Nyt fra Sprognævnet. Indhold. Styrk sproget. 2000/2 juni. Artikler. Spørgsmål og svar. Bøger. Af Erik Hansen, Iver Kjær og Jørn Lund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyt fra Sprognævnet. Indhold. Styrk sproget. 2000/2 juni. Artikler. Spørgsmål og svar. Bøger. Af Erik Hansen, Iver Kjær og Jørn Lund"

Transkript

1 Nyt fra Sprognævnet 2000/2 juni Indhold Artikler Styrk sproget Hvilken præposition bruger man efter kontrol Spørgsmål og svar Bøger Computationel Mænds og kvinders kulør - og glæde ved hinanden Øresundsregionen eller øresundsregionen Storbyens Stednavne Styrk sproget Af Erik Hansen, Iver Kjær og Jørn Lund Det danske sprog er omkring 1000 år gammelt; går man længere tilbage, er det vanskeligt at skelne det fra andre nordiske sprog. Skiftet til år 2000 gav anledning til, at mange gjorde sig mere langtrækkende overvejelser over kultur og samfund, herunder forholdet mellem det nationale og globale, om internationaliseringens betydning for dansk sprog og kultur mv. Rent sprogligt kommer internationaliseringen til os i engelsk og amerikansk skikkelse. Som så ofte før møder man mange forskellige holdninger og reaktioner: Den forskrækkede, den tvivlrådige, den ubekymrede og uvidende, den skråsikre, medløberen og modspilleren. Den forskrækkede opfatter det danske sprogs udslettelse som nært forestående eller i hvert fald som en nærliggende mulighed. Vi må værne sproget gennem lovgivning, skolen - og medierne - må have pålæg om at hindre udbredelsen af de mange nye frem- medord. Den tvivlrådige konstaterer, at sproget udvikler sig hastigt og spørger sig selv, om det kan gå med nationalsproget som med dialekterne: at det bliver mindretalssprog også på sit eget

2 domæne. Kan og skal man stille noget op med det? Den ubekymrede og uvidende tænker meget lidt på sit eget sprog og sproget omkring sig og drømmer ikke om at være bekymret. Hvis dansk svinder, så får vi vel et andet sprog - and so what? Den skråsikre tvivler ikke på, at sproget klarer sig. Dansk har altid modtaget lån udefra, det hører til blandt verdens store og velkonsoliderede sprog, og man kan roligt ryste på hovedet ad alle de bekymrede. Medløberen synes, at vi skal ruste os til den nye sproglige verdensorden, lade være med at klynke og sørge for at placere engelsk stærkere i skolen og uddannelserne, ja helst introducere det i børnehaveklassen og vuggestuerne. At sprog er andet end kommunikation, er ikke gået op for medløberen. Modspilleren tager den forskrækkede i hånden og vil gennem lovgivning og initiativer inden for uddannelse og medier tage kampen op mod nye ord, brugen af engelske udtryk, anvendelse af engelsk, hvor dansk ellers har været anvendt osv. Mod- spilleren ønsker, at Dansk Sprognævn går aktivt ind i kampen og får en ny sprogpolitisk rolle a la den, det islandske sprognævn har, så man f.eks. også kan lave modforslag, når den tekniske eller samfundsmæssige udvikling skaber et nyt udtryksbehov. Hvorfor ikke sige datamat og brikker i stedet for computer og chips, hvorfor ikke sende et e-brev i stedet for at e- maile? Kulturministeren tænker sig om. Hun er ved at igangsætte nogle drøftelser og arrangementer, og hun har bedt os tre om et oplæg, der eventuelt kan tjene til at rejse en offentlig drøftelse af det danske sprogs status ved årtusindskiftet. Dansk Sprogværn var navnet på en forening, som ville modarbejde retskrivnings- reformen fra 1948, der havde indført bolle-å og lille bogstav i navneord; det opfattede man som en trussel mod det danske sprog. Perspektiverne i debatten om det danske sprogs overlevelse er unægtelig større i vore dage, og det er glædeligt, at kulturministeren har forståelse for sprogets betydning som kulturbærende faktor, som fælles vilkår for dem, der ser verden åbne sig gennem det danske sprog. Alt for mange har et instrumentelt forhold til sproget og opfatter det blot som et i princippet tilfældigt middel til overførelse af informationer. Men de fleste her i landet har det til fælles, at det danske sprog i sin mangfoldighed er et redskab til kommunikation og kontakt, en støtte for tænkningen og en vej til æstetiske oplevelser. Omsorg for sproget er i Danmark noget, man stort set kun kender til, når sproget er truet eller opfattes som udsat for udslettelse. I 1500-, og 1700-tallet skulle spro- get opbygges, beskrives, stabiliseres og indsættes i sine rettigheder som et brugbart red- skab for kirke, administration, videnskab, skole og digtning. I 1800-tallet blev dansk det altdominerende sprog på alle felter, og det blev dyrket med særlig entusiasme i perioder, hvor truslen fra Tyskland gjorde sig gældende. Noget tilsvarende så man i 1930'erne og 1940'erne.

3 Efter 2. Verdenskrig har den amerikanske påvirkning gennem det engelske sprog manifesteret sig med stigende intensitet. Mange bekymrer sig for, om det danske sprog kan klare sig i informationssamfundets engelskdominerede offentlighed. Inden for ungdomskultur, forskning, teknik og erhvervsliv er det danske sprog vigende. Det er vores opfattelse, at det er vigtigt at bevare det danske sprog både som redskab for kommunikation og som udtryk for dansk kultur, og vi vil gerne medvirke til at kvalificere debatten om, hvordan man bedst gavner det danske sprog. Det kan i den forbindelse være nyttigt at se på, hvordan man kan udfolde sprogpolitiske aktiviteter. (1) Man kan arbejde med sproget som helhed, med dets domæner. Det vil sige, at man arbejder aktivt og offensivt for at udbrede sproget til nye områder, fagligt, politisk, geografisk. Eller man arbejder defensivt for at værne sproget, dvs. sikre, at det fortsat eksisterer, at det bevarer sin anerkendelse og sine rettigheder og kan bruges mundtligt og skriftligt i alle situationer, genrer og fag. (2) Man kan arbejde aktivt og offensivt for at berige og udvikle sprogets elemen- ter. Dette er et arbejde med sprogets inventar på forskellige planer: udtale, retskrivning, ordforråd, grammatik, sprogbrug mv. Man kan arbejde defensivt og tage beslutninger om, hvor frit spillerum påvirkningen fra andre sprog bør have. De to muligheder for sprogpolitisk aktivitet udelukker ikke hinanden. Gennem lovgivning kan man sikre det danske sprogs status som nationalsprog. I EU kan man arbejde for at sikre det danske sprog som gyldigt udtryksmiddel, ligesom man kan forlange, at love og bestemmelser udformes på en måde, som ikke er vanskeligere end den, der præger den nationale lovgivning. Gennem læse- og studieplaner kan man sikre og fremme sproget i uddannelserne, og gennem bestemmelser om sproget i trykte og elektroniske medier kan man søge at få indflydelse på de påvirkninger, befolkningen får i sin omgang med fakta- og fiktionsformidling. Gennem udarbejdelsen af hjælpemidler som modersmålsordbøger (aktuelle og historiske), elektroniske ordbanker og grammatik- ker kan man tilbyde redskaber til styrkelse af den sproglige bevidsthed på alle niveauer. Nedenfor vil vi kort skitsere, hvilke områder en sprogpolitik kan komme til at berøre i dagens Danmark. Læseplanerne for folkeskole og gymnasium er sådan set gode, men det samme kan ikke siges om skolens praksis på området modersmålsundervisning. Der er ingen tvivl om, at der undervises i mundtlig og især skriftlig sprogfærdighed, men vi ved for lidt om, hvilken orientering eleverne får om sprogets ydre kår, indre organisation og om dets betydning som praktisk kommunikationsmiddel, som central bærer af kultur og tradi- tion og som mulighed for kulturel fornyelse. Derimod behøver man ikke at undersøge lærernes kompetence. Det står fast, at kendskabet til det danske sprogs struktur og funk- tion er ringe hos mange lærere både i grundskolen og i ungdomsuddannelserne, hvad der hænger sammen med et svigt i læreruddannelsen og på universiteterne i de seneste årtier.

4 Skolens formidling af både den ældre og den nye danske og oversatte litteratur skal styrkes. Herved kan skolen i højere grad bidrage til det enkelte menneskes forståelse af verden og af de finere nuancer mellem mennesker. Og litteraturen kan være med til at danne et rigt sprog i stadig kontakt med sine rødder, under stadig udvikling og under stadig påvirkning udefra. Det bør overalt i dansk uddannelse lovfæstes, at undervisningssproget i alminde- lighed er dansk og kun noget andet, hvor særlige grunde taler for det. Den trykte presse og radio og tv har naturligvis meget stor betydning som påvirker og normdanner. Sprogpolitikken skal sigte mod at få medierne til at tage sproget alvorligt og indse, at det er sproget, de hele tiden arbejder med. Danmarks Radio har i de senere år reduceret sit arbejde med sproget dramatisk, afskediget medarbejdere med sproglige opgaver og reduceret meget kraftigt i uddannelse og efteruddannelse af medarbejdere. Tv- 2 har ikke én medarbejder med sproglig rådgivning og uddannelse som hovedopgave. Det er vort indtryk, at ledelsen ikke har anelse om, hvor stor betydning sproget har som redskab for de elektroniske medier. Nogle dagblade har tilknyttet sprogkonsulenter og gør en del ud af sproglig efter- kritik og efteruddannelse. Ligesom det er en selvfølge, at en virksomhed har ansat eller har forbindelse med forskellige fagfolk: elektrikere, edb-folk, revisorer osv., således bør medierne påvirkes til at indse, at sprogkyndige er lige så vigtige og enten bør være fast ansatte eller eksterne konsulenter, der løbende holder øje med den sproglige side af informationsformidlingen. Herved forstår vi kommunikation eller information, som retter sig mod offent- ligheden. Det kan være stat, amt og kommune, eller det kan være private virksomheder, der henvender sig til offentligheden gennem bogudgivelser, reklame, vejledninger og brugsanvisninger, skilte og plakater. Ligesom medierne har den offentlige kommunikation stor betydning som forbil- lede på godt og ondt. Statens Information udfører på sit felt et værdifuldt arbejde, men store dele af den officielle information er for stiv, traditionsbunden og lidet imødekom- mende over for modtagerne, og i øvrigt meget tit usikker og sjusket mht. det rent for- melle. Korrespondance fra kommuner, amter og stat er ofte unødigt kompliceret og for- melt fejlfyldt. Hjemmesider er ikke sjældent pinligt ukorrekte. Den private information til offentligheden er også i vidt omfang meget lidt omhyggelig. Der er øjensynlig ikke uden videre prestige i, at en virksomheds skriftlige og mundtlige kommunikation har høj kvalitet mht. forståelighed og formel korrekthed. Re- klamer, brochuremateriale, rubrikannoncer og skilte er ofte fejlfyldte. Intet under, at unge mennesker kan have svært ved at finde egnede mønstre for deres omgang med skriftsproget. En officiel sprogpolitik har naturligvis ingen myndighed over for den private informationsvirksomhed. Her måles informationsstrømmens værdi formentlig i økonomi.

5 Men også den rammes, hvis sproget lades i stikken, for sprogsjusk skader troværdighed og gennemslagskraft. Der skal i øvrigt, også over for private virksomheder, stilles krav om, at brugsanvisninger, varedeklarationer, patentbeskrivelser og lignende tekster skal foreligge i dansk udgave. Der er to typer af påvirkning fra engelsk. (1) Man går over til at benytte engelsk i visse institutioner, i bestemte situationer eller i særlige typer dokumenter. (2) Engelske ord og vendinger trænger ind i dansk tale- og skriftsprog. (1) At engelsk forskellige steder bruges som koncernsprog, er næppe nogen trus- sel mod det danske sprog. Det er et større problem, når der undervises på engelsk, især på højere læreanstalter, og når publikationer inden for især videnskabelige fagområder skri- ves og udgives på engelsk af danskere. Herved risikerer man, at der med tiden ikke findes dansk terminologi inden for visse fag, således at der er fare for, at dansk reduceres til funktionen som dagligsprog og altså ikke mere er et komplet sprog, som kan bruges på alle områder. Det er vigtigt, at både forskerne, deres læsere og befolkningen som helhed behersker andre sprog end dansk, specielt naturligvis engelsk, men dansk sprog skal løbende udvikles til at kunne løse også mere krævende kommunikationsopgaver. (2) Engelske indslag i dansk tale- og skriftsprog forekommer først og fremmest i ungdomssprog, i underholdning og i reklamering. I de unges sprog har de engelske ind- slag den funktion at være med til at skabe identitetssignaler, og forsøg på at begrænse brugen af engelsk eller engelske ord og udtryk vil derfor formentlig være nytteløse, før der opstår nye sproglige moder. Når underholdning og reklame bruger engelsk, er det, fordi man mener, at det betaler sig økonomisk, og hermed er en holdningsændring meget lidt sandsynlig. Uden for de nævnte områder er de engelske indslag beviseligt af beskedent omfang. Skal man alligevel trænge det engelske tilbage eller i det mindste holde det i det nuværende omfang, har man ikke mange midler til rådighed. Skolen kan fremme elevernes forståelse for det danske sprogs opbygning, brug og betydning, og den kan forsøge at oparbejde en mere bevidst holdning til den engelske påvirkning. Redaktionen af Retskrivningsordbogen kan være mere restriktiv mht. optagelse af nye engelske ord, men det kan let reducere dens brugsværdi. Vi har ingen sproglig grænsekontrol, og de nye ords fremmarch afventer ikke nye udgaver af Dansk Sprognævns materialer. Men Dansk Sprognævn kan i sit blad og på sin hjemmeside løbende komme med forslag til afløsningsord som erstatning af engelske ord. Det er imidlertid tvivlsomt, om sådanne forslag kan slå igennem, medmindre der udvikles en holdningsændring til sproglige spørgsmål. En egentlig lovgivning til bekæmpelse af de engelske indslag vil for det første være umulig at håndhæve i praksis, for det andet vil den formentlig være i strid med grund- lovens

6 bestemmelser om ytringsfrihed. Vi ser ikke pessimistisk på det danske sprogs overlevelsesmuligheder. Dansk er et af verdens store og kulturelt stabiliserede sprog med en lang, ubrudt skriftlig tradition, og det kan som modersmål noget, andre sprog ikke kan tilbyde os. Prøver man i børnehaver og skoler at gøre engelsk til ikke bare et nyttigt kommunikationsmiddel, men et egentligt alternativ til dansk, vil det gå galt. Man kan let sælge både den kulturelle tradition og den personlige identitet og kreativitet, hvis man i misforstået iver for at fremtidssikre børn amputerer deres sprog for at fremme deres kommunikationsmuligheder. Man kan udvikle og nære det danske sprog ved at sikre det gode rammer i skole og anden uddannelse, i fagsprog og offentligt sprog, og man kan fremme dets fortsatte udvikling ved at skabe en moderne, tidssvarende elektronisk registrering af ord og tekster på dansk til brug for almenheden. Man kan sikre kulturel kontinuitet og fornyelse ved at skabe gunstige rammer for moderne digtning og for adgangen til ældre tekster. Og man kan prøve at skabe større glæde og selvbevidsthed end den, der præger de fleste offentlige tilkendegivelser om det danske sprog. Det danske sprog skal styrkes, ikke værnes. Erik Hansen (f. 1931) er professor i moderne dansk sprog ved Københavns Universitet, formand for Dansk Sprognævn, Iver Kjær (f. 1938) er direktør for det Danske Sprog- og Litteraturselskab, og Jørn Lund (f. 1946) er chefredaktør for den Store Danske Encyklopædi, direktør i Gyldendals Forlag, medlem af Dansk Sprognævn. Denne artikel har været offentliggjort som kronik i dagbladet Politiken med følgende indledende manchet: Det engelske sprogs indflydelse på dansk har fået kulturministeren til at ønske en mere aktiv sprogpolitik. På ministerens opfordring har tre sprogvidenskabsmænd skrevet en betragtning over vores sproglige situation med konklusionen: Det danske sprog skal styrkes, ikke værnes. Gengivelsen i Nyt fra Sprognævnet er i overensstemmelse med ortografi og tegnsætning i kronikken. Berigtigelse I martsnummeret af Nyt fra Sprognævnet havde der undervejs indsneget sig en meningsforstyrrende fejl i Tom Feilbergs artikel Nationalsprogene i EU, en fejl som ikke var til stede i hans manuskript. Side 2, spalte 1, linje 6, står der uden om regionerne. Der skulle have stået uden om regeringerne. Sammenhængen er således: Parlamentet, Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg har til opgave at inddrage det politiske og civile liv i medlemslandene uden om regeringerne.

7 Vi beder Tom Feilberg undskylde. Hvilken præposition bruger man efter kontrol? Af Anne Jensen Efter substantivet kontrol ser og hører man flere forskellige præpositioner. Man kan tale om kontrol med, kontrol over, kontrol af og kontrol på. Her i artiklen ser vi nærmere på hvordan man bruger de forskellige præpositioner efter kontrol. Substantivet kontrol betyder ifølge Politikens Nudansk Ordbog med etymologi, 1999, 'det at overvåge og styre nogen eller noget'. Ud over denne betydning har kontrol imidlertid flere andre beslægtede betydninger, og valget af præposition efter kontrol er generelt afhængigt af hvilken af disse betydninger kontrol har. Som det vil fremgå, er der dog ingen helt konsekvent brug af præpositioner efter kontrol. Med Præpositionen med bruges når kontrol har betydningen 'tilsyn', 'overvågning'. Sætningen i (1) udtrykker at Told og Skat fører tilsyn med skatteoplysninger, og sætningen i (2) udtrykker at samfundet/myndighederne ikke fører tilsyn med naturmedicin: (1) Told- og Skattestyrelsen øger nu kontrollen med skatteoplysninger fra arbejdsgivere og finansielle virksomheder. (Aktuelt, ) (2) I dagens Danmark er der ingen kontrol med naturmedicin. (Helse, april 1986) Med anvendes uden undtagelse når kontrol er objekt for verbet føre, og udtrykket føre kontrol har da også betydningen 'føre tilsyn': (3) Myndigheden fører ikke kontrol med, at byggeriet er lovligt, dette er bygherrens eget ansvar. (Dokumenter og Bestemmelser, 1986) (4) En mindre skare af inspektører, måske placeret i Landbrugsministeriets plantetilsyn, skal føre kontrol med ordningens overholdelse. (Weekendavisen, ) En søgning i en skriftsprogsbaseret ordsamling med ca. 36 millioner løbende ord viser at styrelsen for med - dvs. det der kontrolleres - i de allerfleste tilfælde enten er en substantivgruppe der angiver en ikke-menneskelig størrelse som i (1), (2) og (4), eller en underordnet sætning som i (3). I nogle få eksempler er styrelsen et substantiv der betegner et menneskeligt væsen: (5) Ja, jeg mener selvfølgelig, at folkeafstemninger fortsat skal være en relativt sjælden foreteelse. Det skal være vores kontrol med de folkevalgte. (Danmarks Radio, ) (6) Den strenge kontrol med borgerne blev slækket. (Niels Holm Svendsen: "Khrusjtjov og Kennedy", Gyldendal, 1988)

8 Over I (7)-(8) bruges kontrol med betydningen '(selv)beherskelse', 'herredømme', 'magt' og optræder da sammen med præpositionen over: (7) Her gælder det om at have kontrol over sin motorcykel og sig selv og ikke miste kontrollen ét øjeblik. (DR, ) (8) En god uge efter Golfkrigen blev afsluttet den 27. februar 1991, gjorde kurderne oprør og erobrede kontrollen over store dele af Kurdistan. (Alt for Damerne, ) Styrelsen for over, altså det der kontrolleres, er oftest udtryk for: a. kropsfunktioner, fx kontrol over vejrtrækningen b. psykisk eller mental tilstand, fx kontrol over tanker/aggressioner/sig selv c. transportmidler (dette kan betragtes som en underkategori til a. idet bevægelse vha. et transportmiddel kan opfattes som en udvidelse af éns kontrol over motorikken) d. befolkningsgrupper, landområder eller fx anlæg af militærstrategisk vigtighed. Af Når kontrol har betydningen 'eftersyn', 'undersøgelse', bruges præpositionen af: (9) desuden skal der foretages rutinemæssig kontrol af øjnene med 3-6 måneders mellemrum (Helse, april 1986) (10) Forbrugeren kan kræve, at HNG foretager kontrol af måleren. (Almindelige leveringsbetingelser for HNG, april 1984) Det der kontrolleres, dvs. styrelsen for af, er hyppigst udtryk for: a. organer og kropsfunktioner b. ikke-menneskelige størrelser, fx inden for teknik og kemi. På Også præpositionen på optræder efter kontrol. Brugen af på er dog ikke betinget af en bestemt betydning af kontrol, for på forekommer uanset hvilken af de tre ovennævnte betydninger kontrol har. I eksempel (11) har kontrol betydningen 'tilsyn', og på kunne erstattes af med som i (11'): (11)I kulturdebatten spiller læserbreve en vigtig rolle som kritisk kontrol på kulturpolitikere, administratorer og opinionsdannere. Læserne holder kulturfolket i ørerne. (John Chr. Jørgensen: "Kultur i avisen", Gyldendal, 1991) (11')...kritisk kontrol med kulturpolitikere... I eksempel (12) har kontrol betydningen 'beherskelse', 'magt'. I stedet for præpositionen på - som taleren bruger - kunne man som i (12') anvende over: (12)A: altså det er ikke tilladt at være glad B: ja det er nemlig fuldstændigt...man må ikke danse og man må ikke drikke og man må ikke spille kort og man har en fantastisk kontrol på hinanden (talesprog, BySoc)

9 (12') og man har en fantastisk kontrol over hinanden Kontrol har i (13) betydningen 'undersøgelse', og på kan erstattes af af uden at der sker nogen ændring af betydningen: (13) Når kondomerne til sidst er pakkede, laves en sidste kontrol på, at intet er sket under pakningen. (Samvirke, marts 1988) (13')...laves en sidste kontrol af, at intet er sket under pakningen Brugen af på i (11), (12) og (13) er sandsynligvis endnu et eksempel på at denne præposition trænger sig ind på områder hvor man tidligere kun kunne bruge en anden præposition, i dette tilfælde henholdsvis med, over og af. Der er dog få eksempler med på. Ingen klippefaste regler i sprogbrugen Valget af præposition efter kontrol er almindeligvis styret af hvilken betydning kontrol har, men der er undtagelser som ikke skyldes på's påtrængenhed. I (14) må man formode at Realkredittilsynet fører tilsyn med realkreditten snarere end at institutionen foretager en konkret undersøgelse, og med kunne erstatte af. Tidligere i sætningen er der faktisk brugt med (pengeinstitutter) efter kontrollen: (14) I dag varetages kontrollen med pengeinstitutter og forsikringsselskaber af Finanstilsynet, mens kontrollen af realkreditten ligger i Realkredittilsynet, der igen ligger under boligministeren. (Børsens Nyhedsmagasin, ) Også i (15) synes meningen at være at man vil føre tilsyn med de studerende, ikke at man vil undersøge dem. Af kan være valgt for at undgå at skrive styring af og kontrol med: (15) For at leve op til kravene om produktivitet (i form af studietrinstilvækster) og effektivitet (gennemførsel på normeret tid) kræves der stadig mere styring og kontrol af de studerende. (Q, april 1992) Brugen af af i stedet for med i (14)-(15) viser at grænsen mellem betydningerne 'tilsyn' og 'undersøgelse' ikke er helt skarp. I (16) har håndboldspilleren Sokol hverken ført tilsyn med eller undersøgt kampen, men deltaget i den og behersket en stor del af spillet, og man kunne have forventet over i stedet for med: (16) og mens Kolding Garden spillede sejrs-fanfare og jublende Kolding-spillere og ledere kastede sig over Otto Mertz, listede Sokol slukøret og skuffet ud af hallen. 54 minutter havde han haft kontrol med kampen. (Jyllands-Posten, ) Heller ikke i (17) er afsenders intention formodentlig at man fører tilsyn med eller undersøger det hele, men at man har magten/herredømmet over alting, og præpositionen over kunne have præciseret dette: < (17) Man har i én dag - højst to - fornemmelsen af at man styrer sin skæbne. At man har kontrol med det hele. (BT, )

10 Samme præposition ved synonymer Valget af henholdsvis med, over og af er altså i almindelighed afhængigt af kontrols betydning, og præpositionen er sammenfaldende med den der anvendes i de udtryk der er synonymer til kontrol: udtrykket føre tilsyn er synonym til føre kontrol, og præpositionen med anvendes ved begge udtryk, herredømme og magt er synonymer til kontrol, og alle optræder med præpositionen over, endelig kombineres undersøgelse og eftersyn med præpositionen af, og de er begge synonymer til kontrol. Ingen af de nævnte synonyme udtryk optræder med præpositionen på. Det gør til gengæld det engelske låneord check/tjek, som også kan være synonym til kontrol. I (18) har check betydningen 'kontrol med': (18) altså lærerne har haft for lidt check på dig (talesprog, BySoc ) I 25 ud af de 27 forekomster af check/tjek i talesprogssamlingen BySoc optræder ordet sammen med præpositionen på. Det kunne pege i retning af at brugen af på efter kontrol skyldes påvirking fra check/tjek, måske især blandt yngre sprogbrugere (ifølge Pia Jarvad: Nye Ord. Nye ord i dansk , Gyldendal, 1999, er check i betydningen 'kontrol' første gang registreret 1959 i skriftsproget). Påvirkningen sker dog også i modsat retning. Således er der eksempler fra skriftsproget hvor tjek optræder med af i betydningen 'kontrol/eftersyn': (19) Tid til tjek af børnenes cykler.(pressemeddelelse fra Rådet for Større Færdselssikkerhed, ) Desuden er der fra talesproget eksempler på at tjek i betydningen 'kontrol' forekommer med over: (20) hun har bare tjek over det (talesprog, BySoc ) Anne Jensen (f. 1959) er forskningsassistent ved Dansk Sprognævn. Spørgsmål og svar Computationel Spørgsmål: Jeg er forskerstuderende på DTU inden for emnet computational neuroscience. Til brug ved ansøgninger m.m. her i Danmark har jeg altid været nødt til at bruge det engelske udtryk computational plus en forklaring, idet der mig bekendt ikke findes et bedre alternativ på dansk. Computational neuroscience er en gren af neurovidenskaben som søger at forklare nervesystemets virkemåde ved at opstille matematisk-fysiske og systemteoretiske modeller. Ordet computational har i denne sammenhæng intet med

11 computer at gøre, og derfor dækker computerbaseret neurovidenskab ikke begrebet. Svar: Det danske ord som, så vidt vi ved, er mest udbredt blandt kognitionsforskere, er computationel, skrevet sådan og med tilnærmet dansk udtale, altså med pu og ta, ikke pju og tæi. Så vores forslag er at oversætte computational neuroscience til computationel neurovidenskab. Ordene på comput- kommer oprindelig af det latinske computare, der betyder 'beregne'. Det er den betydning der er relevant i sammenhængen, og der er jo en lang tradition for at bruge latin i dansk fagterminologi. Vi har to citater med computationel i vores citatsamling (og ingen med computational): Nok kan alt i verden betragtes som computationelle systemer, men det er jo ikke alt, der fungerer lige godt som sådan. (Frederik Stjernfelt i Information ) Det første beregnende niveau (den computationelle teori) skal sætte forskrifterne for, hvad processen skal udmunde i. (Karsten R.S. Ifversen i Politiken i en artikel om en kognitiv teori om synet) Computationel kræver ganske vist også en forklaring hvis det bruges over for den brede offentlighed. Problemet er at det engelske ord computational ikke, som de fleste danskere umiddelbart ville tro, betyder 'som har med computere at gøre', men derimod 'som har med beregning eller informationsbehandling at gøre'. Det svarer ganske til at det engelske ord computer ikke kun betyder 'datamat' (som på dansk), men også kan bruges om 'en person der beregner', og til at ordet computability blandt kognitionsforskere oftest oversættes med beregnelighed. Den mere begrænsede anvendelse af computer på dansk vil uden tvivl smitte af på forståelsen af computationel når det anvendes uden for fagkredse. Så her må man ty til omskrivninger som studiet af neurale processer som informationsbehandling eller opfattelsen af neurale processer som beregningsprocesser. OR Mænds og kvinders kulør og glæde ved hinanden Spørgsmål: Hvad hedder det når en person får sin ungpigekulør igen - og der er tale om en mand? Hvad kalder man en kvinde der er glad for mænd, hvor man i den samme situation ville kalde en mand for pigeglad? Kan ordet mandegal bruges eller er det et konstrueret ord? Svar: Min far brugte ungpigekulør om begge køn, og det er ifølge Kaj Boms bog om Slang fra 1948 det almindelige. Kaj Bom nævner adskillige (mere eller mindre høviske) slangudtryk om ansigtsfarver, bl.a.: "hedder det (om begge køn), at man har fået sin ungpigekulør igen" (s. 55).

12 Mand(e)gal er ikke mere konstrueret end alle mulige andre ord. Ifølge Ordbog over det Danske Sprog, bd. 13, sp. 905, er det især dialektalt. Det bruges om kvinder og betyder 'lysten efter (legemlig omgang med) en mand; letfærdig; liderlig; også: giftesyg', og der nævnes en række sideformer: mand(e)gridsk, -kaad, -kær, -lysten, -syg. Om mandglad nævnes det at det bruges om kvinder og betyder 'mandgal, lysten; erotisk'. Begge findes også i Sprognævnets samlinger. Pigeglad findes ikke i ODS, men der er et par eksempler i vores citatsamlinger. Det ældste stammer fra Ekstrabladet : Den er en erotisk-politisk komedie om en højtbegavet og pigeglad konge, kort og godt Henrik IV af Frankrig. (Bent Grasten) Et andet, fra Børsen , lyder: Hovedpersonen er en pigeglad fårehyrde - lidt enfoldig, godtroende, nydende alle livets goder. ODS har heller ikke kvindeglad, men derimod kvindeglæde, som betyder 'glæde som føles af mænd over kvinder'. ODS anfører et citat fra Herman Bang: Majorens Kvindeglæde var det stadige Stridspunkt med Konferentsraadinden. Vi har et par eksempler på kvindeglad i citatsamlingen, men ikke så mange som på pigeglad. Det er lidt pinligt for en mand at måtte indrømme det, men det ser altså ud som om pigeglad, kvindeglad overvejende er positive eller i hvert fald neutrale udtryk: en kvindeglad mand er en livsnyder, og det generer jo ingen, undtagen måske fruen. Pigegal og kvindegal findes tilsyneladende slet ikke. Mandgal og mandglad har derimod ret negative medbetydninger: en mandgal eller mandglad kvinde er åbenbart pr. definition liderlig og letfærdig osv. Den adfærd der beskrives, svarer vel stort set til den kvindeglade mands, men den slags kan kvinder åbenbart ikke tillade sig. Så der er ikke rigtig noget sprogligt modstykke til pigeglad, kvindeglad. OR Øresundsregionen eller øresundsregionen oslash;rgsmål: I en artikel i min daglige avis blev der nærmest brugt store og små begyndelsesbogstaver i flæng når man omtalte Øresundsbroen/øresundsbroen og Øresundsregionen/ øresundsregionen. Når nu både Storkøbenhavn og Skåne skrives med stort begyndelsesbogstav, så bør den overordnede region Øresundsregionen vel også skrives med stort begyndelsesbogstav? Svar: Reglen er at sammensætninger hvori der indgår et navn, skal skrives med stort hvis

13 sammensætningen selv er et navn (Retskrivningsordbogen, 2. udg., 1996, a). Sammensætninger hvori der indgår et navn, men som ikke selv er navne, kan skrives med stort eller med lille (Retskrivningsordbogen, 2. udg., 1996, b). Med hensyn til de forelagte eksempler må de kunne skrives med stort eller med lille. Det hænger sammen med at man både kan bruge disse begreber som navn: Den nye bro hedder Øresundsbroen, og som appellativ (alm. beskrivende navneord): Nu har vi fået en øresundsbro/øresundsbro. Det sidste eksempel kan skrives med stort fordi navnet Øresund indgår deri. Den nye bro hedder Øresundsbroen ligesom det hedder Lillebæltsbroen og derfor skal skrives med stort. Sammensætningen Øresundsregionen/øresundsregionen kan skrives med stort fordi navnet Øresund indgår deri. Men man kan sagtens forestille sig at sammensætningen bliver så etableret at den får navnestatus på samme måde som Ruhrdistriktet eller Middelhavsområdet, som er så etablerede at man nærmest automatisk vil opfatte dem som navne og derfor skrive dem med stort - selvom der stadig må være mulighed for at skrive disse sammensætninger med lille (jf. eksemplerne til Retskrivningsordbogen, 2. udg., 1996, b). Men man bør naturligvis tilstræbe konsekvens inden for samme tekst. Storkøbenhavn, som De selv fremhæver, er en lidt anden type. Her er navnet andet led i sammensætningen, og det modificerende element er foranstillet. Disse sammensætninger er navne og skal skrives med stort, således Nordsjælland, Sønderjylland, Vestfyn og Vestlolland, for blot at nævne nogle få (jf. eksemplerne til Retskrivningsordbogen, 2. udg., 1996, a). VS Bøger Bent Jørgensen: Storbyens Stednavne, Gyldendal 1999, 348 sider (i serien Gyldendals Små Røde Ordbøger), 205 kr. Af Arne Hamburger Når man før 1999 ville have besked om hvad københavnske stednavne kommer af, kunne man slå op i Bent Zinglersen: Københavnske gadenavnes historie, 1979, eller Evan Bogan: Københavnske gadenavne, De havde det plus at de var illustreret, det minus at de mange steder var lovlig snakkesalige; til gengæld gav de en hel del byhistorie. Men forfatterne var ikke fagfolk når det gjaldt gadenavne. I 1999 kom der så en lille bog af en gadenavneforsker, ja af den bedste kender af gadenavne herhjemme: lektor (Institut for Navneforskning, Københavns Universitet), dr.phil. Bent Jørgensen. Han er forfatter til det grundlæggende værk om danske gadenavne: Dansk Gadenavneskik,

14 1970. Og først i 1980'erne kom der tre små bind af ham: Dansk Stednavneleksikon. En ny udgave kom i 1994 i ét bind under titlen Stednavneordbog, 357 sider. Den ny bogs navn er Storbyens Stednavne. Og man kan straks spørge hvad det er for en storby - eller er det storbyer i almindelighed? Nu er bogen på dansk, og da vi ikke har andre storbyer, må det jo være Københavns stednavne der er tale om. Bogen har alle navne på gader, veje, pladser osv. i de tre centrale kommuner i byen: København, Frederiksberg og Gentofte. Fra kommunerne uden om de tre har Bent Jørgensen taget gadenavnene med fra de dele som ligger nærmest ved de tre centrale kommuner. Bogen kunne altså have heddet "Storkøbenhavns Stednavne", evt. "Hovedstadens Stednavne". Det er med rette at det andet ord i bogens titel er Stednavne, for Bent Jørgensen har ikke bare gader og lign. med, men også vigtige bygninger og tilmed haveforeninger. Også de nyeste er med, således (den) Sorte Diamant (tilbygningen til Det Kgl. Bibliotek ud mod vandet) og dens tilbygning: Fisken (det lave hus med diverse ordbogsredaktioner). Men gadenavnene er selvfølgelig hovedsagen i bogen. Alle er stavet på den officielle måde (altså fx Peter Bangs Vej i 3 ord). Udtalen har forfatteren afstået fra at give i andet end undtagelsestilfælde. Et af dem er Gothersgade, det navn hvor det er uforståeligt for andre end københavnere at den lokale udtale har kort o (som i potter) - i samsvar med at den ældste stavemåde man kender, var med dobbelt-t, og med at der sigtes til indbyggerne på Gotland (udtales jo med kort o). Men vi er da så heldige at mange københavnske gadenavne er med i Den Store Danske Udtaleordbog (1991). Dér kan man læse at den almindeligste udtale af Linnésgade mærkværdigvis er uden -s-, og om at udtalen af Bredgade uden d'et i førsteleddet nok kan ventes at gå helt af brug. Det sidste er nok allerede sket med Vendersgade: kun gamle udtaler vel navnet med stumt -d- i førsteleddet. Bent Jørgensen giver som nævnt de officielle stavemåder, men i enkelte tilfælde går han virkelig i dybden. Under Nørre Voldgade oplyser han således at det stadig er almindeligt bare at kalde den Nørrevold (eller Nørre Vold), en form som kendes fra 1609, og som stadig også forekommer i skrift. Tilsvarende gælder Øster Voldgade: "I daglig tale blot Østervold". Denne navneform kendes allerede fra Når det derimod gælder den tredje Voldgade, Vester Voldgade, kender man ikke mere en kortere form (1581: vestre Woldt). En af de berømteste gader i København er Købmagergade. Den har stednavnebogen næsten en spalte om. Mange ved at førsteleddet egentlig er kødmanger, dvs. kødhandler. Det blev med tiden omtydet til købmager, men Bent Jørgensen bemærker at udtalen af det bløde - d- i kød nok allerede i 1500-årene var svag, og at "rigtige københavnere udtaler ikke b'et i Købmagergade". Poul Henningsen ( ) skrev derfor Kømargade. Men denne stavemåde er desværre aldrig blevet officiel. Med Bent Jørgensens bog har vi fået en handig, kontant og pålidelig opslagsbog om stednavnene i det centrale Storkøbenhavn. Arne Hamburger (f. 1921) er tidl. seniorforsker i Dansk Sprognævn Anmeldelsen er oprindelig trykt i Leda Nyhedsbrev nr. 29, marts 2000

15 Forkortelser Der indføres hermed en fast rubrik på bladets sidste side. Den vil omfatte forkortelser for nogle standardværker, hvortil der ofte henvises i artiklerne i bladet, og for termer der jævnligt benyttes. Listen vil blive løbende suppleret. BySoc: Københavnske båndtekster på Internettet: DR: Danmarks Radio HiN: Jacobsen, Henrik Galberg og Jørgensen, Peter Stray: Håndbog i Nudansk, 3. udg. Politikens Forlag, København, 1997 NDO: Nudansk Ordbog med etymologi, 1-2. Politikens Forlag, København,1999 NyO: Jarvad, Pia: nye Ord. Ordbog over nye ord i dansk Gyldendals Forlag, København, 1999 ODS: Ordbog over det Danske Sprog, Gyldendals Forlag, København, SDU: Brink, Lars mfl.: Den Store Danske Udtaleordbog. Munksgaards Forlag, København, 1991

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade 2 1203 Kbh. K Udkast til brev. Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Med henvisning til Lov

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10 Sprogtip 2011 Indholdsfortegnelse Drilske udsagnsord 4 Dobbeltformer af udsagnsord 6 Typiske stavefejl 2 9 Lidt om forholdsord 10 Forholdsord i (eller på) fremmarch 12 Falske lån 14 Spørg om sprog 3 16

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Forfatterundersøgelse om ytringsfrihed og (selv)censur

Forfatterundersøgelse om ytringsfrihed og (selv)censur Forfatterundersøgelse om ytringsfrihed og (selv)censur Kære forfatter/oversætter/illustrator Tak fordi du vil tage dig tid til at svare på denne undersøgelse. Alle besvarelser behandles anonymt, og vi

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen.

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen. Kære alle sammen Tak fordi I er kommet i dag Vi skal fejre udgivelsen af bogen Mellem Land og By Landbohøjskolens historie. Bogen handler om Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles historie - fra den spæde

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Det danske sprog går amok

Det danske sprog går amok Det danske sprog går amok Af Birgitte Rahbek, torsdag den 18. juli 2013 - Berlingske De sociale medier ændrer vores sprog i et hæsblæsende tempo. Nogle hilser udviklingen velkommen. Andre frygter, at fejl

Læs mere

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september Nyt fra Sprognævnet Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Af Henrik Galberg Jacobsen Som nævnt i sidste nummer af Nyt fra Sprognævnet vedtog Folketinget den 30. april 1997 to love om

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Landet, hvor specialundervisningen

Landet, hvor specialundervisningen Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg, København I de fire følgende artikler tager Lasse Rydberg læseren med på en rejse i en del af det italienske skolesystem, som har afskaffet specialskoler, og som har

Læs mere

Beskæftigelsesministerens mundtlige besvarelse af samrådsspørgsmål BØ den 1. juli 2011 DET TALTE ORD GÆLDER

Beskæftigelsesministerens mundtlige besvarelse af samrådsspørgsmål BØ den 1. juli 2011 DET TALTE ORD GÆLDER Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 501 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens mundtlige besvarelse af samrådsspørgsmål BØ den 1. juli 2011 28. juni 2011 J.nr.

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Formidlingsartikel 1/5

Formidlingsartikel 1/5 Formidlingsartikel I det følgende klargøres hvilke overvejelser vi har haft i forhold til valg af målgruppe, sted for publikation samt genre og sproglige virkemidler. Målgruppe Receptionsanalyse af Pocket

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder:

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder: 143 Kjær Jensen Henrik Galberg Jacobsen: Danske Dobbeltformer. Valgfri former i retskrivningen. (Serien Dansk Sprognævns skrifter & Munksgaards ordbøger). København: Munksgaard, 1992. Danske Dobbeltformer

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Islandsk i officiel teori og individuel praksis

Islandsk i officiel teori og individuel praksis 1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011

Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Dansk Sprognævn Tekstrevision: website (www.dsn.dk), 27.3.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.dsn.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en række udvalgte

Læs mere

Årsplan 9.x. dansk 2014-2015 TG. Skolerejse

Årsplan 9.x. dansk 2014-2015 TG. Skolerejse Uge Indhold Materialer, tekster, mm. 33-34 Mellemkrigstiden - Tom Kristensen: Henrettelsen - Tove Ditlevsen: Det første møde 35-36 Forberedelser til skolerejsen FællesMål - demonstrere et analytisk beredskab

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model

Læs mere

Sprogfærdighed og sprogindlæring gennem discipliner som litteratur, kultur, historie og samfund

Sprogfærdighed og sprogindlæring gennem discipliner som litteratur, kultur, historie og samfund Sprogfærdighed og sprogindlæring gennem discipliner som litteratur, kultur, historie og samfund 6. sept. 2012 Henrik Rye Møller Jeg vil omtale følgende punkter Studieteknisk råd: Kør ad to spor, når du

Læs mere

Virker knowledge management?

Virker knowledge management? Virker knowledge management? Virker knowledge management? Januar 2006 af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Gammel vin på nye flasker? Med jævne mellemrum dukker

Læs mere

Guide: Bryd vanerne - og få succes privat og på job

Guide: Bryd vanerne - og få succes privat og på job Guide: Bryd vanerne - og få succes privat og på job Drømmer du om nyt job, et godt kærlighedsliv eller varigt vægttab? Så skal du først og fremmest droppe 'plejer'. Lær hvordan du får nye og bedre vaner

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2013 Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden mens man

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

TIL KURSUS- OG HR-ANSVARLIGE I OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER SKRIVEKURSET TIL OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER

TIL KURSUS- OG HR-ANSVARLIGE I OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER SKRIVEKURSET TIL OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER TIL KURSUS- OG HR-ANSVARLIGE I OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER SKRIVEKURSET TIL OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER KURSET Ny tilgang med dokumenteret effekt Skriveguiden til offentlige virksomheder og kurset er et mindre

Læs mere

Håndbøger - bøger ved hånden

Håndbøger - bøger ved hånden "v O O G> yv> o Håndbøger - bøger ved hånden Bogvennen 1991-92 Håndbøger - bøger ved hånden Redaktion Knud H. Ditlevsen Christian Ejlers Hans Hertel Per Mollerup Forening for Boghaandværk Bogvennen 1991-92

Læs mere

Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren.

Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Kulturudvalget 2010-11 KUU alm. del Bilag 161 Offentligt Preben Sepstrup Kommunikation & Medier Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Baggrund

Læs mere

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand af Jørgen Burchardt Dansk forskningsformidling Copyright - forfatteren 2007/2014. Forlaget

Læs mere

Ministerens mundtlige besvarelse af tre samrådsspørgsmål i Undervisningsudvalget den 2. december 2008 om arbejdsmiljøforholdene i folkeskolerne

Ministerens mundtlige besvarelse af tre samrådsspørgsmål i Undervisningsudvalget den 2. december 2008 om arbejdsmiljøforholdene i folkeskolerne Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Svar på Samrådsspørgsmål 72 Offentligt T A L E Ministerens mundtlige besvarelse af tre samrådsspørgsmål i Undervisningsudvalget den 2. december 2008 om arbejdsmiljøforholdene

Læs mere

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader 25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader,

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Vores projekt/vores undervisningsmateriale

Vores projekt/vores undervisningsmateriale Vores projekt/vores undervisningsmateriale Dansk udtale og grammatik nu med musik - for alle med dansk som andetsprog - Det er titlen på vores CD med tilhørende skriftligt materiale i e-form. Der er 25

Læs mere

Årsplan 9.x. dansk 2013-2014 TG. Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33-34 Forberedelser til skolerejsen 35

Årsplan 9.x. dansk 2013-2014 TG. Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33-34 Forberedelser til skolerejsen 35 Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33-34 Forberedelser til skolerejsen 35 Skolerejse Barcelona 36-37 Mellemkrigstiden - Tom Kristensen: Henrettelsen - Tove Ditlevsen: Det første møde - demonstrere

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. ÅRSPLAN FOR 8.klasse i skoleåret 2012-2013 PÅ AHI INTERNATIONALE SKOLE. Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Retningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke

Retningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke Retningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke Version 2.1 (april 2016) Redaktionen vil være taknemmelig for, om tidsskriftets artikelforfattere gør sig bekendt med og følger

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat

Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen 195 Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Dette er en emnebaseret opsummering af de diskussioner, der fandt sted efter hvert enkelt indlæg samt i den afsluttende

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Engelsk - 9b Engelskundervisningen har fire formål. Eleverne skal:

Engelsk - 9b Engelskundervisningen har fire formål. Eleverne skal: Engelsk - 9b 2011-12 Kære elever og forældre i 9.b. Endnu et år med engelsk nærmer sig, og sørme om det ikke også er det sidste! I hvert fald i denne omgang. Vi får travlt i år. Vi har cirka 30 undervisningsuger

Læs mere

Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på.

Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. NOTAT 31. oktober 2008 Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008 AC v/ formand for DM Ingrid Stage Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. Der

Læs mere

Årsplan for dansk 7.x 2014-2015 SJ

Årsplan for dansk 7.x 2014-2015 SJ Formålet med faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Institution. F14 Vejen Business College.

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Institution. F14 Vejen Business College. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold F14 Vejen Business College HHX Dansk A Kasper Thomsen Danskhh1113-F14

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 VUC-Vest - Esbjerg (Grindsted

Læs mere

Manuskriptvejledning for Juristen

Manuskriptvejledning for Juristen Manuskriptvejledning for Juristen Forfattervejledning til udarbejdelse af manuskript til tidsskriftartikler Indsendelse af manuskripter Juristen modtager bidrag inden for alle retsområder. Tidsskriftet

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere