Istedløvens lange rejse
|
|
- Augusta Olsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Istedløvens lange rejse Indledning Istedløven blev afsløret den 25. juli 1862 på Flensborgs gamle kirkegård under stor national festivitas. Det store løvemonument var skabt af billedhuggeren H.V. Bissen til minde om Slaget ved Isted, som afsluttede Treårskrigen var samlet på kirkegården for at deltage i afsløringen af det danske sejr- og mindemonument. Bl.a. havde 200 studentersangere taget turen med skib fra København. I indvielsestalen sagde den nationalliberale professor H.N. Clausen bl.a.: Så stig da frem mægtige skikkelse, dannet af ædel kunstnerhånd! Kast dit dække! Knejs over de sejrrige heltes grave som sindbillede på Nordboens arv fra slægt til slægt: det årvågne, uforfærdede udholdende mandemod. Så stå du ædle sejrsminde! Du står ikke udæskende du vil kalde til trofast, heltemodigt forsvar for enhver, der vil bryde vor grænsefred. Men her på stedet der prædiker fred efter strid vil vi udbede fred fra fredens hjem. Fred over gravene og deres minde, fred over stad og land, fred over konge og land. For Slesvig-holstenerne var det en provokation, og reaktionen kom omgående efter det danske nederlag i Lokale forsøgte at rive den ned, men det lykkedes ikke, og i stedet blev løven flyttet til Berlin, hvor den befandt sig indtil Her foranledigede Politikens korrespondent Henrik V. Ringsted, at den kom til København. I mange år stod løven nærmest hengemt bag Tøjhusmuseet. I 1999 kom den til at stå på Søren Kirkegårdsplads foran Tøjhusmuseet og over for Den Sorte Diamant. Der har den nydt udsigten og fulgt nybyggeriet langs Københavns Havn. Gennem tiderne har der været megen diskussion om dens rette placering og mange ønsker om andre placeringer. Det har især været en dansk debat. Men i juni 2009 blev Flensborgs byråd enige om at bede det danske Kulturministerium om at få Istedløven tilbage til byen. Det var man fra danske side velvillig overfor. Derfor vil Istedløven, efter en grundig restaurering i 2011, atter blive placeret på den gamle kirkegård i Flensborg. ISTEDLØVENS REJSER Teksten bygger på Inge Adriansens kapitel Istedløven et nationalt monument med vekslende symbolværdi i Istedløven. Et nationalt monument og dets skæbne og Erindringssteder i Danmark. Alle citater stammer fra ovennævnte bøger. Istedløvens tilblivelse Istedløvens historier starter med slaget på Isted Hede d. 25. juli Her blev det til en beskeden dansk sejr. Slaget betød ca. 800 faldne og 2400 sårede på dansk side og ca. 500 faldne og 1200 sårede på Slesvig-holstensk side. 1
2 495 danskere blev begravet i en massegrav på Skt. Marie Kirkegården i Flensborg. 51 mindesmærker blev opsat for særligt udvalgte. I alt er ca. 850 danske soldater begravet på kirkegården. Derfor er den et centralt mindested for Treårskrigen. Den nationalliberale leder Orla Lehmann mente, det ville være på sin plads med et monument på kirkegården. H. W. Bissen, danskhedens og nationalliberalismens fremtrædende kunstner, blev bedt om at lave en bronzeløve. Helstatsfolk. Hos denne gruppe ønskede man at holde fast ved en struktur, hvor hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg fortsat var knyttet til den danske krone, men som selvstændige enheder. Man accepterede derfor, at den danske grundlov ikke blev gældende for hertugdømmerne. Det afgørende var en respekt for monarkiets flernationale sammensætning. En komite, med professor H. N. Clausen i spidsen, skulle sikre projektets gennemførsel. De samlede Rdl ind. I højtstående kredse var der dog modstand mod projektet, da det let kunne øge splittelsen mellem Danmark og hertugdømmerne. Fra flere sider blev der advaret om, at det ville træde tyskheden for nær. Kong Frederik d.7. var blevet rådet til ikke at deltage i projektet. Han lagde ingen penge i projektet og deltog heller ikke i festlighederne d. 25/ De Nationaliberale. Den gruppe var tilhænger af en nationalstatsdannelse med demokrati som styreform. Man ønskede et Danmark til Ejderen. Man ønskede at ophæve fællesskabet mellem Slesvig og Holsten og i stedet indlemme Slesvig i det danske kongerige under den nye danske grundlov. D. 25. juli 1862 blev monumentet afsløret på kirkegården i Flensborg. Det var noget af et tilløbsstykke. Bl.a. havde flere hundrede taget turen fra København for at deltage i begivenheden. Hovedtalen blev holdt af H. N. Clausen. Hans hovedbudskab var vigtigheden af Slesvigs tilknytning til Danmark. Samtidig med at dækket over løven blev taget bort, gled også skyerne væk fra solen, og en solstråle oplyste den store løveskikkelse, som den tusindtallige tilskuerskare så på med betagelse og beundring, men for enkeltes vedkommende, bl.a. H C Andersen, også med en gysende fornemmelse om de kommende ulykker. Efter afsløringen fortsatte H. N. Clausen sin tale. Han sluttede med ordene: Men her på stedet der prædiker fred efter strid vil vi nedbede fred for fredens hjem. Fred over gravene og deres minde, fred over stad og land, fred over konge og land. 2
3 Herpå svarede forsamlingen med et nifoldigt hurra, og derpå lød en kongesalut med 27 skud fra 6 kanonbatterier. Bragene forkyndte for hele byen og omegnen, at et dansk nationalmonument var blevet indviet. Karakteren af nationalt mindesmærke og krigsmonument blev understreget af de efterfølgende sange. Først blev kongesangen sunget, derpå en sang om Istedløven forfattet af Carl Ploug til melodien Danmark dejligst vang og vænge. Efterfølgende fortsatte regimentmusikken med at spille melodien til Dengang jeg drog af sted, og forsamlingen greb begejstret anledningen til at synge denne soldatervise, der frem for nogen var synonym med Treårskrigens sejre. Den for en kirkegård særprægede højtidelighed sluttede med, at studentersangerne sang H P Holst: Slumre sødt i Slesvigs jord. Efter arrangementet på kirkegården var der stor folkefest nord for byen med ca deltagere. Her blev der sunget og talt på både dansk og tysk. Den tyske modstand I den tyske del af befolkningen blev opstillingen af løven opfattet som en kraftig dansk manifestation og brugt til at ophidse stemningen mod Danmark. Citat fra Tidsskriftet Ueber Land und Meer 1864 Hvad der især gør dette løvemindesmærke så forhadt såvel af slesvig-holstenere som af tyske patrioter, er ikke den omstændighed, at det blev rejst som mindesmærke over faldne danske krigere, tværtimod! I alle civiliserede lande ærer og agter man de mindesmærker, der rejses over faldne fjender, der ligesom enhver ligsten, ethvert gravmæle bliver fredet og holdt helligt. Men anderledes med Istedløven, dette ulykkelige misfoster af dansk smag. Ville danskerne absolut sætte deres faldne krigere et minde, hvorfor så ikke gøre det på Isteds blodmættede agre, hvor så 3
4 mange af deres tapre har blødt for Danmarks sag eller der på kirkegården, hvor de danske grave var at finde? Ikke for alt i verden! Flensborgløven skulle være et ondsindet sejrstegn, et spottens tegn, en forhånelse af de i deres inderste følelser sårede slesvig holstenere, hvis nærmeste pårørendes grave ikke engang aftvang danskerne den ærefrygt, man ellers finder hos selv de råeste folkeslag For at få plads til monumentet blev der nedlagt et stort antal grave Under 2 år kom løven til at stå på kirkegården. Efter preussernes indtog i Flensborg i februar 1864 forsøgte en gruppe tysksindede at fjerne løven. De blev dog stoppet af politiet. Løven blev skruet fra hinanden og pakket i kasser. I 1866 kom løven til Berlin. Her blev den restaureret og i 1868 opsat i Tøjhuset. Senere blev den flyttet til et kadetakademi i Lichtersfelde. Her blev den set som et trofæ fra 1864-krigen. Løven til Danmark I mellemkrigstiden forsøgtes der af flere omgange at få Istedløven tilbage til Flensborg, men uden resultat. Efter det tyske sammenbrud i 1945 overværede journalist fra Politiken Henrik Ringsted en amerikansk parade i Lichterfelde og opdagede ved den lejlighed Istedløven. Han gjorde amerikanerne opmærksom på løven og under stor mediedækning kom Istedløven d.5. oktober 1945 til København på en amerikansk blokvogn. Den blev placeret ved Tøjhusmuseet og under en ceremoni d. 20. oktober 1945 tog Kong Christian X imod løven med følgende ord: Jeg modtager løven, Istedløven, med tak til dem, der bragte den herop, og til dem, der har ofret deres liv, for at vi kunne blive frie. Når man tænker tilbage, så var det Kong Frederik den 7. og hans generation, der overrakte denne gave til Flensborg. Ifølge traditionen synes jeg også, når forholdene tillader det, at den opstilles nede i Flensborg og minde om de tider, der er gået, og til erindring om alle dem, der ofrede deres liv i Treårskrigen. Efterfølgende har monumentets placering med jævne mellemrum været til debat. Forskellige steder i København har været i spil ligesom Fredericia og adskillige steder i Sønderjylland. Undervejs har der også været flere forhandlinger med Flensborgs byråd om at få Istedløven genanbragt på Kirkegården. Efter den tyske genforening kom der atter gang i debatten om Istedløvens tilbagevenden til Flensborg. Nu var debatten flyttet syd for grænsen. Den daværende chef for Präsidialbureauet ved den slesvig-holstenske landdag i Kiel, Karl Rudolf Fischer argumenterede i et debatindlæg i avisen Der Nordschleswiger d.10. juli 1993 for løvens tilbagevenden: 4
5 At den tysk-danske grænsekamp omsider er overstået, ville være en første smuk symbolværdi ved mindesmærket. Den nye løve kunne med henblik på de etniske krige i europa blive et monument mod enhver form for nationalisme og fremmedhad. Og hvem andre end flensborgerne midt i grænselandet, kunne gøre løven til dette Den efterfølgende debat viste, at det ikke var nationale forskelle, der prægede holdningen til løven, men i langt højere grad de mange forskellige symbolværdier, den er blevet tillagt. Istedløven har i lighed med alle andre nationale symboler ingen bestemt symbolværdi, kun det indhold og budskab som enhver betragter vælger at udlæse af det. I 1999 fik monumentet en permanent placering i København. Tøjhusmuseets gård blev i forbindelse med bygning af Den sorte Diamant til en åben plads. Uden at blive flyttet, kom Istedløven frem i lyset. At pladsen kom til at hedde Søren Kirkegaards Plads er et yderligere kuriosum. Mens Istedløven er et symbol på det nationalliberale projekt, var Søren Kirkegaard helstatsmand til fingerspidserne. Hermed forstummede den danske debat, og de fleste regnede med, at løven havde været på sin sidste rejse. Sådan skulle det dog ikke gå. I 2009 vedtog Flensborg Byråd, at man ville bede de danske myndigheder om at få Istedløven tilbage til Flensborg. Løven skulle være bevis på venskab og tillid mellem danskere og tyskere. Flere forskellige placeringer i Flensborg var i spil. Men det endte med, at løven kom tilbage til sin oprindelige plads på kirkegården. Efter en grundig restaurering blev den i 2011 sat op på en ny granitsokkel. Udsigten er ikke den samme som i 1862, både træer og bygninger har taget udsigten til Flensborg fjord. Men forhåbentlig er der udsigt til, at løven kan leve op til sin nye rolle. Ud fra én optik vil det genrejste krigsmindesmærke på den gamle kirkegård især fremstå som et udtryk for tyskernes vilje til forsoning og deres afstandtagen til nationalisme. Ud fra en anden optik vil Istedløven i Flensborg anskueliggøre, at byen i over 600 år har været under dansk styre, og at der i 1864 også blev ført krig mod mindesmærker. Fremtiden vil vise, hvor mange andre symbolværdier monumentet også kan tillægges. 5
6 6
Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereTreårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereDe Slesvigske Krige og Fredericia
I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i
Læs mereNr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50
Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige
Læs mereDanmark i verden under demokratiseringen
Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række
Læs mereSpørgsmålsark til 1864
Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i
Læs mereKathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig
Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig Introduktion Artiklen er en bearbejdet udgave af en 2.g-historieopgave, som Kathrine Lemmeke Madsen, 2.k på Fredericia Gymnasium,
Læs mereHistorisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn
Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars
Læs mereChristian 10. og Genforeningen 1920
Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,
Læs mereChristian 10. og Genforeningen 1920
Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,
Læs mereÅrsmøderne fejres i år for 90. gang og mottoet denne gang er Sydslesvig en dansk fortælling.
Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder SSF s 1. Næstformand Gitte Hougaard-Werner Ved mødet på Store Vi Danske Skole Fredag den 23. Maj 2014 kl. 18.30 Ved mødet på Bøl/Strukstrup
Læs mereDEN KNU. Marts. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 38. Årgang Nr. 378. Ølstykke. Sct. Georgs Gildet. Side 1
KNU Marts DEN 2015 Sct. Georgs Gildet Ølstykke Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 38. Årgang Nr. 378 Side 1 Christian Petersen Anna Rasmussen Ingrid Petersen 1. Marts 25. Marts 28. Marts Redaktionen ønsker
Læs mereKrigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereGrundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren
Læs mereFig. 1. Oversigtsfoto af Istedløven. Skulpturen fremstår irret med sorte områder og pletter.
Tilstandsrapport Kort om Istedløven Skulpturen Istedløven blev skabt af billedhugger H. W. Bissen til minde om de faldne danske soldater i krigen 1848 1850. Den blev afsløret den 25. juli 1862 på Sankt
Læs mereHøjre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901
Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet
Læs mereValdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20)
Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20) 15.6. 1916 15.6. 1917 15.6. 1918 15.6. 1919 15.6. 1920 RESUMÉ: Forstander Thomas Bredsdorff, Roskilde højskole, talte
Læs mereVersaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta
Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes
Læs mereSønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig
Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig
Læs mereFolketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15
1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over
Læs mereHelstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.
Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,
Læs mereBaggrunden, krigen, resultatet
Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni
Læs mereOtto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.
Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland
Læs mereDilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.
Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2016 Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Matt. 21,1-9. Bording.
27-11-2016 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2016. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. Der er ingen overraskelser. At følge kirkeårets gang er som at genbruge en gammel julekalender. Vi ved på forhånd hvilke
Læs mere1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10
1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 74-83 447-73 / 90-102,2-78 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (21,1-9): Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved
Læs mereAndagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015
Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der
Læs mereArbejdsopgaver til Frederik 8. den fremsynede kronprins
Arbejdsopgaver til Frederik 8. den fremsynede kronprins Frederik (8.) var en ganske særlig kronprins. Han var kronprins i mere end 40 år, og i hans levetid skete der mange store forandringer i Danmark.
Læs mereHELGENÆS: RYES SKANSER
HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev
Læs mereByvandring til Vi reddede jøderne
Byvandring til Vi reddede jøderne 1. Eksercerhuset På Sdr. Boulevard ligger eksercerhuset, som i dag huser OB Bordtennis, men som i mange år var en del af Odense Kaserne. Under besættelsen var kasernen
Læs mereKunst, mindesmærker og arkitektur i Fredericia
Kunst, mindesmærker og arkitektur i Fredericia Mål Målene med at læse teksten og tage på tur med museet er, at I skal: Lære noget om Fredericias historie Lære at se efter spor efter Fredericias historie
Læs mereFrederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.
Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,
Læs mereErik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00
Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.
30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige
Læs mereJuleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00
Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling
Læs mere2. påskedag 28. marts 2016
Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift
Læs mereSide 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.
Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6
Læs mere1.4.4 JENS HANSEN. Aner Maren Nielsdatter - Maren Olesdatter - Jens Hansen. Eva Kristensen Marts udgave JENS HANSEN "1
JENS HANSEN Aner Maren Nielsdatter - Maren Olesdatter - Jens Hansen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS HANSEN "1 Jens Hansen *1825-1915 blev født den 25. marts 1825 i Veirup i Vium sogn, blev døbt
Læs mereAfrejsen fra Sverige LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvornår foregår bogen?
OPGAVER TIL Afrejsen fra Sverige NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvornår foregår bogen? 2. Hvad handler bogen om? 3. Hvad hedder hovedpersonerne? 4.
Læs mere(f. 1960) Lenticula 2010 11 To skulpturer i sort diabas Højde 15 cm, diameter 170 cm Skibelund Krat 6600 Vejen
21 Sophia Kalkau (f. 1960) Lenticula 2010 11 To skulpturer i sort diabas Højde 15 cm, diameter 170 cm Skibelund Krat 6600 Vejen 239 240 Et par store sorte hvælvede sten, dybsorte, så de kan blive hurtigt
Læs mereBoudigaard.dk Foto: Flemming Worm og Frederik Clement Layout og tryk: Thorvig Tryk A/S, Skive
Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul, samt et godt og lykkebringende nytår! Foto: Flemming Worm og Frederik Clement Layout og tryk: Thorvig Tryk A/S, Skive Kom indenfor Jeg vil gerne invitere jer indenfor
Læs mere1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00
1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereKulturelle kerneområder 13 Uofficielle nationale symboler 13 Stat - undersåtter - folk - nation 17 Bogens disposition 20
Indhold I. INTRODUKTION Kulturelle kerneområder 13 Uofficielle nationale symboler 13 Stat - undersåtter - folk - nation 17 Bogens disposition 20 2. SPROGET Modersmålet 29 Det fælles sprog som del af nationsbegrebet
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereHendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010
Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,
Læs mere1. verdenskrig og Sønderjylland
Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor
Læs merePrædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.
Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis
Læs mereFrihedskæmper Hans Krarup Andreasen
Frihedskæmper Hans Krarup Andreasen Født 13/9-1913 - Død 21/2-1945 Hans vokser op og bliver skovarbejder som sin far i skovene ved Silkeborg. Af familie og venner beskrives han som en flittig og dygtig
Læs mereGrundlovsdag. Grønland
Nye tider Grundlovsdag i Grønland Den 5. juni 1953 var en festdag i Grønland. Dannebrog vajede i byerne, og alle havde fri fra skole og arbejde. I Godthåb (Nuuk) gik byens foreninger i parade med bannere,
Læs mereHavet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.
Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over
Læs mereEuropa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...
Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat
Læs mereNu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres
Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres magre krikker. Harm var i spidsen. Hun holdt Tyrfing
Læs mere~4~.-. E" ~/ar~/~ t'-ah a:, / n:. oy- At-u. ~ ø~ L~~/s< c:aj ~«~h~~/, '?.J. /1,. CJ~...,b~4,_, / Vr. s 4-fJ_y /'1 ;-../:j.
N&YY~ S&hy cl..2.j}-t.. /9t~:J-o E" ~/ar~/~ t'-ah a:, / n:. oy- At-u /1.hk..L/s t!~-7 o y o~ e/.rk.,~,~;,~ d'c::vm- /1,. CJ~...,b~4,_, / Vr. s 4-fJ_y /'1 ;-../:j ~ ø~ L~~/s< c:aj ~«~h~~/, '?.J. ~4~.-.
Læs mereTale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009.
Feltpræst Kim Jacobsen: Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009. Kære I der er til stede, kære kolleger, kære familie! I sidste uge kunne man
Læs mereKOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB
KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB Den gamle bom ved grænseovergangen Ellund Kirkevej mellem Ellund i Tyskland og Frøslev i Danmark. HVAD ER GRÆNSEFORENINGEN? Grænseforeningen, der er en folkeoplysende
Læs mereROSKILDE DOMKIRKE OPLEV UNESCOS VERDENSARV OG KONGELIGE GRAVE I...
OPLEV UNESCOS VERDENSARV OG KONGELIGE GRAVE I... ROSKILDE DOMKIRKE Siden 1995 har Roskilde Domkirke været optaget på UNESCOs verdensarvsliste - en liste som også tæller verdenskendte monumenter som Pyramiderne
Læs merePrædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang
Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens
Læs mere4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726
1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din
Læs mereEmne: De gode gamle dage
Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme
Læs mereDanmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug
grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark
Læs mereSådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.
70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I
Læs mereKære Henrik Lund. Jeg tror også, at Sct. Sørens kirkes status som
Kære Henrik Lund Da du blev ansat her i 2006 stak du faktisk hånden direkte ind i en hvepserede. Der var to konkurrerende menigheder i sognet og lige inden din tiltræden var formanden for menighedsrådet
Læs mereMarkering af Slaget ved Lyngør i Norge
Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK
Læs mereind i historien 4. k l a s s e
find ind i historien 4. k l a s s e Flyver Finds Idéboks 4. klasse Danmark bliver ét rige Sagn er gamle historier, der stammer fra vikingetiden. Snak med jeres lærer eller spørg på biblioteket efter disse
Læs merePrædiketekst: Den fortabte søns far - Luk 15.11-24 1. maj 2011 Sognepræst, Ole Pihl
Indeholder: Prædiken & Konfirmandtale Prædiken: (skrevet delvist på notatform) Indledningsbøn: Herre og Gud vi beder om, at du ved din Helligånd ved dit Åndelige og levende nærvær - vil åbne vores hjerter
Læs mereAlle værelser har bad og toilet, og prisen er: Pr. person i dobbeltværelse kr ,- Pr. person i enkeltværelse kr ,-
Ældresagen i Værløse på Jaruplund Højskole Sydslesvigs østkyst Havnebyer, herregårde og fiskerlejer Mandag den 3.- søndag den 9. juni 2019 Nyd en højskoleuge med spændende udflugter, foredrag, fællessang
Læs mereLindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.
18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.
Læs mereSSWs landssekretær Martin Lorenzens tale til årsmøde på Jørgensby-skolen
SSWs landssekretær Martin Lorenzens tale til årsmøde på Jørgensby-skolen Landesverband Schiffbrücke 42 24939 Flensburg Tel. (0461) 144 08 310 Fax (0461) 144 08 313 info@ssw.de Flensborg, lørdag den 20.06.2015.
Læs mereSlesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland
1864 Slesvigs nordgrænse 1914-18 Sønderjyder i tysk krigstjeneste 1920 Sønderjylland genforenet med Danmark 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1955 København-Bonn Erklæringerne Slesvig bliver preussisk,
Læs mereJonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker
Læs merePrædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen
1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise
Læs merePrædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.
Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem
Læs mereGrundlovsmøder i Brøderup (af John Gravesen) Side 1 (af 13)
Grundlovsmøder i Brøderup 1951-1955 (af John Gravesen) Side 1 (af 13) 5.6. 1951 5.6. 1952 5.6. 1953 5.6. 1954 5.6. 1955 Forstander Gunnar Damgaard Nielsen, Ryslinge højskole: Vor folkearv og frihedsarv
Læs mereJeg KRISTUS kan fortælle Jer, at Danmark er et Land, der er udvalgt af selve HIMLENS G U D! Det er der flere forskellige grunde til:
Den 26. marts 2018 modtog vi denne storslåede TALE, hvori KRISTUS henvender sig direkte til den danske Befolkning og fortæller os, hvorledes DANMARK på flere forskellige områder adskiller sig væsentligt
Læs merePrædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang
1 Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 78 - Blomster som en rosengård 86 - Hvorledes skal jeg møde 89 - Vi sidder i mørket, i dødsenglens skygge 80 - Tak og ære være Gud 439 O, du Guds lam
Læs mere20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige
20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs mereTekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl , Matt
Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl 139.1-12, Matt. 5.13-16 Forleden var jeg på Frederiksberg kirkegård. Det er jeg som regel, når jeg er i København, fordi jeg har en nevø, der er begravet
Læs mereTorstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide
Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige
Læs mereJesus Guds gave til os -4
Jesus Guds gave til os -4 Freds Fyrste Mål: Fortæl børnene, at Jesus er Guds gave til os. Han er ikke kun en lille baby, han er også en Fyrste/Konge. Jesus Rige er et Rige af fred. I hans fredsrige skal
Læs mereSkærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30
Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.
26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,
Læs mereAlmægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN
Juleaften 2014, Hurup Lukas 2, 1-14 Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN De fleste af os her i Hurup kirke i eftermiddag har glædet os
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde
Læs mereLandets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P
PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske
Læs mere5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?
Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan
Læs merespå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne.
Efterårstanker Af Frode Sørensen Forhenværende folketingsmedlem, medlem af Slesvig-Ligaens bestyrelse & 6-mandsudvalget vedr. Sydslesvig Over alt i verden, hvor der som i Sønderjylland i 1920 bliver ændret
Læs mere70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen
70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen Den største landgangsoperation, der er foretaget i historien, var de allieredes landgang i Normandiet den 6. juni 1944. Den fik kodenavnet Overlord. Der
Læs mereMargrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.
Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian
Læs mereFaglige kommentarer. Triggere - I gang med emnet. 10 Nabovenner eller arvefjender?
10 Nabovenner eller arvefjender? Faglige kommentarer Da krigene blev glemt I slutningen af 1700-tallet udviklede opfattelsen af nationen og det nationale sig. Filosoffer som Herder skrev, at folk, som
Læs mereMå tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder. Find Sydslesvig. Tak for invitationen...
Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Første næstformand for SSF og formand for SSF s Årsmødeudvalg Gitte Hougård-Werner Ved årsmødet fredag den 19. juni 2015 På Kaj Munk-Skolen,
Læs mereMENNESKESØNNEN Kapitel 1. Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født?
MENNESKESØNNEN Kapitel 1 Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født? Hvad viste sig på himlen, da Jesus blev født? Hvem kom for at fejre hans fødsel? Hvordan
Læs mere18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696
18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 Lad os alle bede! Kære Herre, tak fordi Du er kærligheden og derfor vil du, at vi skal leve i din
Læs mereDen Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.
Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog
Læs merePrædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard
Side 1 af 9 Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Evangeliet til 2. påskedag Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom
Læs merePeder Willadsen, Vejen. Helten fra Kongehøj. En Jordefærd. Kolding Folkeblad Onsdag den 1. Marts 1905
Kolding Folkeblad Onsdag den 1. Marts 1905 Peder Willadsen, Vejen Helten fra Kongehøj En Jordefærd Afdøde Snedker Peder Willadsen, Veteran fra Krigen 1864, jordedes under ualmindelig stor Deltagelse paa
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4,
06-12-2015 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2015. Tekst. Lukas 4, 16-30. Revolution eller indre forandring. Det er ofte vanskeligt at høre evangeliet. Det kommer så enkelt og stærkt til os, klædt
Læs mereKrigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler
Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen
Læs mereMALLEBROK 2014. et undervisningsmateriale...
MALLEBROK 2014 et undervisningsmateriale... MALLEBROK 2014 Musik: Fransk folkemelodi/queen Arrangement: Rødkål&Sauerkraut (Dirk-Uwe Wendrich/Eberhard von Oettingen) Tekst: Ukendt forfatter/eberhard von
Læs mere