ELEV EVALUERING GLOBAL CLASSROOM MARTS 2013

Transkript

1 Elev- evaluering af elever i Global Classroom Første del af PhD- undersøgelser på VUC- Storstrøm Charlotte Lærke Weitze ELEV EVALUERING GLOBAL CLASSROOM MARTS 2013 Elev- evaluering af elever i Global Classroom,- elever, som har gennemført ½ år af undervisningen i Global Classroom, og som stadig har 1 ½ år tilbage. Analyse: Charlotte Lærke Weitze, PhD- studerende Ålborg Universitet, København, 15. Marts 2013 Summative og formative spørgsmål udarbejdet efter anderkendende tilgang af Jannie Nielsen. Forbehold: Begrænset data, kun 14 elever og 1 lærer Resultat: Denne evaluering fortæller noget som har værdi for Global Classroom projektet, som man har mulighed for at handle videre ud fra. Hvis man ønsker kompetenceudvikling inden for Global Classroom konceptet ift. anvendelse af IT i undervisningen for organisation og undervisere, og hvis det skal give en dybere mening, er det en forudsætning, at pejlemærket for en succesfuld udvikling på området må kunne måles ift. kursisternes læring og motivation, da det er målet for alle bestræbelserne. Samtidig skal lærerne naturligvis skal have en oplevelse af at have en rar og meningsfuld arbejdsplads. Derfor er det væsentligt hele tiden at holde et fokus på en kvalitativ undersøgelse og vurdering af kursisternes læring og motivation. Ift. anvendelse af IT i undervisningen, betragter vi Global Classroom konceptet som et videomedieret koncept, med lærer og elever på campus, samt elever hjemme. Men dette koncept omfatter samtidig implicit brug af andre former for IT i undervisningen, både processer, materialer og software, - dels p.gr.a. ændrede forudsætninger for læringsdesignet, f.eks. bør alt undervisningsmateriale være tilgængeligt online, men også fordi Global Classroom konceptet har inspireret nogle af lærerne til inddragelse af nye former for IT i undervisningen. Disse nye måder at inddrage IT på i undervisningen kan sammen med Global Classroom konceptet potentielt være med til at skabe en mere vedkommende og motiverende undervisning. Ifølge den tyske professor i pædagogik Thomas Ziehe er der sket en af- konventionalisering, - en forandring inden for de unges viden, opførsel og motivation. I dag vælger unge selv, hvad de vil lære noget om, og unges opførsel er forandret i kraft af, at de er blevet storforbrugere af medier. Anvendelsen af disse medier både afspejler og er medvirkende til at unges liv, leg og læring forandres. Et af målene ved at anvende IT i undervisningen er at imødekomme denne forandring. IT er i sig selv kun et medie, men et medie der gør en forskel for fagligheden, og man skal være opmærksom på en fagligt relevant tilgang til brug af digitale medier, da det er afgørende for succesfuld skoleudvikling. Derfor er en analyse af læringsdesign, relevante læringstyper og pædagogiske hensyn vigtig, når man innoverer indenfor brug af IT i undervisningen. 1

2 Elevens motivation er med til at muliggøre en opmærksomhed på og en interesse for det faglige indhold, som eleven skal lære, - og er dermed en vigtig fremmende faktor for læringen. Derfor er det væsentligt at være opmærksom på motiverende elementer ved inddragelse af IT i undervisningen, når man vil innovere på området. Der findes tre hovedmotiver, som er drivkraften bag motivationen for at lære og som samtidig dækker de basale psykologiske behov: 1) Nysgerrighed, 2) Ønsket om at opnå kompetence, 3) Gensidighed: ønsket om at være en uundværlig del af fællesskabet. Argumentet er, at hvis læring er tilrettelagt, så eleven kan opnå de 3 hovedmotiver, vil det medvirke til, at eleven føler en indre motivation for at lære. Mange af elementerne fra anvendelse af IT i undervisningen har potentiale til at understøtte disse hovedmotiver, dette er bekræftet i denne forskning både ift. Global Classroom konceptet og ift. den øvrige brug af IT i undervisningen. IT kan desuden give nye muligheder for, at leg og læring er med til at motivere eleven i undervisningssituationen, da mange nye tiltag inden for digitale læringsmidler har legende elementer (f.eks. Game Based Learning), som rigtigt anvendt kan være både motiverende og engagerende og kan bidrage til den lærendes ønske om og oplevelse af at komme til at mestre en færdighed eller udforske vidensområder. Dette vil f.eks. kunne udforskes gennem brugen af læringsspil, elevernes videoproduktioner, sammensatte multimodale fremlæggelsesformer mv. I undersøgelsen af elevernes oplevelser ift. Global Classroom fremkom følgende temaer: Motiverende elementer: De studerende fortalte i undersøgelsen om, at de fandt flere aspekter af Global Classroom konceptet motiverende og attraktivt at blive undervist i. F.eks. oplevede de studerende at kunne designe deres undervisningsdag selv, hvilket medvirkede til at de kunne få deres familieliv og hverdag til at fungere, ved ikke altid at skulle være til stede i skolen. Flere af de studerende var desuden glade for at kunne variere deres undervisningsrum i løbet af en dag på denne måde ved at skifte geografisk lokation. De studerende har en oplevelse af hurtigere at få fri fra skole. De oplevede med andre ord en frihed til at kunne designe eget undervisningsmiljø, hvor muligheden for at blive undervist hjemmefra gjorde hverdagen lettere. Desuden skabte dette en ny mellemløsning for de af de studerende, der ellers nogle dage ville have svært ved at motivere sig selv til at komme til time, hvilket de studerende mente kunne være medvirkende til en fastholdelse på uddannelsen. Denne oplevelse af frihed og agency til selv at vælge, er en af de grundlæggende menneskelige motivationsfaktorer, og oplevedes som sådan direkte motiverende for flere af de studerende. De studerende fortalte dog også, at de oplevede det motiverende med det fællesskab som det gav at være på campus med de andre studerende, men samtidig sagde de at kombinationen af hhv. campus og hjemme uger stadig gjorde dem i stand til at deltage i klassens sociale fællesskab. Fællesskabet er også en af de grundlæggende menneskelige motivationsfaktorer, - og derfor er det væsentligt, at man kan bevare denne fællesskabsfølelse i Global Classroom konceptet. Med klassemiljøet i Global Classroom og den mulighed det giver for at man kan se og samtale med hinanden i timerne er undervisningen i den felksible HF- klasse rykket et skridt tættere på den rum- oplevelse, som man har, når man som klasse er i samme rum, set i forhold til mange af de traditionelle on- line undervisningskoncepter, som oftere har enten asynkrone elementer og/eller synkron envejs videokommunikation fra lærerens side. Men dette medfører naturligt, at man som både elev og lærer straks rykker tættere på en traditionel fysisk en- rumsoplevelse i sine krav, med de forventninger og krav man har til den teknologiske opbakning af de pædagogiske/læringsdesignmæssige behov. Dette omfatter bl.a. at man i sine læringsdesign gerne vil kunne føre diskussioner med billede på, uden støj og forsinkelse i lyden og kunne arbejde i grupperum uden vanskeligheder, uden at man har en oplevelse af at teknologien spænder ben. Læringsdesign: De virtuelle studerende oplevede at have svært ved at få gjort læreren opmærksom på, at de gerne vil svare på spørgsmål i undervisningen/at de markerer. Det er meget forskelligt fra lærer til lærer, hvor opmærksom læreren er på de virtuelle elever, der markerer. Dette gør de studerende frustrerede og uengagerede. De virtuelle studerende forsøger at benytte forskellige strategier til at løse dette problem: bla. ved at skrive til de andre campus- elever på facebook. Man kan overveje om en mulighed for at både lærer og elever kan nå hinanden over chat er en mulighed, som delvist kan afhjælpe dette problem. Eleverne ønsker at undervisningen optages og lægges uredigeret på VUC s dertil egnede videoportal. Eleverne ønsker umiddelbart ikke at lektionerne redigeres, da de mener, at der kan forekomme væsentlige diskussioner i det materiale, som traditionelt klippes fra, f.eks. gruppearbejdet på campus. Dette at lektionerne ikke redigeres vil også 2

3 have den fordel, at det letter arbejdsbyrden for lærerne, da Global Classroom er designet sådan at optagelser samt opload af lektionerne kan foretages med et enkelt tryk på fjernbetjeningen i klassen. De studerende ønskede at anvende disse optagelser, når de havde været fraværende fra en lektion, til gentagelse af svære dele af undervisningen og til repetition før eksamen. Eleverne fandt det vigtigt at lærerne oploadede materiale, som skulle anvendes i undervisningen til læringsportalen fronter før timen. Dette gjaldt både undervisningsmateriale, som skulle være læst før timen, men også materiale, som skulle anvendes i og efter timen. Eleverne var glade for, når lærerne havde tilrettelagt undervisningen sådan, at de virtuelle elever kunne tilgå opgaver til den aktuelle time på læringsportalen. Når læreren havde forberedt lektionen ved at lægge opgaverne på nettet på forhånd gav det de virtuelle elever mulighed for at deltage aktivt i undervisningen ved at løse disse opgaver på trods af de tekniske vanskeligheder som måtte opstå. Eleverne oplevede at det krævede mere af dem at være virtuelle studerende ift. at byde aktivt ind i debatten i undervisningen, - man havde som virtuel elev selv en højere grad af ansvar for at deltage aktivt i undervisningen. dette skyldtes dels at man lettere kunne gemme sig lidt derhjemme, og dels at det indimellem var vanskeligere at komme ind i debatten pgra. de tekniske forhindringer. Eleverne mente, at man burde gøre nye elever opmærksomme på dette ansvar. Samtidig oplevede de, at lærerne var meget forskellige i deres måde at aktivere de virtuelle elever på. Nogle lærere var meget opmærksomme på de virtuelle elever og bad dem meget direkte om at deltage i debatten, mens andre lærere nærmest ikke var opmærksomme på de virtuelle studerende. Derfor mente eleverne, at det var vigtigt, at lærerne havde dette aspekt med i deres overvejelser omkring læringsdesign, og vidste at de virtuelle elever ønskede at blive inviteret mere ind i undervisningen. I forhold til læringsdesignet anvendte mange lærere gruppearbejde til den problembaserede læring. Dette gruppearbejde oplevede de studerende også som væsentligt af sociale årsager. Imidlertid var der netop ift. gruppearbejde mange issues ift. Global Classroom, af de nedennævnte tekniske årsager. Samtidig gav gruppe arbejde på tværs mellem campus- elever og virtuelle- elever meget støj i klasseværelset. Under de forhåndenværende tekniske omstændigheder var det derfor de studerendes ønske, at Campus- elever havde gruppearbejde for sig og de virtuelle elever havde gruppe arbejde for sig. De studerende pointerede, at man skulle huske at give tegn til de virtuelle studerende, når gruppearbejdet i klassen stoppede, så de kunne følge med i den videre undervisning. Eleverne mente at det måske kunne være forskelligt fra fag til fag hvor let det var at undervise i Global Classroom. Bl.a. krævede nogle af fagene, at man mødte frem for at udføre forsøg og eksperimenter. Dette gjaldt f.eks. kemi. Pædagogisk innovation: Eleverne havde været glade for den undervisning, som gav mulighed for at arbejde på internettet, da det gav lige muligheder for de virtuelle elever og campus- elever. Man havde bl.a. set relevante klip på Youtube om engelsk grammatik, og nogle elever mente, at det kunne være interessant at prøve Flipped Classroom. På forespørgsel om ideer til pædagogisk innovation var det tydeligt, at eleverne ikke kendte til muligheder på dette område, og derfor havde svært ved umiddelbart at italesætte ideer på området. Dog fortalte eleverne om hvordan nogle lærere havde været meget kreative i deres løsninger på at kommunikere med de virtuelle elever, bl.a. i form af konceptualisering af tegn og fagter som svar på lærerens spørgsmål, når der ikke var lyd på videotransmissionerne. Regler i Global Classroom: Eleverne var umiddelbart tilfredse med reglerne for opførsel i Global Classroom ift. at opføre sig, som i en traditionel klasse ift. påklædning, - ikke at ryge mm. Man kan dog overveje om man også kunne have gavn af at udvikle nogle pædagogiske anbefalinger ift. aktiv deltagelse, gruppe arbejde med mere. Der er netop kommet nye regler for GC baseret på de nuværende erfaringer. Eleverne diskuterede hvordan man burde håndhæve regler ift. fremmøde hver anden uge. Man oplevede, at der ikke var faste måder at håndtere den obligatoriske fremmøde uge. Eleverne oplevede selv, at de var mindre tolerante for at bruge dyrebar klassetid på de virtuelle elevers tekniske problemer i de uger, hvor man var bedt om at møde frem på campus. De følgende tekniske issues skal ses i forhold til at lærer- interviews og observationer viste, at Global Classroom for de fleste lærere fungerer stort set uden problemer i dagligdagen, når man tager forbehold for de læringsdesignmæssige justeringer, som hver lærer har taget generelt og må tage i akutte situationer. 3

4 Teknisk- pædagogiske issues: Det er væsentligt at anføre at det tekniske personale endnu ikke er hørt i forbindelse med Global Classroom konceptet, og at det tekniske personale har andre supplerende oplevelser af konceptet, som visse steder adskiller sig en del fra elevernes opfattelser. Dog er det følgende, på trods af dette, et udtryk for elevernes oplevelse af og erfaringer med opstartsfasen af Global Classroom konceptet og er som følge deraf valide. De studerende har oplevet tekniske problemer ifm. brug af Global Classroom på flere områder. Mange af disse problemer er løst undervejs og skyldes delvist, at det har været et nyt koncept, som man har eksperimenteret sig frem til bottom- up, dvs. ved at blive kastet ud i det og erfare sig frem, og delvist at elever og lærere på traditionel vis har skulle lære sig at anvende systemet. Der er dog stadig tekniske vanskeligheder og fundene fra elev evalueringen viser, at man ved opstart af Global Classroom konceptet en anden gang med fordel kunne afholde en usability test, som undersøgte hvilke pædagogiske og læringsdesignmæssige aktiviteter, man særligt har behov for at understøtte i Global Classroom. Dette ville skabe et samarbejde og en læring mellem det pædagogiske personale dvs. lærerne og teknikerne, hvilket ville give teknikerne en øget fornemmelse for hvilke dele af teknologien i Global Classroom, der havde den højeste prioritet for lærerne og de studerende. Dette set i forhold til at man bestræber sig på at Global Classroom konceptet har en kvalitet, der muliggør en daglig gennemførelse af undervisningen, og forhindrer at de studerende mister værdifuld undervisningstid. De pædagogiske aktiviteter, som man ønskede understøttet i Global Classroom var: 1) Mulighed for at de virtuelle elever kunne deltage i samtalen i klassen uden at det gav støj i klassen, - og med den mindste mulige forsinkelse, da man oplever det forstyrrende i klassen, når dette ikke fungerer. Eleverne oplevede, at det var mere forstyrrende at bryde ind/ deltage i undervisningen hjemmefra end fra klassen. 2) Mulighed for at de virtuelle elever kunne tilslutte deres mikrofon, for at deltage i debatten, når de sad hjemme, - dette uden at videokonferenceforbindelsen bliver afbrudt. - Faren for en sådan afbrydelse skete medførte, at flere studerende valgte ikke at deltage i debatterne, for ikke at forstyrre de andre i klassen eller for selv blive koblet af, hvilket ville medføre at de dermed mistede værdifuld kommunikation med klassen. 3) Mulighed for at eleverne kunne arbejde i grupperum i Global Classroom og logge på og af uden at skulle genstarte videoconferencen og nogen gange også genstarte computeren 4) Mulighed for at få at vide hvornår klassen afsluttede aktuelt gruppearbejde på campus, - som deltager i et virtuelt grupperum, - sådan at man ikke mistede værdifuld deltagelse i den fælles undervisning. 5) Mulighed for at vise, at man gerne ville deltage i debat og besvare af aktuelle spørgsmål. - Her bør læreren se at eleven markerer, men det er indimellem vanskeligt, og derfor kunne man evt. etablere mulighed for chat el. lign. 6) Mulighed for at fortælle klassen, at man i nogle tilfælde ikke kunne etablere kontakt til videokonferencen. Dette kunne evt. løses med en fast chat- mulighed indbyrdes i klassen. På baggrund af de aktiviteter, som ønskes understøttet i Global Classroom foreslås det at foretage en pædagogisk- teknisk usabilitytest. Denne brugertest udføres i et samarbejde mellem teknikere, lærere, elever og evt. under ledelse af personale fra den IT- pædagogiske projektgruppe. Usability testen skal teste om ovenstående pædagogiske og læringsdesignmæssige aktivitets muligheder er understøttet i Global Classroom regi samt eventuelt andre pædagogisk- tekniske behov. Ud fra resultaterne af denne test udarbejdes løsningsforslag, som prioriteres og vurderes i alvorsgrad i et samarbejde mellem teknikere og lærere, hvorefter man træffer beslutninger om løsninger. De studerende fortæller, at de bliver frustrerede, ift. kommunikationen med teknikerne, når der er noget galt med teknikken. Eleverne oplevede at et af aspekterne i dette teknisk - pædagogiske samarbejde er tidsfaktoren: At nogle problemer er så magtpåliggende, at man måske især i en opstartsfase, bør have mulighed for at få øjeblikkelig teknisk hjælp, da nogle former for teknisk nedbrud havde medført at undervisningen ikke kunne gennemføres. Eleverne havde en del gange oplevet ikke at kunne komme i kontakt med teknikerne, og at disse ikke vendte tilbage. Derudover havde man oplevet mange frustrationer ift. klare aftaler om deadlines for reparation af tekniske problemer, der oplevedes som afgørende for at undervisningen kunne gennemføres samt for undervisningens kvalitet. Uvisheden omkring deadlines for reparationer og udbedringer bekymrer meget og er generende i hverdagen, da de studerende og lærerne dermed ikke har mulighed for at tage forholdsregler og handle ud fra den evt. ikke fungerende teknik, når man ikke ved om det er repareret, om det kan repareres, og hvornår det evt. vil være i orden igen. På baggrund af disse erfaringer foreslås at man på uddannelsesorganisationen udarbejder en kommunikationsplan for kommunikation omkring Global Classroom konceptet, hvor ansvarsområder, afrapportering af fejl, kommunikationsveje (mail, tlf., chat), aftaler om deadlines, procedurer for teknisk/pædagogiske problemer, ansvar for opfølgning, mm., mellem lærere, elever, teknisk personale, afdelingsledelse og IT- pædagogisk projektgruppe; alt 4

5 sammen med det formål, at alle kender deres rettigheder, roller og ansvarsområder, og alle dermed medvirker til at Global Classroom konceptet fungerer så godt som muligt. Derudover har de studerende ønsker ift. at lærernes pc/whiteboard sendes som en fast del af proceduren, da lærerens slides nogen gange hopper af, dette kunne være vigtigt, fordi de studerende ofte ikke ønsker at forstyrre undervisningen og derfor fravælger at gøre opmærksom på den manglende transmission af slides. Som det ses i disse eksempler er der flere tilfælde hvor man med fordel kunne etablere en fast chat mulighed, for alle medvirkende i lektionen, da chat er en mindre forstyrrende kommunikationsform, der ville give de virtuelle elever muligheder for at afgive meddeler af forskellig karaktér i løbet af en lektion på en mindre forstyrrende måde. De studerende ønsker også, at man eksperimenterer mere ift. opsætning af mikrofonerne i klassen på campus. De studerende som sidder hjemme oplever, at når en elev på campus sidder lige under mikrofonen, mens der foregår en diskussion i klassen, så kan man kun høre, hvad eleven under mikrofonen siger, da mikrofonen stiller ind på den pågældende elev, - og man kan ikke høre de andre elever og heller ikke læreren. Dette gør det rigtigt vanskeligt at følge med i undervisningen og endnu sværere selv at deltage aktivt, når man sidder på videokonferencesystemet. Et visuelt issue er, at eleverne på campus gerne vil kunne se alle elever, der sidder hjemme oppe på skærmen. Som det er nu sker der det at når en studerende på videokonference snakker forstørres hans billede på skærmen i klassen, og de andre elever på videokonference forsvinder. De studerende vil gerne kunne se alle elever, selvom en elev snakker, de studerende har ikke behov for at nogen bliver større. Når/hvis de virtuelle studerende forsvinder på skærmen, så kan man heller ikke se, hvis andre studerende efterfølgende rækker hånden op. Det virker lidt tilfældigt, hvordan det vises. De studerende snakker dog også om lidt forskellige behov på det område, derfor kan det være at man skal debattere dette yderligere. Oplevelsen blandt de studerende af, at der har været store tekniske vanskeligheder i opstartsforløbet af Global Classroom konceptet har indimellem indvirket på elevernes opfattelse af kvaliteten i undervisningen. Disse vanskeligheder er forsøgt løst løbende, men har alligevel hos nogle eleverne medført en form for opgiven ift. brug af teknologien, bl.a. har nogle eleverne opgivet at arbejde i grupperum og søgt alternative måder at samarbejde i grupper på, bla. med mail, telefon, facebook og fysisk fremmøde. Dette vil muligvis blive en anden oplevelse for de kommende studerende, da man blandt teknikerne arbejder på at løse disse vanskeligheder, bla. har man øget netværksforbindelsen fra 100 megabit til 1 gigabit. Mental belastning som følge af tekniske vanskeligheder: I opstartsfasen af Global Classroom har lærerne ofte måttet bruge en stor del af deres tid og opmærksomhed på at få videokonferencedelen til at fungere. På de dage hvor teknikken ikke fungerer, har læreren dermed brugt meget opmærksomhed på tekniske aspekter med deraf følgende mindre muligheder for at kunne koncentrere sig om undervisningen. Læreren oplever også at blive afbrudt pludseligt og midt i en sætning i undervisningen, når elever på videokoncerencen ikke kan se eller høre læreren og derfor bryder ind - ude af undervisningskontekst. I samme anledning oplever læreren også at blive afbrudt af campus- elever, som vil fortælle om de virtuelle studerendes ønske om kontakt. De virtuelle studerende forsøger at benytte forskellige strategier til at løse dette problem: bla. ved at skrive til de andre campus- elever på facebook, da der ikke er nogen direkte kommunikationsmulighed med læreren. Læreren kan dog sjældent afhjælpe elevernes tekniske problemer og oplever dette frustrerende med en følelse af magtesløshed. Læreren bliver meget træt af at blive afbrudt af it problemer, - og oplever at være meget træt i hovedet efter hver time pgra. af afbrydelser som sker ude af undervisningskonteksten. De studerende oplever også disse afbrydelser som forstyrrende. De studerende har en generelt holding/oplevelse/erfaring for, at det at bruge videokonference optager meget spildtid i klassen, hvilket gør at både elever og lærere føler, at de ikke får udnyttet undervisningstiden tilstrækkeligt, og derfor også bliver lidt nervøse for om pensum kan nås. I forhold til visuelle forstyrrelser og vanskeligheder oplever de virtuelle studerende at miste billedet fra campus eller at billedet hakker meget. Det er forstyrrende for undervisningen og for oplevelsen af undervisningen og medfører, at det er vanskeligere at deltage i og koncentrere sig om det der bliver sagt i undervisningen. Fremtidig debat og tiltag ift. Global Classroom I øjeblikket foretages lærerinterviews og observation ift. Global Classroom, og resultaterne af disse vil også blive taget med ind i den fortsatte udvikling af konceptet. Lærerne udtrykker ønske om vidensudveksling samt debat mellem 5

6 gamle og nye lærere i Global Classroom konceptet, sådan at man som ny ikke skal starte forfra, men kan anvende andre læreres erfaringer, og sådan at man får debatteret væsentlige områder ift. strategier og handlemåder omkring de studerende på Global Classroom. Rettelser til fejl i denne evaluering modtages gerne. Med venlig hilsen PhD- studerende, Ålborg Universitet, København Tlf: Mail: cw@learning.aau.dk eller clw@vucstor.dk 6