UDKAST. Berlin Studietur for Socialudvalget november 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDKAST. Berlin 2014. Studietur for Socialudvalget 12.-14. november 2014"

Transkript

1 Berlin 2014 Studietur for Socialudvalget november

2 Forord Forord under udarbejdelse 2

3 Deltagere Erik Kaastrup-Hansen Direktør for Sociale Forhold og Beskæftigelse Hüseyin Arac Formand for Socialudvalget Christian Budde Medlem af Socialudvalget Aage Rais-Nordentoft Medlem af Socialudvalget Lotte Henriksen Socialchef, Socialforvaltningen Mette Svarre Kontorchef, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne, Socialforvaltningen Hans Halvorsen Næstformand for Socialudvalget Lene Horsbøl Medlem af Socialudvalget Thomas Medom Rådmand for Sociale forhold og Beskæftigelse Maibritt Møller Udvalgssekretær, Chef for Juridisk Service, Borgmesterens Afdeling. Kirsten Møller Pedersen Fuldmægtig, Socialforvaltningens Sekretariat Lisbeth Lauersen Medlem af Socialudvalget Knud N. Mathiesen Medlem af Socialudvalget 3

4 Program for turen Onsdag d. 12. november Udrejse Besøg på den Danske Ambassade i Berlin. Oplæg om tysk socialpolitik. Vært: Thomas Medom Besøg på Quartiersbüro Wrangelkiez i Kreuzberg Vært: Aage Rais-Nordentoft Besøg på Restaurant Pinelli (Socialøkonomisk virksomhed) Vært: Knud N. Mathiesen Torsdag den 13. november Besøg i Berlins Delstatsparlament og drøftelse med medlemmer af Social- og Sundhedsudvalget. Vært: Hüseyin Arac Besøg på Bahnhoffsmission og Frostschutzengel på hovedbanegården. Vært: Christian Budde Fredag den 14. november Besøg på Nachbarschaftsheim Neukölln Vært: Lisbeth Lauersen Hjemrejse 4

5 Den Danske Ambassade i Berlin Socialudvalgets første besøg i Berlin var på Den Danske Ambassade - Danmarks største repræsentation i udlandet, næstefter Ambassaden i Washington. Her gav konsulent i den politisk-økonomiske sektion, Christine Hjort Korup, en introduktion til den økonomiske, politiske og sociale kontekst i Berlin og i Tyskland generelt. Befolkningen Berlins befolkning har i årene siden murens fald gennemgået en enorm udskiftning. Knap halvdelen af byens indbyggere er udskiftet siden 1989 og i dag ses en markant tilvækst i indbyggere på ca årligt heraf størstedelen unge under 35 år, som udgør ca. 40 pct. af befolkningen i dag. Der er fra senatets side gjort meget for at gøre Berlin til en attraktiv destination for investeringer, og særligt de kreative fag har man haft stor succes med at tiltrække. Ud over de kreative fag er de brancher som er i størst vækst, sundheds- turist-, finans-, energi- og transportbrancherne. Berlin er i dag den delstat, som har det største antal virksomhedsopstarter om året, og Berlin ligger samtidig tredjehøjest af delstaterne i forhold til at tiltrække udenlandske investeringer. Ud af Berlins samlede indbyggertal på ca. 3,6 mio., er ca. 2 mio. tosprogede. Berlins befolkning er altså kort fortalt ung men aldrende i hurtig vækst og med en meget multikulturel profil. Økonomi Berlins borgmester siden 2001, Claus Wowereits berømte beskrivelse af Belin som arm aber sexy holder stadig nogen sandhed, men Berlins økonomi er generelt i bedring og betragtes i dag som en af de mest dynamiske af de tyske delstater. Der er ifølge Christine Hjort Korup en tendens til, at berlinerne i stigende grad forlader forsørgelsesmentaliteten og smøger ærmerne op. Det afspejler sig i arbejdsløshedsstatistikken som er forbedret betydeligt siden den var på sit højeste omkring 2004 med hele 19 pct. I dag ligger Berlin med ca. 11,7 pct., dog stadig højt sammenlignet med landsgennemsnittet på ca. 6 pct. 5

6 Ifølge Christina Hjort Korup er det i høj grad den bredt sammensatte befolkning, de gode sprogkundskaber og den kulturelle mangfoldighed, som tiltrækker investorerne. Købekraften har imidlertid ikke fulgt helt trop med de øvrige indikatorer. Her ligger Berlin kun på en 11. plads blandt delstaterne, hvilket skyldes, at den største jobvækst sker indenfor lavtlønssektorerne. Ligesom i USA, figurerer temaet working poor meget i den offentlige debat, og mange berlinere er på grund af de lave lønninger, tvunget til at varetage to jobs. Politik Christine Hjort Korup redegjorde for det politiske system i Tyskland og Berlin, og for nogle af de sager, som aktuelt fylder mest i medierne. Den administrative og politiske opbygning i Tyskland indebærer, at delstaterne har et udstrakt selvstyre, særligt indenfor flygtninge- skoleog børneområdet. Det nuværende delstatsparlament i Berlin er valgt for perioden , og består af de 4 gamle partier og 1 nyt piratpartiet. Den socialdemokratiske borgmester, Claus Wowereit har for nyligt meddelt, at han fratræder senere på året efter at have siddet på posten i 13 år, hvorefter den nuværende bygge- og finanssenator Michael Müller overtager. Det giver måske nye forhåbninger om, at den skandaleombruste Brandenburg-lufthavn kan gøres færdig efter adskillige udsættelser. Socialpolitik i Berlin På det socialpolitiske område er nogle af de emner, der fylder mest i debatten, flygtningespørgsmålet, boligmanglen, forholdene for de mange lavindkomstfamilier, bekæmpelse af socialt bedrageri og social ulighed. 6

7 På flygtningeområdet er der aktuelt store udfordringer med at finde boliger til de mange asylansøgere, men den store tilstrømning af flygtninge og asylansøgere fra primært Syrien og de omkringliggende lande, har indtil nu ikke givet anledning til større protester fra befolkningen. Ifølge Christina Hjort Korup opleves berlinerne i stedet som meget rummelige, og der har været flere eksempler på støtteaktioner til fordel for flygtningene. Den sociale ulighed i Berlin er også genstand for megen opmærksomhed, og der gøres aktuelt flere tiltag for at forbedre vilkårene for de laveste indkomstgrupper. Der er indført gratis pasning i børnehaver og desuden en særlig rabat-ordning for lavindkomstfamilierne Berlinpass - som giver nedsat pris på en række forskellige tilbud, heriblandt transport, kultur, sport og uddannelse. Christina Korup kom også ind omkring de lokale byudviklingsprojekter, som med finansiering fra fondsprogrammet Soziale Stadt, skal medvirke til at skabe en mere jævn social og økonomisk udvikling på tværs af Berlins 12 bydele og som udvalget skal høre mere om under besøgene i Kreuzberg og Neukölln i de efterfølgende dage. 7

8 Delstatsparlamentet i Berlin Programmet på udvalgsrejsens anden dag, torsdagen, var tætpakket, og indledtes fra morgenstunden med et besøg i Berlins delstatsparlament, Abgeordnetenhaus. Her skulle Socialudvalget mødes med medlemmer af Social- og Sundhedsudvalget (Abschuss für Gesundheit und Soziales) og drøfte aktuelle socialpolitiske spørgsmål. Delstatsparlamentet i Berlin vedtager den lovgivning, der gælder for hele delstaten Berlin, og fører desuden kontrol med Senatet og forvaltningen, samt udpeger lederen af senatet, Berlins Borgmester. I Delstatsparlamentet beskæftiger politikerne sig altså med byens overordnede politiske rammer mens detaillovgivning og den operative planlægning finder sted i de administrative distrikter (Berlins 12 Bezirke), som hver især er på størrelse med Aarhus Kommune. Fra Delstatsparlamentets Sundheds- og Socialudvalg deltog følgende politikere i drøftelsen: Jasenka Vildbrandt (Fraktion Bündnis 90/Die Grüne ), Joachim Krüger stedfortrædende formand for udvalget - ( CDU), Alexander Spiess (Piratenfraktion) og Joachim Luchterhand ( CDU). Medlemmerne af Delstatsparlamentets Sundheds- og Socialudvalg havde forud for besøget haft mulighed for at orientere sig om det socialpolitiske område i Aarhus Kommune gennem et forhåndsfremsendt notat. Det var ifølge de deltagende politikere bemærkelsesværdigt, hvor mange socialpolitiske problemstillinger, Berlin og Aarhus har tilfælles, heriblandt udfordringer på boligområdet og modtagelse af flygtning og asylansøgere. Udfordringer på boligområdet Mangel på (billige) boliger er et af de problemer, som figurerer højst på den politiske og offentlige dagsorden i Berlin og i Tyskland generelt. Boligmanglen var et hedt emne under valgkampen til Forbundsdagen i 2013, hvor socialdemokraterne fik et krav om loft over huslejestigninger, indskrevet i regeringsgrundlaget. I Berlin er boligmanglen knyttet til den store befolkningstilvækst, som har præget byen siden murens fald. Dertil kommer, at mange boliger tiltænkt almindelig beboelse - som følge af 8

9 en meget liberal lejelov efter murens fald - i dag bruges til korttidsferieudlejning, eller står tomme. Situationen er yderligere forværret ved, at man som et led i de sociale besparelser i forbindelse med gældsafviklingen i byen, har afviklet offentlige boliger, og dermed har mistet indflydelse på udviklingen på boligmarkedet. Resultatet af boligmanglen er, at lejepriserne stiger og presser lavindkomstgrupper ud af deres lejligheder og ultimativt ud af deres bezirke, længere ud i udkanten af Berlin. Der er på tværs af partierne et stort fokus på sikre, at Berlins borgere ikke tvinges ud af de bydele, som de er knyttet til og som de føler sig trygge i, og man er fælles om at erkende og ærgre sig over, at man er kommet for sent i gang med at gøre noget ved boligproblemet. I de senere år er der taget forskellige skridt til at forbedre situationen: Der er tilkøbt nye boliger, der sælges ikke længere grunde uden klausuler om, at de skal anvendes til bebyggelse af billige boliger, der gives boligstøtte og særlige tilskud til personer, som ellers ikke ville have råd til at bo i deres bolig, og senest i maj 2014 er der indført en lov, som skal forhindre, at boligejere udlejer deres boliger til turister (Zweckedungsverbotsgesetzntfrem). Aktuelt diskuteres det, hvorvidt der bør indføres en grænse på huslejestigninger på maksimalt 10 pct. i forbindelse med genudlejning. Ligesom i Aarhus diskuteres det desuden også i Berlin, hvordan man bedst målretter boligerne til de forskellige målgrupper; de unge, udsatte borgere, flygtninge, indvandrere og almindelige børnefamilier. Støtte af lavindkomstgrupper i Berlin Berlinpass. Et andet emne, som også har stor bevågenhed i offentligheden, som blev drøftet under besøget i Delstatsparlamentet, er det såkaldte Berlinpass, som også Christine Hjort Korup på Ambassaden kom ind omkring i sin introduktion aftnen forinden. Berlinpass er en slags social rabat-ordning, for personer, som ligger under et vist indkomstniveau. I praksis retter ordningen sig primært mod personer, som i forvejen modtager sociale ydelser, herunder modtagere af Hartz 4 velfærdsydelser og ydelser efter asyllovgivningen. Tanken bag ordningen er, at lavindkomstgrupper bør have mulighed for at benytte sig af byens forskellige tilbud på lige fod med resten af berlinerne, og der ydes rabat på bl.a. offentlig transport, sports- og kulturtilbud og uddannelse. For børn og unge under 25 år findes en særlig børne-version af passet (Berlinpass BuT), som giver mulighed for reduceret betaling for bl.a. skolemad og skoleudflugter samt støtte til køb af skoleredskaber mv. Berlinpass nyder stor opbakning på tværs af partierne i Berlin, men bl.a. De Grønne så gerne at indkomstgrænsen blev forhøjet, så flere var berettiget til passet. Mere om Berlinpass på: 9

10 Flygtninge og integration Berlins historiske åbenhed overfor indvandring og byens store kulturelle mangfoldighed, har i mange år været brugt positivt i markedsføringen af byen. I disse år udfordres åbenheden imidlertid i takt med, at et stigende antal flygtninge søger om asyl i landet og i takt med, at den massive tilflytning skubber til eksisterende sociale spændinger, herunder boligmanglen og ledigheden. Stigningen i antallet af asylansøgere, primært fra mellemøsten, har været uventet stor, og udfordringen med at tilvejebringe egnede og værdige boliger til disse, fylder derfor meget på dagsordenen for tiden både på Bundes- og delstatsniveau. Fordelingen af asylansøgere i Tyskland sker ud fra en centralt fastsat fordelingsnøgle som indebærer, at Berlin modtager 5 pct. af samtlige ansøgere. Der er dog en tendens til, at endnu flere ender i Berlin som følge af familierelationer og netværk. Der er en oplevelse af, at Berlins borgere generelt er meget rummelige og sympatiserende overfor asylansøgerne, men der er samtidig en tendens til, at utilfredshed kommer til udtryk ved demonstrationer og andre protester. På lokalt niveau er man derfor meget optaget af at modvirke utryghed i områder, som er særligt berørt af flygtningetilstrømningen, bl.a. ved at sikre åbenhed og inddragelse af lokalbefolkningen i beslutningsprocesserne. Der arbejdes desuden flere steder på at etablere en slags velkomstkomitéer, hvor lokalbefolkningen på frivillig basis kan inddrages i modtagelsen af flygtningene. På integrationsområdet har man i Berlin i de seneste år haft fokus på vigtigheden af at sikre tidlig tilknytning til arbejdsmarkedet, og en forudsætning for dette er, at tilkomne flygtninge hurtigt anerkendes som sådan. Her er der over de seneste år sket en positiv udvikling, og i dag er antallet af ikke anerkendte reduceret betydeligt. Det tager i dag gennemsnitligt et år for en asylansøger at opnå anerkendelse som flygtning, men der er ambitioner om at nedbringe sagsbehandlingstiden yderligere. Der er en klar erfaring for, at jo tidligere folk tilbydes et arbejde, desto større er chancen for vellykket integration. Børn- og Ungeområdet Endeligt blev der også tid til en kort drøftelse af børn- og ungeområdet. Foruden plejefamilier og heldagstilbud, findes i Berlin også såkaldte familiehjælpere samt skolehjælpere, som skal bidrage til at fastholde børn og unge med særlige behov, herunder børn med handicaps, i almindelige familiære og uddannelsesmæssige rammer. Indenfor kriminalitetsområdet, er der fokus på hurtigere domsfældelse og der er oprettet særlige ungdomsdomstole. Aktuelt er der uenighed ungdomsdomstolene imellem, om hvorvidt der skal anvendes traditionelle eller alternative straffeformer til de unge. Der er gjort forsøg med forskellige former for samfundstjeneste, bl.a. renovering af en skole, som de unge var meget stolte af, og som gav en vigtig succesoplevelse. 10

11 Hjemløshed i Berlin Bahnhoffsmission og Frostschutzengel Hjemløshed er et stort og tiltagende problem i Berlin. Suppekøkkener og akutherberger har siden EU s østudvidelse i 2004 rapporteret om en stadigt stigende tilstrømning af særligt østeuropæiske hjemløse, og det estimeres, at der findes ca hjemløse i Berlin i dag. På Berlins Hovedbanegård besøgte udvalget to missionsk forankrede organisationer, som på hver sin måde arbejder med at hjælpe Berlins hjemløse og udsatte borgere Bahnhoffsmission og Frostschutzengel. Bahnhoffsmission Bahnhoffsmission blev grundlagt tilbage i slutningen af 1800-tallert med det oprindelige formål at yde beskyttelse til kvinder og børn under deres ellers farefulde rejse fra land til by. I dag er Bahnhoffsmission s opgaver opdaterede til nutiden og dækker meget bredt; Fra ledsagelse af børn under togrejser i stil med det, vi herhjemme kender fra DSB over alskens former for praktisk hjælp til rejsende (eksempelvis hjælp ved let tilskadekomst, til ældre og gangbesværede, folk, som har mistet bagagen, eller skal have en knap syet i), til kriseintervention og sjælesørgning for udsatte borgere, hjemløse og personer/familier med psykiske, eksistentielle eller misbrugsrelaterede problemstillinger. Bahnhoffsmission er til stede på 3 banegårde i Berlin, og i alt 104 banegårde i Tyskland, og bemandes af en blanding af lønnede og frivillige medarbejdere. Det særlige ved organisationen er, at medarbejderne er fast til stede og har kontor, netop der, hvor mange af byens udsatte borgere og hjemløse ynder at holde til. Den lette tilgængelighed sammenlignet med de offentlige myndigheder giver basis for tætte og tillidsfulde relationer, og medarbejderne kender mange af de hjemløse og udsatte borgere ganske indgående. Nogle af de hjemløse og ud- satte borgere kommer selv til Bahnhoffsmissions medarbejdere, men organisationen udfører også opsøgende arbejde for målgruppen og hjælper med at guide borgerne videre til de rette offentlige instanser. Som der er tradition for på socialområdet i Tyskland, finansieres Bahnhoffsmission overvejende af private midler, herunder midler fra den Evangeliske Bymission og Den katolske forening, samt private donationer. De eneste offentlige midler, som er involveret, kommer via kirkeskatten. Udvalget spurgte ind til, hvordan holdningen i Berlin er til hjemløses overnatning og ophold på banegårdene. Ligesom i flere andre europæiske storbyer, er det et stridspunkt i Berlin, og 11

12 man diskuterer blandt andet, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at der uddeles mad på stationerne. Berlins hovedbanegård er helt nyanlagt og designet på en måde, som ikke indbyder til længevarende ophold men dog heller ikke ligefrem umuliggør, at hjemløse kan overnatte og bo der, hvilket også praktiseres. Frostschutzengel I Berlin har tilstrømningen af østeuropæiske hjemløse efter EU-østudvidelsen ikke alene medført et stort pres på de eksisterende hjemløsetilbud- og herberge men har også givet anledning til et voksende konfliktniveau og mere uro på herbergerne, som følge af uoverensstemmelser og diskrimination mellem de forskellige hjemløse-grupper. i forbindelse med uro og konflikter på væresteder i byen, men også mere generel og forebyggende uddannelse af personalet på de forskellige hjemløsetilbud. Udfordringerne med at håndtere de udenlandske hjemløse består til dels i manglende kendskab til de kulturelle koder, men de udenlandske hjemløse har ofte også et særligt dårligt forhold til de offentlige myndigheder, bl.a. som følge af sproglige barrierer. En vigtig del af Frostschutzengels arbejde består derfor i at skabe fornyet motivation til at tage kontakt til offentlige myndigheder og genskabe håbet om at få hjælp ad officiel vej. På denne baggrund blev Frostschutzengel i 2011 oprettet som et civilsamfundsinitiativ under den koordinerende hjemløseorganisation Berliner Kältehilfe, med det formål gennem rådgivning, mægling og konsulentbistand - at aflaste og understøtte de eksisterende hjemløsetilbud i Berlin i lyset af de særlige udfordringer, tilstrømningen af udenlandske hjemløse gav. Frostschutzengel består af 4 socialarbejdere, som på baggrund af indgående kendskab til et eller flere østeuropæiske sprog og kulturer, udfører opsøgende gadeplansarbejde blandt byens udenlandske hjemløse i vintermånederne, rådgiver om bl.a. rettigheder, sundhed og materiel sikkerhed, samt vejleder herberge, suppekøkkener og andre hjemløsetilbud om, hvordan man mest hensigtsmæssigt kan håndtere og tilgå de forskellige grupper af hjemløse. Der tilbydes engangsinterventioner 12

13 Frostschutzengel råder ikke de hjemløse til at vælge bestemte løsninger, men tilstræber at yde så neutral og åben en rådgivning som muligt, med henblik på at klæde den hjemløse på til selv at træffe beslutning om, hvilken vej, han/hun vil gå. Organisationen udfører opsøgende gadeplansarbejde blandt hjemløse i hele Berlin, men yder også rådgivning i faste tidsrum fra hovedkontoret i Kreuzberg. Indtil september 2014 var der afholdt 470 individuelle samtaler, hvilket tolkes som en stor efterspørgsel. Langt størsteparten af de udenlandske hjemløse, som kommer i kontakt med Frostschutzengel, er mænd (80 pct.) i den arbejdsdygtige alder og knap 30 pct. af brugerne udtrykker en målsætning om på sigt at vende tilbage til hjemlandet. Socialudvalget spurgte ind til, hvordan de udenlandske hjemløses liv typisk former sig, efter at have fået rådgivning fra Frostschutzengel og om der er et bestemt mønster i, hvilke lande de efterfølgende søger til. Marie-Therese Reichenbach fra Frostschutzengel kunne imidlertid fortælle, at selvom der føres statistik over bl.a. brugere og ydelser, er de hjemløses videre færd underbelyst af den simple årsag, at organisationerne får meget få tilbagemeldinger fra brugerne, når først de er rejst fra byen. 13

14 Quartiersmanagement i Kreuzberg-Wrangelkiez Efter frokost gik turen til bydelen Kreuzberg, nærmere bestemt kvarteret Wrangelkiez. Området er karakteriseret ved en meget høj andel af udlændinge (48 pct. med anden etnisk baggrund og 32 pct. med anden nationalitet end tysk), høj arbejdsløshed og et lavt uddannelsesniveau. Formålet med besøget var at få et nærmere indblik i mål og metoder i arbejdet med Berlins udsatte bydele samt at høre nærmere om et konkret socialt byudviklingsprojekt Imece. Projekt Imece Projektet Imece er et såkaldt quartiersmanagement-projekt, finansieret via det nationale fondsprogram Soziale Stadt. Projektet, som har eksisteret siden etableringen af Soziale Stadt i 1999, har fokuseret på 5 overordnede temaer, hvoraf understøttelse af børn og unges skolegang og uddannelse har været det mest omfattende, med mere end 50 del-projekter i projektets samlede levetid. Filosofien bag Imece og Quartiersmanagement i det hele taget, er, at sociale forandringer på bydelsniveau, kræver et stærkt engagement og ejerskab blandt beboerne selv, og tilgangen udfordrer dermed de traditionelle opgave- og ansvarsfordelinger mellem civilsamfund og offentlige myndigheder. Det er kongstanken, at sociale eksklusionsmekanismer skal identificeres og løses lokalt ved en omfattende borgerinddragelse i alle projekternes faser. Imece fokuserer blandt andet på overgange i børn og unges liv, og indenfor temaet skolegang og uddannelse, er der blandt andet etableret et omfatten- de samarbejde med de forskellige skoleniveauer med henblik på at understøtte udsatte børn og unge i overgangene. Andre del-projekter omfatter etablering af læreværesteder, som blandt andet med fokus på natur-videnskab, skal lære børnene at lære, opsøgende medarbejdere med fokus på jobkontakt samt samarbejde med skolerne om at fremme forældredeltagelse og børnenes sprogkundskaber. Indenfor projektets øvrige temaer, er der desuden gennemført projekter med fokus på styrkelse af den nære infrastruktur samt projekter til styrkelse af kommunikationen og de borger-baserede netværk i området. Imece står lige nu på tærsklen til at slutte som Quartiers-managementprojekt, og fokus er derfor aktuelt på at skabe holdbare strukturer til videreførelse af de gode resultater og projekter i en blivende form. I projektets levetid er der sket store forandringer og forbedringer i området. Kvarteret har fået mere status af et kreativt kvarter, og beboersammensætningen er ændret betydeligt, med et fald i andelen af tyrkere, til fordel for en stigning i andelen af franskmænd og 14

15 Mål og metoder i arbejdet med Berlins udsatte bydele - Soziale Stadt og Soziale Struktur-atlas Efter præsentationen af Imece som eksempel på et konkret byudviklingsprojekt under Soziale Stadt-programmet, var Knut Henkel fra Senatsforvaltningen for Byudvikling og Omverden inviteret til at fortælle mere generelt om mål og metoder i arbejdet med Berlins udsatte bydele. Herr Henkel fortalte først om baggrunden for oprettelsen af fondsprogrammet Soziale Stadt herunder de store forandringer i kølvandet på murens fald og det fokus der efterfølgende kom på behovet for at løfte en række sociale problemer med fattigdom, lavt uddannelsesniveau og dårlig sundhed i store dele af byen. andre sydeuropæere. På en gåtur rundt i kvarteret blev det dog tydeligt, at der er store variationer, og i udkanten af Wrangelkiez, ved Görlitzer Park, som ikke er omfattet af projektet, er der åbenlyse problemer med salg og indtagelse af hash og narkotika. Det blev drøftet, i hvilken udstrækning der findes dokumentation for, at forbedringerne på de forskellige sociale indikatorer er effekter af projektet eller snarere skyldes en tendens til, at de mest socialt belastede og udsatte borgere tvinges ud af området i takt med at området bliver mere attraktivt og huslejerne stiger. Det er ikke noget, man har data for, men begge mekanismer er formentligt i spil. Man ved eksempelvis, at en del familier, som har været involveret i projektet, stadig bor i området, men en del er også fraflyttet. Fondsprogrammet blev derfor etableret med det formål gennem en centralt styret monitorering af den sociale udvikling i bydelene, at fordele midler ud til lokale byudviklingsprojekter styret efter quartiersmanagement-tankegangen om omfattende borgerinddragelse og fokus på lokalt ejerskab. Monitoreringen sker via et såkaldt socialt struktur-atlas, hvormed man systematisk følger udviklingen på udvalgte sociale indikatorer i de enkelte bydele og helt ned på kvarters-niveau, og på denne baggrund hvert år afgør, hvilke områder, der skal tildeles midler. Målsætningerne for de støttede projekter skal ligge indenfor uddannelse, lokal økonomi og beskæftigelse, stabilisering af områder, eller forbedring af de offentlige rum. 15

16 Der er en høj kontinuitet i det overordnede billede af placeringen af de belastede bydele i Berlin og 5 områder er på nuværende tidspunkt udpeget som særligt udfordrede; Spandau, Marzahn-Hellersdorf, Kreuzberg, Mitte og Neukölln. Det er Senatet, der hvert år beslutter, hvilke områder, der skal tildeles midler. Interventionerne er altid af midlertidig/ projektkarakter, og med aftagende økonomisk støtte over tid. I 2014 blev der tildelt i alt 23 mio. euro til lokale projekter. På nogle projekter suppleres centralt tildelte midler fra Soziale Stadt med midler fra lokale forvaltninger, som mange steder er meget interesserede i at støtte op om projekterne. 16

17 Restaurant Pinelli Torsdagen blev rundet af med kombineret middag og besøg på en lokal socialøkonomisk restaurant i bydelen Schöneberg, Pinelli. Udvalget fik her lejlighed til at tale med lederen af Restauranten, Herr Seifert under middagen, og i forbindelse med en efterfølgende præsentation af restauranten og det tilhørende dagtilbud for sindslidende. Restaurant Pinelli er en del af den almennyttige virksomhed Pinel ggmbh, som er en af de største udbydere af tilbud for psykisk syge og sindslidende i Berlin med 600 medarbejdere fordelt på tre bydele. Pinel indgår i et samarbejde med sundhedsmyndighederne i Berlin, og har forpligtet sig til at udbyde forskellige former for dagtilbud, terapi, fritidstilbud og bostøtte til målgruppen. Finansieringen kommer således dels fra det offentlige (Socialforvaltningen), dels fra private donationer. I Pinel udgør erhvervsrettede tilbud, som de socialøkonomiske virksomheder, heriblandt Restaurant Pinelli, en vigtig del af tilbudsviften. Filosofien er, at sindslidende og psykisk syge alt for ofte kommer ind i en uheldig spiral, hvor opblusning af den psykiske sygdom medfører indlæggelse og dermed afkobling til personens netværk og samfundet generelt, hvilket kan gøre det vanskeligt for den sindslidende at genfinde en god hverdagsrytme. I restauranten handler det terapeutiske om at involvere de sindslidende og give dem anledning til at komme i kontakt med gæsterne. Herr Seifert forklarede den overordnede filosofi i Pinel ud fra en tallerken-metafor ; Man starter med at placere borgeren i midten af tallerkenen midt i hjælpesystemet og med tiden glider borgeren af sig selv længere og længere ud mod kanten af tallerkenen i takt med, at de får den rette støtte og tilstanden forbedres. Der arbejdes ud fra recovery-modellen, som vi kender fra Aarhus, men med stor vægt på peerstøtte - det vil sige inddragelse af tidligere brugere og disses egne erfaringer i arbejdet med de sindslidende. Også trialog altså samtale mellem den sindslidende selv, den professionelle medarbejder og pårørende er et vigtigt redskab i det terapeutiske arbejde. 17

18 Nachbarschaftsheim Neukölln Om fredagen på udvalgsrejsens sidste dag - gik turen med u-bahn til bydelen Neukölln i den sydøstlige del af Berlin. Her skulle udvalget besøge et såkaldt naboskabshjem med det formål at høre nærmere om integrationsindsatserne i en af Berlins mest etnisk mangfoldige bydele. Til at belyse området, var der lavet aftaler med en række aktører, med hver sin indgang til integrationsarbejdet i Neukölln; Socialborgmester i Neukolln, Herr Szczepanski, migrations-ansvarlig i bydelen, Herr Mengelkoch, leder af det prisvindende integrationsprojekt Stadtteilmütter, Maria Macher, samt lederen af naboskabshjemmet. Naboskabshjemmet Lederen af Nachbarschaftsheim Neukölln, indledte med at fortælle om huset, dets funktioner og betydning i bydelen. Huset har eksisteret siden 1947, og blev i tiden efter 2. verdenskrig støttet af amerikanerne med det formål at skabe et afsæt for hjælp til selvhjælp i kvarteret, men også med sigte på at genlære tyskerne om demokratiske værdier. I dag gælder samme grundtanke; At beboerne i området er drivkraften bag udviklingen af de sociale tilbud i bydelen, og at det er borgerne selv som er ansvarlige for at identificere mangler og udviklingspotentialer med henblik på at gøre bydelen til et attraktivt område at bo og leve i. Naboskabshjemmet, som er etableret som en non-profit organisation, har et tæt samarbejde med de forskellige forvaltninger i byen, og mange af de tilbud, de driver og de opgaver, de løser, sker med finansiering fra det offentlige i kombination med projektmidler. Der er et overvejende fokus på familier og unge mennesker, men tilbuddene omfatter aktuelt også bl.a. også fødselsforberedelse, og teatergrupper for seniorer. Det at tilbuddene går på tværs af de traditionelle forvaltningsområder giver på den ene side anledning til visse administrative udfordringer, men på den anden side, set fra borgernes perspektiv, en oplevelse af sammenhæng. 18

19 Modellen med delvis finansiering via projekt- og fondsmidler giver desuden et stort arbejde med at dokumentere og følge op på resultaterne af de enkelte tilbud men giver samtidig en høj grad af dynamik og fleksibilitet, og indebærer at tilbuddene kan tilpasses løbende efter de til enhver tid gældende behov i bydelen. Socialborgmester Herr Szczepanski Socialborgmester Herr Sczcepanski gav herefter et mere bredt indblik i social- og integrationspolitikken i Neukölln. Neukölln har aktuelt ca indbyggere, hvoraf ca har indvandrerbaggrund. De største indvandrergrupper omfatter tyrkere (ca. ca ), arabere (ca ) polakker (ca ), personer fra det tidligere Jugoslavien (ca ), personer fra de tidligere sovjetstater (ca. 6000) og rumænere og bulgarer (ca. 6000). Bydelen er desuden præget af meget høj arbejdsløshed den højeste blandt alle bezirke med ca. 17 pct., mod Berlins-gennemsnittet på ca. 11,7 pct. For udenlandske statsborgere i bydelen ligger tallet på 24 pct. Den sociale og etniske sammensætning giver nogle ganske særlige sociale udfordringer i bydelen; Neukölln har i mange år været brugt som et skrækeksempel på et multietnisksamfund og de problemer, en skæv befolkningssammensætning kan give, med voldelige optøjer på skoler, gadeuroligheder mv. I dag er der fra politisk side et stort fokus på at forbedre den sociale udvikling i bydelen. Herr Szczepanski fortalte om nogle af de tiltag, der gøres for at forbedre den sociale sammenhængskraft. Eksempelvis holdes der to gange om måneden en festlighed på Neuköllns Rådhus, hvor de borgere, som har fået tysk statsborgerskab ca. 100 borgere om måneden - fejres. Som en del af seremonien læser borgeren en kort ed op, og der spilles et potpourri af EU-hymnen og den tyske nationalmelodi. Det er erfaringen, at det højtidelige og festlige ved seremonien bidrager positivt til følelsen af tilhørsforhold og identifikation med bydelen. Også Neukölln er præget af mangel på billige boliger. Bydelens mange forskellige lavindkomstgrupper kæmper om de få boliger, der er, og selvom Neukölln traditionelt har haft et relativt lavt huslejeniveau sammenlignet med mere centralt beliggende bydele, er huslejerne langsomt på vej op i takt med at bydelen bliver mere hip. I Neukölln håber man således på, at det snart bliver muligt at indføre en lavere grænse for huslejestigningerne ved genudlejning end de nuværende 20 pct. 19

20 Ligesom det er tilfældet i Kreuzberg, skaber de strukturelle forhold på boligmarkedet i Neukölln en tendens til, at de fattigste grupper som følge af de sociale forbedringer og tilstrømningen af stadigt flere lavindkomstgrupper fra det mere centrale Berlin - ikke længere har råd til at blive boende i Neukölln, men enten må flytte endnu længere ud i periferien, eller flytte flere og flere sammen i små lejligheder. Samtidig er tendensen, at ældre mennesker bliver boende i større lejligheder, end deres behov tilsiger, fordi flytning til en mindre lejlighed vil indebære en huslejestigning. Udfordringerne med boligmanglen i Neukölln hænger tæt sammen med to andre socialpolitiske udfordringer; Hjemløse- og flygtningeproblematikkerne. Selvom Neukölln har Berlins største herberg og et meget stort antal pladser i det hele taget, betyder væksten i borgere, der ikke kan betale deres husleje, at herbergerne er overfyldte, og at man derfor også må inddrages hostels og hoteller for at klare opgaven. I Neukölln er der under socialforvaltningen ansat 20 medarbejdere, som udelukkende arbejder på at løse hjemløseudfordringen. Stadtteilmütter bydelsmødre Som et eksempel på et særligt succesfyldt integrationsprojekt i Neukölln, var projektleder Maria Macher inviteret til at fortælle om tankerne bag og erfaringerne fra projektet Stadtteilmütter (bydelsmødre). Bydelsmødre blev som koncept udviklet i Neukölln tilbage i 2004 som reaktion på store udfordringer i samarbejdet med forældre til børn i bydelen, som ikke mødte op til skolearrangementer eller på anden vis viste sig fysisk på skoler og institutioner, og derfor var vanskelige at komme i dialog med for lærere, pædagoger og de offentlige instanser i det hele taget. Tilstrømningen af flygtninge til Neukölln styres fra centralt hold ud fra en fordelingslogik, hvor hver af de 12 bezirke får tildelt de flygtninge, som er født i en giuven måned. I Neukölln modtager man eksempelvis alle de flygtninge, som er født i august. Der er ca. 400 pladser til flygtninge i Neukölln, men 300 mere på vej til at dække den særligt store tilstrømning, som ses i disse år. 20

Berlin 2014. Studietur for Socialudvalget 12.-14. november 2014

Berlin 2014. Studietur for Socialudvalget 12.-14. november 2014 Berlin 2014 Studietur for Socialudvalget 12.-14. november 2014 1 Forord Socialudvalget har fra den 12. til den 14. november 2014 været på studietur i Berlin. Berlin havde i dagene inden udvalgets besøg

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

BESKÆFTIGELSESUDVALGET STUDIETUR 2015

BESKÆFTIGELSESUDVALGET STUDIETUR 2015 BESKÆFTIGELSESUDVALGET STUDIETUR 2015 Deltagerliste Thomas Medom Alderman Social Affairs and Employment +45 27 51 79 61 Hans Halvorsen Chairman +45 21 66 81 03 Hüseyin Arac Vice Chairman +45 22 90 62 90

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

HJEMLØSHED I DANMARK 2013

HJEMLØSHED I DANMARK 2013 HJEMLØSHED I DANMARK 2013 NATIONAL KORTLÆGNING Oplæg v/ Heidi Hesselberg Lauritzen Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien, d. 16.12.2013 Kontaktoplysninger: hhl@sfi.dk eller 3348 0882 Disposition

Læs mere

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Status på integrationsindsatsen i Assens kommune I indeværende notat gives en status på integrationsindsatsen i Assens kommune

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Bilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning

Bilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT 06-02-2015 Bilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning Socialforvaltningen har fra

Læs mere

Fraværende: Steffen Rasmussen, Mette Birk, Michael Alber, Merete Graabæk, Christina Strauss, Kent T. Jensen, Jesper Schandorff, Tage Gøttsche

Fraværende: Steffen Rasmussen, Mette Birk, Michael Alber, Merete Graabæk, Christina Strauss, Kent T. Jensen, Jesper Schandorff, Tage Gøttsche Referat af møde i Udsatterådet Tidspunkt: 5. februar 2015 kl. 13:00 16:00 Sted: Blå Kors, Jægergårdsgade 2a, 8000 Aarhus C Deltagere: Kjeld Holm (formand), Aarhus Stift Michael Alber (næstformand), Kofoeds

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Konference Middelfart 13. november 2014 Søren Buggeskov 1 Oplæggets temaer Udfordringen Boligløsninger Hvem gør hvad og hvordan 2 2 Statsrevisorernes

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange Vi håber, at denne brochure kan svare på jeres spørgsmål omkring det at være værtsfamilie. Har I yderligere spørgsmål er I selvfølgelig velkomne til at kontakte Dansk ICYE s sekretariat. Hvis I er interesserede

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

- Redegørelse med svar på supplerende spørgsmål til etablering af uderum/terrasse ved Kirkens Korshær i Nørre Allé.

- Redegørelse med svar på supplerende spørgsmål til etablering af uderum/terrasse ved Kirkens Korshær i Nørre Allé. Notat Til Socialudvalget Side 1 af 6 - Redegørelse med svar på supplerende spørgsmål til etablering af uderum/terrasse ved Kirkens Korshær i Nørre Allé. I dette notat redegøres for sagsforløbet, som udspringer

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Notat Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Til: Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Inddragelse af etniske minoriteter i de

Læs mere

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK til handling fra fratanke tanke til handling I DANMARK BOR 10-12.000 GRØNLÆNDERE. Ud af dem er der 7-900 mennesker, som befinder sig på samfundets bund.

Læs mere

Det bedste til de mindste. Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet

Det bedste til de mindste. Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet Det bedste til de mindste Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet 01 Lad forældrene vælge det bedste til deres børn Liberal Alliance vil indføre et fritvalgsbevis og fuld

Læs mere

NORDISK LIGESTILLINGSKONFERENCE ÅRHUS 2008

NORDISK LIGESTILLINGSKONFERENCE ÅRHUS 2008 NORDISK LIGESTILLINGSKONFERENCE ÅRHUS 2008 Program Onsdag, den 21. maj 2008 Ankomst og indkvartering på Hotel Scandic Plaza, Banegårdspladsen. Hotellet ligger i centrum af Århus 200 meter fra Banegården

Læs mere

Tekstslide Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Målgruppe: Vejning af data og materialets sammensætning: Offentliggørelse af resultater:

Tekstslide Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Målgruppe: Vejning af data og materialets sammensætning: Offentliggørelse af resultater: Naboskab til alle Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 25. - 29. juni 2015 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Der er gennemført 1.006

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

DPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø

DPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø DPL i København Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø Program Præsentation 30 min: Introduktion til DPL i København DPL anvendt på Amager Vest CMI's mulige anvendelse af DPL-København

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Den 16. august 2006 Århus Kommune

Den 16. august 2006 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. august 2006 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kombineret udlejning i Bispehaven 1. Resume I integrationspolitikkens

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Internationaliseringsudvalg Som led i budgetforliget 2015 blev det besluttet at nedsætte et midlertidigt internationaliseringsudvalg

Læs mere

Råd for socialt udsatte

Råd for socialt udsatte Råd for socialt udsatte Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Kommissorium for rådet Formål med rådet... 3 Definition af udsatte... 3 Rådets sammensætning... 4 Rådets Arbejdsområder... 5 Tidsplan og mål...

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Socialudvalget Kopi til Den 22. oktober 2012 Aarhus Kommune 1. Resume I nærværende notat præsenteres en status på Århus Krisecenter. Notatet behandler en række forhold, der har været rejst

Læs mere

Seminar Als Research

Seminar Als Research Seminar Als Research 2012 1 Als Research Gør dig selv og dine medarbejdere klogere Als Research har siden 2004 arbejdet med opkvalificering af medarbejdere og med evalueringsrådgivnings- og kortlægningsopgaver

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526 Juni 2011 Ungdomsproblemer.dk tilbyder et kollegielignende opholdssted efter servicelovens 142,6 tilbud. Der er plads til fire unge. Tilbuddet kan både benyttes af kommuner såvel som private. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Undersøgelse om unge hjemløse

Undersøgelse om unge hjemløse Undersøgelse om unge hjemløse Marts 2015 Vi har i Kirkens Korshær undersøgt, om antallet af unge hjemløse under 30 år på Kirkens Korshærs varmestuer og herberger har ændret sig, og fået indsigt i, hvad

Læs mere

Frivillig social indsats

Frivillig social indsats Frivillig social indsats Esbjerg Kommune 2013 [RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18 MIDLER] Indledning Esbjerg Kommune afsætter hvert år et beløb til den lokale frivillige sociale indsats. Midlerne er afsat

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

En styrket integrationspolitik

En styrket integrationspolitik En styrket integrationspolitik November 2012 2 3 En styrket integrationspolitik Regeringen ønsker en integrationspolitik, der afspejler, at Danmark er et samfund, hvor indvandring skal bidrage positivt,

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 11.06.2013.

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 11.06.2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 11.06.2013 Driftsfinansiering af Stofindtagelsesrum fra 2014 1. Resume Aarhus Byråd traf ved Byrådsmødet d. 20. februar

Læs mere

Stærkere indsats for borgere og virksomheder

Stærkere indsats for borgere og virksomheder Beskæftigelsestræf 2014 Stærkere indsats for borgere og virksomheder Onsdag den 26. februar 2014 Hotel Comwell Kolding Plan over Comwell Kolding Indhold Program 4 Workshops 7 Deltagerlister 9 Stande 25

Læs mere

Magistratens budgetforslag Proces for budgetreduktioner i Socialforvaltningen 2013-2016

Magistratens budgetforslag Proces for budgetreduktioner i Socialforvaltningen 2013-2016 Magistratens budgetforslag Proces for budgetreduktioner i 2013-2016 Oplæg for Socialudvalget den 5. sept. 2012 Steinar Eggen Kristensen Baggrund Magistratens budgetforslag Behov for budgettilpasninger

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

Velkommen til afslutningsseminar. Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse

Velkommen til afslutningsseminar. Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse Velkommen til afslutningsseminar for projektet Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse Præsentation Hvem er vi i dag og hvor er vi fra? Projektdeltager Forskellige organisationer Ansatte

Læs mere

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Oversigt over de fem udviklingsstrategier for social- og specialundervisningsområdet Overordnede tendenser/visioner Der vurderes ikke aktuelt at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Bilag 145 Offentligt. Boligudvalgets studierejse til. Berlin og Hamborg

Boligudvalget BOU alm. del - Bilag 145 Offentligt. Boligudvalgets studierejse til. Berlin og Hamborg Boligudvalget BOU alm. del - Bilag 145 Offentligt Boligudvalgets studierejse til Berlin og Hamborg 10. - 13. september 2007 Folketingets Boligudvalgs studietur til Berlin og Hamborg Program Mandag den

Læs mere

Kommunale budgetter og regnskaber sådan! - En guide til lokale udsatteråd om arbejdet med kommunale budgetter og regnskaber

Kommunale budgetter og regnskaber sådan! - En guide til lokale udsatteråd om arbejdet med kommunale budgetter og regnskaber Kommunale budgetter og regnskaber sådan! - En guide til lokale udsatteråd om arbejdet med kommunale budgetter og regnskaber Rådet for Socialt Udsatte har lavet denne guide til jer i de lokale udsatteråd

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Ny strategi på udsatteområdet

Ny strategi på udsatteområdet Rammer for Ny strategi på udsatteområdet Indledning I forbindelse med Social- og Sundhedsudvalgets vedtagelsen af besparelser på Handicap og Psykiatriområdet d. 5. marts 2014 blev forvaltningen bemyndiget

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år

15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år Hjemløse i Danmark Herberg et akuttilbud 15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år Assertive Community Treatment (ACT) 9/10 hjemløse med

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet 7. oktober 2013 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Jobkollegiet Tilbudstype og form Privat botilbud,

Læs mere

1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6

1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6 Indhold 1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6 3.1 Alle medborgeres resurser skal have mulighed for at blive brugt gennem et aktivt medborgerskab... 6 3.2 Fremtidens

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Arbejdet med udsatte grønlændere har alt for længe været for uambitiøst

Arbejdet med udsatte grønlændere har alt for længe været for uambitiøst STOF nr. 23, 2014 Arbejdet med udsatte grønlændere har alt for længe været for uambitiøst Manglende kontinuitet i prioriteringen af området samt politisk berøringsangst har gjort det svært at forebygge

Læs mere