Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 6 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Halsnæs Kommune: Halsnæs Kommunes Hjemmesygepleje; Hundested Plejecenter, afdeling Halsnæs; Frederiksværk Plejecenter, afdeling Arresøparken; Arresø Plejecenter, Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Navn: Birgit Gundorph-Malling Stilling: Sundhedschef i Halsnæs Kommune adresse:bigm@halsnaes.dk Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Maj-Britt Parsberg Oryé Stilling:Uddannelseskonsulent adresse:mabpo@halsnaes.dk Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Alle kliniske vejledere i Halsnæs Kommune har diplommodulet i klinisk vejledning, og de kliniske vejledere besidder deslige andre diplommoduler i såvel pædagogiske som i sundhedsfaglige moduler: Leder af læringsunit i hjemmesygeplejen har en diplomuddannelse i pædagogik og formidling, samt en master i psykologi. Derudover besidder hun sygeplejefaglige kompetencer indenfor lungemedicin, palliation og intensiv pleje m.m. I Læringsunit har den kliniske vejleder også andre diplom-moduler i eksempelvis videnskabsteori, kommunikation, ledelse og ikke mindst klinisk vejledning. Den kliniske vejleder på et plejecenter, har mange års erfaring som sygeplejerske ud over diplom i klinisk vejledning. Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Den uddannelsesansvarlige samarbejder med kliniske vejledere vedr. tilrettelæggelsen og afviklingen af de sygeplejerskestuderendes uddannelsesforløb i Halsnæs Kommune. Den uddannelsesansvarlige indkalder til kvartalsvise netværksmøder for kliniske vejledere med henblik på erfarings- og vidensdeling, samt drøftelse af nye uddannelsestiltag. Dette med henblik på at kvalitetsudvikle de kliniske vejlederes kompetencer samt de studerendes forløb, og sikre en vis ensartethed. De kliniske vejledere varetager såvel den kliniske undervisning, afholder studiesamtaler samt intern prøveafholdelse m.m. De kliniske vejledere i Nord-Sjælland afholder fælles møder to gange årligt med henblik på vidensdeling og drøftelse af eksisternede og nye tiltag m.m. Derudover er Halsnæs Kommune i gang med at opstarte en studieunit for henholdsvis hjemmesygeplejen og plejecenterne. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Den kliniske vejleder anvender i begyndelsen af forløbet flere timer på tilrettelæggelse og planlægning, end sidst i forløbet. Dette gradueres og afhænger deslige af forløbet. I gennemsnit har den kliniske vejleder mellem 4 til 7 timer per uge til rådighed til det kliniske forløb. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: Dette gradueres og afhænger ligeledes af den studerendes kompetencer. Som udgangspunkt står den kliniske vejleder til rådighed hele tiden. Udover de fastlagte studiesamtaler har klinisk vejleder og 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 studerende mellem 1-3 timer til refleksionssamtaler eller opfølgning. I forhold til den kliniske undervisning er det meget afhængigt af såvel den studerendes kompetencer som af borgersituationens kompleksistet samt opgavens afgrænsning, hvorvidt der er brug for sidemands-læring eller den studerende udfører en given opgaven med stigende selvstændighed. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: Uddelegeres en opgave til en anden sygeplejerske i forhold til den kliniske undervisning, er det til sygeplejersker som besidder erfaring og har lyst til at vejlede og videregive informationer. Det kan være indenfor en bestemt borgersituation, et forløb eller et givent område, hvor sygeplejersken besidder faglige kompetencer som den studerende kan have nytte af. Uddelegering af klinisk undervisning kan også være til sygeplejersker eller andre personaler, som er specialister på et givent område, eksempelvis sårspecialist, demenskoordinator eller lign. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Den uddannelsesansvarlige har det overordnede ansvar for sygeplejerskestuderendes klinikforløb i Halsnæs Kommune. Denne er i dialog med enhederne når nye studerende skal begynde deres klinik vedrørende selve tilrettelæggelsen af forløbet. Den kliniske vejleder har ansvaret for at sikre den kliniske uddannelse af studerende, på baggrund af sygeplejefaglige og pædagogiske overvejelser, og i forhold til modulbeskrivelsen og selve rammerne og retningslinjerne for klinisk undervisning. Herunder sikre at de sygeplejerskestuderende modtager vejledning, at studiesamtaler og fastlagt studieaktivitet afholdes m.m. Den kliniske vejleder er i tæt dialog med de studerende, og fra begyndelsen lægges der en individuel studieplan for forløbet, samt gennemgås aktivitetsmodellen ift. den individuelle studieplan. Studieplanen justeres løbende, og desuden aftaler den studerende og kliniske vejleder hvilke fokusområder der skal arbejdes med. Ved en af studiesamtalerne eller ved den fastlagte studieaktivitet deltager underviser fra Sygeplejerskeuddannelsen UCC. Ved studiesamtalerne drøftes såvel borgerforløb, læringsudbytter, studieaktivitetsmodellen, portfolio samt logbog i medicinhåndtering. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Borgere i eget hjem (dette også værende borgere på plejecentre) møder mange forskellige personalegrupper, hvilket den studerende vil få indblik i. Det være sig f.eks. social- og sundhedshjælpere eller social- og sundhedsassistenter. Af andre samarbejdspartnere kan nævnes: borgerens praktiserende læge, visitationen, træning- og aktivitetsteam, forebyggelsesteam, farmakonom, hospitaler såfremt den enkelte er tilknyttet/henvist til dette, aktivitetstilbud (dagscentre), voksenstøtten og distriktspsykiatrien, palliative team, alkohol- og rusmiddelteam, frivillige i foreningslivet med flere. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Idet flere og flere sygeplejeopgaver varetages i primær sektor på baggrund af udviklingen af det nære sundhedsvæsen, vil den sygeplejerskestuderende møde mange borgere der har behov for omfattende behandling og pleje. Den studerende kan tilegne sig kompetencer indenfor medicinsk og kirugisk sygepleje. Langt de fleste læringstilbud retter sig mod medicinske sygeplejeopgaver hos kronisk syge borgere i 3

4 forskellige stadier, samt borgere der skal udredes eller rehabiliteres. Den studerende kan møde borgere med forholdsvis enkle sygdoms stadier, samt borgere med meget komplekse sygdomsmæssige problemstillinger. Eksempelvis udadreagerende borgere med demens og diabetes. Der kan også tilbydes kirugiske sygeplejeopgaver i forhold til ny udskrevne borgere, postoperative borgere, eller f.eks. observation og pleje af sår. Sygepleje til terminale borgere og deltagelse i forløbsprogrammer, vil også være muligheder den studerende kan få indsigt i. Den studerende får mulighed for sammen med den kliniske vejleder at anvende metoder, procedurer og redskaber til administration af medicin til udvalgte borgere, herunder hvis muligt at dosere borgerens medicin, samt dokumentation af dette. I de forskellige borgerforløb får den studerende mulighed for at begrunde og anvende kliniske metoder til observation, vurdering og intervention i forhold til borgere med kroniske sygdomme, eksempelvis KOL, hjerteinsufficiens, demens med mere. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Den kliniske undervisning tilrettelægges således, at den studerende med stigende selvstændighed varetager sygeplejeinterventioner til den enkelte borger, efter en introduktion. Den kliniske vejleder vurdere hver enkeltes studerendes kompetencer, og sikre at den studerende vil modtage før- under og eftervejledning. Den studerende vil dermed få mulighed for at træne de instrumentale sygepleje handlinger, samt arbejde ud fra sygeplejeprocessen i forhold til observation, behov, mål, handling, evaluering og ikke mindst dokumentation. Den studerende vil kunne søge vejledning hos den kliniske vejleder som hos andre samarbejdspartnere på selve driftsenheden under hele forløbet. Der vil blive taget udgangspunkt i den studerendes individuelle studieplan samt i studieaktivitetsmodellen for modullet, med henblik på at sikre en sammenhæng mellem de faglige som læringsmæssige kompetencer udvikles. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den enkelte sygeplejerskestuderende er tilknyttet en klinisk vejleder, og skal kunne søge vejledning hos denne. Eksempelvis vil den studerende modtage før-, under og eftervejledning i forhold til en given borgersituation, med henblik på at facilitere læreprocesser, således den studerende arbejder målrettet med opnåelse af modulets læringsudbytte. Det aftales løbende hvilke fokusområder den studerende ønsker at arbejde med såvel teoretisk som i praksis hos borgerne. Der vil være mulighed for at de studerende og kliniske vejledere samarbejder på tværs af driftsenhederne, og eksempelvis afholder grupperefleksion eller afholder fælles undervisning. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Ud fra den studerende/kliniske vejleders valg af borgerforløb, samt drøftelse af fokusområder i forhold til læringsudbytterne, sikres et minimum af refleksion over for eksempel forskellige levevilkår og opfattelser af sygdom og lidelse, sygeplejefagligeproblemstillinger og sygeplejeinterventioner. Den studerende kan her anvende flere forskellige studiemetoder, afhængig af fokusområdet og borgerforløbet. Eksempelvis vil læringskontrakt, mindmap, logbog eller praksisbeskrivelse være muligheder. Dette ud fra den studerendes foretrukne læringsstil samt ud fra selve fokusområdets omfang og selve borgerforløbet. Dette drøftes ved studiesamtalerne og justeres løbende i den individuelle studieplanen. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Det forventes at den studerende tager selvstændigt initiativ, og er opsøgende samt sikre at den individuelle studieplan overholdes eller justeres løbende. Det er yderst vigtigt at den studerende oplyser hvad denne forventer at klinikken og af klinisk vejleder med henblik på et optimalt klinikforløb. Hvis den studerende oplever f.eks. manglende vejledning, forventes det at vedkommende gør klinikken opmærksom på dette. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den 4

5 studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den studerende vil få mulighed for at opøve erfaring i at udvælge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, lindrende og rehabiliterende virksomhed. Der foregår løbende udviklingsaktiviteter i både hjemmesygeplejen som på plejecentrene i Halsnæs Kommune. Bland andet beskæftiger to udviklingskonsulenter sig med demens, Kol, kræft, diabetes og andre forløbsprogrammer. Den studerende anbefales at kontakte disse, med henblik på at få kendskab til Halsnæs Kommunes udviklingstiltag. Derudover kan den studerende få mulighed for at stifte bekendtskab med eksempelvis et sub-akutprojekt der er med Frederikssund hospital, få indblik i patientsikkerhed eller internetbaseret sygeplejekonsultationer, som er nye udviklingstiltag i kommunen. GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 6 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Idet modul 6 retter sig mod folkesygdomme og borgere med kroniske sygdomme, vil den studerende blive præsenteret for de sygeplejefaglige udfordringer der er i Halsnæs Kommune i forhold til de mange borgere der har kroniske lidelser. Den sygeplejerskestuderende og klinske vejleder drøfter udfra de studerendes ønsker og kompetencer, hvilke læringsudbytter der skal i fokus først. Det er den klinske vejleders opgave at forsøge at give den studerende muligheder for at arbejde med et eller flere læringsudbytter hos borgerne, og det er den studerendes ansvar at der sker en progeression fra det observerende og reflekterende til udøvelselse af sygeplejeintervention. Den sygeplejerskestuderende opfordres til at indgå i de daglige opgaver i tæt samarbejde med den kliniske vejleder, med henblik på at komme så bredt rundt om alle læringsudbytterne, samt have fokus på de områder den studerende vælger at fordybe sig i. I et eller flere af de læringsudbytter som den studerende vælger at fordybe sig i, vil ofte være det område som tager udgangspunkt i den fastlagte studieaktivitet. Det kan være sig i en borgersituation eller i et borgerforløb, hvor den studerende udarbejder et skriftlig oplæg, der drøftes med den kliniske vejleder, og som formodentlig danner baggrund for opgaven til den interne prøve. Den studerende vil også møde børn og dennes familier, idet den studerende får 3-4 dage i Sundhedstjenesten (sundhedsplejen), hvor den studerende tilbydes at identificere og analysere udvalgte fænomener og sygeplejefaglige problemstillinger i Sundhedsplejens virksomhedsområde. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Logbogen i medicinhåndtering er med til at undestøtte den studerendes læring og opøve medicinhåndteringskompetencer. Med udgangspunkt i dokumentationsdelen af Logbogen, drøfter klinisk vejleder og den studerende de mål og handlinger der skal iværksættes. Den sygeplejestuderende kan få opgaver i relation til både vurdering af ordination,dispensering og administration samt dokumentation. Dette vil foregå under oplæring/vejledning, på baggrund af sygeplejerskens ansvarsområde. Den studerende har mulighed for at samarbejde med en farmakonom ansat i Halsnæs Kommune, udover den kliniske vejleder eller andre medicinansvarlige. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : Ud fra Halsnæs Kommunes population, sundhedsprofil og historie kan den studerende reflektere over de kulturelle opfattelser og de samfundsmæssige forholds betydning for sundhed og sygdom herunder folkesygdomme. Eksempelvis kan den studerende under vejledning reflektere over udvalgte etiske problemstillinger i forhold til borgere med kroniske sygdomme eller folkesygdomme. Der vil være mange muligheder for at observere og identificere fænomener knyttet til folkesygdomme, kroniske sygdomme og 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 5

6 reaktioner herpå, evt. i et samfundsmæssigt perspektiv. Eksempelvis har man i kommunen en solskinforening for demensramte eller en forening for tidligere stålværksarbejdere med amalgam forgiftning. Derudover har Halsnæs Kommune udarbejdet flere forskellige forløbsprogrammer, som den studerende vil kunne opnå viden om. I de forskellige borgerforløb får den studerende mulighed for at begrunde og anvende kliniske metoder til observation, vurdering og intervention i forhold til borgere med kroniske sygdomme, f.eks. borgere med diabetes, hjerteinsufficiens eller KOL. Derudover vil den studerende også få mulighed for at møde borgere der har brug for kirugisk sygepleje, feks. nyoperede borgere eller borgere der har brug for akutfunktioner. Den studerende vil i samarbejde med den kliniske vejleder tilrettelægge, koordinere, udføre og evaluere sygepleje til udvalgte borgere under hensyntagen til borgernes livssituation. Den studerende vil få mulighed for at undervise, vejlede og informere i forhold til borgere med kroniske sygdomme. Den studerende får mulighed for sammen med den kliniske vejleder, at anvende metoder og procedurer og redskaber til administration af medicin til udvalgte borgere, herunder hvis muligt at dossere borgerens medicin med stigende selvstændighedsniveau. Logbog for medicin-håndtering anvendes som lærings- og dokumentationsredskab til den studerende. I Sundhedstjenesten planlægges de studerendes klinikdage, således at den studerende hvis muligt, når at være med både hos spædbørn og hos skole-sundhedhedsplejersken. Den studerende kan komme til at møde en mødregruppe eller være med til et åbent hus arrangement. Som udgangspunkt er det forebyggengende arbejde hos almindelige sunde og raske børn, de vil stifte bekendtskab med. Den studerende vil få mulighed for at opøve erfaring i at udvælge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om sundhedsfremme, forebyggende, behandlende, lindrende og rehabilterende virksomhed. Den studerende vil i udtalt grad få mulighed for at få viden om og en dybere indsigt i de forskellige udfordringer og komplekse sygeplejefaglige og tværfaglige fordringer, der kan opstå i mødet mellem den sundhedsprofessionelle og borgerne. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: Ved afsluttende studiesamtale afleverer den sygeplejestuderende en skriftlig evaluering af klinikforløbet, som danner baggrund for den afsluttende samtale. Denne evaluering bringes videre til stedets ledelse samt til den uddannelsesansvarlige. I netværksgruppen for kliniske vejledere som afholdes at den uddannelsesansvarlige drøftes de studerendes oplevelser/evalueringer med henblik på at kvalitetsudvikle klinikken til de kommende studerende. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Maj-Britt Parsberg Oryé Titel (er): Uddannelseskonsulent adresse (r): mabpo@halsnæs.dk Tlf.: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 6