5.-6. KLASSE. Metodeværkstedet

Transkript

1 5.-6. KLASSE Metodeværkstedet

2 Den digitale Historiebog - Metodeværkstedet klasse Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Jens Pietras DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000 Odense C post@meloni.dk Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern administrativ brug er tilladt med en aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

3 Metodeværkstedet Metodeværkstedet skal opfattes som et tilbud til læreren. Metodeværkstedet rummer en række øvelser, der kan være med til at styrke elevernes iagttagelsesevne, når det gælder læsning af historiske kilder som tekster og billeder. Metodeværkstedet vil blive udviklet og udvidet i efterfølgende årgange. I 2006 blev historie gjort til prøvefag. I den forbindelse blev det besluttet, at prøven skal bestå af forskellige kilder, som eleverne skal fortolke ud fra historisk metode. Historisk metode er de værktøjer, som historikere bruger, når de skal læse og fortolke kilder fra fortiden. Det er ikke vores hensigt, at eleverne skal beskæftige sig med rigtig historisk metode i 5. Klasse, men det er vores hensigt at strukturere kildearbejdet mere ved at bruge skemaer, så eleverne får en slags rettesnor, som de kan gå frem efter. Skemaet er dog stadig en forenklet tilgang til den kildekritiske metode. De tekster, der er bevaret fra fortiden, kaldes skriftlige kilder. Det er blandt andet disse kilder, som historikerne bruger, når de skal undersøge og fortælle om fortiden. Til nogle begivenheder i fortiden er der bevaret mange skriftlige kilder og til andre færre. Fx er der ikke ret mange skriftlige kilder bevaret om det, der skete i Romerriget i forhold til det, der skete i forbindelse med Berlinmurens fald i Men uanset om der findes mange eller få kilder til de begivenheder i fortiden, som man ønsker at undersøge og fortælle om, er det vigtigt at vide, hvordan kilderne kan bruges. Det er altså nødvendigt at kende til den kildekritiske metode. Det er vigtigt at slå fast, at kilder ikke kun er tekster. Det kan også være billeder, keramik og andre ting, der på en eller anden måde sige noget om en begivenhed. Hvis man fx tænker på de plakater af rockstjerner, som mange unge har hængende på værelset, står der sjældent noget på plakaten. Alligevel kan plakaterne være gode kilder til at vise, hvilke rockstjerner, der er populære på et givet tidspunkt. Tekstanalyse Tekstanalyse er essentiel, når man arbejder med historie. Det meste af vores viden om fortiden kommer fra overleverede kilder, men det kan være svært at læse kilderne. Ofte er de skrevet i et gammeldags sprog. Man kan drive historisk metode på flere forskellige niveauer. Der kan selvfølgelig stilles større krav til en elev i 9. klasse end til én fra 5. klasse. Alligevel kan man i 5. klasse godt arbejde med metode. Billedanalyse Læs billedet er en lille øvelse, der går ud på at se, hvor mange informationer eleverne kan trække ud af et billede. Det er ofte vigtigt at bruge sine øjne, når man arbejder med ting fra fortiden. Ved at iagttage et kornsejl, kan man se hvor slidt det er. Ved at kigge på et foto, kan man ofte tisdbestemme en begivenhed, og et maleri afslører ofte deltagerkredsen.

4 Køreplan til arbejde med kilder Analyse af tekstkilder En historiker arbejde med at analysere tekster. Når det drejer sig om historie, kalder man teksterne for kilder. Man kan sige, at de er kilder til visdom. Det er fra kilderne, vi får noget at vide om fortiden. Det er som historiker vigtigt at læse kilderne grundigt og stille en række spørgsmål til dem. Det kaldes kildekritik. Nedenfor er en række spørgsmål, der kan bruges, når du skal arbejde med kildekritik. Hvad handler kilden om? Det vigtigste er selvfølgelig at finde ud af, hvad kilden handler om. Er det en beskrivelse af et stort slag eller hvordan man handlede i en middelalderby? Hvilke personer optræder i kilden? Hvor er de henne? Hvornår finder begivenhederne i kildeteksten sted? Det er blot nogle af de spørgsmål som du kan stille, når du skal analysere en kildetekst. Hvem har skrevet kilden? Det er også vigtigt at vide, hvem der har skrevet kilden. Du kender det sikkert selv, hvis du skal beskrive en fodboldkamp, som dit hold har spillet. De andre var heldige. Hvis du spørger en fra modstanderholdet, vil han måske sige, at de var de bedste. Hvem har ret? Derfor er det vigtigt at vide, hvem der har skrevet kilden. Måske er han sur over et eller andet, eller måske vil han bare beskrive begivenheden mere positivt end den i virkeligheden var. Har forfatterens selv oplevet det han beskriver? Man finder tit tekster, der er skrevet af en forfatter, der ikke selv har været til stede, da det beskrevne skete. Hvordan har han fået at vide, hvad der skete? Måske har han fået noget forkert at vide. Fx er der forfattere i middelalderen, der beretter om søuhyrer, som de har fået at vide fandtes, men som de aldrig selv havde set. Hvornår er kilden skrevet? Nogle kilder er nedskrevet mange år efter begivenheden fandt sted. Folk husker ikke altid lige godt. Kan du fx huske helt præcist, hvad der foregik på din fødselsdag sidste år, eller hvad du fik i julegave, dengang da du var 5 år? Nogle gange er der gået mange hundrede år inden, der er en, der har nedskrevet begivenheden. Analyse af billeder Det er ikke kun tekster, der kan bruges som kilder. Man kan også bruge billeder, tegninger og malerier. Men ligesom når man bruge tekster, skal man også være kritisk, når man analyserer billeder. Hvad kan du se på billedet? Det vigtigste er selvfølgelig at beskrive, hvad der sker på billedet. Er billedet realistisk, er der fx personer, der kan flyve eller kører de gamle grækere rundt på scooter? Hvad fortæller billedet om materielle ting fx våben, huse, tøj etc. Hvem har lavet billedet og hvornår? Hvad er det for en slags billede: maleri, foto eller et stik? Hvem har lavet billedet? Har han selv været på stedet? Hvornår har han lavet billedet? Ligesom når vi analysere tekster, er det vigtigt at vide, om ophavsmanden selv har oplevet begivenheden, eller det er noget, han har fået fortalt mange år senere, og derefter selv har dannet sig et billede af, hvordan det måske har set ud? Hvad skal billedet fortælle? Hvilket budskab har billedet? Mange historiske malerier er fx lavet for at fremstille flotte sejre eller andre vigtige begivenheder i et lands historie. Hvad har ophavsmanden gjort for at få sit budskab frem?

5 Tekstanalyseskema Hvad handler kilden om? Hvem har skrevet kilden? Har forfatterens selv oplevet det han beskriver? Hvornår er kilden skrevet?

6 Billedanalyseskema Hvad kan du se på billedet? Hvem har lavet billedet og hvornår? Hvad skal billedet fortælle?