Europa Kommissionens direktivforslag om en konsolideret selskabsskattebase

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Europa Kommissionens direktivforslag om en konsolideret selskabsskattebase"

Transkript

1 CCCTB Forslaget om en fælleseuropæisk selskabsskattebase forventes at medføre betydelige udsving i nationale skattesatser og valuta. Europa Kommissionens direktivforslag om en konsolideret selskabsskattebase Europa Kommissionen har nu fremsat sit længe ventede og kontroversielle direktivforslag om Common Consolidated Corporate Tax Base (CCCTB). Hvis direktivet bliver til virkelighed, kan det medføre betydelige ændringer for såvel selskaber, rådgivere og skattemyndigheder, idet forslaget lægger op til, at koncerner med aktiviteter i flere EU-lande kan vælge at lade sig beskatte efter ét fælles EU-regelsæt frem for som i dag at blive beskattet efter op til 27 forskellige nationale regelsæt. Direktivforslaget indebærer, at koncerner såfremt reglerne vælges anvendt skal konsolidere alle over- og underskud realiseret inden for EU, samt at koncerninterne transaktioner skal elimineres, hvorved transfer pricing-dokumentation bliver overflødig. Endvidere skal koncerner kunne nøjes med at indlevere én selvangivelse for alle deres EU-baserede aktiviteter. Denne artikel har fokus på hovedelementerne i direktivforslaget og de interessante perspektiver som tegner sig. 1. Indledning Af Peter Koerver Schmidt, Tax manager, Deloitte, ph.d.- stipendiat, CBS og Jakob Bundgaard, partner, Moalem Weitemeyer Bendtsen, ph.d., adjungeret professor, Aarhus Universitet. Begge er tilknyttet Copenhagen Research Group on International Taxation (www.corit.dk). Europa Kommissionens direktivforlag om CCCTB indeholder et helt nyt EU-regelsæt, efter hvilket selskaber/koncerner med aktiviteter indenfor EU skal kunne vælge at opgøre deres samlede konsoliderede skattepligtige EU-indkomst. 1 Når den konsoliderede skattepligtige indkomst er opgjort, fordeles denne til beskatning i de EU-lande hvor koncernen har aktiviteter på baggrund af såkaldt formelallokering. Den del af indkomsten, som skal allokeres til det enkelte EU-land, beskattes herefter med den nationale selskabsskattesats i det pågældende land. Der er således ikke tale om, at medlemslandendes skattesatser skal harmoniseres under CCCTB det er alene opgørelsen af den skattepligtige indkomst, der under CCCTB skal ske efter ét fælles regelsæt. Hovedelementerne i CCCTB systemet er: (1) en fælles skattebase, (2) konsolidering og (3) formelallokering. Direktivforslaget er frugten af det målrettede arbejde, som Kommissionen søsatte i 2001, 2 og som bygger videre på Kommissionens 40 CCCTB Europa Kommissionens direktivforslag om en konsolideret selskabsskattebase

2 CCCTB Europa Kommissionens direktivforslag om en konsolideret selskabsskattebase 41

3 CCCTB-systemet bygger på valgfrihed, hvorfor det helt og holdent er op til den enkelte koncern at vurdere, om CCCTBreglerne ønskes anvendt eller om koncernen som hidtil ønsker, at dennes selskaber skal behandles efter de lokale skatteregler, i de lande hvor selskaberne er hjemmehørende. Kommissionen begrunder bl.a. valgfriheden med, at det ikke vil give mening at tvinge koncerner, som ikke har behov herfor, til at benytte CCCTC-reglerne, samt at tvungen anvendelse af CCCTB-reglerne ville stride mod det EU-retlige subsidiaritetsprincip. mangeårige bestræbelser på at opnå øget harmonisering i relation til selskabsbeskatning. 3 Kommissionens bestræbelser blev fra 2004 understøttet af en række arbejdsgrupper bestående af eksperter fra alle medlemslande som i løbet af offentliggjorde flere arbejdspapirer med bud på, hvordan forskellige elementer i regelsættet kunne udformes. 4 Intentionen var, at disse arbejdspapirer skulle lede frem til offentliggørelsen af et egentligt direktivforslag inden udgangen af Imidlertid satte en række medlemslandes modstand samt ikke mindst Irlands nej til Lissabon Traktaten ved en folkeafstemning i juni 2008 en midlertidig stopper for planerne. 6 Siden Lissabontraktatens vedtagelse der fulgte endnu en irsk folkeafstemning afholdt i oktober 2009 har der dog været flere og flere indikationer på, at Kommissionen på ingen måde havde opgivet sit forehavende. 7 Det kom således ikke som nogen stor overraskelse, da Kommissionen langt om længe offentliggjorde sit direktivforslag den 16. marts Kommissionen er gået grundigt til værks og har foretaget en detaljeret økonomisk analyse af konsekvenserne ved en eventuel indførelse af CCCTB. 8 På den baggrund er det Kommissionens opfattelse, at indførelsen af CCCTB vil kunne føre til omfattende reduktioner i koncerners omkostninger til compliance, herunder særligt i relation til transfer pricing dokumentation, idet EU-koncerninterne transaktioner neutraliseres under CCCTB-reglerne. Både store internationale koncerner, der måske pt. har at gøre med alle 27 forskellige sæt selskabsskatteregler i EU, samt mindre selskaber, der for første gang er på vej ind på markedet i et andet EU-land, forventes at kunne nyde godt heraf. Også det faktum, at CCCTB-reglerne giver mulighed for at konsolidere over- og underskud realiseret i forskellige medlemslande, vil ifølge Kommissionen føre til væsentlige besparelser for koncerner med aktiviteter i flere medlemslande. Samlet set skønnes indførelsen af CCCTB derfor at kunne forbedre koncerners muligheder for at træffe fornuftige økonomisk baserede beslutninger, at kunne øge effektiviteten, at kunne skabe bedre muligheder for vækst inden for EU samt generelt at kunne skabe øget velfærd i EU. En nylig rapport fra Ernst & Young er dog kritisk over for CCCTBplanerne, og den rejser en række spørgsmål, der ganske givet vil vække en del interesse hos politikere og erhvervsorganisationer. 9 Eksempelvis konkluderer rapporten, at CCCTB kan føre til en væsentlig omfordeling af selskabsskatteprovenu mellem medlemsstaterne, hvilket for Danmarks vedkommende muligvis kan føre til et tab af selskabsskatteprovenu. 10 Desuden anføres i rapporten, at de fleste koncerner forventeligt vil opleve en højere effektiv skattesats under CCCTB. Endelig konkluderer rapporten, at de forventede omkostningsreduktioner vedrørende compliance meget vel kan vise sig ikke at holde stik. Det skal dog holdes for øje at der er tale om et bestillings arbejde. 2. Valgfrihed CCCTB-reglerne skal kunne anvendes af de selskabstyper, der er opført i bilag 1 til direktivet, og som er undergivet en af de former for selskabsbeskatning, der er angivet i direktivets bilag 2, jf. artikel 2. For Danmarks vedkommende, vil det sige aktieselskaber og anpartsselskaber undergivet selskabsskat, samt andre selskaber omfattet af selskabsskatteloven, såfremt disse selskabers indkomst opgøres og beskattes efter de generelle regler gældende for aktieselskaber. Denne løsning synes at være indført efter Kommissionen har taget kritik af det oprindelige forslag til efterretning. Et selskab registreret i et ikkemedlemsland skal også kunne vælge at benytte CCCTB-reglerne, hvis selskabet er organiseret på en måde, der svarer til et af de i bilag 1 opregnede selskaber, og selskabet er undergivet selskabsbeskatning i et eller flere EU-medlemslande, som anført i bilag 2. CCCTB-systemet bygger på valgfrihed, hvorfor det helt og holdent er op til den enkelte koncern at vurdere, om CCCTB-reglerne ønskes anvendt eller om koncernen som hidtil ønsker, at dennes selskaber skal behandles efter de lokale skatteregler, i de lande hvor selskaberne er hjemmehørende. Kommissionen begrunder bl.a. valgfriheden med, at det ikke vil give mening at tvinge koncerner, som ikke har behov herfor, til at benytte CCCTC-reglerne, samt at tvungen anvendelse af CCCTB-reglerne ville stride mod det EU-retlige subsidiaritetsprincip. 11 Formentlig vil valgfri CCCTB-regler desuden være mere spiselige rent politisk end et obligatorisk CCCTB-regime. 12 Såfremt en koncern vælger at anvende CCCTB-reglerne, er konsekvensen, at de omfattede selskaber som udgangspunkt ophører med at være undergivet national selskabsbeskatning, jf. artikel 7. Tilvalget vil mindst gælde for en femårig periode, ligesom tilvalget vil gælde for alle kvalificerede koncernselskaber og faste driftssteder. Med andre ord gælder der for koncerner et alt-eller-intet-princip (all-in all-out). I den forberedende fase har princippet om valgfrihed været debatteret, og det er blevet fremhævet, at valgfriheden naturligt vil medføre, at kun koncerner der kan reducere deres samlede EU-skattetilsvar ved anvendelse af CCCTB, vil gøre brug af reglerne, hvilket kan have en negativ effekt på størrelsen af medlemslandenes selskabsskatteprovenu. 13 Endvidere kan der argumenteres for, at valgfri CCCTB-regler ikke vil bidrage til øget simplicitet på selskabsskatteområdet måske snarere tværtimod da de nationale skatteregler fortsat skal eksistere sideløbende, til brug for de selskaber og koncerner som vælger ikke at gøre brug af CCCTB-reglerne. Det er interessant at notere, at anvendelsesområdet for CCCTB ikke forudsætter et egentligt grænseoverskridende element. Det synes således at være en væsentlig forudsætning for anvendelsen af de hidtidige skatteretlige EU-retsakter, at der foreligger et grænseoverskridende element. Noget sådant er ikke et egentligt krav under CCCTB-systemet. Det kan således ikke udelukkes, at CCCTB-systemet tillige kan overvejes for rent nationale selskaber. 42 CCCTB Europa Kommissionens direktivforslag om en konsolideret selskabsskattebase

4 3. Opgørelsen af beskatningsgrundlaget Fastlæggelsen beskatningsgrundlaget skal ske efter CCCTB-reglerne uden inddragelse af nationale regler, og i direktivet angives således et fuldt regelsæt for, hvordan beskatningsgrundlaget skal opgøres. På en række områder lægges der dog op til, at Kommissionen efterfølgende kan udstede mere uddybende regler, jf. artikel 127, i overensstemmelse med art. 290 TEUF. Det gælder bl.a. i forhold til ajourføring af hvilke selskaber der omfattes af CCCTB-reglerne, fastlæggelse af ikkefradragsberettigede udgifter, samt præcisering af reglerne angående afskrivninger. Til gengæld har CCCTB-reglerne ingen indflydelse på de omfattede selskabers regnskabs- og bogføringsmæssige forhold, og medlemsstaterne vil på dette område beholde deres nationale regler. Regler for opgørelsen af selve beskatningsgrundlaget er fastsat i kapitel IV. Beskatningsgrundlaget opgøres som alle selskabets indtægter (opgjort efter fradrag af moms og andre skatter og afgifter) fratrukket skattefri indtægter, fradragsberettigede udgifter samt andre fradragsberettigede poster. Der er med andre ord tale om et nettoindkomstbegreb. De specifikt skattefritagne indtægter omfatter bl.a. modtagne udbytter, gevinst ved afståelse af aktier, samt indkomst fra faste driftssteder beliggende i et tredjeland. Omvendt vil renteindtægter og renteudgifter være skattepligtige henholdsvis fradragsberettigede med creditlempelse for eventuelt betalte kildeskatter. De fradragsberettigede udgifter udgøres af alle salgsomkostninger og udgifter (minus fradragsberettiget moms), der er medgået til at erhverve og sikre indkomsten, herunder omkostninger vedrørende forskning og udvikling samt omkostninger medgået til at rejse egenkapital eller gæld til erhvervsmæssige formål. I direktivet oplistes specifikt en række udgifter, der ikke er fradragsberettigede, hvilket f.eks. gælder udbyttebetalinger, tilbagebetaling af egenkapital og gæld, 50 % af repræsentationsomkostninger, selskabsskat, bestikkelse, bøder og gaver (medmindre der er tale om gaver til velgørende institutioner). Periodisering er reguleret i kapitel V og foretages således, at skattemæssig indtægtsføring sker, når selskabet har optjent indtægten, hvilket er tilfældet, når retten til at modtage indtægten opstår, og beløbet kan opgøres med rimelig nøjagtighed. Tilsvarende gælder for fradragsberettigede omkostninger, der fradrages, når forpligtelsen til at foretage betalingen er opstået, og forpligtelsen kan opgøres med rimelig nøjagtighed. For så vidt angår varer, gælder som en yderligere periodiseringsbetingelse, at de væsentlige risici og ejerskabsbeføjelser vedrørende varen skal være overført til køber. Vedrørende tjenesteydelser, gælder som en yderligere periodiseringsbetingelse, at ydelsen skal være modtaget. Gevinst og tab medregnes som hovedregel på realisationstidspunktet. Specifikke periodiseringsregler er angivet for bl.a. finansielle aktiver (lagersprincip) samt langsigtede kontrakter mv. Kapitel VI angiver, hvordan skattemæssige afskrivner skal foretages under CCCTB-reglerne. Bygninger, andre materielle anlægsaktiver med lang levetid samt immaterielle aktiver afskrives lineært og individuelt. Mere præcist afskrives bygninger over 40 år mens andre materielle anlægsaktiver med lang levetid afskrives over 15 år. Immaterielle aktiver afskrives over den periode, hvor aktivet nyder retsbeskyttelse, eller som retten er givet for, eller, hvis denne periode ikke kan fastslås, 15 år. Aktiver, der er erhvervet brugt, kan afskrives over en kortere periode, hvis det kan dokumenteres, at den tilbageværende økonomiske levetid er kortere end angivet. Øvrige anlægsaktiver puljes og saldoafskrives årligt med en sats på 25 %. Anlægsaktiver der ikke undergives nogen værdiforringelse som f.eks. land, kunst, antikviteter og smykker kan ikke afskrives. Det samme gælder for finansielle aktiver. Generelt gælder, at det alene er det skattesubjekt, som har det økonomiske ejerskab til aktivet, der kan foretage afskrivninger. For så vidt angår underskud foreslås det i kapitel VII, at sådanne skal kunne fremføres og fradrages i senere skatteår. Der vil ikke være adgang til carry back. Underskud opstået forud for en koncerns tilvalg af CCCTB-beskatning kan ikke modregnes i koncernens samlede CCCTBindkomst, og skal i stedet fremføres efter nationale regler, således at underskuddet alene kan modregnes i den efter CCCTB-reglerne allokerede indkomst. Direktivforslaget indeholder endvidere regler om, hvordan der skal forholdes i forbindelse med omstruktureringer, overgang fra beskatning efter nationale regler til beskatning efter CCCTB-reglerne og omvendt samt situationer, hvor selskaber træder ind eller ud af en koncern. 14 Alt i alt forekommer CCCTB-beskatningsgrundlaget forholdsvis bredt. Kommissionen har således også regnet sig frem til, at CCCTBbeskatningsgrundlaget gennemsnitligt er 7,9 % bredere end medlemslandenes nationale beskatningsgrundlag Konsolidering Allerede fra de tidlige forslag til en egentlig harmoniseret skattebase har ønsket om grænseoverskridende konsolidering og underskudsudligning stået højt på dagsordenen. Det er således ganske få lande, der har tilladt grænseoverskridende underskudsudligning, som vi har kendt det i Danmark i en længere årrække. Derfor har Kommissionen da også flere gange fremhævet det danske historiske sambeskatningsregime som forbilledligt i denne henseende og har tillige forsøgt at fremsætte et selvstændigt direktivforslag herom, som dog siden er trukket tilbage igen. Konsolideringsmuligheden i det fremsatte direktivforslag må siges at udgøre en meget central del af CCCTB-systemet, idet den fælles skattebase i realiteten skal anvendes til at sikre et anvendeligt grundlag for konsolideringen og samtidig at sikre en korrekt allokering af skatteprovenu. Direktivforslagets regler om konsolidering findes i kapitel IX og er i realiteten ikke voldsomt komplekse, når der henses til anden lovgivning vedrørende sambeskatning. Den første manøvre i direktivforslaget består i at fastslå det subjektive anvendelsesområde for konsolideringen. Konsolideringen skal ske inden for en koncern som defineret i artikel 55 i direktivforslaget. Herefter udgøres en koncern af en hjemmehørende skatteyder og: a. Alle dennes faste driftssteder i andre medlemsstater CCCTB Europa Kommissionens direktivforslag om en konsolideret selskabsskattebase 43

5 Ifølge par. 89 i Kommissionens arbejdspapir Technical outline sikrer denne opgørelse, at alle datterselskaber som moderselskaber direkte eller indirekte kontrollerer 75 % af stemmerettighederne i, er inkluderet i konsolideringen. 16 Uden en tilsvarende beregningsregel ville en kæde af selskaber, som er ejet med 75 % gennem et antal ejerled skulle opdeles i en række forskellige og overlappende koncerner til brug for CCCTB. Tilsvarende overvejelser kan siges at ligge bag foslagets betingelser. b. Alle faste driftssteder i en medlemsstat som ejes af selskabets kvalifi- cerede datterselskaber, som er hjemmehørende i et tredjeland. c. Alle selskabets kvalificerede datterselskaber som er hjemmehørende i en eller flere medlemsstater. d. Andre hjemmehørende skatteydere, som udgør kvalificerede dat- terselskaber af det samme selskab, som er hjemmehørende i et tredjeland og som udgør et eligible company. En hjemmehørende skatteyder defineres i artikel 4(1 og 4) som: a company which has opted to apply, the system provided for by this directive og which is resident for tax purposes in a Member State according to Article 6(3) and (4). Desuden kan ikke-hjemmehørende skatteydere udgøre en koncern for så vidt angår disses faste driftssteder etableret i medlemsstater samt alle skatteyderens kvalificerede datterselskaber som er hjemmehørende i en eller flere medlemsstater, herunder faste driftssteder i andre medlemsstater af sidstnævnte Der indeholdes tillige en definition af kvalificerede datterselskaber, jf. artikel 54. Konsolideringskredsen skal herefter omfatte alle direkte og indirekte datterselskaber, i hvilke moderselskabet er indehaver af nogle nærmere specificerede rettigheder. Disse rettigheder er følgende: a. retten til at udøve mere end 50 % af stemmerettighederne b. ejerskab til mere end 75 % af selskabets kapital eller mere end 75 % af retten til udbytte i selskabet (the rights giving entitlement to profit) Rettighederne må forstås som kumulative. I forhold til opgørelsen af 50 % stemmerettighedsbetingelsen for andre selskaber end de direkte datterselskaber, gælder følgende to yderligere regler: c. når stemmerettighedsgrænsen er opfyldt i henseende til direkte og indirekte datterselskaber, anses moderselskabet for at eje 100 % af sådanne rettigheder, d. rettighederne til overskud og ejerskab af kapital skal beregnes ved at multiplicere rettighederne i de indirekte ejede datterselskaber i hvert enkelt led. Ejerskabsrettigheder på 75 % eller mindre, som ejes direkte eller indirekte af moderselskabet, inklusive rettigheder i selskaber beliggende i tredjelande, skal også tages i betragtning ved beregningen. 1. En koncern foreligger med et EU-hjemmehørende moderselskab og dettes EU-hjemmehørende datterselskaber (og faste driftssteder), uanset om EU-moderselskabet er kontrolleret af et ikke-eu moderselskab. 100% 100% Non Group 2. Der foreligger også en koncern af EU-datterselskaber af et ikke-eu moderselskab. Non 100% 100% 3. En koncern foreligger også i tilfælde af en såkaldt sandwich situation : 100% Group Ifølge par. 89 i Kommissionens arbejdspapir Technical outline sikrer denne opgørelse, at alle datterselskaber som moderselskaber direkte eller indirekte kontrollerer 75 % af stemmerettighederne i, er inkluderet i konsolideringen. 16 Uden en tilsvarende beregningsregel ville en kæde af selskaber, som er ejet med 75 % gennem et antal ejerled skulle opdeles i en række forskellige og overlappende koncerner til brug for CCCTB. Tilsvarende overvejelser kan siges at ligge bag foslagets betingelser. Baseret på ovenstående er der angivet eksempler i den oprindelige Technical outline par. 87 et seq. som følger: Non 100% 44 CCCTB Europa Kommissionens direktivforslag om en konsolideret selskabsskattebase

6 4. En EU skatteyder med et EU fast driftssted anses også for at udgøre en koncern. EU PE 5. Endelig eksisterer en koncern når der er tale om faste driftssteder i to medlemsstater af et ikke-eu hjemmehørende selskab eller hvor der foreligger et fast driftssted og et datterselskab i to medlemsstater af et ikke-eu hjemmehørende selskab eller en koncern. Non Group 100% 100% EU PE Non EU PE 100% 100% EU PE Group Group En mulighed for konsolidering i koncernforhold indebærer misbrugsmuligheder. Udformningen af koncernkriteriet skal blandt andet adressere dette forhold. Retsfølgen af at være omfattet af konsolideringskredsen er konsolidering for medlemmerne af koncernen. Artikel 57 foreskriver, at The tax bases of the members of a group shall be consolidated. Baggrunden for denne mulighed er, at Kommissionen anser det nuværende system vedrørende profitallokering under anvendelse af armslængdeprincippet og den manglende mulighed for grænseoverskridende underskudsudligning for at udgøre en central hindring for investeringer i det Indre Marked. 17 Tankegangen svarer til den der ligger bag den regnskabsmæssige konsolidering i IAS 27 og det syvende selskabsdirekiv. Det er dog lagt op til væsentlige forskelle, herunder det udløsende koncernkriterium som i CCCTB-reglerne er de jure baseret, mens det i regnskabsmæssig henseende udgør et de facto begreb. Effekten af konsolideringen er en sammenlægning af skattebasen for de omfattede enheder. Et væsentligt element heri er en eliminering af koncerninterne transaktioner. Dette betyder, at gevinst og underskud som opstår som følge af transaktioner mellem medlemmer af en koncern skal elimineres. Dette system forudsætter efter forslaget, at samtlige koncernmedlemmer er medlemmer af koncernen på transaktionstidspunktet. Koncernen skal samtidig anvende en konsistent og korrekt dokumenteret metode til håndtering af koncerninterne transaktioner. Koncernerne kan alene ændre metodevalget på baggrund af valide kommercielle grunde, ved begyndelsen af et indkomstår. Den metode, der anvendes til registreringen af koncerninterne transaktioner, skal efter forslaget muliggøre en identifikation af alle koncerninterne transaktioner, som det laveste beløb af omkostningen eller skatteværdien. Konsolideringen kan ikke omfatte insolvente selskaber og selskaber i likvidation. Endelig lægges der op til et generelt forbud mod kildeskatter for så vidt angår de koncerninterne transaktioner omfattet af konsolideringssystemet. Generelt synes direktivforslaget at bære præg af, at der er lyttet til den kritik der er fremsat i forbindelse med det tidligere forslag. Det endelige direktivforslag adskiller sig således fra det først fremsatte forslag indeholdt i Technical outline. I Kommissionens optik er CCCTB-reglerne generelt valgfri, mens selve konsolideringen skal være obligatorisk uden at dette skulle gøre systemet mindre tiltrækkende. Den obligatoriske konsolidering skal endvidere omfatte alle EU selskaber i koncernerne, som har valgt at opgøre skattebasen efter CCCTB-reglerne, benævnt som all-in or all-out princippet. CCCTB Europa Kommissionens direktivforslag om en konsolideret selskabsskattebase 45

7 Ifølge par. 89 i Kommissionens arbejdspapir Technical outline sikrer denne opgørelse, at alle datterselskaber som moderselskaber direkte eller indirekte kontrollerer 75 % af stemmerettighederne i, er inkluderet i konsolideringen. 16 Uden en tilsvarende beregningsregel ville en kæde af selskaber, som er ejet med 75 % gennem et antal ejerled skulle opdeles i en række forskellige og overlappende koncerner til brug for CCCTB. Tilsvarende overvejelser kan siges at ligge bag foslagets betingelser. 5. Formelallokering Helt centralt i CCCTB-reglerne står også den fordelingsmekanisme, der sørger for, at koncernens konsoliderede indkomst allokeres ud til de forskellige medlemslande, hvori de forskellige koncernselskaber eller faste driftssteder har aktiviteter. Herved fordeles selskabsskattegrundlaget mellem medlemslandene, og samtidig sikres det, at det enkelte medlemsland får mulighed for at beskatte den del af den konsoliderede indkomst, som det pågældende land tildeles, med landets egen nationale selskabsskattesats. Direktivetforslaget indeholder i kapitel XVI en fordelingsmekanisme, der bygger på såkaldt formelallokering. Ved formelallokering forstås i denne sammenhæng, at fordelingen sker på baggrund af en formel, der baserer sig på en række selskabsspecifikke faktorer. Følgende tre faktorer der alle vægter 1/3 anvendes i formlen: Salg. For så vidt angår varer foreslås, at der anvendes et princip om omsætning efter bestemmelsessted. Det vil sige, at omsætningen som hovedregel henregnes til det koncernmedlem, der er beliggende i den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten af varerne til den person, der erhverver dem, slutter. Tjenesteydelser henføres til koncernmedlemmet i det medlemsland, hvor tjenesteydelsen fysisk udføres. Arbejdskraft, der består at to elementer med lige stor vægt lønsum og antal ansatte. Aktiver, hvorved forstås den gennemsnitlige værdi af alle materielle anlægsaktiver, hvad enten aktiverne ejes, lejes eller leases. Ikke afskrivningsberettigede aktiver indgår med deres oprindelige anskaffelsessum, hvorimod aktiver, der afskrives, indgår med gennemsnittet af deres skattemæssige værdi i begyndelsen og slutningen af skatteåret. Såfremt et selskab har lejet eller leaset et aktiv uden at selskabet har opnået det økonomiske ejerskab indgår de lejede/leasede aktiver til otte gange den skyldige årlige netto leje-/ leasingbetaling fratrukket alle eventuelle modtagne betalinger for videreudlejning/-leasing. Omkostninger til F&U, marketing og reklame for de seks år der går forud for et selskabs indtræden i en ny eller eksisterende CCCTB-koncern aktiveres og indgår i de samlede aktiver i de første fem år efter indtræden. Når det er opgjort, hvor stor en del af faktorerne salg, arbejdskraft og aktiver, der kan henføres til hvert af de EU-lande, hvori koncernen har aktiviteter, vil det på baggrund af formlen være muligt at fordele selskabsskattegrundlaget landene imellem. Udtrykt matematisk tager formlen sig ud som følger: Direktivforslaget indeholder en safeguard-klausul, hvorefter koncernen eller skattemyndigheden kan anmode om, at en alternativ fordelingsnøgle skal anvendes, såfremt den oven for viste formel medfører en fordeling, der ikke på rimelig vis repræsenterer omfanget af erhvervsvirksomheden for det pågældende koncernmedlem. Endvidere er særlige regler angivet for finansielle institutioner, forsikringsselskaber, olie- og gasselskaber samt shipping- og luftfartsvirksomheder mv. Eksempel Selskaberne A, B og C indgår i en koncern, der har valgt at anvende CCCTB. Den konsoliderede indkomst udgør 900. Selskab A Selskab B Selskab C Salg Lønsum Antal ansatte Aktiver (i Land A) (i Land B) (i Land C) 100 (i Land A) 200 (i Land B) 300 (i Land C) (i Land A) (i Land B) 3.00 (i Land C) 100 (i Land A) 200 (i Land B) 300 (i Land C) Beregning 1/3 af 900 allokeres efter salg: / til Selskab A, / til Selskab B og / til Selskab C. 1/2 af 1/3 af 900 allokeres efter lønsum: 100/600 til Selskab A, 200/600 til Selskab B og 300/600 til Selskab C. 1/2 af 1/3 af 900 allokeres efter antal ansatte: 1000/6000 til Selskab A, 2000/6000 til Selskab B og 3000/600 til Selskab C. 1/3 af 900 allokeres efter aktiver: 100/600 til Selskab A, 200/600 til Selskab B og 300/600 til Selskab C. Selskab A s beskatningsgrundlag: = 150. Beskattes med skattesatsen i Medlemsland A. Selskab B s beskatningsgrundlag: = 300. Beskattes med skattesatsen i Medlemsland B. Selskab C s beskatningsgrundlag: = 450. Beskattes med skattesatsen i Medlemsland C. 18 Salg A Andel A = Lønsum A + 1 Antal ansatte A + 1 Aktiver A Konsol. skattegrundlag 3 Salg Koncern 3 2 Lønsum Koncern 2 Antal ansatte Koncern 3 Aktiver Koncern 46 CCCTB Europa Kommissionens direktivforslag om en konsolideret selskabsskattebase

8 Formelallokering er ikke en ny opfindelse, og denne type fordelingsmekanisme har i en lang årrække været brugt i USA og Canada til at allokere indkomst mellem forskellige stater. En af fordelene ved formelallokering er, at metoden i højere grad tager hensyn til, at koncerner i realiteten udgør ét økonomisk hele (og ikke fritstående individuelle enheder, der handler på armslængdevilkår, som det antages under det pt. anvendte princip om separate accounting ). Anvendes formelallokering, er det således ikke nødvendigt at bruge omfattende ressourcer på at vurdere, hvorvidt transaktioner mellem forskellige koncernselskaber og faste driftssteder omfattet af CCCTB er foregået på armslængdevilkår. Omvendt kan det indvendes, at koncerner i stedet så vidt det er muligt vil forsøge at indrette sig efter formlen, således at den konsoliderede indkomst i videst muligt omfang vil blive allokeret til de koncernselskaber, som er beliggende i de deltagerlande, der har den laveste selskabsskattesats. 19 Bl.a. på den baggrund er der næppe tvivl om, at en af de største udfordringer i bestræbelserne på at indføre CCCTB-regler bliver at opnå enighed mellem medlemsstaterne om udformningen af selve formlen, da formlen i sidste ende vil være afgørende for den andel af skatteprovenuet, som det enkelte deltagerland tildeles, og da formlen næppe kan tilgodese alle landes interesser i lige stort omfang. I forbindelse med spørgsmålet om designet af selve formlen, skal det i øvrigt bemærkes, at der eksisterer en trade-off mellem simplicitet og nøjagtighed. Jo mere der lægges vægt på, at formlen afspejler den økonomiske virkelighed, jo mere øges behovet for en sofistikeret formel. Kommissionens forslag repræsenterer et kompromis, og der er ved udformningen lagt vægt på, at formlen i videst muligt skal: være så simpel som mulig at anvende både for skatteydere og myndigheder være svær at manipulere fordele skattebasen imellem de forskellige enheder på en fair måde sikre, at CCCTB-reglerne ikke fører til skadelig skattekonkurrence mellem medlemslandene. 20 Som det fremgår af den foreslåede CCCTB-formel, er immaterielle og finansielle aktiver udeholdt fra formlen. Baggrunden herfor er, at immaterielle og finansielle aktiver er mobile, og at en inkludering af disse aktiver i formlen vil øge risikoen for, at koncerner via planlægning kan reducere deres skattetilsvar, ved at placere de pågældende aktiver i de lande, der anvender de laveste selskabsskattesatser. Omvendt kan det indvendes, at udelukkelsen af immaterielle og finansielle aktiver medfører, at formlen i mindre grad afspejler, hvor koncernens profitdrivere befinder sig Værnsregler Selve grundtanken med CCCTB er at fjerne nogle skattemæssige hindringer for det Indre Marked. Et meget væsentligt element heri er, at transfer pricing problemstillingen skal reduceres eller elimineres indenfor de omfattede lande. Det er dog åbenbart, at der er behov for værnsregler i forhold til de koncernrelationer som ligger udenfor CCCTB. Til modvirkning af misbrug og omgåelse indeholder direktivforslaget således en række værnsregler. Som det mest markante element foreskriver artikel 80 en generel omgåelsesregel. Noget sådant er fortsat et særsyn og erfaringerne er som bekendt varierende. Ordlyden er følgende: Artificial transactions carried out for the sole purpose of avoiding taxation shall be ignored for the purposes of calculating the tax base. The first paragraph shall not apply to genuine commercial activities where the taxpayer is able to choose between two or more possible transactions which have the same commercial result but which produce different taxable amounts. Som det ses forekommer bestemmelsen såre simpel i sit design, når der henses til øvrige skatteretlige værnsregler. Det er dog samtidig klart, at det vil blive genstand for betydelig usikkerhed, hvad indholdet af bestemmelsen er, hvorfor det ikke er utænkeligt, at netop denne bestemmelse flittigt vil blive forsøgt afklaret efter advance ruling systemet som er indeholdt i CCCTB-forslaget. Det er selvsagt uklart, hvad der ligger i begrebet articifial transactions, ligesom det er uklart, hvem bevisbyrden påhviler. I en dansk kontekst forekommer indholdet og retsvirkningen ikke at være i modstrid med den retstilstand, der allerede hersker på baggrund af domstolsskabte principper. Herudover er det valgt, at introducere to specifikke værnsregler vedrørende rentefradragsbegrænsning og vedrørende CFC-beskatning. Rentebegrænsningsreglen er indeholdt i forslagets artikel 81. Denne vedrører rentebetalinger til koncernforbundne selskaber (associated enterprises) hjemmehørende i tredjelande som ikke har indgået informationsudvekslingsaftale med EU og hvor det pågældende selskab er lavt beskattet (dvs. underlagt en selskabsskattesats lavere end 40 % af den gennemsnitlige nominelle skattesats blandt medlemsstaterne eller underlagt et specielt skatteregime, som medfører en væsentlig lavere beskatning end den i staten almindeligt gældende selskabsskattesats). Renter defineres på tilsvarende vis som i rente-/royaltydirektivet. Rentebegrænsningsreglen udgør en mellemting mellem traditionelle tynd kapitaliseringsregler og den nye generation af rentefradragsbegrænsningsregler. Der indgår således ikke noget element af en solvensvurdering, men dog et klart element af at modvirke massiv gældstagning fra lavt beskattede lande. Retsvirkningen af bestemmelsen er en egentlig rentefradragsnægtelse. Dog gælder der den yderligere indskrænkning i anvendelsesområdet, at der introduceres et armslængdeprincip i forhold til selskaber i tredjelande, som tillader rentefradrag op til armslængderenten, hvis renteindtægten i tredjelandet indgår i skattebasen efter direktivforsla- CCCTB Europa Kommissionens direktivforslag om en konsolideret selskabsskattebase 47

9 Efter Kommissionens opfattelse er en af de store fordele ved at anvende CCCTB-reglerne, at koncerner med aktiviteter i flere EU-lande alene skal kommunikere med én skattemyndighed og blot skal indgive én konsolideret selvangivelse, jf. reglerne i kapitel XVII. gets CFC-regler, eller hvis det modtagende selskab i tredjelandet er børsnoteret. CFC-reglerne er indeholdt i forslagets artikel 82. Det system der lægges op til kendes også fra en række andre EU lande. Systemet indebærer, at skattebasen under CCCTB skal inkludere ikke-udloddet indkomst fra enheder hjemmehørende i tredjelande, hvis en række betingelser opfyldes. Det skal i den forbindelse bemærkes, at forlaget lægger op til, at hele indkomsten i CFC-selskabet og ikke kun passiv/ finansiel indkomst skal medregnes, såfremt betingelserne for CFCbeskatning er opfyldt. Disse betingelser udgør i hovedtræk: Kontrol over den udenlandske enhed skal foreligge (defineres om 50 % stemmer eller 50 % ejerskab) Den udenlandske enhed skal være undergivet lav beskatning (dvs. at selskabet er underlagt en selskabsskattesats lavere end 40 % af den gennemsnitlige nominelle skattesats blandt medlemsstaterne eller underlagt et specielt skatteregime, som medfører en væsentlig lavere beskatning end den i staten almindeligt gældende selskabsskattesats). En vis andel (mere end 30 %) af indkomsten skal være af finansiel karakter (defineret i artikel 82, stk. 3) Forslaget gælder ikke for selskaber beliggende i EØS-lande og ej heller for børsnoterede selskaber. Endvidere indeholder forslaget i artikel en fastlæggelse af armslængdeprincippet for transaktioner med associerede enheder uden for koncernen. 7. One-stop-shop-princip Efter Kommissionens opfattelse er en af de store fordele ved at anvende CCCTB-reglerne, at koncerner med aktiviteter i flere EU-lande alene skal kommunikere med én skattemyndighed og blot skal indgive én konsolideret selvangivelse, jf. reglerne i kapitel XVII. 22 Med andre ord gælder der et one-stop-shop-princip, som indebærer, at koncernens hovedskattesubjekt skal indgive én konsolideret selvangivelse til koncernens hovedskattemyndighed. Som hovedregel, vil koncernens øverste selskab hjemmehørende i EU udgøre koncernens hovedskattesubjekt, og hovedskattemyndigheden vil være den kompetente myndighed, i det medlemsland hvor hovedskattesubjektet er hjemmehørende. Direktivet indeholder en række regler af administrativ karakter, herunder regler om hvad selvangivelsen skal indeholde, selvangivelsesfrister, frister for skattemyndighedens ændring af skatteansættelsen, audits, anmodning om bindende svar, samt regler om hvordan der skal forholdes, hvis skattemyndighederne i to eller flere EU-lande er uenige. 8. Perspektiver Det helt store spørgsmål der straks melder sig, når talen falder på CCCTB er naturligvis, om det overhovedet er realistisk at forestille sig, at et CCCTB-direktiv nogensinde vil blive en realitet. Vedtagelse af regler på området for direkte skatter kræver enstemmighed, jf. artiklerne TEUF, og med tanke på at en række medlemsstater både undervejs i forløbet og efter offentliggørelsen af direktivforslaget har udtrykt modstand mod Kommissionens planer, er det formentlig tvivlsomt, om et CCCTB-direktiv gældende for alle 27 medlemslande i første omgang vil blive vedtaget. 23 Selvom CCCTB-reglerne alene indebærer udarbejdelse af et fælles regelsæt for opgørelsen af den skattepligtige indkomst og ikke en harmonisering af de nationale skattesatser så frygter flere af modstanderlandene givet vis, at der efterfølgende vil opstå et pres for at også selve satserne harmoniseres. EU-retten giver imidlertid mulighed for, at en mindre gruppe på minimum ni medlemslande kan gå videre med CCCTB-planerne i henhold til reglerne om forstærket samarbejde (enhanced cooperation), jf. artikel 20 TEU og TEUF. Når det samtidig tages i betragtning, at reglerne om forstærket samarbejde er blevet smidigere i forbindelse med vedtagelsen af Lissabontrakten, synes denne vej mere farbar for Kommissionen. 24 I den forbindelse er det desuden blevet spået, at CCCTB-reglerne hvis de først implementeres af eksempelvis ni medlemslande sandsynligvis over tid vil brede sig til flere af de øvrige medlemslande. 25 Under alle omstændigheder er en vedtagelse af CCCTB-reglerne dog ikke lige rundt om hjørnet. Blandt andet henset til at Konkurrenceevnepagten (også kaldet Europluspagten) indeholder passager om øget samarbejde på området for direkte skatter, kan det dog på ingen måde udelukkes, at CCCTB-regler på et tidspunkt vil blive en realitet i (dele af) EU. 26 Virksomheder, erhvervsorganisationer, rådgivere og myndigheder bør derfor tage Kommissionens forslag alvorligt, idet Kommissionen tidligere har udvist stor tålmodig og på skatteområdet haft succes med lange seje træk. Den danske Skatteminister har udtalt sig positivt om CCCTB, og de indkomne danske høringsforslag har generelt været positive. 27 Næste skridt på EU-plan er, at direktivforslaget skal diskuteres af medlemsstaterne i Rådet for den Europæiske Union (Ecofin) og efterfølgende af medlemmerne af Europa-Parlamentet. 48 CCCTB Europa Kommissionens direktivforslag om en konsolideret selskabsskattebase

10 Noter 1 Der lægges op til at både enkeltstående selskaber og koncerner kan vælge at gøre brug af CCCTB-regler. For at lette sproget henvises i det følgende primært til koncerner. For den danske sprogversion af direktivforslaget se Forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag KOM(2011) 121 endelig. For yderligere omtale af direktivforslaget på dansk se Martin Poulsen & Søren Jesper Hansen, SU 2011, Meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale udvalg fra Kommissionen: På vej mod et indre marked uden skattemæssige hindringer. KOM(2001) 582 endelig. 3 Jf. The Neumark Report, 1963, Tax Harmonisation in the European Economic Community, The Tempel Report, 1970, Company Tax and Income Tax in the European Communities og The Ruding Committee Report, Se Peter Koerver Schmidt i SU 2008,47 for en gennemgang af de pågældende arbejdspapirer. For tidligere omtale på dansk af Kommissionens planer om CCCTB, se Lene Nielsen i SU 2004, 329 samt Søren Bo Nielsen i SU 2002, 33. Se endvidere Thomas Rønfeldt: Skatteværn og EU-frihed, 2010, p. 650 et seq. 5 Jf. Kommissær László Kovács tale ved konferencen om CCCTB i Berlin maj Resume fra talen er bragt i IBFD Tax News Service af 21. maj For en mere detaljeret omtale af den besværlige proces frem mod offentliggørelsen af direktivforslaget se Kristen A. Parillo i Tax Analysts, World Tax Daily, February 9, 2011 samt Luca Cerioni i Bulletin for International Taxation, 2010, p. 98 et seq. 7 Således omtaltes muligheden for at fremsætte et CCCTB direktivforslag i bl.a. Kommisær Algirdas Semetas arbejdsprogram for 2011, der blev offentliggjort i oktober 2010, ligesom Mario Montis rapport fra juni 2010 dog i noget forsigtige vendinger pegede på nødvendigheden af øget koordination af selskabsskattelovgivningen på EU-plan, jf. Report by Mario Monti to the President of the European Commission: A new strategy for the single market of 9 June Se endvidere KOM (2010) 609 af 27. oktober Jf. SEC(2011) 316, Commission Staff Working Document, Impact Assessment. Dokumentet er på 177 og bygger bl.a. på eksternt indhentede analyser. 9 Jf. Ernst & Young Report: A study on the impact of the Common Consolidated Corporate Tax Base proposals on European business tax payers. Rapporten bygger på et case study og er udarbejdet på foranledning af Irish Business and Employers Confederation, Irish Banking Federation og Irish Tax Institute. Irland er en af de hårdeste modstandere af planerne om indførelse af CCCTB. 10 Jf. Skatteministeriets Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg af 20. april Jf. Europa Kommissionens memo af 16. marts 2011, Memo/11/171. Folketingets skatteudvalg og europaudvalg har i en udtalelse af 18. maj 2011 givet udtryk for, at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at vurdere om forslaget er i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet. 12 Jf. José Almeida Fernandes & Mario Tenore i Intertax, 2008, p. 400 et seq. 13 Jf. Lluis M. Fargas Mas i Intertax, 2010, p. 394 et seq. 14 Om CCCTB og omstrukturering se Ioanna Mitroyanni & Chiara Putzolo i Intertax, 2009, p. 436 et seq. 15 Jf. Europa Kommissionens memo af 16. marts 2011, MEMO/11/ Se CCCTB/WP057, CCCTB: Possible elements of a technical outline. 17 Se SEC(2001)1681, COM(2001)582 final, p Jf. Europa Kommissionens memo af 16. marts 2011, MEMO/11/ For en uddybende beskrivelse af historikken samt fordele og ulemper ved formelallokering se Michael Kobetsky, Bulletin for International Taxation, 2008, p. 208 et seq. 20 Jf. Working Document, CCCTB: Possible elements of the sharing mechanism. 13 November I den forbindelse skal det dog erindres, at det pt. anvendte seperate accounting principle, også lader en hel del tilbage at ønske, da det kan være overordentligt vanskeligt af fastlægge værdien af eksempelvis immaterielle aktiver i henhold til armslængdeprincippet, jf. Michael Kobetsky, Bulletin for International Taxation, 2008, p. 208 et seq. 22 Se endvidere Jesper Barenfeld i Bulletin for International Taxation, 2007, p. 258 et seq., der anfører at netop one-stop-shop princippet vil medføre en simplere arbejdsgang for mange koncerner, hvorfor der er potentiale for store compliance omkostningsbesparelser. 23 Seks medlemslande har pt. tilkendegivet direkte modstand mod et CCCTBdirektiv jf. H.T.P.M. van den Hurk i International Tax Bulletin, 2011, no. 4/5. Det drejer sig angiveligt om Irland, Estland, Slovakiet, Tjekkiet, Storbritannien og Malta. Om de umiddelbare reaktioner på offentliggørelsen af direktivforslaget se Salman Shaheen i International Tax Review, 18. marts Jf. Luca Cerioni i Bulletin for International Taxation, 2010, p. 99 et seq. Selv hvis ét eller flere medlemslande vælger at stå uden for CCCTB, vil øvrige medlemslandes implementering af CCCTB, alligevel kunne have afledte konsekvenser for det eller de medlemslande, der vælger at stå udenfor, jf. Christiana, HJI Panayi i European Taxation, 2008, p. 114 et seq. 25 Jf. H.T.P.M. van den Hurk i International Tax Bulletin, 2011, no. 4/5. 26 Konkurrenceevnepagten blev vedtaget på mødet i Rådet for den Europæiske Union den marts Danmark har tilsluttet sig pagten, der ikke er juridisk bindende men alene politisk bindende, jf. Beretning nr. 5 om Danmarks tilslutning til Konkurrenceevnepagten afgivet af Europaudvalget den 22. marts 2011 samt Finansministeriets samlenotat af 18. marts Mht. til Skatteministerens udtalelser henvises til nyhedsmail fra Alktinget.dk den 29. marts I Skatteministeriets Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg af 20. april 2011 fremgår mere moderat, at endelig stillingtagen afhænger af direktivforslagets nærmere udformning. Se endvidere høringssvar fra bl.a. FSR, Dansk Revisorforening, Finansrådet, Dansk Erhverv og DI. CCCTB Europa Kommissionens direktivforslag om en konsolideret selskabsskattebase 49

INSPI Nr 7/8 2011. En fælleseuropæisk. konsolideret selskabsskattebase. reaktioner på direktivforslaget

INSPI Nr 7/8 2011. En fælleseuropæisk. konsolideret selskabsskattebase. reaktioner på direktivforslaget 6 En fælleseuropæisk konsolideret selskabsskattebase reaktioner på direktivforslaget SKAT Af tax Manager Peter Koerver Schmidt, Deloitte og Partner Jakob Bundgaard, Moalem Weitemeyer Bendtsen Den 16. marts

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 213 af 10. april /Ivar Nordland

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 213 af 10. april /Ivar Nordland Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 213 Offentligt J.nr. 2008-418-0046 Dato: 30. april 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 213 af 10. april

Læs mere

Teknisk gennemgang af Europa-Kommissionens forslag til en fælles konsolideret selskabsskattebase Den 11. november 2016

Teknisk gennemgang af Europa-Kommissionens forslag til en fælles konsolideret selskabsskattebase Den 11. november 2016 Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del Bilag 150 Offentligt Teknisk gennemgang af Europa-Kommissionens forslag til en fælles konsolideret selskabsskattebase Den 11. november 2016 Common Consolidated Corporate

Læs mere

En fælles selskabsskattebase i EU CCCTB

En fælles selskabsskattebase i EU CCCTB Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 198 Offentligt En fælles selskabsskattebase i EU CCCTB (Common Consolidated Corporate Tax Base) 27. april 2011 Hovedelementerne i forslaget Fælles: Et fælles regelsæt(skattebase)

Læs mere

Europaudvalget 2007 2804 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2007 2804 - Økofin Offentligt Europaudvalget 2007 2804 - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 1 ad Rådsmøde nr. 2804 - Økofin af 7. juni 2007 28.

Læs mere

Artikler. En fælles konsolideret EU-selskabsskattebase. Af Cand.merc.(jur.) Peter Schmidt, Deloitte. Europa-Kommissionen har i en årrække arbejdet

Artikler. En fælles konsolideret EU-selskabsskattebase. Af Cand.merc.(jur.) Peter Schmidt, Deloitte. Europa-Kommissionen har i en årrække arbejdet Artikler 95 47 En fælles konsolideret EU-selskabsskattebase Af Cand.merc.(jur.) Peter Schmidt, Deloitte Europa-Kommissionen har i en årrække arbejdet på at udvikle regler om en fælles EUselskabsskattebase,

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del Bilag 189 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del Bilag 189 Offentligt Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 189 Offentligt Europaudvalget og Skatteudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 13. april 2011 Et fælles selskabsskattegrundlag

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Spørgsmål og svar vedrørende FKSSG

Spørgsmål og svar vedrørende FKSSG MEMO/11/171 Bruxelles, den 16. marts 2011 Spørgsmål og svar vedrørende FKSSG Hvad er det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag (FKSSG)? Det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag er et fælles

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

EN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU

EN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU 18. november 2005/AV Af Anita Vium Direkte telefon: 33 55 77 24 Resumé: EN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU Kommissionen iværksatte sidste år et ambitiøst udvalgsarbejde, der skal munde ud i

Læs mere

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat 16. august 2007 EM 2007/33 Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Ophævelse af sambeskatning for samlevende ægtefæller, samt indførelse af regler

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

CFC-beskatning af selskaber

CFC-beskatning af selskaber CFC-beskatning af selskaber Fokus: Aktuelle problemstillinger Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-student, CBS, CORIT Marts 2010 Baggrund Værnsregel: Skal forhindre at finansielle (mobile)

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0189/101. Ændringsforslag. Pervenche Berès, Hugues Bayet for S&D-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0189/101. Ændringsforslag. Pervenche Berès, Hugues Bayet for S&D-Gruppen 1.6.2016 A8-0189/101 101 Betragtning 7 a (ny) (7a) Skatteordninger forbundet med intellektuel ejendomsret, patenter og forskning og udvikling anvendes i vidt omfang i hele Unionen. Indtil flere undersøgelser

Læs mere

Skatteretlige kandidatafhandlinger

Skatteretlige kandidatafhandlinger Skatteretlige kandidatafhandlinger Jakob Bundgaard, Lektor, Ph.D., partner, Deloitte Copenhagen Research Group on International Taxation (CORIT) Først lidt om juridisk forskning på CBS. Fokus på erhvervslivets

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0121 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0121 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0121 Bilag 1 Offentligt Notat J.nr. 2011-623-0003 20. april 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om

Læs mere

Øvrige værnsreglers betydning ved dansk CFC-beskatning

Øvrige værnsreglers betydning ved dansk CFC-beskatning Øvrige værnsreglers betydning ved dansk CFC-beskatning Af ph.d. Peter Koerver Schmidt, adjunkt, Copenhagen Business School, Technical Advisor, CORIT Advisory P/S I artiklen analyseres spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

KOMMISSIONENS HENSTILLING. af 6.12.2012. om aggressiv skatteplanlægning

KOMMISSIONENS HENSTILLING. af 6.12.2012. om aggressiv skatteplanlægning EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.12.2012 C(2012) 8806 final KOMMISSIONENS HENSTILLING af 6.12.2012 om aggressiv skatteplanlægning DA DA KOMMISSIONENS HENSTILLING af 6.12.2012 om aggressiv skatteplanlægning

Læs mere

Skatteministeriet J. nr Bekendtgørelse om land for land-rapportering

Skatteministeriet J. nr Bekendtgørelse om land for land-rapportering Skatteministeriet J. nr. 15-1342223 Bekendtgørelse om land for land-rapportering I medfør af 3 B, stk. 16, i skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, som ændret ved lov nr.

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den Skatteudvalget L 98 - Bilag 11 O Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den Til Folketingets Skatteudvalg Vedlagt følger ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandling af Forslag til lov om

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

Artikler. Ensretning i den internationale skatteret - Om muligheden for indførelse af CCCTB i lyset af Luxleaks

Artikler. Ensretning i den internationale skatteret - Om muligheden for indførelse af CCCTB i lyset af Luxleaks Skat Udland - 2015/2 75 Artikler 38 Ensretning i den internationale skatteret - Om muligheden for indførelse af CCCTB i lyset af Luxleaks Peter Koerver Schmidt, CBS og CORIT Advisory P/S & Jakob Bundgaard,

Læs mere

Renteloftet og faste driftssteder i udlandet i lyset af Argenta, C-350/11

Renteloftet og faste driftssteder i udlandet i lyset af Argenta, C-350/11 1 af 5 10-02-2014 09:49 Renteloftet og faste driftssteder i udlandet i lyset af Argenta, C-350/11 af Michael Tell, ph.d., adjunkt ved Juridisk Institut, CBS, og Senior Associate hos CORIT Advisory P/S

Læs mere

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber 7. januar 2010 Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser for aktionærerne i Spar Nord Formueinvest A/S som følge af Folketingets

Læs mere

Lovforslag om begrænsning af adgang til modregning af underskud mv.

Lovforslag om begrænsning af adgang til modregning af underskud mv. Lovforslag om begrænsning af adgang til modregning af underskud mv. Skatteministeren har fremsat lovforslag (L 173), der indeholder en udmøntning af en del af aftalen om finansloven for 2012 mellem regeringen

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0452 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat 2. september 2016 J.nr. 16-0830820 Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Proces og Administration ABL Forslag

Læs mere

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert NYT OM SKAT Selskabsdagen 2013 Ved Thomas Frøbert HVORFOR INTERESSANT? Koncernjuristen skal have en basal viden om skat, især fordi skat: - spiller sammen med almindelig selskabsret (koncernstrukturering);

Læs mere

Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009

Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009 - Erhvervsbeskatning 2. marts 2009 Udbytter og avancer til selskaber og fonde af datterselskabsaktier og af koncernselskabsaktier Datterselskabsaktier skal formentligt forstås som aktier, hvor ejerandelen

Læs mere

EU-kommissionens direktivforslag til en fælles selskabsskattegrundlag (CCTB) og et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (CCCTB) H351-16

EU-kommissionens direktivforslag til en fælles selskabsskattegrundlag (CCTB) og et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (CCCTB) H351-16 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 9. december 2016 EU-kommissionens direktivforslag til en fælles selskabsskattegrundlag (CCTB) og et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag

Læs mere

Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen

Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen www.pwc.dk Justering af erhvervsbeskatning og tilpasning i forhold til EUretten m.v. Lovforslag (høringsudkast af 5. oktober 2015) Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen ID: 10827557 Revision. Skat. Rådgivning.

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del Bilag 10 Offentligt Notat 30. juni 2015 J.nr. 15-0247969 Proces og Administration ABL GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europa-Kommissionens

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den

Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Skatteudvalget L 121 - O Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove. (Nedsættelse af selskabsskatten

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

Notat til Folketingets Europaudvalg. afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-342/10. Kommissionen mod Finland

Notat til Folketingets Europaudvalg. afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-342/10. Kommissionen mod Finland Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 134 Offentligt Notat J.nr. 2011-620-0024 17. februar 2011 Notat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-342/10 Kommissionen

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 8 Offentligt 1. oktober 2007 Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Foreløbig oversigt over Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 1. Implementering

Læs mere

Udvalgte skattemæssige overvejelser ved M&A

Udvalgte skattemæssige overvejelser ved M&A Slide 1 Udvalgte skattemæssige overvejelser ved M&A 1. November 2011 Introduktion Slide 2 Take away: Skat er vigtigt i enhver transaktion. Inddragelse af skattechef tidligst muligt. Kan spare tid og penge.

Læs mere

Grænseoverskridende fusioner

Grænseoverskridende fusioner Dansk Skattevidenskabelig Forening Grænseoverskridende fusioner v/senior Manager Vicki From Jørgensen 21. november 2011 Præsentation 1. Indledning 2. Den historiske udvikling 3. Skattepligtige og skattefrie

Læs mere

Beskatning af aktieavance m.v. hos selskaber I Lovforslagets 1, nr. 6 indsættes bl.a. ny ABL 4A, der definerer datterselskabsaktier.

Beskatning af aktieavance m.v. hos selskaber I Lovforslagets 1, nr. 6 indsættes bl.a. ny ABL 4A, der definerer datterselskabsaktier. Skatteudvalget Formand: Jesper Kiholm Skattecenter Tønder Til Skatteministeriet Pioner Allé 1 Departementet 6270 Tønder Telefon: 72 38 94 68 E-mail: jesper.kiholm@skat.dk Tønder, den 26. marts 2009 Høringssvar

Læs mere

Artikel 1. Genstand og anvendelsesområde

Artikel 1. Genstand og anvendelsesområde L 107/76 25.4.2015 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2015/656 af 4. februar 2015 om betingelserne, hvorunder kreditinstitutter har tilladelse til at medregne foreløbige overskud og overskud ved

Læs mere

Høring vedr. styresignal om gentagelse af genbeskatning af udenlandske filialer H061-15

Høring vedr. styresignal om gentagelse af genbeskatning af udenlandske filialer H061-15 SKAT Østbanegade 123 2100 København Ø 31. marts 2015 Høring vedr. styresignal om gentagelse af genbeskatning af udenlandske filialer H061-15 SKAT har den 12. marts 2015 fremsendt ovennævnte udkast til

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love Lovforslag nr. L 55 Folketinget 2009-10 Fremsat den 4. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven,

Læs mere

1. Overordnede bemærkninger

1. Overordnede bemærkninger Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 21. januar 2014 Høringskommentarer vedrørende engangsregistrering af selskabers m.v. underskud, oplysningspligt om erhvervelse af visse aktier

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

Fraflytningsbeskatning (Exitskat) af erhvervsdrivende

Fraflytningsbeskatning (Exitskat) af erhvervsdrivende - 1 Fraflytningsbeskatning (Exitskat) af erhvervsdrivende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i februar 2015 nye regler om exitbeskatning, dvs. beskatning af erhvervsdrivende,

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den

Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Skatteudvalget L 121 - Bilag 16 O Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Nedsættelse af selskabsskatten

Læs mere

Talepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016

Talepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016 Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt Talepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016 5. februar 2016 F5 Jeg vil først orientere udvalget om de centrale skattesager

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 27 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 27 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 27 Offentligt 3. november 2015 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 10. november 2015 1) Kommissionens handlingsplan for en kapitalmarkedsunion - Rådskonklusioner

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

Transfer pricing-redegørelse 2015 Denne redegørelse beskriver SKATs transfer pricing-reguleringer i 2015.

Transfer pricing-redegørelse 2015 Denne redegørelse beskriver SKATs transfer pricing-reguleringer i 2015. Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 186 Offentligt Transfer pricing- redegørelse 2015 2. maj 2016 J.nr. 16-0095380 Transfer pricing-redegørelse 2015 Denne redegørelse beskriver SKATs transfer pricing-reguleringer

Læs mere

Ø90 Selskaber i praksis

Ø90 Selskaber i praksis Ø90 Selskaber i praksis v/ Solvejg Poulsen og Kristian Lang Heden & Fjorden Landbrugsrådgivning Syd Den 1. December 2011 Holding selskaber Typisk formål at eje anparter/aktier i et eller flere helt eller

Læs mere

Finansudvalget, Europaudvalget 2005 FIU Alm.del Bilag 41, 2698 - Økofin Bilag 5 Offentligt

Finansudvalget, Europaudvalget 2005 FIU Alm.del Bilag 41, 2698 - Økofin Bilag 5 Offentligt Finansudvalget, Europaudvalget 2005 FIU Alm.del Bilag 41, 2698 - Økofin Bilag 5 Offentligt 30. november 2005 Supplerende samlenotat vedr. ECOFIN den 6. december 2005 Dagsordenspunkt 8: 4. og 7. selskabsdirektiv

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 25 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 25 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 25 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 10. december 2012 Vedrørende L 10 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil.

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 02-12-2005 J.NR.: 04-013702-05-2227 REF.: spi/kfe Høring over udkast

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

Skatteministeriet har d. 09. oktober 2013 fremsendt ovennævnte udkast til FSRdanske revisorer med anmodning om bemærkninger.

Skatteministeriet har d. 09. oktober 2013 fremsendt ovennævnte udkast til FSRdanske revisorer med anmodning om bemærkninger. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 22. november 2013 Ændring af selskabsskatteloven (Exitbeskatning ved selskabers overførsel af aktiver og passiver til et andet EU/EØS-land) H213-13

Læs mere

PROTICA GROUP APS. CVR-nr Regnskabsår. Godkendt på selskabets generalforsamling, den 31. juli Dirigent

PROTICA GROUP APS. CVR-nr Regnskabsår. Godkendt på selskabets generalforsamling, den 31. juli Dirigent Årsrapport for periode 2014 PROTICA GROUP APS CVR-nr. 33 24 65 79 4. Regnskabsår Godkendt på selskabets generalforsamling, den 31. juli 2015 Dirigent -------------------------------------------- Årsrapport

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 99/04-100-00125 Den

Skatteministeriet J. nr. 99/04-100-00125 Den Skatteministeriet J. nr. 99/04-100-00125 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 123 - forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, kursgevinstloven, pensionsafkastbeskatningsloven og skattestyrelsesloven

Læs mere

De nye holdingregler

De nye holdingregler www.pwc.dk De nye holdingregler Dansk Skattevidenskabelig Forening Susanne Nørgaard og Steff Fløe Pedersen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1 Værn mod omgåelse af udbyttebeskatning 1 2 Nye værn indført

Læs mere

Spørgsmål 61: Ministeren bedes oversende sit talepapir fra samrådet den 20. oktober 2004 om samrådsspørgsmål A.

Spørgsmål 61: Ministeren bedes oversende sit talepapir fra samrådet den 20. oktober 2004 om samrådsspørgsmål A. 27. oktober 2004 Besvarelse af spørgsmål 61, alm. del, stillet af Folketingets Skatteudvalg den 20. oktober 2004 Spørgsmål 61: Ministeren bedes oversende sit talepapir fra samrådet den 20. oktober 2004

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 21 Offentligt

Skatteudvalget L Bilag 21 Offentligt Skatteudvalget L 213 - Bilag 21 Offentligt J.nr. 2007-411-0081 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 213 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skattelove

Læs mere

Transfer pricing-redegørelse 2015 Denne redegørelse beskriver SKATs transfer pricing-reguleringer i 2015.

Transfer pricing-redegørelse 2015 Denne redegørelse beskriver SKATs transfer pricing-reguleringer i 2015. Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 189 Offentligt Transfer pricing- redegørelse 2015 2. maj 2016 J.nr. 16-0095380 Transfer pricing-redegørelse 2015 Denne redegørelse beskriver SKATs transfer pricing-reguleringer

Læs mere

EU-Domstolens underkendelse af dansk regel om exitbeskatning af selskaber

EU-Domstolens underkendelse af dansk regel om exitbeskatning af selskaber 12. September 2013 EU-Domstolens underkendelse af dansk regel om exitbeskatning af selskaber Den 18. juli 2013 afsagde EU-Domstolen dom i sagen Kommissionen mod Danmark, C-261/11 ( Afgørelsen ). Sagen

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. september 2010 Forslag til revision af regler for tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget (2. samling) L 121 - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-511-0030 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema omhandlende høringssvar fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer vedrørende L 187 - forslag

Læs mere

L 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen).

L 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen). Skatteudvalget L 116 - Bilag 9 Offentligt J.nr. 2005-411-0057 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget L 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

Udkast til styresignal om fordeling af underskud ved skattefri grenspaltning og skattefri tilførsel af aktiver, H

Udkast til styresignal om fordeling af underskud ved skattefri grenspaltning og skattefri tilførsel af aktiver, H SKAT Østbanegade 123 København Ø 17. august 2015 Udkast til styresignal om fordeling af underskud ved skattefri grenspaltning og skattefri tilførsel af aktiver, H 184-15. SKAT har d. 10. juli 2015 fremsendt

Læs mere

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Februar 2009 Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Folketinget vedtog den 5. februar 2009 en reparationspakke til de regler, der blev indført i 2007, om begrænsning af rentefradragsretten for selskaber

Læs mere

L Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning

L Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning J.nr. 2009-511-0038 Dato: 15. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og

Læs mere

14949/14 la/la/ikn 1 DG G 2B

14949/14 la/la/ikn 1 DG G 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 31. oktober 2014 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2013/0045 (CNS) 14949/14 FISC 181 ECOFIN 1001 RAPPORT fra: til: formandskabet Rådet Tidl. dok. nr.: 14576/14

Læs mere

Apricore ApS ÅRSRAPPORT 2014

Apricore ApS ÅRSRAPPORT 2014 Apricore ApS Løvsangervej 5 4300 Holbæk CVR.nr.: 34 88 13 40 ÅRSRAPPORT 2014 (2. regnskabsår) Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 1. maj 2015 Jakob Tholle

Læs mere

2009/1 LSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december Fremsat den 4. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

2009/1 LSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december Fremsat den 4. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag. 2009/1 LSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-411-0028 Fremsat den 4. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

Statens indtægter fra selskabsskatter

Statens indtægter fra selskabsskatter Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Beneficial Owner. Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-studerende, CBS, CORIT

Beneficial Owner. Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-studerende, CBS, CORIT Beneficial Owner Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-studerende, CBS, CORIT Marts 2010 Problemstillingen Fritagelse for kildeskat på udbytte forudsætter bl.a.: beskatning skal frafaldes eller

Læs mere

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. L 312/8 Den Europæiske Unions Tidende 27.11.2009 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1142/2009 af 26. november 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 396 Offentligt J.nr. 2009-411-0023 Dato: 2. september 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

Europaudvalget Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 2948 - Økofin Bilag 2 Offentligt 26. maj 2009 Supplement til samlenotat vedr. ECOFIN den 9. juni 2009 Dagsordenspunkt1b: Internationale regnskabsstandarder Resumé På ECOFIN den 9. juni

Læs mere

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 30. september 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 2008 Dagsordenspunkt 3a: Bekæmpelse af momssvig: i) Svigsbekæmpelse Resumé Der ventes en drøftelse af Kommissionens forslag

Læs mere

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR - 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Note om forstærket samarbejde vedrørende

Læs mere

Aftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti d. 17. september 2013

Aftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti d. 17. september 2013 Aftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti d. 17. september 2013 1 / 5 Regeringen nedsatte i januar 2012 et tværministerielt udvalg til at foretage

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den

Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Skatteudvalget L 121 - O Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om af selskabsskatteloven og andre skattelove. (Nedsættelse af selskabsskatten og

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 4. marts 2008

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 4. marts 2008 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 99 Offentligt 26. februar 2008 Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 4. marts 2008 Foreløbig oversigt over rådsmødet (ECOFIN) den 4. marts 2008 1. Implementering

Læs mere

Talepapir åbent samråd om SKATs indsats vedrørende transfer pricing og selskabsskat.

Talepapir åbent samråd om SKATs indsats vedrørende transfer pricing og selskabsskat. Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 480 Offentligt Talepapir åbent samråd om SKATs indsats vedrørende transfer pricing og selskabsskat. Samrådsspørgsmål AJ Ministeren bedes oplyse

Læs mere

LMC Holding, Aabenraa ApS

LMC Holding, Aabenraa ApS LMC Holding, Aabenraa ApS CVR-nr. 31 07 62 77 Årsrapport for 2014 Godkendt på selskabets ordinære generalforsamling, den 27. maj 2015 Som dirigent:... Lars Martens Clausen Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning

Læs mere

Investeringsforeninger

Investeringsforeninger Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: js@skat.dk 23. september 2011 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2011\H080-11.doc) Høring over lovforslag om enklere beskatning af udlodninger fra

Læs mere

Tillæg til prospekt. benævnt Fonden ) Danmark

Tillæg til prospekt. benævnt Fonden ) Danmark Tillæg til prospekt den 13 juli 2015 for benævnt Fonden ) Danmark LGIM - Legal & General SICAV (herefter Dansk repræsentant Nordea Bank Danmark A/S Issuer Services, Securities Services Hermes Hus, Helgeshøj

Læs mere

Ændringsforslag. til 2. behandling af

Ændringsforslag. til 2. behandling af Skatteudvalget L 202 - Bilag 61 Offentligt Til lovforslag nr. L 202 Folketinget 2008-09 Ændringsforslag stillet den 25. maj 2009 uden for betænkningen Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 24.7.2010 Den Europæiske Unions Tidende L 193/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 662/2010 af 23. juli 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008

Læs mere

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater Dato 29. oktober 2014 J.nr. 6020324-248228 Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater UDVALGTE SKATTEREGLER Selskabsskatteloven 12 A Selskabsskatteloven 31 Personskatteloven

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 60 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 60 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 60 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere