Statsrevisorerne Beretning nr. 1 Beretning om brugervenlighed og brugerinddragelse i offentlige digitale løsninger Offentligt 1/2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Statsrevisorerne 2013-14 Beretning nr. 1 Beretning om brugervenlighed og brugerinddragelse i offentlige digitale løsninger Offentligt 1/2013"

Transkript

1 Statsrevisorerne Beretning nr. 1 Beretning om brugervenlighed og brugerinddragelse i offentlige digitale løsninger Offentligt 1/2013 Beretning om brugervenlighed og brugerinddragelse i offentlige digitale løsninger

2 1/2013 Beretning om brugervenlighed og brugerinddragelse i offentlige digitale løsninger Statsrevisorerne fremsender denne beretning med deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende minister, jf. 3 i lov om statsrevisorerne og 18, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. København 2013 Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, 18: Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende minister. Finansministeren, skatteministeren og justitsministeren afgiver en redegørelse til beretningen. Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser. På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket forventes at ske ultimo januar Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2013, som afgives i april 2015.

3 Henvendelse vedrørende denne publikation rettes til: Statsrevisorerne Folketinget Christiansborg 1240 København K Telefon: Fax: Hjemmeside: Yderligere eksemplarer kan købes ved henvendelse til: Rosendahls-Schultz Distribution Herstedvang Albertslund Telefon: Fax: Hjemmeside: ISSN ISBN

4 STATSREVISORERNES BEMÆRKNING Statsrevisorernes bemærkning BERETNING OM BRUGERVENLIGHED OG BRUGERINDDRAGELSE I OFFENT- LIGE DIGITALE LØSNINGER Digitalisering af kommunikation mellem borgere og offentlige myndigheder har et dobbelt formål. Digitaliseringen skal dels forbedre servicen for borgerne, dels medføre effektiviseringer i den offentlige sektor. Formålet med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er, at langt flere borgere skal betjene sig selv digitalt. Målsætningen er, at op mod 80 % af al kommunikation mellem borgere og myndigheder skal være digital i 2015, og på en række områder bliver digitale løsninger obligatoriske. Statsrevisorerne finder, at når det offentlige stiller krav om, at borgerne skal anvende de digitale løsninger, er det afgørende, at løsningerne er brugervenlige, så flest mulige borgere kan anvende dem. Derfor henstiller Statsrevisorerne til, at Digitaliseringsstyrelsen opstiller mere ambitiøse mål for brugervenligheden i borgerrettede digitale løsninger og sikrer løbende opfølgning. Statsrevisorerne, den 9. oktober 2013 Peder Larsen Henrik Thorup Helge Adam Møller Kristian Jensen* ) Mogens Jensen Klaus Frandsen * ) Statsrevisor Kristian Jensen har ikke deltaget ved behandlingen af denne sag på grund af inhabilitet. Beretningen viser, at offentlige myndigheder i 5 digitale løsninger har arbejdet med at sikre brugervenligheden. Statsrevisorerne forventer, at de offentlige myndigheder arbejder mere aktivt for at øge brugervenligheden ved: at de fællesoffentlige krav til brugervenlighed efterleves, og at der systematisk gennemføres brugervenlighedstest at Digitaliseringsstyrelsens klarmeldingskoncept også kommer til at omfatte, at myndighederne skal etablere betjening til de borgere, der ikke kan betjene sig selv digitalt at offentlige myndigheder afsætter tilstrækkelige resurser til at vejlede borgere og virksomheder i at anvende de digitale løsninger.

5 Beretning til Statsrevisorerne om brugervenlighed og brugerinddragelse i offentlige digitale løsninger Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til Statsrevisorerne i henhold til 8, stk. 1, 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar Beretningen vedrører finanslovens 7. Finansministeriet, 9. Skatteministeriet og 11. Justitsministeriet.

6 Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 4 A. Baggrund... 4 B. Formål, afgrænsning og metode... 6 III. De digitale løsninger før idriftsættelse... 8 A. Inddragelse af brugerne i tilrettelæggelsen af de digitale løsninger... 8 B. Inddragelse af brugerne i udviklingen af de digitale løsninger C. Hjælp og vejledning samt betjening af borgere, der ikke kan betjene sig selv digitalt IV. De digitale løsninger efter idriftsættelse A. Inddragelse af brugerne og forbedring af de digitale løsningers brugervenlighed efter idriftsættelse B. Forbedring af de digitale løsningers brugervenlighed i kontrakterne V. De digitale løsningers brugervenlighed og anvendelse A. Grundlaget for målinger af anvendelsen af de obligatoriske løsninger B. Screening af de digitale løsningers brugervenlighed C. Anvendelsen af de digitale løsninger Bilag 1. Statsrevisorernes spørgsmål Bilag 2. Ordliste... 24

7 Beretningen vedrører finanslovens 7. Finansministeriet, 9. Skatteministeriet og 11. Justitsministeriet. I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre: Finansministeriet: Thor Pedersen: november november 2007 Lars Løkke Rasmussen: november april 2009 Claus Hjort Frederiksen: april oktober 2011 Bjarne Corydon: oktober Skatteministeriet: Kristian Jensen: august februar 2010 Troels Lund Poulsen: februar marts 2011 Peter Christensen: marts oktober 2011 Thor Möger Pedersen: oktober oktober 2012 Holger K. Nielsen: oktober Justitsministeriet: Lene Espersen: november september 2008 Brian Mikkelsen: september februar 2010 Lars Barfoed: februar oktober 2011 Morten Bødskov: oktober

8 INTRODUKTION OG KONKLUSION 1 I. Introduktion og konklusion 1. Denne beretning handler om brugervenlighed og brugerinddragelse i offentlige digitale løsninger. Som led i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi har regeringen sammen med KL og Danske Regioner som mål, at langt flere borgere skal betjene sig selv digitalt. Op mod 80 % af al relevant kommunikation mellem borgere og myndigheder skal være digital i 2015, og på en række områder er eller bliver det obligatorisk med digitale løsninger, fx ved anmeldelse af flytning. Når det offentlige stiller krav om, at borgerne betjener sig selv digitalt, er det vigtigt, at de digitale løsninger er brugervenlige. Brugervenlighed er samtidig en vigtig forudsætning for, at de digitale løsninger bliver anvendt. Brugerinddragelse Inddragelse af en bruger, afhængigt af typen af løsning, og afhængigt af om løsningen er i tilrettelæggelses-, udviklings- eller driftsfasen. Brugervenlighed En brugervenlig digital løsning er karakteriseret ved, at den kan anvendes af en bruger til et specifikt formål i en bestemt sammenhæng. 2. Rigsrevisionen har igangsat undersøgelsen i marts 2013 på baggrund af en anmodning fra Statsrevisorerne. Statsrevisorerne har bedt Rigsrevisionen om at undersøge, om brugerinddragelsen er tilstrækkelig i forhold til at sikre, at de digitale løsninger er brugervenlige, om myndighederne sikrer en tilfredsstillende anvendelse af de digitale løsninger, og om myndighederne sikrer sig mulighed for at forbedre løsningernes brugervenlighed, efter at de er idriftsat. Statsrevisorernes spørgsmål fremgår af bilag 1. Bilaget viser også, hvor i beretningen Statsrevisorernes spørgsmål behandles. 3. På baggrund af Statsrevisorernes spørgsmål er undersøgelsens formål at vurdere, om myndighederne sikrer, at de digitale løsninger er brugervenlige. Det har Rigsrevisionen undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål: Har myndighederne sikret, at brugerne er blevet inddraget i udviklingen af de digitale løsninger? Har myndighederne vurderet de digitale løsningers brugervenlighed efter idriftsættelse, og har de i kontrakterne med leverandørerne sikret sig mulighed for at forbedre løsningernes brugervenlighed efter idriftsættelse? Er de digitale løsninger brugervenlige, og anvendes de i tilfredsstillende omfang? 4. I undersøgelsen indgår følgende 5 digitale løsninger: NemID, Digitaliseringsstyrelsen (Finansministeriet) TastSelv Borger, SKAT (Skatteministeriet) Det digitale tinglysningssystem, Domstolsstyrelsen (Justitsministeriet) Digital anmeldelse af flytning, den enkelte kommune Digital ansøgning om hjælpemidler, den enkelte kommune.

9 2 INTRODUKTION OG KONKLUSION UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSION Digitaliseringsstrategien lægger vægt på, at digitale løsninger er brugervenlige og kan anvendes af alle borgere. Myndighederne har både før og efter idriftsættelse arbejdet med at sikre brugervenligheden af de 3 statslige digitale løsninger, bl.a. ved at have klart definerede målgrupper for løsningerne og i visse tilfælde inddrage brugerne gennem brugervenlighedstest. Rigsrevisionen finder imidlertid, at myndighederne kan forbedre de digitale løsningers brugervenlighed, bl.a. ved at efterleve samtlige fællesoffentlige krav til brugervenlighed og ved systematisk at gennemføre brugervenlighedstest. Før idriftsættelse Brugerne er blevet inddraget før idriftsættelsen, dvs. i tilrettelæggelsen og udviklingen af de 3 statslige digitale løsninger, for at sikre brugervenligheden. De 2 kommunale digitale løsninger er standardløsninger, hvorfor kommunerne kun i mindre grad har haft indflydelse på omfanget af brugerinddragelsen. Der er ingen krav om at gennemføre brugervenlighedstest af en digital løsning før idriftsættelse, men Rigsrevisionen vurderer, at brugervenlighedstest er en effektiv metode til at sikre en løsnings brugervenlighed. Der er gennemført brugervenlighedstest i udviklingen af 2 af de 3 statslige digitale løsninger. Efter idriftsættelse Når en digital løsning er idriftsat, anbefaler Digitaliseringsstyrelsen, at myndighederne indsamler viden om brugernes erfaringer med løsningen, men der er ikke krav herom. For de 3 statslige digitale løsninger er der gennemført brugertilfredshedsundersøgelser og etableret procedurer for opfølgningen heraf. For ingen af de 3 statslige digitale løsninger er der dog gennemført brugervenlighedstest efter idriftsættelse. Undersøgelsen har vist, at det kan være vanskeligt for den enkelte kommune at forbedre brugervenligheden af den digitale løsning efter idriftsættelse, da de kommunale digitale standardløsninger ofte er købt af flere kommuner, hvilket bevirker, at ændringer foretages af leverandøren i fastsatte tidsintervaller. Kontrakterne med leverandørerne for de 3 statslige digitale løsninger indeholder ikke krav om løbende forbedringer af løsningernes brugervenlighed efter idriftsættelse. Omvendt hindrer kontrakterne heller ikke, at myndighederne forbedrer brugervenligheden efter idriftsættelse. Anvendelse For NemID og TastSelv Borger vurderes der at være en tilfredsstillende anvendelse af løsningerne, da myndighedernes egne mål enten er nået eller er på vej til at blive nået. For det digitale tinglysningssystem er der ikke opstillet mål for anvendelsen af løsningen, da der alene kan tinglyses digitalt. Det er endnu for tidligt at vurdere målopfyldelsen for anvendelsen af digital anmeldelse af flytning. Den seneste måling fra foråret 2013 viser en anvendelsesgrad på 72 %, og målet er 90 % i december Rigsrevisionen konstaterer i den sammenhæng, at Digitaliseringsstyrelsens opgørelse af anvendelsen af de obligatoriske digitale løsninger ikke viser medbetjening, dvs. situationer, hvor brugeren får hjælp til at anvende løsningen.

10 INTRODUKTION OG KONKLUSION 3 Betjening af borgere, der ikke kan betjene sig selv digitalt For de undersøgte idriftsatte digitale løsninger er der for borgere, der ikke kan betjene sig selv digitalt fx etableret personlig betjening. Rigsrevisionen kan dog konstatere, at Digitaliseringsstyrelsens klarmeldingskoncept til obligatorisk digital selvbetjening ikke omfatter, om myndighederne har etableret betjening for borgere, der ikke kan betjene sig selv digitalt. Endvidere kan Rigsrevisionen konstatere, at ikke alle de krav, som løsningerne skal klarmeldes efter, er offentligt tilgængelige. Rigsrevisionen anbefaler, at: Digitaliseringsstyrelsen overvejer, hvordan alle de fællesoffentlige krav til brugervenlighed kan gøres gældende for ikke-obligatoriske digitale løsninger brugervenlighedstest i udviklingen af digitale løsninger indgår i de fællesoffentlige krav til brugervenlighed og omfattes af den fælles statslige it-projektmodel De fællesoffentlige krav til brugervenlighed indeholder 5 overordnede kategorier: sprog, design og flow, data og funktionalitet samt tilgængelighed. Kravene handler bl.a. om, at sproget i digitale løsninger skal være letforståeligt, at fejlmeddelelser skal være skrevet på dansk, og at selvbetjeningen afsluttes med en tydelig kvittering. Kravene er udtænkt og fastlagt på baggrund af en ekspertworkshop med deltagelse af web-designere, usabilityeksperter, it-leverandører og offentlige myndigheder. Kravene kan ses på siden: arkitekturguiden.digitaliser.dk/ godselvbetjening/kravbanken Digitaliseringsstyrelsen i klarmeldingen af obligatoriske løsninger følger op på, om myndighederne har etableret betjening for borgere, der ikke kan betjene sig selv digitalt, og tillige offentliggør alle de krav, som obligatoriske digitale løsninger klarmeldes efter Digitaliseringsstyrelsen stiller krav om, at myndigheder efter idriftsættelse af digitale løsninger løbende følger op på brugernes erfaringer og sikrer forbedringer af brugervenligheden, hvis opfølgningen viser, at der er behov for det.

11 4 INDLEDNING II. Indledning A. Baggrund 5. Digitaliseringen af kommunikationen mellem borgerne og offentlige myndigheder har et dobbelt formål. Den udgør potentielt en forbedret service for borgerne, der kan betjene sig selv digitalt på alle tidspunkter af døgnet, og samtidig kan den medføre en effektivisering i det offentlige. Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi indfører obligatorisk digital selvbetjening i bølger fra 2012 til Første bølge af obligatorisk selvbetjening kom i december 2012, hvor det bl.a. blev obligatorisk at anmelde flytning og ansøge om plads i dagtilbud digitalt. 2. bølge kommer i december Der er planlagt i alt 4 bølger. Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi (herefter digitaliseringsstrategien) tager udgangspunkt i dette dobbelte formål. Med strategien har Digitaliseringsstyrelsen sammen med KL og Danske Regioner opstillet et mål om, at de offentlige myndigheder i 2015 vil modtage op mod 80 % af alle ansøgninger og anmeldelser fra borgerne digitalt. For at nå målet er det allerede, og bliver det frem til 2015, obligatorisk for borgerne at betjene sig selv digitalt på flere områder. I december 2012 blev det bl.a. obligatorisk at anmelde flytning digitalt. Borgerne og brugerne 6. Der er borgere, der kan betjene sig selv digitalt, borgere, der skal have hjælp, før de kan betjene sig selv digitalt, og borgere, der ikke kan betjene sig digitalt og derfor skal betjenes på anden vis. Borgere, der anvender en digital løsning, betegnes brugere. Rigsrevisionen har inddelt borgerne i 3 grupper i forhold til anvendelsen af en digital løsning. Figur 1 viser de 3 grupper af borgere. Figur 1. De 3 grupper af borgere Borgere, der kan betjene sig selv digitalt Borgere, der har brug for hjælp til at betjene sig selv digitalt Borgere, der ikke kan betjene sig selv digitalt Særlige forhold hvor hjælp eller medbetjening fra kommunens side konkret vurderes ikke at være en egnet løsning kan fx foreligge for borgere med handicap, borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere med psykiske lidelser, hjemløse borgere og borgere med sprogvanskeligheder. Borgere, der uden hjælp og vejledning kan betjene sig selv digitalt. Borgere, der med hjælp og vejledning kan betjene sig selv digitalt. Borgere, der ikke kan betjene sig selv digitalt, selv om de får hjælp og vejledning. Figur 1 viser Rigsrevisionens opdeling af borgere i 3 grupper. Det er vigtigt at fremhæve, at en borger kan flytte sig mellem grupperne, afhængigt af hvilken digital løsning der er tale om, og afhængigt af om løsningen er anvendt tidligere. For borgere, der ikke kan betjene sig selv digitalt og hvor særlige forhold gør sig gældende er det væsentligt, at de bliver betjent på anden vis.

12 INDLEDNING 5 Brugervenlighed, brugerinddragelse og selvbetjeningsgrad 7. I beretningen anvendes 3 centrale begreber: brugervenlighed, brugerinddragelse og selvbetjeningsgrad. En brugervenlig digital løsning er karakteriseret ved, at den kan anvendes af en bruger til at opnå et specifikt formål i en bestemt sammenhæng. Der er forskellige metoder til at sikre en digital løsnings brugervenlighed. Én af dem er brugerinddragelse. Det er relevant at inddrage brugerne på forskellig måde, afhængigt af typen af løsning, og afhængigt af om løsningen er i tilrettelæggelses-, udviklings- eller driftsfasen. Fx kan en brugergruppe, der er repræsenteret af interessenter/brugere, bidrage til at afklare brugernes behov. For en digital løsning kan omfanget af anvendelsen måles som selvbetjeningsgraden. Selvbetjeningsgraden er andelen af afsluttede transaktionshenvendelser, der er gennemført ved brug af den pågældende digitale løsning på et givent område. Koncepter for digitale løsninger 8. I boks 1 gennemgås Digitaliseringsstyrelsens 3 koncepter, som er udviklet for at understøtte myndighedernes implementering af obligatoriske digitale løsninger: Udviklingsvejledningen for velfungerende selvbetjening (herefter udviklingsvejledningen), klarmeldingskonceptet og screening. De 3 koncepter gælder i varierende omfang for de myndigheder, der er ansvarlige for at implementere digitale løsninger, afhængigt af om løsningerne er obligatoriske eller ikke-obligatoriske. Transaktionshenvendelser Borgerne kan fx ansøge om friplads i en daginstitution. Det defineres som en transaktionshenvendelse. BOKS 1. KONCEPTER FOR DIGITALE LØSNINGER Udviklingsvejledningen indeholder 24 fællesoffentlige krav til brugervenlighed, som skal sikre brugervenlige digitale løsninger. Udviklingsvejledningen indeholder derudover anbefalinger, gode eksempler og værktøjskasser med forslag og hjælp til at leve op til de 24 krav. Klarmeldingskonceptet har til formål at sikre, at obligatorisk selvbetjening kommer godt fra start. Klarmeldingskonceptet anvendes forud for idriftsættelse af de obligatoriske digitale løsninger og baserer sig bl.a. på de fællesoffentlige krav til brugervenlighed, de 2 årlige målinger (som indgår i Digitaliseringsstyrelsens scorecard), dialog med leverandører og et spørgeskema til de myndigheder, der er ansvarlige for implementering af de obligatoriske løsninger. Digitale løsninger, som skal gøres obligatoriske i forbindelse med digitaliseringsstrategiens bølgeplan, screenes af et eksternt firma for, om de efterlever de fællesoffentlige krav til brugervenlighed. 9. For de obligatoriske digitale løsninger gælder alle 3 koncepter. Endvidere gælder 10 af de 24 fællesoffentlige krav til brugervenlighed, som indgår i udviklingsvejledningen, for de ikkeobligatoriske løsninger.

13 6 INDLEDNING B. Formål, afgrænsning og metode Formål 10. Formålet med beretningen er at vurdere, om myndighederne sikrer, at de digitale løsninger er brugervenlige. Det har Rigsrevisionen undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål: Har myndighederne sikret, at brugerne er blevet inddraget i udviklingen af de digitale løsninger? Har myndighederne vurderet de digitale løsningers brugervenlighed efter idriftsættelse, og har de i kontrakterne med leverandørerne sikret sig mulighed for at forbedre løsningernes brugervenlighed efter idriftsættelse? Er de digitale løsninger brugervenlige, og anvendes de i tilfredsstillende omfang? 11. Statsrevisorerne har i deres anmodning spurgt til, om brugerinddragelsen er tilstrækkelig, og om kontrakterne med leverandørerne sikrer mulighed for løbende optimering af brugervenligheden i takt med udvikling i bedste praksis. Der eksisterer ikke krav om at inddrage brugere i udviklingen af digitale løsninger eller til gennemførelse af brugervenlighedstest før idriftsættelse af en digital løsning. Ligeledes er der ingen krav om, at myndighederne indsamler viden om brugernes erfaringer med løsningen efter idriftsættelsen. På denne baggrund har Rigsrevisionen valgt ikke at foretage en vurdering af, om brugerinddragelsen har været tilstrækkelig i de undersøgte digitale løsninger. I stedet har Rigsrevisionen valgt et fremadrettet fokus for at styrke brugervenligheden og brugerinddragelsen i digitale løsninger. Den fællesstatslige it-projektmodel indeholder ikke krav til brugervenlighed, og brugervenlighedstest i udviklingen af en digital løsning indgår ikke i de fællesoffentlige krav til brugervenlighed. Således sker der ikke en opsamling af bedste praksis for brugervenlighed i digitale løsninger. Rigsrevisionen har derfor valgt ikke at behandle dette emne i undersøgelsen. Afgrænsning 12. I undersøgelsen ses der udelukkende på den digitale tinglysning i tingbogen og ikke på de øvrige 3 bøger: bilbogen, personbogen og andelsboligbogen. Endvidere er der ikke foretaget en validering af data i det fællesoffentlige scorecard, som følger op på digitaliseringen af kommunikationen mellem borgerne og det offentlige. Desuden har vi i undersøgelsen udeladt at se på løsningernes tekniske kvalitet, fx oppetid. 13. Undersøgelsen af TastSelv Borger, der er et system under SKAT, er fokuseret på den seneste årstilretning, der vedrører navigationen i TastSelv Borger, som blev sat i drift den 1. marts I undersøgelsen behandles borgere med handicap ikke særskilt, da disse borgere vurderes at indgå i alle 3 grupper af borgere, jf. figur 1. Ligeledes indgår kommunerne ikke i analysen af, om forbedring af brugervenligheden efter idriftsættelse indgår i kontrakterne med leverandørerne. 15. Undersøgelsen omhandler perioden medio Kanalstrategi er en strategi for, hvordan myndigheder kommunikerer mest hensigtsmæssigt med sine kunder. Metode 16. Undersøgelsen bygger på en gennemgang af skriftligt materiale om de 5 digitale løsninger og materiale vedrørende digitaliseringsstrategien. Vi har gennemgået materiale fra Digitaliseringsstyrelsen, SKAT, Domstolsstyrelsen og Tinglysningsretten. For digital anmeldelse af flytning og digital ansøgning om hjælpemidler indgår 4 kommuner, og i relation hertil er fx interne notater, kanalstrategier og kommunikationsstrategier gennemgået. Vi har holdt møder med Digitaliseringsstyrelsen, SKAT, Domstolsstyrelsen, Tinglysningsretten og Justitsministeriet, de 4 kommuner og KL.

14 INDLEDNING De 4 kommuner er udvalgt i dialog med KL. De har alle implementeret digital anmeldelse af flytning og forbereder nu implementeringen af digital ansøgning om hjælpemidler. Nogle af de undersøgte kommuner har formået at opnå en høj selvbetjeningsgrad, mens andre kommuner ikke har formået at opnå samme høje selvbetjeningsgrad. Kommunerne er samtidig valgt ud fra et mål om en vis spredning, både i forhold til størrelse, geografi og befolkningssammensætning. 18. De 5 digitale løsninger er udvalgt bl.a. på baggrund af, om løsningerne er obligatoriske eller ikke-obligatoriske, om løsningerne er statslige eller kommunale, at løsningerne har en bred brugerflade, at der indgår løsninger, som er implementeret, men at der også indgår løsninger, som er udviklet for nylig, og at der indgår løsninger, som er økonomisk væsentlige. Yderligere oplysninger om de udvalgte digitale løsninger fremgår af tabel 1. Tabel 1. De udvalgte digitale løsninger Myndighed Formål Påbegyndt (kontraktindgåelse) NemID TastSelv Borger Det digitale tinglysningssystem Digitaliseringsstyrelsen Den offentlige login-løsning til andre offentlige digitale løsninger Juni 2008 Digital anmeldelse af flytning SKAT Domstolsstyrelsen Den enkelte kommune Rettelser i forskuds- og årsopgørelse Offentlig registrering, efterprøvelse og offentliggørelse af rettigheder over fast ejendom Ændring af adresse, digitalt Rammekontrakt, December 2006 August årstilretning 1) Digital ansøgning om hjælpemidler Den enkelte kommune Digital ansøgning om hjælpemidler til borgere med forskellige handicap Idriftsat Juli 2010 Marts 2013 September 2009 December 2012 December 2013 Obligatorisk løsning som led i digitaliseringsstrategien 1) 2) Nej Nej Nej Ja Ja 2) Den seneste årstilretning (fra 2012) vedrører navigationen i TastSelv Borger. TastSelv Borger selvangivelse har eksisteret siden Digital ansøgning om hjælpemidler bliver obligatorisk fra december 2013, hvorfor denne løsning kun indgår i undersøgelsen i begrænset omfang. 19. De kommunale digitale løsninger indgår under digitaliseringsstrategiens bølgeplan, hvorimod de statslige digitale løsninger der indgår i undersøgelsen ikke indgår i bølgeplanen. 20. Rigsrevisionen har modtaget bistand fra en it-ekspert fra IT-Universitetet i København, bl.a. for at vurdere de tiltag, som myndighederne har foretaget for at sikre løsningernes brugervenlighed, og med henblik på at gennemgå kontrakter i forhold til, om der er hindringer for at forbedre løsningernes brugervenlighed efter idriftsættelse. 21. Vi har ligeledes gennemført 2 fokusgruppemøder med repræsentanter, der har indgående kendskab til digitale løsninger, såvel kommunale som statslige. 22. Beretningen har i udkast været forelagt Finansministeriet, Skatteministeriet og Justitsministeriet, hvis bemærkninger i videst muligt omfang er indarbejdet. 23. Bilag 2 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

15 8 DE DIGITALE LØSNINGER FØR IDRIFTSÆTTELSE III. De digitale løsninger før idriftsættelse For de 3 statslige digitale løsninger har myndighederne før idriftsættelse inddraget brugerne for at tilpasse løsningerne til brugernes behov. For de 2 kommunale løsninger gælder det, at de er standardløsninger, og kommunerne har derfor kun i mindre grad indgået i udviklingen af digital anmeldelse af flytning og har derfor ikke haft indflydelse på omfanget af brugerinddragelsen. Rigsrevisionen finder, at brugervenlighedstest er en effektiv metode til at udvikle brugervenlige løsninger og dermed sikre, at løsningen bliver anvendt. Der er gennemført brugervenlighedstest i udviklingen af 2 af de 3 statslige digitale løsninger. Brugervenlighedstest er imidlertid ikke omfattet af de fællesoffentlige krav til brugervenlighed. Rigsrevisionen kan endvidere konstatere, at ikke alle de fællesoffentlige krav til brugervenlighed omfatter ikke-obligatoriske digitale løsninger. Der er for alle 3 statslige digitale løsninger etableret betjening for borgere, der ikke kan betjene sig selv digitalt. I de 4 undersøgte kommuner ydes der ligeledes betjening til borgere, der ikke kan betjene sig selv digitalt, i borgerservicecentre og på biblioteker. Rigsrevisionen kan konstatere, at Digitaliseringsstyrelsens klarmeldingskoncept ikke følger op på, om myndighederne har etableret betjening for borgere, der ikke kan betjene sig selv digitalt, og ikke har offentliggjort alle de krav, som obligatoriske digitale løsninger klarmeldes efter. A. Inddragelse af brugerne i tilrettelæggelsen af de digitale løsninger 24. Rigsrevisionens undersøgelse af, om myndighederne har inddraget brugerne før idriftsættelsen, dvs. i tilrettelæggelsen og udviklingen af de digitale løsninger, har vist følgende: Der er ikke krav om at gennemføre brugervenlighedstest af offentlige digitale løsninger, fx i den fællesstatslige it-projektmodel. Endvidere omfatter kun 10 af de 24 fællesoffentlige krav til brugervenlighed de ikke-obligatoriske løsninger. Myndighederne bag de 3 statslige digitale løsninger har alle identificeret, hvem der er målgruppen for de digitale løsninger. Myndighederne har for de 3 statslige digitale løsninger afdækket brugernes behov i tilrettelæggelsen af løsningerne gennem inddragelse af en brugergruppe eller ved at inddrage brugernes erfaringer med tidligere løsninger.

16 DE DIGITALE LØSNINGER FØR IDRIFTSÆTTELSE Rigsrevisionen har undersøgt, om Digitaliseringsstyrelsen stiller krav til offentlige myndigheder om at sikre brugervenligheden af deres digitale løsninger. Endvidere er det undersøgt, om myndighederne har søgt at afklare målgruppen og derefter har inddraget brugerne i tilrettelæggelsen af løsningerne. 26. Alle statslige it-projekter har siden 2010 skullet følge den fællesstatslige it-projektmodel, jf. boks 2. BOKS 2. DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL Den fællesstatslige it-projektmodel indeholder en række anbefalinger, som skal hjælpe myndighederne til at planlægge og styre it-projekter bedre. For projekter med et budget over 10 mio. kr. er der krav om risikovurdering hos IT-projektrådet. Ved risikovurdering hos IT-projektrådet udgør slutbrugerinddragelse 1 af 5 fokusområder. It-projektmodellen indeholder ikke krav til brugervenlighed i digitale løsninger. Digitaliseringsstyrelsen har oplyst, at brugerinddragelse og brugervenlighed med afsæt i den fællesstatslige it-projektmodel kan sikres gennem en række tiltag, som styrelsen forventer at igangsætte, fx en kvalitetsstrategi. 27. Digitaliseringsstyrelsen har opstillet krav om brugervenlighed i udviklingsvejledningen. 10 af de 24 krav til brugervenlighed skal opfyldes af både obligatoriske og ikke-obligatoriske digitale løsninger. Det gælder fx krav til sprog. Blandt de resterende 14 krav er der fx krav om genbrug af data. Dvs. at data, der allerede er tilgængelig, fordi brugeren tidligere har anvendt løsningen, eller fordi oplysningerne kan hentes fra fx cpr-registret, skal genbruges. Brugeren skal således ikke genindtaste oplysningerne. 28. Ifølge udviklingsvejledningen bør digitale løsninger tage udgangspunkt i brugernes behov i forhold til det konkrete område, som løsningerne handler om. Brugernes behov kan fx være på forhånd at vide, hvilke oplysninger de skal have klar for at kunne anvende løsningerne. Forskellige målgrupper betyder ofte forskelle i brugernes behov, fx er der forskel på, om en løsning henvender sig til professionelle brugere med et forudsat fagkundskab eller til almindelige brugere. For at afdække brugernes behov er det nødvendigt at afklare, hvem der er målgruppen for løsningen, og inddrage disse brugeres erfaringer i tilrettelæggelsen. 29. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at alle 3 statslige myndigheder ved tilrettelæggelsen, dvs. som led i beslutningsgrundlaget, har overvejet, hvem løsningens målgruppe er. Målgrupperne for løsningerne fremgår af boks 3. BOKS 3. DE DIGITALE LØSNINGERS MÅLGRUPPER Digitaliseringsstyrelsen har oplyst, at det daværende IT- og Telestyrelsen tilrettelagde den offentlige del af NemID som et frivilligt tilbud til de borgere, der gerne ville betjene sig selv digitalt frem for at møde op hos myndighederne eller sende et brev. Med indførelsen af obligatorisk digital selvbetjening er målgruppen for NemID udvidet til alle dem, som skal betjene sig selv digitalt, da NemID anvendes som login til obligatoriske digitale løsninger. Målgruppen for TastSelv Borger er den voksne skattepligtige befolkning, idet de fleste borgere på et eller andet tidspunkt har brug for at ændre deres forskuds- eller årsopgørelse. Domstolsstyrelsen angav i beslutningsgrundlaget, at målgruppen for det digitale tinglysningssystem i overvejende grad var professionelle brugere: advokater, landinspektører, ejendomsmæglere og brugere i den finansielle sektor.

Beretning til Statsrevisorerne om brugervenlighed og brugerinddragelse i offentlige digitale løsninger. Oktober 2013

Beretning til Statsrevisorerne om brugervenlighed og brugerinddragelse i offentlige digitale løsninger. Oktober 2013 Beretning til Statsrevisorerne om brugervenlighed og brugerinddragelse i offentlige digitale løsninger Oktober 2013 BERETNING OM BRUGERVENLIGHED OG BRUGERINDDRAGELSE I OFFFENTLIGE DIGITALE LØSNINGER Indholdsfortegnelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om brugerinddragelse og brugervenlighed i offentlige digitale løsninger. Februar 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om brugerinddragelse og brugervenlighed i offentlige digitale løsninger. Februar 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om brugerinddragelse og brugervenlighed i offentlige digitale løsninger Februar 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om brugervenlighed og brugerinddragelse. digitale løsninger

Rigsrevisionens notat om beretning om brugervenlighed og brugerinddragelse. digitale løsninger Rigsrevisionens notat om beretning om brugervenlighed og brugerinddragelse i offentlige digitale løsninger September 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om brugervenlighed og brugerinddragelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del Bilag 10 Offentligt 4/2015. Beretning om brugervenligheden af offentlig digital selvbetjening for virksomheder

Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del Bilag 10 Offentligt 4/2015. Beretning om brugervenligheden af offentlig digital selvbetjening for virksomheder Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del Bilag 10 Offentligt 4/2015 Beretning om brugervenligheden af offentlig digital selvbetjening for virksomheder 4/2015 Beretning om brugervenligheden af offentlig digital

Læs mere

Anvendelse af brugertest i udviklingen af offentlige selvbetjeningsløsninger

Anvendelse af brugertest i udviklingen af offentlige selvbetjeningsløsninger Kommunaludvalget 2013-14 KOU Alm.del Bilag 62 Offentligt Notat 11.april 2014 Anvendelse af brugertest i udviklingen af offentlige selvbetjeningsløsninger På samrådet vedr. digitalisering i Kommunaludvalget

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det digitale tinglysningsprojekt. Marts 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det digitale tinglysningsprojekt. Marts 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om det digitale tinglysningsprojekt Marts 2013 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om det digitale tinglysningsprojekt (beretning

Læs mere

Rigsrevisionen, digitalisering og dokumentation Statens Arkiver den 5. november 2014 v/rigsrevisor Lone Strøm

Rigsrevisionen, digitalisering og dokumentation Statens Arkiver den 5. november 2014 v/rigsrevisor Lone Strøm Rigsrevisionen, digitalisering og dokumentation Statens Arkiver den 5. november 2014 v/rigsrevisor Lone Strøm Offentlig revision Folketinget Finansudvalget Øvrige politiske udvalg De af Folketinget valgte

Læs mere

April Notat til Statsrevisorerne om beretning om det digitale tinglysningsprojekt

April Notat til Statsrevisorerne om beretning om det digitale tinglysningsprojekt Statsrevisorerne 2009-10 Beretning nr. 14 Rigsrevisionens fortsatte notat nr. 2 af 7. april 2014 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om det digitale tinglysningsprojekt April 2014 FORTSAT

Læs mere

Statsrevisorerne 2010-11 (1. samling) Beretning nr. 3 Beretning om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer Offentligt 3/2010

Statsrevisorerne 2010-11 (1. samling) Beretning nr. 3 Beretning om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer Offentligt 3/2010 Statsrevisorerne 2010-11 (1. samling) Beretning nr. 3 Beretning om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer Offentligt 3/2010 Beretning om betaling til medlemmer af statslige kollegiale organer

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter Januar 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel. Juni 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel. Juni 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel Juni 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om indsatsen mod momskarruselsvindel (beretning nr. 17/05)

Læs mere

folketingets statsrevisorer en præsentation

folketingets statsrevisorer en præsentation folketingets statsrevisorer en præsentation 1 Indhold Forord 3 Præsentation af Statsrevisorerne 4 Statsrevisorernes Sekretariat 7 Statsrevisorerne lovgrundlag og opgaver 8 Lovgrundlag 8 Valg af Statsrevisorerne

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 24. november 2009 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2009-792-1079

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om SKATs fusion af inddrivelsesområdet (beretning nr.

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs systemmodernisering. August 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs systemmodernisering. August 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs systemmodernisering August 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/2014 om SKATs systemmodernisering Skatteministerens

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forebyggelse af hackerangreb. Februar 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forebyggelse af hackerangreb. Februar 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om forebyggelse af hackerangreb Februar 2014 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

9/2015. Beretning om besparelsespotentialet ved obligatorisk Digital Post på ca. 1 mia. kr. om året

9/2015. Beretning om besparelsespotentialet ved obligatorisk Digital Post på ca. 1 mia. kr. om året Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del Bilag 45 Offentligt 9/2015 Beretning om besparelsespotentialet ved obligatorisk Digital Post på ca. 1 mia. kr. om året 9/2015 Beretning om besparelsespotentialet ved

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser

Rigsrevisionens notat om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser Rigsrevisionens notat om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser November 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om fejludbetalinger af sociale ydelser (beretning nr. 10/2013)

Læs mere

Oversigt over kriterier for klarmelding af bølge 2-løsninger i 2013

Oversigt over kriterier for klarmelding af bølge 2-løsninger i 2013 Notat Oversigt over kriterier for klarmelding af bølge 2-løsninger i 2013 Baggrund Frem mod 1. december 2013 gennemføresen klarmeldingsproces med tre statusrapporteringer i hhv. maj, oktober og november.

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i 2009 Marts 2013 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sygehusenes økonomi i 2009 (beretning nr. 2/2010)

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om brugervenligheden af offentlig digital selvbetjening for virksomheder. November 2015

Beretning til Statsrevisorerne om brugervenligheden af offentlig digital selvbetjening for virksomheder. November 2015 Beretning til Statsrevisorerne om brugervenligheden af offentlig digital selvbetjening for virksomheder November 2015 BERETNING OM BRUGERVENLIGHEDEN AF OFFENTLIG DIGITAL SELVBETJENING FOR VIRKSOMHEDER

Læs mere

Staten Kommunerne Samlet set. 0,4 mio. 0,5 mio. 0,9 mio.

Staten Kommunerne Samlet set. 0,4 mio. 0,5 mio. 0,9 mio. Notat Indledning Som led i opfølgningen på den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 offentliggjorde Digitaliseringsstyrelsen i maj 2016 en redegørelse om resultaterne for overgangen til digital

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel. November 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel. November 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel November 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om indsatsen mod momskarruselsvindel (beretning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om driften af statsskovene (beretning nr. 7/02) I. Indledning 1. Jeg afgav den 11.

Læs mere

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 BV000153

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 BV000153 Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 66 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. a. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter afgiver ved dette orienterende aktstykke

Læs mere

Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013

Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013 Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013 Målsætning bag aftalen Det er kommunernes målsætning, at 80 % af alle ansøgninger/anmeldelser fra borger til kommuner sker digitalt

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets virksomhed. Februar 2008

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets virksomhed. Februar 2008 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets virksomhed Februar 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Finanstilsynets virksomhed (beretning nr. 17/04)

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

August 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

August 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel Statsrevisorerne 2005-06 Beretning nr. 17 Rigsrevisors fortsatte notat af 13. august 2012 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel August 2012 RIGSREVISORS

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning

Læs mere

December 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

December 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005 Statsrevisorerne 2008-09 Beretning nr. 11 Rigsrevisors fortsatte notat nr. 3 af 19. november 2012 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005 December 2012

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. marts 2007 RN A302/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. marts 2007 RN A302/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. marts 2007 RN A302/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 17/05 om indsatsen mod momskarruselsvindel

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det digitale tinglysningsprojekt. December 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det digitale tinglysningsprojekt. December 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om det digitale tinglysningsprojekt December 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.1: Obligatorisk digital service KL, September 2011 Baggrund Hvert år håndterer kommunerne mange millioner ind- og udgående henvendelser. Håndtering

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om staten som indkøber. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om staten som indkøber. Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om staten som indkøber Marts 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om staten som indkøber (beretning nr. 13/05) 2. marts 2010

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Marts 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om handicapindsatsen

Læs mere

Ingeniørforeningen 20. maj 2014

Ingeniørforeningen 20. maj 2014 Ingeniørforeningen 20. maj 2014 Statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer Oplæg ved Gitte Korff, sekretariatschef for statsrevisorerne Lene Schmidt, kontorchef

Læs mere

Udkast. Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K. Redegørelse til statsrevisorerne vedr. beretning 3/06 om anskaffelse af IC4-tog

Udkast. Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K. Redegørelse til statsrevisorerne vedr. beretning 3/06 om anskaffelse af IC4-tog Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K Dato 1. marts 2007 J. nr. 013-000041 Deres ref. Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 33 92 33 55 Redegørelse til statsrevisorerne

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Opfølgningsredegørelse i f.t. Hvidovre Kommunes Kvalitetskontrakt 2011

Opfølgningsredegørelse i f.t. Hvidovre Kommunes Kvalitetskontrakt 2011 Opfølgningsredegørelse i f.t. Hvidovre Kommunes Kvalitetskontrakt 2011 Denne opfølgningsredegørelse har til formål at gøre status på målopfyldelsen i f.t. i Hvidovre Kommunes første Kvalitetskontrakt gældende

Læs mere

Statsrevisorernes sekretariat Christiansborg 1240 København K

Statsrevisorernes sekretariat Christiansborg 1240 København K Skatteministeren Statsrevisorernes sekretariat Christiansborg 1240 København K Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Telefon 3392 3392 Fax 3314 9105 CVR-nr. 17146815 EAN-nr. 5798000033757 www.skm.dk

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S November 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1

Læs mere

Hjælpeplan for overgang til fuld digital kommunikation

Hjælpeplan for overgang til fuld digital kommunikation Hjælpeplan for overgang til fuld digital kommunikation Regeringen, kommunerne og regionerne har vedtaget en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der har som målsætning at digitalisere kommunikationen

Læs mere

Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen. Januar 2013

Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen. Januar 2013 Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen Januar 2013 1. Indledning Denne resultatkontrakt er udarbejdet i overensstemmelse med Finansministeriets retningslinjer for udarbejdelse af resultatkontrakter.

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03

RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03 RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Undervisningsministeriets økonomiske og faglige styring på erhvervsskoleområdet (beretning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ToldSkats indsats mod sort økonomi. September 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ToldSkats indsats mod sort økonomi. September 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ToldSkats indsats mod sort økonomi September 2009 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om ToldSkats indsats mod sort økonomi

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af statsregnskabet for Marts 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af statsregnskabet for Marts 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008 Marts 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om revisionen af statsregnskabet for

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring September 2014 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort

Rigsrevisionens notat om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Rigsrevisionens notat om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort November 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om problemerne med at udvikle og

Læs mere

Digitalisering i Danmark:

Digitalisering i Danmark: Digitalisering i Danmark: Sådan sikres kvaliteten af de obligatoriske offentlige digitale selvbetjeningsløsninger Kvalitet på Nett 24. september 2013 Fakta om Digitaliseringsstyrelsen Ca. 150 medarbejdere

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sagsbehandlingstider i 6 statslige

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Maj 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 10/2013 om fejludbetalinger af

Læs mere

- 2 - II. Rigsrevisionens årsrevision af Banedanmark i 2006

- 2 - II. Rigsrevisionens årsrevision af Banedanmark i 2006 RIGSREVISIONEN København, den 23. maj 2006 RN A606/06 Faktuelt notat til statsrevisorerne om midtvejsstatus for udredningsarbejdet mv. om Banedanmark I. Indledning 1. Statsrevisorerne anmodede mig på deres

Læs mere

Hjælp til borgere med særlige behov i forbindelse med obligatorisk digital selvbetjening

Hjælp til borgere med særlige behov i forbindelse med obligatorisk digital selvbetjening Hjælp til borgere med særlige behov i forbindelse med obligatorisk digital selvbetjening NB: Informationer vedrørende Digital Post findes i et særskilt faktaark på For myndigheder på www.borger.dk/kampagne

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om adgangen til it-systemer, der understøtter samfundsvigtige opgaver. Februar 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om adgangen til it-systemer, der understøtter samfundsvigtige opgaver. Februar 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om adgangen til it-systemer, der understøtter samfundsvigtige opgaver Februar 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs forvaltning af restancer. April 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs forvaltning af restancer. April 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs forvaltning af restancer April 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 3/2014 om SKATs forvaltning af restancer

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 20. juli 2006 RN A506/06

RIGSREVISIONEN København, den 20. juli 2006 RN A506/06 RIGSREVISIONEN København, den 20. juli 2006 RN A506/06 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 11/05 om sagsbehandlingstider i 6

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2005 RN A504/05

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2005 RN A504/05 RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2005 RN A504/05 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Statens Ejendomsinformationssystem (SE) (beretning nr. 6/01) I. Indledning 1. I

Læs mere

Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2014-2017 Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune 2014. Layout ITK Design, Jan Thomassen

Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2014-2017 Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune 2014. Layout ITK Design, Jan Thomassen KANALSTRATEGI 2.0 Aarhus Kommune 2014-2017 1 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2014-2017 Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune 2014 Layout ITK Design, Jan Thomassen Tryk og oplag LaserTryk.dk A/S 1.000

Læs mere

For så vidt angår Statsrevisorernes og Rigsrevisionens konkrete bemærkninger, skal jeg bemærke følgende:

For så vidt angår Statsrevisorernes og Rigsrevisionens konkrete bemærkninger, skal jeg bemærke følgende: Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Justitsministeren Dato: 9. december 2014 Sagsnr.: 2014-0284-0164 Dok.: 1378944 Kære statsrevisorer Ved brev af 2. oktober 2014 har Statsrevisorernes

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om folkekirkens Fællesfond. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om folkekirkens Fællesfond. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om folkekirkens Fællesfond April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om folkekirkens Fællesfond (beretning nr. 10/02) 9.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilskud til dansk fiskeri (FIUF-programmet ) Januar 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilskud til dansk fiskeri (FIUF-programmet ) Januar 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilskud til dansk fiskeri (FIUF-programmet 2000-2006) Januar 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om tilskud til dansk

Læs mere

Februar Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsatsstrategi (II)

Februar Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsatsstrategi (II) Statsrevisorerne 2010-11 (1. samling) Beretning nr. 13 Rigsrevisors notat af 31. januar 2012 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsatsstrategi (II) Februar 2012 RIGSREVISORS NOTAT

Læs mere

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Dagsorden Baggrund Strategi indhold og status Fokus på grunddata Økonomisk modvind

Læs mere

Kanalstrategien 2013-2015. Kanalstrategien 1

Kanalstrategien 2013-2015. Kanalstrategien 1 Kanalstrategien 2013-2015 Kanalstrategien 1 1. Baggrunden for Varde Kommunes kanalstrategi...4 Hvad er en kanalstrategi?... 4 Hvorfor skal Varde Kommune have en kanalstrategi?... 4 Hvem gælder kanalstrategien

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om staten som selskabsejer. December 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om staten som selskabsejer. December 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om staten som selskabsejer December 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 18/2014 om staten som selskabsejer Energi-,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om SKATs anvendelse af bagatel- og beløbsgrænser på indsats- og inddrivelsesområdet. Juni 2009

Notat til Statsrevisorerne om SKATs anvendelse af bagatel- og beløbsgrænser på indsats- og inddrivelsesområdet. Juni 2009 Notat til Statsrevisorerne om SKATs anvendelse af bagatel- og beløbsgrænser på indsats- og inddrivelsesområdet Juni 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 SKATs anvendelse af bagatel-

Læs mere

Hjælp ifm. overgang til obligatorisk digital selvbetjening

Hjælp ifm. overgang til obligatorisk digital selvbetjening Hjælp ifm. overgang til obligatorisk digital selvbetjening 1 Hvem har brug for særlig hjælp? Typer af udfordringer forståelsesmæssige fysiske Grader af udfordringer Nogle kan klare sig med forskellige

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens behandling af fortrolige oplysninger om personer og virksomheder. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens behandling af fortrolige oplysninger om personer og virksomheder. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens behandling af fortrolige oplysninger om personer og virksomheder Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om viden om effekter af de sociale indsatser. Januar 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om viden om effekter af de sociale indsatser. Januar 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om viden om effekter af de sociale indsatser Januar 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om viden om effekter af de sociale

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en

Læs mere

Henvendelser til og fra kommunen - Kanalstrategi

Henvendelser til og fra kommunen - Kanalstrategi Henvendelser til og fra kommunen - Kanalstrategi December 2013 Henvendelser til og fra kommunen - Kanalstrategi Kommunikationen med borgere, virksomheder og foreninger i Halsnæs Kommune er et vigtigt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ansættelsesformer i staten. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ansættelsesformer i staten. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ansættelsesformer i staten Juni 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om ansættelsesformer i staten (beretning nr. 5/06) 4. juni 2014 RN

Læs mere

k01 pz /bilag 149 Justitsministeriet.

k01 pz /bilag 149 Justitsministeriet. 1 /bilag Justitsministeriet. København, den 18. maj 2009. 149 a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at fortsætte digitaliseringen af tinglysningen, idet der er indgået en tillægsaftale

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Bygnings- og Boligregistret. Oktober 2008

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Bygnings- og Boligregistret. Oktober 2008 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Bygnings- og Boligregistret Oktober 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Bygnings- og Boligregistret (beretning nr.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger. August 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger. August 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger August 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om a-kassernes rådighedsvurderinger (beretning

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

Inspiration fra Danmark: Erfaringer

Inspiration fra Danmark: Erfaringer Den fællesstatslige Business casemodel Inspiration fra Danmark: Erfaringer Maj 2011 med obligatorisk statslig itprojektmodel Storsamling Oslo, d. 29. januar 2013 Specialkonsulent Peter Jynberg Haas 1 Statens

Læs mere

Tinglysningsrettens brugerundersøgelse 2012: Opfølgning på indsatsområder

Tinglysningsrettens brugerundersøgelse 2012: Opfølgning på indsatsområder 16. april 2012 Tinglysningsrettens brugerundersøgelse 2012: Opfølgning på indsatsområder Resultatet af Tinglysningsrettens brugerundersøgelse 2012, som blev foretaget i de sidste 2 uger af januar, foreligger

Læs mere

Marts Notat til Statsrevisorerne om statens overførsler til kommuner og regioner i 2011

Marts Notat til Statsrevisorerne om statens overførsler til kommuner og regioner i 2011 Notat til Statsrevisorerne om statens overførsler til kommuner og regioner i 2011 merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste på det sociale område Marts 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I

Læs mere

Kanal Strategien Herning Kommune 2013-2015

Kanal Strategien Herning Kommune 2013-2015 Kanal Strategien Herning Kommune 2013-2015 INDHOLD FORORD 3 BAGGRUND 4 OVERORDNEDE MÅL 5 TVÆRGÅENDE INDSATSER OG DELMÅL 6 SERVICEUNDERSTØTTELSE 8 KANALER 9 PRINCIPPER 10 IMPLEMENTERING 11 FORORD Herning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusbyggerier II. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusbyggerier II. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusbyggerier II Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 2/2013 om sygehusbyggerier II Ministeren for

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om besparelsespotentialet ved obligatorisk Digital Post på ca. 1 mia. kr. om året. Januar 2016

Beretning til Statsrevisorerne om besparelsespotentialet ved obligatorisk Digital Post på ca. 1 mia. kr. om året. Januar 2016 Beretning til Statsrevisorerne om besparelsespotentialet ved obligatorisk Digital Post på ca. 1 mia. kr. om året Januar 2016 BERETNING OM BESPARELSESPOTENTIALET VED OBLIGATORISK DIGITAL POST PÅ CA. 1 MIA.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser. September 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser. September 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser September 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 10/2014 om hospitalernes

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013 Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 26/2013 om revisionen af

Læs mere

Hvad er din kommunens implementeringsplaner for mobile selvbetjeningsløsninger indenfor de 29 opgaveområder?

Hvad er din kommunens implementeringsplaner for mobile selvbetjeningsløsninger indenfor de 29 opgaveområder? Velkommen til KL s undersøgelse af udbredelsen af mobile selvbetjeningsløsninger i kommunerne Undersøgelsens formål: Undersøgelsens hovedformål er at skabe et overblik over udbredelsen af mobile selvbetjeningløsninger

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven. Oktober 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven. Oktober 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven Oktober 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om forvaltning af kulturarven (beretning nr. 13/06) 24. september

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets forvaltning af tilskuddet til Sydslesvig December 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Undervisningsministeriets

Læs mere