Indholdsfortegnelse:
|
|
- Jens Kirkegaard
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 1 I. Analyse og fortolkning af Chr. B. Tullin: En Maji Dag...side 1 Form side 1 Komposition side 2 Sproglig karakteristik. side 6 Jeg et...side 7 II. Teksthistorisk perspektivering.side 8 En Maji-Dag sammenlignet med Thomas Kingo: Chrysillis...side 9 En Maji-Dag sammenlignet med Johannes Ewald: Rungsteds Lyksaligheder. side 10 Naturlyrik.. side 11 Afslutning..side 12 Litteraturliste...side 14 Bilag 1.side 15 Bilag 2.side 18 Bilag 3.side 22 0
2 Indledning: Jeg vil i det følgende analysere nordmanden Chr. B. Tullins digt En Maji-Dag fra 1758 (se bilag 1), samt perspektivere digtet historisk i relation til den danske naturlyrik i 1600/1700- og 1800-tallet. Digtet er skrevet ud fra naturen omkring Tullins hjem uden for Kristiania i Norge. Det er et bryllupsdigt (Mortensen 202ff). I forbindelse med min opgave vil jeg trække aspektet omkring naturen frem for at belyse de væsentlige ændringer, der sker i de tre århundreder. Jeg vil forsøge at belyse, hvordan ændringerne i livsopfattelsen afspejler sig i litteraturen, og hvordan opfattelsen af naturen ændres med det nye syn på verden. Det er af afgørende betydning for hele den kristne forståelse, at Gud mere og mere opfattes som værende i alt. Jeg vil sammenligne En Maji-Dag med to digte fra de omkringliggende perioder for derigennem at sammenstille de forskellige naturopfattelser. Det er nemmere gennem eksempler at få et billede af de ting, der rører sig i tiden, og at se hvordan de medfører en udvikling i verdensopfattelsen. Jeg vil støtte mig til Klaus P. Mortensens læsning af digtet i Læsninger I, da han har nogle interessante indgangsvinkler til det. Endvidere har jeg hentet inspiration i F. J. Billeskov Jansens Danmarks Digtekunst II. I. Analyse og fortolkning af Chr. B. Tullin: En Maji-Dag : Form: Digtet er opdelt i 29 strofer med 8 vers i hver. Rimstillingen er overvejende abba cdcd, men enkelte steder ændres denne til abba cddc. Fordelingen falder således: Strofe 1-7: abba cdcd, strofe 8: abba cddc, strofe 9-16: abba cdcd, strofe 17-18: abba cddc og strofe 19-29: abba cdcd. At rimstillingen ændres signalerer et skifte eller en opmærksomhed på disse passager. Digtet består af fire jamber i hver vers, hver linie er altså firefodsjamber. Da jamben bevæger sig fra det tryksvage til det trykstærke, giver denne en stigende rytme, og det er nærliggende at knytte en stemning hertil. Jamben opleves ofte som energisk og optimistisk, hvilket udmærket beskriver dette digt. Der er overvejende benyttet positive beskrivende adjektiver, hvad jeg vil komme ind på senere. 1
3 Digterjeg et opnår en indsigt og en erkendelse, hvilket gør ham klogere og derved tilfredsstiller ham. (Møller: 221). Komposition: Da digtet sprogligt kræver en ret detaljeret læsning, vil jeg lave en indholdslæsning af de enkelte strofer for til sidst at opsummere dette i kompositionen. Digtets første 7 strofer kan samles under ét. Digterjeg et er i byen, men trives ikke. Byen sammenlignes med et fængsel: Min Muse kom og lad os flye / Fra dette melancholske Fængsel (Tullin: str.1). Jeg et henvender sig til sin muse eller sin kvinde med en opfordring om at tage væk fra byens fængsel. I de følgende vers beskrives i præsens hvordan livet er i byen, bl.a.: Hvor Ønsker daglig døe i Trængsel, / Og fødes for at døe paa nye! / Hvor Kunst og Vidd kun pønser paa / Den beste Plan til nye Sorger; (ibid), og Hvor Sindets Roe sin Afskeed tog, / Da Nøysomhed blev giort landflygtig. (ibid: str.2). Der er en række positive begreber knyttet til bylivet, men de bruges i negativ forstand. Alle de elementer, der har en positiv klang, misbruges i byen. Det er fx kunst, visdom, ægteskab, dyder og rigdom. Strofe 6 slutter med, at hvis man vil leve sikkert i byen, skal man Hør! og Tie! og Frygt! og Flye! (ibid: str.6), (org. kursivering). I strofe 7 opfordrer jeg et kvinden og læseren til at: Søg op det Stæd hvor Friehed boer! (ibid: str.7), altså til at tage ud i naturen. Livet i naturen kommer til at stå i opposition til den foregående beskrivelse af byen som et fængsel. Fra strofe 8 ændres verbaltiden til præteritum. Jeg et forankrer handlingen. Fra at være noget jeg et burde gøre, har han virkelig har gjort det: Saa tænkte jeg en Maji-Dag, / Og reyste strax til hine Enge (ibid: str.8). Her kaster han sig på en høj, og kigger ud i landskabet, som han betegner cirklen : I samme Øyeblik da Øyet / Nysgierrigt om i Cirklen fløy. (ibid). I strofe 9 henvender jeg et sig ud til læseren med et udråb: O Gud! hvad Skue-Plads var her / For Lugt, for Syn, og alle Sandser! (ibid: str.9). Der er fantastisk i naturen, og der er noget for alle sanser. I strofe 10 beskrives hvordan jeg et ser landskabet. Det fremstår igen i cirkelformen: Et landskab af Naturen malet, / Som i en herlig Runding praled (ibid: str.10). Han ser engene, markerne og himlen, som falder ind i hinanden: Hvor grønt sig tabte i det blaa; (ibid), og to vers længere nede beskrives himlen som en Zaphir-blaa Vælving (ibid). 2
4 I strofe 11 optræder begrebet Plan igen, som det gjorde i strofe 1. Der er nu ikke længere tale om en Plan til nye Sorger (ibid: str.1) som i byen, men i naturen haves en saa viid og yndig Plan (ibid: str.11). Igen vægtes sanserne, især synet. Det er en fryd for øjet at se solen spejle sig i havets tusindvis af små spejle, og at se bølgerne slå ind på land. I strofe 12 beskrives markerne og engene med de nye små planter og blomster: Nyefødde Planter titted op, / Ved Solens Kraft til Liv opvakte, / Med grønne Kroner paa sin Top / Til Vidne om det Haab de bragte. (ibid: str.12). Om foråret kommer der nyt liv i naturen, og nye kim spirer op af jorden. Solens lys og kraft forårsager denne vækst. I strofe 13 kan jeg et se et bjerg fra sin høj. Dette bjergs rod gemmer sig i afgrunden, og dets top stiger op mod himlen. Blikket ender her ved et grantræ på bjergets top i strofe 14. Det står rank og højtideligt, da det har overlevet vinterens kulde: Den ranke Gran paa Biergets Top / Sin pyramide Form opreiste, (ibid: str.14), og At den sin Kamp mod Frost og Kuld / Forlod, med Seyer-Tegn omkrandset. (ibid). Man kan sige, at jeg ets blik ud i landskabet begynder med en beskrivelse af, hvordan dette er bygget op. Først beskrives grundfladen som en cirkel, dernæst himlen som en Zaphir-blaa Vælving (ibid: str.10), så havet, så markerne med de spirende planter, og dernæst bjerget med den opadstigende gran. Jeg et kigger altså trinvis opad (Mortensen: 203). Jeg ets blik rettes i strofe 15 tilbage mod landskabet, ned mod dalen: En krummet Slange-formig Dal / Nedsænket laae ved Biergets Fødder, (Tullin: str.15). Nu fokuserer jeg et på små detaljer i landskabet, hvor han før så det mere overordnet. Og detaljerne er fulde af liv. I strofe 16 kommer dette til udtryk i, at jeg et iagttager nogle fugle: Her sværmede en Fugle-Hær / Af Sisiker, Bogfinker, Svaler, / Maal-Troster, Norges Nattergaler, / Som fløy forlibte her og der: (ibid: str.16). Dette billede af de forelskede fugle fortsættes i strofe 17: See hvor vi elske, vi, vi, vi! / Hver havde giort sit Val i sær, (ibid: str. 17). Selvom det her er synet af fuglene, der fokuseres på, så fascineres jeg et også af lydene. De kvidrer og fløjter i en yndig Harmonie (ibid). Her lægges der vægt på høresansen. I denne frugtbare, organiske dal er det ikke blot våren, der udfolder sig, men også kærligheden. Og netop kærligheden i naturen er den ægte, rene kærlighed, som modstykke til kærligheden i byen: Hvor man maa leve, elske, 3
5 giftes, / Ey som man selv, men Moden vil. (ibid: str.4). Fuglene har selv valgt deres mage, og de gør lige, som de har lyst til (Mortensen: 203). Strofe 18 er skrevet i præsens og er omkranset af citationstegn. Det er jeg ets tanker om fuglene. Denne strofe viser, at jeg et ved synet har fået en indsigt om kærlighedens væsen, om den ægte kærlighed: Lyksalig, ja lyksalig Flok! / Som ingen selvgiort Sorg skal trykke, / Men som i Elskov giør din Lykke / Fordi Naturen er dig nok; / Du vælger den du elske skal, / Og elskes just fordi du vælger, (Tullin: str.18). Naturens elskov står altså i åbenlys modsætning til byens kunstige elskov, som er blevet til mode (str. 4). I strofe skrives i præteritum. Her bevæges jeg ets blik igen opad, da han følger en lærke: Ved det jeg just en Lerke saae, / Som nu i det hun flaggred op / Sit søde Dirlirlili trilled, / Og over Reedets skiulte Kopp / Med Elskovs-tændte Vinger spilled. (ibid: str.19), (org. kursivering). Lærken synger, så jeg et røres ind i sjælen: En Tone-Strøm i Luft og Øre, / Saa alt hvad Sielen kunde røre, / Jeg her i denne Solo fik. (ibid: str.20). Jeg et befries fra Al Kunst og Færdighed (ibid: str.22), da han hører denne yndige Symphonie (ibid: str.21). Jeg et råber mod bjerget: O lille søde Fløytenist! / Hvo gav dig disse Egenskaber? / ( ) / Og Echo svarede: - En Skaber! (ibid: str.22), (org. kursivering). Det er lærkens sang og bjergets ekko, der giver jeg et øjebliksoplevelsen. Igen er høresansen vigtig. Via lærken gentages altså bevægelsen opad, og naturen viser sin sande betydning alt peger op mod Gud. Bjerget som symbol på hele naturen kaster svaret tilbage til mennesket (Mortensen: 204). Jeg et opløftes til en indsigt. Den naturoplevelse han har været udsat for, har givet ham en erkendelse af den sande, rene natur i Guds kærlighed. Da jeg et får svaret i strofe 22 flyver sjælen ud i et nu i strofe 23 og forener sig med det store, navnløse væsen, Gud. Dette nu er et øjeblik af erkendelse. Strofe 23 er ligeledes skrevet i præteritum, mens de følgende strofer er skrevet i præsens. Fra strofe henvender jeg et sig til Gud, angivet ved citationstegnene og den direkte henvendelse: Uskabte Skaber, naadig, viis, / Hvis Kierlighed er uden Ende, / Som har, paa det man Dig skal kiende, / Skabt for hver Sands et Paradiis, / Du som er alt og alt i Dig! (Tullin: str.24). Hans erkendelse udmønter sig altså i, at han henvender sig til skaberen. Jeg et erkender, at Gud er i alt, og alt i naturen er i Gud. Han ser våren som Guds røst: Men Vaaren hvad skal den da være? / O Skaber den er idel Røst! / Den til den døve vantro Flok / Med Milioner Tunger taler, (ibid: str.25), (org. kursivering). Våren er ifølge jeg et det tydeligste 4
6 udtryk for Gud, da det er på denne tid, at alt nyt liv bliver skabt. Og våren gentager Guds skabelse fra skabelsesberetningen, At see Effecten af dit Bliv! (ibid: str.27) (org. kursivering) (jf. 1.mosebog 1,22). Her vækkes alt til live, som ved opstandelsen: Kan af den andens Aske vække, / Hvi skulde da Din Haand af Støv, / En raadnet Krop ey nye udklække? (Tullin: str.28). Jeg et har været et bymenneske, men er nu blevet forløst. Han slutter med at sige, at Ja Verden er forgieves skabt / For den, som dette Syn foragter. (ibid: str.29). Verden er altså forgæves for den, som ikke har denne indsigt. Som nævnt er digtet fra strofe 24 og frem skrevet i præsens. Jeg et sammenfatter sin erkendelse i disse strofer. De er skrevet i, hvad man kunne kalde varig præsens. Sådan vil det blive ved med at være. Jeg vil sammenfatte det ovenstående i en mere kortfattet kompositorisk inddeling. En sådan kunne se således ud: Strofe 1-7: Opfordring: Henvendelse til musen/kvinden og begrundelse for at forlade byen. Strofe 8-17: Jeg et tager ud i naturen og beskriver den. Han optages af fuglenes kærlighed. Strofe 18: Jeg et lovsynger fuglenes ægte kærlighed, hvor naturen er nok. Strofe 19-23: Fuglenes sang fører til en erkendelse af Gud. Strofe 24-29: Jeg ets indsigt i livets sammenhæng. I dette digt er jeg et/digteren selv aktiv i forhold til at opnå denne indsigt. Jeg et er selv inde i en opadstigende bevægelse mod erkendelsen. Gud lader ikke noget åbenbare eller giver jeg et et syn jeg et er selv den handlende. Der er altså en stor stigning i digtet i retning mod hans erkendelse. Han erkender først verdens og byens lede og drager ud i naturen. Dernæst får han en øjebliksoplevelse. Det er fuglenes sang og bjergets ekko, der giver ham den. Efter denne store oplevelse af skaberen får han i de sidste strofer en erkendelse af, hvordan livet skabes igen og igen. Cirkelformen, som er en del af beskrivelsen, kan altså også ses som den livscyklus, der gentages vår efter vår. Jeg et reflekterer over det ufri byliv og erkender en dyb sammenhæng med naturen til sidst. Digtet slutter med moralen: Foragter man naturen/gud er ens liv meningsløst. 5
7 Sproglig karakteristik: Digtet er skrevet i et levende, malende sprog. Der er gjort brug af flere forskellige sproglige virkemidler, bl.a. personificeringer: Hvor Sindets Roe sin Afskeed tog (Tullin: str. 2), eller Søg op det Stæd hvor Friehed boer! (ibid: str.7). Der er ligeledes en række besjælinger: Nyefødde Planter titted op, (ibid: str.12) og Hvis Vand, nu Isens Baand var væk, / Knap kunde nok, for Glæde, iile. (ibid: str.15). Der er flere eksempler på brug af anaforer. I de første 7 strofer indledes mange af versene med Hvor. For eksempel: Hvor Retten selv er Terning-Kast; / Hvor ja af Hyklere bortleyes; / Hvor Dyder mod Ducater veyes; / Hvor Fattigdom er største Last: / Hvor Rigdom giør en Daare klog, (ibid: str.2), (org. kursivering). Det giver i dette eksempel en opremsende effekt. Alle de negative elementer ved bylivet remses op. Men sådanne anaforiske parallelismer er også med til at skabe sammenhæng og fremhæve. Herved opnås en sproglig høj stil. (Albeck: 164f) Der er også flere eksempler på allitteration: Og indtog Syn og Sands, da Øyet / Saae denne søde Scene an; (Tullin: str.11) (min understregning), og Som ingen selvgiort Sorg skal trykke (ibid: str.18) (min understregning). Dette understreger ordene og skaber igen en sammenhæng mellem dem. Et andet sprogligt virkemiddel er lydefterlignende ord: vi, vi, vi! (ibid: str.17) og Sit søde Dirlirlili trilled (ibid: str.19), (org. kursivering). Man kan næsten høre fuglene for sig. Det første eksempel kan minde om, når fugle pipper i munden på hinanden, det andet mere om deres fløjten. Den slags ord knytter en stemning og maler oplevelsen for læseren. Som tidligere nævnt er der brugt mange beskrivende adjektiver, primært positive: Som i en herlig Runding praled, (ibid: str.10) (min kursivering), og igen Den ranke Gran paa Biergets Top (ibid: str.14) (min kursivering), og De midt i yndig Harmonie (ibid: str.17) (min kursivering). Tullin gør også brug af metonymiske træk. Han beskriver jeg ets syn ud fra del for helhedsprincippet (synekdoke). Et eksempel på dette kan være: Forundringsfuldt mit Øye saae / Et Landskab af Naturen malet, (ibid: str.10), og senere igen: Og indtog Syn og Sands, da Øyet / Saae denne søde Scene an; (ibid: str.11). Det står som om, det er øjet, der ser, men i virkeligheden er det jeg et som person, der ser på landskabet. Naturens forskellige fragmenter er også beskrevet som del for helhedsprincippet. 6
8 Bølgerne, som tumled om, / Og langsom ind paa Stranden trilled (ibid) beskriver havet, og fuglene repræsenterer dyrelivet og ikke mindst frugtbarheden og kærligheden. Og endelig kan man se de mange naturbeskrivelser som dele af jeg ets bevidsthed og hans forhold til Gud. Alle disse troper og figurer formidler en sammenhæng mellem et abstrakt og et konkret plan. Som læser kan man herigennem nemmere knytte sansning og forestilling, og ved at benytte disse virkemidler får vi fornemmelsen af digterjeg ets subjektive indtryk i naturoplevelsen og erkendelsen. Det fæstner sig mere i vores egen bevidsthed, da sproget udpensler og maler oplevelserne for os. Jeg et: Jeg et gennemgår en udvikling i løbet af digtet. Han begynder med at erkende, at livet i byen ikke er godt. Og han drager konsekvensen deraf og tager ud i naturen. Her opnår han indsigt i først den sande kærlighed og dernæst i, at Gud er i alt. Man kan argumentere for, at hans erkendelse sker tre gange, og bliver gradvist større og større. Hver gang udmønter det sig i, at han taler. Enten til musen eller kvinden, eller til læseren eller til Gud. Dette er angivet med citationstegn. Dette kan illustreres i følgende erkendelseskurve : str str.1-7 str.18 Her er det altså strofe 1-7, strofe 18 og strofe der er de centrale. Man kunne tro, at digtet blev mere og mere følelsesfuldt, men det sker ikke. I strofe opnår jeg et en slags ud af kroppen oplevelse: Her fløy min Siel i dette Nu, / ( ) / Den fløy fra denne Cirkel ud, (ibid: str.23), (org. kursivering). Den opnåede indsigt får ham til at kunne se ud over den cirkel (landskabet), som han hidtil har betragtet. Nu kan han se de store sammenhænge i livet. Dette formulerer han i de sidste 7
9 strofer, og han ender endda som nævnt med en slags morale. Denne kurve ville se således ud: Str Men ellers er digtet præget af jeg ets indsigt og refleksioner, hvilket understreges af den regelmæssige og stramme form. Firefodsjamberne brydes ikke, og rimstillingen ændres kun lidt nogle få steder. I strofe 8, hvor rimstillingen ændres første gang, markeres en overgang. Det er her jeg et begynder fortællingen om sine oplevelser en majdag i naturen. Rimstillingen ændres igen i strofe 17 og 18. At der skulle ske et skifte her følger ikke helt min komposition, hvor jeg har valgt strofe 22 og 23 som de mest centrale. Strofe 17 og 18 er dog også væsentlige, idet det er her jeg et får indsigt i den sande, rene kærlighed og her virkelig ser forskellen på bylivet og naturen. At strofe 18 er skrevet i præsens sætter ydermere fokus herpå. Men ellers må man generelt sige om digtet, at det er det regelmæssige, der dominerer, og jeg vil derfor ikke tillægge de forholdsvis små ændringer så stor betydning. Digtet er skrevet som en bryllupsvise til Tullins elskede. Skal det læses som en bryllupsvise, kan det læses som en opfordring til hende om sammen med ham at overgive sig til naturens kræfter og der opleve det skabende nu. Når jeg ikke har vægtet det så højt i min tekstgennemgang, er det fordi jeg ser slutningen som meget direkte henvendt til Gud. Og skal man læse det som et bryllupsdigt, må det, som jeg ser det, udtrykke, at man i kærlighedens møde er tættest på skaberoplevelsen. II. Teksthistorisk perspektivering: For at lave en teksthistorisk perspektivering vil jeg sammenligne En Maji-Dag med to digte, der begge beskriver naturen. Ét der er skrevet i perioden før En Maji-Dag, nemlig Thomas Kingos Chrysillis fra 1668 (se bilag 2), og ét der er skrevet senere, Johannes Ewalds Rungsteds Lyksaligheder fra 1775 (se bilag 3). 8
10 En Maji-Dag sammenlignet med Thomas Kingo: Chrysillis : Ved en sammenligning med Thomas Kingos digt Chrysillis ses det nye i Tullins natursyn. Chrysillis er navnet på en hyrdedatter, der bevæger sig rundt i naturen. Man følger hende først op på en klippe, så på et skib, dernæst i skoven og til sidst malker hun under stjernehimlen. I En Maji-Dag følger vi ligeledes jeg et en dag i naturen. Forskellen på de to digte er, at hvor naturen i En Maji-Dag optræder som hovedpersonen, så er det i Kingos digt Chrysillis, der er væsentligst. Naturen indgår blot som en del af beskrivelsen af hende. At naturen er hovedpersonen hos Tullin understreges af, at der ikke er en menneskelig figur, der dominerer. Godt nok formidles naturbilledet via jeg ets sanseoplevelser, men dette jeg er end ikke nævnt ved navn. Går man nærmere ned i detaljerne i de to digte, er der nogle åbenlyse forskelle i deres udformning. Helt fra begyndelsen anslås Kingos hensigt i Chrysilis : Ej hænge lysen Lok / Paa Stjerneflok, / Før jeg, Chrysillis, har / Gjort det for Verden bar, / Hvor højt jeg elsker dig / Bestandelig. (Kingo: str.1). Han vil vise sin kærlighed til hende. Der er flere naturbeskrivelser i Chrysillis, men det fornemmes hurtigt, at de ikke er vægtet på samme måde som i En Maji-Dag. Her er to eksempler på en beskrivelse af nogle fugle. Hos Kingo er fuglene nogle, der ses af Chrysillis: Rørdrummen var Bassist, / Bogfinken Tenorist, / Lærken Diskanten holdt, / Solsorten Alt. (ibid: str.5). Hos Tullin beskrives fuglene som en del af naturen: Her sværmede en Fugle-Hær / Af Sisiker, Bogfinker, Svaler, / Maal-Troster, Norges Nattergaler, / Som fløy forlibte her og der: / Hver med sin Tone stemmed i; / Og Qviddren, Fløiten, Piben, Lokken / Klang, med foreenet Melodie, / Som prægtigt Chor blant heele Flokken. (Tullin: str.16). Som det ses er naturen meget mere detaljeret og levende hos Tullin. I Kingos digt understreges hovedpersonen Chrysillis endvidere ved, at der i digtet gentagende gange er en henvendelse til hende i form af et du : Og Hyrden sine Faar saa sagt / I Aften-Svalen drev / Og Spor i Duggen skrev, / Du da med / gik af Sted, / Faareflokken talte tit, Og besaa / Stor og smaa. (Kingo: str.6). Naturen beskrives udelukkende for at give et billede af Chrysillis handlinger og færden, og derfor er det logisk, at den ikke må overstråle hende i pragt og glans. Naturen bruges altså for at understrege kærligheden til hende. I Kingos digt bruges naturen først og fremmest for at skildre menneskets indre natur. Naturen ses som et billedsprog på den indre tilstand. Det er der flere eksempler på i 9
11 Chrysillis : Naar man ser, / Solen ler / Af sin Trones Øster-Kant, / Skyg og Sky / Gaar fra By, / Viger Dagens Kommandant; / Saa svandt og Sorgen hen, / Naar jeg min Hjertens-Ven / Med Øjne kunde se, (Kingo: str.13). I begyndelsen af 1700-tallet havde naturen to sider i dansk lyrik. Der var naturbeskrivelsen på den ene side og den pastorale digtning, hvor natur og elskov var samhørende, på den anden. Den sidste retning er Kingo et eksempel på. Men op igennem 1700-tallet fornyes naturopfattelsen, således at naturen ses som en gudskabt totalitet. Dette ses i En Maji-Dag. Det bliver her væsentligt at skildre menneskets oplevelse af den store sammenhæng i skaberværket, og naturen får en mere central plads i digtet end før, hvor naturen blev brugt billedligt for at fremhæve fx kvinden. Tullins digt En Maji-Dag er blevet karakteriseret som et bud på dansk digtnings første egentlige landskabsdigt (Mortensen: 201). Oprindelig var landskab betegnelsen for et større geografisk område og de politiske og sociale forhold, som var gældende for befolkningen. I begyndelsen af 1700-tallet slog en ny betydning af landskabet og naturen igennem, og der udvikledes en æstetisk betragtning af naturen. Den sås nu isoleret fra det samfundsmæssige og blev derved et billede på en ren natur, på det oprindelige (ibid: 195). Fra at være baggrund eller dekoration blev naturen nu selve motivet i kunsten, både i malerkunsten og i litteraturen. En Maji-Dag sammenlignet med Johannes Ewald: Rungsteds Lyksaligheder : I de to perioder (1600/1700-tallet og 1800-tallet) er der en afgørende forskel i naturopfattelse. Den panteistiske opfattelse, nemlig at Gud er i alt, vinder frem i tallet. I den romantiske tankegang sættes der lighedstegn mellem elementerne i naturen og Gud. Man møder nærmest Gud, når man går i naturen. Tidligere, bl.a. hos Kingo, har man oplevet forskellen mellem himmel og jord, og idealet i romantikken bliver derefter at slette barrieren mellem disse to. Man går altså væk fra opfattelsen på Kingos tid, om at himlen og jorden var skarpt adskilte og modsætningsfyldte. Livet på jorden var trængsel, og i himlen ventede paradiset. Johannes Ewalds Rungsteds Lyksaligheder er påvirket af Tullins En Maji-Dag. I begge digte sidder jeg et på en høj. Tullin begynder som nævnt med et helhedssyn ud over hele området, for derefter at gå ned i detaljerne med fuglene. Beskrivelserne er 10
12 systematiske. Ewald går den anden vej, han begynder i detaljerne med de enkelte naturiagttagelser for til sidst at udvide perspektivet til at se Gud i naturen. Og hvor Tullin beskriver hver sans for sig, arbejder disse mere sammen hos Ewald (Billeskov Jansen 1969: 93). Endvidere indleder de begge digtene med de anaforiske parallelismer, Hvor. Et eksempel fra Rungsteds Lyksaligheder : Hvor Sangersken bygger / og quiddrende røber sin Rede - / Hvor sprudlende Bække, (Ewald: str.1), og her fra begyndelsen af En Maji-Dag : Hvor Tvang er Vellyst; Mad blîr Gift; / Hvor Sundhed drikkes for at mistes; / Hvor Løfter er kun Tungens Drift, (Tullin: str.4). Men det er som om Ewald alligevel er mere fri end Tullin. Tullin bryder kun få gange med rimstillingen, og alle stroferne består af otte firefodsjamber. Ewalds vers har forskellig længde, og indholdsmæssigt bryder han også Tullins mere regelrette form. Ewald har ikke den tydelige overgang fra beskrivelse af oplevelsen til de virkelige sanseoplevelser, mens virker som om, at der hos Tullin er en distance mellem oplevelserne og beskrivelsen af dem. Hos Tullin kan man tydeligt opdele mellem landskabsbeskrivelsen, jeg ets følelse for landskabet og hans tanker om skaberen. Hos Ewald er dette vævet sammen, det ene fører umærkeligt videre over i det næste. Ewald forsøger dermed mere at få alle sanser til at stemme sammen, og derved formidles oplevelsen mere overbevisende til læseren. Hans sproglige udformning får læseren til at blive en del af oplevelsen. Udsigelsen er altså tættere på det oplevede i Rungsteds Lyksaligheder. Johannes Ewald peger med sit digt Rungsteds Lyksaligheder fremad mod et nyt syn på kunstneren. Det, at digtet bliver udtryk for digtoplevelsen, og at jeg et er skaber, peger frem mod romantikken. Her havde man den opfattelse, at en del af det guddommelige er i digteren. Og at der er et åndernes eller idéernes rige, som kunstnerne har andel i. Når kunstneren skaber digtet, så er digteren næsten lig med skaberen. Naturlyrik: Naturbeskrivelsen i En Maji-Dag befinder sig i overgangen mellem barokken og romantikken. Vi kan derfor karakterisere det som et præromantisk digt. I præsentationen af digtet i Den danske lyrik I, betegnes det som et stort og fint Rokokomaleri (Billeskov Jansen 1967: 196). Rokoko er en af de præromantiske strømninger, som opstod i slutningen af 1700-tallet (Rasmussen (red.): 123). 11
13 Rokokolitteraturen dyrkede det lette og det legende. Temaerne i denne litteratur var ofte kærlighed, venskab og den idylliske natur, fx digtet på en legende måde (ibid: 282f). At naturen er beskrevet meget malende er også rokokotræk: Blomster-Senge (Tullin: str.8), Blomster-Sal (ibid: str.15), og fuglen som musikant: O lille søde Fløytenist! (ibid: str.22). Naturen var pyntet og sås som et helligt sted. Tullins digt vidner altså om en præromantisk tankegang. Det vil sige, at vi udfra hans skrivemåde kan tolke en tankegang, som egentlig først vinder frem i romantikken. Rokokoen er et brud med oplysningstiden, som var meget rationalistisk, og med pietismen, som godt nok dyrkede inderligheden i gudsforholdet, men som holdt afstand til verdsligheden (Rasmussen (red.): 257). Der ligger spor af en panteistisk tankegang i En Maji-Dag. Panteisme er læren om Guds tilstedeværelse overalt. Gud og verden udgør en enhed, og naturen er levende (ibid: 249). Som jeg har beskrevet i min digtgennemgang, kan den indsigt jeg et opnår i En Maji-Dag minde om panteisme. Jeg et opnår en forståelse for de dybere sammenhænge i livet og kommer frem til en erkendelse af, at Gud er overalt i naturen. De panteistiske træk, som vi ser hos Tullin, videreudvikles i romantikken. Med romantikken får fantasien ligeledes sit gennembrud. Man lever både i en fysisk og en psykisk verden med en flydende grænse imellem. Dette ses også i Ewalds digt, hvor sansninger og erkendelse er flettet ind i en sammenhæng. I den oplevelse er kunstneren ét med Gud. Afslutning: Sammenfattende er det nye i Tullins digt i forhold til Kingo, at naturen er beskrevet for sin egen skyld, og for hvad den rummer af indsigt for jeg et, mens det nye i Ewalds digt er, at naturen bliver en del af den kunstneriske erkendelse. Hvor man i og 1700-tallet havde den opfattelse, at der lå en dybere mening bag ved det hele, har man i romantikken den opfattelse, at der er mening i det hele. Før kunne man aflæse naturens elementer, nu kan man erkende i elementerne. Det er først i romantikken, at naturen opfattes som et psykisk begreb. Det skift, der sker i retning mod romantikken, er forberedt op gennem 1700-tallet. Det enkelte menneske er ikke længere repræsentant for en religion eller en verdensopfattelse el.lign. Det er nu et enkelt individ, der gør sig personlige erfaringer. Normerne for fx 12
14 opdragelse ændres også i løbet af 1700-tallet. Fra en skæbneopfattelse, hvor alt var skæbnebestemt af Gud, gik man over til en individualismeopfattelse, hvor man udfra personlige erfaringer selv skulle danne sine meninger og sit liv. Man skulle finde sig selv i en sammenhæng med naturen eller universet. Individualismen og kravet om at finde sin egen identitet er i høj grad også pålagt mennesket i dag. 13
15 Litteraturliste: Primærlitteratur: Tullin, Christian Braunman: En Maji-Dag, 1758, in Jansen, F. J. Billeskov: Den Danske Lyrik I (Før 1800), Hans Reitzels Forlag A/S, 1967 (1963). Sekundærlitteratur: Albeck, Ulla: Dansk Stilistik, Gyldendal 1996 (1939), 7.udg., 2.oplag. Ewald, Johannes: Rungsteds Lyksaligheder, 1775, in Jansen, F. J. Billeskov: Den Danske Lyrik I (Før 1800), Hans Reitzels Forlag A/S, 1967 (1963). Jansen, F. J. Billeskov: Danmarks digtekunst II, Munksgaard 1969 (1947) Kingo, Thomas: Chrysillis, 1668, in Jansen, F. J. Billeskov: Den Danske Lyrik I (Før 1800), Hans Reitzels Forlag A/S, 1967 (1963). Mortensen, Klaus P.: Spejling og ekko, in: Schmidt, Povl m.fl.: Læsninger i dansk litteratur bd. I, Odense Universitetsforlag 1998 Møller, Lis (red.): Om litteraturanalyse, Forlaget Systime a/s 1999 (1995), 1.udg., 3.oplag Rasmussen, Henrik (red.): Gads litteraturleksikon, Gads Forlag
Overordnet litteraturpædagogisk inspiration - Gå på jagt efter billedsprog
Side: 1/7 Overordnet litteraturpædagogisk inspiration - Gå på jagt efter billedsprog Forfattere: Kristine Böhm Nielsen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Kompetenceområder: Fortolkning Introduktion:
Læs mere5 Analyse, fortolkning og vurdering
5.3. Litterær vurdering Præsentation Herunder er optrykt 8 digte fra forskellige perioder. Alle digtene har kærligheden som overordnet tema, men bortset herfra er de meget forskellige både hvad angår genre
Læs mereLyrik. Så det tager kun et øjeblik at læse det digt, der skildrer et øjeblik, (om end det kan tage noget længere tid at forstå).
Lyrik Lyrik kan noget som prosa ikke kan. På meget kortere tid, med meget færre ord, kan lyrik sige noget om væsentlige sider ved den menneskelige tilværelse. Lyrik er ikke, som fiktionsprosaen, kendetegnet
Læs mereOm essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:
Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet
Læs merePrædiken til 5. søndag efter påske.
Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker
Læs merePinsedag Salmevalg Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes
Pinsedag Salmevalg 290: I al sin glans nu stråler solen 448: Fyldt af glæde over livets under 291: Du som går ud fra den levende Gud 294: Talsmand som på jorderige 725: Det dufter lysegrønt af græs Dette
Læs mereBarndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)
Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms
Læs mereSalmesangsdage Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Thisted og Morsø Provstier
Salmesangsdage Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Thisted og Morsø Provstier Måne og sol Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, Herren vor Gud
Læs mereProgram for vintersolhverv d. 21.12.2012
Program for vintersolhverv d. 21.12.2012 1. Velkommen. Visuel forklaring af solhverv 2. Præludium 3. Indledende bøn / proklamation Leder: Kom skaber af lyset Gennemtræng mørket og oplys jorden; Oplys bjerge
Læs mereDer kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk
Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor
Læs mereINDHOLD. I INTRO side 2
INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III
Læs mereKære Ati, Snefnug daler blidt skispormønstre brydes brat hér lavinen bed.
Kære Ati, Engang i slutningen af nittenfirserne sagde min bekendte, Jens Voertmann, pludselig disse ord: Snefnug daler blidt skispormønstre brydes brat hér lavinen bed. Det, han havde sagt var et japansk
Læs mereIsa i medvind og modvind
Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det
Læs mereHver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004
Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2
Læs mereStudie. Ægteskab & familie
Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden
Læs mereDe 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose
De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose Ifølge gamle kilder er der 24 hellige nætter omkring Julen hvor energien er særlig stærk, og hvor vi med fordel kan meditere, bede og sætte nye intentioner
Læs mereJesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.
Prædiken til sidste s. e. Hellig3konger 2011 Ved kyndelmisse som vi fejrede den 2. februar var vi halvvejs gennem vinteren. Og jeg tror, at længslen efter lys og forår gælder de fleste af os. Og netop
Læs mereTekster om døden i kristendommen
Tekster om døden i Det Gamle Testamente De døde lovpriser ikke Herren, de som gik ned i stilheden (Salmernes bog 115,17) Nyd livet med den kvinde, du elsker, i det tomme liv, Gud har givet dig under solen,
Læs mereMedicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden
Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.
Læs mereLitterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.
Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.
Læs mere5.4. Litterær vurdering
5.4. Litterær vurdering Tekstpræsentation Herunder er optrykt 8 digte fra forskellige perioder. Alle digtene har kærligheden som overordnet tema, men bortset herfra er de meget forskellige både hvad angår
Læs mereHåndbog: Lyrik-Poesi
Håndbog: Lyrik-Poesi Elevhåndbog til Poesi - lyrik Genren Genren er lyrik. Alle tekster tilhører en genre. Tekster med strofer, vers og rim er lyrik. Arten Arten er et digt Et digt kan være Salmer Folkeviser
Læs merePrædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,
Læs merePrædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.
Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis
Læs merenu titte til hinanden
nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende
Læs merePrædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække Salmer DDS 136: Dejlig er den himmel blå DDS 391: Dit ord, o Gud,
Læs mereMODERNE DANSKE KÆRLIGHEDSDIGTE
MODERNE DANSKE KÆRLIGHEDSDIGTE UDVALGT OG INDLEDET AF HAKON STANGERUP TEGNINGER AF EBBE SADOLIN JESPERSEN OG PIOS FORLAG KØBENHAVN MCMXLII INDHOLD INDLEDNING V KAI HOFFMANN Ensom Aften (»Liljer i Mørket«.
Læs mereUdfordringen og vejledning hertil
Årstid: Hele året, men det anbefales, at mærket tages i de mørkere måneder Lokation: I en skov Forløbets varighed: 4 trin + en overnatning Udfordringen og vejledning hertil Kære ledere. I skal nu i gang
Læs mereNytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i
Læs mereElevhåndbog lyrik 7. - 10. klasse
Elevhåndbog lyrik 7. - 10. klasse Side 1 af 13 Genren Genren er lyrik. Alle tekster tilhører en genre. Tekster med strofer, vers og rim er lyrik. Arten Arten er et digt Et digt kan være Salmer Folkeviser
Læs mereSidste søndag i kirkeåret 23. november 2014
Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Trinitatis søndag 2015.docx. 31-05-2015 side 1. Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs.
31-05-2015 side 1 Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs. 3,1-15 På den sidste forårsdag, den sidste søndag i maj, kun med teltdugen mellem os og Kærmindehavens grønne natur, mødes vi af en moden
Læs mereHvilke af begreberne har især betydning for synet på mennesket, og hvilke har især religiøs betydning?
Bevidstheden Oplæg til fordybelse 1 Begreber Hvordan kan man inddele naturen? Hvilke kategorier er det nærliggende at inddele naturen og hele virkeligheden i? Det kan gøres på mange forskellige måder:
Læs mere7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375
1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne
Læs mereGrundtvigs gloser. Lær om at være fuld af ord. KILDEN Folkekirkens Skoletjeneste i Høje Taastrup Provsti
Grundtvigs gloser Lær om at være fuld af ord KILDEN Folkekirkens Skoletjeneste i Høje Taastrup Provsti Grundtvigs gloser Illustrationer af Caroline Marie Tetzlaff Tekst af Mie Keinicke Hansen Grundtvigs
Læs mereFor Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereÅrsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Læs mereNår I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.
1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?
Læs mereDE UNDERJORDISKE LYRIK ALBUM: IND I FLAMMERNE
DE UNDERJORDISKE LYRIK ALBUM: IND I FLAMMERNE 1. Ind I Flammerne Selvom jeg ved at der kun er mørke for enden af tunnelen kaster jeg mig hovedløst ind i flammerne der omgiver dig Du efterlader mig i et
Læs mereLIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46
Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der
Læs merePrædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen
Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom
Læs mereSangskrivere kan forstås ud fra to yderpunkter: som håndværkere der mener at sangskrivning
Sangskriverne pibler frem fra alle kanter. De har fået deres egen uddannelse, de har deres egen festival, og enhver hip café har sin egen sangskriveraften. Sangskrivning er en genre i opblomstring, og
Læs mereMon ikke, der er andre end mig, der kan huske det særlige slidstærke betræk, der var på sæderne i sådan en bus. Det var i
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 28.APRIL 2013 4.SEP AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Es.36,26-28; Jak.1,17-21; Joh.16,5-15 Salmer: 408,305,600,294,725 Kærligheds og Sandheds Ånd Jord og Himmels hjertebånd
Læs merelivliner inspiration til bøn Kerneværdier Vi vil leve i bøn
15 livliner inspiration til bøn Kerneværdier Vi vil leve i bøn 1 »Vi vil leve i bøn«sådan lyder en af kerneværdierne i IMU, og derfor ønsker vi at sætte fokus på bøn. 15 livliner er en opfordring til at
Læs mereBruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.
Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.
Læs mereFarvel Fobi. En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem.
En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem. Den gode nyhed er, at det er ikke nødvendigt. Du kan klare det
Læs mereMin haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have
Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk
Læs mereMaj-juni serien Episode 4
15-06-17 Maj-juni serien Episode 4 Velkommen til denne 4 og sidste episode af maj-juni serien hvor vi har arbejdet med hjertet og sjælen, med vores udtryk og finde vores balance i alle de forandringer
Læs mereBruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,
Bruger Side 1 04-06-2017. Tekst. Johs. 14, 22-31. Kærlighed til Kristi ord. Pinsedag har sin egen tone, glædens musik, som løfter og gør glad. Vore salmedigtere har fundet denne tone, givet den ord som
Læs merePrædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven
Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt
Læs mereMie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015
FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.
Læs mereDen besidderiske kærlighed 3. At spille den besidderiske kærlighed 6. Dine opgaver i løbet af scenariet 7
1 Den besidderiske kærlighed 3 Fortællingerne 4 Kontroltabet 4 At spille den besidderiske kærlighed 6 Monologerne 7 Dine opgaver i løbet af scenariet 7 Værktøjer 10 2 Den besidderiske kærlighed Scenariet
Læs mereI den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.
Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.
Læs merestudie 6 Skabelsen 38
studie 6 Skabelsen 38 Åbningshistorie Jeg kiggede overvældet på børnehavens stolte udstilling af kartonportrætter og prøvede at finde resultatet af min søns kreative udfoldelser. Billederne på væggen var
Læs merePrædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af
Læs mereGround Zero - Eksemplarisk læsning
Ground Zero - Eksemplarisk læsning Jens Christensen (4,2 ns) Lone Hørslevs digt Ground Zero er fra digtsamlingen Lige mig fra 2007 5 (Gyldendal). Digtets titel fremkalder umiddelbart billeder hos læseren.
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11.
19-10-2014 side 1 Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. En juni dag i 1767 kæmpende en kvinde for sit barn og sit liv i fødselsveer. I den stråtækte gård i Munklinde var familien
Læs mereUddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23.
Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23. marts 1844 Nordens Historie, støttet paa Landets og Folkets Grundtræk,
Læs mere1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016
Kl. 9.00 Ravsted Kirke 745, 616; 680, 672 Kl. 10.00 Burkal 745, 680, 616; 534, 672 Tema: Rigdom Evangelium: Luk. 12,13-21 Rembrandt: Lignelsen om den rige mand (1627) "Spis, drik og vær glad!" Det var
Læs mereVORES FORHOLD TIL DØDEN
R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I
Læs mereUndervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at
Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed
Læs mereLad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen
Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Prædiken til påskesøndag 2015 Af Lise Rind 1 tekstrække FRA EN VIRKELIGHED, hvor livet er
Læs mereDemokratisk Sangbog.
'& Demokratisk Sangbog. Udgivet af POLITIKEN. KjØBENHAVN. RASMUSSEN & OLSENS BOGTRYKKERI. 1885. Indholdsfortegnelse. Nr.. Siilo. 58. Alle smaa Fugle i Skoven er 94. 39. At Slyngler hæves til Ærens Top
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx
Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med
Læs mereSide 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016
Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene Medfølelse som åndelig disciplin! Jeg indleder denne 2. sektion med lidt fra epilogen fra David Benners bog: At vandre sammen - og
Læs mere18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696
18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været
Læs merePrædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig
Læs mereGudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784
Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil
Læs mereSide 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.
Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde
Læs mereLæsning. Prædikeren kap 3.
02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid
Læs mereLæseplan for Religion
Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.
Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem
Læs mereFor jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus
Læs merePrædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949
Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Da Elisabeth var
Læs mereMen også den tænker, som brugte det meste af sit korte voksenliv på at filosofere over, hvad det vil sige at være et menneske og leve i
Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 5. maj 2013 kl. 10.00 5. søndag efter påske Johannes 16, 23b-28 Salmer: 408-218-674,1+2+7 367 588-722 Sandelig, sandelig siger jeg jer: Beder I Faderen
Læs mereStudie. Ægteskab & familie
Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig
Læs mereEvangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31
1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig
Læs mereSAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG
SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG 5. April 2011 Fremtidens Plejehjem som levende laboratorium Njalsgade 106,2 5. april 2011.COM DK2300 Kbh. S info@copenhagenlivinglab.com +45 2023 2205
Læs mereSidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl. 10.00 Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430
Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl. 10.00 Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Opfordringen i denne søndags
Læs mereOnsdagen 7de Octbr 1846
5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereFeltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11
Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereMorgensang i Vejen Kirke,
Morgensang i Vejen Kirke, fredag d. 29. januar, kl. 9.00 Hermed links til salmetekster og inspirationsmateriale/idéer til arbejdet med salmerne. Materialet består af: 1) Salmeteksterne dels på papir dels
Læs mereJa, jeg ved du siger sandt: Frelseren stod op af døde Det er hver langfredags pant På en påskemorgenrøde!
PRÆDIKEN 2.PÅSKEDAG DEN 6.APRIL 2015 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Sl. 22,22b-32; Ap.G. 10,34-44; Luk. 24,13-35 Salmer: 237,233,244,245,235 Ja, jeg ved du siger sandt: Frelseren stod op
Læs mereansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte
Læs mere1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)
1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?
Læs mereDen måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition.
Komposition - om at bygge et billede op Hvis du har prøvet at bygge et korthus, ved du, hvor vigtigt det er, at hvert kort bliver anbragt helt præcist i forhold til de andre. Ellers braser det hele sammen.
Læs mere19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap
Kom og se! Det bliver sagt flere gange i dagens evangelium. Kom og se! Der er gået vilde rygter om Jesus, og rygterne får folk til at ville se, om der er noget om snakken. Man kan sige, at vi i dag hører
Læs mereforbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.
$'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden
Læs mereTekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23
Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Salmer: 122 Den yndigste 117 En rose så jeg 114 Hjerte løft 125 Mit hjerte altid vanker (438 Hellig) Kun i Vejby 109.5-6 (Som natten aldrig) 103 Barn Jesus
Læs mereLæsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)
Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,
Læs mereTale til sommerafslutning 2010
Tale til sommerafslutning 2010 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende
Læs merePrædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal
1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3
Læs merePrædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem
Læs mereAnden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig.
Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Den lige landevej ligger vidstrakt foran os, endeløs med små sving og små stigninger. Det gør os udmattede at se på
Læs mereJeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.
Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed
Læs mereUndervisningsforløb til indskolingen
Undervisningsforløb til indskolingen Grantræet Grantræet, der er frit baseret på H.C. Andersens eventyr, kan give eleverne i indskolingen kendskab til den danske skov og indblik i, hvordan en historie
Læs mere