her udspringer af de økologiske værdigrundlag og ikke (alene) af ønsker om rationalisering, vækst, osv. Grundlaget for den innovative strategi er den nyformulering af de økologiske principper (sundhedsprincippet, økologiprincippet, retfærdighedsprincippet og forsigtighedsprincippet), som er resultatet af en åben, verdensomspændende proces i regi af IFOAM (IFOAM 2005, Luttikholt 2007). Dette eksplicitte fokus på de økologiske principper giver sig også udslag i ønsker om stramninger i de eksisterende regler (fx udfasning af brugen af konventionelt foder, gødning og halm) og om udvikling af regler for nye produktioner (fx fisk, skovbrug) og på nye områder (fx fair handel). Der er mange eksempler på anvendelse af denne strategi i Danmark, men ofte har den vanskeligt ved at slå igennem pga. omkostningerne og vanskelighederne med innovation i et etableret økologisk marked der er domineret af hovedstrømmen. Endvidere kan der være intern uenighed omkring fortolkningen af de økologiske principper, som gør at gode økologiske innovationer kan blive bremset af andre der ser dem som ikke-økologiske, og tvivlsomme innovationer kan markedsføres som økologiske. Endelig kan det være et problem at nogle af innovationerne på et meget tidligt stadie bliver optaget og anvendt i konventionelle produkter. Risikoen er at lysten til at tænke innovativt bliver mindre. Hvis overensstemmelsen med de økologiske principper sikres, er der næppe tvivl om at strategien, i forhold til hovedstrømsstrategien, på langt sigt vil give nyt grundlag for at differentiere produkterne fra de konventionelle og bevare, eller genetablere, økologi som et reelt alternativ. Et væsentligt spørgsmål er derfor hvad der skal til for at strategien kan klare sig på kort sigt. 479

6 Tabel 17.1 Oversigt over de tre arketypiske økologiske aktørstrategier og deres forhold til en række udfordringer for den økologiske sektor Udfordringer for økologien Sammenhængskraft i økologien Indrullering af nye aktører i økologien Økonomi og vækst Globalisering HOVEDSTRØM Reproducerer ikke alternativet, udfordrer integritet og tillid Store virksomheder, 'forretningsmænd' Stordriftsfordele, fremmer vækst og konkurrenceevne på kort sigt, risici på langt sigt Udnytter og fremmer det globale marked STRATEGIER Alternativ BEVARENDE Bevarer alternativet, tilliden og integriteten baseret på tradition Lille. På basis af 'protest', 'helhed' og 'kvalitet' Lille niche, stabil til stigende Modarbejder globaliseringen, arbejder lokalt Energi og klima Bruger billigste energi Fremmer implicit via driftsform og lokal afsætning Natur og miljø Arbejder inden for regler Fremmer ud fra respekt for liv Brug af konventionelt foder og gødning Angiver behov for import Bruger ikke gylle og konventionelt foder Dyrevelfærd Arbejder inden for regler Husdyr integreret del, kvæg afhornes ikke Alternativ INNOVATIV Bevarer tillid og integritet, udvikler alternativet dynamisk Ildsjæle, entreprenører, 'faglige udfordringer' Innovation, basis for langsigtet vækst og konkurrenceevne, risici på kort sigt Skeptisk accept, udvikler mere retfærdige samhandelsformer Fremmer eksplicit via nye grønne teknologier Fremmer ud fra økologiske principper, udvikler nye offentlige goder Arbejder for at fjerne brugen Nye driftsformer med dyrevelfærd i økologisk forstand Produktsortiment Markedsorienteret innovation, store partier af standardiserede varer Stabilt antal, traditionelle varer, varierer efter egn og årstid Stigende antal, udvikling af nye varer ofte på basis af særlige råvarekvaliteter,, udvidelse til nye områder (fx tøj, sko) Fødevarekvalitet Ensartet god kvalitet, industrielle kvalitetsnormer Friske, lokale råvarer, mangfoldighed Smag, æstetik og etiske principper Forarbejdning Store, ofte transnationale virksomheder, mainstream kapital Integreret produktion, forarbejdning og afsætning Enkeltmands- og mindre virksomheder, grøn kapital Organisation Økologi organiseres via traditionelle organisationer Selvorganiserende, kun lidt samarbejde Dynamisk model - både samarbejde og konflikt Afsætning Anonymiseret afsætning via supermarkedskæder Ofte fysisk nærhed via direkte salg eller special-butikker Forskellige salgskanaler, oplevet nærhed via Internettet 480

7 17.4 Litteratur Alrøe, H.F. & Noe, E What makes organic agriculture move - protest, meaning or market? A polyocular approach to the dynamics and governance of organic agriculture. International Journal of Agricultural Resources, Governance and Ecology 7(1/2): 5-22 (Special issue on "Continuity and change in organic farming philosophy, practice and policy", guest editors: Ika Darnhofer, Markus Schermer and Walter Schneeberger). FOR-LEARN The FOR-LEARN Online Foresight Guide. European Commission, Joint Research Centre, Institute for Prospective Technological Studies. ( IFOAM The Principles of Organic Agriculture. The International Federation of Organic Agriculture Movements. ( Luttikholt, L.W.M Principles of Organic Agriculture as formulated by the International Federation of Organic Farming Movements. NJAS Wageningen Journal of Life Sciences, 54(4): Noe, E., Alrøe, H.F. & Langvad, A.M.S A polyocular framework for research on multifunctional farming and rural development. Sociologia Ruralis 48(1): Sørup, P Scenarier som redskab i strategiudviklingen. Præsentation på stormødet om Markedsbaseret vækst, udvikling og integritet i den danske økologisektor den september ( 481

8 482

Indkredsning af de grundlæggende normative principper for økologisk jordbrug. Hugo F. Alrøe & Erik Steen Kristensen

Indkredsning af de grundlæggende normative principper for økologisk jordbrug. Hugo F. Alrøe & Erik Steen Kristensen Indkredsning af de grundlæggende normative principper for økologisk jordbrug Hugo F. Alrøe & Erik Steen Kristensen Forskningscenter for Økologisk Jordbrug www.foejo.dk Email: hugo.alroe (a) agrsci.dk www.alroe.dk/hugo

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune

Frivillighed i Faxe Kommune Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde

Læs mere

Muligheder for at fodre ikke-drøvtyggere med 100 % økologisk foder. En praktisk tilgang.

Muligheder for at fodre ikke-drøvtyggere med 100 % økologisk foder. En praktisk tilgang. Fodring af ikke drøvtyggere med 100 % økologisk foder 100 % økologisk fodring af enmavede dyr er en kompleks opgave. Paul Poornan, Humphrey Feeds, UK sammenfatter de vigtigste problemstillinger. Artiklen

Læs mere

Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug

Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug Hugo F. Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug www.foejo.dk Email: hugo.alroe{a}agrsci.dk www.alroe.dk/hugo Oversigt Er forskning i økologisk

Læs mere

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Niels Halberg Vidensyntese om muligheder og barrierer for fortsat udvikling og markedsbaseret vækst i produktion, forarbejdning og omsætning af

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab

Læs mere

Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner

Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner Et demo-projekt. Finansieret af Direktoratet for FødevareErhverv. Gennemføres af Natur & Landbrug Høj naturkvalitet på ugødsket eng med mange

Læs mere

FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi

FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi 1 FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi Vi lever i idéernes verden. Den verden, hvor drivkraften grundlæggende er at kunne skabe idéer og omsætte

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

De økologiske principper i forhold til sygdomsbehandling af dyr

De økologiske principper i forhold til sygdomsbehandling af dyr AARHUS UNIVERSITET 15. DECEMBER 2009 De økologiske principper i forhold til sygdomsbehandling af dyr Hugo F. Alrøe, seniorforsker Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

På forkant med fremtiden

På forkant med fremtiden : 31-05-2016 : 2015-009367-23 På forkant med fremtiden Formål Fortællingen På forkant med fremtiden skal skabe mening, motivation og fælles forståelse. Det er fortællingen om, hvorfor vi er her, hvad vi

Læs mere

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Den. 9. april 2010 Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Der er i alt 139.000 beskæftigede

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Udviklingsstrategi 2016. Udviklingsstrategi 2016

Udviklingsstrategi 2016. Udviklingsstrategi 2016 Udviklingsstrategi 2016 1 Indledning Greve Kommune skaber sammen med borgere og virksomheder rammer for et attraktivt og udviklende fællesskab. Denne overordnede kerneopgave danner rammen for arbejdet

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Cykel Design Kost Motion

Cykel Design Kost Motion Introduktion til cykelforløb Cykel Design Kost Motion Det er sjovt at lære og virkeligheden er den største motivationskilde Begejstring, læring og innovation Undervisningskonceptet Folkeskolen Cykler er

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv.

En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv. Pressemeddelelse Ny analyse: Fremtidens industri i Danmark En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv. Udflytningen af dansk produktion vil

Læs mere

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram GUDP Annette Abildskov, Fødevareministeriet

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram GUDP Annette Abildskov, Fødevareministeriet Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram GUDP Annette Abildskov, Fødevareministeriet GUDP er ét af initiativerne i Grøn Vækst Lov nr. 1502 af 27. december 2009 om Grønt Udviklingsog demonstrationsprogram.

Læs mere

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden.

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden. SYNLIGGØR DIT KLIMA De globale klimaforandringer er nogle af vor tids største udfordringer. Indsatsen for at bekæmpe klimaændringer og finde nye miljøvenlige energiløsninger berører alle dele af samfundet

Læs mere

Rammerne for fremtidens landbrug. Jørgen Korning Landdistriktchef

Rammerne for fremtidens landbrug. Jørgen Korning Landdistriktchef Rammerne for fremtidens landbrug Jørgen Korning Landdistriktchef Landdistriktchef på Videncentret for Landbrug 80 ha blandet skov, græs og ager med 19 anguskøer med opdræt Videns- og kompetenceklynge for

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Netværksledelse. Hvordan håndterer kommunerne nye strategiske samarbejder? Workshop på CBS, 2014 Peter Andreas Norn, Realdania By og CBS

Netværksledelse. Hvordan håndterer kommunerne nye strategiske samarbejder? Workshop på CBS, 2014 Peter Andreas Norn, Realdania By og CBS Netværksledelse Hvordan håndterer kommunerne nye strategiske samarbejder? Workshop på CBS, 2014 Peter Andreas Norn, Realdania By og CBS Disposition Hvorfor taler vi om netværk? Hvorfor er der brug for

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

Dynamiske ejendomme i en dynamisk kommune

Dynamiske ejendomme i en dynamisk kommune Ejendomsstrategi Dynamiske ejendomme i en dynamisk kommune I Silkeborg Kommune vil vi give vores ejendomme større værdi for fællesskabet. Vi ønsker, at Silkeborg Kommunes bygninger skal bruges mere og

Læs mere

DANAKs strategi 2015-2020

DANAKs strategi 2015-2020 DANAKs strategi 2015-2020 DANAKs mission At sikre troværdig dokumentation for overholdelse af kravspecifikationer gennem akkreditering. DANAKs vision At øge værdien af akkrediterede ydelser. Den Danske

Læs mere

Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune

Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Indledning og formål I RealDania og Mandag Morgens store fremtidsscenarium for Danmark - Der bli`r et yndigt land 2050 - beskrives fremtiden

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,

Læs mere

SMART GRØN ENERGI Realisering af Energiaftale 2012 - En omlægning med vanskeligheder

SMART GRØN ENERGI Realisering af Energiaftale 2012 - En omlægning med vanskeligheder SMART GRØN ENERGI Realisering af Energiaftale 2012 - En omlægning med vanskeligheder Peder Andersen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, IFRO Københavns Universitet pean@ifro.ku.dk Indlæg på ENERGIPOLITISK

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA MEDLEMSKONFERENCEN PÅ KOLDKÆRGÅRD MANDAG DEN 14. SEPTEMBER 2015 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland, november 2015 Oplag 300 stk.

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Positionspapir: Creating Shared Value (CSV)

Positionspapir: Creating Shared Value (CSV) 20. november 2014 Positionspapir: Creating Shared Value (CSV) Corporate Social Responsibility (CSR) eller samfundsansvar - er et begreb i konstant udvikling. Oprindeligt var CSR et frivilligt engagement

Læs mere

NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD. Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING

NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD. Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Kære medarbejder i Odense Kommune Du sidder nu med Odense Kommunes medarbejdergrundlag Sammen om

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 25. juni 2003 PE 323.186/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 323.186) Miquel Mayol i Raynal om Kommissionens meddelelse

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 9

Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Frivillighed, fællesskab og samskabelse

Frivillighed, fællesskab og samskabelse Frivillighed, og samskabelse Politik for den indsats Forord Vision Den indsats i Kommune er et vigtigt bidrag i den samlede indsats, fordi den har afgørende betydning for den enkelte borgers oplevelse

Læs mere

Personalepolitisk grundlag

Personalepolitisk grundlag Personalepolitisk grundlag Baggrund Køge Kommune er rammen om en mangfoldighed af opgaver og fagligheder, som ledes af ét byråd valgt af kommunens borgere. Vi er én arbejdsplads med meget forskellige arbejdsvilkår

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Fonden for økologisk landbrugs strategi

Fonden for økologisk landbrugs strategi Fonden for økologisk landbrugs strategi 2018-2021 1 Forord Fonden har hjemmel i landbrugsstøtteloven, som fastlægger de overordnede rammer for fondens virke. Fonden for økologisk landbrug har i foråret

Læs mere

Der har været fokus på følgende områder:

Der har været fokus på følgende områder: Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens

Læs mere

FRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI 2015-2020

FRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI 2015-2020 FRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI 2015-2020 HVEM HVORHEN KEA udbyder videregående uddannelser målrettet erhvervslivet i Danmark og i udlandet. KEA bygger bro mellem håndværk og ny viden, og de studerende

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Samarbejdsdrevet Innovation

Samarbejdsdrevet Innovation Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet og Universitetet i Nordland Bodø, 4. Marts, 2014 Fokus på offentlig innovation Innovation har længe været set som kilde til økonomisk vækst

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 Glæde Udfordre Fællesskab Anerkendelse Udfordre Indledning Børne- og uddannelsessynet i Sønderborg Kommune er båret af en overordnet vision om, at alle børn har ret til et godt

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 26157 Den 15. maj 2014 FVM 273 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd for 92-gruppen Klimakrav til reduktioner IPCC udmeldte i 2007 et behov for reduktioner

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen

Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen Rammevilkår vs. driftsledelse Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen KvægKongres 2016 29. februar - 1. marts, Herning Kongrescenter Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det

Læs mere

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes Pres for dokumentation af effekten af indsatser i det sociale arbejde Pres for at styrke kvaliteten og en løbende systematisk og tilgængelig vidensproduktion

Læs mere

Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020. Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011

Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020. Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011 Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020 Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011 1 Vision for 2020 Syddanmark er i 2020 kendetegnet ved høj vækst drevet af høj produktivitet og beskæftigelse

Læs mere

Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version

Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version Økologiplan Danmark Sammen om mere økologi Kort version 1 Forord Økologien er gået fra at være biodynamisk idealisme i små butikker til i dag at være en naturlig del af supermarkedernes udbud. Den udvikling

Læs mere

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK SKANDERBORG KOMMUNE MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE OKTOBER 2007 Indholdsfortegnelse 1. PROCESSEN... 3 2.

Læs mere

Etisk kodeks Maj 2016

Etisk kodeks Maj 2016 Idégrundlag hoej.dk A/S er grundlagt i 2005 ud fra en ide om, at dødsfald skal kunne kommunikeres og være tilgængelige på tryk og på internettet for efterladte, venner og bekendte - lokalt og globalt.

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

KONKURRENCESTYRELSEN

KONKURRENCESTYRELSEN KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2005 KAPITEL 5 Musik, film og konsolspil 5.1 RESUMÉ OG KONKLUSIONER Vi hører ofte spørgsmålene: Hvordan kan det være, at cd er er så dyre, og hvorfor er priserne

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

Kombineret? I Japan er det muligt! Kunne du tænke dig at få adgang til et marked med et BNP på størrelse med: Argentina. Guatemala.

Kombineret? I Japan er det muligt! Kunne du tænke dig at få adgang til et marked med et BNP på størrelse med: Argentina. Guatemala. Kunne du tænke dig at få adgang til et marked med et BNP på størrelse med: Argentina Guatemala Holland New Zealand Norge Rusland Sydafrika Sydkorea Ukraine Kombineret? Uden de sproglige og kulturelle barriere,

Læs mere

November 2011 UDKAST PROJEKTBESKRIVELSE. (ej godkendt af Teknologirådets bestyrelse p.t.) Innovation med omtanke Danmark som foregangsland

November 2011 UDKAST PROJEKTBESKRIVELSE. (ej godkendt af Teknologirådets bestyrelse p.t.) Innovation med omtanke Danmark som foregangsland November 2011 UDKAST PROJEKTBESKRIVELSE (ej godkendt af Teknologirådets bestyrelse p.t.) Innovation med omtanke Danmark som foregangsland Innovation er en af drivkræfterne i det moderne samfund. Innovation

Læs mere

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4 Indhold Indledning og baggrund... 2 Mission... 2 Vision... 3 It i den pædagogiske praksis... 3 It i arbejdet med inklusion... 4 It i arbejdet med: At lære at lære... 4 It i dokumentationsarbejdet... 5

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. 16. september 2010 5. og sidste møde

Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. 16. september 2010 5. og sidste møde Digital formidling - med udgangspunkt i Ting 16. september 2010 5. og sidste møde Morgensang Dagens program Partnerskaber Gaveboden er åben Danskernes Digitale Bibliotek Netværk Evaluering evalueringsskema

Læs mere

powered by IWA 21.11-2013 Theis Gadegaard

powered by IWA 21.11-2013 Theis Gadegaard powered by IWA 21.11-2013 Theis Gadegaard Fyrtårnsprojekt! Miljøministeriets Program for Grøn Teknologi og VTU-Fonden indkalder sammen ansøgninger til 2013 indenfor emnerne Fremtidens renseanlæg Visionen

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Samlenotat (Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

Notat til Folketingets Europaudvalg

Notat til Folketingets Europaudvalg Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 68 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Fødevarepolitisk kontor/2.1 Den 9. januar 2008 FVM 480 Notat til Folketingets

Læs mere

Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab

Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes

Læs mere

Høringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar.

Høringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar. Statens Kunstråds høringssvar vedr. Teaterudvalgets rapport 28. juni 2010 Høringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar.

Læs mere

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7 Region Midtjylland Skitse til Den regionale Udviklingsplan Bilag til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007 Punkt nr. 7 FORELØBIG SKITSE TIL DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN FOR REGION MIDTJYLLAND 1 FORELØBIG

Læs mere

Mere specifikt bør Arbejdsmiljørådet fremover fokusere på følgende opgaver:

Mere specifikt bør Arbejdsmiljørådet fremover fokusere på følgende opgaver: Den 1. juni 2004 0XOLJHKRYHGOLQLHULHWQ\WSDUWVV\VWHPSnDUEHMGVPLOM RPUnGHW %DJJUXQG Det fremgår af Strukturudvalgsrapporten, at et enigt Strukturudvalg med opbakning fra såvel arbejdsgivere som lønmodtagere

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Velfærdsteknologi er positivt

Velfærdsteknologi er positivt Paneldebat: Velfærdsteknologi hvordan kommer vi med på vognen? Velfærdsteknologi er positivt Vi har brug for at tænke anderledes Voksende ældregeneration & færre hænder Etik er vigtigt Overordnet formål,

Læs mere

HÅNDTERING AF FORANDRINGER TEMAKURSUS DEN 10. APRIL 2014

HÅNDTERING AF FORANDRINGER TEMAKURSUS DEN 10. APRIL 2014 HÅNDTERING AF FORANDRINGER TEMAKURSUS DEN 10. APRIL 2014 FLOW År 1 og der hvor vi befinder os nu År 2 og det vi vil udvikle og styrke Intro Check in Input Trioer I interview Fællesgørelse Input Trioer

Læs mere

Strategiplan 2017-2020

Strategiplan 2017-2020 Målsætninger for Strategiplan 2017-2020 Aalborg Renovation 1. Målsætninger De overordnede mål for Aalborg Renovation fremgår af de følgende sider. Målene kan sammendrages til, at Aalborg Renovation vil

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere