Ny afgørelse viser, at en offentlig indkøber skulle oplyse prisen i tilbuddet fra den vindende tilbudsgiver.

Transkript

1 Dansk Erhvervsjura 30. juni 2011 nr. 4, 2. årgang Din værste konkurrent ser dit tilbud Ny afgørelse viser, at en offentlig indkøber skulle oplyse prisen i tilbuddet fra den vindende tilbudsgiver. Af advokat Sven Petersen, Dansk Erhverv Klagenævnet for Udbud har ved kendelse i maj måned i år fastslået, at Herning Kommune havde handlet i strid med udbudsreglerne ved at nægte at oplyse prisen i tilbuddet fra den vindende tilbudsgiver. Retsstillingen er fortsat uklar, men regn med at din konkurrent ser dit tilbud. Vindende tilbudspris blev ikke offentliggjort Herning Kommune udbød den 6. februar 2010 ved et offentligt EU-udbud en rammeaftale vedrørende ejendomsadministration af ældreboliger med tildelingskriteriet laveste pris. Udbudsbetingelserne indeholdt bl.a. en oplistning af samtlige boliger, som skulle administreres, idet tilbudsgiverne ved udfyldelse af et tilbudsbilag skulle oplyse den årlige administrationsudgift pr. Bolig. Ved tilbudsfristens udløb havde 5 virksomheder afgivet tilbud. Kommunen besluttede at indgå rammeaftalen med Boligselskabet Fruehøjgaard. Den efterfølgende offentliggjorte tildelingsbekendtgørelse indeholdt ikke oplysning om den vindende tilbudspris. Kommunen nægtede at give aktindsigt April 2010 anmodede et af de tabende boligselskaber kommunen om at få aktindsigt i tilbudsprisen fra den vindende tilbudsgiver, hvilket kommunen afslog. Som begrundelse for at undtage prisoplysninger fra aktindsigt anførte det vindende Boligselskab overfor kommunen, at klager ud fra et kendskab til den samlede tilbudssum sammenholdt med antallet af boliger nemt fremover ville kunne indrette sin prispolitik efter den vindende tilbudspris. Derpå nægtede kommunen at give aktindsigt. Klager indbragte herefter afgørelsen for Statsforvaltningen, som henviste sagen til Klagenævnet for Udbud. Klagenævnet giver klager medhold I sin begrundelse for sagens udfald angiver Klagenævnet, at Herning Kommune ifølge håndhævelseslovens 2, stk. 2 er forpligtet til at give en underretning, som indeholder en kort redegørelse for de relevante grunde for beslutningen, og ifølge udbudsdirektivets art. 41, stk. 2, er forpligtet til at give de deltagende tilbudsgivere en meddelelse om det antagne tilbuds karakteristika og relative fordele. Idet rammeaftalen blev indgået ud fra tildelingskriteriet laveste pris, var de relevante grunde for beslutningen alene den tilbudte pris. Klagenævnet konkluderer på dette grundlag, at Herning Kommune var forpligtet til i sin underretning at oplyse om den vindende tilbudspris. Klagenævnets kendelse ses derimod ikke at tage stilling til spørgsmålet om aktindsigt i forhold til forvaltningslovens regler. Din værste konkurrent ser dit tilbud Klagenævnet for Udbud har flere gange taget stilling til anmodninger om aktindsigt. I kendelsen Jan Houlberg A/S mod Skatteministeriet fra den slog Klagenævnet fast, at udgangs-

2 punktet efter forvaltningsloven er, at der skal gives aktindsigt i alle sagens dokumenter herunder tilbuddene. Det samme må gælde for den endelige kontrakt. I Jan Houlbergsagen sag indeholdt det vindende bud dog tekniske beskrivelser af en sådan detaljeringsgrad, at det ville komme virksomheden til skade, hvis konkurrenterne fik fat i dette tilbud. Det blev derfor undtaget fra aktindsigten. Det efter denne kendelse forholdsvis klare udgangspunkt blev modificeret ved Klagenævnets aktindsigt kendelse af (Jydsk Planteservice mod diverse Kommuner). Klagenævnet fremhævede i denne sag, at en aktindsigt i konkurrenternes priser ville få en skadelig virkning for den fremtidige konkurrencesituation, da der kun var et begrænset antal reelle tilbudsgivere på området. I den ovenfor nævnte sag fra maj i år blæser vinden så igen den anden vej om end kendelsen synes ganske vidtrækkende. Retsstillingen er med andre ord noget mudret, men man må efter min opfattelse stadig påregne, at der gives aktindsigt også i ens eget tilbud. Selv om man markerer sit tilbud som fortrolig hvilket anbefales kan man ikke være sikker på, at konkurrenten ikke får fat i en kopi af dette. Tag derfor højde for dette scenarie når du afgiver tilbud. Rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer er nu helt lovlige Fra 1. juli 2011 bliver det lovligt at bruge både rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer i sin markedsføring. Du skal oplyse loyalt, tydeligt og afbalanceret om betingelserne for at kunne deltage i konkurrencen og hvordan man indløser rabatkuponen. Af cand. Jur. Maria Bjerrehuus, Dansk Erhverv Nu bliver det lovligt at bruge både rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer i sin markedsføring. Der skal ikke længere skelnes mellem om konkurrencen er præstationsbetinget eller om det er tilfældigt, hvem der vinder. Der skal heller ikke skelnes mellem om kuponen er givet forud for køb eller om der er mulighed for kontantindløsning. Det hele bliver i princippet lovligt, så længe at man oplyser loyalt, tydeligt og afbalanceret om betingelserne for at kunne deltage i konkurrencen eller hvordan man indløser rabatkuponen. Konkurrencer Følgende ting skal fremover oplyses i forbindelse med konkurrencer: Vilkår og betingelser Kampagneperiode Præmiens værdi Evt. geografiske begrænsninger, (er det f.eks. kun kunder med et bestemt postnr., der kan deltage) Antallet af præmier i den samlede pulje Udvælgelsesproceduren Hvornår trækkes vinderen, hvor og hvornår bliver det offentliggjort Betingelser for levering, afhentning og forældelse af gevinster

3 Før kunder deltager i en konkurrence, er det vigtigt, at de kender betingelserne og at de kender begrænsningerne, f.eks. dem, der knytter sig til præmien eller hvis det f.eks. kun er medlemmer af en bestemt forening, der kan deltage. Afgivelse af adresse som adgangsbillet til konkurrencen Hvis det er en betingelse for at deltage i konkurrencen, at man skal give tilladelse til at modtage nyhedsbreve, sms er osv. er det vigtigt, at også dette fremgår tydeligt og det er vigtigt, at man oplyses præcist om, hvad man fremover vil modtage og hvordan. Det er vigtigt, at der ikke opkræves et særskilt gebyr/indskud for konkurrencedeltagelse eller at man f.eks. skal sende en overtakseret sms så bliver man nemlig fanget af spilleloven. Rabatkuponer Ønsker man at gøre brug af rabatkuponer i sin markedsføring er der ligeledes en række oplysninger, der skal stå på de kuponer man spreder, uanset som de er fysiske eller elektroniske. Det afhænger altid af den konkrete situation, hvilke oplysninger, der er væsentlige og bør fremhæves, men som udgangspunkt skal følgende ting stå på kuponen: Rabatudsteder. Det kan både være leverandør og forhandler Betingelser og begrænsninger knyttet til rabatten (Det kan f.eks. være krav om betalende ledsager eller andre omkostninger, medlemskab af en forening/klub, afgivelse af permission, begrænsninger i forhold til andre rabatordninger m.v.) Hvordan opnås og indløses rabatten Gyldighedsperioden Hvilke produkter dækker kuponen Kan kuponen kun bruges i udvalgte butikker eller i fysiske butikker/netbutikker. Held og lykke med de nye muligheder. Evt. spørgsmål besvares gerne. Binder en fejlagtig prisoplysning? De fleste detailhandelsvirksomheder har sikkert oplevet, at man af den ene eller anden grund er kommet til at skilte med en forkert pris på en vare. Er man så nødt til at sælge varen til den forkerte pris, når kunden siger ja tak? Af advokat Lars Bay, Dansk Erhverv Hvad siger aftaleloven? Dansk aftaleret bygger ikke overraskende på tilbud-accept modellen. Et tilbud er bindende for den, der afgiver det og den bindende aftale er indgået, når den anden part har accepteret tilbuddet. Men ikke alle prisoplysninger er altid lig med et tilbud. Derfor skal man først og fremmest vide, om en prisoplysning også er et juridisk bindende tilbud, hvor sælger forpligter sig til at sælge varen til den angivne pris. Tilbudsaviser og fejlskrift Tilbud i annoncer, er opfordringer til adressaterne om at fremsætte tilbud om at købe produktet til den angivne pris. Hvis en kunde på baggrund af annoncen går hen i butikken betragtes hans henvendelse som et tilbud, som skal accepteres af butikken/annoncøren. Det har den konsekvens, at en kunde ikke har krav på at købe varen til den i annoncen opgivne pris, men kan tage en tur hen i butikken, hvor han så må finde sig i, at butiksindehaveren har opdaget fejlen, og sat

4 et skilt med den rigtige pris på varen. Sagen kan i sjældne tilfælde blive, at køberen ringer til forretningen og bestiller varen med henvisning til tilbudsavisen. Hvis sælgeren ikke her retter prisen, men dette forbliver uomtalt, må prisen i annoncen som udgangspunkt være bindende, fordi omstændighederne jo er, at køberen har tilbudt at købe varen og sælger har accepteret. Skiltningen i butikken Anderledes er det med skiltning i butikker, herunder internetbutikker. Her bevæger kunden sig typisk rundt og samler varer ind, hvorefter købshandlingen består i at køre indkøbsvognen til kasseapparatet og betale. Passage af kasselinjen og butikkens modtagelse af betalingen er tilbud og accept af at købe varerne til den skiltede pris. Her binder en evt. fejlskiltning altså butikken. Køber i ond tro Hvis køberen godt ved, at prisen er forkert eller i det mindste burde indse dette, er prisskiltningen dog ikke bindende. Det tog Højesteret stilling til allerede i 1985, hvor nogle studerende så 3 fjersyn i en vindues udstilling efter lukketid. De fotograferede skiltningen og vendte næste dag tilbage til forretningen og ville købe tre fjernsyn til den skiltede pris, som udgjorde ca. 1/3 af den normale pris. Højesteret nåede frem til, at disse kunder var i ond tro og lagde blandt andet vægt på, at de havde fotograferet skiltningen. Internetbutikker I de seneste år har Forbrugerklagenævnet truffet nogle meget vidtgående afgørelser om køb på internettet. I begge tilfælde have kommaet rykket sig en plads til venstre, så prisen blev en tiendedel af, hvad den skulle have været. Det førte til, at en forbruger efter en afgørelse fra Forbrugerklagenævnet kunne få en have traktor til 999 kr., selvom den i virkeligheden skulle have kostet kr. Dansk Erhverv er ikke enig i denne afgørelse, fordi der er en meget kraftig formodning for, at en forbruger, der handler på nettet har foretaget en prisundersøgelse, der i dette tilfælde ville have vist, at man ikke kan købe en havetraktor særlig meget under ca kr. I en anden afgørelse fra Forbrugerklagenævnet var en kameralinse til kr. skiltet i netbutikken til I denne sag var det lidt mere vanskelig at bedømme den onde tro, fordi der fandtes linser fra samme fabrikant og med grundlæggende samme egenskaber til lidt under kr., så beviset for den onde tro kunne ikke blot findes i selve prisforskellen. Fotohandleren vurderede, at kunden var i ond tro, fordi der var tale om en speciel linse til professionel brug. Det lykkedes det ikke at overbevise Forbrugerklagenævnet om. Dansk Erhverv oplever det som et almindeligt problem, at netbutikker kan have svært ved at håndtere dette, da fejlen først opdages, når ordren håndteres manuelt. Det er desværre ofte for sent, fordi der allerede var indgået en aftale, på det tidspunkt, hvor kunden kørte sin virtuelle indkøbsvogn gennem kassen og betalte. Derfor skal man overveje andre modeller, f.eks. kun at bekræfte modtagelsen af bestillingen i første omgang og selvfølgelig ikke have ikoner med varekurv og en knap med til kassen. De skal udskiftes med en ordreseddel og en knap med afgiv ordre. Du kan også med fordel læse vores pjece om Kom godt i gang med e-handel

5 Mere fleksible regler om personalegoder Folketinget har netop vedtaget et lovforslag om indførelsen af en ny skattefri bagatelgrænse for personalegoder på kr. pr. år pr. medarbejder samt en dertil hørende lempelse af arbejdsgivers indberetningspligt af samme. Af advokat Ulla Brandt, Dansk Erhverv Med virkning fra dette indkomstår er der netop vedtaget en skattefri bagatelgrænse for personalegoder og gaver på kr. pr. år pr. medarbejder. Bagatelgrænsen betyder, at virksomheder uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderen og uden en dertil hørende indberetningspligt for virksomheden, kan give en medarbejder personalegoder eller gaver på op til kr. pr. år. Med lovforslagets vedtagelse er der således åbnet op for muligheden for at yde medarbejdere mindre påskønnelser i form af eksempelvis vin, blomster, chokolade, deltagergebyr til motionsløb m.v. Under den nye bagatelgrænse henhører også den almindelige julegave med den kendte beløbsgrænse på 700 kr., som skal medregnes i bagatelgrænsen. Dog vil julegaver til en værdi af højst 700 kr. ikke i sig selv blive skattepligtige for en medarbejder, selvom årets samlede personalegoder og gaver overstiger bagatelgrænsen, når blot selve julegavens værdi ikke overstiger de 700 kr. Virksomheden kan med andre ord vælge, om der skal gives en stor skattefri julegave til kr. og ingen andre goder i løbet af året, eller en mindre julegave kombineret med muligheden for løbende at yde medarbejderen andre goder/gaver i løbet af året. Indberetningspligt En konsekvens af dette forslag vil desuden være en ændring af arbejdsgivers indberetningspligt. Arbejdsgiveren vil ikke være indberetningspligtig i relation til personalegoder, der ikke overstiger bagatelgrænsen på kr. Heller ikke hvis flere goder samlet set overstiger beløbsgrænsen på kr. Her er det medarbejderne selv, der skal selvangive den samlede værdi af goderne, såfremt den samlede værdi af goderne overstiger beløbsgrænsen. Arbejdsgiveren vil med andre ord alene have indberetningspligt for personalegoder omfattet af den nye bagatelgrænseregel, hvis værdien af det enkelte gode overstiger kr. Sponsorfribilletter Udover ovenstående er der bl.a. indført en skattefritagelse af fribilletter til sportslige eller kulturelle arrangementer, når medarbejdere modtager fribilletterne af deres arbejdsgiver, som er sponsor af det pågældende arrangement. Skattefriheden for sponsorfribilletter er betinget af, at arbejdsgivervirksomheden er sponsor, og ikke hvis eksempelvis medarbejderne får sponsorbilletter fra et andet koncernselskab. Ændringerne har tilbagevirkende kraft fra og med indkomståret Skattefri godtgørelse for brud på 48-timers reglen SKAT har i en konkret sag afgjort, at en engangserstatning, for krænkelse af 48- timersreglen, er skattefri for medarbejderen og samtidig udløser fradrag for arbejdsgiveren. Erstatninger der udbetales løbende, er fortsat skattepligtige.

6 Af advokat Ulla Brandt, Dansk Erhverv SKAT har netop afgivet et bindende svar, hvor de tager stilling til den skattemæssige behandling af en arbejdsgivers udbetaling af en godtgørelse efter lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet. Krav om erstatning Den konkrete sag drejede sig om en medarbejder, der over for sin arbejdsgiver havde rejst et krav om en godtgørelse efter 8, stk. 1, i lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet. Forlig mellem arbejdsgiver og medarbejder Medarbejderen og arbejdsgiveren forligte retssagen, således at arbejdsgiveren betalte en godtgørelse til medarbejderen for lovovertrædelsen. Svar fra SKAT SKAT udtalte indledningsvist, at godtgørelses- og erstatningsbeløb som udgangspunkt behandles skattemæssigt som de tabte aktiver/goder, som de udgør en erstatning for. Løbende udbetalinger er skattepligtige Således bliver erstatninger, der udbetales løbende for tab af erhvervsevne eller for tab af forsørger, altid beskattet som personlig indkomst. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er ligeledes skattepligtig som personlig indkomst. Engangsbeløb er skattefrie Derimod er erstatninger, der udbetales som éngangsbeløb, som eksempelvis torterstatninger af forskellig art, som udgangspunkt skattefrie. Erstatning for krænkelse SKAT fandt efter en gennemgang af loven om gennemførelse af arbejdstidsdirektivet, at den udbetalte godtgørelse efter lovens 8, stk. 1, må anses for erstatning for en retsstridig krænkelse af lønmodtagerens ret til ikke at blive udsat for en helbredsmæssig arbejdsrisiko. Godtgørelsen er derfor skattefri efter statsskattelovens 5 a. Fradrag til arbejdsgiveren I forhold til arbejdsgivers fradragsret var det SKATs opfattelse, at arbejdsgiverens pådragelse af erstatningspligt for overtrædelsen af det omtalte arbejdstidsdirektiv, må betegnes som et udslag af en normal driftsrisiko ved udøvelsen af virksomheden. Arbejdsgiveren havde dermed fradrag for godtgørelsen efter statsskattelovens 6, stk. l, litra a.