ÅRSRAPPORT 2003 FOR FORSVARETS INTERNE REVISION

Transkript

1 ÅRSRAPPORT 2003 FOR FORSVARETS INTERNE REVISION INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BERETNING PRÆSENTATION AF FORSVARETS INTERNE REVISION GENEREL BESKRIVELSE OG VURDERING AF DET FINANSIELLE RESULTAT GENEREL BESKRIVELSE OG VURDERING AF DET FAGLIGE RESULTAT VURDERING OG FORVENTNINGER TIL B-ÅRET MÅLRAPPORTERING GENEREL OPFØLGNING PÅ SAMTLIGE RESULTATMÅL ANALYSE AF TRE UDVALGTE RESULTATMÅL IKKE OPFYLDTE MÅL REGNSKAB DRIFTSREGNSKAB BEVILLINGSAFREGNING PERSONALEREGNSKAB PÅTEGNING...12

2 1. Beretning 1.1 Præsentation af Forsvarets Interne Revision Forsvarets Interne Revision er en selvstændig institution under Forsvarsministeriet, der reviderer myndighederne under Forsvarsministeriet Mission Forsvarets Interne Revision skal gennem revision, vurdering og analyse af virksomhedernes styring, interne kontroller og forretningsgange bidrage med rådgivning om måling og styring af risici med henblik på at bidrage til koncernens samlede styring og værdiskabelse. Forsvarets Interne Revision er Forsvarsministeriets sparringspartner i forbindelse med økonomistyringen i koncernen; institutionschefernes fortrolige rådgiver og Rigsrevisionens samarbejdspartner omkring revisionen af regnskaber for institutioner under Forsvarsministeriet Vision For visionen henvises der til Forsvarets Interne Revisions resultatkontrakt på Hovedopgaver Institutionens hovedopgaver er at varetage revisionen af Forsvarskommandoen, Forsvarets Bygningstjeneste, Hjemmeværnet, Farvandsvæsenet herunder Lodsreguleringsfonden og Forsvarets Auditørkorps. Forsvarets Interne Revision skal endvidere påtage sig opgaver af revisionsmæssig karakter for de reviderede institutioners chefer samt bidrage til den samlede økonomistyring på Forsvarsministeriets område. Forsvarets Interne Revision varetager primært følgende opgaver: Finansiel revision, Materielrevision og IT revision, samt rådgivning om regnskab og økonomistyring 1.2 Generel beskrivelse og vurdering af det finansielle resultat. Forsvarets Interne Revision har i 2003 ikke anvendt hele bevillingen. Det har flere årsager: For det første skete der i 2003 en del omrokeringer i ledelsen, hvilket medførte vakancer det meste af året. For det andet blev udgifterne til husleje lavere end forventet. For det tredje tog det længere tid end antaget at rekruttere og fastansætte to nye medarbejdere. Omvendt betød udbetalingen af ekstra pensionsår til afgåede medarbejdere, et større forbrug end først antaget. Samlet set var der dog tale om et mindreforbrug i Samlet set har mindreforbruget betydet, at der har været færre mennesker til at løfte flere arbejdsopgaver. Der har således i 2003 været ekstra travlt og alle tilstedeværende ressourcer er blevet kanaliseret over i revisionsarbejdet. Det finansielle resultat vurderes samlet set tilfredsstillende, men på længere sigt kan procedurerne omkring rekruttering og ansættelse optimeres så perioder med uønskede vakancer minimeres. 2

3 Tabel 1 Oversigt over virksomhedens finansielle resultat (mio. kr.) Indtægter 0,0 Udgifter 8,0 Resultat, brutto -8,0 Bevilling (nettotal) inkl. TB 9,1 Resultat, netto 1,1 Til videreførelse 1,1 1.3 Generel beskrivelse og vurdering af det faglige resultat Ligesom i 2002 har Forsvarets Interne revision haft svært ved både at nå den revisionsmæssige løsning af kerneopgaver og de mere udviklingsmæssige og administrative opgaver. Og ligesom tidligere har prioriteringen været på de revisionsmæssige mål på bekostning af andre mål. Set i dette lys vil Forsvarets Interne Revision i år bestræbe sig på i højere grad at løfte de udviklingsmæssige opgaver. Forsvarets Interne Revision har haft travlt i På de revisionsfaglige områder er der opnået gode resultater, selvom der er anvendt mange ressourcer på administrative opgaver, primært implementeringen af DeMars. Ud af de tolv mål der er opstillet i resultatkontrakten, er 3 tre mål opfyldt, 5 mål er delvist opfyldt, mens 4 mål ikke er opfyldt i tilfredsstillende omfang. Samlet set betyder det, at resultatkontrakten ikke er opfyldt i et tilfredsstillende omfang på grund af den manglende målopfyldelse af de udviklingsprægede og personalepolitiske mål. Det vurderes dog, at Forsvarets Interne Revision gennem indsatsen i 2003 og inden for den ressourcemæssige ramme, på tilfredsstillende vis, har opfyldt selve missionen om at varetage revisionen af de i 9-aftalen nævnte institutioner på en sådan måde, at der kan afgives erklæring om den foretagne revision og dens resultater. 1.4 Vurdering og forventninger til B-året Forsvarets Interne Revision forventer sig meget af Først og fremmest har vi nu den medarbejdersammensætning, der er ønskelig. Der er med to nyansættelser opnået en styrket faglig profil, samtidig med at de erfarne medarbejdere fastholdes. Det forventes, at den personalesammensætning der nu er opnået, vil sætte os i stand til i endnu højere grad at opfylde vores mission, specielt med hensyn til økonomistyring og rådgivning. Der er flere store spændende projekter, der vil lægge beslag på ressourcer i Specielt er der en analyse af Nyløn. Denne opgave, som Forsvarschefen har ønsket at Forsvarets Interne Revision løser, skal give indsigt i hvordan Nyløn er blevet implementeret i Forsvaret hele vejen ned gennem systemet. Dernæst en gennemgående analyse af sammenkoblingen mellem materielanskaffelser og materieldrift, med henblik på at finde sammenhæng mellem anslåede driftsomkostninger og faktiske driftsomkostninger. For det tredje skal Forsvarets Interne Revision understøtte resten af koncernens forberedelser til overgangen til omkostningsbaserede regnskaber fra Dvs. regnskabsprincipper, værdiansættelser, afskrivninger og udarbejdelse af åbningsbalance. Og endelig skal vi, ligesom resten af Forsvarsministeriets område, omstille os til resultatet af det kommende forsvarsforlig. 1.5 Oversigt over hovedkonti Årsrapporten aflægges for hovedkonto Forsvarets Interne Revision. 3

4 2. Målrapportering Resultatanalysen er opdelt i tre afsnit. Første afsnit skitserer samtlige resultatmål og resultatkrav i skematisk form. Andet afsnit går i dybden med tre strategisk vigtige resultatmål, mens afsnit tre behandler resultatmål, der ikke blev opfyldt i Generel opfølgning på samtlige resultatmål Skema 1. Oversigt over mål og krav jf. resultatkontrakt Resultatmål Resultatkrav Pris (kr.) 1 Status 2 1. Forøge samarbejdet, Møder med institutionscheferne rådgivningen og værdiskabelsen Promovere og sælge rådgivningsfunktionen 2. At arbejde mod på sigt at blive den bedste offentlige interne revision 3. Frigive ressourcer fra finansiel revision til forvaltningsrevision 4. Udføre finansiel revision ifølge 9-aftalen, så regnskaberne under FMN er retvisende. 5. Udføre revision af Materielkommandoerne og byggeprojekter. 6. Udføre IT revision overfor myndigheder med selvstændig ITforvaltning 7. FIR skrivelser, rapporter mv. skal efterleves i koncernen 8. Påbegynde implementeringen og anvendelsen et revisionsværktøj 9. Udarbejde en intern revisionsmanual 10. Den aktive revisionstid udgør 60 % af nettotiden 11. Gøre Forsvarets Interne Revision til en attraktiv arbejdsplads Udarbejde plan for medarbejderes specialområder Opgørelse af direkte revisionsomkostninger Sammenligning med andre interne revisioner Revisionsrapport afsendes senest 2 uger efter besøg 5 % af nettotid til rådgivning og forvaltningsrevision Der foretages 10 uanmeldte beholdningseftersyn Der foretages 16 revisioner af forretningsgange Der foretages afsluttende revision ved 9 myndigheder Udarbejdelse af revisionsmatrix Der foretages 10 revisioner af materielanskaffelser Der foretages 2 revisioner af byggeprojekter Udvikling af nøgletal Forsvarets IT styring forankres i Forsvarets ledelse Revisionsværktøjet i SAP, AIS implementeres Rådgivning i forbindelse med lovgivning Der foretages 20 IT revisioner Der foretages selvevaluering af effekten Justering af forretningsgange mhp. effektopfølgning Revisionsværktøj implementeres i organisationen Der udarbejdes en intern revisionsmanual Krav om 60 % aktiv revisionstid Opdatering af tidsregistreringssystemet Den aktive revisionstid diskuteres på ledermøder Den aktive revisionstid indgår i MUS Afholdelse af én MUS med hver enkelt revisor Politik om god kontakt mellem ledelse og medarbejdere Sygefravær lavere en statens gennemsnit Medarbejdere har fornødne kompetencer Rekruttering og fastholdelse af værdifulde medarbejdere Der udarbejdes en lønstrategi Der fremsendes selvangivelse til FMN inden jan Selvangivelse sendes til Forsvarsministeriet Note 1: Prisen er kun udtryk for de direkte henførbare omkostninger. Overheadsats mm. er ikke medregnet. Note 2: : Opfyldt : Delvist opfyldt : Ikke opfyldt 4

5 2.2 Analyse af tre udvalgte resultatmål Strategisk analyse af den finansielle revision. Målsætning Den finansielle revision udføres for at påse, at regnskabet er uden væsentlige fejl og mangler, dvs. revisionen er afgørende for om regnskaberne under Forsvarsministeriets område kan opfattes som rigtige. Den finansielle revision omfatter 7,6 mia. kr. (bruttotal, 2004-niveau, jf. revisionsmatrix der tager udgangspunkt i Finansloven 2003 og 2004), og er således kerneområdet i den interne revisions arbejde. Ændret ressourcefordeling Der blev ud fra en konkret væsentligheds- og risikovurdering primo 2003 foretaget ressourcemæssige justeringer, så den afsluttende revision af institutioner under 9-aftalen som noget nyt blev udført efter regnskabsanalytiske revisionsprincipper. De ressourcer der blev frigivet ved denne videreudvikling blev anvendt til i højere grad at foranstalte forvaltningsmæssige undersøgelser, samt en væsentlig forøgelse af antal gennemgange af forretningsgange. Væsentligheds- og risikovurderingen har således medført en forøgelse af revisionsomfanget ved gennemførelsen af den planlagte revision. Samtidig blev opgavetildelingen udviklet, så der fremover sker større grad af succession på opgaveområdet. Denne ændring har til formål, at opnå en større indsigt i myndighederne, deres aktiviteter og konkrete opgavevaretagelse. I den forbindelse er forretningsgange, rutiner og kontrolforanstaltninger søgt kortlagt med henblik på en mere empirisk indsamling af oplysninger, inden for den respektive regnskabsførende institution, så der i højere grad sker en kvalitativ evaluering og bedømmelse af forvaltningsområderne. Dette naturligvis med henblik på at der kan ydes langt mere kvalificeret rådgivning fremover, såvel overfor de respektive myndigheder i almindelighed og i særdeleshed overfor institutionschefer og overfor Forsvarsministeriet med FIR som endnu bedre sparringspartner. Resultat I 2003 har FIR således kvalitativt udført den planlagte afsluttende revision af finansåret 2002 for de omfattede 5 regnskabsførende institutioner. Vedrørende revision i årets løb, er det prioriteret at udføre flere revisioner end planlagt, pga. af den ændrede væsentligheds- og risikoopfattelse. Som led i opgavevaretagelse af den finansielle revision er der udført yderligere 8 uanmeldte beholdningseftersyn og 15 ekstra forretningsgangsrevisioner. Desuden er der gennemført 2 hjemmerevisioner, som ikke var planlagt. Hjemmerevision i årets løb vedrørte udvalgte forretningsområder, cafeteria, gennemgang af forretningsgange og bestemmelsesgrundlag og revision af udvalgte bilag. På institutionsniveau søges revisionsårets findings og anbefalinger sammenfattet i årsberetningen til institutionschefen. Årsberetningen retter fokus på de store linier for institutionsområdet. Dernæst søges der sikret en sammenhæng mellem de respektive revisionsår, dvs. en kontinuitetssikring, så der følges op på den tidligere årsberetning ved udarbejdelse af den aktuelle. Sammenfatning Effektmæssigt er der fortsat problemer, som ikke er tilfredsstillende i forhold til FIR ønske. Det kan konstateres, at visse af de anbefalinger som udarbejdes i forbindelse med årsberetningen, ikke altid efterleves og derfor må nævnes i efterfølgende årsberetninger. Samlet set vurderes den udførte finansielle revision tilfredsstillende og den giver et validt billede af regnskabet under Forsvarsministeriets område. 5

6 2.2.2 Strategisk analyse af implementeringen af og opfølgning på MAKSTYR I, samt den fortsatte deltagelse i MAKSTYR II. Indledning. MAKTSTYR, dvs. Forsvarskommandoens Materiel Aktstykke Styringssystem, benyttes til administration og styring af aktstykkebevillinger vedrørende Forsvarskommandoens Materielplan del 1 (FMP1). MAKTSTYR rapporterer i ledelsesinformationssystemet LIS og blev af FKO implementeret pr. 1. januar Den årlige betalingsramme under FMP1 udgør i den nuværende forligsperiode ca. 2,6 mia. kr. (2004 prisniveau). Bevillingskontrol og projektregnskaber. Da FIR overtog revisionen af større anskaffelser i Forsvaret blev projektregnskaberne til brug for bevillingskontrol ført efter forskellige regnskabsprincipper i de 3 Materielkommandoer. FIR valgte derfor ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko at fokusere på de af Materielkommandoerne førte projektregnskaber for disse anskaffelser. Et FMP1 projekt strækker sig normalt over flere finansår og i projektregnskaberne tilbageregnes alle betalinger i forbindelse med en aktstykkebevilling til bevillingsniveau. FIR deltog aktivt i arbejdet med at etablere projektregnskaber i Søværnets Materielkommando (SMK) samt at ændre regnskabspraksis i Flyvematerielkommandoen (FMK). Projektregnskaberne i SMK og de ændrede projektregnskaber i FMK blev opstillet efter MAKTSTYR regnskabsprincipper, som Hærens Materielkommando (HMAK) allerede benyttede. I FKO bemærkninger til Forsvarets Interne Revisions årsberetning for 2002 fremgik det, at FIR indsats i denne forbindelse var værdsat. En sådan aktiv deltagelse er efter FIR opfattelse vigtig for opnåelsen af et tættere samarbejde med myndighederne og institutionscheferne. MAKTSTYR I. Målet med MAKTSTYR I var at etablere et fælles ressourcesparende regnskabssystem, der skulle sikre en ensartet administration og styring af aktstykkebevillinger. FIR deltog i 2001 og 2002 aktivt i den af FKO nedsatte arbejdsgruppe, som udviklede MAKTSTYR I. FIR hovedrolle i arbejdsgruppen var at sikre at MAKTSTYR regnskabsprincipper blev benyttet og indarbejdet i løsningen. FIR har i 2003 løbende fulgt op på MAKTSTYR I og det er FIR vurdering, at systemet og funktionaliteterne virker efter hensigten og har opfyldt sin målsætning. MAKTSTYR II. MAKTSTYR I indeholdt budgetteringsmuligheder og i 2003 har FIR deltaget aktivt i den arbejdsgruppe, som udvikler budgetteringsdelen (MAKTSTYR II). Forarbejdet med definition af data og datasammenhænge er færdigt og den logiske løsningsmodel er færdigudviklet, men dels på grund af manglende funktionalitet i DeMars for så vidt angår civile kontrakter mv. samt den forestående opgradering til version 4.7 er implementeringen af MAKTSTYR II indtil videre udskudt. FIR hovedrolle i arbejdsgruppen er at sikre, at MAKTSTYR regnskabsprincipper også benyttes ved tilbageregning af forventede fremtidige betalinger på projekter. Sammenfatning. Det er FIR opfattelse, at deltagelsen i udviklingen og implementeringen af MAKTSTYR I og opfølgningen herpå, samt det fortsatte arbejde med udviklingen af MAKTSTYR II bidrager til øget rådgivning og værdiskabelse i koncernen. 6

7 2.2.3 Strategisk analyse af fokusområde for IT Revisionen i DeMars autorisationer Målsætning Den skærpede fokus på DeMars autorisationer repræsenterer en konkret udmøntning af FIR overordnede målsætning om, at prioritere forankringen af IT styringen i Forsvarets ledelse. Autorisationsområdet blev ud fra væsentlighed og risiko vurderet til, at have stor betydning for DeMars videre implementering, idet autorisationerne er en afgørende komponent for så vidt angår håndtering af funktionsadskillelse, sikring af datakvalitet samt udøvelse af systemunderstøttede kontroller. Revisionsmål FIR vurderede, at der på centralt niveau var behov for en mere operationel formalisering af autorisationsstyringen, herunder ikke mindst en bedre kobling mellem den driftsmæssige løsningsmodel, dvs. den tekniske opsætning og dokumentation af autorisationerne, og den forretningsmæssige forvaltning heraf. Konkret kunne dette ske via yderligere formalisering og forankring af autorisationsgrundlaget i det koncernfælles ledelsesniveau. Iværksættelse af en række af disse foranstaltninger blev først forankret i Projektgruppe DeMars (PG DeMars) og senere i et samarbejde mellem Forsvarsministeriet (FMN), PG DeMars og de øvrige niveau I myndigheder samt FIR. FIR har i denne proces bidraget med konkrete anbefalinger til det koncernfælles DeMars kompetencecenters (FKO-ODM) koordinerende arbejde omkring et væsentligt udvidet (koncernfælles) og forbedret grundlag for DeMars autorisationsstyring, der forventeligt udkommer primo På decentralt niveau øgede FIR den revisionsmæssige fokus på autorisationer ude ved de brugeransvarlige myndigheder. Dette skete ved at indarbejde særlige autorisationsspecifikke revisionsmål for forretningsgangsrevisionerne. De revisionsmæssige findings, der blev konstateret i forbindelse hermed, blev genstand for eksplicit gennemgang og rapportering. IT Revisionens resultater på autorisationsområdet i På væsentlige indsatsområder vurderer FIR, at der i 2003 er skabt et forbedret grundlag for autorisationsstyringen i DeMars. Forbedringerne ses først og fremmest opnået ved følgende foranstaltninger: Forbedret vejledningsgrundlag for autorisationer via webbaseret vejledning, som sammenholder myndighed, DeMars proces og autorisationer. Forarbejde til ny koncernfælles autorisationsstyringshåndbog. Forarbejde til ny koncernfælles bestemmelse for DeMars autorisationer. Øget fokus på autorisationer ved myndighederne, hvilket bl.a. afspejler sig ved flere konkrete henvendelser fra myndighederne til FIR i forbindelse med afklaring af autorisationsspørgsmål. Sammenfatning Det er FIR vurdering at den prioriterede revisionsindsats i relation til DeMars autorisationsstyring i 2003 har bidraget til et væsentligt bedre og mere formaliseret forvaltningsgrundlag. Arbejdet hermed er koordineret med alle berørte myndigheder og afspejler derved et godt samarbejde mellem FMN, PG DeMars, FIT, FKO-ODM samt øvrige brugeransvarlige myndigheder. Det bør dog ligeledes bemærkes, at der på væsentlige områder udestår en bedre afklaring og forankring af DeMars autorisationsstyring, idet revisionerne i 2003 afspejlede et generelt behov for mere klare og forretningsmæssigt sammenhængende retningslinier for autorisationsstyringen i DeMars. 7

8 2.3 Ikke opfyldte mål I det følgende gennemgås de mål der enten ikke er opfyldte (markeret med ) og de mål der kun er delvist opfyldte (markeret med ) Mål 1: Forøge samarbejdet, rådgivningen og værdiskabelsen. Forsvarets Interne Revision skulle øge samarbejdet med Forsvarets myndigheder samt promovere sin rådgivningsfunktion, bl.a. ved afholdelse af møder med de øvrige chefer. Der blev i 2003 afholdt møde med to NIV I chefer. Chefen for Hjemmeværnet, Farvandsdirektøren samt Generalauditøren ønskede af kalendermæssige årsager møderne flyttet til 2004, lige som mødet med Forsvarschefen grundet presserende opgaver blev udsat to gange og dermed først gennemført i De planlagte møder blev ikke alle afholdt i 2003, så målet er kun delvist opfyldt. Mål 2: At arbejde mod på sigt at blive den bedste offentlige interne revision. Forsvarets Interne Revision skulle udarbejde et målegrundlag sammen med de andre interne 9 revisioner, således at de kunne sammenlignes på effektivitet, produktivitet mv. Der er ikke udarbejdet sådan et sammenligningsgrundlag i Forsvarets Interne Revision fremsatte ved efterårets møde i 9 revisionernes erfaringsgruppe forslag om kvalitetssammenlignende benchmarking. Der er nu nedsat en arbejdsgruppe, der skal arbejde videre med konceptet. Forsvarets Interne Revision deltager i denne gruppe, men arbejdet er endnu ikke påbegyndt, derfor opfyldes målet ikke. Mål 5: Udføre revision af Materielkommandoerne og byggeprojekter. Forsvarets Interne Revision skulle udføre 10 revisioner af materielprojekter, 2 revisioner af byggeprojekter, samt udarbejde en revisionsmatrix. Byggeprojekterne blev revideret og afrapporteret og revisionsmatrixen blev udarbejdet til tiden. De 10 materielprojekter blev også revideret til tiden men afrapporteringen blev forsinket, og der blev således ikke afrapporteret på materielrevisionerne i Årsagen var personalemæssige problemer sidste halvår af Da afrapporteringen ikke er sket i kontraktåret, er målet kun delvist opfyldt. Mål 6: Udføre IT revision overfor myndigheder med selvstændig IT-forvaltning. IT revisionen er overordnet set blevet udført i det planlagte omfang. Der var imidlertid også et krav om, at der skulle udvikles en række nøgletal, der skulle give et mere stringent overblik over IT revisionens dækning. Disse nøgletal er ikke færdigudviklede, idet processerne omkring udlicitering af den koncernfælles IT drift, samt andre politiske tiltag på IT området, har betydet, at der er usikkerhed omkring den fremtidige revision af IT området. Da nøgletallene ikke er færdigudviklede opfylder målet kun delvist kontrakten. Mål 8: Påbegynde implementeringen og anvendelsen et elektronisk revisionsværktøj. Som det også fremgår af de regnskabsmæssige forklaringer skulle Forsvarets Interne Revision indkøbe og implementere et elektronisk revisionsværktøj. For at få det rette værktøj er der igangsat et større arbejde med henblik på at klarlægge revisionsbehov og sammenholde dette med de forskellige værktøjers muligheder. Indtil videre har dette afværget flere mulige fejlkøb, idet processen har vist, at der har været problemer bl.a. med forskelligtsprogede platforme. Desuden har andre revisioner tilkendegivet, at de ikke selv har været helt tilfredse med de indkøbte værktøjer. Endeligt venter FIR på færdigimplementeringen af DeMars, for at afvente hvilken revisionsfunktionalitet, der implementeres i systemet. Der er endnu ikke indkøbt et revisionsværktøj og derfor opfyldes målet ikke. 8

9 Mål 9: Udarbejde en intern revisionsmanual. Det er uhensigtsmæssigt at udarbejde en revisionsmanual inden revisionsværktøjet er implementeret, jf. ovenfor. Derfor er arbejdet med revisionsmanualen midlertidigt udsat. Mål 10: Den aktive revisionstid udgør 60 % af nettotiden. På trods af vanskeligheder ved at opgøre tiden validt i 2003, viser de beregninger der er lavet, at kravet omkring 60 % revisionstid akkurat overholdes. Revisionstiden skulle imidlertid også indgå som et punkt på alle medarbejderes medarbejderudviklingssamtaler. Disse er ikke afholdt i 2003, og revisionstiden er således ikke diskuteret med medarbejderen. Derfor er målet kun delvist opfyldt. Mål 11: Gøre Forsvarets Interne Revision til en attraktiv arbejdsplads. Som nævnt ovenfor er der ikke afholdt egentlige medarbejderudviklingssamtaler i Desuden er der ikke udarbejdet en lønstyringsmodel og selve lønpolitikken ligger fortsat kun i udkast. Der er heller ikke lavet fastholdelses- eller rekrutteringsstrategi. Disse krav er ikke opfyldt. Omvendt er der et lavt sygefravær på 4,4 dage pr. medarbejder pr. år og der opretholdes et højt uddannelsesniveau med gennemsnitlig 10,6 dage pr. medarbejder pr. år. Samlet set opfyldes dette mål kun delvist. Mål 12: Selvangivelse sendes til Forsvarsministeriet. Forsvarets Interne Revision udarbejdede ikke en selvangivelse inden udgangen af januar Selvangivelsen blev undladt, idet det ikke stod klart, hvad selvangivelsen skulle indeholde og hvorved den adskilte sig fra den øvrige afrapportering. Derudover var der meget arbejde med at afslutte revisioner mv. i januar og tiden blev prioriteret til opgaveløsning frem for udfærdigelse af selvangivelsen. Derfor er målet ikke opfyldt. 9

10 3. Regnskab 3.1 Driftsregnskab Forsvarets Interne Revision har ved udarbejdelsen driftsregnskabet anvendt de almindelige regnskabsprincipper, der anvendes i staten. Dvs. det foreliggende regnskab for Forsvarets Interne Revision er et udgiftsbaseret regnskab. Tabel 2: Driftsregnskab for Forsvarets Interne Revision for Mio. kr (løbende priser) Regnskab Budget Regnskab Difference Budget Indtægter 8,7 9,1 9,1 0,0 9,3 Nettotal (tilskud) 8,7 9,1 9,1 0,0 9,3 Udgifter 7,7 9,1 8,0 1,1 9,3 Lønninger 6,6 7,0 6,8 0,2 7,1 Øvrige driftsudgifter 1,1 2,1 1,2 0,9 2,2 Resultat (total) 1,0 0,0 1,1-1,1 0,0 Regnskabsmæssige forklaringer: Forsvarets Interne Revision anvendte i 2003 ikke hele bevillingen, men overfører 1,1 mio. til næste finansår. Der er følgende årsager hertil: Det var planlagt og opstillet mål for, at der skulle indkøbes og implementeres et elektronisk revisionsværktøj i Hertil var der både afsat midler i 2003 bevillingen og det var planlagt, at en stor del af den overførte bevilling fra 2002 til 2003 skulle anvendes hertil. Som der allerede er redegjort for i afsnit 2.3, Ikke opfyldte mål, blev revisionsværktøjet ikke anskaffet i Beløbet videreføres og forhåbentlig opnås der tilstrækkelig afklaring omkring værktøjet, så det kan anskaffes og implementeres Huslejen blev i 2003 også lavere end forventet. Dengang det blev besluttet at Forsvarets Interne Revision skulle betale for husleje og andre serviceringsomkostninger til Forsvarskommandoen og Kommandantskabet i Vedbæk, var totalomkostningsprincippet ved at slå igennem på etablissementsområdet. Der blev derfor budgetteret med stigninger i huslejesatsen. Udgifterne til husleje er dog ikke vokset så meget som forventet. Forventningerne til huslejen nedjusteres for Som tidligere nævnt, har der været forudsete og uforudsete vakancer, udskiftninger i medarbejderstaben i At medarbejdere der har valgt en fratrædelsesordning har betydet, at der måtte udbetales ekstra pensionsår. Samtidig var der en negativ videreførelse fra tidligere år, som skulle ud af verden. Forsvarets Interne Revision har således sparet på nyansættelser og løntillæg for at betale ekstra pensionsår og negativ videreførelse. 10

11 3.2 Bevillingsafregning Tabel 3: Bevillingsafregningsskema for Forsvarets Interne Revision (mio. kr.) Driftsbevilling Bevilling Regnskab Årets overskud Disp. overskud der bortfalder Akkumuleret overskud til videreførelse ultimo året Lønsum 7,0 6,8 0,2 0,0 0,1 Øvrig drift 2,1 1,2 0,9 0,0 2,0 I alt 9,1 8,0 1,1 0,0 2,1 Tabel 4: Akkumuleret resultat, Forsvarets Interne Revision (mio. kr.) Hovedkonto Ultimo Ultimo Ultimo 2002 Årets resultat Ultimo ,1 0,9 1,1 2,1 Noter: 1. Forsvarets Interne Revision blev i 2000 underlagt Forsvarsministeriets departement på underkonto Forsvarets Interne Revision blev i 2001 en selvstændig myndighed med hovedkonto Forsvarets Interne Revision. 3. Afrundingsunøjagtighed. De uafrundede tal er: (Ultimo 2002 kr ) + (Årets resultat kr ) = kr Det akkumulerede overskud forventes anvendt til indkøb af et elektronisk revisionsværktøj samt til uddannelse af medarbejdere heri, samt uddannelse i revision af økonomistyring og i den seneste opgradering af SAP. 3.3 Personaleregnskab Tabel 5: Oversigt over personalebevægelser i Forsvarets Interne Revision (Forventet) (Regnskabsåret) Antal Årsværk Tilgang af medarbejdere Afgang af medarbejdere Den nedgang der har været i normeringen er en del af den strategi Forsvarets Interne Revision udarbejdede i forbindelse med resultatkontrakt 2003, hvor organisationen skulle slankes og opgraderes. Udmøntningen af strategien er forløbet tilfredsstillende. 11

12 4. Påtegning Forsvarets Interne Revisions årsrapport er fremlagt i henhold til Finansministeriets bekendtgørelse nr. 188 af 18. marts 2001 om statens regnskabsvæsen mv. (Regnskabsbekendtgørelsen) 41 samt budgetvejledningens afsnit 1.2.8, Akt 63 11/ Denne påtegning af årsrapporten for 2003 sker i overensstemmelse med gældende bestemmelser og giver et retvisende billede af Forsvarets Interne Revisions økonomiske og faglige resultater. 12