Bachelorprojekt udarbejdet af: Kristina Baggesen, Kristine Koldkjær og Ann-Kathrine Thiessen Anslag:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelorprojekt udarbejdet af: Kristina Baggesen, Kristine Koldkjær og Ann-Kathrine Thiessen Anslag: 160.349"

Transkript

1 Bachelorprojekt udarbejdet af: Kristina Baggesen, Kristine Koldkjær og Ann-Kathrine Thiessen Anslag:

2 Titel: Scantool Groups ledelsesmæssige udfordringer på det russiske marked Projektperiode: 12. marts maj 2009 Projektgruppe: 4 Deltagere: Kristina Baggesen Kristine Koldkjær Ann-Kathrine Thiessen Dette bachelorprojekt er udarbejdet på HA 6. Semester indenfor valgfaget International Business. Projektet har til formål at klarlægge de kulturelle forskelle, der er mellem Danmark og Rusland, og hvorledes disse forskelle skal håndteres ledelsesmæssigt på et salgskontor i Rusland. Vi har valgt at inddrage virksomheden Scantool Group, da virksomheden allerede nu er i gang med at internationalisere sig. I den forbindelse vil vi gerne takke salgsdirektør Søren L. Johansson, som har været åben og hjælpsom med oplysninger om virksomheden. Vi vil også gerne sige tak til vores vejleder, Keld Arenholt Christensen, som gennem projektforløbet har været behjælpelig med god vejledning. Vejleder: Keld Arenholt Christensen Oplagstal: 5 Sideantal: 88 Anslag: Side 2 af 88

3 Indhold 1. Indledning Problemstilling Problemformulering Uddybning af problemformulering Metode Strukturering Projektdesign Undersøgelsesmetoder Teori Løg-diagram Kritik af løg-diagram Hofstedes 4+1 kulturelle dimensioner Kritik af Hofstedes 4+1 kulturelle forskelle Trompenaars kulturelle dimensioner Kritik af Trompenaars kulturelle dimensioner Henry Mintzbergs 10 forskellige lederroller Kritik af Mintzbergs 10 lederroller Tannenbaums ledelsesstile Kritik af Tannenbaums ledelsesstile Transformationsledelse Empiri Hofstedes kulturundersøgelse Trompenaars kulturundersøgelse Danmark Kritik af Danmark empiri Scantool Group Rusland Kritik af Rusland empiri Analyse Magtdistance Individualisme vs. kollektivisme Maskulinitet vs. femininitet Usikkerhedsundvigelse Universalisme vs. partikularisme Individualisme vs. kollektivisme Neutral vs. emotionel Specifik vs. diffuse Kontrol over omgivelserne Præstation vs. askription Opfattelse af tid Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste...74 Side 3 af 88

4 12. Summary Bilag...80 Figurer Figur 1: Valg af internationaliseringsgrad...7 Figur 2: Metodesyn...14 Figur 3: Løg-diagram; kulturelle manifestationer på forskellige niveauer Figur 4: Grad af autoritær og demokratisk ledelsesstil...33 Figur 5: Hofstedes kulturundersøgelse...35 Figur 6: Trompenaars kulturundersøgelse...37 Figur 7: Trompenaars kulturundersøgelse...37 Side 4 af 88

5 1. Indledning Internationalisering er efterhånden blevet mere nødvendigt, og det er oplagt, at dette er en måde at udvikle sin virksomhed på. Ved internationalisering får man mulighed for at udvikle sin virksomhed på nye markeder. Med en globaliseret verden sker der en større udveksling mellem verdensdelene, således man kan flytte virksomheder, varer og ressourcer efter, hvor det er mest fordelagtigt. Landene imellem bliver mere afhængige af hinanden. Globaliseringen betyder også, at emerging markets i Østeuropa og Asien får en større rolle i verdensøkonomien. Emerging markets er markeder, som er blevet omstruktureret og derfor bevæger sig mod en markedsorienteret økonomi. Omstruktureringerne skabes gennem politiske, økonomiske, sociale, teknologiske eller systemændringer i disse lande (Tesar, 2009, s. 2-7). Emerging markets repræsenterer højt afkast, men dette er ofte forbundet med høj usikkerhed (Harvey, 1995, s. 773) Mulighederne på de emerging markets i Østeuropa og Rusland er allerede begyndt at vise sig i forhold til hvor meget, de importerer. Danmarks eksport til Rusland blev i perioden fordoblet fra 717 mio. US$ til 1,595 mia. (Nøgletal, ambmoskva.um.dk). Som følge af den øgede globalisering, vil der opstå en stærkere konkurrence og er de danske virksomheder ikke opstillingsklar til denne udfordring, vil Danmark miste velstand (Regeringen, 2005, s.9-10). For at de danske virksomheder kan opretholde en stærk konkurrencemæssige position i den globaliserede verden, kræver det, at de internationaliserer sig. Internationalisering er en udfordring for danske virksomheder, da det kræver en strategiændring i virksomhederne. Internationaliseringsprocessen er afhængig af hvilke ressourcer virksomheden råder over, og hvilke mål den har med internationaliseringen. Det er derfor afgørende for processen hvorfor og hvordan virksomheden vil internationalisere sig (Kuada & Sørensen, 2000, s. 9). Når virksomheder vælger at internationalisere sig, er det en læringsproces, som de igangsætter. På den måde opstår der bevægelse i virksomhederne, og flere nye udfordringer kommer til (Hollensen, 2004, s. 30). Det er ikke desto mindre stadig meget attraktivt for danske virksomheder at internationalisere sig. Som virksomhed er der flere forskellige motiver ved at internationalisere sig. Først og fremmest er det af økonomiske årsager, da der er mulighed for et større overskud. Der er mulighed for, at virksomheden vokser (Hollensen, 2004, s. 31). Men vejen til internationalisering og den globaliserede verden kan virke lang for de danske virksomheder, fordi forholdene på de udenlandske markeder er anderledes. Ligeledes er der også barrierer ved at internationalisere sig. Først og fremmest kan virksomheden have en dårlig position på hjemmemarkedet, således det internationale marked bliver en for stor udfordring. Side 5 af 88

6 Yderligere kan erfaringen med internationalisering være for lille til, at virksomheden vil få en chance på det internationale marked (Hollensen, 2004, s.30-32). For danske virksomheder er de største internationale udfordringer at blive ved med at vokse og styrke konkurrenceevnen. Derudover gælder det om at etablere og udbygge markedspositioner i de ny EU-lande, Østeuropa og Rusland og samtidigt udvide netværk i Amerika og Asien (Møller, 2004). 2. Problemstilling Som beskrevet ovenfor internationaliserer virksomheder sig blandt andet for at kunne drage fordel af de muligheder, som findes på udenlandske markeder. Graden af internationalisering, som virksomheder vælger, varierer. Dette skyldes, at virksomhederne selv skal udforme sin internationaliseringsproces. Selve internationaliseringsprocessen er spændende, fordi den indeholder mange faktorer, som påvirker driften af en virksomhed og dermed stiller virksomheden overfor nye udfordringer. Uppsalamodellen opstiller internationaliseringen i fire faser, som skal følges i en bestemt rækkefølge. Fase 1: Ingen regulær eksport Fase 2: Eksport gennem en uafhængig mellemhandler (simpel eksport) Fase 3: Etablering af eget salgskontor Fase 4: Etablering af egen udenlandsk produktionsafdeling. (Hollensen, 2004, s ) Vi vil forholde internationaliseringsprocessen i forhold til virksomheden Scantool Group se bilag 1. Scantool Group er en virksomhed, som allerede er i gang med en internationaliseringsproces. De har aktivitet i form af eksport til mange lande. Vi vil lægge vores fokus på Scantool Groups internationalisering i forhold til Rusland. De eksporterer allerede nu til Rusland. Ifølge Hollensen befinder Scantool Group sig derfor ved fase to, hvor der er skabt et marked for virksomhedens produkter og salget foregår gennem direkte eksport (Hollensen, 2004, s. 297). Dette betyder, at virksomheden selv står for eksport og er i direkte kontakt med den udenlandske salgsenhed (Hollensen, 2004, s. 337). Vi vil se på, hvilke udfordringer Scantool Group vil møde ved at gå fra fase to til fase tre, altså til oprettelse af eget salgskontor i Rusland. Der er mange faktorer forbundet med at gå fra simpel eksport til oprettelse af eget salgskontor. Disse faktorer er opstillet i figur 1. Side 6 af 88

7 Figur 1: Valg af internationaliseringsgrad Kilde: Hollensen, 2004, s. 280 Figur 1: Valg af internationaliseringsgrad Mange af disse overvejelser er af økonomisk karakter. Det kræver en investering, og man har selv risikoen ved efterspørgselssvigt. Scantool Group er en selvfinansieret virksomhed med en sund økonomi jf. bilag 1. Man kunne godt anskaffe kapital til at opstarte et salgskontor i Rusland, men det vil selvfølgelig kræve, at det blev rentabelt indenfor en overskuelig årrække. Vi vil i dette projekt ikke komme nærmere ind på de økonomiske kalkuler forbundet med oprettelse af eget salgskontor. Vi er opmærksomme på, at dette er en af de vigtigste faktorer ved valget om at gå fra simpel eksport til oprettelse af eget salgskontor. Der er derudover en række interne faktorer, som spiller ind på valget jf. figur 1, herunder virksomhedsstørrelse og international erfaring. Scantool Group kan karakteriseres som en lille virksomhed, så denne faktor taler imod at oprette et salgskontor. De har dog international erfaring, idet de på nuværende tidspunkt eksporterer til 21 lande over hele verden jf. bilag 1. Selve det produkt, som virksomheden tilbyder, kan også være afgørende for valget af eksportform. Dette skal ses i forhold til produktets karakteristika; kan det transporteres og til hvilke omkostninger, hvor teknisk avanceret er det, og hvorvidt det kræver lokalt servicekontor Side 7 af 88

8 osv. Scantool Group producerer slibemaskiner, sakse og søjleboremaskiner. Disse er forholdsvis dyre i transport, og det kan være en fordel at handle med en ekspert i forhold til disse maskiner. Dette taler for oprettelse af eget salgskontor og måske endda egen produktion i Rusland. Derudover er der nogle eksterne faktorer, som påvirker beslutningen om at gå fra simpel eksport til oprettelse af eget salgskontor. En af disse faktorer er risikoen og efterspørgselsusikkerheden på det udenlandske marked. Der er både økonomisk og politisk risiko. Scantool Group vurderer selv efterspørgslen på det russiske marked til at være høj, og at det er en efterspørgsel, der forbliver. Det kan derfor være en fordel at binde ressourcer på dette marked og vise kunderne, at man er kommet for at blive. Scantool Group definerer selv konkurrencen på det russiske marked til at være lav, hvilket også taler for oprettelse (Søren Linneman Johansson, ). Rusland defineres som et meget korrupt land (Corruption Perception Index 2008, transparency.org), og dette kan være med til at tale imod oprettelse af eget salgskontor. Der er handelsbarriere i forhold til at eksportere til Rusland. Der er fx høje importskatter (Goldman, 2008, s. 203), hvilket taler for oprettelse af eget salgskontor og evt. egen produktion. Udover de faktorer i modellen vil der også være andre omkostninger og ressourcekrævende poster forbundet med oprettelse af eget salgskontor; herunder fx markedsføring og rekruttering. Den kulturelle forskel mellem Danmark og Rusland har også stor betydning for valget mellem simpel eksport og oprettelse af eget salgskontor. Ud fra Uppsalamodellen antager man, at udover at eksporten følger de fire faser, vil man starte internationaliseringen på de markeder, som er tæt på en selv. De forskellige markeder er mere defineret ud fra psykisk afstand end geografisk. Psykisk afstand defineres ud fra sprog, uddannelse, kultur, forretningspraksis og industriel udvikling (Johanson & Vahle, 1977, s. 24). Hvis der er store kulturelle forskelle, er der en tendens til, at virksomheder vælger at satse på simpel eksport i stedet for at oprette eget salgskontor. Det er derfor i den sammenhæng vigtigt bl.a. at kende de kulturelle forskelle mellem Danmark og Rusland. Udover at forskellene kan forlænge internationaliseringsprocessen ud fra Uppsalamodellen, kan det også kræve, at man ledelsesmæssigt omstiller sig i forhold til den anden kultur. Man skal muligvis benytte sig af andre ledelsesteknikker for at motivere medarbejdere i det andet land end man bruger i Danmark. Gennem den eksport Scantool Group på nuværende tidspunkt har til Rusland, har de oplevet den kulturelle forskel til dette land blandt andet gennem sprogbarrieren. Denne barriere har de prøvet at nedbryde ved at ansætte en dansktalende russisk medarbejder. Med hende i virksomheden er Side 8 af 88

9 andre kulturelle udfordringer i forhold til arbejdsgangen også blevet tydeligere, da hun arbejder anderledes end de er vant til. Uppsalamodellen er som så mange andre teorier en forsimpling af virkeligheden. Uppsalamodellen er fra 1977 og virksomheders internationalisering var en del anderledes dengang. Modellen har på den baggrund modtaget en del kritik. Hollensen argumenter for, at internationaliseringsprocessen ikke er så lang længere, og at egen læring har fået en mindre betydning. I dag kan man købe sig til erfaring på nye markeder og derved springe faser over (Hollensen, 2004, s ). Forsgren støtter dette argument og understøtter med, at imitation og benchmarking af andre virksomheder er blevet mere populært, hvilket også medfører, at internationaliseringsprocessen foregår i færre faser (Forsgren 2001 s. 5). Hvis man sammenholder med Scantool Group har de fx produktion i Polen, men ikke salgskontor. De har altså undladt en fase i Uppsalamodellen. Dette skyldes, at de har flyttet produktionen til Polen, da der er lavere omkostninger; ikke fordi Polen som sådan er et meget interessant marked. Vi vil dog i vores opgave fokusere på overgangen fra fase to til tre. Scantool Group har simpel eksport til Rusland, men vil gerne tættere på markedet, hvilket de føler, de kan komme ved at oprette et salgskontor. De vælger altså i forhold til Rusland at følge Uppsalamodellen. Vi mener på den baggrund, at modellen i forhold til Scantool Group og det russiske marked er relevant i forhold til at gå fra fase to til tre. Scantool Groups erfaringer med russisk kultur tyder også på, der er mange kulturelle forskelle, hvorved at figur 1: valg af internationaliseringsgrad fraråder, at man går videre til fase tre. Med vores opgave mener vi at kunne klarlægge nogle af disse kulturelle forskelle, således at den kulturelle afstand virker mindre. På den måde vil denne faktor ikke længere påvirke så stærk imod at gå til fase tre. Side 9 af 88

10 3. Problemformulering Hvilke kulturelle forskelle skal en dansk leder fra Scantool Group tage hensyn til på et salgskontor i Rusland, og hvordan skal han ledelsesmæssigt håndtere disse forskelle? 3.1. Uddybning af problemformulering Som beskrevet ovenfor er der en lang række faktorer, som man skal tage højde for, og som påvirker valget om at gå fra simpel eksport til etablering af eget salgskontor. Vi vil i dette projekt afgrænse os til kun at fokusere på de kulturelle forskelle. Det er en meget lille del af overvejelserne ved opstart af eget salgskontor, men vi har fundet det nødvendigt at foretage denne afgrænsning for at kunne komme i dybden med problemstillingen ang. kulturelle forskelle og deres indvirkning på ledelse. I vores problemstilling antager vi, at der findes kulturelle forskelle mellem Danmark og Rusland, som har betydning, når man skal lede en virksomhed i Rusland. Disse kulturelle forskelle vil vi som udgangspunkt belyse ud fra Gert Hofstedes og Fons Trompenaars dimensioner. Dette betyder, at når vi analyserer de kulturelle forskelle, vil vi støtte os op af deres dimensioner, og grundet denne afgrænsning kan der være elementer vi ser bort fra. Udover at belyse forskellene ud fra værdier i form af dimensionerne vil vi i analysen også inddrage sædvaner i form af kommunikation, motivation og forretningsadfærd for at understøtte de forskellige dimensioner. På grund af den vinkel vi har lagt til problemstillingen, vil de kulturelle forskelle blive et centralt element i analysen. Vi vil derfor starte med at klargøre, hvordan kultur defineres. Selve kulturbegrebet er blevet defineret og diskuteret af mange teoretikere. Vi vil dog udelukkende tage udgangspunkt i kulturteori fra Hans Gullestrup, Geert Hofstede, Fons Trompenaars og Edgar H. Schein. Kulturforsker Hans Gullestrup definerer kultur således: Kultur er den verdensopfattelse og de værdier, moralnormer og faktisk adfærd samt de materielle og immaterielle frembringelser heraf som mennesker overtager fra en foregående generation; som de - eventuelt i ændret form søger at bringe videre til næste generation; og som på en eller anden måde adskiller dem fra mennesker tilhørende andre kulturer (Gullestrup, 2003, s. 21). Side 10 af 88

11 Ifølge Hans Gullestrup er kultur baseret på værdier og den måde, vi agerer på. Derudover er det vigtigt, at kultur er noget, som går i arv, men alligevel kan blive ændret med tiden. For at kunne definere en kultur, er det også vigtigt, at denne adskiller sig fra andre kulturer. Ifølge Hofstede findes kultur på forskellige niveauer (Hofstede & Hofstede, 2006, s. 26). I forhold til vores problemstilling vil vi fokusere på national- og organisationskultur. De kulturelle forskelle mellem Danmark og Rusland vil vi analysere primært ud fra nationalkultur, da det er det, som lægger til grund for Hofstedes og Trompenaars undersøgelser. Ved ledelse på salgskontoret i Rusland, vil en del af den ledelsesmæssige håndtering indebære at skabe en organisationskultur, som fremmer virksomhedens mål. Vi vil derfor både definere national- og organisationskultur. Når vi fremover bruger betegnelsen kultur henvises der til Hofstedes definition af nationalkultur. Nationalkultur er en overordnet kultur og udgør de mest grundlæggende værdier og erhverves bl.a. gennem familie, skole og ens omgivende miljø. Hofstede definerer nationalkultur som værende den kollektive mentale programmering, som man tilegner sig, når man vokser op i et bestemt land (Hofstede & Hofstede, 2006, s. 419). Nationalkultur anvendes til at klassificere indbyggere i bestemte lande, således de kan sammenlignes og undersøges for fælles egenskaber. Nationalkultur viser dermed størstedelen af et lands indbyggers normer og overbevisninger (Hofstede & Hofstede, 2006, s. 34). Modsat nationalkultur er organisationskultur noget, man erhverver sig, når man træder ind i en organisation. På dette stadie er ens værdier fra nationalkultur allerede fast forankret (Hofstede & Hofstede, 2006, s. 303). Hofstede mener, at medarbejderne vil tage værdierne fra deres nationalkultur med sig ind i organisationen, hvilket vil have indflydelse på socialiseringen af medarbejderne mht. deres erhvervelse af organisationens sædvaner, symboler, helte og ritualer. Hofstede betragter derfor organisationskultur som en underordnet størrelse i forhold til nationalkultur. Hofstede definerer organisationskultur som måden, hvorpå man forstår en organisation, de fælles værdier, sædvaner og omhandler bl.a. hvordan organisationen opfatter sig selv i forhold til omgivelserne, hvem der bestemmer, hvad der opfattes som korrekt og ukorrekt osv. Organisationskultur er historisk bestemt og kan være svær at ændre (Hofstede & Hofstede, 2006, s ). Side 11 af 88

12 En teoretiker som kan underbygge Hofstedes betragtning, er Edgar Schein. Schein definerer virksomhedskultur som: Et mønster af grundlæggende antagelser, der er blevet udviklet af en bestemt gruppe, efterhånden som den lærer at mestre sine problemer med ekstern tilpasning og intern integration, og som har fungeret tilstrækkeligt godt til, at det opfattes som sandt, hvorfor nye medlemmer oplæres til at anse det som den rigtige måde at opfatte, tænke over og føle i forhold til disse problemer (Jacobsen & Thorsvik, 2002, s. 121). De to definitioner minder om hinanden, men Schein lægger mere vægt på læringsdimensionen i forhold til kultur end Hofstede. Ifølge Schein er en vigtig del af kultur, at den bliver videregivet, men også ændret med tiden. Dette skyldes, at nye medlemmer kommer med input, som giver ældre medlemmer ny læring og resulterer i en tilpasset kultur (Jacobsen & Thorsvik, 2002, s. 121). Hofstedes definition er mere statisk, idet det er et øjebliksbillede af en organisation. Han argumenterer ikke for, at kultur ændres over tid. Begge definitioner lægger vægt på, at organisationskultur er fast forankret i organisationen og kan være svær at ændre. Det er derfor vigtigt ved et nyoprettet salgskontor aktivt at påvirke organisationskulturen for at få skabt de mest hensigtsmæssige værdier, arbejdsgange osv. Vi vil fremover definere organisationskultur ud fra Hofstede, da vi mener, at Scheins definition passer bedst på en eksisterende organisationskultur, hvorimod Hofstedes definition er mere håndgribelig i forhold til at skulle skabe en ny organisationskultur. Dette skyldes, at Scheins definition beskriver en kulturs udvikling og hvordan den med tiden ændres. Hofstede derimod definerer kultur ud fra konkrete dele; hvem bestemmer, hvilke værdier osv. Det statiske billede er lettere at sammenholde med en kulturopbygning, hvor man på længere sigt, som organisationen udvikler sig, vil forholde kulturen mere til Scheins definition, da man der skal være opmærksom på læringsdelen. Vi er opmærksomme på, at forskelle mellem danske og russiske medarbejdere kan skyldes andre forhold end dem vi lægger vægt på i dette projekt. Vi ser udelukkende kulturelle forskelle ud fra værdier og sædvaner. Derudfra generaliserer vi hele befolkningen i Rusland til at være på en bestemt måde ud fra denne opdeling. Vi er opmærksomme på, at Rusland er et stort land, der dækker over 11 tidszoner og ved at se Rusland som et samlet land, kan der komme upræcisheder i forhold til virkeligheden. Dette projekt er en forsimpling af virkeligheden og derfor skal man som leder også være klar over, at der kan være andre kulturelle forskelle end der er oplistet her. Side 12 af 88

13 I vores problemformulering tager vi udgangspunkt i Rusland. Dette skyldes, at Scantool Group på nuværende tidspunkt har lidt eksport til Rusland. De ser på det russiske marked som værende interessant og fyldt med muligheder. Virksomheden har en plan om at komme længere ind på dette marked i perioden (Søren L. Johansson, ). Det er derfor også dette marked, som vi har valgt at fokusere på, da vi på den måde kan få den bedste sparring med virksomheden. Med en dansk leder mener vi en leder fra Scantool Group, som er sendt til Rusland for at løse den ledelsesmæssige opgave. Det skal være en dansk leder fra Scantool Group, da virksomheden på den måde har direkte kontrol over etableringsfasen. Vi antager, at det er under etableringsfasen, at de kulturelle forskelle vil give flest problemer. I vores problemformulering antager vi, at der findes forskelle i, hvordan man skal lede danske medarbejdere og russiske medarbejdere grundet de kulturelle forskelle. Mennesket har en tendens til at tro, at vi alle inderst inde er ens, men sådan forholder det sig ikke. Hvis man som leder tager til et andet land for at gøre forretning og træffe beslutninger på samme måde, som man plejer at gøre i sit hjemland, er der stor sandsynlighed for, at man træffer forkerte beslutninger i den givne situation. Som leder har man typisk en bestemt ledelsesstil, men denne skal måske ændres for at tage hensyn til de kulturelle forskelle. Med ledelsesmæssig håndtering mener vi derfor, hvordan en leder skal tilrettelægge sin ledelse i forhold til de kulturelle forskelle. 4. Metode Valget af et metodesyn skal både afspejle det problem man løser, antagelserne fra den der vil løse problemet og sammenspillet mellem disse (Abnor & Bjerke, 1997, s. 9). Dette sammenspil vil skabe god videnskab og på den måde vil metodesynet være med til at løse problemet. Med vores metodevalg vil vi altså afspejle, hvorledes de kulturelle og ledelsesmæssige udfordringer i sammenspil med vores virkelighedsopfattelse omkring grundopfattelsen af verdenen, der omgiver os, skaber god videnskab. Vores metodesyn vil være grundlæggende for den måde, vi vil undersøge og arbejde med vores problemstilling på. Side 13 af 88

14 Der findes overordnet tre forskellige metodetilgange: analytisk, system og aktør. Figur 2: Metodesyn Kilde: Gammelgaard, 2007, s. 6 Figur 2: Metodesyn De tre metodesyn opfatter verden forskelligt. Kendetegnet ved det analytiske syn er, at det er baseret på matematik og logik. Det har en objektiv opfattelse af virkeligheden, hvilket betyder, at det, man undersøger, kan betragtes uafhængigt af undersøgeren. Indenfor det analytiske metodesyn antager man, at alting kan forklares ud fra dets enkelte komponenter. Man vil altså kunne finde et resultat, som er validt og som også ville være gældende, hvis undersøgelsen gentages (Arbnor & Bjerke, 1997, s ). Formålet med at bruge det analytiske metodesyn er at kunne forklare sammenhænge. Man er fx ikke interesseret i at forstå, hvorfor det er sådan. Vores problemstilling omhandler kultur og ledelse. Hvis man skal forklare kultur og ledelse ud fra det analytiske metodesyn, vil man have den antagelse, at kultur kan forklares ned til mindste detalje. Det er ikke vores opfattelse. Vi opfatter ikke kultur, som liggende fast, og man kan ikke finde et facit i forhold til kultur og ledelse, som er universelt gældende. Vi mener på den baggrund ikke, at det analytiske metodesyn er det rigtige valg i forhold til vores problemstilling. Aktørsynet er karakteriseret ved, at det har en subjektiv opfattelse af verdenen. Verden er et produkt af individerne i det, og kan derfor ikke anskues objektivt. Formålet med aktør metodesynet er at forstå aktører. Man er ikke interesseret i at finde en sandhed, som dækker mange, men kun at forstå individet (Arbnor & Bjerke, 1997, s ). I forhold til vores problemstilling vil vi gerne analysere kultur ud fra en gruppe af mennesker; ikke kun enkelt individer. Vi vil forstå, hvordan gruppen er kulturelt påvirket, og ikke hvorfor enkelte individer Side 14 af 88

15 handler, som de gør. Vores konklusion skal kunne bruges af Scantool Group i forhold til opstart af eget salgskontor, men den er ikke lavet ud fra de konkrete personer, som skal ansættes på kontoret. Hvis man allerede nu vidste, hvem der skulle ansættes på kontorer, kunne man bruge aktør metodesynet til at undersøge disse og forklare, hvordan man skulle lede lige præcis de individer. Vores analyseniveau er ikke på individniveau, og vi mener på den baggrund ikke, at aktørmetodesynet er det rigtige valg som styrende metodesyn i forhold til vores problemstilling. Vi mener dog godt, at vi i forhold til vores forståelse af Scantool Group kan bruge elementer af aktørsynet, men vi vil, når vi benytter disse elementer, være opmærksomme på, at vores konklusioner ikke kan benyttes ligeså bredt. Med det mener vi, at vi ikke kan generalisere konklusionerne fra Scantool Group i forhold til andre virksomheder i Danmark, idet vi her bruger aktørsynet. Dette vil heller ikke være vores mål, da vi kun vil skulle bruge konklusionerne i forhold til Scantool Group. Det sidste metodesyn er systemsynet. Systemsynet opfatter verden i systemer. Med dette syn vil man løse problemet ud fra den synergi, der opstår mellem de fakta, man har. Vi mener, at salgskontoret, som Scantool Group skal starte op i Rusland, er en del af et system, og dette kontor vil være påvirket af de andre systemer omkring det. Som nævnt ovenfor opfatter systemsynet verden i systemer og løser problemet ved at se på synergi mellem forskellige elementer. Systemsynet kan inddrage elementer fra både det analytiske syn og aktørsynet. På den måde kan systemsynet både være forklarende og forstående, dog har systemsynet en lidt anden forståelse af begreberne end de to andre metodesyn. Er undersøgelsestilgangen af forklarende karakter antager forskeren, at virkeligheden foreligger objektivt, og at den derfor ikke påvirkes af individernes subjektive virkelighedsopfattelser (Arbnor og Bjerke, 1997, s.130). Ifølge systemforskeren er individerne underlagt det enkelte system, og deres adfærd skal således betragtes ud fra helheden af det system, som de er underlagt. Individerne vil opretholde dette system og kan påvirke det enten i en positiv eller negativ retning. Er undersøgelsestilgangen derimod af forstående karakter antager forskeren, at de enkelte individer tillægger virkeligheden sin egen subjektive opfattelse (Arbnor & Bjerke, 1997, s130). Som system forskere vil man gøre disse subjektive virkelighedsopfattelser objektiv tilgængelig, i den forstand, at de kan skabe en objektiv forståelse af disse subjektive virkelighedsbilleder. Disse subjektive virkelighedsopfattelser skal samtidig ses i relation til det system, som de er en del af (Arbnor & Bjerke, 1997, s.130). Side 15 af 88

16 De kulturelle udfordringer, som vil opstå ved opstart af en ny salgsafdeling, vil komme som en konsekvens af, at medarbejderne i afdelingen i Rusland har været påvirket af andre systemer end danske medarbejdere. Vi vil derfor være af forklarende karakter, da vi ser medarbejdernes kultur som en del af det system, de kommer fra. Vi er som beskrevet ovenfor ikke interesseret i deres subjektive opfattelse af virksomheden, da dette vil blive for specifikt i forhold til vores problemstilling. Vi vil ikke kunne forklare alle de forskelle, som findes mellem befolkning i Rusland og Danmark, men vi vil kunne opstille nogle vigtige faktorer, som vil spille ind. Systemsynet anlægger et syn på virkeligheden, som om den ikke blot består af summen af de enkelte komponenter, men også består af positive og negative synergieffekter imellem disse komponenter. Relationer imellem komponenterne bliver derfor meget centralt, da det er her synergieffekterne opstår (Arbnor og Bjerke, 1997, s. 51). At være dansk leder i et land som Rusland er en proces, og man vil ikke kunne sætte facit op fra starten af. Der vil altid være faktorer, som man ikke vil kunne forudsige, idet de omgivende systemer vil skabe synergi. Den kulturelle påvirkning, som befolkningen i Rusland er vokset op med, er et overordnet system, som det enkelte individ ikke kan ses isoleret fra. Man er påvirket af systemerne omkring en, og vi finder det derfor relevant i denne analyse at gå i dybden med, hvordan befolkningen i Rusland er påvirket af de omgivende systemer; herunder tænkes de politiske, sociale og kulturelle systemer. Ledelse i Danmark følger ofte bestemte mønstre, idet motivation, styring osv. er kontekstbestemt og afhængig af de omgivende systemer. Vi argumenterer for, at man i Rusland ikke kan følge de samme retningslinjer, da de omgivende systemer her er anderledes. Ledelsesstilen skal derfor være anderledes og de faktorer, som man skal være opmærksomme på og ændrer sin ledelsesstil i forhold til, vil være udgangspunktet for dette projekt. Vi har på den baggrund valgt at bruge systemsynet som metodesyn for denne opgave, da vi mener, at dette metodesyn vil fremme løsningen af problemstillingen. Side 16 af 88

17 5. Strukturering Vores projekt er baseret på de kulturelle udfordringer, som Scantool Group vil møde ved oprettelse af eget salgskontor i Rusland, og hvordan man som dansk leder skal håndtere dem. Vi vil som beskrevet under afsnit 6.1 strukturere vores analyse ud fra Hofstedes løg-diagram. Vi har valgt at analysere forskelle i værdier ud fra Hofstede og Trompenaars forskellige dimensioner. Disse dimensioner vil danne baggrund for en beskrivelse af værdier i kulturen i Danmark. Dette vil blive sammenholdt med salgsdirektørens opfattelse af kulturen i Scantool Group for at vurdere, om disse stemmer overens. Herefter vil vi sammenligne med kulturen i Rusland. Efter en sådan sammenligning vil vi analysere, hvordan lederen ledelsesmæssigt skal håndtere disse forskelle ud fra ledelsesteori. Dette vil vi gøre ud fra Mintzbergs 10 lederroller, Tannenbaums ledelsesstile og transformationsledelse. Vi vil efter analysen diskutere resultaterne og om disse kan lægge til grund for en samlet ledelsesstil. I denne diskussion vil løget blive samlet igen. Det er i overensstemmelse med vores systemsyn, idet de enkelte dele ikke alene kan forklare helheden. Det kræver en forklaring af synergi mellem de enkelte dele af løget. Det hele vil blive opsummeret i vores konklusion. Vores konklusion vil kunne bruges af Scantool Group som et værktøj i forhold til, hvordan de skal lede på et salgskontor i Rusland ud fra kulturelle hensyn. Side 17 af 88

18 5.1. Projektdesign Internationalisering: Hvorfor internationaliserer man sig? Scantool Group er i gang med en internationaliseringsproces Scantool Group skal gå fra fase to til tre i Uppsalamodellen; hvilke faktorer påvirker? Fokus på kulturelle forskelle Problemformulering: Hvilke kulturelle forskelle skal en dansk leder fra Scantool Group tage hensyn til på et salgskontor i Rusland, og hvordan skal han ledelsesmæssigt håndtere disse forskelle? Metode: Systemsynet underbygger problemet, da den omhandler kultur og ledelse Strukturering: Analysen er struktureret ud fra løget. Løget bliver skåret ud, og de enkelte værdier bliver forholdt til sædvaner. Teori: Hofstede: Bruges til at forklare de kulturelle forskelle Trompenaars: Bruges til at forklare de kulturelle forskelle og til at diskutere Hofstede Mintzberg: Forskel på hvordan rollerne påtages i DK og Rusland Tannenbaum: Ledelsesstil i forhold til beslutningsprocesser Transformationsledelse: Ledelse i forhold til bytteforhold eller værdier Analyse: Med udgangspunkt i værdier for DK og Rusland sammenlignes disse med sædvaner i Danmark, Scantool Group og Rusland. Dette sammenholdes med ledelsesteori. Empiri: Hofstede: Bruges til at analysere forskelle ud fra værdier Trompenaars: Bruges til at analysere forskelle ud fra værdier Danmark: Bruges til beskrivelse af sædvaner i DK Scantool: Bruges til beskrivelse af sædvaner i Scantool Group Rusland: Bruges til beskrivelse af værdier og sædvaner i Rusland Diskussion: Løget samles igen og ledelsesteorierne diskuteres i forhold til hinanden. Konklusion: Hvordan skal lederen fra Scantool Group lede med hensyntagen til kulturelle forskelle? Side 18 af 88

19 5.2. Undersøgelsesmetoder Vi har udvalgt Scantool Group som casevirksomhed til dette projekt. Information om virksomheden er indsamlet gennem biografi om virksomheden og interview med salgsdirektør Søren Johansson. Empiri i forhold til de kulturelle dimensioner er fundet ud fra forskellige kulturundersøgelser foretaget i Danmark og Rusland. Vi har valgt primært at lægge vægt på Hofstedes og Trompenaars undersøgelser, men vi har også valgt at inddrage anden empiri til at underbygge sædvaner i Danmark og Rusland. Hvordan indsamler vi data og hvorfor? Til indsamling af data omkring Scantool Group har vi bl.a. valgt at benytte os af kvalitative interviews 1, da dette er en god metode til at få indblik i, hvordan de interviewede personer opfatter virkeligheden (Kvale, 1997, s. 78). Interview er en typisk undersøgelsesmetode indenfor aktørsynet, men kan godt bruges under systemsynet under den forudsætning, at interviewet tolkes ud fra sammenhængen til systemet og ikke ud fra selve personen og dennes baggrund. Ud fra de kvalitative interviews har vi haft et ønske om at belyse Scantools nuværende situation og interesse for Rusland. Vi har valgt den kvalitative metode, da denne form stemmer overens med vores videnskabs-teoretiske tilgang. De kvalitative interviews er åbne og uden faste svarmuligheder, så vi dermed formår at skabe en åben dialog med den interviewede person. For at opnå det ønskede udbytte, har vi forud for hvert interview, nedskrevet hvilke spørgsmål vi ønsker besvaret indenfor for forskellige områder. Inden selve interviewet har vi sendt dagsorden til den pågældende interviewperson, for at give ham et indtryk af, hvad selve interviewet vil dreje sig om. Hofstede og Trompenaars værdier for Danmark og Rusland, som vil danne baggrund for analysen, er baseret på undersøgelser, som vi ikke selv har foretaget. Dette er altså sekundært materiale. Undersøgelserne har været relevant for vores problemstilling og har indeholdt de kulturelle udfordringer, som vi mener, skal analyseres for at besvare vores problemformulering. Hvis der havde været flere ressourcer til rådighed til dette projekt, kunne det have været interessant selv at have indsamlet empirien for Rusland, så den havde passet mere præcist på casevirksomheden. Dette har dog ikke indenfor dette projekts rammer været muligt. 1 Kvalitative interviews er karakteriseret ved at være personlige interviews. Man bruger sjældent detaljeret spørgeskemaer, da man ikke forventer at opnå et facit (Arbnor & Bjerke, 1997, s ). Side 19 af 88

20 Hvilke måleproblemer er der? Ved systemsynet er spørgsmålet ikke om det er nøjagtigt, men om det fungerer. Fungerer det ikke i praksis, bliver resultaterne ikke valide (Arbnor & Bjerke, 1997, s. 231). Når vi anvender interview som undersøgelsesmetode, er der en række faktorer, som vi skal være opmærksomme på. Et vigtigt element i denne undersøgelsesmetode er at kunne lytte, opfatte og fortolke sammenhænge. Dette kan være i form af subjektive udtalelser, som ikke stemmer overens med den objektive sammenhæng. En af ulemperne ved enkeltmandsinterview er, at det kan være svært at få personen til at komme med en objektiv vurdering. Måleproblemerne ved at benytte sig af Hofstede og Trompenaars dimensioner vil blive diskuteret under afsnit 6.2, 6.3, 7.1 og 7.2, hvor teorierne og empirien præsenteres. Her vil de problematiske områder både indenfor teorien og indsamlingsmetoderne blive fremhævet. Hvordan validerer vi data? Ved systemsynets tilgang er forbindelsen mellem teori, definitioner og virkelighed ikke så stærk som ved den analytiske tilgang, da man har en lavere grad af generalisering. Behovet er, at resultaterne skal være relevante for undersøgeren frem for at passe sammen med eksisterende teori. Med andre ord bestemmer undersøgeren om målingerne og resultaterne er fornuftige og korrekte. For at garantere at målingerne er en korrekt afspejling af virkeligheden prøver man, så vidt muligt at se problemstillingen fra flest mulige sider. Dette gøres ved at undersøgeren igennem forløbet skal tale med flest muligt involverede mennesker og studere mest muligt sekundært materiale. Den afgørende validering ligger i, at systemtilgangen tilfører målingerne et formål, sådan at målingerne er brugbare (Abnor & Bjerke, 1997, s. 234). Dette vil vi i forhold til de forskellige kulturelle dimensioner gøre ved at sammenligne med anden empiri. Vi kan derudfra analysere os tættere på en beskrivelse af virkeligheden. Ud fra vores metodesyn mener vi ikke, at verden kan forklares ned til mindste detalje, hvilket er medvirkende til disse forskelle. Vi vil dog komme nærmere en objektiv beskrivelse ved at se problemstilling fra flere forskellige sider. I forhold til informationer fra Scantool Group har vi kun været i dialog med salgsdirektøren, da det er ham, som tager initiativ og beslutninger vedr. det russiske marked. Vores opfattelse af virksomhedens kultur, arbejdsgange osv., er dermed baseret på hans subjektive holdning, og vi skal derfor tage højde for, at vores empiri om virksomheden er subjektiv. Før salgsdirektøren Side 20 af 88

21 blev ansat på Scantool Group, arbejdede han i en organisation, hvor arbejdsgangene var mere demokratiske og moderne. Denne form for ledelsesstil passer ham godt, hvilket kan skyldes, at han til tider virker meget uforstående overfor måden, hvorpå man håndterer ting på Scantool Group. Vi beskriver ledelsesstil ud fra salgsdirektørens ledelsesstil, idet det ved oprettelse af et salgskontor i Rusland vil blive ham, der skal lede dette. Vi mener på den baggrund, at han er valid kilde til informationer om hans ledelse, men vi er klar over at ved at have interviewet sælgere i Scantool Group kunne have fået en mere præcis beskrivelse af ledelsesstilen. 6. Teori 6.1 Løg-diagram Vi har valgt at strukturere vores analyse ud fra løg-diagrammet, da det illustrerer, at det er værdier, som ligger til grund for ens kultur, og at disse afspejles i ens sædvaner. Teorien skal bruges til at besvare vores problemformulering, da analyse ud fra løg-diagrammet vil klargøre kulturelle forskelle mellem Rusland og Danmark i de fire forskellige lag. Hvis man skal beskrive en kultur, kan det gøres ud fra Hofstedes løg-diagram. Denne model tager udgangspunkt i fire begreber, som beskriver de forskellige lag i kulturer, og som kan hjælpe til at analysere disse. Tanken bag løg-diagrammet er, at man fx som besøgende i et andet land, kan bruge det til at anskaffe sig viden om det pågældende lands kultur. Kulturen kan fx studeres i form af dens symboler, helte og ritualer. På denne måde får man dannet sig et indtryk af kulturens adfærdsregler, normer og værdier (Hofstede & Hofstede, 2006, s. 22). Side 21 af 88

22 Figur 3: Løg-diagram; kulturelle manifestationer på forskellige niveauer. Kilde: Hofstede & Hofstede, 2006, s. 22. Figur 3: Løg-diagram; kulturelle manifestationer på forskellige niveauer. Værdier er de tendenser, hvor man foretrækker visse forhold frem for andre. Værdier er følelser, som man enten har en positiv eller negativ holdning til, og det er disse grundlæggende antagelser, der er det første, man lærer i sit liv. Værdier udgør kulturen kerne. Hofstede mener derfor, at værdier er svære at ændre, og at det dermed kan være svært for en virksomhed at skabe en organisationskultur, der er modstridende med disse værdier. Værdier er ikke observerbare (Hofstede & Hofstede, 2006, s. 23). Ritualer er kollektive aktiviteter, der indenfor kultur betragtes som en social nødvendighed. Ritualer er noget, som er fast indgroet i personer. Det kan fx være den måde man hilser på for at vise en anden respekt og religiøse og sociale ceremonier (Hofstede & Hofstede, 2006, s. 23). Helte er personer, levende og afdøde, virkelige eller imaginære, som besidder karakteregenskaber, der fungerer som forbilleder for medlemmer af en gruppe. Dette har til formål at forstærke tilhørsforholdet og sammenholdet i gruppen (Hofstede & Hofstede, 2006, s. 23). Symboler omfatter ens handlinger, fysiske og verbale udtryk, billeder eller genstande, der kun har en særlig betydning, for den kultur man befinder sig i. Nye symboler introduceres hurtigt og gamle forsvinder let. Symboler, der bruges i en kultur, kan også hurtigt optages af en anden kultur. Derfor er symboler placeret i den yderste ring i løg-diagrammet (Hofstede & Hofstede, 2006, s. 22). Sædvaner eksisterer i form af symboler, helte og ritualer. Disse lag er observerbare, da lagene afspejler gruppens adfærdsmønstre. Sædvaner er umiddelbart synlige for personer, der ikke er Side 22 af 88

23 med i den givne kultur, da de afspejler gruppens adfærdsmønstre. Den kulturelle betydning, der ligger til grund for de tre lag, er dog kun synlige for medlemmer af kulturen (Hofstede & Hofstede, 2006, s. 23). I analysen vil vi beskrive kulturelle forskelle ud fra løg-diagrammet. Vi vil skære løget op. Dette vil sige, at vi vil tage udgangspunkt i værdierne i form af Hofstedes og Trompenaars dimensioner. Derefter vil vi gennemgå de lag, der ligger udenom, som er påvirket af den pågældende værdi. På den måde vil vi beskrive løget ud fra enkelte dele, der til sidst munder ud i en samlet forståelse for kulturen i Rusland. Ud fra vores metodesyn, mener vi ikke, at man kan se isoleret på enkeltdelene. Det er derfor vigtigt at diskutere synergien mellem enkeltdelene. Det er derfor ikke nok kun at bruge empiri baseret på Hofstede og Trompenaars undersøgelser. Disse undersøgelser dækker kun det inderste lag i løg-diagrammet, nemlig værdier. Det er derfor nødvendigt for at besvare problemformuleringen at inddrage empiri dækkende ritualer, helte, symboler og sædvaner Kritik af løg-diagram Løg-diagrammet er bare én måde at forklare de forskellige kulturelle begreber. Der er også andre muligheder som fx Gullestrups glasmodel, Scheins isbjerg og Trompenaars kulturmodel. Gullestrups glasmodel består i toppen af symptomlaget, derunder strukturlaget og nederst den grundlæggende verdensopfattelse (Gullestrup, 1995, s. 50). Scheins isbjerg består af en deling af kultur på tre niveauer; artefakter, værdier og normer og grundlæggende antagelser. Det er kun artefakter, der er synlige, altså toppen af isbjerget (Jacobsen & Thorsvik, 2002, s. 123). Trompenaars kulturmodel ser også kultur værende delt som Schein, dog delt i lag hvor det er det yderste lag, der kan ses (Trompenaars & Hampden-Turner, 1998, s ). Alle deler dog ligesom løg-diagrammet kulturen op på en synlig og en usynlig del, men på forskellige måder. Løgets synlige lag er delt op på 3, og Hofstede har forsøgt at definere, hvad der går under hvert lag. Ud fra vores empiri kan vi dermed analysere på sædvaner, men hvilke konklusioner vi kommer frem til, afhænger af vores empiri. Dermed sagt at havde vi en anden empiri, ville vi måske analysere løget anderledes og dermed kommer frem til andre konklusioner, da andet empiri vil give andre analyser i forhold til sædvanerne. Side 23 af 88

24 6.2. Hofstedes 4+1 kulturelle dimensioner Når vi i analysen diskuterer værdier, har vi valgt at tage udgangspunkt i Hofstedes model, fordi den bagvedliggende undersøgelse bygger på spørgsmål omkring værdier. Vi mener, at dette er en god indikator for at måle kulturelle forskelle, idet værdier som beskrevet i afsnit 6.1 udgør kernen af kultur. Hofstedes arbejder med fem kulturelle dimensioner, som han finder væsentlige at forstå, hvis man skal opbygge et samarbejde med andre lande. Disse dimensioner anvendes til karakteristik og sammenligning af kulturer og er samlet i Hofstedes 4+1 dimensions model (Hofstede ressource pages, geert-hofstede.com). Dimensioner er udviklet efter spørgeskemaundersøgelser i 50 lande fra medarbejdere i IBM s datterselskaber (Hofstede & Hofstede, 2006, s.40). Hofstede definerer magtdistance som værende den grad, som mindre magtfulde medlemmer af institutioner og organisationer i et land forventer og accepterer, at magten er ulige fordelt (Hofstede & Hofstede, 2006, s. 61). Ud fra spørgeskemaer kunne Hofstede udlede magtforskellen i landet mellem chef og medarbejder. Er der fx. stor magtdistance, har medarbejderne mindre medindflydelse, og lederstilen vil ofte være autoritær. Man accepterer dermed den hierarkiske orden og meningen om, at hvor hvert individ har en plads, bør man ikke foretage justeringer. Er der derimod lav magtdistance i landet, er medarbejderne mindre afhængige af chefen, da de har medbestemmelse og indflydelse på beslutningsprocesser. Lederstilen vil ofte være konsulterende og demokratisk, og den følelsesmæssige afstand mellem chef og medarbejder vil dermed være forholdsvis lille (Hofstede, 1984, s. 3). Individualisme vs. kollektivisme karakteriserer relationer mellem mennesker. Der er fokus på jeg eller vi og dermed individets rolle vs. gruppens rolle. Individualisme vedrører samfund, hvor båndene mellem individerne er løse. Det forventes, at enhver sørger for sig selv og den nærmeste familie Kollektivisme vedrører samfund, hvor mennesker fra fødslen af integreres i stærke, sammenhængende grupper, der livet igennem fortsat beskytter dem mod til gengæld at have deres ubestridte loyalitet (Hofstede & Hofstede, 2006, s. 91). Man definerer dimensionen ud fra, om gruppen kommer før det enkelte individ eller om individet er selvstædigt og på mange måder uafhængigt af gruppen. Denne dimension måles på Side 24 af 88

25 samfundsniveau og kan ikke defineres ud fra forskellige erhverv (Hofstede & Hofstede, 2006, s ). Hofstede kom frem til, at individualisme bl.a. er karakteriseret ved, at medarbejderne ønsker et job, som stadig giver dem tid til familieliv. Et job, hvor de har frihed til selv at tilrettelægge deres arbejde samt at få tildelt udfordringer, der giver én følelsen af at have udrettet noget. Kollektivisme er karakteriseret ved, at medarbejder ønsker uddannelsesmuligheder, gode fysiske arbejdsrammer samt at kunne udnytte deres færdigheder og evner i jobbet (Hofstede & Hofstede, 2006, s. 92). Maskulinitet vs. femininitet karakteriserer de hårde og bløde værdier i samfundet samt kønsroller. Denne dimension er nøje forbundet med det ovenstående, som karakteriserer individualisme og kollektivisme. Hofstede karakteriserer den maskuline dimension, som bestående af indtægter, anerkendelse, forfremmelser og udfordringer. Og den feminine dimension som leder, samarbejde, bopæl og tryghed i ansættelsen (Hofstede & Hofstede, 2006, s. 134). Ifølge Hofstede kan et samfund betegnes som maskulint, når de sociale kønsroller adskiller sig tydeligt. Mænd forventes at være selvsikre, hårde og koncentrerede om at opnå materiel succes, mens kvinder forventes at være mere beskedne, bløde og optaget af livskvalitet. I feminine samfund overlapper de sociale kønsroller hinanden. Både mænd og kvinder forventes at være beskedne, bløde og optaget af livskvalitet (Hofstede & Hofstede, 2006, s. 135). Maskuline lande er dominerende og har hårde værdier, mens feminine lande har fokus på de bløde værdier og ligestilling mellem kønnene (Hofstede, 1984, s. 4). Den sidste dimension er usikkerhedsundvigelse, som karakteriserer følelser, som man delvis har fælles med andre medlemmer af ens samfund (Hofstede & Hofstede, 2006, s. 181). Hofstede definerer usikkerhedsundvigelse som den udstrækning, hvori medlemmerne af en kultur føler sig truet i usikre og ukendte situationer (Hofstede & Hofstede, 2006, s. 183). I samfund med stærk usikkerhedsundvigelse ønsker man at undgå usikkerhed og uventede situationer. Samfundene opretholder strenge overbevisninger og opførsel og er intolerante overfor afvigende personer og idéer. Samfund med svag usikkerhedsundvigelse har en mere afslappet atmosfære. Praksis tæller mere end principper og afvigelser tolereres nemmere. Det er accepteret at løbe risikoer, da behovet for struktur ikke er så højt (Hofstede, 1984, s. 3). Side 25 af 88

26 Usikkerhed er en subjektiv følelse, men man kan også finde den fælles for bestemte samfund. Hvis man har en høj usikkerhedsundvigelser, vil man ofte være mere stresset og have et stort behov for forudsigelighed. Der findes ofte racisme i kulturer med høj sikkerhedsundvigelse (Hofstede & Hofstede, 2006, s. 189). Siden IBM-undersøgelsen er der kommet en femte dimension, langsigtet vs. kortsigtet orientering. Langsigtet orientering står for at fostre dyder, der orienterer sig imod fremtidige belønninger i særlig grad vedholdenhed og sparsommelighed. Kortsigtet orientering står for at fostre dyder forbundet med fortid og nutid i særdeleshed med respekt for tradition, ikke at tabe ansigt og at fuldføre sociale krav (Hofstede & Hofstede, 2006, s. 226). Denne dimension er ikke målt i forhold til Rusland, og vi har derfor fravalgt den i analysen Kritik af Hofstedes 4+1 kulturelle forskelle Hofstedes 4+1 model er bl.a. blevet kritiseret, for at den har reduceret kulturen til 4+1 alt forenklede dimensioner og pga. begrænsningen af datamateriale til en stor organisation. Endvidere kritiseres han, fordi han undlod at inddrage, hvorledes kulturer forandre sig over tid, og fordi han ignorerede, at kulturer i et land ikke nødvendigvis er ens over hele landet (Kirkman et al., s. 286). Teorien er udviklet på baggrund af IBM-undersøgelsen, som blev foretaget i perioden og er dermed 36 år gammel. Dvs. den giver et billede af hvordan forskelle i kulturen var på daværende tidspunkt. Der er sket meget på 36 år, og det kan derfor diskuteres om Hofstedes dimensioner stadig giver et retvisende billede. Forholder man dette til de enkelte dimensioner, ses det under magtdistance, at magtdistancen med tiden bliver mindre ud fra bl.a. velstandsstigning og forbedrede uddannelsesmuligheder i mange lande. Undersøgelser viser dog, at selv om magtdistancen er blevet mindre, er forskellene landene imellem opretholdt (Hofstede & Hofstede, 2006, s. 86). Derved er denne dimension også relevant for vores problemstilling, da vi ser på forskellene mellem Danmark og Rusland. Velstandsstigning har også indflydelse på individualisme vs. kollektivisme dimensionen, hvor der er påvist tydelige sammenhænge mellem velstandsstigning og individualisme (Hofstede & Hofstede, 2006, s. 129). Fra 1975 til 2003 har Danmark haft en gennemsnitlig vækst i BNP på 1,6 % om året, hvor Ruslands ligger på -2,1 % (Statistik, leksikon.org). Idet velstanden har udviklet sig sådan, vil forskellen mellem Danmark Side 26 af 88

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Social Frivilligpolitik 2012-2015

Social Frivilligpolitik 2012-2015 Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Velkommen Gruppe SJ-2

Velkommen Gruppe SJ-2 Velkommen Gruppe SJ-2 Lasse Ahm Consult Torsdag, den 10. marts 2016 15.45 1 met ser således ud: Kl. 10.05 11.00 Kl. 11.00 12.00 Kl. 13.00 14.15 Kl. 14.15 14.30 Bordet rundt vægt på dagens emner Ledelsen

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005

Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005 Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005 Benchmarkingrapport Rapporten er baseret på 4.226 besvarelser ud af 5.510 mulige. Svarprocenten er %. MarkedsConsult A/S Side 1 Indledning Medarbejdertilfredshed spiller

Læs mere

MINERVA Snap*Shot. Indholdsfortegnelse

MINERVA Snap*Shot. Indholdsfortegnelse MINERVA Snap*Shot Indholdsfortegnelse Om MINERVA Snap*Shot...3 MINERVA Snap*Shot livsstilssegmenter... 4 Det blå segment... 5 Det grønne segment... 5 Det rosa segment... 6 Det violette segment... 6 MINERVA

Læs mere

TEMADAG Multikulturel vejledning

TEMADAG Multikulturel vejledning TEMADAG Multikulturel vejledning 1 HVORFOR TERMINOLOGIEN MULTIKULTUREL VEJLEDNING? Begreberne interkulturel, multikulturel, tværkulturel og flerkulturel vejledning bruges ofte i flæng, men da man ofte

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

En leders opgaver19 består i at planlægge, fordele og kontrollere arbejdet, samt at træffe de nødvendige beslutninger.

En leders opgaver19 består i at planlægge, fordele og kontrollere arbejdet, samt at træffe de nødvendige beslutninger. Ledelse Lederens opgaver En leders opgaver19 består i at planlægge, fordele og kontrollere arbejdet, samt at træffe de nødvendige beslutninger. Opgaverne kan lidt skarpt opdeles i følgende hovedarbejdsområder:

Læs mere

Peter Horn. Top of Mind. Håndbog i personlig branding

Peter Horn. Top of Mind. Håndbog i personlig branding 1 Peter Horn Top of Mind Håndbog i personlig branding Peter Horn & Co. Aps. 2011 Alle rettigheder forbeholdes Peter Horn & Co. Klareboderne 10 DK-1115 København K 2 Kapitel 8: Vind familie og venner Nærhed

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

En feltstudierapport over hvilke virkemidler der er observeret i kvægbruget

En feltstudierapport over hvilke virkemidler der er observeret i kvægbruget En feltstudierapport over hvilke virkemidler der er observeret i kvægbruget 7480 Ledelseskompetence til drift og forretningsudvikling Arbejdspakke 5 Forandringsledelse JOURNALNR.:14-0546959 SEGES P/S Agro

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11 PEST analyse Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet S i d e 1 11 Indhold Forord... 3 1. Hvad er en PEST analyse... 4 2. Hvad er formålet med en PEST analyse... 5 3. Hvordan er en

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Sæt fokus på arbejdets kerne hvis du vil forbedre trivslen

Sæt fokus på arbejdets kerne hvis du vil forbedre trivslen Sæt fokus på arbejdets kerne hvis du vil forbedre trivslen Personalechefkonferencen, 4. november 2008 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Dagens oplæg bygger på resultater fra VIPS Virksomhedernes

Læs mere

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med

Læs mere

Akademiuddannelsen. Eksamensopgaven i organisation, januar 2004

Akademiuddannelsen. Eksamensopgaven i organisation, januar 2004 Vejledende skitse til løsning af opgaven og bedømmelse af besvarelserne vedr. eksamensopgaven i organisation, januar 2004. I teksten er A/S KØKKENUDSTYR forkortet til ASK, ligesom lederne er angivet ved

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

Velkommen til Kaffemøde

Velkommen til Kaffemøde Velkommen til Kaffemøde Høj svarprocent Høj svarprocent, højt engagement - det forpligter Scandi Standard total 87% Danpo total 94% Group Operations, Danpo 96% Group Procurement 100% HR 100% Ledergruppen,

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter

Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter Arbejdsmiljøkonference AAU 2015 D. 18. maj 2015 Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber

Læs mere

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune Vores fundament Miljø og Teknik Randers Kommune I efteråret 2009 har vi arbejdet med at skabe et nyt fælles fundament for Miljø og Teknik. Ambitionen har været at skabe en klar retning for vores fremtidige

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

At lave dit eget spørgeskema

At lave dit eget spørgeskema At lave dit eget spørgeskema 1 Lectio... 2 2. Spørgeskemaer i Google Docs... 2 3. Anvendelighed af din undersøgelse - målbare variable... 4 Repræsentativitet... 4 Fejlkilder: Målefejl - Systematiske fejl-

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013 Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet Speciale 2013 Septemberoptag 2011 1 Specialebeskrivelsen gælder for studerende med studiestart pr. september 2011 og er fælles for følgende

Læs mere

Semantikopgave Ved Tobias Scavenius

Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Opgaveformulering Undersøg hvordan verbet bære er beskrevet semantisk i DDO, sammenhold beskrivelsen med Ruus beskrivelse i Kognitiv semantik på dansk. Undersøg hvordan

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING Til Familiestyrelsen Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato September 2009 EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER INDHOLD Indledning 3 1.1

Læs mere

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

Problembehandling. Progression

Problembehandling. Progression Problembehandling Progression Problemløsning Problemløsning forudsætter at man står overfor et problem som man ikke har en færdig opskrift til at løse. Algoritme Når man har fundet frem til en metode eller

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste

Indholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste Startside Forrige Næste Erhvervslivet og Femer Forventninger hos erhvervslivet i Storstrøms amt til en fast forbindelse over Femer Bælt Copyright Dansk Industri og Idé-komiteen vedr. infrastruktur i Storstrøms,

Læs mere

Der er afsat ca. 30 minutter til leverandørs disposition.

Der er afsat ca. 30 minutter til leverandørs disposition. Dagsorden - Fodtøj 1. Velkommen og præsentation Præsentation af KomUdbud Udbudsplan 2. Teknisk Dialog formål og afgrænsning 3. Præsentation af området - ved leverandør Der ønskes en præsentation af produktområdet

Læs mere

Compass Groups etiske regelsæt

Compass Groups etiske regelsæt Compass Groups etiske regelsæt Udgave 1.2 Compass Groups etiske regelsæt & FN's Global Compact Som en verdensleder på vores felt har vi sat de allerhøjeste standarder for kvaliteten af de tjenesteydelser,

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Når viden skaber resultater--- Furesø Kommune. Analyse af køkkenområdet. - Temaer til debat om den gode madservice

Når viden skaber resultater--- Furesø Kommune. Analyse af køkkenområdet. - Temaer til debat om den gode madservice Når viden skaber resultater--- Furesø Kommune Analyse af køkkenområdet - Temaer til debat om den gode madservice November 2007 Furesø Kommune Analyse af køkkenområdet - Temaer til god madservice November

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til: Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Forstærk virksomhedens innovation og styring

Forstærk virksomhedens innovation og styring KOMPETENCE- OG VIRKSOMHEDSUDVIKLING Forstærk virksomhedens innovation og styring Bliv bedre til at effektivisere og forny forretningsprocesser internt i virksomheden og eksternt med leverandører 2 Det

Læs mere

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013 Dato 2013-06-10 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) har bedt Rambøll gennemføre en tillægssurvey til styrelsens ordinære

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse! Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at

Læs mere

5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen

5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen 5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen På Ellemarkskolen har 7. klasse normalt skolebod en gang om året. Her tjener de penge til deres kommende lejrskole. I dette skoleår har skoleboden

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Trojka. Multiple choice opgaver Version 1. Organisation, 5. udgave, 2012

Trojka. Multiple choice opgaver Version 1. Organisation, 5. udgave, 2012 Opgave nr. 1 Organisation og virksomhed Den afgørende forskel på en organisation og en virksomhed er: a At en virksomhed udbetaler lønninger b At en organisation kun beskæftiger frivillige medarbejdere

Læs mere

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING DCUM anbefaler elevinddragende undervisning, fordi medansvar og tillid kan øge motivation, trivsel og læring. På Skolecenter Jetsmark har de gode erfaringer med elevinddragelse

Læs mere

Lærervejledning: Arbejdsliv i Danmark. Indhold. 1. Overordnede mål for undervisningen

Lærervejledning: Arbejdsliv i Danmark. Indhold. 1. Overordnede mål for undervisningen Lærervejledning: Arbejdsliv i Danmark Indhold 1. Overordnede mål for undervisningen 2. Målgruppe 3. Forløbets faser 4. Tilrettelæggelse 4.1 Forberedelsesfasen 4.2 Gennemførelsesfasen 4.3 Efterbehandlingsfasen

Læs mere

4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer

4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer 13. december 2010 4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer Strategisk kompetenceudvikling i virksomheden. 44 procent af de små og mellemstore virksomheder har ikke en strategi

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program 02/04/16 FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

Rådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen

Rådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Rådhus 2015 Projektbeskrivelse Direktionens udviklings- og effektiviseringsstrategi har til formål at effektivisere den administrative drift

Læs mere

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål

Læs mere

Her kan du læse mere om indholdet i de enkelte workshops.

Her kan du læse mere om indholdet i de enkelte workshops. Her kan du læse mere om indholdet i de enkelte workshops. WORKSHOP 1 I 27. maj 2014 Eksportparathed Vi ser på, hvad det helt konkret er der sker, når virksomheder går på eksportmarkedet, og hvorfor så

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr.

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr. Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren 2007 udgave Varenr. 7522 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning...

Læs mere

Velfærdsteknologi er positivt

Velfærdsteknologi er positivt Paneldebat: Velfærdsteknologi hvordan kommer vi med på vognen? Velfærdsteknologi er positivt Vi har brug for at tænke anderledes Voksende ældregeneration & færre hænder Etik er vigtigt Overordnet formål,

Læs mere

Management of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici

Management of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici Management of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici Indholdsfortegnelse 1. Resume... 3 2. Hvad er en risiko og hvad er Management of Risks... 3 3. Introduktion til M_o_R Management of Risk... 3

Læs mere

Lønsamtalen et ledelsesværktøj

Lønsamtalen et ledelsesværktøj Lønsamtalen et ledelsesværktøj Indholdsfortegnelse 1.Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen. 2 3. Løntilfredshed..2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse..3 4.1.1 Medarbejdervurdering 3 4.2 Gennemførsel.4

Læs mere

Edgar Schein, organisationskultur og ledelse Hvad er organisationskultur? Scheins definition af organisationskultur...

Edgar Schein, organisationskultur og ledelse Hvad er organisationskultur? Scheins definition af organisationskultur... Edgar Schein, organisationskultur og ledelse Arbejdet med organisationens kultur er en af de vigtigste opgaver, du har, som leder. Edgar Schein var i 1980 erne en af forgangsmændene i arbejdet med organisationskultur.

Læs mere

Baggrundsartikel København 24. juni 2003

Baggrundsartikel København 24. juni 2003 Baggrundsartikel København 24. juni 2003 Ledelse på kryds og tværs En undersøgelse af ledernes ændrede rolle i krydsfeltet mellem topledelsen og medarbejderne på de sociale institutioner og sygehuse i

Læs mere

Sælgerens rolleproblemer en udfordring for salgsledere i Danmark

Sælgerens rolleproblemer en udfordring for salgsledere i Danmark Sælgerens rolleproblemer en udfordring for salgsledere i Danmark Sælgerens rolleproblemer også en udfordring for din organisation! Et par af tidens store temaer er arbejdsgiverens evne til fastholde medarbejdere

Læs mere

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00 »Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«- UgebrevetA4.dk 31-01-2016 22:00:46 LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den

Læs mere

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv

Notat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv Notat SEGES P/S Koncern Digital Datadreven informationsformidling, personas og personalisering Ansvarlig JUPO Oprettet 17-03-2016 Projekt: 7464, Digitale relationer og datadreven informationsformidling

Læs mere

Fremtidens bestyrelsesarbejde

Fremtidens bestyrelsesarbejde Fremtidens bestyrelsesarbejde Ifølge de adm. direktører i Danmarks 100 største selskaber involverer bestyrelserne sig i stigende grad i strategiarbejdet. Men formalia fylder for meget på bestyrelsesmøderne,

Læs mere

Pædagogisk udviklingskonsulent

Pædagogisk udviklingskonsulent Praksisfortællinger Indhold Indledning Fase 1: Udvælgelse af tema - og læg en plan - en trinvis guide Fase 2. At skrive en fortælling Fase 3. Analyse af de udvalgte data. Fase 4. Opsamling i relation til

Læs mere

Udviklingstiltag - med udgangspunkt i Personprofilanalyse

Udviklingstiltag - med udgangspunkt i Personprofilanalyse Udviklingstiltag - med udgangspunkt i Personprofilanalyse Præsentationens Indhold: Indledning Hvad er DISC? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af udviklingstiltag? Hvordan kommer vi i gang? Indledning

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520 Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion

Læs mere