NATUR OG MILJØ Aarhus Kommune. Forslag til. Vandhandleplan

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NATUR OG MILJØ Aarhus Kommune. Forslag til. Vandhandleplan 2013 2015"

Transkript

1 NATUR OG MILJØ Aarhus Kommune Forslag til Vandhandleplan Maj 2012

2 2 2 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold Forord Offentlighedsfase og aktiviteter Baggrund Målsætninger Virkemidler Tidsplan Handleplanens indsatser fastlægges med udgangspunkt i statens indsatsprogram Kommunens prioriteringskriterier for indsatser Indsatser Diffus påvirkning fra næringsstoffer og pesticider landbrug mv Vandindvinding påvirkning af overfladevand Fysisk påvirkning af vandløb og søer Påvirkning fra punktkilder Akvakultur Øvrige indsatser i kommunen Forholdet til anden relevant planlægning Kommuneplanen Råstofplanen Vandforsyningsplanen og spildevandsplanen Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Relation til Natura 2000-handleplaner Bilag: 1. Resumé af de statslige vandplaner der berører Aarhus Kommune Detailprioritering af vandløbsindsatsen i Aarhus Kommune Miljøfarlige forurenende stoffer Udgiver: Aarhus Kommune Valdemarsgade Aarhus C Tlf År: 2012 Titel: Forslag til Vandhandleplan Sideantal: 52 Forsidefoto: Peter Søgaard Oplag: Udgives kun digitalt Foto: Henning Hermansen

3 3 1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Aarhus Kommunes plan for realiseringen af de statslige vandplaners indsatsprogram. Vandhandleplanen indeholder en samlet oversigt over de indsatser, Aarhus Kommune skal gennemføre inden udgangen af 2015 samt en prioritering af indsatsen med angivelse af forventet tidspunkt for påbegyndelse af indsatserne i perioden Aarhus Kommune er omfattet af 3 vandplaner, der hver især opstiller mål for, hvordan miljøtilstanden skal være i områdets søer, vandløb, kystvande og grundvand. De indeholder desuden et indsatsprogram, som beskriver, hvilken indsats og hvilke virkemidler der skal til for at nå de mål, som er opstillet i vandplanerne. Hovedelementerne i vandplanerne: Forbedre miljøtilstanden i vandløb ved at forbedre deres fysiske forhold. Forbedre miljøtilstanden i vandløb og søer ved at reducere forurening fra punktkilder, herunder renseanlæg, regnbetingede overløb, spredt bebyggelse og akvakultur. Sikre tilstrækkelig vandføring i vandløb ved en indsats overfor vandindvinding. Forbedre vandkvaliteten i havet ved at reducere udledningen af kvælstof fra landbruget. Forbedre vandkvaliteten i søer ved at reducere udledningen af fosfor. Det er muligt via Naturstyrelsens hjemmeside at indhente informationer om vandplanernes indsatser på et mere detaljeret niveau. I bilag 1 er givet et kort resumé af de vandplaner der berører Aarhus Kommune. Kommunerne har ansvaret for at gennemføre den kommunale del af indsatserne. Som led i dette arbejde skal kommunerne udarbejde en vandhandleplan.

4 Forord I denne handleplan redegøres der nærmere for, hvordan indsatsprogrammerne i vandplanerne for vandområderne 1.5 Randers Fjord, 1.7 Århus Bugt og 1.9 Horsens Fjord vil blive realiseret indenfor Aarhus Kommunes geografiske område og den kystnære del af Aarhus Bugt, Randers Fjord og Norsminde Fjord. Aarhus Kommune skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udfærdige en handleplan på baggrund af statens vandplaner. Danmark er inddelt i 23 vandoplande, og staten har udarbejdet en vandplan for hver af dem. Vandplanerne er en helt ny plantype med en seksårig planperiode ( , og ). De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. Denne første kommunale handleplan vil være gældende frem til næste planperiode, der efter miljømålsloven skal indledes senest den 22. december Syddjurs Favrskov Skanderborg Odder Figur 1. Oversigtskort med angivelse af nabokommuner. Med blåt er markeret den del af kommunen som hører under vandområde 1.5 Randers Fjord, med rødt den del der hører under vandområde 1.9 Horsens Fjord. Resten af kommunen hører under vandområde 1.7 Århus Bugt.

5 5 Vandoplandene går på tværs af kommunegrænser og Aarhus Kommune har derfor indgået et samarbejde på tværs af kommunegrænsen med Odder, Skanderborg, Favrskov og Syddjurs kommuner. Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (Bekendtgørelse nr af 15. december 2011), som er udarbejdet i medfør af 31 a stk. 3 i miljømålsloven. Ifølge bekendtgørelse nr om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, skal handleplanen indeholde: 1. Oplysning om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder realiseringsrækkefølge og tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats (Bekendtgørelsens 4 og 5). 2. Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning (Bekendtgørelsens 3). 3. Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter (Bekendtgørelsens 4. stk. 2). Handleplanen må ikke stride imod vandplanerne. Forslaget til den kommunale vandhandleplan skal senest 6 måneder efter vandplanens offentliggørelse sendes i offentlig høring med en høringsperiode på mindst 8 uger. Kommunen tager derefter stilling til de indkomne høringssvar og vurderer, om handleplanen skal ændres inden den vedtages senest et år efter vandplanernes vedtagelse. Vandplanen vedtages Forslag til vandhandleplan Vandhandleplanen vedtages Maksimalt 1/2 år Høring 8 uger Maksimalt 1/2 år Figur 2. Tidslinje fra de statslige vandplanernes vedtagelse til den kommunale vandhandleplans vedtagelse. For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Vandhandleplanen har et indhold, der ikke adskiller sig fra de oplysninger, som allerede er givet i de miljøvurderede vandplaner. Den kommunale vandhandleplan er som udgangspunkt også omfattet af krav om miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009). Da vandhandleplanen ikke sætter nye rammer for fremtidige anlægstilladelser eller yderligere vil kunne påvirke internationalt udpegede naturbeskyttelsesområder væsentligt, er den kommunale vandhandleplan ikke omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer.

6 Offentlighedsfase og aktiviteter Kommunerne er i sin administration af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Det følger af miljømålslovens 3, stk. 2. Kommunens råderum er begrænset i forhold til udarbejdelsen af handleplanen, og byrådet lægger derfor vægt på, at inddragelsen af kommunens borgere, i drøftelsen af alle betydende spørgsmål, sker med dette for øje. F.eks. er prioriteringen af indsatsen og tidsplanen til debat, men vandplanen fastslår, at indsatsen skal gennemføres. Aarhus Kommune vil lægge stor vægt på den lokale dialog og inddragelse af lodsejere m.fl., som efter miljølovgivningen skal gennemføres i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af de konkrete initiativer for at følge op på den kommunale handleplan. Byrådets udkast til vandhandleplan af [indsæt dato] vil blive fremlagt til offentlig høring i 8 uger frem til den [indsæt dato]. Bemærkninger og indsigelser kan inden den [indsæt dato]fremsendes til [indsæt ].

7 7 3. Baggrund Den 22. december 2000 trådte EU s vandrammedirektiv i kraft. Direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand i Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken bag vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats. Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med miljømålsloven. Før den kommunale reform i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger, jf. planlovens 3 stk. 1, retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil den 22. december 2011, hvor der blev vedtaget nye miljømål med vandplanerne efter miljømålsloven. Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af vandplanens indsatsprogram. Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. lovens 3 stk. 2: Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. For at formålet med vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark. Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne. Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser for kvaliteten af vandområderne og vandressourcerne samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Basisanalysen blev i Danmark delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens den anden del blev rapporteret juli Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål det enkelte vandområde skal have og har opsat et indsatsprogram for at opnå målet, hvis ikke det allerede er opfyldt. Vandplanerne skal følges op af kommunale handleplaner, der skal beskrive, hvordan kommunen vil gennemføre den indsats, som fremgår af de statslige vandplaner (jf. Miljømålslovens kapitel 11). Vandhandleplanerne ligger over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki.

8 Målsætninger Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have mindst god tilstand eller godt potentiale i år Det svarer til højst en svag afvigelse i forhold til en uforstyrret tilstand (jf. tabel 1). Overfladevand har opnået god tilstand, når både den økologiske tilstand og den kemiske tilstand er god. Tabel 1. Målsætningsdiagram på baggrund af et økologisk kvalitetsindeks. Afvigelse i forhold til Økologisk kvalitetsklasse uforstyrret tilstand Naturlige vandområder Kunstige eller stærkt modificerede vandområder Ingen eller kun ubetydelig afvigelse Høj økologisk tilstand Højt økologisk potentiale Svag afvigelse God økologisk tilstand Godt økologisk potentiale Mindre afvigelse Moderat økologisk tilstand Moderat økologisk potentiale Større afvigelse Ringe økologisk tilstand Ringe økologisk potentiale Alvorlig afvigelse Dårlig økologisk tilstand Dårligt økologisk potentiale Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, svarende til faunaklasserne (Dansk Vandløbs Fauna Indeks) vist i Tabel 2. Tabel 2. Vandløbenes inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af DVFI. Vandløb Miljømål Økologisk tilstand Mål for faunaklasse DVFI Høj tilstand 7 Normale 6 God tilstand 5 Blødbund God tilstand 4 Maks. potentiale 7 Stærkt modificerede Godt potentiale 5 Godt potentiale 4 Maks. potentiale 7 Kunstige 6 Godt potentiale 5 4 Søernes indhold af klorofyl a (mål for algemængde i søvand) skal være på et niveau, der sikrer målopfyldelse for den pågældende søtype. For kystvandene skal ålegræssets dybdeudbredelse opfylde det mål, der er sat for det pågældende vandområde. Grundvand har opnået god tilstand, når både den kvantitative tilstand og den kemiske tilstand er god. En god tilstand i forhold til grundvand sikres ved, at grundvandet overholder miljømål for grundvand, som fastsat i vandrammedirektivet og udbygget i grundvandsdirektivet, jf. bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand.

9 9 Med hensyn til grundvandets kvantitative tilstand betyder det bl.a., at menneskeskabte ændringer i grundvandsstanden ikke må medføre, at tilknyttede vand- og naturområder ikke kan opnå deres miljømål. Kriterierne herfor er beskrevet i vandplanernes afsnit om miljømål for grundvandsforekomsternes kvantitative tilstand. De indebærer, at den udnyttelige grundvandsressource beregnes som 35 % af den naturlige grundvandsdannelse. Derudover må indvindingen ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring på over 5 % og % af oprindelig medianminimum, hvor vandløbenes miljømål er henholdsvis høj økologisk tilstand og god økologisk tilstand. Tilsvarende indeholder vandplanerne mål og kriterier for vurdering af grundvandets kemiske, dvs. forureningsmæssige, tilstand. Vandplanernes vurdering af grundvandets kvalitet er baseret på overordnede betragtninger og gennemsnit for større områder. Lokalt kan der være væsentlige grundvandsforekomster, hvor kvaliteten af grundvandet er ringe, selvom tilstanden for hele grundvandsforekomsten vurderes at være god. I vandplanerne udlægges områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindings-oplande til vandværker, som reserveres til den nuværende og fremtidige vandindvinding. I disse områder skal grundvandet i særlig grad beskyttes mod forurening og områderne, og Vandplanerne indeholder retningslinjer for, hvordan kommunen skal sørge for beskyttelsen af grundvandet i OSD og indvindingsoplande uden for OSD. Disse retningslinjer beskriver blandt andet hvilke særlige hensyn kommunen skal tage ved placering af arealer til byudvikling og lokalisering og indretning af anlæg, der kan risikere at forurene grundvandet. I vandplanerne forudsættes det, at implementeringen af indsatsplaner for drikkevandsbeskyttelse bidrager til at sikre målopfyldelse for grundvandsforekomsterne. I vandplanerne forventes det dog, at miljømålet ikke nødvendigvis opnås i 2015, da grundvandsdannelsen kan vare op til 100 år. 3.2 Virkemidler Ud fra de opstillede mål, er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet statens virkemiddel efter virkemiddelkataloget. Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede virkemidler, hvor der er udarbejdet cost-benefit-analyser for hvert enkelt virkemiddel. For hvert enkelt virkemiddel gennemgår kataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi samt gennemførelse. Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes af andre virkemidler, og også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast. Kun i relation til spærringer kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse det konkrete problem med manglende passage i vandløbet. For så vidt angår spildevandsindsatsen, indsatsen overfor drikkevandsindvinding og sørestaurering har kommunerne en vis frihed ved valg af løsninger. Kommunen skal dog dokumentere, at det alternative virkemiddel har samme miljøeffektivitet som de virkemidler, de skal erstatte. Ansvar: I implementeringen af Vandrammedirektivet, har staten overfor EU-kommissionen det overordnede ansvar for, at direktivet overholdes. Kommunerne har ansvaret for, at de for kommunerne relevante dele af vandplanerne implementeres via udarbejdelsen af vandhandleplaner.

10 Tidsplan Kommunernes forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at vandplanerne er offentliggjort og senest 1 år efter, skal de vedtages. Vand- og naturplanerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4-årig planperiode. Første vandplanperiode udløber 22. december 2015.

11 11 4. Handleplanens indsatser fastlægges med udgangspunkt i statens indsatsprogram Handleplanens indsatser fastsættes med udgangspunkt i indsatsprogrammerne i vandplan 1.5 Randers Fjord, 1.7 Århus Bugt og 1.9 Horsens Fjord. Statens indsatsprogram er bindende overfor kommunerne og skal effektueres i 1. planperiode. Indsatsprogrammet er et resumé af de tiltag, der skal til for at leve op til målene i et vandområde og en opskrift på, hvordan det kan ske. De tre vandplaners indsatsprogrammers indsatser som berører Aarhus Kommune ses i tabel 3 og figur 3. Det samlede indsatsprogram for de tre vandoplande fremgår af bilag 1: Tabel 3. Indsatsprogram supplerende foranstaltninger for vandoplande i Aarhus Kommune. Påvirkninger som skal reduceres og tilhørende virkemidler Anvendelse af virkemidler Effekter Reduceret påvirkning af overfladevand Kvælstof (tons/år) Fosfor (tons/år) Fysisk påvirkning Iltforbrugende stoffer Miljøfarlige forurenende stoffer, herunder pesticider Samlede årlige omkostninger kr./år (baseret på virkemiddelkatalogets enhedspriser) 1. Diffus påvirkning fra næringsstoffer og pesticider landbrug mv. Oversvømmelse af ådale med henblik på fosfor-fjernelse 1) 180,2 ha 3, Etablering af vådområder til kvælstoffjernelse 2) 2. Vandindvinding - påvirkning af overfladevande 3. Fysisk påvirkning af vandløb, søer og marine områder 807 ha 248 ha 3) 91,2 28,0 + - Ændret vandløbsvedligeholdelse 32,2 km Fjernelse af faunaspærringer 6 Stk Vandløbsrestaurering 11,4 km + 21 Genåbning af rørlagte vandløb 1,4 km Påvirkning fra punktkilder Spredt bebyggelse forbedret spildevandsrensning 7 Ejendomme 0,031 0, Akvakultur Indsatsprogram omkostninger i alt/ år Note 1) Angiver den samlede indsats til fosforådale i vandområde 1.7 Århus Bugt. Indsatsen skal laves i oplandet til Stilling-Solbjerg Sø (29,1 ha) og oplandet til Årslev Engsø (151,1 ha). Indsatsen gennemføres af vandoplandsstyregruppe dækkende vandområde 1.7. Indsatsen vil primært ske i Aarhus Kommune. Note 2) Angiver den samlede indsats til etablering af vådområder til kvælstoffjernelse i henholdsvis vandområde 1.5 Randers Fjord (807 ha) og 1.9 Horsens Fjord (248 ha). Indsatsen gennemføres af vandoplandsstyregrupper dækkende de to vandområder. Indsatsen i Aarhus Kommune bliver begrænset. Note 3) Der er ingen direkte indsats forbundet med vandindvindingens påvirkning af overfladevand, men det forudsættes, at den aktuelle vandindvinding ikke øges i oplandet til flere vandløbstrækninger i Giber Å, Aarhus Å og Lilleå.

12 12 12 Udover indsatserne i tabel 3 skal kommunerne også forestå en del af opgaven overfor miljøfarlige forurenende stoffer som beskrevet i bilag 3. Signatur: Ændret vedligehold Restaurering Genåbning Okker Spærring Figur 3. Oversigtskort over indsatserne i Aarhus Kommune.

13 13 5. Kommunens prioriteringskriterier for indsatser I dette afsnit beskrives den prioritering af indsatser, der er valgt for at opfylde vandplanens mål. Aarhus Kommune har prioriteret indsatsen ud fra følgende retningslinjer. 1. Reduktion af spildevands- og næringssaltbelastningen 2. Sammenhængende indsatser i vandløbssystemer 3. Synergi til Natura 2000-planer 4. Synergi til oversvømmelse af ådale med henblik på fosfor-fjernelse 5. Synergi til andre igangværende projekter 6. Vandløbsindsatsen prioriteres desuden efter valg af virkemiddel (1. prioritet fjernelse af spærringer, restaurering af vandløb og genåbning af rørlagte vandløb, 2. prioritet ændret vandløbsvedligeholdelse) Derudover er indsatserne i fornødent omfang koordineret med nabokommunerne. Prioriteringen har ført til følgende overordnede realiseringsrækkefølge og tidspunkt for indsatserne opstillet i vandplanerne (Tabel 4). Tabel 4. Overordnet realiseringsrækkefølge for de enkelte indsatsområder med angivelse af forventet tidspunkt for igangsættelse. Indsatsområde Forventet Bemærkning igangsættelse 1. Diffus påvirkning fra næringsstoffer og pesticider landbrug mv. Oversvømmelse af ådale med 2012 Realiseres via vandoplandsstyregruppen for henblik på fosfor-fjernelse Aarhus Bugt Etablering af vådområder til 2011 Realiseres via vandoplandsstyregrupperne for kvælstoffjernelse Randers Fjord og Horsens Fjord 2. Vandindvinding - påvirkning af Ingen direkte indsatser 1) overfladevand 3. Fysisk påvirkning af vandløb, søer og marine områder Fjernelse af faunaspærringer Indsatser gennemføres på forskelligt tidspunkt i de forskellige vandløbssystemer. Se afsnit 6.3 og bilag 2 for detailprioriteringen af vandløbsindsatsen Vandløbsrestaurering Genåbning af rørlagte vandløb Ændret vandløbsvedligeholdelse 4. Påvirkning fra punktkilder Spredt bebyggelse forbedret spildevandsrensning 5. Akvakultur Ingen indsatser 2014 Realiseres via Aarhus Kommunes kommende Spildevandsplan (7 ejendomme) Note 1) Der er ingen direkte indsats forbundet med vandindvindingens påvirkning af overfladevand, men det forudsættes, at den aktuelle vandindvinding ikke øges i oplandet til flere vandløbstrækninger i Giber Å, Aarhus Å, Egå og Lilleå.

14 14 14 Aarhus Kommune griber indsatsen an efter den angivne prioritering og realiserer indsatserne i den givne rækkefølge. Det bemærkes, at en endelig realisering og tidspunktet for indsatsen på vandløbsområdet er betinget af, at der opnås statsligt tilsagn om finansiering. Det er endnu ved planens offentliggørelse uafklaret, hvordan finansieringen skal ske, men Aarhus Kommune forventer at påbegynde straks, så snart finansieringen er til rådighed. 6. Indsatser Det følgende fungerer som en uddybning af kapitel 5 og indeholder en detaljeret forklaring af indsatserne samt oplysninger om offentlighedens inddragelse efter sektorlovgivningen. Kapitlet indeholder et kort beskrivende afsnit pr. indsatsområde. Der redegøres for, hvilke indsatser kommunen planlægger at igangsætte, samt hvor langt kommunen er nået med de igangværende. Der redegøres desuden for, hvilke afgørelser, der skal træffes efter særlovgivningens regler for at kunne implementere vandplanernes indsatsprogram, samt oplysninger om offentlighedens lovbestemte inddragelse heri. Udover den lovpligtige inddragelse lægger Aarhus Kommune stor vægt på at inddrage lodsejere og andre interessenter tidligt i fasen. I beskrivelsen henvises til figur 3, der viser indsatsområdernes overordnede geografiske placering. Vandplanerne er endeligt godkendt af miljøministeren i december De fastlægger en generel indsats til nedbringelse af udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås ved anvendelse af generelle virkemidler, herunder bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af vandløbsbræmmer. Der skal herudover ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved etablering af kvælstof- og fosforvådområder. Disse vådområder skal etableres af kommunerne, der herudover også er ansvarlige for at gennemføre vandløbsindsatsen, spildevandsindsatsen, indsatsen overfor vandindvindinger og sørestaurering. 6.1 Diffus påvirkning fra næringsstoffer og pesticider landbrug mv. Oversvømmelse af ådale med henblik på fosforfjernelse Arealer i ådale, som i perioder oversvømmes, kan fjerne fosfor fra vandløbene. Det reducerer tilførslen af fosfor til de søer der ligger nedstrøms vådområderne, hvorved vandkvaliteten sidenhen forbedres i søerne. I vandplanerne er etablering af fosforvådområder rettet primært mod fosforfjernelse i oplande til søer, hvor målsætningen ikke forventes opfyldt. Etableringen sker derfor kun opstrøms specifikke søer. I Aarhus Kommune skal der gennemføres følgende indsatser: I oplandet til Stilling-Solbjerg Sø skal fjernes 582 kg fosfor/år ved anlæggelse af ca. 29 ha periodevist oversvømmede ådale. I oplandet til Årslev Engsø skal fjernes kg fosfor/år ved anlæggelse af ca. 151 ha periodevist oversvømmede ådale.

15 15 Der er i marts måned 2012 nedsat en vandoplandsstyregruppe for vandområdet Aarhus Bugt bestående af Aarhus og Skanderborg kommuner. Styregruppen har den 15. marts 2012 udarbejdet et første forslag til vandoplandsplan for indsatsen. Planen har foreløbigt udpeget 11 potentielle projektområder i oplandet til Årslev Engsø omfattende ca. 162 ha samt to potentielle områder i oplandet til Stilling-Solbjerg Sø omfattende ca. 33 ha. Kommunerne kan søge tilskud til forundersøgelse og anlæg hos Miljøministeriet. Ordningen indgår i Landdistriktsprogrammet. I aftale fra 2009 mellem KL og Miljøministeriet er fastlagt administration, økonomi og rollefordeling mellem involverede parter. Indsatsen er igangsat i Gennemførelsen af disse projekter, vil foregå i dialog med bl.a. berørte lodsejere. I den forbindelse skal indhentes nødvendige myndighedstilladelser. I det omfang projektet indebærer regulering eller restaurering af vandløb skal offentligheden inddrages efter bestemmelserne i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. (BEK nr af 11/12/2007). I det omfang projektet indebærer ændring af vandløbsvedligeholdelsen er offentlighedens inddragelse beskrevet i afsnit 6.3. I større projekter skal offentligheden inddrages efter reglerne for større naturforvaltningsprojekter, jf. bekendtgørelse nr. 349 af 11/12/2006 om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter. Etablering af vådområder til kvælstoffjernelse Vådområder er med til at reducere udvaskning af kvælstof til specifikke indre farvande samt give en rigere natur der, hvor de etableres. I vandplanerne er etablering af kvælstof-vådområder som berører Aarhus Kommune rettet mod oplandene til Randers Fjord og Horsens Fjord. Der er ikke planlagt en indsats i oplandet til Aarhus Bugt. Aarhus Kommune berøres af følgende indsatser: I oplandet til Randers Fjord skal fjernes 91 ton kvælstof/år ved anlæggelse af ca. 807 ha vådområder til kvælstoffjernelse. I oplandet til Norsminde Fjord (i hovedvandopland Horsens Fjord) skal fjernes 15,5 ton kvælstof/år ved anlæggelse af ca. 129 ha vådområder til kvælstoffjernelse. Aarhus Kommune har forundersøgt et muligt kvælstof-vådområde i oplandet til Randers Fjord i 2011 (Udmarksgrøften). Projektet er foreløbigt skrinlagt grundet manglende lodsejertilslutning. Aarhus Kommune har primo 2012 ingen projekter med i de eksisterende N-vandoplandsplaner for Randers Fjord og Horsens Fjord. Kommunerne kan søge tilskud til forundersøgelse og anlæg hos Miljøministeriet. Ordningen indgår i Landdistrikts-programmet. Lodsejere har også mulighed for at søge om tilskud hos Fødevareministeriet til private projekter. I aftale fra 2009 mellem KL og Miljøministeriet er fastlagt administration, økonomi og rollefordeling mellem involverede parter. Indsatsen er igangsat i 2010.

16 16 16 Gennemførelsen af disse projekter, foregår i dialog med bl.a. berørte lodsejere. I den forbindelse skal indhentes nødvendige myndighedstilladelser. I det omfang projektet indebærer regulering eller restaurering af vandløb skal offentligheden inddrages efter bestemmelserne i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. (BEK nr af 11/12/2007). I større projekter skal offentligheden inddrages efter reglerne for større naturforvaltningsprojekter, jf. bekendtgørelse nr. 349 af 11/12/2006 om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter. 6.2 Vandindvinding påvirkning af overfladevand Der er ingen direkte indsats forbundet med vandindvindingens påvirkning af overfladevand, men det forudsættes, at den aktuelle vandindvinding ikke øges i oplandet til flere vandløbstrækninger i Giber Å, Aarhus Å, Egå og Lilleå. Nedenstående afsnit beskriver de indirekte indsatser i forhold til vandindvinding og grundvand. Vandindvinding Indvinding af grundvand har den effekt, at tilførslen af grundvand til vandløb, havet og vådområder bliver mindre. Vandplanerne har retningslinjer for, hvordan kommunen skal sørge for, at befolkningens behov for drikkevand sikres, samtidig med at indvindingen af grundvand ikke forhindrer, at miljømålene for overfladevand opfyldes. I vandplanerne gøres der opmærksom på, at der pt. ikke er viden om, hvorvidt indvindingen overstiger den del, der kræves til langsigtet magasinering og vandløb. Af planen fremgår det desuden, at de høje udnyttelsesprocenter af grundvandsressourcen i Aarhus Kommune indikerer, at indvindingen måske ikke er bæredygtig på lang sigt, og at miljømålene således ikke nås. Selvom der ikke er knyttet direkte indsatser til vandindvinding, er det i vandplanerne for Aarhus Bugt og Randers Fjord oplandene dog beskrevet, at det er en forudsætning, at den aktuelle indvinding af grundvand ikke øges i de vandløbsoplande, hvor den kvantitative påvirkning af vandløbene kan vurderes. De pågældende vandløbsoplande omfatter en strækning af Giber Å, flere strækninger til Aarhus Å med enkelte tilløb, en strækning af Egå med enkelte tilløb samt en strækning af Lilleå. Aarhus Kommune vil i sin administration af vandforsyningsloven sikre, at tilladelser til vandindvinding er i overensstemmelse med ovenstående. Til sikring af kvaliteten af fremtidens drikkevandsinteresser skal kommunen udarbejde indsatsplaner, som i detaljer skal beskrive, hvad der skal gøres for at sikre gode ressourcer af drikkevand, jf. bekendtgørelse om indsatsplaner. Vandplanerne er udarbejdet under forudsætning af, at drikkevandet beskyttes under den eksisterende indsatsplanlægning som en grundlæggende foranstaltning (jf. afsnit 7.4).

17 17 Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Aarhus Byråd har i 2011 besluttet, at der skal udlægges boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) omkring alle vandforsyningsboringer tilknyttet almene vandværker (flere end 9 husstande). Inden for de boringsnære beskyttelsesområder er der mulighed for, at kommunen kan pålægge restriktioner for at reducere risiko for forurening af boringen. En foreløbig beregning af områderne baseret på nuværende viden kan ses på Aarhus Kommunes hjemmeside. De foreløbige boringsnære beskyttelsesområder har en radius på mellem 10 og ca. 300 meter. Den overordnede placering af BNBOerne fremgår af figur 4. Figur 4. Oversigtskort med placering af alle boringer hvor der udlægges boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).

18 18 18 I forbindelse med kommunens indsatsplanlægning vil der blive gennemført en detaljeret kortlægning for at fastlægge den endelige udstrækning af de enkelte BNBO er. Nye informationer om geologien i området og ændringer i indvindingsmængder vil kunne ændre den foreløbige udstrækning, og der vil desuden blive foretaget en tilpasning til mark-, matrikel- eller brugsgrænser. Inden for de endelige boringsnære beskyttelsesområder foretager kommunen i forbindelse med indsatsplanerne en risikovurdering i forhold til aktiviteter, anlæg eller lignende, for at afklare om der er risiko for forurening af vandforsyningsboringen. Hvis kommunen vurderer, at det er nødvendigt at mindske eller helt fjerne en risiko, skal det pågældende vandværk og lodsejer forsøge at indgå en frivillig aftale om at ændre forholdet. Hvis det ikke lykkes at indgå en frivillig aftale, kan kommunen meddele forbud eller påbud om ophør af de aktiviteter, anlæg eller lignende, der er tale om. 6.3 Fysisk påvirkning af vandløb og søer Vandløb Staten har vurderet hvilke indsatser der skal gennemføres for at opnå målopfyldelse i vandløbene. En stor del af indsatsen er af forskellige årsager udskudt til de kommende planperioder. I vandplanerne er følgende fire virkemidler angivet til at opnå målopfyldelse: Ændret vandløbsvedligeholdelse Fjernelse af faunaspærringer Vandløbsrestaurering Genåbning af rørlagte vandløb Virkemidlet ændret vedligeholdelse indeholder også den indsats for okkerbegrænsende foranstaltninger som består i ophør med vandløbsvedligeholdelse. Aarhus Kommunes samlede vandløbsindsats fordelt på virkemidler i perioden frem til 2015 fremgår af tabel 5. Tabel 5. Oversigt over den samlede årlige vandløbsindsats fordelt på virkemidler Indsats I alt Ændret vandløbsvedligeholdelse (km) 6,00 15,56 11,63 32,20 Vandløbsrestaurering (km) 3,11 1,07 7,23 11,41 Genåbning af vandløb (km) 0,29 0,60 0,49 1,38 Fjernelse spærring (antal) En detaljeret oversigt over den samlede prioriterede indsats i Aarhus Kommune fremgår af tabel 6. En mere detaljeret information samt detailkort visende indsatsområderne ses i bilag 2.

19 19 Tabel 6. Oversigt over den samlede prioriterede vandløbsindsats fordelt på vandløb. Klasse henviser til om vandløbet er privat (p) eller kommunalt (k). Vandløb Længde (km) 2013 Vandsystem Klasse Indsats Kapelbæk - Øvre løb 1,231 Giber Å k Vedligeholdelse Vl. f. Visbjerg 0,189 Giber Å p Vedligeholdelse Ballebæk 0,876 Giber Å k Vedligeholdelse Vl. fra Ravnholt 0,446 Giber Å p Vedligeholdelse Vl. i Nørreskov, til Onsted Bæk 2,124 Aarhus Å p Vedligeholdelse Beder Bæk 0,607 Giber Å p Vedligeholdelse Elle Rende 0,442 Giber Å p Restaurering Hørretskov Bæk-tilløb 0,264 Giber Å P Restaurering Søsterhøj Bæk 0,545 Giber Å p Restaurering Elle Rende 0,288 Giber Å p Åbning af rør os Moesgård Giber Å p Spærring Borgmesterhøj Bæk 1,380 Aarhus Bugt p Restaurering Sanderbæk 0,480 Odder Å p Restaurering Fiskbæk 0,358 Odder Å k Vedligeholdelse Løjenkær Bæk 2,296 Århus Å k Vedligeholdelse 2014 Afløbet fra Framlev 0,220 Aarhus Å p Vedligeholdelse Afløbet fra Åbo, til Tyvbæk 0,267 Aarhus Å p Vedligeholdelse Blåhøj Bæk 0,542 Aarhus Å p Vedligeholdelse Gungdy Bæk 1,063 Aarhus Å k Vedligeholdelse Holmstrup Bæk 0,896 Aarhus Å p Vedligeholdelse Hørslev Bæk-tilløb 0,512 Aarhus Å p Vedligeholdelse Madsesbæk 0,461 Aarhus Å p Vedligeholdelse Onsted Bæk-tilløb 0,458 Aarhus Å p Vedligeholdelse Ravnholthede Bæk 0,341 Aarhus Å p Vedligeholdelse Storkesig Bæk 3,247 Aarhus Å k Vedligeholdelse Tilløb NV. f. Lyngby Østergård 0,305 Aarhus Å p Vedligeholdelse Tåstrup Bæk 1,397 Aarhus Å k Vedligeholdelse Vl. i Nørreskov, til Onsted Bæk 2,124 Aarhus Å p Vedligeholdelse Voldbæk 0,501 Aarhus Å k Vedligeholdelse Vitved Bæk 1,116 Aarhus Å K Vedligeholdelse Årslev Bæk 0,629 Aarhus Å p Vedligeholdelse Norringholm Grøft 0,247 Aarhus Å p Vedligeholdelse Aarhus Å 0,844 Aarhus Å k Vedligeholdelse Dødeå 0,392 Aarhus Å k vedligeholdelse Aarhus Å 1,069 Aarhus Å k Restaurering Bøgebakke Bæk 0,179 Aarhus Å P Åbning af rør Yderup Bæk 0,423 Aarhus Å k Åbning af rør Borum Mølle Aarhus Å k Spærring vej Borum Lyngby Aarhus Å k Spærring

20 Brændemose Grøft 0,094 Lilleåen k Vedligeholdelse Hattemager Bæk 0,549 Lilleåen p Vedligeholdelse Holmkær Grøft - Nedre løb 0,738 Lilleåen p Vedligeholdelse Ølsted Bæk 1,303 Egåen p Vedligeholdelse Bukbæk 1,656 Egåen k Vedligeholdelse Egå 1,818 Egåen k Vedligeholdelse Hjortshøj Bæk 0,479 Aarhus Bugt k Vedligeholdelse Skæring Bæk 0,172 Aarhus Bugt k Vedligeholdelse Skødstrup Bæk 2,506 Aarhus Bugt k Vedligeholdelse Tagmose Bæk 0,128 Aarhus Bugt k Vedligeholdelse Nibæk - Udspring 0,892 Skader Å p Vedligeholdelse Risvang Bæk - Øvre løb 0,744 Spørring Å k Vedligeholdelse Lisbjerg Bæk 0,409 Egåen k Restaurering Hulbæk 1,057 Aarhus Bugt p Restaurering Skæring Bæk 1,000 Aarhus Bugt k Restaurering Ballehede Bæk 1,243 Skader Å p Restaurering Skader Å 0,655 Skader Å p Restaurering Skader Å - Tilløb Højgård 2,869 Skader Å p Restaurering Lilleå - Udspring- Møllehus 0,280 Lilleåen p Åbning af rør Hjortshøj Bæk 0,105 Aarhus Bugt k Åbning af rør Skæring Bæk 0,103 Aarhus Bugt k Åbning af rør Hattemager Bæk 0,549 Lilleåen p Okker ejendom Ø f vej til Elev Egåen p Spærring Ørvadgård Egåen k Spærring 50 m ns vej V f Vosnæsgård Aarhus Bugt p Spærring Staten har endnu ikke udarbejdet en administrationsmodel for vandløbsindsatsen, hvorfor sagsgang mv. ikke kan beskrives. Ændring af vandløbsvedligeholdelsen, kan betyde, at vandløbsregulativerne for de offentlige vandløb skal revideres, hvis ændringerne rækker ud over det eksisterende regulativ. Vandløbsregulativerne fungerer som retsgrundlag for vandløbsmyndighederne og lodsejerne, bl.a. med hensyn til krav til vedligeholdelse. Vandløbsregulativer indeholder en beskrivelse af, hvordan vandløb skal vedligeholdes og drives herunder en beskrivelse af vandløbet. For private vandløb kan vandløbsmyndigheden fastsætte bestemmelser om vedligeholdelsens omfang og udførelse, jf. vandløbslovens 36. Vandrammedirektivet forpligter medlemsstaterne til at forbedre vandforekomsters tilstand, hvor miljømålet ikke er opfyldt. For indsatser, der skal forbedre de fysiske forhold i vandløb, kan det ikke udelukkes, at vandløbenes vandføringsevne forringes. Effekterne heraf vil blive vurderet på baggrund af konkrete konsekvensvurderinger. Offentlighedens inddragelse ved ændring af vandløbsregulativer er beskrevet i bekendtgørelse nr af 11/12/2007 om regulativer for offentlige vandløb. Ved fastsættelse af vedligeholdelsesbestemmelser for private vandløb følges bestemmelserne i vandløbsloven.

21 21 Fjernelse af faunaspærringer, vandløbsrestaurering og genåbning af rørlagte vandløb er projekter, hvor vandløbets forløb ændres. Projekterne forudsætter tilladelse efter jf. 17 i vandløbsloven og efter bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering og som regel kræves også en dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Offentlighedens inddragelse er beskrevet i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. (BEK nr af 11/12/2007). Søer Ingen af søerne i Aarhus Kommune er i vandplanerne omfattet af en konkret indsats i form af sørestaurering. Grundlaget for en forbedring af søernes tilstand forbedres dog på baggrund af indsatsen med oversvømmelse af ådale med henblik på fosfor-fjernelse i oplandet til Stilling-Solbjerg Sø og Årslev Engsø (Brabrand Sø). Indsatsen er beskrevet i afsnit 6.1 Diffus påvirkning fra næringsstoffer og pesticider landbrug mv. 6.4 Påvirkning fra punktkilder Udløb fra punktkilder kan forurene overfladevand med organisk materiale og næringsstoffer samt belaste vandløbene hydraulisk. Vandplanerne indeholder følgende virkemidler til at reducere påvirkningen fra punktkilder: Renseanlæg forbedret rensning Spredt bebyggelse forbedret spildevandsrensning Regnbetingede udløb bassiner Industri forbedret rensning/afskæring til renseanlæg Vandplanen sætter krav til tilstanden af vandløb, søer og kystområder, og det kan komme til at påvirke de indsatser, der skal foretages i henhold til spildevandsplanen. Spildevandsplanen, som udarbejdes i henhold til miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen, indeholder nye initiativer og indsatsområder, for spildevandsrensning. Status for spildevandsplanlægningen i Aarhus Kommune I Aarhus Kommune er samtlige renseanlæg fuldt udbyggede anlæg (MBNDKF) efter dagens standard, og der er ikke krav eller planer om forbedret rensning. I Spildevandsplan er der truffet en principbeslutning om en centralisering af spildevandsrensningen, som er under implementering. I Spildevandsplan blev centraliseringen delvist sat i bero for at sikre, at centraliseringen ikke medfører yderligere reduktion af sommervandføringen i berørte vandløb. I den kommende Spildevandsplan skal der træffes beslutning om at genoptage centraliseringen. Spildevandsrensningen i det åbne land er gennemført for (stort set) alle ejendomme i de kravoplande i Aarhus Kommune, som var udpeget i Regionplan I 2011 blev de sidste påbud om forbedret rensning meddelt, men der kan gå en årrække inden de sidste påbud er gennemført. Dette skyldes bl.a. at nogle ejendomme skal tilsluttes offentlig kloak, men har fået udsat tidsfristen indtil nærliggende byudviklingsområder kloakeres.

22 22 22 I Aarhus Kommune kloakeres alle nye områder som separatkloak, og der stilles krav om rense- og forsinkelsesbassiner ved alle nye separate regnudløb. Der gennemføres i henhold til spildevandsplanen en systematisk indsats over for eksisterende separate regnudløb uden regnvandsbassiner, som giver anledning til erosion eller forurening. Der er de seneste år gennemført en omfattende indsats over for udløb af urenset spildevand fra overløbsbygværker i Aarhus Midtby. Indsatsen har primært omfattet etablering af bassiner og har medført, at der kan forventes en god hygiejnisk vandkvalitet i Aarhus Å og Aarhus Havn i I henhold til spildevandsplanen gennemføres en systematisk indsats over for andre eksisterende overløb, som giver anledning til forurening. Herudover gennemføres en mere langsigtet indsats over for regnbetingede udløb, dels via en strategi om at separatkloakere alle resterende fælleskloakerede områder, dels via øget brug af lokal afledning af regnvand (LAR), jf. Spildevandsplan Supplerende spildevandsindsats Vandplanernes indsatsprogram medfører, at kommunen skal indarbejde indsatserne på spildevandsområdet i en revideret spildevandsplan eller som et tillæg til den eksisterende spildevandsplan. I forhold til den gældende spildevandsplan for Aarhus Kommune indeholder Vandplan Randers Fjord krav om spildevandsrensning for den spredte bebyggelse i oplandet til Rønbæk ved Hinnerup i Favrskov Kommune. En lille del af oplandet går ind i Aarhus Kommune lige nord for Trige, se Figur 5. Figur 5. Opland med krav om spildevandsrensning for spredt bebyggelse (SO) er blåskraveret.

23 23 Der er krav om rensning svarende til renseklasse SO, dvs. 95 % rensning for organisk stof (BI5) og 90 % nitrifikation (ammoniakrensning). Det nye kravopland vil blive medtaget i den kommende Spildevandsplan , hvor detailplanlægningen vil ske. Forslaget til den reviderede spildevandsplan forventes offentlig fremlagt i efteråret 2012, og den forbedrede rensning, som kun omfatter 7 nye ejendomme, forventes gennemført i Ud over forbedret spildevandsrensning på 7 ejendomme i det åbne land, er der ikke yderligere krav til indsats over for punktkilder i vandplanens indsatsprogram for Aarhus Kommune. Der er en høringsperiode på 8 uger i forbindelse med vedtagelse af spildevandsplanen. Den endelige plan kan ikke påklages. 6.5 Akvakultur Der ligger ingen akvakulturanlæg (dambrug) i Aarhus Kommune og dermed ingen indsats. 6.6 Øvrige indsatser i kommunen Handlingsplaner for klimatilpasning Med baggrund i kommunens klimaplan 2010 er der igangsat et klimatilpasningsprojekt, der omhandler konsekvensen af klimaændringerne i relation til vand. Projektet forløber i årene 2010 til 2012, og indeholder bl.a. en kortlægning af eksisterende forhold omkring vandstanden i terrænnært grundvand, vandløb, havet og lavninger i terræn. Vandstandene er klimafremskrevet jfr. IPCCs A1B scenarie til planperioderne 2060 og De gennemførte kortlægninger og analyser vil indgå som grundlag for den klimatilpasningsplan kommunen skal udarbejde i Risikostyringsplaner Som led i det igangværende klimatilpasningsprojekt (se ovenfor, handlingsplaner for klimatilpasning) udarbejdes der risikokort, der identificerer de områder i kommunen, der forventes at blive berørt af oversvømmelser, og omfanget af potentielle skader bliver prissat. På baggrund af denne kortlægning udarbejdes en beredskabsplan for oversvømmelser. Badevandsprofiler Kommunerne har i 2011 udarbejdet badevandsprofiler som en del af implementeringen af badevandsdirektivet. I Aarhus Kommune er der udarbejdet badevandsprofiler for 15 strande. Badevandsprofilerne kan ses på kommunens hjemmeside. Badevandsprofiler er beskrivelser af badevandsområderne, både med hensyn til omgivelserne og med hensyn til sundhedsmæssige risikofaktorer samt forvaltningsforanstaltninger til sikring af de badendes sundhed. De indeholder bl.a. en beskrivelse af de fysiske, geografiske og hydrologiske egenskaber ved badevandet og ved andet overfladevand i tilstrømningsområdet, der kan

24 24 24 være kilde til forurening. En liste over og vurdering af årsagerne til forurening, der kan påvirke badevandet og skade de badendes sundhed. En vurdering af risikoen for vækst af blågrønne alger, for vækst af makroalger og/eller fytoplankton samt beskrivelse af evt. årsager til forurening samt i så fald forvaltningsforanstaltninger og tidsplan for deres fjernelse. Regionplan 2005 Regionplan 2005 er bortfaldet i forbindelse med vandplanernes endelige vedtagelse. Nogle retningslinjer fra regionplanen er ikke inkluderet i vandplanerne. Landdistriktsprogrammet Landdistriktsprogrammet udløber i 2013, og samtidig revideres EU s landbrugspolitik. Hvilken fordeling, der sker mellem medlemsstaterne kendes ikke, men hvis Danmark får reduceret sin andel, vil dette kunne få indvirkning på finansieringen af de nogle af de indsatser, som skal gennemføres ifølge vandplanerne. Husdyrgodkendelser De endeligt vedtagne vandplaner ændrer ikke kommunens administrationsgrundlag for afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven. Det vil sige, at vandplanerne ikke i sig selv skærper, slækker eller ændrer lovens beskyttelsesniveauer for udvaskning af nitrat eller for tilladt fosforoverskud. Da beskyttelsesniveauerne endvidere er lagt til grund ved fastsættelse af indsatsbehovet i vandplanerne, vil vandplanerne ikke i sig selv kunne lægges til grund for at ændre beskyttelsesniveauerne, herunder heller ikke de kommunale handlingsplaner, der nu skal udarbejdes som følge af vandplanerne. 7. Forholdet til anden relevant planlægning I det følgende beskrives handleplanens forhold til kommuneplanen, råstofplanen, vandforsyningsplanen, spildevandsplanen, de kommunale Natura 2000-handleplaner og Natura 2000-skovhandleplaner. Efter planlovens 11, stk. 4, nr. 4 og 6, er følgende sektorplaner bindende for kommuneplanen: Vandplanen, Natura 2000-planer, og handleplaner herfor. Derudover er den kommunale risikostyringsplan samt råstofplanen bindende for kommuneplanens indhold, jf. planlovens 11, stk. 4, nr. 5 og 7. Det er regionsrådene, der har ansvaret for at udarbejde en regional råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer.

25 25 Figur 6: Plansystemet efter strukturreformen anno 2007 (kilde: Planloven i Praksis) 7.1 Kommuneplanen Kommunerne udarbejder kommuneplaner, der dels indeholder en beskrivelse af kommunens overordnede udvikling, dels tematisk opdelte retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for lokalplanlægningen. Kommuneplanen kan være med til at sikre, at vand- og naturindsatsen kommer til at ske i samspil med andre interesser i det åbne land. Mens kommuneplanen alene er bindende for kommunen, er lokalplanen bindende for borgernes/grundejernes fremtidige arealanvendelse inden for planens område. Der kan foretages ændringer i kommuneplantemaerne og/eller i rammer for lokalplanlægning, som fremmer målene i vandplanerne. Vandplan 1.5 Randers Fjord, 1.7 Århus Bugt og 1.9 Horsens Fjord giver ikke Aarhus Kommune anledning til en ændring i kommunens eksisterende kommuneplan Kommuneplan 2009 er under revision, og den kommende kommuneplan 2013 afspejler vandplanernes målsætninger, retningslinjer og indsatser så der ikke er modstrid mellem kommuneplan og vandplaner. 7.2 Råstofplanen Regionen har til opgave at gennemføre en kortlægning af råstoffer og etablere den overordnede planlægning for den fremtidige råstofindvinding. Det sker gennem råstofplanen. Den regionale råstofplan er en sektorplan, som kommunalstyrelsen er bundet af i den kommunale planlægning. Kommuneplanen kan nemlig kun indeholde retningslinjer for råstofområderne, som ikke er i strid med råstofplanlægningen, som det også ses af figur 6. I den eksisterende Råstofplan 2008 for Region Midtjylland er der udlagt et graveområde på 14,9 ha i Aarhus og Favrskov Kommuner ved Spørring, og ingen råstofinteresseområder. Regionsrådet skal hvert fjerde år tage stilling til, om der er behov

26 26 26 for justeringer eller revision af råstofplanen. I forslag til Råstofplan 2012 for region Midtjylland som er i høring til 21. marts 2012, er det udlagte graveområde i Aarhus og Favrskov kommuner ved Spørring ændret til 24,8 ha og der er fortsat ikke udpeget råstofinteresseområder. Vandplan 1.5 Randers Fjord, 1.7 Århus Bugt og 1.9 Horsens Fjord giver for Aarhus Kommunes vedkommende ikke anledning til, at Region Midtjylland foretager en ændring i den eksisterede råstofplan 2008 eller i forslag til Råstofplan 2012 for region Midtjylland. 7.3 Vandforsyningsplanen og spildevandsplanen Vandforsyningsplaner og spildevandsplaner er ikke bindende for borgere og erhverv, men er udtryk for kommunens strategi for en længerevarende periode indenfor vandområdet. Med vandforsyningsplanen udstikker kommunalbestyrelsen i samarbejde med vandværkerne rammerne, inden for hvilke den fremtidige vandforsyningsstruktur kan udvikle sig i planperioden. Formålet med planen er, i overensstemmelse kommuneplanen, at sikre borgerne i Aarhus Kommune adgang til rent drikkevand i tilstrækkelige mængder. Vandforsyningsplanen skal også medvirke til, at indvindingen af drikkevand planlægges, så den ikke påvirker vandløb, søer og naturområder negativt, hvor plante og dyrelivet er afhængig af grundvand. Derfor skal indvindingen af drikkevand fortsat baseres på en række større og mindre vandværker fordelt decentralt i hele kommunen. Vandforsyningsplanen for Aarhus Kommune gælder i perioden Indsatserne i Vandplan 1.5 Randers Fjord, 1.7 Århus Bugt og 1.9 Horsens Fjord giver ikke anledning til ændringer af den eksisterende vandforsyningsplan for Aarhus Kommune. Spildevandsplanen udstikker rammerne for håndtering af spildevand fra punktkilder, primært husspildevand, industrispildevand og regnvand fra befæstede arealer. Vandplanen for Randers Fjord giver anledning til et nyt kravopland for spildevandsrensning i spredt bebyggelse i Aarhus Kommune. Kravoplandet vil blive medtaget i den kommende Spildevandsplan Herudover er der ikke nye krav i vandplanerne til spildevand fra punktkilder i Aarhus Kommune. 7.4 Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandsressourcen er en grundlæggende foranstaltning. Det betyder, at vandplanernes indsatsprogram ikke berører kommunernes opgaver i medfør af vandforsyningsloven mht. udarbejdelse af indsatsplaner til sikring af drikkevandsinteresser. Kommunen skal for de områder i vandplanen, som er udpeget som indsatsområder, vedtage en indsatsplan, jf. 13 og 13 a i vandforsyningsloven, og 2 i bekendtgørelse nr. 1430/2006 om indsatsplaner. Det omfatter alle områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Kommunen skal følge den prioritering, som er fastlagt i statens kortlægning, og indsatsplanerne skal udarbejdes på baggrund af en nærmere kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de pågældende vandressourcer.

Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015

Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015 Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015 1 Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015 Vandplan 2010-2015 Lillebælt/Fyn Hovedvandopland 1.12 Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland 1.15 Vanddistrikt Jylland og Fyn 2

Læs mere

Holbæk Kommunes Vandhandleplan

Holbæk Kommunes Vandhandleplan Holbæk Kommunes Vandhandleplan 2012 2015 (PDF print af Holbæk Kommunes Vandhandleplan 2012 2015 ) Teknik og Miljø, Holbæk Kommune, oktober 2012 Forord Offentlighedsfase De statslige vandplaner Statens

Læs mere

Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner

Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner Januar 2015 Indholdsfortegnelse Planens indhold...3 Resumé af de statslige vandplaner...4

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kort: Hedensted Kommune. Forsidefoto: Rohden Å s udløb i Vejle Fjord. Jan Nielsen, Vejle Amt.

Indholdsfortegnelse. Kort: Hedensted Kommune. Forsidefoto: Rohden Å s udløb i Vejle Fjord. Jan Nielsen, Vejle Amt. Hedensted Kommune Forslag til Vandhandleplan 2009-2015 2. udgave 2015 1 Indholdsfortegnelse Forord...3 1. Indledning...4 2. Handleplanens mål...6 3. Det samlede indsatsprogram for Hedensted Kommune...7

Læs mere

Bilag til: Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune

Bilag til: Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune Bilag til: Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune BILAG TIL VANDHANDLEPLAN FOR FREDERIKSBERG KOMMUNE 2014-2016 Dato 2014-11-14 Udarbejdet April-maj 2012 og november 2014 Udarbejdet af Frederiksberg

Læs mere

Forslag til Vandhandleplan for Aalborg Kommune. Omfattende Vandplanerne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerak samt 1.2 Limfjorden

Forslag til Vandhandleplan for Aalborg Kommune. Omfattende Vandplanerne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerak samt 1.2 Limfjorden Forslag til Vandhandleplan for Aalborg Kommune Omfattende Vandplanerne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerak samt 1.2 Limfjorden Den 27. marts 2015 1 Indholdsfortegnelse 1 Vandplanernes indhold... 3 2 Forord...

Læs mere

VANDHANDLEPLAN 2010-2015

VANDHANDLEPLAN 2010-2015 VANDHANDLEPLAN 2010-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Vandhandleplanens indhold... 3 2. Resumé af den statslige vandplan for hovedvandopland nr. 2.3 Øresund.... 4 3. Forord... 5 4. Baggrund... 8 5. Spildevand...

Læs mere

Kolofon. Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune.

Kolofon. Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune. Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune Juni 2012 Kolofon Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune. Udgiver: Udarbejdet af Haderslev Kommune, Erhvervs- og Borgerservice. Offentliggjort

Læs mere

Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015

Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015 Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015 Kolofon Udarbejdet af: Fredensborg Kommune Plan og Miljø Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 72 56 50 00 E-mail: fredensborg@fredensborg.dk Web: www.fredensborg.dk Rapportens

Læs mere

Vandhandleplan 2010-2015

Vandhandleplan 2010-2015 Vandhandleplan 2010-2015 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold 2 2. Resumé af den statslige vandplan 4 3. Prioritering og tidsplan for indsatser 5 4. Forord 6 5. Baggrund 9 6. Vandløb 14 7. Søer 20 8.

Læs mere

Holstebro Kommunes Vandhandleplan 2015. Limfjorden, Hovedvandopland 1.2 Nissum Fjord, Hovedvandopland 1.4 Ringkøbing Fjord, Hovedvandopland 1.

Holstebro Kommunes Vandhandleplan 2015. Limfjorden, Hovedvandopland 1.2 Nissum Fjord, Hovedvandopland 1.4 Ringkøbing Fjord, Hovedvandopland 1. Holstebro Kommunes Vandhandleplan 2015 Limfjorden, Hovedvandopland 1.2 Nissum Fjord, Hovedvandopland 1.4 Ringkøbing Fjord, Hovedvandopland 1.8 Kolofon Titel: Holstebro Kommunes Vandhandleplan 2015 Limfjorden,

Læs mere

Vandhandleplan. Syddjurs Kommune

Vandhandleplan. Syddjurs Kommune Vandhandleplan Syddjurs Kommune Januar 2015 Vandhandleplan 2015 for Syddjurs Kommune Grundlag, Vandplan 2009-2015 for: Randers Fjord - Hovedvandopland 1.5 Djursland Hovedopland 1.6 Aarhus Bugt Hovedvandopland

Læs mere

Præsentation af en vandplan

Præsentation af en vandplan Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh

Læs mere

Vandhandleplan 2015 for. Glostrup Kommune

Vandhandleplan 2015 for. Glostrup Kommune Vandhandleplan 2015 for Glostrup Kommune Glostrup Kommune, 9.september 2015 Udarbejdet af Center af Miljø og Teknik Kortmaterialet er hentet fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside. Forsidefoto: Sammenløb

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner

Læs mere

1.3 Indsatsprogram og prioriteringer

1.3 Indsatsprogram og prioriteringer 1.3 Indsatsprogram og prioriteringer Med udgangspunkt i de i vandplanen fastlagte miljømål (jf. afsnit 1.2) og opgørelse af indsatsbehovet for de enkelte vandområder er kravene til reduktion af påvirkningerne

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

UDGAVE til behandling i Klima og Miljøudvalg & Byrådet. April 2015 FORSLAG

UDGAVE til behandling i Klima og Miljøudvalg & Byrådet. April 2015 FORSLAG UDGAVE til behandling i Klima og Miljøudvalg & Byrådet April 2015 FORSLAG Roskilde Kommune, VANDHANDLEPLAN planperiode 2009 2015 Indhold Forord... Side 3 1. Statsligt indsatsprogram for Roskilde Kommune...

Læs mere

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af NOTAT Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af drikkevandsressourcer mv. Hermed fremsender KL s sekretariat høringssvar. Der tages forbehold for en politisk behandling

Læs mere

Notat. Ivan Hrubenja. Skema over modtagne høringssvar til forslag til Greve Kommunes vandhandleplan 2010-2015

Notat. Ivan Hrubenja. Skema over modtagne høringssvar til forslag til Greve Kommunes vandhandleplan 2010-2015 Notat Emne Forslag til besvarelse af modtagne høringssvar til forslag til Greve Kommunes vandhandleplan 2010-2015 Sagsnr 2012-21791 Dokumentnr 2012-97949 Dato 01-11-2012 Administrativ enhed Center for

Læs mere

Bidrag til Statens Vandplan

Bidrag til Statens Vandplan Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Frederiksberg Kommune Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 1 1.1 Eksisterende planer for området 1 1.1.1 Bæredygtighedsstrategi

Læs mere

Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser

Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser Vand og naturplaner Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser samarbejde bliver nødvendigt Tæt sammenhæng

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. ejendomme i det åbne land

Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. ejendomme i det åbne land Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 8. september 2015 Journal nr. 15/3845 Notat Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. ejendomme i det åbne land - Ejendomme udpeget til indsats om forbedret rensning i

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer

Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer I medfør af 3, stk. 7, og 7 i lov nr. 571 af 24. juni 2005 om lov om ændring af lov om planlægning, som ændret ved lov nr. 571 af 9. juni 2006 samt

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Forslag til Vandhandleplan for Nordfyns Kommune

Forslag til Vandhandleplan for Nordfyns Kommune Forslag til Vandhandleplan for Nordfyns Kommune 22. juni 2012 1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Nordfyns Kommunes planer for realiseringen af de statslige vandplaners indsatsprogrammer.

Læs mere

Planer i Aarhus hvad siger de omkring vand og klimatilpasning

Planer i Aarhus hvad siger de omkring vand og klimatilpasning Temadag om Vandhandleplaner Samtænkning af klimatilpasning og vandplan 2 - en ønskeseddel v/inge Halkjær Jensen Aarhus Vand A/S Tekstslide SPLASH - 1 layout Skift layout: Højreklik på slidet / layout og

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Vandhandleplan Odder Byråd 7. september Dokumentnr.: side 1

Vandhandleplan Odder Byråd 7. september Dokumentnr.: side 1 Vandhandleplan 2013-2015 Odder Byråd 7. september 2015 Dokumentnr.: 727-2015-115618 side 1 Forside: Præstholm Grøft efter udlægning af gydegrus Dokumentnr.: 727-2015-115618 side 2 Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Opdatering af spildevandsplan og tidsplan for Gl. Stevns

Opdatering af spildevandsplan og tidsplan for Gl. Stevns Teknik og Miljø Opdatering af spildevandsplan og tidsplan for Gl. Stevns Tillæg 5 til Spildevandsplan 2012 2020 Vedtaget af Kommunal Bestyrrelsen d. XX. xxxx XXXX 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Kommunal vandhandleplan

Kommunal vandhandleplan Kommunal vandhandleplan 2015-2016 August 2015 Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Resumé af vandplanen for Øresund hovedopland 2.3 vanddistrikt Sjælland... 4 3. Baggrund... 4 4.

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 34 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 34 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 34 Offentligt NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4600-00052 Ref. sahhe Den 4. oktober 2013 Høringsnotat vedrørende bekendtgørelse om udpegning

Læs mere

Tillæg nr. 12 Spildevandsplan 2008-2011 Vejen Kommune

Tillæg nr. 12 Spildevandsplan 2008-2011 Vejen Kommune Vejen Kommune Tillæg nr. 12 Spildevandsplan 2008-2011 Vejen Kommune Separatkloakering i Holsted: Jørgen Hansens Vej og Højmarksvej Kongeåen ved Vejen Brørup Renseanlæg Drift og vedligehold Slamminiralisering

Læs mere

3 - Overfladevand og grundvand

3 - Overfladevand og grundvand 3 - Overfladevand og grundvand Byrådet ønsker, at overflade- og grundvand skal beskyttes mod påvirkning af menneskelig aktivitet. Dette gælder både mængde og kvalitet. Byrådet ønsker, at vandkvaliteten

Læs mere

Forslag til Kommunal Vandhandleplan

Forslag til Kommunal Vandhandleplan Forslag til Kommunal Vandhandleplan Vandhandleplan 2 Offentlighedsfase og aktiviteter Forslag til Gentofte Kommunes vandhandleplan er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 29. maj 2012. Forslaget fremlægges

Læs mere

Tillæg nr. 2 til spildevandsplan 2009-2016 Østerholm og omegn. Udarbejdet for Sønderborg Kommune

Tillæg nr. 2 til spildevandsplan 2009-2016 Østerholm og omegn. Udarbejdet for Sønderborg Kommune Tillæg nr. 2 til spildevandsplan 2009-2016 Østerholm og omegn Udarbejdet for Sønderborg Kommune Indhold 1. Indledning og baggrund... 2 2. Formål... 2 3. Delspildevandsplanens forhold til lovgivning og

Læs mere

Tillæg 3 til Spildevandsplan 2013-2017 Krav til spildevandsrensning i det åbne land indenfor områder udpeget i vandplanen

Tillæg 3 til Spildevandsplan 2013-2017 Krav til spildevandsrensning i det åbne land indenfor områder udpeget i vandplanen Tønder Kommune Udkast til: Tillæg 3 til Spildevandsplan 2013-2017 Krav til spildevandsrensning i det åbne land indenfor områder udpeget i vandplanen August 2014 Udarbejdet til: Tønder Kommune Kongevej

Læs mere

Bilag 2: Randers Kommunes høringssvar til vandplanerne

Bilag 2: Randers Kommunes høringssvar til vandplanerne Bilag 2: Randers Kommunes høringssvar til vandplanerne 1. Indledende bemærkninger Dette er Randers kommunes generelle og overordnede bemærkninger til vandplanerne. Forvaltningen vil desuden indberette

Læs mere

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter:

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter: Natur Kommunerne har en forpligtigelse og væsentlig rolle i at sikre og udvikle den danske natur og ligeledes sikre og forbedre mulighederne for friluftslivet. Det sker gennem administration af en bred

Læs mere

INTERN MEDDELELSE. Vandplanerne kan ifølge Miljømålsloven ikke påklages, kun kommunernes handleplaner kan påklages.

INTERN MEDDELELSE. Vandplanerne kan ifølge Miljømålsloven ikke påklages, kun kommunernes handleplaner kan påklages. SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION INTERN MEDDELELSE Emne: Høringssvar Vandplan 6. april 2011 Til: Dato: 1. marts Sagsbeh.: RJe Sagsnr.: Administrative overordnede kommentarer: Det er problematisk,

Læs mere

Høringssvar til Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt

Høringssvar til Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde Sagsbehandler: Nicolai R. Christensen Telefon: 43 57 77 55 Email: nrc@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: 201000464 Dato: 11. marts 2010 Høringssvar

Læs mere

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Punkt 4: Vandhandleplan 2015 Punkt 5: Vandområdeplaner 2015-2021 Af: Terkel Broe Christensen, Svendborg Kommune Vandhandleplan 2015 Ærø Kommune Møde

Læs mere

Indhold Forord Baggrund Vandplanernes indsatsprogram Indsatser i Ringsted Kommune Forholdet til anden relevant planlægning.

Indhold Forord Baggrund Vandplanernes indsatsprogram Indsatser i Ringsted Kommune Forholdet til anden relevant planlægning. 0 Indhold 1. Forord... 3 Offentlighedsfase og aktiviteter... 5 Kolofon... 5 2. Baggrund... 7 3. Vandplanernes indsatsprogram... 10 4. Indsatser i Ringsted Kommune... 12 Vandløb... 12 Søer... 15 Fosforvådområder...

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

Spildevandsplan 2009-2018 Forslag til tillæg nr. 14

Spildevandsplan 2009-2018 Forslag til tillæg nr. 14 Spildevandsplan 2009-2018 Forslag til tillæg nr. 14 Tillægget omfatter: Spildevandsrensning i det åbne land ved Alken, Boes, Illerup og syd for Låsby Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf.

Læs mere

Samsø Kommune. Forslag til Vandhandleplan 2013-2015. Kolofon Udgivet af Samsø Kommune Vedtaget af Samsø Kommunalbestyrelse xx.

Samsø Kommune. Forslag til Vandhandleplan 2013-2015. Kolofon Udgivet af Samsø Kommune Vedtaget af Samsø Kommunalbestyrelse xx. Samsø Kommune Forslag til Vandhandleplan 2013-2015 Luftfoto der viser Dallebækken nord for Kolby Kås Kolofon Udgivet af Samsø Kommune Vedtaget af Samsø Kommunalbestyrelse xx. juni 2012 Kortmaterialet er

Læs mere

Vandhandleplan for perioden 2012-2016 Høringsudkast

Vandhandleplan for perioden 2012-2016 Høringsudkast Vandhandleplan for perioden 2012-2016 Høringsudkast Juni I 2012 VANDHANDLEPLAN FREDERIKSBERG KOMMUNE Dato 2012-06-19 Udarbejdet April til maj 2012 Udarbejdet af Frederiksberg Kommune Beskrivelse Vandhandleplan

Læs mere

Tilladelse til drikkevandsindvinding og etablering af boring.

Tilladelse til drikkevandsindvinding og etablering af boring. Dato: 6. marts 2015 Tilladelse til drikkevandsindvinding og etablering af boring. Du har den 15. januar 2015, indsendt ansøgning om tilladelse til etablering af boring og indvinding af grundvand til drikkevandsboring

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Første generation vandplaner

Første generation vandplaner Første generation vandplaner Endelig vedtaget og offentliggjort den 30. oktober 2014 Gælder for perioden 2010-2015 Kommunerne har 6 måneder til at lave nyt (revideret) forslag til handleplan. Der er 8

Læs mere

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde

Læs mere

Tillæg til Spildevandsplan 2016-2021

Tillæg til Spildevandsplan 2016-2021 Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 15. april 2016 Sagsid 16/4286 Notat Tillæg til Spildevandsplan 2016-2021 Omhandlende: - Hermelintoften - et kommende boligområde på matrikel 7af og 90f V. Vedsted By, V.

Læs mere

Vandhandleplan for Rebild Kommune

Vandhandleplan for Rebild Kommune Vandhandleplan for Rebild Kommune Omfattende flg. vandplaner: 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak 1.2 Limfjorden 1.3 Mariager Fjord Den 17. september 2015 Side 1 af 26 Planens indhold Dette dokument indeholder

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Høring, oktober 2010

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Høring, oktober 2010 Forslag til Vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm Høring, oktober 2010 Kolofon Titel: Forslag til vandplan. Hovedvandopland 3.1 Bornholm Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven, miljømål, virkemidler,

Læs mere

Dato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me. Referat fra Grundvandsrådsmøde den 19.

Dato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me. Referat fra Grundvandsrådsmøde den 19. Referat Dato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Referat

Læs mere

Grundvand og statslige vandområdeplaner

Grundvand og statslige vandområdeplaner Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde

Læs mere

Forslag til vandhandleplan Lyngby-Taarbæk Kommune. Forslag til: Kommunal vandhandleplan Juni Lyngby Taarbæk Kommune

Forslag til vandhandleplan Lyngby-Taarbæk Kommune. Forslag til: Kommunal vandhandleplan Juni Lyngby Taarbæk Kommune Forslag til vandhandleplan Lyngby-Taarbæk Kommune Forslag til: Kommunal vandhandleplan 2010-2015 Juni 2012 Lyngby Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Resumé af vandplanen for Øresund

Læs mere

Næste generation af vand og naturplaner

Næste generation af vand og naturplaner Næste generation af vand og naturplaner H.C. Østerby Borgmester, Holstebro Kommune Medlem af KL udvalg for Teknik og Miljø 1 Hvor er vi lige nu? Vandplaner Ugyldige pga. manglende høring (8 dage). Vi venter

Læs mere

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.

Læs mere

Forslag - Tillæg nr. 11 til Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 Agervænget i Bording ændring af kloakeringsprincip

Forslag - Tillæg nr. 11 til Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 Agervænget i Bording ændring af kloakeringsprincip Forslag - Tillæg nr. 11 til Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 Agervænget i Bording ændring af kloakeringsprincip Kort over kloakopland 1A34 (rød streg) og området hvor regnvandsbassinet placeres

Læs mere

Vandhandleplan for Bornholms Regionskommune

Vandhandleplan for Bornholms Regionskommune Vandhandleplan for Bornholms Regionskommune Planperiode 2009-2015 Indholdsfortegnelse 1 Planens indhold... 3 2 Resumé af den statslige vandplan 2009-2015 for Bornholm... 4 3 Forord... 7 4 Baggrund... 9

Læs mere

Kolofon. Titel Vandhandleplan Langeland Kommune

Kolofon. Titel Vandhandleplan Langeland Kommune LAG FORS t i høring lag 015 Frem xxx 2 x x. x f ra x 015 xx x 2 til xx. Kolofon Titel Vandhandleplan 2010 2015. Langeland Kommune Høring Forslag til Vandhandleplan 2010 2015 har været i offentlig høring

Læs mere

FORSLAG. Vandhandleplan 2010-2015. Hovedvandopland 1.2 Limfjorden. www.skive.dk

FORSLAG. Vandhandleplan 2010-2015. Hovedvandopland 1.2 Limfjorden. www.skive.dk FORSLAG Vandhandleplan 2010-2015 Hovedvandopland 1.2 Limfjorden www.skive.dk 1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Skive Kommunes planer for realiseringen af den statslige vandplans

Læs mere

Vandhandleplan 2012-2015

Vandhandleplan 2012-2015 Vandhandleplan 2012-2015 Odder Byråd 19. november, 2012 Indholdsfortegnelse 1 Planens indhold... 3 2 Forord... 3 2.1 Offentlighedsfase og aktiviteter... 5 2.2 Kolofon... 6 3 Baggrund... 6 4 Handleplanens

Læs mere

Spildevandsplan 2012-2019. Tillæg nr. 8. Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land

Spildevandsplan 2012-2019. Tillæg nr. 8. Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land Spildevandsplan 2012-2019 Tillæg nr. 8 By- og Udviklingsforvaltningen Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land Sagsnr. 14/2022 April 2016 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

2 Godkendelse af referat fra møde den 19. september 2011 Referatet godkendtes uden bemærkninger.

2 Godkendelse af referat fra møde den 19. september 2011 Referatet godkendtes uden bemærkninger. Referat Dato: 19-07-2012 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2012-201182 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Referat

Læs mere

Forslag til. Middelfart Kommunes handleplan for hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn

Forslag til. Middelfart Kommunes handleplan for hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn Forslag til Middelfart Kommunes handleplan for hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn Februar 2015 Kolofon Udarbejdet af: Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby Tlf. nr.: 88885500 E-mail: Web: teknik@middelfart.dk

Læs mere

Vandhandleplan for Lemvig Kommune omfattende følgende vandplaner (2010-2015):

Vandhandleplan for Lemvig Kommune omfattende følgende vandplaner (2010-2015): Vandhandleplan for Lemvig Kommune omfattende følgende vandplaner (2010-2015): 1.2 Hovedvandopland Limfjorden 1.4 Hovedvandopland Nissum Fjord Kolofon Titel: Vandhandleplan for Lemvig Kommune omfatter følgende

Læs mere

Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021

Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.7 - Aarhus Bugt Vandområderne Knebel Vig, Kalø Vig, Begtrup Vig og Århus Bugt Naturstyrelsen har sendt vandområdeplaner i høring frem til

Læs mere

Vandhandleplan Solrød Kommune

Vandhandleplan Solrød Kommune Vandhandleplan Solrød Kommune 2015 1 1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Solrød Kommunes planer for realiseringen af den statslige vandplans indsatsprogram. Målet for statens

Læs mere

Bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet 1)

Bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet 1) BEK nr 1725 af 16/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 019-00522 Senere ændringer til

Læs mere

Vandhandleplan 2013 2015 for Herning Kommune

Vandhandleplan 2013 2015 for Herning Kommune Vandhandleplan 2013 2015 for Herning Kommune Vanddistrikt Jylland og Fyn 1 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold... 3 2. Resumé af de statslige vandplaner... 4 3. Forord... 5 4. Baggrund... 8 4.1 Målsætninger...

Læs mere

Resume. Spildevandsplan 2014-2017

Resume. Spildevandsplan 2014-2017 Resume Spildevandsplan 2014-2017 1. Indledning Spildevandsplanlægning handler om hygiejne, håndtering og behandling af spildevand, vandmiljø i vores vandløb, søer, fjorden og havet herunder badevand. Denne

Læs mere

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 09:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus - Lokale 049 Fraværende: 06.00.05-P16-2-14

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1)

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1) (Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00028 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om fastlæggelse

Læs mere

9 Redegørelse. Odder Kommune. Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder. Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id.

9 Redegørelse. Odder Kommune. Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder. Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id. Odder Kommune 9 Redegørelse Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id.: 727-2013-70537 Indhold 1. Indledning... 3 2. Integrering af miljøhensyn... 3 3. Miljørapportens

Læs mere

Høringssvar til statens vandområdeplaner

Høringssvar til statens vandområdeplaner Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders

Læs mere

Vandhandleplan Halsnæs Kommune 2010-2015

Vandhandleplan Halsnæs Kommune 2010-2015 Vandhandleplan Halsnæs Kommune 2010-2015 Indhold Forord... 4 Høring Der er ikke direkte indsatskrav til søer, kystvande og grundvand, se beskrivelser under de enkelte temaer.... 5 Krav til kommunale vandhandleplaner...

Læs mere

TELEFON 87 92 22 00 TELEFAX 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN

TELEFON 87 92 22 00 TELEFAX 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN SAMSØ KOMMUNE Teknisk Afdeling SØTOFTE 10, TRANEBJERG 8305 SAMSØ TELEFON 87 92 22 00 TELEFA 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN SCREENING FOR

Læs mere

Tillæg nr. 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021

Tillæg nr. 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021 05.11.2012 udkast Tillæg nr. 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021 Foreløbig version Natur- og Miljøafdelingen februar 2013 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Lovgrundlag... 3 3 Forhold

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget af Silkeborg Byråd den 26. maj 2014 Silkeborg Kommune

Læs mere

Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015

Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015 Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015 1 1. Planens indhold Denne vandhandleplan indeholder en beskrivelse af Høje-Taastrup Kommunes planer for realiseringen af de statslige vandplaners indsatsprogrammer.

Læs mere

Tillæg nr. 2 til Herlev Kommunes spildevandsplan 2010-19

Tillæg nr. 2 til Herlev Kommunes spildevandsplan 2010-19 Tillæg nr. 2 til Herlev Kommunes spildevandsplan 2010-19 0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Planlægningsgrundlag 3 3. Kloakering af 3 ejendomme på Gammelgårdsvej og Valnæsvej 4 4. Tidsplan 5 5. Økonomi

Læs mere

Forslag til Vandhandleplan frem til 2015 Ikast-Brande Kommune

Forslag til Vandhandleplan frem til 2015 Ikast-Brande Kommune Forslag til Vandhandleplan frem til 2015 Ikast-Brande Kommune Indholdsfortegnelse 1. Vandhandleplanens indhold... 3 2. Forord... 4 3. Baggrund... 7 4. Handleplanens indsatser... 11 5. Ikast-Brande Kommunes

Læs mere

Vandhandleplan for Lemvig Kommune omfattende følgende vandplaner:

Vandhandleplan for Lemvig Kommune omfattende følgende vandplaner: Vandhandleplan for Lemvig Kommune omfattende følgende vandplaner: Limfjorden, Hovedvandopland 1.2 Nissum Fjord, Hovedvandopland 1.4 Kolofon Titel: Vandhandleplan for Lemvig Kommune omfattende følgende

Læs mere

Tilladelse til indvinding af grundvand

Tilladelse til indvinding af grundvand Holger Toft Nielsens Planteskole Tevringvej 22 6780 Skærbæk Miljø og Natur Direkte tlf.: +4574929203 Mail: nib@toender.dk Sags id.: 13.02.01-P19-48-14 Ks: LBK 08-07-2015 Tilladelse til indvinding af grundvand

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Status for vandplanerne naturplaner

Status for vandplanerne naturplaner Status for vandplanerne naturplaner Den kommunale vand- og naturindsats 2010-2015 Ved Gyrite Brandt gbr@kl.dk, tlf. 33703302 Rørcenterdagene 8. juni 2011 Mange emner Vand- og naturplanerne - Vandhandleplaner

Læs mere

Klikvejledning vandplaner April 2015

Klikvejledning vandplaner April 2015 Klikvejledning vandplaner April 2015 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets

Læs mere

Kommunal vandhandleplan for Stevns Kommune

Kommunal vandhandleplan for Stevns Kommune Kommunal vandhandleplan for Stevns Kommune Januar 2015 1 Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Stevns Kommunens planer for realiseringen af den statslige vandplans indsatsprogram.

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere