PUFF. Skriftserie fra VMK om pædagogisk udvikling, forskning og formidling i musiklivet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PUFF. Skriftserie fra VMK om pædagogisk udvikling, forskning og formidling i musiklivet - 2 - - 1 -"

Transkript

1 PUFF Skriftserie fra VMK om pædagogisk udvikling, forskning og formidling i musiklivet Bendt Viinholt Nielsen Omkring Rued Langgaards første symfoni PUFF nr Esbjerg, januar 2010 VMK Forlag Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61, 6700 Esbjerg. Tlf: Fax: Redaktion: Carl Erik Kühl (ansvarshavende) Anne Helle Jespersen Margrethe Langer Bro Tryk: Fællestrykkeriet - SUN Aarhus Universitet Universitetsparken, bygn Århus C. ISBN

2 Originalpartituret dukker op Bendt Viinholt Nielsen OMKRING RUED LANGGAARDS FØRSTE SYMFONI Indledning I 2004 blev der gjort et højst interessant nodefund i Berlin. Det længe eftersøgte originalmanuskript til Rued Langgaards første symfoni ( ) blev ved et rent lykketræf lokaliseret blandt ukurante biblioteksmaterialer i magasinerne på Staatsbibliothek zu Berlin Unter der Linden, det tidligere østtyske nationalbibliotek. Dette nodefund gav anledning til, at vi kunne påbegynde en udgivelse af symfonien inden for rammerne af Rued Langgaard Udgaven og afdække de usædvanlige omstændigheder omkring værkets tilblivelse og uropførelse. I løbet af dette gravearbejde fremkom der oplysninger om nogle hidtil upåagtede dansk-tyske musikrelationer i årene efter Første Verdenskrig, og sidst, men ikke mindst, lykkedes det at klarlægge, hvorledes det nyopdukkede manuskriptet som en lille brik i det storpolitiske spil i forbindelse med Anden Verdenskrig blev fragtet tværs gennem Tyskland og via Moskva kom tilbage til DDR, hvor det blev lagt til side på en biblioteksreol og glemt. 45 år senere blev det så fundet og i 2005 indlemmet i det statslige musikvidenskabelige instituts samlinger i Berlin. Her findes det i dag i god behold. Rued Langgaards Symfoni nr. 1 er et af komponistens mest omfattende værker og tillige en af de mest ambitiøse og længste symfonier, som er skrevet af en dansk komponist. Hertil kommer så det ganske usædvanlige, at værket blev uropført i Berlin af Berlinerfilharmonikerne i 1913, da komponisten kun var 19 år gammel. Rued Langgaards efterladte manuskripter findes i dag i Rued Langgaards Samling i det Kongelige Bibliotek i København, og det gælder også de orkesterstemmer til symfoni nr. 1, som blev benyttet i Berlin i 1913, samt en smuk afskrift af originalpartituret, hvori Langgaard har indføjet nogle rettelser og tilføjelser. Blandt tilføjelserne er et notat om, at det originale, renskrevne partitur skal findes i Bückeburg Musikarkiv (Prof. Seifert). Der er tale om Fürstliches Institut für musikwissenschaftliche Forschung i Bückeburg og dets leder Max Seiffert. Men dette institut blev nedlagt i 1935 og dets samlinger flyttet til Berlin. Hvad der var sket efter Anden Verdenskrig, kunne man ikke umiddelbart finde oplysninger om. Da jeg i slutningen af 1970 erne begyndte at spørge til manuskriptet på relevante tyske biblioteker i såvel øst som vest, var den eneste besked, jeg kunne få, at manuskriptet ikke var registreret. Man gav den forklaring, at det måtte være forsvundet i forbindelse med krigen som så meget andet tysk kulturgods. Hvis det ikke var gået til grunde, kunne det eftersøgte partitur muligvis være havnet som krigsbytte et eller andet ukendt sted i Sovjetunionen eller Polen. Da man i begyndelsen af 1990erne foretog et skøn over, hvor meget materiale fra tyske biblioteker og arkiver, der i dag befinder sig i Rusland som krigsbytte fra Anden Verdenskrig, kom man frem til et tal på 4,6 mio. bøger og 3 hyldekilometer arkivmateriale. At foranstalte en eftersøgning efter Langgaards partitur var altså som at lede efter den berømte nål i høstakken. I 2000 blev Rued Langgaard Udgaven grundlagt med det formål at udgive de væsentligste af de omkring 300 endnu upublicerede værker af komponisten. Vi gik i gang med symfonierne, eftersom DR og Dacapo netop havde søsat et indspilningsprojekt, som skulle omfatte alle 16 symfonier med Radiosymfoniorkestret og Thomas Dausgaard. Dette projekt gjorde det aktuelt endnu engang

3 at søge oplysninger om det savnede manuskript til symfoni nr. 1. I juni 2003 fik jeg kontakt med Carsten Schmidt fra Staatliches Institut für Musikforschung Preussischer Kulturbesitz (SIMPK) i Berlin. Jeg satte ham ind i sagen, og han lovede at holde øjne og ører åbne. Omtrent halvandet år efter var han så på besøg i magasinrummene på øverste etage i Staatsbibliothek zu Berlin på Unter den Linden, det bibliotek som fra DDRs oprettelse i 1949 og indtil murens fald havde fungeret som østtysk nationalbibliotek. Schmidt havde ikke normalt adgang til disse lokaler, men var inviteret herop for at medvirke til at bestemme proveniensen af noget ældre nodemateriale, som var opmagasineret her. Inden Carsten Schmidt forlod magasinet lod han blikket glide rundt på reolerne, og hans nysgerrighed blev vakt af et bind, som adskilte sig ud fra de omkringliggende trykte materialer og hvis format og tykkelse kunne passe med et nodebind. Og pludselig stod han med det eftersøgte Langgaard-partitur i hænderne. Det lå blandt tilfældigt sammenbragte bøger og tryksager uden særlig biblioteksmæssig interesse, øjensynlig resterne af en samling, som på et tidspunkt var blevet returneret fra Sovjetunionen til DDR. At man blandt disse frasorterede materialer kunne finde et stort originalmanuskript til en symfoni, var der ingen, der drømte om. Når Langgaard-partituret var endt i magasinet og siden var blevet glemt, skyldes det antagelig, at manuskriptet ikke er forsynet med biblioteksstempler, signaturer eller andet, som kan afsløre dets tilknytning til et tysk bibliotek. De biblioteksfolk fra DDR, der i sin tid fik partituret i hænde, kunne altså kun konstatere, at værket var blevet uropført af Berlinerfilharmonikerne i 1913 (hvilket fremgår af titelbladet). At det var blevet udleveret fra Sovjetunionen fremgik af en påført bibliotekssignatur med kyrilliske bogstaver: ИНВ Det nøgleord, der skulle til for at alt kunne falde på plads, viste sig at være Bückeburg, men at Langgaard engang havde doneret manuskriptet til musikinstituttet i denne by, fremgik altså ikke af kilden selv. Først ved at kombinere de oplysninger, vi lå inde med i Danmark, med den tyske viden om Bückeburgsamlingernes skæbne kunne man få den tanke, at det eftersøgte manuskript teoretisk set kunne være endt mellem ukatalogiserede krigsbyttematerialer i DDRs statsbibliotek. Hvad partituret fortæller Det nyfundne partitur til den timelange, femsatsede symfoni af Langgaard er ganske velbevaret; på bagsiden ses dog kraftige skurestriber, som viser, at det har været udsat for en hårdhændet behandling. Partituret omfatter 189 nodesider i Langgaards blækrenskrift. Titelbladet er i øverste venstre hjørne forsynet med det russiske accessionsnummer INV[ENTAR] 8752, tilføjet med blyant. Foroven på samme side har Langgaard skrevet dedikationen Til Louise og Christian Augustinus i Taknemmelighed og Hengivenhed, og for neden har han tilføjet: Opført 1ste Gang i Berlin med det philharmoniske Orchester under Ledelse af Max Fiedler 10 April Partituret er hele vejen igennem præget af dirigenten Max Fiedlers notater med blæk, fed blyant og farvestift. Ingen andre dirigenter har benyttet partituret. Efter uropførelsen blev det kun anvendt yderligere én gang, nemlig da Fiedler i februar 1914 genopførte symfoniens anden sats, Fjeldblomster, i Musikforeningen i Oslo. At værket er tilegnet Louise og Christian Augustinus, er en ny oplysning, som ikke fremgår af andre kilder. Langgaards oprindelige dateringer i manuskriptet er ligeledes af interesse, eftersom de ikke blev overført af kopisten til den afskrift, som kendes fra Det Kongelige Bibliotek. To af satserne er dateret Charlottenlund 1910, nemlig fjerde sats, som er Instrumenteret i Charlottenlund. Sept 1910, og finalen, der til slut er dateret Charlottenlund den 4 Nov Rued Langgaard boede ellers sammen med sine forældre i en lejlighed i Niels Juelsgade 7 i København, og det er først for nylig levet klarlagt, hvorfor og hvordan hans ophold i Charlottenlund i 1910 kom i stand. Det skal vi straks vende tilbage til.

4 Symfoniens baggrund og tilblivelse Rued Langgaard fik sin første klaverundervisning af forældrene, Emma og Siegfried Langgaard, der begge var pianister. I 1905 debuterede han 11 år gammel som orgelspiller og orgelimprovisator ved en koncert i Marmorkirken. Hans orgellærer var organisten ved Jesuskirken i Valby, Gustav Helsted, og han modtog også undervisning i musikteori af komponisten C.F.E. Horneman, og i nogle få uger af Carl Nielsen. Kompositionsvejledning fik han kun i begrænset omfang af sin far, der også virkede i det små som komponist. Da Rued Langgaard påbegyndte sin første symfoni var han blot 14 år gammel, men havde allerede haft sin symfoniske komponistdebut med uropførelsen af Musae triumphantes (for solister, mandskor og orkester) i København i marts Det blev en publikumssucces, men kritikerne var ikke positivt stemt over for den purunge komponist. I 1909 fulgte så opførelsen af orkesterstykket Drapa i Dansk Koncert-Forening, og her opnåede Langgaard til gengæld en enstemmigt anerkendende kritik. Det var især den smukt klingende orkestersats, som imponerede tilhørerne. Arbejdet med den første symfoni kom til at vare tre år, fra 1908 til Det nyfundne partitur bidrager med nye oplysninger om værkets tilblivelse. Der er kun bevaret få tidlige nodekilder, og den viden, vi hidtil har haft om detaljerne i værkets tilblivelse stammer hovedsageligt fra Langgaards egne, sent tilføjede dateringer i partiturafskriften samt nogle notater om symfonien, som hans mor, Emma Langgaard, nedfældede i Det fremgår af disse kilder, at første sats blev påbegyndt i foråret 1908, og at den endelige version fra marts 1911 faktisk er den femte, renskrevne version af denne førstesats. Kun en af de fire foregående versioner er bevaret. Anden sats, Fjeldblomster, blev komponeret i august 1908 som klavertrio; den blev instrumenteret for orkester samme år og kun ominstrumenteret én gang. Tredje sats, Sagn, er faktisk symfoniens ældste, idet den blev komponoret som et selvstændigt orkesterstykke allerede i marts Sats 3, 4 og 5 blev hver især omarbejdet to gange, inden Langgaard i 1911 var tilfreds med værket. To af satserne i partiturrenskriften bærer som nævnt stedsangivelsen Charlottenlund. Herude, med Charlottenlund Skov som nabo, boede en af landets førende erhvervsfolk, tobaksfabrikant Christian Augustinus, hans hustru Louise og deres søn Ludvig, som var jævnaldrende med Rued. Louise Augustinus søster havde været gift med Rued Langgaards morbror (som var død i 1894), og der var således en direkte forbindelse mellem Augustinusfamilien og Langgaard-familien. Symfonien krævede det yderste af den unge komponist, og for at han kunne koncentrere sig fuldt ud om arbejdet, kom Christian Augustinus ham til hjælp. Augustinus lejede simpelthen en stor villa ved navn Villa Pax beliggende Bregnegårdsvej 5, lige i nærheden af sit eget hus, og installerede den 16-årige komponist her i nogle efterårsmåneder i 1910, således at han kunne få fred og ro til at fuldføre sin store symfoni. Da der ikke var klaver i huset, anskaffede Christian Augustinus et Steinwayflygel, som blev stillet til komponistens rådighed. Man fortæller også følgende historie i familiekredsen: En dag kom Langgaard ikke som han plejede over for at spise hos Augustinus-familien, og man sendte derfor et bud over for at se, om der var noget galt. Det viste sig, at komponisten havde forskanset sig på toilettet og bundet et håndklæde om hovedet for at undgå at blive generet i kompositionsarbejdet fuglenes pippen havde forstyrret ham! Trods forstyrrelserne nåede Rued Langgaard til vejs ende med partituret og kunne som nævnt slutdatere finalen i Charlottenlund den 4. november Men kort efter tog han igen fat på symfonien. I marts 1911 fuldførte han en omarbejdet version af første sats, og alt tyder på, at de endelige versioner af satserne 2, 3 og 4 også først blev til i Det er med andre ord kun renskriften af femte sats med titlen Livsmod ( Lebensmut ), som vi med sikkerhed kan sige blev fuldført i Villa Pax i Charlottenlund.

5 Uropførelsen i Berlin 1913 Berlin er en af de helt centrale lokaliteter i den unge Rued Langgaards liv. Sammen med sine forældre aflagde han hvert år to til tre uger lange besøg i byen, og altså også i den periode, hvor den årige komponist baksede med sin første symfoni. Langgaard tilbragte mange timer på det gamle Königliche Bibliothek på Unter den Linden, hvor han studerede partiturer, og sammen med forældrene gik han dagligt, nogle gange flere gange om dagen, til koncerter og operaforestillinger. Han hørte Beethoven, Wagner og Richard Strauss og også nyere, franske værker. Den unge komponists musikalske horisont blev altså betydeligt udvidet under disse årlige berlinerophold. Allerede under det første besøg i Berlin i 1908 fik Langgaard-familien foretræde for Berlinerfilharmonikernes assisterende dirigent, Ernst Kunwald. Han studerede de partiturer, Langgaard havde medbragt, og erklærede, at den 15-årige og ganske autodidakte komponistspire var et stort talent. Kunwald lovede på stående fod, at han ville programsætte orkesterstykkerne Sagn (der senere indgik som tredje sats i symfoni nr. 1) og Drapa, først i Holland og senere i Berlin. Men dirigenten holdt ikke sit løfte. Da det et par år senere glippede med at få en uropførelse af den fuldførte symfoni i stand i København, hvor man erklærede, at værket var uspilleligt, bragte Langgaard sit symfonipartitur med til Berlin. Berlinerfilharmonikerne havde i 1910 fået en dansk koncertmester, violinisten Julius Thornberg, og via ham kom Langgaards partitur orkestrets chefkapelmester Arthur Nikisch i hænde i december Den 21. januar 1912, et par uger efter at Langgaardfamilien var rejst hjem til Danmark, skrev Thornberg blandt andet følgende til komponisten: I gaar spurgte jeg Nikisch om han havde set i Deres Partitur hvortil han svarede Han synes mig at være en stor Begavelse, og da jeg kun har set lidt i Partituret, vil jeg gerne beholde det for at se det grundigt igennem, det interesserer mig meget ja saadan var hans Ord, og det synes jeg er storartet Han spurgte i det Hele interesseret om Dem. Det endte med, at Arthur Nikisch og den dengang ligeledes berømte kapelmester Max Fiedler, anbefalede værket til opførelse med Berlinerfilharmonikerne. Koncerten skulle selvfølgelig finde sted i Philharmonie, og tidspunktet blev fastsat til torsdag den 10. april Langgaard skulle selv spille et orgelværk, og Berlins Filharmoniske Orkester blev engageret til at fremføre resten af programmet under ledelse af den 53-årige Max Fiedler. Han havde slået sig ned i Berlin efter først at have været dirigent for Hamborgfilharmonikerne og senere i nogle år chef for Boston Symphony Orchestra. De praktiske foranstaltninger kom i stand gennem Konzert-Direktion Hermann Wolff i Berlin, som havde eneret på at tilbyde solist- og orkesterkoncerter med Berlinerfilharmonikerne. Mellem Langgaards papirer på Det Kongelige Bibliotek finder man to kvitteringer udstedt af Hermann Wolf og de viser, at der blev erlagt et koncertforskud på 4161 Mark. Omregnet til nutidsvaluta svarer det til omkring kr. Om der var flere udgifter, ved vi ikke, men man må formode, at der med langt over 1000 tilhørere har været en ganske pæn entreindtægt, som skal modregnes i det samlede regnestykke. Filharmonikerne var udvidet til 102 mand, men kunne til gengæld gennemføre koncerten med kun én prøve foruden generalprøven. Den finansielle garant i forbindelse med den usædvanlige satsning til fordel for den 19-årige komponist var den samme Christian Augustinus, som allerede havde investeret i værkets tilblivelse. Det er i det lys, man skal se komponistens tilegnelse af symfonien til Louise og Christian Augustinus, som naturligvis begge var til stede ved koncerten. Programmet omfattede tre uropførelser. Først Preludio patetico, et orgelværk, som Rued Langgaard havde komponeret til lejligheden i februarmarts 1913 og selv fremførte på Filharmoniens koncertorgel. Så fulgte tonebilledet Sfinx ( ), og til sidst koncertens hovednummer, Symfoni nr. 1 i h-mol. Titlen Klippepastoraler kom først til i 1940 erne. Det trykte koncertprogram var forsynet med en oversigt over symfoniens musikalske motiver og en gengivelse af værkets programmatiske indhold. Den danske version af denne tekst lyder:

6 Sats I: Brændinger og Solglimt. Ved Bjergets Fod skummer Havbrændingen brølende mod Klipperne. Menneskesjælen stræber ud over Brændingen for at skue Morgenrøden og det forjættede Land. Sats II: Fjeldblomster Opstigningen begynder. Stormen lægger sig. Bjergskoven yder Læ, dog sitrer Bjergets Blomster let i svage Sus, som spøgelsesagtigt stryger gennem Granernes Toppe. Sats III: Sagn Fra det Fjerne mumler Havets Brusen som Stemmer fra længst forsvundne Tider og en Sagastemning henfører Sindet. Sats IV: Opad Bjerget Bort med Drømmene! Opad Bjerget! Det forønskede Maal, Bjergets Top, vinker jo i det Fjerne! Sats V: Livsmod. En kølelig Luftning stryger om Bjergets Top, og Udsigten med den vide Horisont, den højthvælvede Himmel, det fjerne, blaaglitrende Hav med de hvide Skumkamme fylder Hjertet med nyt Livsmod. Den konkrete lokalitet bag disse beskrivelser er Kullen i Skåne, der var rammen om Langgaard-familiens sommerophold i alle årene fra 1898 til Familien boede i det lille, idylliske fiskerleje Arild, som tiltrak mange danske og svenske kunstnere omkring Koncerten i Berlin blev en storslået succes. Filharmoniens store sal var pænt fyldt, og den unge komponist blev fremkaldt adskillige gange. En stor del af det berlinske anmelderkorps var til stede, i hvert fald foreligger der 16 tyske anmeldelser. Anmelderne er generelt positive i deres vurdering og fremhæver Langgaards sans for melodi, tematisk plastik, form og klangfarver. Kritikernes forbehold går i større og mindre udstrækning på selve symfoniens tonesprog, som de finder konservativt og relativt upersonligt, da det så tydeligt læner sig op ad især Wagners musik. Et par af kritikerne nævner i den forbindelse det fire år yngre, østrigske vidunderbarn Erich Wolfgang Korngold, som på samme tidspunkt var ved at slå igennem i Tyskland, og som man mener behersker den moderne kompositionsteknik i modsætning til den klassicistisk orienterede Langgaard. Kritikerne er dog ikke i tvivl om, at Rued Langgaard er en ægte og helt usædvanlig begavelse, hvis videre udvikling man må følge med interesse. Herhjemme kunne man læse Kaj Bendix beretning om en veritabel Dansk Musiksejr i Berlin på forsiden af Nationaltidende den 13. april Han skriver bl.a.: I fem bredt anlagte Tonemalerier skildres Menneskets higende Stræben mod Idealernes hellige Land, og Komponisten gengiver i denne Fjældstigning -Digtning stærkt følte Natur- og Sjælstemninger med ypperlig Prægnans og rig nuancering. [ ] Trods sit Omfang gør Værket et fængslende, til Tider overvældende Indtryk, fuldt som det er af gribende Klangvirkninger, af senespændt Rhytmik, og baaret oppe af en usvigtelig koncis karakterisering af alle Stemninger fra muldblødt Drømmeri til fremstormende Daadskraft, og Stigningen, der begynder ved det 3. Tonebillede og fastholdes indtil Slutningen, griber Tilhørerne med impulsiv Magt. Her er ikke tale om en talentfuld Ynglings lovende Begynderarbejde, nej, man staar Ansigt til Ansigt med en moden, intuitivt-erfaren Kunstner, der er i Besiddelse af et fuldkomment Herredømme af de Midler, Gennemførelsen af hans vidtfavnende Intentioner kræver, selvfølgeligt og med den fødte Tonekunstners instinktive Sikkerhed beherskende Musiksprogets Orkesterdialekt; her staar man simpelthen forbløffet over, at en saadan Kunnen overhovedet kan præsteres af en 19-årig ung Mand. Med denne succes i ryggen forsøgte Langgaard atter at få en dansk førsteopførelse i stand, men uden held. Max Fiedler tilbød ellers at dirigere værket i København med Det Kongelige Kapel, men kapellet afslog med den begrundelse, at man ikke kunne afse den fornødne prøvetid. Langgaard forsøgte også at få Fiedler engageret til den årlige koncert i Københavns Orkester- Forening, men her fik man kolde fødder, da man hørte, at Det kongelige Kapel havde afslået at opføre værket. Fiedler kontaktede personligt Richard Strauss

7 for at gøre ham interesseret i en opførelse ved den årlige Tonkünstlerfest i Jena, men Strauss reagerede ikke. Ingen af anstrengelserne bar frugt, og den anden opførelse af symfonien, den eneste i komponistens levetid ud over uropførelsen, fandt først sted 15 år senere i 1928, hvor Rued Langgaard satte symfonien på programmet ved en koncert, han selv foranstaltede og dirigerede i København. De københavnske anmeldere var generelt imponerede over den unge Langgaards beherskelse af form og især orkestrale klangfarver, og et par af dem omtaler ham ligefrem som den fødte orkesterkomponist. Klangen er i det hele hans Styrke; den kan veksle og spille med Lys og Farver som et Prisme, der drejes i Solskinnet, skrev en af kritikerne (Kristeligt Dagblad ). De syv foreliggende anmeldelser er dog gennemgående præget af en negativ tone. Man savner kunstnerisk økonomi, og Langgaard kritiseres for at trække alt for åbenlyst på sine forbilleder, Tjajkovskij og Wagner. Den korteste, men samtidig mest pointerende karakteristik fremkom i finansavisen Børsen ( ): Ligesom i Langgaards andre Kompositioner var her en Blanding af ondt og godt. Imellem banale Efterligninger af større eller mindre Forgængere fremspringer geniale Partier, gnistrende af Talent og interessant Vovemod, og det var disse Dele, der holdt Humøret oppe hos Tilhørerne. Langgaard benyttede i øvrigt ikke noget partitur ved opførelsen, han kunne symfonien udenad. Få år forinden havde han fået udarbejdet den kopi af symfonipartituret, vi kender fra Det Kongelige Bibliotek; den oprindelige renskrift havde han skænket til det fyrstelige musikinstitut i Bückeburg. Vi springer derfor ned til denne lille by, beliggende omtrent 50 km vest for Hannover. Musikfesten i Bückeburg 1923 Bückeburg var i sin tid hovedstad i det lille fyrstendømme Schaumburg-Lippe. Musikken spillede gennem århundreder en væsentlig rolle ved dette fyrstelige hof. Der var to storhedsperioder, dels , hvor en af Bach-sønnerne, Johann Christoph Friedrich Bach, var kapelmester for hofkapellet, dels omkring 1900, hvor Richard Sahla var dirigent for orkestret og opførte værker af mange af tidens førende komponister, eksempelvis Mahler, Sibelius, Strauss og Debussy. I 1917 grundlagde fyrst Adolf et musikforskningsinstitut i Bückeburg, hvortil han donerede bygninger, driftsmidler og hele det gamle Hofmusikarkiv. Instituttet fik navnet Fürstliches Institut für musikwissenschaftliche Forschung. Grundlæggelsesdagen 21. juni blev hvert år markeret med en festlighed, og ved disse årsfester mødtes en kreds af tyske musikhistorikere samt lejlighedsvis de honorære medlemmer af instituttet, som talte professor Angul Hammerich fra Musikhistorisk Museum i København. Angul Hammerich havde siden 1899 haft kontakt med musikhistorikeren Max Seiffert, der havde titel af Senator der Preussischen Akademie der Künste. Han var en af tidens største kendere af historisk musik, især tysk og hollandsk barokmusik, og i det hele taget en drivende kraft inden for tysk musikvidenskab. Det var hans vision om et samlet tysk, musikhistorisk arkiv, der lå bag oprettelsen af det videnskabelige institut i Bückeburg. Da instituttets første leder døde uventet i 1921 var det naturligt, at Max Seiffert selv overtog ledelsen, om end han var bosat i Berlin. Bückeburg blev altså efter Første Verdenskrig et centrum for musikforskningen i Tyskland. På få år fik man her opbygget et værdifuldt bibliotek, en nodesamling og et musikvidenskabeligt arkiv. Desuden søsatte man et ambitiøst udgivelsesprogram. De politiske forandringer i Tyskland efter Første Verdenskrig medførte imidlertid, at instituttet i 1921 blev en offentlig institution, hvis videreførelse blev afhængig af driftsstøtte fra den lokale, Schaumburg-Lippische Landesregierung. De rigelige midler, der fra starten havde tilflydt instituttet, tørrede for alvor ind i som følge af den ufattelige tyske hyperinflation. For et give indtryk af, hvor grelt det kom til at

8 stå til, så kostede det ikke mindre end 320 mia. Mark at sende et almindeligt brev til Danmark i november 1923, hvor inflationen var på sit højeste. Max Seiffert så da en mulighed i at finde danske donatorer til instituttet. Fra det fyrstelige instituts gæstebog ved vi, at Angul Hammerich var til stede ved stiftelsesfesterne i Bückeburg i juni 1921 og juni Seiffert og Hammerich havde her lejlighed til at drøfte, hvordan man kunne rejse midler fra Danmark til sikring af instituttets fortsatte eksistens. Resultatet blev, at en række københavnske velgørere trådte til med hård, dansk valuta. Instituttet viste sin taknemmelighed ved at sætte fokus på nutidig dansk musik ved den syvende stiftelsesfest, som fandt sted i dagene juni Instituttet havde også modtaget støtte fra hollandsk side, og hele arrangementet fik et patetisk anstrøg med afspilning af nationalmelodier og andre højtidelige indslag. Fra Danmark kom en mindre delegation bestående af blandt andet den dengang kendte koncertsangerinde Ellen Overgaard, komponisten J. L. Emborg og Peder Gram, der var formand for Dansk Tonekunstner Forening. Angul Hammerich var forhindret, og i hans sted mødte musikhistorikeren Godtfred Skjerne som repræsentant for Musikhistorisk Museum og dansk musikvidenskab. Programmet omfattede en orgelkoncert i Bückeburg Stadtkirche (20. juni) samt to kammerkoncerter (20. og 21. juni), helliget henholdsvis dansk og hollandsk musik. Ved kirkekoncerten blev Rued Langgaards Fantasia patetica ( ) for orgel opført. Den danske kammerkoncert den 20. juni rummede en opførelse af Carl Nielsens ganske nye blæserkvintet fra 1922 og J.L. Emborgs Concerto grosso op. 51 (1921) med komponisten ved klaveret og med Hans Seeber van der Floe fra Karlsruhe som dirigent for et strygerensemble. Dette værk er i øvrigt tilegnet Max Seiffert. Hverken Carl Nielsen eller Rued Langgaard var taget til Bückeburg for at deltage i festlighederne. Men det er ikke nogen let sag at finde nærmere oplysninger om begivenhederne i Bückeburg i Bortset fra nogle tilfældigt bevarede kilder forsvandt instituttets arkiver under Anden Verdenskrig. En journal over ind- og udgående post oplyser dog, at instituttet i 1922 modtog donationer fra Angul Hammerich og Christen Overgaard. Sidstnævnte var direktør i skibsværftet Burmeister & Wain (B&W) og var gift med sangerinden Ellen Overgaard. Journalen nævner ikke andre danske velgørere, men i forbindelse med årsfesten i 1923 må der have været samlet penge sammen fra en større kreds. Det fremgår, at Max Seiffert den 23. januar 1923 skrev til Carl Nielsen og den hollandske komponist Julius Röntgen med anmodning om at donere autografmanuskripter til instituttet, og samme dag takkede han Langgaard for et manuskript, han havde modtaget, sandsynligvis en af de penneprøver, Seiffert arbejdede på at skaffe til instituttets samlinger. Seiffert søgte også gennem en direkte henvendelse i tidsskriftet Musik at skaffe materiale til en udstilling af biografiske kilder, noder og skitseblade af danske komponister, som skulle vises i forbindelse med årsfesten dette år. En del af disse kilder må formodes at være endt i det fyrstelige instituts samling, men noget konkret om det ved vi ikke, for materialet og de gamle kartoteker er som nævnt forsvundet. Den 28. juni 1923, altså fem dage efter Bückeburg-festlighedernes afslutning, sender Seiffert igen en skrivelse til Langgaard, og selv om formuleringen i journalen er lidt uklar, er der næppe tvivl om, at han nu takker komponisten for partituret til Symfoni nr. 1, som han altså efter al sandsynlighed har modtaget i forbindelse med den netop afholdte årsfest. Paradiset Danmark Det var ikke blot det gamle bekendtskab med Angul Hammerich, som gjorde det oplagt for Max Seiffert at satse på Danmark som donorland i Han havde ofte været i Danmark og havde gode venner inden for dansk musikliv. Forholdene i Tyskland var kaotiske efter Første Verdenskrig, der var nød og mangel på alt, og mange tyske musikere søgte engagementer i Danmark og Sverige, som ikke havde været inddraget i krigen, og hvor man ikke savnede noget i materiel henseende. En af dem, der søgte mod nord var dirigenten Hans Seeber van der Floe. Han havde første gang besøgt Danmark i 1910 og 1911, hvor han foranstaltede koncertopførelser af uddrag af Wagners opera Parsifal med bl.a. Blüthner-orkestret fra Berlin. Ved en af Floes koncerter med dette orkester i København (den 16. oktober 1911) optrådte Carl Nielsen i øvrigt som dirigent i sin 2. symfoni.

9 Fra bevarede koncertprogrammer ved vi, at Floe var i Danmark igen, nu sammen med Max Seiffert, i december 1920 og i februar og november Floe og Seiffert turnerede med varierende kirkekoncertprogrammer med hovedvægt på renæssance- og barokmusik, bl.a. musik fra Christian IVs hof i Seifferts bearbejdelse. Ved koncerterne medvirkede et strygeorkester, som blev dirigeret af Floe. Seiffert spillede klaver og cembalo. Koncertsangerinde Ellen Overgaard medvirkede i flere tilfælde, og en anden genganger på koncertprogrammerne er violinisten Gunna Breuning-Storm. Koncerterne fandt sted i København og Århus, og i Vordingborg hvor Floe og Seiffert i 1920 havde gjort bekendtskab med byens organist, komponisten J.L. Emborg. Blandt koncerterne var en velgørenhedskoncert til fordel for nødlidende tyske musikere den 22. november 1922 i den tyske St. Petri Kirke i København. Her medvirkede både Floe og Seiffert, der var en opførelse af Emborgs Concerto grosso (der året efter blev opført i Bückeburg) og Rued Langgaard spillede sin nye violinsonate (nr. 2) Den store Mester kommer sammen med Gunna Breuning-Storm. Om ikke før mødte Langgaard altså Seiffert ved denne lejlighed. Rued Langgaard havde imidlertid truffet Hans Seeber van der Floe allerede året før, hvor Floe havde arrangeret en Nordischer Abend i Karlsruhe den 19. januar (1921) med uropførelsen af Emborgs symfoni nr. 2 (som komponisten selv dirigerede). Programmet omfattede også Langgaards Sfinx. Orkestret var Badisches Landestheater-Orchester, og her sad en førstetrompetist ved navn Karl Lahn. Han kom i de følgende år til at arbejde som nodeskriver for både Emborg og Langgaard. Det var således Lahn, der omkring 1922 udfærdigede kopien af partituret til Langgaards symfoni nr. 1, og efterfølgende udarbejdede han blandt andet to forskellige partiturer til operaen Antikrist. Karl Lahn var blandt de tyske musikere, som kom til Danmark, og selv om det kun var nogle få dage, mindedes han mange år efter Danmark som et rent slaraffenland. Også Seiffert omtalte på sine ældre dage landet som et paradis. På den danske side betød mødet med Floe og Seiffert, at Emborg og Langgaard fik muligheder for at få deres musik opført i Tyskland. Hans Seeber van der Floe gjorde en betydelig indsats for at lancere Rued Langgaards orkestermusik. Han tog Langgaards værker på programmet i Karlsruhe, Heidelberg, Essen, Darmstadt, Berlin og Wien i Væsentligst var uropførelsen af Langgaards hovedværk Sfærernes Musik ( ) i Karlsruhe i 1921 under Floes ledelse, en opførelse året efter af samme værk ved en ren Langgaardkoncert i Berlin med Blüthner-orkestret samt uropførelsen af Langgaards symfoni nr. 6 ( ) i Karlsruhe i januar 1923 med Langgaard selv som dirigent. I Karlsruhe havde Langgaard et interesseret og begejstret publikum. Ellen Overgaard medvirkede hyppigt som sangsolist ved van der Floes koncerter rundt om i Tyskland, og hun sang blandt andet sopransoloen i Langgaards 2. symfoni ved flere lejligheder. Der er ingen tvivl om, at Langgaard og Emborg, og i øvrigt andre danske komponister, i mange tilfælde købte sig til opførelser med de tyske orkestre i disse år, hvor dansk valuta var guld værd. Vi ved også, at da Blüthner-Orkestret i september 1923 gæstede København med bl.a. Langgaards 6. symfoni på programmet, måtte komponisten betale 1000 kr., et meget stort beløb, til dækning af omkostningerne. Symfonien blev dirigeret af Langgaard selv, og opførelsen, som var den danske førsteopførelse, blev en decideret skandale på grund af værkets pågående tonesprog. I 1925 blev Floe Generalmusikdirektor for Süddeutscher Rundfunk, og samme år gav han en koncert i radioen med værker af bl.a. Emborg, Langgaard (symfoni nr. 2) og Carl Nielsen og med Ellen Overggaard som solist. Det var den sidste Langgaard-opførelse, Floe foranstaltede. Emborgs møde med Floe og Seiffert blev udgangspunkt for en decideret komponistkarriere i Tyskland med mange opførelser af hans værker helt frem til slutningen af 1930 rne. Det blev også til et livslangt venskab med Seiffert og Floe, og Emborg korresponderede med dem begge, og i øvrigt med kopisten Karl Lahn, lige indtil de tre tyskeres død i sidste halvdel af 1940 rne. Ganske anderledes var det med Langgaard, som var i Tyskland for sidste gang i 1923 og øjensynlig kun bevarede kontakt med Lahn indtil omkring Efter 1925 og i resten af Langgaards levetid fandt der ingen opførelser af hans musik sted i Tyskland.

10 Partituret på rejse: Berlin-Schlesien-Moskva Buste af Rued Langgaard fra ca Kunstneren kendes ikke. Busten findes på Det Kongelige Bibliotek i København. (Forfatterens foto) Max Seifferts kamp for at holde liv i det fyrstelige institut i Bückeburg lykkedes ikke, og omkring 1930 måtte man af økonomiske grunde indstille virksomheden. I 1934 genfremsatte Seiffert så sin kongstanke om et Reichsinstitut für deutsche Musikforschung. Det skulle naturligvis baseres på det arbejde, der allerede var gjort i Bückeburg. Hans initiativ førte til oprettelsen af Staatliches Institut für deutsche Musikforschung i 1935 i Berlin med ham selv som selvskreven leder. Samlingerne fra Bückeburg kom til at udgøre grundstammen i det nye instituts historiske afdeling. To andre, førhen selvstændige institutioner blev også lagt ind under det nye institut, nemlig dels Musikarchiv der deutschen Volkslieder og dels Das Staatlische Musikinstrumentenmuseum Det hele flyttede ind i en imposant bygning i Klosterstrasse 36 i Berlin, en bygning, som for længst er revet ned. Max Seiffert trak sig 73 år gammel tilbage i 1941 og blev ikke involveret i de dramatiske begivenheder, der fulgte. I 1943 intensiveredes de allieredes luftbombardementer af Berlin i en sådan grad, at private og offentlige kunstsamlinger var akut truet af ødelæggelse. Staatliches Institut für deutsche Musikforschung gik, ligesom byens øvrige museer, hastigt i gang med at flytte de værdifulde dele af deres samlinger til de mest bombesikre bygninger og kældre i Berlin, man kunne disponere over. Store mængder af genstande blev dog ført ud af hovedstaden til lokaliteter i Tyskland, som lå uden for bombemaskinernes rækkevidde. Schlesien, som i dag udgør det sydvestlige hjørne af Polen men indtil 1945 var en del af det tyske rige, var et særligt yndet område, her var fredeligt og her lå en lang række slotte og herregårde, der kunne tjene som deponeringssteder. Den historiske afdeling af Staatliches Institut für deutsche Musikforschung med Bückeburg-samlingens noder, bøger, kartoteker og arkivalier blev således oplagret på slottet Seifersdorf nær byen Liegnitz i Schlesien, omkring 350 km sydøst for Berlin. En del af instrumentsamlingen blev også sendt hertil. De mest værdifulde instrumenter forblev dog i Berlin. Nogle mindre betydningsfulde dele af instituttets arkivalier blev bragt i sikkerhed i egnede kældre i byen, blandt andet under instituttets ellers rømmede domicil i Klosterstrasse. Ledelsen

11 af instituttet havde taget ophold på Seifersdorf og opretholdt administrationen indtil 1. januar 1945, hvor instituttets virksomhed blev indstillet. Medarbejderne forlod slottet, kort før området i februar blev besat af den sovjetiske hær. I de følgende måneder kom Schlesien gradvist under polsk forvaltning, og inden udgangen af 1945 var det tysktalende, tidligere befolkningsflertal enten flygtet eller fordrevet fra regionen. Alt det oplagrede tyske kulturgods, for så vidt det ikke var gået til grunde i krigshandlingerne eller gået tabt ved plyndring, blev konfiskeret som krigsbytte af de sovjetiske og polske tropper. Det meste blev så vidt vides transporteret til Moskva, hvor det blev fordelt til relevante institutioner. Langgaard-partituret havnede på denne måde i en sovjetisk musikinstitution, hvor det blev forsynet med accessionsnummeret INV Det er meget sandsynligt, at det er Glinka-Museet i Moskva, der står bag denne registrering, men formodningen har ikke kunnet bekræftes. Opholdet i Moskva blev dog kun midlertidigt - efter 14 år kom partituret atter ud på en rejse. Slottet Seifersdorf i Schlesien i det nuværende Polen, hvor Langgaards partitur var deponeret (Foto: Piotr Frydrych Thor) Tilbage til Berlin I årene skete en omfattende tilbageførsel af krigsbytte fra Sovjetunionen til Østtyskland. Tilbageførslen skulle blandt andet sikre, at kunstmuseerne på museumsøen i Berlin kunne restitueres i anledning af DDRs 10- årige beståen i oktober Returgodset omfattede også 69 kasser med musikbiblioteksmateriale, som havde været en tur i Moskva, og som i 1959 blev indleveret til Deutsche Staatsbibliothek Berlin på Unter den Linden. Det viste sig, at disse kasser indeholdt materialer, der under krigen havde været deponeret på Seifersdorf, blandt andet en del af bogsamlingen og lidt nodemateriale fra det tidligere fyrstelige institut i Bückeburg. Efter Murens fald, i 1992, blev de bøger og noder, der i sin tid havde tilhørt Staatliches Institut für deutsche Musikforschung, leveret tilbage til efterkrigsarvtageren Staatliches Institut für Musikforschung Preussischer Kulturbesitz i det omfang, man kunne dokumentere det tidligere ejerskab. Ud over omkring 4000 bind musiklitteratur drejede det sig om nogle få hyldemeter musikalier, som næsten alt sammen stammede fra de gamle Bückeburg-arkiver. Man kender ikke omfanget af Bückeburg-instituttets oprindelige samlinger, end ikke af det gamle, værdifulde hofkapels musikarkiv. Ingen ved i dag, hvor det befinder sig. De håndskrifter, som blev returneret fra Moskva, udgør kun nogle tilfældige, ikke sammenhængende og forholdsvis uinteressante dele fra de historiske samlinger. Flere af noderne er forsynet med en bibliotekssignatur i samme håndskrift og nummerserie som den, der ses på det senere opdukkede Langgaard-manuskript. Der er således ingen tvivl om, at partituret har hørt hjemme i denne sammenhæng, før det blev lagt til side på en hylde og glemt i magasinet på Unter den Linden. Men Langgaard-partituret er mærkeligt nok det eneste originalmanuskript og det eneste partitur til et værk fra det 20. århundrede, som fandtes blandt det returnerede krigsbytte. Kilden er dermed den eneste genstand fra Bückeburg-samlingernes nyere dele, hvis opholdssted er kendt i dag. Det er en gåde, hvorfor netop dette manuskript er kommet med i returgodset fra Moskva. Måske skyldes det, at partituret netop ikke var en del af nodesamlingen, men var anbragt mellem andre typer af materialer og derfor tilfældigvis, måske endog ved en fejltagelse, fulgte med ved udleveringen i

12 I 2005 blev manuskriptet overdraget til Staatliches Institut für Musikforschung Preussischer Kulturbesitz, hvor det rettelig må siges at høre hjemme. Med fundet af manuskriptet blev det relevant at søge midler til en kritisk udgivelse af værket inden for rammerne af Rued Langgaard Udgaven. Augustinus Fonden trådte til, og vi forventer det 220 sider lange partitur publiceret i begyndelsen af Desværre blev det ikke muligt at koordinere udgivelsen med Radiosymfoniorkestrets indspilning med Thomas Dausgaard, som blev foretaget i sommeren Man måtte tage til takke med de oprindelige orkesterstemmer fra 1913, som dog har vist sig at være nogenlunde pålidelige i forhold til det nu fundne originalmanuskript. Uropførelsen af Rued Langgaards første symfoni i Berlin i 1913 blev reelt højdepunktet i hele komponistens kunstneriske løbebane, og det var en begivenhed, han senere ofte mindedes og henviste til. I 1935 konstaterede han således tørt og med beklagelse i radiotidsskriftet Lytteren: Kun forbigaaende blev jeg i Berlin som tyveaarig Orkesterkomponist sidestillet med de store Navne. Opslag i originalmanuskriptet til Langgaards første symfoni, som i 2004 blev fundet i Berlin. De viste takter er fra finalen, som blev renskrevet af Langgaard i Charlottenlund i efteråret (Forfatterens foto) Forfatteren oplyser: Artiklen er skrevet i forbindelse med udgivelsen af symfonien på Edition Samfundet. Teksten er baseret på to tidligere publicerede artikler: Rued Langgaards første symfoni. En rejseberetning i Fund & Forskning i Det Kongelige Biblioteks samlinger, bind 47. Kbh., 2008; s samt Rued Langgaards Sinfonie Nr. 1 auf Reisen: Kopenhagen-Berlin-Bückeburg-Berlin-Moskau-Berlin i Jahrbuch 2008/2009 des Staatlichen Instituts für Musikforschung Preussischer Kulturbesitz. Herausgegeben von Simone Hohmaier. Mainz, 2009; s

13 LITTERATUR Berner, Alfred: Das Staatliche Institut für Musikforschung, in: Jahrbuch der Stiftung Preußischer Kulturbesitz. Berlin 1962; s Lehmann, Klaus-Dieter (m.fl.): Kulturschätze verlagert und vermisst. Berlin Lynge, Gerhard: Dansk Komponister i det 20. Aarhundredes Begyndelse. Århus 1917 [1. udgave]; s Nielsen, Bendt Viinholt: Rued Langgaards Kompositioner. Odense Nielsen, Bendt Viinholt: Rued Langgaard. Biografi. København Reinecke, Hans-Peter: Vom Fürst Adolf-Institut zum Staatlichen Institut für Musikforschung, in: Wege zur Musik. Berlin 1984; s Seiffert, Max: Bückeburg-Festen 1923, in: Musik VII, 7. København 1923; s Skjerne, Godtfred: Dansk Musik i Bückeburg, Nationaltidende, Yderligere oplysninger om Langgaard findes på PUFF Skriftserie fra VMK om pædagogisk udvikling, forskning og formidling i musiklivet PUFF kan afhentes eller rekvireres gratis på VMK, så længe oplaget rækker. PUFF bringer primært artikler fra skribenter med tilknytning til VMK men alle interesserede er velkomne til at indsende bidrag til redaktionen med henblik på skriftlig og elektronisk publikation. Elektroniske udgaver af PUFF fås på adressen: Arkivalier 1. J.L. Emborgs privatarkiv, Det Kongelige Bibliotek, København; Utilg Rued Langgaards privatarkiv, Det Kongelige Bibliotek, København; Utilg Kilder vedrørende Max Seiffert og Fürstliches Institut für musikwissenschaftliche Forschung i: Staatliches Institut für Musikforschung Preussischer Kulturbesitz, Berlin. Indspilninger af Langgaards 1. Symfoni Artur Rubinstein Philharmonic Orchestra/Ilya Stupel (Danacord DACOCD 404; 1992) Radiosymfoniorkestret/Leif Segerstam (Chandos CHAN 9249; 1994) DR SymfoniOrkestret/Thomas Dausgaard (Dacapo SACD ; 2008) Om artiklens forfatter: Bendt Viinholt Nielsen er født Musikbibliotekar og musikforsker. Ansat i musikforlagsbranchen , dernæst i Dansk Musik Informations Center (MIC), og siden 2003 i Kunststyrelsen (under Kulturministeriet). Udgav 1991 en fortegnelse over Rued Langgaards værker, i 1993 en biografi om komponisten og grundlagde i 2000 Rued Langgaard Udgaven, en videnskabelig udgivelsesrække af komponistens værker. PUFF støttes af Firmaet Juhl-Sørensen tel

14 I øjeblikket kan følgende skrifter i skriftserien PUFF rekvireres: Mogens Christensen: Ugler i musen Musikkonservatorierne er skabt ind i en anden tid end vor og har et langt stykke vej fået lov til at leve med kraften fra denne undfangelse. I det nye årtusinde er vor tilgang til musik og til uddannelse dog ændret så meget, at konservatorieverdenen bør formulere et bud på, hvilke værdier den vil satse på, og hvorledes disse ideer kan levendegøres i de krav og behov, der i dag er til kunst, uddannelse og forskning. Ugler i musen tager sig for at kridte nogle tanker op og henvise til, hvordan man kan formulere nogle muligheder for formidling af, om og med musik, der forener kunstnerisk praksis med videnskabelig teoretisering Fredrik Søegaard: Lyden af Viking Lyden af Viking er en kompositionsproces, hvor virksomhedens medarbejdere komponerer musik, som skal afspejle deres oplevelser af deres virksomhed Carl Erik Kühl: Lytning og Begreb Artiklen præsenterer en række begreber til brug ved beskrivelsen af, hvorledes et musikalsk forløb er bygget op. Begreberne er på en gang så enkle, at de kan benyttes af enhver med eller uden musikalsk skoling og så almene, at de kan benyttes på al slags musik Hans Sydow: Tonespace mere end musik. Tonespace er navnet på Vestjysk Musikkonservatoriums elektroniske projektuddannelse. Computeren er hovedinstrumentet, som bruges til at skabe, spille og formidle elektronisk musik og lydkunst. Tonespace er også navnet på et hus, som endnu ikke er bygget - et musikalsk eksperimentarium, hvor man skal kunne lege sig til erfaringer med lyd og musik Charles Morrow: Lydkunst i det offentlige rum Inden for de seneste årtier er interessen for lydkunst (sound art) stadig vokset, både hvad angår publikum, museer, samlere, gallerier og offentlige kunstbestillinger. Mængden af lydkunstinstallationer i det offentlige rum vokser i takt med, at vi bliver mere opmærksomme på vores auditive milljøer. Denne artikel beskæftiger sig med historien bag samt praksis omkring lydkunsten og fremsætter aktuelle strategier for nye projekter i det offentlige rum Elisabeth Meyer-Topsøe: Støtte gi r glød, støtte gi r brød! Sopranen Birgit Nilsson ( ) sang de mest krævende partier hos Wagner, Strauss og Puccini, på verdens største operascener, til hun var langt op i 60erne. Læs her om nogle af hendes vigtigste sangtekniske principper om en bæredygtig sangteknik Niels la Cour: Om Bachpolyfoniens rødder i Palestrinastilen Kvalificeret indsigt i barokkens fugakunst kan næppe opnås uden et studium af dens indlysende stilistiske hovedforudsætning: Renæssancens vokalpolyfoni. Med artiklen har det været hensigten ud fra en række korrektionseksempler fra teoriundervisningen i Bachfuga at vise, hvorledes de foretagne rettelser bedst forstås gennem et kendskab til de bagved liggende og indirekte benyttede Palestrinaregler. Afslutningsvis bringes en række almene betragtninger omkring Palestrinas musikhistoriske betydning Orla Vinther: At skabe en interesse fra et liv i musikformidlingens tjeneste I artiklen beskæftiger forfatteren sig med de motiver, der ligger bag mange års virksomhed som musikteoretiker og musikformidler. Udgangspunktet er en fascination af den kunstneriske oplevelse og en optagethed af at finde og beskrive de formelle mønstre, hvori den kunstneriske oplevelse er forankret. En anden drivkraft har været interessen for værket som tidsdokument. Dette belyses ved en sammenlignende analyse af Franz Liszts symfoniske digt Les Préludes og Gustav Mahlers symfoniske lied Wo die schönen Trompeten blasen Eva Fock: Du store verden! Artiklen præsenterer historien om et konkret pædagogisk udviklingsprojekt for musikfaget i gymnasiet: Tværsnit i Musikken, men historien rummer andet og mere end blot erfaringerne fra et konkret case study fra gymnasieverdenen. Gennem overvejelserne omkring projektet præsenteres og diskuteres forskellige tilgange til musikalsk mangfoldighed, multikulturel pædagogik og musikundervisning i det flerkulturelle samfund tilgange, som er relevante langt ud over gymnasieverdenen og som rækker langt ud over det flerkulturelle felt Leif Ludwig Albertsen: Brahms og Magelone Musikgenren Liederabend udvikler sig på basis af Schuberts Die schöne Müllerin og Winterreise i løbet af 1800-tallet fra sublim privatkunst til en seriøs offentlig koncertgenre med skiftende hensyn til en eventuel handling i tekstforlægget. Schumann-eleven Brahms var selv usikker over for, om man skulle lade rækken af sange afspejle nogen sammenhængende fortælling. I artiklen redegøres for bogen om Magelone siden middelalderen og der tages afstand fra gentagne forsøg på at se Ludwig Tiecks roman med indlagte sange og tekst som et stort, romantisk eventyr Palle Jespersen: Zoltán Kodály. Komponisten, folkemusikforskeren og musikpædagogen Zoltán Kodály fyldte for nylig 125 år. Hans liv og værk præsenteres hér af formanden for Dansk Kodály Selskab, Palle Jespersen.

15 Peer Birch: De tre hjørnevokaler. De tre så kaldte "hjørnevokaler" er hjørnesten i klassisk sangteknik. I artiklen forklares dette med henvisning til resultater inden for nyere stemmeforskning, og i en række enkle øvelser vises det, hvordan man i sanguddannelsen drager praktisk nytte deraf Carl Humphries: Teaching Improvisation Artiklen diskuterer begrebet improvisation, dets betydning i musikhistorien, og hvorledes improvisation på ny kan inddrages i klassisk musikundervisning Magnus Tessing Schneider: Mozart og hans venner. Om uropførelsen af Mozarts opera Don Giovanni i Prag 1787og om barytonen Luigi Bassis dramatiske og musikalske fortolkning af hovedrollen, der blev skabt netop med henblik på ham Ole Kühl: Musikhistoriens ikonisering: motown og bebop. Er det ikoner, der skaber forandringer og fornyelser af musikken? To fortællinger fra det 20. århundredes afro-amerikanske musikhistorie, Motown og Bebop antyder, at der også kan være andre forklaringer. Seneste udgivelser fra VMK Forlag Bogudgivelser Eva Fock: Det gemmer jeg aldrig sagt af en elev på Elling skole efter en intensiv, musikalsk sejlads. Med undertitlen et krydstogt i musikformidling dokumenterer rapporten VMKs forskningsprojekt om kreativ musikformidling i skolen. I centrum af undersøgelsen står professor i musikformidling Mogens Christensens arbejde og metoder. Rapporten er baseret på en musiketnologisk arbejdsform. Pris: kr. 125,00 (95,00 ved køb af min. 15 stk.). VMK Forlag Mogens Christensen (red.): At skabe interesse - Festskrift for Orla Vinther Bogen indeholder en række artikler om musikhistorie og musikpædagogik samt en række hilsener til fødselaren af både erindringsmæssig og musikalsk art. Blandt bidragsyderne er Anders Brødsgaard, Fuzzy, John Høybye og Jan Maegaard samt flere undervisere ved VMK. Pris: kr.225,00 VMK Forlag 2007 CD-udgivelser Jørgen Mortensen: Portræt Portræt rummer værker af docent Jørgen Mortensen udført af musikerne Jørgen Hald Nielsen, Christian Blom Hansen, Christian Martinez, Claus Gahrn, Christina Dahl og Michael Bjærre. Ikke mindst titlerne Mols og Sàlasvàggi antyder, at der her er tale om stemningsbilleder tæt knyttet til naturen. Pris: 100 kr. VMK forlag 2008 En oversigt over alle VMKs publikationer findes på:

Bendt Viinholt Nielsen. Omkring Rued Langgaards første symfoni. PUFF - en skriftserie om pædagogisk udvikling, forskning og formidling i musiklivet

Bendt Viinholt Nielsen. Omkring Rued Langgaards første symfoni. PUFF - en skriftserie om pædagogisk udvikling, forskning og formidling i musiklivet Bendt Viinholt Nielsen Omkring Rued Langgaards første symfoni PUFF - en skriftserie om pædagogisk udvikling, forskning og formidling i musiklivet - 1 - PUFF Skriftserie fra VMK om pædagogisk udvikling,

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Beethovens 9. symfoni

Beethovens 9. symfoni Beethovens 9. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Ved koncerten skal du høre en symfoni. Symfonien er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Søren Ryge Petersen MUSIK I TV. PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole

Søren Ryge Petersen MUSIK I TV. PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Søren Ryge Petersen MUSIK I TV PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole PubliMus Skriftserie fra SMKS Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Søren Ryge Petersen

Læs mere

Uddannelse. Rose Munk Heiberg Ramløsevej 13, st. th., 2100 København Ø Email: rose.heiberg@gmail.com Tel: 0045-26959509

Uddannelse. Rose Munk Heiberg Ramløsevej 13, st. th., 2100 København Ø Email: rose.heiberg@gmail.com Tel: 0045-26959509 CV Uddannelse 1993-2007 Undervisning i klaver - Solotimer hos Nenia Zenana, dirigent og pianist 2005-2009 BA i Musikvidenskab, Københavns Universitet - Korledelse ved Kasper Beck Hemmingsen, lektor - Sang

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk Medlemmerne i panelet i Annes Atelier www.annes-atelier.dk Peter Rasmus Lind Peter Rasmus Lind åbnede i 1990 Gallerie Rasmus i Odense. I 1997 udvidede han galleriet, med en afdeling i København. Desuden

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n Musik s k o l Musik Musik e t j e n e s t e n Kan du høre kirkeklokken, der hvor du bor? Hvordan synes du, den lyder? I gamle dage ringede kirkeklokkerne, når der var krig eller ildebrand. De kunne advare

Læs mere

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle Forord Som tegneserienørd har jeg naturligvis altid vidst, hvem Rune T. Kidde var. Jeg så også godt, at han fik en profil på Facebook for nogle år siden, men jeg ville ikke tilføje ham som ven, for jeg

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

14.- 16. september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev

14.- 16. september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev Tidssvarende gudstjeneste på et luthersk grundlag? - kirkemusikalske udfordringer i 2015 14.- 16. september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev Hermed indbyder vi til den årlige tværfaglige

Læs mere

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen Manuskript: Kamilla Bach Mortensen og de medvirkende Medvirkende: Rebekka Owe og Christine Sønderris Instruktørassistent: Stine

Læs mere

Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark

Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark Tale ved åbningsreception 23. Januar 2014 Peter Christensen Teilmann Direktør, Teatermuseet i Hofteatret Velkommen til jer alle. Mit navn er

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Information. Manuskripter

Information. Manuskripter Information Ved Selskabets ordinære ordinrere generalforsamling d. 25. marts 1992 genvalgtes Niels Martin Jensen og Claus Røllum-Larsen R011um-Larsen til bestyrelsen. Peter Woetmann Christoffersen 0nskede

Læs mere

Vordingborg Kommune Aktivitets & udviklingspulje

Vordingborg Kommune Aktivitets & udviklingspulje Vordingborg Kommune Aktivitets & udviklingspulje August Hage Oremandsgaard Allé 2 4720 Præstø Tlf. 22878487 Hage@oremandsgaard.dk CVR: 182033 Bruger-ID:35711 26. januar 2014, Præstø Hermed tillader jeg

Læs mere

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN MODERNE KLAVER 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2009 MUFO ISMN-nr: M-66133-183-4 1. oplag 2009 1. udgave

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Clemens Advokater Advokataktieselskab Sct. Clemens Stræde 7 Postboks 623 8100 Århus C. Vedr. henvendelse om aktindsigt

Clemens Advokater Advokataktieselskab Sct. Clemens Stræde 7 Postboks 623 8100 Århus C. Vedr. henvendelse om aktindsigt Clemens Advokater Advokataktieselskab Sct. Clemens Stræde 7 Postboks 623 8100 Århus C 24-04- 2009 TILSYNET Vedr. henvendelse om aktindsigt Advokatgruppen Århus har på vegne af A i brev af 19. september

Læs mere

Kirkemusikhøjskole 2011-2012

Kirkemusikhøjskole 2011-2012 Kirkemusikhøjskole 2011-2012 . Kirkemusikhøjskole 2011-2012 Storring-Stjær, Skivholme-Sjelle-Skørring, Skovby og Galten sogne Atter bydes der velkommen til en sæson i kirkemusikhøjskolen ved Storring-Stjær,

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Orla Vinther AT TOLKE ET DIGT. Om Robert Schumanns lied Mondnacht. PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole

Orla Vinther AT TOLKE ET DIGT. Om Robert Schumanns lied Mondnacht. PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Orla Vinther AT TOLKE ET DIGT Om Robert Schumanns lied Mondnacht PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole PubliMus Skriftserie fra SMKS Syddansk Musikkonservatorium

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014

Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014 Vær med til at markere Jammerbugt Kommune som Spil Dansk kommune 2014 Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014 Giv jeres omgivelser og personale en uventet og enestående musikoplevelse.

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Lærermateriale - Forslag til undervisningen.

Lærermateriale - Forslag til undervisningen. Lærermateriale - Forslag til undervisningen. Kære lærer Vi glæder os til at se jer og jeres klasse til koncert i DR Koncerthuset. Vi har sammensat et elevmateriale, så eleverne kan forberede sig lidt før

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2

1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2 Ansøgningsskema til udviklingspuljen I Il 01 I Il I Il Il 11111 III Il II III Il II 1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2 Dato 10-03-2015 22:35:19 Blanket ID F0907_766 KLE 18.14.00G01 (ddffe996-7891,434f-a637-8722ae46a1f2)

Læs mere

20 års jubilæum 1989-2009

20 års jubilæum 1989-2009 VENØ MUSIKFORENING 20 års jubilæum 1989-2009 Venø Musikforening - 20 år En flok venøboere Initiativgruppen - søsatte Venø Musikforening. Initiativgruppen talte Søren Baggesen, Jørgen Anker Jørgensen, Ellen

Læs mere

TOFTE SKOV OG MOSE Status 2012 TOFTE SKOV OG MOSE - STATUS 2012 Redaktion: Poul Hald-Mortensen Layout og tilrettelægning: Lars Abrahamsen Akavareller: Jens Gregersen Hovedfotograf: Jan Skriver Udgivet

Læs mere

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. december 2001 Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31.

Læs mere

Mulighederne i Music Delta Master & Planet

Mulighederne i Music Delta Master & Planet Mulighederne i Music Delta Master & Planet MUSIC DELTA - BAGGRUND Music Delta ny måde at tænke musikundervisning for børn. Det norske IT-forlag Grieg Music Education har udviklet en ny og innovativ IT-platform

Læs mere

Musik på Tværs 15.11.15 21.11.15 ASKOV HØJSKOLE

Musik på Tværs 15.11.15 21.11.15 ASKOV HØJSKOLE Musik på Tværs 15.11.15 21.11.15 ASKOV HØJSKOLE Søndag d. 15. november 15.00 17.00 Ankomst og indkvartering. Kaffe og boller i spisesalen 17.00 Rundvisning ved højskolelærer Ulla Henningsen du hører lidt

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Ole Kühl MUSIKHISTORIENS IKONISERING MOTOWN OG BEBOP. PUFF - en skriftserie om pædagogisk udvikling, forskning og formidling i musiklivet

Ole Kühl MUSIKHISTORIENS IKONISERING MOTOWN OG BEBOP. PUFF - en skriftserie om pædagogisk udvikling, forskning og formidling i musiklivet Ole Kühl MUSIKHISTORIENS IKONISERING MOTOWN OG BEBOP PUFF - en skriftserie om pædagogisk udvikling, forskning og formidling i musiklivet - 1 - PUFF Skriftserie fra VMK om pædagogisk udvikling, forskning

Læs mere

Nyhedsbrev. august september oktober

Nyhedsbrev. august september oktober Nyhedsbrev august september oktober Gudstjenester i Jerne og Skads Kirke J - JERNE KIRKE S - SKADS KIRKE Søndag den 2. august 9. søndag efter Trinitatis Søndag den 27. september 17. søndag efter Trinitatis

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

RETTEN I KØGE Udskrift af dombogen D O M : Afsagt den 12. januar 2004 i sag nr. BS 1-1468/ 2002: T og J. mod Andelsselskabet Vandværket Lyngen v/ P

RETTEN I KØGE Udskrift af dombogen D O M : Afsagt den 12. januar 2004 i sag nr. BS 1-1468/ 2002: T og J. mod Andelsselskabet Vandværket Lyngen v/ P RETTEN I KØGE Udskrift af dombogen D O M : Afsagt den 12. januar 2004 i sag nr. BS 1-1468/ 2002: T og J mod Andelsselskabet Vandværket Lyngen v/ P Under den 19. december 2002 anlagte sag har sagsøgerne

Læs mere

Weekend højskole 2015

Weekend højskole 2015 Weekend højskole 2015 Biografier - og det der ligner Kan vi lære af andre menneskers erfaringer? Tre dages weekend-højskole om og med biografier. Fem spændende foredrag med meget forskellige tilgange til

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

Informationsbehandling

Informationsbehandling Informationsbehandling Spørgsmål 1 og 2 vedrører følgende oplysninger: For at konfektionsfabrikanterne kan producere tøj, der passer, er de nødt til at kende den typiske højde på folk i forskellige aldre.

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933. Carina Christensen Forord aus: Archive zwischen Konflikt und Kooperation Arkiver mellem konflikt og samarbejde 75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

1. Lav en indre og ydre karakteristik af Kathrin. Husk at inddrage det, du får at vide mellem linjerne.

1. Lav en indre og ydre karakteristik af Kathrin. Husk at inddrage det, du får at vide mellem linjerne. OPGAVER TIL ROMANEN side 9 33 1. Lav en indre og ydre karakteristik af Kathrin. Husk at inddrage det, du får at vide mellem linjerne. 2. Lav en karakteristik af Emma Aren (farmor) jævnfør ovenstående.

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Kære elever og forældre. Herning d. 8. februar 2012

Kære elever og forældre. Herning d. 8. februar 2012 Kære elever og forældre. Herning d. 8. februar 2012 Året 2012 begyndte med en undervisnings eftermiddag for lærere og pædagoger, hvor Atheas medarbejder underviste i benyttelse af vore nye interaktive

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S..

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. RAMMEAFTALE Rammeaftale 2013-2016 for Edition S 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. Edition S er en selvejende institution,

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

HUSK 13. NOVEMBER 2013 FOREDRAG OM MALEREN OLUF HØST MUSEUMSDIREKTØR JENS ERIK SANDBERG

HUSK 13. NOVEMBER 2013 FOREDRAG OM MALEREN OLUF HØST MUSEUMSDIREKTØR JENS ERIK SANDBERG MEDLEMSBLADET 24. SEPTEMBER 2013 HUSK UDEN FOR MYLDRETID MØD KUNSTNERNE BAG UDSTILLINGEN HUSK 6. OKTOBER 2013 EKSKURSION TIL KUNSTHALLE I HAMBURG DANSK KUNST FRA ECKERSBERG TIL HAMMERSHØI 2. NOVEMBER 2013

Læs mere

Vedtægt for Museum Sjælland

Vedtægt for Museum Sjælland Vedtægt for Museum Sjælland Baseret på: Lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, lov nr. 1531 af 211210, med tilhørende bekendtgørelse Museumsloven,

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg.

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg. Kære skakkolleger. I kraft af at jeg har kendt Bent Larsen i drengeårene, har Erling Høiberg forespurgt, om jeg med henblik på klubbens hjemmeside ville skrive en personlig erindringsskrivelse om Bents

Læs mere

www.plus50.nu Foredrag - Fortællinger - Fællessang

www.plus50.nu Foredrag - Fortællinger - Fællessang 1 plus50.nu v/, Adelgade 41, 1. sal 4720 Præstø mobil 40 55 36 45, www.plus50.nu Foredrag - Fortællinger - Fællessang www.plus50.nu Højskoleforedrag. Højskolemusik. Højskolestemning. Faglighed. Fordybelse.

Læs mere

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0)

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0) Sæt venligst ring om den mest passende kategori: 1 1. Jeg bruger meget af min fritid på musik-relaterede aktiviteter. Gold-MSI spørgeskema Juni 01 Dansk (version 1.0) Meget Uenig Hverken enig eller Enig

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

Margit Gunhild Sofia Albin

Margit Gunhild Sofia Albin Margit Gunhild Sofia Albin D en 25. Juli 1915 blev Margit født i Bjuv, 15 km fra Helsingborg. Når hun i dag fortæller om sin barndom i Sverige, er det livet i Småland, der med drømmende blik og malerisk

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE for elever fra 6. kl. LINEDANSEREN - om at forfølge en drøm SPILLEPERIODE: 25. FEBRUAR - 9. MARTS

UNDERVISNINGSMATERIALE for elever fra 6. kl. LINEDANSEREN - om at forfølge en drøm SPILLEPERIODE: 25. FEBRUAR - 9. MARTS UNDERVISNINGSMATERIALE for elever fra 6. kl. LINEDANSEREN - om at forfølge en drøm SPILLEPERIODE: 25. FEBRUAR - 9. MARTS Undervisningsmaterialet er udarbejdet af Teater Nordkrafts PR-afd. Copyright Teater

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Titel : Fåret som husdyr. Fag : Dansk - Historie. Klassetrin : 3. 4. klasse, normalklasser/specialklasser. Årstid : Forår, sommer, efterår

Titel : Fåret som husdyr. Fag : Dansk - Historie. Klassetrin : 3. 4. klasse, normalklasser/specialklasser. Årstid : Forår, sommer, efterår Forløb 4 Fåret Dansk - historie Titel : Fåret som husdyr Fag : Dansk - Historie Klassetrin : 3. 4. klasse, normalklasser/specialklasser Årstid : Forår, sommer, efterår Kort om: Forløbet arbejder med fåret

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Det danske. Institut. SUZUKI nyt 3 2007

Det danske. Institut. SUZUKI nyt 3 2007 Det danske Institut SUZUKI nyt 3 2007 Suzuki nyt Efterårssæsonen er startet - og årets nye elever er lige for alvor kommet i gang med ene undervisning og fællestimer. Næsten lige efter sæsonstart kommer

Læs mere

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen.

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Statsforvaltningens afvisning af henvendelse fra 8 tidligere medlemmer af Frederiksborg Amtsråd

Læs mere

ANNE KATRINE LUND, PERNILLE LEMÉE & HELLE PETERSEN. De 12 hud - DANSKE TOPLEDERE OM KOMMUNIKATION. 1. udgave 2003. Forlaget Samfundslitteratur, 2003

ANNE KATRINE LUND, PERNILLE LEMÉE & HELLE PETERSEN. De 12 hud - DANSKE TOPLEDERE OM KOMMUNIKATION. 1. udgave 2003. Forlaget Samfundslitteratur, 2003 De 12 bud ANNE KATRINE LUND, PERNILLE LEMÉE & HELLE PETERSEN De 12 hud - DANSKE TOPLEDERE OM KOMMUNIKATION 1. udgave 2003 Forlaget Samfundslitteratur, 2003 Design: Vibeke Nødskov Fotografi: Vibeke Nødskov

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere