Politisk- og administrativ ledelse

Transkript

1

2 Politisk- og administrativ ledelse KOMMUNALBESTYRELSEN : Poul Arne Nielsen (V) Borgmester Steen S. Hansen (A) viceborgmester Mogens Haugaard Nielsen (V) Bjarne Østergaard Rasmussen (V) Steen Nielsen (A) Hans Chr. Rasmussen (F) Lene Madsen Milner (V) Jørgen Gregersen (L) Poul Madsen (A) Varly Jensen (O) Ole Bech-Jensen (C) Mogens Hansen (A) Tom Bang Hansen (V) Leif Nielsen (A) Kaj Weng Rasmussen (V) Birgit Smedegård Olesen (F) Flemming Petersen (V) Thor Grønbæk (L) Ole Anker (A) DE POLITISKE UDVALG: Økonomiudvalget Poul Arne Nielsen (fmd.) Steen S. Hansen Kaj Weng Rasmussen Birgit Smedegård Olesen Tom Bang Hansen Steen Nielsen Ole Bech-Jensen Plan- og Teknikudvalget Lene Madsen Milner (fmd.) Leif Nielsen Flemming Petersen Tom Bang Hansen Varly Jensen Social- og Sundhedsudvalget Ole Anker (fmd.) Kaj Weng Rasmussen Mogens Hansen Poul Madsen Jørgen Gregersen Beredskabskommissionen Poul Arne Nielsen (fmd.) Steen S. Hansen (næstfmd.) Hans Peter Michaelsen (V) Bjarne Nielsen (V) Leif Nielsen (A) Jens Georg Bagge (A) Anders Linnet politidirektør Midt- og Vestsj. 2 medl. udpeget af beredskabsforbundet ADMINISTRATIV LEDELSE: Direktionen: Per Røner Kommunaldirektør Bjørn Voltzmann Vicekommunaldirektør Jakob Bigum Lundberg Forvaltningsdirektør Afdelingschefer: Anette Porslund, Økonomi & Udvikling Allan Corfitsen, HR Ulla Lykke Sager, IT Finn Seehusen, Fællessekretariatet Anton Svendsen, Skole & Institution Helle Sigaard, Familie Åse Berthelin, Sundhed Grethe Rasmussen, Borgerservice Lotte Nielsen, Jobcenter Susanne Hartmann, Teknik & Miljø Demokrati- og Udviklingsudvalget Steen S. Hansen (fmd.) Flemming Petersen Steen Nielsen Bjarne Østergaard Rasmussen Thor Grønbæk Natur-, Fritids- og Kulturudvalget Mogens Haugaard Nielsen (fmd.) Poul Madsen Leif Nielsen Bjarne Østergaard Rasmussen Jørgen Gregersen Børneudvalget Hans Chr. Rasmussen (fmd.) Mogens Haugaard Nielsen Lene Madsen Milner Mogens Hansen Thor Grønbæk REVISION: BDO Kommunernes Revision Udgivet af: Stevns Kommune Telefon stevns@stevns.dk Redaktion: Økonomi & Udvikling

3 Forord Borgmesterens bemærkninger til budget 2011 Kommunalbestyrelsen vedtog i oktober 2010 budgettet for Ligesom i den daglige husholdning er det altid en stor udfordring at få udgifter og indtægter til at nå hinanden. Budgettet for 2011 har været ingen undtagelse. Stevns Kommune har et budget på ca. 1.1 milliarder kroner. Af dette udgør serviceudgifterne ca. 839 millioner kroner. Det er i dette lys, vi skal se de samlede reduktioner i budgettet på 27 millioner kroner. Samlet set har Stevns Kommune også i 2011 et fornuftigt økonomisk spillerum. Det er vigtigt ikke at glemme at fokusere på alle de muligheder, der er inden for den økonomiske ramme, vi har til rådighed. At det ikke er noget ønskebudget, siger sig selv. Men det er et budget, der rækker fremad og sikrer, at Stevns Kommune fortsat fører en ansvarlig økonomisk politik. Regeringen og kommunerne har indgået en aftale for budget 2011, der indebærer, at væksten ikke må stige ud over pris- og lønfremskrivninger. En såkaldt nulvækstaftale. En enig kommunalbestyrelse har valgt at holde sig inden for de aftalte rammer. Det betyder, at væksten på vore mange serviceområder ikke må stige samlet set. I Stevns Kommune så vi faresignalerne tidligt. Allerede i februar 2009 tog vi de første justerende skridt gennem projekt Bæredygtigt Stevns. Dette er fulgt op af et ansvarligt budget 2010 og nu Med baggrund i et stort og stærkt arbejde fra forvaltningen har vi i partierne arbejdet med at få et budget i balance. Det er stort set lykkedes. Vi bruger ca. 9 millioner kroner af kassen i 2011 og har samtidig anlæg for ca.46 millioner kroner. Herudover har vi anlæg for 70 millioner kroner i 2011 og 2012, blandt andet den nye supermoderne svømmehal i Store Heddinge og en ny cykelsti mellem Hellested og Hårlev. Også i sparetider er det vigtigt fortsat at udvikle kommunen til gavn for borgerne, og så vi kan blive ved med at tiltrække nye borgere og dermed også skatteydere. Afslutningsvis vil jeg gerne rette en stor tak til såvel politiske kolleger som de aktive borgere, der har bidraget til det store budgetarbejde og ikke mindst til medarbejderne i Stevns Kommune for en kraftanstrengelse med at få samlet alle trådene. God jul og godt nytår til alle borgere i Stevns Kommune! Poul Arne Nielsen Borgmester

4 Indhold Forord 1 Budgetoversigt 3 Overblik 4 Befolkning 12 Boliger 13 Erhverv 15 Turisme 16 Mål og rammeaftaler 17 Personale/politik 18 Økonomiudvalg 19 Social- og Sundhedsudvalg 23 Børneudvalg 26 Natur- Fritids- og Kulturudvalg 29 Plan- og Teknikudvalg 32 Beredskabskommission 35 Brugerfinansierede 36 Takster 37 Nøgletal 38 Resultatopgørelse 40 2

5 Budgetoversigt Mio. kr. Budget Budgetoverslagsår positive beløb = udgifter negative beløb = indtægter Finansiering/indtægter Skatter -855,4-895,7-931,2-968,1 Tilskud -257,2-246,6-231,3-221,0 Finansiering i alt , , , ,1 Drift Økonomiudvalg 269,2 267,8 271,5 271,0 -overførselsudgifter 125,8 130,5 133,8 133,9 -serviceudgifter 143,4 137,3 137,7 137,1 Social- og sundhedsudvalg 390,4 392,2 394,9 397,2 -overførselsudgifter 90,1 91,8 93,3 94,8 -serviceudgifter 300,3 300,4 301,6 302,4 Børneudvalg 321,5 315,3 316,1 316,1 -overførselsudgifter 3,0 3,0 3,0 3,0 -serviceudgifter 318,5 312,3 313,1 313,1 Natur- Fritids- og Kulturudvalg 30,9 31,2 31,2 31,2 Plan- og teknikudvalg 40,7 40,1 40,1 40,1 Demokrati- og Udviklingsudvalg 0,0 0,0 0,0 0,0 Beredskabskommissionen 5,2 5,2 5,2 5,2 Drift i alt 1.057, , , ,8 -heraf overførselsudgifter i alt 218,9 225,3 230,1 231,7 -heraf serviceudgifter i alt 839,0 826,5 828,9 829,1 Pris- og lønstigning 20,3 41,4 62,8 Renter 8,0 7,7 7,3 8,1 Resultat ordinær drift -46,7-62,5-54,8-57,4 Afdrag på lån 13,7 14,2 14,7 15,2 Resultat strukturel balance -33,0-48,3-40,1-42,2 Anlæg 49,3 35,8 35,7 35,7 Anlæg/jordforsyning -2,9 0,0 0,0 0,0 Pris- og lønstigning 0,7 1,4 2,2 Brugerfinansierede område: Drift -2,0-2,0-2,0-2,0 Anlæg 0,0 0,0 0,0 0,0 Pris- og lønstigninger 0,0 0,0 0,0-0,1 Resultat brugerfinansierede område -2,0-2,0-2,0-2,1 Låneoptagelse -2,0 0,0 0,0 0,0 Balanceforskydninger 0,0 0,0 0,0 0,0 Forøgelse af likvide aktiver 9,4-13,8-5,0-6,4 3

6 /overblik Budgetlægning I følge den kommunale styrelseslov skal der udarbejdes forslag til årsbudget for det kommende år og budgetoverslag for de følgende 3 år. Forslaget skal undergives 2 behandlinger i Kommunalbestyrelsen med 2. behandling senest den 15. oktober. Årsbudgettet fastlægger de bindende rammer for de forskellige kommunale aktiviteter på såvel drift som anlæg, ligesom den kommunale skatteudskrivning, der er den vigtigste indtægtskilde, fastlægges. Budgetlægningen er en af de betydeligste og vigtigste opgaver, som Kommunalbestyrelsen beskæftiger sig med. Aftalesystemet Kommunernes overholdelse af de aftalte udgiftsrammer understøttes af et betinget bloktilskud. I 2011 er 3 mia. ud af det årlige balancetilskud betinget af kommunernes aftaleoverholdelse vedr. budgetterne og realiserede serviceudgifter. En evt. modregning i tilfælde af, at kommunernes regnskaber under ét overskrider de aftalte rammer i 2011, foretages 60% individuelt og 40% kollektivt. Derudover er skattestoppet fortsat gældende og kommunerne straffes økonomisk, hvis den samlede kommunale skatteudskrivning stiger. I aftalen for 2010 blev der dog afsat en skattepulje til skatteforhøjelser på 300 mio.kr., der var forbeholdt de kommuner, der havde et akut behov for at skabe balance i økonomien gennem en skatteforhøjelse, uden at det udløste en sanktion. Kommunernes budgetter for 2011 viser en stigning i de kommunale skatter på i alt 330 mio.kr. Regeringen har valgt at acceptere budgetresultatet og på den baggrund vil den kommunale skattestigning i budgetterne for 2011 ikke medføre en nedsættelse af bloktilskuddet. Med henblik på at sikre aftaleoverholdelse koordinerede KL igen i år en faseopdelt budgetlægning. Dette for at give mulighed for at den enkelte kommune kunne justere i sit budgetforslag, såfremt landsresultatet viste, at der måtte være behov for det. Aftalen mellem regeringen og kommunerne Udfordringerne for dansk økonomi er skærpet i kølvandet på den globale finanskrise. De offentlige finanser er svækket markant, og det offentlige overskud er vendt til underskud med stigende offentlig gæld til følge. Det betyder, at Danmark nu er inde i EU s Stabilitets- og Vækstpagt s procedure for uforholdsmæssigt store underskud. Den alvorlige økonomiske situation, som Danmark befinder sig i, afspejler sig i den aftale der den 12. juni 2010 blev der indgået mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi for Hovedpunkter i økonomiaftalen for 2011 Økonomiaftalen for 2011 blev en usædvanlig aftale, der på ingen måde ligner tidligere års økonomiaftale. Allerede den 25. maj 2010 indgik Regeringen og Dansk Folkeparti Aftale og genopretning af dansk økonomi, hvilket betød at den økonomiske ramme i år ikke blev en del af økonomiforhandlingen mellem KL og regeringen, idet rammerne på forhånd var forhandlet på plads mellem Regeringen og Danske Folkeparti. Genopretningsaftalen De centrale elementer i genopretningsaftalen for kommunens økonomi er: Den nuværende budgetramme til kernevelfærd i kommunerne skal fastholdes i forhold til kommunernes budgetter for Kommunernes serviceudgifter vil hvert år frem til 2013 blive reguleret med udviklingen i priser og lønninger. Mere effektiv organisering af de administrative opgaver Omprioritering og effektiviseringer på velfærdsområderne. Øget digitalisering Det betingende bloktilskud forhøjes til 3 mia. kr. og justeres så det betinges af aftaleoverholdelse i både budgettet og regnskaber. Budgetopfølgningen og økonomistyringen i kommunerne skal styrkes bl.a. ved, at kommunerne udarbejder halvårsregnskaber. Den individuelle modregning i den nuværende skattesanktionsmekanisme styrkes, så incitamentet til at overholde aftaler om skatter bliver stærkere. 4

7 /overblik Rammer for kommunernes indsats For at kunne leve op til de overordnede økonomiske rammer for den kommunale økonomi skal kommunerne foretage lokale prioriteringer og omstillinger. Det er en forudsætning, at den kraftige udgiftsvækst på de specialiserede områder standses. Regeringen skal hjælpe kommunerne med at gøre det nemmere for kommunerne at styre udgifterne på det specialiserede område. Det er nødvendigt med nytænkning af opgaveløsninger, skærpet økonomistyring, bedre ressourceudnyttelse. Regeringen har et medansvar for at afstemme borgernes forventninger til den service kommunerne kan levere næste år. Serviceudgifter Der er 0-vækst fra 2010 til 2011 på serviceudgifterne, idet budgetrammen i 2010 fastholdes i Budgetrammen reguleres dog for p/l-fremskrivning. Overførsler m.v. Kommunernes samlede overførselsudgifter i 2011 udgør 52,3 mia. kr. og kommunernes udgifter til forsørgelse og aktivering af forsikrede ledige m.v. vil udgøre 11,0 mia.kr. i Anlæg Med aftalen er der sikret fuld finansiering til et anlægsniveau på 15 mia. kr. ekskl. Ældreboliger (svare til 60 mio.kr. i Stevns Kommune). Investeringsniveauet på kvalitetsfonden udgør i alt 7 mia. kr. Kvalitetsfonden skal anvendes til forbedringer af de fysiske rammer på dagtilbudsområdet, i folkeskolen samt på ældreområdet m.v. Sanktioner I bloktilskuddet er 3 mia. kr. (Stevns 11,8 mio.) ud af det årlige balancetilskud betinget af kommunernes aftaleoverholdelse vedr. de budgetterede og realiserede serviceudgifter for De specialiserede områder Kommunerne skal fortsætte indsatsen med at få styr på udgiftsudviklingen. Kommunalbestyrelsen har inden for lovgivningens rammer ansvaret for at styre og prioritere opgaveløsningen og økonomien på området. Området er således styrbart på linje med de øvrige kommunale serviceområder. Specialundervisning Udgifterne til specialundervisning har været kraftigt stigende de senere år. Den høje grad af udskillelse strider mod den politiske målsætning om, at den almindelige folkeskole skal være rummelig og kunne omfatte hovedparten af børn med særlige behov. Der skal arbejdes for en omstilling i folkeskolen, således at målsætningen om inklusion bidrager til en reduktion af den andel af ressourcerne, der anvendes til specialundervisning. Kommuner vil styre og prioritere området under hensyntagen til denne målsætning. Frigjorte ressourcer på området kan bl.a. styrke den alm. undervisning i folkeskolen. Gensidighedsaftalen Regeringen har i overensstemmelse med gensidighedsaftalen fremlagt nye konkrete initiativer, der sammen med de initiativer der indgik i økonomiaftalen for 2010 i alt frigør 1,1 mia.kr. Derudover skal kommunerne ved egen indsats frigøre mindst 0,4 mia. kr. i 2011 til service i kommuner i forhold til Afbureaukratisering Regeringen har i okt fremlagt Forenklingsplanen Mere tid til velfærd. Der er enighed om at den vil kunne frigøre 389 mio.kr. i den kommunale økonomi i Regeringen vil fremlægge en ny forenklingsplan Mere tid til velfærd II i Regeringen og KL opfordrer kommunerne til at arbejde med forenkling og effektivisering samt fortsat anvendelse af udfordringsretten. Effektiv administration Kommunerne har gjort en stor indsats for at føre kommunalreformen ud i livet og indhøste en række af de synergi og effektiviseringsgevinster, som kommunalreformen gav grundlag for. Der er imidlertid fortsat rum for at frigøre ressourcer fra administration til borgernær service. Digitalisering Digitalisering og anvendelse af ny teknologi er en central vej til at sikre en bedre ressourceudnyttelse i den offentlige sektor og frigøre ressourcer til udvikling af den borgernære service. Som led i gensidighedsaftalen gennemføres tre projekter - dokumentboks, fjernprint og NemSMS. 5

8 /overblik Indkøb Der skal igangsættes en analyse af det kommunale indkøb med henblik på at identificere og udbrede bedste praksis. Objektiv sagsbehandling Den objektive sagsbehandling der omfatter den overvejende del af administration vedr. folkepension, udbetaling og indtægtsregulering af førtidspension, boligstøtte, barselsdagpenge, forskudsvis udbetaling af børnebidrag samles i 3-5 sagsbehandlingscentre med virkning fra medio Brugertilfredshed Det anbefales at kommunerne hvert andet år offentliggør sammenlignelige oplysninger fra brugertilfredshedsundersøgelser om den brugeroplevede kvalitet blandt modtagerne af servicetilbuddene. Der stilles et fælles udviklet koncept til rådighed fra 2011, der gør det muligt at sammenligne på tværs af institutioner og kommuner. Offentlige overenskomster De kommende overenskomstforhandlinger i 2011 skal give større rum for lokale løsninger. Disse skal sætte fokus på at skabe mere enkle og fleksible arbejdstidsregler, der giver bedre rammer for en effektiv tilrettelæggelse af arbejdstiden samt fokus på mulighederne for fleksibel og målrettet lokal løndannelse. Kommunale restancer Der har været en stigning i de kommunale restancer. Der skal igangsættes en handlingsplan, der kan bremse denne udvikling og nedbringe restancerne. Øvrige temaer Regeringen har tilkendegivet en målsætning om, at andelen af opgaver der udsættes for konkurrence, kommer op på 31,5% for kommunerne under ét. Fra 1. juli 2010 indføres der loft over betalingen for madservice for de ældre. Der gives kommunal adgang til data om forbrug af regionale sundhedsydelser på individniveau. Justeringer af den kommunale medfinansiering af sundhedsområdet drøftes i efteråret om mulighederne for at styrke de generelle kommunale økonomiske incitamenter. Finansiering Økonomisk trængte Kommuner Et mindre antal kommuner i 2011 kan foretage en målrettet justering af den kommunale indkomstskat inden for en samlet aftalt ramme på 300 mio.kr. Den ordinære særtilskudspulje forhøjes ekstraordinært til 500 mio.kr. i Skattesanktion Hvis den samlede skatteforhøjelse for kommuner under ét overstiger den aftalte ramme på 300 mio. kr., vil der i medfør af gældende lov ske en regulering i bloktilskuddet for 2011 svarende til overskridelsen. Såfremt den samlede kommunale skatteudskrivning stiger, vil de kommuner, der har hævet skatten, først individuelt få modregnet: 1. år: modregnes 75% af merindtægten i bloktilskuddet 2. og 3. år: modregnes 50% af merindtægten i bloktilskuddet 4. år: modregnes 25% af merindtægten i bloktilskuddet 5. år: Ingen modregning. Den individuelle modregning i den nuværende skattemekanisme er blevet styrket i forhold til tidligere. Kommunernes samlede skattestigning viser en stigning på 330 mio.kr. Regeringen har valgt at acceptere budgetresultatet og på den baggrund vil den kommunale skattestigning i budgetterne for 2011 ikke medføre en nedsættelse af bloktilskuddet. 6

9 /overblik Lånoptagelse/-puljer Efter konkret vurdering af Indenrigs- og sundhedsministeriet kan der gives adgang til at anvende allerede lånetilsagn i 2011 for projekter, der er igangsat inden 1. oktober I regeringsaftalen ligger der følgende lånepuljer: En særlig lånepulje på 800 mio. kr. til kvalitetsfondsområderne, herunder særligt folkeskoleområdet. Lånemuligheden er målrettet kommuner i en økonomisk og likviditetsmæssig vanskelig situation. En ordinær lånepulje på 200 mio.kr. En særlig lånepulje på 100 mio.kr. til fremme af offentlige -private samarbejdsprojekter (OPPprojekter). Budgetprocessen for 2011/2014: Driftsrammen/basisbudgettet for budget 2011 tager udgangspunkt i budget 2010/overslagsår 2011 (B01). Økonomisk politik for 2011 Økonomiaftalen mellem KL og regeringen forventes overholdt. Der arbejdes videre med inspirationskatalog til effektiviseringer omprioriteringer og reduktioner på mio.kr. Der skal være et overskud på strukturel balance, som er tilstrækkeligt til anlæg, som stødpude samt til styrkelse af likviditeten. Likviditetskravet er fortsat en anbefaling på minimum 40 mio.kr. pr Analyse af sygefravær indgår som projekt til Bæredygtigt Stevns. Der skal udarbejdes forslag til nedbringelse af udgifterne på beskæftigelsesområdet som indgår som nyt projekt til Bæredygtigt Stevns. Temamøde om børn og unge. Styringen af budgettet og rammerne Styringen af budgettet er i politiske udvalg, som er opdelt på en række politikområder og herefter i overførsels- og serviceudgifter. Budgetaftalen i Stevns Kommune- budget 2011 Der står et solidt flertal bag Stevns Kommunes budget for 2011, idet partierne Venstre, Socialdemokratiet, SF, Konservative og Stevnslisten blev enige om en fælles budgetaftale for budget Årets budget indeholder en udvidelse af servicerammen i forhold til sidste år på ca. 12,7 mio.kr. der fordeler sig på følgende måde: Som følge af ændringer indenfor vedtager serviceniveau opdrift 9,1 mio.kr. Som følge af lov- og cirkulæreændringer 0,7 mio.kr. Som følge af demografisk udgiftspres -4,5 mio.kr. Tværgående udgiftsprespulje 5,0 mio.kr. Projekt folkeskole, specialundervisning 0,4 mio.kr. Derudover er der indarbejdet reduktioner /rationaliseringer for 27,2 mio.kr. Økonomiudvalget (administrationen) -4,4 mio.kr. Social- og sundhedsudvalget -7,7 mio.kr. Børneudvalget -10,4 mio.kr. Natur- Fritids- og Kulturudvalget -0,7 mio.kr. Plan- og Teknikudvalget -0,9 mio.kr. Herudover er der budgetteret med besparelser på ca. 3,0 mio.kr. på indkøb. Samtidig ansættes der et antal virksomhedskonsulenter i Jobcenter Stevns for 2,0 mio.kr. for at få de arbejdsledige ud af offentlig forsørgelse samt holde de ledige i gang, mens de er på overførselsindkomst. Dette skal give en besparelse på overførselsudgifterne på yderligere 11,0 mio.kr. Anlæg På anlægsområdet er samlet set afsat et budget på 46,4 mio.kr. 7

10 /overblik Den politiske budgetaftale fastlægger i øvrigt 9 fokusområder/opmærksomhedspunker for budget 2011 : 1. Tværgående samarbejde på børn/unge området I forlængelse af det politiske budgetoplæg fra 2010 undersøges muligheden for mere tværgående samarbejde mellem Folkeskole, Specialundervisning og Anbringelser (familieafdelingen). Der udarbejdes et projekt, som skal fremlægges medio Projektet skal indeholde et forslag til en struktur på Børne- og Ungeområdet i Stevns Kommune, som styrker forebyggelsen via en sammenhængende indsats af de kommunale aktører (institutioner, Sundhedsafdeling, forvaltning og skoler). Der skal samtidig udarbejdes et budget og tidsplan for forslagets gennemførelse. Det forudsættes, at strukturen overordnet er økonomisk neutral efter evt. gennemførelse. Der afsættes kroner i budget 2011 til udarbejdelse af projektet, herunder ekstern bistand. 2. Genoptræningsindsatsen Hvordan og hvor skal Stevns Kommunes fremtidige genoptræningsindsats foregå? Skal der etableres én central eller flere decentrale enheder? Kan vi med fordel samarbejde med omliggende kommuner? Hvad kan vi tilbyde andre kommuner af såvel placering som indsats? Forvaltningen anmodes om at fremkomme med et oplæg til politisk drøftelse. 3. Biblioteksområdet Vi har i dag et hovedbibliotek og to filialer. Hvad er konsekvenserne ved at undvære et eller to af disse? Kan vi omlægge udlån ved hjælp af endnu mere brug af IT-teknologi? Hvad skal evt. overskydende bygningskapacitet anvendes til? Forvaltningen anmodes endvidere om at udarbejde en konsekvensanalyse af en eventuel sammenlægning af skolebibliotekerne og folkebibliotekerne. 4. Infrastruktur Hvordan løses den trafikale opgave med at sikre en lettere adgang til motorvejssystemet fra- Stevns? Endvidere afviklingen af trafikken i Strøby Egede og Kystvejsområdet på kort og langt sigt? Den kollektive busdrift skal optimeres (skolebus og offentlig busdrift). Hvordan får vi bedre sammenhæng? Vil et par små kommunale busser være en fordel? (bedre logistik) Forvaltningen anmodes om at fremkomme med løsningsforslag. 5. Bygninger/ejendomme Har vi kommunale bygninger/ejendomme, der med fordel kan afhændes? Oversigt og muligheder udarbejdes. Kan en samlet administration af ældreboliger/udlejningsboliger give en økonomisk gevinst - enten i privat eller kommunalt regi? Forvaltningen udarbejder forslag. Arbejdet påbegyndes i Samlet haldrift Forvaltningen anmodes om at vurdere en eventuel harmonisering af hallerne (inkl. skolehaller) såvel bygninger som drift. Selvejende eller kommunal drift? Forslaget fremlægges til politisk beslutning. 7. Multihus Etableringen af etape 3 i Rødvig (Multihus) opprioriteres, så de finansielle muligheder er afklaret inden etape 1 og 2 er afsluttet i april

11 /overblik 8. Serviceopgaver skole og institutionsområdet Forvaltningen anmodes om inden budget 2012 at udarbejde forslag til alternative modeller for udførelse af diverse serviceopgaver omkring skoler og institutioner, således at disse tilpasses de i 2010 gennemførte strukturændringer. 9. Job- og erhverv I forbindelse med Jobcentrets investeringsstrategi undersøges muligheden for etablering af en mere selvstændig Job- og Erhvervsafdeling. Løsningsmodel forelægges ØU primo Strukturel balance En sund kommunes generelle finansieringskilder bør overstige de løbende udgifter, så der kan foretages opsparing til anlæg og styrkelse af likviditeten. Det vil sige, at ordinær drift og strukturel balance bør vise overskud. Det er målet i det vedtagne budget, at opnå overskud på den Strukturelle Balance. På det brugerfinansierede område gælder hvile-i-sig-selv princippet. Hele kr. Budget Bo1 Bo2 Bo3 + = udgifter = indtægter Indtægter Drift Renter Ordinær drift - overskud Afdrag på lån Strukturel balance /overskud Det samlede resultat viser i 2011 et overskud på 46,7 mio. kr. på ordinær drift, og et overskud på 33,0 mio. kr. på strukturel balance. Strukturel balance viser overskud i 2012 på 48,3 mio. kr., overskud i 2013 på 40,0 mio. kr. samt et overskud på 42,2 mio.kr. i Finansiering Kommunal indkomst- og kirkeskat Kommunerne kan fortsat vælge mellem to forskellige budgetmetoder på skatte/udligningssiden. Selvbudgettering eller statsgaranti. Statsgaranti eller selvbudgettering Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag er på 3.130,3 mio. kr. Det er indkomstår 2008 fremskrevet til 2011-niveau. Eget skøn på selvbudgettering viste et udskrivningsgrundlag på 3.082,4 mio. kr. beregnet på grundlag af 2009 indkomsterne. Kommunalbestyrelsen besluttede at vælge statsgarantien. Det betyder, at den kommunale indkomstskat for 2011 er budgetteret til 782,6 mio. kr. Den kommunale udskrivningsprocent er 25%. Udskrivningsprocenten for kirkeskat er i budget 2011 fastsat til 1,10%. Tilskuds- og udligningssystem Statstilskud fordeles efter indbyggertal. Udligningssystemet opgøres ved at tage udgangspunkt i, om den enkelte kommune ved at opkræve en gennemsnitlig skatteprocent vil få underskud eller overskud i forhold til sit beregnede udgiftsbehov. Herved fås en samlet bedømmelse af kommunens økonomiske situation og der udlignes på basis af størrelsen af det beregnede overskud henholdsvis underskud. Stevns kommune modtager i alt 236,2 mio. kr. i tilskud og udligning. 164,3 mio. kr. fra udligningsordning og 71,9 mio. kr. i statstilskud. Betinget statstilskud Det betingede statstilskud vedr. servicerammen på 11,796 mio.kr. er ikke indarbejdet i budget

12 /overblik Grund- og udviklingsbidrag til regionerne Stevns skal betale 26,6 mio. kr. i grundbidrag til regionen og 2,7 mio. kr. i udviklingsbidrag til regionen. Særlige tilskud Kommunen modtager tilskud vedr. ældreområdet på 2,8 mio. kr. Derudover modtager kommunen et tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen på 3,8 mio. kr. Kvalitetsfonden Til forbedring af de fysiske rammer på fire af de kommunale kerneområder nemlig dagpasning, folkeskolen, ældreområder samt idrætsfaciliteter er der oprettet en kvalitetsfond til statslig medfinansiering af kommunale investeringer. I Stevns Kommunes budget er der indarbejdet et tilskud på 7,860 mio.kr. Det er en forudsætning for anvendelsen af midlerne fra kvalitetsfonden, at den enkelte kommune bidrager med en tilsvarende finansiering. Beskæftigelsestilskud Kommunen modtager et beskæftigelsestilskud på 44,772 mio. kr. samt en udgift til midtvejsregulering beskæftigelsestilskud på 11,497 mio.kr. Ejendomsskatter Kommunerne får i budget 2011 grundskyld af de skattepligtige grundværdier opgjort pr Regeringen har i forbindelse med skattestoppet lagt et loft over, hvor meget den kommunale ejendomsskat kan stige fra år til år. Loftet bliver reguleret med reguleringsprocenten, som stiger med den skønnede stigning i udskrivningsgrundlaget på landsplan plus 3 pct. point dog maksimalt 7 pct. Grundene bliver kun vurderet hvert andet år. Kommunal grundskyld Kommunal grundskyld er budgetteret med en indtægt på 72,4 mio.kr. ud fra grundværdier på 3.366,1 mio. kr. med en grundskyldspromille på 21,52. Særskilt til produktionsjord er budgetteret med en indtægt på 6,7 mio.kr. ud fra grundværdier på 1.002,6 mio. kr. og grundskyldspromille på 6,72. Låneoptagelse Der er budgetteret med en lånedispensation til 1. og 2. etape af en daginstitution i Rødvig med 14,1 og 25,0 mio. kr. Lånedispensation i forhold til bloktilskud 4,0 mio. kr., lånedispensation for energieffektiviseringer på 2,7 mio. kr., Svømmehal på 49,5 mio. kr., cykelsti Hellested-Hårlev på 7,0 mio. kr. og forprojektering af omfartsvej på 12,7 mio. kr. Ovennævnte er budgetteret med et skønnet beløb til afdrag på 2,8 mio. kr. i Gæld til andre kommuner omfatter lån for kompensationsbeløb for de to amter Roskilde og Storstrøm. Gæld til KommuneKredit omfatter de lån Stevns kommune har optaget. Gæld til KommuneKredit for ældreboliger er de lån der er optaget for ældreboligerne. Langfristet gæld ultimo Mio.kr. Regnskab 2009 Budget 2010 Andre kommuner og regioner 11,8 10,3 8,8 Gæld KommuneKredit 121,6 135,9 129,7 Ældreboliger 136,6 133,5 129,6 I alt 270,0 279,7 268,0 Leje/Leasingarrangementer Stevns Kommune har lejet/leaset følgende: Vandrerhjemmet, Hjemmeplejens biler, dele af Rådhusets-, institutionernes- og skolernes IT-udstyr, Rådhusenes tjenestebiler. Sale-and-lease-back arrangement. Stevns Kommune har ikke indgået sale-and-lease-back arrangementer. 10

13 /overblik Driftsaktiviteter 2011 Driften er opdelt på følgende områder: Overførselsudgifterne Er lovregulerede udgifter til førtidspensioner, sygedagpenge, kontanthjælp, boligsikring, fleksjob. Serviceudgifterne Serviceudgifterne dækker over udgifter til pasningsordninger, skoler, ældre, administration, vejvæsen, folkeoplysning, tilbud til voksne, børn og unge med særlige behov, sundhedsudgifter m.m. Brugerfinansierede område Det brugerfinansierede område dækker over renovationsområdet. Området er fuldt takstfinansiering og er ofte udtrykt som Hvile-i-sig-selv princippet. Der er i forbindelse med budget 2011 godkendt indtægter for -2,1 netto på driftssiden. Anlægsbudget På anlægsområdet er der samlet afsat anlægsbudget på 46,4 mio. kr. i Anlægsbudget Mio.kr Skattefinansierede - Økonomiudvalg - Social- og Sundhedsudvalg - Børneudvalg - Natur- Fritids- og Kulturudvalg - Plan- og Teknikudvalg - Beredskabskommissionen - Demokrati- og Udviklingsudvalg Udviklingen i priser og lønninger Budgetbeløbene er fremskrevet med Kommunernes Landsforenings pris- og lønskøn. Det blev dog besluttet i budgetaftalen at nedsætte prisfremskrivningen svarende til en besparelse på 3 mio. kr. bl.a. til indhentning af besparelse i forbindelse med indkøbsstrategien. Likviditet Kassebeholdningen finansierer de løbende udbetalinger. Da skatteprocent og grundskyldspromille ikke kan ændres efter budgetvedtagelsen og derved øge indtægterne er kassebeholdningen en vigtig finansieringsventil, hvis der opstår uventede udgifter i løbet af budgetåret. Budgettet for 2011 indebærer, et forbrug af kassebeholdningen på 9,4 mio.kr. Likviditeten følges tæt og opgøres både i en disponibel og en gennemsnitlig beholdning. 11

14 Befolkning Befolkningsprognose Befolkningens udvikling er en vigtig forudsætning for budgetlægningen. Befolkningsprognosen er derfor med til at danne grundlaget for at træffe beslutninger om det fremtidige servicetilbud til forskellige befolkningsgrupper. Prognosen er et arbejdsredskab der sikrer, at der ikke sker utilsigtede standardglidninger som følge af ændringer i aldersstrukturen. Stevns Kommune har i 2010 udarbejdet en befolkningsprognose for Prognosen er beregnet ud fra en række forudsætninger om: Boligbyggeri i kommunen og omliggende kommuner Fødselshyppighed Dødelighed Områdeomdeling af kommunen Flyttemønster beregnet på grundlag af historiske flytteoplysninger. Prognosen viser, at Stevns Kommune forventer en befolkningstilvækst igennem hele prognoseperioden. I 2011 forventes der at være borgere i kommunen og borgere 2014 en stigning på 157 personer eller 0,7%. Befolkningsprognosen på delomr. pr : Store-Heddinge by Store-Heddinge land/bjælkerup mv Holtug 626 Højerup 242 Havnelev 452 Lille-Heddinge 327 Rødvig Frøslev 337 Lyderslev 743 Hellested Klippinge 662 Magleby 667 Strøby by 700 Strøby Egede by Strøby land 566 Sommerhusområde Valløby 965 Store Tårnby land 69 Himlingeøje land 190 Enderslev land 373 Vråby land 268 Hårlev by Hårlev land 322 Varpelev land 122 Vråby landsby 57 Enderslev landsby 165 Himlingeøje landsby 134 Store Tårnby landsby 223 Varpelev landsby 107 Område 0 31 Hele kommunen Prognosen viser: Faktiske Prognose pr. 1. januar Alder Total I perioden forventes: at 0-6 årige falder 1,9% børnepasning at 7-16 årige status quo/ skolesøgende at årige stiger 1,95%/ uddannelsessøgende at årige falder 3,0%/ erhvervsaktive at årige falder 17,0%/ ældregruppe at årige stiger 21%/ ældregruppe at 80+ årige stiger 10,5%/ ældregruppe Stevns Kommunes prognose for befolkningsudviklingen viser ændringer indenfor nogle af de aldersgrupper, der har betydning for det kommunale budget. Det drejer sig om antallet af børn, der har behov for pasning 0-6 år, antallet af skolesøgende børn og de ældre, specielt de helt gamle på over 80 år, der har stort behov for kommunale tilbud, bolig og personlig pleje. Erhvervsaktive påvirker en af kommunens vigtigste indtægtskilder, nemlig udskrivningsgrundlaget. 12

15 Boliger Plan- og teknikudvalget (del af) (- = indtægt/ + = udgift) kr. Budget 2011 BO BO BO Byfornyelse Støtte til opførelse af boliger (ydelsesstøtte til almene ungdoms- og familieboliger samt andelsboliger) Lejetab ved fraflytning (lejeboliger) Ydelsesstøtte til private ældreboliger Lejetab ældre/plejeboliger Opfattelsen af, at Stevns Kommune er et attraktivt sted at bo, skal styrkes. For at kunne imødekomme og drage fordel af den efterspørgsel, som forventes som en følge af udviklingen i Øresundsregionen, skal der derfor i Stevns Kommune findes et varieret og fleksibelt udbud af attraktive boliger både med hensyn til beliggenhed, størrelse, indretning og udformning, anvendelse af byggematerialer, boligtyper og ejerforhold. Adgang til naturen og etablering af rekreative arealer skal inddrages ved udlæg og planlægning af boligområder, som samtidig skal ske med respekt for og under hensyntagen til de landskabelige og natur- og kulturhistoriske interesser. Indsatsområder Blandet bolig og erhverv Byggegrunde og boligtyper Alternative energiformer, byggematerialer Eksisterende boliger Der findes i Stevns Kommune boligenheder (GIS). Private ejerboliger er den dominerende boligart med helårsboliger 86%, sommerhuse 14%. Støttet byggeri: I 2010 er der påbegyndt byggeri af 12 nye ældreboliger i Store Heddinge, og i 2011 påbegyndes byggeri af 29 almene familieboliger i Strøby Egede. Andelsboligforeninger: Hårlev Askøvej Askøvej 1-37 Hårlev 18 Baunehøjgård Omøvej 1-13 og 2-16 Hårlev 14 Byskoven Agersøvej 1-23 Hårlev 12 Egevej I Egevej 7-14 Hårlev 8 Egevej II Egevej 1-5 Hårlev 9 Nordmarken Nordmarken 1-53 Hårlev 25 Klippinge Kirkevej Tofteleddet 1-43 Klippinge 22 Bjergparken Stationsvej 5 A-D og 10 A-D Klippinge 8 Rødvig Byvangen Byvangen 1 A-15 B Rødvig 16 Jurahusene Vinkelvej 2 A-L, Rødvig 10 Lodsgården I Lodsvej 5 A-H Rødvig 8 Lodsgården II Lodsvej 3 A-H Rødvig 8 Ræveholm Ræveholm 1-25 Rødvig 24 Store Heddinge Bryggergården Bryggervangen 1-11 Store Heddinge 10 Rødtjørneparken Rødtjørneparken 1-47 Store Heddinge 23 Erikstrup Erikstrupvej Store Heddinge 12 Solbærvænget Solbærvænget 1-31 Store Heddinge 16 Strøby Åbakken Åbakken 1-16 Strøby 16 Strøby Egede Egelund Egeparken 1-17, Strøby Egede 15 Nimgården I Rubinvej Strøby Egede 15 Nimgården II Rubinvej Strøby Egede 12 Rubinhaven Rubinvej 2-22 Strøby Egede 11 Æblehaven Æblehaven 1-8 Strøby Egede 8 Valløby Branddammen Branddamsvej 5 A-F Valløby 6 Andelsboliger i alt

16 Boliger Almene familieboliger: Vallø Almene Boligselskab: Brandskildeparken Brandskildeparken Hårlev 98 Agersøvej Agersøvej 2-56, Hårlev 27 Lejerbo: Bovangen Bovangen 55 A-63 B og Store Heddinge 29 Malthuset Vestergade 2 A-F, Store Heddinge 9 Kridthuset Jernbanegade 4 A-T Store Heddinge 27 Rosenvangen Rosenvangen Store Heddinge 20 Vesterbro Vesterbro 37 A-J, Store Heddinge 10 Elvervangen Elvervangen 3 A-K Hellested 10 Store Heddinge Andelsboligforening: Solgården, Rengegade 34-38, Store Heddinge 18 Hornemannsvej Hornemannsvej 2A-6C, Store Heddinge 9 Naurbjerg Naurbjerg 1A-7H, Store Heddinge 29 Højbovænge Højbovænge 1-46, Store Heddinge 45 Rønnebærvænge Rønnebærvænge 1-44 Store Heddinge 40 Store-Heddinge købstadskommunes selvejende Byggevirksomhed: Hornemannsvej Afdeling 1-2 Store Heddinge 14 Almene familieboliger i alt 385 Ældreboliger: (kommunalt- og privatejede) Plejeboliger: (kommunalt- og privatejede) Hellested Elverhøjparken Holtug Kroghsvej Hårlev Hårlev Bygade 15 A-X 18 Kirkehaven Præstemarken Præstemarken 5-37, 63-77, (Ej nr. 29) 24 Klippinge Brohøj Lyderslev Mosehøj Magleby Smedevænget Rødvig Plushøj Plusvej 2A-8E 17 Store Heddinge Stevnshøj 1-48, 13, 16, 21, 24, 25 og Strøby Rolighedsvej Rolighedsvej 7-17, 35 og Rolighedsvej Strøby Bygade 15 A-D 4 Strøby Bygade 15 E-H 4 Strøby Egede Acacievej 51 A 53 B 4 Stevnsvej 3 B-S (ikke I, J, O og Q) 14 Ellehegnet Rubinvej 1A-B, 3A-B, Solsiden (u nr. 26) samt Valløby Vallørækken Varpelev Bækkemosevej 2 B-M 9 Ældreboliger i alt 294 Hårlev Præstemarken Præstemarken Præstemarken Præstemarken Præstemarken Klippinge Brohøj Rødvig Plusvej Plusvej Store Heddinge Stevnshøj Strøby Egede Egehaven Plejeboliger i alt

17 Erhverv Natur- Fritids og Kulturudvalget (del af) (- = indtægt/ + = udgift) kr. Budget 2011 B BO BO Pulje til erhvervsfremme, kbh-syd samarbejde Kulturaftale København Syd Medlemskab Fonden Femern Bælt Væksthuse I alt Om Erhverv Erhvervsfremme er tilrettelagt inden for rammerne af erhvervssamarbejdet København Syd et samarbejde mellem kommunerne Greve, Solrød, Køge og Stevns. Desuden er Stevns Kommune medlem af Fonden Femern Bælt. Visioner og målsætninger Stevns Kommune vil inden for rammerne af den regionale vækststrategi være en aktiv medspiller i udviklingen. Udgangspunktet er ønsket om i overensstemmelse med Visionen for Stevns Kommune at skabe rammerne omkring et godt sted at bo med både muligheder for erhvervsmæssig udvikling og med gode og sikre omgivelser i en storslået natur, at udvikle erhvervslivet på lokale præmisser og i overensstemmelse med beboernes ønsker og behov. Igennem en aktiv indsats at sikre/bevare og udvide antallet af arbejdspladser i kommunen, samt også for at skabe gode og hurtige forbindelser til Øresundsregionen, hvor en stor del af Stevns Kommunes borgere har deres daglige arbejde. Erhvervsudviklingen skal ske uden at sætte landskabelige og miljømæssige værdier over styr, og Stevns Kommune skal være en attraktiv kommune for nuværende beboere, tilflyttere og turister. Indsatsområder Samling af det Stevnske erhvervsliv Fastholde virksomheder og arbejdskraft Understøtte iværksættere og arbejdskraft I forbindelse med budgetforliget er det besluttet, at mulighederne for en selvstændig Job- og Erhvervsafdeling skal undersøges i Beskæftigede pr med bopæl i Stevns Kommune: Landbrug 442 Fiskeri 30 Fremstilling Energi, vand og renovation 129 Bygge og anlæg Handel og hotel Transport, tele- og kommunikation 920 Finansiering, forretningsservice Offentlige tjenesteydelser Øvrige 84 Beskæftigede i alt Arbejdsløse 177 Arbejdsstyrke i alt Arbejdsstyrke i alt Uddannelsessøgende, børn og andre udenfor arbejdsstyrken Pensionister og efterlønsmodtagere Indbyggere i alt Pendlingsmønsteret 2009: der er erhvervsaktive personer i Stevns Kommune. af disse udpendler (58,6%), det vil sige bopæl i Stevns Kommune og arbejde udenfor kommunen. der er arbejdspladser i kommunen. af disse besættes (72%) af Stevns kommunes borgere og (28%) af indpendlere. Kilde: Danmarks Statistik, kommunal statistiske meddelelser. 15

18 Turisme Natur- Fritids og Kulturudvalget (del af) (- = indtægt/ + = udgift) kr. Budget 2011 B BO BO Turistfremme: Tilskud til Rødvig Turistkontor Tilskud turistnetværket Sjælland/Møn I alt Om Turisme Stevns Kommune yder tilskud til Stevns Turistforening, som har ansvaret for udviklingen af turismen og driften af turistbureauet. Stevns Turistbureau foretager en del af feriehusudlejningen, hvilket medfører flere turister i området. Havnefogedjobbet varetages hele året rundt via turistbureauet, som derved har den daglige kontakt til gæster og brugere af havnen. Stevns Turistbureau deltager i: Havnesamarbejdet Sjælland/Møn. Samarbejdet mellem havnene har resulteret i en fælles folder og fælles markedsføring samt deltagelse i havnemesser. Stevns Turistbureau udgiver som noget helt nyt en cykelguide med 6 turforslag i hele Stevns Kommune. Cykelguiden bliver gratis og kan fås på Turistbureauet. Turistbureauets hjemmeside: Visioner og målsætninger Stevns Turistforening har udarbejdet en ny turistpolitik for Stevns Kommune, som er politisk godkendt i Stevns Kommune. Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen i storslået natur, en alsidig kultur med god plads til både at bo og leve i. Stevns Kommune ligger centralt på Sjælland. Afstanden til København er kort, og afstanden til nord/syd motorvejen gør det nemt at tage en afstikker til Stevns. Stevns Kommune er omgivet af vand på tre sider, med en varieret kystlinje fra Odden i nord til Lund i syd. Kystområdet giver mange muligheder for aktiviteter og oplevelser, både for fastboende og turister. Indsatsområder Udvikling af turisme og markedsføring Rødvig Havn Sammenhængende cykelruter og stier Kommunalbestyrelsen har besluttet at udarbejde en Turistpolitisk redegørelse med følgende formål At få en fælles strategi og handlingsplan for turismeudviklingen, som kan afspejle sig i flere konkrete aktiviteter/delmål At videreudvikle kommunens erhvervsudviklingspolitik med en (politisk vedtaget) kommunal turismepolitik/-strategi. At skabe grundlag for den fremtidige planlægning af turismeanlæg, specielt i landzonen og kystnærhedszonen, og såvel i lokalplanlægningen for særligt turismerelevante områder som i næste runde af kommuneplanlægningen, hvor rammer og retningslinjer for turismerelevante forhold skal præciseres. At udarbejde en fælles handlingsplan for udvikling af turismen i Stevns Kommune, inkl. Implementeringsplan for prioriterede projekter og organisering af arbejdet mellem kommunen og turistforeningen. 16

19 Mål- og rammeaftaler Principper for økonomistyring Hovedprincippet for den økonomiske styring i Stevns Kommune er Decentral ledelse central styring. Det betyder at det decentrale niveau skal have så store frihedsgrader og beslutningskompetencer som muligt. Samtidig skal styringen tilrettelægges på en sådan måde, at den tværgående sammenhængskraft og koordinering sikres. Helt centralt er det også, at det skal kunne dokumenteres, hvad borgerne får for deres penge. For at opfylde hovedprincippet anvender Stevns Kommune et mix af styringsmodeller med fokus på målstyring indenfor den givne økonomiske ramme. Formålet med målstyringen er at etablere en politisk styring, hvor fokus er indhold og resultater. Mål og rammeaftale Der skal indgås en Mål og rammeaftale mellem Kommunalbestyrelsen og afdelingerne/institutionerne i Stevns Kommune. Aftalen fastlægger ansvar og kompetence på det økonomiske område og beskriver hvilke serviceniveauindikatorer der er på området. Økonomiske rammer er godkendt i Kommunalbestyrelsen i juni Overførselsadgang Der kan overføres et overskud svarende til 10% eller underskud svarende til 5% af årets budget. Lønsumsstyring I forlængelse af princippet om Decentral ledelse central styring anvendes lønsumsstyring. Lønsumsstyringen betyder, at den enkelte institutions- og afdelingsleder tildeles en pose penge, som lederen herefter kan disponere indenfor forudsat at de politiske mål, lovgivningen, aftaler og overenskomsterne overholdes. Lønsumsstyringen giver et større ansvar og tilhørende muligheder for lederne. Det er i princippet afdelingen og institutionen selv, som bærer risikoen ved et evt. underskud og tilsvarende høster fordelen ved et evt. overskud. Overblik over områder der er omfattet af Mål- og rammeaftaler: Daginstitutionsområdet Område Strøby/Strøby Egede/Klippinge Område Store Heddinge Område Hårlev/Hellested Område Rødvig SFO og Klubområdet SFO-Krudthuset SFO-Bifrost Regnbuen SFO Hoptimisten SFO Stjernen SFO Skelbæk SFO Hellested Skoleområdet Strøbyskolen Store Heddinge skole Hother/Hellested skole Heldagsskolen Skolen i Egestræde Ungdomsskolen Stevns Fritidscenter SSP Øvrige områder HS Hallerne Lokalhistorisk arkiv i Hårlev Stevns bibliotekerne Centerhuset i Strøby Egede Rødvig Lystbådehavn Driftsafdelingen Beredskabet Afd. på administrationen 17 Sundhedsafdelingen Integreret Døgnpleje Sundhedsplejen Sundhedsfremme og foreb. Tandplejen Centralkøkken Indtægtsdækket virksomhed Genoptræning Kommunalt dagcenter Kvalitetskontrakter Den 22. juni 2010 godkendte Kommunalbestyrelsen Stevns Kommunes nye kvalitetskontrakt. Med kvalitetskontrakten sætter kommunen ekstra fokus på en række af de mange mål, der arbejdes hen mod året rundt. Konkret indeholder kvalitetskontrakten 39 mål med tilhørende resultatkrav, som kommunens 6 politiske udvalg har udpeget inden for blandt andet trafiksikkerhed, sundhed, kommunens svartider og skolebørns trivsel. Kvalitetskontrakten er ikke en oversigt over samtlige kommunens politiske mål, men en række områder kommunalbestyrelsen sætter spot på i en periode. For borgerne betyder kvalitetskontrakten, at de får mulighed for at følge med i, hvilke politiske mål kommunalbestyrelsen arbejder hen mod, og gennem den årlige opfølgning kan de få et indblik i, hvor langt politikerne er nået i arbejdet. Kvalitetskontrakten er en del af Stevns Kommune økonomiske mål- og rammestyring, som skal skabe sammenhæng mellem de mål, der er på den enkelte kommunale arbejdsplads og de mål, der er sat politisk. Det er op til politikerne at fastlægge målene og succeskriterierne. Tidshorisonten for de enkelte mål kan variere, og kvalitetetskontrakten kan dermed tilpasses politiske beslutninger og ændrede forudsætninger. Til næste år vil der blive udpeget nye indsatsområder og resultatkrav.

20 Personale/politik Sektorområder Lønsum mio.kr. Tværgående funktioner, puljer mv. 34,2 Folkevalgte 3,1 Administrationsbygninger 1,8 Administration 80,5 Sundhedsområdet/tandpl.genopt. 18,3 Ledsageordninger/akt.og samværstilbud 6,2 Ældre- og handicappede 138,6 Børnepasning 104,8 Skoler 117,2 Ungdomsskolen m.v. 16,7 Magnoliegården m.v. 25,1 Arbejdsmarkedsforanstaltninger 9,1 Flygtninge 1,3 Revalidering 4,2 Folkeoplysning og fritid 2,5 Biblioteksvæsenet 6,1 Vandvæsen, natur- og miljøbeskyttelse 0,7 Vejvæsen 8,3 Pedeltjeneste ældreboliger 2,1 Beredskabet 1,5 I alt lønsum ,5 Personale Stevns Kommunes samlede lønsum udgør 582,5 mio.kr., hvilket svarer til 69,4% af de samlede netto serviceudgifter. Medarbejderne er Stevns Kommunes største og vigtigste ressource, og det er igennem medarbejderne, at opgaverne skal løses. For at få en tilfredshedsvurdering hos medarbejderne i Stevns Kommune blev der i sommeren 2010 gennemført en trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen. Undersøgelsen gav både en lang række positive tilbagemeldinger, men også en række områder, hvor der var behov for forbedringer. Der er allerede blevet iværksat en lang række decentrale initiativer, og det decentrale arbejde vil fortsætte langt ind i I starten af 2011 vil HR påbegynde en ledelsesevaluering. Formålet med evalueringen er at få øget fokus på den gode decentrale og situationsbestemte ledelse. Metodevalget og forløbet er pt. usikkert, idet rammerne for evalueringen bliver drøftet i ledelsesnetværket og i chefgrupperegi. 3-partsaftalens hensigter har en høj grad været bestemmende for HR-arbejdet i 2009 og 2010, og også fortsat være det i Således er der blevet implementeret en lang række initiativer som fortsat kræver en væsentlig grad af udvikling og administration i Af eksempler på disse initiativer kan nævnes øget dimensionering af SOSU- og PAU-elever, tilbud om lederuddannelse på diplomniveau til alle ledere samt seniorinitiativer og kompetenceudvikling vil også være et overenskomstår. Alle kommunale overenskomster udløber den 31. marts 2011, og de nye overenskomster forventes at være færdigforhandlet i maj eller juni måned. De ca. 60 overenskomster skal implementeres på de kommunale arbejdspladser og erfaringsmæssigt bliver de enkelte overenskomster mere individuelle og indeholder fortsat være valgmulgiheder, hvilket gør dem langt mere komplekse end tidligere. Dette betyder, at der ligger en meget stor formidling og konsulentopgave foran HR. I forsøget på at skabe mere attraktive arbejdspladser vil Stevns Kommune i lighed med 2009 og 2010 tilbyde medarbejderen forskellige personalegoder i form af fleksible lønpakker. Medarbejderne vil således kunne vælge en lang række goder mod, at udgiften bliver trukket i bruttolønnen. På den baggrund vil medarbejderne få en skattefordel og spare ca. 50% af udgiften. Initiativerne i 2011 vil derfor være: Implementere handleplanerne fra trivselsundersøgelsen Gennemføre og implementere en ledelsesevaluering Forsætte arbejdet med 3-partsaftalens hensigter Implementere nye overenskomster Implementere personalegoder i form af fleksible lønpakker 18

21 Økonomiudvalg Økonomiudvalget (- = indtægt/ + = udgift) kr. Budget 2011 B BO BO Drift: Økonomiudvalget Overførsler Kontante ydelser Revalidering Arbejdsmarkedsforanstaltninger Flygtninge Serviceudgifter Tværgående funktioner, puljer m.m Folkevalgte Administrationsbygninger Administration Diverse I procent af driftsbudget 25,4 25,5 25,6 25,5 Heraf lønsum Anlæg Overførselsudgifter Området indeholder sygedagpenge, kontanthjælp, udgifter til forsørgelse og aktivering af forsikrede ledige, fleksjob og ledighedsydelse, beskæftigelsesordninger, erhvervsgrunduddannelser og udgifter til flygtninge. Den sociale lovgivning har sigte mod at fremme koordineringen mellem sygedagpenge / kontanthjælp / revalidering / førtidspension. Hensigten er at mindske antallet af personer på overførselsindkomst og i stedet sikre, at borgerne udnytter en eventuel eksisterende erhvervsevne evt. som supplement til en mindre overførselsindkomst. Beskæftigelsespolitik Af Beskæftigelsesplan 2011 fremgår følgende overordnede mål, som svarer til de af Beskæftigelsesministeren udmeldte mål: Antallet af ledige med mere end 3 måneders sammenhængende ledighed skal begrænses mest muligt Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse skal begrænses mest muligt Antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger begrænses mest muligt Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Investeringsstrategi Som et led i Projekt Bæredygtigt Stevns har ØU godkendt en Investeringsstrategi, som kort fortalt går ud på, at kommunen gennem opnormering af antallet af virksomhedskonsulenter, kan hjælpe ledige i virksomhedsrettet aktivering og derefter helt ud af offentlig forsørgelse i et sådant omfang, at kommunen årligt kan spare 6 mio. kr. netto på overførselsudgifterne. Investeringsstrategien er således i tråd med de landspolitiske vinde, der blæser for tiden, hvor kommunerne opfordres til at øge den virksomhedsrettede aktivering, som forventes at have størst effekt. Gennemgribende finansieringsomlægning Allerede inden blækket i kommunernes budgetter for 2011 er tørt, er der indgået aftale om Finansloven for Aftalen indebærer, at statsrefusionen nedsættes drastisk på langt de fleste overførselsudgifter og erstattes af kompensation via den såkaldte budgetgaranti, som er en bloktilskudslignende ordning. Meningen er, at kommunerne skal stoppe den kassetænkning, som refusionsordninger generelt kan føre til og i stedet gøre det rigtige for borgerne. Konsekvensen er i første omgang, at kommunernes likviditet forskydes i og med, at refusionsindtægterne i de første måneder af 2011 bliver mindre end forventet. Dette forhold først rettes op medio 2011 i forbindelse med midtvejsreguleringen af de budgetgaranterede udgifter. Det er usikkert, om finansieringsomlægningen får konsekvenser for kommunens økonomi på længere sigt, men i så fald er der aftalt en slags forsikringsordning for særligt ramte kommuner. 19