PendlerProfilen. - et planlægningsredskab til forbedring af transportplaner. Speciale, juni 2005 Roskilde Universitetscenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PendlerProfilen. - et planlægningsredskab til forbedring af transportplaner. Speciale, juni 2005 Roskilde Universitetscenter"

Transkript

1 - et planlægningsredskab til forbedring af transportplaner Speciale, juni 2005 Roskilde Universitetscenter Udarbejdet af Mette Sørensen, TekSam Niels Hoé-Svendsen, TekSam & Geografi Vejledere: Lise Drewes Nielsen, TekSam Kirsten Simonsen, Geografi

2 Resumé Automobiliteten stiger år fra år og budene på, hvorledes dette problem skal løses er mange, men endnu er det ikke lykkes at komme med et banebrydende forslag til, hvorledes den øgede trafik kan reduceres. En af løsningerne er mobilitetsledelses brug af transportplaner, men dette er tidsmæssigt en ressourcekrævende proces. Problemstillingen i nærværende speciale går på, at en forbedring af den konventionelle transportplanproces, hvor ressourceforbruget optimeres vil fremme udbredelsen af transportplanarbejdet og medvirke til forbedring af opnået resultater. Samlet bidrager det til at forandre udviklingen mod mere og mere bilisme. Undersøgelsen af problemstillingen er praksis orienteret, da der tages afsæt i et empirinært planlægningsproblem. Gennem en kvantitativ fremstilling af mobilitetsmønstrene og pendlingstendenserne, og teoretiske diskussioner af pendlingens kausalitet, er der i specialet udviklet et nyt planlægningsredskab, kaldet PendlerProfilen. PendlerProfilens formål er at forbedre den konventionelle transportplanproces, ved at indfange diversiteten tilstede i det senmoderne samfund. Teoretisk tages der udgangspunkt i mobilitetens rolle og funktion i det senmoderne samfund - forbindelsen mellem modernitet og mobilitet, hvor kausaliteten til øget pendling diskuteres. Empirisk redegøres for pendlings- og lokaliseringsudviklingen i hovedstadsregionen. Og erfaringerne med transportplaner fremstilles. Konklusionen i dette speciale er at PendlerProfilen har et potentiale til at forbedre den konventionelle transportplanproces. For det første kan PendlerProfilen frigive ressourcer i starten af transportplanprocessen, hvilket frigiver tid til implementering af anbefalinger. For det andet kan PendlerProfilen sammen med fokusgruppe interviews erstatte spørgeskemaundersøgelsen anvendt i den konventionelle transportplanproces. Fordelen er at kombinationen af disse to tilgange, indfanger mobilitetens kompleksitet og optimerer forståelsen for, hvilke årsager der virker mobilitetsgenerende. Kun med en forståelse for mobilitetens kausalitet og at øget mobilitetsbehov på mange måder er selvskabt, kan der udvikles løsningsforslag der kan bidrage til reduktion af de negative miljø- og samfundsmæssige konsekvenser øget automobilitet afstedkommer. 2

3 Abstract Automobility is increasing every year and the solutions to this problem are many. However no significant suggestions have been made as to how the growing volume of traffic can be reduced. The use of travel plans by mobility management is one of the solutions, but it is a process that requires many resources. The discussion in this thesis refers to the fact that an improvement in the conventional travel plan process, where resource consumption is optimised, will promote the diffusion of the work with travel plans and contribute to the results achieved. In turn, this will contribute to a change in the tendency towards increased automobility. Research into this subject is practice-oriented and based on an empirical planning discussion. In this thesis a new planning tool called PendlerProfilen has been developed through a quantitative presentation of automobility patterns and commuting trends as well as theoretical discussions on commuting causality. The aim of the PendlerProfilen is to improve the conventional travel plan process by capturing the diversity that is present in modern society. The theoretical background is the role and function of automobility in modern society the connection between modernity and automobility where the causality of increased commuting is discussed. An empirical account is given of the development of commuting and localization in the Copenhagen area. Furthermore, the experiences with travel plans are presented. The conclusion of this thesis is that the PenderProfilen has the potential to improve the conventional travel plan process. First, the PendlerProfilen can release resources at the beginning of the travel plan process, which gives time for the implementation of recommendations. Second, the PendlerProfilen together with focus group interviews can replace the surveys that are used in the conventional travel plan process. The advantage is that the combination of these two approaches captures the complexity of automobility and optimises the understanding of the causes that hamper automobility. Only with an understanding of the causality of automobility, which leads to the creation of a growing need, can a solution be found to reduce the negative environmental and social consequences of increased automobility. 3

4 INDHOLD 1 INTRO INDLEDNING PROBLEMMOTIVATION PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING DELPROBLEMSTILLING DEFINITION AF CENTRALE BEGREBER AFGRÆNSNING 20 2 METODE METODISKE & VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER ARBEJDSSPØRGSMÅL EMPIRI ANVENDELSE AF LITTERATUR VALG AF CASES GYLDIGHED OG PÅLIDELIGHED VALG AF TEORI SPECIALE DESIGN 39 3 EMPIRISK & TEORETISK GRUNDLAG FOR PENDLERPROFILEN RUMLIGE OG GEOGRAFISKE ÆNDRINGER AF BYSTRUKTUREN PENDLING ÆNDRINGER I BOPÆL- OG ERHVERVSLOKALISERING I HOVEDSTADSREGIONEN MODERNITET OG MOBILITET LIVSSTIL OG HVERDAGSVALG TEKNOLOGISK UDVIKLING OG AUTOMOBILITET BYSTRUKTUREN OG BYENS FLOW VIRKEMIDLER I TRANSPORTPLANER VIRKEMIDLERNES ANVENDELSESMULIGHEDER EKSEMPLER PÅ ANVENDELSE AF VIRKEMIDLER OPSAMLING PÅ DEL

5 4 PENDLERPROFILEN ANVENDELSE OG FUNKTION FAKTORER PENDLINGSSTRUKTUR STATIONSFORHOLD INDKOMSTGRUPPE ERHVERVSTRANSPORT PRO-AKTIV 94 5 CASES ALM. BRAND COOP DANMARK LÆGEMIDDELSTYRELSEN SAMPENSION AMTSGÅRDEN COWI SIEMENS EVALUERING AF TESTRESULTATER ANALYSE VIRKER PENDLERPROFILEN? KAN PENDLERPROFILEN SUPPLERE MED NOGET? KAN PENDLERPROFILEN ERSTATTE NOGET? KAN PENDLERPROFILEN FORBEDRES? PENDLERPROFILENS POTENTIALE KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE: 157 5

6 Intro 1 INTRO Hvorfor vente til København er London! [Turner 2004, Citat efter hukommelse fra oplæg om indførsel af Road Pricing i London]. Space-time no longer corresponds to Euclidean space. Distance is no longer the relevant variable in assessing accessibility. [Offner, i Graham & Marvin 2002:200]. The main problem with transport seen from an environmental perspective is the growth curves concerning transport activities, because the environmental gains from technology and security are swallowed up by the growth in the sector [Drewes Nielsen 2005:50]. 1.1 INDLEDNING Citaterne er bare et lille udpluk af kommentarer der understreger, at Danmark ikke bevæger sig i en bæredygtig retning på trafik- og transportområdet, men oplever et stigende transportbehov, hvor især automobiliteten øges. Fælles for os alle er, at vi i større eller mindre udstrækning har behov for at transportere os. Folk der er i arbejde, rejser mellem bolig og job, og alle foretager indkøb og sociale aktiviteter, som kræver en bevægelse. Pendling mellem bolig og arbejde er kilometer krævende og foretages med forskellige transportmidler, såsom; bil, kollektivtransport, cykel og gang eller en kombination af disse. Den gennemsnitlige daglige pendling til hovedstadsregionens arbejdspladser er på ca. 18 km. [HUR Plan 2004:9] Som det fremgår af nedenstående figur er der kommet flere og flere privatbiler de seneste år. Selvom biltætheden er lavere i København end landsgennemsnittet, er der en tendens, til at 6

7 Intro flere anskaffer sig en bil eller endda bil nr. 2. Årsagerne skal findes i den stigende velfærd. Figur 1: Væksten i antal personbiler 1 Den skattepligtige indkomst er steget % i perioden i modsætning til forbrugerprisindekset 11 %. Andre forhold der spiller ind er stigende friværdi i boligen, nye låneformer og skattestoppet. Kort sagt, folk har fået flere penge mellem hænderne, især i København. I perioden steg antallet af husstandene med bil i København og Frederiksberg med ca. 12 %, i modsætning til stigningen i resten af landet der udgjorde 5-6 % [COWI 2004:18-20]. Samfundets generelle ændringer med øget velstand og medfølgende vækst i bilejerskabet, får uvilkårligt samfundsmæssige konsekvenser i form af; luft- og støjforurening, indgreb i naturen og 1 Bemærk: data brud for

8 Intro bymiljøet, menneskelige omkostninger ved færdselsulykker og tidsmæssige omkostninger, hvor trafikpropper i dag anslås at koste 5,5 mia. kr. pr. år [Press-Kristensen 2005 & Jespersen 2000: ]. En af metoderne til at afbøde konsekvenserne af væksten i automobiliteten og vejtrafikken og samtidig imødekomme fremtidige mobilitetsbehov er Mobility Management, kaldet mobilitetsledelse på dansk. Konceptet mobilitetsledelse har sin oprindelse i USA og er beslægtet med konceptet Transport Demand Management (TDM). Overordnet handler det om at styre selve transportefterspørgslen, frem for at anvende traditionelle trafikpolitiske løsninger som udbygning og udvidelse af infrastruktur. Historisk spiller bilen en dominerende rolle i urbaniseringen i USA, hvilket har betydet, at de fleste storbyer er baseret på sprawl - lav bolig tæthed og byspredning. Konsekvensen har været, og er stadig, en høj mængde af CO 2 emission fra biler 2. Udviklingen af TDM-konceptet startede i 1970 erne, som et udslag af oliekrisen og et stigende behov for at finde nye løsninger til den stigende CO 2 emission og øget forbrug af samfundets ressourcer, som konsekvens af byspredning. TDM er mest udbredt i USA, mens mobilitetsledelse er mest udbredt i Europa. Forskellene er ikke store, men et væsentligt punkt, hvor de adskiller sig, er ved måling af opnåede resultater. Her i specialet vil vi rette fokus mod mobilitetsledelse, da det er det koncept, der anvendes i Danmark og i de fleste andre europæiske lande. Hensigten med mobilitetsledelse er, at der gennem en række løsningsmuligheder søges at optimere og effektivisere anvendelsen af den eksisterende trafikale infrastruktur. Formålet med mobilitetsledelse er således ikke at mindske mobiliteten, men derimod at mindske anvendelsen af miljøbelastende transportformer, eller som det formuleres af det EU finansieret projekt European Platform on Mobility Management (EPOMM); The objective of Mobility Management is to reduce single car use. 2 I USA er CO 2 emission fra biler kg per person om året, hvor den i Europa er på kg. [Whitelegg 2002]. 8

9 Intro [www.epomm.org:2004]. Reducering af single car use er ikke kun møntet på nuværende bilister, men i høj grad også på potentielle bilister. Det drejer sig om, at få folk der kører alene i bil, til at ændre transportadfærd til en mindre miljøbelastende transportform og undgå en overflytning, som resulterer i at nuværende brugere af kollektivtransport eller cyklister bliver bilister. Altså at fastholde bæredygtige brugere, ved at forbedre deres transportforhold. De første europæiske lande der gennem 1980 erne begynder at anvende mobilitetsledelse var Holland og Storbritannien. I løbet af 1990 erne kommer flere lande som; Belgien, Sverige, Tyskland, Østrig og Italien med og Danmark følger efter i slutningen af 1990 erne. Selvom om Danmark først kommer med i slutningen af 1990 erne, betyder det ikke, at der ikke tidligere har været anvendt transportplanlægnings strategier der søger at imødekomme og regulere efterspørgslen. Danmark har i en årrække arbejdet med mobilitetsledelses værktøjer som eksempelvis; Parkér & Rejs, samkørselsdatabaser, delebil og telebusser. Disse har ofte været anvendt som isolerede indsatsområder, hvorimod mobilitetsledelse søger at samle værktøjerne. Fokus på at samle de enkelte elementer, bliver således først formaliseret i sidste halvdel af 1990 erne. Midlerne der anvendes, til at optimere og udnytte den eksisterende infrastruktur, er eksempelvis; information, kampagner eller koordinering af eksisterende brugermuligheder som; kollektivtrafik, cykel, gang, samkørsel og Parkér & Rejs mm. Aktiviteterne inden for mobilitetsledelse bryder med den traditionelle måde at gribe problemerne an på, da; The core of Mobility Management are soft measures ( ), which enhance the effectiveness of hard measures of traffic planning. [www.opomm.com:2004]. Mobilitetsledelse søger således gennem anvendelse af bløde virkemidler at påvirke folks trafikale adfærd, der komplementerer anvendelsen af reguleringsstyret planlægning, som eksempelvis nye busruter eller metroudvidelse i København. Det er vigtigt at understrege, at vi ikke ser mobilitetsledelse som den endegyldige løsning, men som et nyttigt bidrag til transportplanlægningen; 9

10 Intro Mobilitetsledelse tiltag kan på den ene side ikke stå alene som løsning på generelle trafikale og miljømæssige problemer, men må ses som et element i mere samlede forsøg på at påvirke såvel bløde som hårde aspekter af transporten. [Gudmundsson & Grell 1998:42]. Anvendelsen af de forskellige virkemidler og instrumenter kan samles i det der kaldes en transportplan. Transportplaner er et relativt nyt værktøj i dansk kontekst og det værktøj der giver størst mulighed for at anvende flere af facetterne inden for mobilitetsledelse samtidig. En transportplan adskiller sig fra de fleste andre værktøjer, da den fokuserer på en samlet gruppe; medarbejderne i en virksomhed, offentlige institutioner eller organisationer. En transportplan består af en proceskæde med flere led. Figur 2: Transportplanens proceskæde Igangsætter henvendelse kortlægning implementering udvælgelse accept udarbejdelse evaluering Kommentar til kæden; de mange forskellige led i processen, gør at udarbejdelsen af transportplaner altid vil kræve en vis form for ressourcer. Nogle led er mere ressourcekrævende end andre, dog er alle led i kæden af betydning for transportplanarbejdet. Transportplanarbejdet består af mange led, som alle har deres svagheder, derfor er der flere steder i proceskæden, hvor der kan opstå barrierer, der kan få betydning for transportplanens endelige resultat. Proceskæden starter med ideen eller motivationen til igangsættelse af arbejdet og afrundes med en implementering og evaluering. I teorien afsluttes arbejdet aldrig, udvikling gør at transportplanen kontinuerligt skal evalueres og forholdes til nye ideer, ændrede forhold eller andre omstændigheder, det være sig ændringer i medar- 10

11 Intro bejdersammensætningen, medarbejdere som flytter bolig eller ændringer i den trafikale struktur omkring virksomheden. I praksis er det ikke altid således, da nogle transportplaner efter udførelsen forbliver statiske. Det kan eksempelvis skyldes at virksomhedsledelsen ikke har de nødvendige ressourcer eller erfaring til det opfølgende arbejde eller at igangsætteren har fordelt anvendelsen af ressourcer og tid uhensigtsmæssigt, og dermed ikke får mulighed for at bidrage til det opfølgende arbejde. Igangsætteren udarbejder en transportplan i samarbejde med en eller flere nøglepersoner i virksomheden. Igangsætteren er en person - ofte en ekstern aktør, fra eksempelvis et mobilitetskontor, kommune, amt eller konsulentvirksomhed - der tager initiativ til udarbejdelsen af en transportplan, for en given virksomhed. I enkelte tilfælde er igangsætteren dog en intern aktør, altså ansat i virksomheden. Nøglepersonen i virksomheden er den person, der har den primære kontakt til igangsætteren. Nøglepersonen er ofte en person fra ledelsen eksempelvis personalechefen, men kan også være en medarbejder, f.eks. en tillidsmand. Nogle virksomheder vælger at nedsætte en arbejdsgruppe, der består af repræsentanter fra henholdsvis ledelsen og medarbejderne. En transportplan tager udgangspunkt i transport mellem bolig og arbejde og i nogle tilfælde transport i arbejdsregi og/eller godstransport. Første skridt er, at kortlægge medarbejdernes transportvaner. De efterspurgte behov fra medarbejderne sammenholdes med den trafikale infrastruktur i og omkring virksomheden. Tiltag og løsningsforslag diskuteres i samspil mellem igangsætteren og virksomhedsledelsen eller nøglepersonerne og resultatet munder ud i den endelige transportplan. En transportplan kommer med anbefalinger, initiativer og løsningsforslag til virksomhedsledelsen for, at afhjælpe de transportproblemer og andre barrierer der gør sig gældende, så de ansatte kan anspores til at ændre transportform eller fastholdes i deres nuværende, hvis denne er hensigtsmæssig ud fra målsætningerne i mobilitetsledelse. Transportplans løsningsforslag kaldes også virkemidler, det kan for eksempel være at etablere 11

12 Intro overdækket eller aflåst cykelparkering, koordinere samkørsel eller etablering af en pendlerbus. Det skal understreges, at der ingen garanti er for, at et transportplansforslag efterkommes af virksomhedsledelsen, da denne ikke forpligter sig til at imødekomme de stillede forslag. Virksomhedsledelsen kan til enhver tid afbryde transportplanarbejdet eller med andre ord hoppe af, hvor som helst i proceskæden. Udover den endelige transportplan for virksomheden som en samlet gruppe, tilbydes medarbejderne relevante forslag til alternative transportmuligheder i forhold til nuværende transportform Problemmotivation Det er feltet mobilitetsledelse der er omdrejningspunkt for specialet og mere specifikt transportplanarbejdet. Interessen for og kendskabet til arbejdet med mobilitetsledelse og transportplaner voksede i forbindelse med vores praktikperiode og efterfølgende studiearbejde i henholdsvis HUR Trafikplanafdelingen og DSB S-togs afdeling for Trafikanalyse og -planlægning. De erfaringer vi fik gennem praktikken og efterfølgende studiearbejde, vakte interessen for at arbejde videre med mobilitetsledelse og transportplaner i nærværende speciale. Mette Sørensens arbejde i HUR bestod i at undersøge erfaringer med mobilitetsledelse og dermed grundlaget for at etablere et Pendlerkontor i HUR regi. Efter opstarten af HUR Pendlerkontor 3, bestod arbejdsopgaverne bl.a. i kontakt til virksomheder i hovedstadsregionen og udvikling af konceptet for udarbejdelse af transportplaner. Fra perioden efteråret 2002 til efteråret 2004 har HUR Pendlerkontor udarbejdet 9 transportplaner. I S-tog er mobilitetsledelsesarbejdet ikke koordineret i en samlet enhed, som HUR Pendlerkontor, men der arbejdes med enkelte dele af mobilitetsledelse. Niels Hoé-Svendsen har indgået i arbejdsgrupper omkring Parker & Rejs og 3 Blev oprettet i 2002 i Hovedstadens Udviklingsråd med det formål, at udbrede kendskabet til mobilitetsledelse og tilbyde udarbejdelse af transportplaner for interesserede virksomheder. 12

13 Intro Pendlercykler, og i den forbindelse samarbejdet med HUR. Via vores erhvervede indsigt i mobilitetsledelse, er vi bekendt med omfanget af ressourcer der er påkrævet, for at udarbejde transportplaner Problemfelt Vores undren går på om transportplansprocessen kan effektiviseres, således at arbejdet med transportplaner styrkes. En sådan styrkelse og effektivisering kan foretages på forskellige niveauer i transportplanprocessen, da transportplanarbejdet som nævnt består af mange led. Vores første idé var at se på virksomhedsledelsens og nøglepersonernes rolle i implementering af en transportplan. Det blev hurtigt klart for os, at det fordrede en analyse af organisering, virksomhedskultur og en brancheanalyse, hvilket lå uden for vores interessefelt. Transportplanlægning er indenfor vores felt, derfor fandt vi det naturligt at se nærmere på folks bolig-arbejdsrejse i forbindelse med transportplanarbejdet. De fleste transportplaner kortlægger medarbejdernes transportmønster til og fra arbejde ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse. Her bliver medarbejderne også spurgt om tilfredshed med forholdene og bedt om at komme med forslag til forbedringer. Vi har gennem vores indsigt i processen, erfaret, at utrolig mange ressourcer anvendes i starten af processen og i forbindelse med spørgeskemaundersøgelserne. Det betyder at der sjældent er tid og ressourcer til at gå i dybden og arbejde videre med de anbefalinger transportplanen kommer med. Det er derfor vigtigt at forbedre transportplanarbejdet således at der frigives ressourcer et sted i proceskæden, som så kan anvendes andetsteds i processen. Igangsætterens rolle er i flere rapporter nævnt som et væsentligt led i processen, hvor igangsætterens kendskab og erfaring har betydning for transportplanens tilblivelse. (Hansen et al 2002, Pedersen 2002, Newson 2002, Gudmundsson & Grell 1998). I sit speciale om igangsætterrollen i dansk kontekst, fremhæver Pedersen 13

14 Intro anvendelsen af tid og ressourcer fra igangsætterens side som en barriere i processen. De fleste ressourcer er blevet brugt først i processen, i stedet for på opfølgning og videreførelse af transportplanarbejdet [Pedersen 2002:68]. Dette er i tråd med vores observationer og indsigt i feltet. Pedersen har fortaget en analyse af igangsætterrollen og argumenteret for at igangsætteren skal være velforberedt i arbejdet med transportplaner. Vi ser igen grund til at gentage dette arbejde, men er enige i, at henvendelsen er meget afgørende for, hvorvidt der etableres et konstruktivt samarbejde mellem igangsætteren og virksomheden. Af proceskædens led er fokus derfor på den første del af proceskæden. Os bekendt er der ikke lavet dybdegående analyse af dette aspekt i transportplanprocessen. Vi ønsker udover at komme med løsningsforslag, der kan bidrage til at få flere virksomheder til at indgå i udarbejdelsen af transportplaner, også at undersøge om løsningsforslaget ligeledes kan udfylde en mangel i processen, der kan forbedre det konventionelle transportplanarbejde. Ofte har virksomheder svært ved at se fordelen ved at indgå i et transportplanssamarbejde [Hansen et al 2002:10]. Vi mener at henvendelsen og kontaktformen er vital for, om beslutningstageren i virksomheden vælger at indgå i udarbejdelsen af en transportplan. En projektleder på Lunds Mobilitetskontor fremhæver salget af budskabet som væsentlig for opnåelsen af positive resultater [Besøg på Lunds mobilitetskontor 6. november 2002]. Derfor gælder det for igangsætteren at være så godt forberedt som muligt, inden der tages kontakt til virksomheden. Hypotesen er, at ved at opnå kendskab til virksomheden og medarbejdernes trafikale adfærdsbillede inden etableringen af transportplanarbejdet kan det bidrage til en forbedring af den konventionelle transportplanproces og frigive ressourcer i starten af processen, der i stedet kan anvendes i det videre arbejde med implementeringen af anbefalingerne. 14

15 Intro På baggrund af ovennævnte problemstilling, egne erfaringer og undren finder vi det interessant, om transportplanprocessen kan optimeres og gøres mindre ressourcekrævende. Helt konkret ses på, hvorvidt det er muligt at forbedre det konventionelle transportplanarbejde. Med udgangspunkt i dette lyder specialets problemformulering således; 1.2 PROBLEMFORMULERING Hvorledes kan den konventionelle transportplanproces forbedres så der skabes bedre betingelser for at opnå bæredygtige resultater? Delproblemstilling For at strukturere besvarelsen af problemformuleringen opstiller vi tre formål vi anvender og forholder os til i analysen af specialets problemstilling. Analysen i dette speciale, har følgende formål: 1. At identificere faktorer der har betydning for, hvad der skaber mobilitet og påvirker transportmiddelvalgene i forbindelse med bolig-arbejdsrejsen. 2. At identificere behovet for nye mobilitetsforståelser. 3. At udvikle og evaluere et planlægningsredskab som kan strukturere de identificerede faktorer, således at transportplanarbejdet styrkes. Planlægningsredskabet er den centrale del af dette speciale, del 4 i figur 3. Det af os udviklet planlægningsredskab, er baseret på formål 1 og 2 med den ambition, at gøre transportplanprocessen mindre ressourcekrævende, formål 3. Planlægningsredskabet er opbygget ud fra identificering af fem faktorer, der har betydning for pendling i forbindelse med bolig-arbejdsrejsen, del 4 i figur 3. Vi kalder planlægningsredskabet for PendlerProfilen. 15

16 Intro Figur 3: Strukturering af formål & Speciale design DEL 1 & 2: INDLEDNING & METODE DEL 3: EMPIRISKE & TEORETISKE GRUNDLAG FOR PENDLERPROFILEN Rumlige og geografiske ændringer af bystrukturen og pendlingsudvikling Teori: Modernitet & Mobilitet Virkemidler i transportplaner og anvendelsesmuligheder DEL 4 PENDLERPROFILEN Anvendelse & Funktion Gennemgang af faktorerne til udvikling af PendlerProfilen Pendlingsstruktur Pendlingsstruktur for den kommune virksomheden ligger i Stationsforhold Afstand mellem virksomheden og nærmeste S-togs station Indkomstgruppe: Primært indkomstniveau for hovedgruppen af medarbejdere i virksomheden Erhvervs transport Erhvervs relateret transport i forhold til branche Pro-aktivitet: Virksomhedens pro-aktivitet og miljøprofil DEL 5: GENNEMGANG AF SYV CASES TIL TEST AF PENDLERPROFILEN DEL 6: EVALUERING AF TEST & ANALYSE KONKLUSION & PERSPEKTIVERING 16

17 Intro De fem faktorer er udvalgt på baggrund af en gennem gang af pendlingsudviklingen og en redegørelse af forskellige årsager til pendling og transportadfærd, del 3 i figur 3. Her ses på det senmoderne samfund og dets dynamikkers betydning for pendling, hvor der redegøres for behovet for nye mobilitetsforståelser. Dette uddybes i valg af teori. PendlerProfilen er et hjælpeværktøj for personer, der beskæftiger sig med udarbejdelsen af transportplaner altså primært et værktøj der kan anvendes af igangsætteren. PendlerProfilens formål er at tegne en profil af medarbejdernes transportmønster og forventet behov på den virksomhed som kontaktes, altså en samlet pendlingsprofil af medarbejderne. Planlægningsredskabet bygger på hypotesen om, at et kendskab til profilen vil øge muligheden for, at virksomhedsledelsen eller nøgleperson vælger at indgå et samarbejde, samtidig med at den bidrager til forbedring af den konventionelle transportplanproces. Til evaluering af PendlerProfilen, er udvalgt syv udarbejdede transportplaner som cases, alle lokaliseret i hovedstadsregionen, del 5 i figur 3. Udvælgelse af cases, validitet og reliabilitet forklares i kapitlet Empiri. Figur 4: PendlerProfilen Pendlingsstruktur: Pendlingsstruktur for den kommune virksomheden ligger i Stationsforhold: Afstand mellem virksomheden og nærmeste togstation Indkomstgruppe: Primært indkomstniveau for hovedgruppen af medarbejdere i virksomheden Erhvervstransport:Erhvervs relateret transport i forhold til branche Pro-aktivitet: Virksomhedens pro-aktivitet og miljøprofil. Bopæl & nabo kommune m Lønmodtagere på grundniveau Lav Defensive Korridor kommune m Lønmodtagere på mellemniveau Mellem Reaktive Tværgående kommune m eller længere væk Ledere & lønmodtagere på højesteniveau Høj Proaktive 17

18 Intro PendlerProfilen er bygget op omkring fem søjler, der er de identificerede faktorer. Under hver faktor er opstillet 3 felter. Eksempelvis er felterne under faktoren Proaktivitet defineret som; Defensive, Reaktive eller Proaktive. For hver faktor er der udarbejdet retningslinier, så igangsætteren/brugeren kan afgøre, hvilket felt den testede virksomhed passer ind under. Når en virksomhed skal testes, udvælges ét felt fra, hver af de 5 faktorer. Kombinationen af de udvalgte felter udgør virksomhedens pendlerprofil. En virksomhedens pendlerprofil, er den primære transportmiddeltype der forventes at være tilstede blandt dens medarbejdere. Yderligere forklaring af PendlerProfilens funktion og anvendelse kommer i del Definition af centrale begreber Etablering: er den del i processen, hvor der formelt indgås aftale om et samarbejde mellem igangsætteren og virksomhedens nøgleperson om udarbejdelse af en transportplan. Pendling: når vi omtaler pendling, dækker begrebet alle typer af transportmidler. Når vi beskriver pendlingsudviklingen ud fra statistisk materiale, er der tale om kommune krydsende rejser. Når vi bearbejder planlægningsredskabet, henføres der til den transport en hver person foretager i forbindelse med bolig-arbejdsrejsen - uanset om denne rejse måtte være kommune krydsende eller ej. Faktorer: her menes forskellige faktorer der påvirker pendlingen og har betydning for folks transportmiddelvalg i forbindelse med bolig-arbejdsrejsen. I specialet afgrænses til at se på faktorer der er forbundet med bolig-arbejdsrejsen. En faktor i specialet skal således forstås som et enkeltstående forhold, der har betydning for en pendlers transportmiddelvalg i forbindelse med bolig-arbejdsrejsen. Faktorer kan enten være relateret til vane, holdninger og muligheder eller af socioøkonomisk art, som 18

19 Intro kollektivt transportudbud, bolig-arbejdsrejse forhold, erhvervsrelationer, parkeringsforhold o. lign. Desuden undersøges, hvilke faktorer der er væsentlige at have kendskab til inden der tages kontakt til virksomheden. På den baggrund forholder vi os udelukkende til faktorer, der er mulige at opnå kendskab til uden forudgående kontakt til virksomheden. Derfor skal det være faktorer, der kan indhentes oplysninger om via offentlige kilder. Det betyder, at udvælgelsen af faktorer er baseret på, at faktorerne alle har betydning for pendling og transportmiddelvalget i forbindelse med bolig-arbejdsrejsen og på samme tid er mulige for igangsætteren at opnå kendskab til uden forudgående kontakt til virksomheden. På den baggrund er vi nået frem til følgende fem faktorer, som centrale for problemstillingen og dermed de fem, der fokuseres på i analysen; Figur 5: Faktorerne Faktorer til udvikling af PendlerProfilen Pendlingsstruktur Pendlingsstruktur for den kommune virksomheden ligger i Stationsforhold Afstand mellem virksomheden og nærmeste togstation Indkomstgruppe: Primært indkomstniveau for hovedgruppen af medarbejdere i virksomheden Erhvervs transport Erhvervs relateret transport i forhold til branche Pro-aktivitet Virksomhedens proaktivitet og miljøprofil. Udvælgelsen af faktorerne er baseret på den empiriske gennemgang af pendlingsudviklingen og teoretiske redegørelser af, hvilke processer og forhold der virker mobilitetsgenerende og påvirker mobilitetsvalgene. Begrundelsen for udvælgelsen af den enkelte faktor uddybes i del 4, hvor faktorerne behandles individuelt i selvstændige kapitler. I hvert kapitel argumenteres for den enkelte faktorers påvirkning af pendling og transportmiddelvalg i forbindelse med bolig-arbejdsrejsen. 19

20 Intro Afgrænsning Fokuseringen i specialet er geografisk på hovedstadsregionen, rejseformålsmæssigt på bolig-arbejdsrejsen og transportmiddelmæssigt på konkurrencen mellem bil(isme) og bæredygtige transportformer. Vi afgrænser os fra at se på forhold, der ligger udenfor denne fokusering. I specialet belyser vi transportplaner ud fra medarbejdernes pendling mellem bolig og arbejde. Da nogle medarbejdere har forskellige gøremål og aktiviteter forbundet med deres arbejde, som kræver transport, inddrages mængden af erhvervstransport i arbejdsregi i diskussionen af dets betydning for medarbejdernes transportmiddelvalg i forbindelse med bolig-arbejdsrejsen. Vi afgrænser os dog fra, at se på erhvervstransport der er forbundet med distribution af varer og på mængden af godstransport i den enkelte virksomhed eller hvorledes erhvervstransporten kan reduceres. Endvidere ses ikke på, hvilken organisationsform den enkelte virksomhed består af. 20

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Forsøget, der er organiseret som et projekt med navnet; HUR Pendlerkontor startede op i september 2002.

Forsøget, der er organiseret som et projekt med navnet; HUR Pendlerkontor startede op i september 2002. HUR Pendlerkontor Projektleder Mette Haas, Hovedstadens Udviklingsråd Forsøg med mobility management HUR besluttede den 24. april 2002 at etablere et toårigt forsøg med mobility management. Samtidig besluttede

Læs mere

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Af Claes Nilas, adm.direktør, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR)

Af Claes Nilas, adm.direktør, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) Mobility Management: Den fleksible transportadfærd fremmes Af Claes Nilas, adm.direktør, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) HUR Pendlerkontor startede i september måned 2002 et samarbejde med virksomheder

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Fremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen

Fremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen Fremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen ldn@ruc.dk Mobility Management er en ny form for transportplanlægning Der fremmer mobilitet på en miljømæssig

Læs mere

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Af Lone Marie Holm Jensen, Betina Kjerulf og Camilla Stegsted Rasmussen Afgangsstuderende i Trafikplanlægning ved Aalborg Universitet

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper

Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, VIA TRAFIK Rådgivning ApS Email: jvl@viatrafik.dk I artiklen beskrives erfaringer

Læs mere

Analyse af TU data for privat og kollektiv transport. Marie K. Larsen, DTU Transport,

Analyse af TU data for privat og kollektiv transport. Marie K. Larsen, DTU Transport, Analyse af TU data for privat og kollektiv transport Marie K. Larsen, DTU Transport, mkl@transport.dtu.dk Analyser af TU Analyserne er udført for at få et bedre overblik over data til brug i ph.d.-projekt

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE

174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE Sådan transporteres danskerne Af Data- og Modelcenter, DTU Transport SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 175 For at kunne træffe hensigtsmæssige beslutninger om landets trafik

Læs mere

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU)

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Oplæg på VEU Konferencen 2010 i workshoppen Lederuddannelse målrettet kortuddannede mandag den 6. december 2010 ved evalueringskonsulent

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Morten Agerlin, Rambøll By og Trafik MAP@Ramboll.dk 2010-07-30

Morten Agerlin, Rambøll By og Trafik MAP@Ramboll.dk 2010-07-30 Titel Emneindplacering Indlægsholder: Mobilitetsplaner for virksomheder 2 eksempler Hvordan styrer vi bytrafikken? Morten Agerlin, Rambøll By og Trafik MAP@Ramboll.dk 2010-07-30 Baggrund og formål Den

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Hovedstadsområdets Trafikselskab

Hovedstadsområdets Trafikselskab Hovedstadsområdets Trafikselskab Per Homann Jespersen/26. oktober 2012 - En alternativ organisering af den kollektive trafik øst for Storebælt Dette oplæg er et indspil til Trængselskommissionens arbejde

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

The role of urban form in sustaining public transport, car and bicycle based travel styles

The role of urban form in sustaining public transport, car and bicycle based travel styles Trafikdage på Aalborg Universitet, 25-26 August 2014 The role of urban form in sustaining public transport, car and bicycle based travel styles Betydningen af by- og infrastruktur for befolkningens transport-stile

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Undersøgelse af kommunalbestyrelsens samarbejde med administrationen

Undersøgelse af kommunalbestyrelsens samarbejde med administrationen Undersøgelse af kommunalbestyrelsens samarbejde med administrationen Februar 2016 Sekretariatet 1 Indhold Resumé... 3 Metode... 4 Introduktion til resultaterne... 5 Administrativ betjening... 6 Samarbejdet

Læs mere

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Foreløbig kursusbeskrivelse Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Teknisk Projektarbejde Udvikling, design, dokumentation og produktion af et valgfrit produkt. - Viden om forskellige videnskabsteoretiske

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Michael Bruhn Barfod 1*, Claus Rehfeldt Moshøj +, Rune Larsen *, Jacob Kronbak *, Britta Lyager Degn +

Michael Bruhn Barfod 1*, Claus Rehfeldt Moshøj +, Rune Larsen *, Jacob Kronbak *, Britta Lyager Degn + Potentialemodel for kvantificering af effekterne af Aarhus Letbane Michael Bruhn Barfod 1*, Claus Rehfeldt Moshøj +, Rune Larsen *, Jacob Kronbak *, Britta Lyager Degn + * Danmarks Tekniske Universitet,

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse Notat Til Styregruppen for Kvalitet Projektbeskrivelse - Implementering af kliniske retningslinjer på diagnoser i den vederlagsfrie ordning: Pilottest af implementeringsmetoder 1. Baggrund Som det fremgår

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Erhvervslivets adgang til motorveje

Erhvervslivets adgang til motorveje Erhvervslivets adgang til motorveje Michael Knørr Skov Afdelingschef, Plan og Trafik mks@cowi.com 1 Infrastruktur og sammenhængskraft - Økonomiske relationer - Sociale relationer - Agglomeration 2 Basis

Læs mere

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Grøn Køreplan Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Forord Aalborg Kommune har i Bæredygtighedsstrategi 2008-11 en erklæret strategi om, at gennemføre adfærdsregulerende tiltag, der kan flytte

Læs mere

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 2 VIRKSOMHEDER Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning (TMF): 2000 medarbejdere i 12 centre fordelt på 68 adresser i København Rambøll: 1600 medarbejdere

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen INDICIUM Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen Indledning På mødet i Borgerrepræsentationen den 19. juni 2013 blev det besluttet at pålægge

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg G røn Køreplan Brochure Siemens.indd 1 SIEMENS WIND POWER, Aalborg 30-06-2010 10:39:58 Brochure Siemens.indd 2 30-06-2010 10:39:58 Forord SIEMENS WIND POWER Aalborg arbejder for at bidrage til en bæredygtig

Læs mere

Ledelseskvaliteten kan den måles

Ledelseskvaliteten kan den måles 9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Miljøtrafikugen 2002 Kan vi lade bilen stå?

Miljøtrafikugen 2002 Kan vi lade bilen stå? Oplæg ved Miljøtrafikugen 2002 Kan vi lade bilen stå? Annette Egetoft, Københavns Kommune Carina Botoft, Hovedstadens Udviklingsråd Mål og krav Kampagne som optakt til Miljøtrafikugen 2002 Kan transportplanlægning

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Kravspecifikation. Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen

Kravspecifikation. Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen Region Hovedstaden udbud af mobilitetsplaner i hovedstadsregionen kravspecifikation version 1 - juli

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet?

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Jakob Høj, Tetraplan A/S Tetraplan arbejder indenfor alle dele af transportsektoren, gods- og persontransport, kollektiv og individuel

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE Udviklings- og forsøgsprojekt: SMART MOBILITET Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE

Læs mere

Notat. Trafik planlægning. Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen

Notat. Trafik planlægning. Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen Notat Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen Projektbeskrivelse for forprojekt på Flintholm Station. Ansøgning til fremkommelighedspuljen. Projekttitel Bynet 2018 - "forprojekt til forbedring

Læs mere

Empowerment 2010-2011

Empowerment 2010-2011 Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig

Læs mere

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 2 Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse Dette notat

Læs mere

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Hvorfor lave en pendlerplan? Transport med privatbil til og fra arbejde foregår som regel på tidspunkter, hvor alle andre også skal enten til eller fra arbejde. Trafi

Læs mere

Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk. jdf DIALOGVÆRKTØJ. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads

Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk. jdf DIALOGVÆRKTØJ. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk jdf DIALOGVÆRKTØJ Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Forord Det er LO-fagbevægelsens politiske vision, at samfundet skal udvikle sig i en bæredygtig

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Baggrund En typisk problemstilling i forbindelse med et skolevejsprojekt er, at både skoler og forældre forventer, at den tekniske forvaltning løser situationen

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Transportvaneundersøgelse for Københavns Energi

Transportvaneundersøgelse for Københavns Energi Transportvaneundersøgelse for Københavns Energi Vand & Afløb Københavns Energi deltager i projektet KørSmart for at udvikle bæredygtige transportvaner for medarbejderne. I alt 35 medarbejdere fra Københavns

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 1. Opsamling fra sidst. Hvilke typer empirisk materiale egner sig til hvilke metoder? Hvad kan vi få belyst gennem forskellige former for statistik? a) Hvad er kvantitativ

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere