Specialer. Inge Brik Hansen: Hildegard von Bingen og middelalderens musikopfattelser.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Specialer. Inge Brik Hansen: Hildegard von Bingen og middelalderens musikopfattelser."

Transkript

1 Specialer 1993 Inger Damsho1t: Forholdet dans/musik i danseforestillingen. Tine Frank: Rued Langgaards symfonier Mette Halling Frederiksen og Anne Granfeldt Thomsen: Rytmisk sang. Jesper Juellund Jensen: Pop/rock-harmonik. Thomas Michelsen: Alexander Zemlinsky og hans kompositioner med særligt henblik på Lyrische Symphonie. Claus Hartvig Olsen: Ny teknologi i gymnasiernes musikundervisning. Max Sydendal: Alexander Skrjabin. Analyse af de symfoniske værker med henblik på form og harmonik. Erik Ørum von Spreckelsen: Herbie Hancock Lars Bernack:»Det grå sendebud(~. En analyse af, hvordan omstændighederne omkring Mozarts Requiem bliver fremstillet gennem tiderne samt en undersøgelse af publikums opfattelse af requiet. Søren Christensen: Igor Stravinskys Histoire du soldat. Lars Falbe-Hansen: Musikken i Twin Peaks. Michael Fjeldsøe: Hanns Eisler - på vej mod en ny musik med en ny funktion. En undersøgelse med institutionsteoretisk udgangspunkt af Hanns Eislers teoretiske og musikalske produktion Rikke Schou Hammerum: Fulvio Rusticuccis musikpædagogiske metode. Inge Brik Hansen: Hildegard von Bingen og middelalderens musikopfattelser. Oluf Hildebrandt-Nielsen: Alexander Skrjabins forvaltning af klangcentrum i hans små klaverstykker fra tredie periode. Peter Ettrup Larsen: Dirigent - fra håndværker til kunstner. Henrik Marstal: Mahler og Ives: Modernitetsaspekter. 109

2 Peter Nybo Andersen: Dissonansproblematikken i den harmoniske teori Jørgen Vesterby: Lutenisten Charles Mouton og hans musik. Niels Erik Vestergaard: Lendvais Axis-system. 110

3 Resumeer af udvalgte specialeafhandlinger Kristian Bennike og Berit Brændsgård Madsen: Karneval på Trinidad - set i musikalsk perspektiv. (1993). Specialet tager udgangspunkt i vores feltstudier på Trinidad januar - marts Specialet søger at kortlægge såvel den historiske udvikling som den aktuelle situation for karnevallets musik. Hvert år til fastelavn afholdes karneval i den caribiske østat Trinidad og Tobago. Selve karnevallet finder sted fastelavns mandag og tirsdag, men forberedelserne starter allerede to måneder før. Året rundt spilles der på Trinidad og Tobago musik, der er specielt knyttet til forskellige årstider. F.eks. høres de sidste måneder før jul en spansk inspireret stilart, der kaldes parang, mens der efter nytår og indtil karnevallet overvejende spilles calypso og dens videreudvikling soca (soul og calypso). I de såkaldte calypsotelte optræder calypsonians hver aften med deres egne sange, der enten har et aktuelt politisk indhold eller er humoristiske (ofte med stærke seksuelle undertoner). I forbindelse med karnevallet afholdes konkurrencer for steelbands. Denne orkestertype, hvor hele instrumentariet består af olietønder og slagtøj, er opstået på Trinidad og findes i dag overalt på øen, ofte med op til 120 musikere i hvert band. Karnevallet og dets elementer, calypso og steelband, hænger tæt sammen med Trinidad og Tobagos historiske udvikling og er derfor påvirket af både afrikansk, fransk, spansk og indisk kultur. I denne kulturelle smeltedigel har calypso og steelbands den dag i dag en stor samfundsmæssig betydning. Specialet indledes med en øjenvidneberetning fra karnevallet Dernæst følger et kort resume af Trinidad og Tobagos historie. Herefter følger to store hovedafsnit om henholdsvis calypso og steelband. Begge afsnit er bygget op efter samme model: Først en redegørelse for den historiske udvikling, derefter en diskussion af situationen i dag - det første på 111

4 baggrund af litteratur (hvoraf meget kun var tilgængeligt på Trinidad), det sidste på baggrund af egne optagelser og interviews. Afslutningsvis sammenfattes undersøgelsen i et resume. I bilaget findes desuden en række transskriptioner af calypso- og steelbandarrangementer. Michael Fjeldsøe: Hanns Eister - på vej mod en ny musik med en ny funktion. Formålet med mit speciale er at belyse Hanns Eislers udvikling som komponist i perioden fra 1927, hvor han bryder med Schonberg-kredsens modernistiske æstetik og udvikler sig til at blive den tyske venstrefløjs betydeligste komponist. Frem til 1927 lå vejen åben for en karriere som ny musik-komponist. Schonberg anså ham for at være den mest talentfulde af sine elever i generationen efter Berg og Webern, han fik sin musik opført med succes i Wien, Donaueschingen, Prag og Venedig (og en enkelt gang i København) og fik tidligt kontrakt med Universal Edition om udgivelse af sine værker. I 1926 skifter han spor. Han flytter til Berlin, bliver kommunist og begynder at skrive musik til Berlins arbejderpublikum. Bruddet med Schonberg fremprovokeres af, at Eisler ytrer sig skeptisk om den nye dodekafone musik, men den dybere årsag er deres uforenelige syn på musikkens samfundsmæssige funktion. Eisler kan ikke leve med at skrive Ny Musik, der - som han ser det - befinder sig i et vakuum totalt afsondret fra det omgivende samfund. Denne erkendelse fører han videre ad to spor. På den ene side skriver han værker som f>zeitungsausschnitte«op. 11, hvor avisudklip, f.eks. en ægteskabsannonce, tages alvorligt og behandles som var det et inderligt kærlighedsdigt - det er ikke ment som ironisere n over teksten. På den anden side arbejder han som kapelmester i agitprop-gruppen f>das rote Sprachrohr«, den røde megafon, hvor han leverer den musik, der er brug for i agitations- og propaganda-stykkerne: underlægningsmusik, kamps ange og talekor. Frem mod 1930 arbejder han på at forene disse to spor i en form, hvor det funktionelle og kravet om musikalsk kvalitet ikke udelukker hinanden. Ikke tilfældigt bliver den tyske arbejderkorbevægelse udgangspunkt for dette forsøg: dels havde arbejderkorene et højt musikalsk niveau, dels var der især i Berlin en stærk politisk venstrefløj, der ønskede en politisering 112

5 113 af repertoiret. Især det første af de fire stykker for kor op. 13 og kantaten»tempo der Zeit«peger, idet de tematiserer kritikken af selve koncertformen, frem mod den syntese, der finder sin endelige form omkring med de store værker»die MaBnahme«,»Die Mutter«og musikken til filmen»kuhle Wampe«, der alle er blevet til i samarbejde med Bertolt Brecht. Specialet er bygget op i 3 hoveddele: en teoretisk indledning, hvor jeg - specielt inspireret af Peter Burgers»Theorie der Avantgarde«- opstiller en begrebsramme, hvor indremusikalske kompositionstekniske udviklinger lader sig forstå som en del af det system af samfundsmæssige rammebetingelser, kunsten udfolder sig indenfor og op imod: Institutionen Kunst. Anden del er en analyse af Eislers teoretiske skrifter, med hovedvægt på hans foredrag»die Erbauer einer neuen Musikkultur«fra Tredje del består af en række analyser af Eislers musikalske produktion i perioden. På baggrund af Burgers institutionsteori lader det sig påvise, at Eisler i begyndelsen af 30'erne opfatter begrebet funktionsændring i betydningen ændring af musikken og dens samfundsmæssige rammebetingelser samtidig, og at han i de nævnte værker opstiller en model for realiseringen af denne intention. Med nazisternes magtovertagelse i 1933 forsvinder grundlaget for periodens arbejde. Eisler går i eksil og vender først tilbage til Tyskland i Hvad jeg har lært af at skrive speciale, kan nok bedst udtrykkes med dette citat fra»die MaBnahme«:»Klug ist nicht der keine Fehler macht) sondern der sie schnell zu verbessern versteht. «Tine Frank: Rued Langgaards Symfonier En analyse af forholdet mellem den symfoniske stil og det religiøst-symbolistiske indhold i Rued Langgaards symfonier Specialets hovedanliggende er symfonierne Kravet om begrænsning har ikke muliggjort en detaljeret analyse af samtlige symfonier. Derimod er de karakteristiske træk i Langgaards kompositions stil søgt fremdraget. Der trækkes linjer tilbage til symfonierne 1-5 samt til produktionen som helhed. Endvidere bringes en oversigt over opførelsen af symfonierne 1-16 frem til i dag, hvorunder problemerne i forbindelse med receptionen belyses.

6 114 Langgaards kantede personlighed, hans afvigende tonesprog i forhold til hovedstrømningerne i samtidens musikliv og - ikke mindst - hans særprægede ideverden, som manifesterer sig i besynderlige titler, står for mange som en barriere for forståelsen af hans musik. I et ønske om at nå ind til det, Langgaard selv betragtede som musikkens kerne, har det været nødvendigt at inddrage det åndelige univers, som var forudsætningen for - og tildels målet med - hans skaben: Langgaards syn på tilværelsen, på kunsten og på kunstnerens rolle i samfundet peger tilbage mod 1890'ernes symbolisme. Dette forhold spiller en væsentlig rolle for forståelsen af hans symbolsprog. Men også andre faktorer indgår, navnlig hans yderst sammensatte religiøse livssyn, iblandet hans opfattelse af udviklingen i dansk musikliv og sin egen betydning for samme. Det belyses, hvorledes symbolindholdet manifesterer sig i de musikalske parametre, ligesom betydningsindholdet bag titlerne er søgt afdækket. Endelig diskuteres Langgaards anvendelse af symfonibegrebet samt hans placering i den symfoniske tradition. Afhandlingen er forsynet med rigelige nodeeksempler, idet kun symfonierne 4, 6 og 7 foreligger på tryk. Eksemplerne er i videst mulige omfang anbragt inde i teksten. Længere forløb findes i et særskilt bilag. Oluf Hildebrandt-Nielsen: Alexander Skrjabins forvaltning af Klangcentrum i sine små klaverstykker fra tredie periode. Formålet med specialet har været at undersøge, hvorledes Skrjabin forholder sig til form, når han i 1910 løsriver sig fra tonaliteten og lader et fikseret tone materiale i form af en klanglig-æstetisk fremtoning determinere det horisontale/vertikale musikalske rum. Specialet indledes med et kapitel, der har til formål at tilføre læseren en generel baggrundsviden om Skrjabin, herunder en historisk oversigt over de vekslende indfaldsvinkler til Skrjabinanalyse, man finder i literaturen, en gennemgang af Skrjabins produktion og dens periodeinddeling, en årfor-år biografisk gennemgang samt et afsnit, der redegør for de filosofiske retninger, der prægede Skrjabin og hans samtid, og søger at afklare, hvorfor det for Skrjabin blevet kald at skabe en kunst, der som et magisk-religiøst ritual kunne forløse verden. Specialets andet kapitel omhandler evolutionen af Skrjabins harmonik og klangcentrumsbegrebet.

7 115 Her undersøges hvorledes Skrjabin ud af en stærkt dominantisk harmonik kommer frem til den såkaldte f)prometheus-akkord«, og hvorledes Skrjabin løsriver sin harmonik fra tonaliteten og muliggør en fri sekvensering af denne akkord. Endelig undersøges, hvordan Skrjabin ved at lade dissonanser emanciperes i akkorden og dermed gradvist at udvide sit konsonerende koncept udvikler nye op til 9-tonige klangcentrumsstrukturer med udgangspunkt i den 6-tonige Prometheus-akkords klang. I specialets tredje kapitel undersøges de fomale konsekvenser af, at Skrjabin har bragt den tonale harmonik til stilstand, og ikke mere kan anvende den tonale kadence som formalt afgrænsende middel. I kapitlet stilles Skrjabins form endvidere i forhold til Skrjabins esoteriske univers og hans egne filosofiske og musikalske anskuelser, som de kommer til udtryk i hans skrifter, hvor bl.a. aspekter om oplevelsen af tid berøres. I fjerde kapitel, der udgør ca. halvdelen af specialet, analyseres 14 af de 20 små klaverstykker, man finder mellem opus 61 og 74 for gestaltningen af klangcentrer og den formale forvaltning af disse. Her ser man bl.a. at Skrjabin hele tiden søger nye pirrende klanglige kvaliteter, men til gengæld i formal forstand holder sig meget skematisk til gammelkendte 2- og 3-delte former i hele perioden. Skrjabin udnytter da inden for disse enkle skemaer mulighederne for at sekvensere sit klangcentrum, at kontrastere forskellige klangcentrer, at farve forskellige klangcentrer ind i hinanden og at afspalte dele af sit klangcentrum. Skrjabin tøjler således sine klangcentrer i disse metrisk enkle former, og der konkluderes, at hvert enkelt stykke danner sin egen norm for forvaltningen af klangcentrum. Peter Ettrup Larsen. Dirigent - fra håndværker til kunstner. Fra ægypternes højt udviklede og differentierede musikalske formidlingssystem - kironomien - over den græske storhedstids stærkt rytmiske fiksering samt udviklingen af et egentligt musikteoretisk system, beskrives sammensmeltningen af disse systemer i den tidlige kristne musiktradition, hvor den gregorianske sang blev ledet ved hjælp af kironomisk tegngivning, understøttet af en primitiv neumenotation. Som følge af deres musikalske ekspertise indtog de koralkyndige munke en særstilling i forhold til de menige korsangere og nød således en ikke ubetydelig håndværksmæssig respekt.

8 116 Med operaens opståen skete der en sammensmeltning af kirkens vokale og den folkelige instrumentale musiktradition, og det blev gradvis almindeligt at»dirigenten«ledede musikken fra cembaloet. Grundet cembaloets begrænsede volumen kneb det dog ofte for cembalisten at holde sammen på såvel sangere som orkester, og med udgangspunkt i Italien opstod»dobbeltdirektionen«, hvor ledelsesfunktionen deltes mellem cembalisten og koncertmesteren (deraf navnet). På Pariser-operaen indførte Jean Baptiste Lullyen praksis med en selvstændig takt-giver. Udstyret med en stor stav bankede denne rytmen ned i gulvet. Teknikken forsvandt med Lully, der døde af koldbrand efter at have ramt sig selv i foden med staven. Som modtræk til Lullys larmende taktering opstod gradvis - med rod i barokkens hof-dans - en lydløs taktering, som med Carl Maria von Weber og Louis Spohr for alvor vandt udbredelse. Med Hans von Biilow opstod begrebet»den professionelle dirigent«, og hermed steg kravene om personlig åndelig identifikation med komponisten i skabelsesøjeblikket. Dirigenten gik fra at være håndværker til også at være kunstner. Derfor fik dirigentens personlige udstråling og karisma nu også afgørende betydning (jfr. Toscanini, Karajan og Bernstein). Det 20. århundredes tekniske landvindinger har haft enorm dirigenthistorisk betydning. Dels gennem en enorm markeds- og målgruppeudvidelse, dels gennem nye krav til dirigenten om kendskab til optageteknik, pladeproduktion og økonomistyring. Trods alle ydre forandringer er dirigenten dog stadig i overført betydning en kironomist, der i kraft af sit kropssprogs udtryks kraft tyder og formidler musikkens indhold. Henrik Marstal: Mahler og Ives: modernitetsaspekter. Kollage- og citatanvendeiser i udvalgte værker af Gustav Mahler og Charles E. Ives. Denne afhandling er et forsøg på at påvise og forklare to innovative, kongeniale kompositionsteknikker - nemlig kollage og citat - hos de to komponister, Mahler ( ) og lves ( ). Først etableres et grundlag for en sammenligning de to komponister imellem. Der tænkes her på en fælles tendens til at reagere mod den traditionelle værkæstetik bl.a. ved hjælp af nævnte kompositoriske nyskabelser, samt på, at Mahler og lves både musikalsk og verbalt formulerer beslægtede værkæstetiske

9 opfattelser. Begge giver nemlig udtryk for, at det 19. århundredes musikalske værkæstetik har udspillet sin rolle, idet værket nu ikke længere nødvendigvis behøver at fungere som en organisk enhed, hvori alle elementer spiller sammen om at danne et samlet udtryk. Med udgangspunkt i litteraturteoretikeren Umberto Ecos teori om f)det åbne værk«opstilles dernæst den tese, at Mahlers og Ives' forsøg på at formulere en ny værkæstetik er et udtryk for en stærk modernitetsbevidsthed hos begge. Dette søges underbygget ved hjælp af to hovedkapitler om hendholdsvis kollage og citat. Kollagen har netop det brudte som udgangspunkt, og dens forudsætning er altså det desintegrerede kunstværk. I kapitlet reflekteres over værkproblemer i relation til kollagen, ligesom kollagens forudsætning, intention og konsekvens diskuteres. Der gives eksempler på verbale og skriftlige udsagn om kollage fra Mahlers og Ives' side, og endelig gives der en række eksempler på kollage i de to komponisters værker. I den forbindelse skelnes der mellem to former: (1) simultankollage, hvor flere lag i musikken forløber samtidig, uafhængigt af hinanden (gælder særligt for lves), samt (2) succesionskollage, hvor væsensfremmede, kortere passager indtræder pludseligt som en slags lodrette nedslag i værkets lineære forløb (gælder særligt for Mahler). Det forhold: at citere, som jo ellers er en kendt kompositorisk metode, bliver hos Ives og Mahler en så kompleks og tvetydig størrelse, at den ikke længere kan fungere uden at komme i strid med den gældende værkæstetik. Der skelnes her mellem i alt seks forskellige citatanvendelser, som kommer til udtryk i de to komponisters værker: (1) trivialcitat (dvs. citater fra hverdagsmusikalske kilder), (2) selvcitering, (3) citering af andre komponister, (4) objet trouve (dvs. f)funden genstand«, der ubearbejdet sættes ind i værket, f.eks. hyrdeklokker eller hele sange), (S) kalejdoskopisk citat (dvs. adskillige citatfragmenter placeret umiddelbart efter hinanden - ses kun hos lves), samt (6) metacitat (dvs. indarbejdelse af citater, ikke på grund af deres musikalske betydninger, men på grund af deres semantiske konnotationer). Herefter reflekteres der over de konsekvenser, som citatanvendelsen har for værkets stilistiske kontinuitet. Afhandlingen kommer på baggrund af ovenstående undersøgelser til den konklusion, at både Mahler og Ives besidder radikalt moderne træk, særlig angående værkæstetikken, og at dette - ikke overraskende - kun i nogen grad gælder for Mahler, mens det i eminent grad gælder for Ives. 117

10 118 Thomas Michelsen: Alexander Zemlinsky og hans kompositioner med særligt henblik på Lyrische Symphonie. Som dirigent og komponist indtog Alexander Zemlisky ( ) en central plads i Wiens og siden Prags musikverden. Han havde et nært forhold til Arnold Schonberg, der var Zemlinskys elev, ven og svoger, og også som organisator deltog Zemlinsky i orienteringen mod det moderne omkring århundredeskiftet, blandt andet som medstifter af )>Vereinigung schaffender Tonkiinstler«i Wien. Zemlinsky fulgte imidlertid ikke Schonbergs radikale kompositionstekniske og -æstetiske udvikling. Han blev hurtigt glemt, og først efter 1971 har hans musik i stigende grad vundet musikvidenskabens interesse. Afhandlingen beskæftiger sig med hovedværket Lyrische Symphonie op. 18 ( ) for stort orkester, sopran- og barytonsolist, der markerer afslutningen på den mellemste og mest interessante periode i Zemlinskys stilistiske udvikling. Værket eksemplificerer en tendens til at lade nyindvundne kompositoriske standpunkter forenes med traditionelle, der er typisk for Zemlinsky, samt et motivisk udviklingsarbejde efter metamorfoseprincippet, der karakteriserer hele Zemlinskys produktion, og som i den mellemste periode er ophøjet til bærende kompositorisk princip i forbindelse med fritonal harmonik og en fri behandling af klassiske formtyper. Dette på den ene side samt umiddelbare paralleller til Gustav Mahlers Das Lied von der Erde på den anden giver grundlag for at vurdere Lyrische Symphonie som udtryk for et særligt impressionabelt kompositorisk idiom, der konstituerer en egentlig personalstil. Efter en indledning, hvori afhandlingens forhold til Zemlinsky-forskningen ridses op, følger 1. del om Zemlinsky biografi. 2. del beskriver komponistens samlede produktion med vægt på en vurdering af den stilistiske udvikling, idet karakteristiske værker er behandlet i detaljer. 3. del om Lyrische symphonie er inddelt i afsnit om tekstforlæg, form, orkesterbesætning og instrumentation, tonalitet og tonal disposition, harmonik, motivisk og tematisk arbejde samt værkets særlige forhold til Das Lied von der Erde. Efter en sammenfatning følger en litteraturliste omfattende 96 titler, en diskografi over Zemlinskys kompositioner og indspilninger som dirigent samt et personindeks. Endelig meddeles i to appendices tekstgrundlaget for Lyrische Symphonie og Zemlinskys bearbejdelse af det.

11 119 Max Sydendal: Alexander Skrjabin. En analyse af de symfoniske værker med henblik på form og harmonik. Specialet indledes med en gennemgang af den historiske og filosofiske baggrund for de symfoniske værkers tilblivelse. Skrjabins interesse for bl.a. Schopenhauers og Nietsches filosofier samt hans senere engagement i teosofien havde en dyb indvirkning på hans musikalske udvikling. Tanken om»forløsningen«, en påkaldelse af overnaturlige kræfter via en syntese af farver, tekst, filosofi, dans og musik, som skulle omforme den»eksisterende«verden, søgte Skrjabin at realisere i Mysteriet, et aldrig færdiggjort værk. I afsnittet»form og Harmonik«behandles forskellige teorier om Skrjabins harmoniske stil og udvikling, bl.a. udviklingen af den syntetiske akkord og brugen af det metrotektoniske-system. Derefter følger en analyse af Skrjabins orkesterværker, d.v.s symfonierne 1-3, samt Poeme de l'extase og Prometheus. Hvert orkesterværk behandles særskilt og indledes med baggrunden for værkets tilblivelse, dets uropførselse og modtagelse samt andre oplysninger vedrørende værket. Derefter følger den egentlige analyse, hvor der gives en detaljeret redegørelse for de enkelte satser og deres temaer/motiver. Trods en vis spredning i opusnumrene hænger Skrjabins orkesterværker godt sammen indbyrdes, og man fornemmer tydeligt en fortløbende udvikling. Specialet slutter med en illustration af de tre symfonier udarbejdet vha. det metrotektoniske-system. Til Poeme de I'Extase og Prometheus er der fremstillet grafiske partiturer.

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse 1 Termin maj-juni, 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse stx Fag og niveau Musik C Lærer Lars Petersen Gede Hold 1g mu Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter. Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse 1 Termin maj-juni, 2013/2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse stx Fag og niveau Musik C Lærer(e) Lars Petersen Gede Hold 1g mu Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse 1 Termin maj-juni, 2012/2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole stx Musik C Lars Petersen Gede 1g mu Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

præsenterer OTTO MORTENSEN

præsenterer OTTO MORTENSEN T R I O E N S A M K L A N G præsenterer OTTO MORTENSEN 1907 1986 Som komponist, pædagog, dirigent, pianist og musikvidenskabelig forsker. I Sang / Musik Fortælling og Billeder Hvilken betydning har Otto

Læs mere

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel

Læs mere

Mulighederne i Music Delta Master & Planet

Mulighederne i Music Delta Master & Planet Mulighederne i Music Delta Master & Planet MUSIC DELTA - BAGGRUND Music Delta ny måde at tænke musikundervisning for børn. Det norske IT-forlag Grieg Music Education har udviklet en ny og innovativ IT-platform

Læs mere

Musik. Trin og slutmål for musik

Musik. Trin og slutmål for musik Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Nattergalen af H.C.Andersen og Nattergalens Sang af Igor Stravinsky finn holst 2004 / EMU-musik

Nattergalen af H.C.Andersen og Nattergalens Sang af Igor Stravinsky finn holst 2004 / EMU-musik Nattergalen af H.C.Andersen og Nattergalens Sang af Igor Stravinsky finn holst 2004 / EMU-musik Stravinsky (1882-1971) påbegyndte operaen Nattergalen efter H.C. Andersens eventyr i 1908. Arbejdet blev

Læs mere

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler På frie kostskoler (højskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler) skal undervisningen have en bred almen karakter. I forbindelse

Læs mere

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende

Læs mere

Indstilling. Realisering af musikpolitiske initiativer. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice.

Indstilling. Realisering af musikpolitiske initiativer. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice 13. juni 2012 Aarhus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice Realisering af musikpolitiske initiativer. 1. Resume Magistratsafdelingen

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet Elevmanual til SRP Elevmanual til studieretningsprojektet 3g, 2014-2015 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsprojektet - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Opgaver i fremmedsprog s. 5

Læs mere

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer:

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer: Undervisningsplan Udarbejdelse af undervisningsplan for praktisk/musisk område på Iqra Privatskole: På Iqra Privatskole følger vi generelt Undervisningsministeriets 'Forenklede Fælles Mål', men der er

Læs mere

Komponisten Gustav Mahler

Komponisten Gustav Mahler Mahlers 8. symfoni På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Gustav Mahler Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du

Læs mere

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole Idékatalog Skoleåret 2015/16 Hent inspiration til samarbejdet mellem Folkeskole & Musikskole Maj 2015 Udgave 5 (revideret udgave) Skolereformen - hvad kan vi? - Hent inspiration fra egen musikskole her

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2014 juni 2015 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HH Historie

Læs mere

Undervisningsplan produktionslinjen

Undervisningsplan produktionslinjen Undervisningsplan produktionslinjen Produktionslinjen omfatter de ikke-instrumentale hovedfag; sangskrivning, elektronisk musik, komposition og lydteknik De enkelte hovedfag stiler mod optagelse på de

Læs mere

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside. Det demokratiske Danmark (1848-1901) fortsat fra 2.

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside. Det demokratiske Danmark (1848-1901) fortsat fra 2. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie-B Jørgen Klærke STU-SamhistBhh1213-F16-MAR Oversigt

Læs mere

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for

Læs mere

Fredagsbrev 16. december 2011 (www.fritime.dk)

Fredagsbrev 16. december 2011 (www.fritime.dk) Fredagsbrev 16. december 2011 (www.fritime.dk) Kære alle Benyt lige juleferien til at checke for lus (også i overbygningen), de hygger sig åbenbart i en kold tid. Se endvidere tilbuddet om musikundervisning

Læs mere

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18.

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. 1 Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. september 2011 Generel information i forbindelse med besøg på KunstCentret

Læs mere

Analyse af klassisk musik

Analyse af klassisk musik Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4 Analyse af klassisk musik

Læs mere

Lærermateriale - Forslag til undervisningen.

Lærermateriale - Forslag til undervisningen. Lærermateriale - Forslag til undervisningen. Kære lærer Vi glæder os til at se jer og jeres klasse til koncert i DR Koncerthuset. Vi har sammensat et elevmateriale, så eleverne kan forberede sig lidt før

Læs mere

thomas teilmann damm kærlighedens væsen richard Wagners hovedværker

thomas teilmann damm kærlighedens væsen richard Wagners hovedværker thomas teilmann damm kærlighedens væsen richard Wagners hovedværker Kærlighedens væsen Thomas Teilmann Damm Kærlighedens væsen Richard Wagners hovedværker Introduktion og fortolkning Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og

Læs mere

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger. Religion Der undervises i religion på 2.- 8. klassetrin. Fra 5.- 8. klasse afholdes en ugentlig fagtime, hvor det i 2.- 4. klasse er integreret i den øvrige undervisning. Kompetencemål efter 9. klasse

Læs mere

EUTOPIA. Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel

EUTOPIA. Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel EUTOPIA Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel Er blevet til med støtte fra Ensomme Gamles Værn Intention 7 INDHOLD Forord

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative

Læs mere

PROCES DOKUMENT FUTURISME

PROCES DOKUMENT FUTURISME PROCES DOKUMENT FUTURISME JUNAD ASHRAF GRUPPE 5 1 1 Inholdsfortegnelse 1.Forside 2.Inholdsfortegnelse 3.Perioden & Stilarten 4.Tidstypiske Kunstrere 5.Karakteristisk Træk 6.Typografi 7.Reference til Nutiden

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche Fagbeskrivelser 1. Hovedfagskompleks 1.1.

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Med en Cirkel for Øje!!!

Med en Cirkel for Øje!!! Med en Cirkel for Øje Man skal ikke sejle langt. Man skal sejle godt - Peer Bruun Med en Cirkel for Øje Den moderne spidsgatters kulturhistorie af Uwe Gräfer og Martin Anker Wiedemann 2015 Uwe Gräfer,

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2013 juni 2014 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HH Historie

Læs mere

Vejle Idrætshøjskoles sommerforedrag

Vejle Idrætshøjskoles sommerforedrag Vejle Idrætshøjskoles sommerforedrag Sommeren 2012 Vejle Idrætshøjskoles sommerforedrag Sommeren 2012 Erik W. Pedersen Livet vil os kun det bedste Som indehaver af flere verdensrekorder, i forskellige

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard Programarbejdet er et analytisk udfoldet undersøgelsesarbejde, der har til formål at udvikle et kvalificeret grundlag for projektarbejdet Fra studieordningen Projektforløb Arbejdsproces Arbejdsmetode PROCES

Læs mere

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016 Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt

Læs mere

Musik analysemetoder 4. udgave 190213

Musik analysemetoder 4. udgave 190213 Musik analysemetoder 4. udgave 190213 Musik er et humanistisk fag, som arbejder systematisk med musikforståelse man analyserer, fortolker og perspektiverer musikværker ud fra forskellige metoder. Den færdige

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Vardes Kulturelle Rygsæk

Vardes Kulturelle Rygsæk Vardes Kulturelle Rygsæk Juni 2016 Den Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune. Deltagelse i Vardes Kulturelle Rygsæk er obligatorisk, og eleverne på

Læs mere

Rapport. E-magasin - Projekt 2, 2. semester. Gruppe - MulB 2. sem: Mikkel Thomsen Ivan Christensen Augusta Naundrup-Jensen

Rapport. E-magasin - Projekt 2, 2. semester. Gruppe - MulB 2. sem: Mikkel Thomsen Ivan Christensen Augusta Naundrup-Jensen Rapport E-magasin - Projekt 2, 2. semester Gruppe - MulB 2. sem: Mikkel Thomsen Ivan Christensen Augusta Naundrup-Jensen Indholdsfortegnelse Indledning 3 Problemformulering 3 Målgruppeanalyse 3 Designvalg

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Program. Seminarets tema. Påskemåltidet som ritual og som formidling af kollektiv erindring og kollektiv forventning

Program. Seminarets tema. Påskemåltidet som ritual og som formidling af kollektiv erindring og kollektiv forventning Seminarets tema Det fælles måltid er en illustration af, hvorledes kollektiv erindring og kollektiv forventning er knyttet til en konkret materiel manifestation, der samtidig har en institutionel og kulturel

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Formålet med uddannelsen Musikpædagogiske uddannelser, der retter sig mod skoler, gymnasier, institutioner og den frivillige musikundervisning samt uddannelse af professionelle

Læs mere

Studieretningsopgave (SRO) i 2g Elevmanual til studieretningsopgaven

Studieretningsopgave (SRO) i 2g Elevmanual til studieretningsopgaven Elevmanual til studieretningsopgaven 2g, 2014 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsopgaven - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Oversigt over fag til studieretningsopgaven s. 4 IV. Studieretningsopgavens

Læs mere

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Specialeresumeer 1994

Specialeresumeer 1994 Specialeresumeer 1994 Det følgende er resumeer af specialer som er afleveret 1994. Teksterne er skrevet af specialeforfatterene selv og ordnet alfabetisk efter forfatternavn(e). Hvor specialeforfattere

Læs mere

MODERNE KLAVER 2 37 KLAVERSTYKKER NATALIA V. POULSEN

MODERNE KLAVER 2 37 KLAVERSTYKKER NATALIA V. POULSEN MODERNE KLAVER 2 37 KLAVERSTYKKER NATALIA V. POULSEN Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2007 MUFO ISMN-nr:

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Tom Frederiksen Finn Olafsson Torsten Olafsson

Tom Frederiksen Finn Olafsson Torsten Olafsson En aften med Tom Frederiksen Finn Olafsson Torsten Olafsson Synger/sangskrivere før og nu Med nomineringen af Tom Frederiksens debut-album Synger/sangskriver ved Danish Music Awards 2008 blev idéen til

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Vardes Kulturelle Rygsæk

Vardes Kulturelle Rygsæk VARDES KULTURELLE RYGSÆK 1 Vardes Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune. Deltagelse i Vardes Kulturelle Rygsæk er obligatorisk,

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten Eksistentialisme Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på. Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over

Læs mere

FRITS HENNINGSEN SIGNATURE CHAIR FH429

FRITS HENNINGSEN SIGNATURE CHAIR FH429 FRITS HENNINGSEN SIGNATURE CHAIR FH429 SIGNATURE CHAIR KOMFORT OG ELEGANCE every piece comes with a story Når du vælger et møbel fra Carl Hansen & Søn, får du mere end bare et møbel. Du får en stolt tradition

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Introduktion: Musik og menneske en teoretisk model 15

Introduktion: Musik og menneske en teoretisk model 15 Indhold Forord 11 Introduktion: Musik og menneske en teoretisk model 15 1. Musik og menneske en teoretisk model 15 2. Hvad er musik? ifølge Sloboda, Ruud og Bruscia 18 3. Slobodas model 21 4. Ruuds model

Læs mere

Mozart - en frontløber

Mozart - en frontløber 1 Mozart - en frontløber Viveca Servatius www.visdomsnettet.dk 2 Mozart - en frontløber Af Viveca Servatius (Oversættelse: Ebba Larsen) Ny musikstil En stor komponist er normalt et menneske, der samtidig

Læs mere

Rytmer. Skalaer i dur og mol

Rytmer. Skalaer i dur og mol Rytmer Treklange og D7 akkorder Nodelæsning Intervaller Skalaer i dur og mol Taktering 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Musik

UVMs Læseplan for faget Musik UVMs Læseplan for faget Musik Læseplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. Den indeholder en angivelse af undervisningens progression i den obligatoriske musikundervisnings

Læs mere

01-1. Det har derfor være været et af vores mål, med dette speciale, at illustrerer muligheder for benyttelse af satire i SG.

01-1. Det har derfor være været et af vores mål, med dette speciale, at illustrerer muligheder for benyttelse af satire i SG. 01-1 Det er klart at de elementer, som Sune lige har beskrevet ikke er nogen, der er grebet ud af den blå luft. Efter at have besluttet, at vi ønskede at skabe et SG med en humoristisk formidlingsmetode,

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Lær at spille klaver - på den rigtige måde

Lær at spille klaver - på den rigtige måde Harman Music Methods København : London Lær at spille klaver - på den rigtige måde Kontakt Harman s Music Methods Tel: +45 3696 8749 DK Tel: +44 207 5588337 UK Email: about@jhmms.org Web: www.jhmms.org

Læs mere

KUNST TALENT KLASSEN SKÆLSKØR SKOLE 2016/2017

KUNST TALENT KLASSEN SKÆLSKØR SKOLE 2016/2017 KUNSTTALENTKLASSEN SKÆLSKØR SKOLE 2016/2017 VIL DU DYRKE DIT TALENT? Skal du i 7. klasse efter sommerferien 2016? Elsker du musik, kunst, design eller performance? Drømmer du om at skabe dit eget professionelle

Læs mere

en fysikers tanker om natur og erkendelse

en fysikers tanker om natur og erkendelse Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER AT i 3.g. Med afslutningen af forelæsningerne mangler I nu: To flerfaglige forløb - uge 44 - uge 3 Den afsluttende synopsiseksamen - AT-ressourcerummet

Læs mere

Renæssancen i Norditalien

Renæssancen i Norditalien Kulturspillets weekendkurser 2014 Renæssancen i Norditalien Tid: Lørdag den 1. feb. 2014 Sted: Århus, nærmere adresse følger Norditalien blev arnested for den historiske epoke, der trak Europa ud af Middelalderens

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Institution Vinter 2015 Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC

Læs mere

Nyhedsbrev 5. Ollerup den 1. december 2015.

Nyhedsbrev 5. Ollerup den 1. december 2015. Nyhedsbrev 5 Ollerup den 1. december 2015. Ny koncertsal Arbejdet med at realisere en rigtig koncertsal i Ollerup har nu givet resultat! Efter et lang tilløb og mange overvejelser er bestyrelsen bag Ollerup

Læs mere