!"#$%&'(#$(#'() &(*+,-%.'/0

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "!"#$%&'(#$(#'() &(*+,-%.'/0"

Transkript

1 !"#$%&'(#$(#'() &(*+,-%.'/0 - En antropologisk analyse af identitetsdannelse blandt unge tyskere i Berlin 20 år efter murens fald Louise Vang Jensen Kandidatspeciale Institut for Antropologi Københavns Universitet Maj 2012

2 Vejleder: Morten Axel Pedersen Speciale anslag: Abstract: 6.925

3 Dette speciale havde ikke været muligt, hvis det ikke havde været for de mennesker, som i løbet af foråret 2010 lod mig være del af deres liv i Berlin. En stor og varm tak går derfor ud til dem, for deres velvilje, venskaber og tid. Tak til Morten Axel Pedersen, min vejleder, for engagement, konstruktiv kritik, inspirerende og udfordrende input. Tak til familie og venner. En særlig tak til Line Richter, Astrid Hjorth, Anne Marie Boesen, Nanna Nielsen, Rune- Christoffer Dragsdahl, Katrine Voldby, Astrid Eliasson, Pernille Haarløv, Anne Hylling, Maja Nielsen, Morten Birk, Sibel Christensen og sidst, men bestemt ikke mindst, tak til August. Tak til Knud Højgaards Fond og Oticon Fonden for de legater, der muliggjorde udførslen af mit feltarbejde i Berlin i foråret 2010.

4 :,#1,-/ <)4)1./*3$(>,-010 ';3(4$,& <,1=)-+ >64(6$/ 8$/93$&67%-010 :;%<;==$%&!%$=$& 5-&1&#?,$5$%("/*($& G69&# <699,#; <,##6J&- K6904=)-+!$%3,& 5&-92# :"44&9; # 0"3$& '$(($& )*+%,&-$&."/*($&010 2&*"34 I&#, <,99& E&2HD2+!"#4(&-!%"&5$&67%-."/*($&?6 *=)4 :-&4;&# 5&9+2&# 32&44&# E)F&1=)-+ A*$,&3"&501 L"-#=&-+.-,#/-2+ '() *+,-( 0$=6$%-!"#$%&!"#$%&# '$%C&2D B4(-2+ Tyskland. De angivne byer illustrerer hvor mine informanter kommer fra i landet. De optrukne linjer markerer de 16 delstater. Gråskaleringen markerer den tidligere grænse mellem øst og vest.

5 ?"/'/0$"'3,)4 >1'$,- ="/22"'2"" 9,7"'8 B*1'31# C71)&, D"';#)< =/&E")23,)4 ="33/'< (/")<1)+"' 5/ D".)"#6;")< B07%'"8 ;")< >)"'6&1#") H")< G)/"3)/ /' :/07+"';")< 51)617'8 9"&&")23,)4.1#&23,)4 A2+;")&/' F"7&"'3,)4 B+"<&/+6 ("E*"&7,4!"#$%&&' ()"*+,-.%*"'/0$ Berlin. Prikkerne illustrerer omtrent hvor i byen mine informanter boede. Gråskaleringen markerer den tidligere opdeling i øst og vest. Stiblede linjer markerer administrative grænser mellem bydele fremtil Optrukne linjer markerer de nye.

6 Indhold Læsevejledning Introduktion... 3 Feltarbejde, metode og etik... 8 Regional og historisk kontekstualisering Analytisk ramme Specialets opbygning Den paradoksale tyskhed Deutsch sein Udlængsel og nationale grænser Tatort forener nationen Et ikke- forestillet fællesskab Tatort- ritualet Opsamling Ironi, Scherz og böse Humor Tysklands tabuiserede fortid Joking relationer Scherz - venskabelige drillerier Böse Humor - hånlige konfrontationer Den regionale forskel, der gør en forskel At joke med joken Opsamling Berlin er en ø i Tyskland Neukölln er det nye Østberlin Vestberlin er Heimat En ø i (Øst)tyskland Berlin som rumlig kapacitet At leve i byen på lånt tid Opsamling Konklusion Perspektiver Litteratur Abstract Appendiks: Liste over materiale

7 Læsevejledning Alle informanter optræder i dette speciale under pseudonymer. Alle citater af informanter har jeg oversat til dansk. Citationstegn bruges ved citater af informanter og teoretikere samt ved præsentation af teoretiske begreber. Enkelt anførselstegn bruges ved egne talemåder og udtryk. Kursiv bruges ved anvendelse af indfødte termer og ved mine egne fremhævelser. Gennem specialet refererer jeg til Østtyskland og Vesttyskland både historisk og i beskrivelser af aktuelle forhold, hvilket afspejler, at Øst- og Vesttyskland stadig i dag udgør geografiske områder i Tyskland. Det vil fremgå af sammenhængen hvornår jeg mener hvad. 2

8 1. Introduktion Det er søndag aften i bofællesskabet i Kreuzberg, og det betyder Tatort- tid. Efter to uger i felten er jeg ved at falde til i Berlin og i mit nye hjem. Min bofælle Hannes har inviteret mig til at se den tyske krimiserie Tatort sammen med ham og hans venner, og i den anledning står han nu i køkkenet i fuld gang med tilberedningen af en gryderet, som hans mor i Köln har sendt ham opskriften på. Om lidt skal retten serveres for de fremmødte bofæller og venner af huset. Flere af dem har allerede taget plads i de tre nedslidte sofaer i stuen og sidder nu afventende. Søndag aften bliver måltidet indtaget her, foran fjernsynet, foran Tatort. Udenfor ligger isen i et tykt lag på fortovene. Det er februar, og vinteren har fat i den tyske hovedstad. I stuen er der lunt, stemningen er afslappet, lettere sløv og folk virker trætte. Mens vi venter på maden, bliver der fortalt festanekdoter fra weekenden, der nærmer sig sin afslutning. Vennerne opdaterer hinanden på, hvad der er sket, siden de fleste af dem så hinanden sidst - til Tatort i den samme stue for en uge siden. Hannes kommer ind med maden, snakken stilner af, og koncentrationen samles den næste times tid om fjernsynet og om opklaringen af endnu et mord. I foråret 2010 var jeg på feltarbejde i Berlin, og i løbet af de små fem måneder jeg boede i byen, var der få ting, jeg kunne regne så sikkert med som Tatort om søndagen. Jeg rejste fra byen med et indtryk af, at alle tyskere ser Tatort. Det gjorde i hvert fald de omkring 30 unge tyskere, som jeg lavede feltarbejde blandt. Når jeg bevægede mig rundt i bydelen Kreuzbergs gader, blev det også tydeligt, at de ikke var de eneste. Flere caféer og barer i området skiltede med, at her viser vi Tatort, og de blev stuvende fulde, når lærredet blev rullet ned, højtalerne sat op, og opklaringen af endnu et mord udfoldede sig på skærmen. Tatort var på dette tidspunkt blevet vist på tysk fjernsyn hver søndag de sidste 40 år, først i Vesttyskland, sidenhen på tværs af det genforenede Tyskland. Handlingen udspiller sig skiftevis i Berlin, Hamburg, Bremen, Stuttgart, München, Leipzig og en række andre tyske byer. Serien har således et regionalt udtryk samtidig med, at den er et nationalt tv- fænomen, der samler tyskere fra hele landet foran skærmen søndag efter søndag. Heriblandt altså også en gruppe unge i Berlin. Efter en Tatortseance i bofællesskabet i Oppelner Strasse, vendte Ditteke, Hannes veninde, sig mod mig og udbrød: Tatort er det program, der forener nationen, hvorpå hun grinede. Hendes udmelding vakte min undren. For selvom Ditteke sagde det med et glimt i øjet, stod hendes udsagn alligevel i kontrast til, hvordan jeg i løbet af feltarbejdet ellers oplevede denne 3

9 gruppe af unge tyskere italesætte deres nationale tilhørsforhold. I foråret 2010 var fodbold- VM- rusen over Berlin, og Tyskland vandt for første gang i 29 år det Europæiske Melodi Grand Prix. Mens begge begivenheder blev fejret som nationale folkefester markeret af tyske flag, der vejrede overalt i gadebilledet, var den positive nationalfølelse, som begivenhederne synliggjorde, anderledes fraværende blandt mine informanter. Flere af dem formulerede, at det tyske flag for dem var forbundet med noget overdrevet tysk 1, som de ikke kunne forlige sig med. De tog afstand fra at definere sig selv i en national kontekst, og det kom tydeligst til udtryk, da Hannes en dag satte et klistermærke med teksten Hate Your Heimat (had din hjemstavn) på hoveddøren til vores bofællesskab i Oppelner Strasse. Med reference til det tyske nationale Heimat 2 kunne denne afstandtagen næsten ikke siges tydeligere. Det er på baggrund af de ovenstående oplevelser, at et centralt paradoks opstår. Et paradoks, som består i, at en gruppe unge tyskere i Berlin tager afstand fra at definere sig selv som tyskere samtidig med, at de søndag efter søndag indgår i et nationalt fælleskab, når de ser Tatort, som med Dittekes formulering forener nationen. Ditteke udtrykker en form for nationalt tilhørsforhold, der i hvert fald umiddelbart står i modstrid til Hannes eksplicitte afstandtagen til selvsamme. De to udsagn, der tilsyneladende er modsatrettede, bygger i sidste ende begge på en form for identifikation med en national kontekst. Med andre ord kommer en national identifikation såvel til udtryk, når de unge samles foran skærmen søndag aften til Tatort, som når Hannes hævder at hade sit nationale Heimat. Uagtet hans negative udmelding udtrykker Hannes en bevidsthed om at have et Heimat uanset hans ønske om at tage afstand fra det. Den flertydighed i mine informanters nationale identifikation, som jeg her indledningsvist har illustreret i form af paradokset, udgør, som vi skal se, et centralt element af disse unges nationale, såvel som deres regionale og lokale identitetsdannelse i Berlin. Før vi når til, hvad specialet mere konkret handler om, er det imidlertid nødvendigt at tage et skridt tilbage og se på dets afsæt. Oprindeligt tog jeg på feltarbejde for at undersøge, hvordan unge med vesttysk baggrund indretter sig med østtyske ting, hvad jeg betegnede som ironiske objekter som en måde at forholde sig til det delte Tysklands historie og skabe deres identitet i det samlede Tyskland. Dette fokus var ansporet af et udvekslingsophold i Berlin i 2007, hvor jeg 1 Übertrieben Deutsch er titlen på en blog, som Hannes kæreste Johanna viste mig en dag, efter vi i fjernsynet havde set en reportage fra Melodi Grand Prix- fejringen, hvor tyske flag dominerede skærmen (Übertrieben Deutsch 2012). 2 Når jeg refererer til Heimat, er det i denne sammenhæng som emisk term, der blev brugt af mine informanter til at tilkendegive eller tage afstand fra et tilhørsforhold i en national, regional og lokal kontekst. Jeg er bevidst om, at Heimat som analytisk begreb er beskrevet i utallige udlægninger af koblingen mellem identitet og lokaliserede tilhørsforhold i en tysk kontekst (for gennemgang, se bl.a. Applegate 1990; Blickle 2000). 4

10 boede i et bofællesskab på Karl- Marx Allée med to drenge midt i 20'erne med vesttysk baggrund. De var begge flyttet til Østberlin for at få en smag af det gamle øst. I vores entré havde de hængt en gammel mønt fra DDR på væggen og indrammet den med et stykke farvet karton. Drengene havde fundet mønten på en gåtur bag ved huset, hvor et byggeri var under opførsel, og som den nu hang dér, kunne man ikke undgå at få øje på den, hver gang man gik ud på vores toilet. Drengenes pudsige handling fandt jeg interessant, fordi den i mine øjne afspejlede en samtidig fascination af og afstandtagen til det delte Tysklands historie. Med denne undren som afsæt ankom jeg til Berlin igen i 2010 for at lave feltarbejde. Mens denne oprindelige indgangsvinkel hurtigt viste sig for snæver som afsæt for et studie, blev jeg i løbet af den første tid i byen opmærksom på to forhold, som siden er kommet til at forme specialets analyse. Dels oplevede jeg en diskrepans mellem, hvordan unge tyskere med øst- og vesttysk baggrund talte om Tysklands delte fortid, og dels erfarede jeg, at de unge positionerede sig selv og hinanden i forhold til en lang række regionale og lokale kategorier som Bayern, Sachsen, Stuttgart, Berlin, Mitte og Neukölln. Med andre ord identificerede de unge sig ikke kun og ikke entydigt som øst- og vesttyskere. Jeg tog på feltarbejde for at undersøge, hvordan kategorierne øst og vest opfattes blandt unge tyskere i dag, men kom hjem med et materiale, der afspejler, at disse unge orienterer og positionerer sig ud fra en bredere kontekst af lokalt og regionalt definerede kategorier. De unges lokale og regionale positioneringer udgør, som vi skal se, et godt udgangspunkt for at forstå deres tilsyneladende paradoksale nationale identifikation. Tyskland spiller i dag såvel som historisk en central rolle i Europa, og ikke mindst siden Tysklands genforening har tyskernes nationale identitet været genstand for fornyet debat i og udenfor landets grænser 3. Den aktuelle økonomiske krise i Europa har manifesteret denne rolle, og aktualiseret spørgsmålet om tyskernes nationale identitet. Med dette speciale retter jeg et etnografisk fokus mod Tyskland og tysk identitetsdannelse i en tid hvor den antropologiske interesse for dette tema er dalende, mens den europæiske bevågenhed er stigende. Størstedelen af den eksisterende antropologiske litteratur om Tyskland er baseret på feltarbejde udført i 90'erne, med transitionen mellem deling og genforening som omdrejningspunkt (Borneman 1992, 1998; De Soto 1996, 1998; Berdahl 1999; Ten Dyke 2001; Glaeser 2000; Boyer 2001, 2006) 4. Ud af denne litteratur er der navnlig to antropologer, som 3 Et centralt omdrejningspunkt for debatten om identitet i Tyskland har siden genforeningen været betydningen af samlingen af de to tyske stater indadtil, for Tysklands selvforståelse, såvel som udadtil, for Tysklands rolle i Europa (se bl.a. Wittlinger 2010; Bach & Peters 2010; Gloannec 1994). 4 Dog bør det her nævnes, at der i de senere år har været flere udgivelser med fokus på, hvordan etniske minoriteter skaber tilhørsforhold i Tyskland (se bl.a. Bozkurt 2011; Mandel 2008). Da der ikke var nogen af de unge i min felt, som havde migrationsbaggrund, og da temaet ikke fyldte meget blandt dem, har jeg ikke beskæftiget mig indgående med denne litteratur. Jeg går derfor heller ikke ind i diskussionen om national identitet i forhold til den i tysk 5

11 specialet går i dialog med; John Borneman (1992; 1993a+b; 1998; 2000) og Dominic Boyer (2001; 2005; 2006). Borneman har op gennem 1990'erne udgivet adskillige artikler, der med fokus på særligt lovgivning og historieskrivning, behandler Tysklands bevægelse mod en samlet selvforståelse. Særligt monografien Belonging in the two Berlins (1992), hvor Borneman skildrer livet blandt berlinere på begge sider af muren i årene op til genforeningen, udgør en nyttig historisk kontekst for forståelsen af, hvad Berlin er i dag. Fordi specialet tager afsæt i en ung generation af berlinere, positionerer det sig i en vis forstand i forlængelse af Bornemans studie med et fornyet fokus på belonging på tværs af øst og vest i det samlede Berlin. I tidslig forlængelse af Borneman beskriver Boyer på baggrund af feltarbejde blandt journalister i Berlin, hvordan grænserne mellem øst og vest bliver opretholdt flere år efter genforeningen gennem journalisternes fortsatte positioneringer (Boyer 2006:372) overfor hinanden. Inspireret af Boyers studie viser jeg, hvordan mine informanter positionerer sig overfor hinanden ikke kun i forhold til øst og vest, men også i forhold til et bredere defineret forhold mellem deres lokale, regionale og nationale kontekst. Det empiriske materiale, jeg efter feltarbejdet er kommet hjem med, peger på en særlig spænding mellem netop disse tre kontekster, og på denne baggrund er formålet med specialet at undersøge forholdet mellem lokal, regional og national identitetsdannelse blandt en gruppe unge tyskere bosat i Berlin 20 år efter murens fald. Med dette problem som afsæt bidrager specialet til den antropologiske forståelse af Tyskland ved at placere sig empirisk såvel som analytisk i forlængelse af den eksisterende tysklandslitteratur. Empirisk retter jeg fokus mod en ung generation af tyskere med andre livsvilkår og referencerammer end de generationer, som antropologer tidligere mest har beskæftiget sig med. Analytisk skriver jeg mig særligt op mod særligt ét udbredt argument i den eksisterende tysklandslitteratur om, at skellet mellem øst og vest udgør en hindring for, at en fællestysk national identitet kan opstå (se bl.a. Berdahl 1999:232; Boyer 2006:363; Glaeser 2000). På baggrund af mine interviews og deltagelse i en gruppe unges hverdagsliv i Berlin argumenterer jeg modsat denne slutning for, at lokal, regional og national identitetsdannelse fremfor at være hinandens modsætninger kan fungere som hinandens forudsætninger. Gennem specialets analyse demonstrerer jeg, hvordan en gruppe unge tyskeres nationale identitet skabes ikke på trods, men på grund af deres enighed om at positionere sig selv og hinanden ud fra regionalt og lokalt afgrænsede kategorier som Ost, West, Schwaben, Sachsen, sammenhæng relevante diskussion om regler for statsborgerskab, som trækker spor tilbage til en historisk forestilling om et etnonationalt fællesskab (se bl.a. De Soto 1995; Peck 1996; Schneider 2002). 6

12 Berlin, Neukölln og Mitte. Deres afgrænsede identifikation med kategorier som disse udgør således ikke en hindring for etableringen af en fælles identitet mellem dem. Selve grænsedragningen udgør derimod et centralt element af denne fælles identitet. Jeg foreslår således, at de unges interne markering af grænser mellem sig udgør forudsætningen for, at de kan indgå i et nationalt defineret fællesskab på tværs af disse grænser. Med andre ord skabes de unges identitet på tværs af grænser ligesåvel som indenfor grænser. I denne forstand skabes de unges identitet ikke blot dynamisk, men også flertydigt. Gennem analysen belyser jeg aspekterne af identitetsdannelsens flertydighed med afsæt i de unges nationale, regionale og lokale identitetsdannelse. I en national kontekst tydeliggøres flertydigheden i kraft af, hvordan de unge eksplicit tager afstand fra at definere sig selv som tyskere samtidig med, at de praktiserer et nationalt fællesskab. I en regional kontekst kommer flertydigheden til udtryk i de unges afgrænsninger af deres idenfikation med kategorier som Ossi, Wessi, Schwabe og Bayer samtidig med, at de lægger en humoristisk distance til betydningen af netop disse kategorier. Lokalt i Berlin tydeliggøres de unges flertydige identitetsdannelse i selve deres identifikation med byen, der på samme tid udgør et nationalt centrum og, ifølge disse unge, en ø i Tyskland og en slags Østtyskland. Som vi skal se, bliver Berlin blandt de unge opfattet som en by, der befinder sig i og udenfor en national kontekst, og hvor den tyske fortid på samme tid er over det hele og ingen steder, med betydning for hvordan de unge orienterer sig rumligt og tidsligt i byen, og skaber deres lokale identitet. Jeg argumenterer for, at Berlin fremfor blot at udgøre en lokal kontekst også udgør en kapacitet, der muliggør de unges flertydige identitetsdannelse, lokalt, såvel som også regionalt og nationalt. Gennem denne analyse af identitetsdannelse blandt en gruppe unge tyskere i Berlin bidrager specialet til forståelsen af Tyskland og tysk identitet 20 år efter murens fald. Specialet viser, hvordan vi frem for at forstå den stærke tyske regionale bevidsthed som en modsætning til og en hindring for dannelsen af en national identitet i Tyskland, i stedet kan anskue forholdet mellem det lokale, regionale og det nationale som hinandens forudsætninger i en tysk kontekst. Den resterende del af denne introduktion består af den kontekstuelle ramme for specialet. Her præsenterer jeg den metodiske, den regionale og den analytiske ramme, som danner baggrund for specialets analyse. Indledningsvis vil jeg beskrive det feltarbejde og de metoder, som dette speciale er baseret på. 7

13 Feltarbejde, metode og etik Specialet bygger på empirisk materiale indsamlet i løbet af et fire en halv måned langt feltarbejde i Berlin mellem januar og juni Efter min ankomst etablerede jeg kontakter ved at lade snebolden rulle (Bernard 2005:192) dels med afsæt i bofællesskabet i Oppelner Strasse, hvor jeg boede i perioden, dels via mails til gamle bekendte i byen. Denne indgang til felten havde betydning for aldersspændet mellem mine informanter, der alle var mellem 24 og 30 år, hvilket afspejler dels, at særligt unge i 20'erne bor i bofællesskaber i byen, og dels at jeg brugte mine egne (jævnaldrende) tidligere kontakter i byen til at finde frem til informanter. Det viste sig fra starten let at komme i kontakt med unge med østtysk baggrund. Jennifer fra Østberlin svarede således prompte på min mail, at hun meget gerne ville mødes og diskutere dette stadig meget aktuelle emne, da jeg spurgte ind til hendes opfattelse af øst og vest i dag. Mens interviewaftaler generelt fungerede som en god indgang til at komme i kontakt med unge med østtysk baggrund, var det anderledes svært at gøre det begribeligt for de unge med vesttysk baggrund heriblandt mine bofæller, hvorfor jeg havde interesse i at tale med dem. Denne indledende erfaring blev afsættet for argumentet om, at Tysklands delte fortid for de unge med vesttysk baggrund er forbundet med et tabu (kapitel tre). Det viste i denne forstand meget nyttigt netop at bo sammen med unge med vesttysk baggrund. Selve adgangen til felten tydeliggjorde således den forskellighed i opfattelsen af øst og vest, som jeg havde sat mig for at undersøge analytisk. Fordi mine informanter i dagtimerne enten var på universitetet eller på arbejde havde jeg ikke mulighed for at følge folk hele tiden (Marcus 1995:97). Jeg forsøgte alligevel at tilrettelægge min hverdag, så den fulgte samme rytme som mine informanters. Når de var ude i byen, brugte jeg tilsvarende tiden ude i byen. Den første måned fulgte jeg et tyskkursus for at opfriske mine sprogkundskaber 5, og fordi feltarbejdet lå i umiddelbar forlængelse af den officielle fejring af 20- året for Tysklands genforening, havde jeg rig mulighed for at udforske det utal af arrangementer, som fulgte i kølvandet på markeringen. Jeg brugte efter tyskkursets afslutning dagtimerne på museer, konferencer og på universitetsbiblioteket, hvor jeg læste aviser, skrev noter, forberedte eller transkriberede interviews. Da feltarbejdet i begyndelsen af juni 2010 havde nået sin afslutning havde jeg samlet et omfangsrigt og alsidigt empirisk materiale, der afspejlede min dialektiske brug af forskellige metoder. Specialet er således baseret på forskellige former for etnografiske interviews, observation og deltagelse i mine informanters hverdagsliv i byen, foruden den viden jeg har tilegnet mig ved at holde aviser og deltage i 5 Dels erhvervet under udvekslingsopholdet i byen i efteråret 2007, dels gennem seks års tyskundervisning i folkeskolen og gymnasiet. 8

14 debatarrangementer og konferencer. I det følgende viser jeg, hvordan jeg med disse metodiske greb har konstrueret en sammenhæng i en fragmenteret felt (Rubow 2003:231). Den primære deltagende observation udførte jeg i og omkring bofællesskabet i Oppelner Strasse. Mine bofæller lagde ikke skjul på, at de fandt det komisk, at jeg som dansker syntes at en gruppe unge tyskere udgjorde interessante studieobjekter og gennem vores daglige samvær, blev jeg opmærksom på ikke kun de unges, men også min egen hverdags- nationale identifikation (Fox & Miller- Idriss 2008). Analysen af de unges nationale identitetsdannelse i specialets andet kapitel bygger i høj grad på mine hverdagserfaringer i og omkring bofællesskabet. Dette analytiske perspektiv udfoldede sig sideløbende med, at jeg fik nuanceret de unges opfattelse af øst og vest i interviewsammenhænge. Gennem mine daglige observationer i bofællesskabet, til fester og sociale arrangementer, har jeg holdt sanserne åbne for nye fornemmelser, indsigter og perspektiver, og gennem deltagelsen fået bred indsigt i hvordan de unges særlige nationale identifikation kom til udtryk (Ibid.:556). De analytiske perspektiver, som har formet specialets argument, er spiret ud af samspillet mellem den deltagende observation og mine semi- strukturerede interviews (Spradley 1979). Fordi mine tyskkundsskaber rakte til at gennemføre feltarbejdet uden brug af tolk, havde jeg stor frihed til at indgå i forskellige sociale sammenhænge med de unge. De sproglige vanskeligheder jeg ind imellem alligevel oplevede kunne give en legitim grund til at bede om uddybninger af ord og begreber jeg ikke forstod, hvorigennem jeg fik ekspliciteret indholdet af det sagte. I takt med at jeg fik styrket mit sprogøre, blev jeg opmærksom på nuancer ikke mindst i forhold til, hvornår noget var sagt i spøg eller i en ironisk tone. Denne føling med sproget blev en vigtig kilde til viden og, som det vil fremgå af analysen, var særligt fornemmelsen for den humoristiske tone central for udviklingen af de analytiske pointer. Hvor mange interviews har du lavet nu? Spørgsmål som dette blev for mange af mine informanter et parameter for, hvordan det gik med projektet, og en af udfordringerne under feltarbejdet bestod i at forklare, at jeg også var interesseret i bare at indgå i de unges hverdagsliv for derigennem at blive klogere på deres levede verden (Hastrup 2003:7). Jeg blev ofte spurgt ind til repræsentativiteten i indsamlingen af mit materiale i forhold til antallet af interviews, aldersinddeling og kønsfordeling blandt mine udvalgte Gesprächspartner (samtalepartnere). Spørgsmål som har du også talt med østberlinere? og hvad fortæller vesttyskere dig? skærpede min opmærksomhed på de unges positioneringer overfor hinanden, som senere er blevet central i analysen. De unge pegede på de regionale 9

15 mentalitetsforskelle, der ville være interessante for mig at se nærmere på. Flere af de unge med østtysk baggrund ville gerne bistå projektet ved at låne mig bøger om DDR, mens mine bofæller viste mig national- skeptiske hjemmesider, de mente kunne udvide min viden. Mine informanters velvillighed har således i dobbelt forstand udvidet forståelsen af felten. Dels er jeg med deres hjælp blevet klogere på min regionale felt, og ikke mindst har jeg dels opnået en nyttig indsigt i de unges egne refleksioner omkring deres tilværelse i en lokal, regional og national kontekst. Antropologen Daphne Berdahl skriver om sit ophold i den østtyske by Kella, at hun ville føle, hun ydede vold mod sin felt, hvis hun kun omtalte de involverede personer som informanter og ikke som de venner, de reelt blev (Berdahl 2000:173). Jeg oplevede på tilsvarende vis en dobbelt rolle som ven og som forsker med en dagsorden. Jeg havde en faglig interesse i en del af de unges liv, men blev involveret i hele deres liv. I bofællesskabet fik jeg hurtigt tildelt rollen som bofælle, og jeg blev helt og aldeles inkluderet i mine bofællers sociale liv i og udenfor hjemmet. Vi tog sammen på weekendture til Hamburg og Dresden, spillede frisbee i parken og gik til fester sammen i weekenden. Jeg blev inviteret med til middagsselskaber og byture med mine øvrige informanter, og i alle mine relationer i felten blev det tydeligt, at min personlighed spillede en betydelig rolle, som et af deltagerobservationens vilkår (Dewalt & Dewalt 1998:275). Jeg var ikke kun sammen med de unge i situationer hvor jeg var bevidst om min deltagende observations relevans for projektet. Jeg var også sammen med dem, fordi jeg hyggede mig i deres selskab. Min personlighed spillede også ind i kontakten til nye informanter. Da jeg mødtes med Steffis veninde Jocelyn, sagde hun eksempelvis, at hun havde glædet sig til at møde mig, fordi hun havde fået at vide af Jennifer, at vi ville svinge godt. Mens det overordnet er en stor styrke for studiet, at jeg havde mulighed for at indgå i de unges hverdag i det omfang, jeg gjorde, var der også ulemper forbundet med min høje grad af deltagelse og de nære relationer, jeg opbyggede til flere af de unge. Efter hjemkomsten havde jeg særligt i den første tid vanskeligt ved lægge en tilstrækkelig distance til materialet. Men også under feltarbejdet blev det til tider en udfordring for mig at synliggøre mit etnografiske ærinde overfor mine bofæller og ikke mindst de mange venner, der hurtigt opfattede mig som en selvskrevet del af deres fællesskab. Som det vil fremgå af de følgende sider, udgør noter fra fester og andre sociale sammenkomster en betydelig del af det empiriske materiale. I feltens uformelle rammer har jeg ført samtaler såvel med mine primære informanter som med deres venner og bekendte, der i vores ofte korte møder ikke altid nåede at blive klar over, jeg var på 10

16 feltarbejde. Fordi jeg ikke fik samme mundtlige samtykke fra dem som fra mine primære informanter, har jeg valgt at lade alle personer, jeg mødte i felten optræde under pseudonymer gennem specialet. En af de første gange jeg fortalte om projektet til mine bofæller fik jeg brugt ordet informant, hvilket fik dem til at studse og grine ad den i tysk kontekst uheldige kobling mellem denne term og det tidligere DDRs sikkerhedspolitis (Stasi) brug af agenter, der i daglig tale også blev kaldt informanter (Boyer 2001:224). Hændelsen gav på et tidligt tidspunkt en fornemmelse af den historiske bevidsthed blandt de unge. En historisk bevidsthed, der er kommet til at udgøre et centralt element af specialets analytiske fokus. På grund af denne hændelse, men også på grund af de venskabelige relationer jeg etablerede under feltarbejdet, finder jeg det mere passende herfra at kalde mine informanter De Unge. Trods ordlyden beskæftiger specialet sig ikke eksplicit med ungdom som social kategori. Derimod beskæftiger jeg mig med, hvordan De Unge som del af en særlig generation af tyskere skaber deres identitet i et forhold mellem en lokal, en regional og en national kontekst. Som indledningsvist skitseret er et argument i specialet, at De Unge skaber deres identitet gennem dynamiske og flertydige positioneringer. Hermed er en konflikt skabt for, hvordan jeg taler om De Unge særligt i forhold til kategorierne øst og vest, der optræder gennemgående i specialet. En ven af bofællesskabet i Oppelner Strasse, Christof, betegnede eksempelvis sig selv som en slags østtysker, og det ville således være lige misvisende at kalde ham østtysker som helt at undlade denne kategorisering. Jeg har valgt en mellemvej ved at benævne De Unges øst- og vesttyske baggrund, hvor jeg vurderer, at det har analytisk relevans. Efter samme princip benævner jeg De Unge i forhold til de øvrige regionale og lokale baggrunde. Som antropolog på feltarbejde er man, som Berdahl beskriver det, ofte kendetegnet ved at være the (uninvited) guests of those we study, og feltarbejdet bliver i denne forstand kun muliggjort ved hjælp af menneskers villighed til at lade antropologen blive en del af deres liv for en tid (Berdahl 2000:172). Under mit feltarbejde var jeg bevidst om dette forhold, og det fordrede et ønske om at udføre feltarbejdet i dialog med felten. Derfor blev jeg også glad, når De Unge gav udtryk for at få noget ud af min tilstedeværelse. Da jeg eksempelvis mødtes med Jennifer for anden gang efter et indledende interview, vendte hun gentagne gange tilbage til situationer fra hendes hverdag, hvor hun havde tænkt på mit projekt siden vores forrige møde. Tilsvarende erfarede jeg flere gange, hvordan projektet satte tanker i gang og gav anledning til refleksion blandt De Unge. Løbende blev jeg således bekræftet i, at mit ærinde også i deres 11

17 øjne havde relevans. Jeg havde ofte oplevelsen af med mine spørgsmål og interesse at italesætte noget usagt, og, som vi skal se, også til tider tabuiseret blandt De Unge. De var nysgerrige efter at høre, hvad jeg fandt frem til, og når de spurgte ind til, hvordan det gik med projektet, brugte jeg anledningen til at præsentere udsagn fra interviews og samtaler, der igen førte til nye diskussioner og refleksioner. I denne forstand foregik dialogen i felten ikke blot mellem mig og De Unge, men også indirekte mellem De Unge. De metodiske overvejelser gennemstrømmer hele den analytiske proces fra feltarbejde til skrivebord, og som jeg har vist her, har de metodiske refleksioner over omstændighederne for feltarbejdet været med til at forme specialets analytiske perspektiver. I erkendelse af dette dialektiske forhold mellem metode og analyse stopper de metodiske refleksioner derfor heller ikke her, men udgør et gennemgående element af analysen i de følgende kapitler. Før vi når dertil, følger her et oprids af det sted, den historie og de mennesker, som specialet handler om, efterfulgt af den analytiske ramme som specialet indskriver sig i. Regional og historisk kontekstualisering Med en befolkning på over 80 millioner udgør Tyskland Europas folkerigeste nation, og landet er centralt placeret i en europæisk kontekst ikke bare geografisk, men også historisk, politisk og økonomisk. Forbundsrepublikken Tyskland består af 16 delstater, der definerer Tyskland som regionale dele i en national helhed. De fem (østtyske) delstater bliver betegnet som de nye, fordi denne regionale inddeling ikke blev anvendt i DDR 6, mens de øvrige (vesttyske) delstater betegnes de gamle 7 (Mielke & Reutter 2004) 8. I europæisk sammenhæng er Tyskland en ung nationalstat, mens det tyske område (Øhrgaard 2009:27) defineret som de skiftende riger og regimer, der gennem tiden har betegnet sig selv som tyske, strækker sig over mange århundreder, og det er vanskeligt at udpege et historisk nedslag, der har bærende betydning for den tyske nationale identitet. Historikere peger på, at en bevidsthed blandt tyskere om at tilhøre en transnationalt defineret Kulturnation eksisterede længe før, Bismarck i 1871 for første gang samlede Tyskland i én nationalstat, én Staatsnation (Borneman 1993a:290). Samtidig betød Bismarcks statslige samling af Tyskland i mindre grad etableringen af en fælles national identitet (Ibid.:289-91). Det tyske kejserrige som Bismarck samlede spillede en central rolle under 1. Verdenskrig udløst af magtspændinger mellem det nu store europæiske land og 6 Sachsen- Anhalt, Brandenburg, Mecklenburg- Vorpommern, Sachsen og Thüringen. 7 Baden- Württemberg, Bayern, Hessen, Nordrhein- Westfalen, Niedersachsen, Saarland, Schleswig- Holstein, Rheinland- Pfalz, Bremen, Hamburg og Berlin. De sidste tre delstater er særlige i kraft af deres dobbelte status som byer og delstater. 8 Se Tysklandskort. 12

18 dets naboer. Krigen resulterede i det tyske riges endeligt, og i årene efter 1. Verdenskrig blev parlamentarismen indført i Tyskland i form af Weimarrepublikken, hvilket dog snarere førte til polarisering end national samling blandt den tyske befolkning (Ibid.:290). De efterfølgende to perioder af tysk nationalhistorie bliver i den brede tyske offentlighed betragtet som skæbnesvangre for udviklingen af en tysk national identitet 9. Det 12- årige nationalsocialistiske regime under Hitlers ledelse fra 1933 til 1945 markerede meget tydeligt en national samling af Tyskland, der kulminerede med 2. Verdenskrig og tysk nederlag. Den efterfølgende deling af Tyskland udgjorde i første omgang en deling af staterne Deutsche Demokratische Republik (DDR) i øst og Bundesrepublik Deutschland (BRD) i vest. Gennem de 40 år, der fulgte, blev den statslige deling imidlertid også gradvist til en deling af den tyske nationalfølelse i øst og vest. Derfor blev den tyske deling betegnet som en nation i to stater, mens genforeningen efterfølgende blev betegnet som et forsøg på at forene to nationer i én stat (Wittlinger 2010:141). Berlinmurens fald den 9. november 1989 og den efterfølgende samling af Forbundsrepublikken Tyskland 3. oktober 1990 skabte fornyet debat om den tyske nationale identitet (se bl.a. Habermas 1991; Schneider 2001; Falter 2006). Under de 40 års deling kæmpede de to stater om retten til at definere en tyskhed, der var distanceret fra de nationalsocialistiske forbrydelser (Boyer 2006:369). Genforeningen udløste i denne forstand en dobbelt historisk konfrontation ikke alene med den delte historie, men også med de to Tysklandes forskellige bearbejdning af den fælles nationalsocialistiske fortid (Gloannec 1994:134). I årene efter genforeningen blev den tyske identitets europæiske forankring fremhævet, mens tyskheden blev underspillet (Mortensen og Paulsen 2008). Ikke mindst af tyske intellektuelle som eksempelvis filosoffen Jürgen Habermas, der ytrede en fremtidsvision for Tyskland, hvor løsningen lå i en post- national europæisk identitet (Habermas 1991; se også Rosmann 2007). Siden årtusindskiftet er Tyskland blevet betragtet som en anderledes selvsikker nation, og 20 år efter genforeningen er den udbredte opfattelse, at Tyskland fremstår mere tysk end tidligere i kraft af den voksende positive nationale identifikation i befolkningen (Wittlinger 2010:140). Siden 1999 er Berlin atter officielt blevet hele Tysklands hovedstad politisk såvel som kulturelt om end ikke økonomisk. I årene efter genforeningen oplevede byen et boom af byggeprojekter 9 Ligesom de tilsvarende havde betydning for, hvordan mine informanter positionerede sig selv i en national kontekst. 13

19 og investorer så muligheder i byens ekceptionelt mange tomme arealer og byggegrunde 10. Det nye Berlin har slået sig op på at være en kreativ by, hvor der frem for alt er plads til iværksættere (Colomb 2012:133), hvilket også afspejler, at et større økonomisk opsving i byen siden genforeningen er udeblevet. Berlin ligger i dag stadig langt fra Tysklands finansielle og industrielle centrum udgjort af byer som Frankfurt, Stuttgart, Hamburg, Köln og München. I forhold til disse byer står Berlin økonomisk svagt 11 med en arbejdsløshed, der med 14 procent ligger dobbelt så højt som det landsdækkende gennemsnit. Den høje ledighed er medvirkende årsag til, at leveomkostningerne i byen er lave efter tyske standarder, og tilsammen med byens status som kulturelt centrum er den en attraktiv destination for unge fra Tyskland og Europa, der flytter hertil i stort antal for at studere og leve. Ud af et samlet indbyggertal på omkring 3,5 millioner er omkring af Berlins indbyggere studerende (Berlin.de 2012a). Mange af disse unge flytter dog igen, når de er færdige med at læse ikke mindst på grund af den høje arbejdsløshed. I løbet af de 20 år mellem Tysklands genforening og mit feltarbejde i byen er omkring halvdelen af byens indbyggere blevet udskiftet. Berlin udgør i en vis forstand lokaliseringen af den tyske national- historie (Boyer 2001:422). I årene under den kolde krig var det her øst og vest mødtes og skiltes af en mur, og det var billeder fra Berlin, der markerede for verden, at den kolde krig havde nået sin afslutning, da muren faldt i Historiens spor viser sig overalt i byen i form af ruiner, monumenter og museer, og historieinteresserede turister strømmer hertil af samme grund. Alligevel bliver Berlin samtidig af mine informanter omtalt som en ø i Tyskland, et sted, der betragtes som løsrevet fra en tysk kontekst. Som vi skal se i kapitel fire har netop denne flertydige status betydning for, hvordan De Unge bebor byen. Under mit feltarbejde i foråret 2010 var DDRs tidligere regeringsbygning, Palast der Republik, netop blevet revet ned og erstattet af en midlertidigt anlagt grøn plæne. Med tiden er planen, at den skal blive til (gen)opførslen af Berlinerslottet i stil med det kejserslot, der oprindeligt blev opført i 1443, og som blev bombet under 2. Verdenskrig (Berliner Schloss 2012). Dette byggeprojekt tydeliggjorde hvordan forskellige tyske fortider skabes, fremhæves og glemmes i Berlin i takt med, at bygninger renoveres, rives ned, og nye opføres (Boyer 2001:424; De Soto 1996) 12. Den tyske etnolog Jens Schneider betegner Berlin som Tysklands enhedslaboratorium (Schneider 10 Arealer skabt af striben af ingenmandsland langs Berlinmurens tidligere forløb, af bombetomter tilbage fra 2. Verdenskrig og af den deindustrialisering, som fulgte efter genforeningen. 11 Byens borgmester Klaus Wowereit udtalte for nogle år siden, at Berlin er fattig, men sexet, en betegnelse, der siden har klæbet fast som byens motto. 12 Nedrivningen af Palast der Republik blev af mange af De Unge betragtet som en provokation, der understregede det delte Tysklands historie som en parentes i den fælles- tyske historie til fordel for en mere acceptabel og mere fjern fælles fortid. I Berlin bliver det tydeliggjort, at historieskrivning i Tyskland er en kontroversiel affære. 14

20 2001:98) med reference til, at det stadig er her i byen øst og vest mødes og skilles, selvom de fysiske grænser er udviskede, og at Berlin rummer den heterogenitet, der også kendetegner Tyskland som helhed (Ibid.:99). Som Christof, en informant fra den østtyske by Jena, udtrykte, havde jeg fået et ensidigt billede af øst og vest, hvis jeg havde udført feltarbejdet et hvilket som helst andet sted i Tyskland. Når jeg gennem specialet refererer til den gruppe af unge, der udgør analysens omdrejningspunkt, er der i virkeligheden tale om flere vennegrupper af unge, som jeg lærte at kende i løbet af feltarbejdet i Berlin og i enkelte tilfælde kendte fra mit udvekslingsophold i byen to år før feltarbejdet 13. De Unge som specialet handler om havde det tilfælles, at de alle var i 20'erne og for størstedelens vedkommende også, at de studerede på universiteterne i byen. Mens nogle var opvokset i Berlin, var de fleste flyttet til byen fra hele landet for at studere 14, som tilfældet var blandt mine bofæller og de fleste af deres venner 15. I den venindegruppe jeg stiftede bekendtskab med gennem Jennifer, en bekendt fra mit udvekslingsophold i byen, havde næsten alle kendt hinanden gennem hele deres opvækst i Østberlin 16. Nogle studerede, andre var færdiguddannede med eller uden arbejde i byen. Ud over disse to vennegrupper, lærte jeg også en række andre unge at kende i løbet af feltarbejdet, gennem bekendte eller til sociale arrangementer rundt om i byen 17. De Unge tilhører alle en generation af unge, der i den tyske offentlige debat karakteriseres som Generation Krisenkinder (generation krisebørn) (Rohr & Schulz 2009) eller Generation Praktikum (generation praktik) 18 med reference til de anstrengelser disse unge må gøre sig for at sikre sig et arbejde efter deres uddannelsesforløb på et arbejdsmarked præget af økonomisk krise. De fleste boede til leje i byens mange bofællesskaber, i kvarterer som Neukölln, 13 Sofia på 26 fra Köln læste kunsthistorie, og vi læst tidligere sammen på Freie Universität. Matt på 29 fra Hannover og Jonas på 28 fra Giessen læste begge sociologi, og vi boede sammen i et bofællesskab på Karl- Marx Allée under mit udvekslingsophold. 14 Det indledende Tysklandskort indikerer hvor alle informanter, der optræder i specialet kommer fra i Tyskland. Kortet over Berlin indikerer hvor i byen De Unge boede. 15 Trods den store udskiftning bestod en fast kerne omkring bofællesskabet af vennerne Hannes på 25 fra Köln, hans kæreste Johanna på 27 fra München og Fabian på 26 fra Frankfurt, der alle læste byplanlægning, samt Nik på 26 fra Wolfsburg, Christof på 24 fra Jena og Linda på 28, med egne ord fra Østberlin, der alle læste geografi. 16 Udover Jennifer, der var 30, nyuddannet økonom og bosat i Mitte, hvor hun også var opvokset, havde jeg særligt kontakt til Theresa på 28, der læste sociologi og Mona på 28, der læste kulturvidenskab. Begge boede i Mitte, hvor de ligesom Jennifer var opvokset. Jessie på 29 læste ligeledes kulturvidenskab og boede i Köpenick hos sine forældre, mens Jocelyn på 29 var flyttet til Berlin fra Stuttgart for at læse kunsthistorie. 17 Joachim på 28 mødte jeg gennem Maria fra min sprogskole. Han var født i Berlin og opvokset i Frankfurt am Main og gik på kunstakademiet. Theo på 24 fra Cottbus læste psykologi, og vi mødte hinanden på universitetsbiblioteket. Jana på 28 som med egne ord kom fra Vestberlin blev jeg introduceret for af en fælles bekendt. Hun læste sociologi og musikvidenskab, ligesom Frida på 24 fra Köpenick, som jeg mødte til et debatarrangement. 18 En betegnelse, som mine informanter også brugte om sig selv, når de med ironisk distance kommenterede på deres prekære fremtidsudsigter. 15

Indhold. Læsevejledning... 2

Indhold. Læsevejledning... 2 Indhold Læsevejledning... 2 1. Introduktion... 3 Feltarbejde, metode og etik... 8 Regional og historisk kontekstualisering... 12 Analytisk ramme... 16 Specialets opbygning... 21 2. Den paradoksale tyskhed...

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa

QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa HistorieLab http://historielab.dk QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa Date : 5. april 2016 Bliv udfordret på din sammenhængsforståelse for Europas historie, kulturelle mangfoldighed og politiske

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta Jürgen Spiess Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta CREDO Forord Da jeg gik i gymnasiet, skulle vi vælge mellem den matematiske og den sproglige linje. Jeg valgte den sproglige. Det var der

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj Hjem Min mor er ude at rejse, og jeg har lovet at se efter hendes lejlighed. Der er ingen blomster, som skal vandes, men en masse post og aviser 1. Sådan lyder indledningen til Maja Lucas novelle fra novellesamlingen,

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel.

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel. Bilag 2 Fase 1, Mjølnerparken D 24/9 2014, KL 13:30-14:00. Observationer og feltnoter skrevet ned af Ralf Jensen. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

ved kvinden: Kvindernes syn på p tilstedeværelse Joke Habben

ved kvinden: Kvindernes syn på p tilstedeværelse Joke Habben At være v ved kvinden: Kvindernes syn på p tilstedeværelse ved fødslenf Joke Habben Undren Mennesker, som deltager i fødslen f synes at bevæge sig et social komponeret mønster Der findes stærke kulturelle

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv 12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Sårbarhed og handlekraft i alderdommen

Sårbarhed og handlekraft i alderdommen Oplæg v Lone Grøn Sårbarhed og handlekraft i alderdommen Temamøder d. 16. (Århus) og 18. (København) september 2014 Intro Jeg spørger Vagn, der nu er 85, om han var begyndt at føle sig ældre, da han var

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Vi bor i Sydslesvig Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Karen Margrethe Pedersen Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Skoleforening for

Læs mere

GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN

GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN Kontakt: Analytiker, Sarah Vormsby +4 21 81 6 sav@thinkeuropa.dk RESUME Danske gymnasieelever ønsker fælles, europæiske løsninger på flygtningesituationen,

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted (navn/adresse) Josephine Schneiders Hus, Rostrupvej 3, 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt (dato/tidspunkt) Den 19.9. 2012 kl. 17.00.

Læs mere

PROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G

PROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G SITE 1 Contextual Conditions MIKKEL LANG MIKKELSEN PROGRAM Park Spree M A P P I N G Site E er et industrielt område der er lokaliseret mellem Köpenicker str. og Spree. Området er præget af lave industrielle

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen Manuskript: Kamilla Bach Mortensen og de medvirkende Medvirkende: Rebekka Owe og Christine Sønderris Instruktørassistent: Stine

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Holly-Jane Rahlens: Muren er faldet. Og jeg sidder fast, oversat fra engelsk af Arko Højholt og Mads Heinesen, Høst og Søn, 2010

Holly-Jane Rahlens: Muren er faldet. Og jeg sidder fast, oversat fra engelsk af Arko Højholt og Mads Heinesen, Høst og Søn, 2010 Holly-Jane Rahlens: Muren er faldet. Og jeg sidder fast, oversat fra engelsk af Arko Højholt og Mads Heinesen, Høst og Søn, 2010 Forelsket i Berlin glæd jer til Berlin 1989 set gennem Molly oh Micks øjne

Læs mere

EUTOPIA. Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel

EUTOPIA. Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel EUTOPIA Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel Er blevet til med støtte fra Ensomme Gamles Værn Intention 7 INDHOLD Forord

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012

Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012 Konflikthåndtering Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012 Hvad er en konflikt? Uenighed Uoverensstemmelse Manglende forståelse Uvenskab Skænderi Fjendebilleder Had Krig Terror Hvad er en konflikt?

Læs mere

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC.

Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC. Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC. I Bilag 3a finder du det fulde interview med Tårngruppen, Sarah. Lydfil, interview med Sarah fra Tårngruppen:

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Fortællinger og arbejdsmiljø

Fortællinger og arbejdsmiljø Fortællinger og arbejdsmiljø Aut. organisationspsykolog Anne Lehnschau 1 Workshop Velkommen og præsentation af konsulenter Hvad og hvorfor historiefortælling (del 1.) Hvad er et kulturglimt og metaforer

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere