Specialer. Inge Brik Hansen: Hildegard von Bingen og middelalderens musikopfattelser.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Specialer. Inge Brik Hansen: Hildegard von Bingen og middelalderens musikopfattelser."

Transkript

1 Specialer 1993 Inger Damsho1t: Forholdet dans/musik i danseforestillingen. Tine Frank: Rued Langgaards symfonier Mette Halling Frederiksen og Anne Granfeldt Thomsen: Rytmisk sang. Jesper Juellund Jensen: Pop/rock-harmonik. Thomas Michelsen: Alexander Zemlinsky og hans kompositioner med særligt henblik på Lyrische Symphonie. Claus Hartvig Olsen: Ny teknologi i gymnasiernes musikundervisning. Max Sydendal: Alexander Skrjabin. Analyse af de symfoniske værker med henblik på form og harmonik. Erik Ørum von Spreckelsen: Herbie Hancock Lars Bernack:»Det grå sendebud(~. En analyse af, hvordan omstændighederne omkring Mozarts Requiem bliver fremstillet gennem tiderne samt en undersøgelse af publikums opfattelse af requiet. Søren Christensen: Igor Stravinskys Histoire du soldat. Lars Falbe-Hansen: Musikken i Twin Peaks. Michael Fjeldsøe: Hanns Eisler - på vej mod en ny musik med en ny funktion. En undersøgelse med institutionsteoretisk udgangspunkt af Hanns Eislers teoretiske og musikalske produktion Rikke Schou Hammerum: Fulvio Rusticuccis musikpædagogiske metode. Inge Brik Hansen: Hildegard von Bingen og middelalderens musikopfattelser. Oluf Hildebrandt-Nielsen: Alexander Skrjabins forvaltning af klangcentrum i hans små klaverstykker fra tredie periode. Peter Ettrup Larsen: Dirigent - fra håndværker til kunstner. Henrik Marstal: Mahler og Ives: Modernitetsaspekter. 109

2 Peter Nybo Andersen: Dissonansproblematikken i den harmoniske teori Jørgen Vesterby: Lutenisten Charles Mouton og hans musik. Niels Erik Vestergaard: Lendvais Axis-system. 110

3 Resumeer af udvalgte specialeafhandlinger Kristian Bennike og Berit Brændsgård Madsen: Karneval på Trinidad - set i musikalsk perspektiv. (1993). Specialet tager udgangspunkt i vores feltstudier på Trinidad januar - marts Specialet søger at kortlægge såvel den historiske udvikling som den aktuelle situation for karnevallets musik. Hvert år til fastelavn afholdes karneval i den caribiske østat Trinidad og Tobago. Selve karnevallet finder sted fastelavns mandag og tirsdag, men forberedelserne starter allerede to måneder før. Året rundt spilles der på Trinidad og Tobago musik, der er specielt knyttet til forskellige årstider. F.eks. høres de sidste måneder før jul en spansk inspireret stilart, der kaldes parang, mens der efter nytår og indtil karnevallet overvejende spilles calypso og dens videreudvikling soca (soul og calypso). I de såkaldte calypsotelte optræder calypsonians hver aften med deres egne sange, der enten har et aktuelt politisk indhold eller er humoristiske (ofte med stærke seksuelle undertoner). I forbindelse med karnevallet afholdes konkurrencer for steelbands. Denne orkestertype, hvor hele instrumentariet består af olietønder og slagtøj, er opstået på Trinidad og findes i dag overalt på øen, ofte med op til 120 musikere i hvert band. Karnevallet og dets elementer, calypso og steelband, hænger tæt sammen med Trinidad og Tobagos historiske udvikling og er derfor påvirket af både afrikansk, fransk, spansk og indisk kultur. I denne kulturelle smeltedigel har calypso og steelbands den dag i dag en stor samfundsmæssig betydning. Specialet indledes med en øjenvidneberetning fra karnevallet Dernæst følger et kort resume af Trinidad og Tobagos historie. Herefter følger to store hovedafsnit om henholdsvis calypso og steelband. Begge afsnit er bygget op efter samme model: Først en redegørelse for den historiske udvikling, derefter en diskussion af situationen i dag - det første på 111

4 baggrund af litteratur (hvoraf meget kun var tilgængeligt på Trinidad), det sidste på baggrund af egne optagelser og interviews. Afslutningsvis sammenfattes undersøgelsen i et resume. I bilaget findes desuden en række transskriptioner af calypso- og steelbandarrangementer. Michael Fjeldsøe: Hanns Eister - på vej mod en ny musik med en ny funktion. Formålet med mit speciale er at belyse Hanns Eislers udvikling som komponist i perioden fra 1927, hvor han bryder med Schonberg-kredsens modernistiske æstetik og udvikler sig til at blive den tyske venstrefløjs betydeligste komponist. Frem til 1927 lå vejen åben for en karriere som ny musik-komponist. Schonberg anså ham for at være den mest talentfulde af sine elever i generationen efter Berg og Webern, han fik sin musik opført med succes i Wien, Donaueschingen, Prag og Venedig (og en enkelt gang i København) og fik tidligt kontrakt med Universal Edition om udgivelse af sine værker. I 1926 skifter han spor. Han flytter til Berlin, bliver kommunist og begynder at skrive musik til Berlins arbejderpublikum. Bruddet med Schonberg fremprovokeres af, at Eisler ytrer sig skeptisk om den nye dodekafone musik, men den dybere årsag er deres uforenelige syn på musikkens samfundsmæssige funktion. Eisler kan ikke leve med at skrive Ny Musik, der - som han ser det - befinder sig i et vakuum totalt afsondret fra det omgivende samfund. Denne erkendelse fører han videre ad to spor. På den ene side skriver han værker som f>zeitungsausschnitte«op. 11, hvor avisudklip, f.eks. en ægteskabsannonce, tages alvorligt og behandles som var det et inderligt kærlighedsdigt - det er ikke ment som ironisere n over teksten. På den anden side arbejder han som kapelmester i agitprop-gruppen f>das rote Sprachrohr«, den røde megafon, hvor han leverer den musik, der er brug for i agitations- og propaganda-stykkerne: underlægningsmusik, kamps ange og talekor. Frem mod 1930 arbejder han på at forene disse to spor i en form, hvor det funktionelle og kravet om musikalsk kvalitet ikke udelukker hinanden. Ikke tilfældigt bliver den tyske arbejderkorbevægelse udgangspunkt for dette forsøg: dels havde arbejderkorene et højt musikalsk niveau, dels var der især i Berlin en stærk politisk venstrefløj, der ønskede en politisering 112

5 113 af repertoiret. Især det første af de fire stykker for kor op. 13 og kantaten»tempo der Zeit«peger, idet de tematiserer kritikken af selve koncertformen, frem mod den syntese, der finder sin endelige form omkring med de store værker»die MaBnahme«,»Die Mutter«og musikken til filmen»kuhle Wampe«, der alle er blevet til i samarbejde med Bertolt Brecht. Specialet er bygget op i 3 hoveddele: en teoretisk indledning, hvor jeg - specielt inspireret af Peter Burgers»Theorie der Avantgarde«- opstiller en begrebsramme, hvor indremusikalske kompositionstekniske udviklinger lader sig forstå som en del af det system af samfundsmæssige rammebetingelser, kunsten udfolder sig indenfor og op imod: Institutionen Kunst. Anden del er en analyse af Eislers teoretiske skrifter, med hovedvægt på hans foredrag»die Erbauer einer neuen Musikkultur«fra Tredje del består af en række analyser af Eislers musikalske produktion i perioden. På baggrund af Burgers institutionsteori lader det sig påvise, at Eisler i begyndelsen af 30'erne opfatter begrebet funktionsændring i betydningen ændring af musikken og dens samfundsmæssige rammebetingelser samtidig, og at han i de nævnte værker opstiller en model for realiseringen af denne intention. Med nazisternes magtovertagelse i 1933 forsvinder grundlaget for periodens arbejde. Eisler går i eksil og vender først tilbage til Tyskland i Hvad jeg har lært af at skrive speciale, kan nok bedst udtrykkes med dette citat fra»die MaBnahme«:»Klug ist nicht der keine Fehler macht) sondern der sie schnell zu verbessern versteht. «Tine Frank: Rued Langgaards Symfonier En analyse af forholdet mellem den symfoniske stil og det religiøst-symbolistiske indhold i Rued Langgaards symfonier Specialets hovedanliggende er symfonierne Kravet om begrænsning har ikke muliggjort en detaljeret analyse af samtlige symfonier. Derimod er de karakteristiske træk i Langgaards kompositions stil søgt fremdraget. Der trækkes linjer tilbage til symfonierne 1-5 samt til produktionen som helhed. Endvidere bringes en oversigt over opførelsen af symfonierne 1-16 frem til i dag, hvorunder problemerne i forbindelse med receptionen belyses.

6 114 Langgaards kantede personlighed, hans afvigende tonesprog i forhold til hovedstrømningerne i samtidens musikliv og - ikke mindst - hans særprægede ideverden, som manifesterer sig i besynderlige titler, står for mange som en barriere for forståelsen af hans musik. I et ønske om at nå ind til det, Langgaard selv betragtede som musikkens kerne, har det været nødvendigt at inddrage det åndelige univers, som var forudsætningen for - og tildels målet med - hans skaben: Langgaards syn på tilværelsen, på kunsten og på kunstnerens rolle i samfundet peger tilbage mod 1890'ernes symbolisme. Dette forhold spiller en væsentlig rolle for forståelsen af hans symbolsprog. Men også andre faktorer indgår, navnlig hans yderst sammensatte religiøse livssyn, iblandet hans opfattelse af udviklingen i dansk musikliv og sin egen betydning for samme. Det belyses, hvorledes symbolindholdet manifesterer sig i de musikalske parametre, ligesom betydningsindholdet bag titlerne er søgt afdækket. Endelig diskuteres Langgaards anvendelse af symfonibegrebet samt hans placering i den symfoniske tradition. Afhandlingen er forsynet med rigelige nodeeksempler, idet kun symfonierne 4, 6 og 7 foreligger på tryk. Eksemplerne er i videst mulige omfang anbragt inde i teksten. Længere forløb findes i et særskilt bilag. Oluf Hildebrandt-Nielsen: Alexander Skrjabins forvaltning af Klangcentrum i sine små klaverstykker fra tredie periode. Formålet med specialet har været at undersøge, hvorledes Skrjabin forholder sig til form, når han i 1910 løsriver sig fra tonaliteten og lader et fikseret tone materiale i form af en klanglig-æstetisk fremtoning determinere det horisontale/vertikale musikalske rum. Specialet indledes med et kapitel, der har til formål at tilføre læseren en generel baggrundsviden om Skrjabin, herunder en historisk oversigt over de vekslende indfaldsvinkler til Skrjabinanalyse, man finder i literaturen, en gennemgang af Skrjabins produktion og dens periodeinddeling, en årfor-år biografisk gennemgang samt et afsnit, der redegør for de filosofiske retninger, der prægede Skrjabin og hans samtid, og søger at afklare, hvorfor det for Skrjabin blevet kald at skabe en kunst, der som et magisk-religiøst ritual kunne forløse verden. Specialets andet kapitel omhandler evolutionen af Skrjabins harmonik og klangcentrumsbegrebet.

7 115 Her undersøges hvorledes Skrjabin ud af en stærkt dominantisk harmonik kommer frem til den såkaldte f)prometheus-akkord«, og hvorledes Skrjabin løsriver sin harmonik fra tonaliteten og muliggør en fri sekvensering af denne akkord. Endelig undersøges, hvordan Skrjabin ved at lade dissonanser emanciperes i akkorden og dermed gradvist at udvide sit konsonerende koncept udvikler nye op til 9-tonige klangcentrumsstrukturer med udgangspunkt i den 6-tonige Prometheus-akkords klang. I specialets tredje kapitel undersøges de fomale konsekvenser af, at Skrjabin har bragt den tonale harmonik til stilstand, og ikke mere kan anvende den tonale kadence som formalt afgrænsende middel. I kapitlet stilles Skrjabins form endvidere i forhold til Skrjabins esoteriske univers og hans egne filosofiske og musikalske anskuelser, som de kommer til udtryk i hans skrifter, hvor bl.a. aspekter om oplevelsen af tid berøres. I fjerde kapitel, der udgør ca. halvdelen af specialet, analyseres 14 af de 20 små klaverstykker, man finder mellem opus 61 og 74 for gestaltningen af klangcentrer og den formale forvaltning af disse. Her ser man bl.a. at Skrjabin hele tiden søger nye pirrende klanglige kvaliteter, men til gengæld i formal forstand holder sig meget skematisk til gammelkendte 2- og 3-delte former i hele perioden. Skrjabin udnytter da inden for disse enkle skemaer mulighederne for at sekvensere sit klangcentrum, at kontrastere forskellige klangcentrer, at farve forskellige klangcentrer ind i hinanden og at afspalte dele af sit klangcentrum. Skrjabin tøjler således sine klangcentrer i disse metrisk enkle former, og der konkluderes, at hvert enkelt stykke danner sin egen norm for forvaltningen af klangcentrum. Peter Ettrup Larsen. Dirigent - fra håndværker til kunstner. Fra ægypternes højt udviklede og differentierede musikalske formidlingssystem - kironomien - over den græske storhedstids stærkt rytmiske fiksering samt udviklingen af et egentligt musikteoretisk system, beskrives sammensmeltningen af disse systemer i den tidlige kristne musiktradition, hvor den gregorianske sang blev ledet ved hjælp af kironomisk tegngivning, understøttet af en primitiv neumenotation. Som følge af deres musikalske ekspertise indtog de koralkyndige munke en særstilling i forhold til de menige korsangere og nød således en ikke ubetydelig håndværksmæssig respekt.

8 116 Med operaens opståen skete der en sammensmeltning af kirkens vokale og den folkelige instrumentale musiktradition, og det blev gradvis almindeligt at»dirigenten«ledede musikken fra cembaloet. Grundet cembaloets begrænsede volumen kneb det dog ofte for cembalisten at holde sammen på såvel sangere som orkester, og med udgangspunkt i Italien opstod»dobbeltdirektionen«, hvor ledelsesfunktionen deltes mellem cembalisten og koncertmesteren (deraf navnet). På Pariser-operaen indførte Jean Baptiste Lullyen praksis med en selvstændig takt-giver. Udstyret med en stor stav bankede denne rytmen ned i gulvet. Teknikken forsvandt med Lully, der døde af koldbrand efter at have ramt sig selv i foden med staven. Som modtræk til Lullys larmende taktering opstod gradvis - med rod i barokkens hof-dans - en lydløs taktering, som med Carl Maria von Weber og Louis Spohr for alvor vandt udbredelse. Med Hans von Biilow opstod begrebet»den professionelle dirigent«, og hermed steg kravene om personlig åndelig identifikation med komponisten i skabelsesøjeblikket. Dirigenten gik fra at være håndværker til også at være kunstner. Derfor fik dirigentens personlige udstråling og karisma nu også afgørende betydning (jfr. Toscanini, Karajan og Bernstein). Det 20. århundredes tekniske landvindinger har haft enorm dirigenthistorisk betydning. Dels gennem en enorm markeds- og målgruppeudvidelse, dels gennem nye krav til dirigenten om kendskab til optageteknik, pladeproduktion og økonomistyring. Trods alle ydre forandringer er dirigenten dog stadig i overført betydning en kironomist, der i kraft af sit kropssprogs udtryks kraft tyder og formidler musikkens indhold. Henrik Marstal: Mahler og Ives: modernitetsaspekter. Kollage- og citatanvendeiser i udvalgte værker af Gustav Mahler og Charles E. Ives. Denne afhandling er et forsøg på at påvise og forklare to innovative, kongeniale kompositionsteknikker - nemlig kollage og citat - hos de to komponister, Mahler ( ) og lves ( ). Først etableres et grundlag for en sammenligning de to komponister imellem. Der tænkes her på en fælles tendens til at reagere mod den traditionelle værkæstetik bl.a. ved hjælp af nævnte kompositoriske nyskabelser, samt på, at Mahler og lves både musikalsk og verbalt formulerer beslægtede værkæstetiske

9 opfattelser. Begge giver nemlig udtryk for, at det 19. århundredes musikalske værkæstetik har udspillet sin rolle, idet værket nu ikke længere nødvendigvis behøver at fungere som en organisk enhed, hvori alle elementer spiller sammen om at danne et samlet udtryk. Med udgangspunkt i litteraturteoretikeren Umberto Ecos teori om f)det åbne værk«opstilles dernæst den tese, at Mahlers og Ives' forsøg på at formulere en ny værkæstetik er et udtryk for en stærk modernitetsbevidsthed hos begge. Dette søges underbygget ved hjælp af to hovedkapitler om hendholdsvis kollage og citat. Kollagen har netop det brudte som udgangspunkt, og dens forudsætning er altså det desintegrerede kunstværk. I kapitlet reflekteres over værkproblemer i relation til kollagen, ligesom kollagens forudsætning, intention og konsekvens diskuteres. Der gives eksempler på verbale og skriftlige udsagn om kollage fra Mahlers og Ives' side, og endelig gives der en række eksempler på kollage i de to komponisters værker. I den forbindelse skelnes der mellem to former: (1) simultankollage, hvor flere lag i musikken forløber samtidig, uafhængigt af hinanden (gælder særligt for lves), samt (2) succesionskollage, hvor væsensfremmede, kortere passager indtræder pludseligt som en slags lodrette nedslag i værkets lineære forløb (gælder særligt for Mahler). Det forhold: at citere, som jo ellers er en kendt kompositorisk metode, bliver hos Ives og Mahler en så kompleks og tvetydig størrelse, at den ikke længere kan fungere uden at komme i strid med den gældende værkæstetik. Der skelnes her mellem i alt seks forskellige citatanvendelser, som kommer til udtryk i de to komponisters værker: (1) trivialcitat (dvs. citater fra hverdagsmusikalske kilder), (2) selvcitering, (3) citering af andre komponister, (4) objet trouve (dvs. f)funden genstand«, der ubearbejdet sættes ind i værket, f.eks. hyrdeklokker eller hele sange), (S) kalejdoskopisk citat (dvs. adskillige citatfragmenter placeret umiddelbart efter hinanden - ses kun hos lves), samt (6) metacitat (dvs. indarbejdelse af citater, ikke på grund af deres musikalske betydninger, men på grund af deres semantiske konnotationer). Herefter reflekteres der over de konsekvenser, som citatanvendelsen har for værkets stilistiske kontinuitet. Afhandlingen kommer på baggrund af ovenstående undersøgelser til den konklusion, at både Mahler og Ives besidder radikalt moderne træk, særlig angående værkæstetikken, og at dette - ikke overraskende - kun i nogen grad gælder for Mahler, mens det i eminent grad gælder for Ives. 117

10 118 Thomas Michelsen: Alexander Zemlinsky og hans kompositioner med særligt henblik på Lyrische Symphonie. Som dirigent og komponist indtog Alexander Zemlisky ( ) en central plads i Wiens og siden Prags musikverden. Han havde et nært forhold til Arnold Schonberg, der var Zemlinskys elev, ven og svoger, og også som organisator deltog Zemlinsky i orienteringen mod det moderne omkring århundredeskiftet, blandt andet som medstifter af )>Vereinigung schaffender Tonkiinstler«i Wien. Zemlinsky fulgte imidlertid ikke Schonbergs radikale kompositionstekniske og -æstetiske udvikling. Han blev hurtigt glemt, og først efter 1971 har hans musik i stigende grad vundet musikvidenskabens interesse. Afhandlingen beskæftiger sig med hovedværket Lyrische Symphonie op. 18 ( ) for stort orkester, sopran- og barytonsolist, der markerer afslutningen på den mellemste og mest interessante periode i Zemlinskys stilistiske udvikling. Værket eksemplificerer en tendens til at lade nyindvundne kompositoriske standpunkter forenes med traditionelle, der er typisk for Zemlinsky, samt et motivisk udviklingsarbejde efter metamorfoseprincippet, der karakteriserer hele Zemlinskys produktion, og som i den mellemste periode er ophøjet til bærende kompositorisk princip i forbindelse med fritonal harmonik og en fri behandling af klassiske formtyper. Dette på den ene side samt umiddelbare paralleller til Gustav Mahlers Das Lied von der Erde på den anden giver grundlag for at vurdere Lyrische Symphonie som udtryk for et særligt impressionabelt kompositorisk idiom, der konstituerer en egentlig personalstil. Efter en indledning, hvori afhandlingens forhold til Zemlinsky-forskningen ridses op, følger 1. del om Zemlinsky biografi. 2. del beskriver komponistens samlede produktion med vægt på en vurdering af den stilistiske udvikling, idet karakteristiske værker er behandlet i detaljer. 3. del om Lyrische symphonie er inddelt i afsnit om tekstforlæg, form, orkesterbesætning og instrumentation, tonalitet og tonal disposition, harmonik, motivisk og tematisk arbejde samt værkets særlige forhold til Das Lied von der Erde. Efter en sammenfatning følger en litteraturliste omfattende 96 titler, en diskografi over Zemlinskys kompositioner og indspilninger som dirigent samt et personindeks. Endelig meddeles i to appendices tekstgrundlaget for Lyrische Symphonie og Zemlinskys bearbejdelse af det.

11 119 Max Sydendal: Alexander Skrjabin. En analyse af de symfoniske værker med henblik på form og harmonik. Specialet indledes med en gennemgang af den historiske og filosofiske baggrund for de symfoniske værkers tilblivelse. Skrjabins interesse for bl.a. Schopenhauers og Nietsches filosofier samt hans senere engagement i teosofien havde en dyb indvirkning på hans musikalske udvikling. Tanken om»forløsningen«, en påkaldelse af overnaturlige kræfter via en syntese af farver, tekst, filosofi, dans og musik, som skulle omforme den»eksisterende«verden, søgte Skrjabin at realisere i Mysteriet, et aldrig færdiggjort værk. I afsnittet»form og Harmonik«behandles forskellige teorier om Skrjabins harmoniske stil og udvikling, bl.a. udviklingen af den syntetiske akkord og brugen af det metrotektoniske-system. Derefter følger en analyse af Skrjabins orkesterværker, d.v.s symfonierne 1-3, samt Poeme de l'extase og Prometheus. Hvert orkesterværk behandles særskilt og indledes med baggrunden for værkets tilblivelse, dets uropførselse og modtagelse samt andre oplysninger vedrørende værket. Derefter følger den egentlige analyse, hvor der gives en detaljeret redegørelse for de enkelte satser og deres temaer/motiver. Trods en vis spredning i opusnumrene hænger Skrjabins orkesterværker godt sammen indbyrdes, og man fornemmer tydeligt en fortløbende udvikling. Specialet slutter med en illustration af de tre symfonier udarbejdet vha. det metrotektoniske-system. Til Poeme de I'Extase og Prometheus er der fremstillet grafiske partiturer.

Mulighederne i Music Delta Master & Planet

Mulighederne i Music Delta Master & Planet Mulighederne i Music Delta Master & Planet MUSIC DELTA - BAGGRUND Music Delta ny måde at tænke musikundervisning for børn. Det norske IT-forlag Grieg Music Education har udviklet en ny og innovativ IT-platform

Læs mere

Lærermateriale - Forslag til undervisningen.

Lærermateriale - Forslag til undervisningen. Lærermateriale - Forslag til undervisningen. Kære lærer Vi glæder os til at se jer og jeres klasse til koncert i DR Koncerthuset. Vi har sammensat et elevmateriale, så eleverne kan forberede sig lidt før

Læs mere

Analyse af klassisk musik

Analyse af klassisk musik Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4 Analyse af klassisk musik

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole Idékatalog Skoleåret 2015/16 Hent inspiration til samarbejdet mellem Folkeskole & Musikskole Maj 2015 Udgave 5 (revideret udgave) Skolereformen - hvad kan vi? - Hent inspiration fra egen musikskole her

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Formålet med uddannelsen Musikpædagogiske uddannelser, der retter sig mod skoler, gymnasier, institutioner og den frivillige musikundervisning samt uddannelse af professionelle

Læs mere

Signe Adrian Pedersen: På sporet af O. J. A. Diitsch med udgangspunkt i operaen»kroaterinden«og med et forsøg på opstilling af en værkliste.

Signe Adrian Pedersen: På sporet af O. J. A. Diitsch med udgangspunkt i operaen»kroaterinden«og med et forsøg på opstilling af en værkliste. 171 Specialer 1989 Signe Tofte Brantelid: Billie Holiday. Morten Hansen & Kirsten Madsen: MBIRA - broen mellem åndernes og menneskenes verden - mellem traditionen og det moderne. Om shonamusik i Zimbabwe.

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN MODERNE KLAVER 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2009 MUFO ISMN-nr: M-66133-183-4 1. oplag 2009 1. udgave

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music STUDIEPLAN Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music Aarhus/Aalborg Gældende fra 2012 Senest revideret september 2012 1 Indhold Indhold... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk

Læs mere

Musikundervisning i den nye skolereform.

Musikundervisning i den nye skolereform. Musikundervisning i den nye skolereform. Den nye skolereform vil give et kæmpe løft til samarbejdet mellem Musikskolen og folkeskolerne i Lemvig Kommune. Det er en enestående chance for at understøtte

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Hvilke genstande kan man forvente at finde i et tankens museum? En kortlægning af store tænkeres bedrifter? Eller objektet selv, Lenins hjerne, fx? Ikke hos Jytte Høy.

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Uddannelse. Rose Munk Heiberg Ramløsevej 13, st. th., 2100 København Ø Email: rose.heiberg@gmail.com Tel: 0045-26959509

Uddannelse. Rose Munk Heiberg Ramløsevej 13, st. th., 2100 København Ø Email: rose.heiberg@gmail.com Tel: 0045-26959509 CV Uddannelse 1993-2007 Undervisning i klaver - Solotimer hos Nenia Zenana, dirigent og pianist 2005-2009 BA i Musikvidenskab, Københavns Universitet - Korledelse ved Kasper Beck Hemmingsen, lektor - Sang

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014

ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014 ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014 1-2-3-4 Så kan vi endelig præsentere det nye Almus skema og de nye lærere for jer. Skemaet har været lidt af et puslespil, i forhold til alles ønsker

Læs mere

NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE

NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE PROJEKTBESKRIVELSE FOR NORDKRAFT BIG BAND 2012 2015 1 NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE PROJEKTBESKRIVELSE

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Spørgsmålene nedenfor er alle fra før 2011, hvor eksamensprojektet blev indført på c-niveau, men de kan evt. bruges som inspiration i forbindelse med udformningen

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S..

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. RAMMEAFTALE Rammeaftale 2013-2016 for Edition S 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. Edition S er en selvejende institution,

Læs mere

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse Årsplan Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse 1 Årsplan for Linjefag musik FAG: Musik KLASSE: 7-9 klasse ÅR: 14/15 Lærer: MG August Oktober Opbygning af et fælles repertoire til Spil Dansk Dagen samt

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

10 Historien som værk

10 Historien som værk Forord Tænkning er work in progress. Det er tænkningens væsen at være uden punktum, at fortsætte i det uendelige, ikke have nogen afslutning. I denne forstand er den i stadig fremdrift, in progress. Men

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015 Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud KL Den 1. september 2015 Dagsorden Hvorfor DAG-intra? Meget kort gennemgang af systemet Kommunikation Komme/gå Foto plancher (DAP) Fordele

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Vigtige stilarter i det 20. århundrede

Vigtige stilarter i det 20. århundrede OVERBLIK - DESIGN, KUNST & ARKITEKTUR TIDSLINIE 1900 ART NOUVEAU (SKØNVIRKE - DK) 1910 RUSSISK KONSTRUKTIVISME 1919 BAUHAUS 1920 ART DECO 1940 CINEMA NOIR 1948 BLUE NOTE 1950 SWISS STYLE 1957 SAUL BASS

Læs mere

Rapport. E-magasin - Projekt 2, 2. semester. Gruppe - MulB 2. sem: Mikkel Thomsen Ivan Christensen Augusta Naundrup-Jensen

Rapport. E-magasin - Projekt 2, 2. semester. Gruppe - MulB 2. sem: Mikkel Thomsen Ivan Christensen Augusta Naundrup-Jensen Rapport E-magasin - Projekt 2, 2. semester Gruppe - MulB 2. sem: Mikkel Thomsen Ivan Christensen Augusta Naundrup-Jensen Indholdsfortegnelse Indledning 3 Problemformulering 3 Målgruppeanalyse 3 Designvalg

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Kulturradikalismens musik

Kulturradikalismens musik I Kulturradikalismens musik Michael Fjeldsøe UNIVERSiTÅTSBIBLIOTHF.K KIEL - ZENTRALBIBLiOTHEK - Det Kongelige Bibliotek Museum Tusculanums Forlag 2013 Indholdsfortegnelse 13 Forord FØRSTE DEL Indledning

Læs mere

Masterclass i Unge Stemmer. Herning 2. - 4. marts 2012 på Den Jyske Sangskole

Masterclass i Unge Stemmer. Herning 2. - 4. marts 2012 på Den Jyske Sangskole Masterclass i Unge Stemmer Rytmisk korsang for børne- og ungdomskor Herning 2. - 4. marts 2012 på Den Jyske Sangskole Forord Rytmisk korsang for børne- og ungdomskor Den Jyske Sangskoles 9. Masterclass

Læs mere

Risingskolen og Odense Musikskole

Risingskolen og Odense Musikskole Risingskolen og Odense Musikskole TALENTKLASSE I MUSIK HVAD ER TALENTKLASSER? Musik hele ugen Talentklassen i musik er et tilbud til elever, der brænder for at arbejde med musik både klassisk og rytmisk.

Læs mere

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 Om Thomas Kluges kunst For mange mennesker er Thomas Kluge (f. 1969) en befriende kontrast til det, man ellers kender som MODERNE KUNST. Man kan se,

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

BRIT HENDRIKSEN WINDAHL 11.04.14-07.06.14. GalleriWeber. Bagergade 39 5700 Svendborg Tlf.: 6110 5159 www.galleriweber.nu smedjen@post.tele.

BRIT HENDRIKSEN WINDAHL 11.04.14-07.06.14. GalleriWeber. Bagergade 39 5700 Svendborg Tlf.: 6110 5159 www.galleriweber.nu smedjen@post.tele. BRIT HENDRIKSEN WINDAHL 11.04.14-07.06.14 GalleriWeber Bagergade 39 5700 Svendborg Tlf.: 6110 5159 www.galleriweber.nu smedjen@post.tele.dk Galleri Weber har hermed den store glæde at invitere til åbning

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Side 1. Rettelser foretaget fredag 13. apr 2012. Uge 16, mandag 16. apr 2012 17/04/2012 10:24. 21:25 Horisont: De virtuelle massemordere Ny tekst

Side 1. Rettelser foretaget fredag 13. apr 2012. Uge 16, mandag 16. apr 2012 17/04/2012 10:24. 21:25 Horisont: De virtuelle massemordere Ny tekst Side 1 Uge 16, mandag 16. apr 2012 21:25 Horisont: De virtuelle massemordere Ny tekst Når sagen mod norske Anders Breivik begynder mandag, vil der være fokus på hans syn på indvandrere og højreekstremisme.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

Referat af menighedsrådsmøde i Luther Kirken torsdag den 22. november 2012 kl. 19.30

Referat af menighedsrådsmøde i Luther Kirken torsdag den 22. november 2012 kl. 19.30 Referat af menighedsrådsmøde i Luther Kirken torsdag den 22. november 2012 kl. 19.30 Møde nr. 6 Allan Olsen Anders Aarup Anders Gustav Svendsen Camilla Kjærbo Berg (fravær med afbud) Christian Seidelin

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

FAVRSKOV MUSIKSKOLE. Julemåneden er i gang og der er meget at glæde sig til - også i musikskolen.

FAVRSKOV MUSIKSKOLE. Julemåneden er i gang og der er meget at glæde sig til - også i musikskolen. Sæson 2014/15 Volume 2 Nyhedsbrev FAVRSKOV MUSIKSKOLE Indhold Julehilsen...1 Kirkekoncert i Røgen...2 Julegalop og Lucia...2 Bazartilbud...3 Fotos fra Bazaren...3 Nye rytmikhold...4 Kommende arrangementer...4

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Det musiske menneske er meget mere end musisk

Det musiske menneske er meget mere end musisk Af Birgitte Rasmussen bira@foa.dk Det musiske menneske er meget mere end musisk Mit udgangspunkt var den dybe glæde ved at få et barn og at komme så utrolig nær det nyfødte barn. Dette møde var for mig

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Åben Efterskole. Onsdag d. 22/9 2010 kl. 20.00: Mai Allermand med band. Entré 50 kr.

Åben Efterskole. Onsdag d. 22/9 2010 kl. 20.00: Mai Allermand med band. Entré 50 kr. Åben Efterskole Arrangementer på Den Rytmiske Efterskole skoleåret 2010/11 Vi byder jer alle velkomne til en række spændende koncerter med nogle af Danmarks bedste musikere samt arrangementer hvor skolens

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne

Læs mere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere den 27. februar 2012 på Vinde Helsinge Fri- og efterskole i samarbejde med Vestmus University College Sjælland Center for Undervisningsmidler Stenstuegade

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 5. Ollerup den 17. december 2009.

Nyhedsbrev nr. 5. Ollerup den 17. december 2009. Ollerup den 17. december 2009. Nyhedsbrev nr. 5. Julen står for døren. Snart vil der falde lidt ro på os. Det glæder vi os alle til. Juleferien begynder i morgen, fredag den 18. december kl. 10.45. Vi

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009

STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009 STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009 MÅLGRUPPE Pædagoger, lærere og andre med mellemlang, videregående uddannelse eller

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Kære elever og forældre. Herning d. 8. februar 2012

Kære elever og forældre. Herning d. 8. februar 2012 Kære elever og forældre. Herning d. 8. februar 2012 Året 2012 begyndte med en undervisnings eftermiddag for lærere og pædagoger, hvor Atheas medarbejder underviste i benyttelse af vore nye interaktive

Læs mere

A - y - y. Berlin und Kopenhagen für junge Leute. Ørestad Gymnasium. Medvirkende skoler/institutioner 765 (129735) Projektnummer.

A - y - y. Berlin und Kopenhagen für junge Leute. Ørestad Gymnasium. Medvirkende skoler/institutioner 765 (129735) Projektnummer. A - y - y - Projekttitel Medvirkende skoler/institutioner Projektnummer Projektperiode Kontaktperson Berlin und Kopenhagen für junge Leute Ørestad Gymnasium 765 (129735) Feb.2013 maj 2013 Susanne Vestergaard

Læs mere

Kreative alliancer. Kreative alliancer

Kreative alliancer. Kreative alliancer Alliance ML Bosch & Fjord OG Ordrup SkolE Bosch & Fjord er et samarbejde mellem billedkunstnerne Rosan Bosch & Rune Fjord Jensen. Bosch og Fjord har specialiseret sig i at udvikle koncepter og formgive

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Vedtægt for Opspil, bedømmelser og hædersbevisninger

Vedtægt for Opspil, bedømmelser og hædersbevisninger Vedtægt for Opspil, bedømmelser og hædersbevisninger Iht. 3 5 i Vedtægter for Danmarks Rigsspillemænd 28. Februar 2015 www.rigsspillemand.dk Vedtægtens Formål Danmarks Rigsspillemænd kan tildele hædersbevisninger

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold maj-juni, 05/06 Marie Kruses Skole stx musik, niveau C

Læs mere

"Ikke bare en ny start. Men netop DEN start, som giver dig DET boost, der sikrer dig, at du ikke stopper ved starten, men bliver ved!

Ikke bare en ny start. Men netop DEN start, som giver dig DET boost, der sikrer dig, at du ikke stopper ved starten, men bliver ved! FÆLLESSKAB FAGLIGHED FORSKELLIGHED "Ikke bare en ny start. Men netop DEN start, som giver dig DET boost, der sikrer dig, at du ikke stopper ved starten, men bliver ved!" --- Anton Wrisberg --- -- Forskellighed

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

At spille Poul Ruders' Polydrama

At spille Poul Ruders' Polydrama At spille Poul Ruders' Polydrama Til den efterhånden lange række af nye kompositioner for cello, som Morten Zeuthen har holdt over dåben, kan nu føjes Poul Ruders' cellokoncert "Polydrama" - 3. og sidste

Læs mere

Filmfortællinger med lyd

Filmfortællinger med lyd Beskrivelse af workshoppen Hvordan kan en honningmelon bruges til at lave lyden af et fald? Hvorfor bruger man musik i en film? Hvordan får man en skov til at lyde som en skov? Og hvad er det egentligt

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral:

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral: Koral Koral (ty. Choral, fra middelalderlatin choralis, som tilhører koret) betegner dels den gregorianske sang, dels melodien til en lutheransk kirkesang, som de fleste forbinder ordet med. 1700-tallet

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 I marts skal du: Overveje valg af en de fremlagte problemformuleringsvalgmuligheder du finder (mest)interessant

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014

Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014 Vær med til at markere Jammerbugt Kommune som Spil Dansk kommune 2014 Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014 Giv jeres omgivelser og personale en uventet og enestående musikoplevelse.

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

DK som Nordens førende live-scene

DK som Nordens førende live-scene DK som Nordens førende live-scene Referat. HANDLINGSPLAN DISPOSITION I. SUCCESFORTÆLLING II. III. IV. HVAD HAR VI FÅET UD AF DET? VISION: DANMARK SOM NORDENS FØRENDE LIVESCENE DEN BRÆNDENDE PLATFORM V.

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE.

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. Deltagere: Jesper Poulsen (niu) Torben Søholt Pedersen (niu) Anne Zachariassen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2015. Vestegnen HF og VUC. HFe Fag

Læs mere

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier Velkommen til konferencen Rekreative stier Konference for alle med interesse for at etablere stier Den 5. oktober 2011 Kl. 9.30-16.00 Comwell Roskilde Stier i natur, landskaber og grønne områder giver

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere