!"#$%&'(#$(#'() &(*+,-%.'/0

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "!"#$%&'(#$(#'() &(*+,-%.'/0"

Transkript

1 !"#$%&'(#$(#'() &(*+,-%.'/0 - En antropologisk analyse af identitetsdannelse blandt unge tyskere i Berlin 20 år efter murens fald Louise Vang Jensen Kandidatspeciale Institut for Antropologi Københavns Universitet Maj 2012

2 Vejleder: Morten Axel Pedersen Speciale anslag: Abstract: 6.925

3 Dette speciale havde ikke været muligt, hvis det ikke havde været for de mennesker, som i løbet af foråret 2010 lod mig være del af deres liv i Berlin. En stor og varm tak går derfor ud til dem, for deres velvilje, venskaber og tid. Tak til Morten Axel Pedersen, min vejleder, for engagement, konstruktiv kritik, inspirerende og udfordrende input. Tak til familie og venner. En særlig tak til Line Richter, Astrid Hjorth, Anne Marie Boesen, Nanna Nielsen, Rune- Christoffer Dragsdahl, Katrine Voldby, Astrid Eliasson, Pernille Haarløv, Anne Hylling, Maja Nielsen, Morten Birk, Sibel Christensen og sidst, men bestemt ikke mindst, tak til August. Tak til Knud Højgaards Fond og Oticon Fonden for de legater, der muliggjorde udførslen af mit feltarbejde i Berlin i foråret 2010.

4 :,#1,-/ <)4)1./*3$(>,-010 ';3(4$,& <,1=)-+ >64(6$/ 8$/93$&67%-010 :;%<;==$%&!%$=$& 5-&1&#?,$5$%("/*($& G69&# <699,#; <,##6J&- K6904=)-+!$%3,& 5&-92# :"44&9; # 0"3$& '$(($& )*+%,&-$&."/*($&010 2&*"34 I&#, <,99& E&2HD2+!"#4(&-!%"&5$&67%-."/*($&?6 *=)4 :-&4;&# 5&9+2&# 32&44&# E)F&1=)-+ A*$,&3"&501 L"-#=&-+.-,#/-2+ '() *+,-( 0$=6$%-!"#$%&!"#$%&# '$%C&2D B4(-2+ Tyskland. De angivne byer illustrerer hvor mine informanter kommer fra i landet. De optrukne linjer markerer de 16 delstater. Gråskaleringen markerer den tidligere grænse mellem øst og vest.

5 ?"/'/0$"'3,)4 >1'$,- ="/22"'2"" 9,7"'8 B*1'31# C71)&, D"';#)< =/&E")23,)4 ="33/'< (/")<1)+"' 5/ D".)"#6;")< B07%'"8 ;")< >)"'6&1#") H")< G)/"3)/ /' :/07+"';")< 51)617'8 9"&&")23,)4.1#&23,)4 A2+;")&/' F"7&"'3,)4 B+"<&/+6 ("E*"&7,4!"#$%&&' ()"*+,-.%*"'/0$ Berlin. Prikkerne illustrerer omtrent hvor i byen mine informanter boede. Gråskaleringen markerer den tidligere opdeling i øst og vest. Stiblede linjer markerer administrative grænser mellem bydele fremtil Optrukne linjer markerer de nye.

6 Indhold Læsevejledning Introduktion... 3 Feltarbejde, metode og etik... 8 Regional og historisk kontekstualisering Analytisk ramme Specialets opbygning Den paradoksale tyskhed Deutsch sein Udlængsel og nationale grænser Tatort forener nationen Et ikke- forestillet fællesskab Tatort- ritualet Opsamling Ironi, Scherz og böse Humor Tysklands tabuiserede fortid Joking relationer Scherz - venskabelige drillerier Böse Humor - hånlige konfrontationer Den regionale forskel, der gør en forskel At joke med joken Opsamling Berlin er en ø i Tyskland Neukölln er det nye Østberlin Vestberlin er Heimat En ø i (Øst)tyskland Berlin som rumlig kapacitet At leve i byen på lånt tid Opsamling Konklusion Perspektiver Litteratur Abstract Appendiks: Liste over materiale

7 Læsevejledning Alle informanter optræder i dette speciale under pseudonymer. Alle citater af informanter har jeg oversat til dansk. Citationstegn bruges ved citater af informanter og teoretikere samt ved præsentation af teoretiske begreber. Enkelt anførselstegn bruges ved egne talemåder og udtryk. Kursiv bruges ved anvendelse af indfødte termer og ved mine egne fremhævelser. Gennem specialet refererer jeg til Østtyskland og Vesttyskland både historisk og i beskrivelser af aktuelle forhold, hvilket afspejler, at Øst- og Vesttyskland stadig i dag udgør geografiske områder i Tyskland. Det vil fremgå af sammenhængen hvornår jeg mener hvad. 2

8 1. Introduktion Det er søndag aften i bofællesskabet i Kreuzberg, og det betyder Tatort- tid. Efter to uger i felten er jeg ved at falde til i Berlin og i mit nye hjem. Min bofælle Hannes har inviteret mig til at se den tyske krimiserie Tatort sammen med ham og hans venner, og i den anledning står han nu i køkkenet i fuld gang med tilberedningen af en gryderet, som hans mor i Köln har sendt ham opskriften på. Om lidt skal retten serveres for de fremmødte bofæller og venner af huset. Flere af dem har allerede taget plads i de tre nedslidte sofaer i stuen og sidder nu afventende. Søndag aften bliver måltidet indtaget her, foran fjernsynet, foran Tatort. Udenfor ligger isen i et tykt lag på fortovene. Det er februar, og vinteren har fat i den tyske hovedstad. I stuen er der lunt, stemningen er afslappet, lettere sløv og folk virker trætte. Mens vi venter på maden, bliver der fortalt festanekdoter fra weekenden, der nærmer sig sin afslutning. Vennerne opdaterer hinanden på, hvad der er sket, siden de fleste af dem så hinanden sidst - til Tatort i den samme stue for en uge siden. Hannes kommer ind med maden, snakken stilner af, og koncentrationen samles den næste times tid om fjernsynet og om opklaringen af endnu et mord. I foråret 2010 var jeg på feltarbejde i Berlin, og i løbet af de små fem måneder jeg boede i byen, var der få ting, jeg kunne regne så sikkert med som Tatort om søndagen. Jeg rejste fra byen med et indtryk af, at alle tyskere ser Tatort. Det gjorde i hvert fald de omkring 30 unge tyskere, som jeg lavede feltarbejde blandt. Når jeg bevægede mig rundt i bydelen Kreuzbergs gader, blev det også tydeligt, at de ikke var de eneste. Flere caféer og barer i området skiltede med, at her viser vi Tatort, og de blev stuvende fulde, når lærredet blev rullet ned, højtalerne sat op, og opklaringen af endnu et mord udfoldede sig på skærmen. Tatort var på dette tidspunkt blevet vist på tysk fjernsyn hver søndag de sidste 40 år, først i Vesttyskland, sidenhen på tværs af det genforenede Tyskland. Handlingen udspiller sig skiftevis i Berlin, Hamburg, Bremen, Stuttgart, München, Leipzig og en række andre tyske byer. Serien har således et regionalt udtryk samtidig med, at den er et nationalt tv- fænomen, der samler tyskere fra hele landet foran skærmen søndag efter søndag. Heriblandt altså også en gruppe unge i Berlin. Efter en Tatortseance i bofællesskabet i Oppelner Strasse, vendte Ditteke, Hannes veninde, sig mod mig og udbrød: Tatort er det program, der forener nationen, hvorpå hun grinede. Hendes udmelding vakte min undren. For selvom Ditteke sagde det med et glimt i øjet, stod hendes udsagn alligevel i kontrast til, hvordan jeg i løbet af feltarbejdet ellers oplevede denne 3

9 gruppe af unge tyskere italesætte deres nationale tilhørsforhold. I foråret 2010 var fodbold- VM- rusen over Berlin, og Tyskland vandt for første gang i 29 år det Europæiske Melodi Grand Prix. Mens begge begivenheder blev fejret som nationale folkefester markeret af tyske flag, der vejrede overalt i gadebilledet, var den positive nationalfølelse, som begivenhederne synliggjorde, anderledes fraværende blandt mine informanter. Flere af dem formulerede, at det tyske flag for dem var forbundet med noget overdrevet tysk 1, som de ikke kunne forlige sig med. De tog afstand fra at definere sig selv i en national kontekst, og det kom tydeligst til udtryk, da Hannes en dag satte et klistermærke med teksten Hate Your Heimat (had din hjemstavn) på hoveddøren til vores bofællesskab i Oppelner Strasse. Med reference til det tyske nationale Heimat 2 kunne denne afstandtagen næsten ikke siges tydeligere. Det er på baggrund af de ovenstående oplevelser, at et centralt paradoks opstår. Et paradoks, som består i, at en gruppe unge tyskere i Berlin tager afstand fra at definere sig selv som tyskere samtidig med, at de søndag efter søndag indgår i et nationalt fælleskab, når de ser Tatort, som med Dittekes formulering forener nationen. Ditteke udtrykker en form for nationalt tilhørsforhold, der i hvert fald umiddelbart står i modstrid til Hannes eksplicitte afstandtagen til selvsamme. De to udsagn, der tilsyneladende er modsatrettede, bygger i sidste ende begge på en form for identifikation med en national kontekst. Med andre ord kommer en national identifikation såvel til udtryk, når de unge samles foran skærmen søndag aften til Tatort, som når Hannes hævder at hade sit nationale Heimat. Uagtet hans negative udmelding udtrykker Hannes en bevidsthed om at have et Heimat uanset hans ønske om at tage afstand fra det. Den flertydighed i mine informanters nationale identifikation, som jeg her indledningsvist har illustreret i form af paradokset, udgør, som vi skal se, et centralt element af disse unges nationale, såvel som deres regionale og lokale identitetsdannelse i Berlin. Før vi når til, hvad specialet mere konkret handler om, er det imidlertid nødvendigt at tage et skridt tilbage og se på dets afsæt. Oprindeligt tog jeg på feltarbejde for at undersøge, hvordan unge med vesttysk baggrund indretter sig med østtyske ting, hvad jeg betegnede som ironiske objekter som en måde at forholde sig til det delte Tysklands historie og skabe deres identitet i det samlede Tyskland. Dette fokus var ansporet af et udvekslingsophold i Berlin i 2007, hvor jeg 1 Übertrieben Deutsch er titlen på en blog, som Hannes kæreste Johanna viste mig en dag, efter vi i fjernsynet havde set en reportage fra Melodi Grand Prix- fejringen, hvor tyske flag dominerede skærmen (Übertrieben Deutsch 2012). 2 Når jeg refererer til Heimat, er det i denne sammenhæng som emisk term, der blev brugt af mine informanter til at tilkendegive eller tage afstand fra et tilhørsforhold i en national, regional og lokal kontekst. Jeg er bevidst om, at Heimat som analytisk begreb er beskrevet i utallige udlægninger af koblingen mellem identitet og lokaliserede tilhørsforhold i en tysk kontekst (for gennemgang, se bl.a. Applegate 1990; Blickle 2000). 4

10 boede i et bofællesskab på Karl- Marx Allée med to drenge midt i 20'erne med vesttysk baggrund. De var begge flyttet til Østberlin for at få en smag af det gamle øst. I vores entré havde de hængt en gammel mønt fra DDR på væggen og indrammet den med et stykke farvet karton. Drengene havde fundet mønten på en gåtur bag ved huset, hvor et byggeri var under opførsel, og som den nu hang dér, kunne man ikke undgå at få øje på den, hver gang man gik ud på vores toilet. Drengenes pudsige handling fandt jeg interessant, fordi den i mine øjne afspejlede en samtidig fascination af og afstandtagen til det delte Tysklands historie. Med denne undren som afsæt ankom jeg til Berlin igen i 2010 for at lave feltarbejde. Mens denne oprindelige indgangsvinkel hurtigt viste sig for snæver som afsæt for et studie, blev jeg i løbet af den første tid i byen opmærksom på to forhold, som siden er kommet til at forme specialets analyse. Dels oplevede jeg en diskrepans mellem, hvordan unge tyskere med øst- og vesttysk baggrund talte om Tysklands delte fortid, og dels erfarede jeg, at de unge positionerede sig selv og hinanden i forhold til en lang række regionale og lokale kategorier som Bayern, Sachsen, Stuttgart, Berlin, Mitte og Neukölln. Med andre ord identificerede de unge sig ikke kun og ikke entydigt som øst- og vesttyskere. Jeg tog på feltarbejde for at undersøge, hvordan kategorierne øst og vest opfattes blandt unge tyskere i dag, men kom hjem med et materiale, der afspejler, at disse unge orienterer og positionerer sig ud fra en bredere kontekst af lokalt og regionalt definerede kategorier. De unges lokale og regionale positioneringer udgør, som vi skal se, et godt udgangspunkt for at forstå deres tilsyneladende paradoksale nationale identifikation. Tyskland spiller i dag såvel som historisk en central rolle i Europa, og ikke mindst siden Tysklands genforening har tyskernes nationale identitet været genstand for fornyet debat i og udenfor landets grænser 3. Den aktuelle økonomiske krise i Europa har manifesteret denne rolle, og aktualiseret spørgsmålet om tyskernes nationale identitet. Med dette speciale retter jeg et etnografisk fokus mod Tyskland og tysk identitetsdannelse i en tid hvor den antropologiske interesse for dette tema er dalende, mens den europæiske bevågenhed er stigende. Størstedelen af den eksisterende antropologiske litteratur om Tyskland er baseret på feltarbejde udført i 90'erne, med transitionen mellem deling og genforening som omdrejningspunkt (Borneman 1992, 1998; De Soto 1996, 1998; Berdahl 1999; Ten Dyke 2001; Glaeser 2000; Boyer 2001, 2006) 4. Ud af denne litteratur er der navnlig to antropologer, som 3 Et centralt omdrejningspunkt for debatten om identitet i Tyskland har siden genforeningen været betydningen af samlingen af de to tyske stater indadtil, for Tysklands selvforståelse, såvel som udadtil, for Tysklands rolle i Europa (se bl.a. Wittlinger 2010; Bach & Peters 2010; Gloannec 1994). 4 Dog bør det her nævnes, at der i de senere år har været flere udgivelser med fokus på, hvordan etniske minoriteter skaber tilhørsforhold i Tyskland (se bl.a. Bozkurt 2011; Mandel 2008). Da der ikke var nogen af de unge i min felt, som havde migrationsbaggrund, og da temaet ikke fyldte meget blandt dem, har jeg ikke beskæftiget mig indgående med denne litteratur. Jeg går derfor heller ikke ind i diskussionen om national identitet i forhold til den i tysk 5

11 specialet går i dialog med; John Borneman (1992; 1993a+b; 1998; 2000) og Dominic Boyer (2001; 2005; 2006). Borneman har op gennem 1990'erne udgivet adskillige artikler, der med fokus på særligt lovgivning og historieskrivning, behandler Tysklands bevægelse mod en samlet selvforståelse. Særligt monografien Belonging in the two Berlins (1992), hvor Borneman skildrer livet blandt berlinere på begge sider af muren i årene op til genforeningen, udgør en nyttig historisk kontekst for forståelsen af, hvad Berlin er i dag. Fordi specialet tager afsæt i en ung generation af berlinere, positionerer det sig i en vis forstand i forlængelse af Bornemans studie med et fornyet fokus på belonging på tværs af øst og vest i det samlede Berlin. I tidslig forlængelse af Borneman beskriver Boyer på baggrund af feltarbejde blandt journalister i Berlin, hvordan grænserne mellem øst og vest bliver opretholdt flere år efter genforeningen gennem journalisternes fortsatte positioneringer (Boyer 2006:372) overfor hinanden. Inspireret af Boyers studie viser jeg, hvordan mine informanter positionerer sig overfor hinanden ikke kun i forhold til øst og vest, men også i forhold til et bredere defineret forhold mellem deres lokale, regionale og nationale kontekst. Det empiriske materiale, jeg efter feltarbejdet er kommet hjem med, peger på en særlig spænding mellem netop disse tre kontekster, og på denne baggrund er formålet med specialet at undersøge forholdet mellem lokal, regional og national identitetsdannelse blandt en gruppe unge tyskere bosat i Berlin 20 år efter murens fald. Med dette problem som afsæt bidrager specialet til den antropologiske forståelse af Tyskland ved at placere sig empirisk såvel som analytisk i forlængelse af den eksisterende tysklandslitteratur. Empirisk retter jeg fokus mod en ung generation af tyskere med andre livsvilkår og referencerammer end de generationer, som antropologer tidligere mest har beskæftiget sig med. Analytisk skriver jeg mig særligt op mod særligt ét udbredt argument i den eksisterende tysklandslitteratur om, at skellet mellem øst og vest udgør en hindring for, at en fællestysk national identitet kan opstå (se bl.a. Berdahl 1999:232; Boyer 2006:363; Glaeser 2000). På baggrund af mine interviews og deltagelse i en gruppe unges hverdagsliv i Berlin argumenterer jeg modsat denne slutning for, at lokal, regional og national identitetsdannelse fremfor at være hinandens modsætninger kan fungere som hinandens forudsætninger. Gennem specialets analyse demonstrerer jeg, hvordan en gruppe unge tyskeres nationale identitet skabes ikke på trods, men på grund af deres enighed om at positionere sig selv og hinanden ud fra regionalt og lokalt afgrænsede kategorier som Ost, West, Schwaben, Sachsen, sammenhæng relevante diskussion om regler for statsborgerskab, som trækker spor tilbage til en historisk forestilling om et etnonationalt fællesskab (se bl.a. De Soto 1995; Peck 1996; Schneider 2002). 6

12 Berlin, Neukölln og Mitte. Deres afgrænsede identifikation med kategorier som disse udgør således ikke en hindring for etableringen af en fælles identitet mellem dem. Selve grænsedragningen udgør derimod et centralt element af denne fælles identitet. Jeg foreslår således, at de unges interne markering af grænser mellem sig udgør forudsætningen for, at de kan indgå i et nationalt defineret fællesskab på tværs af disse grænser. Med andre ord skabes de unges identitet på tværs af grænser ligesåvel som indenfor grænser. I denne forstand skabes de unges identitet ikke blot dynamisk, men også flertydigt. Gennem analysen belyser jeg aspekterne af identitetsdannelsens flertydighed med afsæt i de unges nationale, regionale og lokale identitetsdannelse. I en national kontekst tydeliggøres flertydigheden i kraft af, hvordan de unge eksplicit tager afstand fra at definere sig selv som tyskere samtidig med, at de praktiserer et nationalt fællesskab. I en regional kontekst kommer flertydigheden til udtryk i de unges afgrænsninger af deres idenfikation med kategorier som Ossi, Wessi, Schwabe og Bayer samtidig med, at de lægger en humoristisk distance til betydningen af netop disse kategorier. Lokalt i Berlin tydeliggøres de unges flertydige identitetsdannelse i selve deres identifikation med byen, der på samme tid udgør et nationalt centrum og, ifølge disse unge, en ø i Tyskland og en slags Østtyskland. Som vi skal se, bliver Berlin blandt de unge opfattet som en by, der befinder sig i og udenfor en national kontekst, og hvor den tyske fortid på samme tid er over det hele og ingen steder, med betydning for hvordan de unge orienterer sig rumligt og tidsligt i byen, og skaber deres lokale identitet. Jeg argumenterer for, at Berlin fremfor blot at udgøre en lokal kontekst også udgør en kapacitet, der muliggør de unges flertydige identitetsdannelse, lokalt, såvel som også regionalt og nationalt. Gennem denne analyse af identitetsdannelse blandt en gruppe unge tyskere i Berlin bidrager specialet til forståelsen af Tyskland og tysk identitet 20 år efter murens fald. Specialet viser, hvordan vi frem for at forstå den stærke tyske regionale bevidsthed som en modsætning til og en hindring for dannelsen af en national identitet i Tyskland, i stedet kan anskue forholdet mellem det lokale, regionale og det nationale som hinandens forudsætninger i en tysk kontekst. Den resterende del af denne introduktion består af den kontekstuelle ramme for specialet. Her præsenterer jeg den metodiske, den regionale og den analytiske ramme, som danner baggrund for specialets analyse. Indledningsvis vil jeg beskrive det feltarbejde og de metoder, som dette speciale er baseret på. 7

13 Feltarbejde, metode og etik Specialet bygger på empirisk materiale indsamlet i løbet af et fire en halv måned langt feltarbejde i Berlin mellem januar og juni Efter min ankomst etablerede jeg kontakter ved at lade snebolden rulle (Bernard 2005:192) dels med afsæt i bofællesskabet i Oppelner Strasse, hvor jeg boede i perioden, dels via mails til gamle bekendte i byen. Denne indgang til felten havde betydning for aldersspændet mellem mine informanter, der alle var mellem 24 og 30 år, hvilket afspejler dels, at særligt unge i 20'erne bor i bofællesskaber i byen, og dels at jeg brugte mine egne (jævnaldrende) tidligere kontakter i byen til at finde frem til informanter. Det viste sig fra starten let at komme i kontakt med unge med østtysk baggrund. Jennifer fra Østberlin svarede således prompte på min mail, at hun meget gerne ville mødes og diskutere dette stadig meget aktuelle emne, da jeg spurgte ind til hendes opfattelse af øst og vest i dag. Mens interviewaftaler generelt fungerede som en god indgang til at komme i kontakt med unge med østtysk baggrund, var det anderledes svært at gøre det begribeligt for de unge med vesttysk baggrund heriblandt mine bofæller, hvorfor jeg havde interesse i at tale med dem. Denne indledende erfaring blev afsættet for argumentet om, at Tysklands delte fortid for de unge med vesttysk baggrund er forbundet med et tabu (kapitel tre). Det viste i denne forstand meget nyttigt netop at bo sammen med unge med vesttysk baggrund. Selve adgangen til felten tydeliggjorde således den forskellighed i opfattelsen af øst og vest, som jeg havde sat mig for at undersøge analytisk. Fordi mine informanter i dagtimerne enten var på universitetet eller på arbejde havde jeg ikke mulighed for at følge folk hele tiden (Marcus 1995:97). Jeg forsøgte alligevel at tilrettelægge min hverdag, så den fulgte samme rytme som mine informanters. Når de var ude i byen, brugte jeg tilsvarende tiden ude i byen. Den første måned fulgte jeg et tyskkursus for at opfriske mine sprogkundskaber 5, og fordi feltarbejdet lå i umiddelbar forlængelse af den officielle fejring af 20- året for Tysklands genforening, havde jeg rig mulighed for at udforske det utal af arrangementer, som fulgte i kølvandet på markeringen. Jeg brugte efter tyskkursets afslutning dagtimerne på museer, konferencer og på universitetsbiblioteket, hvor jeg læste aviser, skrev noter, forberedte eller transkriberede interviews. Da feltarbejdet i begyndelsen af juni 2010 havde nået sin afslutning havde jeg samlet et omfangsrigt og alsidigt empirisk materiale, der afspejlede min dialektiske brug af forskellige metoder. Specialet er således baseret på forskellige former for etnografiske interviews, observation og deltagelse i mine informanters hverdagsliv i byen, foruden den viden jeg har tilegnet mig ved at holde aviser og deltage i 5 Dels erhvervet under udvekslingsopholdet i byen i efteråret 2007, dels gennem seks års tyskundervisning i folkeskolen og gymnasiet. 8

14 debatarrangementer og konferencer. I det følgende viser jeg, hvordan jeg med disse metodiske greb har konstrueret en sammenhæng i en fragmenteret felt (Rubow 2003:231). Den primære deltagende observation udførte jeg i og omkring bofællesskabet i Oppelner Strasse. Mine bofæller lagde ikke skjul på, at de fandt det komisk, at jeg som dansker syntes at en gruppe unge tyskere udgjorde interessante studieobjekter og gennem vores daglige samvær, blev jeg opmærksom på ikke kun de unges, men også min egen hverdags- nationale identifikation (Fox & Miller- Idriss 2008). Analysen af de unges nationale identitetsdannelse i specialets andet kapitel bygger i høj grad på mine hverdagserfaringer i og omkring bofællesskabet. Dette analytiske perspektiv udfoldede sig sideløbende med, at jeg fik nuanceret de unges opfattelse af øst og vest i interviewsammenhænge. Gennem mine daglige observationer i bofællesskabet, til fester og sociale arrangementer, har jeg holdt sanserne åbne for nye fornemmelser, indsigter og perspektiver, og gennem deltagelsen fået bred indsigt i hvordan de unges særlige nationale identifikation kom til udtryk (Ibid.:556). De analytiske perspektiver, som har formet specialets argument, er spiret ud af samspillet mellem den deltagende observation og mine semi- strukturerede interviews (Spradley 1979). Fordi mine tyskkundsskaber rakte til at gennemføre feltarbejdet uden brug af tolk, havde jeg stor frihed til at indgå i forskellige sociale sammenhænge med de unge. De sproglige vanskeligheder jeg ind imellem alligevel oplevede kunne give en legitim grund til at bede om uddybninger af ord og begreber jeg ikke forstod, hvorigennem jeg fik ekspliciteret indholdet af det sagte. I takt med at jeg fik styrket mit sprogøre, blev jeg opmærksom på nuancer ikke mindst i forhold til, hvornår noget var sagt i spøg eller i en ironisk tone. Denne føling med sproget blev en vigtig kilde til viden og, som det vil fremgå af analysen, var særligt fornemmelsen for den humoristiske tone central for udviklingen af de analytiske pointer. Hvor mange interviews har du lavet nu? Spørgsmål som dette blev for mange af mine informanter et parameter for, hvordan det gik med projektet, og en af udfordringerne under feltarbejdet bestod i at forklare, at jeg også var interesseret i bare at indgå i de unges hverdagsliv for derigennem at blive klogere på deres levede verden (Hastrup 2003:7). Jeg blev ofte spurgt ind til repræsentativiteten i indsamlingen af mit materiale i forhold til antallet af interviews, aldersinddeling og kønsfordeling blandt mine udvalgte Gesprächspartner (samtalepartnere). Spørgsmål som har du også talt med østberlinere? og hvad fortæller vesttyskere dig? skærpede min opmærksomhed på de unges positioneringer overfor hinanden, som senere er blevet central i analysen. De unge pegede på de regionale 9

15 mentalitetsforskelle, der ville være interessante for mig at se nærmere på. Flere af de unge med østtysk baggrund ville gerne bistå projektet ved at låne mig bøger om DDR, mens mine bofæller viste mig national- skeptiske hjemmesider, de mente kunne udvide min viden. Mine informanters velvillighed har således i dobbelt forstand udvidet forståelsen af felten. Dels er jeg med deres hjælp blevet klogere på min regionale felt, og ikke mindst har jeg dels opnået en nyttig indsigt i de unges egne refleksioner omkring deres tilværelse i en lokal, regional og national kontekst. Antropologen Daphne Berdahl skriver om sit ophold i den østtyske by Kella, at hun ville føle, hun ydede vold mod sin felt, hvis hun kun omtalte de involverede personer som informanter og ikke som de venner, de reelt blev (Berdahl 2000:173). Jeg oplevede på tilsvarende vis en dobbelt rolle som ven og som forsker med en dagsorden. Jeg havde en faglig interesse i en del af de unges liv, men blev involveret i hele deres liv. I bofællesskabet fik jeg hurtigt tildelt rollen som bofælle, og jeg blev helt og aldeles inkluderet i mine bofællers sociale liv i og udenfor hjemmet. Vi tog sammen på weekendture til Hamburg og Dresden, spillede frisbee i parken og gik til fester sammen i weekenden. Jeg blev inviteret med til middagsselskaber og byture med mine øvrige informanter, og i alle mine relationer i felten blev det tydeligt, at min personlighed spillede en betydelig rolle, som et af deltagerobservationens vilkår (Dewalt & Dewalt 1998:275). Jeg var ikke kun sammen med de unge i situationer hvor jeg var bevidst om min deltagende observations relevans for projektet. Jeg var også sammen med dem, fordi jeg hyggede mig i deres selskab. Min personlighed spillede også ind i kontakten til nye informanter. Da jeg mødtes med Steffis veninde Jocelyn, sagde hun eksempelvis, at hun havde glædet sig til at møde mig, fordi hun havde fået at vide af Jennifer, at vi ville svinge godt. Mens det overordnet er en stor styrke for studiet, at jeg havde mulighed for at indgå i de unges hverdag i det omfang, jeg gjorde, var der også ulemper forbundet med min høje grad af deltagelse og de nære relationer, jeg opbyggede til flere af de unge. Efter hjemkomsten havde jeg særligt i den første tid vanskeligt ved lægge en tilstrækkelig distance til materialet. Men også under feltarbejdet blev det til tider en udfordring for mig at synliggøre mit etnografiske ærinde overfor mine bofæller og ikke mindst de mange venner, der hurtigt opfattede mig som en selvskrevet del af deres fællesskab. Som det vil fremgå af de følgende sider, udgør noter fra fester og andre sociale sammenkomster en betydelig del af det empiriske materiale. I feltens uformelle rammer har jeg ført samtaler såvel med mine primære informanter som med deres venner og bekendte, der i vores ofte korte møder ikke altid nåede at blive klar over, jeg var på 10

16 feltarbejde. Fordi jeg ikke fik samme mundtlige samtykke fra dem som fra mine primære informanter, har jeg valgt at lade alle personer, jeg mødte i felten optræde under pseudonymer gennem specialet. En af de første gange jeg fortalte om projektet til mine bofæller fik jeg brugt ordet informant, hvilket fik dem til at studse og grine ad den i tysk kontekst uheldige kobling mellem denne term og det tidligere DDRs sikkerhedspolitis (Stasi) brug af agenter, der i daglig tale også blev kaldt informanter (Boyer 2001:224). Hændelsen gav på et tidligt tidspunkt en fornemmelse af den historiske bevidsthed blandt de unge. En historisk bevidsthed, der er kommet til at udgøre et centralt element af specialets analytiske fokus. På grund af denne hændelse, men også på grund af de venskabelige relationer jeg etablerede under feltarbejdet, finder jeg det mere passende herfra at kalde mine informanter De Unge. Trods ordlyden beskæftiger specialet sig ikke eksplicit med ungdom som social kategori. Derimod beskæftiger jeg mig med, hvordan De Unge som del af en særlig generation af tyskere skaber deres identitet i et forhold mellem en lokal, en regional og en national kontekst. Som indledningsvist skitseret er et argument i specialet, at De Unge skaber deres identitet gennem dynamiske og flertydige positioneringer. Hermed er en konflikt skabt for, hvordan jeg taler om De Unge særligt i forhold til kategorierne øst og vest, der optræder gennemgående i specialet. En ven af bofællesskabet i Oppelner Strasse, Christof, betegnede eksempelvis sig selv som en slags østtysker, og det ville således være lige misvisende at kalde ham østtysker som helt at undlade denne kategorisering. Jeg har valgt en mellemvej ved at benævne De Unges øst- og vesttyske baggrund, hvor jeg vurderer, at det har analytisk relevans. Efter samme princip benævner jeg De Unge i forhold til de øvrige regionale og lokale baggrunde. Som antropolog på feltarbejde er man, som Berdahl beskriver det, ofte kendetegnet ved at være the (uninvited) guests of those we study, og feltarbejdet bliver i denne forstand kun muliggjort ved hjælp af menneskers villighed til at lade antropologen blive en del af deres liv for en tid (Berdahl 2000:172). Under mit feltarbejde var jeg bevidst om dette forhold, og det fordrede et ønske om at udføre feltarbejdet i dialog med felten. Derfor blev jeg også glad, når De Unge gav udtryk for at få noget ud af min tilstedeværelse. Da jeg eksempelvis mødtes med Jennifer for anden gang efter et indledende interview, vendte hun gentagne gange tilbage til situationer fra hendes hverdag, hvor hun havde tænkt på mit projekt siden vores forrige møde. Tilsvarende erfarede jeg flere gange, hvordan projektet satte tanker i gang og gav anledning til refleksion blandt De Unge. Løbende blev jeg således bekræftet i, at mit ærinde også i deres 11

17 øjne havde relevans. Jeg havde ofte oplevelsen af med mine spørgsmål og interesse at italesætte noget usagt, og, som vi skal se, også til tider tabuiseret blandt De Unge. De var nysgerrige efter at høre, hvad jeg fandt frem til, og når de spurgte ind til, hvordan det gik med projektet, brugte jeg anledningen til at præsentere udsagn fra interviews og samtaler, der igen førte til nye diskussioner og refleksioner. I denne forstand foregik dialogen i felten ikke blot mellem mig og De Unge, men også indirekte mellem De Unge. De metodiske overvejelser gennemstrømmer hele den analytiske proces fra feltarbejde til skrivebord, og som jeg har vist her, har de metodiske refleksioner over omstændighederne for feltarbejdet været med til at forme specialets analytiske perspektiver. I erkendelse af dette dialektiske forhold mellem metode og analyse stopper de metodiske refleksioner derfor heller ikke her, men udgør et gennemgående element af analysen i de følgende kapitler. Før vi når dertil, følger her et oprids af det sted, den historie og de mennesker, som specialet handler om, efterfulgt af den analytiske ramme som specialet indskriver sig i. Regional og historisk kontekstualisering Med en befolkning på over 80 millioner udgør Tyskland Europas folkerigeste nation, og landet er centralt placeret i en europæisk kontekst ikke bare geografisk, men også historisk, politisk og økonomisk. Forbundsrepublikken Tyskland består af 16 delstater, der definerer Tyskland som regionale dele i en national helhed. De fem (østtyske) delstater bliver betegnet som de nye, fordi denne regionale inddeling ikke blev anvendt i DDR 6, mens de øvrige (vesttyske) delstater betegnes de gamle 7 (Mielke & Reutter 2004) 8. I europæisk sammenhæng er Tyskland en ung nationalstat, mens det tyske område (Øhrgaard 2009:27) defineret som de skiftende riger og regimer, der gennem tiden har betegnet sig selv som tyske, strækker sig over mange århundreder, og det er vanskeligt at udpege et historisk nedslag, der har bærende betydning for den tyske nationale identitet. Historikere peger på, at en bevidsthed blandt tyskere om at tilhøre en transnationalt defineret Kulturnation eksisterede længe før, Bismarck i 1871 for første gang samlede Tyskland i én nationalstat, én Staatsnation (Borneman 1993a:290). Samtidig betød Bismarcks statslige samling af Tyskland i mindre grad etableringen af en fælles national identitet (Ibid.:289-91). Det tyske kejserrige som Bismarck samlede spillede en central rolle under 1. Verdenskrig udløst af magtspændinger mellem det nu store europæiske land og 6 Sachsen- Anhalt, Brandenburg, Mecklenburg- Vorpommern, Sachsen og Thüringen. 7 Baden- Württemberg, Bayern, Hessen, Nordrhein- Westfalen, Niedersachsen, Saarland, Schleswig- Holstein, Rheinland- Pfalz, Bremen, Hamburg og Berlin. De sidste tre delstater er særlige i kraft af deres dobbelte status som byer og delstater. 8 Se Tysklandskort. 12

18 dets naboer. Krigen resulterede i det tyske riges endeligt, og i årene efter 1. Verdenskrig blev parlamentarismen indført i Tyskland i form af Weimarrepublikken, hvilket dog snarere førte til polarisering end national samling blandt den tyske befolkning (Ibid.:290). De efterfølgende to perioder af tysk nationalhistorie bliver i den brede tyske offentlighed betragtet som skæbnesvangre for udviklingen af en tysk national identitet 9. Det 12- årige nationalsocialistiske regime under Hitlers ledelse fra 1933 til 1945 markerede meget tydeligt en national samling af Tyskland, der kulminerede med 2. Verdenskrig og tysk nederlag. Den efterfølgende deling af Tyskland udgjorde i første omgang en deling af staterne Deutsche Demokratische Republik (DDR) i øst og Bundesrepublik Deutschland (BRD) i vest. Gennem de 40 år, der fulgte, blev den statslige deling imidlertid også gradvist til en deling af den tyske nationalfølelse i øst og vest. Derfor blev den tyske deling betegnet som en nation i to stater, mens genforeningen efterfølgende blev betegnet som et forsøg på at forene to nationer i én stat (Wittlinger 2010:141). Berlinmurens fald den 9. november 1989 og den efterfølgende samling af Forbundsrepublikken Tyskland 3. oktober 1990 skabte fornyet debat om den tyske nationale identitet (se bl.a. Habermas 1991; Schneider 2001; Falter 2006). Under de 40 års deling kæmpede de to stater om retten til at definere en tyskhed, der var distanceret fra de nationalsocialistiske forbrydelser (Boyer 2006:369). Genforeningen udløste i denne forstand en dobbelt historisk konfrontation ikke alene med den delte historie, men også med de to Tysklandes forskellige bearbejdning af den fælles nationalsocialistiske fortid (Gloannec 1994:134). I årene efter genforeningen blev den tyske identitets europæiske forankring fremhævet, mens tyskheden blev underspillet (Mortensen og Paulsen 2008). Ikke mindst af tyske intellektuelle som eksempelvis filosoffen Jürgen Habermas, der ytrede en fremtidsvision for Tyskland, hvor løsningen lå i en post- national europæisk identitet (Habermas 1991; se også Rosmann 2007). Siden årtusindskiftet er Tyskland blevet betragtet som en anderledes selvsikker nation, og 20 år efter genforeningen er den udbredte opfattelse, at Tyskland fremstår mere tysk end tidligere i kraft af den voksende positive nationale identifikation i befolkningen (Wittlinger 2010:140). Siden 1999 er Berlin atter officielt blevet hele Tysklands hovedstad politisk såvel som kulturelt om end ikke økonomisk. I årene efter genforeningen oplevede byen et boom af byggeprojekter 9 Ligesom de tilsvarende havde betydning for, hvordan mine informanter positionerede sig selv i en national kontekst. 13

19 og investorer så muligheder i byens ekceptionelt mange tomme arealer og byggegrunde 10. Det nye Berlin har slået sig op på at være en kreativ by, hvor der frem for alt er plads til iværksættere (Colomb 2012:133), hvilket også afspejler, at et større økonomisk opsving i byen siden genforeningen er udeblevet. Berlin ligger i dag stadig langt fra Tysklands finansielle og industrielle centrum udgjort af byer som Frankfurt, Stuttgart, Hamburg, Köln og München. I forhold til disse byer står Berlin økonomisk svagt 11 med en arbejdsløshed, der med 14 procent ligger dobbelt så højt som det landsdækkende gennemsnit. Den høje ledighed er medvirkende årsag til, at leveomkostningerne i byen er lave efter tyske standarder, og tilsammen med byens status som kulturelt centrum er den en attraktiv destination for unge fra Tyskland og Europa, der flytter hertil i stort antal for at studere og leve. Ud af et samlet indbyggertal på omkring 3,5 millioner er omkring af Berlins indbyggere studerende (Berlin.de 2012a). Mange af disse unge flytter dog igen, når de er færdige med at læse ikke mindst på grund af den høje arbejdsløshed. I løbet af de 20 år mellem Tysklands genforening og mit feltarbejde i byen er omkring halvdelen af byens indbyggere blevet udskiftet. Berlin udgør i en vis forstand lokaliseringen af den tyske national- historie (Boyer 2001:422). I årene under den kolde krig var det her øst og vest mødtes og skiltes af en mur, og det var billeder fra Berlin, der markerede for verden, at den kolde krig havde nået sin afslutning, da muren faldt i Historiens spor viser sig overalt i byen i form af ruiner, monumenter og museer, og historieinteresserede turister strømmer hertil af samme grund. Alligevel bliver Berlin samtidig af mine informanter omtalt som en ø i Tyskland, et sted, der betragtes som løsrevet fra en tysk kontekst. Som vi skal se i kapitel fire har netop denne flertydige status betydning for, hvordan De Unge bebor byen. Under mit feltarbejde i foråret 2010 var DDRs tidligere regeringsbygning, Palast der Republik, netop blevet revet ned og erstattet af en midlertidigt anlagt grøn plæne. Med tiden er planen, at den skal blive til (gen)opførslen af Berlinerslottet i stil med det kejserslot, der oprindeligt blev opført i 1443, og som blev bombet under 2. Verdenskrig (Berliner Schloss 2012). Dette byggeprojekt tydeliggjorde hvordan forskellige tyske fortider skabes, fremhæves og glemmes i Berlin i takt med, at bygninger renoveres, rives ned, og nye opføres (Boyer 2001:424; De Soto 1996) 12. Den tyske etnolog Jens Schneider betegner Berlin som Tysklands enhedslaboratorium (Schneider 10 Arealer skabt af striben af ingenmandsland langs Berlinmurens tidligere forløb, af bombetomter tilbage fra 2. Verdenskrig og af den deindustrialisering, som fulgte efter genforeningen. 11 Byens borgmester Klaus Wowereit udtalte for nogle år siden, at Berlin er fattig, men sexet, en betegnelse, der siden har klæbet fast som byens motto. 12 Nedrivningen af Palast der Republik blev af mange af De Unge betragtet som en provokation, der understregede det delte Tysklands historie som en parentes i den fælles- tyske historie til fordel for en mere acceptabel og mere fjern fælles fortid. I Berlin bliver det tydeliggjort, at historieskrivning i Tyskland er en kontroversiel affære. 14

20 2001:98) med reference til, at det stadig er her i byen øst og vest mødes og skilles, selvom de fysiske grænser er udviskede, og at Berlin rummer den heterogenitet, der også kendetegner Tyskland som helhed (Ibid.:99). Som Christof, en informant fra den østtyske by Jena, udtrykte, havde jeg fået et ensidigt billede af øst og vest, hvis jeg havde udført feltarbejdet et hvilket som helst andet sted i Tyskland. Når jeg gennem specialet refererer til den gruppe af unge, der udgør analysens omdrejningspunkt, er der i virkeligheden tale om flere vennegrupper af unge, som jeg lærte at kende i løbet af feltarbejdet i Berlin og i enkelte tilfælde kendte fra mit udvekslingsophold i byen to år før feltarbejdet 13. De Unge som specialet handler om havde det tilfælles, at de alle var i 20'erne og for størstedelens vedkommende også, at de studerede på universiteterne i byen. Mens nogle var opvokset i Berlin, var de fleste flyttet til byen fra hele landet for at studere 14, som tilfældet var blandt mine bofæller og de fleste af deres venner 15. I den venindegruppe jeg stiftede bekendtskab med gennem Jennifer, en bekendt fra mit udvekslingsophold i byen, havde næsten alle kendt hinanden gennem hele deres opvækst i Østberlin 16. Nogle studerede, andre var færdiguddannede med eller uden arbejde i byen. Ud over disse to vennegrupper, lærte jeg også en række andre unge at kende i løbet af feltarbejdet, gennem bekendte eller til sociale arrangementer rundt om i byen 17. De Unge tilhører alle en generation af unge, der i den tyske offentlige debat karakteriseres som Generation Krisenkinder (generation krisebørn) (Rohr & Schulz 2009) eller Generation Praktikum (generation praktik) 18 med reference til de anstrengelser disse unge må gøre sig for at sikre sig et arbejde efter deres uddannelsesforløb på et arbejdsmarked præget af økonomisk krise. De fleste boede til leje i byens mange bofællesskaber, i kvarterer som Neukölln, 13 Sofia på 26 fra Köln læste kunsthistorie, og vi læst tidligere sammen på Freie Universität. Matt på 29 fra Hannover og Jonas på 28 fra Giessen læste begge sociologi, og vi boede sammen i et bofællesskab på Karl- Marx Allée under mit udvekslingsophold. 14 Det indledende Tysklandskort indikerer hvor alle informanter, der optræder i specialet kommer fra i Tyskland. Kortet over Berlin indikerer hvor i byen De Unge boede. 15 Trods den store udskiftning bestod en fast kerne omkring bofællesskabet af vennerne Hannes på 25 fra Köln, hans kæreste Johanna på 27 fra München og Fabian på 26 fra Frankfurt, der alle læste byplanlægning, samt Nik på 26 fra Wolfsburg, Christof på 24 fra Jena og Linda på 28, med egne ord fra Østberlin, der alle læste geografi. 16 Udover Jennifer, der var 30, nyuddannet økonom og bosat i Mitte, hvor hun også var opvokset, havde jeg særligt kontakt til Theresa på 28, der læste sociologi og Mona på 28, der læste kulturvidenskab. Begge boede i Mitte, hvor de ligesom Jennifer var opvokset. Jessie på 29 læste ligeledes kulturvidenskab og boede i Köpenick hos sine forældre, mens Jocelyn på 29 var flyttet til Berlin fra Stuttgart for at læse kunsthistorie. 17 Joachim på 28 mødte jeg gennem Maria fra min sprogskole. Han var født i Berlin og opvokset i Frankfurt am Main og gik på kunstakademiet. Theo på 24 fra Cottbus læste psykologi, og vi mødte hinanden på universitetsbiblioteket. Jana på 28 som med egne ord kom fra Vestberlin blev jeg introduceret for af en fælles bekendt. Hun læste sociologi og musikvidenskab, ligesom Frida på 24 fra Köpenick, som jeg mødte til et debatarrangement. 18 En betegnelse, som mine informanter også brugte om sig selv, når de med ironisk distance kommenterede på deres prekære fremtidsudsigter. 15

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Holly-Jane Rahlens: Muren er faldet. Og jeg sidder fast, oversat fra engelsk af Arko Højholt og Mads Heinesen, Høst og Søn, 2010

Holly-Jane Rahlens: Muren er faldet. Og jeg sidder fast, oversat fra engelsk af Arko Højholt og Mads Heinesen, Høst og Søn, 2010 Holly-Jane Rahlens: Muren er faldet. Og jeg sidder fast, oversat fra engelsk af Arko Højholt og Mads Heinesen, Høst og Søn, 2010 Forelsket i Berlin glæd jer til Berlin 1989 set gennem Molly oh Micks øjne

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

MED KUNSTEN I KUFFERTEN NÅR MØDET MED KUNST SKABER FRIRUM INTERNATIONALT SEMINAR DEN 22. APRIL 2015

MED KUNSTEN I KUFFERTEN NÅR MØDET MED KUNST SKABER FRIRUM INTERNATIONALT SEMINAR DEN 22. APRIL 2015 MED KUNSTEN I KUFFERTEN NÅR MØDET MED KUNST SKABER FRIRUM INTERNATIONALT SEMINAR DEN 22. APRIL 2015 MED AFSÆT I LOUISIANAS FORLØB FOR ASYLSØGENDE BØRN OG UNGE Unge uledsagede asylansøgere sætter drager

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen Manuskript: Kamilla Bach Mortensen og de medvirkende Medvirkende: Rebekka Owe og Christine Sønderris Instruktørassistent: Stine

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

På egen hånd kan man løfte sig selv op ved håret? DECEMBER 2007

På egen hånd kan man løfte sig selv op ved håret? DECEMBER 2007 På egen hånd kan man løfte sig selv op ved håret? DECEMBER 2007 Indbyggere som stedbundne ressourcer EU, OECD og de fleste europæiske lande har alle igennem de sidste år ændret kurs i forhold til udvikling

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10.

Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10. Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10. oktober 2012 Jon Dag Rasmussen, pæd. antropolog, forskningsassistent i Ensomme Gamles

Læs mere

Stedsidentiteter En analyse af Knäred, Ullared, Roslev og Lihme

Stedsidentiteter En analyse af Knäred, Ullared, Roslev og Lihme 1 En analyse af Knäred, Ullared, Roslev og Lihme 2 Stedsidentiter Findes denne fortælling på stedet? Hvem fortæller den, hvorfor og hvordan? 3 Findes denne fortælling? 4 Opgavens indhold og begreber: Udarbejdet

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Når skolematematik gør børn dumme og voksne til forbrugere

Når skolematematik gør børn dumme og voksne til forbrugere 79 Når skolematematik gør børn dumme og voksne til forbrugere Lena Lindenskov, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Kommentar til artiklen Matematik er noget man bruger til at lave

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie Navn på universitet i udlandet: University of Kent at Canterbury Land: Storbritannien Periode: Fra:

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB PRESENTATION INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB AGENDA Om Innovation Lab Brugerdreven Innovation Unge ordblinde Ideation og Konceptualisering

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Godkendt februar 2015

Godkendt februar 2015 Godkendt februar 2015 Visionspapir hvorfor behøver vi det? Historien bag Furesø Ungeråd strækker sig næsten helt tilbage til 2008, hvor de første tanker om et ungeråd blev præsenteret på en konference

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012

Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012 Konflikthåndtering Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012 Hvad er en konflikt? Uenighed Uoverensstemmelse Manglende forståelse Uvenskab Skænderi Fjendebilleder Had Krig Terror Hvad er en konflikt?

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Faglighed. Vibeke Hetmar

Faglighed. Vibeke Hetmar Faglighed Vibeke Hetmar Betegnelsen faglighed kalder på præcisering når den anvendes som grundlag for beslutninger i de politiske, de administrative og de didaktiske domæner. Det kan være det ikke er muligt

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere