KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER GRØNBOG. På vej mod en ny kultur for mobilitet i byer. (forelagt af Kommissionen) {SEK(2007) 1209}

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER GRØNBOG. På vej mod en ny kultur for mobilitet i byer. (forelagt af Kommissionen) {SEK(2007) 1209}"

Transkript

1 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 82 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den KOM(2007) 551 endelig GRØNBOG På vej mod en ny kultur for mobilitet i byer (forelagt af Kommissionen) {SEK(2007) 1209} DA DA

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Hvordan udfordringen kan imødegås På vej mod byer med god trafikafvikling På vej mod grønnere byer På vej mod mere intelligent transport i byer På vej mod lettilgængelig transport i byer Mod sikker og sikret transport i byer Skabelse af en ny kultur for mobilitet i byer Øget viden og dataindsamling Finansielle ressourcer Høringer ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Public consultation in preparation for the Green Paper on urban mobility DA 2 DA

3 GRØNBOG På vej mod en ny kultur for mobilitet i byer 1. INDLEDNING Mere end 60 % af befolkningen i EU bor i byer 1. Næsten 85 % af EU's BNP skabes i byer Byerne er drivkraften i den europæiske økonomi. De tiltrækker investeringer og beskæftigelse, og de er nødvendige for økonomiens dynamik. Byer udgør pt. levemiljøet for langt størsteparten af vores medborgere, og vi må tilbyde dem de bedst mulige levevilkår. Derfor må vi på nuværende tidspunkt i fællesskab tænke nærmere over emnet mobilitet i byer. De europæiske byer er alle forskellige, men de står over for lignende udfordringer, og de søger fælles løsninger. Over hele Europa fører den voksende trafik i byerne til et tilbagevendende problem med trafikal overbelastning og mange skadelige følgevirkninger i form af tidsspilde og miljøforurening. Den europæiske økonomi mister herved næsten 100 mia. EUR svarende til 1 % af EU's BNP hvert år. Luft- og støjforureningen tager til år for år. 40 % af transportsektorens CO 2 -emissioner og 70 % af transportsektorens øvrige forurenende emissioner kan henføres til transport i byer. Antallet af færdselsulykker i byer stiger år for år. Hvert tredje dødsulykke sker nu i byzoner, og de mest sårbare trafikanter, fodgængere og cyklister, rammes hårdest. Men selv om disse problemer viser sig på lokalt plan, kan de også måles på kontinentalt plan: klimaændringer/global opvarmning, forværret sundhedstilstand, logistiske flaskehalse osv. De lokale myndigheder kan ikke stå alene med disse problemer. Der er behov for samarbejde og koordinering på europæisk niveau. Mobilitet i byer er et vigtigt emne, som må tages op som en del af en kollektiv indsats på alle niveauer: lokalt, regionalt, nationalt og europæisk. EU må spille en ledende rolle for at samle opmærksomheden om dette emne. Europa har ressourcer til at overveje problemstillingerne nærmere, fremsætte forslag og skabe fremdrift, når det gælder formulering af politikker, der fastlægges og gennemføres på lokalt niveau. I forbindelse med forelæggelsen af midtvejsevalueringen af hvidbogen om transport 2 i 2006 meddelte Europa-Kommissionen, at den havde til hensigt at forelægge en grønbog om transport i byer. 1 2 Byer med mere end indbyggere (kilde Eurostat). KOM(2006) 314. DA 3 DA

4 Kommissionen har i de seneste måneder gennemført en stort anlagt offentlig høring. De væsentligste interessenter på området er samlet i to konferencer og fire workshops. Der er iværksat en høring på Internettet. Kommissionen har modtaget mange bidrag 3, og endelig har Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg udtalt sig om emnet 4. Denne høringsproces har gjort det muligt at nå frem til de tankebaner, der skitseres i denne grønbog. Den bekræftede frem for alt, at aktørerne har store forventninger til, at der opstilles en reel europæisk politik for mobilitet i byer. Med denne grønbog ønsker Kommissionen at iværksætte en bred offentlig debat om indholdet en sådan europæisk politik. Det at tage mobiliteten i byer op til fornyet overvejelse indebærer at optimere alle transportformer og tilrettelægge en samordnet modalitet mellem de forskellige offentlige transportformer 5 (tog, sporvogne, metro og busser) og mellem forskellige former for individuel transport (biler, motorcykler, cykler og fodgængere). Det handler om at nå de fælles mål for økonomisk velstand, styring af transportefterspørgslen for at garantere mobiliteten, samt livskvalitet og miljøbeskyttelse. Det handler også om at forene godstransportsektorens og passagerbefordringssektorens interesser uanset den anvendte transportform. En europæisk strategi for mobilitet i byer, som lever op til borgernes forventninger. Mobilitet i byer anerkendes som en væsentlig faktor for vækst og beskæftigelse med stor indflydelse på den bæredygtige udvikling i EU. Kommissionen har derfor besluttet at fremlægge en grønbog om mobilitet i byer for at udforske, om og hvordan den kan skabe merværdi for de aktiviteter, der allerede er iværksat på lokalt plan. I de forløbne år har adskillige EU-politikker allerede beskæftiget sig med mobilitet i byer. Der er udarbejdet lovinitiativer - til tider på en noget fragmenteret måde. De høringer, som Kommissionen har tilrettelagt med henblik på at forberede grønbogen, har skabt et informationsgrundlag, der er mundet ud i en række politiske valgmuligheder og i 25 åbne spørgsmål om disse muligheder. Med denne grønbog iværksætter Kommissionen en ny høringsproces frem til den 15. marts 2008 med henblik på at forelægge en handlingsplan tidligt i efteråret 2008, og i planen udpeges der en række konkrete aktiviteter og initiativer, som skal føre til en bedre og mere bæredygtig mobilitet i byer. For hvert forslag til aktivitet vil der i handlingsplanen blive opstillet en tidsplan for gennemførelsen og en fordeling af ansvarsområderne mellem de forskellige aktører. Kommissionen har til opgave at tilrettelægge disse drøftelser sammen med alle berørte interessenter for efterfølgende at kunne fremsætte forslag til en omfattende strategi, der kan forenes med subsidiaritetsprincippet. Blandt målgruppen for den nye høringsproces er samfundsgrupper som borgere med bopæl i byer, borgere, der benytter bytransport (offentlig eller anden) arbejdsgivere og arbejdstagere inden for den kollektive transports organisationer, erhvervsgrupper som f.eks. lokale forretningsdrivende, herunder SMV, bytransportindustrien, bilindustrien, nationale, regionale og lokale myndigheder samt repræsentanter for og sammenslutninger af interessegrupper på de relevante områder ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE: Public consultation in preparation for the Green Paper on urban mobility. EØSU 615/2007. Kollektiv transport er et bredere begreb end offentlig transport og omfatter f.eks. taxier eller transport efter anmodning. DA 4 DA

5 Denne strategi vil bygge på den afsluttede og den nye høring, men også på de erfaringer, som Kommissionen allerede har gjort med bytransport siden 1995 og sine grønbøger og meddelelsen om "Udvikling af borgernes transportnet" 6. Der vil også blive gjort brug af de talrige erfaringer fra forsknings- og udviklingsprojekter. Men én bærende idé vender uophørligt tilbage: for at politikken for mobilitet i byer skal være effektiv, må den benytte en så integreret fremgangsmåde som muligt og kombinere de bedst egnede løsninger til hvert problem; det være sig teknologisk innovation, udvikling af renere mere sikker og intelligent transport, økonomiske incitamenter eller lovændringer. Denne overordnede strategi inddrager alle relevante initiativer, der er gennemført inden for fællesskabspolitikkerne, hvor der til stadighed lægges vægt på at bidrage konkret til gennemførelsen af Lissabon-strategien. EU må spille sin rolle som drivkraft for at skabe grundlaget for en ændring uden dog at pålægge løsninger ovenfra, som ikke nødvendigvis er tilpasset de forskelligartede lokale forhold. Den europæiske merværdi kan komme til udtryk på forskellig vis. God praksis kan udveksles på alle niveauer (lokalt, regionalt eller nationalt), og om nødvendigt kan der ydes bistand ved opstilling af fælles standarder og harmonisering af standarder. Der kan tilbydes finansiel støtte til de mest trængende og til forskning i applikationer til forbedring af mobiliteten, sikkerheden og miljøet. Lovgivningen kan forenkles, og i nogle tilfælde kan den eksisterende lovgivning ophæves, eller ny lovgivning indføres. Enhver strategi på europæisk niveau vil kun kunne lykkes med en beslutsom indsats på lokalt niveau. De lokale myndigheder overtager den praktiske gennemførelse af konkrete foranstaltninger. Skabelse af en ny kultur for mobilitet i byer. En bæredygtig udvikling i byområder udgør en enorm udfordring: den økonomiske udvikling af byer og adgangsforhold må forenes med en forbedret livskvalitet og miljøbeskyttelse. Med baggrund i disse spørgsmål med vidtrækkende følger vil en fælles indsats gøre det muligt at søge innovative og ambitiøse løsninger for transport i byer, således at byerne bliver mindre forurenede, og adgangsforholdene og trafikafviklingen forbedres. Sammen må vi finde ud af, hvordan vi opnår en bedre mobilitet i byer og forstæder, en bæredygtig mobilitet, en mobilitet til fordel for alle de europæiske borgere, men som også giver de økonomiske aktører mulighed for at finde en plads i vore byer. 6 KOM(95) 601 og KOM(1998) 431. DA 5 DA

6 2. HVORDAN UDFORDRINGEN KAN IMØDEGÅS Mobiliteten i byer skal gøre det muligt at tage byernes økonomiske udvikling, indbyggernes livskvalitet og miljøbeskyttelsen i betragtning. De europæiske byer står i den forbindelse over for fem udfordringer, som skal tages op inden for rammerne af en integreret fremgangsmåde På vej mod byer med god trafikafvikling Problembeskrivelse: Den trafikale overbelastning i byer er et af de væsentligste problemer, som blev fremdraget i forbindelse med høringerne. Den medfører negative økonomiske, sociale, sundhedsmæssige og miljømæssige påvirkninger og nedbryder det naturlige og menneskeskabte miljø. Overbelastningen findes ofte på ringveje omkring byer, og den påvirker effektiviteten af det transeuropæiske transportnet (TEN-T). Et transportsystem med god trafikafvikling gør det muligt for personer og varer at ankomme til tiden, og dermed begrænses negative virkninger. En betragtelig udfordring på lokalt plan består i at mindske de negative virkninger af trafikal overbelastning og samtidig sikre, at byområder fortsat klarer sig økonomisk. Der må gives udtryk for anerkendelse af indsatsen mod trafikal overbelastning i byerne, der er foregangsmænd på området. Valgmulighederne: Interessenternes erfaringer viser, at trafikal overbelastning ikke kan afhjælpes med én enkelt løsning. Men alternativer til privatbilisme, f.eks. transport til fods, på cykel, med kollektiv transport eller på motorcykel og scooter bør gøres attraktive og sikre. Borgerne bør kunne optimere deres rejse med effektive forbindelser mellem de forskellige transportformer. Myndighederne bør tilskynde til at kombinere forskellige transportformer og genanvende det fysiske rum, der bliver ledigt, efter at der er indført foranstaltninger for at afhjælpe trafikal overbelastning. Intelligente og tilpasningsdygtige trafikstyringssystemer har også vist sig at være effektive til at mindske trafikal overbelastning. Fremme af den gående og cyklende trafik Med henblik på at gøre den gående og cyklende trafik mere attraktiv bør lokale og regionale myndigheder sikre, at disse transportformer er fuldt integreret i udviklingen og overvågningen af politikkerne for mobilitet i byer. Der bør gøres en større indsats for at udvikle passende infrastruktur. Der findes innovative måder, hvorpå familier, børn og unge kan inddrages fuldt ud i opstillingen af politikker. Initiativer i byer, virksomheder og skoler kan fremme den cyklende og gående trafik, f.eks. med trafikspil, trafiksikkerhedsvurderinger eller undervisningspakker. Interessenter har foreslået, at byer kunne overveje at udnævne en særlig politisk ansvarlig for den gående og cyklende trafik. Optimeret udnyttelse af personbiler En mindre personbilafhængig livsstil kan fremmes med nye løsninger som f.eks. delebiler. Der bør tilskyndes til en mere bæredygtig udnyttelse af personbiler, eksempelvis med samkørsel (carpooling), hvilket vil føre til, at færre biler på vejene befordrer flere personer. Andre muligheder kan også omfatte "virtuel mobilitet" dvs. telearbejde, teleshopping m.v. DA 6 DA

7 Som det blev fremført i forbindelse med høringen, er en hensigtsmæssig parkeringspolitik også nødvendig for at mindske brugen af biler i bymidter. Etablering af flere p-pladser kan på lang sigt fremme personbiltransport, især hvis de tilbydes gratis. Parkeringsafgifter kan anvendes som et økonomisk instrument. Differentierede afgifter kan anvendes til at afspejle den begrænsede disponibilitet af det offentlige rum og skabe incitamenter (f.eks. gratis p- pladser i periferien og høje afgifter i bymidten). Attraktive Parkér&Kør-faciliteter (Park&Ride) kan tilskynde til at kombinere privat og kollektiv transport. Helstøbte forbindelser til effektiv offentlig transport af høj kvalitet har således gjort det muligt at frigøre områder i den indre by fra trafik via integrerede transportsystemer, f.eks. i München. Der er i nogle tilfælde behov for ny infrastruktur, men det første skridt bør være at udforske, hvordan den eksisterende infrastruktur kan udnyttes bedre. Bompengesystemer, f.eks. som i London og Stockholm, har haft en dokumenteret positiv virkning på trafikafviklingen. Med intelligente transportsystemer (ITS) er det muligt at optimere rejseplanlægningen, styre trafikken bedre og håndtere efterspørgslen lettere. Fleksibel infrastruktur med flere anvendelsesmuligheder, som f.eks. i Barcelona (fleksible busbaner, fleksible af- og pålæsningszoner/p-pladser) kan mindske belastningen af vejarealet. Mobilitetsstyring supplerer de traditionelle infrastrukturbaserede foranstaltninger ved at påvirke rejseadfærd, inden rejsen påbegyndes, og øge borgernes bevågenhed over for mere bæredygtige transportløsninger. Bygherrer kunne eksempelvis tilskyndes til at udarbejde en lokalitetsspecifik mobilitetsplan som en del af proceduren for at opnå byggetilladelse. Interessenterne fremsatte også en idé om en "mobilitetskonsekvensanalyse" i forbindelse med opførelse af store infrastrukturanlæg. Og godstransport Godslogistik har et bymæssigt aspekt 7. Efter interessenternes opfattelse må en politik for mobilitet i byer omfatte såvel passagerbefordring som godstransport. Distribution i byområder forudsætter effektive grænseflader mellem fjerntransport og lokaltransport til det endelige bestemmelsessted. Der bør benyttes mindre, mere effektive og renere køretøjer til den lokale distribution. Fjerntransportens negative påvirkninger ved gennemkørsel af byområder bør mindskes med planlægning og tekniske foranstaltninger. "Serviceøkonomien" skaber ny efterspørgsel efter vejareal. Der er tegn på, at 40 % af alle andre køretøjer end personbiler udfører serviceaktiviteter (køretøjer, der anvendes til flytning, vedligeholdelse eller mindre leverancer osv.). Kurertjenester anvender ofte motorcykler eller knallerter. Det er muligt at konsolidere distribution i byområder og zoner, men det kræver effektiv ruteplanlægning for at undgå tomkørsel eller unødvendig kørsel og parkering. Opstillingen af disse løsninger forudsætter, at alle interessenter deltager. Godsdistribution i byer kunne integreres bedre i de lokale politiske og institutionelle rammer. Den offentlige persontransport tilses normalt af den kompetente administrative myndighed, medens godstransportdistribution normalt er en opgave for den private sektor. De lokale myndigheder må betragte logistikken i byer for både passagerbefordring og godstransport som ét samlet logistisk system. 7 Dette aspekt vil blive behandlet nærmere i "handlingsplanen om logistik", der pt. er under udarbejdelse. DA 7 DA

8 1. Bør der indføres en "mærkningsordning" som anerkendelse af de byer, der har ydet en særlig indsats mod trafikal overbelastning og for at forbedre levevilkårene? 2. Hvilke foranstaltninger bør der træffes for at fremme gående og cyklende trafik som reelle alternativer til personbilen? 3. Hvad kunne der gøres for at fremme en omlægning til bæredygtige transportformer i byer? Hvilken potentiel rolle kunne EU spille? 2.2. På vej mod grønnere byer Problembeskrivelse: De væsentligste miljøspørgsmål i byer hænger sammen med olieprodukters dominerende position som transportbrændstof, hvorved der opstår CO 2, luftforurenende emissioner og støj. Transport er en af de vanskeligste sektorer at styre, hvad angår CO 2 -emissioner. Trods teknologiske fremskridt indebærer trafikvæksten og bykørslens ujævne stop-go-karakter, at byer er en stor og stigende kilde til CO 2 -emissioner, som bidrager til klimaændringer. Klimaændringer forårsager dramatiske omvæltninger af det globale økosystem, og der er et hastende behov for foranstaltninger for at holde påvirkningerne under kontrol. Det Europæiske Råd 8 har fastsat et mål om at nedbringe EU's drivhusgasemissioner med 20 % frem til Der er behov for bidrag fra alle kilder. CO 2 -emissioner fra nye personbiler, der sælges i EU, er faldet med 12,4 % mellem 1995 og 2004 efter en frivillig aftale mellem Europa-Kommissionen og bilindustrien. For at sætte EU i stand til at nå sit mål om 120 g CO 2 pr. km inden 2012 skitserede Kommissionen en omfattende ny strategi i en meddelelse af februar Med en lovgivningsmæssig ramme forventes det, at 130 g CO 2 pr. km kan opnås med forbedret motorteknologi, og en yderligere reduktion på 10 g CO 2 pr. km forventes opnået med andre teknologiske forbedringer og øget udnyttelse af biobrændstoffer. Køretøjers forurenende emissioner er også nedbragt med succes i kraft af gradvist strammere EURO-emissionsnormer. Som følge af EU-regler, hvorved der løbende fastsættes lavere grænseværdier for nye køretøjer, er der i de seneste 15 år siden vedtagelsen af den første EURO-norm opnået en samlet reduktion på % for emissioner af nitrogenoxider og partikler fra vejtransport, og dette til trods for den stigende trafikvolumen. Men trods disse forbedringer er miljøforholdene stadig ikke tilfredsstillende. Lokale myndigheder har alvorlige problemer med at opfylde kravene til luftkvalitet, f.eks. grænseværdier for partikler og nitrogenoxider i fri luft. Denne forurening påvirker folkesundheden negativt. Støjbekæmpelsesforanstaltninger er også gjort lettere med et EU-direktiv om kortlægning af støj. På grundlag af de oplysninger, der er indsamlet i medfør af støjdirektivet 10, kan de lokale myndigheder nu opstille støjsænkningsplaner og gennemføre konkrete foranstaltninger Det Europæiske Råds konklusioner af marts 2007 sammenholdt med 1990-niveauet. KOM(2007) 19. Direktiv 2002/49/EF. DA 8 DA

9 Udveksling af oplysninger på EU-niveau kan være til fordel for støjsænkningsplaner. Ifølge interessenter kunne støjsænkning ved kilden opnås ved at stramme op på EU-normerne for støjemissionerne fra køretøjer, tog og bildæk. Underjordiske transportsystemer bidrager også til at nedbringe støjen i byerne. EU bør fortsat fremme og støtte udvidelse, ombygning og opgradering af renere offentlig transport i byer, f.eks. renere trolleybusser, sporvogne, metroer og forstadsjernbaner såvel som andre bæredygtige transportprojekter i byer. Valgmulighederne: Nye teknologier Teknologien i konventionelle forbrændingsmotorer bliver stadig renere takket være industrien og de europæiske emissionsgrænseværdier. Katalysatorer og partikelfiltre vil fremover nedbringe mængden af forurenende emissioner betydeligt. Forskning og teknologisk udvikling, der er samfinansieret af EU, har lagt stor vægt på renere og mere energieffektive motorkøretøjsteknologier og alternative brændstoffer, f.eks. biobrændstoffer, brint og brændselsceller 11. Den eksisterende motorkøretøjsflådes miljøpræstationer kunne forbedres yderligere ved at fastsætte harmoniserede minimumspræstationsnormer for køretøjers drift. En gradvis opstramning af disse normer kunne med tiden føre til en løbende opgradering eller udfasning af gamle og meget forurenende køretøjer. En sådan generel fremgangsmåde kunne bidrage til, at der i højere grad benyttes renere og mere energieffektive køretøjer til transport i byer, og på længere sigt forebygges et fragmenteret kludetæppe af forskellige lavemissionszoner. Der kunne tilskyndes yderligere til en bred indførelse af nye teknologier på markedet med økonomiske instrumenter, f.eks. kunne offentlige myndigheder tilskyndes til at købe og anvende renere og mere energieffektive køretøjer, og ikke-økonomiske instrumenter, f.eks. restriktioner for meget forurenende køretøjer og privilegeret adgang for mindre forurenende køretøjer i følsomme områder, forudsat at dette ikke skævvrider reglerne for det indre marked. Der findes muligheder for at fremme udvekslingen af bedste praksis om renere transport i byer uden for Europas grænser og få udbytte af den viden og erfaring, der er opnået med EUinitiativer som f.eks. CIVITAS 12, hvor visse projekter giver tredjelande mulighed for at drage fordel af EU's erfaringer med integrerede metoder vedrørende mobilitet i byer. Europa har en strategisk interesse i at bidrage til vækst med et relativt lavt energiforbrug andetsteds af hensyn til fremtidsudsigterne for adgang til energi og prisudviklingen. En sådan international dialog kan også bidrage til at skabe eksportmuligheder for det europæiske erhvervsliv. med støtte fra grønne indkøb Se eksempelvis: KOM(2007) 541: Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Mod sikrere, renere og effektiv mobilitet i Europa: Første rapport om initiativet "den intelligente bil" af CIVITAS websted: DA 9 DA

10 Markedsintroduktionen af renere og mere energieffektive køretøjer kunne støttes med grønne offentlige indkøb, således som Kommissionen 13 allerede har gjort opmærksom på, og som interessenter foreslog i forbindelse med høringen. En mulig fremgangsmåde kunne bygge på internalisering af eksterne omkostninger ved som tildelingskriterium foruden salgsprisen også at anvende produktlevetidsomkostninger for energiforbrug, CO 2 -emissioner og emissioner af forurenende stoffer ved driften af de køretøjer, der skal indkøbes. Hvis omkostninger i driftslevetiden indregnes i grundlaget for beslutningen om indkøb, ville dette øge bevågenheden over for løbende omkostninger. Dette ville give de reneste og mest energieffektive motorkøjer en konkurrencefordel og samtidig minimere de samlede omkostninger. Den offentlige sektor kunne vise et godt eksempel for "bæredygtig økonomi", som kunne overtages af andre markedsaktører. Derudover kunne der gives fortrinsret til nye EURO-normer i forbindelse med offentlige indkøb. En hurtig indførelse af renere køretøjer kunne også forbedre luftkvaliteten i byområder. Kommissionen påtænker at forelægge et revideret forslag i den henseende inden udgangen af og fælles grønne indkøb Nogle myndigheder har forbedret deres offentlige transportflådes og taxaers miljøpræstationer ved at indkøbe renere køretøjer og tilbyde private operatører økonomiske incitamenter. Offentlig finansiel støtte af ny distributionsinfrastruktur til alternative brændstoffer har også været medvirkende i flere byer. Offentlige myndigheders fælles indkøb af renere og mere energieffektive køretøjer kunne fremskynde opbygningen af et marked for nye teknologier og sikre deres økonomiske levedygtighed. Kommissionen støtter allerede udviklingen af offentlige myndigheders fælles grønne indkøbsordninger i hele EU via pilotprojekter 14. På grundlag af resultaterne af disse projekter kunne Kommissionen overveje en bredere anvendelse af sådanne foranstaltninger. og nye køreteknikker Man bør fremme miljøvenlig kørsel, der mindsker energiforbruget ved at påvirke køreadfærd, navnlig i køreskoler og gennem uddannelse af erhvervschauffører. Elektroniske støttesystemer til chauffører kunne bidrage til bedre køreadfærd. Forbedret infrastruktur, forbedrede trafikstyringssystemer og mere "intelligente" biler kommer også til at yde et væsentligt bidrag. Skal der indføres trafikale restriktioner? Der er i nogle tilfælde indført lokale, trafikale restriktioner og bompengesystemer. Disse individuelle aktiviteter er prisværdige for den påvirkning, de allerede har udøvet. Men ifølge nogle interessenter er der risiko for at skabe et fragmenteret kludetæppe af byområder med nye "grænser" i Europa. Eksempelvis begrænser nogle myndigheder adgang til bymidter på grundlag af EURO-normer, medens andre benytter et andet grundlag Forslag til direktiv om fremme af renere vejtransportkøretøjer KOM(2005) 634. STEER-programmet DA 10 DA

11 Mange interessenter har opfordret til, at der opstilles retningslinjer og udvikles harmoniserede regler for grønne zoner i byer (faciliteter for fodgængere, restriktioner for adgang, hastighedsbegrænsninger, bompengesystemer osv.) på EU-niveau for at skabe grundlag for en bred anvendelse af sådanne foranstaltninger uden at skabe uforholdsmæssigt store hindringer for borgeres og varers mobilitet. Derudover vil harmonisering og interoperabilitet af lignende teknologier mindske omkostningerne. Spørgsmålet om et europæisk motorkøretøjsregister og håndhævelse på tværs af by- og landegrænser kunne undersøges nærmere på EU-niveau, således som nogle interessenter har foreslået. 4. Hvordan kan anvendelsen af renere og mere energieffektive transportteknologier øges yderligere i byer? 5. Hvordan fremmes fælles grønne indkøb? 6. Bør der fastsættes kriterier eller vejledning angående definitionen af grønne zoner og restriktioner? Hvordan sikres foreneligheden med den fri bevægelighed bedst muligt? Er det relevant at håndhæve lokale regler for grønne zoner på tværs af landegrænser? 7. Hvordan kan miljøvenlig kørsel fremmes yderligere? Hvilken potentiel rolle kunne EU spille? 2.3. På vej mod mere intelligent transport i byer Problembeskrivelse: Godstransportmængden og personbefordringen i de europæiske byer er konstant stigende. Men udviklingen af de infrastrukturer, som er nødvendige for at imødegå denne stigning, støder på væsentlige hindringer i form af manglende plads og miljømæssige bindinger. På den baggrund fremhævede interessenter, at applikationer inden for intelligente transportsystemer (ITS) kunne udnyttes i højere grad af hensyn til en effektiv styring af mobilitet i byer, eller at de udvikles uden behørig hensyntagen til interoperabilitet. Valgmulighederne: Ved at gennemgå trafik- og rejsedata kan der tilvejebringes information, assistance og dynamisk kontrol af transport til rejsende, chauffører, flådeoperatører og netforvaltere. Der findes allerede en række applikationer til vej, jernbane eller transport ad vandveje. Disse applikationer vil i de kommende år blive forbedret yderligere med Galileo satellitsystemet, som åbner mulighed for en mere præcis positionsbestemmelse. Intelligente bompengesystemer Intelligente bompengesystemer anses i stigende grad for at være en effektiv metode til at styre efterspørgslen. I forbindelse med kollektiv transport sikrer anvendelsen af ITS en bedre styring af driften og nye tjenester (flådestyring, informationssystemer til rejsende, billetteringssystemer osv.). Der må oprettes dataudvekslingsprotokoller, for at data kan deles mellem disse applikationer. Interessenter har understreget, at standarder skal være interoperable og DA 11 DA

12 åbne for innovation, og at intelligente betalingssystemer bør anvende "smart cards", de skal kunne benyttes for forskellige transportformer og funktioner (f.eks. transportrelaterede betalinger, ikke-transportrelaterede tjenesteydelser, parkering og kundekortordninger) i forskellige områder og på længere sigt mellem forskellige lande. Muligheden for differentierede priser i forhold til tidspunkt og målgruppe (f.eks. i eller uden for myldretid) kunne være en del af dette system. Bedre information med henblik på bedre mobilitet En kritisk faktor for mobilitet i byers transportnet er de rejsendes mulighed for at træffe informerede valg om rejseform og tidspunkt. Dette afhænger af, at der findes brugervenlige, hensigtsmæssige og interoperable, multimodale rejseoplysninger som grundlag for rejseplanlægningen. Interessenter peger på, at ITS åbner mulighed for en dynamisk styring af den eksisterende infrastruktur. Der vil kunne vindes yderligere kapacitet i størrelsesorden % ved at udnytte vejarealet mere effektivt. Dette er særligt vigtigt, fordi råderummet for at tilvejebringe yderligere vejareal i byområder sædvanligvis er begrænset. Den aktive styring af transportinfrastrukturer i byer kan også have en positiv virkning på sikkerheden og miljøet. Styringen af sammenhængende forbindelser i grænsefladen mellem net inden for og mellem byer kunne være et særligt anvendelsesområde for ITS. Godsdistribution i byer kan også effektiviseres ved hjælp af ITS, navnlig med bedre tidsmæssig planlægning, højere læssefaktorer og mere effektiv udnyttelse af køretøjer. Dette stiller krav om integrerede systemer, som kombinerer intelligent ruteplanlægning, førerstøttesystemer, intelligente køretøjer og interaktion med infrastrukturer. Lokale myndigheder og private interessenter bør deltage fuldt ud i gennemførelsen og driften af disse applikationer og tjenester fra og med de tidlige faser. Det forventes, at teknologileverandører, transport- og infrastrukturoperatører, erhvervslivet, leverandører af merværditjenester, producenter af digitale kort, håndhævende myndigheder og infrastrukturbrugere vil deltage i dette arbejde. Interessenter har foreslået, at Kommissionen bør støtte en bredere formidling af god praksis inden for ITS. Der bør især etableres en ramme med henblik på at indsætte ITS i EU's byer for at sikre interoperabilitet og udveksling af data og information. 8. Bør bedre informationstjenester til rejsende udvikles og udbredes? 9. Er der behov for yderligere tiltag for at sikre en standardisering af grænseflader og interoperabilitet, hvad angår ITS-applikationer i byer? Hvilke applikationer bør der først og fremmest tages fat på? 10. Hvordan forbedres udvekslingen af information og bedste praksis mellem alle berørte parter i henseende til ITS? Hvilken potentiel rolle kunne EU spille? DA 12 DA

13 2.4. På vej mod gode adgangsforhold til transport i byer Problembeskrivelse: Gode adgangsforhold er særligt vigtige for bevægelseshæmmede personer, handicappede, ældre, familier med små børn, eller børnene selv; de bør alle have let adgang til transportinfrastrukturen i byområder. Adgangsforhold vedrører også kvaliteten af den adgang, som mennesker og virksomheder har til byernes mobilitetssystemer, som består af infrastruktur og tjenester. Infrastruktur i byer, herunder veje, cykelstier mv., men også tog, busser og offentlige områder, parkeringsfaciliteter, busstoppesteder, terminaler osv. bør være af høj kvalitet. Effektive forbindelser inden for byer, mellem byer og deres oplande, mellem net inden for og mellem byer og til de transeuropæiske transportnet (TEN-T) anses også for at være væsentlige. Det er særligt vigtigt med gode forbindelser til lufthavne, jernbanestationer og havne samt til intermodale godsterminaler for at sammenkoble de forskellige transportformer. Endvidere forventer borgerne, at den offentlige transport skal opfylde deres krav til kvalitet, effektivitet og disponibilitet. For at være attraktiv skal der ikke alene være let adgang til den offentlige transport, men den skal også have hyppige afgange og være hurtig, pålidelig og behagelig. Erfaringerne viser, at langsom og upålidelig service af lav kvalitet inden for offentlig transport 15 ofte er en hindring for det modale skift fra privat til offentlig transport. Ifølge interessenter ofres der ikke tilstrækkelig opmærksomhed på at kombinere forskellige transportformer, og der mangler integrerede kollektive transportløsninger, f.eks. jernbanesystemer i oplandsområder, sporvognstogsystemer og velbeliggende Parkér&Kør-faciliteter ved kollektive transportterminaler i udkanten af byer. Godsdistribution stiller ofte krav om centre eller terminaler i forstadsområder. Valgmulighederne: Kollektiv transport, der opfylder borgernes behov Behovet for grundlæggende rettigheder for passagerer for alle transportformer blev understreget i midtvejsevalueringen af hvidbogen om transport, og der blev ofret særlig opmærksomhed på bevægelseshæmmede passagerer. Interessenter har anbefalet, at Kommissionen bør fremme ideen om et europæisk charter om rettigheder og forpligtelser for passagerer, der benytter kollektiv transport. Interessenter fremhævede borgernes forventninger om, at kollektiv transport opfylder deres behov for basal mobilitet og lette adgangsforhold. Befolkningen ændrer sammensætning, den ældes og forventer mere intelligente mobilitetsløsninger. Effektiviteten er afgørende. Kollektiv transport kan ikke konkurrere mod privatbilismen, medmindre rejsetiderne er sammenlignelige. 15 Ifølge undersøgelser af tjenester af almen interesse er transport i byer den tjeneste af almen interesse, som forbrugerne i Den Europæiske Union er mindst tilfredse med. 13 % af EU-25 forbrugerne har vanskelige adgangsforhold til den kollektive transport, medens 4 % ikke har adgang overhovedet. http.//ec.europa.eu/consumers/cons_int/serv_gen/cons_satisf/index_en.htlm. DA 13 DA

14 Borgerne forventer også mere fleksible transportløsninger for både gods- og passagermobilitet. Taxaselskaber er mange steder allerede begyndt at udforske nye markeder. Mindre køretøjer kunne også anvendes til efterspørgselsdrevne tjenester. De sociale aspekter af mobilitet i byer er en udfordring. Priserne for transport i byer skal være rimelige, så også lavindkomstgrupper kan betale dem. Borgere med begrænset mobilitet og ældre medborgere forventer øget mobilitet af højere kvalitet. Den personlige mobilitet er central for uafhængigheden. på grundlag af passende EU-lovrammer De to direktiver om offentlige indkøbskontrakter 16 gælder helt og fuldt for kontrakter om offentlig tjeneste, f.eks. transport med bus og sporvogn. Desuden vil den nye forordning om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej 17 øge gennemsigtigheden og bistå myndigheder og operatører med at forbedre kvaliteten og effektiviteten. Den nye forordning gør det muligt for de kompetente myndigheder at definere forpligtelser til offentlig tjeneste for at garantere tjenester af almen interesse på området landbaseret personbefordring. Det hjemler myndighederne til at pålægge sociale tariffer. I de tilfælde, hvor forpligtelsen til offentlig tjeneste indebærer økonomisk kompensation og/eller tildeling af eksklusive rettigheder, skal der indgås en kontrakt mellem myndigheden og en operatør, som udvælges efter en udbudsprocedure. Både under direktiverne og den nye forordning står det de kompetente myndigheder frit, om de vil udføre tjenesterne selv eller udlicitere dem. De kan indføre udvælgelseskriterier med hensyn til tilbudsgivernes kapacitet og tildelingskriterier med hensyn til tjenestens kvalitet. og med innovative løsninger og egnede kvalifikationer En af de anbefalinger, der fremkom under høringen, gik ud på at lade Europa-Kommissionen fremme mindre omkostningskrævende transportløsninger, f.eks. transit med hurtigbusser som et alternativ til de dyrere sporvogns- og metrosystemer. Transitsystemer med hurtigbusser giver hurtige transporttjenester med hyppige afgange ad særlige korridorer - normalt med stationer, der har karakter af metrostationer. Den innovative bedste praksis, der allerede er opnået, kunne udbredes. Et specifikt område er anvendelsen af (renere) taxier i den kollektive transportkæde og til efterspørgselsafhængig transport med bistand fra ITS. Under høringen blev der også peget på behovet for at udarbejde vejledning om intermodale terminaler til kollektiv transport. Gode adgangsforhold forudsætter også, at butikker, virksomheder og zoner, hvor økonomiske aktiviteter finder sted, herunder fragtterminaler og havne, har gode forbindelser til transportnet i byer, så fragtfirmaer, servicevirksomheder, arbejdstagere og kunder let får adgang til disse. Dette er særligt vigtigt, når der indføres zoner med restriktioner for adgang Direktiv 2004/17/EF og direktiv 2004/18/EF af 31. marts Europa-Parlamentets og Rådets forordning om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 og (EØF) nr. 1107/70 (interinstitutionel sag 2000/0212 (COD)). DA 14 DA

15 Transport i byer har behov for at kunne tiltrække og fastholde højt kvalificerede medarbejdere. Uddannelsesprogrammer, f.eks. i miljøvenlig kørsel, der er foreslået under høringen, kan forbedre kvalifikationerne hos chauffører i den kollektive transport eller i fragtfirmaer og derved mindske CO 2 -emissioner og forurening. Europa er et væsentligt turistmål på globalt plan, og mange turister besøger byer. Turisme kan bidrage til økonomisk udvikling og beskæftigelse. Ifølge interessenterne er turister en særskilt gruppe af transportbrugere med deres egne krav, både hvad angår omfang og mønstre, og dette kan lægge et særligt pres på byers transportsystemer. Disse krav bør holdes for øje, når adgangsforholdene betragtes inden for et byområde såvel som adgangen til dette område udefra. med en koordineret og afbalanceret arealanvendelse og en integreret fremgangsmåde for mobilitet i byer De mest berørte interessenter og især repræsentanterne for de byer, som deltager i erfaringsudvekslingsnetværk, har understreget problemerne for byområder, som skal skabe bedre adgangsforhold i byområdernes samlede opland. Udviklingstendensen i retning af suburbanisering og planløs byvækst fører til geografisk adskilt arealudnyttelse med lav tæthed. Den resulterende adskillelse af hjem, arbejde og fritidsfaciliteter fører til en øget transportefterspørgsel 18. Den lavere tæthed af perifere områder gør det vanskeligt at tilbyde kollektive transportløsninger af en kvalitet, der er tilstrækkelig til at tiltrække et betydeligt antal brugere. Tilrettelæggelsen af sundhedspleje for ældre kan vanskeliggøres, hvis transportløsningerne ikke er hensigtsmæssige (dertil kommer "social isolation"). Skræddersyede løsninger kunne forbedre betjeningen af forstadsområder, f.eks. ved transport efter anmodning eller transporttjenester, som forbinder de ofte forekommende radiale forbindelser og forbindelser, der udgår fra bymidten. Ifølge interessenter kan koordinering mellem myndigheder hjælpe med at takle udfordringerne ved mobilitet i byer. Derudover kan mobilitet i byer drage fordel af at integrere flere sektorpolitikker, f.eks. byplanlægning, økonomiske og sociale anliggender, transport osv. Mobilitetsplaner, der integrerer metropolers oplandsområder i bredere forstand og dækker både passagerbefordring og godstransport i byer og deres oplandsområder, danner også et godt grundlag for effektiv mobilitetsplanlægning i byer. Interessenter har fremhævet, at der må oprettes egnede organisatoriske strukturer for at lette udviklingen og gennemførelsen af disse planer. I temastrategien for bymiljøet blev der peget på en række miljøforhold 19, som kunne forbedres med opstillingen og gennemførelsen af planer for bæredygtig bytrafik (Sustainable Urban Transport Plans - SUTP) 20. Europa-Kommissionen forpligtede sig i sin strategi til at udarbejde vejledende materiale for, hvordan sådanne SUTP udarbejdes. I forbindelse med lanceringen af denne grønbog og den bredtfavnende drøftelse af transport i byer virker det hensigtsmæssigt at benytte lejligheden til at tage fat på spørgsmålet om opfølgning på SUTP som en del af handlingsplanen om mobilitet i byer Rapport fra Det Europæiske Miljøagentur "Urban sprawl in Europe - the ignored challenge", 2006, (Byspredning - Europas glemte miljøudfordring). KOM(2005) 718. Se også: DA 15 DA

16 11. Hvordan øges kvaliteten af den kollektive transport i Europas byer? 12. Bør der tilskyndes til at reservere særlige kørebaner til den kollektive transport? 13. Er der behov for at indføre et europæisk charter om rettigheder og forpligtelser for passagerer, der benytter kollektiv transport? 14. Hvilke foranstaltninger bør der iværksættes for bedre at integrere passagerbefordring og godstransport i forskning og i planlægning af mobilitet i byer? 15. Hvordan kan transport inden for og mellem byer og fysisk planlægning koordineres bedre? Hvilken type organisationsstruktur kunne være hensigtsmæssig? Hvilken potentiel rolle kunne EU spille? 2.5. Mod sikker og sikret transport i byer Problembeskrivelse: Enhver EU-borger bør kunne leve og færdes i byområder på en sikker og sikret måde. Det bør være muligt at gå, cykle, at køre en bil eller en lastbil med den mindst mulige fare for egen sikkerhed. Dette forudsætter en veltilrettelagt infrastruktur, særligt ved krydsende færdsel. Borgerne bliver stadig mere opmærksomme på, at de må handle ansvarligt for at beskytte eget og andres liv. I 2005 blev mennesker dræbt på vejnettet i EU 21. Der er stadig lang vej til at opfylde det fælles mål om højst dødsfald om året inden Ca. to tredjedele af ulykkerne og en tredjedel af trafikdrabene sker i byområder og rammer de mest sårbare trafikanter. Risikoen for at blive dræbt i trafikken er seks gange højere for cyklister og fodgængere end for bilister. Ofrene er ofte kvinder, børn og ældre medborgere. Det, at den personlige sikkerhed for passagerer opleves som lav, får nogle sociale grupper til at afstå fra at rejse eller benytte offentlige transporttjenester. Dette gælder ikke blot køretøjer, terminaler samt bus- og sporvognsstoppesteder, men også gåturen til og fra stoppesteder. Dette kan tilskynde til unødvendig brug af bilen og forhindre mennesker i at leve et aktivt liv. Valgmulighederne: Den europæiske politik for færdselssikkerhed dækker spørgsmål vedrørende adfærd, køretøj og infrastruktur CARE: Fællesskabets database over færdselsulykker. KOM(2001) 370. DA 16 DA

17 Mere sikker adfærd Interessenter har foreslået, at Kommissionen kunne forbedre færdselssikkerheden ved at fremme bedste praksis yderligere og engagere sig i en mere intensiv og struktureret dialog med lokale og regionale interessenter og med medlemsstaterne, bl.a. om nye teknologier især ITS med henblik på at øge sikkerheden. Der lægges stor vægt på undervisning og oplysningskampagner for at gøre borgerne mere opmærksomme på deres adfærd i trafikken. Der kunne tilrettelægges særlige færdselssikkerhedskampagner og særlige initiativer for uddannelse af unge, og en af de kommende europæiske færdselssikkerhedsdage kunne fokusere på byområder. Interessenter har også foreslået at fremme mere sikker adfærd blandt cyklister f.eks. ved at tilskynde til at benytte cykelhjelme i hele Europa eller ved at fremme forskning i en mere ergonomisk udformning af hjelme. En streng håndhævelse af færdselsregler er også afgørende for alle motorcyklister, scooterkørere og cyklister. Interessenter har foreslået, at EU kunne støtte aktiviteter, der skal udbrede anvendelsen af håndhævelsesudstyr i byer for alle trafikanter.... Sikker og sikret infrastruktur Efter interessenternes opfattelse vil en forbedring af den oplevede sikkerhed og sikring afhænge af en række bymiljømæssige foranstaltninger. Infrastruktur af høj kvalitet, herunder gode fortove til fodgængere og cykelstier til cyklister, kan gøre en forskel. Øget sigtbarhed, f.eks. med bedre belysning, og mere synlige håndhævende myndigheder i gadebilledet, kan hjælpe med at øge sikkerhedsfornemmelsen. ITS-løsninger kan også yde et betydeligt bidrag ved at tilvejebringe hurtig og relevant information og sikkerhedsbaseret trafikstyring. Interessenterne har foreslået, at EU også kunne opstille henstillinger om at lade standarder for sikkerhed og sikring i forbindelse med bytransport indgå i udformningen af byers infrastruktur. Sikring af transporten i byer mod terrorisme er et særligt anliggende. Kommissionen vil se nærmere på en meddelelse om emnet i den kommende tid. Mere sikre køretøjer Sikre køretøjer er af særlig betydning i byområder, hvor de deler vejarealet med fodgængere, cyklister og den kollektive transport. Teknologier som f.eks. optisk udstyr til brug i mørke, bremseassistance, kollisionsforebyggelse og advarselssystemer til bilister, når de er ved at falde i søvn bag rattet, kan gøre en sikkerhedsmæssig forskel for alle vejbrugere. I Europa- Kommissionens meddelelser om e-sikkerhed 23, Informations- og kommunikationsteknologier til sikre og (i2010) intelligente køretøjer og intelligente biler 24 præsenteres værdifulde løsninger, der også kunne anvendes i byområder. Passagerbefordring kunne også foretages med "bykøretøjer", og interessenter har foreslået adgangsrestriktioner for overdimensionerede lastbiler og biler KOM(2003) 542. KOM(2006) 59. DA 17 DA

18 16. Hvilke yderligere tiltag bør iværksættes for at hjælpe byer med at imødegå udfordringerne i relation til færdselssikkerhed og personlig sikkerhed inden for bytransport? 17. Hvordan kan operatører og borgere informeres bedre om infrastrukturstyrings og motorkøretøjsteknologiers sikkerhedsmæssige potentiale? 18. Bør der udvikles automatisk radarudstyr, som er tilpasset bymiljøet, og bør der tilskyndes til at anvende dette? 19. Er videoovervågning et godt redskab med henblik på sikkerhed og sikring i forbindelse med transport i byer? Hvilken potentiel rolle kunne EU spille? 3. SKABELSE AF EN NY KULTUR FOR MOBILITET I BYER 3.1. Øget viden Det er i løbet af høringerne blevet klart, at der må oprettes partnerskaber for at skabe en ny "kultur for mobilitet i byer" i Europa. Nye planlægningsmetoder og værktøjer kan også spille en væsentlig rolle i denne nye kultur for mobilitet i byer. Undervisning, uddannelse og opmærksomhedsskabende foranstaltninger spiller også en vigtig rolle. Man må styrke kvalifikationerne hos personer, der beskæftiger sig med mobilitet i byer. Ifølge interessenter kunne EU spille en større rolle i den forbindelse ved at lette tilrettelæggelsen af medarbejderuddannelse og udvekslingstiltag på en systematisk måde. Mobilitet i byer har allerede været nævnt i de netværksinitiativer, der er iværksat som en del af EU's regionalpolitik, f.eks. URBACT og initiativet "Regioner for økonomisk forandring" 25. Europa-Kommissionen har til hensigt yderligere at styrke og støtte nye netværk i relation til mobilitet i byer inden for disse initiativer. Som det er foreslået under høringerne, kunne Kommissionen aktivt forklare og formidle sit arbejde på politikområdet mobilitet i byer. Kommissionen kunne tilrettelægge en europæisk oplysningskampagne om sine aktiviteter angående bæredygtig mobilitet i byer i samarbejde med interessenter, som allerede beskæftiger sig med dette område. Dette kunne omfatte målrettet information og oplysningskampagner med henblik på at påvirke specifikke målgruppers adfærd. Det foreslås også at indføre en årlig europæisk konference om "avancerede transportløsninger i byområder". Dette initiativ kunne ledes af CIVITAS-Forum. 25 Se også: DA 18 DA

19 3.2. og dataindsamling Høringerne og de tidligere dataindsamlingsinitiativer har vist, at der på EU-plan er store huller i statistikkerne om mobilitet i byer, og at der mangler fælles definitioner trods visse initiativer, som er iværksat inden for EU's regionalpolitik. Disse huller bør udfyldes for at tilvejebringe de oplysninger, som er nødvendige for beslutningstagere og praktiske aktører på alle niveauer. Interessenter har foreslået, at Europa-Kommissionen kunne spille en rolle på dette område ved at oprette et observatorium på grundlag af dens generelle erfaringer med indsamling, harmonisering og udnyttelse af statistikker på EU-niveau. Dette observatorium kunne bidrage til at give beslutningstagere og offentligheden de nødvendige data og øget viden om mobilitet i byer. Det kunne også virke som informationsleverandør, hvad angår udveksling af bedste praksis. 20. Bør alle interessenter samarbejde om at udvikle en ny kultur for mobilitet i Europa? Kunne et europæisk overvågningsorgan for mobilitet i byer svarende til det europæiske overvågningsorgan for trafiksikkerheden være et nyttigt initiativ til støtte for et sådant samarbejde? 4. FINANSIELLE RESSOURCER Der er behov for omfattende finansiering af forskellig art for at investere i infrastrukturer og omstigningssteder, vedligeholdelse og drift af transportnet, fornyelse og vedligeholdelse af materiel, opmærksomhedsskabende foranstaltninger og kommunikation. Ansvaret for denne investering påhviler for størstepartens vedkommende de berørte lokale myndigheder. Ifølge en nyere undersøgelse 26 er mere end 40 % af sporvognene og letbaneflåden i byer i EU- 15 og 67 % af flåden i de nye medlemsstater mere end 20 år gammel og burde udskiftes inden En vellykket finansiering af bytransportprojekter forudsætter en blanding af budgetmæssige, lovgivningsmæssige og finansielle instrumenter, herunder særlige lokale skatter. Der må anlægges et langsigtet perspektiv. Finansieringsredskaber for byer Alle interessenter på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan må bidrage. Brugerne bør også bidrage og betale en rimelig pris for de kollektive transporttjenester. De er villige til at betale for service af høj kvalitet. Privat finansiering sædvanligvis i form af offentlig-private partnerskaber, kan spille en rolle, men dette forudsætter stabile lovrammer. Parkeringsafgifter og opkrævning af vejbenyttelsesafgifter kunne også bidrage til at finansiere bytransport, især hvis indtægterne øremærkes til finansiering af foranstaltninger vedrørende bytransport. Ordningen med trængselsafgifter i London har givet nyttige erfaringer med hensyn til forbedring af busforbindelser. 26 Light rail and metro systems in Europe, ERRAC, DA 19 DA

20 Interessenter foreslog, at EU kunne overveje at udvide anvendelsesområdet for "Eurovignette direktivet" ved at indføre en bymæssig dimension, således at vejbenyttelsesafgifter kunne gælde for alle typer køretøjer og infrastrukturer. Dette kunne også kædes sammen med udviklingen af en harmoniseret metode, medio 2008, for at beregne de eksterne omkostninger ved transport. Ifølge interessenter kunne der foretages en nærmere analyse af markedsbaserede mekanismer evt. emissionshandelsordningen ved at tildele emissionsrettigheder eller tilsvarende kreditter til myndigheder, som investerer i ny og renere infrastruktur. Det må dog undgås at påvirke systemets virkemåde og miljøeffektivitet i negativ retning. Kommissionen har i sin statsstøttepolitik forpligtet sig til at tage hensyn til miljøfordelene ved investeringer i renere transport og behovet for et skift til mindre forurenende transportmuligheder. Udkastet til miljøbeskyttelsesretningslinjer 27 åbner mulighed for specifikke undtagelser i tilfælde af statsstøtte til erhvervelse af nye transportkøretøjer for at fremskynde vedtagelsen af fællesskabsstandarder, før disse bliver bindende. I Kommissionens forslag til en ny gruppefritagelsesforordning 28 nævnes investeringer i transportmidler og transportudstyr, bortset fra vejgods- og lufttransport, udtrykkeligt som aktiver, der kan komme i betragtning. Endelig overvejer Kommissionen pt. at udstede retningslinjer for statsstøtte til jernbanesektoren for at forbedre gennemsigtigheden og retssikkerheden inden for en økonomisk aktivitet, der gradvist åbnes for konkurrence og er afgørende for at sikre en bæredygtig mobilitet i Europa. Et af de emner, som Kommissionen må tage i betragtning, er behovet for hurtigt at erstatte aldrende rullende materiel af hensyn til pålidelighed, sikkerhed og forbedret interoperabilitet. I nogle geografiske områder af Europa er behovet særligt akut, og derfor forekommer regionalstøtte at være et egnet instrument til at imødegå denne udfordring. europæisk finansiel støtte har mange facetter Der findes adskillige finansieringskilder på EU-niveau, f.eks. strukturfondene, Samhørighedsfonden og lån fra Den Europæiske Investeringsbank. EU's samhørighedspolitik vil fortsat være en væsentlig finansieringskilde i støtteberettigede regioner i perioden I den tidligere periode blev transportprojekter finansieret med ca. 35 mia. EUR fra Den Europæiske fond for Regionaludvikling (EFRU), hvoraf lidt under 2 mia. EUR er anvendt til bytransport. Ifølge programmeringsdokumenterne vil EFRU og Samhørighedsfonden bidrage med næsten 8 mia. EUR til bytransport i perioden Yderligere 9,5 mia. EUR er øremærket til integrerede projekter om byfornyelse og fornyelse i landdistrikter. Disse kunne indeholde transportrelaterede investeringer. Samhørighedsinstrumenterne i den indeværende periode skaber et bredere og mere solidt grundlag for at samfinansiere bytransport og kollektiv transport i hele Europa 29. I forordningerne om EFRU og Samhørighedsfonden henvises der udtrykkeligt til renere bytransport og offentlig transport, men også for første gang til integrerede strategier for renere transport. Myndigheder, navnlig i de nye medlemsstater, bør drage fordel af disse muligheder for at opgradere deres bytransportsystemer Udkast til EF-rammebestemmelser for statsstøtte til miljøbeskyttelse Kommissionens forslag til en ny gruppefritagelsesforordning, der er vedtaget den 24. april 2007, SEK(2007) 513. Se også: DA 20 DA

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER GRØNBOG. På vej mod en ny kultur for mobilitet i byer. (forelagt af Kommissionen) {SEK(2007) 1209}

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER GRØNBOG. På vej mod en ny kultur for mobilitet i byer. (forelagt af Kommissionen) {SEK(2007) 1209} DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 25.9.2007 KOM(2007) 551 endelig GRØNBOG På vej mod en ny kultur for mobilitet i byer (forelagt af Kommissionen) {SEK(2007) 1209} DA DA

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.10.2016 COM(2016) 689 final 2013/0028 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions

Læs mere

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 I medfør af 26 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2013 SWD(2013) 252 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Ledsagedokument til

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Ledsagedokument til KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.01.2008 SEK(2008) 24 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE Ledsagedokument til Rapport om konsekvensanalysen af forslag, der tager

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Indlæg ved Birgit Aagaard-Svendsen, Formand for Infrastrukturkommissionen 1 års konference for Infrastrukturkommissionens rapport 1 Visionen

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt Notat Dato 13. september 2012 J.nr. TS2060503-68 Nærheds- og Grundnotat om Europa-Kommissionens udkast til forordning om periodisk syn af køretøjer

Læs mere

5776/17 dr/la/ef 1 DG G 3 C

5776/17 dr/la/ef 1 DG G 3 C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. februar 2017 (OR. en) 5776/17 NOTE fra: til: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet IND 18 MI 82 COMPET 58 FISC 27 PI 9 Vedr.: Forberedelse

Læs mere

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst)

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst) 21.7.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 190/87 HENSTILLINGER KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto (EØS-relevant tekst) (2011/442/EU)

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Læs mere

9814/13 sol/sol/bh 1 DG D 2C

9814/13 sol/sol/bh 1 DG D 2C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 28. maj 2013 (31.05) (OR. en) 9814/13 COSI 60 ENFOPOL 148 A-PUNKTS-NOTE fra: Generalsekretariatet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 8985/13 COSI 43 ENFOPOL 124 8453/1/13

Læs mere

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende 21.6.2008 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr (EØS-relevant tekst) (kodificeret udgave) KOMMISSIONEN

Læs mere

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo DE EUROPÆISKE STRUKTUR- OG INVESTERINGSFONDE (ESI) OG DEN EUROPÆISKE FOND FOR STRATEGISKE INVESTERINGER (EFSI) SIKRING AF KOORDINATION, SYNERGIER OG KOMPLEMENTARITET

Læs mere

Socialudvalg. Grundnotatet sendes endvidere til Folketingets Erhvervsudvalg og Folketingets

Socialudvalg. Grundnotatet sendes endvidere til Folketingets Erhvervsudvalg og Folketingets Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 168 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 9. januar 2009 Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om passagerers rettigheder

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0551 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0551 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0551 Bilag 2 Offentligt Udkast NOTAT DEPARTEMENTET Dato 12. november 2007 J. nr. 129-51 EU- og Luftfartskontoret Supplerende grundnotat vedr. Kommissionens Grønbog På vej

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.8.2014 COM(2014) 527 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG om EU's strategi og handlingsplan

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 6.12.2012 2012/2286(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 (PE500.404v01-00) om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning for 2011 (2012/2286(INI)) AM\921157.doc

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 2010/2167(DEC) 1.2.2011 UDKAST TIL BETÆNKNING om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Høring Din mening om Europa 2020 Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 HOVEDKONKLUSIONER, VURDERING OG POLITISKE KONSEKVENSER Regionsudvalgets

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetudvalget 15.9.2010 ARBEJDSDOKUMENT om EIB's eksterne mandat Budgetudvalget Ordfører: Ivailo Kalfin DT\830408.doc PE448.826v01-00 Forenet i mangfoldighed Perspektiv og

Læs mere

EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter

EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter Præsentation ved Kent Bentzen Formand for FDT Foreningen af Danske Transportcentre Vicepræsident for

Læs mere

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.7.2014 COM(2014) 397 final ANNEX 1 BILAG til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald, 94/62/EF om emballage og emballageaffald,

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 13.6.2007 ARBEJDSDOKUMENT om diplomatisk og konsulær beskyttelse af unionsborgere i tredjelande

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/2002 2002/0191(CNS))

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/2002 2002/0191(CNS)) EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. februar 2003 PE 319.416/11-18 ÆNDRINGSFORSLAG 11-18 Udkast til udtalelse (PE 319.416) Eija-Riitta Anneli Korhola

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.4.2016 COM(2016) 183 final 2016/0094 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser

Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser EF-Tidende nr. L 225 af 12/08/1998 s. 0016-0021 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 14. september 2011 (20.09) (OR. en) 14208/11 COMPET 397 FIN 629 IND 104 I/A-PUNKTS-NOTE fra: Gruppen vedrørende Konkurrenceevne og Vækst til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.11.2011 KOM(2011) 710 endelig 2011/0327 (COD) C7-0400/11 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF,

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ***I EUROPA-PARLAMENTETS HOLDNING. Konsolideret lovgivningsdokument. 31. maj /0315(COD) PE1

EUROPA-PARLAMENTET ***I EUROPA-PARLAMENTETS HOLDNING. Konsolideret lovgivningsdokument. 31. maj /0315(COD) PE1 EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Konsolideret lovgivningsdokument 31. maj 2001 2000/0315(COD) PE1 ***I EUROPA-PARLAMENTETS HOLDNING fastlagt ved førstebehandlingen den 31. maj 2001 med henblik på vedtagelse

Læs mere

8735/16 pfw/nd/ipj 1 DG G 3 C

8735/16 pfw/nd/ipj 1 DG G 3 C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. maj 2016 (OR. en) 8735/16 IND 91 RECH 130 TELECOM 73 MI 304 COMPET 213 EDUC 135 EMPL 137 A-PUNKTSNOTE fra: til: Tidl. dok. nr.: Vedr.: De Faste Repræsentanters

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 21.6.2013 2013/2077(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om målrettet EU-regulering og nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet - 19. rapport om bedre lovgivning

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0913 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0913 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0913 Bilag 1 Offentligt Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780293 Fax 7262 6790 sia@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Supplerende grund- og nærhedsnotat

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 12. august 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-29

ÆNDRINGSFORSLAG 1-29 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 2010/2072(INI) 9.6.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-29 Thomas Händel (PE441.371v01-00) Finansieringen og funktionen af Den Europæiske Fond for Globaliseringstilpasning

Læs mere

Forslag til en. ændring af et kommissionsforslag COM(2012) 496 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til en. ændring af et kommissionsforslag COM(2012) 496 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Strasbourg, den 12.3.2013 COM(2013) 146 final 2011/0276 (COD) Forslag til en ændring af et kommissionsforslag COM(2012) 496 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om fælles bestemmelser

Læs mere

SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020

SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 FINANSIELLE INSTRUMENTER I SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 Rådet for Den Europæiske Union godkendte formelt de nye regler og den nye lovgivning vedrørende næste runde af EU

Læs mere

DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICI

DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICI 3.4.2014 DA Den Europæiske Unions Tidende C 98/3 DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICI DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICIS AFGØRELSE af 27. januar 2014 om en koordineringsramme for de kompetente

Læs mere

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 31. maj 2002 (03.06) (OR. en) CONV 75/02 NOTE fra: til: Vedr.: Henning Christophersen konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 2015/2226(INI) 6.4.2016 UDKAST TIL BETÆNKNING om, hvordan den fælles landbrugspolitik kan forbedre beskæftigelsen i landdistrikterne

Læs mere

Vil I arbejde med transport og infrastruktur i Skandinavien?

Vil I arbejde med transport og infrastruktur i Skandinavien? Vil I arbejde med transport og infrastruktur i Skandinavien? Om at søge støtte til projekter på transportområdet fra EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak INDHOLDSFORTEGNELSE Arbejde med bæredygtig

Læs mere

BESTUFS WORKSHOP. Resultater og løsninger til forbedring af citylogistik i mindre og mellemstore byer. Michael Stie Laugesen Projekt Konsulent ved NTU

BESTUFS WORKSHOP. Resultater og løsninger til forbedring af citylogistik i mindre og mellemstore byer. Michael Stie Laugesen Projekt Konsulent ved NTU BESTUFS WORKSHOP Resultater og løsninger til forbedring af citylogistik i mindre og mellemstore byer Michael Stie Laugesen Projekt Konsulent ved NTU BESTUFS workshop i Aalborg 22. januar 2008 1 Formålet

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. september 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. september 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. september 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0258 (NLE) 11888/16 TRANS 331 FORSLAG fra: modtaget: 29. august 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.6.2013 SWD(2013) 223 final C7-0208/13 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.4.2005 KOM(2005) 155 endelig 2005/0061 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.2.2015 COM(2014) 720 final 2014/0342 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om ophævelse af Rådets beslutning 77/706/EØF om en målsætning på fællesskabsplan for nedsættelse

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN. Ledsagedokument til

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN. Ledsagedokument til KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.12.2008 SEK(2008) 2938 C6-0470/08 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN Ledsagedokument til KOMMISSIONENS FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 30.6.2016 L 173/47 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/1055 af 29. juni 2016 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for så vidt angår de tekniske metoder til passende offentliggørelse

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 28.2.2014 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 1484/2008 af Catherine Le Comte, fransk statsborger, om virkningen af støj- og luftforurening

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0094 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0094 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0094 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 13.3.2007 KOM(2007) 94 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE

Læs mere

Bedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet

Bedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet Bedre Miljø i Byerne EU s temastrategi for bymiljøet Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvorfor fokus på bymiljøet? Miljøproblemerne koncentreres i byerne støj, luftforurening, kemikalier, overforbrug

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.6.2016 COM(2016) 414 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET med en vurdering som krævet i artikel 24, stk. 3, og artikel 120, stk. 3, tredje

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.4.2005 KOM(2005) 154 endelig 2005/0064 (SYN) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af

Læs mere

Workshop Transport. Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg

Workshop Transport. Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg Workshop Transport Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg Hvem er jeg? Præsentation Peter Hvad kommer jeg ind på idag? Hvad kommer jeg ikke ind på idag? Hvem er I? Transport som et indsatsområde i ØKS

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 30. maj 2008 (04.06) (OR. en) 9437/08 MI 148 ECO 59 SAN 82

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 30. maj 2008 (04.06) (OR. en) 9437/08 MI 148 ECO 59 SAN 82 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 30. maj 2008 (04.06) (OR. en) 9437/08 MI 148 ECO 59 SAN 82 NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: Coreper/Rådet Komm. forsl. nr.: 5242/08 MI 12 ECO

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

Kravspecifikation. Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen

Kravspecifikation. Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen Region Hovedstaden udbud af mobilitetsplaner i hovedstadsregionen kravspecifikation version 1 - juli

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Meddelelsen indeholder ikke umiddelbart forslag, der påvirker dansk ret.

Meddelelsen indeholder ikke umiddelbart forslag, der påvirker dansk ret. Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 58 Offentligt Notat Grund- og nærhedsnotat om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Mod

Læs mere

8485/15 nd/top/ipj 1 DGB 1

8485/15 nd/top/ipj 1 DGB 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. maj 2015 (OR. en) 8485/15 NOTE fra: til: Specialkomitéen for Landbrug Rådet Tidl. dok. nr.: 7524/2/15 REV 2 Vedr.: AGRI 242 AGRIORG 26 AGRILEG 100 AGRIFIN

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ***I UDKAST TIL BETÆNKNING

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ***I UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 2008/0045(COD) 26.6.2008 ***I UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af

Læs mere

8400/16 ag/ams/ef 1 DGE 2B

8400/16 ag/ams/ef 1 DGE 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. maj 2016 (OR. en) 8400/16 ENER 134 ENV 254 CLIMA 37 COMPET 189 CONSOM 94 FISC 66 NOTE fra: til: Vedr.: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet

Læs mere

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse ARBEJDSDOKUMENT

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 15.2.2011 ARBEJDSDOKUMENT Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr..../2010 om godkendelse og markedsovervågning

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 25.9.2013 2013/2174(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om forsikringsdækning af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer (2013/2174(INI)) Økonomi-

Læs mere

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. november 2012 (12.11) (OR. en) 15814/12 SPORT 66 SAN 270 NOTE fra: formandskabet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet Tidl. dok. nr.:

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Europaudvalget 2006 2767 - beskæftigelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 2767 - beskæftigelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 2767 - beskæftigelse m.v. Bilag 1 Offentligt Samlenotat Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg AK/AT RMH/JAIC 17. Direktivforslag vedr. ændring og forenkling

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2015 COM(2015) 334 final 2015/0147 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

6187/17 bmc/sr/top/ikn 1 DG G 3 A

6187/17 bmc/sr/top/ikn 1 DG G 3 A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. februar 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0148 (COD) 6187/17 CONSOM 40 MI 119 COMPET 89 TELECOM 35 JUSTCIV 24 DIGIT 19 IND 34 CODEC 197 NOTE fra:

Læs mere

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet. Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 243 Offentligt Miljøteknologi J.nr. MST-502-00062 Ref. kaasm Den 8. december 2010 RED: VIBEJ 14.12.10 REVIDERET GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til FMPU

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om det europæiske

Læs mere

Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - SEK(2009) 972 endelig.

Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - SEK(2009) 972 endelig. RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 20. juli 2009 (22.07) (OR. en) Interinstitutionel sag: 2009/0106 (CNS) 12235/09 ADD 2 ENER 257 FØLGESKRIVELSE fra: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION

DEN EUROPÆISKE UNION DEN EUROPÆISKE UNION EUROPA-PARLAMENTET RÅDET Strasbourg, den 11. juli 2007 (OR. en) 2006/0183 (COD) LEX 804 PE-CONS 3620/3/07 REV 3 TRANS 169 CODEC 531 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV OM EFTERMONTERING

Læs mere