Nyhedsbrev. Husk en margin!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyhedsbrev. Husk en margin!"

Transkript

1 Nyhedsbrev Nr. 2 Maj 2011 / 12. årgang ISSN: Husk en margin! For mange bliver hverdagen effektiv og travl og prioritering en svær øvelse. Vigtige gøremål som indkøb, opdatering af nyheder, job, transport, kirkelige arrangementer fylder kalenderen, og hele tiden er man mentalt på vej videre til næste punkt på dagsordenen. Effektiviteten længe leve eller? Plads til åndehuller Hvad blev der så af åndehullerne, eftertænksomheden, tid til at være og ikke hele tiden præstere? For mange er åndehuller noget, der henlægges til senere, til weekend og ferier eller efterlønstilværelsen. En ven forklarede det på følgende måde: Der skal selv på den mest tætskrevne side være en margin. Det med notatpapiret kender jeg til. Jeg gik på gymnasiet, inden eleverne brugte pc ere. Jeg skrev mange noter dengang, og marginen blev flittigt brugt. I en margin kan man notere stikord, der er gode til at skabe overblik over sidens indhold. Der er også plads til nogle noter, man har glemt at få ind på rette plads eller nye oplysninger og ideer, som kommer til efterhånden. Nogle mennesker er gode til det i hverdagen. De har marginer i deres dag og beregner ekstra tid til bilturen, så de klarer en punktering uden at komme for sent til færgen. De har tid og overskud til at tale med en ven eller kollega nogle vigtige minutter, selvom der er nok at se til. Der er også tid til ekstra bøn og stilhed med Gud, når vigtige afgørelser skal træffes. Der kan godt være prestige i en fyldt kalender. Jeg er værdifuld, når jeg yder i familien, på jobbet, blandt venner, i kristent arbejde, i det lokale foreningsliv. Men det er også positivt at prioritere en rolig hjemmeaften, lave slowfood, tage på retræte og lignende. En margin giver muligheder Meget af det, der skal ske i løbet af en dag, kan vi planlægge på forhånd. Men derudover opstår der hver dag fantastiske muligheder: En halv times fortrolig samtale med teenagesønnen, når han lige er klar til at snakke. En åbning via et spørgsmål om tro fra en kollega eller bekendt. Tid til at læse noget, der giver stof til eftertanke. Mulighed for at give naboen en hjælpende hånd. En bøn for en, der har brug for det. En opmuntrende sms. En tur i skoven, når foråret kalder, og du har brug for lidt tid alene. Tænk over det Marginer er ikke noget, vi bare får forærende. Det er noget, vi bevidst skal søge. Ligesom sideopsætningen her i bladet. Nogle dage er med standardmarginer, andre må nøjes med små marginer, mens fridage forhåbentlig er karakteriseret af ekstra megen plads til det spontane og uforudsete. Så pas på med at være alt for effektiv. Giv plads til en margin. Det gælder både i forhold til tid, penge og engagement i dine medmennesker. Det kendetegner for resten også god pædagogik og religionspædagogik. En margin er ikke spildplads, tværtimod! Birthe Koefoed-Hansen, efterskolelærer og medlem af KPIs bestyrelse Side Fra en halv til en hel Niels Udfordringer til kristen oplæring Tid til børn i ny udgave Det kan vi tilbyde! Opdragelsens rum ideelt set Åndsfrihedsprojektet er kommet godt fra land

2 2 3 Fra en halv til en hel Niels Udfordringer til kristen oplæring KPI udvider Af Birgitte Kjær, cand. philol., lærer på Jakobskolen og Dansk Bibel-Institut Kristent Pædagogisk Institut har endnu engang taget et stort spring. På et ekstra ordinært repræsentantskabsmøde i januar 2011 tog vi beslutning om at opnormere vores pædagogiske konsulent, Niels Kousgaards ansættelse fra en halvtids- til en fuldtidsstilling pr. 1. august Mere tid til opgaver ude i landet Vi er rigtig glade for at kunne melde denne gode nyhed ud til jer i baglandet. Da vi i foråret 2009 ansatte Niels, havde vi en klar forhåbning om ret hurtigt at kunne nå til en fuldtidsansættelse, og vi er overbeviste om, at tiden er moden til det nu. Niels er et stort aktiv for KPI, og vi har mange opgaver og projekter, som venter på at blive ført ud i livet; tiltag som kræver flere ressourcer i det daglige arbejde. Udvidelsen kommer konkret til at betyde, at Niels kan tage langt flere opgaver ind, og at der bliver plads til flere ud-af-huset -opgaver; til glæde og gavn for jer ude i landet. Niels overtager også nogle af Carsten Hjorth Pedersens hidtidige funktioner, så Carsten får tid til nye opgaver og projekter. En stor økonomisk satsning Økonomisk set er det noget af en satsning. Vi vover springet på trods af, at vi kommer ud af 2010 med et ret stort underskud på omkring kr. og efterfølgende står med en reduceret egenkapital på ca kr. Underskuddet i 2010 har gjort ondt på os; men vi er overbeviste om, at det er nu, vi skal satse. Det er nu, vi skal prøve af, om KPI skal være et større religionspædagogisk institut. Behovet og mulighederne er til at få øje på, og vi har de folk, som kan løfte opgaverne. Vi er afhængige af jeres medleven, forbøn og giversind Vi tror meget på, at udvidelsen af mandskabstimer ret hurtigt vil slå igennem med en øget indtjening via Niels og Carstens arbejdsopgaver. Derudover arbejder vi hårdt på at få udvidet vores støttekreds i løbet af Det er helt nødvendigt. Vores målsætning er, at vi på kort sigt kan gå fra en støttekreds på 750 til 1000 personer. Kender du én i din omgangskreds, som er et oplagt støttekredsmedlem for KPI, håber vi, at du vil give den gode opfordring videre. Vi er meget bevidste om, at det er jer, vores trofaste bagland, som er vores vigtigste støtte og ressourcegiver. Vi er fortsat helt afhængige af jeres medleven, forbøn og giversind i forhold til KPI. TAK for jeres støtte indtil nu, og TAK, at vi må regne med den fremover! Frank R. Kristensen Formand for KPI Udfordringerne står i kø, når det gælder den kristne oplæring men det gør mulighederne også! Den fælles udfordring At børnene må få lov at høre Guds ord, så de får mulighed for at tro ham og vokse i livet med ham! Det er den centrale udfordring. Rundt om dette centrum står fx: At vokse i indsigt i Bibelen med evne til at læse og forstå den. At blive fortrolig med kristen tro og etik. At tanker og samvittighed stadig mere må formes af Guds ord. At vokse ind i en menighed og leve som lem på legemet med netop den udrustning og personlighed, Gud giver den enkelte. Når kristenlivet konkret skal udfolde sig, er der også brug for at kunne orientere sig i det kirkelige landskab. Det handler om folkekirken og strømninger i den, menighedstyper, foreninger og organisationer, andre kirkesamfund og tværgående kristne strømninger. Mange har også brug for indsigt i forholdet mellem kristendommen og andre religioner og livsopfattelser, fx ateisme og relativisme. Det handler om hjælp til at leve og virke frimodigt som kristen i det aktuelle åndsklima. Den kristne oplæring rummer mange aspekter og selv er den ét aspekt ud af mange i en sund kristen opvækst: Der skal være tid til at lege, spise, læse og regne, lære geografi og historie, husligt arbejde, personlig hygiejne, tv og computer og meget, meget andet. Centrum i den kristne oplæring, Guds ord, er dog samtidig fundamentet under alle de andre aspekter i opvæksten. Derfor er det vigtigt at børn og unge får hjælp til at relatere kristendommen til det almenmenneskelige liv, dér hvor det er relevant. Det kan handle om klima- eller terrortruslen, som må ses både i lys af vores forvalteransvar og i lys af jordens undergang og nyskabelse. Det kan handle om krop, sundhed og kærlighed, som også må ses i lys af både skabelse, syndefald, forvalteransvar og nyskabelse. Samtidig må børn og unge lære at forstå, at der er områder, hvor kristne kan vurdere forskelligt og ikke må binde hinandens samvittigheder. Hvordan praktiserer vi fx som privatpersoner næstekærlighed? Og hvordan tænker vi, at vi bedst forvalter vores fælles ressourcer i samfundet? Bibelen giver os værdier, etik og livsforståelse som grundlag for alle aspekter i livet. Indimellem spiller dette grundlag en tydelig rolle. Andre gange ligger det dybt nede under det hele og betyder blot, at vi fx kan takke Gud for biografturen eller bede ham om hjælp til at få lært alt det svære i skolen. Forholdet mellem det almenmenneskelige og det kristelige er således afgørende for en sund kristen opvækst. Kristen oplæring i praksis Lad os se på et par børneliv: August er 10 år. Han bor i X-købing med sine forældre. Hjemme synger de bordvers ved aftensmaden. Da han var mindre, sang forældrene aftensang og bad aftenbøn med ham. De læste også indimellem fra en børnebibel. Nu synes forældrene, at FOTO: NIELS KOUSGAARD»» Vores himmelske far giver os ikke sten for brød. Han giver os derimod det daglige brød, som består af både fysisk og åndelig føde. På samme måde må vi give vores børn alt det, de har brug for: Mad, tryghed og åndelige føde. KPI ønsker at hjælpe forældre, lærere og andre omsorgspersoner i denne store og vigtige opgave. (Pædagogisk konsulent, Niels Kousgaard, Løgumkloster) Der skal være tid til at lege, spise, læse og regne, lære geografi og historie, husligt arbejde, personlig hygiejne, tv og computer og meget, meget andet.

3 4 nyhedsbrev 5»» August er stor nok til selv at læse og bede, hvis han ønsker det. Om søndagen går familien i den lokale folkekirke med en god forkyndelse for de voksne. Der er enkelte andre børn i kirken, men der er ikke nogen særlige tiltag for børnene. Far og mor skiftes til at gå til møde i missionshuset, mens den anden er hjemme hos August. I missionshuset er der juniorklub en gang om ugen. Hver anden gang bruger de god tid på noget med Bibelen og kristendommen, og hver anden gang er der forskellige aktiviteter, afsluttende med en andagt. Der kommer tre børn fra missionshusets familier og 10 andre fra lokalområdet. August går i 4. kl. i folkeskolen, hvor han hører lidt om kristendommen i den ene kristendomstime, de har om ugen, men de hører også om andre religioner, og somme tider snakker de bare om forskellige spændende emner. Mille er også 10 år. Hun bor i Y-købing med sine forældre. Om morgenen beder de en udvidet bordbøn, hvor dagen lægges i Guds hænder. Efter aftensmaden er der familieandagt, og når Mille skal i seng, hjælper en af forældrene hende med selv at læse i Bibelen vha. Stifinder (en bibellæseplan for juniorer). Mille går på kristen friskole, hvor hun også får en daglig andagt. To gange om ugen har hun kristendom, hvor de får en grundig kristendomsundervisning. Hun synger i skolens kor en gang om ugen, hvor de mest synger kristne sange. En gang om ugen går hun til junior i missionshuset. Om søndagen er hun enten med sine forældre i kirke, hvor der er børnekirke under prædikenen, eller hun er sammen med dem i missionshuset, hvor der også er børnemøde under den lidt længere prædiken. For nogle år siden opgav forældrene at komme fast både i kirken og i missionshuset. Mille overvejer at begynde i kirkens pigekor. Efter jul får hun også mulighed for at gå til minikonfirmand. Mille og August har begge kristne forældre, som ønsker at give dem en rigtig god kristen opdragelse. Begge parter inddrager kirke og/eller missionshus som samarbejdspartnere for den kristne oplæring. Og begge sender deres børn i skole. Når børnenes kristne oplæring bliver så forskellig, som tilfældet er, skyldes det grundlæggende tre faktorer: 1) De to hjem har meget forskellig kultur for synlig kristen praksis i familien. 2) Menighedslivet i de to lokalsamfund giver meget forskellige muligheder for kristen oplæring af børn. 3) Valget af skole giver forskelligt indspil til den samlede kristne opdragelse. Det afgørende er helheden. Børnene har brug for at vokse i troen og i livet med Gud. Og børnene har brug for at udrustes til livet i Guds skabte verden med alle de opgaver og udfordringer, som er her på basis af kristen etik FOTO: NIELS KOUSGAARD og livsforståelse, hvor det er relevant. Hjem, menighedsliv, skole, institutioner, venner og medier må tilsammen give en god opvækst med hver sine bidrag til dette. Helheden er det afgørende. Og den kan sammensættes på forskellig vis. Men når vi ser på Augusts og Milles opvækst, får børn som August måske for lidt kristen oplæring, og børn som Mille får måske for meget. Udfordringer og muligheder i hjemmene Hjemmene er nøglen til den kristne oplæring. Her går børnene i mesterlære hos kristne voksne op gennem hele barndommen. De ser voksne leve et kristent menneskeliv og tager ved lære af dette. Langt det meste af læringen foregår uden at være planlagt, og en del også uden at der sættes ord på det. Den første satsning på børnenes oplæring handler derfor om forældrene: Deres liv med Gud og med hinanden, deres vækst og indsigt i troen og livet, og deres håndtering af livets mange udfordringer. Dernæst har forældrene behov for at få klargjort deres opgave som forældre og få redskaber til den. Det kan være i form af tilbud om kurser, bøger, artikler, brevkasser, hjemmesider og ikke mindst i form af materialer til oplæringen af børnene. Der er rigtig meget glædeligt at sige om materialer til børn: Cd er, andagtsbøger, børnebibler, dåbslys, film, børnebøger, computerspil, hjemmesider, bibellæseplaner, plakater, smykker osv. En af de store opgaver er at hjælpe forældrene til kendskab til disse materialer og til kriterier for vurdering af dem. Og så må vi fortsat arbejde med udvikling af materialer, som er af teologisk, pædagogisk og kunstnerisk kvalitet. Jeg tænker, at vi står over for to modsatrettede behov: Der er behov for at hjælpe nogle hjem til en forenkling af deres oplæring, mens andre hjem har brug for en udbygning af deres oplæring. Hvis barnet møder andagter og forkyndelse både i skole og i menighedsarbejde og også selv er begyndt at læse i Bibelen, så er der brug for forenkling. Måske skal familiens andagter gøres kortere. Måske bare en salme/sang? Måske Luthers korte morgen- og aftenbøn (se Katekismus)? Måske et ugens bibelvers? Eller måske en fast Davidssalme for hver af ugens dage? Og derudover gerne en fast forbønstjeneste. Hvis barnet ikke går på en kristen skole er der derimod behov for en udbygning af den kristne oplæring i hjemmet og/eller i menigheden. Her er der behov for at gennemtænke, hvordan de mange udfordringer kan løftes af hjemmet og menigheden, når der ikke er en skole, som bærer med på opgaven. Se senere. Udfordringer og muligheder i menigheden Forskelligt menighedsarbejde for børn og teenagere har forskellige traditioner for valg af indholdet i oplæringen. I missionsforeningerne har bibelfortællingen traditionelt stået stærkt i børnearbejdet, og andagter og taler om forskellige bibeltekster og emner har fyldt fra en gang i junioralderen. Det personlige kristenliv har stået centralt. I kirken har konfirmandundervisningen typisk prioriteret emner i tilknytning til kristen tro og etik (gerne med udgangspunkt i katekismen), samt gudstjenesten og kirkerummet altså det fælles gudstjenestelige kristenliv. Minikonfirmandundervisningen har desuden prioriteret centrale bibelberetninger. Jeg tænker, at også menighedsarbejde for børn og teenagere står over for to forskellige behov. De børn, der går på en kristen skole, har især behov for, at menighedsarbejdet hjælper dem ind i det personlige og det fælles kristenliv og har ikke så meget behov for de mere kundskabsmæssige aspekter af den kristne oplæring. De børn, der ikke går på en kristen skole, har bestemt også behov for, at menighedsarbejdet hjælper dem ind i kristenlivets praksis. Men samtidig har de et stort behov for at arbejde med hele det større felt af udfordringer, som blev nævnt i artiklens indledning. Det kan ske i et samarbejde med hjemmets oplæring. Jeg tror, der er brug for at udvikle arbejdet med praksissiden i den kristne oplæring. Hvordan hjælper vi børnene ind i det personlige kristenliv og ind i menighedslivet? Hvordan giver vi plads til børns forskellige personlighed, blufærdighed og afklaring i forhold til troen? Jeg tror også, der er behov for, at vi udvikler materiale, som dækker et langt bredere kundskabsområde i forhold til den kristne oplæring, end vi har været vant til at inddrage i oplæringen i hjemmet og i menigheden. Der er behov for materialer, som kan klæde både forældre og børne/junior/ teenledere på til at give en bredde og en dybde i oplæringen, dér hvor børnene ikke går på kristen skole. Udfordringer og muligheder i skolen Folkeskolen skal ikke bidrage til børns kristne oplæring. Alligevel får den betydning for oplæringen: Hvor meget sandt og sundt vil der være i kristendomsundervisningen, som uden at være forkyndelse alligevel ligger fint i forlængelse af den kristne oplæring? Og hvor mange udfordringer møder barnet i form af en kristendomsforståelse, som er anderledes end menighedens? Et andet bibelsyn? En anden forståelse af muligheden for at kende sandheden? En anden forståelse af forholdet mellem kristendommen og religionerne? Hvor meget sandt og sundt møder barnet i de almene fag i forhold til menneskesyn (fx fostres og handicappedes værdi, seksualitetens rammer, kønsforskelligheden, kærlighedsforståelse mv.), natursyn (naturen som skabt, som tilfældig eller som guddommelig), samfundssyn (åndfrihed eller relativismefundamentalisme) osv. Folkeskolen ønsker at være skole for alle. Derfor må nogle engagerer sig i arbejdet for en folkeskole, der også kan være en god skole for kristne børn, og nogle må finde veje til, at forældre og/eller menigheder kan give børn og unge et kvalificeret fagligt modspil til dele af folkeskolens undervisning. En kristen skole kan have visioner for både en god kristen oplæring og en sund almendannelse. Men det kræver fortsat udviklingsarbejde at virkeliggøre visionerne. Kristne må kaldes til at uddanne sig til lærere, pædagoger og skoleledere. Der må arbejdes på at gennemtænke pædagogikken i kristent perspektiv, de almene fags relation til kristen etik og kristen livsforståelse, samt kristendomsfaget og samlingerne. Det lærer man ikke på læreruddannelserne, og det er meget begrænset, hvad der findes af uddannelsestilbud, kursusudbud og fagbøger til lærerne inden for disse områder. Materialer til eleverne er også få. Foreningen af Kristne Friskoler gør et arbejde og har gjort det gennem alle årene for at udvikle området. KPI og DBI arbejder med hver sine felter inden for området. Og missionsforeningernes forlag har gennem årene haft enkelte udgivelser med tanke på de kristne skoler. Men alt i alt: Der er brug for en intensivering af indsatsen. Hvor går vejen? Ikke alt i den kristne oplæring kan eller skal planlægges og formaliseres. Det meste vil fortsat være mesterlære. Og vi kan aldrig planlægge os til dannelsen af modne kristne personligheder. Troen og livet er Helligåndens gerning. Alligevel har jeg lyst til at spørge: Er tiden kommet til at gennemtænke et barns samlede behov for kristen oplæring og ikke blot tænke i hjem, skole og menighed for sig? Hvad har et barn kristeligt set brug for op gennem opvæksten? Har vi gennemtænkt dette, kunne vi fortsætte med at gennemtænke forskellige modeller for arbejdsfordeling og samarbejde mellem hjem, skole og kirke/missionshus, afhængig af hvordan menighedslivet og skoleforholdene er lokalt. Dette kunne igen danne baggrund for vores materialeudvikling både til børn, juniorer og teenagere og til de voksne i hjem, skole og menighed, som forestår oplæringen af dem. Måske kunne noget af dette materiale foreligge i forskellige varianter med tanke på, hvor det skal bruges. Med internettets muligheder behøver vi ikke at tænke i, at alt materiale skal kunne trykkes og sælges i et bestemt oplag. Det handler om Milles, Augusts og alle de andre børns fremtid, om menighedens fremtid og om kristenfolket som lys og salt i verden. Vi lever i en tid med store udfordringer, og endnu er mulighederne mange. Gud give os visdom til at gribe dem! Til videre læsning Birgitte Kjær: Sammen gør vi det bedre. Teologisk Pædagogisk Center Birgitte Kjær: Giv børnene det bedste. LogosMedia Birgitte Kjær: Det gælder børnene i Troen, teksten og konteksten, LogosMedia 2009, s Birgitte Kjær: Undervisning i kristendom, Kristent Pædagogisk Forlag 2010, især s

4 6 7 Tid til børn i ny udgave Opdragelsens rum ideelt set Carsten Hjorth Pedersens Tid til børn er udkommet i 3. reviderede udgave. Kapitlet om børn og medier er fx skrevet helt om. Dansk BiblioteksCenters lektørudtalelse skrevet af Jytte Kjær Schou giver den dette skudsmål: Indrestyring/selvstændighed Det kan vi tilbyde! En bog om børneopdragelse skrevet på et kristent grundlag, men med så mange overvejelser af almen pædagogisk, etisk og psykologisk art, at målgruppen ikke udelukkende begrænser sig til kristne forældre. Forfatteren er far til tre børn, uddannet lærer og daglig leder af Kristent Pædagogisk Institut. Hans kristne ståsted kommer tydeligt frem i afsnittet om oplæringen i den kristne tro, mens resten af bogen uden videre kan bruges af alle forældre. Hans syn på opdragerrollen adskiller sig på nogle punkter fra pædagoger som Jesper Juul og Erik Sigsgaard, og han argumenter godt for sine synspunkter. Bogen er båret af respekt for barnet og en tillid til forældrene. Han Niels Kousgaard og Carsten Hjorth Pedersen har udarbejdet kataloger over foredrag og undervisning, som de kan tilbyde til: forældre, som samles til kursus om børneopdragelse etc. studerende, fx lærer- eller pædagogstuderende eller til medarbejdere i: det kirkelige arbejde med undervisning og forkyndelse det kirkelige børne- og ungdomsarbejde eller til ansatte i kristne: børnehaver friskoler efterskoler højskoler Katalogerne findes på KPIs hjemmeside, Se under Aktuelt på forsiden. Hvert katalog indeholder information om mulige temaer og emner samt priser mm. beskriver væsentlige aspekter af forholdet mellem forældre og børn med gængse problemstillinger på forskellige alderstrin og velgennemtænkte løsningsforslag. Samlet konklusion: En bog om børneopdragelse skrevet på et kristent grundlag, men med mange almene overvejelser over forældrerollen og velovervejede løsningsforslag til almindelige problemer, som også kan inspirere forældre med et andet livssyn end det kristne. Bogen er på 194 sider. Den koster 250 kr. og kan købes i enhver boghandel eller på KPI. Brug den også som gave! KPI sættes fokus på den enkeltes og fællesskabets værdi. KPI udruster forældre og lærere til at bruge egne resurser til gavn og glæde for børn og unge. KPI formidler et befriende og realistisk syn på mennesker og relationer. (Folkeskolelærer, Brian K. Nielsen, Silkeborg) Ydrestyring/lydighed Fødsel 3-5 år ca. 14 år personlig selvstændighed Illustrationen viser, hvordan man afhængigt af barnets alder eller rettere modenhed bør søge at lægge til rette for en fordeling af ydrestyring/ lydighed og indrestyring/selvstændighed. Det går nemlig galt, hvis man baserer sin opdragelse af små børn for meget på indrestyring og af store børn for meget på ydrestyring. Når barnet fødes, er det næsten helt indrestyret, nemlig af sine behov for mad, rene bleer og tryghed mv. Det nytter ikke at sige Du skal! til en baby. Men som tiden går, må barnet langsomt vænnes til mere og mere ydrestyring, fx: Vi skal gå nu! Du kan ikke få mad lige nu! eller Du må ikke klippe håret af søsters dukke! Frem mod 3-5 års alderen er det altså ikke bare OK, men udtryk for ægte omsorg for barnet at bestemme meget på dets vegne og dermed fordre lydighed. Men aldrig så snart er denne udvikling toppet, så er det meningen, at ydrestyringen igen skal aftage. Barnet må på flere og flere områder lære selvstændighed ved at voksne trækker sig tilbage. Selvfølgelig er der stadig mange felter, hvor det er på plads med et Du skal! eller Du må ikke!, men gradvist skal den del af opdragelse afvikles. Modellen udtrykker, at lydighed og stændighed er to legitime hovedbegreber i al omgang med børn. Det går ikke uden lydighed og målet med det hele er selvstændighed. Udtrykt i bibelsk terminologi er vi spændt ud mellem det fjerde buds fordring om lydighed og skabelsesberetningens befaling om at forlade far og mor dvs. blive selvstændige. Begge dele rummes for øvrigt i den gensidige respekt mellem børn og voksne. Linien mellem de to områder er ikke jævn. For børn, unge og voksne vokser ikke ad lige linier. Barnet får konstant tilbagefald. Der kommer fx en lillebror, der gør, at storesøster sætter noget af den vundne selvstændighed over styr. KPI har fået nyt logo Som det fremgår af forsiden på dette Nyhedsbrev, har KPI fået nyt logo. Det er designet af grafiker Lisa V. Hosbond, Silkeborg. Logoet introducerer samtidig KPIs nye slogan: KPI - pædagogik med værdi. Det lille tegn i i-et er både et kors der markerer KPIs kristne for- Og sådan er det ideelt set. I virkelighedens verden opfører børn og voksne sig imidlertid ikke ideelt, hvilket får til følge, at nogle småbørn kører alt for meget rundt med far, mor og andre voksne, mens andre årige er alt for barnagtige og uselvstændige. Det er også bevidst, at kurven mod højre ikke går helt ned i hjørnet, for vi kan heller ikke som voksne leve uden ydrestyring. Selv voksne er nødt til at være lydige, fx i forhold til politiet. Illustrationen findes i en lidt anden form i Tid til børn. Carsten Hjorth Pedersen ankring og et plus, der markerer det ekstra eller det særlige bidrag, som KPI giver i det pædagogiske univers. Logoet vil også komme til at figurere på KPIs nye hjemmeside, som er under planlægning.

5 Afsender: KPI Ansgarvej Hillerød Åndsfrihedsprojektet er kommet godt fra land Den 14. marts samledes den gruppe på ca. 25 personer repræsenterende det meste af dansk kirkeliv som sammen vil prøve at formulere, hvad åndfrihed er i dag med henblik på at rejse en offentlig debat i Danmark. På mødet gav chefredaktør Erik Bjerager, Kristeligt Dagblad et oplæg til drøftelsen, og deltagerne havde mulighed for at formulere deres forventninger til projektet. Der blev vedtaget et kommissorium for gruppens arbejde, og et koordineringsudvalg blev valgt. Det består af Thorstein Balle (Grundtvigsk Forum), Leif Nielsen (Baptistkirken), Ole Bjerglund Thomsen (KFUM&K) samt Carsten Hjorth Pedersen (KPI), som er formand for gruppen. Koordineringsudvalget har også været samlet første gang. Der er positiv opbakning til på baggrund af konkrete cases at arbejde hen imod en agenda for åndsfrihed, som kan egne sig til at skabe bred samfundsmæssig opmærksomhed om behovet for at sætte åndsfriheden højt i det danske samfund. Vi er nemlig mange, der oplever, at den er under stærkt pres i disse år! Der er berammet yderligere to møder i den store gruppe: 25. maj og 7. september. Hvis det lykkes at formulere en fælles agenda for åndsfrihed, planlægges der en offentlighedsfase derefter. Den vil i bedste fald kunne lanceres i løbet af efteråret Vi oplever det som et privilegium, at KPI får lov at arbejde med denne sag og at så mange vil være sammen med os om den. Vi tror nemlig, den er rigtig vigtig for vores samfund. /CHP Hvis du ønsker at give en gave til KPI, kan det ordnes på følgende måder: Benyt det indlagte girokort. Er dette blevet borte, send bud efter et nyt på KPIs kontor. Indbetal gaven via din pc-bank. Vælg en af følgende to muligheder: Gaver til KPI Indbetalingskort/girokort. Vælg korttype 01 og tast KPIs giro-nummer Bankoverførsel. Overfør beløbet til KPIs konto i Danske Bank. Regnr kontonr En samlet årlig gave til KPI på min. 500 kr. er fradragsberettiget på din selvangivelse ( 8a), forudsat KPI har dit personnummer. - KPI udsender i januar kvittering til alle, der har givet min. 500 kr. i det forløbne år. Nyhedsbrevet udgives af: Kristent Pædagogisk Institut, (KPI) Ansgarvej 8, 3400 Hillerød, E: Webside: Daglig leder: Carsten Hjorth Pedersen Pæd. kons.: Niels Kousgaard Regnskabsfører: Nanna Jensen Tryk: Helle Høeg/Øko-Tryk Formand for bestyrelsen: Frank R. Kristensen (ansv.red.) Mølkærparken 12, Ødsted, 7100 Vejle, E:

Hvordan fortælle sine børn om Gud?

Hvordan fortælle sine børn om Gud? Hvordan fortælle sine børn om Gud? Carsten Hjorth Pedersen Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 Det vigtigste er faktisk ikke, hvad vi fortæller vores børn om Gud, men hvad vi viser dem

Læs mere

Vi har brug for 160.000 kr. i november og december

Vi har brug for 160.000 kr. i november og december Nyhedsbrev Nr. 4 December 2011 / 12. årgang ISSN: 1603-8983 FOTO: NIELS KOUSGAARD Vi har brug for 160.000 kr. i november og december Ansatte I KPI er vi så privilegerede nu at have to pædagogiske medarbejdere,

Læs mere

Børn, unge og medier. Maja Schurmann. Kristent Pædagogisk Institut. - pædagogik med værdi 1

Børn, unge og medier. Maja Schurmann. Kristent Pædagogisk Institut. - pædagogik med værdi 1 Børn, unge og medier Maja Schurmann Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 Voksne har et ansvar Gode råd om børns medieliv Medierne er i dag en helt naturlig del af vores børns hverdag. Skoler

Læs mere

S yv råd til bedsteforældre

S yv råd til bedsteforældre S yv råd til bedsteforældre Oddbjørn Evenshaug Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 Støttepersoner 1 Respekt for forældrene Havde jeg vidst, hvor dejligt det er med børnebørn, ville jeg

Læs mere

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich

Læs mere

Det var en god prædiken!

Det var en god prædiken! Det var en god prædiken! En pjece for tilhørere og forkyndere Børge Haahr Andersen Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 1 En god prædiken forudsætter et godt budskab Det er snart fyrre

Læs mere

Skal vi fortsat have to fuldtidsansatte i KPI?

Skal vi fortsat have to fuldtidsansatte i KPI? Nyhedsbrev Nr. 4 November 2012 / 13. årgang ISSN: 1603-8983 Skal vi fortsat have to fuldtidsansatte i KPI? Det kræver, at vi får 300.000 kr. ind i gaver inden nytår Allerførst en varm tak til jer 34, som

Læs mere

Hv ordan få ørenlyd i klubben?

Hv ordan få ørenlyd i klubben? Hv ordan få ørenlyd i klubben? Lissen Margård Bendix Jensen Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 2 Ørenlyd i en larmende verden Vi lever i en tid, hvor vi omgives af larm. Larm fra mobilen,

Læs mere

Ny I AARHUS VALGMENIGHED? VELKOMMEN!

Ny I AARHUS VALGMENIGHED? VELKOMMEN! Ny I AARHUS VALGMENIGHED? VELKOMMEN! 5 VELKOMMEN til ÅVM-familien! 5 Hjertelig velkommen i Aarhus Valgmenighed! Vi er en fornyet folkekirke, som blander velkendt tradition med nutidig fornyelse, og alle

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Ribe Stift, marts 2013 Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Hermed det halvårlige nyhedsbrev fra Det Religionspædagogiske Sekretariat, som holder til i Hundehuset ved Tårnborg i Ribe. Der er fortsat

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Undervisningsplan for kristendomskundskab på Davidskolen

Undervisningsplan for kristendomskundskab på Davidskolen Kompaktudgave af Læreplan for faget kristendomskundskab på kristne skoler Aulum d. 7. maj 2008 Nærværende kompaktudgave af læreplanen består af et signalement af faget, fagformål, del- og slutmål samt

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

BOG 5. Indholdsfortegnelse. Forord

BOG 5. Indholdsfortegnelse. Forord Indholdsfortegnelse 4 Forord Præsentation af hjælpemidler Brug af tekstvejledningerne Oversigt over vejledningerne Juniorlederens abc På sporet af livet (5): 1. Bekymringer at bekymre sig eller ikke 12

Læs mere

Tværkirkelige Ledergrupper

Tværkirkelige Ledergrupper Vision for Netværk for Kvinder i Tjeneste s Tværkirkelige Ledergrupper www.kvinder.com Netværk FOR KVINDER I TJENESTE Netværk for kvinder i Tjeneste`s vision: At støtte og udvikle kvinder i tjeneste, og

Læs mere

Hjælp til at grave guld!

Hjælp til at grave guld! Hjælp til at grave guld! Katekismus-projektets materialer www.katekismusprojekt.dk I 2005 gik otte organisationer med Kristent Pædagogisk Institut i spidsen sammen om Katekismusprojektet. Krumtappen i

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne

Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne Rejsebrev nr. 2 Januar 2011 Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne Indledning: I mit første rejsebrev skrev jeg lidt om mig selv og min motivation for at have taget min tredje praktik i Filippinerne.

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

udøve diakoni fremme diakoni Nærvær ærlighed respekt

udøve diakoni fremme diakoni Nærvær ærlighed respekt når livet gør ondt hvem er vi? Foreningen Agape er en folkekirkelig forening, der arbejder med diakoni, sjælesorg, terapi, kurser, retræter og foredrag. Vores fundament er det kristne livs- og menneskesyn.

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget Formålet med Skole-Kirke-Samarbejdet er at udvikle materialer, metoder og ideer til undervisningen i kristendomskundskab i

Læs mere

Bethesdas Unge - program og møde opbygning

Bethesdas Unge - program og møde opbygning Bethesdas Unge - program og møde opbygning 2006 1 Indholdsfortegnelse: 1) Baggrund og kilde for nytænkning af BU s struktur 2) Mødeelementer a. Åbne fem minutter b. Forbøn c. Cellegrupper d. Undervisning

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Arbejdsdokument Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Baggrund Der blæser mange vinde ind over Den kristne kirke i vor tid, og ofte

Læs mere

Børn i skilsmisse. Ingrid Bové Jakobsen. Kristent Pædagogisk Institut. - pædagogik med værdi 1

Børn i skilsmisse. Ingrid Bové Jakobsen. Kristent Pædagogisk Institut. - pædagogik med værdi 1 Børn i skilsmisse Ingrid Bové Jakobsen Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 Rosa på ni år kom hjem fra skole en helt almindelig fredag. Hun tænkte på, at de i aften sammen skulle se Disney

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Biskoppernes vejledning om dåb i folkekirken

Biskoppernes vejledning om dåb i folkekirken Biskoppernes vejledning om dåb i folkekirken Indledning De formelle bestemmelser om dåb i folkekirken findes i Anordning om dåb i folkekirken af den 2. januar 2008. I denne anordning forudsættes det, at

Læs mere

SKRØDSTRUP FTERSKOLE - VÆKST FOR LIVET NYHEDSBREV FRA SKRØDSTRUP FTERSKOLE

SKRØDSTRUP FTERSKOLE - VÆKST FOR LIVET NYHEDSBREV FRA SKRØDSTRUP FTERSKOLE NYHEDSBREV FRA SKRØDSTRUP FTERSKOLE I mange år har Skrødstrup Efterskoles støttekreds og andre interesserede modtaget et årsskrift før jul. Vi vil stadigvæk meget gerne holde alle interesserede orienterede

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Leg med tro - Inspiration til debatter

Leg med tro - Inspiration til debatter Leg med tro - Inspiration til debatter Hvornår havde I i menighedsrådet, på ledermødet eller personalemødet sidst tro på dagsordenen? Altså ikke rammerne for andres tro, men jeres egen tro? Hvornår satte

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Medarbejderskabsmappe for frivillige

Medarbejderskabsmappe for frivillige Frivilligt medarbejderskab i Abildgård Kirke Medarbejderskabsmappe for frivillige Abildgård Kirke en kirke med liv Indhold Abildgård Kirke o Abildgård kirke og frivillighed o Kommissorium for frivillighedsudvalget

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

ÅRHUS STIFTSCENTRAL SKT.MARKUS KIRKEPLADS 1, 1. 8000 ÅRHUS C WWW.AARHUSSTIFT.DK

ÅRHUS STIFTSCENTRAL SKT.MARKUS KIRKEPLADS 1, 1. 8000 ÅRHUS C WWW.AARHUSSTIFT.DK ÅRHUS STIFTSCENTRAL SKT.MARKUS KIRKEPLADS 1, 1. 8000 ÅRHUS C WWW.AARHUSSTIFT.DK NYHEDSBREV FORÅR 2015 MEDARBEJDERE: Tina Brixtofte Andersen Skrydstrupvej 11 2.tv. 8200 Århus N tlf 25 30 23 73 e-mail TIBA@km.dk

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Herning Valgmenighed. En Grundtvigsk valgmenighed. Et alternativ En del af den i den danske folkekirke

Herning Valgmenighed. En Grundtvigsk valgmenighed. Et alternativ En del af den i den danske folkekirke Herning Valgmenighed En Grundtvigsk valgmenighed Et alternativ En del af den i den danske folkekirke Hvem er vi? Herning Valgmenighed er en fri sammenslutning indenfor folkekirken i den grundtvigske tradition.

Læs mere

Barnetro og voksentro

Barnetro og voksentro Carsten Hjorth Pedersen Barnetro og voksentro Hvilken forskel er der på barnets og den voksnes tro - og hvad betyder det for forkyndelse og oplæring? Kristent Pædagogisk Institut 2007 barn-voksen-tro.indd

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Barnets digitale læringsrum

Barnets digitale læringsrum Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum Godt i gang med digitale medier i dagtilbuddets pædagogiske praksis Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum.

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Hvordan får vi flere børnefamilier med i missionshuset eller hvordan får vi startet en børneklub? Børnefamilier bliver der færre og færre af i vores

Hvordan får vi flere børnefamilier med i missionshuset eller hvordan får vi startet en børneklub? Børnefamilier bliver der færre og færre af i vores Hvordan får vi flere børnefamilier med i missionshuset eller hvordan får vi startet en børneklub? Børnefamilier bliver der færre og færre af i vores missionshuse rundt om i regionen. Her er jeres forslag

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Børn og Gud. Et manifest

Børn og Gud. Et manifest Børn og Gud Et manifest Børn og Gud - et manifest Børn og Gud - et manifest Udsendt april 2013 af Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler ELM Kids LM Kids Dansk Bibel-Institut Kristent Pædagogisk Institut

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Velkommen til CHRISTIANSKIRKEN INFORMATION OM AKTIVITETER 2015/16. Christianskirken CHRISTIANSKIRKEN.DK

Velkommen til CHRISTIANSKIRKEN INFORMATION OM AKTIVITETER 2015/16. Christianskirken CHRISTIANSKIRKEN.DK Velkommen til CHRISTIANSKIRKEN INFORMATION OM AKTIVITETER 2015/16 Christianskirken CHRISTIANSKIRKEN.DK En palet af gudstjenester Alle mennesker er forskellige. Derfor tilbyder Christianskirken en bred

Læs mere

kvinder kunne samtaler med en præst være en hjælp. Der findes i dag en række tilbud, hvis man er i risiko for at udvikle fødselsdepression

kvinder kunne samtaler med en præst være en hjælp. Der findes i dag en række tilbud, hvis man er i risiko for at udvikle fødselsdepression Tekst: Alex Kjær Foto: Michael Bo Rasmussen NÅR LYKKEN IKKE MELDER SIG Præst Therese Strand Nielsen efterlyser åndelig hjælp og støtte til gravide med ondt i livet Der er fokus på faldende dåbstal i folkekirken.

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke Om at være frivillig I Zions sogn vil vi gerne, at kirken er en levende og aktiv kirke. Derfor tilbyder vi mange forskellige aktiviteter.

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Nyhedsbrev. Den 18. september 2015. Marie Frank intim koncert på GUF den 13. november

Nyhedsbrev. Den 18. september 2015. Marie Frank intim koncert på GUF den 13. november Festlig indvielse af BÅLHYTTEN Torsdag den 17. september, blev en festlig dag for hele GUFS. Bålhytten blev indviet med sang, taler og sidst, men ikke mindst, pølser over åben ild, med tilhørende brød

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Edel Liisbergs Børnehave - En selvejende daginstitution med driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Medlem af paraplyorganisationen Menighedernes Daginstitutioner. Adresse: Hjortholms

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Side 1 af 11 - [ BILAG 1 ]

Side 1 af 11 - [ BILAG 1 ] Side 1 af 11 - [ BILAG 1 ] [ Spørgsmål 1 ] Hvor mange kommer der i gennemsnit til møderne i din forening: Aalborg IMU 40 Bethania IMU 32 Børkop IMU 8 Esbjerg IMU 4 Fredericia IMU 16 Herning IMU 50 Hvidesande

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Børnelederkursusdag Lørdag d. 31. januar 2015

Børnelederkursusdag Lørdag d. 31. januar 2015 Børnelederkursusdag Lørdag d. 31. januar 2015 Oplev: Foredrag ved Peter Mygind om mobning og social ansvarlighed. på Hestlund Efterskole. Skyggevej 21. 7440 Bording For nuværende og kommende ledere og

Læs mere

LOVE for Det Danske Missionsforbund

LOVE for Det Danske Missionsforbund LOVE for Det Danske Missionsforbund 1 Navn og hjemsted 1. Kirkesamfundets navn er Det Danske Missionsforbund. 2. Kirkesamfundets internationale navn er: The Mission Covenant Church of Denmark. 3. Kirkesamfundets

Læs mere

Ledelse af frivillige - introduktion

Ledelse af frivillige - introduktion Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

ARBEJDSFELTER PÅ KONFERENCEN REDSKABER LOKALT UDVIKLINGSARBEJDE I DEN ENKELTE KIRKE MELLEM KONFERENCERNE. Helikopterblik.

ARBEJDSFELTER PÅ KONFERENCEN REDSKABER LOKALT UDVIKLINGSARBEJDE I DEN ENKELTE KIRKE MELLEM KONFERENCERNE. Helikopterblik. 1. konference Kirkens væren: Lytte og forstå På den første netværkskonference introduceres den 3-årige arbejdsproces. Vi tager udgangspunkt i et helikopterblik på kirken og os selv. Herigennem tegner vi

Læs mere

Vanløse Frikirke 1. LÆS OM: Store rengøringsdag Hilsen fra volontøren Rådets tanker Julemarked Jul Gæstetaler Gospelkoncert

Vanløse Frikirke 1. LÆS OM: Store rengøringsdag Hilsen fra volontøren Rådets tanker Julemarked Jul Gæstetaler Gospelkoncert LÆS OM: Store rengøringsdag Hilsen fra volontøren Rådets tanker Julemarked Jul Gæstetaler Gospelkoncert www.vanløsefrikirke.dk Kirkeblad november-december 2014 Vanløse Frikirke 1 Dit kirkeblad Velkommen

Læs mere

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé Formålet med Sex er Guds idé Sex er Guds idé er blevet til for at imødekomme ønsket om et grundigt og nutidigt redskab til lærere, forkyndere, klubledere og ungdomskonsulenter, der skal vejlede kristne

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed.

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed. Det summer af åndelig vækst på Hedegade. Nogle mærker det mere end andre, men det påvirker os alle, fordi vi er i berøring med hinanden. Vi er til opmuntring og trøst for hinanden og vi lader Gud opdrage

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke)

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Indholdsfortegnelse 1. Hvad betyder ordet diakoni? 2. Hvad er diakoni?

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Ny VISION, strategi og målsætninger for KFUM og KFUK i Danmark frem mod 2025

Ny VISION, strategi og målsætninger for KFUM og KFUK i Danmark frem mod 2025 Ny VISION, strategi og målsætninger for KFUM og KFUK i Danmark frem mod 2025 Baggrund Dokumentet er resultatet af Hovedbestyrelsens debatmøder og diskussioner efter Fremtidsforums rapport, der kom i november

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Formaning for begyndere

Formaning for begyndere Formål Formaning for begyndere At teenagerne ser, at de i deres kristne fællesskab kan være med til at hjælpe hinanden til leve sammen med Gud. Fokus på det det kristne fællesskab med et specielt fokus

Læs mere

VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING

VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING side 1 VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING 1. Identitet & hjemsted Navnet på Luthersk Missions Frimenighed i Herning er: (_Navn_). Den har hjemsted i Herning kommune. 2. Grundlag Menigheden bygger

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere