PendlerProfilen. - et planlægningsredskab til forbedring af transportplaner. Speciale, juni 2005 Roskilde Universitetscenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PendlerProfilen. - et planlægningsredskab til forbedring af transportplaner. Speciale, juni 2005 Roskilde Universitetscenter"

Transkript

1 - et planlægningsredskab til forbedring af transportplaner Speciale, juni 2005 Roskilde Universitetscenter Udarbejdet af Mette Sørensen, TekSam Niels Hoé-Svendsen, TekSam & Geografi Vejledere: Lise Drewes Nielsen, TekSam Kirsten Simonsen, Geografi

2 Resumé Automobiliteten stiger år fra år og budene på, hvorledes dette problem skal løses er mange, men endnu er det ikke lykkes at komme med et banebrydende forslag til, hvorledes den øgede trafik kan reduceres. En af løsningerne er mobilitetsledelses brug af transportplaner, men dette er tidsmæssigt en ressourcekrævende proces. Problemstillingen i nærværende speciale går på, at en forbedring af den konventionelle transportplanproces, hvor ressourceforbruget optimeres vil fremme udbredelsen af transportplanarbejdet og medvirke til forbedring af opnået resultater. Samlet bidrager det til at forandre udviklingen mod mere og mere bilisme. Undersøgelsen af problemstillingen er praksis orienteret, da der tages afsæt i et empirinært planlægningsproblem. Gennem en kvantitativ fremstilling af mobilitetsmønstrene og pendlingstendenserne, og teoretiske diskussioner af pendlingens kausalitet, er der i specialet udviklet et nyt planlægningsredskab, kaldet PendlerProfilen. PendlerProfilens formål er at forbedre den konventionelle transportplanproces, ved at indfange diversiteten tilstede i det senmoderne samfund. Teoretisk tages der udgangspunkt i mobilitetens rolle og funktion i det senmoderne samfund - forbindelsen mellem modernitet og mobilitet, hvor kausaliteten til øget pendling diskuteres. Empirisk redegøres for pendlings- og lokaliseringsudviklingen i hovedstadsregionen. Og erfaringerne med transportplaner fremstilles. Konklusionen i dette speciale er at PendlerProfilen har et potentiale til at forbedre den konventionelle transportplanproces. For det første kan PendlerProfilen frigive ressourcer i starten af transportplanprocessen, hvilket frigiver tid til implementering af anbefalinger. For det andet kan PendlerProfilen sammen med fokusgruppe interviews erstatte spørgeskemaundersøgelsen anvendt i den konventionelle transportplanproces. Fordelen er at kombinationen af disse to tilgange, indfanger mobilitetens kompleksitet og optimerer forståelsen for, hvilke årsager der virker mobilitetsgenerende. Kun med en forståelse for mobilitetens kausalitet og at øget mobilitetsbehov på mange måder er selvskabt, kan der udvikles løsningsforslag der kan bidrage til reduktion af de negative miljø- og samfundsmæssige konsekvenser øget automobilitet afstedkommer. 2

3 Abstract Automobility is increasing every year and the solutions to this problem are many. However no significant suggestions have been made as to how the growing volume of traffic can be reduced. The use of travel plans by mobility management is one of the solutions, but it is a process that requires many resources. The discussion in this thesis refers to the fact that an improvement in the conventional travel plan process, where resource consumption is optimised, will promote the diffusion of the work with travel plans and contribute to the results achieved. In turn, this will contribute to a change in the tendency towards increased automobility. Research into this subject is practice-oriented and based on an empirical planning discussion. In this thesis a new planning tool called PendlerProfilen has been developed through a quantitative presentation of automobility patterns and commuting trends as well as theoretical discussions on commuting causality. The aim of the PendlerProfilen is to improve the conventional travel plan process by capturing the diversity that is present in modern society. The theoretical background is the role and function of automobility in modern society the connection between modernity and automobility where the causality of increased commuting is discussed. An empirical account is given of the development of commuting and localization in the Copenhagen area. Furthermore, the experiences with travel plans are presented. The conclusion of this thesis is that the PenderProfilen has the potential to improve the conventional travel plan process. First, the PendlerProfilen can release resources at the beginning of the travel plan process, which gives time for the implementation of recommendations. Second, the PendlerProfilen together with focus group interviews can replace the surveys that are used in the conventional travel plan process. The advantage is that the combination of these two approaches captures the complexity of automobility and optimises the understanding of the causes that hamper automobility. Only with an understanding of the causality of automobility, which leads to the creation of a growing need, can a solution be found to reduce the negative environmental and social consequences of increased automobility. 3

4 INDHOLD 1 INTRO INDLEDNING PROBLEMMOTIVATION PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING DELPROBLEMSTILLING DEFINITION AF CENTRALE BEGREBER AFGRÆNSNING 20 2 METODE METODISKE & VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER ARBEJDSSPØRGSMÅL EMPIRI ANVENDELSE AF LITTERATUR VALG AF CASES GYLDIGHED OG PÅLIDELIGHED VALG AF TEORI SPECIALE DESIGN 39 3 EMPIRISK & TEORETISK GRUNDLAG FOR PENDLERPROFILEN RUMLIGE OG GEOGRAFISKE ÆNDRINGER AF BYSTRUKTUREN PENDLING ÆNDRINGER I BOPÆL- OG ERHVERVSLOKALISERING I HOVEDSTADSREGIONEN MODERNITET OG MOBILITET LIVSSTIL OG HVERDAGSVALG TEKNOLOGISK UDVIKLING OG AUTOMOBILITET BYSTRUKTUREN OG BYENS FLOW VIRKEMIDLER I TRANSPORTPLANER VIRKEMIDLERNES ANVENDELSESMULIGHEDER EKSEMPLER PÅ ANVENDELSE AF VIRKEMIDLER OPSAMLING PÅ DEL

5 4 PENDLERPROFILEN ANVENDELSE OG FUNKTION FAKTORER PENDLINGSSTRUKTUR STATIONSFORHOLD INDKOMSTGRUPPE ERHVERVSTRANSPORT PRO-AKTIV 94 5 CASES ALM. BRAND COOP DANMARK LÆGEMIDDELSTYRELSEN SAMPENSION AMTSGÅRDEN COWI SIEMENS EVALUERING AF TESTRESULTATER ANALYSE VIRKER PENDLERPROFILEN? KAN PENDLERPROFILEN SUPPLERE MED NOGET? KAN PENDLERPROFILEN ERSTATTE NOGET? KAN PENDLERPROFILEN FORBEDRES? PENDLERPROFILENS POTENTIALE KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE: 157 5

6 Intro 1 INTRO Hvorfor vente til København er London! [Turner 2004, Citat efter hukommelse fra oplæg om indførsel af Road Pricing i London]. Space-time no longer corresponds to Euclidean space. Distance is no longer the relevant variable in assessing accessibility. [Offner, i Graham & Marvin 2002:200]. The main problem with transport seen from an environmental perspective is the growth curves concerning transport activities, because the environmental gains from technology and security are swallowed up by the growth in the sector [Drewes Nielsen 2005:50]. 1.1 INDLEDNING Citaterne er bare et lille udpluk af kommentarer der understreger, at Danmark ikke bevæger sig i en bæredygtig retning på trafik- og transportområdet, men oplever et stigende transportbehov, hvor især automobiliteten øges. Fælles for os alle er, at vi i større eller mindre udstrækning har behov for at transportere os. Folk der er i arbejde, rejser mellem bolig og job, og alle foretager indkøb og sociale aktiviteter, som kræver en bevægelse. Pendling mellem bolig og arbejde er kilometer krævende og foretages med forskellige transportmidler, såsom; bil, kollektivtransport, cykel og gang eller en kombination af disse. Den gennemsnitlige daglige pendling til hovedstadsregionens arbejdspladser er på ca. 18 km. [HUR Plan 2004:9] Som det fremgår af nedenstående figur er der kommet flere og flere privatbiler de seneste år. Selvom biltætheden er lavere i København end landsgennemsnittet, er der en tendens, til at 6

7 Intro flere anskaffer sig en bil eller endda bil nr. 2. Årsagerne skal findes i den stigende velfærd. Figur 1: Væksten i antal personbiler 1 Den skattepligtige indkomst er steget % i perioden i modsætning til forbrugerprisindekset 11 %. Andre forhold der spiller ind er stigende friværdi i boligen, nye låneformer og skattestoppet. Kort sagt, folk har fået flere penge mellem hænderne, især i København. I perioden steg antallet af husstandene med bil i København og Frederiksberg med ca. 12 %, i modsætning til stigningen i resten af landet der udgjorde 5-6 % [COWI 2004:18-20]. Samfundets generelle ændringer med øget velstand og medfølgende vækst i bilejerskabet, får uvilkårligt samfundsmæssige konsekvenser i form af; luft- og støjforurening, indgreb i naturen og 1 Bemærk: data brud for

8 Intro bymiljøet, menneskelige omkostninger ved færdselsulykker og tidsmæssige omkostninger, hvor trafikpropper i dag anslås at koste 5,5 mia. kr. pr. år [Press-Kristensen 2005 & Jespersen 2000: ]. En af metoderne til at afbøde konsekvenserne af væksten i automobiliteten og vejtrafikken og samtidig imødekomme fremtidige mobilitetsbehov er Mobility Management, kaldet mobilitetsledelse på dansk. Konceptet mobilitetsledelse har sin oprindelse i USA og er beslægtet med konceptet Transport Demand Management (TDM). Overordnet handler det om at styre selve transportefterspørgslen, frem for at anvende traditionelle trafikpolitiske løsninger som udbygning og udvidelse af infrastruktur. Historisk spiller bilen en dominerende rolle i urbaniseringen i USA, hvilket har betydet, at de fleste storbyer er baseret på sprawl - lav bolig tæthed og byspredning. Konsekvensen har været, og er stadig, en høj mængde af CO 2 emission fra biler 2. Udviklingen af TDM-konceptet startede i 1970 erne, som et udslag af oliekrisen og et stigende behov for at finde nye løsninger til den stigende CO 2 emission og øget forbrug af samfundets ressourcer, som konsekvens af byspredning. TDM er mest udbredt i USA, mens mobilitetsledelse er mest udbredt i Europa. Forskellene er ikke store, men et væsentligt punkt, hvor de adskiller sig, er ved måling af opnåede resultater. Her i specialet vil vi rette fokus mod mobilitetsledelse, da det er det koncept, der anvendes i Danmark og i de fleste andre europæiske lande. Hensigten med mobilitetsledelse er, at der gennem en række løsningsmuligheder søges at optimere og effektivisere anvendelsen af den eksisterende trafikale infrastruktur. Formålet med mobilitetsledelse er således ikke at mindske mobiliteten, men derimod at mindske anvendelsen af miljøbelastende transportformer, eller som det formuleres af det EU finansieret projekt European Platform on Mobility Management (EPOMM); The objective of Mobility Management is to reduce single car use. 2 I USA er CO 2 emission fra biler kg per person om året, hvor den i Europa er på kg. [Whitelegg 2002]. 8

9 Intro [www.epomm.org:2004]. Reducering af single car use er ikke kun møntet på nuværende bilister, men i høj grad også på potentielle bilister. Det drejer sig om, at få folk der kører alene i bil, til at ændre transportadfærd til en mindre miljøbelastende transportform og undgå en overflytning, som resulterer i at nuværende brugere af kollektivtransport eller cyklister bliver bilister. Altså at fastholde bæredygtige brugere, ved at forbedre deres transportforhold. De første europæiske lande der gennem 1980 erne begynder at anvende mobilitetsledelse var Holland og Storbritannien. I løbet af 1990 erne kommer flere lande som; Belgien, Sverige, Tyskland, Østrig og Italien med og Danmark følger efter i slutningen af 1990 erne. Selvom om Danmark først kommer med i slutningen af 1990 erne, betyder det ikke, at der ikke tidligere har været anvendt transportplanlægnings strategier der søger at imødekomme og regulere efterspørgslen. Danmark har i en årrække arbejdet med mobilitetsledelses værktøjer som eksempelvis; Parkér & Rejs, samkørselsdatabaser, delebil og telebusser. Disse har ofte været anvendt som isolerede indsatsområder, hvorimod mobilitetsledelse søger at samle værktøjerne. Fokus på at samle de enkelte elementer, bliver således først formaliseret i sidste halvdel af 1990 erne. Midlerne der anvendes, til at optimere og udnytte den eksisterende infrastruktur, er eksempelvis; information, kampagner eller koordinering af eksisterende brugermuligheder som; kollektivtrafik, cykel, gang, samkørsel og Parkér & Rejs mm. Aktiviteterne inden for mobilitetsledelse bryder med den traditionelle måde at gribe problemerne an på, da; The core of Mobility Management are soft measures ( ), which enhance the effectiveness of hard measures of traffic planning. [www.opomm.com:2004]. Mobilitetsledelse søger således gennem anvendelse af bløde virkemidler at påvirke folks trafikale adfærd, der komplementerer anvendelsen af reguleringsstyret planlægning, som eksempelvis nye busruter eller metroudvidelse i København. Det er vigtigt at understrege, at vi ikke ser mobilitetsledelse som den endegyldige løsning, men som et nyttigt bidrag til transportplanlægningen; 9

10 Intro Mobilitetsledelse tiltag kan på den ene side ikke stå alene som løsning på generelle trafikale og miljømæssige problemer, men må ses som et element i mere samlede forsøg på at påvirke såvel bløde som hårde aspekter af transporten. [Gudmundsson & Grell 1998:42]. Anvendelsen af de forskellige virkemidler og instrumenter kan samles i det der kaldes en transportplan. Transportplaner er et relativt nyt værktøj i dansk kontekst og det værktøj der giver størst mulighed for at anvende flere af facetterne inden for mobilitetsledelse samtidig. En transportplan adskiller sig fra de fleste andre værktøjer, da den fokuserer på en samlet gruppe; medarbejderne i en virksomhed, offentlige institutioner eller organisationer. En transportplan består af en proceskæde med flere led. Figur 2: Transportplanens proceskæde Igangsætter henvendelse kortlægning implementering udvælgelse accept udarbejdelse evaluering Kommentar til kæden; de mange forskellige led i processen, gør at udarbejdelsen af transportplaner altid vil kræve en vis form for ressourcer. Nogle led er mere ressourcekrævende end andre, dog er alle led i kæden af betydning for transportplanarbejdet. Transportplanarbejdet består af mange led, som alle har deres svagheder, derfor er der flere steder i proceskæden, hvor der kan opstå barrierer, der kan få betydning for transportplanens endelige resultat. Proceskæden starter med ideen eller motivationen til igangsættelse af arbejdet og afrundes med en implementering og evaluering. I teorien afsluttes arbejdet aldrig, udvikling gør at transportplanen kontinuerligt skal evalueres og forholdes til nye ideer, ændrede forhold eller andre omstændigheder, det være sig ændringer i medar- 10

11 Intro bejdersammensætningen, medarbejdere som flytter bolig eller ændringer i den trafikale struktur omkring virksomheden. I praksis er det ikke altid således, da nogle transportplaner efter udførelsen forbliver statiske. Det kan eksempelvis skyldes at virksomhedsledelsen ikke har de nødvendige ressourcer eller erfaring til det opfølgende arbejde eller at igangsætteren har fordelt anvendelsen af ressourcer og tid uhensigtsmæssigt, og dermed ikke får mulighed for at bidrage til det opfølgende arbejde. Igangsætteren udarbejder en transportplan i samarbejde med en eller flere nøglepersoner i virksomheden. Igangsætteren er en person - ofte en ekstern aktør, fra eksempelvis et mobilitetskontor, kommune, amt eller konsulentvirksomhed - der tager initiativ til udarbejdelsen af en transportplan, for en given virksomhed. I enkelte tilfælde er igangsætteren dog en intern aktør, altså ansat i virksomheden. Nøglepersonen i virksomheden er den person, der har den primære kontakt til igangsætteren. Nøglepersonen er ofte en person fra ledelsen eksempelvis personalechefen, men kan også være en medarbejder, f.eks. en tillidsmand. Nogle virksomheder vælger at nedsætte en arbejdsgruppe, der består af repræsentanter fra henholdsvis ledelsen og medarbejderne. En transportplan tager udgangspunkt i transport mellem bolig og arbejde og i nogle tilfælde transport i arbejdsregi og/eller godstransport. Første skridt er, at kortlægge medarbejdernes transportvaner. De efterspurgte behov fra medarbejderne sammenholdes med den trafikale infrastruktur i og omkring virksomheden. Tiltag og løsningsforslag diskuteres i samspil mellem igangsætteren og virksomhedsledelsen eller nøglepersonerne og resultatet munder ud i den endelige transportplan. En transportplan kommer med anbefalinger, initiativer og løsningsforslag til virksomhedsledelsen for, at afhjælpe de transportproblemer og andre barrierer der gør sig gældende, så de ansatte kan anspores til at ændre transportform eller fastholdes i deres nuværende, hvis denne er hensigtsmæssig ud fra målsætningerne i mobilitetsledelse. Transportplans løsningsforslag kaldes også virkemidler, det kan for eksempel være at etablere 11

12 Intro overdækket eller aflåst cykelparkering, koordinere samkørsel eller etablering af en pendlerbus. Det skal understreges, at der ingen garanti er for, at et transportplansforslag efterkommes af virksomhedsledelsen, da denne ikke forpligter sig til at imødekomme de stillede forslag. Virksomhedsledelsen kan til enhver tid afbryde transportplanarbejdet eller med andre ord hoppe af, hvor som helst i proceskæden. Udover den endelige transportplan for virksomheden som en samlet gruppe, tilbydes medarbejderne relevante forslag til alternative transportmuligheder i forhold til nuværende transportform Problemmotivation Det er feltet mobilitetsledelse der er omdrejningspunkt for specialet og mere specifikt transportplanarbejdet. Interessen for og kendskabet til arbejdet med mobilitetsledelse og transportplaner voksede i forbindelse med vores praktikperiode og efterfølgende studiearbejde i henholdsvis HUR Trafikplanafdelingen og DSB S-togs afdeling for Trafikanalyse og -planlægning. De erfaringer vi fik gennem praktikken og efterfølgende studiearbejde, vakte interessen for at arbejde videre med mobilitetsledelse og transportplaner i nærværende speciale. Mette Sørensens arbejde i HUR bestod i at undersøge erfaringer med mobilitetsledelse og dermed grundlaget for at etablere et Pendlerkontor i HUR regi. Efter opstarten af HUR Pendlerkontor 3, bestod arbejdsopgaverne bl.a. i kontakt til virksomheder i hovedstadsregionen og udvikling af konceptet for udarbejdelse af transportplaner. Fra perioden efteråret 2002 til efteråret 2004 har HUR Pendlerkontor udarbejdet 9 transportplaner. I S-tog er mobilitetsledelsesarbejdet ikke koordineret i en samlet enhed, som HUR Pendlerkontor, men der arbejdes med enkelte dele af mobilitetsledelse. Niels Hoé-Svendsen har indgået i arbejdsgrupper omkring Parker & Rejs og 3 Blev oprettet i 2002 i Hovedstadens Udviklingsråd med det formål, at udbrede kendskabet til mobilitetsledelse og tilbyde udarbejdelse af transportplaner for interesserede virksomheder. 12

13 Intro Pendlercykler, og i den forbindelse samarbejdet med HUR. Via vores erhvervede indsigt i mobilitetsledelse, er vi bekendt med omfanget af ressourcer der er påkrævet, for at udarbejde transportplaner Problemfelt Vores undren går på om transportplansprocessen kan effektiviseres, således at arbejdet med transportplaner styrkes. En sådan styrkelse og effektivisering kan foretages på forskellige niveauer i transportplanprocessen, da transportplanarbejdet som nævnt består af mange led. Vores første idé var at se på virksomhedsledelsens og nøglepersonernes rolle i implementering af en transportplan. Det blev hurtigt klart for os, at det fordrede en analyse af organisering, virksomhedskultur og en brancheanalyse, hvilket lå uden for vores interessefelt. Transportplanlægning er indenfor vores felt, derfor fandt vi det naturligt at se nærmere på folks bolig-arbejdsrejse i forbindelse med transportplanarbejdet. De fleste transportplaner kortlægger medarbejdernes transportmønster til og fra arbejde ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse. Her bliver medarbejderne også spurgt om tilfredshed med forholdene og bedt om at komme med forslag til forbedringer. Vi har gennem vores indsigt i processen, erfaret, at utrolig mange ressourcer anvendes i starten af processen og i forbindelse med spørgeskemaundersøgelserne. Det betyder at der sjældent er tid og ressourcer til at gå i dybden og arbejde videre med de anbefalinger transportplanen kommer med. Det er derfor vigtigt at forbedre transportplanarbejdet således at der frigives ressourcer et sted i proceskæden, som så kan anvendes andetsteds i processen. Igangsætterens rolle er i flere rapporter nævnt som et væsentligt led i processen, hvor igangsætterens kendskab og erfaring har betydning for transportplanens tilblivelse. (Hansen et al 2002, Pedersen 2002, Newson 2002, Gudmundsson & Grell 1998). I sit speciale om igangsætterrollen i dansk kontekst, fremhæver Pedersen 13

14 Intro anvendelsen af tid og ressourcer fra igangsætterens side som en barriere i processen. De fleste ressourcer er blevet brugt først i processen, i stedet for på opfølgning og videreførelse af transportplanarbejdet [Pedersen 2002:68]. Dette er i tråd med vores observationer og indsigt i feltet. Pedersen har fortaget en analyse af igangsætterrollen og argumenteret for at igangsætteren skal være velforberedt i arbejdet med transportplaner. Vi ser igen grund til at gentage dette arbejde, men er enige i, at henvendelsen er meget afgørende for, hvorvidt der etableres et konstruktivt samarbejde mellem igangsætteren og virksomheden. Af proceskædens led er fokus derfor på den første del af proceskæden. Os bekendt er der ikke lavet dybdegående analyse af dette aspekt i transportplanprocessen. Vi ønsker udover at komme med løsningsforslag, der kan bidrage til at få flere virksomheder til at indgå i udarbejdelsen af transportplaner, også at undersøge om løsningsforslaget ligeledes kan udfylde en mangel i processen, der kan forbedre det konventionelle transportplanarbejde. Ofte har virksomheder svært ved at se fordelen ved at indgå i et transportplanssamarbejde [Hansen et al 2002:10]. Vi mener at henvendelsen og kontaktformen er vital for, om beslutningstageren i virksomheden vælger at indgå i udarbejdelsen af en transportplan. En projektleder på Lunds Mobilitetskontor fremhæver salget af budskabet som væsentlig for opnåelsen af positive resultater [Besøg på Lunds mobilitetskontor 6. november 2002]. Derfor gælder det for igangsætteren at være så godt forberedt som muligt, inden der tages kontakt til virksomheden. Hypotesen er, at ved at opnå kendskab til virksomheden og medarbejdernes trafikale adfærdsbillede inden etableringen af transportplanarbejdet kan det bidrage til en forbedring af den konventionelle transportplanproces og frigive ressourcer i starten af processen, der i stedet kan anvendes i det videre arbejde med implementeringen af anbefalingerne. 14

15 Intro På baggrund af ovennævnte problemstilling, egne erfaringer og undren finder vi det interessant, om transportplanprocessen kan optimeres og gøres mindre ressourcekrævende. Helt konkret ses på, hvorvidt det er muligt at forbedre det konventionelle transportplanarbejde. Med udgangspunkt i dette lyder specialets problemformulering således; 1.2 PROBLEMFORMULERING Hvorledes kan den konventionelle transportplanproces forbedres så der skabes bedre betingelser for at opnå bæredygtige resultater? Delproblemstilling For at strukturere besvarelsen af problemformuleringen opstiller vi tre formål vi anvender og forholder os til i analysen af specialets problemstilling. Analysen i dette speciale, har følgende formål: 1. At identificere faktorer der har betydning for, hvad der skaber mobilitet og påvirker transportmiddelvalgene i forbindelse med bolig-arbejdsrejsen. 2. At identificere behovet for nye mobilitetsforståelser. 3. At udvikle og evaluere et planlægningsredskab som kan strukturere de identificerede faktorer, således at transportplanarbejdet styrkes. Planlægningsredskabet er den centrale del af dette speciale, del 4 i figur 3. Det af os udviklet planlægningsredskab, er baseret på formål 1 og 2 med den ambition, at gøre transportplanprocessen mindre ressourcekrævende, formål 3. Planlægningsredskabet er opbygget ud fra identificering af fem faktorer, der har betydning for pendling i forbindelse med bolig-arbejdsrejsen, del 4 i figur 3. Vi kalder planlægningsredskabet for PendlerProfilen. 15

16 Intro Figur 3: Strukturering af formål & Speciale design DEL 1 & 2: INDLEDNING & METODE DEL 3: EMPIRISKE & TEORETISKE GRUNDLAG FOR PENDLERPROFILEN Rumlige og geografiske ændringer af bystrukturen og pendlingsudvikling Teori: Modernitet & Mobilitet Virkemidler i transportplaner og anvendelsesmuligheder DEL 4 PENDLERPROFILEN Anvendelse & Funktion Gennemgang af faktorerne til udvikling af PendlerProfilen Pendlingsstruktur Pendlingsstruktur for den kommune virksomheden ligger i Stationsforhold Afstand mellem virksomheden og nærmeste S-togs station Indkomstgruppe: Primært indkomstniveau for hovedgruppen af medarbejdere i virksomheden Erhvervs transport Erhvervs relateret transport i forhold til branche Pro-aktivitet: Virksomhedens pro-aktivitet og miljøprofil DEL 5: GENNEMGANG AF SYV CASES TIL TEST AF PENDLERPROFILEN DEL 6: EVALUERING AF TEST & ANALYSE KONKLUSION & PERSPEKTIVERING 16

17 Intro De fem faktorer er udvalgt på baggrund af en gennem gang af pendlingsudviklingen og en redegørelse af forskellige årsager til pendling og transportadfærd, del 3 i figur 3. Her ses på det senmoderne samfund og dets dynamikkers betydning for pendling, hvor der redegøres for behovet for nye mobilitetsforståelser. Dette uddybes i valg af teori. PendlerProfilen er et hjælpeværktøj for personer, der beskæftiger sig med udarbejdelsen af transportplaner altså primært et værktøj der kan anvendes af igangsætteren. PendlerProfilens formål er at tegne en profil af medarbejdernes transportmønster og forventet behov på den virksomhed som kontaktes, altså en samlet pendlingsprofil af medarbejderne. Planlægningsredskabet bygger på hypotesen om, at et kendskab til profilen vil øge muligheden for, at virksomhedsledelsen eller nøgleperson vælger at indgå et samarbejde, samtidig med at den bidrager til forbedring af den konventionelle transportplanproces. Til evaluering af PendlerProfilen, er udvalgt syv udarbejdede transportplaner som cases, alle lokaliseret i hovedstadsregionen, del 5 i figur 3. Udvælgelse af cases, validitet og reliabilitet forklares i kapitlet Empiri. Figur 4: PendlerProfilen Pendlingsstruktur: Pendlingsstruktur for den kommune virksomheden ligger i Stationsforhold: Afstand mellem virksomheden og nærmeste togstation Indkomstgruppe: Primært indkomstniveau for hovedgruppen af medarbejdere i virksomheden Erhvervstransport:Erhvervs relateret transport i forhold til branche Pro-aktivitet: Virksomhedens pro-aktivitet og miljøprofil. Bopæl & nabo kommune m Lønmodtagere på grundniveau Lav Defensive Korridor kommune m Lønmodtagere på mellemniveau Mellem Reaktive Tværgående kommune m eller længere væk Ledere & lønmodtagere på højesteniveau Høj Proaktive 17

18 Intro PendlerProfilen er bygget op omkring fem søjler, der er de identificerede faktorer. Under hver faktor er opstillet 3 felter. Eksempelvis er felterne under faktoren Proaktivitet defineret som; Defensive, Reaktive eller Proaktive. For hver faktor er der udarbejdet retningslinier, så igangsætteren/brugeren kan afgøre, hvilket felt den testede virksomhed passer ind under. Når en virksomhed skal testes, udvælges ét felt fra, hver af de 5 faktorer. Kombinationen af de udvalgte felter udgør virksomhedens pendlerprofil. En virksomhedens pendlerprofil, er den primære transportmiddeltype der forventes at være tilstede blandt dens medarbejdere. Yderligere forklaring af PendlerProfilens funktion og anvendelse kommer i del Definition af centrale begreber Etablering: er den del i processen, hvor der formelt indgås aftale om et samarbejde mellem igangsætteren og virksomhedens nøgleperson om udarbejdelse af en transportplan. Pendling: når vi omtaler pendling, dækker begrebet alle typer af transportmidler. Når vi beskriver pendlingsudviklingen ud fra statistisk materiale, er der tale om kommune krydsende rejser. Når vi bearbejder planlægningsredskabet, henføres der til den transport en hver person foretager i forbindelse med bolig-arbejdsrejsen - uanset om denne rejse måtte være kommune krydsende eller ej. Faktorer: her menes forskellige faktorer der påvirker pendlingen og har betydning for folks transportmiddelvalg i forbindelse med bolig-arbejdsrejsen. I specialet afgrænses til at se på faktorer der er forbundet med bolig-arbejdsrejsen. En faktor i specialet skal således forstås som et enkeltstående forhold, der har betydning for en pendlers transportmiddelvalg i forbindelse med bolig-arbejdsrejsen. Faktorer kan enten være relateret til vane, holdninger og muligheder eller af socioøkonomisk art, som 18

19 Intro kollektivt transportudbud, bolig-arbejdsrejse forhold, erhvervsrelationer, parkeringsforhold o. lign. Desuden undersøges, hvilke faktorer der er væsentlige at have kendskab til inden der tages kontakt til virksomheden. På den baggrund forholder vi os udelukkende til faktorer, der er mulige at opnå kendskab til uden forudgående kontakt til virksomheden. Derfor skal det være faktorer, der kan indhentes oplysninger om via offentlige kilder. Det betyder, at udvælgelsen af faktorer er baseret på, at faktorerne alle har betydning for pendling og transportmiddelvalget i forbindelse med bolig-arbejdsrejsen og på samme tid er mulige for igangsætteren at opnå kendskab til uden forudgående kontakt til virksomheden. På den baggrund er vi nået frem til følgende fem faktorer, som centrale for problemstillingen og dermed de fem, der fokuseres på i analysen; Figur 5: Faktorerne Faktorer til udvikling af PendlerProfilen Pendlingsstruktur Pendlingsstruktur for den kommune virksomheden ligger i Stationsforhold Afstand mellem virksomheden og nærmeste togstation Indkomstgruppe: Primært indkomstniveau for hovedgruppen af medarbejdere i virksomheden Erhvervs transport Erhvervs relateret transport i forhold til branche Pro-aktivitet Virksomhedens proaktivitet og miljøprofil. Udvælgelsen af faktorerne er baseret på den empiriske gennemgang af pendlingsudviklingen og teoretiske redegørelser af, hvilke processer og forhold der virker mobilitetsgenerende og påvirker mobilitetsvalgene. Begrundelsen for udvælgelsen af den enkelte faktor uddybes i del 4, hvor faktorerne behandles individuelt i selvstændige kapitler. I hvert kapitel argumenteres for den enkelte faktorers påvirkning af pendling og transportmiddelvalg i forbindelse med bolig-arbejdsrejsen. 19

20 Intro Afgrænsning Fokuseringen i specialet er geografisk på hovedstadsregionen, rejseformålsmæssigt på bolig-arbejdsrejsen og transportmiddelmæssigt på konkurrencen mellem bil(isme) og bæredygtige transportformer. Vi afgrænser os fra at se på forhold, der ligger udenfor denne fokusering. I specialet belyser vi transportplaner ud fra medarbejdernes pendling mellem bolig og arbejde. Da nogle medarbejdere har forskellige gøremål og aktiviteter forbundet med deres arbejde, som kræver transport, inddrages mængden af erhvervstransport i arbejdsregi i diskussionen af dets betydning for medarbejdernes transportmiddelvalg i forbindelse med bolig-arbejdsrejsen. Vi afgrænser os dog fra, at se på erhvervstransport der er forbundet med distribution af varer og på mængden af godstransport i den enkelte virksomhed eller hvorledes erhvervstransporten kan reduceres. Endvidere ses ikke på, hvilken organisationsform den enkelte virksomhed består af. 20

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Af Lone Marie Holm Jensen, Betina Kjerulf og Camilla Stegsted Rasmussen Afgangsstuderende i Trafikplanlægning ved Aalborg Universitet

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Hvorfor lave en pendlerplan? Transport med privatbil til og fra arbejde foregår som regel på tidspunkter, hvor alle andre også skal enten til eller fra arbejde. Trafi

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet?

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Jakob Høj, Tetraplan A/S Tetraplan arbejder indenfor alle dele af transportsektoren, gods- og persontransport, kollektiv og individuel

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Trafikpolitikken må gå på to ben

Trafikpolitikken må gå på to ben Trafikpolitikken må gå på to ben TRANSPORTPLANLÆGNING Af Claes Nilas, administrerende direktør, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) For at undgå, at trafikken sander til om få år, kræves en bred trafikpolitisk

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Billøs i bilsamfundet

Billøs i bilsamfundet Billøs i bilsamfundet Af Lykke Magelund, projektleder Transportrådet Nedenfor er gengivet sammenfatningen af rapporten Billøs i bilsamfundet som blev udgivet af Transportrådet i oktober 2000. Rapporten

Læs mere

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Grøn Køreplan Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Forord Aalborg Kommune har i Bæredygtighedsstrategi 2008-11 en erklæret strategi om, at gennemføre adfærdsregulerende tiltag, der kan flytte

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg G røn Køreplan Brochure Siemens.indd 1 SIEMENS WIND POWER, Aalborg 30-06-2010 10:39:58 Brochure Siemens.indd 2 30-06-2010 10:39:58 Forord SIEMENS WIND POWER Aalborg arbejder for at bidrage til en bæredygtig

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

En Verdensomfattende. Standard. Finn Havaleschka, Garuda

En Verdensomfattende. Standard. Finn Havaleschka, Garuda En verdensomfattende Standard En Verdensomfattende Standard for Human Ressource Assessment Instrumenter Finn Havaleschka, Garuda En vision Ikke mange ved det, men faktisk har der de sidste 3 år været bestræbelser

Læs mere

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 2 VIRKSOMHEDER Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning (TMF): 2000 medarbejdere i 12 centre fordelt på 68 adresser i København Rambøll: 1600 medarbejdere

Læs mere

Mobility Management i Novo Nordisk. Kasper Dam Mikkelsen, NIRAS På vegne af Søren Spielberg-Winther Transform21, 21. november 2012

Mobility Management i Novo Nordisk. Kasper Dam Mikkelsen, NIRAS På vegne af Søren Spielberg-Winther Transform21, 21. november 2012 Mobility Management i Novo Nordisk Kasper Dam Mikkelsen, NIRAS På vegne af Søren Spielberg-Winther Transform21, 21. november 2012 Mobility Mgt. i Måløv Mobilitetsnetværksmøde Veksø 8. marts 2012 Slide

Læs mere

DelebilFonden. Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter. Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC.

DelebilFonden. Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter. Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC. DelebilFonden 28. november 2011 Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC. Nærværende notat giver et overblik over udbredelsen

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE SMART MOBILITET. Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 2 Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse Dette notat

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Den Gode Cykelstation

Den Gode Cykelstation Knud Trubbach, DSB Niels Hoé-Svendsen, DSB S-tog Kristoffer Kejser, DSB Indledning Hvordan kan man indrette en station, så cyklister for alvor føler sig velkomne? Hvordan kan man sikre, at cykelparkeringen

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Lise Gervig - Altonavej 11, 5463 Harndrup - 61 75 76 31 lise.gervig@gmail.com 37 år Samlevende 2 børn. CV for Lise Gervig

Lise Gervig - Altonavej 11, 5463 Harndrup - 61 75 76 31 lise.gervig@gmail.com 37 år Samlevende 2 børn. CV for Lise Gervig Resumé CV for Lise Gervig Prisforhandling: Har tolv års erfaring i prisforhandling som indkøber og de sidste to som sælger. Jeg har derfor et helhedsbillede af prisforhandlingsprocessen. Økonomi: Bred

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen (hæftes sammen med forsideblanketten) Nedenstående spørgsmål besvares for at give din personlige beskrivelse af dine mål med uddannelsen, de studieaktiviteter

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

8 TRADE MARKETING INDSIGTER MOMENT OF TRUTH

8 TRADE MARKETING INDSIGTER MOMENT OF TRUTH MOMENT OF TRUTH 8 TRADE MARKETING INDSIGTER Kunden går forbi vores produkt i butikken. Ser hun det? Stopper hun op? Tager hun det op? Ser hun på prisen? Køber hun det, eller går hun videre? Shopper Marketing

Læs mere

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Trinmodel målrettet involverede undervisere og eksperimentansvarlige

Læs mere

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Helle Huse, civilingeniør, Anders Nyvig A/S Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Det er nu 4 år siden, at arbejdet med de første trafik- og miljøhandlingsplaner blev igangsat. Hovedparten

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Strategiske arbejdsmiljøperspektiver

Strategiske arbejdsmiljøperspektiver Juni 2015 Carsten Ditlefsen, MBA, partner og direktør i AM-Gruppen Definitioner at skabe en samvirken af mål og midler Kilde: Fakta om arbejdsmiljø 2013, side 71 at skabe en samvirken af mål. Ved at nå

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER 11 VIRKSOMHEDER I SKEJBY

UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER 11 VIRKSOMHEDER I SKEJBY UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER VIRKSOMHEDER I SKEJBY Dato December 0 Citat fra undersøgelsen: "Jeg behøver ikke bestikkelse for at cykle" Citat fra undersøgelsen: "Af ideologiske grunde ser jeg ikke nogen

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Arbejdsgruppens opgave At kortlægge

Læs mere

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025 Denne artikel er gemt fra Kommunikationsforum.dk den 25-02-2008 Kommunikationsforum er et branchesite, der henvender sig målrettet til alle, som arbejder professionelt med kommunikation. Kommunikationsforum

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Erhvervslivets mediationsdag Siemens A/S 2015 siemens.com/answers

Erhvervslivets mediationsdag Siemens A/S 2015 siemens.com/answers Siemens tilgang til tvistløsning siemens.com/answers En af Danmarks største teknologivirksomheder Etableret i Danmark i 1893 Ansatte 2014: ca. 7.200 Heraf ~1.500 ingeniører & R&D Omsætning 2014: DKK 26,1

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Agenda. 1. En klog investering - derfor. 2. Projekt Cykelsuperstier. 3. Albertslundruten. 4. Kommunikation og kampagner

Agenda. 1. En klog investering - derfor. 2. Projekt Cykelsuperstier. 3. Albertslundruten. 4. Kommunikation og kampagner Agenda 1. En klog investering - derfor 2. Projekt Cykelsuperstier 3. Albertslundruten 4. Kommunikation og kampagner En klog investering - derfor Ved Maria Streuli, overordnet projektleder Bedre miljø og

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Cykel parkér & rejs. et attraktivt og fleksibelt alternativ 42 5 2004 DANSK VEJTIDSSKRIFT

Cykel parkér & rejs. et attraktivt og fleksibelt alternativ 42 5 2004 DANSK VEJTIDSSKRIFT Cykel parkér & rejs Af Hans Eklund, Hovedstadens Udviklingsråd hek@hur.dk et attraktivt og fleksibelt alternativ Parkér & Rejs konceptet er et godt tilbud til trafikanten,der ønsker at kombinere fleksibilitet

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere