Budgetkalkuler kalenderårene 2008 og 2009

Transkript

1 Budgetkalkuler 2009 kalenderårene 2008 og 2009 Redaktion Lene Korsager Bruun, Dansk Svineproduktion Erik Bendix Jensen, Landscentret, Dansk Kvæg Erik Maegaard, Landscentret, Planteproduktion Faglige spørgsmål vedr. kalkulerne kan rettes til ovennævnte. Tlf.: Dansk Landbrugsrådgivning Landscentet Oktober 2008

2 Forudsætninger for og brug af Budgetkalkuler 2009 Kalkulerne er baseret på indeværende års priser sammenholdt med de forventede priser for det kommende år. Formålet med budgetkalkulerne er at vise dækningsbidrag for de mest almindelige produktionsgrene under velspecificerede forudsætninger. Kalkulerne er et hjælpemateriale til brug for individuel planlægning (budgettering). Kalkulerne viser prisernes indflydelse på dækningsbidragene for det seneste og det kommende år, og de er et hjælpemateriale ved vurdering af produktionsregnskaber. Det tekniske niveau svarer til det, som opnås ved almindelig god driftsledelse. Det vil sige det niveau, der i gennemsnit opnås af landmænd, der benytter produktionsstyring, f.eks. markstyring, ydelseskontrol ved kvæg og E-kontrol ved svin. Der er ved markudbytter regnet med normal-år, og kvælstof tilførelsen er ifølge normerne fra Plantedirektoratet "Vejledning om gødsknings-og harmoniregler 2007/2008". Man bør være opmærksom på de forudsætninger, der er lagt til grund for kalkulerne. Bruges dækningsbidragene som udgangspunkt for individuel planlægning, er forudsætningerne vedrørende udbytteniveau, omfang af stykomkostninger samt prisforholdene væsentlige. Udbytte og til dels priserne kan variere meget fra område til område, og stykomkostninger vil være individuelt bestemt af de anvendte systemers teknik.

3 Prisforudsætninger Dækningsbidragene er beregnet på kalenderår, dvs. perioden fra 1. januar december. Der er generelt forudsat jævn produktion, dvs. løbende køb og salg. Priserne er derfor 12 måneders gennemsnit ab/an gård uden hensyn til muligheder for kontrakter m.v. Der er dog væsentlige undtagelser: Planteavl Ved salgsafgrøder er salgspriserne de registrerede priser i 4. kvartal i kalenderåret. For gødning er det prisen i marts måned i høståret. For N i NPK- og husdyrgødning er prisen fastsat som et gennemsnit af prisen i kalkammonsalpeter og fl. ammoniak leveret i tank, nedfældet. For P er det prisen i triplesuperfosfat, og for K er det prisen i kaliumchlorid. For Planteværn og Maskiner er det anslåede priser for høståret. Omkostningerne til markarbejde er fra Håndbog til Driftsplanlægning. Den anvendte pris ved halm er beregnet ud fra omkostninger til bjærgning, hjemkørsel og bortført P og K. Sammenholdt med den pris som halmen kan sælges til halmværkerne. For spisekartofler er prisen gns. af jysk notering oktober-november. Grovfoder Den interne pris i grovfoderkalkulerne er en omkostningsbestem pris og ikke en intern pris beregnet ud fra dækningsbidraget. Husdyr For husdyr er prisen ved korn et gennemsnit af 12 måneders købspris (gns. fakturerede priser ab gård). Ved salg vil prisen være noget lavere (15 kr./hkg). Ved andet kraftfoder er der anvendt gns. fakturerede foderpriser, der ofte er væsentligt lavere end detailpriserne (= listepriser). Ved kvæg og svin er der anvendt salgspris for spædkalve og smågrise i kalkulerne for ungtyre og slagtesvin. Ved ammekvæg er der tale om forårskælvere, og ungtyrene slagtes ca. 1 år gamle. Priserne er bedste skøn ud fra markedssituationen, september 2008 Ved Jersey-ungtyre er salgspriserne ansat ca. 15 pct. under prisen ved stor race. Interne priser, kvæg I kalkulerne for grovfoder er der beregnet interne priser, som for 2008 er den gennemsnitlige pris for grovfoder fra primo og ultimo. Alternativet, til at dyrke grovfoder, er vårbyg med udlæg. På den enkelte bedrift vil det dog være mere rimeligt at anvende et gennemsnit af de dækningsbidrag, landmanden kan opnå i salgsafgrøder på grovfoderarealet. Priskilder De fleste af de anvendte 12 måneders prisgennemsnit er indsamlet af Dansk Landbrug, Axelborg. Priserne offentliggøres bl.a. i Statistik-Nyt fra Axelborg, i Håndbog til Driftsplanlægning og i udsendelser fra Landscentret og kan også findes på internettet ( Online). En del af priserne i svinekalkulerne er dog fra Dansk Svineproduktion. Forudsætninger for beregningerne fremgår af de enkelte afsnit.

4 Om afgrødekalkuler Afgrødekalkulerne for planteavl omfatter de arealmæssigt mest udbredte afgrøder. De viste eksempler er ikke nødvendigvis repræsentative for landet som helhed. Afgrødekalkulerne kan derfor ikke anvendes som grundlag for totalopgørelser på lands- eller regionsplan. Kalkulen sluttes med dækningsbidrag efter maskin- og arbejdsomkostning. Ofte kaldet DB II Udbytteniveau Ved opstilling af afgrødekalkuler må udbytteniveauet altid vurderes efter de individuelle forudsætninger. Her forudsættes udbytteniveauerne at svare til "normaludbyttet" på de jordtyper, der er angivet i kalkulerne. Et "normaludbytte" er et udbytte, der kan høstes i et normalår, dvs. et år, der ikke er ekstremt vådt eller tørt. Udbytteforholdene mellem de enkelte afgrøder er tilpasset, så udbyttet i byg svarer til det, der kan høstes i hvede på den samme mark. Ved vanding under optimale forhold vil udbyttet på JB 1&3 hæves betydeligt. I sådanne tilfælde skal der naturligvis tages højde for vandingsomkostninger i kalkulerne. En væsentlig forudsætning for at opnå de angivne udbytter er en god planteavlsmæssig driftsledelse og et acceptabelt sædskifte. I kalkulerne er jordtyperne karakteriseret ved JB-nummer. Betegnelse: Procent af samlet landbrugsareal JB-nr. Hele landet Storstrøms amt Århus amt Ringkøbing amt Grovsandet jord Finsandet jord Lerblandet sandjord 3& Sandblandet lerjord 5& Lerjord - siltjord Humus Gødningsniveau Gødningsforbruget er normerne ifølge Plantedirektorartet, Vejledning omgødsknings- og harmoniregler Gødningsforbruget for fosfor på JB 1-3 er reducret med 15 pct. i forhold til retningsgivende normer i vejledningen. Der er ikke medtaget omkostninger til Mg, S, kalk og mikronæringsstoffer Planteværn tager sigte på behovet i et normalår. De anførte planteværnsomkostninger forudsætter brug af gængse kemikalier for de enkelte afgrøder. Antal sprøjtninger er sat efter almindelig praksis, idet der er taget hensyn til, at flere problemer kan løses ved samme sprøjtning. Omfanget af sprøjtninger må jævnligt justeres under hensyn til udviklingen. De nyeste anbefalinger med hensyn til kemikalier og antal behandlinger indgår i kalkulerne for begge de viste år, således at forskellen mellem kalkulerne for de to år alene skyldes prisudsving. I "Markstyring" (DLBR Plante IT) findes yderligere oplysning om sprøjtning af de enkelte afgrøder.

5 Maskinomkostninger Som supplement til kalkulerne er anført maskinomkostninger, som skønnede omkostninger ved egne maskiner. Der er foretaget beregninger for både let og svær jord. De for alle afgrødekalkuler viste maskinomkostninger ved JB 1&3 (nederste linier) er beregnet ud fra JB 5-6 med ca. 5 pct. reduktion for gødningsspredning, harvning og såning samt ca. 10 pct. reduktion for stubharvning og pløjning. Ved høstarbejder er reduktionen på halvdelen af den procentvise udbyttereduktion, og ved hjemkørsel og indlægning m.v. er reduktionen lig den procentvise udbyttereduktion. Ved en del afgrøder er udgangspunktet vårbyg eller vårbyghelsæd JB 5-6. Hvis halmen skal snittes, skal der tillægges ca. 50 kr. pr. ha. Bindegarn er en del af prisen for presning af halmen. Tørringsomk. er placeret her, fordi energi i regnskaber ikke konteres som stykomkostninger. Maskinomkostningerne pr. afgrøde er estimeret ud fra hvad egne maskinomkostninger som gennemsnit vil være. Ved ændring i sædskiftet vil maskinomkostningerne ikke nødvendigvis ændres med samme beløb, da maskinomkostningerne består af faste omkostninger, der er uafhængige af anvendelsen. Dette betyder, at man ikke direkte kan anvende maskinomkostningerne på de enkelte afgrøder til at beregne omkostningerne totalt på bedriften. Man må tage hensyn til, om der er væsentlige forskelle i anvendelsen og korrigere for dette, hvis det er tilfældet. Det skal tillige bemærkes, at de viste maskinomkostninger forudsætter, at der er tale om normale markstørrelser, og at maskinerne udnyttes optimalt. Ved investering i egne maskiner til små arealer og ved maskinstationsarbejde på små arealer vil de reelle maskinomkostninger være væsentligt højere. Sådanne tilfælde skal vurderes individuelt. I afgrødekalkulerne er der angivet et omtrentlig arbejdsforbrug pr. ha. Disse tal dækker kun det direkte nettoarbejde i marken og ikke klargøring, vedligehold, driftsledelse, stensamling og transport til og fra marken. Tallene skal kun tages som vejledende for, hvor mange timer man bør regne med til de enkelte afgrøder. Ved beregningen er der anvendt en middelhøj mekaniseringsgrad. Der vil være stor forskel i arbejdsforbrug mellem enkeltejendomme specielt afhængig af markens arrondering og den anvendte mekaniseringsgrad. For en mere detaljeret beregning henvises til regnearket Drift, der kan findes på "LandbrugInfo". Forhold der ikke er medtaget i kalkulerne Forfrugtsvirkning Ved vurdering af dækningsbidrag eller interne priser for de enkelte afgrøder bør der i vurderingen indgå, at dyrkning af alle ikke-kornafgrøder giver en forfrugtsvirkning i et kornsædskifte, som kan komme til udtryk i form af et højere udbytte i korn eller et lavere kvælstofbehov i de efterfølgende afgrøder. Størrelsen af forfrugtsvirkningen udtrykt ved merudbytte i korn, vil det følgende dyrkningsår ligge i intervallet 5-15 pct. afhængig af jordtype og afgrøde. Det aftrappes derefter til 0 i det 3. eller 4. år. Kalkning og kvikbekæmpelse Som et gennemsnit kan der i sædskifte anslås følgende omkostninger: Kvikbekæmpelse kr./ha/år og kalkning 60 kr./ha/år.

6 Indholdsfortegnelse og oversigt Side i BUDGETKALKULER 2008/2009 Året 2008 Året 2009 Ændring Salgsafgrøder JB-nr Kg/ha Dækningsbidrag 3 Generelt om afgrødekalkuler Uden maskinomkostn. Kroner Pct. 8 Vårbyg, uden udlæg (foder) 1& ,4 9 Vårbyg, m. udlæg af græs (foder) 1& ,6 10 Maltbyg, uden udlæg 5& ,5 11 Vinterbyg, efter korn (foder) 1& ,9 12 Vinterhvede, efter korn (foder) 1& ,0 13 Vinterhvede, 1.års (foder) 1& ,6 14 Vintertriticale (foder) 1& ,0 15 Vinterrug (foder) 1& ,4 16 Havre (foder) 1& ,4 17 Vinterraps 1& ,7 18 Markærter, til foder 1& ,9 19 Almindelig rajgræs, 1-års 1& ,5 20 Rødsvingel, 2-års 5& ,7 20 Engrapgræs, 3-års 5& ,7 21 Spisekartofler 1&4*) ,2 21 Fabrikskartofler 1&4*) ,1 22 Læggekartofler 1&4*) ,0 22 Sukkerroer 5& ,8 23 Non-food Vinterraps, kontrakt 1& ,1 24 Lucerne - tørret, 3 slæt, gns. af år 1 til 3. 1& ,5 Foderafgrøder FE/ha Stykomkostninger 28 Foderroer, top ikke udnyttet 1& ,7 29 Sædskiftegræs, kløvergræs, 1.slæt+afgræsning. Gns. a1& ,9 30 Sædskiftegræs, 4 slæt. Gns. af 1. og 2. brugsår 1& ,1 31 Sædskiftegræs, 2-års kløvergræs, 70 pct. afgr. Gns. af1& ,2 32 Udlæg af kløvergræs, forår, uden dæksæd (udlægsåre 1& ,7 33 Sædskiftegræs, 2 års kløvergræs, 70 pct. afgr. Gns. af1&3*) ,1 34 Varigt græs, 100 pct. afgr. MVJ-ordn. Aftale fra 20071& ,1 35 Varige græsarealer, 100 pct. afgræsset 1& ,1 36 Hvedehelsæd, uden efterafgrøde 5& ,2 37 Byghelsæd, uden efterafgrøde 1& ,7 38 Byg/ærtehelsæd, uden efterafgrøde 1&3*) ,7 39 Ærtehelsæd, uden efterafgrøde 1&3*) ,7 40 Majshelsæd, kvægfoder 1& ,4 41 Kolbemajs, ensileret til kvægfoder 1& ,3 42 Kernemajs, crimpet og ensileret til svinefoder 1& ,2 43 Kernemajs, crimpet og ensileret til kvægfoder 1& ,2 44 Grønafgrøde, ærter uden efterafgrøde. "Grønært" 1& ,6 45 Efterafgrøde, efter korn til modenhed. Ital. Rajgræs 1& ,1 46 Efterafgrøde, efter helsæd. Ital.rajgræs 1& ,3 47 Efterafgrøde efter grønafgrøde, fx efter grønbyg 1& ,5 48 Omkostning ved indhegning Kvæg *) JB 1&3 vande Dækningsbidrag 53 Malkekøer og opdræt. Stor race Majs+helsæ ,3 58 Malkekøer og opdræt. Jersey - do ,9 62 Variationer i DB for malkekvæg 64 Dansk kalv. Stor race Kalvebl ,0 65 Ungtyre. Stor race Kalvebl ,9 66 Variationer i DB for ungtyre 67 Stude. Stor race Kalvebl ,5 68 Kødproduktion på ammekvæg Korn+græs ,3 Svin Dækningsbidrag 73 Sohold, 4½ ugers fravænning Korn+tilsk.f ,1 73 Udendørs sohold, 5 ugers frav. Fuldf.,cobs ,5 74 Grise fra 7-30 kg Fuldfoder Slagtesvin, konventionel Korn+tilsk.f ,7 76 Slagtesvin, FRATS - do ,7