UDKAST. Berlin Studietur for Socialudvalget november 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDKAST. Berlin 2014. Studietur for Socialudvalget 12.-14. november 2014"

Transkript

1 Berlin 2014 Studietur for Socialudvalget november

2 Forord Forord under udarbejdelse 2

3 Deltagere Erik Kaastrup-Hansen Direktør for Sociale Forhold og Beskæftigelse Hüseyin Arac Formand for Socialudvalget Christian Budde Medlem af Socialudvalget Aage Rais-Nordentoft Medlem af Socialudvalget Lotte Henriksen Socialchef, Socialforvaltningen Mette Svarre Kontorchef, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne, Socialforvaltningen Hans Halvorsen Næstformand for Socialudvalget Lene Horsbøl Medlem af Socialudvalget Thomas Medom Rådmand for Sociale forhold og Beskæftigelse Maibritt Møller Udvalgssekretær, Chef for Juridisk Service, Borgmesterens Afdeling. Kirsten Møller Pedersen Fuldmægtig, Socialforvaltningens Sekretariat Lisbeth Lauersen Medlem af Socialudvalget Knud N. Mathiesen Medlem af Socialudvalget 3

4 Program for turen Onsdag d. 12. november Udrejse Besøg på den Danske Ambassade i Berlin. Oplæg om tysk socialpolitik. Vært: Thomas Medom Besøg på Quartiersbüro Wrangelkiez i Kreuzberg Vært: Aage Rais-Nordentoft Besøg på Restaurant Pinelli (Socialøkonomisk virksomhed) Vært: Knud N. Mathiesen Torsdag den 13. november Besøg i Berlins Delstatsparlament og drøftelse med medlemmer af Social- og Sundhedsudvalget. Vært: Hüseyin Arac Besøg på Bahnhoffsmission og Frostschutzengel på hovedbanegården. Vært: Christian Budde Fredag den 14. november Besøg på Nachbarschaftsheim Neukölln Vært: Lisbeth Lauersen Hjemrejse 4

5 Den Danske Ambassade i Berlin Socialudvalgets første besøg i Berlin var på Den Danske Ambassade - Danmarks største repræsentation i udlandet, næstefter Ambassaden i Washington. Her gav konsulent i den politisk-økonomiske sektion, Christine Hjort Korup, en introduktion til den økonomiske, politiske og sociale kontekst i Berlin og i Tyskland generelt. Befolkningen Berlins befolkning har i årene siden murens fald gennemgået en enorm udskiftning. Knap halvdelen af byens indbyggere er udskiftet siden 1989 og i dag ses en markant tilvækst i indbyggere på ca årligt heraf størstedelen unge under 35 år, som udgør ca. 40 pct. af befolkningen i dag. Der er fra senatets side gjort meget for at gøre Berlin til en attraktiv destination for investeringer, og særligt de kreative fag har man haft stor succes med at tiltrække. Ud over de kreative fag er de brancher som er i størst vækst, sundheds- turist-, finans-, energi- og transportbrancherne. Berlin er i dag den delstat, som har det største antal virksomhedsopstarter om året, og Berlin ligger samtidig tredjehøjest af delstaterne i forhold til at tiltrække udenlandske investeringer. Ud af Berlins samlede indbyggertal på ca. 3,6 mio., er ca. 2 mio. tosprogede. Berlins befolkning er altså kort fortalt ung men aldrende i hurtig vækst og med en meget multikulturel profil. Økonomi Berlins borgmester siden 2001, Claus Wowereits berømte beskrivelse af Belin som arm aber sexy holder stadig nogen sandhed, men Berlins økonomi er generelt i bedring og betragtes i dag som en af de mest dynamiske af de tyske delstater. Der er ifølge Christine Hjort Korup en tendens til, at berlinerne i stigende grad forlader forsørgelsesmentaliteten og smøger ærmerne op. Det afspejler sig i arbejdsløshedsstatistikken som er forbedret betydeligt siden den var på sit højeste omkring 2004 med hele 19 pct. I dag ligger Berlin med ca. 11,7 pct., dog stadig højt sammenlignet med landsgennemsnittet på ca. 6 pct. 5

6 Ifølge Christina Hjort Korup er det i høj grad den bredt sammensatte befolkning, de gode sprogkundskaber og den kulturelle mangfoldighed, som tiltrækker investorerne. Købekraften har imidlertid ikke fulgt helt trop med de øvrige indikatorer. Her ligger Berlin kun på en 11. plads blandt delstaterne, hvilket skyldes, at den største jobvækst sker indenfor lavtlønssektorerne. Ligesom i USA, figurerer temaet working poor meget i den offentlige debat, og mange berlinere er på grund af de lave lønninger, tvunget til at varetage to jobs. Politik Christine Hjort Korup redegjorde for det politiske system i Tyskland og Berlin, og for nogle af de sager, som aktuelt fylder mest i medierne. Den administrative og politiske opbygning i Tyskland indebærer, at delstaterne har et udstrakt selvstyre, særligt indenfor flygtninge- skoleog børneområdet. Det nuværende delstatsparlament i Berlin er valgt for perioden , og består af de 4 gamle partier og 1 nyt piratpartiet. Den socialdemokratiske borgmester, Claus Wowereit har for nyligt meddelt, at han fratræder senere på året efter at have siddet på posten i 13 år, hvorefter den nuværende bygge- og finanssenator Michael Müller overtager. Det giver måske nye forhåbninger om, at den skandaleombruste Brandenburg-lufthavn kan gøres færdig efter adskillige udsættelser. Socialpolitik i Berlin På det socialpolitiske område er nogle af de emner, der fylder mest i debatten, flygtningespørgsmålet, boligmanglen, forholdene for de mange lavindkomstfamilier, bekæmpelse af socialt bedrageri og social ulighed. 6

7 På flygtningeområdet er der aktuelt store udfordringer med at finde boliger til de mange asylansøgere, men den store tilstrømning af flygtninge og asylansøgere fra primært Syrien og de omkringliggende lande, har indtil nu ikke givet anledning til større protester fra befolkningen. Ifølge Christina Hjort Korup opleves berlinerne i stedet som meget rummelige, og der har været flere eksempler på støtteaktioner til fordel for flygtningene. Den sociale ulighed i Berlin er også genstand for megen opmærksomhed, og der gøres aktuelt flere tiltag for at forbedre vilkårene for de laveste indkomstgrupper. Der er indført gratis pasning i børnehaver og desuden en særlig rabat-ordning for lavindkomstfamilierne Berlinpass - som giver nedsat pris på en række forskellige tilbud, heriblandt transport, kultur, sport og uddannelse. Christina Korup kom også ind omkring de lokale byudviklingsprojekter, som med finansiering fra fondsprogrammet Soziale Stadt, skal medvirke til at skabe en mere jævn social og økonomisk udvikling på tværs af Berlins 12 bydele og som udvalget skal høre mere om under besøgene i Kreuzberg og Neukölln i de efterfølgende dage. 7

8 Delstatsparlamentet i Berlin Programmet på udvalgsrejsens anden dag, torsdagen, var tætpakket, og indledtes fra morgenstunden med et besøg i Berlins delstatsparlament, Abgeordnetenhaus. Her skulle Socialudvalget mødes med medlemmer af Social- og Sundhedsudvalget (Abschuss für Gesundheit und Soziales) og drøfte aktuelle socialpolitiske spørgsmål. Delstatsparlamentet i Berlin vedtager den lovgivning, der gælder for hele delstaten Berlin, og fører desuden kontrol med Senatet og forvaltningen, samt udpeger lederen af senatet, Berlins Borgmester. I Delstatsparlamentet beskæftiger politikerne sig altså med byens overordnede politiske rammer mens detaillovgivning og den operative planlægning finder sted i de administrative distrikter (Berlins 12 Bezirke), som hver især er på størrelse med Aarhus Kommune. Fra Delstatsparlamentets Sundheds- og Socialudvalg deltog følgende politikere i drøftelsen: Jasenka Vildbrandt (Fraktion Bündnis 90/Die Grüne ), Joachim Krüger stedfortrædende formand for udvalget - ( CDU), Alexander Spiess (Piratenfraktion) og Joachim Luchterhand ( CDU). Medlemmerne af Delstatsparlamentets Sundheds- og Socialudvalg havde forud for besøget haft mulighed for at orientere sig om det socialpolitiske område i Aarhus Kommune gennem et forhåndsfremsendt notat. Det var ifølge de deltagende politikere bemærkelsesværdigt, hvor mange socialpolitiske problemstillinger, Berlin og Aarhus har tilfælles, heriblandt udfordringer på boligområdet og modtagelse af flygtning og asylansøgere. Udfordringer på boligområdet Mangel på (billige) boliger er et af de problemer, som figurerer højst på den politiske og offentlige dagsorden i Berlin og i Tyskland generelt. Boligmanglen var et hedt emne under valgkampen til Forbundsdagen i 2013, hvor socialdemokraterne fik et krav om loft over huslejestigninger, indskrevet i regeringsgrundlaget. I Berlin er boligmanglen knyttet til den store befolkningstilvækst, som har præget byen siden murens fald. Dertil kommer, at mange boliger tiltænkt almindelig beboelse - som følge af 8

9 en meget liberal lejelov efter murens fald - i dag bruges til korttidsferieudlejning, eller står tomme. Situationen er yderligere forværret ved, at man som et led i de sociale besparelser i forbindelse med gældsafviklingen i byen, har afviklet offentlige boliger, og dermed har mistet indflydelse på udviklingen på boligmarkedet. Resultatet af boligmanglen er, at lejepriserne stiger og presser lavindkomstgrupper ud af deres lejligheder og ultimativt ud af deres bezirke, længere ud i udkanten af Berlin. Der er på tværs af partierne et stort fokus på sikre, at Berlins borgere ikke tvinges ud af de bydele, som de er knyttet til og som de føler sig trygge i, og man er fælles om at erkende og ærgre sig over, at man er kommet for sent i gang med at gøre noget ved boligproblemet. I de senere år er der taget forskellige skridt til at forbedre situationen: Der er tilkøbt nye boliger, der sælges ikke længere grunde uden klausuler om, at de skal anvendes til bebyggelse af billige boliger, der gives boligstøtte og særlige tilskud til personer, som ellers ikke ville have råd til at bo i deres bolig, og senest i maj 2014 er der indført en lov, som skal forhindre, at boligejere udlejer deres boliger til turister (Zweckedungsverbotsgesetzntfrem). Aktuelt diskuteres det, hvorvidt der bør indføres en grænse på huslejestigninger på maksimalt 10 pct. i forbindelse med genudlejning. Ligesom i Aarhus diskuteres det desuden også i Berlin, hvordan man bedst målretter boligerne til de forskellige målgrupper; de unge, udsatte borgere, flygtninge, indvandrere og almindelige børnefamilier. Støtte af lavindkomstgrupper i Berlin Berlinpass. Et andet emne, som også har stor bevågenhed i offentligheden, som blev drøftet under besøget i Delstatsparlamentet, er det såkaldte Berlinpass, som også Christine Hjort Korup på Ambassaden kom ind omkring i sin introduktion aftnen forinden. Berlinpass er en slags social rabat-ordning, for personer, som ligger under et vist indkomstniveau. I praksis retter ordningen sig primært mod personer, som i forvejen modtager sociale ydelser, herunder modtagere af Hartz 4 velfærdsydelser og ydelser efter asyllovgivningen. Tanken bag ordningen er, at lavindkomstgrupper bør have mulighed for at benytte sig af byens forskellige tilbud på lige fod med resten af berlinerne, og der ydes rabat på bl.a. offentlig transport, sports- og kulturtilbud og uddannelse. For børn og unge under 25 år findes en særlig børne-version af passet (Berlinpass BuT), som giver mulighed for reduceret betaling for bl.a. skolemad og skoleudflugter samt støtte til køb af skoleredskaber mv. Berlinpass nyder stor opbakning på tværs af partierne i Berlin, men bl.a. De Grønne så gerne at indkomstgrænsen blev forhøjet, så flere var berettiget til passet. Mere om Berlinpass på: 9

10 Flygtninge og integration Berlins historiske åbenhed overfor indvandring og byens store kulturelle mangfoldighed, har i mange år været brugt positivt i markedsføringen af byen. I disse år udfordres åbenheden imidlertid i takt med, at et stigende antal flygtninge søger om asyl i landet og i takt med, at den massive tilflytning skubber til eksisterende sociale spændinger, herunder boligmanglen og ledigheden. Stigningen i antallet af asylansøgere, primært fra mellemøsten, har været uventet stor, og udfordringen med at tilvejebringe egnede og værdige boliger til disse, fylder derfor meget på dagsordenen for tiden både på Bundes- og delstatsniveau. Fordelingen af asylansøgere i Tyskland sker ud fra en centralt fastsat fordelingsnøgle som indebærer, at Berlin modtager 5 pct. af samtlige ansøgere. Der er dog en tendens til, at endnu flere ender i Berlin som følge af familierelationer og netværk. Der er en oplevelse af, at Berlins borgere generelt er meget rummelige og sympatiserende overfor asylansøgerne, men der er samtidig en tendens til, at utilfredshed kommer til udtryk ved demonstrationer og andre protester. På lokalt niveau er man derfor meget optaget af at modvirke utryghed i områder, som er særligt berørt af flygtningetilstrømningen, bl.a. ved at sikre åbenhed og inddragelse af lokalbefolkningen i beslutningsprocesserne. Der arbejdes desuden flere steder på at etablere en slags velkomstkomitéer, hvor lokalbefolkningen på frivillig basis kan inddrages i modtagelsen af flygtningene. På integrationsområdet har man i Berlin i de seneste år haft fokus på vigtigheden af at sikre tidlig tilknytning til arbejdsmarkedet, og en forudsætning for dette er, at tilkomne flygtninge hurtigt anerkendes som sådan. Her er der over de seneste år sket en positiv udvikling, og i dag er antallet af ikke anerkendte reduceret betydeligt. Det tager i dag gennemsnitligt et år for en asylansøger at opnå anerkendelse som flygtning, men der er ambitioner om at nedbringe sagsbehandlingstiden yderligere. Der er en klar erfaring for, at jo tidligere folk tilbydes et arbejde, desto større er chancen for vellykket integration. Børn- og Ungeområdet Endeligt blev der også tid til en kort drøftelse af børn- og ungeområdet. Foruden plejefamilier og heldagstilbud, findes i Berlin også såkaldte familiehjælpere samt skolehjælpere, som skal bidrage til at fastholde børn og unge med særlige behov, herunder børn med handicaps, i almindelige familiære og uddannelsesmæssige rammer. Indenfor kriminalitetsområdet, er der fokus på hurtigere domsfældelse og der er oprettet særlige ungdomsdomstole. Aktuelt er der uenighed ungdomsdomstolene imellem, om hvorvidt der skal anvendes traditionelle eller alternative straffeformer til de unge. Der er gjort forsøg med forskellige former for samfundstjeneste, bl.a. renovering af en skole, som de unge var meget stolte af, og som gav en vigtig succesoplevelse. 10

11 Hjemløshed i Berlin Bahnhoffsmission og Frostschutzengel Hjemløshed er et stort og tiltagende problem i Berlin. Suppekøkkener og akutherberger har siden EU s østudvidelse i 2004 rapporteret om en stadigt stigende tilstrømning af særligt østeuropæiske hjemløse, og det estimeres, at der findes ca hjemløse i Berlin i dag. På Berlins Hovedbanegård besøgte udvalget to missionsk forankrede organisationer, som på hver sin måde arbejder med at hjælpe Berlins hjemløse og udsatte borgere Bahnhoffsmission og Frostschutzengel. Bahnhoffsmission Bahnhoffsmission blev grundlagt tilbage i slutningen af 1800-tallert med det oprindelige formål at yde beskyttelse til kvinder og børn under deres ellers farefulde rejse fra land til by. I dag er Bahnhoffsmission s opgaver opdaterede til nutiden og dækker meget bredt; Fra ledsagelse af børn under togrejser i stil med det, vi herhjemme kender fra DSB over alskens former for praktisk hjælp til rejsende (eksempelvis hjælp ved let tilskadekomst, til ældre og gangbesværede, folk, som har mistet bagagen, eller skal have en knap syet i), til kriseintervention og sjælesørgning for udsatte borgere, hjemløse og personer/familier med psykiske, eksistentielle eller misbrugsrelaterede problemstillinger. Bahnhoffsmission er til stede på 3 banegårde i Berlin, og i alt 104 banegårde i Tyskland, og bemandes af en blanding af lønnede og frivillige medarbejdere. Det særlige ved organisationen er, at medarbejderne er fast til stede og har kontor, netop der, hvor mange af byens udsatte borgere og hjemløse ynder at holde til. Den lette tilgængelighed sammenlignet med de offentlige myndigheder giver basis for tætte og tillidsfulde relationer, og medarbejderne kender mange af de hjemløse og udsatte borgere ganske indgående. Nogle af de hjemløse og ud- satte borgere kommer selv til Bahnhoffsmissions medarbejdere, men organisationen udfører også opsøgende arbejde for målgruppen og hjælper med at guide borgerne videre til de rette offentlige instanser. Som der er tradition for på socialområdet i Tyskland, finansieres Bahnhoffsmission overvejende af private midler, herunder midler fra den Evangeliske Bymission og Den katolske forening, samt private donationer. De eneste offentlige midler, som er involveret, kommer via kirkeskatten. Udvalget spurgte ind til, hvordan holdningen i Berlin er til hjemløses overnatning og ophold på banegårdene. Ligesom i flere andre europæiske storbyer, er det et stridspunkt i Berlin, og 11

12 man diskuterer blandt andet, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at der uddeles mad på stationerne. Berlins hovedbanegård er helt nyanlagt og designet på en måde, som ikke indbyder til længevarende ophold men dog heller ikke ligefrem umuliggør, at hjemløse kan overnatte og bo der, hvilket også praktiseres. Frostschutzengel I Berlin har tilstrømningen af østeuropæiske hjemløse efter EU-østudvidelsen ikke alene medført et stort pres på de eksisterende hjemløsetilbud- og herberge men har også givet anledning til et voksende konfliktniveau og mere uro på herbergerne, som følge af uoverensstemmelser og diskrimination mellem de forskellige hjemløse-grupper. i forbindelse med uro og konflikter på væresteder i byen, men også mere generel og forebyggende uddannelse af personalet på de forskellige hjemløsetilbud. Udfordringerne med at håndtere de udenlandske hjemløse består til dels i manglende kendskab til de kulturelle koder, men de udenlandske hjemløse har ofte også et særligt dårligt forhold til de offentlige myndigheder, bl.a. som følge af sproglige barrierer. En vigtig del af Frostschutzengels arbejde består derfor i at skabe fornyet motivation til at tage kontakt til offentlige myndigheder og genskabe håbet om at få hjælp ad officiel vej. På denne baggrund blev Frostschutzengel i 2011 oprettet som et civilsamfundsinitiativ under den koordinerende hjemløseorganisation Berliner Kältehilfe, med det formål gennem rådgivning, mægling og konsulentbistand - at aflaste og understøtte de eksisterende hjemløsetilbud i Berlin i lyset af de særlige udfordringer, tilstrømningen af udenlandske hjemløse gav. Frostschutzengel består af 4 socialarbejdere, som på baggrund af indgående kendskab til et eller flere østeuropæiske sprog og kulturer, udfører opsøgende gadeplansarbejde blandt byens udenlandske hjemløse i vintermånederne, rådgiver om bl.a. rettigheder, sundhed og materiel sikkerhed, samt vejleder herberge, suppekøkkener og andre hjemløsetilbud om, hvordan man mest hensigtsmæssigt kan håndtere og tilgå de forskellige grupper af hjemløse. Der tilbydes engangsinterventioner 12

13 Frostschutzengel råder ikke de hjemløse til at vælge bestemte løsninger, men tilstræber at yde så neutral og åben en rådgivning som muligt, med henblik på at klæde den hjemløse på til selv at træffe beslutning om, hvilken vej, han/hun vil gå. Organisationen udfører opsøgende gadeplansarbejde blandt hjemløse i hele Berlin, men yder også rådgivning i faste tidsrum fra hovedkontoret i Kreuzberg. Indtil september 2014 var der afholdt 470 individuelle samtaler, hvilket tolkes som en stor efterspørgsel. Langt størsteparten af de udenlandske hjemløse, som kommer i kontakt med Frostschutzengel, er mænd (80 pct.) i den arbejdsdygtige alder og knap 30 pct. af brugerne udtrykker en målsætning om på sigt at vende tilbage til hjemlandet. Socialudvalget spurgte ind til, hvordan de udenlandske hjemløses liv typisk former sig, efter at have fået rådgivning fra Frostschutzengel og om der er et bestemt mønster i, hvilke lande de efterfølgende søger til. Marie-Therese Reichenbach fra Frostschutzengel kunne imidlertid fortælle, at selvom der føres statistik over bl.a. brugere og ydelser, er de hjemløses videre færd underbelyst af den simple årsag, at organisationerne får meget få tilbagemeldinger fra brugerne, når først de er rejst fra byen. 13

14 Quartiersmanagement i Kreuzberg-Wrangelkiez Efter frokost gik turen til bydelen Kreuzberg, nærmere bestemt kvarteret Wrangelkiez. Området er karakteriseret ved en meget høj andel af udlændinge (48 pct. med anden etnisk baggrund og 32 pct. med anden nationalitet end tysk), høj arbejdsløshed og et lavt uddannelsesniveau. Formålet med besøget var at få et nærmere indblik i mål og metoder i arbejdet med Berlins udsatte bydele samt at høre nærmere om et konkret socialt byudviklingsprojekt Imece. Projekt Imece Projektet Imece er et såkaldt quartiersmanagement-projekt, finansieret via det nationale fondsprogram Soziale Stadt. Projektet, som har eksisteret siden etableringen af Soziale Stadt i 1999, har fokuseret på 5 overordnede temaer, hvoraf understøttelse af børn og unges skolegang og uddannelse har været det mest omfattende, med mere end 50 del-projekter i projektets samlede levetid. Filosofien bag Imece og Quartiersmanagement i det hele taget, er, at sociale forandringer på bydelsniveau, kræver et stærkt engagement og ejerskab blandt beboerne selv, og tilgangen udfordrer dermed de traditionelle opgave- og ansvarsfordelinger mellem civilsamfund og offentlige myndigheder. Det er kongstanken, at sociale eksklusionsmekanismer skal identificeres og løses lokalt ved en omfattende borgerinddragelse i alle projekternes faser. Imece fokuserer blandt andet på overgange i børn og unges liv, og indenfor temaet skolegang og uddannelse, er der blandt andet etableret et omfatten- de samarbejde med de forskellige skoleniveauer med henblik på at understøtte udsatte børn og unge i overgangene. Andre del-projekter omfatter etablering af læreværesteder, som blandt andet med fokus på natur-videnskab, skal lære børnene at lære, opsøgende medarbejdere med fokus på jobkontakt samt samarbejde med skolerne om at fremme forældredeltagelse og børnenes sprogkundskaber. Indenfor projektets øvrige temaer, er der desuden gennemført projekter med fokus på styrkelse af den nære infrastruktur samt projekter til styrkelse af kommunikationen og de borger-baserede netværk i området. Imece står lige nu på tærsklen til at slutte som Quartiers-managementprojekt, og fokus er derfor aktuelt på at skabe holdbare strukturer til videreførelse af de gode resultater og projekter i en blivende form. I projektets levetid er der sket store forandringer og forbedringer i området. Kvarteret har fået mere status af et kreativt kvarter, og beboersammensætningen er ændret betydeligt, med et fald i andelen af tyrkere, til fordel for en stigning i andelen af franskmænd og 14

15 Mål og metoder i arbejdet med Berlins udsatte bydele - Soziale Stadt og Soziale Struktur-atlas Efter præsentationen af Imece som eksempel på et konkret byudviklingsprojekt under Soziale Stadt-programmet, var Knut Henkel fra Senatsforvaltningen for Byudvikling og Omverden inviteret til at fortælle mere generelt om mål og metoder i arbejdet med Berlins udsatte bydele. Herr Henkel fortalte først om baggrunden for oprettelsen af fondsprogrammet Soziale Stadt herunder de store forandringer i kølvandet på murens fald og det fokus der efterfølgende kom på behovet for at løfte en række sociale problemer med fattigdom, lavt uddannelsesniveau og dårlig sundhed i store dele af byen. andre sydeuropæere. På en gåtur rundt i kvarteret blev det dog tydeligt, at der er store variationer, og i udkanten af Wrangelkiez, ved Görlitzer Park, som ikke er omfattet af projektet, er der åbenlyse problemer med salg og indtagelse af hash og narkotika. Det blev drøftet, i hvilken udstrækning der findes dokumentation for, at forbedringerne på de forskellige sociale indikatorer er effekter af projektet eller snarere skyldes en tendens til, at de mest socialt belastede og udsatte borgere tvinges ud af området i takt med at området bliver mere attraktivt og huslejerne stiger. Det er ikke noget, man har data for, men begge mekanismer er formentligt i spil. Man ved eksempelvis, at en del familier, som har været involveret i projektet, stadig bor i området, men en del er også fraflyttet. Fondsprogrammet blev derfor etableret med det formål gennem en centralt styret monitorering af den sociale udvikling i bydelene, at fordele midler ud til lokale byudviklingsprojekter styret efter quartiersmanagement-tankegangen om omfattende borgerinddragelse og fokus på lokalt ejerskab. Monitoreringen sker via et såkaldt socialt struktur-atlas, hvormed man systematisk følger udviklingen på udvalgte sociale indikatorer i de enkelte bydele og helt ned på kvarters-niveau, og på denne baggrund hvert år afgør, hvilke områder, der skal tildeles midler. Målsætningerne for de støttede projekter skal ligge indenfor uddannelse, lokal økonomi og beskæftigelse, stabilisering af områder, eller forbedring af de offentlige rum. 15

16 Der er en høj kontinuitet i det overordnede billede af placeringen af de belastede bydele i Berlin og 5 områder er på nuværende tidspunkt udpeget som særligt udfordrede; Spandau, Marzahn-Hellersdorf, Kreuzberg, Mitte og Neukölln. Det er Senatet, der hvert år beslutter, hvilke områder, der skal tildeles midler. Interventionerne er altid af midlertidig/ projektkarakter, og med aftagende økonomisk støtte over tid. I 2014 blev der tildelt i alt 23 mio. euro til lokale projekter. På nogle projekter suppleres centralt tildelte midler fra Soziale Stadt med midler fra lokale forvaltninger, som mange steder er meget interesserede i at støtte op om projekterne. 16

17 Restaurant Pinelli Torsdagen blev rundet af med kombineret middag og besøg på en lokal socialøkonomisk restaurant i bydelen Schöneberg, Pinelli. Udvalget fik her lejlighed til at tale med lederen af Restauranten, Herr Seifert under middagen, og i forbindelse med en efterfølgende præsentation af restauranten og det tilhørende dagtilbud for sindslidende. Restaurant Pinelli er en del af den almennyttige virksomhed Pinel ggmbh, som er en af de største udbydere af tilbud for psykisk syge og sindslidende i Berlin med 600 medarbejdere fordelt på tre bydele. Pinel indgår i et samarbejde med sundhedsmyndighederne i Berlin, og har forpligtet sig til at udbyde forskellige former for dagtilbud, terapi, fritidstilbud og bostøtte til målgruppen. Finansieringen kommer således dels fra det offentlige (Socialforvaltningen), dels fra private donationer. I Pinel udgør erhvervsrettede tilbud, som de socialøkonomiske virksomheder, heriblandt Restaurant Pinelli, en vigtig del af tilbudsviften. Filosofien er, at sindslidende og psykisk syge alt for ofte kommer ind i en uheldig spiral, hvor opblusning af den psykiske sygdom medfører indlæggelse og dermed afkobling til personens netværk og samfundet generelt, hvilket kan gøre det vanskeligt for den sindslidende at genfinde en god hverdagsrytme. I restauranten handler det terapeutiske om at involvere de sindslidende og give dem anledning til at komme i kontakt med gæsterne. Herr Seifert forklarede den overordnede filosofi i Pinel ud fra en tallerken-metafor ; Man starter med at placere borgeren i midten af tallerkenen midt i hjælpesystemet og med tiden glider borgeren af sig selv længere og længere ud mod kanten af tallerkenen i takt med, at de får den rette støtte og tilstanden forbedres. Der arbejdes ud fra recovery-modellen, som vi kender fra Aarhus, men med stor vægt på peerstøtte - det vil sige inddragelse af tidligere brugere og disses egne erfaringer i arbejdet med de sindslidende. Også trialog altså samtale mellem den sindslidende selv, den professionelle medarbejder og pårørende er et vigtigt redskab i det terapeutiske arbejde. 17

18 Nachbarschaftsheim Neukölln Om fredagen på udvalgsrejsens sidste dag - gik turen med u-bahn til bydelen Neukölln i den sydøstlige del af Berlin. Her skulle udvalget besøge et såkaldt naboskabshjem med det formål at høre nærmere om integrationsindsatserne i en af Berlins mest etnisk mangfoldige bydele. Til at belyse området, var der lavet aftaler med en række aktører, med hver sin indgang til integrationsarbejdet i Neukölln; Socialborgmester i Neukolln, Herr Szczepanski, migrations-ansvarlig i bydelen, Herr Mengelkoch, leder af det prisvindende integrationsprojekt Stadtteilmütter, Maria Macher, samt lederen af naboskabshjemmet. Naboskabshjemmet Lederen af Nachbarschaftsheim Neukölln, indledte med at fortælle om huset, dets funktioner og betydning i bydelen. Huset har eksisteret siden 1947, og blev i tiden efter 2. verdenskrig støttet af amerikanerne med det formål at skabe et afsæt for hjælp til selvhjælp i kvarteret, men også med sigte på at genlære tyskerne om demokratiske værdier. I dag gælder samme grundtanke; At beboerne i området er drivkraften bag udviklingen af de sociale tilbud i bydelen, og at det er borgerne selv som er ansvarlige for at identificere mangler og udviklingspotentialer med henblik på at gøre bydelen til et attraktivt område at bo og leve i. Naboskabshjemmet, som er etableret som en non-profit organisation, har et tæt samarbejde med de forskellige forvaltninger i byen, og mange af de tilbud, de driver og de opgaver, de løser, sker med finansiering fra det offentlige i kombination med projektmidler. Der er et overvejende fokus på familier og unge mennesker, men tilbuddene omfatter aktuelt også bl.a. også fødselsforberedelse, og teatergrupper for seniorer. Det at tilbuddene går på tværs af de traditionelle forvaltningsområder giver på den ene side anledning til visse administrative udfordringer, men på den anden side, set fra borgernes perspektiv, en oplevelse af sammenhæng. 18

19 Modellen med delvis finansiering via projekt- og fondsmidler giver desuden et stort arbejde med at dokumentere og følge op på resultaterne af de enkelte tilbud men giver samtidig en høj grad af dynamik og fleksibilitet, og indebærer at tilbuddene kan tilpasses løbende efter de til enhver tid gældende behov i bydelen. Socialborgmester Herr Szczepanski Socialborgmester Herr Sczcepanski gav herefter et mere bredt indblik i social- og integrationspolitikken i Neukölln. Neukölln har aktuelt ca indbyggere, hvoraf ca har indvandrerbaggrund. De største indvandrergrupper omfatter tyrkere (ca. ca ), arabere (ca ) polakker (ca ), personer fra det tidligere Jugoslavien (ca ), personer fra de tidligere sovjetstater (ca. 6000) og rumænere og bulgarer (ca. 6000). Bydelen er desuden præget af meget høj arbejdsløshed den højeste blandt alle bezirke med ca. 17 pct., mod Berlins-gennemsnittet på ca. 11,7 pct. For udenlandske statsborgere i bydelen ligger tallet på 24 pct. Den sociale og etniske sammensætning giver nogle ganske særlige sociale udfordringer i bydelen; Neukölln har i mange år været brugt som et skrækeksempel på et multietnisksamfund og de problemer, en skæv befolkningssammensætning kan give, med voldelige optøjer på skoler, gadeuroligheder mv. I dag er der fra politisk side et stort fokus på at forbedre den sociale udvikling i bydelen. Herr Szczepanski fortalte om nogle af de tiltag, der gøres for at forbedre den sociale sammenhængskraft. Eksempelvis holdes der to gange om måneden en festlighed på Neuköllns Rådhus, hvor de borgere, som har fået tysk statsborgerskab ca. 100 borgere om måneden - fejres. Som en del af seremonien læser borgeren en kort ed op, og der spilles et potpourri af EU-hymnen og den tyske nationalmelodi. Det er erfaringen, at det højtidelige og festlige ved seremonien bidrager positivt til følelsen af tilhørsforhold og identifikation med bydelen. Også Neukölln er præget af mangel på billige boliger. Bydelens mange forskellige lavindkomstgrupper kæmper om de få boliger, der er, og selvom Neukölln traditionelt har haft et relativt lavt huslejeniveau sammenlignet med mere centralt beliggende bydele, er huslejerne langsomt på vej op i takt med at bydelen bliver mere hip. I Neukölln håber man således på, at det snart bliver muligt at indføre en lavere grænse for huslejestigningerne ved genudlejning end de nuværende 20 pct. 19

20 Ligesom det er tilfældet i Kreuzberg, skaber de strukturelle forhold på boligmarkedet i Neukölln en tendens til, at de fattigste grupper som følge af de sociale forbedringer og tilstrømningen af stadigt flere lavindkomstgrupper fra det mere centrale Berlin - ikke længere har råd til at blive boende i Neukölln, men enten må flytte endnu længere ud i periferien, eller flytte flere og flere sammen i små lejligheder. Samtidig er tendensen, at ældre mennesker bliver boende i større lejligheder, end deres behov tilsiger, fordi flytning til en mindre lejlighed vil indebære en huslejestigning. Udfordringerne med boligmanglen i Neukölln hænger tæt sammen med to andre socialpolitiske udfordringer; Hjemløse- og flygtningeproblematikkerne. Selvom Neukölln har Berlins største herberg og et meget stort antal pladser i det hele taget, betyder væksten i borgere, der ikke kan betale deres husleje, at herbergerne er overfyldte, og at man derfor også må inddrages hostels og hoteller for at klare opgaven. I Neukölln er der under socialforvaltningen ansat 20 medarbejdere, som udelukkende arbejder på at løse hjemløseudfordringen. Stadtteilmütter bydelsmødre Som et eksempel på et særligt succesfyldt integrationsprojekt i Neukölln, var projektleder Maria Macher inviteret til at fortælle om tankerne bag og erfaringerne fra projektet Stadtteilmütter (bydelsmødre). Bydelsmødre blev som koncept udviklet i Neukölln tilbage i 2004 som reaktion på store udfordringer i samarbejdet med forældre til børn i bydelen, som ikke mødte op til skolearrangementer eller på anden vis viste sig fysisk på skoler og institutioner, og derfor var vanskelige at komme i dialog med for lærere, pædagoger og de offentlige instanser i det hele taget. Tilstrømningen af flygtninge til Neukölln styres fra centralt hold ud fra en fordelingslogik, hvor hver af de 12 bezirke får tildelt de flygtninge, som er født i en giuven måned. I Neukölln modtager man eksempelvis alle de flygtninge, som er født i august. Der er ca. 400 pladser til flygtninge i Neukölln, men 300 mere på vej til at dække den særligt store tilstrømning, som ses i disse år. 20

Berlin 2014. Studietur for Socialudvalget 12.-14. november 2014

Berlin 2014. Studietur for Socialudvalget 12.-14. november 2014 Berlin 2014 Studietur for Socialudvalget 12.-14. november 2014 1 Forord Socialudvalget har fra den 12. til den 14. november 2014 været på studietur i Berlin. Berlin havde i dagene inden udvalgets besøg

Læs mere

UDVALGSTUR TIL BERLIN

UDVALGSTUR TIL BERLIN UDVALGSTUR TIL BERLIN 12. - 14. november 2014 1 1. UDVALGSREJSEN 2014 1.1. Introduktion til programmet Udvalgsrejsen for Socialudvalget i Aarhus kommune går i 2014 til Berlin. I nærværende programudkast

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 BLAND DIG BLAND I DIG BYEN I MED BYEN BORGER SKAB + INKLU KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 SION »Der skal være nogen, der tager hånden, når man rækker den frem.«bajram Fetai fodboldspiller og

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Bjarkesvej 2, 3450 Allerød Tlf: 48 10 01 00 E-mail: kommunen@alleroed.dk Telefax: 48 14 02 08 Sagsbeh. mies Lok.nr. 178 Dato: 10. november 2009 NOTAT Allerød Integrationspolitik

Læs mere

Susan Hedlund (S) politisk ordførertale 1. september 2016

Susan Hedlund (S) politisk ordførertale 1. september 2016 Susan Hedlund (S) politisk ordførertale 1. september 2016 (Det talte ord gælder) Vi hører det hele tiden København er en fantastisk by, københavnerne er et lykkeligt folkefærd, det går godt i København.

Læs mere

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013 Integration Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed juni 2013 Forord Lolland Kommune rummer borgere med mange forskellige baggrunde, sprog, interesser og kulturer.

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en forstærket social- og integrationsmæssig indsats på skole-, dagtilbudsog boligområdet

Forslag til folketingsbeslutning om en forstærket social- og integrationsmæssig indsats på skole-, dagtilbudsog boligområdet 2008/1 BSF 171 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. april 2009 af Mette Frederiksen (S), Yildiz Akdogan (S), René Skau Björnsson (S), Pernille

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune

Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune November 2009 Holbæk Byråd har på møde d. 25. november 2009 vedtaget til Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune. Strategien har været fremlægget

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks Ansøgning om prækvalifikation Højvangen, september 2015 Midtjysk Boligselskab, Skanderborg Andelsboligforening og Skanderborg Kommune fremsender hermed ansøgning om prækvalifikation til en helhedsplan

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Styrket dialog og fælles løsninger. Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015

Styrket dialog og fælles løsninger. Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015 Styrket dialog og fælles løsninger Rapport fra boligkonferencen den 17. juni 2015 1. Styrket dialog og fælles løsninger For andet år i træk afholdte Randers Kommune i samarbejde med RandersBolig en boligkonference

Læs mere

Notat. Forslag til studietur for Børn og Unge-udvalget Børn og Unge-udvalget. Den 10. juni 2014

Notat. Forslag til studietur for Børn og Unge-udvalget Børn og Unge-udvalget. Den 10. juni 2014 Notat Emne Til Forslag til studietur for Børn og Unge-udvalget Børn og Unge-udvalget Den 10. juni 2014 Der er tidligere aftalt tid til en studietur for Børn og Unge-udvalget i perioden 27. 31. oktober

Læs mere

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

INTEGRATIONSPOLITIK 2012 INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

BESKÆFTIGELSESUDVALGET STUDIETUR 2015

BESKÆFTIGELSESUDVALGET STUDIETUR 2015 BESKÆFTIGELSESUDVALGET STUDIETUR 2015 Deltagerliste Thomas Medom Alderman Social Affairs and Employment +45 27 51 79 61 Hans Halvorsen Chairman +45 21 66 81 03 Hüseyin Arac Vice Chairman +45 22 90 62 90

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose

De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose 1 Integrationschef Birgitte Vinsten, Odense Kommune Mail: bmvc@odense.dk, mobil 23629501 Indsatser

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

Bosætning i Odense. Oplæg v. Charlotte Lorentzen Bystrategisk Stab Odense Kommune. Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo? 26.11.2010

Bosætning i Odense. Oplæg v. Charlotte Lorentzen Bystrategisk Stab Odense Kommune. Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo? 26.11.2010 Bosætning i Odense Oplæg v. Charlotte Lorentzen Bystrategisk Stab Odense Kommune Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo? 26.11.2010 En kort karakteristik i tal og grafer Indbyggertal 3. kvartal 2010: 190.147

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling/magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 13.

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling/magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 13. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling/magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 13. februar 2015 Charter for mangfoldighed 1. Resume Aarhus Kommune

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Livskraft hele livet. Seniorpolitik

Livskraft hele livet. Seniorpolitik Livskraft hele livet Seniorpolitik Forord Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen ønsker en helhedsorienteret seniorpolitik, som kan sikre rammerne og vise retningen, når samarbejdet

Læs mere

Tusindvis af danskere arbejder i udlandet

Tusindvis af danskere arbejder i udlandet 29. januar 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Tusindvis af danskere arbejder i udlandet Den fri bevægelighed på det globale arbejdsmarked gælder ikke kun den ene vej. Selv om fokus i debatten er rettet

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2315050 Flygtninge skaber behov for 1,5 mio. m 2 alment byggeri Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter

Læs mere

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016 Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Oslo 29. januar 2016 Agenda Frivilligcentrene i Danmark Finansiering Frivilligheden i en brydningstid Evaluering af Frivilligcentrene

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Øget social- og uddannelsesmæssig indsats for udsatte unge over 18 år i Nørresundby.

Øget social- og uddannelsesmæssig indsats for udsatte unge over 18 år i Nørresundby. Punkt 3. Øget social- og uddannelsesmæssig indsats for udsatte unge over 18 år i Nørresundby. 2013-49283. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, At

Læs mere

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012 Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 29. august 2012 Rådhuset 8100 Aarhus C Udtalelse til forslag fra SF s Byrådsgruppe vedrørende Miljøambassadører

Læs mere

FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE

FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil halvere merledigheden for københavnere med ikke-vestlig baggrund og hjælpe flere i gang

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg.

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Baggrund og formål. I 2006 foretog Brobyggerselskabet De Udstødte en undersøgelse af indsatsen for socialt marginaliseret grønlændere

Læs mere

Til Socialudvalget. Konkretisering af Velkomstarrangement for flygtninge SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE

Til Socialudvalget. Konkretisering af Velkomstarrangement for flygtninge SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Til Socialudvalget Konkretisering af Velkomstarrangement for flygtninge Side 1 af 5 Baggrund Byrådet drøftede den 15. april 2015 en indstilling fra MSB vedr. Velkomstarrangement for flygtninge i Aarhus.

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Integrationsministeriets informationsmøde. Integrationspuljer 2011

Integrationsministeriets informationsmøde. Integrationspuljer 2011 Integrationsministeriets informationsmøde Integrationspuljer 2011 Program Kl. 14.00 14.45 Velkomst og introduktion til integrationspuljerne Videndeling og erfaringsopsamling Indsatsområder og integrationspuljer

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Vision: Alle borgere i Holstebro Kommune uanset etnisk eller kulturel baggrund indgår i og bidrager som aktive medborgere til det fælles samfund med

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen] Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle

Læs mere

Udtalelse. Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet. BØRN OG UNGE Aarhus Kommune

Udtalelse. Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet. BØRN OG UNGE Aarhus Kommune Udtalelse Til Aarhus Byråd Via Magistraten 3. oktober 2016 Side 1 af 8 Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet 1. Konklusion Principielt er Børn og Unge enig i, at der skal

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Kommunale budgetter og regnskaber sådan! - En guide til lokale udsatteråd om arbejdet med kommunale budgetter og regnskaber

Kommunale budgetter og regnskaber sådan! - En guide til lokale udsatteråd om arbejdet med kommunale budgetter og regnskaber Kommunale budgetter og regnskaber sådan! - En guide til lokale udsatteråd om arbejdet med kommunale budgetter og regnskaber Rådet for Socialt Udsatte har lavet denne guide til jer i de lokale udsatteråd

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Forslag til tema i Vækstpakke om internationalisering af byen

Forslag til tema i Vækstpakke om internationalisering af byen KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat & Kommunikation NOTAT Forslag til tema i Vækstpakke om internationalisering af byen Kultur- og Fritidsforvaltningen er af forvaltningen den

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Analysens konklusioner og mulige veje frem Deloitte Consulting Fredericia, 23. november 2011 Indhold Baggrund og formål Tematisk analyse af

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere

Bilag 1: Særlige fokuspunkter for Socialudvalget

Bilag 1: Særlige fokuspunkter for Socialudvalget Bilag 1: Særlige fokuspunkter for Socialudvalget Alle borgere er blevet bedt om at vurdere deres generelle tilfredshed med og vigtighed af følgende tre forhold: 1) Indsatsen for integration af indvandrere

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

HANDICAPPOLITIK 2015-2019

HANDICAPPOLITIK 2015-2019 HANDICAPPOLITIK 2015-2019 Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i Haslev, august 2013 - det handler om respekt, ligeværd og personlig frihed Indhold Forord... 3 Indledning...

Læs mere

Anbefalinger til integrationsprogrammet

Anbefalinger til integrationsprogrammet Anbefalinger til integrationsprogrammet Frivilligrådet og Rådet for Etniske Minoriteter Tidlig indsats er essentiel og kan ske gennem inddragelse af civilsamfundet Rådet for Etniske Minoriteter og Frivilligrådet

Læs mere

Integrationspolitik 2014

Integrationspolitik 2014 Integrationspolitik 2014 Kommunalbestyrelsen den 19. august 2014 1. Indledning Integrationspolitikken beskriver rammen for integrationsindsatsen i Norddjurs Kommune. I Norddjurs Kommune er godt 6 % af

Læs mere

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Kommunaldirektørens område Udvikling Kommunikation Sagsbehandler: Bodil Ulff Larsen En vision for Hvidovre Kommune 28.02.2013/bll Kommunalbestyrelsen har gennem en længere periode

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. juni 2014

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. juni 2014 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. juni 2014 Udsattepolitik for Aarhus Kommune 1. Resume Socialdemokratiet v/ Tatiana Sørensen

Læs mere

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige). Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og

Læs mere

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Kortlægning af status og udviklingstendenser v/ Thomas Jensen, COWI December 1 I FREDERIKSBERG KOMMUNE Befolknings- og boliganalyse formålet: Generel del at

Læs mere