Forslag. til. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1. (Gennemførelse af arbejdsmiljøreformen Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag. til. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1. (Gennemførelse af arbejdsmiljøreformen Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder"

Transkript

1 Forslag 4. marts 2004 til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1 (Gennemførelse af arbejdsmiljøreformen Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder mv.) 1 I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999, som ændret ved lov nr. 331 af 16. maj 2001, lov nr. 437 af 10. juni 2002, foretages følgende ændringer: 1. I 8 indsættes efter stk. 1 som nyt stk. 2: Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsmiljøuddannelse, arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet, undervisernes kvalifikationer, og godkendelse og kvalitetssikring af udbydere af uddannelserne. Stk. 2-6 bliver herefter stk Efter 11 indsættes overskriften: Rådgivning affattes således: 12. Hvis arbejdsgiveren ikke selv råder over den nødvendige sagkundskab til at varetage sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomheden, skal arbejdsgiveren indhente ekstern sagkyndig bistand med henblik på at sikre, at de ansattes arbejdsmiljø til stadighed er fuldt forsvarligt. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom. 4. Overskriften efter 12 ophæves ophæves. 6. Efter 13 indsættes: 13 a. Virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat opnået efter lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder er ikke omfattet af pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste. 1 Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, EF-Tidende 1989, L 183, s. 1. Arbejdstilsynet, j. nr

2 Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at anden dokumentation for et godt arbejdsmiljø end den i stk. 1 nævnte, kan medføre fritagelse for pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste. 13 b. Virksomhederne ophører med at være omfattet af pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste samtidig med Arbejdstilsynets screeningsbesøg. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler herom. 13 c. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om autorisation af arbejdsmiljørådgivere, herunder om pligt til at benytte en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet påbyder rådgivning, jf. 77 a. 7. I 15 a, stk. 2, 1. punktum indsættes efter hvordan de løses :, under iagttagelse af de forebyggelsesprincipper, der er angivet i arbejdsmiljølovgivningen. 8. Efter 22 indsættes: 22 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om arbejdsgiverens pligt til at lade sygefravær indgå i virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed med henblik på at nedbringe sygefraværet i virksomheden , stk. 2, ophæves. 10. Efter 72 indsættes: 72 a. Arbejdstilsynet kan uden forudgående varsel gennemføre screeningsbesøg med henblik på at afklare, hvilke virksomheder der har behov for tilsyn. 72 b. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet ikke har til opgave at påse overholdelsen af regler, der udstedes i medfør af denne lov, når en tilsvarende forpligtelse er dækket af en kollektiv overenskomst, hvor aftaleparterne er landsdækkende organisationer eller Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Bornholms Regionskommune, Hovedstadens Sygehusfællesskab på den ene side og en landsdækkende lønmodtagerorganisation på den anden side. Stk. 2. Arbejdsgiveren skal dokumentere, at en tilsvarende forpligtelse er dækket af en kollektiv overenskomst, jf. stk. 1. Stk. 3. Uanset stk. 1 har Arbejdstilsynet til opgave at påse overholdelsen af reglerne, hvis den faglige aftalepart ikke agter at iværksætte fagretlig behandling for overtrædelse af forpligtelser, som er dækket af en kollektiv overenskomst, jf. stk. 1. Stk. 4. Uanset stk. 1 har Arbejdstilsynet til opgave at påse overholdelsen af reglerne i forhold til ansatte, som ikke er dækket af en kollektiv overenskomst. Stk. 5. Stk. 1-4 gælder ikke for aftaler indgået i henhold til 8, stk. 4, 17c og I 74 indsættes som stk. 4-8: Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsynet efter anmodning kan meddele bindende forhåndsbesked til arbejdsgivere samt projekterende og rådgivere vedrørende udførelsen af et planlagt, konkret arbejde, inden dette påbegyndes. Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan bemyndige private virksomheder til at autorisere arbejdsmiljørådgivere. Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan udpege private virksomheder og offentlige myndigheder til at gennemføre godkendelses- og kontrolopgaver i henhold til Den Europæiske Unions retsforskrif- 2

3 ter. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for udpegning samt for tilsyn og kontrol med udpegede virksomheder og myndigheder. Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om gebyrer, herunder om opkrævning og indbetaling, til dækning af bl.a. Arbejdstilsynets omkostninger ved: 1) Godkendelse og kvalitetssikring af udbydere af arbejdsmiljøuddannelse og uddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet, jf. 8, stk. 2. 2) Behandling af anmodninger om bindende forhåndsbesked, jf. 74, stk. 4. 3) Behandling af ansøgninger om bemyndigelse til autorisation af arbejdsmiljørådgivere, til godkendelses- og kontrolopgaver samt om ændringer deraf, jf. 74, stk ) Behandling af ansøgninger om autorisation samt ændringer og kontrol deraf, jf. 13 c. Stk. 8. Gebyrer, der ikke betales rettidigt, forrentes med 1,5 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdag. Gebyrerne tillægges udpantningsret. 12. Efter 77 indsættes: 77 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at Arbejdstilsynet kan påbyde arbejdsgiveren at indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, herunder i en nærmere bestemt periode, samt om rådgivningspåbudets indhold, omfang, varighed, og de nærmere vilkår herfor, herunder om arbejdsgivers pligter. 13. Efter 78 indsættes: 78 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om offentliggørelse og derved synliggørelse af den enkelte virksomheds arbejdsmiljø på grundlag af afgørelser, som Arbejdstilsynet har truffet i forbindelse med tilsynsbesøg på virksomheden. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, på hvilken måde og i hvilken form den enkelte virksomheds arbejdsmiljø ved navns nævnelse skal gøres tilgængelig for offentligheden, herunder at offentliggørelsen skal ske i elektronisk form a, stk. 4, 1. punktum, affattes således: Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser træffes af formanden eller dennes stedfortræder og de i stk. 1-8 beskikkede medlemmer af nævnet eller deres stedfortrædere, jf. dog stk Efter 81 a indsættes efter stk. 4 som nyt stk. 5: Stk. 5. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser i henhold til regler udstedt i medfør af 8, stk. 2, vedrørende godkendelse af udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen og udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet træffes af formanden eller dennes stedfortræder. Stk. 5-9 bliver herefter stk Efter 81 a indsættes: 81 b. Klage over en afgørelse truffet af en privat virksomhed bemyndiget i medfør af 74, stk. 5, kan indbringes for Arbejdstilsynet inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Stk. 2. Klage over en afgørelse truffet af en privat virksomhed eller en offentlig myndighed udpeget i medfør af 74, stk. 6, kan indbringes for Arbejdstilsynet inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. 17. I 82, stk. 1, nr. 3 indsættes efter 77, : 77a,. 3

4 18. I 83, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. 19. I 84 indsættes som 3. pkt.: Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2004, jf. dog stk Stk a, stk. 1, som affattet i 1, nr. 6, 72 a som affattet i 1, nr. 10 og 74, stk. 4, som affattet i 1, nr. 11, samt ophævelsen af 13, stk. 3, i lov om arbejdsmiljø, jf. forslagets 1, nr. 5, træder i kraft den 1. januar Stk. 3. Ophævelsen af 13, stk. 1, 2 og 4, i af lov om arbejdsmiljø, jf. forslagets 1, nr. 5, og 13 a og 13 b som affattet i forslagets 1, nr. 6, træder i kraft den 1. januar Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 af lov om arbejdsmiljø er senest ændret ved lov nr. 331 af 16. maj 2001, lov nr. 437 af 10. juni Lov nr. 681 af 23. december 1975 om arbejdsmiljø er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999, som ændret ved lov nr. 331 af 16. maj 2001 og ved lov nr. 437 af 10. juni I relation til lovens vedtagelse i 1975 henvises til Folketingstidende (2. samling), FF sp og Tillæg A sp , Folketingstidende (1. samling), FF sp , FF sp og Tillæg A sp , Folketingstidende (2. samling), FF sp , FF sp , Tillæg A sp og Tillæg B sp , samt Folketingstidende , FF sp , FF sp , FF sp , FF sp , Tillæg A sp , Tillæg B sp og Tillæg C sp Bestemmelsen om BST blev vedtaget ved ændring af loven, jf. lov nr. 158 af 12. april Der henvises til Folketingstidende (1. samling), FF sp ff., og Tillæg A sp ff., FF sp , Tillæg B sp. 589 ff., FF sp , FF og Tillæg C sp. 399 ff. Krav om godkendelse af BST og skriftlig APV blev vedtaget ved ændring af loven, jf. lov nr. 379 af 10. juni 1997 (Gennemførelse af handlingsprogrammet Rent Arbejdsmiljø År 2005 m.v.) henvises til Folketingstidende (1. samling), Tillæg A sp ff., Tillæg A sp ff., FF sp ff., Tillæg B sp ff., FF sp ff., Tillæg B sp ff., FF sp ff. og Tillæg C sp. 930 ff. Vedrørende ændringer i loven ved lov nr. 331 af 16. maj 2001 (Bedriftssundhedstjenesternes arbejde med sundhedsfremme, ret for den ansatte til at forlade sin arbejdsplads ved en alvorlig og umiddelbar fare, udbyderansvar, stramning af bygherreansvaret, gebyr for tilsyn med virksomheder i 4

5 arbejdsmiljømæssigt særligt belastede brancher, administrative bøder m.v.) henvises til Folketingstidende (1. samling), Tillæg A sp. 5080ff., Tillæg A 5045 ff., FF sp ff., Tillæg B sp. 973 ff., FF 7714 ff., FF sp ff. og Tillæg C sp. 680 ff. Indførelse af en aftalemodel for behandling af sager om mobning blev indført ved ændring af loven ved lov nr. 437 af 10. juli 2002 (Ændring af regler om sikkerhedsorganisation, aftalemodel i forhold til mobning, herunder seksuel chikane, ophævelse af gebyrbelagt tilsyn, begrænsning i Arbejdstilsynets adgang til en privat bolig m.v.) henvises til Folketingstidende (1. samling), FF sp. Tillæg A sp ff., Tillæg A sp ff., FF 4083 ff., Tillæg B 1204 ff., FF 7416ff., FF 7910 ff. og Tillæg C 705 ff. Endvidere er der i indeværende folketingssamling fremsat to lovforslag, der indeholder forslag om ændring af loven, nemlig L 96 og L 107. Disse forslag berører dog ikke nærværende forslag. 1. Forslagets indhold Forslaget er en udmøntning af aftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om en reform af arbejdsmiljøindsatsen. Hovedindholdet i aftalen er: Formål Arbejdsmiljøindsatsen skal nytænkes. Det er der behov for. Det hidtidige arbejdsmiljøsystem er ikke gearet til at sikre et godt arbejdsmiljø. Selv om der igennem mere end 20 år har været fokus på at vende skades- og ulykkesstatistikkerne, er der alligevel ikke sket tilfredsstillende forbedringer. Vi skal ganske enkelt blive bedre til at: Forudse, forebygge og forhindre samt mindske og afhjælpe arbejdsmiljøproblemer Forhindre gentagelse af allerede kendte arbejdsmiljøproblemer på såvel tekniske, medicinske, som psykosociale områder. Denne reform søger derfor at påvirke holdninger hos arbejdsgivere og arbejdstagere, så de i den daglige egenindsats på virksomhederne bliver mere opmærksomme på arbejdsmiljøet og gør, hvad de kan for at sikre et godt arbejdsmiljø. Et dårligt arbejdsmiljø koster alt for meget. Både for den enkelte, for virksomhederne og for samfundet. Tallene taler deres tydelige sprog hver uge anmeldes næsten arbejdsulykker. Vi ønsker derfor en arbejdsmiljøindsats, hvor den daglige egenindsats på virksomhederne er omdrejningspunktet, alle virksomheder får gennemgået deres arbejdsmiljø, arbejdsmiljøindsatsen synliggøres med smileys, og hvor der gås i dybden med de virksomheder, der ikke har sikret deres medarbejdere et godt arbejdsmiljø. På den måde sikres det, at der tages hånd om arbejdsmiljøet på alle danske arbejdspladser. Reformen bygger på følgende principper: Fokus er på den enkelte virksomhed. Alle virksomheder får gennemgået deres arbejdsmiljø. Ressourcerne bruges på virksomheder, hvor arbejdsmiljøet ikke er i orden. Alle virksomheder, der har behov for rådgivning, skal også bruge rådgivning. 5

6 Virksomhederne kan vælge den autoriserede rådgiver, der bedst kan hjælpe dem til et godt arbejdsmiljø. De autoriserede rådgivere skal opfylde en lang række af de krav, der i dag stilles for at blive godkendt som BST, både hvad angår arbejdsmiljøfaglige krav til uddannelse, viden om arbejdsmiljø og kvalitetssikring af rådgivningen m.v. Virksomhederne kan fortsat indgå i frivillige abonnementsordninger med en bedriftssundhedstjeneste eller anden autoriseret rådgiver. Ved at tilrettelægge indsatsen ud fra disse principper styrkes den forebyggende arbejdsmiljøindsats, så medarbejderne sikres et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Screening og smileys Kernen i denne aftale om en ny arbejdsmiljøreform er en screening af alle virksomheder i landet og indførelse af smileys. Et screeningsbesøg er et uanmeldt besøg fra Arbejdstilsynet, hvor Arbejdstilsynet kan se, hvilke virksomheder der har behov for et gennemgribende tilsynsbesøg. Screening er et prioriteringsredskab. Screening skal hjælpe med at finde frem til de virksomheder, der har behov for at få set arbejdsmiljøet efter i sømmene. Med screeningen tages der udgangspunkt i den enkelte virksomheds arbejdsmiljø. Det er der god fornuft i. For det er arbejdsmiljøets tilstand ude på den enkelte arbejdsplads, der har betydning for medarbejdernes ve og vel. Ikke virksomhedens branchekode. Screening er en nyskabelse i arbejdsmiljøindsatsen. Men den bygger oven på den eksisterende indsats. Det er altså ikke sådan, at screeningen erstatter noget andet. Den lægges oveni. Så Arbejdstilsynet vil stadig føre tilsyn med virksomhederne på alle de områder, de gør det i dag. Virksomheder, der kan dokumentere, at de prioriterer et godt arbejdsmiljø, belønnes. Det kan virksomhederne dokumentere med et arbejdsmiljøcertifikat. Disse virksomheder får en grøn smiley. Certifikatet kan erhverves via den eksisterende certifikatsordning. Enten via certificeringsmodellen målrettet især større virksomheder med et formaliseret ledelsessystem, eller via et enklere system, som er tilpasset mindre virksomheder, der ikke har eller ønsker et egentligt ledelsessystem. Der arbejdes løbende på at udvikle andre modeller, der vil gøre det administrativt let for virksomhederne at dokumentere et godt arbejdsmiljø. Alle virksomheder, der ikke har orden i arbejdsmiljøet, får et gennemgribende tilsyn. Har virksomheden behov for rådgivning, vil virksomheden blive pålagt at søge og bruge autoriseret rådgivning. Er arbejdsmiljøet ikke i orden, får virksomhederne enten en gul eller en rød smiley. Prioritering En prioritering af indsatsen er helt afgørende, hvis flere mennesker skal kunne opleve et langt og godt arbejdsliv. Virksomheder er forskellige Mange virksomheder både kan og vil sørge for et godt arbejdsmiljø for deres medarbejdere. Dem er der ikke behov for at bruge ressourcer på. Derfor fritages virksomheder for screening, hvis de har fået et arbejdsmiljøcertifikat som bevis på, at de arbejder seriøst og målrettet med arbejdsmiljøet. 6

7 De certificerede virksomheder får regelmæssigt kontrolleret arbejdsmiljøet af de certificerende organer for at sikre, at arbejdsmiljøet er i orden. Arbejdstilsynet besøger naturligvis også de certificerede virksomheder ved alvorlige ulykker og klager. Andre virksomheder vil gerne, men ved måske ikke, hvordan de opnår et godt arbejdsmiljø. De har brug for hjælp. Den hjælp får de nu i form af en gennemgang af arbejdsmiljøet og kvalificeret rådgivning tilpasset virksomhedens behov. Endelig findes der virksomheder, som hverken kan eller vil sørge for et ordentlig arbejdsmiljø for deres medarbejdere. Med den nye reform endevendes deres arbejdsmiljø fra A til Z, og de pålægges at søge intensiv rådgivning. De følges tæt. Helt tæt. Og der følges op. Helt op. Arbejdsmiljøindsatsen vil altså blive målrettet de virksomheder, der ikke selv kan eller vil leve op til deres ansvar og give deres medarbejdere et sikkert og sundt arbejdsmiljø. De alvorligste problemer først Men ikke nok med det. Med aftalen her målrettes arbejdsmiljøindsatsen, så der i endnu højere grad tages fat om de alvorligste problemer først. Med udgangspunkt i handlingsprogrammet Rent Arbejdsmiljø 2005 har et enigt Arbejdsmiljøråd i 2002 udpeget 18 væsentlige arbejdsmiljøproblemer. Inden for de 18 har Arbejdsmiljørådet fremhævet fire problemer, som skal prioriteres højest i arbejdsmiljøindsatsen frem til 2005: Alvorlige ulykker Tunge løft Ensidigt gentaget arbejde (EGA) Og sidst men ikke mindst det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdsmiljørådet har også opstillet håndfaste mål for, hvor store forbedringer der skal realiseres. Prioriteringen vil efter 2005 blive fulgt op af en ny prioritering, så det sikres, at arbejdsmiljøindsatsen hele tiden er rettet mod de væsentligste problemer til gavn for medarbejdere landet over. Med screeningen kommer Arbejdstilsynet ud på alle virksomheder, så nettet strammes om de virksomheder, der sløser med arbejdsmiljøet. Derfor giver reformen også endnu bedre muligheder for at reducere problemerne med dårligt psykisk arbejdsmiljø, alvorlige ulykker, tunge løft og ensidigt gentaget arbejde. Hvis Arbejdstilsynet får mistanke om, at der fx er problemer med det psykiske arbejdsmiljø, vil virksomheden blive pålagt at undersøge, om der er problemer. Virksomheden skal så identificere og kortlægge problemet. Virksomheden har pligt til at søge ekstern rådgivning, hvis den ikke selv er i stand til at undersøge problemet tilbunds. Sikkerhedsorganisationen skal inddrages, hvis der søges ekstern arbejdsmiljørådgivning. Arbejdstilsynet vil så følge op på undersøgelsen og vurdere, om virksomheden har undersøgt problemet tilstrækkeligt. Er der behov for det, vil virksomheden blive pålagt at søge rådgivning til at få problemerne løst. Viden skal der til En prioritering af arbejdsmiljøindsatsen kræver kvalificeret viden om arbejdsmiljøets tilstand, og hvordan virksomhederne i det daglige arbejder for at sikre et godt arbejdsmiljø. En viden som kun kan fås gennem en troværdig overvågning af arbejdsmiljøets tilstand. Det er derfor afgørende, at overvågningen videreudvikles. 7

8 Formålet med arbejdsmiljøindsatsen er at skabe et bedre arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Derfor skal der opstilles konkrete mål for, hvad man vil opnå med arbejdsmiljøindsatsen. Og bagefter skal man kunne se, om målene nås. Går det den rigtige vej, eller skal indsatsen rettes til? På samme måde har det også stor værdi at vide, hvad det koster at få et godt arbejdsmiljø - får samfundet nok for de penge, der bruges på arbejdsmiljøet? Allerede i 2003 blev der taget et vigtigt skridt med etableringen af en Arbejdsmiljøforskningsfond. Med fonden er der lagt et solidt grundlag for en mere langsigtet prioritering. Formålet med fonden er at forebygge og mindske sygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet, der skyldes dårligt arbejdsmiljø. Her spiller forskning i psykisk arbejdsmiljø en væsentlig rolle. Aftalen om en arbejdsmiljøreform er resultatet af et forløb, som startede, da regeringen i januar 2002 opfordrede Arbejdsmiljørådet til at se dels på prioriteringen af arbejdsmiljøindsatsen, dels på strukturen i arbejdsmiljøsystemet. I juni 2002 afgav Arbejdsmiljørådet sin indstilling om prioritering af arbejdsmiljøindsatsen, som regeringen tilsluttede sig. I januar 2003 afgav Arbejdsmiljørådet sin indstilling om strukturen i arbejdsmiljøsystemet. På den baggrund kom regeringen i juni 2003 med sit arbejdsmiljøudspil Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder, som var grundlaget for de politiske forhandlinger, der nu er mundet ud i aftalen om en reform af arbejdsmiljøindsatsen. Arbejdsmiljøreformen medfører en nytænkning af arbejdsmiljøindsatsen. Selv om der igennem mere end 20 år har været fokus på at vende skades- og ulykkesstatistikkerne, er der alligevel ikke sket tilfredsstillende forbedringer. Et dårligt arbejdsmiljø koster alt for meget. Både for den enkelte, for virksomhederne og for samfundet. Med arbejdsmiljøreformen vil der blive lagt særligt vægt på at anerkende og understøtte den enkelte virksomheds engagement og ansvar for at sikre et godt arbejdsmiljø. Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer er et helt centralt element i reformen. En effektiv og målrettet arbejdsmiljøindsats kræver, at der tages udgangspunkt i virksomhedernes forskellige behov. De virksomheder, der prioriterer arbejdsmiljøet højt og selv tager hånd om arbejdsmiljøet, skal anerkendes for deres indsats. Mens de virksomheder, som ikke på egen hånd løfter arbejdsmiljøarbejdet, skal tilskyndes til at prioritere arbejdsmiljøet højere. Arbejdsmiljøreformen bygger på følgende principper: Fokus er på den enkelte virksomhed og den daglige egenindsats i virksomheden. Alle virksomheder får gennemgået screenet - deres arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøindsatsen på den enkelte virksomhed synliggøres. Ressourcerne bruges på virksomheder, hvor arbejdsmiljøet ikke er i orden. Alle virksomheder, der har behov for rådgivning, får pligt til at bruge rådgivning. Virksomhederne kan frit vælge den autoriserede rådgiver, der bedst kan hjælpe dem til et godt arbejdsmiljø. Ved at tilrettelægge indsatsen ud fra disse principper styrkes den forebyggende arbejdsmiljøindsats, så medarbejderne sikres et sikkert og sundt arbejdsmiljø. 8

9 Med arbejdsmiljøreformen udvides muligheden for, at arbejdsmarkedets parter kan indgå aftaler med den konsekvens, at Arbejdstilsynet herefter ikke fører tilsyn på de pågældende områder. Forligspartierne vil blive inddraget i udvælgelsen af aftaleområderne og er enige om at følge udviklingen på dette område meget nøje. Arbejdsmiljøreformen indebærer endvidere en præcisering af lovens straffebestemmelser, der har til formål at sikre lighed for loven for små og store virksomheder. Det er ikke hensigten at ændre retspraksis. Derfor vil forligspartierne følge udviklingen nøje. Herudover indføres der med arbejdsmiljøreformen offentliggørelse af arbejdsmiljøet via tildelt smileyer. Forligspartierne opfordrer virksomhederne til at offentliggøre deres smiley. Der vil i øvrigt blive arbejdet hen mod, at indholdet af påbudene bag smiley'erne offentliggøres. Mulighederne herfor vurderes efter et år. Lovforslaget består af følgende elementer: - Præcisering af Arbejdstilsynets adgang til at screene arbejdsmiljøet på virksomhederne med henblik på at afklare, hvilke virksomheder, der har behov for tilsyn. - Påbud om rådgivning til virksomhederne ved autoriserede arbejdsmiljørådgivere som afløsning for virksomheders pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste. - Offentliggørelse og derved synliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø i form af tildelte smileyer. - Mulighed for, på udvalgte områder, at indgå kollektive overenskomster til erstatning for Arbejdstilsynets kontrolfunktion. - Præcisering af inddragelse af forebyggelse i arbejdsmiljøarbejdet. - Styrkelse af arbejdsmiljøuddannelsens kvalitet gennem en godkendelses- og kvalitetssikringsordning og etablering af en særlig godkendt arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet. - Indførelse af en ordning, hvor Arbejdstilsynet på udvalgte områder kan give virksomheder bindende forhåndsbesked vedrørende investeringer, der har betydning for arbejdsmiljøet. - Inddragelse af sygefravær i arbejdsmiljøarbejdet. - Kodificering af praksis for anvendelsen af arbejdsgiverens objektive strafansvar, så store og små virksomheder ligebehandles i forhold til strafansvar. - Præcisering af muligheden for at udpege private virksomheder og offentlige myndigheder, der kan gennemføre godkendelses- og kontrolopgaver. - Mulighed for udpegning af private virksomheder til at autorisere arbejdsmiljørådgivere. - Mulighed for at fastsætte og opkræve gebyr i forbindelse med afgivelse af forhåndsbesked, udpegning, bemyndigelse og autorisation, samt for godkendelse og kvalitetssikring af arbejdsmiljøuddannelsen og arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet. 2. Screening Indledning Et screeningsbesøg er et uanmeldt besøg fra Arbejdstilsynet primært med henblik på at afklare, om den enkelte virksomhed har behov for tilsyn. Der er således tale om en forundersøgelse af arbejdsmiljøet. Dog reageres der med strakspåbud, hvis Arbejdstilsynet konstaterer farer for de ansatte under screeningsbesøget. Screeningen skal hjælpe med til at finde frem til de virksomheder, hvor der er behov for at se arbejdsmiljøet efter i sømmene ved et tilsynsbesøg. 9

10 Med screeningen tages der udgangspunkt i den enkelte virksomheds arbejdsmiljø. For det er arbejdsmiljøets tilstand ude på de enkelte arbejdspladser, der har betydning for medarbejdernes sikkerhed og sundhed. Ikke virksomhedens branchekode. Screeningen er en nyskabelse i arbejdsmiljøindsatsen, et effektivt prioriteringsredskab, der bygger ovenpå den eksisterende indsats. Screeningen erstatter altså ikke noget andet. Arbejdstilsynet fører stadig tilsyn med virksomhederne på alle de områder, hvor der føres tilsyn i dag. Arbejdstilsynet vil løbende vurdere relevante instrumenter til supplering af screeningen, herunder fx muligheden for at bruge selvangivelse. Gældende ret Der findes ikke i dag særlig lovhjemmel i arbejdsmiljøloven til regulering af, hvordan Arbejdstilsynet skal tilrettelægge sin tilsynsvirksomhed, herunder hvordan virksomheder skal udvælges til tilsyn. Arbejdstilsynets almindelige beføjelse til at påse overholdelsen af arbejdsmiljøloven og de regler, som gives med hjemmel heri, fremgår af arbejdsmiljølovens 72, stk. 6. De overordnede rammer for Arbejdstilsynets tilsyn findes i lovbemærkninger, tekstanmærkninger på finansloven og resultatkontrakter. Indhold og overvejelser Regeringen ønsker en mere virksomhedsrettet tilgang i relation til rådgivning og tilsyn. En sådan tilgang kræver, at arbejdsmiljøet på virksomheder med ansatte gennemgås, hvorfor Arbejdstilsynet over en periode vil screene arbejdsmiljøet på alle virksomheder med ansatte, dog undtaget virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat. Denne periode forventes at vare syv år. Herefter vil virksomhederne blive screenet mindst hvert tredje år. Ved at fastsætte en særlig lovbestemmelse om Arbejdstilsynets adgang til screening af virksomheder, tydeliggøres dette særlige instrument til brug for Arbejdstilsynets vurdering af tilsynsbehovet på den enkelte virksomhed. Ved at screene arbejdsmiljøet på virksomhederne kan Arbejdstilsynet få et øjebliksbillede af arbejdsmiljøforholdene på virksomhederne og udpege virksomheder, hvor der er behov for tilsyn. Arbejdstilsynet bliver på den måde i langt højere grad end i dag i stand til at prioritere sin indsats mod virksomheder med et utilfredsstillende arbejdsmiljø. En screening af arbejdsmiljøet på den enkelte virksomhed vil ske uden forudgående varsel og indebærer, at Arbejdstilsynet vurderer, om virksomheden har behov for et tilsynsbesøg. I så fald vil Arbejdstilsynet i nær tilknytning til screeningen gennemføre et tilsynsbesøg. Der vil således blive fulgt op med tilsyn på de virksomheder, der ikke har orden i arbejdsmiljøet. Opfølgningen fortsætter, indtil arbejdsmiljøet er i orden, og virksomheden selv er i stand til at tage hånd om arbejdsmiljøet. Arbejdstilsynet gennemfører en ekstra screening, så ingen virksomheder kan føle sig fredet af Arbejdstilsynet og udskyde nødvendige arbejdsmiljøinitiativer. Arbejdstilsynet vil således altid have mulighed for at screene virksomheder igen for at sikre, at det gode arbejdsmiljø fastholdes. En screening betyder derfor ikke, at en virksomhed, som ikke i første omgang prioriteres til tilsyn, er undtaget fra tilsyn herefter. 3. Rådgivning 10

11 Indledning Rådgivning er vigtigt for den forebyggende indsats. Mange virksomheder søger selv den rådgivning, de har brug for. Men desværre ikke alle. I dag er rådgivningssystemet bygget op om bedriftssundhedstjenesten (BST). Men op mod 85 pct. af alle danske virksomheder får ikke rådgivning fra en BST. Set ud fra en forebyggelsesvinkel er det ikke tilfredsstillende. For at sikre en bedre forebyggelse omlægges rådgivningspligten, så den fremover omfatter alle virksomheder, der har behov for rådgivning. Med den nye rådgivningspligt sikres det, at alle virksomheder får den kvalificerede rådgivning, de har brug for til at sikre deres medarbejdere et godt arbejdsmiljø. Alle virksomheder, som har behov for rådgivning, pålægges en rådgivningspligt i forbindelse med Arbejdstilsynets tilsynsbesøg. Efter forslaget kan en virksomhed fremover frit vælge den autoriserede rådgiver, der kan yde virksomheden den rådgivning, som passer bedst til virksomhedens behov. Forslaget består af følgende elementer: - Bestemmelse, der præciserer arbejdsgiverens pligt til at indhente ekstern sagkyndig bistand, hvis virksomheden ikke selv råder over den nødvendige sagkundskab til at sikre en sikkerhedsog sundhedsmæssig fuldt forsvarlig arbejdsplads. - Bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om arbejdsgiverens pligt til at indhente autoriseret arbejdsmiljørådgivning for henholdsvis en given periode og til løsning af et konkret problem, hvis Arbejdstilsynet giver påbud herom. - Bestemmelse, der fritager virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat for pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste, og som bemyndiger beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om anerkendelse af anden dokumentation for et godt arbejdsmiljø som grundlag for fritagelse for pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste. - Bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om, hvornår virksomhederne i de enkelte brancher fritages fra pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste. - Bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til at fastsætte betingelser for at opnå autorisation som arbejdsmiljørådgiver. - Bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til at bemyndige private virksomheder til at foretage autorisation af arbejdsmiljørådgivere. Gældende ret Reglerne om bedriftssundhedstjeneste trådte i kraft den 1. maj 1978 ved lov nr. 158 af 12. april Reglerne er senere ændret, senest ved lov nr. 331 af 16. maj Efter disse regler har virksomheder inden for nærmere opregnede brancher pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste. Bedriftssundhedstjenesten yder forebyggende og helhedsorienteret arbejdsmiljørådgivning med det formål at give virksomhederne faglig støtte i arbejdsmiljøarbejdet. Ca arbejdssteder er i dag omfattet af pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste, hvilket svarer til, at ordningen omfatter ca. 33 % af alle beskæftigede i Danmark. Virksomheden kan opfylde pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste ved enten at etablere en egen bedriftssundhedstjeneste eller tilslutte sig et bedriftssundhedscenter eller en anden virksomheds bedriftssundhedstjeneste. Arbejdsgiveren betaler kontingent til bedriftssundhedstjenesten og har ret til 0,6 times faglig rådgivning pr. tilsluttet ansat pr. år. Bedriftssundhedstjenesten skal samarbejde med virksomheden og dens sikkerhedsorganisation om de opgaver, som skal løses på den enkelte virksomhed. Der er ikke krav om, at virksomheden gør brug af bedriftsundhedstjenesten. Bedriftssundhedstjenesterne skal opfylde nærmere fastlagte krav til rådgivningen, personalets sammensætning, vedtægter, kvalitetsstyringssystem mv. og skal godkendes af DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond). 11

12 En bedriftssundhedstjeneste ledes af en bestyrelse, der repræsenterer de virksomheder, der er tilsluttet den pågældende bedriftssundhedstjeneste. Bestyrelsen skal være paritetisk sammensat, således at der er ligelig repræsentation fra ledelsen og medarbejdere i de tilsluttede virksomheder. Der er efter de gældende regler mulighed for statsligt- og kommunalt tilskud til etablering af bedriftssundhedstjenester. Indhold og overvejelser Med forslaget ønskes en mere virksomhedsrettet tilgang i relation til rådgivning og tilsyn. En sådan tilgang kræver, at arbejdsmiljøet på landets virksomheder gennemgås, hvorfor Arbejdstilsynet over en periode screener arbejdsmiljøet på alle landets virksomheder og ved de efterfølgende tilsyn kan afgive påbud om brugspligt til rådgivning. Påbud om at bruge rådgivning vil dog ikke være betinget af en forudgående screening. Påbud om rådgivning og anvendelse af sagkyndig bistand i øvrigt Arbejdstilsynet vil i forbindelse med tilsynsbesøg pålægge virksomheder at søge og benytte autoriseret arbejdsmiljørådgivning, såfremt der er behov herfor. Virksomheder kan ud fra nærmere fastsatte kriterier pålægges rådgivning i to situationer: - Virksomheden pålægges rådgivning over en periode, hvis Arbejdstilsynet konstaterer væsentlige materielle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. Det er endvidere et kriterium for påbud om rådgivning over en periode, at virksomhedens egen arbejdsmiljøindsats er mangelfuld. - Virksomheden pålægges rådgivning til løsning af et konkret arbejdsmiljøproblem, hvis Arbejdstilsynet har konstateret væsentlige materielle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, hvor det er nødvendigt at anvende rådgivning til løsning af problemet. Kombinationen af, at Arbejdstilsynet screener samtlige virksomheder og kan påbyde virksomhederne at bruge rådgivning, betyder, at virksomheder med et utilfredsstillende arbejdsmiljø fremover tilskyndes til at prioritere arbejdsmiljøet og forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer højere. Med forslaget understreges i loven endvidere arbejdsgiverens generelle forpligtelse til at indhente sagkyndig bistand, hvis arbejdsgiveren ikke selv råder over den nødvendige ekspertise til at varetage sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomheden. Forpligtelsen, som i dag følger af bekendtgørelse nr. 492 af 20. juni 2002 om arbejdets udførelse, er identisk med ordlyden af artikel 7, stk. 3, i rammedirektivet (Rådets direktiv af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen (89/391/EØF)). Gradvis udfasning af pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste Pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste foreslås udfaset i forbindelse med Arbejdstilsynets screening af samtlige virksomheder. Arbejdstilsynets screening af den enkelte virksomhed har den konsekvens, at virksomheden samtidig fritages for pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste. Arbejdstilsynet vurderer i forbindelse med screeningen, om der er behov for tilsyn. Viser Arbejdstilsynets efterfølgende tilsyn, at der er et rådgivningsbehov, følges det op med et rådgivningspåbud til virksomheden. Det er virksomhedens branchemæssige tilhørsforhold, der er bestemmende for, hvornår virksomheden screenes og samtidig frigøres fra pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste. De nærmere regler for, hvornår pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste ophører for de enkelte brancheområder, fastsættes ved bekendtgørelse. Herefter bliver virksomhederne, som tilhører den pågældende branche, blive screenet i henhold til den i bekendtgørelsen fastsatte plan. 12

13 Med forslaget ophører virksomhedernes pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste gradvist fra den 1. januar 2005, og pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste vil være fuldt udfaset for alle brancher ved udgangen af Virksomheder med et utilfredsstillende arbejdsmiljø og et behov for rådgivning til løsning af problemerne vil fra og med 1. januar 2005 blive mødt med påbud herom. Kombinationen af Arbejdstilsynets screening og mulighed for at afgive påbud om autoriseret rådgivning til virksomheder, som har behov for rådgivning, betyder således, at den nuværende pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste bliver overflødig. Virksomhederne vil samtidig med at loven træder i kraft få oplyst, hvornår den branche de tilhører, screenes og dermed fritaget for pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste, idet der vil blive udstedt en bekendtgørelse herom.. Frem til screeningstidspunktet og fritagelse for pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste, har virksomheden og bedriftssundhedstjenesten mulighed for at tilpasse kontrakterne. I bekendtgørelse vil fristen for fritagelse for pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste være fastsat under hensyn til, at det skal være muligt at blive løst fra indgåede tiltrædelsesaftaler med bedriftssundhedstjenester inden for normale opsigelsesvarsler. Som hovedprincip for ophør af pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste foreslås det, at de brancher, der sidst blev omfattet af pligten, også er de første, der fritages for pligten. Udfasningen vil således ske branchevis efter princippet sidst ind - først ud. Det er samtidig virksomhederne i disse brancher, der som de første skal screenes af Arbejdstilsynet, og som i forbindelse med et tilsynsbesøg pålægges en rådgivningspligt, hvis betingelserne herfor er til stede. Brancherne opdeles, så Arbejdstilsynet kan screene virksomhederne i brancherne over en periode på fire år. Af de efterfølgende regler vil det fremgå, at hovedparten af de offentlige brancher der har pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste, dvs. hospitalssektoren, plejehjem og andre sociale institutioner samt hjemmhjælp og hjemmesygepleje, vil blive screenet og dermed løst fra deres pligt til at oprette bedriftsundhedstjeneste inden 1. juli Det vil for de øvrige brancher fremgå, at de bliver screenet inden for bestemte angivne år, således at hele brancher udfases indenfor enkelte kalenderår. Brancher indenfor bygge-anlægsbranchen vil blive screenet over to kalenderår, fordi brancherne er så store og sammenhængende, at de ikke kan screenes på et enkelt kalenderår. Alle virksomheder, der har pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste, vil således være screenet ved udgangen af Der vil i reglerne blive taget højde for, at de virksomheder, som i en overgangsperiode stadig har pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste, får adgang til kvalificeret rådgivning for det kontingent, som virksomheden har indbetalt til bedriftssundhedstjenesten. Bestemmelserne om tilskud til etablering af bedriftssundshedstjeneste foreslås ophævet ved lovens ikrafttræden. Autorisation af arbejdsmiljørådgivere Med forslaget etableres en ny autorisationsordning, som skal sikre en arbejdsmiljørådgivning af høj kvalitet. Forslaget muliggør, at alle kvalificerede rådgivere kan blive autoriserede, således at virksomhederne frit kan vælge den autoriserede arbejdsmiljørådgiver, der passer bedst til virksomhedens behov. Der er således tale om en liberalisering af arbejdsmiljølovens rådgivningssystem. 13

14 Kravene til den nye autorisationsordning vil tage udgangspunkt i de krav, der i dag stilles til en bedriftssundhedstjeneste, for at denne kan blive godkendt. De virksomheder, der allerede i dag yder rådgivning af virksomhederne i forbindelse med udførelse af arbejdet, indretningen af arbejdslokaler, produktionsanlæg og processer, trivsel og personaleforhold mv., herunder også i spørgsmål af betydning for arbejdsmiljøet, vil typisk kunne ønske at blive autoriserede arbejdsmiljørådgivere. Disse virksomheder kan fx være bedriftssundhedstjenester, rådgivende ingeniørvirksomheder, proceskonsulenter mv. Virksomheder, der får afslag på at blive autoriserede arbejdsmiljørådgivere eller får frataget autorisationen, vil kunne klage til Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynets afgørelse kan påklages til Arbejdsmiljøklagenævnet i medfør af arbejdsmiljølovens 81. Påbud om rådgivning efterkommes ved at benytte en arbejdsmiljørådgiver, der har en autorisation inden for det område, der er påbudt rådgivning om. Det være sig specifikke arbejdsmiljøfaglige problemer eller den generelle arbejdsmiljøindsats i virksomheden. Det er virksomhedernes pligt at benytte en arbejdsmiljørådgiver, der er autoriseret til at rådgive om løsningen af de problemer, der er påbudt løst. Det skal sikres, at der faktisk etableres et egentligt samarbejde mellem virksomheden og arbejdsmiljørådgiveren om løsning af de problemer, som Arbejdstilsynet har konstateret. Virksomheden har således brugspligt i relation til rådgivningen. Derfor vil det ved bekendtgørelse blive nærmere fastlagt, hvordan det over for Arbejdstilsynet dokumenteres, at brugspligten er opfyldt. Bedriftssundhedstjenestens mulighed for overgang til autorisation De nuværende bedriftssundhedstjenester skal have mulighed for at omstille sig til det nye rådgivningsmarked samtidig med, at virksomhedernes pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste udfases. I overgangsperioden fra 1. januar 2005 til 1. januar 2009 vil der være pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste for virksomhederne i et faldende antal brancher, men der vil stadig være behov for, at virksomheder, som tilhører brancher, der endnu har pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste, har adgang til arbejdsmiljørådgivning fra bedriftssundhedstjenesten. De nærmere regler for bedriftssundhedstjenesternes overgang til autorisation vil blive fastlagt ved bekendtgørelse. Bedriftssundhedstjenesterne skal autoriseres i det omfang, de ønsker at kunne tilbyde autoriseret arbejdsmiljørådgivning. De allerede godkendte bedriftssundhedstjenester vil umiddelbart opfylde betingelserne herfor og vil således umiddelbart efter ansøgning kunne forvente at opnå en autorisation. Bedriftssundhedstjenesterne vil dog ikke som én juridisk enhed kunne fungere både som bedriftssundhedstjeneste og som autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Hvis en bedriftssundhedstjeneste i overgangsperioden fra 1. januar 2005 til 1. januar 2009 sideløbende ønsker at fungere som autoriseret arbejdsmiljørådgiver, skal den autoriserede rådgivningsvirksomhed være en selvstændig virksomhed, der i forhold til selskabsskattelovgivningen er et selvstændigt skattesubjekt. Begrundelsen herfor er, at bedriftssundhedstjenesterne er undtaget fra skattepligt, når bedriftssundhedstjenesten alene udfører de opgaver, der er fastsat i medfør af arbejdsmiljølovgivningen, og at indtægter, der stammer fra udførelsen af disse opgaver, udelukkende anvendes til det, der ifølge arbejdsmiljølovgivningen er formålet med bedriftssundhedstjenesten. Det tjener flere formål at fordele arbejdsmiljørådgivningen på to selvstændige skattesubjekter i overgangsperioden. Dels skal der sikres lige konkurrence mellem arbejdsmiljørådgiverne, således at 14

15 prisdannelsen på rådgivningsydelser sker på ens markeds- og skattemæssige vilkår for alle arbejdsmiljørådgivere, og dels skal virksomhederne, indtil de fritages for pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste, for deres kontingentbetaling kunne modtage den rådgivning fra bedriftssundhedstjenesten, som de har krav på ifølge den gældende bekendtgørelse om bedriftssundhedstjeneste. Endelig skal virksomheder, der modtager et rådgivningspåbud, frit kunne vælge mellem arbejdsmiljørådgivere, der opererer på ens markedsvilkår. Det endvidere nødvendigt at kunne identificere den virksomhed der autoriseres med henblik på at håndhæve kravene til autorisation, at der er tale om en selvstændig afgrænset enhed. I perioden, hvor pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste er under udfasning, skal bedriftssundhedstjenesterne operere på ændrede markedsvilkår. Bedriftssundhedstjenesterne skal fortsat yde virksomhederne kvalificeret, helhedsorienteret rådgivning inden for de tekniske og sundhedsfaglige områder, men kravene til bedriftssundhedstjenesterne vil blive mere fleksible og knap så detaljerede som nu. Deraf følger også, at kontrollen med bedriftssundhedstjenesterne vil blive tilpasset de mere fleksible krav. De gældende regler om statstilskud til etablering, herunder sammenlægninger af bedriftssundhedstjenester, foreslås ophævet ved lovens ikrafttræden. Varetagelse af opgaven med at autorisere arbejdsmiljørådgivere Det foreslås, at Arbejdstilsynet indtil videre får til opgave at autorisere arbejdsmiljørådgivere efter ansøgning og mod gebyr. Det er hensigtsmæssigt, at Arbejdstilsynet fra tidspunktet for lovens ikrafttræden varetager opgaven med at autorisere arbejdsmiljørådgiverne, indtil det nye rådgivningssystem har fundet sit leje. Derefter er det hensigten, at opgaven delegeres til fx private akkrediterings-, certificerings-, standardiseringsorganer eller lignende virksomheder, da opgaven bl.a. vil være vurdering af faglige kvalifikationer og rådgivningskvalitet, som disse virksomheder allerede udfører i anden forbindelse. Afgørelser, som de omhandlede virksomheder træffer vedrørende autorisation af arbejdsmiljørådgivere, kan efter forslagets 81 b påklages til Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynets afgørelser kan påklages til Arbejdsmiljøklagenævnet, jf. arbejdsmiljølovens 81. Overgangsbestemmelser Forslagene om, at virksomheder, der har opnået arbejdsmiljøcertifikat efter lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder, og at virksomheder med anden dokumention for et godt arbejdsmiljø ikke er omfattet af pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste, har alene betydning i overgangsperioden fra 1. januar 2005 til 1. januar Herefter vil den nuværende ordning med pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste være fuldt ud erstattet af den forslåede rådgivningsmodel. 4. Offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø Indledning Forslaget har til formål at indføre en såkaldt smiley-ordning på arbejdsmiljøområdet med henblik på at offentliggøre og derved synliggøre virksomhedernes arbejdsmiljøindsats og motivere virksomhederne til at arbejde frem mod og fastholde en høj arbejdsmiljøstandard. Ved synliggørelse af arbejdsmiljøindsatsen kan såvel den enkelte borger som medarbejdere, kunder og offentligheden i øvrigt følge med i, hvordan det står til med arbejdsmiljøet på den enkelte virksomhed. Fremover kan en dårlig arbejdsmiljøindsats således ikke skjules. Samtidig får 15

16 virksomheder, der har gjort en særlig indsats for arbejdsmiljøet, på en enkel måde fremhævet deres indsats og investering i arbejdsmiljøet. Dette vil fremme incitamentet for den enkelte virksomhed til at arbejde frem mod en høj arbejdsmiljøindsats. Gældende ret Der findes ikke i dag lovhjemmel i arbejdsmiljøloven til at offentliggøre virksomhedernes arbejdsmiljø via en smiley-ordning. Indhold og overvejelser Forslaget indebærer, at der etableres tre smileyer samt et screeningssymbol, der oplyser, hvornår virksomheden sidst blev screenet. Samtlige tilsyn, som Arbejdstilsynet udfører på virksomhederne, kan udløse en smiley. Den enkelte smiley illustrerer: - Grøn smiley betyder, at virksomheden har opnået arbejdsmiljøcertifikat eller - på længere sigt - anden dokumentation for et godt arbejdsmiljø. - Gul smiley betyder, at Arbejdstilsynet har truffet afgørelse (påbud m.v.) om overholdelse af arbejdsmiljøloven med en vis frist for efterkommelse. - Rød smiley betyder, at virksomheden har fået påbud om rådgivning for en periode. Forslaget vil medføre, at alle virksomheder efterhånden mindst vil have registreret et screeningstidspunkt. Derudover kan virksomheden have en gul eller rød smiley. Virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat, der har en grøn smiley, vil få den grønne smiley erstattet af en gul smiley, hvis virksomheden får et påbud mv. Forslaget indebærer endvidere, at alle vil kunne slå op på Arbejdstilsynets hjemmeside og se, hvornår en navngiven virksomhed er blevet screenet. Desuden vil man kunne se, om en virksomhed har fået en smiley. Der arbejdes endvidere hen imod en løsning, hvor indholdet i Arbejdstilsynets påbud offentliggøres. Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at bestemme, at virksomheder, der på anden måde end gennem opnåelse af arbejdsmiljøcertifikat dokumenterer et godt arbejdsmiljø, kan gives ret til at få en grøn smiley. Udover det incitament, virksomhederne i dag har til at forbedre og fastholde et godt arbejdsmiljø, fordi et godt arbejdsmiljø giver et positivt image og øger tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere, får virksomhederne med indførelse af smiley-ordningen et yderligere stærkt incitament til at arbejde for et godt arbejdsmiljø. 5. Indførelse af en aftalemodel, hvorefter Arbejdstilsynets beføjelser til at påse overholdelsen af arbejdsmiljøregler kan overgå til arbejdsmarkedets parter, såfremt der er indgået kollektive overenskomst herom Indledning Med forslaget bemyndiges beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om, at arbejdsmarkedets parter via kollektive overenskomster kan overtage Arbejdstilsynets opgave med at påse overholdelsen af regler i arbejdsmiljølovgivningen på konkrete områder. Hovedindholdet i forslaget er, at Arbejdstilsynets opgave med at påse overholdelsen af arbejdsmiljølovgivningen ophører, når arbejdsmarkedets parter ved kollektiv overenskomst har påtaget sig i det fagretlige system at sikre overholdelsen af arbejdsmiljøreglerne. 16

17 Gældende ret Arbejdstilsynets ret til at påse, at arbejdsmiljøloven og de forskrifter, der gives med hjemmel i loven, overholdes, er fastlagt i 72 i arbejdsmiljøloven. Nogle bestemmelser i arbejdsmiljøloven giver dog hjemmel til ved aftale at fravige bestemmelser i loven og forskrifterne. I henhold til arbejdsmiljølovens 17 c finder arbejdsmiljølovgivningens regler om retten til at forlade arbejdspladsen eller et farligt område og den ansattes ret til selv at træffe foranstaltninger i tilfælde af alvorlig og umiddelbar fare, jf. 17 a og b, ikke anvendelse, i det omfang en kollektiv overenskomst giver en ansat rettigheder, der som minimum svarer til artikel 8, stk. 4 og 5, i direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet. Efter arbejdsmiljølovens 72, stk. 6, 2. pkt., påser Arbejdstilsynet ikke overholdelsen af disse bestemmelser, såfremt der foreligger kollektive overenskomster på området. I henhold til arbejdsmiljølovens 72, stk. 2, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet ikke har til opgave at påse overholdelsen af regler om risiko for fysisk eller psykisk helbredsforringelse som følge af mobning, herunder seksuel chikane, der udstedes i medfør af 39, stk. 1, når en tilsvarende forpligtelse er dækket af en kollektiv overenskomst, hvor aftaleparterne er landsdækkende organisationer eller Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Hovedstadens Sygehusfællesskab på den ene side og en landsdækkende lønmodtagerorganisation på den anden side, medmindre den faglige aftalepart ikke agter at rejse sagen. Denne aftalemodel om mobning, herunder seksuel chikane, svarer i hovedtræk til den foreslåede aftalemodel. I henhold til arbejdsmiljølovens 8, stk. 4, kan arbejdsmiljølovgivningens regler om sikkerheds- og sundhedsarbejdet fraviges, hvis der dels er indgået en aftale mellem én eller flere lønmodtagerorganisationer og den eller de modstående arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere eller dem, de bemyndiger hertil, og dels på virksomheder, der er omfattet af en sådan aftale, er indgået en aftale mellem arbejdsgiveren og de ansatte i virksomheden eller de ansatte på en del af virksomheden. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, under hvilke vilkår der kan ske fravigelse, og hvordan aftalerne indgås. I henhold til arbejdsmiljølovens 55 kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, under hvilke vilkår reglerne om hvileperiode og fridøgn, jf. 50 og 51 i arbejdsmiljøloven, kan fraviges ved aftale. Indhold og overvejelser Baggrunden for forslaget skal søges i anbefalingerne fra Arbejdsmiljørådet, hvorefter der i højere grad skal arbejdes med aftalemuligheder på arbejdsmiljøområdet. Rådet finder, at aftaler vil stimulere arbejdsmarkedets parter til i højere grad at arbejde med arbejdsmiljøproblemerne. Rådet finder endvidere, at det på nogle arbejdsmiljøområder kan give en bedre beskyttelse af arbejdstagerne, hvis parterne behandler problemerne via aftaler. Bemyndigelsen overvejes i første række udmøntet for visse dele af det psykosociale arbejdsmiljø, ensidigt, gentaget arbejde, brugen af personlige værnemidler og velfærdsforanstaltninger. 17

18 Det er hensigten med forslaget, at arbejdsmarkedets parter skal have større medansvar for det daglige arbejdsmiljø på virksomhederne. Det er en forudsætning, at den enkelte ansatte skal sikres en beskyttelse på samme niveau, som følger af den nugældende retstilstand. Ved indførelse af en ny 72 b kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet ikke har til opgave at påse overholdelsen af regler udstedt efter arbejdsmiljøloven, når en tilsvarende forpligtelse er dækket af en kollektiv overenskomst, hvor aftaleparterne er landsdækkende organisationer eller Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Bornholms Regionskommune, Hovedstadens Sygehusfællesskab på den ene side og en landsdækkende lønmodtagerorganisation på den anden side. Ved tilsynsbesøg skal arbejdsgiveren dokumentere over for Arbejdstilsynet, at en sådan tilsvarende forpligtelse er dækket af en kollektiv overenskomst. Forslaget indebærer, at tvister, som er dækket af en kollektiv overenskomst, udelukkende vil blive behandlet i det fagretlige system. Det forventes, at kollektive overenskomster på relevante områder inden for arbejdsmiljøloven vil kunne give en bedre forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer, når parterne således får mulighed for at få enekompetence til at løse problemerne. Forslaget medfører, at hvis der inden for konkret fastsatte områder - indgås kollektive overenskomster, som indeholder en forpligtelse mindst svarende til regler udstedt i medfør af arbejdsmiljøloven, vil Arbejdstilsynet ikke føre tilsyn med disse arbejdsmiljøområder, hvis arbejdsgiveren ved et tilsynsbesøg dokumenterer over for Arbejdstilsynet, at der foreligger en sådan kollektiv overenskomst. Ved en eventuel klage over arbejdsmiljø fra en ansat på en overenskomstdækket virksomhed vil Arbejdstilsynet henvise klager til den faglige aftalepart. Dette medfører, at konkrete overtrædelser vedrørende krænkelser af overenskomsten kun behandles i det fagretlige system, hvor den faglige organisation fører sagen. Spørgsmål om fortolkning af og brud på de indgåede overenskomster afgøres efter de fagretlige regler for området. Arbejdstilsynet vil derfor ved virksomhedsbesøg lægge til grund, at der er indgået en kollektiv overenskomst på området, når arbejdsgiveren dokumenterer dette, og vil ikke gå ind i en vurdering af overenskomstens indhold. Med forslaget vil Arbejdstilsynets beføjelse til at påse overholdelsen af reglerne genindtræde, hvis den faglige aftalepart ikke agter at iværksætte fagretlig behandling for overtrædelse af forpligtelser, som er dækket af en kollektiv overenskomst. Dette gælder i forhold til alle overenskomstdækkede ansatte, dvs. ansatte som arbejder inden for overenskomstens område, uanset deres organisationstilhørsforhold. Arbejdstilsynet vil behandle disse sager efter tilsynets almindelige retningslinier om reaktionsvalg ved overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, og disse sager bedømmes på baggrund af arbejdsmiljølovens regler. Som udgangspunkt vil en sag være rejst i det fagretlige system, hvis den ene af parterne har begæret mæglingsmøde. Når der er indledt fagretlig behandling, har Arbejdstilsynet herefter ikke håndhævelseskompetence. Arbejdstilsynet vil heller ikke have håndhævelseskompetence i tiden frem til, at den faglige aftalepart træffer beslutning om at rejse sagen. Det foreslås desuden fastsat, at Arbejdstilsynet har til opgave at påse overholdelsen af reglerne i forhold til ansatte, som ikke er dækket af en kollektiv overenskomst, dvs. ansatte, som arbejder uden for overenskomstens område. Mobning, herunder seksuel chikane 18

19 Bestemmelsen i arbejdsmiljølovens 72, stk. 2, om mobning, herunder seksuel chikane, foreslås ophævet, idet mobning, herunder seksuel chikane, vil blive omfattet af bestemmelsen. Forslaget indebærer, at aftalemuligheden på området for mobning, herunder seksuel chikane, kan opretholdes med den ændring, at alle overenskomstdækkede ansatte, uanset organisationstilhørsforhold, vil være omfattet af aftalemodellen, der således har et videre anvendelsesområde. 6. Forebyggelse via arbejdspladsvurdering Indledning Regeringen ønsker at understrege vigtigheden af, at virksomhederne i større omfang inddrager forebyggelse i arbejdet for et sikkert og sundt arbejdsmiljø, herunder i forbindelse med udarbejdelsen af arbejdspladsvurderinger (APV). Gældende ret Rådets direktiv 89/391/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (Rammedirektivet) indeholder en række nærmere angivne forebyggelsesprincipper for arbejdsmiljøarbejdet. Principperne er implementeret i dansk lovgivning og findes nu i bekendtgørelse nr. 492 af 20. juni 2002 om arbejdets udførelse. Indhold og overvejelser Formålet med forslaget er, at arbejdspladsvurderingen (APV) i virksomheden udvikles til i højere grad at fungere som redskab til at kunne forebygge virksomhedens arbejdsmiljøproblemer. Det foreslås derfor præciseret, at der i forbindelse med udarbejdelsen af APV en udover de fire grundlæggende indholdsmæssige elementer, jf. arbejdsmiljølovens 15 a, stk. 2, nr. 1-4, skal ske en vurdering og stillingtagen til forebyggelse af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, således at de nødvendige løsninger, som igangsættes, sker under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i arbejdsmiljølovgivningen. De forebyggelsesprincipper, der i den forbindelse navnlig tænkes på, er de generelle forebyggelsesprincipper, der er angivet i artikel 6, stk. 2 i Rådets direktiv 89/391/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (Rammedirektivet): - Forhindring af risici. - Evaluering af risici, som ikke kan forhindres. - Bekæmpelse af risici ved kilden. - Tilpasning af arbejdet til mennesket, navnlig for så vidt angår udformningen af arbejdspladsen, samt valg af arbejdsudstyr og arbejds- og produktionsmetoder, i særdeleshed med henblik på at begrænse monotont arbejde og arbejde i en bestemt rytme, og at mindske virkningerne af sådant arbejde på helbredet. - Hensyntagen til den tekniske udvikling. - Udskiftning af det, der er farligt, med noget, der er ufarligt eller mindre farligt. - Planlægning af forebyggelsen for at gøre den til en sammenhængende helhed, inden for hvilken forebyggelsen omfatter teknik, tilrettelæggelse af arbejdet, arbejdsforhold, sociale relationer og påvirkninger fra faktorer i arbejdsmiljøet. - Vedtagelse af foranstaltninger til kollektiv beskyttelse frem for foranstaltninger til individuel beskyttelse. - Hensigtsmæssig instruktion af arbejdstagerne. 19

20 De nævnte forebyggelsesprincipper, som allerede er fastlagt i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse, lovfæstes hermed. 7. Arbejdsmiljøuddannelsen Indledning Med forslaget gives beskæftigelsesministeren bemyndigelse til: - Etablering af en arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer, der udpeges af bygherrer til at varetage koordineringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægspladser. - Etablering af en godkendelses- og kvalitetssikringsordning for udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen og udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet. Gældende ret Det følger af bekendtgørelse nr. 457 af 14. juli 1999 som ændret ved bekendtgørelse nr af 12. december 2002 om sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, at sikkerhedsgruppens medlemmer skal gennemføre en 37 timers arbejdsmiljøuddannelse. Ved ændringen af arbejdsmiljølovens 37 i 2001 blev det pålagt bygherrer, at de ved bygge- og anlægsvirksomhed af en vis størrelse bl.a. skal udpege en koordinator med den fornødne viden om sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål til at varetage koordineringen af de sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger på arbejdsstedet. Det følger af lovbemærkningerne, at disse koordinatorer skal gennemføre samme arbejdsmiljøuddannelse som sikkerhedsgruppens medlemmer. Den eksisterende kvalitetssikring af arbejdsmiljøuddannelsen består bl.a. i en vurdering af uddannelsesplaner udarbejdet af de enkelte udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen og evaluering af uddannelserne, baseret på skriftlige oplysninger i form af evalueringsskemaer fra de enkelte udbydere. Arbejdet hermed forestås af Arbejdsmiljørådets Service Center og Arbejdstilsynet. Indhold og overvejelser Regeringen ønsker, at arbejdsmiljøuddannelserne for sikkerhedsorganisationernes medlemmer er målrettet de problemer og afspejler den virksomhed, som sikkerhedsorganisationens medlemmer til daglig står i. Typen af arbejdsmiljøproblemer varierer fra branche til branche, og det skal afspejle sig i uddannelsestilbudene. Længden af arbejdsmiljøuddannelsen fastsættes administrativt. I forbindelse med udmøntning af den foreslåede bemyndigelse vil længden af den nuværende arbejdsmiljøuddannelse forblive uændret, dog således at uddannelsen for kontor- og administrationsområdet vil blive forkortet til 30 timer. Derudover fastholdes uddannelsen som en metodeuddannelse med fokus på det forebyggende arbejde og med samme grundlæggende indhold som i den nuværende arbejdsmiljøuddannelse. Kontor- og administrationsområdet forventes afgrænset ud fra branchekoder, der angiver kontor- og administrative virksomheder, så der sikres klarhed om, hvor arbejdsmiljøuddannelsen på 30 timer finder anvendelse. Kontor- og administrativt arbejde på virksomheder, der ikke er omfattet af disse branchekoder, vil være omfattet af den almindelige 37 timers uddannelse. Enkelte, afgrænsede arbejdsfunktioner, som fx hjemmehjælp og hjemmesygepleje, der hører under offentlig administration, vil uagtet branchekoden fortsat være omfattet af den almindelige arbejdsmiljøuddannelse på 37 timer. 20

Udkast til Forslag. til. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø

Udkast til Forslag. til. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 30. oktober 2006 Udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Justering af screening, rådgivning og smiley-ordningen m.v. i arbejdsmiljøreformen "Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere

Læs mere

Oprettelse af BrancheArbejdsmiljøRåd (BAR) Mål- og rammestyring for partsindsatsen. Skriftlige ArbejdsPladsVurderinger (APV)

Oprettelse af BrancheArbejdsmiljøRåd (BAR) Mål- og rammestyring for partsindsatsen. Skriftlige ArbejdsPladsVurderinger (APV) Arbejdsmiljøet - hvad har regeringen gennemført? Det dårlige arbejdsmiljø er stadig udbredt på mange arbejdspladser - arbejdsskadestatistikker og en lang række undersøgelser viser, at rigtigt mange lønmodtagerne

Læs mere

Arbejdstilsynets screening

Arbejdstilsynets screening Gode råd om Arbejdstilsynets screening Har I styr på arbejdsmiljøet i jeres virksomhed? Udgivet af Dansk Handel & Service Arbejdstilsynets screening 2005 Ny arbejdsmiljøreform den 1. januar 2005 Den 1.

Læs mere

Den 15. marts 2004 6WDWXVSnDUEHMGVPLOM UHIRUPHQ Regeringens arbejdsmiljøreform har afledt i alt 9 regeludvalg. Arbejdet i de sidste 6 regeludvalg er nu afsluttet som led i implementeringen af reformen.

Læs mere

Aftale om opfølgning på velfærdsaftalen fra juni 2006 om 70 mio. kr. til arbejdsmiljø samt aftale om justering af arbejdsmiljøreformen

Aftale om opfølgning på velfærdsaftalen fra juni 2006 om 70 mio. kr. til arbejdsmiljø samt aftale om justering af arbejdsmiljøreformen 4. oktober 2006 Aftale om opfølgning på velfærdsaftalen fra juni 2006 om 70 mio. kr. til arbejdsmiljø samt aftale om justering af arbejdsmiljøreformen Opfølgning på velfærdsaftalen 70 mio. kr. til arbejdsmiljø

Læs mere

Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1)

Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1) Den fulde tekst Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1) LOV nr 508 af 19/05/2010 Gældende Offentliggørelsesdato: 20-05-2010 Beskæftigelsesministeriet Vis mere... Senere ændringer til forskriften (Samarbejde

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder (Konsekvensændringer m.v.)

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder (Konsekvensændringer m.v.) Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder (Konsekvensændringer m.v.) 1 I lov nr. 442 af 7. juni 2001 om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder, som ændret ved lov nr.

Læs mere

Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet i nye ra m m e r

Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet i nye ra m m e r Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet i nye ra m m e r om arbejdsmiljøreformens betydning for den daglige arbejdsmiljøindsats 2 Nu er arbejdsmiljøre f o rmen her og det har betydning for sikkerhedsarbejdet 1. januar

Læs mere

Reaktioner fra Arbejdstilsynet ved tilsyn på virksomheder

Reaktioner fra Arbejdstilsynet ved tilsyn på virksomheder 1 Reaktioner fra Arbejdstilsynet ved tilsyn på virksomheder Forbud Virksomheden kan få et forbud mod at fortsætte arbejdet, hvis der er overhængende og betydelig fare for medarbejdernes eller andres sikkerhed

Læs mere

Ministerens mundtlige besvarelse af tre samrådsspørgsmål i Undervisningsudvalget den 2. december 2008 om arbejdsmiljøforholdene i folkeskolerne

Ministerens mundtlige besvarelse af tre samrådsspørgsmål i Undervisningsudvalget den 2. december 2008 om arbejdsmiljøforholdene i folkeskolerne Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Svar på Samrådsspørgsmål 72 Offentligt T A L E Ministerens mundtlige besvarelse af tre samrådsspørgsmål i Undervisningsudvalget den 2. december 2008 om arbejdsmiljøforholdene

Læs mere

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Disse midlertidige vejledningstekster redegør for, hvilke pligter og opgaver virksomheder og rådgiver har i forhold til følgende typer af rådgivningspåbud:

Læs mere

Resultatkontrakt for Arbejdstilsynet

Resultatkontrakt for Arbejdstilsynet Resultatkontrakt for Arbejdstilsynet 2007-2010 1. Indledning a) Om kontrakter i ministeriet Resultatkontrakten for Arbejdstilsynet indgås mellem Beskæftigelsesministeriets departement og Arbejdstilsynet.

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland Udkast 18. juni 2012 Bilag 1 a Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland I medfør af 7, 9, stk. 2, 56, 57, stk. 1, og 57 a i lovbekendtgørelse nr. 1048 af 26. oktober 2005, som

Læs mere

Sådan handler vi, når vi får et påbud fra Arbejdstilsynet (AT) Oversigt over forskellige typer af afgørelser samt handleanvisninger for ledelsen

Sådan handler vi, når vi får et påbud fra Arbejdstilsynet (AT) Oversigt over forskellige typer af afgørelser samt handleanvisninger for ledelsen Sådan handler vi, når vi får et påbud fra Arbejdstilsynet (AT) Oversigt over forskellige typer af afgørelser samt handleanvisninger for ledelsen Forbud I kan få et forbud mod at forsætte arbejdet, hvis

Læs mere

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 182 Offentligt T A L E Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Læs mere

Formålet er at finde de virksomheder, som har væsentlige arbejdsmiljøproblemer og udtage dem til et grundigt tilsyn - et tilpasset tilsyn.

Formålet er at finde de virksomheder, som har væsentlige arbejdsmiljøproblemer og udtage dem til et grundigt tilsyn - et tilpasset tilsyn. Screening Screening Screening er en hurtig gennemgang af virksomhedens arbejdsmiljø. Formålet er at finde de virksomheder, som har væsentlige arbejdsmiljøproblemer og udtage dem til et grundigt tilsyn

Læs mere

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.3. Periodepåbud

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.3. Periodepåbud At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.3 Periodepåbud November 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges

Læs mere

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.)

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 178 Offentligt UDKAST (17/4 08) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) 1 I lov

Læs mere

En styrket arbejdsmiljøcertificering

En styrket arbejdsmiljøcertificering Bilag til aftale om En styrket arbejdsmiljøcertificering November 2016 Initiativ 1: Indsamling af viden om certificeringsorganernes tilsyn med virksomhedernes arbejdsmiljø Virksomheder, der har et anerkendt

Læs mere

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær 08-1305 JEHO/JAKA 11.09.2008 Kontakt: Jan Kahr Frederiksen - jaka@ftf.dk eller Jette Høy - jeho@ftf.dk FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær Regeringen har indkaldt parterne til trepartsdrøftelser

Læs mere

Hvilket udsagn er du mest enig i?

Hvilket udsagn er du mest enig i? Evaluering af arbejdsmiljøreformen Arbejdsmiljøkonferencen 2008 1 Hvilket udsagn er du mest enig i? Arbejdsmiljøreformens virkemidler løfter primært de virksomheder med det dårligste arbejdsmiljø op i

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1 At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6-1 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde,

Læs mere

Bekendtgørelse om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i udlandet 1)

Bekendtgørelse om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i udlandet 1) BEK nr 151 af 25/02/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20155000093 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

HH, d. 21. juli F s kommentarer Det grundlæggende princip er samarbejde, både i det daglige og i det helt overordnede.

HH, d. 21. juli F s kommentarer Det grundlæggende princip er samarbejde, både i det daglige og i det helt overordnede. HH, d. 21. juli 2010 Den nye bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed. Udvalgte paragraffer med 3F s kommentarer. Hvor bestemmelserne i den nye bekendtgørelse er en videreførelse fra den tidligere

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland BEK nr 914 af 26/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20120027645 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

er en interaktiv test om arbejdsmiljø inden for Kødforædlingsindustrien og Slagteribranchen BAR Jord til Bord

er en interaktiv test om arbejdsmiljø inden for Kødforædlingsindustrien og Slagteribranchen BAR Jord til Bord er en interaktiv test om arbejdsmiljø inden for Kødforædlingsindustrien og Slagteribranchen BAR Jord til Bord Bliv klar til en grøn smiley Arbejdstilsynet screener i disse år arbejdsmiljøet på alle danske

Læs mere

Evaluering af arbejdsmiljøreformen

Evaluering af arbejdsmiljøreformen Arbejdstilsynet Evaluering af arbejdsmiljøreformen Slutrapport September 2010 i samarbejde med COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Arbejdstilsynet

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6 At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder

Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder Regeringen: Juni 2003 2 Forord Langt flere skal opleve et langt og godt arbejdsliv. Et godt arbejdsmiljø kommer både virksomheder og medarbejdere til

Læs mere

Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed

Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed Side 1 af 12 Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1181 af 15. oktober 2010 I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 3, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2,

Læs mere

UDKAST til. Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø

UDKAST til. Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 19. august 2010 UDKAST til Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Omprioritering af partsindsatsen) I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. xxx, foretages følgende ændringer: 1 1.

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 2, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2, 20, stk. 2, 73 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

Rigsrevisionens notat om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø Rigsrevisionens notat om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø Januar 2017 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø (beretning nr. 9/2014)

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 2, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2, 20, stk. 2, 73 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268

Læs mere

Forslag. Til. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø og om ophævelse af lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder

Forslag. Til. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø og om ophævelse af lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder 15. oktober 2012 Forslag Til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø og om ophævelse af lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder (Psykisk arbejdsmiljø og overførelse af certifikatreglerne til arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Eksterne høringssvar vedrørende udkast til ændring af arbejdsmiljøloven

Eksterne høringssvar vedrørende udkast til ændring af arbejdsmiljøloven Arbejdsmarkedsudvalget L 90 - Bilag 1 Offentligt Notat Eksterne høringssvar vedrørende udkast til ændring af arbejdsmiljøloven Arbejdstilsynet har modtaget en række høringssvar vedrørende udkast til forslag

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. oktober 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. oktober 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. oktober 2010 15. oktober 2010. Nr. 1181. Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed 1) I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 3, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk.

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Ligestillingsudvalget 2014-15 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt T A L E 20. november 2014 Tale ved samråd om sexchikane i Ligestillingsudvalget den 4. december 2014 J.nr. 20140092112

Læs mere

Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø

Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006. Denne At-vejledning

Læs mere

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft.

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft. Vejledning Februar 2012 Vejledning om tilsyn, rimelige anmodninger og alternativ tvistbillæggelse i forhold til den sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte

Læs mere

Arbejdsmiljøreformen i praksis. Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 116 Offentligt

Arbejdsmiljøreformen i praksis. Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 116 Offentligt Arbejdsmiljøreformen i praksis Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 116 Offentligt Finanssektorens Arbejdsgiverforening Indhold Forord 3 Elementerne i arbejdsmiljøreformen 4 Arbejdstilsynet screener

Læs mere

2008 UDGAVE INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED. Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads

2008 UDGAVE INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED. Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads 2008 UDGAVE INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads Bliv klar til en grøn smiley Arbejdstilsynet screener i disse år arbejdsmiljøet på alle danske virksomheder. Alle

Læs mere

Ny bekendtgørelse Gældende bekendtgørelse Bemærkninger Bekendtgørelse om kontrol med arbejdsmiljøet ved risiko for større uheld med farlige stoffer

Ny bekendtgørelse Gældende bekendtgørelse Bemærkninger Bekendtgørelse om kontrol med arbejdsmiljøet ved risiko for større uheld med farlige stoffer Ny bekendtgørelse Gældende bekendtgørelse Bemærkninger Bekendtgørelse om kontrol med arbejdsmiljøet ved risiko for større uheld med farlige stoffer Kapitel 1 - Område 1. Denne bekendtgørelse fastsætter

Læs mere

Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på mobile offshoreanlæg 1)

Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på mobile offshoreanlæg 1) Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på mobile offshoreanlæg 1) I medfør af 49, 72, stk. 1, og 73 i lov nr. 1424 af 21. december 2005 om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning,

Læs mere

ER JERES BEREDSKAB KLAR TIL ET BESØG FRA ARBEJDSTILSYNET?

ER JERES BEREDSKAB KLAR TIL ET BESØG FRA ARBEJDSTILSYNET? ER JERES BEREDSKAB KLAR TIL ET BESØG FRA ARBEJDSTILSYNET? 16.1.2014 Arbejdstilsynet afslører dårligt arbejdsmiljø som aldrig før, viser de senest offentliggjorte tal. For virksomheder kan overtrædelser

Læs mere

Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på faste offshoreanlæg 1)

Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på faste offshoreanlæg 1) BEK nr 1504 af 15/12/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 6. marts 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Klima- og Energimin., Energistyrelsen, j.nr. 1129/1079-0017 Senere ændringer til

Læs mere

Bekendtgørelse om arbejdets udførelse

Bekendtgørelse om arbejdets udførelse Side 1 af 8 Bekendtgørelse om arbejdets udførelse Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 med senere ændringer - ikke autoriseret sammenskrivning SAMMENSKRIVNINGEN omfatter bekendtgørelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø Lovforslag nr. L 177 Folketinget 2010-11 Fremsat den 30. marts 2011 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Risikobaseret tilsyn, differentierede

Læs mere

Bekendtgørelse om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

Bekendtgørelse om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. Bilag 13 Bekendtgørelse om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1 I medfør af 51, stk. 4, 55, stk. 1, og 72, stk. 1,

Læs mere

Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed 1)

Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed 1) BEK nr 1181 af 15/10/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 28. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 201000032270 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

I det følgende gives en gennemgang af bekendtgørelsens punkt for punkt.

I det følgende gives en gennemgang af bekendtgørelsens punkt for punkt. Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i forbindelse med indgåelse af en lokal aftale om medindflydelse og medbestemmelse Beskæftigelsesministeriet har den 21. juni 2001 udstedt bekendtgørelse

Læs mere

Sikkert og sundt arbejdsmiljø i Filmbranchen

Sikkert og sundt arbejdsmiljø i Filmbranchen Sikkert og sundt arbejdsmiljø i Filmbranchen Aftale mellem Producentforeningen, Dansk Skuespillerforbund og Danske Filminstruktører (Organisationerne). Organisationerne har fokus på arbejdsmiljø, og er

Læs mere

½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET

½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET 5 + 5 + 5½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET ARBEJDSMILJØPOLITIK 3 BEDRE RESULTATER MED ET ARBEJDSMILJØCERTIFIKAT 4 TRE GODE RÅD 5 SAT-ORGANISATIONEN 5 5 OPGAVER I DET ENKELTE CENTER

Læs mere

1. Indledning...2 1.1 Incitamentspakken...2 1.2 Lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder m.v...2 1.3 Lovovervågning...4 1.4 Ændring af loven...

1. Indledning...2 1.1 Incitamentspakken...2 1.2 Lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder m.v...2 1.3 Lovovervågning...4 1.4 Ændring af loven... Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 51 O 1. Indledning...2 1.1 Incitamentspakken...2 1.2 Lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder m.v....2 1.3 Lovovervågning...4 1.4 Ændring af loven...4

Læs mere

UDKAST til. Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø

UDKAST til. Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 29. september 2009 UDKAST til Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Virksomhedernes samarbejde om sikkerhed og sundhed m.v.) 1 I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. 1)

Bekendtgørelse af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. 1) LBK nr 342 af 03/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. 2014-2570 Senere ændringer til forskriften LOV nr 175

Læs mere

LO s forslag til årlig redegørelse om retstilstanden på arbejdsmiljøområdet

LO s forslag til årlig redegørelse om retstilstanden på arbejdsmiljøområdet Den 13. januar 2010 LO s forslag til årlig redegørelse om retstilstanden på arbejdsmiljøområdet - aktualiseret af Folketingets evaluering i 2010 af det lempede arbejdsgiveransvar LO har længe fundet det

Læs mere

En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020

En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 22. marts 2011 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 Danmark

Læs mere

Smiley og arbejdsmiljø

Smiley og arbejdsmiljø Smiley og arbejdsmiljø Hvis virksomheden ved screeningsbesøget har orden i sine ting får virksomheden en mærkat med dato for screeningsbesøg. Samtidig bortfalder virksomhedens pligt til at have BST hvis

Læs mere

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.0.8. Aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.0.8. Aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.0.8 Aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler August 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan

Læs mere

En styrket arbejdsmiljøindsats Alle har ret til et sikkert og sundt arbejdsmiljø

En styrket arbejdsmiljøindsats Alle har ret til et sikkert og sundt arbejdsmiljø Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti En styrket arbejdsmiljøindsats Alle har ret til et sikkert og sundt arbejdsmiljø

Læs mere

Bilag 1. Lokale aftaler om ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet

Bilag 1. Lokale aftaler om ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet Bilag 1. Lokale aftaler om ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde med senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden på offshoreanlæg 1

Bekendtgørelse om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden på offshoreanlæg 1 Bekendtgørelse om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden på offshoreanlæg 1 Bek. Nr. 1509 af 15. december 2010 med senere ændringer ikke autoriseret sammenskrivning. Sammenskrivningen

Læs mere

Bilag 3 Om at afgive påbud

Bilag 3 Om at afgive påbud Bilag 3 Om at afgive påbud Der er udarbejdet kvalitetssikrede skabeloner og generelle skabeloner i ATIS, der skal anvendes ved reaktionsafgivelse til bygherrer eller til arbejdsgivere. Instruksens område

Læs mere

Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø 1)

Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø 1) BEK nr 110 af 05/02/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20120218273 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer*)

Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer*) Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer*) Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 908 af 27. september 2005 med senere ændringer - uautoriseret

Læs mere

Ændringsforslag. til. Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence. Til 12

Ændringsforslag. til. Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence. Til 12 EM2007/49 Ændringsforslag til Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence Fremsat af Landsstyret til 2. behandling. Til 12 1. Stk. 2 affattes således: "Stk. 2. Påbud kan udstedes, når støtten:

Læs mere

Et udvalg af nævnets afgørelser er medtaget som en del af årsberetningen.

Et udvalg af nævnets afgørelser er medtaget som en del af årsberetningen. Arbejdsmiljøklagenævnet Årsberetning 2005 Indhold Indhold...1 Forord...2 Præsentation af Arbejdsmiljøklagenævnet...3 Udvalgt emne fra klagenævnets sager...4 Arbejdsmiljøreformens betydning for Arbejdsmiljøklagenævnets

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang 1)

Bekendtgørelse af lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang 1) LBK nr 291 af 22/03/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2010-0001617 Senere ændringer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1) Lovforslag nr. L 126 Folketinget 2009-10 Fremsat den 10. februar 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1) (Samarbejde om sikkerhed og sundhed

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse af udbydere af de obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser

Bekendtgørelse om godkendelse af udbydere af de obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser Side 1 af 9 Bekendtgørelse om godkendelse af udbydere af de obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 840 af 29. juni 2010 I medfør af 9, stk. 2, jf. 8, 19, 25 og 27, 73,

Læs mere

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET VIGTIGSTE LOVÆNDRINGER OKTOBER 2010 INDHOLD NY LOV PR. 1. OKTOBER 2010 Skal min virksomhed ændre noget? 2 Skal jeg som arbejdsmiljørepræsentant

Læs mere

Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser

Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser EF-Tidende nr. L 225 af 12/08/1998 s. 0016-0021 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse 8. februar 2016 J.nr.

Læs mere

Lov om arbejdsmiljø Lov om arbejdsmiljø

Lov om arbejdsmiljø Lov om arbejdsmiljø Nyhedsbrev nr. 2/2014 Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde i februar måned 2014 truffet 31 afgørelser. Heraf er de nedenstående afgørelser af almen eller principiel interesse. rne vil kunne læses i deres

Læs mere

INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED. Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads

INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED. Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads Hvad sker der ved Arbejdstilsynets screening? Branchearbejdsmiljørådet har lanceret testen Klar til screening, fordi Arbejdstilsynet

Læs mere

Kommentarerne fra høringssvarene er grupperet efter hovedelementerne i lovforslaget.

Kommentarerne fra høringssvarene er grupperet efter hovedelementerne i lovforslaget. Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 112 Bilag 1 Offentligt N O T A T 7. november 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af arbejdsmiljøloven og ophævelse af certifikatloven (Præcisering af anvendelsesområdet

Læs mere

Serviceeftersyn af Arbejdsmiljøloven - lovændringer med virkning fra 1. april 2007

Serviceeftersyn af Arbejdsmiljøloven - lovændringer med virkning fra 1. april 2007 8.6.2007 Notat 15146 JAKA Serviceeftersyn af Arbejdsmiljøloven - lovændringer med virkning fra 1. april 2007 Notat gennemgår de ændringer af Arbejdsmiljøloven, der er gennemført med det såkaldte "Serviceeftersyn".

Læs mere

Vejledning om behandling af individuelle samtrafikaftaler (i overgangsperioden)

Vejledning om behandling af individuelle samtrafikaftaler (i overgangsperioden) TF2004-05 Vejledning om behandling af individuelle samtrafikaftaler (i overgangsperioden) 1. Indledning Teleloven er blevet ændret med virkning fra den 25. juli 2003[1]. Dette betyder, at reglerne om samtrafik

Læs mere

Erfaringer fra tilsynsbesøg

Erfaringer fra tilsynsbesøg Erfaringer fra tilsynsbesøg 28. jan. 14 Erfaringer fra tilsynsbesøg Disposition Statistik Tilsyn Bøder Gode råd Arbejdstilsynets adfærd 2 Tilsynsformer Tag godt imod Arbejdstilsynet de har ret til at komme

Læs mere

Gode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE

Gode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE Gode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE FORMÅL: De bedste løsninger og arbejdsmiljøforbedringer opnås, når beslutningerne tages på grundlag af solid viden og praktiske erfaringer.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 Arbejdets udførelse *)

Indholdsfortegnelse. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 Arbejdets udførelse *) Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 Arbejdets udførelse *) *) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser der gennemfører Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 som er offentliggjort

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

At-VEJLEDNING. GL.4.1 Arbejdspladsvurdering GRØNLAND. Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering.

At-VEJLEDNING. GL.4.1 Arbejdspladsvurdering GRØNLAND. Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering. At-VEJLEDNING GL.4.1 Arbejdspladsvurdering Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering December 2007 GRØNLAND 2 At-vejledningen informerer om reglerne om arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 130 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr. 20060037360 Opgave nr. 1 JSL Beskæftigelsesministerens besvarelse

Læs mere

UDKAST til. Forslag til Lov om ændring af lov om Forebyggelsesfonden (Fornyelse af Forebyggelsesfonden)

UDKAST til. Forslag til Lov om ændring af lov om Forebyggelsesfonden (Fornyelse af Forebyggelsesfonden) Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 69 Offentligt j.nr. 20090088656 Arbejdstilsynet, den UDKAST til Forslag til Lov om ændring af lov om Forebyggelsesfonden (Fornyelse af Forebyggelsesfonden)

Læs mere

Planlægning, Instruktion og tilsyn. v/ Jan Møller Mikkelsen

Planlægning, Instruktion og tilsyn. v/ Jan Møller Mikkelsen Planlægning, Instruktion og tilsyn v/ Jan Møller Mikkelsen Spørgsm rgsmål l fra jer? TC3 dækker region Syddanmark + Horsensområdet Tilsynscenter I - IV Arbejdstilsynet som virksomhed Budget : 457 mill.

Læs mere

Et sikkert og sundt arbejdsmiljø

Et sikkert og sundt arbejdsmiljø Et sikkert og sundt arbejdsmiljø Oplæg til Dansk Jernbaneforbunds arbejdsmiljøkonference Lennart Damsbo-Andersen Arbejdsmarkedsordfører Konkrete arbejdsmiljøresultater under denne regering Fysisk arbejdsmiljø

Læs mere

Justitsministeriet Retssikkerhedskommissionens sekretariat Slotholmsgade 10 1216 København K

Justitsministeriet Retssikkerhedskommissionens sekretariat Slotholmsgade 10 1216 København K Sagsnr. MLK/rmu Vores ref. 60.03-02-473 Deres ref. Justitsministeriet Retssikkerhedskommissionens sekretariat Slotholmsgade 10 1216 København K Den 4. september 2003 5HWVVLNNHUKHGVNRPPLVVLRQHQV EHW QNQLQJQU

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø og om ophævelse af lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø og om ophævelse af lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder Lovforslag nr. L 112 Folketinget 2012-13 Fremsat den 10. januar 2013 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø og om ophævelse af lov om arbejdsmiljøcertifikat

Læs mere

Erfaringer fra påbudsopgaver om psykisk arbejdsmiljø AM 2010

Erfaringer fra påbudsopgaver om psykisk arbejdsmiljø AM 2010 Erfaringer fra påbudsopgaver om psykisk arbejdsmiljø AM 2010 D. 9. nov. 2010 Arr. Nr. 417, workshop 15 Sara Lundhus Organisationspsykolog ved ALECTIA Program Kl. Aktivitet 13.00 Velkomst, program og præsentation

Læs mere

Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1)

Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1) BEK nr 1201 af 23/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20159000172 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Når et påbud er efterkommet, erstattes den gule eller røde smiley af en grøn smiley på Arbejdstilsynets hjemmeside. Den grønne smiley gælder i 5 år.

Når et påbud er efterkommet, erstattes den gule eller røde smiley af en grøn smiley på Arbejdstilsynets hjemmeside. Den grønne smiley gælder i 5 år. Arbejdstilsynets reaktioner overfor Viborg Kommune 4. kvartal 2014 FORORD: Viborg Kommune samler løbende en række data om personaleforhold for de ansatte ved Viborg Kommune til brug for borgere, politikere,

Læs mere

Arbejdstilsynet i nye politiske rammer. ArbejdsmiljøNET s årskonference 2012

Arbejdstilsynet i nye politiske rammer. ArbejdsmiljøNET s årskonference 2012 Arbejdstilsynet i nye politiske rammer ArbejdsmiljøNET s årskonference 2012 Følgende præsenteres i dag Arbejdsmiljøets tilstand de seneste 5 år Ny strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 Initiativer

Læs mere

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune ARBEJDSMILJØAFTALE FOR Aarhus Kommune Indhold Forord... 3 1 Aftalens område... 3 2 Struktur og opbygning... 3 3 Formål, aktiviteter og metode... 4 4 Procedure for gennemførelse og opfølgning af virksomhedsaftalen

Læs mere

Ændringsforslag. til. Forslag til lov om ændring af lov om forsikringsformidling

Ændringsforslag. til. Forslag til lov om ændring af lov om forsikringsformidling Erhvervsudvalget L 52 - Bilag 19 Offentligt Ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af lov om forsikringsformidling (Forsikringsmæglervirksomheders oplysningspligter og forbud mod at forsikringsmæglervirksomheder

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 31 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 31 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 31 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Risikobaserede tilsyn, offentliggørelse af navne på virksomheder

Læs mere

På mødet den 14. december har hovedudvalget drøftet de foreslåede tiltag til løsning af påbuddet.

På mødet den 14. december har hovedudvalget drøftet de foreslåede tiltag til løsning af påbuddet. Vedrørende: Påbud vedr. overtrædelse af reglerne om formelle krav. Sagsnavn: Generelt rådgivningspåbud vedr. formelle krav Sagsnummer: 87.00.00-P20-1-12 Skrevet af: Kim Hornbæk E-mail: Kim.Hornbaek@randers.dk

Læs mere

Generel bestemmelse om akkreditering af virksomheder Nr. : AB 1 Dato : 2013.08.21 Side : 1/6

Generel bestemmelse om akkreditering af virksomheder Nr. : AB 1 Dato : 2013.08.21 Side : 1/6 Side : 1/6 1. Anvendelsesområde 1.1 Denne generelle akkrediteringsbestemmelse finder anvendelse på virksomheder, der ansøger om akkreditering af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (herefter DANAK),

Læs mere

Arbejdsmiljø i folkeskolen

Arbejdsmiljø i folkeskolen Arbejdsmiljø i folkeskolen fakta og opmærksomhedsfelter Til HR/personaleafdelingen, Skoleforvaltningen og Skoleledelsen 1 Indhold De fysiske rammer og arbejdsmiljø... 2 Hjemmearbejdspladser?... 3 Kontorarbejdspladser?...

Læs mere