Europa Kommissionens direktivforslag om en konsolideret selskabsskattebase

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Europa Kommissionens direktivforslag om en konsolideret selskabsskattebase"

Transkript

1 CCCTB Forslaget om en fælleseuropæisk selskabsskattebase forventes at medføre betydelige udsving i nationale skattesatser og valuta. Europa Kommissionens direktivforslag om en konsolideret selskabsskattebase Europa Kommissionen har nu fremsat sit længe ventede og kontroversielle direktivforslag om Common Consolidated Corporate Tax Base (CCCTB). Hvis direktivet bliver til virkelighed, kan det medføre betydelige ændringer for såvel selskaber, rådgivere og skattemyndigheder, idet forslaget lægger op til, at koncerner med aktiviteter i flere EU-lande kan vælge at lade sig beskatte efter ét fælles EU-regelsæt frem for som i dag at blive beskattet efter op til 27 forskellige nationale regelsæt. Direktivforslaget indebærer, at koncerner såfremt reglerne vælges anvendt skal konsolidere alle over- og underskud realiseret inden for EU, samt at koncerninterne transaktioner skal elimineres, hvorved transfer pricing-dokumentation bliver overflødig. Endvidere skal koncerner kunne nøjes med at indlevere én selvangivelse for alle deres EU-baserede aktiviteter. Denne artikel har fokus på hovedelementerne i direktivforslaget og de interessante perspektiver som tegner sig. 1. Indledning Af Peter Koerver Schmidt, Tax manager, Deloitte, ph.d.- stipendiat, CBS og Jakob Bundgaard, partner, Moalem Weitemeyer Bendtsen, ph.d., adjungeret professor, Aarhus Universitet. Begge er tilknyttet Copenhagen Research Group on International Taxation (www.corit.dk). Europa Kommissionens direktivforlag om CCCTB indeholder et helt nyt EU-regelsæt, efter hvilket selskaber/koncerner med aktiviteter indenfor EU skal kunne vælge at opgøre deres samlede konsoliderede skattepligtige EU-indkomst. 1 Når den konsoliderede skattepligtige indkomst er opgjort, fordeles denne til beskatning i de EU-lande hvor koncernen har aktiviteter på baggrund af såkaldt formelallokering. Den del af indkomsten, som skal allokeres til det enkelte EU-land, beskattes herefter med den nationale selskabsskattesats i det pågældende land. Der er således ikke tale om, at medlemslandendes skattesatser skal harmoniseres under CCCTB det er alene opgørelsen af den skattepligtige indkomst, der under CCCTB skal ske efter ét fælles regelsæt. Hovedelementerne i CCCTB systemet er: (1) en fælles skattebase, (2) konsolidering og (3) formelallokering. Direktivforslaget er frugten af det målrettede arbejde, som Kommissionen søsatte i 2001, 2 og som bygger videre på Kommissionens 40 CCCTB Europa Kommissionens direktivforslag om en konsolideret selskabsskattebase

2 CCCTB Europa Kommissionens direktivforslag om en konsolideret selskabsskattebase 41

3 CCCTB-systemet bygger på valgfrihed, hvorfor det helt og holdent er op til den enkelte koncern at vurdere, om CCCTBreglerne ønskes anvendt eller om koncernen som hidtil ønsker, at dennes selskaber skal behandles efter de lokale skatteregler, i de lande hvor selskaberne er hjemmehørende. Kommissionen begrunder bl.a. valgfriheden med, at det ikke vil give mening at tvinge koncerner, som ikke har behov herfor, til at benytte CCCTC-reglerne, samt at tvungen anvendelse af CCCTB-reglerne ville stride mod det EU-retlige subsidiaritetsprincip. mangeårige bestræbelser på at opnå øget harmonisering i relation til selskabsbeskatning. 3 Kommissionens bestræbelser blev fra 2004 understøttet af en række arbejdsgrupper bestående af eksperter fra alle medlemslande som i løbet af offentliggjorde flere arbejdspapirer med bud på, hvordan forskellige elementer i regelsættet kunne udformes. 4 Intentionen var, at disse arbejdspapirer skulle lede frem til offentliggørelsen af et egentligt direktivforslag inden udgangen af Imidlertid satte en række medlemslandes modstand samt ikke mindst Irlands nej til Lissabon Traktaten ved en folkeafstemning i juni 2008 en midlertidig stopper for planerne. 6 Siden Lissabontraktatens vedtagelse der fulgte endnu en irsk folkeafstemning afholdt i oktober 2009 har der dog været flere og flere indikationer på, at Kommissionen på ingen måde havde opgivet sit forehavende. 7 Det kom således ikke som nogen stor overraskelse, da Kommissionen langt om længe offentliggjorde sit direktivforslag den 16. marts Kommissionen er gået grundigt til værks og har foretaget en detaljeret økonomisk analyse af konsekvenserne ved en eventuel indførelse af CCCTB. 8 På den baggrund er det Kommissionens opfattelse, at indførelsen af CCCTB vil kunne føre til omfattende reduktioner i koncerners omkostninger til compliance, herunder særligt i relation til transfer pricing dokumentation, idet EU-koncerninterne transaktioner neutraliseres under CCCTB-reglerne. Både store internationale koncerner, der måske pt. har at gøre med alle 27 forskellige sæt selskabsskatteregler i EU, samt mindre selskaber, der for første gang er på vej ind på markedet i et andet EU-land, forventes at kunne nyde godt heraf. Også det faktum, at CCCTB-reglerne giver mulighed for at konsolidere over- og underskud realiseret i forskellige medlemslande, vil ifølge Kommissionen føre til væsentlige besparelser for koncerner med aktiviteter i flere medlemslande. Samlet set skønnes indførelsen af CCCTB derfor at kunne forbedre koncerners muligheder for at træffe fornuftige økonomisk baserede beslutninger, at kunne øge effektiviteten, at kunne skabe bedre muligheder for vækst inden for EU samt generelt at kunne skabe øget velfærd i EU. En nylig rapport fra Ernst & Young er dog kritisk over for CCCTBplanerne, og den rejser en række spørgsmål, der ganske givet vil vække en del interesse hos politikere og erhvervsorganisationer. 9 Eksempelvis konkluderer rapporten, at CCCTB kan føre til en væsentlig omfordeling af selskabsskatteprovenu mellem medlemsstaterne, hvilket for Danmarks vedkommende muligvis kan føre til et tab af selskabsskatteprovenu. 10 Desuden anføres i rapporten, at de fleste koncerner forventeligt vil opleve en højere effektiv skattesats under CCCTB. Endelig konkluderer rapporten, at de forventede omkostningsreduktioner vedrørende compliance meget vel kan vise sig ikke at holde stik. Det skal dog holdes for øje at der er tale om et bestillings arbejde. 2. Valgfrihed CCCTB-reglerne skal kunne anvendes af de selskabstyper, der er opført i bilag 1 til direktivet, og som er undergivet en af de former for selskabsbeskatning, der er angivet i direktivets bilag 2, jf. artikel 2. For Danmarks vedkommende, vil det sige aktieselskaber og anpartsselskaber undergivet selskabsskat, samt andre selskaber omfattet af selskabsskatteloven, såfremt disse selskabers indkomst opgøres og beskattes efter de generelle regler gældende for aktieselskaber. Denne løsning synes at være indført efter Kommissionen har taget kritik af det oprindelige forslag til efterretning. Et selskab registreret i et ikkemedlemsland skal også kunne vælge at benytte CCCTB-reglerne, hvis selskabet er organiseret på en måde, der svarer til et af de i bilag 1 opregnede selskaber, og selskabet er undergivet selskabsbeskatning i et eller flere EU-medlemslande, som anført i bilag 2. CCCTB-systemet bygger på valgfrihed, hvorfor det helt og holdent er op til den enkelte koncern at vurdere, om CCCTB-reglerne ønskes anvendt eller om koncernen som hidtil ønsker, at dennes selskaber skal behandles efter de lokale skatteregler, i de lande hvor selskaberne er hjemmehørende. Kommissionen begrunder bl.a. valgfriheden med, at det ikke vil give mening at tvinge koncerner, som ikke har behov herfor, til at benytte CCCTC-reglerne, samt at tvungen anvendelse af CCCTB-reglerne ville stride mod det EU-retlige subsidiaritetsprincip. 11 Formentlig vil valgfri CCCTB-regler desuden være mere spiselige rent politisk end et obligatorisk CCCTB-regime. 12 Såfremt en koncern vælger at anvende CCCTB-reglerne, er konsekvensen, at de omfattede selskaber som udgangspunkt ophører med at være undergivet national selskabsbeskatning, jf. artikel 7. Tilvalget vil mindst gælde for en femårig periode, ligesom tilvalget vil gælde for alle kvalificerede koncernselskaber og faste driftssteder. Med andre ord gælder der for koncerner et alt-eller-intet-princip (all-in all-out). I den forberedende fase har princippet om valgfrihed været debatteret, og det er blevet fremhævet, at valgfriheden naturligt vil medføre, at kun koncerner der kan reducere deres samlede EU-skattetilsvar ved anvendelse af CCCTB, vil gøre brug af reglerne, hvilket kan have en negativ effekt på størrelsen af medlemslandenes selskabsskatteprovenu. 13 Endvidere kan der argumenteres for, at valgfri CCCTB-regler ikke vil bidrage til øget simplicitet på selskabsskatteområdet måske snarere tværtimod da de nationale skatteregler fortsat skal eksistere sideløbende, til brug for de selskaber og koncerner som vælger ikke at gøre brug af CCCTB-reglerne. Det er interessant at notere, at anvendelsesområdet for CCCTB ikke forudsætter et egentligt grænseoverskridende element. Det synes således at være en væsentlig forudsætning for anvendelsen af de hidtidige skatteretlige EU-retsakter, at der foreligger et grænseoverskridende element. Noget sådant er ikke et egentligt krav under CCCTB-systemet. Det kan således ikke udelukkes, at CCCTB-systemet tillige kan overvejes for rent nationale selskaber. 42 CCCTB Europa Kommissionens direktivforslag om en konsolideret selskabsskattebase

4 3. Opgørelsen af beskatningsgrundlaget Fastlæggelsen beskatningsgrundlaget skal ske efter CCCTB-reglerne uden inddragelse af nationale regler, og i direktivet angives således et fuldt regelsæt for, hvordan beskatningsgrundlaget skal opgøres. På en række områder lægges der dog op til, at Kommissionen efterfølgende kan udstede mere uddybende regler, jf. artikel 127, i overensstemmelse med art. 290 TEUF. Det gælder bl.a. i forhold til ajourføring af hvilke selskaber der omfattes af CCCTB-reglerne, fastlæggelse af ikkefradragsberettigede udgifter, samt præcisering af reglerne angående afskrivninger. Til gengæld har CCCTB-reglerne ingen indflydelse på de omfattede selskabers regnskabs- og bogføringsmæssige forhold, og medlemsstaterne vil på dette område beholde deres nationale regler. Regler for opgørelsen af selve beskatningsgrundlaget er fastsat i kapitel IV. Beskatningsgrundlaget opgøres som alle selskabets indtægter (opgjort efter fradrag af moms og andre skatter og afgifter) fratrukket skattefri indtægter, fradragsberettigede udgifter samt andre fradragsberettigede poster. Der er med andre ord tale om et nettoindkomstbegreb. De specifikt skattefritagne indtægter omfatter bl.a. modtagne udbytter, gevinst ved afståelse af aktier, samt indkomst fra faste driftssteder beliggende i et tredjeland. Omvendt vil renteindtægter og renteudgifter være skattepligtige henholdsvis fradragsberettigede med creditlempelse for eventuelt betalte kildeskatter. De fradragsberettigede udgifter udgøres af alle salgsomkostninger og udgifter (minus fradragsberettiget moms), der er medgået til at erhverve og sikre indkomsten, herunder omkostninger vedrørende forskning og udvikling samt omkostninger medgået til at rejse egenkapital eller gæld til erhvervsmæssige formål. I direktivet oplistes specifikt en række udgifter, der ikke er fradragsberettigede, hvilket f.eks. gælder udbyttebetalinger, tilbagebetaling af egenkapital og gæld, 50 % af repræsentationsomkostninger, selskabsskat, bestikkelse, bøder og gaver (medmindre der er tale om gaver til velgørende institutioner). Periodisering er reguleret i kapitel V og foretages således, at skattemæssig indtægtsføring sker, når selskabet har optjent indtægten, hvilket er tilfældet, når retten til at modtage indtægten opstår, og beløbet kan opgøres med rimelig nøjagtighed. Tilsvarende gælder for fradragsberettigede omkostninger, der fradrages, når forpligtelsen til at foretage betalingen er opstået, og forpligtelsen kan opgøres med rimelig nøjagtighed. For så vidt angår varer, gælder som en yderligere periodiseringsbetingelse, at de væsentlige risici og ejerskabsbeføjelser vedrørende varen skal være overført til køber. Vedrørende tjenesteydelser, gælder som en yderligere periodiseringsbetingelse, at ydelsen skal være modtaget. Gevinst og tab medregnes som hovedregel på realisationstidspunktet. Specifikke periodiseringsregler er angivet for bl.a. finansielle aktiver (lagersprincip) samt langsigtede kontrakter mv. Kapitel VI angiver, hvordan skattemæssige afskrivner skal foretages under CCCTB-reglerne. Bygninger, andre materielle anlægsaktiver med lang levetid samt immaterielle aktiver afskrives lineært og individuelt. Mere præcist afskrives bygninger over 40 år mens andre materielle anlægsaktiver med lang levetid afskrives over 15 år. Immaterielle aktiver afskrives over den periode, hvor aktivet nyder retsbeskyttelse, eller som retten er givet for, eller, hvis denne periode ikke kan fastslås, 15 år. Aktiver, der er erhvervet brugt, kan afskrives over en kortere periode, hvis det kan dokumenteres, at den tilbageværende økonomiske levetid er kortere end angivet. Øvrige anlægsaktiver puljes og saldoafskrives årligt med en sats på 25 %. Anlægsaktiver der ikke undergives nogen værdiforringelse som f.eks. land, kunst, antikviteter og smykker kan ikke afskrives. Det samme gælder for finansielle aktiver. Generelt gælder, at det alene er det skattesubjekt, som har det økonomiske ejerskab til aktivet, der kan foretage afskrivninger. For så vidt angår underskud foreslås det i kapitel VII, at sådanne skal kunne fremføres og fradrages i senere skatteår. Der vil ikke være adgang til carry back. Underskud opstået forud for en koncerns tilvalg af CCCTB-beskatning kan ikke modregnes i koncernens samlede CCCTBindkomst, og skal i stedet fremføres efter nationale regler, således at underskuddet alene kan modregnes i den efter CCCTB-reglerne allokerede indkomst. Direktivforslaget indeholder endvidere regler om, hvordan der skal forholdes i forbindelse med omstruktureringer, overgang fra beskatning efter nationale regler til beskatning efter CCCTB-reglerne og omvendt samt situationer, hvor selskaber træder ind eller ud af en koncern. 14 Alt i alt forekommer CCCTB-beskatningsgrundlaget forholdsvis bredt. Kommissionen har således også regnet sig frem til, at CCCTBbeskatningsgrundlaget gennemsnitligt er 7,9 % bredere end medlemslandenes nationale beskatningsgrundlag Konsolidering Allerede fra de tidlige forslag til en egentlig harmoniseret skattebase har ønsket om grænseoverskridende konsolidering og underskudsudligning stået højt på dagsordenen. Det er således ganske få lande, der har tilladt grænseoverskridende underskudsudligning, som vi har kendt det i Danmark i en længere årrække. Derfor har Kommissionen da også flere gange fremhævet det danske historiske sambeskatningsregime som forbilledligt i denne henseende og har tillige forsøgt at fremsætte et selvstændigt direktivforslag herom, som dog siden er trukket tilbage igen. Konsolideringsmuligheden i det fremsatte direktivforslag må siges at udgøre en meget central del af CCCTB-systemet, idet den fælles skattebase i realiteten skal anvendes til at sikre et anvendeligt grundlag for konsolideringen og samtidig at sikre en korrekt allokering af skatteprovenu. Direktivforslagets regler om konsolidering findes i kapitel IX og er i realiteten ikke voldsomt komplekse, når der henses til anden lovgivning vedrørende sambeskatning. Den første manøvre i direktivforslaget består i at fastslå det subjektive anvendelsesområde for konsolideringen. Konsolideringen skal ske inden for en koncern som defineret i artikel 55 i direktivforslaget. Herefter udgøres en koncern af en hjemmehørende skatteyder og: a. Alle dennes faste driftssteder i andre medlemsstater CCCTB Europa Kommissionens direktivforslag om en konsolideret selskabsskattebase 43

5 Ifølge par. 89 i Kommissionens arbejdspapir Technical outline sikrer denne opgørelse, at alle datterselskaber som moderselskaber direkte eller indirekte kontrollerer 75 % af stemmerettighederne i, er inkluderet i konsolideringen. 16 Uden en tilsvarende beregningsregel ville en kæde af selskaber, som er ejet med 75 % gennem et antal ejerled skulle opdeles i en række forskellige og overlappende koncerner til brug for CCCTB. Tilsvarende overvejelser kan siges at ligge bag foslagets betingelser. b. Alle faste driftssteder i en medlemsstat som ejes af selskabets kvalifi- cerede datterselskaber, som er hjemmehørende i et tredjeland. c. Alle selskabets kvalificerede datterselskaber som er hjemmehørende i en eller flere medlemsstater. d. Andre hjemmehørende skatteydere, som udgør kvalificerede dat- terselskaber af det samme selskab, som er hjemmehørende i et tredjeland og som udgør et eligible company. En hjemmehørende skatteyder defineres i artikel 4(1 og 4) som: a company which has opted to apply, the system provided for by this directive og which is resident for tax purposes in a Member State according to Article 6(3) and (4). Desuden kan ikke-hjemmehørende skatteydere udgøre en koncern for så vidt angår disses faste driftssteder etableret i medlemsstater samt alle skatteyderens kvalificerede datterselskaber som er hjemmehørende i en eller flere medlemsstater, herunder faste driftssteder i andre medlemsstater af sidstnævnte Der indeholdes tillige en definition af kvalificerede datterselskaber, jf. artikel 54. Konsolideringskredsen skal herefter omfatte alle direkte og indirekte datterselskaber, i hvilke moderselskabet er indehaver af nogle nærmere specificerede rettigheder. Disse rettigheder er følgende: a. retten til at udøve mere end 50 % af stemmerettighederne b. ejerskab til mere end 75 % af selskabets kapital eller mere end 75 % af retten til udbytte i selskabet (the rights giving entitlement to profit) Rettighederne må forstås som kumulative. I forhold til opgørelsen af 50 % stemmerettighedsbetingelsen for andre selskaber end de direkte datterselskaber, gælder følgende to yderligere regler: c. når stemmerettighedsgrænsen er opfyldt i henseende til direkte og indirekte datterselskaber, anses moderselskabet for at eje 100 % af sådanne rettigheder, d. rettighederne til overskud og ejerskab af kapital skal beregnes ved at multiplicere rettighederne i de indirekte ejede datterselskaber i hvert enkelt led. Ejerskabsrettigheder på 75 % eller mindre, som ejes direkte eller indirekte af moderselskabet, inklusive rettigheder i selskaber beliggende i tredjelande, skal også tages i betragtning ved beregningen. 1. En koncern foreligger med et EU-hjemmehørende moderselskab og dettes EU-hjemmehørende datterselskaber (og faste driftssteder), uanset om EU-moderselskabet er kontrolleret af et ikke-eu moderselskab. 100% 100% Non Group 2. Der foreligger også en koncern af EU-datterselskaber af et ikke-eu moderselskab. Non 100% 100% 3. En koncern foreligger også i tilfælde af en såkaldt sandwich situation : 100% Group Ifølge par. 89 i Kommissionens arbejdspapir Technical outline sikrer denne opgørelse, at alle datterselskaber som moderselskaber direkte eller indirekte kontrollerer 75 % af stemmerettighederne i, er inkluderet i konsolideringen. 16 Uden en tilsvarende beregningsregel ville en kæde af selskaber, som er ejet med 75 % gennem et antal ejerled skulle opdeles i en række forskellige og overlappende koncerner til brug for CCCTB. Tilsvarende overvejelser kan siges at ligge bag foslagets betingelser. Baseret på ovenstående er der angivet eksempler i den oprindelige Technical outline par. 87 et seq. som følger: Non 100% 44 CCCTB Europa Kommissionens direktivforslag om en konsolideret selskabsskattebase

6 4. En EU skatteyder med et EU fast driftssted anses også for at udgøre en koncern. EU PE 5. Endelig eksisterer en koncern når der er tale om faste driftssteder i to medlemsstater af et ikke-eu hjemmehørende selskab eller hvor der foreligger et fast driftssted og et datterselskab i to medlemsstater af et ikke-eu hjemmehørende selskab eller en koncern. Non Group 100% 100% EU PE Non EU PE 100% 100% EU PE Group Group En mulighed for konsolidering i koncernforhold indebærer misbrugsmuligheder. Udformningen af koncernkriteriet skal blandt andet adressere dette forhold. Retsfølgen af at være omfattet af konsolideringskredsen er konsolidering for medlemmerne af koncernen. Artikel 57 foreskriver, at The tax bases of the members of a group shall be consolidated. Baggrunden for denne mulighed er, at Kommissionen anser det nuværende system vedrørende profitallokering under anvendelse af armslængdeprincippet og den manglende mulighed for grænseoverskridende underskudsudligning for at udgøre en central hindring for investeringer i det Indre Marked. 17 Tankegangen svarer til den der ligger bag den regnskabsmæssige konsolidering i IAS 27 og det syvende selskabsdirekiv. Det er dog lagt op til væsentlige forskelle, herunder det udløsende koncernkriterium som i CCCTB-reglerne er de jure baseret, mens det i regnskabsmæssig henseende udgør et de facto begreb. Effekten af konsolideringen er en sammenlægning af skattebasen for de omfattede enheder. Et væsentligt element heri er en eliminering af koncerninterne transaktioner. Dette betyder, at gevinst og underskud som opstår som følge af transaktioner mellem medlemmer af en koncern skal elimineres. Dette system forudsætter efter forslaget, at samtlige koncernmedlemmer er medlemmer af koncernen på transaktionstidspunktet. Koncernen skal samtidig anvende en konsistent og korrekt dokumenteret metode til håndtering af koncerninterne transaktioner. Koncernerne kan alene ændre metodevalget på baggrund af valide kommercielle grunde, ved begyndelsen af et indkomstår. Den metode, der anvendes til registreringen af koncerninterne transaktioner, skal efter forslaget muliggøre en identifikation af alle koncerninterne transaktioner, som det laveste beløb af omkostningen eller skatteværdien. Konsolideringen kan ikke omfatte insolvente selskaber og selskaber i likvidation. Endelig lægges der op til et generelt forbud mod kildeskatter for så vidt angår de koncerninterne transaktioner omfattet af konsolideringssystemet. Generelt synes direktivforslaget at bære præg af, at der er lyttet til den kritik der er fremsat i forbindelse med det tidligere forslag. Det endelige direktivforslag adskiller sig således fra det først fremsatte forslag indeholdt i Technical outline. I Kommissionens optik er CCCTB-reglerne generelt valgfri, mens selve konsolideringen skal være obligatorisk uden at dette skulle gøre systemet mindre tiltrækkende. Den obligatoriske konsolidering skal endvidere omfatte alle EU selskaber i koncernerne, som har valgt at opgøre skattebasen efter CCCTB-reglerne, benævnt som all-in or all-out princippet. CCCTB Europa Kommissionens direktivforslag om en konsolideret selskabsskattebase 45

7 Ifølge par. 89 i Kommissionens arbejdspapir Technical outline sikrer denne opgørelse, at alle datterselskaber som moderselskaber direkte eller indirekte kontrollerer 75 % af stemmerettighederne i, er inkluderet i konsolideringen. 16 Uden en tilsvarende beregningsregel ville en kæde af selskaber, som er ejet med 75 % gennem et antal ejerled skulle opdeles i en række forskellige og overlappende koncerner til brug for CCCTB. Tilsvarende overvejelser kan siges at ligge bag foslagets betingelser. 5. Formelallokering Helt centralt i CCCTB-reglerne står også den fordelingsmekanisme, der sørger for, at koncernens konsoliderede indkomst allokeres ud til de forskellige medlemslande, hvori de forskellige koncernselskaber eller faste driftssteder har aktiviteter. Herved fordeles selskabsskattegrundlaget mellem medlemslandene, og samtidig sikres det, at det enkelte medlemsland får mulighed for at beskatte den del af den konsoliderede indkomst, som det pågældende land tildeles, med landets egen nationale selskabsskattesats. Direktivetforslaget indeholder i kapitel XVI en fordelingsmekanisme, der bygger på såkaldt formelallokering. Ved formelallokering forstås i denne sammenhæng, at fordelingen sker på baggrund af en formel, der baserer sig på en række selskabsspecifikke faktorer. Følgende tre faktorer der alle vægter 1/3 anvendes i formlen: Salg. For så vidt angår varer foreslås, at der anvendes et princip om omsætning efter bestemmelsessted. Det vil sige, at omsætningen som hovedregel henregnes til det koncernmedlem, der er beliggende i den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten af varerne til den person, der erhverver dem, slutter. Tjenesteydelser henføres til koncernmedlemmet i det medlemsland, hvor tjenesteydelsen fysisk udføres. Arbejdskraft, der består at to elementer med lige stor vægt lønsum og antal ansatte. Aktiver, hvorved forstås den gennemsnitlige værdi af alle materielle anlægsaktiver, hvad enten aktiverne ejes, lejes eller leases. Ikke afskrivningsberettigede aktiver indgår med deres oprindelige anskaffelsessum, hvorimod aktiver, der afskrives, indgår med gennemsnittet af deres skattemæssige værdi i begyndelsen og slutningen af skatteåret. Såfremt et selskab har lejet eller leaset et aktiv uden at selskabet har opnået det økonomiske ejerskab indgår de lejede/leasede aktiver til otte gange den skyldige årlige netto leje-/ leasingbetaling fratrukket alle eventuelle modtagne betalinger for videreudlejning/-leasing. Omkostninger til F&U, marketing og reklame for de seks år der går forud for et selskabs indtræden i en ny eller eksisterende CCCTB-koncern aktiveres og indgår i de samlede aktiver i de første fem år efter indtræden. Når det er opgjort, hvor stor en del af faktorerne salg, arbejdskraft og aktiver, der kan henføres til hvert af de EU-lande, hvori koncernen har aktiviteter, vil det på baggrund af formlen være muligt at fordele selskabsskattegrundlaget landene imellem. Udtrykt matematisk tager formlen sig ud som følger: Direktivforslaget indeholder en safeguard-klausul, hvorefter koncernen eller skattemyndigheden kan anmode om, at en alternativ fordelingsnøgle skal anvendes, såfremt den oven for viste formel medfører en fordeling, der ikke på rimelig vis repræsenterer omfanget af erhvervsvirksomheden for det pågældende koncernmedlem. Endvidere er særlige regler angivet for finansielle institutioner, forsikringsselskaber, olie- og gasselskaber samt shipping- og luftfartsvirksomheder mv. Eksempel Selskaberne A, B og C indgår i en koncern, der har valgt at anvende CCCTB. Den konsoliderede indkomst udgør 900. Selskab A Selskab B Selskab C Salg Lønsum Antal ansatte Aktiver (i Land A) (i Land B) (i Land C) 100 (i Land A) 200 (i Land B) 300 (i Land C) (i Land A) (i Land B) 3.00 (i Land C) 100 (i Land A) 200 (i Land B) 300 (i Land C) Beregning 1/3 af 900 allokeres efter salg: / til Selskab A, / til Selskab B og / til Selskab C. 1/2 af 1/3 af 900 allokeres efter lønsum: 100/600 til Selskab A, 200/600 til Selskab B og 300/600 til Selskab C. 1/2 af 1/3 af 900 allokeres efter antal ansatte: 1000/6000 til Selskab A, 2000/6000 til Selskab B og 3000/600 til Selskab C. 1/3 af 900 allokeres efter aktiver: 100/600 til Selskab A, 200/600 til Selskab B og 300/600 til Selskab C. Selskab A s beskatningsgrundlag: = 150. Beskattes med skattesatsen i Medlemsland A. Selskab B s beskatningsgrundlag: = 300. Beskattes med skattesatsen i Medlemsland B. Selskab C s beskatningsgrundlag: = 450. Beskattes med skattesatsen i Medlemsland C. 18 Salg A Andel A = Lønsum A + 1 Antal ansatte A + 1 Aktiver A Konsol. skattegrundlag 3 Salg Koncern 3 2 Lønsum Koncern 2 Antal ansatte Koncern 3 Aktiver Koncern 46 CCCTB Europa Kommissionens direktivforslag om en konsolideret selskabsskattebase

8 Formelallokering er ikke en ny opfindelse, og denne type fordelingsmekanisme har i en lang årrække været brugt i USA og Canada til at allokere indkomst mellem forskellige stater. En af fordelene ved formelallokering er, at metoden i højere grad tager hensyn til, at koncerner i realiteten udgør ét økonomisk hele (og ikke fritstående individuelle enheder, der handler på armslængdevilkår, som det antages under det pt. anvendte princip om separate accounting ). Anvendes formelallokering, er det således ikke nødvendigt at bruge omfattende ressourcer på at vurdere, hvorvidt transaktioner mellem forskellige koncernselskaber og faste driftssteder omfattet af CCCTB er foregået på armslængdevilkår. Omvendt kan det indvendes, at koncerner i stedet så vidt det er muligt vil forsøge at indrette sig efter formlen, således at den konsoliderede indkomst i videst muligt omfang vil blive allokeret til de koncernselskaber, som er beliggende i de deltagerlande, der har den laveste selskabsskattesats. 19 Bl.a. på den baggrund er der næppe tvivl om, at en af de største udfordringer i bestræbelserne på at indføre CCCTB-regler bliver at opnå enighed mellem medlemsstaterne om udformningen af selve formlen, da formlen i sidste ende vil være afgørende for den andel af skatteprovenuet, som det enkelte deltagerland tildeles, og da formlen næppe kan tilgodese alle landes interesser i lige stort omfang. I forbindelse med spørgsmålet om designet af selve formlen, skal det i øvrigt bemærkes, at der eksisterer en trade-off mellem simplicitet og nøjagtighed. Jo mere der lægges vægt på, at formlen afspejler den økonomiske virkelighed, jo mere øges behovet for en sofistikeret formel. Kommissionens forslag repræsenterer et kompromis, og der er ved udformningen lagt vægt på, at formlen i videst muligt skal: være så simpel som mulig at anvende både for skatteydere og myndigheder være svær at manipulere fordele skattebasen imellem de forskellige enheder på en fair måde sikre, at CCCTB-reglerne ikke fører til skadelig skattekonkurrence mellem medlemslandene. 20 Som det fremgår af den foreslåede CCCTB-formel, er immaterielle og finansielle aktiver udeholdt fra formlen. Baggrunden herfor er, at immaterielle og finansielle aktiver er mobile, og at en inkludering af disse aktiver i formlen vil øge risikoen for, at koncerner via planlægning kan reducere deres skattetilsvar, ved at placere de pågældende aktiver i de lande, der anvender de laveste selskabsskattesatser. Omvendt kan det indvendes, at udelukkelsen af immaterielle og finansielle aktiver medfører, at formlen i mindre grad afspejler, hvor koncernens profitdrivere befinder sig Værnsregler Selve grundtanken med CCCTB er at fjerne nogle skattemæssige hindringer for det Indre Marked. Et meget væsentligt element heri er, at transfer pricing problemstillingen skal reduceres eller elimineres indenfor de omfattede lande. Det er dog åbenbart, at der er behov for værnsregler i forhold til de koncernrelationer som ligger udenfor CCCTB. Til modvirkning af misbrug og omgåelse indeholder direktivforslaget således en række værnsregler. Som det mest markante element foreskriver artikel 80 en generel omgåelsesregel. Noget sådant er fortsat et særsyn og erfaringerne er som bekendt varierende. Ordlyden er følgende: Artificial transactions carried out for the sole purpose of avoiding taxation shall be ignored for the purposes of calculating the tax base. The first paragraph shall not apply to genuine commercial activities where the taxpayer is able to choose between two or more possible transactions which have the same commercial result but which produce different taxable amounts. Som det ses forekommer bestemmelsen såre simpel i sit design, når der henses til øvrige skatteretlige værnsregler. Det er dog samtidig klart, at det vil blive genstand for betydelig usikkerhed, hvad indholdet af bestemmelsen er, hvorfor det ikke er utænkeligt, at netop denne bestemmelse flittigt vil blive forsøgt afklaret efter advance ruling systemet som er indeholdt i CCCTB-forslaget. Det er selvsagt uklart, hvad der ligger i begrebet articifial transactions, ligesom det er uklart, hvem bevisbyrden påhviler. I en dansk kontekst forekommer indholdet og retsvirkningen ikke at være i modstrid med den retstilstand, der allerede hersker på baggrund af domstolsskabte principper. Herudover er det valgt, at introducere to specifikke værnsregler vedrørende rentefradragsbegrænsning og vedrørende CFC-beskatning. Rentebegrænsningsreglen er indeholdt i forslagets artikel 81. Denne vedrører rentebetalinger til koncernforbundne selskaber (associated enterprises) hjemmehørende i tredjelande som ikke har indgået informationsudvekslingsaftale med EU og hvor det pågældende selskab er lavt beskattet (dvs. underlagt en selskabsskattesats lavere end 40 % af den gennemsnitlige nominelle skattesats blandt medlemsstaterne eller underlagt et specielt skatteregime, som medfører en væsentlig lavere beskatning end den i staten almindeligt gældende selskabsskattesats). Renter defineres på tilsvarende vis som i rente-/royaltydirektivet. Rentebegrænsningsreglen udgør en mellemting mellem traditionelle tynd kapitaliseringsregler og den nye generation af rentefradragsbegrænsningsregler. Der indgår således ikke noget element af en solvensvurdering, men dog et klart element af at modvirke massiv gældstagning fra lavt beskattede lande. Retsvirkningen af bestemmelsen er en egentlig rentefradragsnægtelse. Dog gælder der den yderligere indskrænkning i anvendelsesområdet, at der introduceres et armslængdeprincip i forhold til selskaber i tredjelande, som tillader rentefradrag op til armslængderenten, hvis renteindtægten i tredjelandet indgår i skattebasen efter direktivforsla- CCCTB Europa Kommissionens direktivforslag om en konsolideret selskabsskattebase 47

9 Efter Kommissionens opfattelse er en af de store fordele ved at anvende CCCTB-reglerne, at koncerner med aktiviteter i flere EU-lande alene skal kommunikere med én skattemyndighed og blot skal indgive én konsolideret selvangivelse, jf. reglerne i kapitel XVII. gets CFC-regler, eller hvis det modtagende selskab i tredjelandet er børsnoteret. CFC-reglerne er indeholdt i forslagets artikel 82. Det system der lægges op til kendes også fra en række andre EU lande. Systemet indebærer, at skattebasen under CCCTB skal inkludere ikke-udloddet indkomst fra enheder hjemmehørende i tredjelande, hvis en række betingelser opfyldes. Det skal i den forbindelse bemærkes, at forlaget lægger op til, at hele indkomsten i CFC-selskabet og ikke kun passiv/ finansiel indkomst skal medregnes, såfremt betingelserne for CFCbeskatning er opfyldt. Disse betingelser udgør i hovedtræk: Kontrol over den udenlandske enhed skal foreligge (defineres om 50 % stemmer eller 50 % ejerskab) Den udenlandske enhed skal være undergivet lav beskatning (dvs. at selskabet er underlagt en selskabsskattesats lavere end 40 % af den gennemsnitlige nominelle skattesats blandt medlemsstaterne eller underlagt et specielt skatteregime, som medfører en væsentlig lavere beskatning end den i staten almindeligt gældende selskabsskattesats). En vis andel (mere end 30 %) af indkomsten skal være af finansiel karakter (defineret i artikel 82, stk. 3) Forslaget gælder ikke for selskaber beliggende i EØS-lande og ej heller for børsnoterede selskaber. Endvidere indeholder forslaget i artikel en fastlæggelse af armslængdeprincippet for transaktioner med associerede enheder uden for koncernen. 7. One-stop-shop-princip Efter Kommissionens opfattelse er en af de store fordele ved at anvende CCCTB-reglerne, at koncerner med aktiviteter i flere EU-lande alene skal kommunikere med én skattemyndighed og blot skal indgive én konsolideret selvangivelse, jf. reglerne i kapitel XVII. 22 Med andre ord gælder der et one-stop-shop-princip, som indebærer, at koncernens hovedskattesubjekt skal indgive én konsolideret selvangivelse til koncernens hovedskattemyndighed. Som hovedregel, vil koncernens øverste selskab hjemmehørende i EU udgøre koncernens hovedskattesubjekt, og hovedskattemyndigheden vil være den kompetente myndighed, i det medlemsland hvor hovedskattesubjektet er hjemmehørende. Direktivet indeholder en række regler af administrativ karakter, herunder regler om hvad selvangivelsen skal indeholde, selvangivelsesfrister, frister for skattemyndighedens ændring af skatteansættelsen, audits, anmodning om bindende svar, samt regler om hvordan der skal forholdes, hvis skattemyndighederne i to eller flere EU-lande er uenige. 8. Perspektiver Det helt store spørgsmål der straks melder sig, når talen falder på CCCTB er naturligvis, om det overhovedet er realistisk at forestille sig, at et CCCTB-direktiv nogensinde vil blive en realitet. Vedtagelse af regler på området for direkte skatter kræver enstemmighed, jf. artiklerne TEUF, og med tanke på at en række medlemsstater både undervejs i forløbet og efter offentliggørelsen af direktivforslaget har udtrykt modstand mod Kommissionens planer, er det formentlig tvivlsomt, om et CCCTB-direktiv gældende for alle 27 medlemslande i første omgang vil blive vedtaget. 23 Selvom CCCTB-reglerne alene indebærer udarbejdelse af et fælles regelsæt for opgørelsen af den skattepligtige indkomst og ikke en harmonisering af de nationale skattesatser så frygter flere af modstanderlandene givet vis, at der efterfølgende vil opstå et pres for at også selve satserne harmoniseres. EU-retten giver imidlertid mulighed for, at en mindre gruppe på minimum ni medlemslande kan gå videre med CCCTB-planerne i henhold til reglerne om forstærket samarbejde (enhanced cooperation), jf. artikel 20 TEU og TEUF. Når det samtidig tages i betragtning, at reglerne om forstærket samarbejde er blevet smidigere i forbindelse med vedtagelsen af Lissabontrakten, synes denne vej mere farbar for Kommissionen. 24 I den forbindelse er det desuden blevet spået, at CCCTB-reglerne hvis de først implementeres af eksempelvis ni medlemslande sandsynligvis over tid vil brede sig til flere af de øvrige medlemslande. 25 Under alle omstændigheder er en vedtagelse af CCCTB-reglerne dog ikke lige rundt om hjørnet. Blandt andet henset til at Konkurrenceevnepagten (også kaldet Europluspagten) indeholder passager om øget samarbejde på området for direkte skatter, kan det dog på ingen måde udelukkes, at CCCTB-regler på et tidspunkt vil blive en realitet i (dele af) EU. 26 Virksomheder, erhvervsorganisationer, rådgivere og myndigheder bør derfor tage Kommissionens forslag alvorligt, idet Kommissionen tidligere har udvist stor tålmodig og på skatteområdet haft succes med lange seje træk. Den danske Skatteminister har udtalt sig positivt om CCCTB, og de indkomne danske høringsforslag har generelt været positive. 27 Næste skridt på EU-plan er, at direktivforslaget skal diskuteres af medlemsstaterne i Rådet for den Europæiske Union (Ecofin) og efterfølgende af medlemmerne af Europa-Parlamentet. 48 CCCTB Europa Kommissionens direktivforslag om en konsolideret selskabsskattebase

10 Noter 1 Der lægges op til at både enkeltstående selskaber og koncerner kan vælge at gøre brug af CCCTB-regler. For at lette sproget henvises i det følgende primært til koncerner. For den danske sprogversion af direktivforslaget se Forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag KOM(2011) 121 endelig. For yderligere omtale af direktivforslaget på dansk se Martin Poulsen & Søren Jesper Hansen, SU 2011, Meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale udvalg fra Kommissionen: På vej mod et indre marked uden skattemæssige hindringer. KOM(2001) 582 endelig. 3 Jf. The Neumark Report, 1963, Tax Harmonisation in the European Economic Community, The Tempel Report, 1970, Company Tax and Income Tax in the European Communities og The Ruding Committee Report, Se Peter Koerver Schmidt i SU 2008,47 for en gennemgang af de pågældende arbejdspapirer. For tidligere omtale på dansk af Kommissionens planer om CCCTB, se Lene Nielsen i SU 2004, 329 samt Søren Bo Nielsen i SU 2002, 33. Se endvidere Thomas Rønfeldt: Skatteværn og EU-frihed, 2010, p. 650 et seq. 5 Jf. Kommissær László Kovács tale ved konferencen om CCCTB i Berlin maj Resume fra talen er bragt i IBFD Tax News Service af 21. maj For en mere detaljeret omtale af den besværlige proces frem mod offentliggørelsen af direktivforslaget se Kristen A. Parillo i Tax Analysts, World Tax Daily, February 9, 2011 samt Luca Cerioni i Bulletin for International Taxation, 2010, p. 98 et seq. 7 Således omtaltes muligheden for at fremsætte et CCCTB direktivforslag i bl.a. Kommisær Algirdas Semetas arbejdsprogram for 2011, der blev offentliggjort i oktober 2010, ligesom Mario Montis rapport fra juni 2010 dog i noget forsigtige vendinger pegede på nødvendigheden af øget koordination af selskabsskattelovgivningen på EU-plan, jf. Report by Mario Monti to the President of the European Commission: A new strategy for the single market of 9 June Se endvidere KOM (2010) 609 af 27. oktober Jf. SEC(2011) 316, Commission Staff Working Document, Impact Assessment. Dokumentet er på 177 og bygger bl.a. på eksternt indhentede analyser. 9 Jf. Ernst & Young Report: A study on the impact of the Common Consolidated Corporate Tax Base proposals on European business tax payers. Rapporten bygger på et case study og er udarbejdet på foranledning af Irish Business and Employers Confederation, Irish Banking Federation og Irish Tax Institute. Irland er en af de hårdeste modstandere af planerne om indførelse af CCCTB. 10 Jf. Skatteministeriets Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg af 20. april Jf. Europa Kommissionens memo af 16. marts 2011, Memo/11/171. Folketingets skatteudvalg og europaudvalg har i en udtalelse af 18. maj 2011 givet udtryk for, at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at vurdere om forslaget er i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet. 12 Jf. José Almeida Fernandes & Mario Tenore i Intertax, 2008, p. 400 et seq. 13 Jf. Lluis M. Fargas Mas i Intertax, 2010, p. 394 et seq. 14 Om CCCTB og omstrukturering se Ioanna Mitroyanni & Chiara Putzolo i Intertax, 2009, p. 436 et seq. 15 Jf. Europa Kommissionens memo af 16. marts 2011, MEMO/11/ Se CCCTB/WP057, CCCTB: Possible elements of a technical outline. 17 Se SEC(2001)1681, COM(2001)582 final, p Jf. Europa Kommissionens memo af 16. marts 2011, MEMO/11/ For en uddybende beskrivelse af historikken samt fordele og ulemper ved formelallokering se Michael Kobetsky, Bulletin for International Taxation, 2008, p. 208 et seq. 20 Jf. Working Document, CCCTB: Possible elements of the sharing mechanism. 13 November I den forbindelse skal det dog erindres, at det pt. anvendte seperate accounting principle, også lader en hel del tilbage at ønske, da det kan være overordentligt vanskeligt af fastlægge værdien af eksempelvis immaterielle aktiver i henhold til armslængdeprincippet, jf. Michael Kobetsky, Bulletin for International Taxation, 2008, p. 208 et seq. 22 Se endvidere Jesper Barenfeld i Bulletin for International Taxation, 2007, p. 258 et seq., der anfører at netop one-stop-shop princippet vil medføre en simplere arbejdsgang for mange koncerner, hvorfor der er potentiale for store compliance omkostningsbesparelser. 23 Seks medlemslande har pt. tilkendegivet direkte modstand mod et CCCTBdirektiv jf. H.T.P.M. van den Hurk i International Tax Bulletin, 2011, no. 4/5. Det drejer sig angiveligt om Irland, Estland, Slovakiet, Tjekkiet, Storbritannien og Malta. Om de umiddelbare reaktioner på offentliggørelsen af direktivforslaget se Salman Shaheen i International Tax Review, 18. marts Jf. Luca Cerioni i Bulletin for International Taxation, 2010, p. 99 et seq. Selv hvis ét eller flere medlemslande vælger at stå uden for CCCTB, vil øvrige medlemslandes implementering af CCCTB, alligevel kunne have afledte konsekvenser for det eller de medlemslande, der vælger at stå udenfor, jf. Christiana, HJI Panayi i European Taxation, 2008, p. 114 et seq. 25 Jf. H.T.P.M. van den Hurk i International Tax Bulletin, 2011, no. 4/5. 26 Konkurrenceevnepagten blev vedtaget på mødet i Rådet for den Europæiske Union den marts Danmark har tilsluttet sig pagten, der ikke er juridisk bindende men alene politisk bindende, jf. Beretning nr. 5 om Danmarks tilslutning til Konkurrenceevnepagten afgivet af Europaudvalget den 22. marts 2011 samt Finansministeriets samlenotat af 18. marts Mht. til Skatteministerens udtalelser henvises til nyhedsmail fra Alktinget.dk den 29. marts I Skatteministeriets Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg af 20. april 2011 fremgår mere moderat, at endelig stillingtagen afhænger af direktivforslagets nærmere udformning. Se endvidere høringssvar fra bl.a. FSR, Dansk Revisorforening, Finansrådet, Dansk Erhverv og DI. CCCTB Europa Kommissionens direktivforslag om en konsolideret selskabsskattebase 49

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0121 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0121 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0121 Bilag 1 Offentligt Notat J.nr. 2011-623-0003 20. april 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om

Læs mere

CFC-beskatning af selskaber

CFC-beskatning af selskaber CFC-beskatning af selskaber Fokus: Aktuelle problemstillinger Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-student, CBS, CORIT Marts 2010 Baggrund Værnsregel: Skal forhindre at finansielle (mobile)

Læs mere

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert NYT OM SKAT Selskabsdagen 2013 Ved Thomas Frøbert HVORFOR INTERESSANT? Koncernjuristen skal have en basal viden om skat, især fordi skat: - spiller sammen med almindelig selskabsret (koncernstrukturering);

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

Beneficial Owner. Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-studerende, CBS, CORIT

Beneficial Owner. Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-studerende, CBS, CORIT Beneficial Owner Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-studerende, CBS, CORIT Marts 2010 Problemstillingen Fritagelse for kildeskat på udbytte forudsætter bl.a.: beskatning skal frafaldes eller

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

Uforudsete konsekvenser for speditionsbranchen af opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne

Uforudsete konsekvenser for speditionsbranchen af opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne Uforudsete konsekvenser for speditionsbranchen af opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Frankrig og Spanien Som følge af uenighed om beskatningsretten til pensionsudbetalinger valgte Danmark

Læs mere

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Februar 2009 Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Folketinget vedtog den 5. februar 2009 en reparationspakke til de regler, der blev indført i 2007, om begrænsning af rentefradragsretten for selskaber

Læs mere

De nye holdingregler

De nye holdingregler www.pwc.dk De nye holdingregler Dansk Skattevidenskabelig Forening Susanne Nørgaard og Steff Fløe Pedersen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1 Værn mod omgåelse af udbyttebeskatning 1 2 Nye værn indført

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

Sambeskatning og udnyttelse af underskud på tværs af grænser Kommissionen

Sambeskatning og udnyttelse af underskud på tværs af grænser Kommissionen Sambeskatning og udnyttelse af underskud på tværs af grænser Kommissionen mod Storbritannien C-172/13 Af Michael Tell, ph.d., adjunkt ved Juridisk Institut, CBS, og technical advisor hos CORIT Advisory

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 30. september 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 2008 Dagsordenspunkt 3a: Bekæmpelse af momssvig: i) Svigsbekæmpelse Resumé Der ventes en drøftelse af Kommissionens forslag

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten December 2014 Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti,

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil.

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 02-12-2005 J.NR.: 04-013702-05-2227 REF.: spi/kfe Høring over udkast

Læs mere

IBIS Analyse Juni 2013 Lars Koch & Julie Halding

IBIS Analyse Juni 2013 Lars Koch & Julie Halding En ny model for skat på selskaber til gavn for udviklingslande. OECD rapport anerkender, at systemet for skat på selskaber er forældet og brudt sammen. I februar 2013 offentliggjorde Organisationen for

Læs mere

Tillæg til prospekt. benævnt Fonden ) Danmark

Tillæg til prospekt. benævnt Fonden ) Danmark Tillæg til prospekt den 13 juli 2015 for benævnt Fonden ) Danmark LGIM - Legal & General SICAV (herefter Dansk repræsentant Nordea Bank Danmark A/S Issuer Services, Securities Services Hermes Hus, Helgeshøj

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 31 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 11. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

Ø90 Selskaber i praksis

Ø90 Selskaber i praksis Ø90 Selskaber i praksis v/ Solvejg Poulsen og Kristian Lang Heden & Fjorden Landbrugsrådgivning Syd Den 1. December 2011 Holding selskaber Typisk formål at eje anparter/aktier i et eller flere helt eller

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

Selskabers aktieavancebeskatning m.v.

Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Lov nr. 254 af 30. marts 2011 Lovændringen indeholder justering af den gennemførte harmonisering

Læs mere

Bekendtgørelse om storaktionærer 1

Bekendtgørelse om storaktionærer 1 Bekendtgørelse om storaktionærer 1 I medfør af 29, stk. 7, og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved lov nr. 532 af 29. april 2015, fastsættes:

Læs mere

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Indledning Dette notat behandler skatte- og momsmæssige overvejelser ved etablering af VisitSydsjælland-Møn.

Læs mere

Filialer i Danmark og Sverige en oversigt

Filialer i Danmark og Sverige en oversigt Filialer i Danmark og Sverige en oversigt Danske og svenske selskaber etablerer sig ofte i udlandet via et datterselskab. Nogle gange kan et fordelagtigt alternativ dog være at etablere en filial. Denne

Læs mere

SUPPLERENDE GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

SUPPLERENDE GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0348 Bilag 2 Offentligt Notat J.nr. 13-0189237 Den 7. januar 2013 Proces og Administration ABL SUPPLERENDE GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europa-Kommissionens

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 7. august 2006 EM 2006/30 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund: Lovforslaget er en del af den fornødne lovgivning for at kunne gennemføre den omstrukturering

Læs mere

En ulykke kommer sjældent alene

En ulykke kommer sjældent alene En ulykke kommer sjældent alene - Risikoen ved det faste driftssted for udenlandske investorer Af Erik Banner-Voigt, partner, Deloitte og Jesper Anker Hansen, Deloitte. 1. Indledning Det siges, at ulykker

Læs mere

Beregning af ejendomsskat Ejendomsværdiskatten beregnes som 1% af beregningsgrundlaget indtil DKK 3.040.000 og 3% af en eventuel overskydende værdi.

Beregning af ejendomsskat Ejendomsværdiskatten beregnes som 1% af beregningsgrundlaget indtil DKK 3.040.000 og 3% af en eventuel overskydende værdi. December 2008 Indhold: 1. Ejendomsværdiskat på udenlandske ejendomme 2. De skattemæssige konsekvenser af opsigelsen af dobbeltbeskatnings-overenskomsterne med Frankrig og Spanien for selskaber 3. Reparationspakken

Læs mere

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 27. februar 2014 L 81 - Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 Sag 213/2012 (1. afdeling) Codan Forsikring A/S og Codan A/S (advokat Bente Møll Pedersen for begge) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013 Sag 118/2012 HSH Nordbank AG Copenhagen Branch (advokat Arne Møllin Ottosen) mod Skatteministeriet

Læs mere

Danmarks skatteadvokater 25. maj 2012. Lovforslaget om nulskatteselskaber L 173 2012 CORIT

Danmarks skatteadvokater 25. maj 2012. Lovforslaget om nulskatteselskaber L 173 2012 CORIT Danmarks skatteadvokater 25. maj 2012 Lovforslaget om nulskatteselskaber L 173 Virksomhedspræsentation Højt specialiseret og uafhængigt skatterådgivningsfirma. Assisterer virksomheder med at identificere,

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 24.7.2010 Den Europæiske Unions Tidende L 193/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 662/2010 af 23. juli 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008

Læs mere

pwc Skattenyt* for rederier april 2008

pwc Skattenyt* for rederier april 2008 pwc Skattenyt* for rederier april 2008 Indholdsfortegnelse: Ændringer af tonnageskatteloven trådt ikraft Avancer på skibe Afskaffelse af reglerne om tyk kapitalisering Ændring af reglerne om nettofinansindtægter/udgifter

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR - 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER MARTS 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Forslag til skattereform Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Regeringen har fredag den 20. marts

Læs mere

Skattebetaling i de erhvervsdrivende fonde

Skattebetaling i de erhvervsdrivende fonde Skattebetaling i de erhvervsdrivende fonde Af Statsautoriseret revisor Susanne Nørgaard, PwC og CBS Indledning Det ses jævnlig fremført i dagspressen(1), at de erhvervsdrivende fonde betaler for lidt i

Læs mere

Koncernregnskab (fortsat)

Koncernregnskab (fortsat) Koncernregnskab (fortsat) Konsolidering (fortsat) a) afstemning af regnskaber b) intern gæld og tilgodehavender samt renter heraf c) intern udbyttegæld og tilgodehavender d) købsomvurdering af købte datterselskaber

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2010-080-0075 Dato: 27. september 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 668 af 10. september 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hækkerup (S). (Alm.

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

Regeringens skattelypakke - forslag i høring Forslaget er en del af regeringens indsats mod skattely

Regeringens skattelypakke - forslag i høring Forslaget er en del af regeringens indsats mod skattely Regeringens skattelypakke - forslag i høring Forslaget er en del af regeringens indsats mod skattely Regeringen har netop præsenteret sin skattelypakke, der indeholder forslag til nye regler om udenlandske

Læs mere

Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven. af sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier).

Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven. af sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier). Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 190 Offentligt Notat 4. juli 2007 J.nr. 2007-511-0002 Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove (Ændring af sondring

Læs mere

Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K

Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Forårspakke 2.0 - Lønsumsafgift, moms og aktier - supplerende kommentarer Hermed fremsendes s supplerende

Læs mere

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING VIGTIG MEDDELELSE Denne informationsskrivelse er udarbejdet af Foreningen Fast Ejendom,

Læs mere

Koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med spansk regnskabslovgivning. Ved udarbejdelsen er anvendt følgende værdiansættelsesprincipper:

Koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med spansk regnskabslovgivning. Ved udarbejdelsen er anvendt følgende værdiansættelsesprincipper: Reviderede noter: 3 Værdiansættelsesprincipper Koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med spansk regnskabslovgivning. Ved udarbejdelsen er anvendt følgende værdiansættelsesprincipper: 3.1 Koncerngoodwill

Læs mere

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007.

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. til lovforslaget fra Hostline Aps 21/2 2007 Side 1 af 9 Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. Dette høringssvar

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-KOMMISSIONEN

(Meddelelser) EUROPA-KOMMISSIONEN 2.8.2013 Den Europæiske Unions Tidende C 223/1 (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-KOMMISSIONEN Retningslinjer for de forskellige kategorier

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008

L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 IFRS 8 Driftssegmenter GRUNDPRINCIP 1. En virksomhed skal give oplysninger, der gør det muligt for brugere af dens årsregnskab at vurdere arten og

Læs mere

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier Bilag 1 Indledning - del 1 Forårspakken er vel modtaget Reduktion af marginalskatterne. Skattefrihed for 10% aktionærer. Disse ændringer styrker lysten til innovation! MEN Nye store problemer skabes for

Læs mere

Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland

Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland Du betaler 145.000 kr. for at blive ejer af 1/12 af en stor lækker græsk lejlighed, hvor du har adgang til at bruge denne 4 uger om året. Årligt betaler

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. februar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. februar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. februar 2014 Sag 118/2012 (1. afdeling) HSH Nordbank AG, Copenhagen Branch (advokat Arne Møllin Ottosen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Bodil Søes

Læs mere

Skattespørgsmål og -svar vedrørende tildelinger, der er underlagt skatteudligning Marts 2014

Skattespørgsmål og -svar vedrørende tildelinger, der er underlagt skatteudligning Marts 2014 For information purposes only Skattespørgsmål og -svar vedrørende tildelinger, der er underlagt skatteudligning Marts 2014 Vigtig bemærkning: Denne vejledning er beregnet til enkeltpersoner, hvis tildelinger

Læs mere

PRÆSENTATION SKATTELYPAKKEN LOV NR. 540 INDFØRELSE AF EN GENEREL MISBRUGSKLAUSUL I DANSK SKATTERET

PRÆSENTATION SKATTELYPAKKEN LOV NR. 540 INDFØRELSE AF EN GENEREL MISBRUGSKLAUSUL I DANSK SKATTERET PRÆSENTATION SKATTELYPAKKEN LOV NR. 540 INDFØRELSE AF EN GENEREL MISBRUGSKLAUSUL I DANSK SKATTERET Niclas Holst Sonne, partner og leder af skatteafdelingen 21. maj 2015 BAGGRUNDEN FOR LOVÆNDRINGEN side

Læs mere

Patentbokse og lignende skatteincitamenter Er græsset grønnere for innovative virksomheder i andre lande?

Patentbokse og lignende skatteincitamenter Er græsset grønnere for innovative virksomheder i andre lande? Patentbokse og lignende skatteincitamenter Er græsset grønnere for innovative virksomheder i andre lande? Af Arne Riis, partner Bech-Bruun Advokatfirma og Tanja Warschow, advokatfuldmægtig, Bech-Bruun

Læs mere

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 115 Offentligt Notat Center for Store selskaber 20. marts 2007 Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner Indledning Kapitalfondes

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0262 Den Spørgsmål 19-22

Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0262 Den Spørgsmål 19-22 Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0262 Den Spørgsmål 19-22 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.19-22 af 25. oktober

Læs mere

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN Af advokat Bodil Tolstrup og advokat Nikolaj Bjørnholm, Hannes Snellman Forfatterne har tidligere i dette nyhedsbrev fra DVCA genoptrykt en artikel fra Tidsskrift for Skatteret

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

Jesper Lett. EU- og EØS-rettens indvirkning på skatteområdet

Jesper Lett. EU- og EØS-rettens indvirkning på skatteområdet Jesper Lett EU- og EØS-rettens indvirkning på skatteområdet EU- og EØS-rettens indvirkning på skatteområdet Af advokat Jesper Lett, Danmark På trods af at skatteretten for så vidt er holdt udenfor harmoniseringsbestræbelserne

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter

Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter - 1 Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter SKM2012.634. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar af 23/10 2012, at et selskab,

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52 Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2011 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Skat af feriebolig i Bulgarien

Skat af feriebolig i Bulgarien Skat af feriebolig i Bulgarien Overvej konsekvenserne af køb Inden køb af feriebolig i Bulgarien er der en række juridiske forhold m.v. som bør afklares, herunder de skatteretlige, arveretlige og aftaleretlige

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2012 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Nyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012

Nyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012 Juli 2012 Nyhedsbrev Capital Markets Nye prospektbekendtgørelser Den 1. juli 2012 blev væsentlige ændringer til prospektdirektivet implementeret i dansk ret gennem udstedelsen af nye prospektbekendtgørelser.

Læs mere

Skattenyheder fra Danmark

Skattenyheder fra Danmark Skattenyheder fra Danmark Dansk-svensk skattenetværk Seminar den 18. 19. august 2010 Peter Koerver Schmidt, Cand.merc.(jur.) Ph.d.-stipendiat, CBS Tax manager, Deloitte Overblik Folketingsåret 2009/2010

Læs mere

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57 Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57 Årsrapport 1. juli - 31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den /. Carsten Iversen

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-511-0026 Dato: 14. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 167- Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og kildeskatteloven (Mere ensartet beskatning

Læs mere

MiFID II og MiFIR. 1 Formål

MiFID II og MiFIR. 1 Formål MiFID II og MiFIR DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EU- ROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF SAMT FORORDNING OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER 1 Formål

Læs mere

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst 23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer

Læs mere

Frydenland ApS CVR-nr. 34586012. Årsrapport 2012/13

Frydenland ApS CVR-nr. 34586012. Årsrapport 2012/13 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland ApS CVR-nr. 34586012

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION. Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING

DA N S K GOL F U N ION. Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING DA N S K GOL F U N ION Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING APRIL 2011 Forord Skattemæssigt adskiller golfklubber sig reelt ikke fra andre idrætsforeninger, men golfsporten adskiller sig

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt 6. oktober 2014 J.nr. 14-4139512 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 787 af 9. september 2014

Læs mere

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499. Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.BR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen

Læs mere

FAIF nyhedsservice. Maj 2015

FAIF nyhedsservice. Maj 2015 FAIF nyhedsservice Maj 2015 Indledende I dette nyhedsbrev sættes der fokus på de forskelligartede tiltag og udviklinger i praksis m.v., der har fundet sted i starten af 2015. Dette omfatter bl.a. følgende:

Læs mere

Retningslinjer for de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte skatters tabsabsorberende evne

Retningslinjer for de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte skatters tabsabsorberende evne EIOPA-BoS-14/177 DA Retningslinjer for de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte skatters tabsabsorberende evne EIOPA Westhafen Tower, Westhafenplatz 1-60327 Frankfurt Germany - Tel. + 49 69-951119-20;

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 25/11/2014-06.11.2014-48 (20141125) Selskabsbeskatning - begrænset skattepligt - selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra f - rådgiver- og konsulenthonorarer m.v. Højesterets dom af 12/11 2014, sag 111/2012,

Læs mere

Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms

Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms Danmark Indirect Tax September 2015 Af Cliff Kristoffersen, Director, Deloitte FSI VAT Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms Den danske momslov er baseret på et EU-direktiv,

Læs mere

Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer

Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer Skatteministeren har den 27. januar 2010 fremsat lovforslag

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Skatteoverblik vedrørende visse produkter

Skatteoverblik vedrørende visse produkter KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab TAX Osvald Helmuths Vej 4 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Saxo Privatbank A/S Skatteoverblik vedrørende

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 2 februar 2001. om et lovudkast om finansiel virksomhed efter anmodning fra Danmarks Økonomiministerium

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 2 februar 2001. om et lovudkast om finansiel virksomhed efter anmodning fra Danmarks Økonomiministerium DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 2 februar 2001 om et lovudkast om finansiel virksomhed efter anmodning fra Danmarks Økonomiministerium (CON/00/32) 1. Den 22. december 2000 modtog Den Europæiske

Læs mere