Indspil til Sundhedsaftalen
|
|
- Sidsel Christoffersen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Afdeling: Tværsektorielt samarbejde Journal nr.: 16/42286 Dato: 26. februar 2018 Indspil til Sundhedsaftalen Indledning Selv om den nuværende sundhedsaftale løber frem til sommeren 2019, er arbejdet med Sundhedsaftalen ved at gå i gang. Formelt sætter Sundhedskoordinationsudvalget arbejdet i gang med et politisk opstartsmøde den 24. april 2018, hvor der skal drøftes input til vision og politiske målsætninger. Som forberedelse for de regionale politikere til opstartsmødet er nærværende indspil udarbejdet. Indspillet er tænkt som et baggrundspapir og beskriver forslag til såvel vision som politiske målsætninger. Den videre proces efter konferencen Når den politiske vision og de politiske målsætninger er formuleret på baggrund af opstartsmødet, følger en administrativ proces, hvor vision og politiske målsætninger konkretiseres i form af indsatser. Arbejdet hermed forventes at starte i efteråret Indspil til vision - Lighed i sundhed - Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen - Tidlig opsporing og forebyggelse Indspil til politiske målsætninger - Mental sundhed og trivsel hos børn og unge o Praksisnær støtte til børn og unge, der oplever mental usundhed o Fokus på psykisk sårbare og udsatte unge uden fodfæste på ungdomsuddannelse eller arbejdsmarked o Undersøge årsager til sårbare børn og unges mentale sundhed - Arbejdsmarkedsområdet o Styrke samarbejdet mellem sundheds-, social- og arbejdsmarkedsområderne o Fastholdelse af borgere på kanten af arbejdsmarkedet o Bedre tilknytningen for psykisk syge til arbejdsmarkedet - Rygning o Syddanmark som røgfri region for børn og unge o Intensiveret samarbejde om rygestoptilbud til særlige grupper - Den ældre medicinske patient o Sygehusenes specialiserede ressourcer stilles til rådighed for primærsektoren o Afprøve nye samarbejder fx i form af fælles ledelse og økonomi - Demens o Styrke samarbejdet i regi af den nationale demenshandlingsplan - Multisygdom o Udvikling af tværsektoriel strategi om multisygdom o Udvikling og afprøvning af nye måder at organisere tilbud på - Diabetes o Udvikling af metoder m.v. til opsporing af type 2-diabetes o Udvikling af koncept med fleksible patientuddannelsestilbud for type 2-diabetes Side 1/7
2 2 Indspil til visionen Hovedelementerne i visionen i den nuværende sundhedsaftale er: - Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren - Sundhed for alle - Sundhed med sammenhæng Størstedelen af visionens indhold vil fortsat være relevant og aktuelt i en ny sundhedsaftale. Nedenfor foreslås tre hovedspor til den nye vision, som viderefører og supplerer den nuværende. 2.1 Lighed i sundhed Uligheden i sundhed er voksende i Danmark. Sundhedsrisici og sygdomme er socialt skævt fordelt i samfundet. Jo dårligere borgere er stillet socialt set, desto højere sygelighed og dødelighed har de statistisk set. Uligheden har derfor betydning for, hvem der har størst behov for ydelser fra sundhedsvæsenet i kommuner, almen praksis og på sygehusene, og for den gevinst, borgeren og patienten har af sundhedsvæsenets ydelser. Målet for et samlet syddansk sundhedsvæsen bør være at skabe mest mulig sundhed i befolkningen. Sundhed for alle betyder, at alle skal have lige mulighed for at opnå sundhed. Vi foreslår, at vi: Arbejder med, hvordan vi kan differentiere sundhedsvæsenets indsatser, så de mindst ressourcekrævende indsatser leveres til de fleste, lette patienter og de mest omfattende indsatser, som kræver mest koordinering og samarbejde mellem sektorerne, leveres til de sværeste og mest ressourcesvage patientgrupper. Arbejder proaktivt med støtte målrettet de særligt udsatte patienter, som bruger sundhedsvæsenet mest, og som er i stor risiko for mange indlæggelser og har behov for omfattende støtte, rehabilitering og pleje. Opstiller fælles mål og identificerer indsatser, der virker, og sammen udvikler samarbejdet om at fremme lighed i sundhed. Mål og indsatser kan evt. afgrænses af geografi eller diagnose. 2.2 Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Fremtidens sundhedsvæsen byder bl.a. på udfordringer med flere mennesker med kronisk sygdom, flere med multisygdom og flere ældre medicinske patienter. Udfordringer, som skal løses inden for de eksisterende økonomiske rammer. Samtidig bliver ophold og behandling på sygehusene kortere, og mere sker ambulant. Kommunerne er i færd med at udbygge deres akutfunktioner. Imidlertid er der behov for et endnu tættere samarbejde mellem sygehuse, kommuner og almen praksis både for at forebygge indlæggelser, have rette patient på rette sted og sikre udskrevne borgere den bedst mulige rehabilitering og opfølgning i eksempelvis eget hjem. Bud på indsatser og redskaber, der kan tages i anvendelse, er beskrevet i det regionale rammepapir om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, som er godkendt af regionsrådet i juni Det drejer sig bl.a. om rådgivning fra sygehusenes specialister til almen praksis og kommuner, forsøg med modeller for samdrift og fælles ledelse, fælles kompetenceudvikling, øget samarbejde med frivillige m.v. Side 2/7
3 Vi foreslår, at vi Løbende drøfter med kommuner og almen praksis, hvor opgaverne løses mest hensigtsmæssigt og omkostningseffektivt, herunder muligheder for behandling i eller tæt på hjemmet. Arbejder proaktivt med digitale og teknologiske løsninger til at understøtte fælles mål. Samarbejder med borgere og pårørende, og inviterer og involverer frivillige og civilsamfundet ikke mindst i sektorovergange til at skabe de bedst mulige indsatser tæt på borgerne, evt. i form af en ambitiøs tværsektoriel strategi for samarbejdet med frivillige. 2.3 Tidlig opsporing og forebyggelse Tidlig opsporing og forebyggelse skal ses som en investering i menneskers livsvilkår, sundhed og færdigheder, så de får et bedre liv. Det er ikke kun til individets fordel, men også samfundets. Det vil betyde færre får behov for behandling og pleje, og at færre mister tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af sygdom. Fx har en kommunal indsats med fokus på tidlig opsporing og forebyggelse af børn og unges overvægt givet gevinster ikke alene for kommunen, men også for regionen. Gevinsten hænger sammen med en reduceret risiko for udvikling af en række følgesygdomme forbundet med overvægt, eksempelvis diabetes og hjertekarsygdomme, som ellers skulle behandles i almen praksis og på sygehusene. Vi foreslår, at vi Udvikler det tværsektorielle samarbejde om tidlig opsporing og forebyggelse endnu mere - evt. i form af en fælles, tværsektoriel strategi for forebyggelse - så forebyggelse er systematiske sammenhængende tilbud, som borgerne møder i alle tre sektorer. Gør os erfaringer med i højere grad at arbejde proaktivt og populationsbaseret dvs. understøtter vores indsatser med data om befolkningens sundhedstilstand. 3 Indspil til politiske målsætninger Den sundhedspolitiske vision i den kommende sundhedsaftale kan udmøntes i et antal politiske målsætninger, som foreslås nedenfor. 3.1 Mental sundhed og trivsel hos børn og unge Det tidligere Sundhedskoordinationsudvalg har som en særlig prioriteret indsats i indeværende sundhedsaftaleperiode arbejdet med mental sundhed hos børn og unge. Årsagen er, at den regionale sundhedsprofil Hvordan har du det? 2013 og andre undersøgelser har peget på dårligere trivsel hos unge, særligt unge kvinder. Nye tal fra sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 viser, at mental sundhed hos børn og unge fortsat er en udfordring. I 2016 blev der lavet en kortlægning af mental sundhed blandt børn og unge, herunder bud på årsager samt en efterfølgende afdækning af eksisterende initiativer. Der er på den baggrund nedsat en arbejdsgruppe, der i foråret 2018 vil komme med forslag til en samarbejdsaftale, som skal sikre en bedre koordinering på tværs af sektorer for indsatser målrettet børn og unge. En målsætning kan være generelt at aftale, hvordan der på tværs af sektorerne kan arbejdes sammen om praksisnær støtte i forhold til alle børn og unge, der oplever mental usundhed. Arbejdet med dels kortlægningen af årsager og sammenhænge vedr. mentalt sundhed og dels samarbejdsaftalen om børn og unge, som blev igangsat i den nuværende sundhedsaftale, skal udmøntes i konkrete indsatser og tilbud. Side 3/7
4 En anden målsætning kan være at sætte fokus på en mere afgrænset målgruppe af psykisk sårbare og udsatte unge, som har været udfordret gennem folkeskolen, og som har svært ved at fastholde sig i en ungdomsuddannelse eller sikre sig fodfæste på arbejdsmarkedet. Der er behov for konkrete og understøttende tiltag, gerne med afsæt i en inddragende proces, hvor de unge selv har muligheden for at formulere ønsker og behov. Projekter og indsatser kan evt. tage afsæt i et geografisk afgrænset område, hvor sociale, arbejdsmarkeds- og sundhedsmæssige problemer er særligt koncentrerede. Desuden kan der være behov for at fortsætte med at undersøge årsager til sårbare børn og unges dårlige mentale sundhed. Dette kan omfatte iværksættelsen af et forskningsprogram, som evt. kan gennemføres med universiteterne. 3.2 Arbejdsmarkedsområdet På Sundhedskoordinationsudvalgets midtvejsmøder i efteråret 2016 om indeværende sundhedsaftale blev der efterspurgt et forstærket samarbejde mellem arbejdsmarkedsområdet i kommunerne og psykiatrien i regionen. En vigtig indsats er at forebygge, at de mennesker, der er i job og har en psykisk lidelse, ikke falder udenfor arbejdsmarkedet. Endvidere er der behov for en bredere social indsats og et tættere samarbejde om at hjælpe unge psykisk sårbare og socialt udsatte til et bedre liv, hvad angår arbejde og fritid. Det blev også sagt, at arbejdsmarkedsområdet i det hele taget bør fylde mere i den kommende sundhedsaftale. En målsætning vil derfor naturligt være at styrke samarbejdet mellem sundheds-, social- og arbejdsmarkedsområderne. Der er helt generelt et behov for at udvikle samarbejdet mellem de tre sektorer vedr. borgere, der har indsatser i flere eller alle tre områder. Herudover kan en målsætning være fastholdelse af borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet er en udfordring for nogle borgere med kroniske sygdomme eller med livsstilsproblemer, såsom overvægt og psykisk sygdom. Vi skal som sundhedsvæsen i endnu højere grad understøtte, at eksempelvis borgere med kroniske sygdomme kan beholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette ved i samarbejde med kommuner og almen praksis at tilrettelægge fleksible sundhedstilbud om behandling, pleje, genoptræning og rehabilitering. Endelig kan det være en målsætning, at psykisk sårbares tilknytning til arbejdsmarkedet skal forbedres, idet det både er samfundsøkonomisk og menneskeligt en god investering, hvis andelen af psykisk sårbare på arbejdsmarkedet kan øges. Unge psykisk sårbare skal hjælpes til et bedre liv - både hvad angår arbejde og fritid. 3.3 Rygning Rygning er den enkeltstående faktor, der påvirker folkesundheden mest negativt, både målt på sygelighed og dødelighed. Over halvdelen af alle rygere har et ønske om at stoppe, og Syddanmark er den region med flest dagligrygere viser tal fra Sundhedsprofilen For at arbejde effektivt med at nedbringe andelen af rygere, skal der være fokus på både forebyggelse af rygestart samt hjælp til rygestop. Alle kommuner har rygestoptilbud til borgerne og arbejder ligeledes med at forebygge børn og unges rygestart. Imidlertid er det støtte og konstante fald i andelen af dagligrygere stagneret efter Side 4/7
5 En målsætning kan være Syddanmark som landets første røgfrie region for børn og unge i På regionsrådsmøde i marts 2018 vil det indstilles til godkendelse, at Region Syddanmark bliver partner i partnerskabet Røgfri Fremtid, som Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden står bag, og som er internationalt forankret i regi af WHO s rammekonvention om tobak. Røgfri fremtid engagerer aktører i et bredt partnerskab, som har det fælles mål, at vi i 2030 ser de første røgfri generationer. Flere syddanske kommuner er allerede partnere i Røgfri Fremtid, og på nationalt plan er der ligeledes politisk opbakning til det brede partnerskab på rygeområdet. Herudover er der i Kræftplan IV afsat midler til kommunerne til rygestoptilbud til særlige grupper. Målsætningen forudsætter en mange facetteret og systematisk indsats på tværs af sektorer. Det betyder, at sygehusene og almen praksis i højere grad skal spørge systematisk ind til rygevaner og henvise til kommunale og nationale, herunder primært digitale, rygestoptilbud. 3.4 Den ældre medicinske patient Om blot 25 år vil antallet af 80+-årige i Danmark være fordoblet. Høj alder er forbundet med en øget risiko for at udvikle sygdom, som kræver behandling på enten sygehus eller i almen praksis. Der har de senere år været en stærk fokus på at reducere antallet af forebyggelige og uhensigtsmæssige indlæggelser. Fremadrettet skal en større del af den behandling, der i dag foregår på sygehusene, ske ambulant eller i patientens eget hjem både fordi, at den medicinske og teknologiske udvikling tillader det, men også fordi, at nogle patienter foretrækker at forblive i eget hjem. Samarbejdet om den ældre medicinske patient foregår i dag i regi af en national handlingsplan. En målsætning kan derfor være, at vi i regi af den nationale handlingsplan forpligter os til en tæt koordinering af indsatser, og i den forbindelse bl.a. stiller sygehusenes specialiserede ressourcer til rådighed for primærsektoren. Herudover kan vi udvikle og etablere fælles indsatser, som udfordrer silo-tænkning og afprøver nye samarbejder mellem sygehusene, de kommunale akutfunktioner og almen praksis eksempelvis i form af fælles ledelse og økonomi. 3.5 Demens Risikoen for at udvikle demens stiger med alderen, og det anslås, at danskere hvert år rammes af demens. I dag lever ca danskere over 65 år med en demenssygdom, men sygdommen er underdiagnosticeret, og det vurderes, at op imod lider af en demenssygdom. Antallet forventes at stige yderligere i de kommende år i takt med, at vi bliver flere ældre. Regeringen og satspuljepartierne har vedtaget en demenshandlingsplan, som frem mod 2025 skal øge den mono- og tværsektorielle indsats for mennesker med demens. Der er opstillet følgende tre nationale mål for demensindsatsen: - Danmark skal have 98 demensvenlige kommuner - Flere mennesker med demens skal udredes, og 80 % skal have en diagnose - En forbedret pleje- og behandlingsindsats, som skal nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin blandt mennesker med demens med 50 %. En målsætning kan derfor være en styrkelse af det tværsektorielle samarbejde om mennesker med demens i regi af den nationale handlingsplan. Det betyder, at vi sammen med kommuner og almen praksis prioriterer og understøtter hinanden i at opfylde de tre nationale mål for demensindsatsen Side 5/7
6 3.6 Multisygdom Omkring en tredjedel af den voksne danske befolkning har mere end én kronisk sygdom. Andelen, der lider af mere end én kronisk sygdom forventes at sige med 21 % frem mod år Multisygdom vil øge presset på vort samlede sundhedsvæsen og er allerede nu en udfordring. Den nuværende organisering af patientforløbsprogrammer målrettet enkelte sygdomsgrupper giver udfordringer for patienten, der oplever ressourcespild og forøget belastning, når patienten for at modtage behandling - må besøge mange forskellige sundhedsprofessionelle, ofte på samme matrikel. Desuden er der risiko for at miste helheden, når behandlingen fragmenteres. Forløbsprogrammer opdelt i diagnoser afspejler med andre ord ikke nødvendigvis den virkelighed, patienterne lever i. En målsætning kan være at udvikle en tværsektoriel strategi for samarbejde om mennesker med multisygdom. Strategien kunne beskrive, hvordan de tre sektorer i fællesskab tager hånd om mennesker med multisygdom, hvordan ressourcerne i de tre sektorer udnyttes bedst, og hvordan der kan forskes i en bedre tilrettelæggelse af sundhedsindsatserne. Multisyge mærker endnu mere end andre patienter, at det samlede sundheds- og velfærdssystem er splittet op i mange specialer og sektorer både i kommunerne og i sygehusene. En målsætning kan være udvikling og afprøvning af nye måder at organisere tilbud til multisyge, eksempelvis i form af ambulant kontrol pr. video med flere sygehusspecialer på én gang og med medvirken af patientens praktiserende læge eller forsøg med samme-dags-ambulatorium, hvor flere ambulante kontroller for flere kroniske sygdomme foregår samme dag i det samme ambulatorium. 3.7 Diabetes Antallet af danskere med diabetes er fordoblet over de sidste 20 år. I 2012 levede godt danskere med en diabetessygdom, specielt ses en stigning i antallet af type 2-diabetikere. Diabetes er en alvorlig sygdom, men langt de fleste kan leve et godt og langt liv med deres sygdom, hvis de hurtigt kommer i den rette behandling og ændrer livsstil. I Syddanmark har region, kommuner og almen praksis udarbejdet et nyt patientforløbsprogram for mennesker med diabetes, som bliver implementeret i Samtidig samarbejder Region Syddanmark med Novo Nordisk Fonden om etablering af Steno Diabetes Center Odense med det formål bl.a. at bremse væksten i antallet af borgere med nyopstået diabetes. Samarbejde på tværs af sektorer er en af grundstenene i centeret, herunder ikke mindst forebyggelse og tidlig opsporing. Endelig offentliggjorde Sundheds- og Ældreministeriet i november 2017 en ny national handlingsplan for diabetes, som har følgende fire pejlemærker for fremtidens diabetesindsats: - At færre udvikler type 2-diabetes i fremtiden - At børn og unge med diabetes får et bedre liv med deres sygdom - At flere patienter har en velreguleret diabetes - Et mere sammenhængende forløb for diabetespatienter En målsætning kan derfor være, at vi bruge det momentum, som er skabt, for at gøre en forskel for mennesker med diabetes og i fællesskab udvikler indsatser, metoder og procedurer for opsporing af type 2-diabetes og risikofaktorer for type 2-diabetes. Ligeledes er det vigtigt, at vi i fællesskab udvikler et ensartet koncept med en bred vifte af fleksible tilbud for patientuddannelse for type 2-diabetes og udvikler en større opmærksomhed på henvisning til Side 6/7
7 både egne og andres patientuddannelsestilbud, og at vi sikrer, at alle borgere med diabetes, også borgere med særlige behov, tilbydes patientuddannelses- og rehabiliteringsforløb, der tilrettelægges individuelt og med inddragelse af deres pårørende. 4 Grundlæggende værdier og arbejdsprincipper Når vision og politiske målsætninger er drøftet og fastlagt, forventes det også, at der i sundhedsaftalen er behov for at indføje et mindre antal gennemgående grundlæggende værdier og arbejdsprincipper, der skal tages højde for, når politisk vision og målsætninger skal udmøntes. Værdier og principper skal ikke drøftes på det politiske opstartsmøde den 24. april 2018, men forslag kunne være følgende: Kvalitet og datadeling. For at udnytte ressourcerne rigtigt og for at sundhedsvæsenet fortsat bidrager til læring, er det nødvendigt med et stærkt fokus på kvalitetsudvikling. Det forudsætter, at der monitoreres, hvor det giver mening, og at vi arbejder med datadeling på tværs af sektorerne. Patientinddragelse og patienttilfredshed. Patienterne er i dag aktive medspillere i udviklingen af sundhedsvæsenet. Dette kan udnyttes meget mere i fremtiden. Medinddragelsen kan øge patienttilfredsheden, som i sig selv også er en god indikator på, hvor godt vi lykkes med samarbejdet om patientforløb, der går på tværs af to eller tre sektorer. Teknologi. Sundhedsaftalens indsatser bør i det omfang, det er muligt, understøttes af teknologi, herunder sundheds-it, app s og andre devices. Patientrapporterede oplysninger bør også anvendes i det omfang, det er nyttigt og relevant for forebyggelse, behandling, pleje og rehabilitering. Forskning. Regionen har en forskningsforpligtelse, mens kommunerne har pligt til at bidrage til forskning. Nogle kommuner går videre end det og iværksætter selv forskningsprojekter. Under alle omstændigheder er det nødvendigt, at vi kommer til at vide mere om, hvad der virker, og hvordan indsatser bedst organiseres m.m. Side 7/7
Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen
Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der
Læs mereVisioner for Sundhedsaftalen
Visioner for Sundhedsaftalen 2019-2023 I Syddanmark har vi udviklet et solidt samarbejde om patientforløb på tværs af sygehuse, kommuner og praktiserende læger. Udgangspunktet for samarbejdet er vores
Læs mereSundhedsaftalen
Sundhedsaftalen 2019-2023 Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis. Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage
Læs mereGodkendelse af Sundhedsaftalen 2019
Punkt 6. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2019 2019-001411 Sundheds- og Kulturudvalget, Beskæftigelsesudvalget, og Ældre- og Handicapudvalget indstiller, at byrådet godkender Sundhedsaftalen 2019. Møde den
Læs mereOpsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen
Opsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen 2019-2022 Den 24. april 2018 afholdte Sundhedskoordinationsudvalget et politisk opstartsmøde
Læs mereSundhedsaftalen
Sundhedsaftalen 2019-2023 Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis. Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage
Læs mereSundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Sundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar 2017 Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Fremtidens sundhedsvæsen i Syddanmark 2 Vores fælles udfordringer på tværs af sektorer
Læs mereForslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar
19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager
Læs mereDet er glædeligt, at børn og unges fysiske og mentale sundhed sættes i fokus. Haderslev Kommune vil gerne bidrage ind i det arbejde.
NOTAT Haderslev Kommune Sundhedssamarbejde og Forebyggelse Nørregade 41, St tv 6100 Haderslev www.haderslev.dk Dir. tlf. 30683956 ann@haderslev.dk 30. januar 2019 Sagsbehandler: Ann Iversen Haderslev Kommunes
Læs mereSundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge
Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs mereBehandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling
Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Opmærksomhedspunkt Overordnet Forebyggelse (organisatorisk placering) Nedsat udviklingsgrupper
Læs mereEndeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive
Læs mereKommunens sundhedsfaglige opgaver
Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center
Læs mereGladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed
Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mereAgenda. Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet. Visioner og mål i Sundhedsaftalen
Agenda Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet Visioner og mål i Sundhedsaftalen 2015-2018 Status på implementering af Sundhedsaftalen 2015-2018 De næste skridt Sundhedsaftalen 2019-2022 Udfordringer
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE
25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt
Læs mereIdé- og debatoplæg om den næste sundhedsaftale
Idé- og debatoplæg om den næste sundhedsaftale 1. Mere sundhed i fællesskab Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der fungerer og hænger sammen. Vi har som region, kommuner og praktiserende læger
Læs mereKommunale input til den kommende sundhedsaftale for
Kommunale input til den kommende sundhedsaftale for 2019-2022 Baggrund Sundhedsaftalen er en aftale, der iht. Sundhedslovens 205 indgås mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen. Aftalen
Læs mereTÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED
TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for SUNDHED VISION Vordingborg Kommune er storbyens sunde og smukke forhave Vordingborg Kommunes sundhedsområde spiller en central rolle i realiseringen af
Læs mereSUNDHED FOR LIVET forebyggelse er en nødvendig investering. Danske Regioner
SUNDHED FOR LIVET forebyggelse er en nødvendig investering Danske Regioner Agenda Opdrag Hvad er rammen for Danske Regioners forebyggelsesudspil? Hvad er udfordringsbilledet? SUNDHED FOR LIVET Politiske
Læs mereSundhed i Nordjylland. - Fælleskommunale fokusområder
Sundhed i Nordjylland - Fælleskommunale fokusområder Sundhedspolitisk Dialogforum 2017 Forord De senere år er der både kommunalt og regionalt arbejdet hårdt med at indfri Sundhedsaftalen 2015-2018 og
Læs mereFN s verdensmål og ny regional udviklingsstrategi
FN s verdensmål og ny regional udviklingsstrategi 2020-2023 Regionsrådets budgetaftale 2019 Region Syddanmark skal arbejde for at understøtte FN s verdensmål, der også har betydning for regionens driftsområder.
Læs mereIdé- og debatoplæg om den næste. sundhedsaftale
Idé- og debatoplæg om den næste sundhedsaftale Sundhedskoordinationsudvalget maj 2018 1. Mere sundhed i fællesskab Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der fungerer og hænger sammen. Vi har som
Læs mereBilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop
Læs mereAftale på tværs af region og kommune dvs. hospitaler, kommuner og praksis. Gældende fra altså ind over valgperioderne
Aftale på tværs af region og kommune dvs. hospitaler, kommuner og praksis Indført med Sundhedsloven 2007 Gældende fra 2019 2023 altså ind over valgperioderne Sundhedskoordinationsudvalget (SKU)har lavet
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereVisioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.
Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner
Læs mereSundhedsaftalen
Sundhedsaftalen 2019-2023 Ramme for Sundhedsaftalen 2019-2023 Rammerne for sundhedsaftalen er fastlagt i sundhedslovens 204-205 samt i Bekendtgørelse nr. 191 af 28. februar 2018 om sundhedskoordinationsudvalg
Læs mereSundheds- og Ældreministeriets perspektiv
Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Primærsektorkonferencen, d. 1. november 2017 Udfordringer og næste skridt i forhold til at skabe et stærkt nært og sammenhængende Katrine Ring, kontorchef, Ældreområdet
Læs mereTil Sundhedskoordinationsudvalget
Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen
Læs mereStrategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning
Strategi for Region Midtjyllands rolle i Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategien er blevet til i en proces med input fra en række samarbejdsparter
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereHvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
Læs mere3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region
3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler
Læs mereEt sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum
Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel
Læs mereUdvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil. Hvordan har du det? 2017
Udvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Udvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Nedenfor ses udvalgte resultater fra Region
Læs mereRammepapir om Arbejdsmarkedstilknytning
Rammepapir om Arbejdsmarkedstilknytning Udvalget for det nære sundhedsvæsen, 1. april 2019 Psykiatri- og socialudvalget, 23. april 2019 Sundhedsudvalget, 23. april 2019 Baggrund Aftaleparterne har i budgetforliget
Læs mereTemadrøftelse - Sundhedsaftalen Det Administrative Kontaktforum Vejle, den 21. marts 2018
Temadrøftelse - Sundhedsaftalen 2019-2022 Det Administrative Kontaktforum Vejle, den 21. marts 2018 Disposition Status på arbejdet med Sundhedsaftalen 2015-2018 Vejledning og bekendtgørelse for Sundhedsaftalen
Læs mereVores sundhedsaftale. 1. udkast
Vores sundhedsaftale 1. udkast Disposition 1. Forord 2. Vores udfordringer 3. Vores fælles visioner - Mere sammenhæng i borgerens forløb - Mere lighed i sundhed - Mere samspil med borgeren - Mere sundhed
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...
Læs mereFælles Fremtidsbillede
Fælles Fremtidsbillede (Den korte udgave) 1 Sundhedskoordinationsudvalgets møder med kommunerne April juni 2014 Formål At beskrive særlige syddanske kendetegn, muligheder og udfordringer på sundhedsområdet
Læs mereSundhedsaftalen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge
Sundhedsaftalen 2015-18 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ del Ramme Indsatsområder Specifikke aftaler
Læs mereDen politiske rammesætning for sundheds- og hospitalsplan
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Den politiske rammesætning for sundheds- og hospitalsplan Regionsrådet i Region
Læs mereSundhedsaftalen 2019-2023 Danske Ældreråds konference Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen 15.11.2018 Henrik Fjeldgaard, regionsrådsmedlem og formand for Sundhedskoordinationsudvalget, Region Midtjylland
Læs mereN O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning
N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte
Læs mereMålrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber
Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt
Læs mereGodkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen
Punkt 8. Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik 2015-2018 og Strategi for det nære sundhedsvæsen 2017-050028 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender,
Læs mereSundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Læs mereNOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereNotat: Regionsrådets temadag den 7. maj 2018: Indsatsområder på sundhedsområdet 2018: Opsamling på drøftelser i workshops
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedsplanlægning Journal nr.: 18/1536 Dato: maj 2018 Udarbejdet af: UJ/AKK Notat: Regionsrådets temadag den 7. maj 2018: Indsatsområder på sundhedsområdet 2018: Opsamling
Læs mereProjekt Kronikerkoordinator.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.
Læs mereMålrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Læs mereBeskrivelse af forslag til indsatser indenfor forebyggelsesområdet, SA
Beskrivelse af forslag til indsatser indenfor forebyggelsesområdet, SA 2019-23 Det Administrative Kontaktforum besluttede d 4. april 2019, at der for hver målsætning i Sundhedsaftalen 2019-2023 indledningsvist
Læs mereGodkendelse af Sundhedsaftalen
Punkt 10. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Forvaltningerne indstiller, at Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget
Læs mereBaggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.
Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen
Læs mereSundhed Godkendt den
Sundhed Godkendt den 21.2.2019 Denne strategi er todelt med et fokus på mental sundhed og et fokus på fysisk sundhed. Begge dele beskrives nedenfor. Mental sundhed fremgår af del 1 og fysisk sundhed af
Læs mereUdkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje
Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes
Læs mereHvordan kan resultaterne fra Sundhedsprofil 2010 bruges i den regionale folkesundhedsstrategi?
Hvordan kan resultaterne fra Sundhedsprofil 2010 bruges i den regionale folkesundhedsstrategi? Bente Lauridsen Regionsrådets 1. næstformand og medlem af sundhedskoordinationsudvalget Har Region Nordjylland
Læs mereBaggrundsnotat: Sundhedsaftalen operationalisering af målsætningerne
Baggrundsnotat: Sundhedsaftalen 2019-2023 operationalisering af målsætningerne I nedenstående er udarbejdet en nærmere beskrivelse af, hvordan der lægges op til, at vi vil følge op på sundhedsaftalen igennem
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314
Læs mereForslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik
Punkt 2. Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik 2015-2018. 2014-2390. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at Sunde rammer, Lighed i sundhed, Mental
Læs mereKræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.
Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2012-2015
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle
Læs mereVejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre
Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 T S A K UD Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed
Læs mereVejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre
Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,
Læs mereKKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner
KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner sammen om borgernes sundhedsvæsen 2025 INDLEDNING De syddanske borgere skal i fremtiden opleve et endnu stærkere nært og sammenhængende sundhedsvæsen, som de
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24. juni 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 723 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24.
Læs mereUdkast til Sundhedsaftale version
Udkast til Sundhedsaftale 2019-2023 version 23.08.2018 Forord Sundhedsvæsenet står overfor store forandringer. Sygehusene specialiseres og samles på store enheder, og der skal løses flere og mere komplekse
Læs merePræsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient
Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti prioriterer 1,2 mia.kr. fra 2016 2019 og herefter 300 mio. kr.
Læs mereWorkshop DSKS 09. januar 2015
Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske
Læs mereHandleplan for sundhedspolitikken
Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde
Læs mereDet nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet
Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af
Læs merePlan for forebyggelse. Region Hovedstaden Center for Sundhed. Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden
Plan for forebyggelse Region Hovedstaden Center for Sundhed Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden Godkendt af Regionsrådet den 12. marts 2019 Indhold Indledning... 3 Udgangspunktet
Læs mereVedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens.
Sundheds og ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K København, den 17. oktober 2016 Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med
Læs mereVedr. sundhedsaftalen mellem Region Sjælland og kommunerne
Til Regionsrådet i Region Sjælland Kommunalbestyrelserne i Faxe Kommune, Greve Kommune, Guldborgsund Kommune, Holbæk Kommune, Kalundborg Kommune, Køge Kommune, Lejre Kommune, Lolland Kommune, Næstved Kommune,
Læs merePOLITIK POLITIK FOR SUNDHED
POLITIK POLITIK FOR SUNDHED indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer, gennem en
Læs mereUDKAST. Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri. Indgået dato
UDKAST Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri Indgået dato Indhold i partnerskabsaftalen: 1. Aftalens parter... 3 2. Formål... 3 3. Visioner for partnerskabet...
Læs mereKommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet
Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et
Læs mereProgram for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Læs mereFaaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018
Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommune hilser høringsversionen af Sundhedsaftalen 2015-2018 for Region Syddanmark velkommen og anerkender det
Læs mereSundhedsaftaler
Sundhedsbrugerrådet 2. juni 2014 Sundhedsaftaler 2015-18 Chefkonsulent Annette Lunde Stougaard, Afd. Sundhedssamarbejde og kvalitet, annette.stougaard@rsyd.dk Sundhedsloven om samarbejdet 3 Regioner og
Læs mereDet overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er:
4. Forebyggelse Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet. Det overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er: at alle borgere med behov herfor tilbydes en sammenhængende forebyggelsesindsats
Læs mereTALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1029 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27.
Læs mere2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg
2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2.1 - Bilag: Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52, Sundhedsområdet 2017 DokumentID: 5176018 Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52 Sundhedsområdet 2017
Læs mereSammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Returadresse Sundhed og Omsorg Administration Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Kirsten Bjerg Direkte telefon 99741243 E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 2. august 2017 Sagsnummer 17-024562
Læs mereSundhedsaftalen Region Syddanmark og de 22 kommuner
Sundhedsaftalen 2019-2023 Region Syddanmark og de 22 kommuner Indhold 3 4 10 11 12 14 Forord Visioner og målsætninger Virkemidler Organisering Politisk opfølgning og samarbejde Målopfyldelsesoverblik Ramme
Læs mereSundhedsaftalen
Sundhedsaftalen 2019-2023 Indhold 3 4 10 11 12 14 Forord Visioner og målsætninger Virkemidler Organisering Politisk opfølgning og samarbejde Målopfyldelsesoverblik Ramme for Sundhedsaftalen 2019-2023 Rammen
Læs mereForslag til indsatsområder på sundhedsområdet i 2018.
Forslag til indsatsområder på sundhedsområdet i 2018. (31/10 2017 uj/ak) I forbindelse med vedtagelsen af en ny sundhedsplan for i efteråret 2017, er der udarbejdet et notat med forslag til indsatsområder
Læs mereGennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.
Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte
Læs mereDen Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan)
Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan) Regeringens initiativer på demensområdet Andre sektorers ansvar Aalborg kommune 1. TIDLIG OPSPORING
Læs mereProgram for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)
Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er
Læs mere