nr. 5 / oktober årgang magasin for mindretal, sprog og kultur straffelejren lykke er et vi modersmålet i et grænseland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "nr. 5 / oktober 2011-73. årgang magasin for mindretal, sprog og kultur straffelejren lykke er et vi modersmålet i et grænseland"

Transkript

1 nr. 5 / oktober årgang magasin for mindretal, sprog og kultur straffelejren lykke er et vi modersmålet i et grænseland

2 2 nr. 5 / oktober 2011 indhold sprog og kultur STRAFFELEJREN Efter befrielsen i 1945 blev Frøslevlejren til Fårhuslejren. I fire år var den interneringslejr for landssvigere. Hovedparten af de fanger var fra det tyske mindretal. Mindretallet har gennem årene fortalt historier om kz-lignende forhold i Fårhuslejren og placeret sig selv i en offerrolle. En ny bog gør op med denne opfattelse. GRÆNSEN har besøgt forfatteren. side 4 Foto: Lars Salomonsen MODERSMÅLET I ET GRÆNSELAND De fleste danskere har kun ét modersmål. Men for mennesker i grænselandet og for nydanskere er det anderledes. Uanset hvor dansksindede de er i Sydslesvig, har nogle af dem flere modersmål. Og uanset, hvor danske vore indvandrere bliver, må vi respektere, at de er opvokset med et andet modersmål i deres hjemland. Artikel af Birthe Rønn Hornbech. side 14 Foto: Scanpix LYKKEN ER ET VI H.C. Andersens eventyr om Den grimme ælling handler om ikke at vide, hvem man er, fordi man ikke hører til noget sted. Fordi ællingen ligner noget, ingen har set før, vedtages det, at ællingen er grim. Om et fællesskab er ekskluderende eller inkluderende afhænger, ifølge eventyret, af hvilken verdensopfattelse fællesskabet er forankret i. Kathrine Lilleør tolker eventyret ind i en moderne dagsorden, hvor vi i Danmark skal skabe fællesskaber mellem nye forskelligheder. Side 11 Læs også Side 17 Dybbøl i brændpunktet mellem dansk og tysk Side 19 Debatstormen på Dybbøl Side 21 Bøger Side 22 GRÆNSEN.DK nyt debatforum for frie ord

3 nr. 5 / oktober leder ISTEDLØVEN OG HVERDAGEN Af Finn Slumstrup, formand Lørdag den 10. september 2011 vendte Istedløven officielt hjem til den gamle kirkegård i Flensborg. Man kan fristes til at skrive hjem i anførselstegn, for i virkeligheden har H.W. Bissens store løvestatue jo kun tilbragt de første fem af dens 149 år i Flensborg. Samtidig må det så siges, at netop løvens omtumlede tilværelse understreger, at tilbagekomsten er en historisk begivenhed. Statuen blev afsløret den 12. juli 1862, altså på 12-års dagen for slaget på Isted Hede. Men det danske sejrsmonument virkede så provokerende på slesvig-holstenerne i 1864, at løven den 28. februar blev væltet ned fra soklen, så hovedet faldt af. Prøjsiske tropper forhindrede yderligere hærværk, og i 1867 blev løven overført til Berlin, hvor den blev opstillet i Tøjhuset. I april 1878 blev den flyttet til det prøjsiske kadetakademi i Berlin-Lichterfelde. Herfra blev løven i 1945 ved journalist Henrik V. Ringsteds mellemkomst transporteret til København af amerikansk militær og den 25. oktober overgivet til den danske stat repræsenteret ved Kong Christian X. Da majestæten modtog løven, sagde han, at han håbede det engang ad åre måtte blive muligt, at den atter kunne komme til Flensborg. Det var naturligvis en udtalelse, som den gamle konges oldebarn, Prins Joachim, lagde vægt på, da han holdt tale ved løvens tilbagekomst til Flensborg i sidste måned. Arrangementet forløb på en måde, som Flensborg by med overborgmester Simon Faber i spidsen havde megen ære af. Efter den dansk-tyske højtidelighed på kirkegården var der reception på rådhuset, og ved den lejlighed mindedes bypræsident Christian Dewanger de byrådspolitikere, som for snart mange år siden foreslog, at løven skulle tilbage til Flensborg. De havde været for tidligt ude, for dengang kunne løven både brøle og bide, bemærkede bypræsidenten med et smil. Men pionererne havde banet vejen for, at det i foråret 2009 var et næsten enstemmigt byråd, der stod bag den officielle henvendelse til Danmark om løvens tilbagevenden. En henvendelse, som knap toethalvt år senere førte til, at en gennemrestaureret Istedløve blev opstillet på det sted, hvor den hører hjemme. Ved receptionen talte også Slesvig-Holstens undervisningsminister, Ekkehard Klug, og ministerens nydelige tale bragte atter hverdagen tæt på for det danske mindretals repræsentanter og for os der var kommet til Flensborg nordfra. Der var mange smukke ord om gensidig forståelse og samarbejde i ministerens tale, men ikke et ord om den slesvig-holstenske regerings diskriminerende behandling af de danske skoler. Istedløvens tilbagekomst til Flensborg er en glædelig begivenhed i grænselandets historie og i den fortsat positive udvikling af det dansk-tyske forhold i det hele taget. Flensborg har fået en ny attraktion, som også mange af Grænseforeningens lokalafdelinger vil besøge. Ja, Hørsholm og Sønderborg var allerede med ved indvielsen. Efter enhver selv nok så glædelig begivenhed bliver det mandag, og hverdagen stirrer os i øjnene. Dansk Skoleforening for Sydslesvig er nabo til Istedløven på den gamle kirkegård i Flensborg, og i Skoleforeningens hverdag får danske elever fortsat kun 85 % af tilskuddet til de tyske offentlige skoler. Men efter enhver selv nok så glædelig begivenhed bliver det mandag, og hverdagen stirrer os i øjnene. Dansk Skoleforening for Sydslesvig er nabo til den gamle kirkegård i Flensborg, og i Skoleforeningens hverdag får danske elever fortsat kun 85 % af tilskuddet til de tyske offentlige skoler. Denne forskelsbehandling er derfor stadig det største tilbageskridt for det danske mindretal i de sidste 30 år og vil blive et varmt emne i den politiske kamp op mod delstatsvalget den 6. maj næste år.

4 4 nr. 5 / oktober 2011 sprog og kultur

5 nr. 5 / oktober STRAFFELEJREN Efter befrielsen i 1945 blev Frøslevlejren til Fårhuslejren. I fire år var den interneringslejr for landssvigere. Hovedparten af de fanger var fra det tyske mindretal. Mindretallet har gennem årene fortalt historier om kz-lignende forhold i Fårhuslejren og placeret sig selv i en offerrolle. En ny bog gør op med denne opfattelse. Men hvorfor fortalte man historier, der ikke passede, og hvorfor har vi troet på dem? GRÆNSEN har besøgt forfatteren for at få svaret. Af Erik Lindsø. Foto Lars Salomonsen

6 6 nr. 5 / oktober 2011 sprog og kultur I et fængsel er der to klart adskilte grupper: Vogterne og de bevogtede. Forestiller man sig, at disse to grupper over night skifter roller, så fangerne bliver dem, der burer vogterne inde, så har man et billede af, hvad der skete, da Frøslevlejren den 5. maj 1945 blev til Fårhuslejren. Frøslevlejren blev oprettet i august 1944 på dansk initiativ for at hindre deportationer til tyske kz-lejre. Godt For den danske flertalsbefolkning er lejren symbolet på tysk besættelse og modstand. For det tyske mindretal er den symbolet på et uretfærdigt retsopgør arresterede modstandsfolk fyldte lejren. Straks efter befrielsen blev lejren under modstandsbevægelsens kommando omdannet til interneringslejr for landssvigere dem, som havde arbejdet for eller identificeret sig med den tyske besættelsesmagt. Frøslevlejren havde rummet helte, så da de samme bygninger pludselig fylkes med bedragere, tog den navneforandring til Fårhuslejren efter den nærliggende landsby. Hovedparten af fangerne i Fårhuslejren var hjemmetyskere medlemmer af det tyske mindretal i Nordslesvig. Ca eller 15 procent fra mindretallet blev interneret i Fårhuslejren. FÅRHUSLEJREN UD AF GLEMSLEN Siger man Frøslev, vil de fleste danskere kunne forklare, hvad det er. Siger man Fårhus, vil de fleste ligne et spørgsmålstegn. Det til trods for, at Frøslevlejren kun eksisterede i ni måneder, hvorimod Fårhuslejren var i funktion i fire år. Fårhuslejren var en straffelejr og en del af retsopgøret efter besættelsen. Men besøger man i dag Frøslevlejrens Museum, er der intet om Fårhuslejren ikke endnu, ligesom Fårhuslejren indtager en forbavsende lille placering i litteraturen om perioden efter besættelsen. Historien om Fårhuslejren blev pænt parkeret i tusmørket. Først nu 62 år efter, at den sidste straffefange forlod lejren, bliver tusmørket over Fårhus oplyst. Leder af Frøslevlejrens Museum, Henrik Skov Kristensen, har udgivet Straffelejren. Fårhus, landssvigerne og retsopgøret en grundig og læseværdig moppedreng på 640 sider. Forfatteren har gennemgået fangerapporter og et væld af andre kilder. For første gang kan man læse en samlet, videnskabelig beretning om livet i den gigantiske straffelejr. MYTE OG SANDHED Folk fra det tyske mindretal, der sad i lejren, har gennem årene skrevet og fortalt om tortur, udsultning og mord. Ved flere lejligheder har repræsentanter for mindretallet bedt om dansk anerkendelse af en urimelig behandling af dem f.eks. ved at de i Frøslevlejrens Museum fik lov at fortælle deres Fårhus-historie på lige fod med den danske Frøslev-historie. Læsere med kendskab til grænselandet er også bekendt med en stærk, bundfældet fornemmelse af, at fangerne i Fårhuslejren blev udsat for en behandling, som ville forstyrre de danske smagsløg, om den blev hevet frem fra sit tusmørke. Henrik Skov Kristensens store forskningsarbejde hamrer en pæl igennem denne opfattelse, og han konkluderer, at de mange historier om kz-lignende forhold for fangerne ikke har hold i virkeligheden. Fangerne i Fårhuslejren blev med få undtagelser udsat for en rettergang, som udøvede den lovgivning, enhver dansker ville være dømt efter. Men hvorfor opstod der i det tyske mindretal historier om det modsatte. Hvorfor har historierne været så sejlivede, at de er blevet gangbar sandhed om et mørkt kapitel i danmarkshistorien? GRÆNSEN satte Henrik Skov Kristensen stævne i Frøslevlejren for at få svaret. EN AFGRUND MELLEM OPFATTELSER Det her er jo ikke bare et almindeligt museum, men et mindesmærke, og da ved vi jo, hvor brisante mindesmærker kan være ikke mindst her, hvor mindesmærket har en dobbelt symbolværdi, indleder Henrik Skov Kristensen. Om den dobbelte symbolværdi forklarer han: For den danske flertalsbefolkning er lejren her symbolet på tysk besættelse og modstand. Hvorimod den for det tyske mindretal er blevet symbolet på et uretfærdigt retsopgør. Vi har altså et sted, som har to vidt forskellige symbolværdier for to befolkningsgrupper, og da er det I det tyske mindretal var det ikke noget negativt at have siddet i Fårhus, det var nærmest et ridderslag altså, at vi er ude i noget brisant. Henrik Skov Kristensen uddyber skismaet: I flertalsbefolkningen var det i udpræget grad stigmatiserende at have

7 nr. 5 / oktober siddet i Fårhuslejren. Men i det tyske mindretal derimod var det på ingen måde stigmatiserende. For dem var det ikke noget negativt at have siddet i Fårhus, det var nærmest et ridderslag. Da han bliver bedt om at give konkrete eksempler, kommer han med to: For det første: Hvis du ser nekrologer, der har været skrevet de sidste år inden for mindretallet, vil der typisk stå, at vedkommende har siddet i Fårhuslejren næsten som en anerkendelse. På samme måde som der i det øvrige land næsten altid står i en nekrolog, hvis en person har været modstandsmand eller har siddet i kz-lejr. Henrik Skov Kristensen snakker, mens han finder en nekrolog frem fra Der Nordschleswiger, det tyske mindretals avis: Se her, så sent som for et par uger siden skriver man i en nekrolog i Der Nordschleswiger om afdøde, at han blev ikke engang sparret for en internering i Fårhuslejren, selv om han kun var 16 år gammel. Det viser noget om mindretallets selvforståelse, som den dag i dag afviger fra, hvad flertalsbefolkningen mener. Jeg kan uddybe med et andet eksempel: I det tyske mindretal er det i årene efter på ingen måde diskvalificerende at have siddet i Fårhus og have haft en nazistisk fortid. De fik jo efterfølgende ledende positioner også politisk. Næsten alle de ledende politikere i mindretallet helt op til , havde en mere eller mindre brun fortid her. Jeg mener, den første generalsekretær, der blev ansat i BDN (Bund Deutscher Nordschleswiger Det tyske mindretals paraplyorganisation, red.) i 1955, det var Rudolf Stehr, den tidligere chef for Presse und Propaganda og leder af det tyske kontor i Statsministeriet, som jo mere var et kontor i forhold til Werner Best. Det viser altså en total ligegyldighed overfor, hvordan flertalsbefolkningen ser på en. Man signalerede: Vi er hamrende ligeglade med jer, vi fører vort indre mindretalsliv, præcis som vi vil. Det er lige før, man må sige, at det i mindretallets selvopfattelse var diskvalificerende ikke at have siddet i Fårhus, hvis man skulle have ledende positioner. DYBT NAZIFICEREDE Man kan så få den tanke, at denne afgrund mellem forståelser skyldes, at mindretallets medlemmer havnede i Fårhuslejren for noget, der ingenting var. Men nej, lyder det fra Henrik Skov Kristensen: Mindretallet på organisatorisk niveau var fuldstændig gleichgeschaltet dvs. ensrettet på samme måde, som de var i Tyskland. Og de var mindst ligeså nazistiske her Altså, de var dybt nazificerede. Mindretallet på organisatorisk niveau var fuldstændig gleichgeschaltet dvs. ensrettet på samme måde, som de var i Tyskland. Og de var mindst ligeså nazistiske her, kommer det kontant fra Skov Kristensen. Han henviser til, at nazificeringen var et kendetegn hos mange af de tyske mindretal rundt om i Europa, men markerer en forskel: Man skal huske, at principielt stod det det tyske mindretal her i Nordslesvig frit for, om de ville være nazistiske. De kunne jo godt have sagt i hvert fald indtil den 9. april 1940 at vi er tyskorienterede, men vi er ikke nazister. Det stod dem frit for, det må man holde fast i. Og det var der også enkeltpersoner, der gjorde f.eks. en del socialdemokrater. Men langt den overvejende del blev nazificeret mere eller mindre. Når de efterfølgende har påstået, at de solidariserede sig med Tyskland udelukkende af nationale årsager og ikke ideologiske, så er det ikke korrekt. Det kan man jo se, når man læser, hvad de skriver, og ser, hvordan hele deres liturgi udfoldede sig, f.eks. på Knivsberg. Det var også en ideologisk solidarisering med Tyskland, men det abstraherer de fuldstændig fra. FÅRHUSMENTALITETEN Det er nærliggende at spørge, hvorfor der er så stor forskel på mindretallets opfattelse af og beretninger om det, der skete,

8 8 nr. 5 / oktober 2011 sprog og kultur og så det, som forskningen når frem til? Henrik Skov Kristensen forklarer: Det tyske mindretal har altid hævdet, at det, de gjorde, var loyalitet over for Tyskland. Men man abstraherer helst fra, at det ikke var Tyskland man solidariserede sig med, men et totalitært regime og en menneskefjendsk ideologi. Og der har de, når jeg skal være hård, efterfølgende søgt tilflugt i en dobbelt offerrolle. Først forført af Hitlers Tyskland, og dernæst straffet og svigtet af herbergstaten Danmark under retsopgøret. I denne dobbelte offerrolle slipper de for personligt ansvar. Henrik Skov Kristensen mener, at netop den dobbelte offerrolle er hovedårsagen til, at det har været svært for det tyske mindretal at føle sig accepteret: De divergerende opfattelser mellem mindretallet og danskerne ligger i det, jeg kalder Fårhusmentaliteten, som er denne tilflugt i offerrollen med en åbenlys mangel på vilje til selvransagelse. Fårhusmentaliteten er bl.a. skabt på baggrund af de historier, der i mange år er blevet fortalt om forholdene i lejren, og som Henrik Skov Kristensens forskning ikke kan bekræfte. Men hvorfor overlevede disse historier som troværdig sandhed? Det er lykkedes for det tyske mindretal at overbevise den danske flertalsbefolkning om, at det var dybt uretfærdigt, hvad de blev udsat for Det tyske mindretal har på mange måder vundet en opinionskamp, for jeg har også hørt fremtrædende politikere som Bertel Haarder og Kresten Philipsen, der mente, at de blev spærret inde, bare de snakkede lidt tysk. Men det passer simpelthen ikke. Det er lykkedes for det tyske mindretal at overbevise den danske flertalsbefolkning om, at det var dybt uretfærdigt, hvad de blev udsat for at bare de snakkede tysk, blev de buret inde, og der i lejren foregik mord, og de blev udsultede osv. Altså, som jeg påviser i bogen, så var der episoder, som vi i dag vil karakterisere som tortur straffeeksercits osv. Jeg prøver på ved at gå helt ned i kildematerialet at finde ud af, hvad der er belæg for. Og jeg dølger jo heller ikke. Jeg har i høj grad tænkt på mindretallet, da jeg skrev bogen. Men jeg kan ikke finde belæg for den fremstilling, de har formået at lancere. Spørgsmålet bliver endnu mere påtrængende: Hvorfor opfandt de, der sad i Fårhuslejren historier, der ikke passede? Jeg kan ikke finde anden forklaring end den, at de hele tiden af et ærligt hjerte har ment, at de var ofre, forklarer Henrik Skov Kristensen. Først blev de forledt af Hitler-Tyskland, som snød dem på det forfærdeligste, og så blev de svigtet af danskerne, som de mente burde have trøstet dem over det forfærdelige bedrag, de havde været udsat for. Men danskerne, hvad gør de? De spærrer dem inde. Jeg tror virkelig, at det skabte en ægte følt forargelse mod den danske stat. EN DYBT MENNESKELIG REAKTION Henrik Skov Kristensen påpeger det psykologiske faktum, at når man internerer Det tyske mindretal har søgt tilflugt i en dobbelt offerrolle. Først forført af Hitlers Tyskland, og dernæst straffet og svigtet af herbergstaten Danmark. I denne dobbelte offerrolle slipper de for ethvert personligt ansvar folk, sker der nemt det, at fejlkonklusioner konstrueres for at holde straffen ud og for at blive fritaget for skyld. Men han mener også, at det er et faktum, at mange i mindretallet af et ærligt hjerte mente, de i stedet for straf skulle have haft tilgivelse og trøst. På det menneskelige plan forstår man det jo godt. Det var en befolkning på ca var døde ved fronten. Det er mange, og mere end i den erhvervsdygtige, mandlige del af befolkningen blev indespærret. Ved du hvad? Det er et hårdt slag både menneskeligt, økonomisk og kulturelt. Så fanden stå i, om de, der går derhjemme konen, børnene og bedsteforældrene siger: Hvad er det for noget sauerei det her? Der sidder min far han har udelukkende været til et par øvelser i uniform og herhjemme skal vi klare det hele selv. Altså, det er en dybt menneskelig reaktion, de udviser. Historikeren uddyber ved at trække på den religiøse mytologi: Man kan ikke skrive historie hverken politisk eller kulturel historie uden at erkende syndefaldet. Gør man ikke det,

9 nr. 5 / oktober Retfærdig er et stort ord, men jeg mener, det var en rimelig foranstaltning. For man skal hele tiden spørge: Hvad var alternativet? Om det så var klogt, når man ser på eftervirkningerne, er en anden sag, forklarer Henrik Skov Kristensen. Der er ingen tvivl om, at Fårhus har banket det tyske mindretal endnu mere sammen, og gjort, at de menige ikke stillede lederne og de drivende kræfter til ansvar for deres gerninger. For hvordan stiller man lidelsesfæller og fangekammerater til ansvar? Det er svært, for de er jo i samme båd som en selv. Set i eftertidens perspektiv tror jeg ikke, at straffelejren var en klog eller produktiv foranstaltning, men hvad var alternativet? Og for Henrik Skov Kristensen var der ikke noget alternativ. Han sammenligner med i dag, hvor vi også sætter forbrydere i spjældet. De bliver sjældent bedre mennesker af det, men vi har ikke opfundet alternativet. Straf har et element af gengældelse og hævn. Staten påtager sig på borgerens vegne at lave en passende hævn over for vedkommende simpelthen for at undgå selvjustits. Det samme var det ved retsopgøret: statsmagten påtog sig en hævn. På det menneskelige plan forstår man det jo godt det er en dybt menneskelig reaktion, de udviser havner man i de her idealtilstande, hvor man hele tiden analyserer: Hvorfor gjorde de sådan, når de kunne have gjort anderledes? Men man skal hele tiden have i baghovedet, at mennesket simpelthen har syndefaldet, som gør, at vi er løse i kødet. Det gælder selvfølgelig også det tyske mindretal. Det har været mentalt påkrævet for dem at søge tilflugt i den der offerrolle. Og det er forståeligt på mange måder. Hvor mange vil fare ud og sige: Det er min skyld! Værsgo, nu kan du bebrejde mig for det. Sådan er der ikke mange, der reagerer. Det er menneskeligt, at vi prøver at se, om der i det mindste ikke er nogen, vi kan dele skylden med. Eller vi forklarer: Jeg gjorde sådan, fordi andre svigtede. INTET ALTERNATIV Spørgsmålet står tilbage, om Fårhuslejren var en retfærdig foranstaltning mod det tyske mindretal? Havde en anden løsning været mere hensigtsmæssig? Henrik Skov Kristensen: STRAFFELEJREN. Fårhus, landssvigerne og retsopgøret. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 640 sider illustreret. 400 kr. vejl. Bogen er ikke blot blevet tildelt buketter af anmelderroser, men den har også fået omfangsrig omtale. Første oplag var udsolgt på en måned.

10 10 nr. 5 / oktober 2011 FAKTA sprog og kultur Frøslevlejren var under besættelsen en dansk interneringslejr i Frøslev i Sønderjylland ( ), oprettet i et forsøg på at hindre, at danskere blev deporteret til tyske kz-lejre. Efter besættelsen hed lejren Fårhuslejren, hvor landssvigere og medlemmer af det tyske mindretal i Sønderjylland, der havde samarbejdet med besættelsesmagten, blev indsat ( ). Senere blev den til Padborglejren, hvor militæret havde kaserne ( ). I dag hedder lejren igen Frøslevlejren og huser forskellige museer, en naturskole og en efterskole. Frøslevlejrens Museum (i dag en enhed under Nationalmuseet) blev oprettet i 1969 og informerer primært om Frøslevlejren , da lejren husede Det tyske Sikkerhedspolitis fanger i Danmark, samt om deportationerne af fanger til kz-lejre i Tyskland. I 2012 supplerer museet sig med en udstilling om Fårhuslejren ( ). Henrik Skov Kristensen (f.1953) er ph.d., overinspektør ved Nationalmuseet og leder af Frøslevlejrens Museum samt forfatter til en lang række bøger om Danmark under 2. Verdenskrig. FÅRHUSLEJREN HINDREDE EN FOLKEDOMSTOL GRÆNSEN ringede til dr. theol. Günther Weitling, mangeårig aktiv medlem af det tyske mindretal bl.a. som præst for den tyske menighed i Sønderborg og ankermand bag mindretallets museum i Sønderborg for at høre hans mening om Henrik Skov Kristensens bog. Det er en udsædvanlig grundig fremstilling, lyder svaret fra Günther Weitling på spørgsmålet, om bogen så var, hvad mindretallet havde ventet. Det er et værk, som graver dybere i kildematerialet, end nogen har gjort før, og efter min bedste overbevisning behandles kildematerialet på en fair og objektiv måde, uddyber Weitling. Henrik Skov Kristensen forklarer, at det tyske mindretal placerede sig selv i en offerrolle. Det medgiver Günther Weitling ham i nogen grad: Jeg mener, der opstod et Fårhuskompleks hos en del af dem, der havde siddet i lejren et syndrom som man havde svært ved at slippe af med. Det var svært for dem efterfølgende at få andre til at forstå de eftervirkninger, man uvilkårligt får ved sådan en straf. Derfor opstod der mellem dem, der havde siddet der, et indforstået fællesskab en Fårhussolidaritet hvor man i nogle tilfælde dyrkede et martyrium, som ikke har gavnet, forklarer Günther Weitling, der samtidig påpeger, at der var en stor gruppe, der tog straffen og skæbnen på sig, og som efterfølgende har været meget nøgterne og accepterende i forhold til, hvad de blev udsat for. Henrik Skov Kristensen mener, at det efterfølgende har været et problem for mindretallet, at det var personer med en brun fortid, der fik ledende positioner. Det giver Günther Weitling ham ret i, men tilføjer: Der var ikke andre. Stort set alle med organisatoriske evner, som kunne udfylde ledende poster, havde siddet i Fårhuslejren. Men det skal tilføjes, at de afsonede deres straf, og de tilsluttede sig solidaritetserklæringen med det danske samfund. Ser vi på resultatet i dag var det også solidariteten, der slog igennem. Henrik Skov Kristensen påviser, at mange af de historier, der er blevet fortalt om mord og udsultning, ikke passer. Hertil forklarer Günther Weitling, at det første år i Fårhuslejren føltes ydmygende: Mange skulle vente meget lang tid på at sagerne blev afgjort, og de indsatte blev frustrerede samtidig med, at de var bekymrede for familierne derhjemme. Günther Weitling giver Henrik Skov Kristensen ret i, at der ikke havde været noget alternativ til den straf, som mindretallets medlemmer blev idømt, og som betød, at over af dem kom i Fårhuslejren: Retsopgøret var en nødvendig udvikling. Man kunne jo ikke lade to plus fem være lige. Men straffen blev mere opfattet som en politisk affære end en juridisk. Man oplevede, at man blev straffet som følge af et folkekrav. Men ingen tvivl om, at Fårhuslejren betød, at det hele blev på legalitetens grund og ikke endte i en folkedomstol. Det skal vi være glade for i dag, forklarer Günther Weitling.

11 nr. 5 / oktober LYKKEN ER ET VI H.C. Andersens eventyr om Den grimme ælling handler om ikke at vide, hvem man er, fordi man ikke hører til noget sted. Fordi ællingen ligner noget, ingen har set før, vedtages det, at ællingen er grim. Udklækkes man i en andegård kan verdensopfattelsen være meget snæver. Om et fællesskab er ekskluderende eller inkluderende afhænger, ifølge eventyret, af hvilken verdensopfattelse fællesskabet er forankret i. Kathrine Lilleør tolker eventyret ind i en moderne dagsorden, hvor vi i Danmark skal skabe fællesskaber mellem nye forskelligheder. Af Kathrine Lilleør Den grimme Ælling. Det har taget mig adskillige år at nærme mig det eventyr. Intet andet eventyr har den biografiske H.C. Andersen-forskning formået at sætte sig så afgørende på. Brandes udtalelse om, at det er Kvintessensen af hele dens Ophavsmands Væsen har sejret i en sådan grad, at hvis man placerede en statue af en bronzeælling med høj hat og stok midt på torvet i ligegyldig hvilken by, så ville enhver vide, at det forestillede H.C. Andersen. Det er rigtigt, at hvis man skubber lidt til eventyret, så kan man få det til at læne sig op af Andersens selvforståelse, men fortællingen kan også stå selv. Jeg vil mene, at Den grimme Ælling fra 1844 først og sidst handler om manglende identitet. Om ikke at vide, hvem man er, fordi man ikke hører til noget sted. Årsagen til, at den ælling ikke hørte til og ikke vidste, hvem den var, skyldtes, at den blev udklækket i en andegård, hvor verdensopfattelsen var meget snæver. Vi og verden Der var saa dejligt ude paa Landet, står der først i eventyret, hvorefter det beskri-

12 12 nr. 5 / oktober 2011 sprog og kultur Lykken er at finde sit vi. Gør man det, så gør det ikke noget, at man er født i andegården eller andre steder, hvor der ikke var plads til én ver en tilværelse, der var alt andet end dejlig. Alene betegnelsen ude paa Landet signalerer, at forfatteren godt ved, at der findes andre steder i verden end ude paa Landet. Inde i byen, f.eks. Men de fleste tror, at der, hvor de lever deres liv, der er verdens navle. Det handler frem for alt om verdensanskuelse. Når man ligger i et æg, er verden ikke større end op til indersiden af æggeskallen. Da ællingerne får prikket hul på skallen, er synet af skræppebladene over reden naturligvis overvældende. Hvor dog Verden er stor!, sagde ællingerne derfor, forståeligt nok. Næh, det er skam ikke hele verden, belærer andemor dem. Den er meget større. Verden strækker sig langt på den anden side af haven, lige ind i Præstens Mark; men der har jeg aldrig været. Verden er godt nok større end æggeskallen, og lysningen over reden er uoverskueligt meget større. Men grænsen for, hvor verden ender, er ikke udvidet mere, end det er til at overskue for alle andre end ællingerne og andemor. Verden går ind i præstens mark. Det er en skæbnesvanger afgrænsning for svaneællingen, der har svært ved at blive anerkendt i andegården. Han ligner noget, ingen har set før. Og fordi man aldrig har set noget lignende, vedtages det, at ællingen er grim. Ja mere end det, han er sådan en, man kan bide og skubbe. Han er ingen. Og dermed ingenting. Og lige om lidt, når han er død af deres bid, så findes han heller ikke mere. De havde fået bidt ham ihjel, hvis han ikke var flygtet ud i det store intet, ud på den anden side af præstens mark. Det er en vild flugt. Og dumdristig. Nogle ville ikke have turdet, men have ladet skæbnen og døden tage over. Men andre har en overlevelsesevne. Ællingen flakser ud i det ubekendte land, der støder op til præstens mark, og den er så heldig at få husly i den gamle kones hus. Man ånder lettet op, men det viser sig, at her regerer hønen og katten, der holder sig for gode til korporlige angreb, men de formulerer ideologien bag andegårdens forfølgelse, som de dermed erklærer sig enige i. Katten var Herre i Huset, og Hønen var Madame, og altid sagde de: Vi og Verden! for de troede, at de var Halvparten, og det den allerbedste Del. Ællingen syntes, at man kunde ogsaa have en anden Mening, men det taalte Hønen ikke: Kan du lægge Æg? spurgte hun. Nej! Ja, vil du saa holde din Mund! Og Katten sagde: Kan du skyde Ryg, spinde og gnistre? Nej! Ja, saa skal du ikke have Mening, naar fornuftige Folk taler! Og Ællingen sad i Krogen og var i daarligt Humør... Uden fællesskab intet liv Tankegangen er den samme som i andegården. Fordi ællingen ikke medtages i kattens og hønen vi, hører den heller ikke til i verden. Fordi den ikke er omsluttet af et vi, ved den heller ikke, hvem den selv er. Det eneste ællingen har, er sin ubøjelige overlevelsesevne, og ingen, altså heller ikke ællinger, lever af brød alene. Føden og varmen i huset var ikke Uden fællesskab, uden at vide, hvem man er, kan man ikke overleve. Derfor forlader ællingen konens hus. Ud i den vide Verden flagrer den videre. Man kan være fortabt på mange måder nok, uden fællesskab, uden at vide, hvem man er, kan man ikke overleve. Derfor forlader ællingen konens hus. Ud i den vide Verden flagrer den videre. Man kan være fortabt på mange måder. Dette er en af dem. Da den svømmer mod de voksne svaner i mosen, har den opgivet at opretholde livet ved egen kraft. Den er indstillet på, at nu bliver den hakket ihjel. Men i stedet får den livet igen. Det gjør ikke Noget at være født i Andegaarden, naar man kun har ligget i et Svaneæg! Sætningen har fået en bonmot-karakter, som rummer den essensen af eventyret. Men bemærkningen er ikke eventyrets udgangsreplik. Sætningen står til sidst i fortællingen, og er bare udtryk for den lykke, ællingen har fundet. Hvis den betragtning var faldet alle andre steder i eventyret, havde det været meningsløst, for fortællingen har netop handlet om, hvor livsfarligt det er at være født i en andegård, når man har ligget i et svaneæg. Det er en glad efterrationalisering, som ællingen kan tillade sig, nu hvor alt er godt. Sådan som man i de lykkelige øjeblikke i sit liv kan tilgive fortiden alt det værste. Historien endte lykkeligt. Slutordene sætter to streger under: Og Svanerne bøiede sig med Grenene

13 nr. 5 / oktober lige ned i Vandet til den, og Solen skinnede saa varmt og saa godt, at da bruste dens Fjer, den slanke Hals hævede sig, og af Hjertet jublede den: Saa megen Lykke drømte jeg ikke om, da jeg var den grimme Ælling! Det handler om, hvordan man finder lykken. At lykken er at finde sit vi. Gør man det, så gør det ikke noget, at man er født i andegården eller andre steder, hvor der ikke var plads til én. Herfra og dertil Der er sunde, og der er usunde fællesskaber. Andegårdens vi var forkrøblende i forhold til svanernes vi, der skænker Vi er lige så afhængige, som ællingen var det, af at blive optaget i fællesskabets vi. Dette vi behøver ikke at være et bornert og snævert vi. Det kan også være favnende ællingen identitet og liv. Man har ofte læst eventyret som en fortælling om, hvordan arv går forud for miljø. Ællingen havde ligget i et svaneæg, og det fornægtede sig ikke. Men, hvis man læser sådan, glemmer man, at det kun var, fordi ællingen selv fandt frem til sine artsfæller, at den overlevede sin fortvivlelse. Eventyret kombinerer, for mig at se, på foruroligende vis netop arv og miljø. Alle har en genetisk kode. En slægt. Men vi er lige så afhængige, som ællingen var det, af at blive optaget i fællesskabets vi. Dette vi behøver ikke at være et bornert og snævert vi. Det kan også være favnende. Om et fællesskab er ekskluderende eller inkluderende afhænger, ifølge eventyret, af hvilken verdensopfattelse fællesskabet er forankret i. Hvor stor man forestiller sig, verden er. Den klaustrofobiske definition af verden som noget der går dertil. På den anden side af præstens mark. Den verdensopfattelse er nært forbundet til andegårdens snævre og velafgrænsede vi. Men eventyret ender blandt svaner. Andersen forbandt udsyn, brede vinger og frihed med svanen. Han elskede de vilde svaner. De går som trækfugle igennem forfatterskabet, og således genfinder man deres reder seks år senere i 1850 i det sidste vers af I Danmark er jeg født. Her genspejler svanernes rede i sidste vers den vidtrækkende verdensopfattelse, som sangen så enkelt formulerer i første vers. Det står og falder med ét enkelt ord: I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme der har jeg rod, derfra min verden går. Derfra min verden går. Ikke dertil, som i andegården. Hvor eventyret indgående beskrev konsekvenserne af den snævre verdensopfattelse, bruser sangen af den harmoni og det selvværd, som det giver at synge sig ind i et fællesskab, hvor det netop ikke er nødvendigt at definere verdens grænse. Tværtimod. Her synges om det fælles udgangspunkt, og så kan verden være lige så stor, som den nu må vise sig at være. Verden går ikke til noget, den udgår fra noget. Så langt øjet, tanken og rejsen rækker. Sangen er holdt i jeg -form. Enhver, der vil, kan slutte sig til og synge sig sammen til et vi. Heri ligger forskellen på eventyrets vi og sangens fællesskab. Dyr grupperer sig med artsfæller. Mennesker grupperer sig i fællesskaber, der bl.a. baserer sig på sprog, historie og land. I Danmark er jeg født er en trosbekendelse. Den, der synger med, synger sig ind i fællesskabet og modtager et jeg, et dansk jeg, fra sangen. Sangen uddeler rundhåndet identitet til den, der vil synge med. Generøsitet er et af det favnende fællesskabs adelsmærker. Men som eventyret om ællingen beskrev det, så er ikke alle fællesskaber generøse. Det er ikke altid, at det vi, man gerne vil, også vil én. Af så mange grunde. Så er der altid andre fællesskaber. Andre steder, hvor man kan blive set, hørt og forstået. Eventyrene har igennem årene for mig været ét af de steder. Eventyrene kender alle sindets kroge. Måske fordi de er skrevet af en, der kunne høre Sjælenes sagteste Tale. Artiklen er et indlæg, som Kathrine Lilleør holdt på et debatarrangement om danskheden i det multikulturelle Danmark, der den 18. maj blev afholdt i Landstingssalen på Christiansborg. Arrangementet var et samarbejde mellem Grænseforeningens Kulturmødeambassadører og Gazette et magasin, der sætter fokus på unge nydanskere. Kathrine Lilleør har skrevet ph.d. om H.C. Andersens eventyr, og man kan læse mere i bogen Fra hjerte til hjerte. Nye tolkninger af H.C. Andersens eventyr. Gyldendal Kathrine Lilleør er sognepræst, debattør og forfatter.

14 14 nr. 5 / oktober 2011 sprog og kultur Modersmålet i et grænseland De fleste danskere har kun ét modersmål. Men for mennesker i grænselandet og for nydanskere er det anderledes. Uanset hvor dansksindede de er i Sydslesvig, har nogle af dem flere modersmål. Og uanset hvor danske vore indvandrere bliver, må vi respektere, at de er opvokset med et andet modersmål i deres hjemland. Vores begrebsapparat og vores kultur hænger nøje sammen med modersmålet. Af Birthe Rønn Hornbech Det er sommeren Der er dansk præstekursus i Luthers gamle land. Jeg har holdt foredrag aftenen før på et slot uden for Weimar, og er nu på vej fra Weimar til Dresden sammen med en busfuld diskussionslystne præster. Det ene emne inspirerer til det næste. Bølgerne går højt. Jeg lægger specielt mærke til Christa, som jeg ikke har mødt før. Det tryllebinder mig, at hun ikke blot boltrer sig mellem sønderjysk, rigsdansk og tysk, men bruger sprogene med lynhurtige skift alt efter, hvem hun taler med. Provsten i Flensborg, der er dansk provst for det danske mindretal, tiltaler hun på rigsdansk med tysk tone. Lederen af kurset, rektor for Teologisk Pædagogisk Center, TPC i Løgumkloster, Eberhard Harbsmeier, bliver tiltalt på tysk. For det tyske modersmål har Christa og Eberhard til fælles. En af præsterne, der kommer fra Københavnsområdet og ellers taler rigsdansk, slår over i sønderjysk, da Christa tiltaler ham på sønderjysk. Christa er meget slagfærdig og udadvendt, så jeg får ret hurtigt kantet mig ind på hende. Jeg hører nærmere om hendes forhold. Jo, hun er da præst for det tyske mindretal i Hadersleben, og hun er i den anledning naturligvis udstyret med tysk præstekjole. Når hun er til dansk landemodegudstjeneste, så viser hun flaget ved at gå i procession iført den tyske præstekjole. Men ellers kan det lige så ofte være, at Christa har den danske præstekjole på, for hun er også dansk præst. Fader Vor og Vater Unser I Sønderjylland eller Nordslesvig, som Christa foretrækker at kalde landsdelen, har vi den helt særlige ordning, at vi i Den Danske Folkekirke har et antal præster, der er præster for det tyske mindretal, men også betjener en dansk menighed. Det er en ordning, som vi i Danmark virkelig har grund til at være stolte af, og som jeg som minister har værnet om trods knappe præstebevillinger. Den danske stat støtter gennem finansiering af et antal præstestillinger både det tyske mindretals kirke nord for grænsen og det danske mindretals kirke i Sydslesvig. Det har vi råd til, og det skal vi have råd til. Som integrationsminister og med min optagethed af forholdet mellem sprog og kultur kan Christa hjælpe mig. Er du tysker? spørger jeg. Hvis Christa skal formulere sig med få ord, så er hun dansker. Danmark er mit fædreland, Tyskland mit moderland. Tysk er mit modersmål. Når det kommer til stykket, så er jeg nok dybt bekendende slesviger. Jeg har et følelsesmæssigt tilhørsforhold, der ligger Foto: Scanpix uden for nationale kategorier. Plattysk var det første sprog, jeg lærte, dernæst tysk, og faktisk samtidig sønderjysk og så rigsmålet. Hvilket sprog beder du Fader Vor på, sådan for dig selv? spørger jeg. Hun tænker længe og svarer så: Det er nok på dansk. Jeg tror nu ikke, Christa altid selv rigtig tænker over det, sådan som hun på brøkdele af sekunder kan suse over flere sproggrænser. Måske havde hun ærligt

15 nr. 5 / oktober kunnet svare, at hun beder Vater Unser på tysk, hvis hun var blevet spurgt på tysk. For en dansker virker Christa så, da hun bekender, at det er friheden, hun sætter højt i Danmark. Hun røgter sit hverv som sjælehyrde lige så godt på dansk som på sønderjysk. Og lige så godt på hochdeutsch som på plattdeutsch. Christa er fire-sproget. Hendes sprog afhænger helt af, hvem hun taler med. Sådan er det såmænd også for de tosprogede danskere, der mestrer både rigsdansk og en dialekt, som de kun taler, når de er hjemme på fødeegnen. Respekt for modersmål Jeg har også drøftet spørgsmålet om modersmålet med danske i Sydslesvig. Jeg har holdt foredrag om sprog og kultur og bedt de dansksindede tilhørere overveje, hvilket sprog der egentlig er deres modersmål. Det har givet anledning til mange svar og mange forskellige eksempler, der har kunnet hjælpe mig til at forstå nydanskeres forhold til dansk og til deres modersmål. Til et foredrag på en højskole i Sydslesvig er der en dame, der fortæller, at hun altid taler dansk med danske slægtninge, der er gift dansk, men tysk, når hun er på besøg hos en bror, der er gift med en tysker, der ikke forstår dansk. Hvis hun er sammen med dem begge, undgår hun at henvende sig direkte til sin bror. For ham kan jeg virkelig ikke tale til tysk til. Og hvad forklarede ikke den danske Susanne Bier, da hun på engelsk takkede for

16 16 nr. 5 / oktober 2011 sprog og kultur sin Oscar-statuette og pludselig slog over i dansk for at takke forældrene: Jeg kan da ikke tale engelsk til mine forældre. Nej, det kan Susanne Bier ikke, og hun har i modsætning til Christa og de danske og tyske mindretal på hver sin side af den dansktyske grænse kun ét modersmål, og hun har altid talt dansk under sin opvækst. Dansk er hjertesproget for Susanne Bier. Hun kan ikke forestille sig et andet hjertesprog. Og derfor begynder hun naturligvis ikke at tale engelsk til sine forældre. For mig selv er det også kunstigt at sidde ved en frokost i EU og skulle tale Hvis danskere i Sydslesvig skulle leve udelukkende, som vi på årsmøderne forestiller os og det, så ville der ikke være meget danskhed tilbage. Danskheden overlever ikke i det store Tyskland ved at lukke sig om sig selv, men netop ved at åbne sig imod det omgivende samfund engelsk til en landsmand, en svensker eller nordmand. Jeg har kun ét modersmål. Men for mennesker i grænselandet og for nydanskere er det anderledes. Uanset hvor dansksindede de er i Sydslesvig, har nogle af dem flere modersmål. Og uanset hvor danske vore indvandrere bliver, så må vi respektere, at de er opvokset med et andet modersmål i deres hjemland. Deres begrebsapparat og deres kultur hænger nøje sammen med modersmålet. Integrationen kan lære af Sydslesvig Der er meget at lære af grænselandet, selvom de danske i Sydslesvig netop ikke er indvandrere i det tyske rige. Danskerne har set fra et dansk synspunkt en historisk hjemstedsret til Sydslesvig. Og der er naturligvis en verden til forskel på at være opvokset som nationalt mindretal i grænselandet nord og syd for grænsen og at være indvandrer i Danmark. Men vi kan jo være ærlige over for os selv og i vore overvejelser om integration tage ved lære af vore egne forestillinger om det danske i Sydslesvig. Vi kan jo ikke på én gang lovprise det danske i Sydslesvig og samtidig kræve, at alle nydanske skal assimilere sig i Danmark og glemme deres egen kultur og identitet. Vi kan ikke både blæse og have mel i munden. Til gengæld er det vigtigt netop at gøre sig forskellen mellem nationale mindretal og indvandrere klart. Det er direkte pinligt, at der er danske politikere, der ikke har forstået denne grundlæggende forskel. Således har repræsentanter for det tyske mindretal under et møde i Kirkeministeriet beklaget sig over, at der er danske politikere, som oven i købet er medlemmer af Europarådet, der blander begrebet nationalt mindretal i grænselandet sammen med indvandrere. Det er repræsentanterne for det tyske mindretal med rette stærkt fortørnet over. Og det er jo fatalt, at der virkelig er danske politikere, der er så udprægede historiske analfabeter, at de ikke kan skelne en grænselandsborger fra en indvandrer. Danskheden overlever kun ved at åbne sig Vi er med rette stolte af vore landsmænd syd for grænsen. Vi kan lide, at de hævder danskheden. Mange folketingsmedlemmer valfarter til årsmøderne i Sydslesvig og lovpriser i de mange taler netop det danske, men glemmer måske, at danskerne udgør et mindretal i den tyske forbundsrepublik. Hvis danskere i Sydslesvig skulle leve udelukkende, som vi på årsmøderne forestiller os det, så ville der netop ikke være meget danskhed tilbage. Danskheden overlever ikke i det store Tyskland ved at lukke sig om sig selv, men netop ved at åbne sig imod det omgivende samfund. Der er derfor heller ingen grund til at være forarget, når man i de danske skoler i Sydslesvig hører tysk i frikvartererne, ligesom vi ikke kan forlange, at indvandrere, der kommer til Danmark, skal falde pladask for leverpostej og snaps, bare bryster og ungdomsdrikkeri. Det er tværtimod udtryk for åndelig og kulturel armod, hvis vi mener, at vor egen tro og kultur kun kan overleve ved, at vi kræver, at alle, der bor i Danmark, skal være præcis som os. Vi kan kræve, at nydanskere, der ønsker at slå sig ned i Danmark, skal lære dansk. I Danmark, som er et lille sprogområde, må man kunne dansk, for det er først og fremmest sproget, der binder os sammen. Dansk er det officielle sprog i Danmark, og det er det sprog, der tales i skolen, på de fleste arbejdspladser, i Folketinget og ved domstolene. Men vi kan ikke kræve, at det danske sprog skal føles som modersmål og hjertesprog for dem, der indvandrer til Danmark. Det vil være at gøre vold på nydanskernes tro og kultur og identitet. Og det vil være at gøre vold på det danske frihedsbegreb. Modersmålet i grænselandet er et kapitel fra Birthe Rønn Hornbechs: Ministerbilleder, som udkom 6. september på Gyldendals Forlag. 243 sider. 279 kr. Bogen er Birthe Rønn Hornbechs egne betragtninger over hendes godt tre år som kirke- og integrationsminister.

17 nr. 5 / oktober Dybbøl i brændpunktet mellem dansk og tysk Tyskere og danskere har opfundet to forskellige historier om den samme begivenhed om Dybbøl. Resultatet i Danmark er en skepsis over for Tyskland, som tyskerne har svært ved at forstå. Begge parter tror, at de kender hinanden, men i virkeligheden skiller en misforståelse dem ad. I en ny bog mødes danske og tyske forskere for at kaste nyt lys over begivenhederne på Dybbøl i Af Finn Slumstrup Bogens undertitel er Den dansk-østrigskpreussiske krig i 1864 og dens betydning i dag. Man tænker, at det er så altså endnu et historisk værk om Dybbøl, men hovsa: det er ikke hverdagskost, at bogen er tosproget og har fået fondsstøtte fra både dansk og tysk side. Er det måske en ny praksis, der er på vej? Bogens indhold er 20 indlæg, som blev holdt på Københavns Universitet november Konferencen havde samme overskrift som bogen: 1864 og historiens lange skygger. Ni af bidragene er på dansk, de øvrige på tysk idet dog den tidligere tyske ambassadør i Danmark, Christoph Jessen, holdt sit bidrag på begge sprog. Og det er netop diplomaten Christoph Jessen, som ved indgangen til konferencen både sætter fingeren på et centralt punkt og formulerer et spørgsmål, der også ligger bag flere af de andre indlæg. Hvad det første angår knytter Jessen til ved forfatteren Peter Høeg, som har påstået, at den historie, vi fortæller om fortiden, er et produkt af vor bevidsthed: Forholder det sig ikke således, at vi, tyskere og danskere, har opfundet to forskellige historier om den samme begivenhed om Dybbøl? At resultatet i Danmark er en skepsis over for Tyskland, som tyskerne har svært ved at forstå. Således tror begge parter, at de kender hinanden, men i virkeligheden skiller en misforståelse dem ad, skriver Christoph Jessen. Senere behandler han Dybbøls betydning i den tyske historie, hvor det er velkendt, at det tyske riges samling blev bygget på tre krige i 1864, 1866 og : Dybbøl var begyndelsen eller startede det hele allerede tidligere?, spørger ambassadøren. Og han går videre til de europæiske samlingsbestræbelser efter det tyske riges sammenbrud i 1945 og spørger: Var Dybbøl måske den første stærke advarsel imod den store fejltagelse at bygge Europa på den rene nationalisme? Kan det være, at Dybbøl ikke længere kaster nogen skygge, men et lys ligesom et lys fra et fyr, der advarer vores skib mod at sejle på grund? Det er naturligt nok en noget ujævn bog, for en snes forskellige indlæg vil uundgåeligt være af vekslende kvalitet og lødighed. Redaktørerne har tematiseret bidragene, så de falder i fire grupper: 1864 og politikken i dag, Erindringspolitik, 1864 som traume samt De glemte Under den sidste lidt pudsige titel, (som måske er en trykfejl, for på tysk hedder temaet Das vergessene Jahr 1864 ), findes bidrag om så forskellige emner som de nationalliberales glemte modstandere; hvorfor Oversø-traditionen er mere levende end Dybbøl hos tyskerne; hvordan den slesvig-holstenske historiebevidsthed blev udsat for prøjsisk dominans i skolerne; hvordan Dybbøl næsten er skrevet ud af den østrigske historie, samt endelig en gennemgang af Det unge Grænseværns fortolkning af arven fra 1864 og 1920 under Det tredje Riges levetid. Det er med andre ord ikke en bog, man 1864 frelste os fra nazismen ( ) vi havde det alt sammen, og ikke altid så meget svagere end sydpå. Men der var jo lige det med Dybbøl. Vi brød os ikke om tyskerne! Per Øhrgaard tager frem som hyggelæsning. Men for enhver, der er seriøst interesseret i det uafbrudt fascinerende drejepunkt i dansk og europæisk historie, som 1864-krigen blev, lønner det sig at give sig i kast med læsningen, som gang på gang bærer vidnesbyrd om, hvordan Dybbøl fortsat kommer os ved. Personligt har jeg haft særlig glæde

18 18 nr. 5 / oktober 2011 sprog og kultur af professor Uffe Østergaards glimrende oversigt over Nederlaget 1864 i dansk og tysk historie, af dr. phil. Jan Schlürmanns 1864 und das Ende des Gesamtstaates med overvejelser om de strukturelle og ideologiske forandringer i Helstatens sidste dramatiske år mellem 1848 og 1864, samt endelig dr. phil. Carsten Jahnckes afsnit om 1864 und der Verlust der eigenen Geschichte om den prøjsiske uddannelsespolitik over for den slesvig-holstenske flertalsbefolkning og den dansksindede del af befolkningen. Men det gælder for mange af indlæggene, at de bobler med provokerende iagttagelser, som man kan gå og fundere over. Eksempelvis leverer professor Per Øhrgaard med vanlig elegance betragtninger over Tyskland og Danmark i det 20. århundrede, hvor han hævder, at 1864 frelste os fra nazismen, for nu at sige det lidt firkantet. Ser man på dansk kulturdebat i mellemkrigstiden er det ikke spor svært at finde tydelige paralleller til forholdene i Tyskland. Nationalisme, Blut und Boden, antisemitisme vi havde det alt sammen, og ikke altid så meget svagere end sydpå. Men vi brød os ikke om tyskerne! Det er en væsentlig forklaring på, at der var færre prominente, færre samfundsstøtter blandt danske nazister end blandt norske og svenske, hvor man ikke havde en gammel grænsekonflikt med Tyskland, og det er forklaringen på, at f.eks. mange danske konservative herunder en senere udenrigsminister kunne hylde Mussolini, men stort set holdt sig fra at gøre det samme med Hitler: Der var jo lige det med Dybbøl. Carsten Jahnke & Jes Fabricius Møller: 1864 og historiens lange skygger und der lange Schatten der Geschichte. 360 sider. Ihleo Verlag, Husum DER SKAL VÆRE HARMONI Forfatter og formand for Grænseforeningen Finn Slumstrup fyldte 70 år den 6. oktober. Finn Slumstrup har altid arbejdet for at få det hele til at spille sammen. Om det helt konkret har været i sin rolle som jazz-trommeslager eller siden hen som højskolemand, informationschef i Dansk Flygtningehjælp, kanalchef på Danmarks Radios P1, forfatter til knap en snes bøger eller som formand for Grænseforeningen de sidste syv år, handler det om at skabe harmoni. Der er ingen tvivl om, at Finn Slumstrups baggrund er dansk. Nok er han stolt af at være himmerlænding (født i Arden i 1941), men hans karriere har ført ham rundt forskellige steder i Danmark. På Århus Seminarium tog Finn Slumstrup lærereksamen i 1964 og blev siden højskolelærer i henholdsvis Snoghøj og i Askov. I 1979 gik turen til Sjælland, da han blev forstander for Vallekilde Højskole, og i 1986 startede så et langt kapitel i København, først som informationschef for Dansk Flygtningehjælp, dernæst som chef for Danmarks Radios P1 efterfulgt af et job som programmedarbejder indtil Herefter var der intet, der sagde, at adressen fortsat skulle hedde København, så i 2009 flyttede Finn Slumstrup med sin hustru Anne Mette Holstein til Ærø. Et centralt udgangspunkt for den landsdækkende foredragsvirksomhed, han har bygget op ved siden af sit forfatterskab, alt imens den gamle slesvigske ø kun ligger en kort færgerejse fra Sønderjylland, hvor han ofte har gøremål som formand for Grænseforeningen. Fra Ærø står Finn Slumstrup i spidsen for 79 lokale grænseforeninger i hele Danmark, der ifølge Grænseforeningens politiske strategi skal bakke op om, at erfaringen fra det dansk-tyske grænseland er et vigtigt bidrag til den europæiske samtale, hvor med- og modspillet mellem flertal og mindretal igen og igen er afgørende for, om resultatet bliver harmoni eller konflikt. Står det til Finn Slumstrup, skal der være harmoni mellem de forskellige kulturer i såvel det dansk-tyske grænseland som i resten af Danmark. Og i de tilfælde, hvor det er for meget forlangt, skal der i hvert fald være reel dialog mellem parterne.

19 nr. 5 / oktober Debatstormen på Dybbøl Det har skabt protester i Sønderjylland, at Grænseforeningens bestyrelse ikke har taget klar afstand fra et forsoningsmonument på Dybbøl, og at soldater ved den årlige mindehøjtidelighed deltager bevæbnet og i fuld kampuniform. Debatten kulminerede sidst i september, da Grænseforeningens bestyrelse valgte at imødekomme en samlet opfordring fra de fem sønderjyske lokalforeninger. Af Erik Lindsø. Foto Lars Salomonsen Der har de seneste måneder kørt en voldsom diskussion i Sønderjylland, der har drejet sig om tre temaer: 1) En idé fra kunstneren Kenn André Stilling om et forsoningsmonument i Skanse 4 på Dybbøl i anledning af 150-året i ) Spørgsmålet om Grænseforeningen støtter, at soldaterne er i kampuniform og fuldt bevæbnede ved den årlige mindehøjtidelighed på Dybbøl. 3) Om man kan kalde området mellem Kongeåen og Ejderen for Slesvig. Grænseforeningens manglende afstandtagen førte til en markant modstand både i og udenfor de sønderjyske grænseforeninger med over 50 debatindlæg i JydskeVestkysten, Flensborg Avis og Jyllands Posten. Sagen kort Ideen om et monument på Dybbøl blev lanceret i Politiken den 5. marts og den 9. april 2011 og er omtalt i GRÆNSEN nr. 4, juni 2011, hvor man også kan læse Græn-

20 20 nr. 5 / oktober 2011 sprog og kultur seforeningens bestyrelses stillingtagen til ideen. Bestyrelsen for Grænseforeningen i Sønderborg tog kraftigt afstand fra ideen i sin beretning på generalforsamlingen den 28. april. Den 10. juli bragte Jydske- Vestkysten i forbindelse med en kronik af H.E. Sørensen et resume af artiklerne i Politiken, og så begyndte debatten at rulle for alvor. Det andet tema har været, at soldater ved mindehøjtideligheden den 18. april bærer kampuniform og er bevæbnede. Sønderjyske debattører har forlangt, at Grænseforeningens ledelse tager afstand herfra. Det sidste tema har sammenhæng med Grænseforeningens projekt Generation Slesvig, hvor man forestillede sig, at området mellem Kongeåen og Ejderen kaldes for Slesvig for dermed at betone, at området hænger sammen og på mange måder har fælles skæbne. Dette forslag har givet mange reaktioner fra både sønderjyder og sydslesvigere, som bestemt ikke ønsker at kalde sig slesvigere. Ved et møde den 31. august forsøgte bestyrelsen for Grænseforeningen i Sønderborg og formandskabet for Grænseforeningen uden held at tale sig til rette. Samlet markering fra sønderjyske lokalforeninger Den 26. september udsender de fem sønderjyske grænseforeninger en samlet udtalelse, hvor det bl.a. hedder: Med hensyn til forsoningsmonumentet er man enige om, at det ikke skal placeres på Dybbøl. Vedr. de tyske soldaters deltagelse i mindefesten på Dybbøl er der enighed om, at Grænseforeningens formand Finn Slumstrup opfordres til at skrive til kommandanten på Sønderborg Kaserne og anmode ham om at nytænke arrangementet. Foranlediget af adskillige henvendelser fra medlemmer opfordres kommandanten til at undgå, at soldater deltager i mindehøjtideligheden bærende våben og i kampuniform. Budskabet m.h.t. anvendelse af navnet Slesvig, som Grænseforeningen har brugt til et af sine projekter, har ikke været klart nok. Det burde have fremgået mere klart, at det aldrig har været tanken, at navnet Slesvig skulle erstatte begrebet Sønderjylland. Grænseforeningens bestyrelse præciserer Pressemeddelelsen fra de fem sønderjyske lokalforeninger får Grænseforeningens bestyrelse til at resignere. Den 28. september udsender bestyrelsen ved formand Finn Slumstrup en pressemeddelelse med overskriften Bestyrelsen respekterer de sønderjyske grænseforeningers holdning. Her hedder det bl.a., at når de fem lokalforeninger klart vender sig imod idéen om, at et forsoningsmonument, som foreslået af kunstneren Kenn André Stilling kan placeres på Dybbøl, må bestyrelsen respektere dette. Såfremt idéen om et sådant monument overhovedet bliver til virkelighed, vil det derfor være bestyrelsens holdning, at der må findes en anden placering end på Dybbøl. Vedr. soldaters medvirken ved mindehøjtideligheden på Dybbøl den 18. april erklærer man sig enig i opfordringen om, at Grænseforeningen retter henvendelse til kommandanten på Sønderborg Kaserne om at nytænke arrangementet på Dybbøldagen den 18. april, så man undgår, at de soldater, der deltager i mindehøjtideligheden, bærer våben og er i kampuniform. Når de fem lokalforeninger klart vender sig imod idéen om, at et forsoningsmonument, som foreslået af kunstneren Kenn André Stilling kan placeres på Dybbøl, må bestyrelsen respektere dette Finn Slumstrup Om det tredje kritikpunkt brugen af navnet Slesvig skriver Grænseforeningens bestyrelse, at man glæder sig over, at det nu endeligt er fastslået, at der har været tale om en misforståelse, når nogen har haft den opfattelse, at brugen af begrebet Slesvig skulle fortrænge betegnelsen Sønderjylland. Såvel Grænseforeningens bestyrelse som de fem sønderjyske lokalforeninger er enige om, at en del af striden skyldes misforståelser som følge af dårlig kommunikation. Grænseforeningens bestyrelse lover at arbejde for at forbedre kommunikationen mellem ledelse og lokalforeninger. Debatten har ført til 12 udmeldelser og 2 indmeldelser i Grænseforeningen. Læs mere på

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1864 Slesvigs nordgrænse 1914-18 Sønderjyder i tysk krigstjeneste 1920 Sønderjylland genforenet med Danmark 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1955 København-Bonn Erklæringerne Slesvig bliver preussisk,

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich DEDIKATION Denne bog er dedikeret til min mor og min far, hvem jeg elsker så usigeligt højt og for hvem min respekt og kærlighed kun er vokset med den indsigt jeg har opnået, gennem min egen personlige

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB

KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB Den gamle bom ved grænseovergangen Ellund Kirkevej mellem Ellund i Tyskland og Frøslev i Danmark. HVAD ER GRÆNSEFORENINGEN? Grænseforeningen, der en folkeoplysende

Læs mere

Alena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig

Alena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig 22. februar 2017 Kære Folketingspolitiker fra V, K, LA og DF Vi, Grænseforeningens Kulturmødeambassadører, har som de fleste andre, læst vedtagelsesteksten danskere bør ikke være i mindretal i boligområder

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Vi bor i Sydslesvig Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Karen Margrethe Pedersen Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Skoleforening for

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

4. søndag efter påske

4. søndag efter påske 4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

/ Fastelavn 15. februar 2015 Dom kl Matt

/ Fastelavn 15. februar 2015 Dom kl Matt Prædiken holdt i Haderslev Domkirke søndag 15. februar 2015 af sognepræst Henning Wehner 402-441 - 450-192 / 142-208 29 Fastelavn 15. februar 2015 Dom kl.10.00 Matt 3.13-17 Ved gudstjenesten i dag handler

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. Hvor er det dejligt at man kan bruge ord, til at tale med. Hvor er det dejligt at man har ører så man kan høre hvad der bliver

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

Bønner, skrevet under Per Vibskovs gudstjeneste i DR Kirken 6. søndag efter påske 2010

Bønner, skrevet under Per Vibskovs gudstjeneste i DR Kirken 6. søndag efter påske 2010 Følgende bønner blev læst op: Hey Maestro Hjælp mig til at finde tiden til andre... Yo J.K & Crew Tak for styrken til at gennemføre! Hjælp mig til at smide den kærlige kraft, du har begavet mig med, videre

Læs mere

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE Ligeledes skal hertugdømmet Sønderjylland ikke forenes med Danmarks rige og krone og ikke incorporeres deri, således at en er herre over dem begge. fra Constitutio

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 1 15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke den sidste søndag i september i sensommerens

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Byvandring til Vi reddede jøderne

Byvandring til Vi reddede jøderne Byvandring til Vi reddede jøderne 1. Eksercerhuset På Sdr. Boulevard ligger eksercerhuset, som i dag huser OB Bordtennis, men som i mange år var en del af Odense Kaserne. Under besættelsen var kasernen

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Årsmødetale den 6. juni 2009 i Frederiksstad

Årsmødetale den 6. juni 2009 i Frederiksstad Lisbet Mikkelsen Buhl Årsmødetale den 6. juni 2009 i Frederiksstad Den tredje januar i år, demonstrerede op imod 2000 menne sker i København mod vold og overgreb og for fred i Gaza. Umiddelbart efter demonstrationerne

Læs mere

Årsmøderne fejres i år for 90. gang og mottoet denne gang er Sydslesvig en dansk fortælling.

Årsmøderne fejres i år for 90. gang og mottoet denne gang er Sydslesvig en dansk fortælling. Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder SSF s 1. Næstformand Gitte Hougaard-Werner Ved mødet på Store Vi Danske Skole Fredag den 23. Maj 2014 kl. 18.30 Ved mødet på Bøl/Strukstrup

Læs mere

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord!

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. oktober 2016 Kirkedag: 19.s.e.Trin/B Tekst: 1 Mos 28,10-18; 1 Kor 12,12-20; Joh 1,35-51 Salmer: SK: 731 * 26 * 164 * 334,1-2+5 LL: 731 * 26 * 335 * 164

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v. 1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955 Henvisning: Denne oversættelse følger den nøjagtige afskrift af Bruno Grönings foredrag, som han i Graz optog på lydbånd den 17.10.1955. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere