Fritid Fællesskab Foreningsliv

Transkript

1 Evalueringsnotat Fritid Fællesskab Foreningsliv Sønderbro Kulturhus Fond Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resumé af opnåede projektresultater... 5 Baggrund... 9 Projektets formål Aktiviteter og metoder i projektet Centrale aktører i projektet Projektets resultater Kontakt og informationsaktiviteter Skolen som ramme for projektaktiviteter Nydanske børn og unge i foreningslivet Kontakt med foreningslivet Fokus på nydanske piger Projektledelse og projektorganisering Forankring

3 Indledning Sønderbro området i Horsens Kommune er et boligområde, hvor der bor godt personer. Området består overvejende af almennyttigt boligbyggeri, hvor en stor andel af befolkningen er personer med ikkedansk baggrund. Mere end halvdelen af beboerne er personer på overførselsindkomst. Der bor i Sønderbro området godt 800 børn/unge under 18 år med anden etnisk baggrund end dansk. Hovedparten af disse unge har ikke tidligere været aktive i deres fritid med fritids og sportsaktiviteter i det organiserede foreningsliv. Det skyldes flere forhold bl.a. kultur og traditioner, manglende kendskab til foreningslivet, ligesom det har stor betydning, at udbuddet af fritidsaktiviteter og forenings tilbud i Sønderbro området generelt er begrænset. Projekt Fritid, Fællesskab og Foreningsliv i Sønderbro havde som målsætning at styrke fritidslivet og foreningsdeltagelsen blandt områdets mange børn og unge med ikke dansk baggrund. Ambitionen var, at de unge nydanskere og deres forældre gennem information og foreningskontakter skulle motiveres til at deltage i foreningslivet. Herigennem skulle både børn og unge bibringes større livskvalitet både sundhedsmæssigt og socialt og få styrket deres samfundsmæssige integration gennem kontakt med jævnaldrende børn/unge med dansk baggrund. Projektparterne har fra start ønsket at bygge videre på den viden og erfaring, der er opnået i hele landet omkring integration af nydanske børn og unge i foreningslivet. Samarbejdsformer, redskaber og metoder har været vurderet og er gennem praktiske aktiviteter blevet tilpasset de lokale forhold, muligheder og kulturer i Sønderbro. Herved er der skabt en række interessante resultater, hvor antallet af foreningsaktive unge er steget under projektperioden der i lokalområdet omkring Søndermarkskolen er blevet etableret og forankret indsatser med værdi for børn/unge med ikke dansk baggrund. Projekt Fritid, Fællesskab og Foreningsliv ophørte ved udgangen af juni med at været et projekt med støtte fra Integrationsministeriet. Under 3

4 projektperioden er der opnået en række fremhævelsesværdige resultater: Der er skabt kontakt til et stort antal børn og unge samt deres forældre Adskillige børn og unge er startet i en sportsklub. Der er etableret en pigeklub i lokalområdet En ny idrætsforening er under etablering, hvor de unge selv er aktive omkring foreningsopbygningen. Der er skabt en række samarbejdsformer og redskaber med metodemæssig interesse for andre aktører i hele landet både for professionelle integrationsfaglige aktører i skoler og ungdomsklubber og for aktører i det frivillige foreningsliv. LG Insight har været tilknyttet projektet som evaluator. Evalueringens resultater formidles gennem dels nærværende rapport, hvor der især er fokus på projektets kvantitative resultater. Derudover har LG Insight i samarbejde med projektparterne udarbejdet en metodehåndbog, hvor nyskabende og/eller effektfulde samarbejdsformer og aktivitets typer i projektet Fritid, Fællesskab og Foreningsliv præsenteres jf. Unge nydanskeres vej til idræts og foreningslivet. LG Insight, juni

5 Resumé af opnåede projektresultater Kontakt til mange unge nydanskere Der er med projektet skabt kontakt til en stor gruppe børn og unge med ikke dansk baggrund. Kontakten er primært skabt til de unge, som ikke tidligere har været aktive i fritiden og i foreningslivet. Det vurderes, at der i kraft af projektet har været kontakt med godt børn og unge i målgruppen. Særligt fokus på piger med ikke dansk baggrund Projektet har derfor haft særligt fokus på kontakt til og inddragelse af pigerne. Godt 250 piger har været omfattet af informations og kontaktindsatsen. I alt er 24 piger startet som aktiv i en lokal sportsaktivitet. Yderligere 7 piger er blevet aktive i en nyetableret pigeungdomsklub, der bl.a. er etableret efter pigernes egne interesser og muligheder. Inddragelse af forældrene I Sønderbro kvarteret er det en problemstilling, at forældrene til de nydanske børn og unge ikke kender til udbuddet af fritids og foreningstyper. Manglende viden hos forældrene betyder, at de ikke tilskynder deres børn til aktiv fritids og foreningsliv. I kraft af projektet har der været kontakt til godt 250 forældre med ikke dansk baggrund. Forældrene er blevet informeret og holdningspåvirket i forhold til at tilskynde og støtte deres børn til et aktivt fritids og foreningsliv. Nye klubber er skabt I Sønderbro området er udbuddet af fritids og foreningstilbud begrænset, ligesom ikke alle børn og unge finder de etablerede tilbud attraktive nok. På den baggrund er der skabt en ny ungdoms klub for piger på skolen, hvor pigerne kan være sammen socialt, lytte til musik og arrangere forskellige fællesaktiviteter. Ved projektafslutningen er der desuden ved at blive grundlagt en ny forening i lokalområdet. Det drejer sig om en floorball forening, der bygges op af lokale frivillige i tæt samarbejde med områdets unge. 5

6 Utraditionelle aktivitetstilbud For at fange de unges interesse for et aktivt fritids og foreningsliv er der blevet igangsat aktiviteter, der appellerer til de lokale børn og unges ønsker, muligheder og behov. Det er bl.a. igangsat aktiviteter som dans, floorball, gårdfodbold og bowling m.m.. Skolen, kulturhuset og et lokalt danseinstitut har været ramme om disse tilbud. Unge ind i det etablerede foreningsliv 48 børn og unge er som følge af projektet blevet aktive i foreningslivet. Der er tale om børn og unge, som ikke tidligere har været aktive i fritiden. I betragtning af den korte projektperiode (1 år) er dette et tilfredsstillende resultat. Ikke nok samarbejde med de lokale foreninger Erfaringen fra lignende projektinitiativer i resten af landet viser, at det ikke er nok at få de unge ind i de frivillige foreninger. Det er typisk fastholdelsesproblematikken, der er særligt vanskelig. Set i lyset heraf har der i projekt Fritid, Fællesskab og Foreningsliv ikke været tilstrækkeligt samarbejde med de lokale foreninger. Skolen som ramme for projektaktiviteterne Søndermarkskolen har spillet en vigtig rolle i projektet. Skolens lærere og pædagoger har haft en god kontakt til de unge og deres forældre. En relation der har været anvendt i forhold til information og til holdningspåvirkning. Skolen har også fysisk dannet ramme om aktiviteter i form af præsentation af sportstyper og foreninger i idrætstimerne og ved skolearrangementer. Lokal forankring af samarbejdet Projektet har været gennemført af lokale aktører både professionelle og frivillige. Der er skabt nye samarbejdsformer mellem skolen, frivillige i lokalsamfundet og fritids og idrætsforeninger. Det er et aktørsamarbejde, der også efter projektafslutningen vil arbejde videre med indsatserne og de udviklede redskaber. 6

7 Status på projektets succeskriterier Konkrete målsætninger / succeskriterier Kontakt til mindst 400 børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, som får kendskab til fritidsaktiviteter og lokale foreningstilbud Kontakt til mindst 250 piger med anden etnisk baggrund end dansk Resultater Kontakt til samtlige 410 elever på Søndermarkskolen via diverse arrangementer samt DGI s Idrætskaravane. Ca. 40 % af eleverne er unge nydanskere dvs. kontakt til ca. 165 unge nydanskere. Hertil må regnes kontakt til elevernes søskende via familiearrangementer. Opfyldelse Delvist opfyldt 250 Opfyldt Kontakt til mindst 200 familier/forældre med anden etnisk baggrund end dansk i Sønderbro kvarteret, som modtager information om fritids og foreningslivet. Mindst 50 børn/unge med anden etnisk baggrund end dansk starter i kraft af projektet i et fritids og foreningstilbud under projektperioden. Mindst halvdelen er piger med anden etnisk baggrund end dansk. Kontakt til samtlige fritids og foreningstilbud i lokalområdet, herunder skal mindst halvdelen af foreningerne aktivt indgå i projektet gennem opkvalificerende tiltag for de foreningsaktive (trænere, instruktører m.m.) og/eller skal have oprettet særlige kontakt og støtteordninger for børn/unge med ikke dansk baggrund. Kontakt til 200 tosprogede familier i lokal området, bl.a. via deltagelse og synliggørelse i arrangementer på skolen og i kulturhuset. Herunder samtaler med 80 børn og voksne 48 tosprogede er blevet tilknyttet eksisterende sportsklubber 28 tosprogede er blevet skrevet op til at starte i den nye Sønderbro Floorball Klub Heraf er 24 piger startet på en sportsaktivitet og syv piger deltager i en nystartet pigeklub Kontakt til 20 udvalgte DGI aktiviteter/ foreninger i lokalområdet. Over halvdelen af disse deltog i en informationsaften omhandlende integration af unge nydanskere via deres klubber. DGI`s Idrætskaravane besøg på Søndermarkskolen Udover dette er der indgået individuelle aftaler med klubberne omkring modtagelse af unge nydanskere med bl.a. Støtteforeningen Broen som bindeled mellem unge og Opfyldt Opfyldt Delvist opfyldt 7

8 Der etableres under projektperioden levedygtige samarbejdsformer mellem de lokale aktører, sådan at projektets resultater, redskaber/metoder og samarbejdsformer m.m. kan videreføres efter projektets ophør. idrætsklubberne. Umiddelbart er der ikke tilbudt opkvalificerende tiltag for trænere. Der er etableret et godt samarbejde mellem relevante lokale aktører. Dette skyldes en organisering tæt på skolen. Med skolen som ramme for netværk mellem aktører samt kontakt til børn og forældre sikres en fortsat indsats. Opfyldt 8

9 Projekt Fritid, Fællesskab og Foreningsliv Baggrund I Sønderbro området i Horsens er idræts og foreningsdeltagelsen blandt børn og unge med ikke dansk baggrund lavere end blandt unge med dansk baggrund. Det samme billede gør sig gældende i hele landet. Det er fortrinsvis piger med ikke dansk baggrund, der ikke er aktive i fritiden og det organiserede foreningsliv. Deltagelse i aktive fritidsaktiviteter i kulturelle fællesskaber med andre børn, unge og voksne har stor betydning for børn og unges dannelses og identitetsskabelse. Gennem leg, sport og fritidsaktiviteter opbygger børnene en række sociale, faglige og personlige kompetencer, ligesom de opnår en tolerance og respekt for fællesskabet, værdier og normer i samfundet. Det har således en lang række positive integrationsfremmede effekter, hvis børn og unge med ikke dansk baggrund bliver aktive i fritids og foreningslivet. I Sønderbro området har der tidligere været iværksat en række mindre initiativer for at få flere børn og unge med begrænset kendskab til foreningslivet til at tage imod foreningernes tilbud. Det har imidlertid vist sig vanskeligt at tiltrække og fastholde især de unge nydanskere i foreningerne. Konkret har der vist sig en række barrierer, som f.eks. få fritids og foreningstilbud i Sønderbro manglende kendskab til fritids og foreningsudbuddet manglende transportmuligheder til og fra tilbuddene økonomiske begrænsninger begrænsede muligheder for piger med stærke kulturelle normer i familien Sønderbro området har et befolkningsgrundlag på godt personer, heraf er godt 800 børn og unge med ikke dansk baggrund under 18 år. Området har på flere måder en profil som et belastet boligsocialt område (ghetto) med en stor koncentration af borgere med lav indkomst, en stor gruppe på offentlig forsørgelsesindkomst og en stor koncentration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk (ca. 60 pct.) Områdets eneste skole er Søndermarkskolen, hvor en stor del af de skolepligtige børn og unge med ikke dansk baggrund går i skole. På 9

10 Søndermarkskolen udgør børn/unge med ikke dansk baggrund godt 40 pct. af eleverne. Det vurderes, at manglende fritidsliv og forenings liv er et problem for de fleste af skolens elever, men det er mest et problem for de unge med ikke dansk baggrund. Det skønnes, at mindre end 10 pct. af de unge med ikke dansk baggrund på skolen er aktive i fritids og foreningslivet, men at de især bruger skolens og områdets faciliteter til uorganiserede former for leg og samvær. For pigernes vedkommende er det et problem, at de uden for skoletid mangler muligheder for samvær og fysisk aktivitet. Udbuddet af fritidsaktiviteter og foreningstilbud er begrænset i Sønderbro området. Der er en ungdomsklub, men den er afgrænset til unge mellem 13 og 18 år, og har ikke den store attraktivitet for piger med ikke dansk baggrund. Der er desuden ingen sportsklubber lokalt, og for at dyrke sport i foreningsregi skal børnene oftest benytte transportmidler til klubber udenfor området. Projektets formål Projekt Fritid, Fællesskab og Foreningsliv har haft seks ligestillede målsætninger med projektindsatsen: 1. At få kontakt til børn og unge med ikke dansk baggrund og give dem information om fritids og foreningslivet 2. At motivere børn og unge med ikke dansk baggrund til at være aktive i deres fritid i de organiserede og frivillige foreninger 3. At få piger med ikke dansk baggrund til at dyrke fritidsaktiviteter og blive aktive i foreningslivet 4. At få skabt en række aktiviteter og udfoldelsesmuligheder, der bygger på de unges interesser og muligheder bl.a. at udvikle en række tilbud der tager hensyn til pigernes interesser 5. At give forældrene information om fritids og foreningslivet og give dem kendskab til foreningskulturer, skikke og traditioner og viden om de vilkår et frivillighedsbaseret foreningsliv arbejder under bl.a. forældreengagement og frivilligt/ulønnet arbejde. 10

11 6. At ruste foreningslivet i Horsens til at kunne rumme børn/unge med ikke dansk baggrund, således at tilbud og klubformer også tager hensyn til denne målgruppes interesser og muligheder Der har i forbindelse med projektansøgningen været fremstillet en række kvantitative målsætninger for projektet. Projektets succeskriterier er bl.a. vist i tabellen side 7 og 8. Det fremgår, at der har været formuleret meget ambitiøse målsætninger, hvor projektet bl.a. fra begyndelsen har tilstræbt at have kontakt med mere end halvdelen af områdets børn og unge med ikke dansk baggrund. Målsætningens ambitiøse krav skal betragtes i lyset af, at projektperioden kun har været 12 måneder fra juni 2007 til juni Aktiviteter og metoder i projektet Projektparterne har fra begyndelsen ønsket at nyttiggøre viden og erfaringer fra lignende initiativer i hele landet. Allerede succesfulde indsatser er således blevet tilpasset og afprøvet med projektet i Sønderbro området. Projekt Fritid, Fællesskab og Foreningsliv er inspireret af bl.a. metoderne i tiltag som idrætsguiderne under Dansk Flygtningehjælp, hvor en til enmetoden anvendes som kontaktvej. Kontaktformer til grupper af børn, unge og deres forældre har således været et særskilt fokus for projektet. En lang række projekter støttet af bl.a. Integrationsministeriet og Landsbyggefonden har udviklet tværgående lokale indsatser med inddragelse af bl.a. beboerrådgivere, skoler, ungdomsklubber og lokale sportsklubber m.m. Det gælder bl.a. Farverig Fritid i Høje Taastrup, Boligselskabet AKB i Rødovre og B.1909 i Odense. Fra disse indsatser er der blevet hentet viden om utraditionelle aktørkonstellationer og aktivitetstilbud med interesse og værdi for foreningsuvante børn og unge. Det omfatter bl.a. aktiviteter, der kan dyrkes i de miljøer, hvor de unge færdes i hverdagen f.eks. i skolegården, legepladser m.m. Projekt F i Aalborg (Forening, Flygtning og Fritid) har på væsentlige områder givet viden og nyttig inspiration ikke mindst i forhold til Søndermarkskolens rolle og betydning for samarbejdet med de unge og deres forældre. I Aalborg har udvalgte skoler dannet ramme om indsatser med samme formål som projektet på Sønderbro. Erfaringerne fra Aalborg viser, at skolernes gode kontakter til de unge og deres forældre, giver en 11

12 stor og positiv mulighed for at påvirke de unge i retning af et aktivt foreningsliv. Denne viden er blevet nyttiggjort på Søndermarkskolen i nærværende projekt. Der er udarbejdet en metodehåndbog, der beskriver gode erfaringer og aktivitetstyper under projekt Fritid, Fællesskab og Foreningsliv. I metodehåndbogen præsenteres f.eks. faglige metoder og redskaber i kontakten til børn og unge faglige metoder og redskaber i kontakten til forældrene aktivitetstilbud og udfoldelsesrammer aktørkonstellationer m.m. For yderligere uddybning af redskaber og metoder henvises til Metodehåndbog unge nydanskere i fritids/foreningslivet. I denne sammenhæng skal alene i pindeform oplistes væsentlige elementer i projektet: Kontaktformer til børn/unge Søndermarkskolens almindelige aktiviteter og kontaktformer med børn, unge og forældre har i høj grad været kernen i projektets kontaktformer. Skolens lærere har talt med eleverne om mulighederne, ligesom skolens idrætstimer har været anvendt til at præsentere forskellige sportsgrene. Der har været en individuel kontakt til børn og unge, der ikke er aktive i fritiden. Projektparterne har på møder drøftet hvilke børn/unge, der individuelt skulle kontaktes af enten en lærer på skolen, beboerrådgiveren eller af frivillige i Støtteforeningen Broen el.lign. Der har været afholdt en række informationsaktiviteter rettet mod især børn og unge. Det omfatter bl.a. Liv og glade dage, der er en lokal festtradition i lokalområdet og besøg af Idrætskaravanen i samarbejde med DGI og 14 sportsklubber. Der er udarbejdet et informationsmateriale med billeder og tegneserier, hvor forskellige fritids og sportstilbud præsenteres. Materialet er uddelt til børn og unge og er bl.a. blevet brugt til udvælgelse af aktiviteter i idrætstimerne. 12

13 Kontaktformer til forældrene Forældrene er bl.a. blevet informeret om projektet og fritids og foreningsudbuddene gennem forældremøder og arrangementer på skolen. Der har været afholdt informationsmøde i kulturhuset, ligesom der har været en personlig kontakt til forældrene ved arrangementet liv og glade dage Individuel kontakt til udvalgte forældre/familier, hvor der har været særlig brug for information og/eller holdningspåvirkning bl.a. gennem skolen og beboerrådgiveren m.m. Aktivitetstyper Traditionelle aktivitetsformer og sportstyper er blevet vist og afprøvet sammen med børnene. Det er bl.a. sket i idrætstimerne, ved besøg af Idrætskaravanen og i mere uorganiserede rammer i skolegården og på legepladser i lokalområdet. Der er udbudt typer af fritidstilbud og sportstyper, der ikke er så kendte eller som er tilpasset de lokale udfoldelsesmuligheder. Det gælder bl.a. floorball, dans, basketball, gårdfodbold, kampsport og bowling m.m. Aktivitetstyperne er udvalgt og udviklet i tæt dialog med børnene og de unge Der er gennemført en instruktøruddannelse af idrætslærer på Søndermarkskolen, hvor de både får forøget deres kompetencer i forhold til at arbejde med nye aktivitetstyper, får øget kendskab til målgruppens forskellige interesser og barrierer samt får kendskab til lokale samarbejdspartnere. Udfoldelsesrammer og klubtilbud Der er etableret en ny ungdomsklub alene for lokale piger i alderen 13 til 18 år. Klubben er ved projektafslutning endnu meget ny, men aktiviteterne vil blive aftalt i samarbejde med pigerne. Det omfatter almindelige sociale aktiviteter og samværsformer, men også fællesaktiviteter og udflugter ud af 13

14 huset f.eks. besøg i idrætsklubber m.m. Baggrunden for ungdomsklubben var bl.a. at imødekomme de piger med ikkedansk baggrund, hvis forældre var utrygge ved de klubtilbud, hvor piger og drenge er sammen. Gennem gradvis introduktion til et aktivt fritidsliv vil forældrenes tryghed øges og pigernes muligheder for alsidighed i foreningslivet blive større. Der har vist sig stor interesse for floorball blandt områdets unge, og interessen er nu ved at udmønte sig i etablering af en ny klub. Ved projektafslutning er der således ved at blive skabt en ny sportsklub for floorball ( The Wanna Be s ). Klubbens vedtægter og organiseringsformer drøftes i tæt samarbejde med de mange unge, der allerede har tilkendegivet interesse for medlemskab, heraf 28 unge med ikke dansk baggrund. Der har været behov for at tilpasse tilbuddene til de lokale vilkår og til børnenes behov, interesser og muligheder. Tilpasningen er sket i forhold til træningstidspunkter, regler for påklædning, adgangsforhold og adskillelse mellem køn, ekstra voksenstøtte, økonomisk støtte til kontingent og sportsudstyr, hjælp til transport til sportsaktiviteter udenfor Sønderbro området m.m. Der har været afholdt forskellige lege og sportsaktiviteter på de steder i Sønderbro området, hvor de lokale børn og unge færdes. Projektet har fulgt princippet om at opsøge de unge, hvor de unge er. Projektparterne har således opsøgt de unge og afviklet aktiviteter (bl.a. floorball, fodbold, basketball m.m.) i skolegården på Søndermarkskolen eller på pladser, legepladser m.m. rundt omkring i boligkvarteret. De opsøgende aktiviteter har haft stor betydning for, at projektet har opnået kontakt til en stor og bred gruppe unge, herunder især unge med anden etnisk baggrund end dansk. Centrale aktører i projektet Projektet har involveret en lang række lokale aktører og samarbejdsparter i hele Horsens Kommune. Det omfatter bl.a. kommunale institutioner som skole, SFO, ungdomsklub m.m., ligesom det omfatter en 14

15 bred kreds af lokale og frivillige kræfter, herunder en stor gruppe af frivillige fritids og sportsklubber i og omkring Horsens. I Sønderbro området er der en stor gruppe lokale beboere, der frivilligt forsøger at fremme områdets positive udvikling, herunder skabe gode og sunde opvækstvilkår for områdets børn og unge. De frivillige er organiseret i Sønderbro gruppen, der hvert år iværksætter en lang række aktiviteter og projekter til fordel for områdets beboer. Gruppen har et tæt samarbejde med områdets beboerrådgiver, ligesom skolelederen på Søndermarkskolen er en aktiv og central person i netværket. Det er i dette netværk, at projektet er blevet skabt, udviklet og drevet i et tæt samarbejde mellem professionelle og frivillige aktører. Der har været nedsat en arbejdsgruppe, der har udviklet og fulgt projektet, ligesom der har været nedsat en kontaktgruppe, der har stillet frivillig arbejdskraft til rådighed i forbindelse med arrangementer og aktiviteter m.m. I både arbejds og kontaktgruppen har der været repræsentanter fra lokale familier med ikke dansk baggrund, fra skolen, fritids og ungdomsklubber og frivillige foreninger m.m. Tre aktører har været grundpillerne i samarbejdet i projekt Fritid, Fællesskab og Foreningsliv. Det omfatter: Sønderbro Kultur og Erhverv, der er en forening af lokale og frivillige beboer i Sønderbro området. Sønderbro Kultur og Erhverv udgør projektets juridiske og organisatoriske ramme, og det er i Sønderbro Kultur og Erhverv, at projektets leder har været ansat. Lederen har i kraft af den organisatoriske forankring i det frivillige netværk haft en god kontakt til relevante samarbejdsparter, ligesom det har været en fordel at projektlederen i forvejen kender til Sønderbro Kultur og Erhverv gennem frivilligt arbejde og tidligere projektansættelser. Søndermarkskolen er områdets skole, hvor bl.a. kulturhuset og sekretariatet for Sønderbro Kultur og Erhverv har til huse. På skolen går ca. 420 elever, hvoraf godt 40 pct. har en ikke dansk og ikke vestlig baggrund. Skolen har haft en central rolle i projektet både gennem lærerne og ved at danne ramme om en lang række af projektets aktiviteter. Det har overvejende været idrætslærerne og skolelederen, der har været tæt involveret i projektet, men alle ansatte på skolen har medvirket i forskellige dele af projektets faglige aktiviteter. 15

16 Støtteforeningen Broen er en lokal og frivillig forening i Horsens, der har til formål at hjælpe udsatte børn og børn med ikke dansk baggrund ind i idrætsklubberne i Horsens. Broen har et tæt samarbejde med hovedparten af idræts klubberne i Horsens by, ligesom de gennem samarbejde med DGI har mulighed for at give økonomisk støtte til kontingent, sportsudstyr og transport m.m. Støtteforeningen Broen har udgjort en vigtig samarbejdspart i projektet, og det har praktisk været Støtteforeningen Broen, der har planlagt og udført en lang række aktiviteter, herunder stået for samarbejdsrelationerne til de lokale fritids og idrætsklubber. 16

17 Projektets resultater Kontakt og informationsaktiviteter I forbindelse med dets kontakt og informationsaktiviteter har Sønderbro fritid haft kontakt med 200 tosprogede familier. Dette ser sket via arrangementer afholdt i enten Søndermarkskolens eller Kulturhusets regi. Her er de deltagende børn og forældre blevet informeret om det lokale fritids og foreningsliv, samt hvad det indebærer at blive medlem af foreninger, og hvordan de kan få hjælp hertil. Af kontakt og informationsaktiviteter kan det nævnes, at Sønderbro Fritid har været arrangør ved et lokalt arrangement som Liv & Glade Dag, og at de har haft en infostand ved skolens sommerfest. På arrangementerne er navne på børn og forældre, som ønskede kontakt omkring et aktivt fritids og foreningsliv blevet skrevet op, og projektaktørerne har i denne forbindelse haft samtaler med 80 børn og voksne. For at informere om de lokale idrætstilbud har Sønderbro Fritid i samarbejde med Støtteforeningen Broen endvidere arrangeret et besøg af DGI`s idrætskaravane. Her fik Søndermarkskolens 410 elever information om de idrætstilbud, der findes i lokalområdet. Dagen bød også på afprøvning af diverse aktiviteter, og dette motiverede flere elever til at indlede en prøveperiode i lokale idrætsforeninger. Projektparterne har anvendt den individuelle en til en metode, hvor børn og unge med særlige behov kontaktes, herunder eventuelt hjemme hos deres forældre og familie. Metoden er også meget brugbar i forhold til at styrke pigernes deltagelse, idet samtale med pigerne og forældrene kan nedbryde barrierer. Skolen som ramme for projektaktiviteter Det vurderes, at projektparterne har haft stor succes med at trække de kontakt og informationsfremmende aktiviteter ind i Søndermarkskolens hverdagsrammer. Aktiviteterne er blevet flyttet ind i de fysiske og sociale rammer, hvor de unge færdes i hverdagen, og hvor de unge og deres forældre i forvejen har et tillidsfuldt samarbejde med lærere og pædagoger. Det har vist sig særligt hensigtsmæssigt at inddrage skolen som omdrejningspunkt for den opsøgende kontakt. Personalet i skolen, SFO, ungdomsskolen og fritidsklubben m.m., er kendt og accepteret af børn og forældre. Meget af Sønderbro Fritids succes med at skabe kontakt til 17

18 unge nydanskere og deres forældre er således betinget af den intensive indsats via skolen. Det skal bemærkes, at projekt Fritid, Fællesskab og Foreningsliv kun delvist er nået ud til den kontaktflade af børn og unge, som målsat i projektets succeskriterier. Det skyldes projektets intensive indsats omkring Søndermarkskolen, hvilket har betydet, at kontakten primært har omfattet børn og unge samt forældre med tilknytning til skolen. Med skolens små 200 nydanske elever har projektet ikke direkte nået deres målsætning om kontakt til 400 nydansk børn og unge. Det må dog formodes, at projektet via familiearrangementer såvel direkte som indirekte er nået ud til disse elevers søskende, og at succeskriteriet derfor tilnærmelsesvis er opfyldt. Nydanske børn og unge i foreningslivet Ved udgangen af projektperioden var i alt 48 børn med anden etnisk baggrund end dansk blevet tilknyttet en eksisterende sportsklub. De unge nydanskere er startet på foreningsaktiviteter som sportsdans, fodbold, selvforsvar, bowling, basketball, gymnastik og håndbold. Dertil kan regnes, at 28 børn og unge med ikke dansk baggrund er skrevet op til foreningsstart, når Sønderbro Floorball klub starter efter sommerferien, I projektet er der taget hensyn til, at foreningsmulighederne i Sønderbroområdet generelt er ret begrænsede. Der er derfor via Støtteforeningen Broen blevet etableret kørselsordninger for børn i Sønderbro området, der skal fragtes til idrætsklubber uden for området. Transportordningen har haft stor betydning for de unges deltagelse i det organiserede foreningslivs aktiviteter. I kraft af projektet har en stor gruppe børn og unge stiftet bekendtskab med værdien af et aktivt fritidsliv og foreningsliv. Det er vurderingen, at projektet har skabt en interesse og viden hos de unge og deres forældre, der på længere sigt vil betyde, at en større gruppe børn i Sønderbroområdet vil være aktive i foreningslivet. Kontakt med foreningslivet Projektet har i flere sammenhænge haft et tæt samarbejde med de lokale fritids og ungdomsklubber og idrætsforeninger i Horsens. Samarbejdet med idrætsforeningerne er fortrinsvist blevet formidlet gennem Støtteforeningen Broen, der i forvejen havde et tæt samarbejde med klubberne. Derudover har projektparterne søgt at samarbejde med foreningslivet gennem afholdelse af et fællesmøde, hvor DGI og 10 lokale 18

19 idrætsforeninger deltog. På mødet blev projektet præsenteret og mulige samarbejdsrelationer blev drøftet. Derudover har der været afholdt en idrætskaravane på Søndermarkskolen, hvor de lokale idrætstilbud blev præsenteret for eleverne. Idrætskaravanen resulterede i, at 12 nydanske elever indledte en prøveperiode i fire lokale idrætsforeninger. Der har dog ikke været tilstrækkelig fokus på at indsatser i forhold til at ruste foreningslivet til at rumme børn med anden etnisk baggrund end dansk, hvilket var et af projektets målsætninger. Således er der under projektperioden ikke taget initiativ til støtteaktiviteter for foreningerne, f.eks. er der ikke Sket kvalificering af de foreningsaktive (trænere, instruktører) oprettet særlige kontakt og støtteordninger for de nydanske børn og unge i foreningerne. Projektet har således ikke opfyldt målsætningen om at ruste foreningslivet ved at give dem redskaber og metoder til at rumme de nydanske børn og tilrette tilbud efter gruppens interesser. Det skal dog fremhæves, at Støtteforeningen Broen har gode kontakter med de lokale idrætsforeninger. Der er således indgået flere individuelle og uformelle aftaler mellem foreningerne og Støtteforeningen Broen i forbindelse med at modtage nydanske børn. Fastholdelsesindsatsen er derfor også i høj grad lagt ud til Støtteforeningen Broen, som i forvejen kender de lokale foreninger og samarbejder med dem omkring hvervning og fastholdelse. Fokus på nydanske piger Projektet har haft de nydanske piger som en særlig målgruppe, hvilket har resulteret i, at 24 nydanske piger fra Sønderbro området er startet på en sportsaktivitet. Pigerne har primært fundet interesse i dans og bowling. Cirka 10 nydanske piger i alderen 6 13 år er således startet på Juliussens Danseskole i Horsens. Pigerne har her fået danske veninder, og deres forældre har bakket op omkring deres deltagelse i dans. Endvidere er 14 nydanske piger via Sønderbro Fritid startet til bowling. Cirka halvdelen af bowlingklubbens medlemmer har anden etnisk baggrund end dansk. I begge tilfælde har aktører fra Sønderbro Fritid været involveret i kontakten til de to idrætssteder, samt i henvisning af børnene hertil. 19

20 Begge idrætssteder har indgået i et samarbejde om at inddrage børn med anden etnisk baggrund i sportsgrenen. Både dans og bowling er lidt utraditionelle idrætsgrene for de nydanske unge, og det har i Sønderbro området vist sig, at disse aktiviteter kan imødekomme pigernes behov og begrænsninger. Pigerne er glade for det individuelle i de to sportsgrene, ligesom der ved bowling og dans ikke er problemer i forhold til beklædning. Det har endvidere været muligt at opdele holdene i pige og drengehold. Projektparterne har haft særligt fokus på de piger, som ikke umiddelbart blev motiverede for at starte i et foreningstilbud. Mange af disse piger og deres forældre var utrygge ved de eksisterende foreningstilbud. Der er derfor blevet etableret en ny ungdomsklub udelukkende for piger i tilknytning til Søndermarkskolen. Pigerne i ungdomsklubben er mellem år. Kendetegnende for dem er, at de bærer tørklæder, og at familien ikke giver dem lang snor i forhold til at deltage i det danske samfund i deres fritid. Den nye ungdomsklub har i dag 7 medlemmer, og pigerne mødes i gruppen 2 3 timer efter skole en gang om ugen. Aktiviteter i klubben har hidtil været madlavning, bolsjekogning, se film m.m. Pigeklubbens succes skyldes, at den ligger i skolens regi, og at der til klubben er knyttet kvindelig kontaktperson med ikke dansk baggrund, der nyder stor respekt i lokalsamfundet. Klubtilbuddet tilgodeser således både pigernes interesser og de begrænsninger, som de i forskellig grad er pålagt fra hjemmet. Pigerne vil sammen med kontaktpersonen bl.a. besøge forældrene hjemme og herigennem gradvis åbne op for større frihedsgrader. Det er således sigtet, at pigeklubben vil inspirere til og åbne op for, at pigerne får mulighed for og lyst til et aktivt foreningsliv. Det er således planen, at pigeklubben også skal rumme aktiviteter som yoga, besøg på fitnesscenter og idrætsklubber (bl.a. karate og jiu jitsu). Projektet har opfyldt målsætningen om, at mindst halvdelen af de børn og unge, som hjælpes i gang med en fritidsaktivitet, er piger. Succesen skyldes blandt andet, at inddragelsen af pigerne har taget udgangspunkt i et tæt samarbejde mellem projektparter og aktørerne i pigernes hverdag. Fx har skolelærer og fritidspædagoger været med til at spotte piger, der ikke har et aktivt fritids og foreningsliv. Endvidere har samarbejdet med Støtte foreningen Broen spillet en stor rolle. Broen har 20

21 sørget for kontakt til idrætsforeninger og skaffet hjælp til de praktiske forhold omkring foreningsstart, medlemskontingent, transport m.m. Projektledelse og projektorganisering Under hele projektperioden har der været ansat en koordinator på fuldtid. Projektkoordinatoren har haft tilknytning til Sønderbro Kulturhus og Søndermarkskolen. Sønderbro Kulturhus Fond har været projektansvarlige og har varetaget projektets ledelsesmæssige og administrative funktioner. Projektets leder er samtidig skoleleder på Søndermarkskolen, og der er herigennem etableret et naturligt samarbejde med Søndermarkskolen. Projektkoordinatoren har varetaget en række opgaver som opstart af projektet etablering af samarbejde med relevante aktører udformning, koordinering og igangsættelse af aktiviteter opsøgning af nydanske børn, unge og deres forældre kontakt til de lokale foreninger. Det vurderes at projektkoordinator har skabt gode samarbejdsrelationer og inddraget relevante aktører i projektet. Projektets organisering bygger på et godt samarbejde mellem relevante aktører i Sønderbro området. Medlemmerne af de projekttilknyttede grupper repræsenterer Søndermarkskolen, fritidshjemmet Gefionsgården, SFO Søndenvinden, Støtteforeningen Broen, frivillige kræfter i lokalområdet samt familier i målgruppen. Medlemmerne af følgegruppen har været med til at udvikle, tilrettelægge og afholde forskellige projektaktiviteter, og de involverede aktører har generelt udvist en stor interesse og opbakning omkring projektet. Forankring I forbindelse med projektindsatsen er der blevet opbygget en værdifuld organisation og samarbejdskultur blandt de lokale aktører. Forankringen af projektet vil i Sønderbro området ske ved, at aktørerne fortsætter med samarbejdet og arbejder videre med projektets værdifulde arbejdsformer og metoder. Projektsamarbejdet i Sønderbro området har vist sig at fungere på systematisk vis, hvor fx skolen, SFO og Støtteforeningen Broen har forskellige roller. Skolen og SFO m.m. sørger for at motivere de unge og Broen tager sig af det mere praktiske vedrørende indmeldelse og kontingent m.m. Der er via projekt Fritid, Fællesskab og Foreningsliv i Sønderbro udviklet et samarbejdsforum, 21

22 hvor de involverede aktører ved, hvem der bidrager med hvad, og hvilken rolle de har i indsatsen. Den store forankringsværdi af projektresultaterne skyldes i høj grad, at der i Sønderbro området er et stærkt frivilligt netværk. Netværket består af både lokale beboere og repræsentanter fra institutioner og myndigheder i området. Der er samtidig tradition for, at de frivillige beboergrupper arbejder tæt sammen med områdets boligforeninger, skole/sfo, børneinstitutioner, ungdomsskolen og fritidsklubben. Dette netværk har været grobund for samarbejde på tværs. Endvidere har Søndermarkskolen og støtteforeningen Broen været katalysatorer for det gode samarbejde. Skolen har dannet rammerne for samarbejdet og Broen har med sine mange kontakter banet vejen for, at de unge nydanskere er kommet godt ud i foreningerne. 22