PendlerProfilen. - et planlægningsredskab til forbedring af transportplaner. Speciale, juni 2005 Roskilde Universitetscenter
|
|
- Albert Svendsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 - et planlægningsredskab til forbedring af transportplaner Speciale, juni 2005 Roskilde Universitetscenter Udarbejdet af Mette Sørensen, TekSam Niels Hoé-Svendsen, TekSam & Geografi Vejledere: Lise Drewes Nielsen, TekSam Kirsten Simonsen, Geografi
2 Resumé Automobiliteten stiger år fra år og budene på, hvorledes dette problem skal løses er mange, men endnu er det ikke lykkes at komme med et banebrydende forslag til, hvorledes den øgede trafik kan reduceres. En af løsningerne er mobilitetsledelses brug af transportplaner, men dette er tidsmæssigt en ressourcekrævende proces. Problemstillingen i nærværende speciale går på, at en forbedring af den konventionelle transportplanproces, hvor ressourceforbruget optimeres vil fremme udbredelsen af transportplanarbejdet og medvirke til forbedring af opnået resultater. Samlet bidrager det til at forandre udviklingen mod mere og mere bilisme. Undersøgelsen af problemstillingen er praksis orienteret, da der tages afsæt i et empirinært planlægningsproblem. Gennem en kvantitativ fremstilling af mobilitetsmønstrene og pendlingstendenserne, og teoretiske diskussioner af pendlingens kausalitet, er der i specialet udviklet et nyt planlægningsredskab, kaldet PendlerProfilen. PendlerProfilens formål er at forbedre den konventionelle transportplanproces, ved at indfange diversiteten tilstede i det senmoderne samfund. Teoretisk tages der udgangspunkt i mobilitetens rolle og funktion i det senmoderne samfund - forbindelsen mellem modernitet og mobilitet, hvor kausaliteten til øget pendling diskuteres. Empirisk redegøres for pendlings- og lokaliseringsudviklingen i hovedstadsregionen. Og erfaringerne med transportplaner fremstilles. Konklusionen i dette speciale er at PendlerProfilen har et potentiale til at forbedre den konventionelle transportplanproces. For det første kan PendlerProfilen frigive ressourcer i starten af transportplanprocessen, hvilket frigiver tid til implementering af anbefalinger. For det andet kan PendlerProfilen sammen med fokusgruppe interviews erstatte spørgeskemaundersøgelsen anvendt i den konventionelle transportplanproces. Fordelen er at kombinationen af disse to tilgange, indfanger mobilitetens kompleksitet og optimerer forståelsen for, hvilke årsager der virker mobilitetsgenerende. Kun med en forståelse for mobilitetens kausalitet og at øget mobilitetsbehov på mange måder er selvskabt, kan der udvikles løsningsforslag der kan bidrage til reduktion af de negative miljø- og samfundsmæssige konsekvenser øget automobilitet afstedkommer. 2
3 Abstract Automobility is increasing every year and the solutions to this problem are many. However no significant suggestions have been made as to how the growing volume of traffic can be reduced. The use of travel plans by mobility management is one of the solutions, but it is a process that requires many resources. The discussion in this thesis refers to the fact that an improvement in the conventional travel plan process, where resource consumption is optimised, will promote the diffusion of the work with travel plans and contribute to the results achieved. In turn, this will contribute to a change in the tendency towards increased automobility. Research into this subject is practice-oriented and based on an empirical planning discussion. In this thesis a new planning tool called PendlerProfilen has been developed through a quantitative presentation of automobility patterns and commuting trends as well as theoretical discussions on commuting causality. The aim of the PendlerProfilen is to improve the conventional travel plan process by capturing the diversity that is present in modern society. The theoretical background is the role and function of automobility in modern society the connection between modernity and automobility where the causality of increased commuting is discussed. An empirical account is given of the development of commuting and localization in the Copenhagen area. Furthermore, the experiences with travel plans are presented. The conclusion of this thesis is that the PenderProfilen has the potential to improve the conventional travel plan process. First, the PendlerProfilen can release resources at the beginning of the travel plan process, which gives time for the implementation of recommendations. Second, the PendlerProfilen together with focus group interviews can replace the surveys that are used in the conventional travel plan process. The advantage is that the combination of these two approaches captures the complexity of automobility and optimises the understanding of the causes that hamper automobility. Only with an understanding of the causality of automobility, which leads to the creation of a growing need, can a solution be found to reduce the negative environmental and social consequences of increased automobility. 3
4 INDHOLD 1 INTRO INDLEDNING PROBLEMMOTIVATION PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING DELPROBLEMSTILLING DEFINITION AF CENTRALE BEGREBER AFGRÆNSNING 20 2 METODE METODISKE & VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER ARBEJDSSPØRGSMÅL EMPIRI ANVENDELSE AF LITTERATUR VALG AF CASES GYLDIGHED OG PÅLIDELIGHED VALG AF TEORI SPECIALE DESIGN 39 3 EMPIRISK & TEORETISK GRUNDLAG FOR PENDLERPROFILEN RUMLIGE OG GEOGRAFISKE ÆNDRINGER AF BYSTRUKTUREN PENDLING ÆNDRINGER I BOPÆL- OG ERHVERVSLOKALISERING I HOVEDSTADSREGIONEN MODERNITET OG MOBILITET LIVSSTIL OG HVERDAGSVALG TEKNOLOGISK UDVIKLING OG AUTOMOBILITET BYSTRUKTUREN OG BYENS FLOW VIRKEMIDLER I TRANSPORTPLANER VIRKEMIDLERNES ANVENDELSESMULIGHEDER EKSEMPLER PÅ ANVENDELSE AF VIRKEMIDLER OPSAMLING PÅ DEL
5 4 PENDLERPROFILEN ANVENDELSE OG FUNKTION FAKTORER PENDLINGSSTRUKTUR STATIONSFORHOLD INDKOMSTGRUPPE ERHVERVSTRANSPORT PRO-AKTIV 94 5 CASES ALM. BRAND COOP DANMARK LÆGEMIDDELSTYRELSEN SAMPENSION AMTSGÅRDEN COWI SIEMENS EVALUERING AF TESTRESULTATER ANALYSE VIRKER PENDLERPROFILEN? KAN PENDLERPROFILEN SUPPLERE MED NOGET? KAN PENDLERPROFILEN ERSTATTE NOGET? KAN PENDLERPROFILEN FORBEDRES? PENDLERPROFILENS POTENTIALE KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE: 157 5
6 Intro 1 INTRO Hvorfor vente til København er London! [Turner 2004, Citat efter hukommelse fra oplæg om indførsel af Road Pricing i London]. Space-time no longer corresponds to Euclidean space. Distance is no longer the relevant variable in assessing accessibility. [Offner, i Graham & Marvin 2002:200]. The main problem with transport seen from an environmental perspective is the growth curves concerning transport activities, because the environmental gains from technology and security are swallowed up by the growth in the sector [Drewes Nielsen 2005:50]. 1.1 INDLEDNING Citaterne er bare et lille udpluk af kommentarer der understreger, at Danmark ikke bevæger sig i en bæredygtig retning på trafik- og transportområdet, men oplever et stigende transportbehov, hvor især automobiliteten øges. Fælles for os alle er, at vi i større eller mindre udstrækning har behov for at transportere os. Folk der er i arbejde, rejser mellem bolig og job, og alle foretager indkøb og sociale aktiviteter, som kræver en bevægelse. Pendling mellem bolig og arbejde er kilometer krævende og foretages med forskellige transportmidler, såsom; bil, kollektivtransport, cykel og gang eller en kombination af disse. Den gennemsnitlige daglige pendling til hovedstadsregionens arbejdspladser er på ca. 18 km. [HUR Plan 2004:9] Som det fremgår af nedenstående figur er der kommet flere og flere privatbiler de seneste år. Selvom biltætheden er lavere i København end landsgennemsnittet, er der en tendens, til at 6
7 Intro flere anskaffer sig en bil eller endda bil nr. 2. Årsagerne skal findes i den stigende velfærd. Figur 1: Væksten i antal personbiler 1 Den skattepligtige indkomst er steget % i perioden i modsætning til forbrugerprisindekset 11 %. Andre forhold der spiller ind er stigende friværdi i boligen, nye låneformer og skattestoppet. Kort sagt, folk har fået flere penge mellem hænderne, især i København. I perioden steg antallet af husstandene med bil i København og Frederiksberg med ca. 12 %, i modsætning til stigningen i resten af landet der udgjorde 5-6 % [COWI 2004:18-20]. Samfundets generelle ændringer med øget velstand og medfølgende vækst i bilejerskabet, får uvilkårligt samfundsmæssige konsekvenser i form af; luft- og støjforurening, indgreb i naturen og 1 Bemærk: data brud for
8 Intro bymiljøet, menneskelige omkostninger ved færdselsulykker og tidsmæssige omkostninger, hvor trafikpropper i dag anslås at koste 5,5 mia. kr. pr. år [Press-Kristensen 2005 & Jespersen 2000: ]. En af metoderne til at afbøde konsekvenserne af væksten i automobiliteten og vejtrafikken og samtidig imødekomme fremtidige mobilitetsbehov er Mobility Management, kaldet mobilitetsledelse på dansk. Konceptet mobilitetsledelse har sin oprindelse i USA og er beslægtet med konceptet Transport Demand Management (TDM). Overordnet handler det om at styre selve transportefterspørgslen, frem for at anvende traditionelle trafikpolitiske løsninger som udbygning og udvidelse af infrastruktur. Historisk spiller bilen en dominerende rolle i urbaniseringen i USA, hvilket har betydet, at de fleste storbyer er baseret på sprawl - lav bolig tæthed og byspredning. Konsekvensen har været, og er stadig, en høj mængde af CO 2 emission fra biler 2. Udviklingen af TDM-konceptet startede i 1970 erne, som et udslag af oliekrisen og et stigende behov for at finde nye løsninger til den stigende CO 2 emission og øget forbrug af samfundets ressourcer, som konsekvens af byspredning. TDM er mest udbredt i USA, mens mobilitetsledelse er mest udbredt i Europa. Forskellene er ikke store, men et væsentligt punkt, hvor de adskiller sig, er ved måling af opnåede resultater. Her i specialet vil vi rette fokus mod mobilitetsledelse, da det er det koncept, der anvendes i Danmark og i de fleste andre europæiske lande. Hensigten med mobilitetsledelse er, at der gennem en række løsningsmuligheder søges at optimere og effektivisere anvendelsen af den eksisterende trafikale infrastruktur. Formålet med mobilitetsledelse er således ikke at mindske mobiliteten, men derimod at mindske anvendelsen af miljøbelastende transportformer, eller som det formuleres af det EU finansieret projekt European Platform on Mobility Management (EPOMM); The objective of Mobility Management is to reduce single car use. 2 I USA er CO 2 emission fra biler kg per person om året, hvor den i Europa er på kg. [Whitelegg 2002]. 8
9 Intro [ Reducering af single car use er ikke kun møntet på nuværende bilister, men i høj grad også på potentielle bilister. Det drejer sig om, at få folk der kører alene i bil, til at ændre transportadfærd til en mindre miljøbelastende transportform og undgå en overflytning, som resulterer i at nuværende brugere af kollektivtransport eller cyklister bliver bilister. Altså at fastholde bæredygtige brugere, ved at forbedre deres transportforhold. De første europæiske lande der gennem 1980 erne begynder at anvende mobilitetsledelse var Holland og Storbritannien. I løbet af 1990 erne kommer flere lande som; Belgien, Sverige, Tyskland, Østrig og Italien med og Danmark følger efter i slutningen af 1990 erne. Selvom om Danmark først kommer med i slutningen af 1990 erne, betyder det ikke, at der ikke tidligere har været anvendt transportplanlægnings strategier der søger at imødekomme og regulere efterspørgslen. Danmark har i en årrække arbejdet med mobilitetsledelses værktøjer som eksempelvis; Parkér & Rejs, samkørselsdatabaser, delebil og telebusser. Disse har ofte været anvendt som isolerede indsatsområder, hvorimod mobilitetsledelse søger at samle værktøjerne. Fokus på at samle de enkelte elementer, bliver således først formaliseret i sidste halvdel af 1990 erne. Midlerne der anvendes, til at optimere og udnytte den eksisterende infrastruktur, er eksempelvis; information, kampagner eller koordinering af eksisterende brugermuligheder som; kollektivtrafik, cykel, gang, samkørsel og Parkér & Rejs mm. Aktiviteterne inden for mobilitetsledelse bryder med den traditionelle måde at gribe problemerne an på, da; The core of Mobility Management are soft measures ( ), which enhance the effectiveness of hard measures of traffic planning. [ Mobilitetsledelse søger således gennem anvendelse af bløde virkemidler at påvirke folks trafikale adfærd, der komplementerer anvendelsen af reguleringsstyret planlægning, som eksempelvis nye busruter eller metroudvidelse i København. Det er vigtigt at understrege, at vi ikke ser mobilitetsledelse som den endegyldige løsning, men som et nyttigt bidrag til transportplanlægningen; 9
10 Intro Mobilitetsledelse tiltag kan på den ene side ikke stå alene som løsning på generelle trafikale og miljømæssige problemer, men må ses som et element i mere samlede forsøg på at påvirke såvel bløde som hårde aspekter af transporten. [Gudmundsson & Grell 1998:42]. Anvendelsen af de forskellige virkemidler og instrumenter kan samles i det der kaldes en transportplan. Transportplaner er et relativt nyt værktøj i dansk kontekst og det værktøj der giver størst mulighed for at anvende flere af facetterne inden for mobilitetsledelse samtidig. En transportplan adskiller sig fra de fleste andre værktøjer, da den fokuserer på en samlet gruppe; medarbejderne i en virksomhed, offentlige institutioner eller organisationer. En transportplan består af en proceskæde med flere led. Figur 2: Transportplanens proceskæde Igangsætter henvendelse kortlægning implementering udvælgelse accept udarbejdelse evaluering Kommentar til kæden; de mange forskellige led i processen, gør at udarbejdelsen af transportplaner altid vil kræve en vis form for ressourcer. Nogle led er mere ressourcekrævende end andre, dog er alle led i kæden af betydning for transportplanarbejdet. Transportplanarbejdet består af mange led, som alle har deres svagheder, derfor er der flere steder i proceskæden, hvor der kan opstå barrierer, der kan få betydning for transportplanens endelige resultat. Proceskæden starter med ideen eller motivationen til igangsættelse af arbejdet og afrundes med en implementering og evaluering. I teorien afsluttes arbejdet aldrig, udvikling gør at transportplanen kontinuerligt skal evalueres og forholdes til nye ideer, ændrede forhold eller andre omstændigheder, det være sig ændringer i medar- 10
11 Intro bejdersammensætningen, medarbejdere som flytter bolig eller ændringer i den trafikale struktur omkring virksomheden. I praksis er det ikke altid således, da nogle transportplaner efter udførelsen forbliver statiske. Det kan eksempelvis skyldes at virksomhedsledelsen ikke har de nødvendige ressourcer eller erfaring til det opfølgende arbejde eller at igangsætteren har fordelt anvendelsen af ressourcer og tid uhensigtsmæssigt, og dermed ikke får mulighed for at bidrage til det opfølgende arbejde. Igangsætteren udarbejder en transportplan i samarbejde med en eller flere nøglepersoner i virksomheden. Igangsætteren er en person - ofte en ekstern aktør, fra eksempelvis et mobilitetskontor, kommune, amt eller konsulentvirksomhed - der tager initiativ til udarbejdelsen af en transportplan, for en given virksomhed. I enkelte tilfælde er igangsætteren dog en intern aktør, altså ansat i virksomheden. Nøglepersonen i virksomheden er den person, der har den primære kontakt til igangsætteren. Nøglepersonen er ofte en person fra ledelsen eksempelvis personalechefen, men kan også være en medarbejder, f.eks. en tillidsmand. Nogle virksomheder vælger at nedsætte en arbejdsgruppe, der består af repræsentanter fra henholdsvis ledelsen og medarbejderne. En transportplan tager udgangspunkt i transport mellem bolig og arbejde og i nogle tilfælde transport i arbejdsregi og/eller godstransport. Første skridt er, at kortlægge medarbejdernes transportvaner. De efterspurgte behov fra medarbejderne sammenholdes med den trafikale infrastruktur i og omkring virksomheden. Tiltag og løsningsforslag diskuteres i samspil mellem igangsætteren og virksomhedsledelsen eller nøglepersonerne og resultatet munder ud i den endelige transportplan. En transportplan kommer med anbefalinger, initiativer og løsningsforslag til virksomhedsledelsen for, at afhjælpe de transportproblemer og andre barrierer der gør sig gældende, så de ansatte kan anspores til at ændre transportform eller fastholdes i deres nuværende, hvis denne er hensigtsmæssig ud fra målsætningerne i mobilitetsledelse. Transportplans løsningsforslag kaldes også virkemidler, det kan for eksempel være at etablere 11
12 Intro overdækket eller aflåst cykelparkering, koordinere samkørsel eller etablering af en pendlerbus. Det skal understreges, at der ingen garanti er for, at et transportplansforslag efterkommes af virksomhedsledelsen, da denne ikke forpligter sig til at imødekomme de stillede forslag. Virksomhedsledelsen kan til enhver tid afbryde transportplanarbejdet eller med andre ord hoppe af, hvor som helst i proceskæden. Udover den endelige transportplan for virksomheden som en samlet gruppe, tilbydes medarbejderne relevante forslag til alternative transportmuligheder i forhold til nuværende transportform Problemmotivation Det er feltet mobilitetsledelse der er omdrejningspunkt for specialet og mere specifikt transportplanarbejdet. Interessen for og kendskabet til arbejdet med mobilitetsledelse og transportplaner voksede i forbindelse med vores praktikperiode og efterfølgende studiearbejde i henholdsvis HUR Trafikplanafdelingen og DSB S-togs afdeling for Trafikanalyse og -planlægning. De erfaringer vi fik gennem praktikken og efterfølgende studiearbejde, vakte interessen for at arbejde videre med mobilitetsledelse og transportplaner i nærværende speciale. Mette Sørensens arbejde i HUR bestod i at undersøge erfaringer med mobilitetsledelse og dermed grundlaget for at etablere et Pendlerkontor i HUR regi. Efter opstarten af HUR Pendlerkontor 3, bestod arbejdsopgaverne bl.a. i kontakt til virksomheder i hovedstadsregionen og udvikling af konceptet for udarbejdelse af transportplaner. Fra perioden efteråret 2002 til efteråret 2004 har HUR Pendlerkontor udarbejdet 9 transportplaner. I S-tog er mobilitetsledelsesarbejdet ikke koordineret i en samlet enhed, som HUR Pendlerkontor, men der arbejdes med enkelte dele af mobilitetsledelse. Niels Hoé-Svendsen har indgået i arbejdsgrupper omkring Parker & Rejs og 3 Blev oprettet i 2002 i Hovedstadens Udviklingsråd med det formål, at udbrede kendskabet til mobilitetsledelse og tilbyde udarbejdelse af transportplaner for interesserede virksomheder. 12
13 Intro Pendlercykler, og i den forbindelse samarbejdet med HUR. Via vores erhvervede indsigt i mobilitetsledelse, er vi bekendt med omfanget af ressourcer der er påkrævet, for at udarbejde transportplaner Problemfelt Vores undren går på om transportplansprocessen kan effektiviseres, således at arbejdet med transportplaner styrkes. En sådan styrkelse og effektivisering kan foretages på forskellige niveauer i transportplanprocessen, da transportplanarbejdet som nævnt består af mange led. Vores første idé var at se på virksomhedsledelsens og nøglepersonernes rolle i implementering af en transportplan. Det blev hurtigt klart for os, at det fordrede en analyse af organisering, virksomhedskultur og en brancheanalyse, hvilket lå uden for vores interessefelt. Transportplanlægning er indenfor vores felt, derfor fandt vi det naturligt at se nærmere på folks bolig-arbejdsrejse i forbindelse med transportplanarbejdet. De fleste transportplaner kortlægger medarbejdernes transportmønster til og fra arbejde ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse. Her bliver medarbejderne også spurgt om tilfredshed med forholdene og bedt om at komme med forslag til forbedringer. Vi har gennem vores indsigt i processen, erfaret, at utrolig mange ressourcer anvendes i starten af processen og i forbindelse med spørgeskemaundersøgelserne. Det betyder at der sjældent er tid og ressourcer til at gå i dybden og arbejde videre med de anbefalinger transportplanen kommer med. Det er derfor vigtigt at forbedre transportplanarbejdet således at der frigives ressourcer et sted i proceskæden, som så kan anvendes andetsteds i processen. Igangsætterens rolle er i flere rapporter nævnt som et væsentligt led i processen, hvor igangsætterens kendskab og erfaring har betydning for transportplanens tilblivelse. (Hansen et al 2002, Pedersen 2002, Newson 2002, Gudmundsson & Grell 1998). I sit speciale om igangsætterrollen i dansk kontekst, fremhæver Pedersen 13
14 Intro anvendelsen af tid og ressourcer fra igangsætterens side som en barriere i processen. De fleste ressourcer er blevet brugt først i processen, i stedet for på opfølgning og videreførelse af transportplanarbejdet [Pedersen 2002:68]. Dette er i tråd med vores observationer og indsigt i feltet. Pedersen har fortaget en analyse af igangsætterrollen og argumenteret for at igangsætteren skal være velforberedt i arbejdet med transportplaner. Vi ser igen grund til at gentage dette arbejde, men er enige i, at henvendelsen er meget afgørende for, hvorvidt der etableres et konstruktivt samarbejde mellem igangsætteren og virksomheden. Af proceskædens led er fokus derfor på den første del af proceskæden. Os bekendt er der ikke lavet dybdegående analyse af dette aspekt i transportplanprocessen. Vi ønsker udover at komme med løsningsforslag, der kan bidrage til at få flere virksomheder til at indgå i udarbejdelsen af transportplaner, også at undersøge om løsningsforslaget ligeledes kan udfylde en mangel i processen, der kan forbedre det konventionelle transportplanarbejde. Ofte har virksomheder svært ved at se fordelen ved at indgå i et transportplanssamarbejde [Hansen et al 2002:10]. Vi mener at henvendelsen og kontaktformen er vital for, om beslutningstageren i virksomheden vælger at indgå i udarbejdelsen af en transportplan. En projektleder på Lunds Mobilitetskontor fremhæver salget af budskabet som væsentlig for opnåelsen af positive resultater [Besøg på Lunds mobilitetskontor 6. november 2002]. Derfor gælder det for igangsætteren at være så godt forberedt som muligt, inden der tages kontakt til virksomheden. Hypotesen er, at ved at opnå kendskab til virksomheden og medarbejdernes trafikale adfærdsbillede inden etableringen af transportplanarbejdet kan det bidrage til en forbedring af den konventionelle transportplanproces og frigive ressourcer i starten af processen, der i stedet kan anvendes i det videre arbejde med implementeringen af anbefalingerne. 14
15 Intro På baggrund af ovennævnte problemstilling, egne erfaringer og undren finder vi det interessant, om transportplanprocessen kan optimeres og gøres mindre ressourcekrævende. Helt konkret ses på, hvorvidt det er muligt at forbedre det konventionelle transportplanarbejde. Med udgangspunkt i dette lyder specialets problemformulering således; 1.2 PROBLEMFORMULERING Hvorledes kan den konventionelle transportplanproces forbedres så der skabes bedre betingelser for at opnå bæredygtige resultater? Delproblemstilling For at strukturere besvarelsen af problemformuleringen opstiller vi tre formål vi anvender og forholder os til i analysen af specialets problemstilling. Analysen i dette speciale, har følgende formål: 1. At identificere faktorer der har betydning for, hvad der skaber mobilitet og påvirker transportmiddelvalgene i forbindelse med bolig-arbejdsrejsen. 2. At identificere behovet for nye mobilitetsforståelser. 3. At udvikle og evaluere et planlægningsredskab som kan strukturere de identificerede faktorer, således at transportplanarbejdet styrkes. Planlægningsredskabet er den centrale del af dette speciale, del 4 i figur 3. Det af os udviklet planlægningsredskab, er baseret på formål 1 og 2 med den ambition, at gøre transportplanprocessen mindre ressourcekrævende, formål 3. Planlægningsredskabet er opbygget ud fra identificering af fem faktorer, der har betydning for pendling i forbindelse med bolig-arbejdsrejsen, del 4 i figur 3. Vi kalder planlægningsredskabet for PendlerProfilen. 15
16 Intro Figur 3: Strukturering af formål & Speciale design DEL 1 & 2: INDLEDNING & METODE DEL 3: EMPIRISKE & TEORETISKE GRUNDLAG FOR PENDLERPROFILEN Rumlige og geografiske ændringer af bystrukturen og pendlingsudvikling Teori: Modernitet & Mobilitet Virkemidler i transportplaner og anvendelsesmuligheder DEL 4 PENDLERPROFILEN Anvendelse & Funktion Gennemgang af faktorerne til udvikling af PendlerProfilen Pendlingsstruktur Pendlingsstruktur for den kommune virksomheden ligger i Stationsforhold Afstand mellem virksomheden og nærmeste S-togs station Indkomstgruppe: Primært indkomstniveau for hovedgruppen af medarbejdere i virksomheden Erhvervs transport Erhvervs relateret transport i forhold til branche Pro-aktivitet: Virksomhedens pro-aktivitet og miljøprofil DEL 5: GENNEMGANG AF SYV CASES TIL TEST AF PENDLERPROFILEN DEL 6: EVALUERING AF TEST & ANALYSE KONKLUSION & PERSPEKTIVERING 16
17 Intro De fem faktorer er udvalgt på baggrund af en gennem gang af pendlingsudviklingen og en redegørelse af forskellige årsager til pendling og transportadfærd, del 3 i figur 3. Her ses på det senmoderne samfund og dets dynamikkers betydning for pendling, hvor der redegøres for behovet for nye mobilitetsforståelser. Dette uddybes i valg af teori. PendlerProfilen er et hjælpeværktøj for personer, der beskæftiger sig med udarbejdelsen af transportplaner altså primært et værktøj der kan anvendes af igangsætteren. PendlerProfilens formål er at tegne en profil af medarbejdernes transportmønster og forventet behov på den virksomhed som kontaktes, altså en samlet pendlingsprofil af medarbejderne. Planlægningsredskabet bygger på hypotesen om, at et kendskab til profilen vil øge muligheden for, at virksomhedsledelsen eller nøgleperson vælger at indgå et samarbejde, samtidig med at den bidrager til forbedring af den konventionelle transportplanproces. Til evaluering af PendlerProfilen, er udvalgt syv udarbejdede transportplaner som cases, alle lokaliseret i hovedstadsregionen, del 5 i figur 3. Udvælgelse af cases, validitet og reliabilitet forklares i kapitlet Empiri. Figur 4: PendlerProfilen Pendlingsstruktur: Pendlingsstruktur for den kommune virksomheden ligger i Stationsforhold: Afstand mellem virksomheden og nærmeste togstation Indkomstgruppe: Primært indkomstniveau for hovedgruppen af medarbejdere i virksomheden Erhvervstransport:Erhvervs relateret transport i forhold til branche Pro-aktivitet: Virksomhedens pro-aktivitet og miljøprofil. Bopæl & nabo kommune m Lønmodtagere på grundniveau Lav Defensive Korridor kommune m Lønmodtagere på mellemniveau Mellem Reaktive Tværgående kommune m eller længere væk Ledere & lønmodtagere på højesteniveau Høj Proaktive 17
18 Intro PendlerProfilen er bygget op omkring fem søjler, der er de identificerede faktorer. Under hver faktor er opstillet 3 felter. Eksempelvis er felterne under faktoren Proaktivitet defineret som; Defensive, Reaktive eller Proaktive. For hver faktor er der udarbejdet retningslinier, så igangsætteren/brugeren kan afgøre, hvilket felt den testede virksomhed passer ind under. Når en virksomhed skal testes, udvælges ét felt fra, hver af de 5 faktorer. Kombinationen af de udvalgte felter udgør virksomhedens pendlerprofil. En virksomhedens pendlerprofil, er den primære transportmiddeltype der forventes at være tilstede blandt dens medarbejdere. Yderligere forklaring af PendlerProfilens funktion og anvendelse kommer i del Definition af centrale begreber Etablering: er den del i processen, hvor der formelt indgås aftale om et samarbejde mellem igangsætteren og virksomhedens nøgleperson om udarbejdelse af en transportplan. Pendling: når vi omtaler pendling, dækker begrebet alle typer af transportmidler. Når vi beskriver pendlingsudviklingen ud fra statistisk materiale, er der tale om kommune krydsende rejser. Når vi bearbejder planlægningsredskabet, henføres der til den transport en hver person foretager i forbindelse med bolig-arbejdsrejsen - uanset om denne rejse måtte være kommune krydsende eller ej. Faktorer: her menes forskellige faktorer der påvirker pendlingen og har betydning for folks transportmiddelvalg i forbindelse med bolig-arbejdsrejsen. I specialet afgrænses til at se på faktorer der er forbundet med bolig-arbejdsrejsen. En faktor i specialet skal således forstås som et enkeltstående forhold, der har betydning for en pendlers transportmiddelvalg i forbindelse med bolig-arbejdsrejsen. Faktorer kan enten være relateret til vane, holdninger og muligheder eller af socioøkonomisk art, som 18
19 Intro kollektivt transportudbud, bolig-arbejdsrejse forhold, erhvervsrelationer, parkeringsforhold o. lign. Desuden undersøges, hvilke faktorer der er væsentlige at have kendskab til inden der tages kontakt til virksomheden. På den baggrund forholder vi os udelukkende til faktorer, der er mulige at opnå kendskab til uden forudgående kontakt til virksomheden. Derfor skal det være faktorer, der kan indhentes oplysninger om via offentlige kilder. Det betyder, at udvælgelsen af faktorer er baseret på, at faktorerne alle har betydning for pendling og transportmiddelvalget i forbindelse med bolig-arbejdsrejsen og på samme tid er mulige for igangsætteren at opnå kendskab til uden forudgående kontakt til virksomheden. På den baggrund er vi nået frem til følgende fem faktorer, som centrale for problemstillingen og dermed de fem, der fokuseres på i analysen; Figur 5: Faktorerne Faktorer til udvikling af PendlerProfilen Pendlingsstruktur Pendlingsstruktur for den kommune virksomheden ligger i Stationsforhold Afstand mellem virksomheden og nærmeste togstation Indkomstgruppe: Primært indkomstniveau for hovedgruppen af medarbejdere i virksomheden Erhvervs transport Erhvervs relateret transport i forhold til branche Pro-aktivitet Virksomhedens proaktivitet og miljøprofil. Udvælgelsen af faktorerne er baseret på den empiriske gennemgang af pendlingsudviklingen og teoretiske redegørelser af, hvilke processer og forhold der virker mobilitetsgenerende og påvirker mobilitetsvalgene. Begrundelsen for udvælgelsen af den enkelte faktor uddybes i del 4, hvor faktorerne behandles individuelt i selvstændige kapitler. I hvert kapitel argumenteres for den enkelte faktorers påvirkning af pendling og transportmiddelvalg i forbindelse med bolig-arbejdsrejsen. 19
20 Intro Afgrænsning Fokuseringen i specialet er geografisk på hovedstadsregionen, rejseformålsmæssigt på bolig-arbejdsrejsen og transportmiddelmæssigt på konkurrencen mellem bil(isme) og bæredygtige transportformer. Vi afgrænser os fra at se på forhold, der ligger udenfor denne fokusering. I specialet belyser vi transportplaner ud fra medarbejdernes pendling mellem bolig og arbejde. Da nogle medarbejdere har forskellige gøremål og aktiviteter forbundet med deres arbejde, som kræver transport, inddrages mængden af erhvervstransport i arbejdsregi i diskussionen af dets betydning for medarbejdernes transportmiddelvalg i forbindelse med bolig-arbejdsrejsen. Vi afgrænser os dog fra, at se på erhvervstransport der er forbundet med distribution af varer og på mængden af godstransport i den enkelte virksomhed eller hvorledes erhvervstransporten kan reduceres. Endvidere ses ikke på, hvilken organisationsform den enkelte virksomhed består af. 20
PendlerProfilen - et planlægningsredskab til forbedring af transportplaner
PendlerProfilen - et planlægningsredskab til forbedring af transportplaner Cand.Techn.Soc Mette Sørensen og Cand.Scient.Soc Niels Hoé-Svendsen, TekSam og Geografi, Roskilde Universitetscenter. Abstract:
Læs merePendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management
Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større
Læs mereRegion Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport
Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING
Læs mereForsøget, der er organiseret som et projekt med navnet; HUR Pendlerkontor startede op i september 2002.
HUR Pendlerkontor Projektleder Mette Haas, Hovedstadens Udviklingsråd Forsøg med mobility management HUR besluttede den 24. april 2002 at etablere et toårigt forsøg med mobility management. Samtidig besluttede
Læs mereMobilitetsplanlægning som redskab
Mobilitetsplanlægning som redskab Jakob Høj, Tetraplan A/S Tetraplan arbejder indenfor alle dele af transportsektoren, gods- og persontransport, kollektiv og individuel trafik samt med trafikkens konsekvenser
Læs mereHvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?
Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt
Læs mereGrøn transport i NRGi
Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også
Læs mereHvorfor stiller vi cyklen?
Hvorfor stiller vi cyklen? Indledning Danmark er et cykelland. Sammen med Holland er vi to af de lande, hvor flest mennesker cykler. Cyklen er en del af vores kultur, noget vi er stolte af, og det er f.eks.
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereBilag. Resume. Side 1 af 12
Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største
Læs mereAnvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning
Anvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2003 1 Indledning COWI har anvendt interviews i forbindelse med mange
Læs mereUNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI
UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden
Læs mereGrundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011
Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse
Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereMonitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004
Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereDer udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 20. juni 2012 2012-732 Forslag til temaer og arbejdsgrupper I forbindelse
Læs mereMobilitetsplaner Et pilotprojekt
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs merePolitik for Nærdemokrati
Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...
Læs mereOpgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs merePENDLERE VÆLGER FRIVILLIGT BILEN FRA MED MOBILITY MANAGEMENT. Anna Thormann, Gate 21
PENDLERE VÆLGER FRIVILLIGT BILEN FRA MED MOBILITY MANAGEMENT Anna Thormann, Gate 21 FORMEL M 16 projekter om mobilitet på arbejdspladser 2 Regioner 10 Kommuner Transport udbydere 3 Universiteter 80 Arbejdspladser
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereSundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner
Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner 2005 Metodebeskrivelse Udarb. UKL/SPO Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200 www.ramboll-management.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereLær jeres kunder - bedre - at kende
Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil
Læs mereFremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen
Fremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen ldn@ruc.dk Mobility Management er en ny form for transportplanlægning Der fremmer mobilitet på en miljømæssig
Læs mereVejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen
AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen
Læs merePrøve i BK7 Videnskabsteori
Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereHar tiltagene i Moving People projektet haft en effekt på pendlernes transportadfærd?
Har tiltagene i Moving People projektet haft en effekt på pendlernes transportadfærd? - Forskeranalysen Marie Karen Anderson Center for Transport Analytics Transport Division DTU Management marie@dtu.dk
Læs mereAf Claes Nilas, adm.direktør, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR)
Mobility Management: Den fleksible transportadfærd fremmes Af Claes Nilas, adm.direktør, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) HUR Pendlerkontor startede i september måned 2002 et samarbejde med virksomheder
Læs mereAnalyse af TU data for privat og kollektiv transport. Marie K. Larsen, DTU Transport,
Analyse af TU data for privat og kollektiv transport Marie K. Larsen, DTU Transport, mkl@transport.dtu.dk Analyser af TU Analyserne er udført for at få et bedre overblik over data til brug i ph.d.-projekt
Læs mereOpgavekriterier Bilag 4
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse
Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø Fra kortlægning til handling Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Program 1. Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvorfor er det
Læs merePendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.
N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,
Læs mereCyklens potentiale i bytrafik
Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereBorgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper
Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, VIA TRAFIK Rådgivning ApS Email: jvl@viatrafik.dk I artiklen beskrives erfaringer
Læs mereDen langsigtede effekt af husstandsindkomst på pendlingsafstand. December 2017
Den langsigtede effekt af husstandsindkomst December 2017 Opsummering 7 Opsummering Urbaniseringen i Danmark har været kraftig i det sidste årti, hvor flere større byer har oplevet eksplosiv vækst. Dette
Læs mereUndersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker
Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE
Læs mereHovedstadsområdets Trafikselskab
Hovedstadsområdets Trafikselskab Per Homann Jespersen/26. oktober 2012 - En alternativ organisering af den kollektive trafik øst for Storebælt Dette oplæg er et indspil til Trængselskommissionens arbejde
Læs mereTransportvaneundersøgelser
Transportvaneundersøgelser Transportvaneundersøgelser gennemført i Beder-Malling 2014-2016 UDARBEJDET AF SMART MOBILITET, AARHUS KOMMUNE 15. marts 2018 Skrevet af: Liv Maria Stender Transportvaneundersøgelser
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse
Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereVidenskabsteoretiske dimensioner
Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020
TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...
Læs mereProjektskrivning - tips og tricks til projektskrivning
Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing
1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen er rettet mod dimittender fra perioden 1. januar
Læs mereMOBILITET FOR ALLE ANNE FROM REGION MIDT. By- & Mobilitetsplanlægger / Projektleder, COWI Tlf:
MOBILITET FOR ALLE REGION MIDT ANNE FROM By- & Mobilitetsplanlægger / Projektleder, COWI anfm@cowi.dk Tlf: 41763419 HVERDAGSLIVETS STRENGE Konkurrenceparameter i forhold til at tiltrække borgere og virksomheder
Læs mereForvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab
Videregående egående metodekursus: Avancerede ede Kvantitative Metoder Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab kandidatkursus
Læs mereRejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg
Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Af Lone Marie Holm Jensen, Betina Kjerulf og Camilla Stegsted Rasmussen Afgangsstuderende i Trafikplanlægning ved Aalborg Universitet
Læs mereEvaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU)
Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Oplæg på VEU Konferencen 2010 i workshoppen Lederuddannelse målrettet kortuddannede mandag den 6. december 2010 ved evalueringskonsulent
Læs mereHvordan følger man effektivt op på en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø?
Hvordan følger man effektivt op på en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø? Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nfa.dk Seniorforsker Johan Simonsen Abildgaard, jss@nfa.dk Program 1. Baggrund for projektet
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress
Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker
Læs mereLis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur
Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur
Læs mereAT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I
AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I BEGRUNDE DIT VALG AF FAG, METODE OG MATERIALE Fagene skal være relevante i forhold til emnet Hvorfor vælge de to fag? Begrunde dit valg af metode Hvorfor de to metoder
Læs mereNotat vedr. beskæftigelsesministeriets benchmark-model
Notat vedr. beskæftigelsesministeriets benchmark-model Sagsnr. 15.00.00-A00-22-18 Dato: 20.12.2018 Bilaget omhandler Baggrunden og formålet med Beskæftigelsesministeriets benchmark-model Gennemgang af
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereAf kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:
NOTAT Dato J. nr. 15. august 2012 2012-2131 Beskrivelse af fælles projektbeskrivelser og vurderinger af løsningsforslag Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereAT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen
AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder
Læs mereOverordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.
Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse
Læs mereLedelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse
Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereINDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen
INDICIUM Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen Indledning På mødet i Borgerrepræsentationen den 19. juni 2013 blev det besluttet at pålægge
Læs mereIndsats i Borgmesterpagten
Indsats i Borgmesterpagten Transporten i Roskilde Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser fra transporten i Roskilde RUC, Oktober 2017 Side 1 Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mere(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)
Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012
Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet
Læs mereMiniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner
Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,
Læs mere10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.
Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereTestrapport. Resultater for test af appen How are you? i Psykiatriens hverdagstestere
Testrapport Resultater for test af appen How are you? i Psykiatriens hverdagstestere November 2017 Indhold 1. Baggrund og formål 2. Appen How are you? 3. Målgruppe 4. Metode 5. Testresultater og anbefalinger
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i Konstruktionsteknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse
Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i Konstruktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereNY MOBILITET EXECUTIVE SUMMARY - EVALUERINGSRAPPORT, AUG. 2017
01 02 NY MOBILITET EXECUTIVE SUMMARY - EVALUERINGSRAPPORT, AUG. 2017 Ny Mobilitet er et pilotprojekt udviklet til at teste alternative transportformer på 100 beboere i to områder omkring hhv. Henrik Ibsens
Læs mereUndersøgelse af kommunalbestyrelsens samarbejde med administrationen
Undersøgelse af kommunalbestyrelsens samarbejde med administrationen Februar 2016 Sekretariatet 1 Indhold Resumé... 3 Metode... 4 Introduktion til resultaterne... 5 Administrativ betjening... 6 Samarbejdet
Læs mereTale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København
Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg
Læs mereDimittendundersøgelsen (2015)
Dimittendundersøgelsen (2015) Innovation and Business 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen
Læs mereAnbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle
Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereLynkursus i problemformulering
Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende
Læs mereTransportformer og indkøb
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereBløde og hårde virkemidler
Bløde og hårde virkemidler - og nogle eksempler Susanne Krawack Tetraplan rafikale udfordringer Antallet af biler stiger i Danmark Trafikarbejdet med bil stiger med 15% over de næste 10 år Meget større
Læs mereSTORT ER POTENTIALET?
ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN
BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs mereINTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG INDHOLD. 1 Introduktion 2. 2 Analysens design og omfang 2
FREDERIKSBERG KOMMUNE DECEMBER 2018 INTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Læs mereEmpowerment 2010-2011
Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig
Læs mereMOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER
MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 2 VIRKSOMHEDER Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning (TMF): 2000 medarbejdere i 12 centre fordelt på 68 adresser i København Rambøll: 1600 medarbejdere
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL
JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 27 år Cand.scient. i nanoscience (2016), Science and Technology,
Læs mereDiffusion of Innovations
Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljøindsatser
Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund
Læs mereThe role of urban form in sustaining public transport, car and bicycle based travel styles
Trafikdage på Aalborg Universitet, 25-26 August 2014 The role of urban form in sustaining public transport, car and bicycle based travel styles Betydningen af by- og infrastruktur for befolkningens transport-stile
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...
Læs mereAlmen studieforbedelse hvordan?
Almen studieforbedelse hvordan? EKSAMEN 2016 Læs folderen grundigt FØR UNDER EFTER Du har lavet din synopsis. Sørg for at bruge vejlederne, mens du kan! Altså indtil synopsen er afleveret. Derefter er
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb om det økonomiske tilsyn
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb om det økonomiske tilsyn Auditforløb 16.d November/december 2016 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00
Læs mere9. KONKLUSION... 119
9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING
Læs mere