SBi 2006:03 Etniske minoriteters bosætning. Hvad viser forskningen?

Transkript

1 SBi 2006:03 Etniske minoriteters bosætning Hvad viser forskningen?

2

3 Etniske minoriteters bosætning Hvad viser forskningen? Sølvi Karin Børresen SBi 2006:03 Statens Byggeforskningsinstitut 2006

4 Titel Etniske minoriteters bosætning Undertitel Hvad viser forskningen? Serietitel SBi 2006:03 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2006 Forfatter Sølvi Karin Børresen Sprog Dansk Sidetal 50 Litteraturhenvisninger Side Emneord Etniske minoriteter, boligvalg, boligområder, boligbestanden, bosætning ISBN Pris Forsidefoto Udgiver Kr. 110,00 inkl. 25 pct. moms Claus Bech-Danielsen Statens Byggeforskningsinstitut, Dr. Neergaards Vej 15, DK-2970 Hørsholm E-post Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: SBi 2006:03: Etniske minoriteters bosætning. Hvad viser forskningen? (2006)

5 Indholdsfortegnelse Forord...4 Rapportens baggrund og opbygning...5 Perspektiver på etniske minoriteters bosætningsmønstre...6 Arven fra Chicago-skolen...6 Segregationsmønstre...7 Forklaringer på etnisk segregation...9 Opsamling...11 Etniske minoriteters bosætning: Aktuel forskning...12 Segregation og bosætningsmønstre...12 Etniske minoriteters boligkarrierer, præferencer og valg...14 En tankevækker...16 Konkluderende bemærkninger...16 Udvalgte undersøgelser vedrørende etniske minoriteters bosætning...18 Danmark...18 Sverige...24 Holland...26 Storbritannien...28 Canada...29 Etniske minoriteters boligvalg erfaringer fra et ph.d.-projekt...31 Etniske minoriteters bosætning og boligvalg: En tilgang til forståelse...31 En teoretisk forståelsesramme...32 Metode...32 Udvalgte kvantitative resultater...34 Nogle overordnede træk fra den kvalitative del af undersøgelsen...35 Den tidlige bosætning...36 Strukturelle forklaringer, ghettobegrebet og paradokset...37 Andengenerationsindvandrernes forståelser og holdninger...39 Om os og dem, diskrimination og retfærdighed...41 Opsamling...42 Litteraturliste...44 Udvalgte danske undersøgelser og publikationer...44 Udvalgt litteratur om indvandrerbosætning i Danmark i 1960 erne og 1970 erne...45 Udvalgte udenlandske tidsskriftsartikler, forskningsrapporter og ph.d.-afhandlinger...46 Udvalgte konferencepapers...48 Andet...49 Bilag

6 Forord Etniske minoriteter synes at samles i bestemte boligområder. Er det minoriteternes eget valg eller, er det boligmarkedet, der bestemmer, eller er der helt andre forklaringer på fænomenet? Både dansk og international forskning peger i retning af, at komplekse mekanismer er på spil, når det gælder de etniske minoriteters bosætningsmønstre. I denne rapport gøres rede for udvalgte danske og udenlandske undersøgelser vedrørende etniske minoriteters bosætning i perioden Rapporten er en del af et forskningsprojekt med titlen 'Årsager til og midler mod "ghettoisering"'. Projektet er et led i en større forskningsindsats, som SBi i samarbejde med Roskilde Universitetscenter har sat i gang med støtte fra det Strategiske Program for Velfærdsforskning (se Forskningsprojektet består, foruden udarbejdelsen af denne rapport, af: En registerundersøgelse af etniske minoriteters flytninger og boligvalg En surveyundersøgelse af de etniske minoriteters motiver for valg af bolig Et kvalitativt studie af det samme En særlig undersøgelse af de husstande som flytter til og fra de tre boligområder Vollsmose, Gellerupparken og Mjølnerparken, og deres motiver. Undersøgelsen er finansieret af Landsbyggefonden. Statens Byggeforskningsinstitut Afdelingen for Boliger og Byfornyelse Januar 2006 Thorkild Ærø Forskningschef 4

7 Rapportens baggrund og opbygning Formålet med denne rapport er at redegøre for udvalgte dele af de seneste års forskning på feltet etnisk boligsegregation med fokus på etniske minoriteters bosætning og boligvalg. At forstå og forklare minoriteternes bosætningsmønstre er ikke ligetil, da man her har at gøre med en stor mangfoldighed, hvad angår etnisk tilhørsforhold, kulturer, social baggrund, uddannelse, baggrund for indvandringen, botid i landet og ikke mindst boligmarkedets udbud og efterspørgsel samt adgangskriterier til de forskellige dele af boligmassen. Kapitlet Perspektiver på etniske minoriteters bosætningsmønstre, tager udgangspunkt i den tidlige Chicago-skoles bysociologi, blandt andet med henblik på at problematisere anvendelsen af ghettobegrebet. Ghettobegrebet er negativt ladet og anvendes til at karakterisere boligområder med mange etniske minoriteter. Dette kan tænkes at have negative følger for beboerne i de pågældende områder. Derefter rettes opmærksomheden mod de varierende segregationsmønstre, således som de manifesterer sig i europæiske storbyer. Pointen er her, at mønstrene langt fra er entydige. Desuden er forklaringerne på segregationen komplekse, og der er givetvis flere tilgange til forståelse. I kapitlet Etniske minoriteters bosætning: Aktuel forskning, diskuteres forskningsresultater i relation til segregation og bosætningsmønstre, boligkarrierer, præferencer og valg. Diskussionen afrundes med refleksioner omkring behovet for viden på feltet. De undersøgelser, der diskuteres, er enkeltvis nærmere omtalt i rapportens følgende kapitel. I kapitlet Udvalgte undersøgelser vedrørende etniske minoriteters bosætning, bliver der gjort rede for erfaringer fra nyere danske og udenlandske undersøgelser. Når det gælder litteratursøgningen, i relation til udarbejdelsen af rapporten, har især tre begreber stået centralt: boligkarrierer, boligpræferencer og boligvalg. Rapporten bygger på et udvalg af publikationer fra perioden 1995 til 2005 og er afgrænset til at omfatte følgende lande: Danmark, Sverige, Holland, Storbritannien og Canada. Udvalgte publikationer og undersøgelsesresultater præsenteres i resuméform under hvert af de fem lande. I kapitlet Etniske minoriteters boligvalg - erfaringer fra et ph.d.-projekt, præsenteres perspektiver, teorier og resultater fra et ph.d.-projekt, hvor opmærksomheden er rettet mod tyrkiske og pakistanske indvandreres bosætning og boligvalg. Både de kvantitative og kvalitative data i undersøgelsen viser, at forklaringer på koncentreret bosætning er sammensatte. I afsnittet bliver der lagt særlig vægt på interviewpersonernes fortællinger om livet i Danmark, hvor svar på spørgsmål vedrørende bosætning og boligvalg indgår som brikker i en større mosaik. I rapportens afsluttende kapitel er Litteraturlisten. Der gøres opmærksom på, at den samlede litteraturliste indeholder langt flere publikationstitler end de, der er præsenteret i resuméform i kapitlet Udvalgte undersøgelser vedrørende etniske minoriteters bosætning. 5

8 Perspektiver på etniske minoriteters bosætningsmønstre Although this might sound like a platitude, countless studies have been devoted to the classification of urban areas, using ethnicity as one of the indicators of deprivation. (van Kempen & Özüekren 1998:1649) Arven fra Chicago-skolen Begreber som ghetto og segregation kan relateres til den tidlige bysociologiske forskning, der ofte danner grundlag for den forskning, som praktiseres i dag. Chicago-skolen opstod som en følge af industrialiserings- og urbaniseringsprocesserne i USA s storbyer. Empirisk var fokus rettet mod byernes centrale slumområder, der indslusede indvandrerstrømmene, og teoretisk forsøgte man ved hjælp af darwinistisk inspireret humanøkologi at forklare de processer, der fandt sted. Grundlæggeren af Chicago-skolens bysociologiske gren var Robert Park, og hans hovedpointe var, at ethvert samfund i mere eller mindre grad er en smeltedigel, hvor forskellige befolkningsgrupper blandes, akkultureres og assimileres i forskellig grad og på forskellige måder i det økonomiske og politiske system 1. Den humanøkologiske tilgang har haft stor betydning med hensyn til at fremme empirisk forskning samt teoretisk perspektivering af de urbane processer, både når det gælder hele byer og studier af bykvarterer 2. Chicago-skolen har gennem tiden været udsat for megen kritik, og en af kritikerne er Ceri Peach (2001). Peachs kritik går blandt andet på, at Chicago-skolen ikke skelnede mellem ghettoen og enklaven 3, men betragtede ghettoen som det første stadium i smeltedigelmodellen, efterfulgt af enklaven og derefter forstaden. Med andre ord en bevægelse fra indre byområder til forstæderne, og i et humanøkologisk perspektiv repræsenterede dette en naturlig proces. Peach hævder endvidere, at Chicago-skolens manglende skelnen mellem ghetto og enklave har været ødelæggende for forståelsen af etniske områder i amerikanske byer. I beskrivelsen af de tidlige indvandrergruppers bosætning har det, ifølge Peach, været forkert at tale om ghettoer, da irske, italienske og andre etniske enklaver aldrig kun bestod af irere, italienere og andre homogene grupper. Ligeledes har det været forkert at tro, at den afro-amerikanske ghetto ville opløses og forsvinde på en naturlig måde, den er permanent, og dette kan ikke kun tilskrives økonomiske forskelle mellem befolkningsgrupper. Ifølge Peach bidrog Chicago-skolen til opfattelsen, at al form for segregation var noget dårligt og negativt påtvunget. Faktisk kan segregationen være fordelagtig, såfremt den er frivillig, og etnisk segregationen kan være en form for overlevelsesstrategi (Peach 2001:3; 19). Hvordan end det er, er det nødvendigt at være klar over, at der er en forskel mellem den valgte enklave og den påtvungne ghetto (Peach 2001:18-19). Chicago-skolen anvendte altså begrebet 'ghetto' i betydningen: et segregeret område i en by, karakteriseret ved fælles etniske og kulturelle karakte- 6 1 Chicago-skolen og humanøkologien er nærmere beskrevet i: Børresen 2000:40ff. 2 Giddens, A. (1997): Sociology. Third Edition. Polity Press. Cambridge. 3 I denne sammenhæng kan en enklave ses som et område, hvor en bestemt befolkningsgruppe, der har defineret sig selv i forhold til etnicitet og religion bor koncentreret med henblik på at varetage og fremme deres interesser (Marcuse 2001). Modsat ghettoen, er enklaven i højere grad noget man vælger (Peach 2001).

9 ristika. Men som allerede nævnt i ovenstående viste det sig, at indvandrerghettoerne - sammenlignet med de afro-amerikanske ghettoer - var langt mere heterogene. Desuden var indvandrerghettoerne dynamiske, da de fungerede som springbræt til det omgivende samfund (Deurloo & Musterd 1998:386). Har vi ghettoer i europæiske storbyer? Nej, hævder Loïc Wacquant (Wacquant 1997), men der findes områder, hvor forskellige grupper samles. De koncentrationer, man observerer, er ikke produkt af en institutionel afsondring. Europæiske clusters afviger både strukturelt og funktionelt fra de amerikanske ghettoer; i Europa er der ingen fælles kultur eller kulturel sammensmeltning, forskellige nationaliteter bor i samme kvarter. Disse clusters har desuden, ifølge Wacquant, stærke indre dynamikker, da folk flytter ud, og der sker en geografisk spredning, når uddannelse og klasseposition forbedres. Men Wacquant advarer mod, at de europæiske samfund forfølger en politik, der kan bidrage til at isolere bestemte områder og befolkningsgrupper. Det vil sige politiske strategier, der kan igangsætte selvforstærkende sociale kredsløb, som ligner dem, der ligger til grund for ghettodannelserne i USA (Wacquant 1997: 40ff) 4. Begrebet ghetto er efterhånden indgået i det danske skrift- og talesprog og anvendes med største selvfølgelighed uden nærmere forklaring på, hvad der forstås ved begrebet. I Danmark er begrebet ukritisk blevet anvendt i den politiske og offentlige debat siden begyndelsen af 1990 erne, og i medierne bliver begrebet anvendt som blikfang i overskrifter, her tales om indvandrerghettoer, etniske ghettoer, sociale ghettoer osv. Begrebet må betragtes som en stigmatiserende betegnelse, der kan have negative konsekvenser for beboerne i de pågældende områder. For det første kan medieomtale af et boligområde som ghetto virke begrænsende på beboernes muligheder i hverdagen. Når en beboer søger arbejde, vil vedkommende måske nødigt henvise til en adresse, der gentagede gange har været negativt forsidestof i pressen, adressen kan med andre ord virke miskrediterende. For det andet er de boligområder, der er i fokus, faktisk beboernes hjem. Derfor kan begrebsbrugen virke stødende. For det tredje er det beboersammensætningen, dvs. beboerne selv, der er i skudlinjen. For det fjerde er det de etniske minoriteter, der i medierne og i den offentlige og politiske debat, defineres som hovedproblemet 5. Når unge i et af disse områder hævder, at de snakker ghetto-sprog, er det på tide at standse op og reflektere over begrebsbrugen 6. Begrebsbrugen afspejler, at de unges repræsentationer er i overensstemmelse med det omgivende samfunds definition af boligområdet som ghetto. Lidt selvransagelse er her på sin plads, det vil sige at forskerne inden for feltet ikke kan fraskrive sig alt ansvar, når det gælder den udbredte brug af ghetto-begrebet. Segregationsmønstre Den hollandske by- og regionsforsker Ronald van Kempen (2003) diskuterer i en af sine artikler følgende spørgsmål: Hvad karakteriserer immigranters segregationsmønstre i vesteuropæiske storbyer, og hvordan kan disse forklares? Van Kempen sammenligner her undersøgelsesresultater, fra en lang række storbyer, hvor forskellige immigrantgrupper indgår 7. Hovedkonklusionerne er følgende: 4 Wacquants tilgang er nærmere beskrevet, i: Børresen (2000:79). 5 Evalueringen af Byudvalgsindsatserne viste dog, at de etniske minoriteter ikke blev betragtet som værende hovedproblemet. 6 Benny Schyttes observation i Vollsmose, Odense under udarbejdelse af rapporten Vollsmoseparken forslag til nye tiltag. Odense Kommune, oktober Undersøgelserne omfatter følgende byer og immigrantgrupper: Amsterdam, Haag: Tyrkere, marokkanere, sydeuropæere samt immigranter fra Surinam 7

10 For det første kan der, ifølge van Kempen, påvises en rumlig segregation i samtlige byer, immigranterne og deres efterkommere bor koncentreret i bestemte områder. For det andet mener van Kempen, at der ikke sker betydelige ændringer over tid. I løbet af en 10-års periode kan der ikke påvises nogen spredning eller særlige ændringer i bosætningsmønstret. Dette stemmer ikke overens med forestillingen om, at immigranter starter deres boligkarriere i bestemte områder, hvor der bor landsmænd, og at de efter et stykke tid vil flytte fra disse områder som følge af bedre økonomi og tilknytning til arbejdsmarkedet. Men et tilsyneladende stabilt billede kan skyldes, at der ikke kan påvises ændringer i mønstre på grund af, at gamle beboere skiftes ud med nye landsmænd, hvorved indvandrerandelen er konstant. For det tredje påviser van Kempen, at der er store forskelle mellem de samme grupper i forskellige lande og byer. Dette mener van Kempen indikerer, at kulturelle variable ( etniske valg ) ikke er afgørende forklaringer på segregationsmønstrene. Andre faktorer er langt mere afgørende, som for eksempel udbuddet af tilgængelige boliger samt tildelingsprocedurer. En anden mulig forklaring på forskellene kan være, at de forskellige byer huser forskellige undergrupper af samme etniske gruppe: tyrkerne i den ene by kan for eksempel komme fra landområder, mens tyrkerne i anden by kan komme fra byområder i Tyrkiet. Men dette er kun en antagelse, da der ifølge van Kempen mangler undersøgelser, der kan understøtte udsagnet. For det fjerde påviser van Kempen, at der er store forskelle mellem forskellige nationaliteter/etniske grupper i byerne. Dette gælder for eksempel mellem tyrkere og jugoslavere i Wien, mellem indere og folk fra Bangladesh i London og Birmingham og mellem sydeuropæere og marokkanere i de hollandske byer. Den sidste hovedkonklusion er, at mens der eksisterer store forskelle mellem lande og grupper, kan der eksistere tilsvarende eller endnu større forskelle mellem byerne inden for det samme land. I Holland er for eksempel tyrkere og marokkanere mere segregeret i Haag end i Amsterdam. Dette skyldes, at disse befolkningsgrupper i Amsterdam, i løbet af de sidste år, har haft mulighed for at flytte fra den ældre boligmasse til boliger opført efter anden verdenskrig. Der er med andre ord sket en spredning. Immigranterne i Haag er derimod for nyligt begyndt at flytte til boligområder opført efter anden verdenskrig. Der ligger med andre ord strukturelle forklaringer til grund for bosætningsforskellene i de to byer (van Kempen 2003). Som det fremgår, er der er store variationer i immigrantgruppernes bosætningsmønstre, og efter et studie af bosætningsmønstre i ni storbyer giver en anden hollandsk forskergruppe sit bud på fire typer rumlige mønstre (Musterd et al.1998): 1 Immigranterne er bosat forskellige steder i storbyområdet med højeste koncentrationer af bestemte immigrantgrupper i bycentrum. 2 Immigranterne er bosat forskellige steder i storbyområdet med højeste koncentrationer af bestemte immigrantgrupper uden for bycentrum. 3 Immigranterne er hovedsageligt bosat i centrum, og høj koncentration kan kun påvises, hvis man ser på de forskellige immigrantgrupper samlet. 4 Immigranterne er i overvejende grad bosat uden for bycentrum, hvor også høje koncentrationer af bestemte immigrantgrupper er at finde. (Musterd et al.1998:184). 8 Bruxelles: Marokkanere London, Birmingham: Indere og immigranter fra Bangladesh Köln, Frankfurt, Düsseldorf, Berlin: Tyrkere og jugoslavere Wien: Tyrkere og jugoslavere

11 Ganske overordnet viser undersøgelser: at etniske minoritetsgrupper bor koncentreret i nogle byområder og mindre koncentreret, eller er totalt fraværende, i andre byområder. at etniske minoriteters boligforhold afviger fra de indfødtes (the nationals). Etniske minoritetshusstande er hovedsageligt at finde i den mindre attraktive del af boligbestanden. Forklaringer på etnisk segregation Ronald van Kempen (2003) præsenterer forskellige forklaringer på segregationen, sådan som den manifesterer sig i bosætningsmønstre: Strukturelle forklaringer på at segregationen finder sted udgør her immigranternes manglende eller begrænsede valgmuligheder, hvilket kan tilskrives arbejdsløshed eller underordning på arbejdsmarkedet, som kan skyldes diskrimination og/eller manglende ressourcer. Ikke kun økonomiske ressourcer har betydning i denne sammenhæng, men også kognitive, politiske og sociale ressourcer. Kognitive ressourcer handler blandt andet om viden om boligmarkedet. Kendskab til det lokale boligmarked er af væsentlig betydning, det vil sige at man skal kende til mulighederne. Dårligt kendskab til sproget kan være en alvorlig forhindring, når det gælder at begå sig på boligmarkedet. En svensk undersøgelse viser for eksempel, at tyrkiske indvandrere, som er bosat i almene boliger, ikke vidste, at der fandtes private udlejningsboliger (refereret til i: van Kempen & Özüekren 1998). Politiske ressourcer afspejler muligheden for at opnå og forsvare de formelle rettigheder i et samfund. Formelle rettigheder kan enten bidrage til at hæmme eller fremme folk i at nå deres målsætninger. I for eksempel Østrig har udlændinge ingen adgang til socialt boligbyggeri. Sociale ressourcer eller social kapital er tæt knyttet til det at kende de rigtige personer og have adgang til de rigtige sociale netværk. Sociale netværk har en vigtig funktion, både når det gælder beskæftigelse og bolig samt integrationen som helhed. For immigranternes vedkommende kan det handle om, at muligheder for arbejde og bolig netop findes i de områder, hvor der i forvejen bor landsmænd (van Kempen 2003:8). En lang række undersøgelser viser, ifølge van Kempen, at der foregår diskrimination på boligmarkedet. Kommuner eller boligselskaber kan eksempelvis vælge at udelukke immigranter i bestemte områder ved kun at tildele boliger til ikke-immigranter. En listig måde at gøre dette på er for eksempel, at nægte at registrere immigrantfamilier ved at oplyse, at der ingen passende boliger er eller måske ved at bede om en registreringsafgift, som er så høj, at den boligsøgende ikke kan betale. Konsekvenserne af diskriminationen kan være, at etniske minoriteter nærmest tvinges til at leje eller sågar købe de mest elendige boliger i de mindst attraktive områder (van Kempen 2003:11). Vedrørende diskrimination som tilgang til forståelse, taler den svenske forsker Roger Andersson, om diskrimination og kulturracisme på boligmarkedet. Dette er en form for diskrimination, der reproduceres og forstærkes gennem folkelige forestillinger, hvorved byrummet racialiseres 8 og stigmatiseres (Andersson 1998:398). En udbredt forklaring på bosætningsmønstre er den såkaldte etniskkulturelle. Det vil sige at forskelle i de etniske minoritetsgruppers bosætningsmønstre tilskrives kulturelle forskelle mellem grupperne. Denne forklaringsmodel rummer valg-elementet, der betyder, at implicit såvel som eksplicit, anvendes denne tilgang som forklaring på, at koncentrationer af bestemte immigrantgrupper skyldes, at de ønsker at bo sammen i et område (van 8 Racialisering: særlige former for kulturel etnisk baggrund forvandles til absolutte skel mellem mennesker, en nærmest biologisk opfattelse af kultur (Schierup 1993). 9

12 10 Kempen 2003:9). De kulturelle forklaringer lægger vægt på, at der er stor afstand mellem landets oprindelige befolkning og de etniske minoriteter, når det gælder adfærd og præferencer. Ifølge denne opfattelse får immigranternes etniske tilhørsforhold og kulturelle baggrund således stor betydning for graden af deres tilpasning og integration i det nye samfund (Andersson 1998:398). Forskningen har, ifølge Özüekren og van Kempen, hovedsageligt fokuseret på de etniske minoriteters begrænsede muligheder på boligmarkedet, begrænsninger der tilskrives manglede ressourcer samt diskrimination. Meget lidt opmærksomhed er blevet rettet mod de etniske minoriteters valg (Özüekren & van Kempen 2003:168). Blandt undtagelserne er Ceri Peach (1998), som fokuserer på etniske minoritetsgrupper i London. Peach hævder, at koncentrationen af bestemte grupper i bestemte områder tyder på, at der er tale om valg. At immigranter etablerer lokaliteter, hvor de bliver karakteristiske symbolske grupper er, ifølge Peach, ingen tilfældighed: The importance of this point is that it illustrates the operation of choice within the constraints to which the minorities are subject (Peach 1998:1667, citeret i van Kempen 2003:9; Özüekren & van Kempen 2003:168). Dette kan relateres til Sarre et al. (1989), og deres påstand om, at minoritetsgrupper internaliserer ekstern tvang med det resultat, at de kun foretager realiserbare valg. Årsagen til at etniske minoritetsgrupper klumper sig sammen skyldes altså ikke nødvendigvis et ønske om at bo tæt, men at de er bevidste om, at andre områder er mindre attraktive på grund af diskrimination og racistiske holdninger. Folk vælger med andre ord de områder, de har kendskab til og som de betragter som mere eller mindre attraktive og sikre (Sarre et al., i: van Kempen 2003:10). Peach (1998) forklarer forskelle mellem forskellige immigrantgruppers bosætningsmønstre i London ved at henvise til elementer af valg. Peachs idé er følgende: såfremt indkomst er en vigtigt faktor i forklaringen på segregation, ville fattige grupper bo mere blandet. De stærke koncentrationer i forskellige dele af byen indikerer, at selv om der er strukturelle forhindringer, når det gælder minoritetsgruppers adgang til visse områder og boliger, har disse grupper og individer alligevel foretaget et valg. (Peach 1998:1667, i: Özüekren & van Kempen 2003:168). Pointen er, at der bør stilles spørgsmålstegn ved de nemme forklaringer: Billedet bør nuanceres, da kulturforskelle, som forklaringsmodel på immigrantgruppernes bosætningsmønstre, ikke er dækkende. Vi har her at gøre med en lang række komplekse mekanismer, der griber ind i hinanden og styrer bosætningen. Det kan simpelthen handle om manglende udbud i forhold til efterspørgsel. Eller, som vist i ovenstående, kan det handle om begrænsede eller manglende ressourcer, herunder dårlig økonomi, svage sociale netværk og manglende viden om boligmarkedet. Det kan også handle om diskrimination og manglende adgang til visse dele af boligbestanden. Boligvalget udspringer ikke nødvendigvis af et bevidst ønske, men kan mere eller mindre ubevidst være tilpasset mulighederne, hvilket kan relateres til Pierre Bourdieus agent-strukturteori, som det vil blive gjort nærmere rede for i kapitlet Etniske minoriteters boligvalg erfaringer fra et ph.d.- projekt. Denne tilgang til forståelse har visse ligheder med Sarre et al. s opfattelse af, at minoritetsgrupper internaliserer ekstern tvang, således at de kun foretager realiserbare valg (Sarre et al.1989). Som mennesker har vi det til fælles, at vi hurtigt fornemmer vores placering i det sociale rum, og vores fornemmelse for placering vil afspejle sig i det fysiske rum, det vil blandt andet sige i vores bosætning. Vi ønsker at bo et sted, hvor vi føler os hjemme, føler os tilpas. Visse immigrantgrupper oplever, at de bliver betragtet som meget fremmede, og at de bliver behandlet derefter. De oplever eksempelvis diskrimination i hverdagen. For disse grupper kan boligvalget handle om at føle sig tilpas og tryg blandt mennesker, de har noget til fælles med, og det de har til fælles behøver ikke nødvendigvis at handle om etnisk tilhørsforhold og kulturelt betingede præferencer (Børresen 2000; 2002).

13 Opsamling Forskningen omkring immigranters bosætningsmønstre har rødder i den tidlige Chicago-skoles bysociologiske gren. Her blev ghettoen betragtet som det første stadium i smeltedigelmodellen, efterfulgt af enklaven og derefter forstaden. Ifølge Chicago-skolens definition var ghettoen et segregeret område i en by karakteriseret ved fælles etniske og kulturelle karakteristika. Men i modsætning til afro-amerikanske ghettoer, var indvandrerghettoerne langt mere heterogene og dynamiske og fungerede som springbræt til det omgivende samfund. De afro-amerikanske ghettoer var derimod mere permanente. Et af kritikpunkterne er, at Chicago-skolen undlod at skelne mellem ghetto og enklave, det vil sige den påtvungne ghetto og valgte enklave. Studier af etniske minoritetsgruppers bosætningsmønstre i forskellige storbyer viser store variationer. Ganske overordnet viser undersøgelserne, at etniske minoritetsgrupper bor koncentreret i nogle byområder samt mindre koncentreret, eller er totalt fraværende, i andre byområder. Der er sammensatte forklaringer på boligsegregationen. Den kan skyldes strukturelle forhold på bolig- og arbejdsmarked, begrænsede økonomiske ressourcer, manglende kendskab til mulighederne på boligmarkedet, diskrimination, manglende social kapital mv. Endvidere findes de kulturelle forklaringsmodeller på koncentrationerne i bestemte boligområder. Hvad boligvalg angår, er det nødvendigt at reflektere over valgmulighederne. Måske er der en sammenhæng mellem valget og forståelsen for egne muligheder og begrænsninger. 11

14 Etniske minoriteters bosætning: Aktuel forskning I denne rapport er det af særlig interesse at få belyst bagvedliggende årsager til, at etniske minoriteter synes at samles i bestemte boligområder. I den sammenhæng er det relevant at spørge: Er det de etniske minoriteters eget valg, der ligger til grund for dette bosætningsmønster, eller er der helt andre forklaringer på fænomenet? Både dansk og udenlandsk forskning peger i retning af, at komplekse mekanismer er på spil, når bosætning og boligvalg skal forstås og forklares. De undersøgelser, som bliver omtalt i denne rapport, er blandt andet valgt med henblik at præsentere problemstillinger og resultater, der rækker ud over forenklede forklaringer på immigrantgruppers bosætningsmønstre. I nedenstående bliver fokus rettet mod problemstillinger og undersøgelsesresultater relateret til begreberne segregation og bosætningsmønstre, boligkarriere, præferencer og boligvalg. Segregation og bosætningsmønstre 12 I kapitlet Perspektiver på etniske minoriteters bosætningsmønstre bliver der refereret til et komparativt studium af undersøgelsesresultater vedrørende karakteristika ved immigranters segregationsmønstre i vesteuropæiske storbyer, og forklaringer på disse (van Kempen 2003). Med forbehold om at en sådan sammenligning af data ikke er ligetil, konkluderer van Kempen, at der kan påvises rumlig segregation i samtlige byer, da immigranterne og efterkommerne bor koncentreret i bestemte områder. Desuden kan der over en 10-års periode heller ikke påvises nogen spredning eller særlige ændringer i bosætningsmønstrene. Der er endvidere store forskelle mellem de samme etniske grupper i de forskellige lande og byer. Dette indikerer, at etniske valg eller kulturelle variable ikke er afgørende forklaringer på segregationsmønstrene. Der er også store forskelle mellem de forskellige nationaliteter/etniske grupper i de enkelte byer. Selv i byer inden for det samme land er der store forskelle, hvilket tyder på, at der ligger strukturelle forklaringer til grund for mønstrene. Overordnet viser undersøgelser vedrørende segregations mønstre, at etniske minoritetsgrupper bor koncentreret i nogle byområder og mindre koncentreret eller er totalt fraværende i andre. Samtidigt er der en stærk tendens til, at de samles i den mindst attraktive del af boligbestanden (fx van Kempen 2003; Musterd et al. 1998). I lighed med udenlandske undersøgelser viser danske undersøgelser, at etniske minoriteter bor samlet i bestemte dele af boligbestanden, og at der er en høj andel af etniske minoriteter i visse almene boligområder (Hummelgaard et al. 1995, 1997; Skifter Andersen & Ærø 1997; Skifter Andersen 2005). Ifølge en AKF-undersøgelse, der bygger på registerdata frem til 1991 (Hummelgaard et al. 1995), boede indvandrere kraftig koncentreret i hovedstadsregionen og i de større kommuner uden for hovedstaden, og der kunne stort set ikke påvises ændringer i den geografiske fordeling over tid. Endvidere viste undersøgelsen, at indvandrere af samme nationalitet boede koncentreret i bestemte kommuner. I en nyere undersøgelse, fortaget af SBi (Skifter Andersen 2005), bliver opmærksomheden rettet mod den sociale og etniske udvikling i almene boligafdelinger i perioden 1998 til En af hovedkonklusionerne i undersøgelsen er, at det danske boligmarked er etnisk

15 og socialt segregeret med en koncentration af etniske minoriteter og socialt svage i den almene sektor. En anden hovedkonklusion er, at det er lykkedes at sprede tilvæksten af indvandrere på en sådan måde, at det især er boligområder med en moderat andel etniske minoriteter, der har fået en tilvækst. Modsat er der en tendens til, at enkelte grupper af etniske minoriteter koncentreres i bestemte boligområder (Skifter Andersen 2005). Flygtninges flyttemønstre har været i fokus i en lang årrække, og de politiske bestræbelser på bosætningsmæssig spredning er ingen entydig succes. I 1980 erne og 1990 erne blev flygtninge geografisk spredt, men som det fremgår af undersøgelser, var flygtningenes flyttehyppighed stor de første år efter første permanente boligplacering. Ifølge ovenfor nævnte AKFundersøgelse (Hummelgaard et al.1995), flyttede flygtningene til større byer og til kommuner med en stor andel lejeboliger, hvor der i forvejen boede mange flygtninge af samme nationalitet samt andre flygtninge. Flygtninge flyttede altså væk fra kommuner, hvor der var få etniske minoriteter og få lejeboliger. Af en senere AKF-undersøgelse (Hummelgaard & Husted 2001) fremgår også, at selv om flygtninge spredes, viser deres flyttemønstre, at de efter få års ophold kommer til at bo koncentreret i et begrænset antal kommuner og bestemte områder. En nyere undersøgelse (Damm 2004) vedrørende push og pull faktorers betydning for flygtninges bosætningsmønstre viser, at flygtninge, som er boligplaceret i regioner med høj arbejdsløshed, flytter til store kommuner, hvilket medfører, at de allerede eksisterende koncentrationer af immigranter øges i områderne. Både i AKFs undersøgelser og i Damms undersøgelse er de etniske minoriteters hovedbegrundelse for at flytte, deres ønske om at bo i nærheden af landsmænd. En ny integrationslov trådte i kraft den , og med loven fulgte en ny boligplaceringspolitik. Ifølge den nye boligplaceringspolitik kan flygtninge ikke uden videre flytte til en anden kommune. En flytning kræver, at tilflytningskommunen godkender at overtage introduktionsprogrammet, som i sin helhed strækker sig over tre år. I en nyere AKF-undersøgelse rettes fokus mod lovens betydning for flygtningenes flytninger. En konklusion er her, at den nye integrationslov ikke ændrer tendensen til flytninger til større kommuner og udsatte boligområder, endvidere viser undersøgelsen, at få fraflytter de udsatte områder. Yngre enlige er mere tilbøjelige til at fraflytte boligplaceringskommunen end ældre og familier med børn. En forklaring herpå er, at ældre og småbørnsfamilier vil rammes hårdere ved at miste introduktionsydelsen (Husted & Jensen 2003). Der kan således stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt den nye boligplaceringspolitik virker efter hensigten. Det er, ifølge Damm (2004), tvivlsomt, om den førte politik vil øge andelen af immigranter i små byområder og landdistrikter, da disse områder og distrikter mangler de lokale karakteristika, der bevirker, at flygtninge bliver boende. Dog giver Damms undersøgelsesresultater et vist håb om, at spredningspolitikken kan bidrage til øget geografisk fordeling på tværs af regioner, især regioner med store byområder. En svensk undersøgelse af immigrantgruppers områdevalg afdækker, at områder, hvor der bor landsmænd og andre immigranter, bliver foretrukket (Åslund 2001). De forlader lokationer med små populationer og flytter til store kommuner. Mulighederne for beskæftigelse synes at være af væsentlig betydning for flygtninges valg af lokation, og undersøgelsen viser, at flygtninge flytter fra områder, hvor arbejdsløsheden er høj. En konklusion er, at områder med mange immigranter også i fremtiden må forvente det samme, og at der på sigt vil komme flere immigranter fra de samme lande, som de der i forvejen bor i områderne. Åslund mener, at beslutningstagerne må forvente, at beskæftigelsesmulighederne indgår i immigranternes valg af lokation, hvilket man i den fremtidige socialpolitik må tage højde for. 13

16 Etniske minoriteters boligkarrierer, præferencer og valg Forskningen har i flere årtier beskæftiget sig med at finde forklaringer på rumlig segregation og etniske minoriteters bosætningsmæssige koncentrationer, men stadigvæk står der meget tilbage at afdække. Boligforskerne Özüekren og van Kempen påpeger blandt andet, at adækvate beskrivelser og forklaringer på forskellige etniske gruppers boligkarrierer er et forsømt område (Özüekren & van Kempen 2003). I 2002, skriver de følgende: Etniske minoriteters boligkarrierer er underrepræsenteret som forskningsområde. Der er flere grunde til, at det er vigtigt, at fylde disse videnshuller. Øget viden på dette område kan bidrage til at forklare de etniske minoritetsgruppers ufordelagtige position på boligmarkedet i byerne på forskellige kontinenter. Politiske strategier kan formuleres, når man ved, om de etniske minoritetsgrupper har særlige præferencer eller lider under specifikke barrierer på boligmarkedet ( ) 9. Det handler med andre ord, om at identificere faktorer, der generelt påvirker boligkarrieren og de etniske minoriteters bosætningsforløb i særdeleshed (Özüekren & Van Kempen 2002:365). Det at flytte fra en lejebolig til en ejerbolig bliver i en svensk undersøgelse betragtet som et aspekt af integrationsprocessen (Biterman 1993). Undersøgelsen dækker perioden og viser, at kulturel og social baggrund, socio-økonomisk status, civilstand, køn, alder, etnisk tilhørsforhold samt klasse har betydning for indvandreres boligkarrierer. Biterman hævder, at det etniske tilhørsforhold har stor betydning for arbejdernes adfærd på boligmarkedet. For indvandrere med uddannelse tillægges tilhørsforholdet til social klasse stor betydning for adfærden (Biterman 1993). Svenske undersøgelser viser, at tidspunkt for indvandring såvel som kulturel distance har betydning for boligkarrieren (Abramsson et al. 2002). En undersøgelse vedrørende immigranters bosætningsforløb viser, at strukturerne på det lokale boligmarked samt botid i Sverige er vigtige for immigranternes boligvalg. Resultaterne indikerer også, at når der gives bedre muligheder for adgang til større dele af boligbestanden, vil immigranternes boligkarrierer komme til at ligne resten af befolkningens. Forskerne gør opmærksom på, at en mere kvalitativ tilgang vil være befordrende for forståelsen af immigranters boligvalg. Flere interview med immigranter om deres boligsituation kan give svar på, hvorfor de frivilligt eller ufrivilligt vælger den type bolig, de er bosat i (Abramsson et al. 2002). Danske kortlægninger af flyttebevægelser baseret på kvantitative data viser, at immigranter flytter fra et udsat område til et andet. Det drejer sig om boligområder, hvor der i forvejen bor landsmænd og andre immigrantgrupper (Hummelgaard et al. 1995, 1997; Hummelgaard & Husted 2001; Husted & Jensen 2003; Damm 2004). Disse flytninger omtales ofte som boligvalg. Spørgsmålet er om der her er tale om et reelt valg eller om valget må tilskrives begrænsede muligheder på boligmarkedet. En hollandsk analyse af forskellige husstandes muligheder for at fraflytte udsatte boligområder viser, at etniske hollændere har bedre muligheder end etniske minoriteter, når det gælder at finde passende boliger (Bolt & van Kempen 2003). En forklaring herpå er, at de etniske hollændere har højere indkomster end de etniske minoriteter. Bolt og van Kempen (2002) hævder desuden, at tyrkere og marokkaneres fremgang på boligmarkedet har været begrænset, og det dette skyldes deres socio-økonomiske position, og årsagssammenhænge må blandt andet søges tilbage til diskriminationen på boligmarkedet i 1960 erne og 1970 erne (Bolt & van Kempen 2002). Ifølge en anden hollandsk forsker er der stadigvæk diskrimination både i leje- og 14 9 Dog er der lavet nogle studier, og her nævner Özüekren og van Kempen til følgende undersøgelser: Biterman 1993; Özuekren & Van Kempen 2002; Bowes et al. 2002; Abramsson et al. 2002; Magnusson & Özüekren 2002; Murdie 2002; Bolt & van Kempen Samtlige af disse studier er nærmere omtalt i afsnit i rapportens kapitel Udvalgte undersøgelser vedrørende etniske minoriteters bosætning.

17 ejerboligsektoren (Aalbers 2002). Aalbers mener, at minoriteters position på boligmarkedet i stor udstrækning kan forklares ved at henvise til ressourcer, præferencer og sociale netværk, men understreger, at dette er ikke tilstrækkeligt. Aalbers kritiserer forskerne for ikke at forholde sig til den diskrimination der finder sted og som fører til spatiel stratifikation (Aalbers 2002). Hvad præferencer angår, henviser Aalbers til Bolts ph.d.-afhandling (Bolt 2001), hvor han, i overensstemmelse med andre forskere, konkluderer, at etniske minoriteter var mindre tilfredse med deres boligforhold end etniske hollændere, og sammenlignet med etniske minoriteter i områder med få indvandrere ønskede etniske minoriteter i indvandrertætte områder i højere grad at flytte. Endvidere konkluderer Bolt, at etniske minoriteter har begrænset fremgang, når det gælder deres boligkarrierer (Aalbers 2002). En SFI-undersøgelse (Schmidt & Jacobsen 2000), som er en opfølgning på en undersøgelse fra 1989, viser, at blandt de 700 personer i alderen år, der indgår i undersøgelsen, foretrækker langt de fleste (80-90 pct.) at bo i en bydel med lav koncentration af etniske minoritetsfamilier. Dog synes der at være generationsforskelle, når det gælder præferencer. Ifølge de interviewede nydanskere er det deres forældre, der føler sig utrygge, hvis de bor spredt. At førstegenerationsindvandrerne lægger vægt på betydningen af tryghed i forhold til at bo samlet fremgår også af undersøgelsen vedrørende tyrkiske og pakistanske indvandreres bosætning og boligvalg (Børresen 2000). Modsat førstegenerationsindvandrerne foretrækker andengenerationen at bo i områder med en lav koncentration af etniske minoriteter (Børresen 2000; Schmidt & Jacobsen 2000). Når det gælder boligform, viser SFI-undersøgelsen, at især nydanskere med oprindelsesland Tyrkiet bor i lejeboliger, mens nydanskere med oprindelsesland i det tidligere Jugoslavien i mindst omfang bor til leje. Undersøgelsen viser også, at nydanskere med oprindelsesland Pakistan bor i større boliger end de to øvrige grupper. Dette forklares med, at de i langt højere grad bor i storfamilier. Af Børresens (2000) undersøgelse fremgår, at en stor andel indvandrere med oprindelsesland Tyrkiet bor til leje, hvorimod indvandrere med oprindelsesland Pakistan i langt større omfang ejer deres boliger. Om immigranter bor til leje eller ejer deres bolig kan have sammenhæng med, hvorledes de vælger at prioritere. For eksempel viser en svensk undersøgelse, at tyrkiske indvandrere i Sverige prioriterede at investere i egne foretagender i Sverige, frem for at investere i boliger. Desuden havde de fleste, der indgik i undersøgelsen, investeret i en bolig i Tyrkiet. Boligen i Tyrkiet var en sikring for fremtiden, hvis de skulle vende tilbage (Özüekren 1992, Özüekren & Magnusson 1997). Özüekrens undersøgelse, foretaget i et indvandrertæt boligområde syd for Stockholm, viser, at immigranterne var glade for at bo der, da beboersammensætningen var mindre blandet end i andre forstadsbebyggelser. Dog skal bemærkes, at tyrkere med urban baggrund ønskede at bo blandt svenskere. Gruppen med urban baggrund havde desuden et bedre kendskab til det svenske boligmarked end gruppen med rural baggrund (Özüekren 1992). Ofte betragtes etniske grupper som værende homogene enheder, og man glemmer, at der kan være store forskelle inden for en og samme gruppe, hvilket kaldes intra-etnisk differentiering. I en engelsk undersøgelse bliver fokus rettet mod forskelle i pakistanske indvandreres boligkarrierer (Bowes et al. 2002). Undersøgelsen viser, at der er store variationer inden for én etnisk kategori, hvad angår etnicitet, køn, klasse og lokalitet, og at boligkarrierne er betydelig differentierede på grund af disse faktorer. Bowes et al. mener, at et holistisk perspektiv på boligkarrierer vil kunne afdække intraetnisk differentiering og bidrage til at forklare vedvarende ufordelagtig position på boligmarkedet, hvilket endvidere vil kunne bidrage til at skabe en mere effektiv politik på området (Bowes et al. 2002). At der er betydelige forskelle mellem forskellige immigrantgruppers bosætningsforløb eller boligkarrierer i en og samme by, fremgår tydeligt af canadiske undersøgelser (Murdie 2002, 2003). Når polske og somaliske ind- 15

18 vandreres boligkarrierer sammenlignes, viser det sig, at mens mange polske husstande er flyttet til større boliger, er mange somaliske husstande flyttet til mindre boliger. Ifølge Murdie kan forklaringen på somaliernes manglende succes være deres relativt lave socio-økonomiske status. De somaliske husstande var større end de polske, og det var svært for dem at finde passende lejeboliger, de var i stand til at betale. Majoriteten af somalierne var desuden af den opfattelse, at de aldrig ville få råd til at købe en ejerbolig (Murdie 2002). Selv om somalierne ved ankomst talte bedre engelsk end polakkerne, var polakkerne bedre stillede, da der var polske etniske enklaver, der kunne hjælpe og støtte. Hvad boligkarriere angik, syntes somaliernes at være mere regressiv end progressiv, og bosætningen gik ikke i retning af social integration (Murdie 2003). Murdie sammenligner også forskellige immigrantgruppers holdninger til boligen som hjem, og hævder, at det som bidrager til positive betragtninger om boligen som hjem, er oplevelsen af tryghed og sikkerhed, frihed, godt naboskab, familien, privatliv og fred. Integration er en dynamisk proces, derfor mener Murdie, at det kunne være udbytterigt at undersøge, hvordan holdninger til boligen som hjem varierer og ændres over tid (Murdie 2004). En tankevækker Ifølge to hollandske forskere, er det for nemt at hævde, at store bosætningsmæssige koncentrationer forhindrer integration og fuld deltagelse i samfundet, men at hævde det modsatte, at koncentrationer fremmer integrationen, er også for nemt (Aalbers & Deurloo 2003). Aalbers og Deurloo retter opmærksomheden mod bosætningsmæssige koncentrationer blandt immigranter fra både industrialiserede og ikke-industrialiserede lande. Undersøgelsen viser, at immigranter fra ikke-industrialiserede lande ikke er ekstremt segregerede, mens immigranter fra industrialiserede lande har højere koncentrationsniveauer. I Amsterdam er eksempelvis immigranter fra industrialiserede lande økonomisk integrerede, spatielt koncentreret og generelt ikke særlig godt integrerede som borgere. Nogle etniske koncentrationer er resultat af en økonomisk succes, andre en følge af det modsatte. En pointe i Aalbers og Deurloos præsentation er, at distinktionen mellem etniske grupper, til en vis grad, er en af velfærdsstatens sociale konstruktioner. Ligeledes er den betydning, der bliver lagt i begrebet segregation, også en social konstruktion og varierer alt efter, hvem der er involveret i konstruktionen (Aalbers & Deurloo 2003:207). Konkluderende bemærkninger 16 Om det er de etniske minoriteters eget valg, der ligger til grund for bosætning i områder med mange immigranter er svært at give et entydigt svar på, hvilket fremgår af flere af de omtalte undersøgelser. Nogle ønsker at bo i nærheden af landsmænd og i områder med mange immigranter. Andre foretrækker områder med få immigranter. Men valget afhænger af de reelle valgmuligheder, blandt andet strukturerne på boligmarkedet, udbudet af ledige boliger og adgangen til disse. Endvidere er kendskab til boligmarked, rigtige sociale netværk og kontakter, samt befolkningsgruppernes økonomiske situation, af stor betydning for boligvalget. Diskrimination kan desuden fungere som barriere og begrænse adgangen til dele af boligbestanden. Hvad angår etniske minoritetsgruppers adfærd på boligmarkedet er der store forskelle mellem de forskellige nationaliteter, endvidere er der betydelige forskelle inden for én og samme befolkningsgruppe. Inden for en gruppe er der tale om differentiering, når det gælder klassetilhørsforhold, socioøkonomisk baggrund, betydningen af etnisk tilhørsforhold og kultur. For ek-

19 sempel kan rural og urban baggrund have betydning for, om man ønsker at bo samlet eller blande sig med majoriteten. Denne kompleksitet gør det vanskeligt at tale om tyrkernes boligpræferencer eller pakistanernes boligpræferencer. Undersøgelser viser desuden, at der forskel på første- og andengenerationsindvandreres holdninger til at bo koncentreret. Der er stadigvæk mange ubesvarede spørgsmål, og som tidligere omtalt, er der behov for mere viden om, hvad det betyder for etniske minoriteter at bo spredt eller sammen, og hvilke konsekvenser den ene eller den anden form for bosætning har for de etniske minoriteters integration i det danske samfund. Der er foretaget en lang række undersøgelser, baseret på registerdata, der følger og kortlægger de etniske minoriteters bevægelser på boligmarkedet, men dette er ikke tilstrækkelig for forståelsen af de bagvedliggende årsager til flytninger og valg. Kvantitative tilgange bør suppleres med kvalitative data. En svensk forskergruppe påpeger, som omtalt, at der er behov for flere interview med immigranter om deres boligsituation, og hvordan de oplever og erfarer deres muligheder og begrænsninger på boligmarkedet. En sådan tilgang vil, ifølge forskerne, kunne give svar på, hvorfor immigranter vælger, frivilligt eller ufrivilligt, den type bolig de er bosat i 10. Som tidligere omtalt er én antagelse, at minoritetsgrupper internaliserer ekstern tvang med det resultat, at de kun foretager realiserbare valg. Boligvalget udspringer ikke nødvendigvis af et bevidst ønske, men kan, mere eller mindre ubevidst, være tilpasset mulighederne. Kvantitative undersøgelser viser, at immigranter søger til områder, hvor der bor landsmænd og/eller en stor andel immigranter. Dette kan naturligvis have sammenhæng med, at udbudet af ledige boliger er begrænset. Men det kan også have sammenhæng med, at mange immigranter oplever at blive betragtet som fremmede i hverdagen. For disse grupper kan boligvalget handle om at føle sig tilpas og tryg blandt mennesker, de har noget til fælles med, det vil sige blandt andre der befinder sig i en tilsvarende situation som dem selv. At vælge at bo i et indvandrertæt område behøver således ikke at handle om etnisk tilhørsforhold og kulturelt betingede præferencer. 10 Se også bilag 1. 17

20 Udvalgte undersøgelser vedrørende etniske minoriteters bosætning I nedenstående præsenteres et udvalg af nyere undersøgelser vedrørende etniske minoriteters bosætning. Beskrivelserne bygger på publikationer fra perioden 1995 til Det drejer sig om forskningsrapporter, ph.d.- afhandlinger, tidsskriftsartikler og konferencepapers. Ud over danske undersøgelser indgår studier fra følgende lande: Sverige, Holland, Storbritannien og Canada. Baggrunden for at inddrage Sverige og Holland er, at udviklingen i disse lande har meget til fælles med udviklingen i Danmark, og forskningsmæssigt har begge lande markeret sig betydeligt på området. Kun én britisk undersøgelse er beskrevet i afsnittet, og den er udvalgt på grund af dens særlige problemstilling. Canada er et land med stor indvandring, og desuden har landet udadtil et godt rygte med hensyn til at lykkes med integrationen af de nye befolkningsgrupper, der ankommer. Undersøgelserne, der indgår i de nedenstående afsnit, er udvalgt med henblik på, at belyse og nuancere problematikkerne omkring de etniske minoriteters bosætningsmønstre. Danmark I forbindelse med udvalgt dansk forskning står de større forskningsinstitutter centralt på dette felt, og det drejer sig her om undersøgelser fra Amterne og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF), Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) og Socialforskningsinstituttet (SFI). For AKF og SBi s vedkommende, er det de kvantitative data, der dominerer, hvorimod SFI s metodiske tilgang også omfatter kvalitative interviews. I nedenstående præsenteres undersøgelser og forskningsresultater fra de nævnte forskningsinstitutioner samt andre. En større samlet kortlægning af indvandrere og flygtninges placering og bevægelser på arbejds- og boligmarked blev først i 1990'erne foretaget af AKF. Resultaterne er publiceret i rapporten Etniske minoriteter, integration og mobilitet (Hummelgaard et al. 1995) 12. Datagrundlaget for kortlægningen er en samkøring af en række registre, og beregningerne føres frem til Når det gælder de etiske minoriteters bosætning er rapportens hovedkonklusioner følgende: Indvandrere er kraftigt koncentreret i hovedstadsregionen og de større kommuner uden for hovedstadsområdet (72 pct.). Den geografiske fordeling ændrer sig stort set ikke over tiden. Indvandrere af samme nationalitet er i betydeligt omfang koncentreret i bestemte kommuner. Flygtninge flytter relativt meget de første år, indtil de har fundet en mere permanent bolig. Overordnet flytter flygtninge til de større byer, og i hovedstadsområdet især til store kommuner, herunder de sydvestlige forstæder. I løbet af 1980 erne og ind i starten af 1990 erne er der sket en geografisk spredning af flygtninge, hvilket kan tilskrives, at mange af de nye flygtninge er blevet placeret geografisk spredt To undtagelser er: Bitermans undersøgelse af indvandreres boligkarrierer i Sverige (Biterman 1993), samt Özüekrens undersøgelse af tyrkiske indvandreres boligforhold i Fittja (Özüekren 1992). 12 I rapporten anvendes begreberne indvandrere, flygtninge og betegnelsen etniske minoriteter.