Indholdsfortegnelse:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse:"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 1 I. Analyse og fortolkning af Chr. B. Tullin: En Maji Dag...side 1 Form side 1 Komposition side 2 Sproglig karakteristik. side 6 Jeg et...side 7 II. Teksthistorisk perspektivering.side 8 En Maji-Dag sammenlignet med Thomas Kingo: Chrysillis...side 9 En Maji-Dag sammenlignet med Johannes Ewald: Rungsteds Lyksaligheder. side 10 Naturlyrik.. side 11 Afslutning..side 12 Litteraturliste...side 14 Bilag 1.side 15 Bilag 2.side 18 Bilag 3.side 22 0

2 Indledning: Jeg vil i det følgende analysere nordmanden Chr. B. Tullins digt En Maji-Dag fra 1758 (se bilag 1), samt perspektivere digtet historisk i relation til den danske naturlyrik i 1600/1700- og 1800-tallet. Digtet er skrevet ud fra naturen omkring Tullins hjem uden for Kristiania i Norge. Det er et bryllupsdigt (Mortensen 202ff). I forbindelse med min opgave vil jeg trække aspektet omkring naturen frem for at belyse de væsentlige ændringer, der sker i de tre århundreder. Jeg vil forsøge at belyse, hvordan ændringerne i livsopfattelsen afspejler sig i litteraturen, og hvordan opfattelsen af naturen ændres med det nye syn på verden. Det er af afgørende betydning for hele den kristne forståelse, at Gud mere og mere opfattes som værende i alt. Jeg vil sammenligne En Maji-Dag med to digte fra de omkringliggende perioder for derigennem at sammenstille de forskellige naturopfattelser. Det er nemmere gennem eksempler at få et billede af de ting, der rører sig i tiden, og at se hvordan de medfører en udvikling i verdensopfattelsen. Jeg vil støtte mig til Klaus P. Mortensens læsning af digtet i Læsninger I, da han har nogle interessante indgangsvinkler til det. Endvidere har jeg hentet inspiration i F. J. Billeskov Jansens Danmarks Digtekunst II. I. Analyse og fortolkning af Chr. B. Tullin: En Maji-Dag : Form: Digtet er opdelt i 29 strofer med 8 vers i hver. Rimstillingen er overvejende abba cdcd, men enkelte steder ændres denne til abba cddc. Fordelingen falder således: Strofe 1-7: abba cdcd, strofe 8: abba cddc, strofe 9-16: abba cdcd, strofe 17-18: abba cddc og strofe 19-29: abba cdcd. At rimstillingen ændres signalerer et skifte eller en opmærksomhed på disse passager. Digtet består af fire jamber i hver vers, hver linie er altså firefodsjamber. Da jamben bevæger sig fra det tryksvage til det trykstærke, giver denne en stigende rytme, og det er nærliggende at knytte en stemning hertil. Jamben opleves ofte som energisk og optimistisk, hvilket udmærket beskriver dette digt. Der er overvejende benyttet positive beskrivende adjektiver, hvad jeg vil komme ind på senere. 1

3 Digterjeg et opnår en indsigt og en erkendelse, hvilket gør ham klogere og derved tilfredsstiller ham. (Møller: 221). Komposition: Da digtet sprogligt kræver en ret detaljeret læsning, vil jeg lave en indholdslæsning af de enkelte strofer for til sidst at opsummere dette i kompositionen. Digtets første 7 strofer kan samles under ét. Digterjeg et er i byen, men trives ikke. Byen sammenlignes med et fængsel: Min Muse kom og lad os flye / Fra dette melancholske Fængsel (Tullin: str.1). Jeg et henvender sig til sin muse eller sin kvinde med en opfordring om at tage væk fra byens fængsel. I de følgende vers beskrives i præsens hvordan livet er i byen, bl.a.: Hvor Ønsker daglig døe i Trængsel, / Og fødes for at døe paa nye! / Hvor Kunst og Vidd kun pønser paa / Den beste Plan til nye Sorger; (ibid), og Hvor Sindets Roe sin Afskeed tog, / Da Nøysomhed blev giort landflygtig. (ibid: str.2). Der er en række positive begreber knyttet til bylivet, men de bruges i negativ forstand. Alle de elementer, der har en positiv klang, misbruges i byen. Det er fx kunst, visdom, ægteskab, dyder og rigdom. Strofe 6 slutter med, at hvis man vil leve sikkert i byen, skal man Hør! og Tie! og Frygt! og Flye! (ibid: str.6), (org. kursivering). I strofe 7 opfordrer jeg et kvinden og læseren til at: Søg op det Stæd hvor Friehed boer! (ibid: str.7), altså til at tage ud i naturen. Livet i naturen kommer til at stå i opposition til den foregående beskrivelse af byen som et fængsel. Fra strofe 8 ændres verbaltiden til præteritum. Jeg et forankrer handlingen. Fra at være noget jeg et burde gøre, har han virkelig har gjort det: Saa tænkte jeg en Maji-Dag, / Og reyste strax til hine Enge (ibid: str.8). Her kaster han sig på en høj, og kigger ud i landskabet, som han betegner cirklen : I samme Øyeblik da Øyet / Nysgierrigt om i Cirklen fløy. (ibid). I strofe 9 henvender jeg et sig ud til læseren med et udråb: O Gud! hvad Skue-Plads var her / For Lugt, for Syn, og alle Sandser! (ibid: str.9). Der er fantastisk i naturen, og der er noget for alle sanser. I strofe 10 beskrives hvordan jeg et ser landskabet. Det fremstår igen i cirkelformen: Et landskab af Naturen malet, / Som i en herlig Runding praled (ibid: str.10). Han ser engene, markerne og himlen, som falder ind i hinanden: Hvor grønt sig tabte i det blaa; (ibid), og to vers længere nede beskrives himlen som en Zaphir-blaa Vælving (ibid). 2

4 I strofe 11 optræder begrebet Plan igen, som det gjorde i strofe 1. Der er nu ikke længere tale om en Plan til nye Sorger (ibid: str.1) som i byen, men i naturen haves en saa viid og yndig Plan (ibid: str.11). Igen vægtes sanserne, især synet. Det er en fryd for øjet at se solen spejle sig i havets tusindvis af små spejle, og at se bølgerne slå ind på land. I strofe 12 beskrives markerne og engene med de nye små planter og blomster: Nyefødde Planter titted op, / Ved Solens Kraft til Liv opvakte, / Med grønne Kroner paa sin Top / Til Vidne om det Haab de bragte. (ibid: str.12). Om foråret kommer der nyt liv i naturen, og nye kim spirer op af jorden. Solens lys og kraft forårsager denne vækst. I strofe 13 kan jeg et se et bjerg fra sin høj. Dette bjergs rod gemmer sig i afgrunden, og dets top stiger op mod himlen. Blikket ender her ved et grantræ på bjergets top i strofe 14. Det står rank og højtideligt, da det har overlevet vinterens kulde: Den ranke Gran paa Biergets Top / Sin pyramide Form opreiste, (ibid: str.14), og At den sin Kamp mod Frost og Kuld / Forlod, med Seyer-Tegn omkrandset. (ibid). Man kan sige, at jeg ets blik ud i landskabet begynder med en beskrivelse af, hvordan dette er bygget op. Først beskrives grundfladen som en cirkel, dernæst himlen som en Zaphir-blaa Vælving (ibid: str.10), så havet, så markerne med de spirende planter, og dernæst bjerget med den opadstigende gran. Jeg et kigger altså trinvis opad (Mortensen: 203). Jeg ets blik rettes i strofe 15 tilbage mod landskabet, ned mod dalen: En krummet Slange-formig Dal / Nedsænket laae ved Biergets Fødder, (Tullin: str.15). Nu fokuserer jeg et på små detaljer i landskabet, hvor han før så det mere overordnet. Og detaljerne er fulde af liv. I strofe 16 kommer dette til udtryk i, at jeg et iagttager nogle fugle: Her sværmede en Fugle-Hær / Af Sisiker, Bogfinker, Svaler, / Maal-Troster, Norges Nattergaler, / Som fløy forlibte her og der: (ibid: str.16). Dette billede af de forelskede fugle fortsættes i strofe 17: See hvor vi elske, vi, vi, vi! / Hver havde giort sit Val i sær, (ibid: str. 17). Selvom det her er synet af fuglene, der fokuseres på, så fascineres jeg et også af lydene. De kvidrer og fløjter i en yndig Harmonie (ibid). Her lægges der vægt på høresansen. I denne frugtbare, organiske dal er det ikke blot våren, der udfolder sig, men også kærligheden. Og netop kærligheden i naturen er den ægte, rene kærlighed, som modstykke til kærligheden i byen: Hvor man maa leve, elske, 3

5 giftes, / Ey som man selv, men Moden vil. (ibid: str.4). Fuglene har selv valgt deres mage, og de gør lige, som de har lyst til (Mortensen: 203). Strofe 18 er skrevet i præsens og er omkranset af citationstegn. Det er jeg ets tanker om fuglene. Denne strofe viser, at jeg et ved synet har fået en indsigt om kærlighedens væsen, om den ægte kærlighed: Lyksalig, ja lyksalig Flok! / Som ingen selvgiort Sorg skal trykke, / Men som i Elskov giør din Lykke / Fordi Naturen er dig nok; / Du vælger den du elske skal, / Og elskes just fordi du vælger, (Tullin: str.18). Naturens elskov står altså i åbenlys modsætning til byens kunstige elskov, som er blevet til mode (str. 4). I strofe skrives i præteritum. Her bevæges jeg ets blik igen opad, da han følger en lærke: Ved det jeg just en Lerke saae, / Som nu i det hun flaggred op / Sit søde Dirlirlili trilled, / Og over Reedets skiulte Kopp / Med Elskovs-tændte Vinger spilled. (ibid: str.19), (org. kursivering). Lærken synger, så jeg et røres ind i sjælen: En Tone-Strøm i Luft og Øre, / Saa alt hvad Sielen kunde røre, / Jeg her i denne Solo fik. (ibid: str.20). Jeg et befries fra Al Kunst og Færdighed (ibid: str.22), da han hører denne yndige Symphonie (ibid: str.21). Jeg et råber mod bjerget: O lille søde Fløytenist! / Hvo gav dig disse Egenskaber? / ( ) / Og Echo svarede: - En Skaber! (ibid: str.22), (org. kursivering). Det er lærkens sang og bjergets ekko, der giver jeg et øjebliksoplevelsen. Igen er høresansen vigtig. Via lærken gentages altså bevægelsen opad, og naturen viser sin sande betydning alt peger op mod Gud. Bjerget som symbol på hele naturen kaster svaret tilbage til mennesket (Mortensen: 204). Jeg et opløftes til en indsigt. Den naturoplevelse han har været udsat for, har givet ham en erkendelse af den sande, rene natur i Guds kærlighed. Da jeg et får svaret i strofe 22 flyver sjælen ud i et nu i strofe 23 og forener sig med det store, navnløse væsen, Gud. Dette nu er et øjeblik af erkendelse. Strofe 23 er ligeledes skrevet i præteritum, mens de følgende strofer er skrevet i præsens. Fra strofe henvender jeg et sig til Gud, angivet ved citationstegnene og den direkte henvendelse: Uskabte Skaber, naadig, viis, / Hvis Kierlighed er uden Ende, / Som har, paa det man Dig skal kiende, / Skabt for hver Sands et Paradiis, / Du som er alt og alt i Dig! (Tullin: str.24). Hans erkendelse udmønter sig altså i, at han henvender sig til skaberen. Jeg et erkender, at Gud er i alt, og alt i naturen er i Gud. Han ser våren som Guds røst: Men Vaaren hvad skal den da være? / O Skaber den er idel Røst! / Den til den døve vantro Flok / Med Milioner Tunger taler, (ibid: str.25), (org. kursivering). Våren er ifølge jeg et det tydeligste 4

6 udtryk for Gud, da det er på denne tid, at alt nyt liv bliver skabt. Og våren gentager Guds skabelse fra skabelsesberetningen, At see Effecten af dit Bliv! (ibid: str.27) (org. kursivering) (jf. 1.mosebog 1,22). Her vækkes alt til live, som ved opstandelsen: Kan af den andens Aske vække, / Hvi skulde da Din Haand af Støv, / En raadnet Krop ey nye udklække? (Tullin: str.28). Jeg et har været et bymenneske, men er nu blevet forløst. Han slutter med at sige, at Ja Verden er forgieves skabt / For den, som dette Syn foragter. (ibid: str.29). Verden er altså forgæves for den, som ikke har denne indsigt. Som nævnt er digtet fra strofe 24 og frem skrevet i præsens. Jeg et sammenfatter sin erkendelse i disse strofer. De er skrevet i, hvad man kunne kalde varig præsens. Sådan vil det blive ved med at være. Jeg vil sammenfatte det ovenstående i en mere kortfattet kompositorisk inddeling. En sådan kunne se således ud: Strofe 1-7: Opfordring: Henvendelse til musen/kvinden og begrundelse for at forlade byen. Strofe 8-17: Jeg et tager ud i naturen og beskriver den. Han optages af fuglenes kærlighed. Strofe 18: Jeg et lovsynger fuglenes ægte kærlighed, hvor naturen er nok. Strofe 19-23: Fuglenes sang fører til en erkendelse af Gud. Strofe 24-29: Jeg ets indsigt i livets sammenhæng. I dette digt er jeg et/digteren selv aktiv i forhold til at opnå denne indsigt. Jeg et er selv inde i en opadstigende bevægelse mod erkendelsen. Gud lader ikke noget åbenbare eller giver jeg et et syn jeg et er selv den handlende. Der er altså en stor stigning i digtet i retning mod hans erkendelse. Han erkender først verdens og byens lede og drager ud i naturen. Dernæst får han en øjebliksoplevelse. Det er fuglenes sang og bjergets ekko, der giver ham den. Efter denne store oplevelse af skaberen får han i de sidste strofer en erkendelse af, hvordan livet skabes igen og igen. Cirkelformen, som er en del af beskrivelsen, kan altså også ses som den livscyklus, der gentages vår efter vår. Jeg et reflekterer over det ufri byliv og erkender en dyb sammenhæng med naturen til sidst. Digtet slutter med moralen: Foragter man naturen/gud er ens liv meningsløst. 5

7 Sproglig karakteristik: Digtet er skrevet i et levende, malende sprog. Der er gjort brug af flere forskellige sproglige virkemidler, bl.a. personificeringer: Hvor Sindets Roe sin Afskeed tog (Tullin: str. 2), eller Søg op det Stæd hvor Friehed boer! (ibid: str.7). Der er ligeledes en række besjælinger: Nyefødde Planter titted op, (ibid: str.12) og Hvis Vand, nu Isens Baand var væk, / Knap kunde nok, for Glæde, iile. (ibid: str.15). Der er flere eksempler på brug af anaforer. I de første 7 strofer indledes mange af versene med Hvor. For eksempel: Hvor Retten selv er Terning-Kast; / Hvor ja af Hyklere bortleyes; / Hvor Dyder mod Ducater veyes; / Hvor Fattigdom er største Last: / Hvor Rigdom giør en Daare klog, (ibid: str.2), (org. kursivering). Det giver i dette eksempel en opremsende effekt. Alle de negative elementer ved bylivet remses op. Men sådanne anaforiske parallelismer er også med til at skabe sammenhæng og fremhæve. Herved opnås en sproglig høj stil. (Albeck: 164f) Der er også flere eksempler på allitteration: Og indtog Syn og Sands, da Øyet / Saae denne søde Scene an; (Tullin: str.11) (min understregning), og Som ingen selvgiort Sorg skal trykke (ibid: str.18) (min understregning). Dette understreger ordene og skaber igen en sammenhæng mellem dem. Et andet sprogligt virkemiddel er lydefterlignende ord: vi, vi, vi! (ibid: str.17) og Sit søde Dirlirlili trilled (ibid: str.19), (org. kursivering). Man kan næsten høre fuglene for sig. Det første eksempel kan minde om, når fugle pipper i munden på hinanden, det andet mere om deres fløjten. Den slags ord knytter en stemning og maler oplevelsen for læseren. Som tidligere nævnt er der brugt mange beskrivende adjektiver, primært positive: Som i en herlig Runding praled, (ibid: str.10) (min kursivering), og igen Den ranke Gran paa Biergets Top (ibid: str.14) (min kursivering), og De midt i yndig Harmonie (ibid: str.17) (min kursivering). Tullin gør også brug af metonymiske træk. Han beskriver jeg ets syn ud fra del for helhedsprincippet (synekdoke). Et eksempel på dette kan være: Forundringsfuldt mit Øye saae / Et Landskab af Naturen malet, (ibid: str.10), og senere igen: Og indtog Syn og Sands, da Øyet / Saae denne søde Scene an; (ibid: str.11). Det står som om, det er øjet, der ser, men i virkeligheden er det jeg et som person, der ser på landskabet. Naturens forskellige fragmenter er også beskrevet som del for helhedsprincippet. 6

8 Bølgerne, som tumled om, / Og langsom ind paa Stranden trilled (ibid) beskriver havet, og fuglene repræsenterer dyrelivet og ikke mindst frugtbarheden og kærligheden. Og endelig kan man se de mange naturbeskrivelser som dele af jeg ets bevidsthed og hans forhold til Gud. Alle disse troper og figurer formidler en sammenhæng mellem et abstrakt og et konkret plan. Som læser kan man herigennem nemmere knytte sansning og forestilling, og ved at benytte disse virkemidler får vi fornemmelsen af digterjeg ets subjektive indtryk i naturoplevelsen og erkendelsen. Det fæstner sig mere i vores egen bevidsthed, da sproget udpensler og maler oplevelserne for os. Jeg et: Jeg et gennemgår en udvikling i løbet af digtet. Han begynder med at erkende, at livet i byen ikke er godt. Og han drager konsekvensen deraf og tager ud i naturen. Her opnår han indsigt i først den sande kærlighed og dernæst i, at Gud er i alt. Man kan argumentere for, at hans erkendelse sker tre gange, og bliver gradvist større og større. Hver gang udmønter det sig i, at han taler. Enten til musen eller kvinden, eller til læseren eller til Gud. Dette er angivet med citationstegn. Dette kan illustreres i følgende erkendelseskurve : str str.1-7 str.18 Her er det altså strofe 1-7, strofe 18 og strofe der er de centrale. Man kunne tro, at digtet blev mere og mere følelsesfuldt, men det sker ikke. I strofe opnår jeg et en slags ud af kroppen oplevelse: Her fløy min Siel i dette Nu, / ( ) / Den fløy fra denne Cirkel ud, (ibid: str.23), (org. kursivering). Den opnåede indsigt får ham til at kunne se ud over den cirkel (landskabet), som han hidtil har betragtet. Nu kan han se de store sammenhænge i livet. Dette formulerer han i de sidste 7

9 strofer, og han ender endda som nævnt med en slags morale. Denne kurve ville se således ud: Str Men ellers er digtet præget af jeg ets indsigt og refleksioner, hvilket understreges af den regelmæssige og stramme form. Firefodsjamberne brydes ikke, og rimstillingen ændres kun lidt nogle få steder. I strofe 8, hvor rimstillingen ændres første gang, markeres en overgang. Det er her jeg et begynder fortællingen om sine oplevelser en majdag i naturen. Rimstillingen ændres igen i strofe 17 og 18. At der skulle ske et skifte her følger ikke helt min komposition, hvor jeg har valgt strofe 22 og 23 som de mest centrale. Strofe 17 og 18 er dog også væsentlige, idet det er her jeg et får indsigt i den sande, rene kærlighed og her virkelig ser forskellen på bylivet og naturen. At strofe 18 er skrevet i præsens sætter ydermere fokus herpå. Men ellers må man generelt sige om digtet, at det er det regelmæssige, der dominerer, og jeg vil derfor ikke tillægge de forholdsvis små ændringer så stor betydning. Digtet er skrevet som en bryllupsvise til Tullins elskede. Skal det læses som en bryllupsvise, kan det læses som en opfordring til hende om sammen med ham at overgive sig til naturens kræfter og der opleve det skabende nu. Når jeg ikke har vægtet det så højt i min tekstgennemgang, er det fordi jeg ser slutningen som meget direkte henvendt til Gud. Og skal man læse det som et bryllupsdigt, må det, som jeg ser det, udtrykke, at man i kærlighedens møde er tættest på skaberoplevelsen. II. Teksthistorisk perspektivering: For at lave en teksthistorisk perspektivering vil jeg sammenligne En Maji-Dag med to digte, der begge beskriver naturen. Ét der er skrevet i perioden før En Maji-Dag, nemlig Thomas Kingos Chrysillis fra 1668 (se bilag 2), og ét der er skrevet senere, Johannes Ewalds Rungsteds Lyksaligheder fra 1775 (se bilag 3). 8

10 En Maji-Dag sammenlignet med Thomas Kingo: Chrysillis : Ved en sammenligning med Thomas Kingos digt Chrysillis ses det nye i Tullins natursyn. Chrysillis er navnet på en hyrdedatter, der bevæger sig rundt i naturen. Man følger hende først op på en klippe, så på et skib, dernæst i skoven og til sidst malker hun under stjernehimlen. I En Maji-Dag følger vi ligeledes jeg et en dag i naturen. Forskellen på de to digte er, at hvor naturen i En Maji-Dag optræder som hovedpersonen, så er det i Kingos digt Chrysillis, der er væsentligst. Naturen indgår blot som en del af beskrivelsen af hende. At naturen er hovedpersonen hos Tullin understreges af, at der ikke er en menneskelig figur, der dominerer. Godt nok formidles naturbilledet via jeg ets sanseoplevelser, men dette jeg er end ikke nævnt ved navn. Går man nærmere ned i detaljerne i de to digte, er der nogle åbenlyse forskelle i deres udformning. Helt fra begyndelsen anslås Kingos hensigt i Chrysilis : Ej hænge lysen Lok / Paa Stjerneflok, / Før jeg, Chrysillis, har / Gjort det for Verden bar, / Hvor højt jeg elsker dig / Bestandelig. (Kingo: str.1). Han vil vise sin kærlighed til hende. Der er flere naturbeskrivelser i Chrysillis, men det fornemmes hurtigt, at de ikke er vægtet på samme måde som i En Maji-Dag. Her er to eksempler på en beskrivelse af nogle fugle. Hos Kingo er fuglene nogle, der ses af Chrysillis: Rørdrummen var Bassist, / Bogfinken Tenorist, / Lærken Diskanten holdt, / Solsorten Alt. (ibid: str.5). Hos Tullin beskrives fuglene som en del af naturen: Her sværmede en Fugle-Hær / Af Sisiker, Bogfinker, Svaler, / Maal-Troster, Norges Nattergaler, / Som fløy forlibte her og der: / Hver med sin Tone stemmed i; / Og Qviddren, Fløiten, Piben, Lokken / Klang, med foreenet Melodie, / Som prægtigt Chor blant heele Flokken. (Tullin: str.16). Som det ses er naturen meget mere detaljeret og levende hos Tullin. I Kingos digt understreges hovedpersonen Chrysillis endvidere ved, at der i digtet gentagende gange er en henvendelse til hende i form af et du : Og Hyrden sine Faar saa sagt / I Aften-Svalen drev / Og Spor i Duggen skrev, / Du da med / gik af Sted, / Faareflokken talte tit, Og besaa / Stor og smaa. (Kingo: str.6). Naturen beskrives udelukkende for at give et billede af Chrysillis handlinger og færden, og derfor er det logisk, at den ikke må overstråle hende i pragt og glans. Naturen bruges altså for at understrege kærligheden til hende. I Kingos digt bruges naturen først og fremmest for at skildre menneskets indre natur. Naturen ses som et billedsprog på den indre tilstand. Det er der flere eksempler på i 9

11 Chrysillis : Naar man ser, / Solen ler / Af sin Trones Øster-Kant, / Skyg og Sky / Gaar fra By, / Viger Dagens Kommandant; / Saa svandt og Sorgen hen, / Naar jeg min Hjertens-Ven / Med Øjne kunde se, (Kingo: str.13). I begyndelsen af 1700-tallet havde naturen to sider i dansk lyrik. Der var naturbeskrivelsen på den ene side og den pastorale digtning, hvor natur og elskov var samhørende, på den anden. Den sidste retning er Kingo et eksempel på. Men op igennem 1700-tallet fornyes naturopfattelsen, således at naturen ses som en gudskabt totalitet. Dette ses i En Maji-Dag. Det bliver her væsentligt at skildre menneskets oplevelse af den store sammenhæng i skaberværket, og naturen får en mere central plads i digtet end før, hvor naturen blev brugt billedligt for at fremhæve fx kvinden. Tullins digt En Maji-Dag er blevet karakteriseret som et bud på dansk digtnings første egentlige landskabsdigt (Mortensen: 201). Oprindelig var landskab betegnelsen for et større geografisk område og de politiske og sociale forhold, som var gældende for befolkningen. I begyndelsen af 1700-tallet slog en ny betydning af landskabet og naturen igennem, og der udvikledes en æstetisk betragtning af naturen. Den sås nu isoleret fra det samfundsmæssige og blev derved et billede på en ren natur, på det oprindelige (ibid: 195). Fra at være baggrund eller dekoration blev naturen nu selve motivet i kunsten, både i malerkunsten og i litteraturen. En Maji-Dag sammenlignet med Johannes Ewald: Rungsteds Lyksaligheder : I de to perioder (1600/1700-tallet og 1800-tallet) er der en afgørende forskel i naturopfattelse. Den panteistiske opfattelse, nemlig at Gud er i alt, vinder frem i tallet. I den romantiske tankegang sættes der lighedstegn mellem elementerne i naturen og Gud. Man møder nærmest Gud, når man går i naturen. Tidligere, bl.a. hos Kingo, har man oplevet forskellen mellem himmel og jord, og idealet i romantikken bliver derefter at slette barrieren mellem disse to. Man går altså væk fra opfattelsen på Kingos tid, om at himlen og jorden var skarpt adskilte og modsætningsfyldte. Livet på jorden var trængsel, og i himlen ventede paradiset. Johannes Ewalds Rungsteds Lyksaligheder er påvirket af Tullins En Maji-Dag. I begge digte sidder jeg et på en høj. Tullin begynder som nævnt med et helhedssyn ud over hele området, for derefter at gå ned i detaljerne med fuglene. Beskrivelserne er 10

12 systematiske. Ewald går den anden vej, han begynder i detaljerne med de enkelte naturiagttagelser for til sidst at udvide perspektivet til at se Gud i naturen. Og hvor Tullin beskriver hver sans for sig, arbejder disse mere sammen hos Ewald (Billeskov Jansen 1969: 93). Endvidere indleder de begge digtene med de anaforiske parallelismer, Hvor. Et eksempel fra Rungsteds Lyksaligheder : Hvor Sangersken bygger / og quiddrende røber sin Rede - / Hvor sprudlende Bække, (Ewald: str.1), og her fra begyndelsen af En Maji-Dag : Hvor Tvang er Vellyst; Mad blîr Gift; / Hvor Sundhed drikkes for at mistes; / Hvor Løfter er kun Tungens Drift, (Tullin: str.4). Men det er som om Ewald alligevel er mere fri end Tullin. Tullin bryder kun få gange med rimstillingen, og alle stroferne består af otte firefodsjamber. Ewalds vers har forskellig længde, og indholdsmæssigt bryder han også Tullins mere regelrette form. Ewald har ikke den tydelige overgang fra beskrivelse af oplevelsen til de virkelige sanseoplevelser, mens virker som om, at der hos Tullin er en distance mellem oplevelserne og beskrivelsen af dem. Hos Tullin kan man tydeligt opdele mellem landskabsbeskrivelsen, jeg ets følelse for landskabet og hans tanker om skaberen. Hos Ewald er dette vævet sammen, det ene fører umærkeligt videre over i det næste. Ewald forsøger dermed mere at få alle sanser til at stemme sammen, og derved formidles oplevelsen mere overbevisende til læseren. Hans sproglige udformning får læseren til at blive en del af oplevelsen. Udsigelsen er altså tættere på det oplevede i Rungsteds Lyksaligheder. Johannes Ewald peger med sit digt Rungsteds Lyksaligheder fremad mod et nyt syn på kunstneren. Det, at digtet bliver udtryk for digtoplevelsen, og at jeg et er skaber, peger frem mod romantikken. Her havde man den opfattelse, at en del af det guddommelige er i digteren. Og at der er et åndernes eller idéernes rige, som kunstnerne har andel i. Når kunstneren skaber digtet, så er digteren næsten lig med skaberen. Naturlyrik: Naturbeskrivelsen i En Maji-Dag befinder sig i overgangen mellem barokken og romantikken. Vi kan derfor karakterisere det som et præromantisk digt. I præsentationen af digtet i Den danske lyrik I, betegnes det som et stort og fint Rokokomaleri (Billeskov Jansen 1967: 196). Rokoko er en af de præromantiske strømninger, som opstod i slutningen af 1700-tallet (Rasmussen (red.): 123). 11

13 Rokokolitteraturen dyrkede det lette og det legende. Temaerne i denne litteratur var ofte kærlighed, venskab og den idylliske natur, fx digtet på en legende måde (ibid: 282f). At naturen er beskrevet meget malende er også rokokotræk: Blomster-Senge (Tullin: str.8), Blomster-Sal (ibid: str.15), og fuglen som musikant: O lille søde Fløytenist! (ibid: str.22). Naturen var pyntet og sås som et helligt sted. Tullins digt vidner altså om en præromantisk tankegang. Det vil sige, at vi udfra hans skrivemåde kan tolke en tankegang, som egentlig først vinder frem i romantikken. Rokokoen er et brud med oplysningstiden, som var meget rationalistisk, og med pietismen, som godt nok dyrkede inderligheden i gudsforholdet, men som holdt afstand til verdsligheden (Rasmussen (red.): 257). Der ligger spor af en panteistisk tankegang i En Maji-Dag. Panteisme er læren om Guds tilstedeværelse overalt. Gud og verden udgør en enhed, og naturen er levende (ibid: 249). Som jeg har beskrevet i min digtgennemgang, kan den indsigt jeg et opnår i En Maji-Dag minde om panteisme. Jeg et opnår en forståelse for de dybere sammenhænge i livet og kommer frem til en erkendelse af, at Gud er overalt i naturen. De panteistiske træk, som vi ser hos Tullin, videreudvikles i romantikken. Med romantikken får fantasien ligeledes sit gennembrud. Man lever både i en fysisk og en psykisk verden med en flydende grænse imellem. Dette ses også i Ewalds digt, hvor sansninger og erkendelse er flettet ind i en sammenhæng. I den oplevelse er kunstneren ét med Gud. Afslutning: Sammenfattende er det nye i Tullins digt i forhold til Kingo, at naturen er beskrevet for sin egen skyld, og for hvad den rummer af indsigt for jeg et, mens det nye i Ewalds digt er, at naturen bliver en del af den kunstneriske erkendelse. Hvor man i og 1700-tallet havde den opfattelse, at der lå en dybere mening bag ved det hele, har man i romantikken den opfattelse, at der er mening i det hele. Før kunne man aflæse naturens elementer, nu kan man erkende i elementerne. Det er først i romantikken, at naturen opfattes som et psykisk begreb. Det skift, der sker i retning mod romantikken, er forberedt op gennem 1700-tallet. Det enkelte menneske er ikke længere repræsentant for en religion eller en verdensopfattelse el.lign. Det er nu et enkelt individ, der gør sig personlige erfaringer. Normerne for fx 12

14 opdragelse ændres også i løbet af 1700-tallet. Fra en skæbneopfattelse, hvor alt var skæbnebestemt af Gud, gik man over til en individualismeopfattelse, hvor man udfra personlige erfaringer selv skulle danne sine meninger og sit liv. Man skulle finde sig selv i en sammenhæng med naturen eller universet. Individualismen og kravet om at finde sin egen identitet er i høj grad også pålagt mennesket i dag. 13

15 Litteraturliste: Primærlitteratur: Tullin, Christian Braunman: En Maji-Dag, 1758, in Jansen, F. J. Billeskov: Den Danske Lyrik I (Før 1800), Hans Reitzels Forlag A/S, 1967 (1963). Sekundærlitteratur: Albeck, Ulla: Dansk Stilistik, Gyldendal 1996 (1939), 7.udg., 2.oplag. Ewald, Johannes: Rungsteds Lyksaligheder, 1775, in Jansen, F. J. Billeskov: Den Danske Lyrik I (Før 1800), Hans Reitzels Forlag A/S, 1967 (1963). Jansen, F. J. Billeskov: Danmarks digtekunst II, Munksgaard 1969 (1947) Kingo, Thomas: Chrysillis, 1668, in Jansen, F. J. Billeskov: Den Danske Lyrik I (Før 1800), Hans Reitzels Forlag A/S, 1967 (1963). Mortensen, Klaus P.: Spejling og ekko, in: Schmidt, Povl m.fl.: Læsninger i dansk litteratur bd. I, Odense Universitetsforlag 1998 Møller, Lis (red.): Om litteraturanalyse, Forlaget Systime a/s 1999 (1995), 1.udg., 3.oplag Rasmussen, Henrik (red.): Gads litteraturleksikon, Gads Forlag

Lyrik. Så det tager kun et øjeblik at læse det digt, der skildrer et øjeblik, (om end det kan tage noget længere tid at forstå).

Lyrik. Så det tager kun et øjeblik at læse det digt, der skildrer et øjeblik, (om end det kan tage noget længere tid at forstå). Lyrik Lyrik kan noget som prosa ikke kan. På meget kortere tid, med meget færre ord, kan lyrik sige noget om væsentlige sider ved den menneskelige tilværelse. Lyrik er ikke, som fiktionsprosaen, kendetegnet

Læs mere

Pinsedag Salmevalg Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes

Pinsedag Salmevalg Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes Pinsedag Salmevalg 290: I al sin glans nu stråler solen 448: Fyldt af glæde over livets under 291: Du som går ud fra den levende Gud 294: Talsmand som på jorderige 725: Det dufter lysegrønt af græs Dette

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

5 Analyse, fortolkning og vurdering

5 Analyse, fortolkning og vurdering 5.3. Litterær vurdering Præsentation Herunder er optrykt 8 digte fra forskellige perioder. Alle digtene har kærligheden som overordnet tema, men bortset herfra er de meget forskellige både hvad angår genre

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Tekster om døden i kristendommen

Tekster om døden i kristendommen Tekster om døden i Det Gamle Testamente De døde lovpriser ikke Herren, de som gik ned i stilheden (Salmernes bog 115,17) Nyd livet med den kvinde, du elsker, i det tomme liv, Gud har givet dig under solen,

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Håndbog: Lyrik-Poesi

Håndbog: Lyrik-Poesi Håndbog: Lyrik-Poesi Elevhåndbog til Poesi - lyrik Genren Genren er lyrik. Alle tekster tilhører en genre. Tekster med strofer, vers og rim er lyrik. Arten Arten er et digt Et digt kan være Salmer Folkeviser

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose Ifølge gamle kilder er der 24 hellige nætter omkring Julen hvor energien er særlig stærk, og hvor vi med fordel kan meditere, bede og sætte nye intentioner

Læs mere

Salmesangsdage Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Thisted og Morsø Provstier

Salmesangsdage Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Thisted og Morsø Provstier Salmesangsdage Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Thisted og Morsø Provstier Måne og sol Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, Herren vor Gud

Læs mere

Kære Ati, Snefnug daler blidt skispormønstre brydes brat hér lavinen bed.

Kære Ati, Snefnug daler blidt skispormønstre brydes brat hér lavinen bed. Kære Ati, Engang i slutningen af nittenfirserne sagde min bekendte, Jens Voertmann, pludselig disse ord: Snefnug daler blidt skispormønstre brydes brat hér lavinen bed. Det, han havde sagt var et japansk

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Da Elisabeth var

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Elevhåndbog lyrik 7. - 10. klasse

Elevhåndbog lyrik 7. - 10. klasse Elevhåndbog lyrik 7. - 10. klasse Side 1 af 13 Genren Genren er lyrik. Alle tekster tilhører en genre. Tekster med strofer, vers og rim er lyrik. Arten Arten er et digt Et digt kan være Salmer Folkeviser

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg. Prædiken til sidste s. e. Hellig3konger 2011 Ved kyndelmisse som vi fejrede den 2. februar var vi halvvejs gennem vinteren. Og jeg tror, at længslen efter lys og forår gælder de fleste af os. Og netop

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Lyrik. Nogle digte rimer, andre gør det ikke. De, der gør, kan inddeles efter hvilken type rim de indeholder.

Lyrik. Nogle digte rimer, andre gør det ikke. De, der gør, kan inddeles efter hvilken type rim de indeholder. Lyrik Karakteristik af digte Rimtyper Digte tilhører over-genren LYRIK (lyrik, epik og drama de tre overgenrer) Digte kan indeholde rim Digte er komprimerede udtryk - korte og uden for meget fyld Digte

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. 19-10-2014 side 1 Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. En juni dag i 1767 kæmpende en kvinde for sit barn og sit liv i fødselsveer. I den stråtækte gård i Munklinde var familien

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

5.4. Litterær vurdering

5.4. Litterær vurdering 5.4. Litterær vurdering Tekstpræsentation Herunder er optrykt 8 digte fra forskellige perioder. Alle digtene har kærligheden som overordnet tema, men bortset herfra er de meget forskellige både hvad angår

Læs mere

402 Den signede dag med fryd vi ser Mel.: C.E.F. Weyse 1826

402 Den signede dag med fryd vi ser Mel.: C.E.F. Weyse 1826 402 Den signede dag med fryd vi ser Mel.: C.E.F. Weyse 1826 1 Den signede dag med fryd vi ser af havet til os opkomme; den lyse på himlen mer og mer, os alle til lyst og fromme! Det kendes på os som lysets

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen Sommersange for guitar Mogens Sørensen 1 Se, det summer af sol over engen...3 Det var en skærsommerdag...4 En yndig og frydefuld sommertid...5 Se dig ud en sommerdag...6 Jeg er Havren...7 2 Se, det summer

Læs mere

Program for vintersolhverv d. 21.12.2012

Program for vintersolhverv d. 21.12.2012 Program for vintersolhverv d. 21.12.2012 1. Velkommen. Visuel forklaring af solhverv 2. Præludium 3. Indledende bøn / proklamation Leder: Kom skaber af lyset Gennemtræng mørket og oplys jorden; Oplys bjerge

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis

Læs mere

Demokratisk Sangbog.

Demokratisk Sangbog. '& Demokratisk Sangbog. Udgivet af POLITIKEN. KjØBENHAVN. RASMUSSEN & OLSENS BOGTRYKKERI. 1885. Indholdsfortegnelse. Nr.. Siilo. 58. Alle smaa Fugle i Skoven er 94. 39. At Slyngler hæves til Ærens Top

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Grundtvigs gloser. Lær om at være fuld af ord. KILDEN Folkekirkens Skoletjeneste i Høje Taastrup Provsti

Grundtvigs gloser. Lær om at være fuld af ord. KILDEN Folkekirkens Skoletjeneste i Høje Taastrup Provsti Grundtvigs gloser Lær om at være fuld af ord KILDEN Folkekirkens Skoletjeneste i Høje Taastrup Provsti Grundtvigs gloser Illustrationer af Caroline Marie Tetzlaff Tekst af Mie Keinicke Hansen Grundtvigs

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

MODERNE DANSKE KÆRLIGHEDSDIGTE

MODERNE DANSKE KÆRLIGHEDSDIGTE MODERNE DANSKE KÆRLIGHEDSDIGTE UDVALGT OG INDLEDET AF HAKON STANGERUP TEGNINGER AF EBBE SADOLIN JESPERSEN OG PIOS FORLAG KØBENHAVN MCMXLII INDHOLD INDLEDNING V KAI HOFFMANN Ensom Aften (»Liljer i Mørket«.

Læs mere

DE UNDERJORDISKE LYRIK ALBUM: IND I FLAMMERNE

DE UNDERJORDISKE LYRIK ALBUM: IND I FLAMMERNE DE UNDERJORDISKE LYRIK ALBUM: IND I FLAMMERNE 1. Ind I Flammerne Selvom jeg ved at der kun er mørke for enden af tunnelen kaster jeg mig hovedløst ind i flammerne der omgiver dig Du efterlader mig i et

Læs mere

Morgensang i Vejen Kirke,

Morgensang i Vejen Kirke, Morgensang i Vejen Kirke, fredag d. 29. januar, kl. 9.00 Hermed links til salmetekster og inspirationsmateriale/idéer til arbejdet med salmerne. Materialet består af: 1) Salmeteksterne dels på papir dels

Læs mere

10. søndag efter trinitatis 31. juli 2016

10. søndag efter trinitatis 31. juli 2016 9.00 Bjolderup Kirke 753, 592; 633, 65 10.30 Burkal Kirke 376, 347, 693; 592, 65 Tema: Ligegyldighed Evangelium: Matt. 11,16-24 "Vi spillede på fløjte for jer, og I dansede ikke; vi sang klagesange, og

Læs mere

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016 Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene Medfølelse som åndelig disciplin! Jeg indleder denne 2. sektion med lidt fra epilogen fra David Benners bog: At vandre sammen - og

Læs mere

Sangskrivere kan forstås ud fra to yderpunkter: som håndværkere der mener at sangskrivning

Sangskrivere kan forstås ud fra to yderpunkter: som håndværkere der mener at sangskrivning Sangskriverne pibler frem fra alle kanter. De har fået deres egen uddannelse, de har deres egen festival, og enhver hip café har sin egen sangskriveraften. Sangskrivning er en genre i opblomstring, og

Læs mere

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte e r i n d r i n g e n s l a n d s k a b e r Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte landskaber.

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl. 10.00 Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430

Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl. 10.00 Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430 Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl. 10.00 Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Opfordringen i denne søndags

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

BÅNDET DER FORENER GUD OG MENNESKER

BÅNDET DER FORENER GUD OG MENNESKER 1 BÅNDET DER FORENER GUD OG MENNESKER Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Båndet der forener Gud og mennesker Af Erik Ansvang Foreningsbåndet I det gamle Egypten var man overbevist om, at der var en ubrydelig

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap Kom og se! Det bliver sagt flere gange i dagens evangelium. Kom og se! Der er gået vilde rygter om Jesus, og rygterne får folk til at ville se, om der er noget om snakken. Man kan sige, at vi i dag hører

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Prædiken til Pinse, 1941

Prædiken til Pinse, 1941 En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den

Læs mere

Udfordringen og vejledning hertil

Udfordringen og vejledning hertil Årstid: Hele året, men det anbefales, at mærket tages i de mørkere måneder Lokation: I en skov Forløbets varighed: 4 trin + en overnatning Udfordringen og vejledning hertil Kære ledere. I skal nu i gang

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater, Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte

Læs mere

1. Juledag. Salmevalg

1. Juledag. Salmevalg 1. Juledag Salmevalg 100: Kimer, I klokker! 122: Den yndigste rose er funden 114: Hjerte, løft din glædes vinger 125: Mit hjerte altid vanker 112: Kom, alle kristne Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Hvordan ser en lyserød elefant ud?

Hvordan ser en lyserød elefant ud? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. maj 2016 Kirkedag: Pinsedag/B Tekst: Jer 31,31-34; ApG2,1-11; Joh 14,15-21 Salmer: SK: 290 * 289 * 291 * 298,3 * 287 LL: 290 * 297 * 289 * 291 * 298,3

Læs mere

LITTERATURHISTORIE. 1 Red.: Steinsland, Gro; Red.: Sørensen, Preben Meulengracht: Vølvens Spådom

LITTERATURHISTORIE. 1 Red.: Steinsland, Gro; Red.: Sørensen, Preben Meulengracht: Vølvens Spådom 1 Red.: Steinsland, Gro; Red.: Sørensen, Preben Meulengracht: Vølvens Spådom 1 Kilde: Vølvens Spådom Høst & Søn, 2001 ISBN: 8714297612 2 Red.: Lund, Karin Birgitte; Red.: Lassen, Annette: Ravnkels saga

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Grundtvigs påskesalmer

Grundtvigs påskesalmer Grundtvigs påskesalmer Jeg vil indlede med en kort beskrivelse af Grundtvigs påsketeologi og hans arbejde med oldgræske og latinske påskehymner samt om hans kærlighed (og had?) til den største påskesalme

Læs mere

studie 6 Skabelsen 38

studie 6 Skabelsen 38 studie 6 Skabelsen 38 Åbningshistorie Jeg kiggede overvældet på børnehavens stolte udstilling af kartonportrætter og prøvede at finde resultatet af min søns kreative udfoldelser. Billederne på væggen var

Læs mere

Morten Møbjerg: Manuskript til AForsmag af Himlen på jord@ Den ortodokse kirkes liturgi og ikoner Gennemgang af enkelte ikoner.

Morten Møbjerg: Manuskript til AForsmag af Himlen på jord@ Den ortodokse kirkes liturgi og ikoner Gennemgang af enkelte ikoner. 1 Den gode hyrde Det romantiske billede af hyrden, der vender hjem til folden med det vildfarne får over skulderen, som med rette er så elsket i den vestlige tradition, er som ikon ukendt i den østlige

Læs mere

Diamond Docs Press. FLEMMING JARLE here today - gone tomorrow

Diamond Docs Press. FLEMMING JARLE here today - gone tomorrow Diamond Docs Press FLEMMING JARLE here today - gone tomorrow I løbet af de sidste to år har det været mit privilegium at være assistent til en stor kunstner. Ligesom så mange andre, troede jeg, at jeg

Læs mere

Prædiken 2. søndag efter påske

Prædiken 2. søndag efter påske Prædiken 2. søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 662: Hvad kan os komme til for nød Salme mellem læsningerne: DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Salme før prædikenen: DDS 233: Jesus lever, graven

Læs mere

Mange af jer har sikkert hørt dette billede mange gange, og det sætter mange tanker i gang. Jeg vil i dag koncentrere mig om dette AT FALDE.

Mange af jer har sikkert hørt dette billede mange gange, og det sætter mange tanker i gang. Jeg vil i dag koncentrere mig om dette AT FALDE. 1 7.s.e. Trinitatis. II Præd. 3,1-11; Matt. 10,24-31 754 449-41 // 46 379 14 At falde! at tabe det hele og bære det med sig som en usynlig skønhed lagt til ens eneste ansigt. Indfatte grusomheden i en

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

grænsen? Hvor går Adam Oehlenschläger: Christi Fødsel, 1805 BAKKEHUSMUSEET hvorgaargraensen.dk Hver Vaar, naar Taagerne flygte hen,

grænsen? Hvor går Adam Oehlenschläger: Christi Fødsel, 1805 BAKKEHUSMUSEET hvorgaargraensen.dk Hver Vaar, naar Taagerne flygte hen, Adam Oehlenschläger: Christi Fødsel, 1805 Hver Vaar, naar Taagerne flygte hen, Da fødes det lille Barn Jesus igien. Den Engel i Luft, i Lund, i Elv, Det er vor Frelser! Det er ham selv! Derfor Naturen

Læs mere

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord!

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. oktober 2016 Kirkedag: 19.s.e.Trin/B Tekst: 1 Mos 28,10-18; 1 Kor 12,12-20; Joh 1,35-51 Salmer: SK: 731 * 26 * 164 * 334,1-2+5 LL: 731 * 26 * 335 * 164

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

(1) Den signede dag med fryd vi ser af havet til os opkomme; den lyse på himlen mer og mer, os alle til lyst og fromme! Det kendes på os som lysets bø

(1) Den signede dag med fryd vi ser af havet til os opkomme; den lyse på himlen mer og mer, os alle til lyst og fromme! Det kendes på os som lysets bø Gudstjeneste (1) Den signede dag med fryd vi ser af havet til os opkomme; den lyse på himlen mer og mer, os alle til lyst og fromme! Det kendes på os som lysets børn, at natten hun er nu omme! (2) Den

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Opstandelse i musik og poesi

Opstandelse i musik og poesi Sognepræst Anders Kjærsig Kronik i Fyens Stiftstidende: Opstandelse i musik og poesi En organist skulle engang have spurgt en præst: Kan man være kristen uden at være musikalsk? Præsten mente, at det kunne

Læs mere

Den besidderiske kærlighed 3. At spille den besidderiske kærlighed 6. Dine opgaver i løbet af scenariet 7

Den besidderiske kærlighed 3. At spille den besidderiske kærlighed 6. Dine opgaver i løbet af scenariet 7 1 Den besidderiske kærlighed 3 Fortællingerne 4 Kontroltabet 4 At spille den besidderiske kærlighed 6 Monologerne 7 Dine opgaver i løbet af scenariet 7 Værktøjer 10 2 Den besidderiske kærlighed Scenariet

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition.

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition. Komposition - om at bygge et billede op Hvis du har prøvet at bygge et korthus, ved du, hvor vigtigt det er, at hvert kort bliver anbragt helt præcist i forhold til de andre. Ellers braser det hele sammen.

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Det er pinse. Jesus er død, Jesus er opstanden, Jesus er faret til himmels. Historien om Jesus er slut.

Det er pinse. Jesus er død, Jesus er opstanden, Jesus er faret til himmels. Historien om Jesus er slut. Mads Davidsen Side 1 Prædiken til pinsedag Det er pinse. Jesus er død, Jesus er opstanden, Jesus er faret til himmels. Historien om Jesus er slut. Men det forunderlige ved pinsen er, at alting alligevel

Læs mere

Steen Skovsgaards samtale med Bjørn Nørgaard 1. søndag efter helligtrekonger 2009

Steen Skovsgaards samtale med Bjørn Nørgaard 1. søndag efter helligtrekonger 2009 Første del (efter epistel-læsningen) Det er jo en provokerende epistel på mange måder. I hvert fald er der et ord, jeg godt vil spørge dig om, Bjørn Nørgaard. Jeg kan vel sige uden at fornærme dig, at

Læs mere

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016 Kl. 9.00 Ravsted Kirke 745, 616; 680, 672 Kl. 10.00 Burkal 745, 680, 616; 534, 672 Tema: Rigdom Evangelium: Luk. 12,13-21 Rembrandt: Lignelsen om den rige mand (1627) "Spis, drik og vær glad!" Det var

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2010

Tale til sommerafslutning 2010 Tale til sommerafslutning 2010 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere