Indholdsfortegnelse:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse:"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 1 I. Analyse og fortolkning af Chr. B. Tullin: En Maji Dag...side 1 Form side 1 Komposition side 2 Sproglig karakteristik. side 6 Jeg et...side 7 II. Teksthistorisk perspektivering.side 8 En Maji-Dag sammenlignet med Thomas Kingo: Chrysillis...side 9 En Maji-Dag sammenlignet med Johannes Ewald: Rungsteds Lyksaligheder. side 10 Naturlyrik.. side 11 Afslutning..side 12 Litteraturliste...side 14 Bilag 1.side 15 Bilag 2.side 18 Bilag 3.side 22 0

2 Indledning: Jeg vil i det følgende analysere nordmanden Chr. B. Tullins digt En Maji-Dag fra 1758 (se bilag 1), samt perspektivere digtet historisk i relation til den danske naturlyrik i 1600/1700- og 1800-tallet. Digtet er skrevet ud fra naturen omkring Tullins hjem uden for Kristiania i Norge. Det er et bryllupsdigt (Mortensen 202ff). I forbindelse med min opgave vil jeg trække aspektet omkring naturen frem for at belyse de væsentlige ændringer, der sker i de tre århundreder. Jeg vil forsøge at belyse, hvordan ændringerne i livsopfattelsen afspejler sig i litteraturen, og hvordan opfattelsen af naturen ændres med det nye syn på verden. Det er af afgørende betydning for hele den kristne forståelse, at Gud mere og mere opfattes som værende i alt. Jeg vil sammenligne En Maji-Dag med to digte fra de omkringliggende perioder for derigennem at sammenstille de forskellige naturopfattelser. Det er nemmere gennem eksempler at få et billede af de ting, der rører sig i tiden, og at se hvordan de medfører en udvikling i verdensopfattelsen. Jeg vil støtte mig til Klaus P. Mortensens læsning af digtet i Læsninger I, da han har nogle interessante indgangsvinkler til det. Endvidere har jeg hentet inspiration i F. J. Billeskov Jansens Danmarks Digtekunst II. I. Analyse og fortolkning af Chr. B. Tullin: En Maji-Dag : Form: Digtet er opdelt i 29 strofer med 8 vers i hver. Rimstillingen er overvejende abba cdcd, men enkelte steder ændres denne til abba cddc. Fordelingen falder således: Strofe 1-7: abba cdcd, strofe 8: abba cddc, strofe 9-16: abba cdcd, strofe 17-18: abba cddc og strofe 19-29: abba cdcd. At rimstillingen ændres signalerer et skifte eller en opmærksomhed på disse passager. Digtet består af fire jamber i hver vers, hver linie er altså firefodsjamber. Da jamben bevæger sig fra det tryksvage til det trykstærke, giver denne en stigende rytme, og det er nærliggende at knytte en stemning hertil. Jamben opleves ofte som energisk og optimistisk, hvilket udmærket beskriver dette digt. Der er overvejende benyttet positive beskrivende adjektiver, hvad jeg vil komme ind på senere. 1

3 Digterjeg et opnår en indsigt og en erkendelse, hvilket gør ham klogere og derved tilfredsstiller ham. (Møller: 221). Komposition: Da digtet sprogligt kræver en ret detaljeret læsning, vil jeg lave en indholdslæsning af de enkelte strofer for til sidst at opsummere dette i kompositionen. Digtets første 7 strofer kan samles under ét. Digterjeg et er i byen, men trives ikke. Byen sammenlignes med et fængsel: Min Muse kom og lad os flye / Fra dette melancholske Fængsel (Tullin: str.1). Jeg et henvender sig til sin muse eller sin kvinde med en opfordring om at tage væk fra byens fængsel. I de følgende vers beskrives i præsens hvordan livet er i byen, bl.a.: Hvor Ønsker daglig døe i Trængsel, / Og fødes for at døe paa nye! / Hvor Kunst og Vidd kun pønser paa / Den beste Plan til nye Sorger; (ibid), og Hvor Sindets Roe sin Afskeed tog, / Da Nøysomhed blev giort landflygtig. (ibid: str.2). Der er en række positive begreber knyttet til bylivet, men de bruges i negativ forstand. Alle de elementer, der har en positiv klang, misbruges i byen. Det er fx kunst, visdom, ægteskab, dyder og rigdom. Strofe 6 slutter med, at hvis man vil leve sikkert i byen, skal man Hør! og Tie! og Frygt! og Flye! (ibid: str.6), (org. kursivering). I strofe 7 opfordrer jeg et kvinden og læseren til at: Søg op det Stæd hvor Friehed boer! (ibid: str.7), altså til at tage ud i naturen. Livet i naturen kommer til at stå i opposition til den foregående beskrivelse af byen som et fængsel. Fra strofe 8 ændres verbaltiden til præteritum. Jeg et forankrer handlingen. Fra at være noget jeg et burde gøre, har han virkelig har gjort det: Saa tænkte jeg en Maji-Dag, / Og reyste strax til hine Enge (ibid: str.8). Her kaster han sig på en høj, og kigger ud i landskabet, som han betegner cirklen : I samme Øyeblik da Øyet / Nysgierrigt om i Cirklen fløy. (ibid). I strofe 9 henvender jeg et sig ud til læseren med et udråb: O Gud! hvad Skue-Plads var her / For Lugt, for Syn, og alle Sandser! (ibid: str.9). Der er fantastisk i naturen, og der er noget for alle sanser. I strofe 10 beskrives hvordan jeg et ser landskabet. Det fremstår igen i cirkelformen: Et landskab af Naturen malet, / Som i en herlig Runding praled (ibid: str.10). Han ser engene, markerne og himlen, som falder ind i hinanden: Hvor grønt sig tabte i det blaa; (ibid), og to vers længere nede beskrives himlen som en Zaphir-blaa Vælving (ibid). 2

4 I strofe 11 optræder begrebet Plan igen, som det gjorde i strofe 1. Der er nu ikke længere tale om en Plan til nye Sorger (ibid: str.1) som i byen, men i naturen haves en saa viid og yndig Plan (ibid: str.11). Igen vægtes sanserne, især synet. Det er en fryd for øjet at se solen spejle sig i havets tusindvis af små spejle, og at se bølgerne slå ind på land. I strofe 12 beskrives markerne og engene med de nye små planter og blomster: Nyefødde Planter titted op, / Ved Solens Kraft til Liv opvakte, / Med grønne Kroner paa sin Top / Til Vidne om det Haab de bragte. (ibid: str.12). Om foråret kommer der nyt liv i naturen, og nye kim spirer op af jorden. Solens lys og kraft forårsager denne vækst. I strofe 13 kan jeg et se et bjerg fra sin høj. Dette bjergs rod gemmer sig i afgrunden, og dets top stiger op mod himlen. Blikket ender her ved et grantræ på bjergets top i strofe 14. Det står rank og højtideligt, da det har overlevet vinterens kulde: Den ranke Gran paa Biergets Top / Sin pyramide Form opreiste, (ibid: str.14), og At den sin Kamp mod Frost og Kuld / Forlod, med Seyer-Tegn omkrandset. (ibid). Man kan sige, at jeg ets blik ud i landskabet begynder med en beskrivelse af, hvordan dette er bygget op. Først beskrives grundfladen som en cirkel, dernæst himlen som en Zaphir-blaa Vælving (ibid: str.10), så havet, så markerne med de spirende planter, og dernæst bjerget med den opadstigende gran. Jeg et kigger altså trinvis opad (Mortensen: 203). Jeg ets blik rettes i strofe 15 tilbage mod landskabet, ned mod dalen: En krummet Slange-formig Dal / Nedsænket laae ved Biergets Fødder, (Tullin: str.15). Nu fokuserer jeg et på små detaljer i landskabet, hvor han før så det mere overordnet. Og detaljerne er fulde af liv. I strofe 16 kommer dette til udtryk i, at jeg et iagttager nogle fugle: Her sværmede en Fugle-Hær / Af Sisiker, Bogfinker, Svaler, / Maal-Troster, Norges Nattergaler, / Som fløy forlibte her og der: (ibid: str.16). Dette billede af de forelskede fugle fortsættes i strofe 17: See hvor vi elske, vi, vi, vi! / Hver havde giort sit Val i sær, (ibid: str. 17). Selvom det her er synet af fuglene, der fokuseres på, så fascineres jeg et også af lydene. De kvidrer og fløjter i en yndig Harmonie (ibid). Her lægges der vægt på høresansen. I denne frugtbare, organiske dal er det ikke blot våren, der udfolder sig, men også kærligheden. Og netop kærligheden i naturen er den ægte, rene kærlighed, som modstykke til kærligheden i byen: Hvor man maa leve, elske, 3

5 giftes, / Ey som man selv, men Moden vil. (ibid: str.4). Fuglene har selv valgt deres mage, og de gør lige, som de har lyst til (Mortensen: 203). Strofe 18 er skrevet i præsens og er omkranset af citationstegn. Det er jeg ets tanker om fuglene. Denne strofe viser, at jeg et ved synet har fået en indsigt om kærlighedens væsen, om den ægte kærlighed: Lyksalig, ja lyksalig Flok! / Som ingen selvgiort Sorg skal trykke, / Men som i Elskov giør din Lykke / Fordi Naturen er dig nok; / Du vælger den du elske skal, / Og elskes just fordi du vælger, (Tullin: str.18). Naturens elskov står altså i åbenlys modsætning til byens kunstige elskov, som er blevet til mode (str. 4). I strofe skrives i præteritum. Her bevæges jeg ets blik igen opad, da han følger en lærke: Ved det jeg just en Lerke saae, / Som nu i det hun flaggred op / Sit søde Dirlirlili trilled, / Og over Reedets skiulte Kopp / Med Elskovs-tændte Vinger spilled. (ibid: str.19), (org. kursivering). Lærken synger, så jeg et røres ind i sjælen: En Tone-Strøm i Luft og Øre, / Saa alt hvad Sielen kunde røre, / Jeg her i denne Solo fik. (ibid: str.20). Jeg et befries fra Al Kunst og Færdighed (ibid: str.22), da han hører denne yndige Symphonie (ibid: str.21). Jeg et råber mod bjerget: O lille søde Fløytenist! / Hvo gav dig disse Egenskaber? / ( ) / Og Echo svarede: - En Skaber! (ibid: str.22), (org. kursivering). Det er lærkens sang og bjergets ekko, der giver jeg et øjebliksoplevelsen. Igen er høresansen vigtig. Via lærken gentages altså bevægelsen opad, og naturen viser sin sande betydning alt peger op mod Gud. Bjerget som symbol på hele naturen kaster svaret tilbage til mennesket (Mortensen: 204). Jeg et opløftes til en indsigt. Den naturoplevelse han har været udsat for, har givet ham en erkendelse af den sande, rene natur i Guds kærlighed. Da jeg et får svaret i strofe 22 flyver sjælen ud i et nu i strofe 23 og forener sig med det store, navnløse væsen, Gud. Dette nu er et øjeblik af erkendelse. Strofe 23 er ligeledes skrevet i præteritum, mens de følgende strofer er skrevet i præsens. Fra strofe henvender jeg et sig til Gud, angivet ved citationstegnene og den direkte henvendelse: Uskabte Skaber, naadig, viis, / Hvis Kierlighed er uden Ende, / Som har, paa det man Dig skal kiende, / Skabt for hver Sands et Paradiis, / Du som er alt og alt i Dig! (Tullin: str.24). Hans erkendelse udmønter sig altså i, at han henvender sig til skaberen. Jeg et erkender, at Gud er i alt, og alt i naturen er i Gud. Han ser våren som Guds røst: Men Vaaren hvad skal den da være? / O Skaber den er idel Røst! / Den til den døve vantro Flok / Med Milioner Tunger taler, (ibid: str.25), (org. kursivering). Våren er ifølge jeg et det tydeligste 4

6 udtryk for Gud, da det er på denne tid, at alt nyt liv bliver skabt. Og våren gentager Guds skabelse fra skabelsesberetningen, At see Effecten af dit Bliv! (ibid: str.27) (org. kursivering) (jf. 1.mosebog 1,22). Her vækkes alt til live, som ved opstandelsen: Kan af den andens Aske vække, / Hvi skulde da Din Haand af Støv, / En raadnet Krop ey nye udklække? (Tullin: str.28). Jeg et har været et bymenneske, men er nu blevet forløst. Han slutter med at sige, at Ja Verden er forgieves skabt / For den, som dette Syn foragter. (ibid: str.29). Verden er altså forgæves for den, som ikke har denne indsigt. Som nævnt er digtet fra strofe 24 og frem skrevet i præsens. Jeg et sammenfatter sin erkendelse i disse strofer. De er skrevet i, hvad man kunne kalde varig præsens. Sådan vil det blive ved med at være. Jeg vil sammenfatte det ovenstående i en mere kortfattet kompositorisk inddeling. En sådan kunne se således ud: Strofe 1-7: Opfordring: Henvendelse til musen/kvinden og begrundelse for at forlade byen. Strofe 8-17: Jeg et tager ud i naturen og beskriver den. Han optages af fuglenes kærlighed. Strofe 18: Jeg et lovsynger fuglenes ægte kærlighed, hvor naturen er nok. Strofe 19-23: Fuglenes sang fører til en erkendelse af Gud. Strofe 24-29: Jeg ets indsigt i livets sammenhæng. I dette digt er jeg et/digteren selv aktiv i forhold til at opnå denne indsigt. Jeg et er selv inde i en opadstigende bevægelse mod erkendelsen. Gud lader ikke noget åbenbare eller giver jeg et et syn jeg et er selv den handlende. Der er altså en stor stigning i digtet i retning mod hans erkendelse. Han erkender først verdens og byens lede og drager ud i naturen. Dernæst får han en øjebliksoplevelse. Det er fuglenes sang og bjergets ekko, der giver ham den. Efter denne store oplevelse af skaberen får han i de sidste strofer en erkendelse af, hvordan livet skabes igen og igen. Cirkelformen, som er en del af beskrivelsen, kan altså også ses som den livscyklus, der gentages vår efter vår. Jeg et reflekterer over det ufri byliv og erkender en dyb sammenhæng med naturen til sidst. Digtet slutter med moralen: Foragter man naturen/gud er ens liv meningsløst. 5

7 Sproglig karakteristik: Digtet er skrevet i et levende, malende sprog. Der er gjort brug af flere forskellige sproglige virkemidler, bl.a. personificeringer: Hvor Sindets Roe sin Afskeed tog (Tullin: str. 2), eller Søg op det Stæd hvor Friehed boer! (ibid: str.7). Der er ligeledes en række besjælinger: Nyefødde Planter titted op, (ibid: str.12) og Hvis Vand, nu Isens Baand var væk, / Knap kunde nok, for Glæde, iile. (ibid: str.15). Der er flere eksempler på brug af anaforer. I de første 7 strofer indledes mange af versene med Hvor. For eksempel: Hvor Retten selv er Terning-Kast; / Hvor ja af Hyklere bortleyes; / Hvor Dyder mod Ducater veyes; / Hvor Fattigdom er største Last: / Hvor Rigdom giør en Daare klog, (ibid: str.2), (org. kursivering). Det giver i dette eksempel en opremsende effekt. Alle de negative elementer ved bylivet remses op. Men sådanne anaforiske parallelismer er også med til at skabe sammenhæng og fremhæve. Herved opnås en sproglig høj stil. (Albeck: 164f) Der er også flere eksempler på allitteration: Og indtog Syn og Sands, da Øyet / Saae denne søde Scene an; (Tullin: str.11) (min understregning), og Som ingen selvgiort Sorg skal trykke (ibid: str.18) (min understregning). Dette understreger ordene og skaber igen en sammenhæng mellem dem. Et andet sprogligt virkemiddel er lydefterlignende ord: vi, vi, vi! (ibid: str.17) og Sit søde Dirlirlili trilled (ibid: str.19), (org. kursivering). Man kan næsten høre fuglene for sig. Det første eksempel kan minde om, når fugle pipper i munden på hinanden, det andet mere om deres fløjten. Den slags ord knytter en stemning og maler oplevelsen for læseren. Som tidligere nævnt er der brugt mange beskrivende adjektiver, primært positive: Som i en herlig Runding praled, (ibid: str.10) (min kursivering), og igen Den ranke Gran paa Biergets Top (ibid: str.14) (min kursivering), og De midt i yndig Harmonie (ibid: str.17) (min kursivering). Tullin gør også brug af metonymiske træk. Han beskriver jeg ets syn ud fra del for helhedsprincippet (synekdoke). Et eksempel på dette kan være: Forundringsfuldt mit Øye saae / Et Landskab af Naturen malet, (ibid: str.10), og senere igen: Og indtog Syn og Sands, da Øyet / Saae denne søde Scene an; (ibid: str.11). Det står som om, det er øjet, der ser, men i virkeligheden er det jeg et som person, der ser på landskabet. Naturens forskellige fragmenter er også beskrevet som del for helhedsprincippet. 6

8 Bølgerne, som tumled om, / Og langsom ind paa Stranden trilled (ibid) beskriver havet, og fuglene repræsenterer dyrelivet og ikke mindst frugtbarheden og kærligheden. Og endelig kan man se de mange naturbeskrivelser som dele af jeg ets bevidsthed og hans forhold til Gud. Alle disse troper og figurer formidler en sammenhæng mellem et abstrakt og et konkret plan. Som læser kan man herigennem nemmere knytte sansning og forestilling, og ved at benytte disse virkemidler får vi fornemmelsen af digterjeg ets subjektive indtryk i naturoplevelsen og erkendelsen. Det fæstner sig mere i vores egen bevidsthed, da sproget udpensler og maler oplevelserne for os. Jeg et: Jeg et gennemgår en udvikling i løbet af digtet. Han begynder med at erkende, at livet i byen ikke er godt. Og han drager konsekvensen deraf og tager ud i naturen. Her opnår han indsigt i først den sande kærlighed og dernæst i, at Gud er i alt. Man kan argumentere for, at hans erkendelse sker tre gange, og bliver gradvist større og større. Hver gang udmønter det sig i, at han taler. Enten til musen eller kvinden, eller til læseren eller til Gud. Dette er angivet med citationstegn. Dette kan illustreres i følgende erkendelseskurve : str str.1-7 str.18 Her er det altså strofe 1-7, strofe 18 og strofe der er de centrale. Man kunne tro, at digtet blev mere og mere følelsesfuldt, men det sker ikke. I strofe opnår jeg et en slags ud af kroppen oplevelse: Her fløy min Siel i dette Nu, / ( ) / Den fløy fra denne Cirkel ud, (ibid: str.23), (org. kursivering). Den opnåede indsigt får ham til at kunne se ud over den cirkel (landskabet), som han hidtil har betragtet. Nu kan han se de store sammenhænge i livet. Dette formulerer han i de sidste 7

9 strofer, og han ender endda som nævnt med en slags morale. Denne kurve ville se således ud: Str Men ellers er digtet præget af jeg ets indsigt og refleksioner, hvilket understreges af den regelmæssige og stramme form. Firefodsjamberne brydes ikke, og rimstillingen ændres kun lidt nogle få steder. I strofe 8, hvor rimstillingen ændres første gang, markeres en overgang. Det er her jeg et begynder fortællingen om sine oplevelser en majdag i naturen. Rimstillingen ændres igen i strofe 17 og 18. At der skulle ske et skifte her følger ikke helt min komposition, hvor jeg har valgt strofe 22 og 23 som de mest centrale. Strofe 17 og 18 er dog også væsentlige, idet det er her jeg et får indsigt i den sande, rene kærlighed og her virkelig ser forskellen på bylivet og naturen. At strofe 18 er skrevet i præsens sætter ydermere fokus herpå. Men ellers må man generelt sige om digtet, at det er det regelmæssige, der dominerer, og jeg vil derfor ikke tillægge de forholdsvis små ændringer så stor betydning. Digtet er skrevet som en bryllupsvise til Tullins elskede. Skal det læses som en bryllupsvise, kan det læses som en opfordring til hende om sammen med ham at overgive sig til naturens kræfter og der opleve det skabende nu. Når jeg ikke har vægtet det så højt i min tekstgennemgang, er det fordi jeg ser slutningen som meget direkte henvendt til Gud. Og skal man læse det som et bryllupsdigt, må det, som jeg ser det, udtrykke, at man i kærlighedens møde er tættest på skaberoplevelsen. II. Teksthistorisk perspektivering: For at lave en teksthistorisk perspektivering vil jeg sammenligne En Maji-Dag med to digte, der begge beskriver naturen. Ét der er skrevet i perioden før En Maji-Dag, nemlig Thomas Kingos Chrysillis fra 1668 (se bilag 2), og ét der er skrevet senere, Johannes Ewalds Rungsteds Lyksaligheder fra 1775 (se bilag 3). 8

10 En Maji-Dag sammenlignet med Thomas Kingo: Chrysillis : Ved en sammenligning med Thomas Kingos digt Chrysillis ses det nye i Tullins natursyn. Chrysillis er navnet på en hyrdedatter, der bevæger sig rundt i naturen. Man følger hende først op på en klippe, så på et skib, dernæst i skoven og til sidst malker hun under stjernehimlen. I En Maji-Dag følger vi ligeledes jeg et en dag i naturen. Forskellen på de to digte er, at hvor naturen i En Maji-Dag optræder som hovedpersonen, så er det i Kingos digt Chrysillis, der er væsentligst. Naturen indgår blot som en del af beskrivelsen af hende. At naturen er hovedpersonen hos Tullin understreges af, at der ikke er en menneskelig figur, der dominerer. Godt nok formidles naturbilledet via jeg ets sanseoplevelser, men dette jeg er end ikke nævnt ved navn. Går man nærmere ned i detaljerne i de to digte, er der nogle åbenlyse forskelle i deres udformning. Helt fra begyndelsen anslås Kingos hensigt i Chrysilis : Ej hænge lysen Lok / Paa Stjerneflok, / Før jeg, Chrysillis, har / Gjort det for Verden bar, / Hvor højt jeg elsker dig / Bestandelig. (Kingo: str.1). Han vil vise sin kærlighed til hende. Der er flere naturbeskrivelser i Chrysillis, men det fornemmes hurtigt, at de ikke er vægtet på samme måde som i En Maji-Dag. Her er to eksempler på en beskrivelse af nogle fugle. Hos Kingo er fuglene nogle, der ses af Chrysillis: Rørdrummen var Bassist, / Bogfinken Tenorist, / Lærken Diskanten holdt, / Solsorten Alt. (ibid: str.5). Hos Tullin beskrives fuglene som en del af naturen: Her sværmede en Fugle-Hær / Af Sisiker, Bogfinker, Svaler, / Maal-Troster, Norges Nattergaler, / Som fløy forlibte her og der: / Hver med sin Tone stemmed i; / Og Qviddren, Fløiten, Piben, Lokken / Klang, med foreenet Melodie, / Som prægtigt Chor blant heele Flokken. (Tullin: str.16). Som det ses er naturen meget mere detaljeret og levende hos Tullin. I Kingos digt understreges hovedpersonen Chrysillis endvidere ved, at der i digtet gentagende gange er en henvendelse til hende i form af et du : Og Hyrden sine Faar saa sagt / I Aften-Svalen drev / Og Spor i Duggen skrev, / Du da med / gik af Sted, / Faareflokken talte tit, Og besaa / Stor og smaa. (Kingo: str.6). Naturen beskrives udelukkende for at give et billede af Chrysillis handlinger og færden, og derfor er det logisk, at den ikke må overstråle hende i pragt og glans. Naturen bruges altså for at understrege kærligheden til hende. I Kingos digt bruges naturen først og fremmest for at skildre menneskets indre natur. Naturen ses som et billedsprog på den indre tilstand. Det er der flere eksempler på i 9

11 Chrysillis : Naar man ser, / Solen ler / Af sin Trones Øster-Kant, / Skyg og Sky / Gaar fra By, / Viger Dagens Kommandant; / Saa svandt og Sorgen hen, / Naar jeg min Hjertens-Ven / Med Øjne kunde se, (Kingo: str.13). I begyndelsen af 1700-tallet havde naturen to sider i dansk lyrik. Der var naturbeskrivelsen på den ene side og den pastorale digtning, hvor natur og elskov var samhørende, på den anden. Den sidste retning er Kingo et eksempel på. Men op igennem 1700-tallet fornyes naturopfattelsen, således at naturen ses som en gudskabt totalitet. Dette ses i En Maji-Dag. Det bliver her væsentligt at skildre menneskets oplevelse af den store sammenhæng i skaberværket, og naturen får en mere central plads i digtet end før, hvor naturen blev brugt billedligt for at fremhæve fx kvinden. Tullins digt En Maji-Dag er blevet karakteriseret som et bud på dansk digtnings første egentlige landskabsdigt (Mortensen: 201). Oprindelig var landskab betegnelsen for et større geografisk område og de politiske og sociale forhold, som var gældende for befolkningen. I begyndelsen af 1700-tallet slog en ny betydning af landskabet og naturen igennem, og der udvikledes en æstetisk betragtning af naturen. Den sås nu isoleret fra det samfundsmæssige og blev derved et billede på en ren natur, på det oprindelige (ibid: 195). Fra at være baggrund eller dekoration blev naturen nu selve motivet i kunsten, både i malerkunsten og i litteraturen. En Maji-Dag sammenlignet med Johannes Ewald: Rungsteds Lyksaligheder : I de to perioder (1600/1700-tallet og 1800-tallet) er der en afgørende forskel i naturopfattelse. Den panteistiske opfattelse, nemlig at Gud er i alt, vinder frem i tallet. I den romantiske tankegang sættes der lighedstegn mellem elementerne i naturen og Gud. Man møder nærmest Gud, når man går i naturen. Tidligere, bl.a. hos Kingo, har man oplevet forskellen mellem himmel og jord, og idealet i romantikken bliver derefter at slette barrieren mellem disse to. Man går altså væk fra opfattelsen på Kingos tid, om at himlen og jorden var skarpt adskilte og modsætningsfyldte. Livet på jorden var trængsel, og i himlen ventede paradiset. Johannes Ewalds Rungsteds Lyksaligheder er påvirket af Tullins En Maji-Dag. I begge digte sidder jeg et på en høj. Tullin begynder som nævnt med et helhedssyn ud over hele området, for derefter at gå ned i detaljerne med fuglene. Beskrivelserne er 10

12 systematiske. Ewald går den anden vej, han begynder i detaljerne med de enkelte naturiagttagelser for til sidst at udvide perspektivet til at se Gud i naturen. Og hvor Tullin beskriver hver sans for sig, arbejder disse mere sammen hos Ewald (Billeskov Jansen 1969: 93). Endvidere indleder de begge digtene med de anaforiske parallelismer, Hvor. Et eksempel fra Rungsteds Lyksaligheder : Hvor Sangersken bygger / og quiddrende røber sin Rede - / Hvor sprudlende Bække, (Ewald: str.1), og her fra begyndelsen af En Maji-Dag : Hvor Tvang er Vellyst; Mad blîr Gift; / Hvor Sundhed drikkes for at mistes; / Hvor Løfter er kun Tungens Drift, (Tullin: str.4). Men det er som om Ewald alligevel er mere fri end Tullin. Tullin bryder kun få gange med rimstillingen, og alle stroferne består af otte firefodsjamber. Ewalds vers har forskellig længde, og indholdsmæssigt bryder han også Tullins mere regelrette form. Ewald har ikke den tydelige overgang fra beskrivelse af oplevelsen til de virkelige sanseoplevelser, mens virker som om, at der hos Tullin er en distance mellem oplevelserne og beskrivelsen af dem. Hos Tullin kan man tydeligt opdele mellem landskabsbeskrivelsen, jeg ets følelse for landskabet og hans tanker om skaberen. Hos Ewald er dette vævet sammen, det ene fører umærkeligt videre over i det næste. Ewald forsøger dermed mere at få alle sanser til at stemme sammen, og derved formidles oplevelsen mere overbevisende til læseren. Hans sproglige udformning får læseren til at blive en del af oplevelsen. Udsigelsen er altså tættere på det oplevede i Rungsteds Lyksaligheder. Johannes Ewald peger med sit digt Rungsteds Lyksaligheder fremad mod et nyt syn på kunstneren. Det, at digtet bliver udtryk for digtoplevelsen, og at jeg et er skaber, peger frem mod romantikken. Her havde man den opfattelse, at en del af det guddommelige er i digteren. Og at der er et åndernes eller idéernes rige, som kunstnerne har andel i. Når kunstneren skaber digtet, så er digteren næsten lig med skaberen. Naturlyrik: Naturbeskrivelsen i En Maji-Dag befinder sig i overgangen mellem barokken og romantikken. Vi kan derfor karakterisere det som et præromantisk digt. I præsentationen af digtet i Den danske lyrik I, betegnes det som et stort og fint Rokokomaleri (Billeskov Jansen 1967: 196). Rokoko er en af de præromantiske strømninger, som opstod i slutningen af 1700-tallet (Rasmussen (red.): 123). 11

13 Rokokolitteraturen dyrkede det lette og det legende. Temaerne i denne litteratur var ofte kærlighed, venskab og den idylliske natur, fx digtet på en legende måde (ibid: 282f). At naturen er beskrevet meget malende er også rokokotræk: Blomster-Senge (Tullin: str.8), Blomster-Sal (ibid: str.15), og fuglen som musikant: O lille søde Fløytenist! (ibid: str.22). Naturen var pyntet og sås som et helligt sted. Tullins digt vidner altså om en præromantisk tankegang. Det vil sige, at vi udfra hans skrivemåde kan tolke en tankegang, som egentlig først vinder frem i romantikken. Rokokoen er et brud med oplysningstiden, som var meget rationalistisk, og med pietismen, som godt nok dyrkede inderligheden i gudsforholdet, men som holdt afstand til verdsligheden (Rasmussen (red.): 257). Der ligger spor af en panteistisk tankegang i En Maji-Dag. Panteisme er læren om Guds tilstedeværelse overalt. Gud og verden udgør en enhed, og naturen er levende (ibid: 249). Som jeg har beskrevet i min digtgennemgang, kan den indsigt jeg et opnår i En Maji-Dag minde om panteisme. Jeg et opnår en forståelse for de dybere sammenhænge i livet og kommer frem til en erkendelse af, at Gud er overalt i naturen. De panteistiske træk, som vi ser hos Tullin, videreudvikles i romantikken. Med romantikken får fantasien ligeledes sit gennembrud. Man lever både i en fysisk og en psykisk verden med en flydende grænse imellem. Dette ses også i Ewalds digt, hvor sansninger og erkendelse er flettet ind i en sammenhæng. I den oplevelse er kunstneren ét med Gud. Afslutning: Sammenfattende er det nye i Tullins digt i forhold til Kingo, at naturen er beskrevet for sin egen skyld, og for hvad den rummer af indsigt for jeg et, mens det nye i Ewalds digt er, at naturen bliver en del af den kunstneriske erkendelse. Hvor man i og 1700-tallet havde den opfattelse, at der lå en dybere mening bag ved det hele, har man i romantikken den opfattelse, at der er mening i det hele. Før kunne man aflæse naturens elementer, nu kan man erkende i elementerne. Det er først i romantikken, at naturen opfattes som et psykisk begreb. Det skift, der sker i retning mod romantikken, er forberedt op gennem 1700-tallet. Det enkelte menneske er ikke længere repræsentant for en religion eller en verdensopfattelse el.lign. Det er nu et enkelt individ, der gør sig personlige erfaringer. Normerne for fx 12

14 opdragelse ændres også i løbet af 1700-tallet. Fra en skæbneopfattelse, hvor alt var skæbnebestemt af Gud, gik man over til en individualismeopfattelse, hvor man udfra personlige erfaringer selv skulle danne sine meninger og sit liv. Man skulle finde sig selv i en sammenhæng med naturen eller universet. Individualismen og kravet om at finde sin egen identitet er i høj grad også pålagt mennesket i dag. 13

15 Litteraturliste: Primærlitteratur: Tullin, Christian Braunman: En Maji-Dag, 1758, in Jansen, F. J. Billeskov: Den Danske Lyrik I (Før 1800), Hans Reitzels Forlag A/S, 1967 (1963). Sekundærlitteratur: Albeck, Ulla: Dansk Stilistik, Gyldendal 1996 (1939), 7.udg., 2.oplag. Ewald, Johannes: Rungsteds Lyksaligheder, 1775, in Jansen, F. J. Billeskov: Den Danske Lyrik I (Før 1800), Hans Reitzels Forlag A/S, 1967 (1963). Jansen, F. J. Billeskov: Danmarks digtekunst II, Munksgaard 1969 (1947) Kingo, Thomas: Chrysillis, 1668, in Jansen, F. J. Billeskov: Den Danske Lyrik I (Før 1800), Hans Reitzels Forlag A/S, 1967 (1963). Mortensen, Klaus P.: Spejling og ekko, in: Schmidt, Povl m.fl.: Læsninger i dansk litteratur bd. I, Odense Universitetsforlag 1998 Møller, Lis (red.): Om litteraturanalyse, Forlaget Systime a/s 1999 (1995), 1.udg., 3.oplag Rasmussen, Henrik (red.): Gads litteraturleksikon, Gads Forlag

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

402 Den signede dag med fryd vi ser Mel.: C.E.F. Weyse 1826

402 Den signede dag med fryd vi ser Mel.: C.E.F. Weyse 1826 402 Den signede dag med fryd vi ser Mel.: C.E.F. Weyse 1826 1 Den signede dag med fryd vi ser af havet til os opkomme; den lyse på himlen mer og mer, os alle til lyst og fromme! Det kendes på os som lysets

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Disposition til essay

Disposition til essay Disposition til essay Du skal være indstillet på et stort forarbejde, hvis du vælger essayet. Du SKAL også inddrage danskfaglig viden og danskfaglige begreber. Tekstlæsning Læs teksten igennem to-tre gange

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet For hver rose vi om natten føjer til livet, / trækker dagen en sorgløs fortolkning

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Glade jul dejlige jul

Glade jul dejlige jul Dejlig er den himmelblå både på den gammelkendte melodi, og så også den dejlige vi lige hørte.. Himmelblå- Så var der også Kære Susan med de himmelblå tillykke Englene og Fanden det kvaj, de står ved hver

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Kilde. Brug Bolden. Billedsprog s. 38-58. http://www.emu.dk/sites/default/files/brug%20indersiden%20af%20bolden.pdf

Kilde. Brug Bolden. Billedsprog s. 38-58. http://www.emu.dk/sites/default/files/brug%20indersiden%20af%20bolden.pdf Kilde Brug Bolden Billedsprog s. 38-58 http://www.emu.dk/sites/default/files/brug%20indersiden%20af%20bolden.pdf Billedsprog Begreber og ordforklaringer Billedsprog: Samlet betegnelse for en lang række

Læs mere

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr Som præsten, historiefortælleren og tænkeren Johannes Møllehave forklarer i et essay med titlen "Om gæstevenskab" fra: "...når eventyret begynder med de ord: Der var engang - så følger der gerne en fortælling

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Analyse af Aarestrups Var det Synd?

Analyse af Aarestrups Var det Synd? Litteratur analyse v/ Jan Rosiek, hold 2 Sine Frejstrup Grav Petersen Analyse af Aarestrups Var det Synd? Digtet Var det Synd af Emil Aarestrup er et lyrisk digt, der består af 6 strofer af hver 4 vers.

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Loge nr. 4 PROGRES. Program til. 125 års stiftelsesfest. Lørdag den 2. december 2006

Loge nr. 4 PROGRES. Program til. 125 års stiftelsesfest. Lørdag den 2. december 2006 j Loge nr. 4 PROGRES Program til 125 års stiftelsesfest Lørdag den 2. december 2006. Festloge Gæster og brødre føres ind Storlogen føres ind v br. Storrepræsentant Svend Guldager Nielsen Velkomst ved br.overmester

Læs mere

Se, nu stiger solen af havets skød Tekst: Jakob Knudsen, 1891 Melodi: Lars Nielsen

Se, nu stiger solen af havets skød Tekst: Jakob Knudsen, 1891 Melodi: Lars Nielsen Se, nu stiger solen af havets skød Tekst: Jakob Knudsen, 1891 Melodi: Lars Nielsen Se, nu stiger solen af havets skød, luft og bølge blusser i brand, i glød, hvilken salig jubel, skønt alt er tyst, medens

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

DANSK (HISTORIE) OPGAVEN

DANSK (HISTORIE) OPGAVEN DANSK (HISTORIE) OPGAVEN Hærværk Tom Kristensen Jeg har længtes mod skibskatastrofer / og mod hærværk og pludselig død Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Ole Jastrau... 3 Sjælens

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Tir Nan Og Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Punkt 3 Læs om forskellige opfattelser af hvad der sker, når vi dør i teksterne nedenfor. Svar på de spørgsmål,

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001

DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001 DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001 Fred bringer jeg til Jer, mine børn, Den Syvfoldige Fred fra den Jordiske Moder og den Himmelske Fader. Fred bringer jeg til Jeres legeme, ledt på vej af Kraftens

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen

Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen Omslaget til Holger Drachmanns skitsebog fra Fanø. Gave fra Tage Sørensen til Fanø

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung Velkommen Til at rejse & male med Inge Hornung Start med at tænke over, hvad man vil lave: En stemning Landskab Mennesker Huse Portræt Dyr Vil vi male naturalistisk eller abstrakt. Tænk på at Weie sagde

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Find landskabet. Undervisningsmateriale 3.-5. klasse

Find landskabet. Undervisningsmateriale 3.-5. klasse Find landskabet Undervisningsmateriale 3.-5. klasse 1 o Forord side 3 o Generelle opgaver side 4 o Musik - Storstrøms Kammerensemble side 5 o Kulturhistorie - Museum Lolland-Falster side 7 o Billedkunst

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Sangen har lysning II

Sangen har lysning II Sangen har lysning II Af Knud Damgaard Andersen, cand. pæd. i musik Nærværende artikel er en fortsættelse af artiklen Sangen har lysning i forrige nummer af bladet ( Nyt fra Vestervig, feb. 2005). Med

Læs mere

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Pigen og drengen og isen. Sara Sejrskild Rejsenhus

Pigen og drengen og isen. Sara Sejrskild Rejsenhus PÆDAGOGISK VEJLEDNING Pigen og drengen og isen Sara Sejrskild Rejsenhus Vejledning tager sit afsæt i fortællingen Pigen og drengen og isen. Vejledningens opgaver har fokus på klassesamtalen og på læring

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer CERES Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer Denne energi rammer og vækker højere bevidsthedslag hos den mediterende,

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

POWER-DESIGN. Hjælp! vi har kræft. Om det kræftsyge samfund. Birgit Lynge B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L

POWER-DESIGN. Hjælp! vi har kræft. Om det kræftsyge samfund. Birgit Lynge B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L POWER-DESIGN Hjælp! vi har kræft Om det kræftsyge samfund Birgit Lynge 2012 B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L Hjælp! vi har kræft Om det kræftsyge samfund Jeg flyver

Læs mere

Indvielsens Port. Vejen til den 3. Indvielse. Lucindra ~ 1 ~

Indvielsens Port. Vejen til den 3. Indvielse. Lucindra ~ 1 ~ Indvielsens Port Vejen til den 3. Indvielse Lucindra ~ 1 ~ Forsidebillede: Foto taget af Lucindra Udgivet september 2014. Hjemmeside: www.lucindra.dk Andre e-bøger af Lucindra: De Tre Grale - en spirituel

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

D E N D A N S K E S A N G

D E N D A N S K E S A N G D E N D A N S K E S A N G Frit efter Tardieu Et af de spil, der indgår i FIRE GRINEBIDERSPIL udgivet af forlaget DRAMA. Bringes her som en mundsmag Kaj Himmelstrup og Drama PERSONERNE En dirigent og et

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Studieplan for 3. b 2010/2011

Studieplan for 3. b 2010/2011 Studieplan for 3. b 2010/2011 Titel 8 Fokusområde : litteraturhistorisk fokusområde (fokusområde 7) Indhold Romantikken: universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, romantisme Adam Oehlenschläger:

Læs mere

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson Kreative processer kan udvikle og styrke sproget Jeg er Tosprogspædagog og vejleder Pædagogisk diplomuddannelse i dansk som andetsprog. Fokus på brug af billedsproglige arbejdsformer i sprogstimulering.

Læs mere