SBi 2006:03 Etniske minoriteters bosætning. Hvad viser forskningen?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SBi 2006:03 Etniske minoriteters bosætning. Hvad viser forskningen?"

Transkript

1 SBi 2006:03 Etniske minoriteters bosætning Hvad viser forskningen?

2

3 Etniske minoriteters bosætning Hvad viser forskningen? Sølvi Karin Børresen SBi 2006:03 Statens Byggeforskningsinstitut 2006

4 Titel Etniske minoriteters bosætning Undertitel Hvad viser forskningen? Serietitel SBi 2006:03 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2006 Forfatter Sølvi Karin Børresen Sprog Dansk Sidetal 50 Litteraturhenvisninger Side Emneord Etniske minoriteter, boligvalg, boligområder, boligbestanden, bosætning ISBN Pris Forsidefoto Udgiver Kr. 110,00 inkl. 25 pct. moms Claus Bech-Danielsen Statens Byggeforskningsinstitut, Dr. Neergaards Vej 15, DK-2970 Hørsholm E-post Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: SBi 2006:03: Etniske minoriteters bosætning. Hvad viser forskningen? (2006)

5 Indholdsfortegnelse Forord...4 Rapportens baggrund og opbygning...5 Perspektiver på etniske minoriteters bosætningsmønstre...6 Arven fra Chicago-skolen...6 Segregationsmønstre...7 Forklaringer på etnisk segregation...9 Opsamling...11 Etniske minoriteters bosætning: Aktuel forskning...12 Segregation og bosætningsmønstre...12 Etniske minoriteters boligkarrierer, præferencer og valg...14 En tankevækker...16 Konkluderende bemærkninger...16 Udvalgte undersøgelser vedrørende etniske minoriteters bosætning...18 Danmark...18 Sverige...24 Holland...26 Storbritannien...28 Canada...29 Etniske minoriteters boligvalg erfaringer fra et ph.d.-projekt...31 Etniske minoriteters bosætning og boligvalg: En tilgang til forståelse...31 En teoretisk forståelsesramme...32 Metode...32 Udvalgte kvantitative resultater...34 Nogle overordnede træk fra den kvalitative del af undersøgelsen...35 Den tidlige bosætning...36 Strukturelle forklaringer, ghettobegrebet og paradokset...37 Andengenerationsindvandrernes forståelser og holdninger...39 Om os og dem, diskrimination og retfærdighed...41 Opsamling...42 Litteraturliste...44 Udvalgte danske undersøgelser og publikationer...44 Udvalgt litteratur om indvandrerbosætning i Danmark i 1960 erne og 1970 erne...45 Udvalgte udenlandske tidsskriftsartikler, forskningsrapporter og ph.d.-afhandlinger...46 Udvalgte konferencepapers...48 Andet...49 Bilag

6 Forord Etniske minoriteter synes at samles i bestemte boligområder. Er det minoriteternes eget valg eller, er det boligmarkedet, der bestemmer, eller er der helt andre forklaringer på fænomenet? Både dansk og international forskning peger i retning af, at komplekse mekanismer er på spil, når det gælder de etniske minoriteters bosætningsmønstre. I denne rapport gøres rede for udvalgte danske og udenlandske undersøgelser vedrørende etniske minoriteters bosætning i perioden Rapporten er en del af et forskningsprojekt med titlen 'Årsager til og midler mod "ghettoisering"'. Projektet er et led i en større forskningsindsats, som SBi i samarbejde med Roskilde Universitetscenter har sat i gang med støtte fra det Strategiske Program for Velfærdsforskning (se Forskningsprojektet består, foruden udarbejdelsen af denne rapport, af: En registerundersøgelse af etniske minoriteters flytninger og boligvalg En surveyundersøgelse af de etniske minoriteters motiver for valg af bolig Et kvalitativt studie af det samme En særlig undersøgelse af de husstande som flytter til og fra de tre boligområder Vollsmose, Gellerupparken og Mjølnerparken, og deres motiver. Undersøgelsen er finansieret af Landsbyggefonden. Statens Byggeforskningsinstitut Afdelingen for Boliger og Byfornyelse Januar 2006 Thorkild Ærø Forskningschef 4

7 Rapportens baggrund og opbygning Formålet med denne rapport er at redegøre for udvalgte dele af de seneste års forskning på feltet etnisk boligsegregation med fokus på etniske minoriteters bosætning og boligvalg. At forstå og forklare minoriteternes bosætningsmønstre er ikke ligetil, da man her har at gøre med en stor mangfoldighed, hvad angår etnisk tilhørsforhold, kulturer, social baggrund, uddannelse, baggrund for indvandringen, botid i landet og ikke mindst boligmarkedets udbud og efterspørgsel samt adgangskriterier til de forskellige dele af boligmassen. Kapitlet Perspektiver på etniske minoriteters bosætningsmønstre, tager udgangspunkt i den tidlige Chicago-skoles bysociologi, blandt andet med henblik på at problematisere anvendelsen af ghettobegrebet. Ghettobegrebet er negativt ladet og anvendes til at karakterisere boligområder med mange etniske minoriteter. Dette kan tænkes at have negative følger for beboerne i de pågældende områder. Derefter rettes opmærksomheden mod de varierende segregationsmønstre, således som de manifesterer sig i europæiske storbyer. Pointen er her, at mønstrene langt fra er entydige. Desuden er forklaringerne på segregationen komplekse, og der er givetvis flere tilgange til forståelse. I kapitlet Etniske minoriteters bosætning: Aktuel forskning, diskuteres forskningsresultater i relation til segregation og bosætningsmønstre, boligkarrierer, præferencer og valg. Diskussionen afrundes med refleksioner omkring behovet for viden på feltet. De undersøgelser, der diskuteres, er enkeltvis nærmere omtalt i rapportens følgende kapitel. I kapitlet Udvalgte undersøgelser vedrørende etniske minoriteters bosætning, bliver der gjort rede for erfaringer fra nyere danske og udenlandske undersøgelser. Når det gælder litteratursøgningen, i relation til udarbejdelsen af rapporten, har især tre begreber stået centralt: boligkarrierer, boligpræferencer og boligvalg. Rapporten bygger på et udvalg af publikationer fra perioden 1995 til 2005 og er afgrænset til at omfatte følgende lande: Danmark, Sverige, Holland, Storbritannien og Canada. Udvalgte publikationer og undersøgelsesresultater præsenteres i resuméform under hvert af de fem lande. I kapitlet Etniske minoriteters boligvalg - erfaringer fra et ph.d.-projekt, præsenteres perspektiver, teorier og resultater fra et ph.d.-projekt, hvor opmærksomheden er rettet mod tyrkiske og pakistanske indvandreres bosætning og boligvalg. Både de kvantitative og kvalitative data i undersøgelsen viser, at forklaringer på koncentreret bosætning er sammensatte. I afsnittet bliver der lagt særlig vægt på interviewpersonernes fortællinger om livet i Danmark, hvor svar på spørgsmål vedrørende bosætning og boligvalg indgår som brikker i en større mosaik. I rapportens afsluttende kapitel er Litteraturlisten. Der gøres opmærksom på, at den samlede litteraturliste indeholder langt flere publikationstitler end de, der er præsenteret i resuméform i kapitlet Udvalgte undersøgelser vedrørende etniske minoriteters bosætning. 5

8 Perspektiver på etniske minoriteters bosætningsmønstre Although this might sound like a platitude, countless studies have been devoted to the classification of urban areas, using ethnicity as one of the indicators of deprivation. (van Kempen & Özüekren 1998:1649) Arven fra Chicago-skolen Begreber som ghetto og segregation kan relateres til den tidlige bysociologiske forskning, der ofte danner grundlag for den forskning, som praktiseres i dag. Chicago-skolen opstod som en følge af industrialiserings- og urbaniseringsprocesserne i USA s storbyer. Empirisk var fokus rettet mod byernes centrale slumområder, der indslusede indvandrerstrømmene, og teoretisk forsøgte man ved hjælp af darwinistisk inspireret humanøkologi at forklare de processer, der fandt sted. Grundlæggeren af Chicago-skolens bysociologiske gren var Robert Park, og hans hovedpointe var, at ethvert samfund i mere eller mindre grad er en smeltedigel, hvor forskellige befolkningsgrupper blandes, akkultureres og assimileres i forskellig grad og på forskellige måder i det økonomiske og politiske system 1. Den humanøkologiske tilgang har haft stor betydning med hensyn til at fremme empirisk forskning samt teoretisk perspektivering af de urbane processer, både når det gælder hele byer og studier af bykvarterer 2. Chicago-skolen har gennem tiden været udsat for megen kritik, og en af kritikerne er Ceri Peach (2001). Peachs kritik går blandt andet på, at Chicago-skolen ikke skelnede mellem ghettoen og enklaven 3, men betragtede ghettoen som det første stadium i smeltedigelmodellen, efterfulgt af enklaven og derefter forstaden. Med andre ord en bevægelse fra indre byområder til forstæderne, og i et humanøkologisk perspektiv repræsenterede dette en naturlig proces. Peach hævder endvidere, at Chicago-skolens manglende skelnen mellem ghetto og enklave har været ødelæggende for forståelsen af etniske områder i amerikanske byer. I beskrivelsen af de tidlige indvandrergruppers bosætning har det, ifølge Peach, været forkert at tale om ghettoer, da irske, italienske og andre etniske enklaver aldrig kun bestod af irere, italienere og andre homogene grupper. Ligeledes har det været forkert at tro, at den afro-amerikanske ghetto ville opløses og forsvinde på en naturlig måde, den er permanent, og dette kan ikke kun tilskrives økonomiske forskelle mellem befolkningsgrupper. Ifølge Peach bidrog Chicago-skolen til opfattelsen, at al form for segregation var noget dårligt og negativt påtvunget. Faktisk kan segregationen være fordelagtig, såfremt den er frivillig, og etnisk segregationen kan være en form for overlevelsesstrategi (Peach 2001:3; 19). Hvordan end det er, er det nødvendigt at være klar over, at der er en forskel mellem den valgte enklave og den påtvungne ghetto (Peach 2001:18-19). Chicago-skolen anvendte altså begrebet 'ghetto' i betydningen: et segregeret område i en by, karakteriseret ved fælles etniske og kulturelle karakte- 6 1 Chicago-skolen og humanøkologien er nærmere beskrevet i: Børresen 2000:40ff. 2 Giddens, A. (1997): Sociology. Third Edition. Polity Press. Cambridge. 3 I denne sammenhæng kan en enklave ses som et område, hvor en bestemt befolkningsgruppe, der har defineret sig selv i forhold til etnicitet og religion bor koncentreret med henblik på at varetage og fremme deres interesser (Marcuse 2001). Modsat ghettoen, er enklaven i højere grad noget man vælger (Peach 2001).

9 ristika. Men som allerede nævnt i ovenstående viste det sig, at indvandrerghettoerne - sammenlignet med de afro-amerikanske ghettoer - var langt mere heterogene. Desuden var indvandrerghettoerne dynamiske, da de fungerede som springbræt til det omgivende samfund (Deurloo & Musterd 1998:386). Har vi ghettoer i europæiske storbyer? Nej, hævder Loïc Wacquant (Wacquant 1997), men der findes områder, hvor forskellige grupper samles. De koncentrationer, man observerer, er ikke produkt af en institutionel afsondring. Europæiske clusters afviger både strukturelt og funktionelt fra de amerikanske ghettoer; i Europa er der ingen fælles kultur eller kulturel sammensmeltning, forskellige nationaliteter bor i samme kvarter. Disse clusters har desuden, ifølge Wacquant, stærke indre dynamikker, da folk flytter ud, og der sker en geografisk spredning, når uddannelse og klasseposition forbedres. Men Wacquant advarer mod, at de europæiske samfund forfølger en politik, der kan bidrage til at isolere bestemte områder og befolkningsgrupper. Det vil sige politiske strategier, der kan igangsætte selvforstærkende sociale kredsløb, som ligner dem, der ligger til grund for ghettodannelserne i USA (Wacquant 1997: 40ff) 4. Begrebet ghetto er efterhånden indgået i det danske skrift- og talesprog og anvendes med største selvfølgelighed uden nærmere forklaring på, hvad der forstås ved begrebet. I Danmark er begrebet ukritisk blevet anvendt i den politiske og offentlige debat siden begyndelsen af 1990 erne, og i medierne bliver begrebet anvendt som blikfang i overskrifter, her tales om indvandrerghettoer, etniske ghettoer, sociale ghettoer osv. Begrebet må betragtes som en stigmatiserende betegnelse, der kan have negative konsekvenser for beboerne i de pågældende områder. For det første kan medieomtale af et boligområde som ghetto virke begrænsende på beboernes muligheder i hverdagen. Når en beboer søger arbejde, vil vedkommende måske nødigt henvise til en adresse, der gentagede gange har været negativt forsidestof i pressen, adressen kan med andre ord virke miskrediterende. For det andet er de boligområder, der er i fokus, faktisk beboernes hjem. Derfor kan begrebsbrugen virke stødende. For det tredje er det beboersammensætningen, dvs. beboerne selv, der er i skudlinjen. For det fjerde er det de etniske minoriteter, der i medierne og i den offentlige og politiske debat, defineres som hovedproblemet 5. Når unge i et af disse områder hævder, at de snakker ghetto-sprog, er det på tide at standse op og reflektere over begrebsbrugen 6. Begrebsbrugen afspejler, at de unges repræsentationer er i overensstemmelse med det omgivende samfunds definition af boligområdet som ghetto. Lidt selvransagelse er her på sin plads, det vil sige at forskerne inden for feltet ikke kan fraskrive sig alt ansvar, når det gælder den udbredte brug af ghetto-begrebet. Segregationsmønstre Den hollandske by- og regionsforsker Ronald van Kempen (2003) diskuterer i en af sine artikler følgende spørgsmål: Hvad karakteriserer immigranters segregationsmønstre i vesteuropæiske storbyer, og hvordan kan disse forklares? Van Kempen sammenligner her undersøgelsesresultater, fra en lang række storbyer, hvor forskellige immigrantgrupper indgår 7. Hovedkonklusionerne er følgende: 4 Wacquants tilgang er nærmere beskrevet, i: Børresen (2000:79). 5 Evalueringen af Byudvalgsindsatserne viste dog, at de etniske minoriteter ikke blev betragtet som værende hovedproblemet. 6 Benny Schyttes observation i Vollsmose, Odense under udarbejdelse af rapporten Vollsmoseparken forslag til nye tiltag. Odense Kommune, oktober Undersøgelserne omfatter følgende byer og immigrantgrupper: Amsterdam, Haag: Tyrkere, marokkanere, sydeuropæere samt immigranter fra Surinam 7

10 For det første kan der, ifølge van Kempen, påvises en rumlig segregation i samtlige byer, immigranterne og deres efterkommere bor koncentreret i bestemte områder. For det andet mener van Kempen, at der ikke sker betydelige ændringer over tid. I løbet af en 10-års periode kan der ikke påvises nogen spredning eller særlige ændringer i bosætningsmønstret. Dette stemmer ikke overens med forestillingen om, at immigranter starter deres boligkarriere i bestemte områder, hvor der bor landsmænd, og at de efter et stykke tid vil flytte fra disse områder som følge af bedre økonomi og tilknytning til arbejdsmarkedet. Men et tilsyneladende stabilt billede kan skyldes, at der ikke kan påvises ændringer i mønstre på grund af, at gamle beboere skiftes ud med nye landsmænd, hvorved indvandrerandelen er konstant. For det tredje påviser van Kempen, at der er store forskelle mellem de samme grupper i forskellige lande og byer. Dette mener van Kempen indikerer, at kulturelle variable ( etniske valg ) ikke er afgørende forklaringer på segregationsmønstrene. Andre faktorer er langt mere afgørende, som for eksempel udbuddet af tilgængelige boliger samt tildelingsprocedurer. En anden mulig forklaring på forskellene kan være, at de forskellige byer huser forskellige undergrupper af samme etniske gruppe: tyrkerne i den ene by kan for eksempel komme fra landområder, mens tyrkerne i anden by kan komme fra byområder i Tyrkiet. Men dette er kun en antagelse, da der ifølge van Kempen mangler undersøgelser, der kan understøtte udsagnet. For det fjerde påviser van Kempen, at der er store forskelle mellem forskellige nationaliteter/etniske grupper i byerne. Dette gælder for eksempel mellem tyrkere og jugoslavere i Wien, mellem indere og folk fra Bangladesh i London og Birmingham og mellem sydeuropæere og marokkanere i de hollandske byer. Den sidste hovedkonklusion er, at mens der eksisterer store forskelle mellem lande og grupper, kan der eksistere tilsvarende eller endnu større forskelle mellem byerne inden for det samme land. I Holland er for eksempel tyrkere og marokkanere mere segregeret i Haag end i Amsterdam. Dette skyldes, at disse befolkningsgrupper i Amsterdam, i løbet af de sidste år, har haft mulighed for at flytte fra den ældre boligmasse til boliger opført efter anden verdenskrig. Der er med andre ord sket en spredning. Immigranterne i Haag er derimod for nyligt begyndt at flytte til boligområder opført efter anden verdenskrig. Der ligger med andre ord strukturelle forklaringer til grund for bosætningsforskellene i de to byer (van Kempen 2003). Som det fremgår, er der er store variationer i immigrantgruppernes bosætningsmønstre, og efter et studie af bosætningsmønstre i ni storbyer giver en anden hollandsk forskergruppe sit bud på fire typer rumlige mønstre (Musterd et al.1998): 1 Immigranterne er bosat forskellige steder i storbyområdet med højeste koncentrationer af bestemte immigrantgrupper i bycentrum. 2 Immigranterne er bosat forskellige steder i storbyområdet med højeste koncentrationer af bestemte immigrantgrupper uden for bycentrum. 3 Immigranterne er hovedsageligt bosat i centrum, og høj koncentration kan kun påvises, hvis man ser på de forskellige immigrantgrupper samlet. 4 Immigranterne er i overvejende grad bosat uden for bycentrum, hvor også høje koncentrationer af bestemte immigrantgrupper er at finde. (Musterd et al.1998:184). 8 Bruxelles: Marokkanere London, Birmingham: Indere og immigranter fra Bangladesh Köln, Frankfurt, Düsseldorf, Berlin: Tyrkere og jugoslavere Wien: Tyrkere og jugoslavere

11 Ganske overordnet viser undersøgelser: at etniske minoritetsgrupper bor koncentreret i nogle byområder og mindre koncentreret, eller er totalt fraværende, i andre byområder. at etniske minoriteters boligforhold afviger fra de indfødtes (the nationals). Etniske minoritetshusstande er hovedsageligt at finde i den mindre attraktive del af boligbestanden. Forklaringer på etnisk segregation Ronald van Kempen (2003) præsenterer forskellige forklaringer på segregationen, sådan som den manifesterer sig i bosætningsmønstre: Strukturelle forklaringer på at segregationen finder sted udgør her immigranternes manglende eller begrænsede valgmuligheder, hvilket kan tilskrives arbejdsløshed eller underordning på arbejdsmarkedet, som kan skyldes diskrimination og/eller manglende ressourcer. Ikke kun økonomiske ressourcer har betydning i denne sammenhæng, men også kognitive, politiske og sociale ressourcer. Kognitive ressourcer handler blandt andet om viden om boligmarkedet. Kendskab til det lokale boligmarked er af væsentlig betydning, det vil sige at man skal kende til mulighederne. Dårligt kendskab til sproget kan være en alvorlig forhindring, når det gælder at begå sig på boligmarkedet. En svensk undersøgelse viser for eksempel, at tyrkiske indvandrere, som er bosat i almene boliger, ikke vidste, at der fandtes private udlejningsboliger (refereret til i: van Kempen & Özüekren 1998). Politiske ressourcer afspejler muligheden for at opnå og forsvare de formelle rettigheder i et samfund. Formelle rettigheder kan enten bidrage til at hæmme eller fremme folk i at nå deres målsætninger. I for eksempel Østrig har udlændinge ingen adgang til socialt boligbyggeri. Sociale ressourcer eller social kapital er tæt knyttet til det at kende de rigtige personer og have adgang til de rigtige sociale netværk. Sociale netværk har en vigtig funktion, både når det gælder beskæftigelse og bolig samt integrationen som helhed. For immigranternes vedkommende kan det handle om, at muligheder for arbejde og bolig netop findes i de områder, hvor der i forvejen bor landsmænd (van Kempen 2003:8). En lang række undersøgelser viser, ifølge van Kempen, at der foregår diskrimination på boligmarkedet. Kommuner eller boligselskaber kan eksempelvis vælge at udelukke immigranter i bestemte områder ved kun at tildele boliger til ikke-immigranter. En listig måde at gøre dette på er for eksempel, at nægte at registrere immigrantfamilier ved at oplyse, at der ingen passende boliger er eller måske ved at bede om en registreringsafgift, som er så høj, at den boligsøgende ikke kan betale. Konsekvenserne af diskriminationen kan være, at etniske minoriteter nærmest tvinges til at leje eller sågar købe de mest elendige boliger i de mindst attraktive områder (van Kempen 2003:11). Vedrørende diskrimination som tilgang til forståelse, taler den svenske forsker Roger Andersson, om diskrimination og kulturracisme på boligmarkedet. Dette er en form for diskrimination, der reproduceres og forstærkes gennem folkelige forestillinger, hvorved byrummet racialiseres 8 og stigmatiseres (Andersson 1998:398). En udbredt forklaring på bosætningsmønstre er den såkaldte etniskkulturelle. Det vil sige at forskelle i de etniske minoritetsgruppers bosætningsmønstre tilskrives kulturelle forskelle mellem grupperne. Denne forklaringsmodel rummer valg-elementet, der betyder, at implicit såvel som eksplicit, anvendes denne tilgang som forklaring på, at koncentrationer af bestemte immigrantgrupper skyldes, at de ønsker at bo sammen i et område (van 8 Racialisering: særlige former for kulturel etnisk baggrund forvandles til absolutte skel mellem mennesker, en nærmest biologisk opfattelse af kultur (Schierup 1993). 9

12 10 Kempen 2003:9). De kulturelle forklaringer lægger vægt på, at der er stor afstand mellem landets oprindelige befolkning og de etniske minoriteter, når det gælder adfærd og præferencer. Ifølge denne opfattelse får immigranternes etniske tilhørsforhold og kulturelle baggrund således stor betydning for graden af deres tilpasning og integration i det nye samfund (Andersson 1998:398). Forskningen har, ifølge Özüekren og van Kempen, hovedsageligt fokuseret på de etniske minoriteters begrænsede muligheder på boligmarkedet, begrænsninger der tilskrives manglede ressourcer samt diskrimination. Meget lidt opmærksomhed er blevet rettet mod de etniske minoriteters valg (Özüekren & van Kempen 2003:168). Blandt undtagelserne er Ceri Peach (1998), som fokuserer på etniske minoritetsgrupper i London. Peach hævder, at koncentrationen af bestemte grupper i bestemte områder tyder på, at der er tale om valg. At immigranter etablerer lokaliteter, hvor de bliver karakteristiske symbolske grupper er, ifølge Peach, ingen tilfældighed: The importance of this point is that it illustrates the operation of choice within the constraints to which the minorities are subject (Peach 1998:1667, citeret i van Kempen 2003:9; Özüekren & van Kempen 2003:168). Dette kan relateres til Sarre et al. (1989), og deres påstand om, at minoritetsgrupper internaliserer ekstern tvang med det resultat, at de kun foretager realiserbare valg. Årsagen til at etniske minoritetsgrupper klumper sig sammen skyldes altså ikke nødvendigvis et ønske om at bo tæt, men at de er bevidste om, at andre områder er mindre attraktive på grund af diskrimination og racistiske holdninger. Folk vælger med andre ord de områder, de har kendskab til og som de betragter som mere eller mindre attraktive og sikre (Sarre et al., i: van Kempen 2003:10). Peach (1998) forklarer forskelle mellem forskellige immigrantgruppers bosætningsmønstre i London ved at henvise til elementer af valg. Peachs idé er følgende: såfremt indkomst er en vigtigt faktor i forklaringen på segregation, ville fattige grupper bo mere blandet. De stærke koncentrationer i forskellige dele af byen indikerer, at selv om der er strukturelle forhindringer, når det gælder minoritetsgruppers adgang til visse områder og boliger, har disse grupper og individer alligevel foretaget et valg. (Peach 1998:1667, i: Özüekren & van Kempen 2003:168). Pointen er, at der bør stilles spørgsmålstegn ved de nemme forklaringer: Billedet bør nuanceres, da kulturforskelle, som forklaringsmodel på immigrantgruppernes bosætningsmønstre, ikke er dækkende. Vi har her at gøre med en lang række komplekse mekanismer, der griber ind i hinanden og styrer bosætningen. Det kan simpelthen handle om manglende udbud i forhold til efterspørgsel. Eller, som vist i ovenstående, kan det handle om begrænsede eller manglende ressourcer, herunder dårlig økonomi, svage sociale netværk og manglende viden om boligmarkedet. Det kan også handle om diskrimination og manglende adgang til visse dele af boligbestanden. Boligvalget udspringer ikke nødvendigvis af et bevidst ønske, men kan mere eller mindre ubevidst være tilpasset mulighederne, hvilket kan relateres til Pierre Bourdieus agent-strukturteori, som det vil blive gjort nærmere rede for i kapitlet Etniske minoriteters boligvalg erfaringer fra et ph.d.- projekt. Denne tilgang til forståelse har visse ligheder med Sarre et al. s opfattelse af, at minoritetsgrupper internaliserer ekstern tvang, således at de kun foretager realiserbare valg (Sarre et al.1989). Som mennesker har vi det til fælles, at vi hurtigt fornemmer vores placering i det sociale rum, og vores fornemmelse for placering vil afspejle sig i det fysiske rum, det vil blandt andet sige i vores bosætning. Vi ønsker at bo et sted, hvor vi føler os hjemme, føler os tilpas. Visse immigrantgrupper oplever, at de bliver betragtet som meget fremmede, og at de bliver behandlet derefter. De oplever eksempelvis diskrimination i hverdagen. For disse grupper kan boligvalget handle om at føle sig tilpas og tryg blandt mennesker, de har noget til fælles med, og det de har til fælles behøver ikke nødvendigvis at handle om etnisk tilhørsforhold og kulturelt betingede præferencer (Børresen 2000; 2002).

13 Opsamling Forskningen omkring immigranters bosætningsmønstre har rødder i den tidlige Chicago-skoles bysociologiske gren. Her blev ghettoen betragtet som det første stadium i smeltedigelmodellen, efterfulgt af enklaven og derefter forstaden. Ifølge Chicago-skolens definition var ghettoen et segregeret område i en by karakteriseret ved fælles etniske og kulturelle karakteristika. Men i modsætning til afro-amerikanske ghettoer, var indvandrerghettoerne langt mere heterogene og dynamiske og fungerede som springbræt til det omgivende samfund. De afro-amerikanske ghettoer var derimod mere permanente. Et af kritikpunkterne er, at Chicago-skolen undlod at skelne mellem ghetto og enklave, det vil sige den påtvungne ghetto og valgte enklave. Studier af etniske minoritetsgruppers bosætningsmønstre i forskellige storbyer viser store variationer. Ganske overordnet viser undersøgelserne, at etniske minoritetsgrupper bor koncentreret i nogle byområder samt mindre koncentreret, eller er totalt fraværende, i andre byområder. Der er sammensatte forklaringer på boligsegregationen. Den kan skyldes strukturelle forhold på bolig- og arbejdsmarked, begrænsede økonomiske ressourcer, manglende kendskab til mulighederne på boligmarkedet, diskrimination, manglende social kapital mv. Endvidere findes de kulturelle forklaringsmodeller på koncentrationerne i bestemte boligområder. Hvad boligvalg angår, er det nødvendigt at reflektere over valgmulighederne. Måske er der en sammenhæng mellem valget og forståelsen for egne muligheder og begrænsninger. 11

14 Etniske minoriteters bosætning: Aktuel forskning I denne rapport er det af særlig interesse at få belyst bagvedliggende årsager til, at etniske minoriteter synes at samles i bestemte boligområder. I den sammenhæng er det relevant at spørge: Er det de etniske minoriteters eget valg, der ligger til grund for dette bosætningsmønster, eller er der helt andre forklaringer på fænomenet? Både dansk og udenlandsk forskning peger i retning af, at komplekse mekanismer er på spil, når bosætning og boligvalg skal forstås og forklares. De undersøgelser, som bliver omtalt i denne rapport, er blandt andet valgt med henblik at præsentere problemstillinger og resultater, der rækker ud over forenklede forklaringer på immigrantgruppers bosætningsmønstre. I nedenstående bliver fokus rettet mod problemstillinger og undersøgelsesresultater relateret til begreberne segregation og bosætningsmønstre, boligkarriere, præferencer og boligvalg. Segregation og bosætningsmønstre 12 I kapitlet Perspektiver på etniske minoriteters bosætningsmønstre bliver der refereret til et komparativt studium af undersøgelsesresultater vedrørende karakteristika ved immigranters segregationsmønstre i vesteuropæiske storbyer, og forklaringer på disse (van Kempen 2003). Med forbehold om at en sådan sammenligning af data ikke er ligetil, konkluderer van Kempen, at der kan påvises rumlig segregation i samtlige byer, da immigranterne og efterkommerne bor koncentreret i bestemte områder. Desuden kan der over en 10-års periode heller ikke påvises nogen spredning eller særlige ændringer i bosætningsmønstrene. Der er endvidere store forskelle mellem de samme etniske grupper i de forskellige lande og byer. Dette indikerer, at etniske valg eller kulturelle variable ikke er afgørende forklaringer på segregationsmønstrene. Der er også store forskelle mellem de forskellige nationaliteter/etniske grupper i de enkelte byer. Selv i byer inden for det samme land er der store forskelle, hvilket tyder på, at der ligger strukturelle forklaringer til grund for mønstrene. Overordnet viser undersøgelser vedrørende segregations mønstre, at etniske minoritetsgrupper bor koncentreret i nogle byområder og mindre koncentreret eller er totalt fraværende i andre. Samtidigt er der en stærk tendens til, at de samles i den mindst attraktive del af boligbestanden (fx van Kempen 2003; Musterd et al. 1998). I lighed med udenlandske undersøgelser viser danske undersøgelser, at etniske minoriteter bor samlet i bestemte dele af boligbestanden, og at der er en høj andel af etniske minoriteter i visse almene boligområder (Hummelgaard et al. 1995, 1997; Skifter Andersen & Ærø 1997; Skifter Andersen 2005). Ifølge en AKF-undersøgelse, der bygger på registerdata frem til 1991 (Hummelgaard et al. 1995), boede indvandrere kraftig koncentreret i hovedstadsregionen og i de større kommuner uden for hovedstaden, og der kunne stort set ikke påvises ændringer i den geografiske fordeling over tid. Endvidere viste undersøgelsen, at indvandrere af samme nationalitet boede koncentreret i bestemte kommuner. I en nyere undersøgelse, fortaget af SBi (Skifter Andersen 2005), bliver opmærksomheden rettet mod den sociale og etniske udvikling i almene boligafdelinger i perioden 1998 til En af hovedkonklusionerne i undersøgelsen er, at det danske boligmarked er etnisk

15 og socialt segregeret med en koncentration af etniske minoriteter og socialt svage i den almene sektor. En anden hovedkonklusion er, at det er lykkedes at sprede tilvæksten af indvandrere på en sådan måde, at det især er boligområder med en moderat andel etniske minoriteter, der har fået en tilvækst. Modsat er der en tendens til, at enkelte grupper af etniske minoriteter koncentreres i bestemte boligområder (Skifter Andersen 2005). Flygtninges flyttemønstre har været i fokus i en lang årrække, og de politiske bestræbelser på bosætningsmæssig spredning er ingen entydig succes. I 1980 erne og 1990 erne blev flygtninge geografisk spredt, men som det fremgår af undersøgelser, var flygtningenes flyttehyppighed stor de første år efter første permanente boligplacering. Ifølge ovenfor nævnte AKFundersøgelse (Hummelgaard et al.1995), flyttede flygtningene til større byer og til kommuner med en stor andel lejeboliger, hvor der i forvejen boede mange flygtninge af samme nationalitet samt andre flygtninge. Flygtninge flyttede altså væk fra kommuner, hvor der var få etniske minoriteter og få lejeboliger. Af en senere AKF-undersøgelse (Hummelgaard & Husted 2001) fremgår også, at selv om flygtninge spredes, viser deres flyttemønstre, at de efter få års ophold kommer til at bo koncentreret i et begrænset antal kommuner og bestemte områder. En nyere undersøgelse (Damm 2004) vedrørende push og pull faktorers betydning for flygtninges bosætningsmønstre viser, at flygtninge, som er boligplaceret i regioner med høj arbejdsløshed, flytter til store kommuner, hvilket medfører, at de allerede eksisterende koncentrationer af immigranter øges i områderne. Både i AKFs undersøgelser og i Damms undersøgelse er de etniske minoriteters hovedbegrundelse for at flytte, deres ønske om at bo i nærheden af landsmænd. En ny integrationslov trådte i kraft den , og med loven fulgte en ny boligplaceringspolitik. Ifølge den nye boligplaceringspolitik kan flygtninge ikke uden videre flytte til en anden kommune. En flytning kræver, at tilflytningskommunen godkender at overtage introduktionsprogrammet, som i sin helhed strækker sig over tre år. I en nyere AKF-undersøgelse rettes fokus mod lovens betydning for flygtningenes flytninger. En konklusion er her, at den nye integrationslov ikke ændrer tendensen til flytninger til større kommuner og udsatte boligområder, endvidere viser undersøgelsen, at få fraflytter de udsatte områder. Yngre enlige er mere tilbøjelige til at fraflytte boligplaceringskommunen end ældre og familier med børn. En forklaring herpå er, at ældre og småbørnsfamilier vil rammes hårdere ved at miste introduktionsydelsen (Husted & Jensen 2003). Der kan således stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt den nye boligplaceringspolitik virker efter hensigten. Det er, ifølge Damm (2004), tvivlsomt, om den førte politik vil øge andelen af immigranter i små byområder og landdistrikter, da disse områder og distrikter mangler de lokale karakteristika, der bevirker, at flygtninge bliver boende. Dog giver Damms undersøgelsesresultater et vist håb om, at spredningspolitikken kan bidrage til øget geografisk fordeling på tværs af regioner, især regioner med store byområder. En svensk undersøgelse af immigrantgruppers områdevalg afdækker, at områder, hvor der bor landsmænd og andre immigranter, bliver foretrukket (Åslund 2001). De forlader lokationer med små populationer og flytter til store kommuner. Mulighederne for beskæftigelse synes at være af væsentlig betydning for flygtninges valg af lokation, og undersøgelsen viser, at flygtninge flytter fra områder, hvor arbejdsløsheden er høj. En konklusion er, at områder med mange immigranter også i fremtiden må forvente det samme, og at der på sigt vil komme flere immigranter fra de samme lande, som de der i forvejen bor i områderne. Åslund mener, at beslutningstagerne må forvente, at beskæftigelsesmulighederne indgår i immigranternes valg af lokation, hvilket man i den fremtidige socialpolitik må tage højde for. 13

16 Etniske minoriteters boligkarrierer, præferencer og valg Forskningen har i flere årtier beskæftiget sig med at finde forklaringer på rumlig segregation og etniske minoriteters bosætningsmæssige koncentrationer, men stadigvæk står der meget tilbage at afdække. Boligforskerne Özüekren og van Kempen påpeger blandt andet, at adækvate beskrivelser og forklaringer på forskellige etniske gruppers boligkarrierer er et forsømt område (Özüekren & van Kempen 2003). I 2002, skriver de følgende: Etniske minoriteters boligkarrierer er underrepræsenteret som forskningsområde. Der er flere grunde til, at det er vigtigt, at fylde disse videnshuller. Øget viden på dette område kan bidrage til at forklare de etniske minoritetsgruppers ufordelagtige position på boligmarkedet i byerne på forskellige kontinenter. Politiske strategier kan formuleres, når man ved, om de etniske minoritetsgrupper har særlige præferencer eller lider under specifikke barrierer på boligmarkedet ( ) 9. Det handler med andre ord, om at identificere faktorer, der generelt påvirker boligkarrieren og de etniske minoriteters bosætningsforløb i særdeleshed (Özüekren & Van Kempen 2002:365). Det at flytte fra en lejebolig til en ejerbolig bliver i en svensk undersøgelse betragtet som et aspekt af integrationsprocessen (Biterman 1993). Undersøgelsen dækker perioden og viser, at kulturel og social baggrund, socio-økonomisk status, civilstand, køn, alder, etnisk tilhørsforhold samt klasse har betydning for indvandreres boligkarrierer. Biterman hævder, at det etniske tilhørsforhold har stor betydning for arbejdernes adfærd på boligmarkedet. For indvandrere med uddannelse tillægges tilhørsforholdet til social klasse stor betydning for adfærden (Biterman 1993). Svenske undersøgelser viser, at tidspunkt for indvandring såvel som kulturel distance har betydning for boligkarrieren (Abramsson et al. 2002). En undersøgelse vedrørende immigranters bosætningsforløb viser, at strukturerne på det lokale boligmarked samt botid i Sverige er vigtige for immigranternes boligvalg. Resultaterne indikerer også, at når der gives bedre muligheder for adgang til større dele af boligbestanden, vil immigranternes boligkarrierer komme til at ligne resten af befolkningens. Forskerne gør opmærksom på, at en mere kvalitativ tilgang vil være befordrende for forståelsen af immigranters boligvalg. Flere interview med immigranter om deres boligsituation kan give svar på, hvorfor de frivilligt eller ufrivilligt vælger den type bolig, de er bosat i (Abramsson et al. 2002). Danske kortlægninger af flyttebevægelser baseret på kvantitative data viser, at immigranter flytter fra et udsat område til et andet. Det drejer sig om boligområder, hvor der i forvejen bor landsmænd og andre immigrantgrupper (Hummelgaard et al. 1995, 1997; Hummelgaard & Husted 2001; Husted & Jensen 2003; Damm 2004). Disse flytninger omtales ofte som boligvalg. Spørgsmålet er om der her er tale om et reelt valg eller om valget må tilskrives begrænsede muligheder på boligmarkedet. En hollandsk analyse af forskellige husstandes muligheder for at fraflytte udsatte boligområder viser, at etniske hollændere har bedre muligheder end etniske minoriteter, når det gælder at finde passende boliger (Bolt & van Kempen 2003). En forklaring herpå er, at de etniske hollændere har højere indkomster end de etniske minoriteter. Bolt og van Kempen (2002) hævder desuden, at tyrkere og marokkaneres fremgang på boligmarkedet har været begrænset, og det dette skyldes deres socio-økonomiske position, og årsagssammenhænge må blandt andet søges tilbage til diskriminationen på boligmarkedet i 1960 erne og 1970 erne (Bolt & van Kempen 2002). Ifølge en anden hollandsk forsker er der stadigvæk diskrimination både i leje- og 14 9 Dog er der lavet nogle studier, og her nævner Özüekren og van Kempen til følgende undersøgelser: Biterman 1993; Özuekren & Van Kempen 2002; Bowes et al. 2002; Abramsson et al. 2002; Magnusson & Özüekren 2002; Murdie 2002; Bolt & van Kempen Samtlige af disse studier er nærmere omtalt i afsnit i rapportens kapitel Udvalgte undersøgelser vedrørende etniske minoriteters bosætning.

17 ejerboligsektoren (Aalbers 2002). Aalbers mener, at minoriteters position på boligmarkedet i stor udstrækning kan forklares ved at henvise til ressourcer, præferencer og sociale netværk, men understreger, at dette er ikke tilstrækkeligt. Aalbers kritiserer forskerne for ikke at forholde sig til den diskrimination der finder sted og som fører til spatiel stratifikation (Aalbers 2002). Hvad præferencer angår, henviser Aalbers til Bolts ph.d.-afhandling (Bolt 2001), hvor han, i overensstemmelse med andre forskere, konkluderer, at etniske minoriteter var mindre tilfredse med deres boligforhold end etniske hollændere, og sammenlignet med etniske minoriteter i områder med få indvandrere ønskede etniske minoriteter i indvandrertætte områder i højere grad at flytte. Endvidere konkluderer Bolt, at etniske minoriteter har begrænset fremgang, når det gælder deres boligkarrierer (Aalbers 2002). En SFI-undersøgelse (Schmidt & Jacobsen 2000), som er en opfølgning på en undersøgelse fra 1989, viser, at blandt de 700 personer i alderen år, der indgår i undersøgelsen, foretrækker langt de fleste (80-90 pct.) at bo i en bydel med lav koncentration af etniske minoritetsfamilier. Dog synes der at være generationsforskelle, når det gælder præferencer. Ifølge de interviewede nydanskere er det deres forældre, der føler sig utrygge, hvis de bor spredt. At førstegenerationsindvandrerne lægger vægt på betydningen af tryghed i forhold til at bo samlet fremgår også af undersøgelsen vedrørende tyrkiske og pakistanske indvandreres bosætning og boligvalg (Børresen 2000). Modsat førstegenerationsindvandrerne foretrækker andengenerationen at bo i områder med en lav koncentration af etniske minoriteter (Børresen 2000; Schmidt & Jacobsen 2000). Når det gælder boligform, viser SFI-undersøgelsen, at især nydanskere med oprindelsesland Tyrkiet bor i lejeboliger, mens nydanskere med oprindelsesland i det tidligere Jugoslavien i mindst omfang bor til leje. Undersøgelsen viser også, at nydanskere med oprindelsesland Pakistan bor i større boliger end de to øvrige grupper. Dette forklares med, at de i langt højere grad bor i storfamilier. Af Børresens (2000) undersøgelse fremgår, at en stor andel indvandrere med oprindelsesland Tyrkiet bor til leje, hvorimod indvandrere med oprindelsesland Pakistan i langt større omfang ejer deres boliger. Om immigranter bor til leje eller ejer deres bolig kan have sammenhæng med, hvorledes de vælger at prioritere. For eksempel viser en svensk undersøgelse, at tyrkiske indvandrere i Sverige prioriterede at investere i egne foretagender i Sverige, frem for at investere i boliger. Desuden havde de fleste, der indgik i undersøgelsen, investeret i en bolig i Tyrkiet. Boligen i Tyrkiet var en sikring for fremtiden, hvis de skulle vende tilbage (Özüekren 1992, Özüekren & Magnusson 1997). Özüekrens undersøgelse, foretaget i et indvandrertæt boligområde syd for Stockholm, viser, at immigranterne var glade for at bo der, da beboersammensætningen var mindre blandet end i andre forstadsbebyggelser. Dog skal bemærkes, at tyrkere med urban baggrund ønskede at bo blandt svenskere. Gruppen med urban baggrund havde desuden et bedre kendskab til det svenske boligmarked end gruppen med rural baggrund (Özüekren 1992). Ofte betragtes etniske grupper som værende homogene enheder, og man glemmer, at der kan være store forskelle inden for en og samme gruppe, hvilket kaldes intra-etnisk differentiering. I en engelsk undersøgelse bliver fokus rettet mod forskelle i pakistanske indvandreres boligkarrierer (Bowes et al. 2002). Undersøgelsen viser, at der er store variationer inden for én etnisk kategori, hvad angår etnicitet, køn, klasse og lokalitet, og at boligkarrierne er betydelig differentierede på grund af disse faktorer. Bowes et al. mener, at et holistisk perspektiv på boligkarrierer vil kunne afdække intraetnisk differentiering og bidrage til at forklare vedvarende ufordelagtig position på boligmarkedet, hvilket endvidere vil kunne bidrage til at skabe en mere effektiv politik på området (Bowes et al. 2002). At der er betydelige forskelle mellem forskellige immigrantgruppers bosætningsforløb eller boligkarrierer i en og samme by, fremgår tydeligt af canadiske undersøgelser (Murdie 2002, 2003). Når polske og somaliske ind- 15

18 vandreres boligkarrierer sammenlignes, viser det sig, at mens mange polske husstande er flyttet til større boliger, er mange somaliske husstande flyttet til mindre boliger. Ifølge Murdie kan forklaringen på somaliernes manglende succes være deres relativt lave socio-økonomiske status. De somaliske husstande var større end de polske, og det var svært for dem at finde passende lejeboliger, de var i stand til at betale. Majoriteten af somalierne var desuden af den opfattelse, at de aldrig ville få råd til at købe en ejerbolig (Murdie 2002). Selv om somalierne ved ankomst talte bedre engelsk end polakkerne, var polakkerne bedre stillede, da der var polske etniske enklaver, der kunne hjælpe og støtte. Hvad boligkarriere angik, syntes somaliernes at være mere regressiv end progressiv, og bosætningen gik ikke i retning af social integration (Murdie 2003). Murdie sammenligner også forskellige immigrantgruppers holdninger til boligen som hjem, og hævder, at det som bidrager til positive betragtninger om boligen som hjem, er oplevelsen af tryghed og sikkerhed, frihed, godt naboskab, familien, privatliv og fred. Integration er en dynamisk proces, derfor mener Murdie, at det kunne være udbytterigt at undersøge, hvordan holdninger til boligen som hjem varierer og ændres over tid (Murdie 2004). En tankevækker Ifølge to hollandske forskere, er det for nemt at hævde, at store bosætningsmæssige koncentrationer forhindrer integration og fuld deltagelse i samfundet, men at hævde det modsatte, at koncentrationer fremmer integrationen, er også for nemt (Aalbers & Deurloo 2003). Aalbers og Deurloo retter opmærksomheden mod bosætningsmæssige koncentrationer blandt immigranter fra både industrialiserede og ikke-industrialiserede lande. Undersøgelsen viser, at immigranter fra ikke-industrialiserede lande ikke er ekstremt segregerede, mens immigranter fra industrialiserede lande har højere koncentrationsniveauer. I Amsterdam er eksempelvis immigranter fra industrialiserede lande økonomisk integrerede, spatielt koncentreret og generelt ikke særlig godt integrerede som borgere. Nogle etniske koncentrationer er resultat af en økonomisk succes, andre en følge af det modsatte. En pointe i Aalbers og Deurloos præsentation er, at distinktionen mellem etniske grupper, til en vis grad, er en af velfærdsstatens sociale konstruktioner. Ligeledes er den betydning, der bliver lagt i begrebet segregation, også en social konstruktion og varierer alt efter, hvem der er involveret i konstruktionen (Aalbers & Deurloo 2003:207). Konkluderende bemærkninger 16 Om det er de etniske minoriteters eget valg, der ligger til grund for bosætning i områder med mange immigranter er svært at give et entydigt svar på, hvilket fremgår af flere af de omtalte undersøgelser. Nogle ønsker at bo i nærheden af landsmænd og i områder med mange immigranter. Andre foretrækker områder med få immigranter. Men valget afhænger af de reelle valgmuligheder, blandt andet strukturerne på boligmarkedet, udbudet af ledige boliger og adgangen til disse. Endvidere er kendskab til boligmarked, rigtige sociale netværk og kontakter, samt befolkningsgruppernes økonomiske situation, af stor betydning for boligvalget. Diskrimination kan desuden fungere som barriere og begrænse adgangen til dele af boligbestanden. Hvad angår etniske minoritetsgruppers adfærd på boligmarkedet er der store forskelle mellem de forskellige nationaliteter, endvidere er der betydelige forskelle inden for én og samme befolkningsgruppe. Inden for en gruppe er der tale om differentiering, når det gælder klassetilhørsforhold, socioøkonomisk baggrund, betydningen af etnisk tilhørsforhold og kultur. For ek-

19 sempel kan rural og urban baggrund have betydning for, om man ønsker at bo samlet eller blande sig med majoriteten. Denne kompleksitet gør det vanskeligt at tale om tyrkernes boligpræferencer eller pakistanernes boligpræferencer. Undersøgelser viser desuden, at der forskel på første- og andengenerationsindvandreres holdninger til at bo koncentreret. Der er stadigvæk mange ubesvarede spørgsmål, og som tidligere omtalt, er der behov for mere viden om, hvad det betyder for etniske minoriteter at bo spredt eller sammen, og hvilke konsekvenser den ene eller den anden form for bosætning har for de etniske minoriteters integration i det danske samfund. Der er foretaget en lang række undersøgelser, baseret på registerdata, der følger og kortlægger de etniske minoriteters bevægelser på boligmarkedet, men dette er ikke tilstrækkelig for forståelsen af de bagvedliggende årsager til flytninger og valg. Kvantitative tilgange bør suppleres med kvalitative data. En svensk forskergruppe påpeger, som omtalt, at der er behov for flere interview med immigranter om deres boligsituation, og hvordan de oplever og erfarer deres muligheder og begrænsninger på boligmarkedet. En sådan tilgang vil, ifølge forskerne, kunne give svar på, hvorfor immigranter vælger, frivilligt eller ufrivilligt, den type bolig de er bosat i 10. Som tidligere omtalt er én antagelse, at minoritetsgrupper internaliserer ekstern tvang med det resultat, at de kun foretager realiserbare valg. Boligvalget udspringer ikke nødvendigvis af et bevidst ønske, men kan, mere eller mindre ubevidst, være tilpasset mulighederne. Kvantitative undersøgelser viser, at immigranter søger til områder, hvor der bor landsmænd og/eller en stor andel immigranter. Dette kan naturligvis have sammenhæng med, at udbudet af ledige boliger er begrænset. Men det kan også have sammenhæng med, at mange immigranter oplever at blive betragtet som fremmede i hverdagen. For disse grupper kan boligvalget handle om at føle sig tilpas og tryg blandt mennesker, de har noget til fælles med, det vil sige blandt andre der befinder sig i en tilsvarende situation som dem selv. At vælge at bo i et indvandrertæt område behøver således ikke at handle om etnisk tilhørsforhold og kulturelt betingede præferencer. 10 Se også bilag 1. 17

20 Udvalgte undersøgelser vedrørende etniske minoriteters bosætning I nedenstående præsenteres et udvalg af nyere undersøgelser vedrørende etniske minoriteters bosætning. Beskrivelserne bygger på publikationer fra perioden 1995 til Det drejer sig om forskningsrapporter, ph.d.- afhandlinger, tidsskriftsartikler og konferencepapers. Ud over danske undersøgelser indgår studier fra følgende lande: Sverige, Holland, Storbritannien og Canada. Baggrunden for at inddrage Sverige og Holland er, at udviklingen i disse lande har meget til fælles med udviklingen i Danmark, og forskningsmæssigt har begge lande markeret sig betydeligt på området. Kun én britisk undersøgelse er beskrevet i afsnittet, og den er udvalgt på grund af dens særlige problemstilling. Canada er et land med stor indvandring, og desuden har landet udadtil et godt rygte med hensyn til at lykkes med integrationen af de nye befolkningsgrupper, der ankommer. Undersøgelserne, der indgår i de nedenstående afsnit, er udvalgt med henblik på, at belyse og nuancere problematikkerne omkring de etniske minoriteters bosætningsmønstre. Danmark I forbindelse med udvalgt dansk forskning står de større forskningsinstitutter centralt på dette felt, og det drejer sig her om undersøgelser fra Amterne og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF), Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) og Socialforskningsinstituttet (SFI). For AKF og SBi s vedkommende, er det de kvantitative data, der dominerer, hvorimod SFI s metodiske tilgang også omfatter kvalitative interviews. I nedenstående præsenteres undersøgelser og forskningsresultater fra de nævnte forskningsinstitutioner samt andre. En større samlet kortlægning af indvandrere og flygtninges placering og bevægelser på arbejds- og boligmarked blev først i 1990'erne foretaget af AKF. Resultaterne er publiceret i rapporten Etniske minoriteter, integration og mobilitet (Hummelgaard et al. 1995) 12. Datagrundlaget for kortlægningen er en samkøring af en række registre, og beregningerne føres frem til Når det gælder de etiske minoriteters bosætning er rapportens hovedkonklusioner følgende: Indvandrere er kraftigt koncentreret i hovedstadsregionen og de større kommuner uden for hovedstadsområdet (72 pct.). Den geografiske fordeling ændrer sig stort set ikke over tiden. Indvandrere af samme nationalitet er i betydeligt omfang koncentreret i bestemte kommuner. Flygtninge flytter relativt meget de første år, indtil de har fundet en mere permanent bolig. Overordnet flytter flygtninge til de større byer, og i hovedstadsområdet især til store kommuner, herunder de sydvestlige forstæder. I løbet af 1980 erne og ind i starten af 1990 erne er der sket en geografisk spredning af flygtninge, hvilket kan tilskrives, at mange af de nye flygtninge er blevet placeret geografisk spredt To undtagelser er: Bitermans undersøgelse af indvandreres boligkarrierer i Sverige (Biterman 1993), samt Özüekrens undersøgelse af tyrkiske indvandreres boligforhold i Fittja (Özüekren 1992). 12 I rapporten anvendes begreberne indvandrere, flygtninge og betegnelsen etniske minoriteter.

NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC.

NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC. NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC. Vigtigheden af de unges bosætning Sammenhæng mellem boligsituationer i et individs liv Boligkarriere

Læs mere

SBi 2006:12. Undersøgelse af til- og IUDÁ\WQLQJHQ L WUH multietniske boligområder

SBi 2006:12. Undersøgelse af til- og IUDÁ\WQLQJHQ L WUH multietniske boligområder SBi 2006:12 Undersøgelse af til- og IUDÁ\WQLQJHQ L WUH multietniske boligområder Undersøgelse af til- og fraflytningen i tre multietniske boligområder Hans Skifter Andersen SBi 2006:12 Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Oplæggets indhold Udviklingen i indvandring og bosætning i boliger og

Læs mere

SBi 2006:02 Etniske minoriteters flytninger og boligvalg. En registeranalyse

SBi 2006:02 Etniske minoriteters flytninger og boligvalg. En registeranalyse SBi 2006:02 Etniske minoriteters flytninger og boligvalg En registeranalyse Etniske minoriteters flytninger og boligvalg En registeranalyse Hans Skifter Andersen SBi 2006:02 Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Aalborg Universitet. Bo sammen eller spredt? Andersen, Hans Skifter. Publication date: 2006. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Bo sammen eller spredt? Andersen, Hans Skifter. Publication date: 2006. Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Bo sammen eller spredt? Andersen, Hans Skifter Publication date: 2006 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation for published version

Læs mere

Social og etnisk bestemt bosætning årsager og konsekvenser

Social og etnisk bestemt bosætning årsager og konsekvenser Social og etnisk bestemt bosætning årsager og konsekvenser af Hans Hummelgaard Leif Husted AKF Forlaget Oktober 2001 Forord Formålet med rapporten er at beskrive henholdsvis forskellige socialgruppers

Læs mere

AMID Working Paper Series 14/2002

AMID Working Paper Series 14/2002 AMID Working Paper Series 14/2002 Boligmæssig segregering. Hvad er årsagen til, at flygtninge og indvandrere bor koncentreret i de belastede boligområder? 1 Sølvi Karin Børresen, mag.art. og ph.d. Center

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som

Læs mere

Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk

Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk Den almene sektor i Danmark Den almene sektor og forstaden Segregationen Hvad så? Fremtiden Der findes godt 500.000

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende

Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i 2014 Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende November 2016 Opsummering 2 Opsummering Stadig store udfordringer i udsatte

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

5. april 2002 GG. Mit indlæg bygger på flere forskellige undersøgelser. Nogle af dem, er lavet her i huset og nogle er lavet andre steder.

5. april 2002 GG. Mit indlæg bygger på flere forskellige undersøgelser. Nogle af dem, er lavet her i huset og nogle er lavet andre steder. 5. april 2002 GG Ældres boligforhold - indlæg ved seniorforsker Georg Gottschalk, By og Byg ved årsmødet for rekvirenter og forskere mandag. d. 8.april 2000 Indledning BY-og Byg har i mange år arbejdet

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Er de veluddannede mere tolerante?

Er de veluddannede mere tolerante? ANALYSE Juni 2010 Er de veluddannede mere tolerante? Mehmet Ümit Necef Med udgangspunkt i debatten om en række socialdemokratiske politikeres skolevalg for deres børn diskuterer artiklen den tilsyneladende

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Er indvandrernes bosætningsmønster et samfundsproblem?

Er indvandrernes bosætningsmønster et samfundsproblem? Artikel til Dansk Sociologi Er indvandrernes bosætningsmønster et samfundsproblem? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut og Center for Bolig og Velfærd ved Sociologisk Institut Især gennem

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Rum. Interview situation X

Rum. Interview situation X Familiesammenført til hvad? Anika Liversage Forsker, PhD. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd To studier: Store forskelle imellem familiesammenførte kvinder PhD studie: Højtuddannede østeuropæere

Læs mere

GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00

GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00 GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00 Del: Danmarks største kommuner håber på bedre integration, når flygtninge

Læs mere

Tendenser på boligmarkedet

Tendenser på boligmarkedet Tendenser på boligmarkedet Erfaringer med billige boliger, skæve boliger og ungdomsboliger Vejle Kommune, 29. marts 2016 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i,

Læs mere

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel?

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Program 13:00 Velkomst ved Finn Christensen, formand for KAB s bestyrelse 13.10 Socialminister Benedikte Kiær 13.20 Overborgmester Frank Jensen,

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Byudvikling befolkningsudvikling

Byudvikling befolkningsudvikling Byudvikling befolkningsudvikling Albertslund i et københavnsk perspektiv Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef Byudvikling befolkningsudvikling Fra lokalsamfund til storby Urbanism as way of life

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der?

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? JANUAR 2015 Høje-Taastrup Kommune Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut

Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Oplæggets indhold Lidt om befolkningsændringer i Yderområderne Hvad er geografisk mobilitet og hvad

Læs mere

Tingbjerg Sogn ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns. Stift. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1.

Tingbjerg Sogn ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns. Stift. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1. Kirkeudvalget 2009-10 KIU alm. del Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Dato: 16. november 2009 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 09/09368 Sagsbeh.: ETA Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Er kvaliteten lavere i data indsamlet blandt etniske minoriteter

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Flytninger fra byer til land- og yderkommuner

Flytninger fra byer til land- og yderkommuner Flytninger fra byer til land- og yderkommuner Højtuddannede og socialt udsatte gruppers flyttemønstre og motiver KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvorfor vælger henholdsvis højtuddannede og socialt udsatte

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Segregationen på boligmarkedet - kan den påvirkes?

Segregationen på boligmarkedet - kan den påvirkes? Segregationen på boligmarkedet - kan den påvirkes? Af Hans Skifter Andersen, seniorforsker, Statens Byggeforskningsinstitut Segregationen på boligmarkedet kom øverst på den politiske dagsorden i 2004.

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Indvandrerne og arbejdsmarkedet

Indvandrerne og arbejdsmarkedet Indvandrerne og arbejdsmarkedet Annemette Lindhardt Amy Frølander Indvandrerne og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik December 2004 Oplag: 600 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge August 2008 Tal og fakta - befolkningsstatistik om udlændinge Juni 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge, 2008 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge,

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008 Fra udsat boligområde til hel bydel Programbestyrelsen 2004-2008 Agenda Tilbageblik - kort Signalement af områderne og deres beboere En strategisk dagsorden Tilbageblik Programbestyrelsen Strategiudvikling

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Evaluering af EVU/Socialfondens integrationsindsats August 2006 1. Indledning 3 2. Sammenfatning og konklusioner 4 3. De fire ansøgningsrunder

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Livsforløb, boligpræferencer og boligkarriere

Livsforløb, boligpræferencer og boligkarriere Om projektet Projektet er en tværgående, tematiseret opsamling af viden fra mange af CBV s projekter Projektet løber frem til 2011 I dagens sammenhæng: udgør en ramme om de øvrige projektpræsentationer

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv

De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv Præsentation ved Center for Boligforskning og Dansk Byplanlaboratoriums boligseminar Vejle d. 25.-26.11.2010 Hans Kristensen Center for

Læs mere

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 DE ALMENE BOLIGER OG ANSVARET FOR DE SVAGESTE Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 Boligorganisationernes Landsforening har i forlængelse af debatten om et evt. salg af de almene boliger

Læs mere

I 2019 vil ønske at bo i landområderne, mens dette vil være næste halveret til i Det svarer til en reducering fra 19 % til 9 %

I 2019 vil ønske at bo i landområderne, mens dette vil være næste halveret til i Det svarer til en reducering fra 19 % til 9 % Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2311393 Hvor skal flygtningene bo? Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter fra 2015 til 2019. Samlet set

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Helsingørs situation Del af vækstregion Mange bosætningstilbud

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Indvandrere og kriminalitet

Indvandrere og kriminalitet Kriminalistisk Instituts Årbog 1992 Indvandrere og kriminalitet af Britta Kyvsgaard I diskussioner om indvandrere og kriminalitet har forskellige tal været fremme. I artiklen gennemgås den forskning, der

Læs mere

Somaliere er dyre - polakker er billigere

Somaliere er dyre - polakker er billigere 25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en forstærket social- og integrationsmæssig indsats på skole-, dagtilbudsog boligområdet

Forslag til folketingsbeslutning om en forstærket social- og integrationsmæssig indsats på skole-, dagtilbudsog boligområdet 2008/1 BSF 171 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. april 2009 af Mette Frederiksen (S), Yildiz Akdogan (S), René Skau Björnsson (S), Pernille

Læs mere

www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen

www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen Hvad skal der ske fremover? Det næste der skal ske med 50+ i Europa, er at tidligere interviewede personers livshistorie skal tilføjes den

Læs mere

Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren

Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren Paper til boligforskningsseminar i Center for Boligforskning, 16-17.9 2004 Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren Hans Skifter Andersen Abstrakt

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Udsatte boligområder: Udvikling eller afvikling?

Udsatte boligområder: Udvikling eller afvikling? Udsatte boligområder: Udvikling eller afvikling? Erfaringer fra 24 kommuner Lars A. Engberg, SBi Disposition Undersøgelsen Det generelle billede Hvad gør kommunerne? Ønsker til forbedring af indsatserne

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Sammendrag og kommentering af rapporten Når der ikke er noget tredje valg

Sammendrag og kommentering af rapporten Når der ikke er noget tredje valg Sammendrag og kommentering af Når der ikke er noget tredje valg Sundhedsstyrelsens overordnede kommentarer til : 1 Baggrund 3 2 Abortudviklingen i Danmark fra 1981-2001 4 3 Årsager til at kvinder får gennemført

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Administrativ strategi for udmøntning af boligplacering af flygtninge

Administrativ strategi for udmøntning af boligplacering af flygtninge Administrativ strategi for udmøntning af boligplacering af flygtninge Byrådet vedtog i maj 2008 Integrationspolitikken for Skanderborg Kommune. Overordnet fremgår følgende Politiske visioner og udviklingsmål:

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Teknisk note nr. 5 Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens

Læs mere

Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig?

Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig? Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd Midtvejskonference 2008 Realdania Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande. Pct. 70 65 60 55 50

Læs mere

ET FLERTAL AF DANSKERE AFVISER INDSKRÆNKNING AF DET FRIE SKOLEVALG"

ET FLERTAL AF DANSKERE AFVISER INDSKRÆNKNING AF DET FRIE SKOLEVALG ET FLERTAL AF DANSKERE AFVISER INDSKRÆNKNING AF DET FRIE SKOLEVALG" Det diskuteres i disse år, om man skal begrænse forældrenes såkaldte "frie skolevalg" for dermed at kunne styre fordelingen af tosprogede

Læs mere

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige. GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten

Læs mere

AMID Working Paper Series 16/2002. Effekten af den boligsociale indsats over for indvandrere og flygtninge 1

AMID Working Paper Series 16/2002. Effekten af den boligsociale indsats over for indvandrere og flygtninge 1 AMID Working Paper Series 16/2002 Effekten af den boligsociale indsats over for indvandrere og flygtninge 1 Inger Koch-Nielsen og Ivan Christensen Socialforskningsinstituttet 1. Indledning Regeringens

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere