Delrapport 5 Forslag

Transkript

1 Delrapport 5 Forslag Plan for risikobaseret dimensionering Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Slagelse og Sorø december 2015 Side 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Beskrivelse 4 1 Ændrede slukningsområder Forslag til effektivisering Beskrivelse Forudsætninger Konsekvenser Indstilling Kortmateriale 8 2 Drejestige/redningslift i den nordlige del Forslag til effektivisering Beskrivelse St. Kalundborg St. Holbæk St. Nykøbing Sj Ændringsforslag Risikoobjekter hvortil der skal medsendes drejestige Risikoanalyse ift. nedlæggelse af drejestiger i den nordlige del Risikovurdering Forslag til effektivisering 16 3 Lift / Drejestige i den sydlige del Vurdering af behov for lift / drejestige i den sydlige del Beskrivelse St. Sorø St. Slagelse Konsekvenser Baggrundsmateriale Forslag til effektivisering 19 4 Bådberedskaber Forslag til effektivisering Beskrivelse Underoverskrift Konsekvenser 22 5 Frigørelsesmateriel Forslag til effektivisering Beskrivelse 24 Side 2

3 5.2.1 Underoverskrift Konsekvenser Evt. baggrundsmateriale 25 6 Assistance til Orø Forslag til effektivisering Beskrivelse Konsekvenser 27 7 Slangetendere Forslag til effektivisering Beskrivelse St. Sorø St. Slagelse Konsekvenser Indstilling 31 8 Højderedning Vurdering af højderedningsberedskabet Beskrivelse Muligheder Økonomiske og faglige konsekvenser Anbefaling Evt. baggrundsmateriale 33 9 Tankvogne Forslag til effektivisering Beskrivelse Muligheder Konsekvenser Anbefaling Evt. baggrundsmateriale Udrykningssammensætning Harmonisering af udrykningssammensætningerne Beskrivelse Konsekvenser Indstilling Baggrundsmateriale 38 Side 3

4 Indledning Der er tidligere fremlagt et oplæg til serviceniveau med understøttende forslag til effektiviseringer til den politiske styregruppe i brandvæsen. Der blev fremlagt 10 effektiviseringsforslag. Beskrivelse Denne delrapport indeholder de ti forslag til effektiviseringer, som blev præsenteret den politiske styregruppe. Side 4

5 1 Ændrede slukningsområder Forslag Ændrede slukningsområder Plan for risikobaseret dimensionering Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Slagelse og Sorø oktober 2015 Side 5

6 1.1 Forslag til effektivisering Der lægges op til, at der foretages en justering/ændring af de eksisterende slukningsområder, således der til alarmer afsendes køretøjer fra nærmeste station. 1.2 Beskrivelse I forhold til slukningsområder foretages en revision / tilpasning af stationernes slukningsområder, således at køretøjer fra nærmeste station afgår. Der er særlig fokus på følgende områder: - Den sydøstlige del af Holbæk Kommune - Den østlige del af Lejre Kommune - Den nordlige del af Lejre Kommune - Den nordvestlige del af Holbæk Kommune - Den sydlige del af Odsherred Kommune - Den nordøstlige del af Sorø Kommune - Den nordøstlige del af Slagelse Kommune - Den sydøstlige del af Slagelse Kommune I den østlige del af Lejre Kommune, hvor Beredskab Østsjælland st. Roskilde, har en brandslukningsaftale med Lejre Kommune skal aftalen genforhandles således, at aftalen er i overensstemmelse med den godkendte plan for risikobaseret dimensionering for Forudsætninger I forbindelse med arbejdet med fastlæggelse af reviderede slukningsområder lægges der op til at køretøjer fra nærmeste station skal afsendes til en alarm. Udrykningstiderne er alene gældende for auto- og tanksprøjter (primære køretøjer). Følgekøretøjerne (tankvogne, drejestiger, slangetendere og andre) afgår ikke fra alle stationer, idet ikke alle stationer har følgekøretøjer. Der er foretaget beregninger af InformiGIS, som lægges til grund for de fremtidige slukningsområder. Slukningsområderne fastsættes på baggrund af disse kort i samarbejde med en af kommunernes GIS team. Station Roskilde Stationen i Roskilde har i dag 1 min. beredskab. Der regnes, ved fastlæggelse af slukningsområder, dog med en afgangstid fra stationen i Roskilde på 5 min. Motorveje og motortrafikveje Der udarbejdes særskilte slukningsområder for motorvejene, hvor der er tages højde for tilkørselsmuligheder. Motortrafikveje, hvor det ikke er muligt at skifte spor /vende og Vejdirektoratet ikke har opdelt disse i to separate spor (eks. rute 21) skal der udarbejdes et særskilt slukningsområde. Det kan komme på tale, at der afsendes køretøjer fra to stationer, hvis det ikke er muligt at differentiere mellem meldinger mellem de to spor. Tølløse-Hvalsø-Mørkøv-Holbæk Side 6

7 I en overgangsordning er der lagt op til en særlig opdeling af slukningsområderne. Der udarbejdes en særskilt plan for dette område. 1.3 Konsekvenser Udarbejdelsen af nye slukningsområder medføre, at der inden en endelig implementering skal foretages ændringer på den/de vagtcentraler, som kalder de relevante køretøjer/mandskab ud. Derudover skal ændringer meddeles rigspolitiet (1-1-2) inden ændringen kan idriftsættes. Konsekvenserne og omfanget af dette arbejde er beskrevet i arbejdsgruppen, vagtcentral. De økonomiske konsekvenser af ændringen er med stor sandsynlighed neutrale, idet det der skal afsendes det samme antal køretøjer, men fra andre stationer. Ændringer, som bevirker, at Falck skal køre færre udrykninger vil betyde en øget omkostning på de kommunale stationer, mens det vil betyde en besparelse på de kommunale stationer i områder hvor Falck skal køre flere udrykninger. Ændringen vil medføre et forbedret serviceniveau, idet køretøjer fra nærmest station vil blive afsendt til alarmer. 1.4 Indstilling Arbejdsgruppen indstiller, at kan foretage de nødvendige justering/ændringer af slukningsområderne, således køretøjer fra nærmest station afsendes til alarmer i s område. Side 7

8 1.5 Kortmateriale Der er udarbejdet et kort med udrykningstider for hele området, inklusiv st. Roskilde (beredskab Østsjælland). Der er følgende forudsætninger for kortet: Fremkommelighed: 80 %. Afgangstider: 5 min (gælder også st. Roskilde). Grøn område: 10 min. Gult område: 15 min. Rødt område: 20 min. Udrykningstider: Side 8

9 Opdeling i slukningsområder, kort udarbejdet af InformiGIS. Side 9

10 2 Drejestige/redningslift i den nordlige del Forslag Drejestige/redningslift i den nordlige del Plan for risikobaseret dimensionering Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Slagelse og Sorø oktober 2015 Side 10

11 2.1 Forslag til effektivisering Placering af drejestiger/redningslifte i den nordlige del af s slukningsområde. 2.2 Beskrivelse I den nordlige del af området findes der 30 m drejestiger i Kalundborg, Holbæk og Odsherred. Drejestigerne placeret på følgende stationer: - St. Kalundborg - St. Holbæk (Falck) - St. Nykøbing Sj. Drejestiger er relativt dyre køretøjer, som kun anvendes sjældent. De primære anvendelser er: - Personredning af personer i bygninger på mere end 3 etager. - Vandkanon fra stigetop St. Kalundborg I Kalundborg er der indsat en drejestige, idet der i Kalundborg by og omegn findes 201 bygninger, hvor der skal anvendes drejestige til personredning. Derudover er drejestigen en del af beredskabets udrykningssammensætning til Statoils raffinaderi i Kalundborg St. Holbæk I Holbæk er der indsat en drejestige, idet der i Holbæk by og omegn findes 116 adresser (bygninger/opgange), hvor der skal anvendes drejestige til personredning. Derudover er drejestigen en del af beredskabets udrykningssammensætning til Holbæk Sygehus. På Holbæk Sygehus er der en særlig problematik, idet drejestigestigen skal anvendes i en lukket gård, hvor der er adgang gennem en bygning, gangareal. St. Holbæk råder derudover over en 18 m påhængsstige, som anvendes i forbindelse lukkede gårde, hvor drejestigen ikke kan komme ind St. Nykøbing Sj. I Odsherred Kommune er der indsat en drejestige, idet der i Odsherred Kommune findes 7 bygninger, hvor der betragtes som høje, hvor anvendelse af en drejestige til personredning kan komme på tale Ændringsforslag Drejestiger er sjældent anvendte og meget omkostningstunge både i anskaffelse, drift og vedligehold, samt øvelse for brandfolkene. Beredskabsstyrelsens holdning er at der, som udgangspunkt, skal placeres 30 m drejestiger/lifte ud fra en risikovurdering, dog skal der tages hensyn til objekter ift. personredning, hvor der med fordel kan anvendes drejestige Risikoobjekter hvortil der skal medsendes drejestige. Kortet nedenfor angiver de risikoobjekter i Odsherred, Holbæk og Kalundborg Kommuner, som er oplistet som værende høje bygninger. Side 11

12 2.2.6 Risikoanalyse ift. nedlæggelse af drejestiger i den nordlige del. Af kortet fremgår det, at der i både Kalundborg og Holbæk by er flere end 100 risikoobjekter, hvor drejestigen skal anvendelse i forbindelse med personredning, samt enkelte særlige risikoobjekter. I Odsherred Kommune findes der 7 risikoobjekter, hvor drejestigen/liften, som er beskrevet som høje bygninger. På baggrund af antallet af risikoobjekter ses der på konsekvenserne af en mulig nedlæggelse af drejestigen/liften på st. Nykøbing i Odsherred Kommune. Side 12

13 Eksisterende forhold/udrykningstider Eksisterende serviceniveau drejestige i den nordlige del af området. Drejestigen i Nykøbing Sj., Holbæk og Kalundborg. Grøn 10 min udrykningstid Gul 20 min udrykningstid Rød 30 min udrykningstid Fremkommelighed: 80 %. NB! Opmærksomheden henledes på forskellige køretider (farverne). Nedlæggelse af drejestige i Nykøbing Sj./udrykningstider Nedlæggelse af drejestigen i Nykøbing Sj. Dækningsområde for drejestigerne i Holbæk og Kalundborg. Grøn 20 min udrykningstid Gul 30 min udrykningstid Rød 40 min udrykningstid Fremkommelighed: 80 %. Beregning af udrykningstider Kalundborg er ikke beregnet, idet drejestigen i Kalundborg primært anvendes til udrykninger i Kalundborg by og Statoil. Side 13

14 Folkehøjskolen (Rørvig) (Odsherred) Sundhedscenteret Udrykningstider: st. Nykøbing 12 min st. Holbæk 37 min Grundtvigskolen (Nykøbing Sj.) (Odsherred) Udrykningstider: St. Nykøbing 6 min st. Holbæk 31 min Asmindrup Skole (Nørre Asmindrup) (Odsherred) Udrykningstider: St. Nykøbing 6 min St. Holbæk 31 min Odsherred Efterskole (Fårrevejle Stationsby) (Odsherred) Udrykningstider: St. Nykøbing 11 min St. Holbæk 27 min Vallekilde Højskole (Hørve) (Odsherred) Udrykningstider: St. Nykøbing 26 min St. Holbæk 21 min Seas NVE (Svinninge) Holbæk Kommune Udrykningstider: St. Nykøbing 32 min St. Holbæk 24 min Dragsholm Slot (Odsherred) Udrykningstider: St. Nykøbing 33 min St. Holbæk 19 min Udrykningstider: St. Nykøbing 30 min St. Holbæk 27 min Holbæk Syge Sygehus Side 14

15 Udrykningstider: St. Nykøbing 31 min St. Holbæk 7 min Lokalitet Udrykningstid Holbæk Udrykningstid Nykøbing Sj. Nærmeste drejestige Vurdering om drejestige er nødvendig Folkehøjskolen 37 min 12 min St. Nykøbing Sj. Muligvis Grundtvigskolen 31 min 6 min St. Nykøbing Sj. Nej Sundhedscenteret Nykøbing Sj. 31 min 6 min St. Nykøbing Sj. Muligvis Asmindrup Skole 27 min 11 min St. Nykøbing Sj. Muligvis Odsherred Efterskole 21 min 26 min St. Holbæk Ja Seas NVE 19 min 33 min St. Holbæk Muligvis Vallekilde Højskole 24 min 32 min St. Holbæk Ja Dragsholms Slot 27 min 30 min St. Holbæk Ja Holbæk Sygehus 7 min 31 min St. Holbæk Ja 116 bygninger/opgange i Holbæk 7-10 min min St. Holbæk Ja Udrykningstiderne er beregnet på baggrund af ODIN.dk, med 80 % fremkommelighed Risikovurdering På baggrund af kap. 2 vurderes det, at drejestigen/liften på st. Nykøbing Sj. kan nedlægges og at drejestigen på st. Holbæk kan løse opgaven. Der er fire risikoobjekter fra Odsherred Kommunes risikobaserede dimensionering, hvor en drejestige fra st. Nykøbing Sj. vil være hurtigere fremme end en drejestige fra st. Holbæk. To af objekterne, Grundtvigskolen og Asmindrup Skole, er til dagophold det vurderes, at personredning vil kunne ske med håndstiger. Folkehøjskolen er det eneste objekt, hvor st. Nykøbing Sj. er hurtigere fremme end st. Holbæk og hvor der er natophold, sovende personer. Personredning ifb. med brand på Folkehøjskolen vurderes at kunne foretages med håndstiger og springpuder. Sundhedscenteret har ingen overnatning, men kun til dagophold. Det vurderes, at der kan foretages personredning med håndstiger fra de alle etager undtagen af tageetagen. Der er installeret automatisk brandalarmanlæg (ABA-anlæg) i sundhedscenteret, hvilket medvirker til at sikre en tidlig alarmering af brandvæsenet samt af personalet på sundhedscenteret. Der er indkøbt to springpuder til brug ved personredning i Odsherred. Side 15

16 2.3 Forslag til effektivisering Arbejdsgruppen foreslår på baggrund af risikovurderingen, at redningsliften på st. Nykøbing Sj., som er købt på en leasingaftale, flyttes til st. Holbæk og drejestigen på st. Holbæk tages ud af Falck kontrakten for brandslukning i Holbæk kommune. Det skal dog undersøges om redningsliften kan komme ind gennem den særlige passage på Holbæk Sygehus. Økonomien skal forhandles med Falck, ift. en fjernelse af Falcks drejestige på st. Holbæk, som erstattes af redningslift fra st. Nykøbing. Den økonomiske konsekvens forventes at blive en væsentlig besparelse for. Side 16

17 3 Lift / Drejestige i den sydlige del Forslag Lift / Drejestige i den sydlige del Plan for risikobaseret dimensionering Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Slagelse og Sorø oktober 2015 Side 17

18 3.1 Vurdering af behov for lift / drejestige i den sydlige del Lift / Drejestige i den sydlige del af s slukningsområde. 3.2 Beskrivelse I den sydlige del af området findes der lift i Sorø og Drejestige i Slagelse. Køretøjerne er placeret på følgende stationer: St. Sorø (lift) St. Slagelse (drejestige) Køretøjerne er driftsmæssige dyre og anvendes kun sjældent til Deres primære funktion men relativt ofte til sekundære opgaver. Den primære anvendelse er: Personredning af personer i bygninger på mere end 3 etager. Vandkanon fra stigetop. Sekundært anvendes lift / drejestige i vid udstrækning til: Sikring af arbejdsmiljø, mandskabets sikkerhed under udførelse af visse opgaver eks.: skorstens brande (løser problematik i forhold til faldsikring) fjernelse af tagplader, ventilationshuller i tage, efterslukning af tagkonstruktioner m.v. brøndredning, redning i udgravninger, redning i gyllebeholdere m.v. (Lift Sorø) St. Sorø I Sorø er der stationeret en redningslift, på baggrund af, at der i Sorø kommune findes ca. 55 adresser, hvor der skal anvendes redningslift til personredning, idet redningsåbning ikke kan nås med håndstige eller bygningen er beboet af personer som ikke kan reddes ved hjælp af håndstige (immobilitet). Objekterne fordeler sig således: 40 stk. etageboliger 3 stk. bygninger til hospital 2 stk. døgninstitution (plejehjem etc.) 2 stk. bygning til undervisning og forskning 1 stk. bygning til kontor handel, lager eller offentlig administration et antal bygninger i Sorø bymidte med 3 etager og tagetage, hvor redningsåbninger i tagetagen ikke kan nås med håndstige. Derudover er liften en del af beredskabets udrykningssammensætning til følgende objekter: Multiline (højlager), Hørkram (omfangsrig industri, højlager), DBI Plastics Stenlille og Stenmagle (brandfarlig virksomhed) samt en del af 1 udrykningen til følgende pickliste meldinger: Bygningsbrand Etageejendom, bygningsbrand Industribygning og bygningsbrand- Lejlighed, El.inst. Band i vindmølle, Skorstensbrand hårdt tag og Skorstensbrand stråtag, Side 18

19 Redning mast/højderedning og redning Silo/Brønd, ABA-alarmer eks. Stenlille Gaslager St. Slagelse I Slagelse er der en drejestige, idet der i Slagelse kommune findes 152 adresser, hvor der skal anvendes drejestige til personredning. Objekterne fordeler sig således: 114 stk. etageboliger 1 stk. kollegium 1 stk. døgninstitution (plejehjem etc.) 4 stk. bygninger til erhvervsmæssig produktion 4 stk. bygninger til el, gas, vand- eller varmeværk samt forbrændingsanlæg 19 stk. bygninger til kontor handel, lager eller offentlig administration 3 stk. bygninger til hotel, restaurant eller anden servicevirksomhed 2 stk. bygninger til undervisning og forskning 3 stk. bygninger til hospital 1 stk. bygning til daginstitution. I Korsør er der tillige et objekt, hvor flugtvejene er godkendt under forudsætning af, at der afsendes drejestige automatisk. Objektet er oprettet som eget udrykningsområde. Drejestigen indgår i mødeplan for Inter Terminals i Skælskør, ligesom drejestigen indgår i forskellige udkald jf. pick-liste. 3.3 Konsekvenser Ved en nedlæggelse af redningsliften i Sorø, vil personredning i ejendomme på > 3 etager blive forsinket i forhold til den nuværende bestykning, Ved kun en drejestige placeret i Slagelse vil samtidigheds hændelser kunne udgøre en udfordring i forhold til at benytte stigen til sekundære opgaver, således at stigen ikke vil være disponibel, Nedlæggelse af enten lift eller drejestige vil medføre en reduktion i uddannelse / øvelser med brandmandskabet Baggrundsmateriale Sorø kommune gør opmærksom på, at Beredskabsstyrelsen overfor en kommune har gjort indsigelse for, hvor lang til der må gå, før en lift / drejestige er fremme i forhold til personredning fra en bygning over 3. sals højde. Dette bør undersøges nærmere inden der tages stilling til evt. ændret placering af lift / drejestige. 3.4 Forslag til effektivisering Arbejdsgruppen kan pege på tre forslag til lift / drejestige i den sydlige del. 1. Nedlæggelse af lift i Sorø. Side 19

20 Den økonomiske konsekvens forventes at blive en besparelse for. Der er ca. 55 risikoobjekter fra Sorø Kommunes risikobaserede dimensionering, hvor en drejestige / lift er nødvendig i forbindelse med personredning. Det vurderes, at en nedlæggelse vil medføre en forringelse af serviceniveauet. 2. Nedlæggelse af drejestige i Slagelse. Den økonomiske konsekvens forventes at blive en besparelse for. I Slagelse er der 152 risikoobjekter, hvor drejestigen skal anvendelse i forbindelse med personredning, samt enkelte særlige risikoobjekter vest og sydvest for Slagelse. Det vurderes, at en nedlæggelse vil have en væsentlig forringelse af serviceniveauet. 3. Fastholdelse af serviceniveau med lift i Sorø og drejestige i Slagelse. Medfører ingen ændringer, hvad angår serviceniveau og økonomi. Arbejdsgruppen foreslår på baggrund af en risikovurdering: At der foretages en dybere analyse af konsekvenserne ved en evt. nedlæggelse af redningsliften i Sorø, herunder en kontakt til Beredskabsstyrelsen for at få en udtalelse omkring hvor lang tid Beredskabsstyrelsen anser som forsvarligt i forhold til personredning fra etager i bygninger med redningsåbninger højere end 10,8 m. Side 20

21 4 Bådberedskaber Forslag Bådberedskaber Plan for risikobaseret dimensionering Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Slagelse og Sorø oktober 2015 Side 21

22 4.1 Forslag til effektivisering Kort beskrivelse/overskrift. 4.2 Beskrivelse Der er lavet en gennemgang af de enkelte kommuners bådberedskaber, samt geografisk placering. Det er gældende som på landjorden, at det er nærmeste båd der rykker ud. For Sorøs brandvæsens vedkommende er der lavet aftale med Ringsted kommune om, at de dækker de søer der er i Ringsted kommune Underoverskrift Kan vi finde en besparelse uden at forringe servicen. 4.3 Konsekvenser Med det nuværende antal bådberedskaber samt placering, er det opfattelsen at den kyststrækning brandvæsen kommer til at dække, har det nødvendige antal beredskaber, samt korrekt placering. Der er flere af beredskaberne der har endog meget lange kyststrækninger. Nedlæggelse af bådberedskaber vil give meget lange responcetider, og vil forringe serviceniveauet væsentligt. Evt. baggrundsmateriale. Side 22

23 5 Frigørelsesmateriel Forslag Frigørelsesmateriel Plan for risikobaseret dimensionering Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Slagelse og Sorø oktober 2015 Side 23

24 5.1 Forslag til effektivisering Nedbringelse af antallet af svært frigørelsesmateriel. 5.2 Beskrivelse Der er lavet en gennemgang af de enkelte kommuners frigørelsesværktøj, samt størrelse og placering. Det er aftalt at der opereres med benævnelserne let og svær frigørelsesmateriel. Let frigørelse er til personbiler, maskiner, ect. og svær frigørelse er til lastbiler, busser og toge. Der er lavet et udtræk fra Odin, som beskriver antallet af udrykninger med behov for frigørelse, med henholdsvis let og svært frigørelsesmateriel. Det lette frigørelsesmateriel er placeret decentralt, hvilke giver en hurtig responcetid til færdsel med fastklemte. Det er holdningen, at det lette frigørelsesværktøj er optimalt placeret. For svær frigørelses vedkommende, kunne en løsning være, at der placeres en svær redningsvogn i nord og en i syd, eksempelvis Asnæs og Sorø. Det er relativt sjældent, at der er behov for decideret svær frigørelse, og med ovenstående placering skønnes det at kunne opfylde behovet for svær frigørelse. Slagelse kommune har i samarbejde med storebæltsforbindelsen svær frigørelse stationeret i Korsør Underoverskrift Kan vi finde besparelser uden at forringe servicen. Med placering af svære redningsvogne som nævnt, kunne en del af Holbæks frigørelsesmateriel skrives ud af kontrakten, og øvrige svære redningsvogne kunne nedlægges. Det skønnes at der ikke kan findes besparelser ved nedlæggelse af let frigørelsesmateriel ude på de enkelte stationer. Øvelse i frigørelse er med i brandmandsuddannelsen og brandmændene skal, hvad enten der er frigørelse på deres station eller ej, deltage i frigørelsesøvelser. Dette vil medføre transport til stationer, hvor der afholdes frigørelsesøvelser. 5.3 Konsekvenser Svær frigørelse: Ved svær frigørelse må det anses for tilstrækkeligt, at have svær frigørelse i henholdsvis nord og syd. Set i lyset af de meget få ture, og decentral placering af let frigørelsesværktøj, skønnes denne placering at kunne dække behovet. Let frigørelse: Let frigørelsesmateriel der er placeret decentralt, giver hurtig hjælp til ulykker, hvilke giver en bedre prognose for tilskadekomne. Samfundsmæssigt giver det en gevinst i form af færre indlæggelsesdage ect. Side 24

25 5.4 Evt. baggrundsmateriale Antal af StationsNavn Kolonneetiketter Rækkeetiketter FUH-Fastklemte BIL FUH-Fastklemte LASTBIL/BUS 1-12 Falck Holbæk Falck Tølløse Falck Snertinge Falck Mørkøv Falck Tuse Næs 1 Asnæs 9 Falck Korsør 3 1 Falck Skælskør 3 1 Gørlev 4 Holbæk kommune 10 1 Indsatsleder Slagelse 17 2 Kalundborg 15 Lumsås 2 Nykøbing 7 Roskilde 8 Ruds Vedby 4 Slagelse 15 1 Sorø 14 1 St.: Nord, Kr. Hyllinge 9 St.: Syd, Hvalsø 10 Stationsområde Korsør 3 1 Hovedtotal Side 25

26 6 Assistance til Orø Forslag Assistance til Orø Plan for risikobaseret dimensionering Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Slagelse og Sorø oktober 2015 Side 26

27 6.1 Forslag til effektivisering Ændring af assistanceudkald til Orø. 6.2 Beskrivelse Brandstationen på Orø råder inden sammenlægningen over en autosprøjte og en tankvogn. Bemandingen af disse køretøjer er 1 holdleder og 3 mand (1+3). Holdlederne på Orø er uddannet og fungerer som holdleder som teknisk leder. Indsatsleder afgår fra Holbæk ved alarmer på Orø, fremadrettet bør det være nærmeste indsatsleder, der kører til Orø. Bemandingen på 1+3 på Orø bevirker, at der afgår der en tanksprøjte fra st. Holbæk til assistance på Orø ved meldinger, som iht. picklisten kræver mere end 1+3. Fremadrettet bør det være st. Nord (kirke Hyllinge), som afgår til assistance på Orø. 6.3 Konsekvenser Der har de seneste 5 ( ) været 60 udrykninger, hvilket svarer til ca. 12 om året på Orø. Udrykningerne de 5 år er fordelt på: 26 brandudrykninger ca. 5 brandudrykninger/år 28 redningsudrykninger (båd) ca. 6 redningsopgaver/år 6 miljøuheld ca. 1 miljøuheld/år 2 blinde/falske alarmer 0-1 blind/falsk alarm/år Assistance udkaldet er i gennemsnit 6 gange/år. I gennemsnit er 2 brande/år, hvor der har været anvendt mere ét strålerør. St. Holbæk har en udrykningstid på min til trækfærgen, hvor st. Nord (Kirke Hyllinge) har en udrykningstid på min til trækfærgen. Det er undersøgt, at brandstationen i Skibby har en udrykningstid på ca. 15 min. til trækfærgen. Tiderne er beregnet i ODIN med en afgangstid på 5 min og en fremkommelighed på 80%. Økonomisk vil ændringen være neutral, muligvis lidt dyrere, idet der fortsat skal kalde mandskab ind til assistance. I dag er assistance udrykningerne til Orø indeholdt i en Falck kontrakt i Holbæk Kommune, så med mindre, assistance udrykningerne bliver skrevet ud af Falck kontrakten som følge af denne ændring vil medføre en øget omkostning for. Den forøgede omkostning ligger i, at der skal ca. 6 gange om året skal kaldes mandskab ind på st. Nord, som skal sendes til assistance på Orø. Den forøgede omkostning vil overslagsmæssigt ligge på kr./udrykning afhængigt af hvor mange brandmænd, der kommer ind. Den årlige meromkostning vil skønsmæssig være på kr., hvis ikke der sker en reduktion i Falck kontrakten som følge af, at Falck ikke skal køre assistance udrykninger til Orø fra st. Holbæk Ændringen forventes at medføre en mindre forbedring for af serviceniveauet, idet serviceniveauet på Orø vil blive forbedret, grundet en hurtigere assistance til brande på Orø. Kort over køretider for hhv. st. Holbæk og st. Nord (Kirke Hyllinge). Side 27

28 Køretider/udrykningstider for st. Holbæk. Grøn 15 min køretid Gul 20 min køretid Rød 25 min køretid Fremkommelighed: 80 %. Figur 1: Assistance til Orø, st. Holbæk Trækfærge til Orø Køretider/udrykningstider for st. Nord (kirke Hyllinge). Grøn 15 min køretid Gul 20 min køretid Rød 25 min køretid Fremkommelighed: 80 %. Figur 2: Assistance til Orø st. Nord, Kirke Hyllinge Side 28

29 7 Slangetendere Forslag Slangetendere Plan for risikobaseret dimensionering Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Slagelse og Sorø oktober 2015 Side 29

30 7.1 Forslag til effektivisering Vurdering af behov for slangetendere i. Der er særlig fokus på placeringen af slangetendere i den sydlige del af s slukningsområde, Sorø og Slagelse. 7.2 Beskrivelse I den sydlige del af området findes der slangetendere i Sorø og Slagelse. Slangetenderne er placeret på følgende stationer: St. Sorø St. Slagelse Slangetenderne er driftsmæssige billige og anvendes kun sjældent. Den primære anvendelse er: Vandforsyning til brandsluknings og kølingsopgaver hvor vandet skal transporteres over større afstande og hvor vandet typisk hentes enten fra åben vandforsyning (åer, søer og havne) eller det eksisterende brandhanenet St. Sorø Slangetenderen indgår i mødeplan for Stenlille gaslager, hvor der er krav om fremmødetid på 15 minutter. Slangetenderen er her en del af indsatskonceptet idet den forestår levering af vand til vandkanoner (forberedt plan). Ved øvrige alarmer kaldes den efter behov (indgår ikke i pick-liste) St. Slagelse Slangetenderen er bestykket med Fire-ekspress da den indgår ved udrykning til Centrets tagparkering da tilkørselsrampen ikke må benyttes af køretøjer over kg. Slangetenderen indgår ved melding om brand i landbrugsredskab (Fire-ekspress) (pick-liste) 7.3 Konsekvenser Slangetenderen i Sorø kan fjernes såfremt anden slangetender kan møde ved Stenlille gaslager indenfor den fastsatte tid jf. mødeplan. Slangetenderen i Slagelse kan fjernes såfremt der laves andet indsatskoncept for Centret og at der laves en tilretning af den Risikobaserede Dimensionering ved udrykning til melding om ild i landbrugsredskab. For både Sorø og Slagelse er gældende at såfremt slangetenderen fjernes fra de respektive stationer vil et serviceniveau ved tilkald af anden slangetender være på 30 minutter være rimeligt. Side 30

31 7.4 Indstilling Arbejdsgruppen indstiller, at der i på sigt skal være 4 slangetendere i det operative beredskab, heri er ikke medregnet slangetendere i det frivillige beredskab. Placeringen af de 4 slangetendere fastlægges af ud fra en beredskabsfaglig vurdering. Side 31

32 8 Højderedning Forslag Højdereddere Plan for risikobaseret dimensionering Holbæk, Kaalundborg, Lejre, Odsherred, Slagelse og Sorø September 2015 Side 32

33 8.1 Vurdering af højderedningsberedskabet 8.2 Beskrivelse I Slagelse findes der et højderedningsberedskab som blev etableret i forbindelse med den faste forbindelse på Storebælt. Beredskabets opgave er at håndtere uheld på Østbroens bærekabler.dette beredskab er senere blevet udbygget til at dække øvrige forekomne hændelser i Slagelse kommunes område, hvor der måtte være behov for højderedning som f.eks. redning fra master hvor beredskabets drejestige ikke kan anvendes, redning fra vindmøller, kulkraner (Stigsnæs), skrænter samt ved redning i dybder og udgravninger. Holbæk kommune har en aftale med Frederikssund (kommende Frederiksborg ) om højderedningsydelse i deres nuværende område. 8.3 Muligheder Der bør undersøges nærmere omkring følgende 3 muligheder: 1. St. Slagelse fungerer som det eneste højderedningsberedskab i hele 2. St. Slagelse fungerer som højderedningsberedskab i den sydlige del af og at der laves en aftale med et naboberedskab (Frederiksborg ) om højderedning i den nordlige del af området. 3. Der etableres et nyt højderedningsberedskab i den nordlige del af området som et supplement til højderedningsberedskabet på st. Slagelse. 8.4 Økonomiske og faglige konsekvenser Ad. 1. Vil ikke give anledning til merudgift, men vil betyde, at køretiden fra Slagelse og til visse yderområder i vil være op over en time. Ad. 2. Vil betyde en merudgift af mindre karakter i form af betaling af ydelse pr. højderedning, samt en afgrænsning af ansvarsområder. Responstiden for begge beredskaber i N og S vil være ca. 30 minutter. Ad 3. Vil betyde en væsentlig merudgift til igangsættelse i form af uddannelse, materielindkøb, samt en løbende driftsudgift til årlige øvelser m.v. Responstiden for begge beredskaber i N og S vil være ca. 30 minutter. 8.5 Anbefaling Det anbefales, at undersøge nærmere omkring model 1 og 2, herunder, udgifter efter model 2 (betaling pr. ydelse) samt responstidens betydning (nærmeste beredskab) set i forhold til eventuelle hændelser i de sidste 5 år. 8.6 Evt. baggrundsmateriale Der vedlægges kortmateriale over køretider for højderedningsberedskabet fra st. Slagelse. Side 33

34 9 Tankvogne Forslag Tankvogne Plan for risikobaseret dimensionering Holbæk, Kaalundborg, Lejre, Odsherred, Slagelse og Sorø September 2015 Side 34

35 9.1 Forslag til effektivisering De 6 kommuners vandtankvogne er undersøgt og beskrevet i dette notat. Formålet med undersøgelsen er, at afklare, om der kunne være nogle mulige her og nu besparelser i form af effektiviseringer. 9.2 Beskrivelse I s område er der i dag placeret 20 vandtankvogne under brandvæsnerne, samt en enkelt tankvogn under det frivillige Redningsberedskab. Hver af de 6 kommuner har udarbejdet en plan Plan for vandforsyning til brandslukning jævnfør beredskabsstyrelsens bestemmelser. Hver plan indeholder en nøjere beskrivelse af strategien for vandforsyning til brandslukning og med baggrund i beregninger ud fra de eksisterende vandtankvogne, brandhaner osv. i de enkelte kommuner. 9.3 Muligheder En mulig effektivisering kunne være en større samdrift af tankvognene i forbindelse med brandudkald. Eksempelvis findes der to tankvogne på en række brandstationer og i et mindre område, findes der tre tankvogne inden for kort afstand. Ovennævnte områder bør undersøges nærmere for, at afkræfte eller bekræfte alternative løsninger igennem udarbejdelse af en fælles plan for vandforsyning til brandslukning i. Der tale om et omfattende arbejde, hvor der skal findes en fællesnævner for kontinuerlig vandforsyning (antal l/m) samt en nærmere vurdering af køreafstande i forbindelse med assistancekørsel fra nabostationer. Visse områder kan få assistance fra flere sider, hvorimod et enkelt område kun har mulighed for assistance fra en side. 9.4 Konsekvenser Redegørelse for konsekvenserne positive og negative i forhold til: - Økonomi o Der er væsentlige besparelser i samdrift af tankvogne i enkelte områder, hvis det kan eftervises, at der er et fornuftigt beregningsmæssigt grundlag for en kontinuerlig vandforsyning og køretid. Størrelsen af besparelserne er svære at forudsige, fordi nogle tankvogne er kommunalt ejet og betalt og andre er via kontrakt med Falck. - Serviceniveau o Evt. en mindre forringelse i forlængelse af køretiden for tankvogn nr Faglighed og motivation o Brandmandskabets motivation kan blive udfordret hvis der flyttes tankvogne fra de enkelte stationer. 9.5 Anbefaling Det anbefales, at der undersøges nærmere omkring samdrift af tankvogne i alle de 6 kommuner, herunder med mulige nedlæggelser og flytninger til følge i de enkelte kommuner. 9.6 Evt. baggrundsmateriale Bilag 1. Kortoversigt over tankvognplacering i dag Bilag 2. Skema beskrivelse af vandkapacitet i de 6 kommuner i dag. Side 35

36 10 Udrykningssammensætning Forslag Udrykningssammensætning Plan for risikobaseret dimensionering Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Slagelse og Sorø oktober 2015 Side 36

37 10.1 Harmonisering af udrykningssammensætningerne. For skal der foretages en harmonisering udrykningssammensætningerne Beskrivelse Der er i de seks kommuner fastsat og godkendt en pickliste, som angiver den udrykningssammensætning, som de enkelte kommuner anvender som første udrykning. Picklisterne angiver kommunernes første udrykning. Picklisterne er forskellige fra kommune til kommune. Der er flere årsager til at der er variationer i picklisterne, som udkaldssystemer, særlige beredskabsfaglige forhold (eks. vandforsyning), lokalaftaler og andet. For at kunne arbejde hen mod en harmonisering/ensartet udrykningssammensætning lægges der op til at der godkendes én fælles minimumsudrykningssammensætning for hver melding iht. picklisten for hele. Der skal med udgangspunkt i minimumsudrykningssammensætningerne udarbejdes en pickliste for hver station, som tager højde for eventuelle særlige lokale forhold. Implementeringen af en ny minimumsudrykningssammensætning vil foregå over en længere periode, idet alle de særlige lokale forhold for de enkelte stationer skal først identificeres. Herefter skal der udarbejdes picklister for stationerne, som efterfølgende skal indarbejdes i udkaldssystemerne på vagtcentralen/vagtcentralerne. Minimumsudrykningssammensætning tager udgangspunkt i den mindste udrykningssammensætning godkendt af en af de seks kommuner Konsekvenser Den økonomiske konsekvens af ændringen vil på kort sigt kunne betyde en mindre besparelse og på længere sigt en mere betydelig besparelse. Serviceniveau vil med ændringen bevirke en mindre forringelse, idet antallet af køretøjer og mandskab, der afsendes i nogle områder vil blive reduceret. Minimumsudrykningssammensætningen og de efterfølgende udarbejdede picklister er og vil blive baseret på faglig vurdering i forhold til hver enkelt station og de særlige forhold, som findes i de enkelte slukningsområder. Den primære konsekvens af forslaget er, at der sker en harmonisering/ensretning af de udrykningssammensætninger som findes i, samt en faglig vurdering af picklisterne. Side 37

38 10.4 Indstilling Projektledelsen indstiller, at der godkendes en minimumsudrykningssammensætning for Baggrundsmateriale På de efterfølgende sider findes de for de seks kommuner godkendte picklister og et forslag til en minimumsudrykningssammensætning. Side 38

39 Godkendte picklister i de enkelte kommuner Melding Sorø Slagelse Holbæk Kalundborg Lejre Odsherred Bygningsbrand Bygn.brand-Butik BBBu (8) Bygn.brand-Carport, fritliggende BBCa Bygn.brand-Etageejendom BBEt 1+1+6(8) (8) Bygn.brand-Garage, fritliggendde BBGa Bygn.brand-Gård / fare for dyr BBGD (2+16) Bygn.brand-Gård BBGå (8) Bygn.brand-Industribygning BBIn 1+1+6(8) Bygn.brand-Institution BBIt Bygn.brand-Kolonihavehus BBKo Bygn.brand-Lejlighed BBLe 1+1+6(8) (8) Bygn.brand-Mindre brand BBMi Bygn.brand-Sommerhus BBSo Bygn.brand-Udhus, fritliggende BBUd Bygn.brand-Villa/Rækkehus BBVi Container/affald (brand) Affaldsoplag i det fri-brand BCAf Container i bygning-brand BCBy Container i det fri-brand BCFr Container-Mindre brand BCMi Skraldespand i det fri-brand BCSk EL-installationer (brand) EL-instal.-Brand-Anlæg i det fri BEAn EL-instal.-Brand-Nedfaldne elledninger BELe EL-instal.-Brand-Mindre BEMi EL-instal.-Brand-Transformatorstation BETr EL-instal.-Brand-Vindmølle BEVi 1+1+6(8) Gas (Lugt/udsivning/brand) Gas-Gaslugt i bygning BGiB Gas-Gaslugt i det fri BGiF Gas-Ledningsbrud, ej antændt BGLe Gas-Gaslugt - eftersyn BGLu Gas-BRAND i udsivende gas BGUd Indsatsleder ISL-Eftersyn BIEf ISL-Forespørgsel BIFo Mindre forurening Min. forurening-v/fuh BMFF 1+ (1+3) Min. forurening-mindre spild BMFM 1+ (1+3) Min. forurening-oliefilm på vand BMFO 1+ (1+3) Naturbrand Naturbrand-Halmstak BNHa Naturbrand-Hede/Klit BNHe Naturbrand-Mark m/afgrøder BNMa Naturbrand-Mark, Høstet BNMH Naturbrand-Mindre brand BNMi Naturbrand-Skråning/Grøft BNSk Naturbrand-Skov/Plantage BNSP (2+4+32) Melding Sorø Slagelse Holbæk Kalundborg Lejre Odsherred ABA Afpasset Afpasset Side 39

40 Større forurening Str. forurening-ammoniakudslip BSFA (8) Str. forurening-benzinudslip BSFB (8) Str.forurening-Gylleudslip BSFG (8) Str. forurening-kemikalieudsli BSFK (8) Str. forurening-olieudslip BSFO (8) Skorstensbrand Skorst.brand-Eftersyn BSEf Skorst.brand-Hårdt tag BSHT Skorst.brand-Stråtag BSSt (8) Transportmidler (brand) Brand-Bil i det fri BTBF Brand-Bil under tag BTBT Brand-Fly, Passagerer BTFP (16) Brand-Fly, Militært BTFM (16) Brand-Tog, Godstog BTGo Brand-Landbrugsredskab BTLa Brand-Lastbil/Bus BTLB Brand-MC/Knallert BTMC Brand-Tog, Passagertog BTPa (10) Brand-Skib på sø BTSS Brand-Skib ved kaj BTSK Brand-Skib på land/dok BTSL Flyulykke-Militært RAMi (16) Flyulykke-Passager RAPa (16) Færdselsuheld FUH-Brand i bil RFBr FUH-Bil i vand RFBV (9) FUH-Fastklemte RFFa (8) FUH-Fastklemte Lastbil/bus RFFL (2+3+20) FUH-Fastklemte/Brandfare bil RFFB (8) FUH-Fastklemte/Brandfare Lastbil/bus RFFS FUH-Tilskadekomne>5 RFTi (8) Togulykke Togulykke-Gods RJGo Togulykke-Passager RJPa (2+3+20) Drukneulykke Redn.-Drukneulykke SØER - HAVN RDSø 1+1+6(9) Redn.-Drukneulykke FJORD RDFj Redn.-Drukneulykke HAVET RDHa Personredning Redn.-Bygning/højderedning RPBy Redn.-Fastklemt, Maskine o.l. RPFM Redn.-Jord-/Sandskred RPJo Redn.-Mast/højderedning RPMa 1+1+6(8) Redn.-Sammenstyrtning RPSa 1+1+6(8) (10) Redn.-Silo/Brønd RPSi 1+1+6(8) Redn.-Skrænt RPSk 1+1+6(8) Redn.-Tilskadekomne>5 RPTi 1+1+6(8)? Forslag til minimumsudrykningssammensætning for Melding Bygningsbrand Kode Minimumsudrykningssammensætning Side 40

41 Bygn.brand-Butik BBBu Bygn.brand-Carport, fritliggende BBCa Bygn.brand-Etageejendom BBEt Bygn.brand-Garage, fritliggendde BBGa Bygn.brand-Gård / fare for dyr BBGD Bygn.brand-Gård BBGå Bygn.brand-Industribygning BBIn Bygn.brand-Institution BBIt Bygn.brand-Kolonihavehus BBKo Bygn.brand-Lejlighed BBLe Bygn.brand-Mindre brand BBMi Bygn.brand-Sommerhus BBSo Bygn.brand-Udhus, fritliggende BBUd Bygn.brand-Villa/Rækkehus BBVi Container/affald (brand) Affaldsoplag i det fri-brand BCAf Container i bygning-brand BCBy Container i det fri-brand BCFr Container-Mindre brand BCMi Skraldespand i det fri-brand BCSk EL-installationer (brand) EL-instal.-Brand-Anlæg i det fri BEAn EL-instal.-Brand-Nedfaldne el-ledninger BELe EL-instal.-Brand-Mindre BEMi EL-instal.-Brand-Transformatorstation BETr EL-instal.-Brand-Vindmølle BEVi Gas (Lugt/udsivning/brand) Gas-Gaslugt i bygning BGiB Gas-Gaslugt i det fri BGiF Gas-Ledningsbrud, ej antændt BGLe Gas-Gaslugt - eftersyn BGLu Gas-BRAND i udsivende gas BGUd Indsatsleder ISL-Eftersyn BIEf ISL-Forespørgsel BIFo Mindre forurening Min. forurening-v/fuh BMFF Min. forurening-mindre spild BMFM Min. forurening-oliefilm på vand BMFO Naturbrand Naturbrand-Halmstak BNHa Naturbrand-Hede/Klit BNHe Naturbrand-Mark m/afgrøder BNMa Naturbrand-Mark, Høstet BNMH Naturbrand-Mindre brand BNMi Naturbrand-Skråning/Grøft BNSk Naturbrand-Skov/Plantage BNSP ABA Variabel Minimums- Melding Kode udrykningssammensætning Større forurening Str. forurening-ammoniakudslip BSFA Str. forurening-benzinudslip BSFB Str.forurening-Gylleudslip BSFG Str. forurening-kemikalieudsli BSFK Side 41

42 Str. forurening-olieudslip BSFO Skorstensbrand Skorst.brand-Eftersyn BSEf Skorst.brand-Hårdt tag BSHT Skorst.brand-Stråtag BSSt Transportmidler (brand) Brand-Bil i det fri BTBF Brand-Bil under tag BTBT Brand-Fly, Passagerer BTFP Brand-Fly, Militært BTFM Brand-Tog, Godstog BTGo Brand-Landbrugsredskab BTLa Brand-Lastbil/Bus BTLB Brand-MC/Knallert BTMC Brand-Tog, Passagertog BTPa Brand-Skib på sø BTSS Brand-Skib ved kaj BTSK Brand-Skib på land/dok BTSL Flyulykke-Militært RAMi Flyulykke-Passager RAPa Færdselsuheld FUH-Brand i bil RFBr FUH-Bil i vand RFBV FUH-Fastklemte RFFa (1+1+5) FUH-Fastklemte Lastbil/bus RFFL FUH-Fastklemte/Brandfare bil RFFB FUH-Fastklemte/Brandfare Lastbil/bus RFFS FUH-Tilskadekomne>5 RFTi Togulykke Togulykke-Gods RJGo Togulykke-Passager RJPa Drukneulykke Redn.-Drukneulykke SØER - HAVN RDSø Redn.-Drukneulykke FJORD RDFj Redn.-Drukneulykke HAVET RDHa Personredning Redn.-Bygning/højderedning RPBy Redn.-Fastklemt, Maskine o.l. RPFM Redn.-Jord-/Sandskred RPJo Redn.-Mast/højderedning RPMa Redn.-Sammenstyrtning RPSa Redn.-Silo/Brønd RPSi Redn.-Skrænt RPSk Redn.-Tilskadekomne>5 RPTi Side 42