foldere. Desuden er der blevet lavet en reklamefilm til det danske marked. Feriekontoret

Transkript

1 FLENSBORG AVIS Fredag 22. juni Dansk Skoleforening for Sydslesvig Fokus på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig Afsked Farvel til skoleleder»sydslesvigske Børns Ferierejser har været en tur igennem designmøllen. Feriekontoret har nu fået et nyt logo og et fælles design til plakater, postkort og De nedslidte faglokaler på Duborg-Skolen trænger til en modernisering. Det er der mulighed for, efter at Skoleforeningen har fået støtte fra A.P. Møller Fonden. foldere. Desuden er der blevet lavet en reklamefilm til det danske marked. Feriekontoret har deuden fået en ny kommunikationsstrategi. Det er Katrine Hoop, som har lavet det ny design og strategien som led i hendes universitetsstudium. Mere side 6 I dag har skoleleder Charlotte Bassler sin sidste skoledag på Kobbermølle Danske Skole. Der har hun været i 36 år. Pædagogikken og vilkårene har forandret sig meget i årenes løb, ikke altid til det bedre, mener hun. Mere side 8 Flytning De flytter til Christian Paulsen-Skolen Skoleforeningens tekniske afdeling har udviklet en plan for, hvordan den forhenværende Christian Paulsen- Skole skal bruges i fremtiden. Flere administrative afdelinger skal flytte ind i på skolen. Dermed bliver det muligt at sælge to bygninger. Mere side 2 Flot gave til Duborg-Skolen Støtte A.P. Møller Fonden støtter en gennemgribende modernisering og renovering af Duborg-Skolen. FLENSBORG. Ane Mc-Kinney Uggla, der er formand for»a.p. Møller og Hustru Chastine Mc- Kinney Møllers Fond til almene Formaal«, har i denne uge i et brev meddelt Dansk Skoleforening for Sydslesvig, at fondens bestyrelse har bevilget penge til en tiltrængt modernisering og renovering af Duborg-Skolen i Flensborg. Overbelægning Duborg-Skolen har siden begyndelsen af 1980erne og frem til 2008, da A. P. Møller Skolen blev indviet, haft en overbelægning, der har slidt meget på skolen og nødvendiggør en gennemgribende modernisering. Skoleforeningens formand, Per Gildberg er overordentlig glad og taknemmelig for Fondens beslutning. - Den sikrer, at Duborg-Skolens elever fremover kan få moderne og tidssvarende undervisning. Ikke mindst er der et stort behov for at få opgraderet de naturvidenskabelige faglokaler og klasseværelser, siger Per Gildberg. Skoleforeningen har investeret fire millioner Donationen skal også anvendes til at sikre en energimæssig sanering af bygningerne og en fornyelse af den tekniske infrastruktur. Siden 2004 har Skoleforeningen investeret over fire millioner euro til renovering og ombygning af skolen og i den forbindelse prioriteret den meget tiltrængte sanering af tage og tagetager, samt opgraderingen af tekniske anlæg i henhold til myndighedskrav og brandbeskyttelse. Kun fire år efter indvielsen af A. P. Møller Skolen i Slesvig støtter Fonden på ny mindretallets ungdomsuddannelser ved at tage vare på denne så vigtige historiske bygning, som Duborg-Skolen med sin fremtrædende beliggenhed på Duborg Banke er for Flensborgs bybillede. FOTO: ARKIV Musical Sangere søges Efter sommerferien er der en audition for sangere til Skoleforeningens musical»pinocchio«. Ligeledes søges der musikere til at supplere SKURK-orkestret, som skal spille til musicalen. Mere side 3 Farvel Så er det slut Afgangseleverne i de ni fællesskoler og to gymnasier i Sydslesvig har vinkel farvel til deres skoler. Se dimissionsbillederne på......side 4 Forældrebetaling afhænger af bopæl Elevkørsel I Nordfrislands har man banet vejen for at droppe forældrebetalingen til elevernes skolebuskørsel. I de to andre sydslesvigske amter ser det mere sort ud. SYDSLESVIG. Et bredt flertal i det nordfrisiske amtsråd stemte i sidste uge for, at amtsforvaltningen skal forberede et forslag, som stopper forældrebetalingen til elevernes skolebuskørsel. Det er blevet muligt, efter at den nye regering i Kiel har besluttet, at amterne ikke længere skal tvinges til at opkræve pengene fra forældrene. I Nordfrisland skal kommunerne nu betale de godt og vel euro, som forældrene har bidraget med i det seneste år. Forældrebetalingen bliver taget af bordet i Nordfrisland. Men hvad sker der i de to andre sydslesvigske amter? Finansieringen på plads - Finansieringen burde være på plads. Kommunerne sagde allerede i sidste år, at de er parat til at overtage forældrenes andel af betalingen. Så hvis de ikke har ombestemt sig, dropper vi forældrebetalingen, så snart loven er ændret. Derfor anbefaler vi alle vores kommuner, at de slet ikke opkræver forældrebetalingen for næste skoleår, siger Sydslesvigs Vælgerforenings gruppeformand i amtsrådet, Ulrich Stellfeld-Petersen. Beslutningen betyder merudgifter til det offentlige i Nordfrisland, men det kommer under ingen omstændigheder til at gå ud over de frivillige ydelser til skolebuskørslen, som Dansk Skoleforening modtager fra amtet. - De to ting har intet med hinanden at gøre, siger CDUs gruppeformand i amtsrådet, Tim Hanke. Der har også været amtsrådsmøde i Rendsborg-Egernførde i denne uge. SSW har forud for mødet haft emnet oppe. - Vi har valgt ikke at komme med et lignende forslag, siger SSWs gruppeformand, Hartmut Steins. Har brug for tid - Kommunerne i vores amt er ikke parat til at dække de ekstra udgifter, der vil opstå, hvis vi dropper forældrebetalingen. Derfor har vi brug for tid til at overbevise de andre partier om, at det er rigtigt, at forældrebetalingen bliver ophævet, siger Hartmut Steins, som vurderer, at sagen ikke vil komme på dagsordenen i amtsrådet før til efteråret. Det betyder så, at forældrene i Rendsborg-Egernførde ikke slipper for at betale for skolebuskørslen i det kommende skoleår. Situationen er den samme i Slesvig-Flensborg Amt, hvor der har været amtsrådsmøde i går. Forældrebetalingen var ikke på dagsordenen. Det betyder, at mens Skoleforeningens nordfrisiske forældre slipper, skal forældrene i de to andre amter betale tilskolebuskørslen i det nye skoleår.

2 FLENSBORG AVIS Fredag 22. juni LEDER Duborg-Skolen Christian Paulsen-Skolen fyldes med liv igen Der findes dage, som er bedre end andre! Flyttedag FOTOS: DANIEL DÜRKOP Tirdag den 19. juni 2012 var for Dansk Skoleforening for Sydslesvig sådan en dag. A.P. Møller-fonden i København har bevilget et større beløb til renovering og modernisering af Duborg-Skolen i Flensborg. I Skoleforeningen har vi i lang tid haft et ønske om større investeringer på Duborg-Skolen. Skolens mangeårige overbelægning med op til knapt 1100 elever har slidt stærkt på hele skolen. Men med de begrænsede midler Skoleforeningen har haft og har på vedligeholdsområdet, var det kun muligt at tage fat i de mest akutte ting som tag, vinduer og brandsikring. Siden 2004 er der brugt godt og vel fire millioner euro. PER GILDBERG, formand Efter A.P.Møller Skolen i Slesvig, som også var en storslået gave til Skoleforeningen og mindretallet fra A.P. Møller-fonden, og omdannelse af Duborg-Skolen til en fællesskole med gymnasial overbygning, er antallet af elever reduceret til ca. 600, som skolen oprindelig var beregnet til. Men kravene til en pædagogisk institution har forandret sig gevaltigt i de seneste årtier. Hvor der tidligere mest var klasseundervisning i lukkede tætpakkede klasseværelser, er det i dag gruppe- og holdundervisning. Computere og tekniske hjælpemidler som smart-boards etc. er en selvfølge i undervisningen. Ikke kun de naturvidenskabelige, men også de æstetiske fag kræver helt andre faciliteter for at give maksimalt udbytte og præstationer. Duborg-Skolen har i Sydslesvig og i Danmark et godt renommé. Det, at være Duborg-student er fremdeles noget specielt og fylder én med stolthed. Men sammenlignet med den bygningsmæssige moderne A. P. Møller Skolen er institutionen Duborg-Skolen håbløst forældet. Hvor er det så en glædens og takkens dag at modtage en sådan meddelelse fra A.P.Møller-fonden! Gaven giver os en enestående chance til igen at skabe en moderne fremtidsrettet- og sikret undervisningsinstitution på Duborg Banke. Skoleforeningen samler flere afdelinger på den tidligere Christian Paulsen-Skolen. Det betyder øget service og giver mulighed for at sælge to af Skoleforeningens bygninger. FLENSBORG. For næsten et år siden lukkede Christian Paulsen-Skolen i Flensborg. Nu står Skoleforeningens tekniske afdeling klar med et koncept for, hvordan de flotte bygninger i Søndergravene skal bruges i fremtiden. Det er en større rokade, som forventes at være afsluttet med udgangen af Planen er, at Teknisk Afdeling, Indkøbskontoret, Center for Undervisningsmidler, Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, Driftsrådet, EDB-afdelingen og vores håndværkere flytter ind i Christian Paulsen-Skolen. Desuden vil der være plads til depot, arkiv, værksted og mødelokaler til for eksempel kurser og efteruddannelse, siger lederen af teknisk afdeling, Dirk Clausen. Samarbejde Skoleforeningen forventer, at centreringen af de forskellige afdelinger, som lige nu holder til flere forskellige steder i Flensborg og Harreslev, kommer til at gøre samarbejdet på tværs af afdelingerne nemmere. Samtidig kan afdelingerne dele fælles faciliteter som mødelokaler og køkken. - Det er økonomisk fornuftigt at samle de enkelte afdelinger, siger Dirk Clausen Når afdelingerne flytter ind på Christian Paulsen-Skolen, betyder det samtidigt, at andre bygninger bliver ledige. - Teknisk afdeling og PPR flytter ud af de lejede lokaler i Wrangelgade, og Skoleforeningen kan sælge Driftsrådsbygningen i Harreslev og den store villa i Stuhrsallé, hvor CfU holder til, siger Dirk Clausen, som regner med at salget af de to bygninger kan give Skoleforeningen indtægter på omkring euro. Christian Paulsen-Skolen bliver et omdejningspunkt for Skoleforeningens administration Driftsrådsbygningen i Harreslev skal sælges. Salg påtrængt Især salget af villaen i Stuhrsallé er påtrængt. - Der er problemer med brandsikkerheden. Sådan et gammelt hus er ikke virkelig godt egnet til at huse et bibliotek. Så i stedet for at investere euro i brandsikkerhed, er det en god ide, at flytte hele centralen til Christian Paulsen-Skolen, siger Dirk Clausen - Lige nu er vi i en fase, hvor konceptet for flytningen er på plads, og vi har fået positive tilbagemeldinger fra afdelingerne. Det har været vigtig for os at få dem inddraget i processen, siger han. Udkast til Styrelsen Dirk Clausen er derfor i gang med at lave et udkast til Skoleforeningens Styrelse, som skal godkende hele projektet. Hvis Styrelsen giver grønt lys, skal der søges om byggetilladelse hos Flensborg by. - Vi er selvfølgelig allerede i gang med noget af ombygningen, da den bliver meget omfattende. Christian Paulsen-Skolens karakter og statik skal bevares, ellers ville ombygningen koste alt for meget, og så kan man lige så godt rive det hele ned. Christian Poulse- Skolen er dog meget velegnet til det nye formål. Den har mange åbne arealer og brede gange. En forhenværende skoleleder udtalte engang, at Christian Paulsen-Skolen har et brusebad, der er lige så stort, som skolerne er det andre steder. Plads til arkiv Dirk Clausen kan på nuværende tidspunkt ikke komme med konkrete udsagn om, hvilken afdeling flytter hvornår, og hvor meget der i sidste ende skal bygges om. - Vi prøver selvfølgelig sammen med den ansvarlige byggeforvaltning at få byggetilladelsen hurtigst muligt, men hvornår det sker, kan man ikke sige, siger han. Rokaden vil iøvrigt også give ledige lokaler i Skoleforeningens administratiosnbygning i Stuhrsallé, hvor Indkøbskontoret holder til. - Her er tanken at indrette et tilgængeligt arkiv om Dansk Skoleforenings historie. Sådan et arkiv har vi allerede, men det holder lige for tiden til i kælderen på Jørgensby-Skolen, siger Dirk Clausen. I sandhed en gave med historisk fundament og samtidig fremtidsvisioner for hele mindretallet! Per Gildberg Redaktionskomite: Per Gildberg Niels Ole Krogh Anders Molt Ipsen Georg Buhl Redaktion og layout: Daniel Dürkop Tlf.: dd@dsfs.dk En eftertragtet adresse: Center for Undervisningsmidler i Stuhrsallé.

3 FLENSBORG AVIS Fredag 22. juni Musical skal ses i et større perspektiv Musicalprojekt FOTO: FOKUS Det er tredje gang, at Skoleforeningen involverer eleverne på de danske skoler i et stort musicalprojekt. De erhverver musikalske, sociale og personlige kompetencer. SYDSLESVIG. Med musicalen»pinocchio«er det Skoleforeningens store ønske, at udvikle et samarbejde på tværs af skolerne og hele mindretallet. Musicalen er skrevet til børn og unge i alle aldre, og der er plads til mange medvirkende. Derfor håber man i Skoleforeningen, at rigtig mange børne- og ungdomskor og musikere fra de danske skoler i Sydslesvig har lyst til at involvere sig i projektet. Konkret ramme - Vi ønsker at se det nye musicalprojekt i et større perspektiv. En konkret ramme - som f.eks. skabelsen af en musikforestilling - skaber dialog, bryder barrierer ned og giver tryghed. Det er vigtigt, at projektet inddrager børn og unge på alle niveauer. Vi styrker deres interesse for musik og teater generelt og giver dem et tydeligt indblik i og en oplevelse af det professionelle arbejde i forbindelse med musikteater, siger projektlederen Bjarne Stenger-Wulff. Udvikling Men eleverne erhverver ikke kun musikalske kompetencer indenfor sangteknik og drama. Det intensive arbejde med musicalen styrker også elevernes sproglige kundskaber. Det ved man fra de to andre musicals,»snedronningen og Peter Pan«. Ikke mindst sker der også en social og personlig udvikling hos de medvirkende. - Musicalprojektet skal ses som et langstrakt projekt, hvor processen er det centrale. Projektet strækker sig over et helt skoleår. Ved at tage udgangspunkt i en konkret forestilling pejler forløbet hen imod et fælles mål. Undervejs bliver eleverne rustet til at løse opgaver og opnå resultater, der rækker ud over det, man normalt kan opnå på de enkelte skoler. Eleverne bliver konfronteret med en professionel arbejdsform, og glæden ved at løfte i flok og glæden ved at se resultater blive nået via gentagelse og koncentration, siger Bjarne Srenger-Wulff. Optimisme med hensyn til økonomien Musicalprojekt Overskud på euro fra»peter Pan«bliver overført til det ny musical. SYDSLESVIG. I Dansk Skoleforening har man et berettiget håb om, at Pinocchio-musicalen ligesom Peter Pan i 2010 ikke kommer til at belaste Skoleforeningens regnskab særlig meget. I forbindelse med musicalprojektet»peter Pan«, i anledning af Skoleforeningens 90 års jubilæum, foretog Skoleforeningen en hensættelse på euro som underskudsgaranti for projektet. Sponsorer og billetindtægter Musicalprojektet»Peter Pan«kunne dog som største del finansieres gennem sponsorer og billetindtægter. Derved blev Skoleforeningens egen andel reduceret til euro og derudover timetildelinger i forbindelse med korledernes indsats for musicalen.»peter Pan«havde ca. 250 medvirkende fra 18 forskellige skoler i Sydslesvig, og et publikum på ca elever og førskoleelever fra de danske skoler og daginstitutioner. Derudover oplevede et publikum på ca de øvrige forestillinger hhv. festaftenen i anledning af Skoleforeningens 90 års jubilæum. Tilskud fra Sydslesvigudvalgets projektpulje Efter regnskabets afslutning på musicalen kunne der i kraft af styrelsens beslutning overføres et overskud på euro til et nyt musicalprojekt»pinocchio«i Musicalprojektet har desuden fået kr. fra Sydslesvigudvalgets projektpulje. Også ved denne musical vil sponsorer, billetindtægter og fondsmidler danne hovedgrundlaget for finansieringen af projektet. Af gode grunde kan der på indeværende tidspunkt ikke siges, om Skoleforeningens andel igen vil kunne holdes nede på samme niveau som til musicalen»peter Pan«. Alle bliver taget alvorligt - Alle er lige vigtige, for at en forestilling skal lykkes, og alle bliver taget lige alvorligt. Gennem workshops og»hjemmeopgaver«bliver forestillingen og det fælles mål samtidig den enkelte elevs personlige mål. De personlige grænser overskrides, siger Bjarne Stenger-Wulff. Lærerne får efter hans mening også noget fagligt ud af projektet. - Et bærende element i projektet er samarbejdet mellem lærerkræfterne og gæsteinstruktørerne. Herigennem styrkes lærernes faglige kompetencer og deres indbyrdes samarbejde. Gæsteinstruktørerne virker som inspirationskilde og samlende kraft. Lærerne indgår som sparringspartnere omkring udviklingen af det kunstneriske koncept og løser praktiske og pædagogiske opgaver under hele forløbet, siger han. Intensivt pøveforløb Musicalen bliver tilrettelagt over i alt ni weekender med et intensivt prøveforløb op til forestillingens premiere den 10. april Dertil kommer det daglige arbejde i kor og orkestre. Der er særskilte prøver for solisterne med instruktørerne Kit Eichler og Lars Waage samt særskilte prøver for orkester og kor med Bente Stenger. Kor og Musicialprojekt Audition finder sted efter sommerferien. SYDSLESVIG. Skoleforeningen inviterer nu til audition på den nye musical»pinocchio«, som skal opføres næste forår. Audition for de 15 solistroller finder sted 1. og 2. september og 8. og 9. september. Der søges også musikere til musicalens orkester og sangere til et voksenkor. Musikere skal til prøve Man kan melde sig til en speciel rolle, men det kan sagtens være, at man bliver udvalgt til en hel anden rolle. Der er vi meget fleksible og går efter, hvilke egenskaber vi kan se hos de medvirkende, siger Bjarne Stenger-Wulff solister arbejder desuden med koreograf Lars Bjørn. Derudover planlægges en række workshops for korledere og musiklærere, især med fokus på stemmetræning og på visioner for musikundervisning. den 25. og 26. august. Tilmeldingsfristen for både forspil og audition er den 15. august. Tilmelding sker per til musical@skoleforeningen.org. Ansøgerne får herefter tilsendt de nødvendige informationer. - Alle interesserede kan aflægge audition til en rolle. Her lægges vægt på sangteknik, klang, melodisk og rytmisk forståelse samt musikalsk og personligt udtryk. Det er en stor udfordring at stille op til en audition, men har man overvundet denne situation, er man parat til Det intensive arbejde med musicalen styrker elevernes sproglige kundskaber. Det ved vi fra de to andre musikals»snedronningen og Peter Pan«. Sangere og musikere søges til Pinocchio mange nye udfordringer. Prøven foregår i en afslappet og god atmosfære, men med en pianist og med både bundne og selvvalgte opgaver, siger projektlederen Bjarne Stenger-Wulff. Selvvalgt sang - Det vil være sådan, at dem, der tilmelder sig audition på forhånd, kan hente musicalsangene på nettet. De skal også forberede og præsentere en selvvalgt sang og en lille tekst fra musicalen. Til audition laver vi så også et interview med ansøgerne. Alle Bjarne Stenger-Wulff, projektleder vil efterfølgende få en skriftlig feedback på, hvordan det er gået, siger Bjarne Stenger- Wulff. - Man kan melde sig til en speciel rolle, men det kan sagtens være, at man bliver udvalgt til en hel anden rolle. Der er vi meget fleksible og går efter, hvilke egenskaber vi kan se hos de medvirkende, siger han. Skoleforeningen efterlyser også hjælpere til praktiske opgaver. Pinocchio opføres 7 gange mellem den april FOTO: ARKIV

4 Fokus Dansk Skoleforening for Sydslesvig FLENSBORG AVIS Fredag 22. juni Dimission på fællesskolerne og de to Afgangselever SYDSLESVIG. Elever i 10. kl, 9. kl og hjælpeskoler har i disse dage haft dimission. Nogle af dem går videre i skole eller på universitet i og udenfor Sydslesvig, andre starter en uddannelse. Dansk Skoleforening ønsker dem alle alt godt, når de nu starter et nyt kapitel i deres liv. Der mangler et billede fra Husum Danske Skole, som først havde dimission i aftes. De kommer derfor med i Flensborg Avis i morgen. Studenterårgangen fra Afgangseleverne på Jes Kruse-Skolen i Egernførde. Dimitenderne på A. P. Møller Skolen Afgangseleverne på Cornelius Hansen-Skolen i Flensborg Studenter fra A. P. Møller Skolen i Slesvig. Dimitenderne fra Jens Jessen-Skolen i Flensborg Afgangseleverne fra Læk Danske Skole. 9. kl, 10. kl og hjælpeskoleklasse på Gustav Johannsen-Skolen.

5 FLENSBORG AVIS Fredag 22. juni gymnasier FOTOS: DANIEL DÜRKOP Duborg-Skolen i Flensborg. Marcel, Johan og Johanna fraelefantpartiet.»stem på tigrene«eleverne fra Sønder Brarup Danske Skole Samfundsfag 11. og 12. årgang på A. P. Møller Skolen har været igennem en politisk emneuge, for at opleve at samfundsfag ikke blot er teori, men har hold i det virkelige liv. SLESVIG.»Stem på tigrene«, råber en dreng og løber med en plakat igennem biblioteksområdet på A. P. Møller Skolen. Der er valgkamp. Otte partier dyster om vælgernes stemmer. Nogle af partierne går ind for verdensfreden, andre vil bare indføre slik i kantinen. Eleverne har selv skrevet valgprogrammer, de har lavet plakater, slogans og en reklamefilm. Hele skolen er plastret til med valgmaterialer, - ligesom i den virkelige verden. - Det er et politisk spil. Eleverne skal lære, at politik ikke er teori. De skal udsættes for nogle sociale situationer og arbejde hen imod et fælles mål, siger Nikolai Andersen, som er samfundsfagslærer på skolen og manden bag emneugen. Humanisme Og partierne er i fuld gang, mandsopdækket af en mediegruppe, som beretter om alt, hvad der sker. Der er smædekampagner, politiske diskussioner, enighed og uenighed ligesom i alle valgkampe. - Det er sjovt, er Johanna, Marcel og Johan fra 12. årgang enige. Men mens Marcel og Johann er meget politisk interesseret, tror Johanna ikke, at emneugen får hende til at synes bedre om politik. De hører alle tre til Elefantpartiet, som har et udpræget»tigrene«var på stemmejagt hos deres kammerater. humanistisk livssyn. Det er dem, der vil redde verden, mens de andre, navnlig»delfinerne«er ansvarlig for det med smædekampagnerne. Destruktiv energi Nikolai Andersen er overbevist om, at eleverne får noget ud af det politiske spil. - De har fået en gruppeidentitet, og der har været masser af gode ideer. I forhold til en valgkamp opstår der selvfølgelig også en destruktiv energi, men den kan man også bruge til en masse, hvis den bliver ledt i de rigtige baner, siger han. Sydslesvigudvalget på besøg på A. P. Møller Skolen FOTO: FLEMMING RASMUSSEN Sydslesvigudvalget på besøg Afgangselever fra Duborg-Skolen SYDSLESVIG. Folketingets Sydslesvigudvalg er i denne uge på besigtigelsesrejse i Sydslesvig. De har blandt andet været på besøg på A. P. Møller Skolen, hvor de har fået en rundvisning ved rektor Jørgen Kühl og en orientering om Dansk Skoleforening for Sydslesvig ved direktør Anders Molt Ipsen. Sydslesvigudvalget har også været på besøg på Kobbermølle Danske Skole, hvor de fik en orientering ved skoleleder Charlotte Bassler.

6 FLENSBORG AVIS Fredag 22. juni Ferierejser har fået en ny profil Ferierejser Kommunikationsstrategi og nyt design skal lade Feriekontoret fremstå lige så professionelt på visuelt plan, som det allerede arbejder på indholdssiden. SYDSLESVIG.»Sydslesvigske Børns Ferierejser«har fået en ny markedsføring. Katrine Hoop har som del af et eksamensprojekt lavet en kommunikationsstrategi og en designmanual til Feriekontoret, som hvert år sender flere hundrede sydslesvigske børn til Danmark. Formålet er, at lade Sydslevigske Børns Feriekontor under Dansk Skoleforening for Sydslesvig fremstå lige så professionelt på visuelt plan, som det allerede arbejder på indholdssiden. Dalende antal familier»sydslesvigske Børns Ferierejser«har i flere år kæmpet med et dalende antal familier i Danmark, som er villig til at optage et sydslesvigske barn i sommerferien. I de seneste år har der kun været pladser til børn, selvom efterspørgslen af feriepladser fra børnenes side er omtrent dobbelt så høj. - Ferierejserne lider lidt af et image, som går helt tilbage til efterkrigstiden. Sultne børn fra Sydslesvig skal peppes op i Danmark. Det har selvfølgelig intet med realiteterne at gøre.»sydslesvigske Børns Ferierejser«er et projekt, som ikke kun er godt for børnene. Det er også en FOTOS: FOKUS Postkort i det ny design og med der ny logo. gave for værtsfamilien at have et sydslesvigsk barn boende. I en tid hvor folk har mindre og mindre tid, skal ferierejser formidle, at det er kvalitetstid, man tilbringer med et feriebarn, siger Katrine Hoop. Nye venner - Markedsføringskampagnen på det danske marked skal derfor formidle, at der især er tale om at skabe venskabsforbindelser børn imellem. Målgruppen er derfor fortrinsvis børnefamilier eller bedsteforældre, der har besøg af deres børnebørn i den pågældende periode, siger Katrine Hoop. Værtsfamilierne har traditionelt haft kendskab til grænselandets historie og vist stor interesse for det danske mindretal i Sydslesvig. Kendskabet til grænseregionens historie er dog på tilbagegang i Danmark og er ikke længere en effektiv motivationsfaktor for unge børnefamilier. Kulturmøde - Projektets interkulturelle kvalitet har en mere tidssvarende appel. Muligheden for at møde et andet sprog og en anden kultur kan være attraktiv for børn på begge sider af grænsen. For børn uden søskende i samme alder kan sommerferierne være præget af ensomhed. Projektet kan derfor være særlig attraktivt for familier, der har et ønske om at skabe venskabskontakter for deres børn, siger hun. Kommunikationsstrategi og designmanual skal give Sydslesvigske Børns Ferierejser et imageløft. Projektet skal udstyres med egnede kommunikative og visuelle redskaber, det vil sige blandt andet en reklamefilm, en ny hjemmeside og Facebookprofil, der er genkendelige. Informationsmapper, foldere, postkort og visitkort, som alle har den samme designlinie. Derigennem skal tilbuddets unikke kvalitet tydeliggøres på en tiltalende og tidssvarende måde. Sociale netværk - Sociale netværk som Facebook giver gode muligheder for at reklamere for tilbud og involvere nuværende og forhenværende deltagere i at skabe opmærksomhed omkring programmet. I de sociale netværk når man også ud til nye målgrupper, og de kan være et effektivt værktøj til at skabe kontakt til medlemmer af det danske mindretal, der har bosat sig i Danmark, og derigennem både er interessante som multiplikationer og potentielle nye ferieværter og udvekslingsfamilier, siger Katrine Hoop.»Sydslesvigske Børns Ferierejser«har gennemgået en række strukturændringer i løbet af de sidste år, som blandt andet er mundet ud i en stærkere strukturel tilknytning til Grænseforeningen og Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Opbakning - Den organisatoriske opbakning af de to stærke hovedorganisationer må også i markedsføringsmæssig henseende betragtes som en fordel, eftersom de veletablerede strukturer giver projektet et professionelt præg, der er attraktivt for nye ferieværter og udvekslingsfamilier. Hvis projektet skal fremstå som et markant brand, er det dog af væsentlig betydning, at det fortsat beholder en vis grad af selvstændighed, siger Katrine Hoop.»De bliver rystet sammen«årets bedste børnefilm i Sydslesvig Filmfestival FOTO: FOKUS Møde Eleverne i de kommende 7. klasser har været samlet rundt omkring i fællesskolerne for at lære hinanden at kende. SYDSLESVIG. På Læk Danske Skole kommer der i næste skoleår til at gå 59 elever i tre 7. klasser. Onsdag var de samlet for første gang for at lære hinanden og skolen at kende. - Det har vi en god tradition for, siger en af de kommende klasselærere, Shawn Svensson. - De mødes her på skolen i lidt friere rammer, laver et orienteringsløb og hilser på hinanden. I uge to efter sommerferien skal de så på lejrskole til Vesterled sammen, siger han. I Egernførde har de 42 elever, som kommer til at gå i de to 7. klasser også været samlet. - De har været på et stjerneløb, lavet mad sammen og spillet rundbold, siger skoleleder Peter Müller. - Eleverne har siddet i grupper sammen og fortalt hinanden om sig selv. De får på nuværende tidspunkt ikke at vide, hvilken klasse de kommer i. Det gør vi, fordi eleverne så har antennerne helt ud og ikke kun koncentrerer sig om de elever, de kommer i klasse med. Det styrker fællesskabet i årgangen. Før sommerferien Peter Müller synes, at det er vigtigt, at de kommende kammerater ser hinanden før sommerferien. - Så spekulerer de ikke over det i hele ferien, siger han. Første dag efter sommerferien tager alle eleverne til Vesterled. Der skal de være mandag til fredag, og heller ikke der får de at vide, hvilken klasse de kommer i. - De skal opfatte sig som en årgang. Det kan jo vise sig, at den kammerat man får på lejrskolen, går i parallelklassen, siger Peter Müller. Skoleklasser kan deltage i børnefilmfestivalen»buster på farten«. SYDSLESVIG. Den rejsende børnefilmfestival»buster på farten«kommer til Sydslesvig i efteråret. Buster Filmfestival er Danmarks største filmfestival for børn og unge mellem 3 til 17 år og finder sted i de københavnske biografer. Rejsende festival Siden 2006 rejser festivalen rundt med et udpluk af de bedste film, som vises rundt omkring i biograferne i Danmark og nu for første gang også i Sydslesvig. - Det er vi rigtig glade for, siger festivalproducer Diana Bjørn Milenkovic. - Buster har igennem flere år været i kontakt med Dansk Skoleforening for at gøre det muligt, at»buster på farten«kan komme til Sydslesvig. Festivalen er meget begejstret for dette samarbejde, fordi eleverne syd for grænsen har meget begrænset adgang til danskversionerede film til undervisningsbrug, siger hun.»buster på farten«bliver afholdt mandag den 29. oktober for elever på 3. og 4. klassetrin og tirsdag 30. oktober for elever på 5.og 6. klassetrin i Flensborg og onsdag den 31. oktober for elever på 3.og 4. klassetrin og torsdag den 1. november for elever på 5.og 6. klassetrin i Slesvig. Alle dage kl Tilbud gælder alle - At filmene bliver vist i de to byer betyder ikke, at tilbuddet kun henvender sig til skolerne i de to byer. Det gælder alle skoler i Sydslesvig, siger Gabriele Fischer Kosmol fra Center for Undervisningsmidler, der organiserer festivalen. - Vi har besluttet at starte i det små og se, hvordan det bliver modtaget, siger hun. I Flensborg er der plads til næsten 500 elever pr. forestilling, og i Slesvig er der 175 pladser per forestilling. Gratis entré Arrangørerne i Sydslesvig har søgt støtte fra forskellige fonde, og både»a. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal«og»Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond«har været villige til at understøtte projektet. Det betyder, at alle forestillingerne er gratis for eleverne. Desuden kan der søges tilskud til kørsel til og fra biograferne hos Dansk Skoleforening. Helt nye film Hvilke film der bliver vist står i øvrigt ikke fast endnu. Folkene bag festivalen har både været på Berlinale og filmfestivalen i Cannes for at købe film ind, så de er i hvert fald helt nye.

7 FLENSBORG AVIS Fredag 22. juni FOTO: MARTINA METZGER De vigtigste år i barnets udvikling Kursus Der er behov for en helt egen pædagogik til de nul til tre-årige i vuggestuerne. Det store atletikfinale SLESVIG. I sidste uge havde de danske skoler i Sydslesvig atletikfinale for eleverne i 5. til 10. klasse. Deltagerne havde man fundet frem til i regionale semifinaler. Der var mere end 120 elever fra i alt 24 klasser med, og de dystede i en sekskamp bestående af højde- og længdespring, kuglestød, 800 m-løb, sprint og kast. FOTO: FOKUS FLENSBORG. Pædagogik i vuggestuerne handler om andet end»bare at skifte bleer«. Men området har været forsømt i pædagoguddannelsen, mener forfatter og kursusleder Lise Ahlmann. - Man er først i de seneste år blevet klar over, hvor vigtige de første tre år er i barnets udvikling. Og det bliver man nødt til at tage højde for både i pædagogernes uddannelse og i det daglige arbejde i vuggestuerne, siger hun. Modeller Lise Ahlmann formidler lige for tiden forskellige modeller til pædagoger i Skoleforeningens vuggestuer. Modellerne er tænkt som redskaber til at evaluere det pædagogiske arbejde og give handlemuligheder for både børn og de voksne. - Børn stræber efter at være aktive i deres udvikling og efter at komme ind i et socialt fællesskab. Det er de voksnes ansvar at skabe de nødvendige rammer for det. Lise Ahlmann har udviklet arbejdsredskaber til vuggestuepædagoger. De skal støtte børnenes udvikling og læring og samtidig give dem stor frihed. På kurset sætter vi fokus på, hvordan disse rammer skal organiseres, hvilke redskaber der er brug for, og hvordan de voksne kan bruge hinanden i dette arbejde, siger Lise Ahlemann. - Det er både de fysiske rammer, altså pladsforhold, indretning og legetøj, og den daglige organisering, det vil sige planlægning og praktisk tilrettelæggelse, der er vigtig at have styr på. Rollefordeling Dertil kommer, at man skal være klar over rollefordelingen, altså hvilken rolle den voksne tager på sig og hvilken rolle barnet dermed får tildelt, siger hun. Som eksempel nævner Lise Ahlmann, at der er brug for en konsekvent arbejdsdeling i institutionerne. - Der er jo mange kvindelige pædagoger og medhjælpere i vuggestuerne, og vi kvinder har en tilbøjelighed til at føle os ansvarlige for alt. Det er ikke hensigtsmæssigt. Arbejdet skal deles op mellem de enkelte pædagoger samt børnene i den grad det er muligt, siger Lise Ahlmann. Skoleforeningen løb fra Damp til Husum FOTO: FOKUS DAMP/HUSUM. Et hold fra Dansk Skoleforening har også i år deltaget i løbet»lauf zwischen den Meere«. Det er 4. gang, at løbere fra Skoleforeningen er løbet de i alt 97,5 kilometer. I år tog det de ti løbere 8 timer og 11 minutter at løbe fra Damp til Husum, og det er 35 minutter hurtigere end sidste år. Ladelund Ungdomsskole på tur i Berlin. På tur til Berlin med det tyske forsvar Sommerkoncert på Hiort Lorenzen-Skolen SLESVIG. På Hiort Lorenzen- Skolen blev der onsdag aften afholdt den årlige sommerkoncert. Skolen har for tiden to kor. Et for 2. og 3. klasse og et for kl. Til næste år kommer der endda et kor for eleverne i 1. klasse. Foruden korene optrådte de enkelte klasser også til koncerten. Slesvig-orkesteret Trutterne, som også har elever fra skolen med, spillede nogle numre. Koncerten blev afsluttet med en fælles godnatsang med alle elever og de fremmødte forældre og gæster. Skolerejse. Økonomisk støtte fra det tyske forsvar har gjort det muligt, at eleverne fra Ladelund Ungdomsskole kom afsted. LADELUND/BERLIN. Hele Ladelund Ungdomsskole med elever og lærere var forleden på en tre dages tur til Berlin. Det var en tur, der var organiseret af det tyske»bundeswehr«, som også har givet økonomisk støtte til opholdet. - Det var en rigtig god oplevelse, siger læreren Britta Petersen. PR-tur - Både lærere og elever var selvfølgelig klar over, at det var en slags pr-tur for forsvaret, men det er der jo heller ikke noget indvendinger imod, hvis man ved det på forhånd, siger hun. En af Britta Petersens kolleger havde som forhenværende officer i forsvaret taget kontakt til en af de såkaldte ungdomsofficerer. De er en slags pr-medarbejdere, som kommer ud til skolerne for at fortælle om militæret. Officeren havde et færdigt program med til en tre dages tur, som skolen så kunne benytte sig af. Spændende oplevelse - Hele programmet var ikke særligt præget af det militære. Selvfølgelig var vi i forsvarsministeriet i Berlin og i forsvarets kommandocentral. En soldat fortalte, hvordan han havde oplevet Afghanistan og Kosovo, det synes eleverne var meget spændende. Men det var ellers en meget almindelig tur til blandt andet Forbundsdagen og Berliner Unterwelten, fortæller Britta Petersen. Stasi-fængsel - Det der gjorde mest indtryk på os alle sammen, var besøget i Stasi-fængslet Hohenschönhausen. Det var helt forfærdeligt at høre fra forhenværende indsatte, hvilke skrækkelige ting der er forgået der. Og der var flere lærere og elever, der havde tårer i øjnene under rundvisningen, siger hun. Det var altså en tur med mange spændende oplevelser, mener Britta. - Og hvis ikke forsvaret havde betalt både bussen og en del af entreerne, havde det ikke været muligt for hele skolen at komme af sted, siger hun.

8 FLENSBORG AVIS Fredag 22. juni Nu sætter Charlotte vækkeuret langt væk Charlotte Bassler anede ikke, hvad Sydslesvig var, før hun søgte stillingen som lærer i Kobbermølle. Pension For Charlotte Bassler har det altid handlet om at give børnene en tryg, god og lærerig barndom. Hun har været på Kobbermølle Danske Skole i 36 år - de seneste 22 som skoleleder. I dag er det hendes sidste skoledag. KOBBERMØLLE. - Jeg anede ikke hvad Sydslesvig var for noget, indrømmer Charlotte Bassler. Hun sidder på det lille lærerværelse i Kobbermølle Danske Skole og kigger ud i regnvejret. - Og egentlig ville jeg heller ikke være lærer, tilføjer hun. Sandsynligheden for, at Charlotte Bassler skulle tilbringe 36 år som lærer i Sydslesvig, var altså egentlig forsvindende lille, dengang i Charlotte var lige kommet hjem til Århus, efter at hun havde taget en læreruddannelse i Göttingen. Og hun var ikke glad for det, hun havde oplevet der. Sydslesvig, hvad er det? - Jeg var i praktik på nogle skoler, hvor det var helt forfærdeligt. Der var 30 elever i klassen, og jeg blev dybt frustreret over at undervise under disse vilkår. Nej, at lærerjobbet ikke var noget for mig, var jeg sikker på, siger Charlotte Bassler. Det var hendes far, der bragte Sydslesvig på banen. Og han var mere end chokeret, da Charlotte svarede, at hun ikke vidste, hvad Sydslesvig var. - Der fik jeg min første introduktion til det danske mindretal. Min far beskrev Sydslesvig for mig: Skolerne var stråtækte villaer af røde klinker, og skolelederne røg cigar. Sådan så min fars sydslesvigske landsbyidyl ud, fortæller hun. Charlotte Bassler ringede så til Skoleforeningen. I Kobbermølle, hvor Bodo Daetz var skoleleder på dette tidspunkt, var der en ledig stilling, og Chatlotte tog sydpå til jobsamtale. En idyl - Først kunne jeg ikke finde skolen. Den moderne nybygning svarede ikke helt til den beskrivelse, jeg havde fået af min far. Det var heller ingen stråtag. Bodo Daetz lignede mere en gennemtrænet sejlertype, siger hun og ler. Charlotte Bassler fik som bekendt jobbet og tog imod det, selvom Sydslesvig ikke svarede til det, hun havde fået lovet af sin far. En idyl var det dog alligevel. - Der var jo kun 93 børn på hele skolen. Jeg havde kontakt til alle børn i klassen, kendte deres forældre og familiens baggrund. Det er enormt vigtigt, for det sikrer, at man kan tage sig særligt af dem, der har brug for det. Især ved de små elever er det vigtigt, at man kan give dem den rigtige start. Hvis de så er kommet godt i gang, er det utroligt tilfredsstillende. Vi kan give børnene en tryg, god og lærerig barndom, siger hun. - Kobbermølle var og er et dejligt sted at være. Men der har selvfølgelig også været tider, hvor vi var mindre glade. I 1990 mistede vi 7. til 9. klasse,. Det har jeg været ked af, siger Charlotte Bassler. Store klasser, nej tak! Hun har det stadig sådan, at hun ikke bryder sig om store klasser. - Det må være hårdt at undervise 28 børn på en gang. Det bliver svært at tage sig af den enkelte elev. Desværre kan vi jo ofte allerede i børnehaven se, hvem der engang bliver taber i samfundet. Det er trist, at man hverken i Danmark eller i Tyskland giver lærerne de nødvendige ressourcer til at ændre noget på det, for det kan man nemlig, siger hun. Når Charlotte Bassler ser tilbage på skoleudviklingen igennem næsten fire årtier, er det med blandede følelser. - Rent pædagogisk har der været en god udvikling. Der er stor mulighed for at udfolde sig, hvis man som lærer har idealismen på plads. Og det er altid til gavn for eleverne, siger hun. Rammerne har været bedre - Men rammerne har været bedre, end de er nu, og det er trist. Jeg har ondt af de lærere, der sidder med 26 elever i klassen. Man føler, at man ikke er tilstrækkelig, og det går mange lærere ned på, siger Charlotte Bassler, der også mener, at politikerne lader lærerne i stikke. Når hendes pensionisttilværelse starter, har hun ikke i sinde at lave de store planer. - Jeg kommer ikke til at have travlt som pensionist, men jeg skal heller ikke være doven. En ting er dog helt sikker. Jeg sætter vækkeuret langt væk. FOTO: ARKIV Ny skoleleder i Kobbermølle KOBBERMØLLE. Den 51-årige Ellen Christensen bliver ny skoleinspektør på Kobbermølle Danske Skole, når Charlotte Bassler går på pension til sommer. Hun er kun den femte skoleleder siden skolen blev grundlagt i Ellen Christensen bor i Flensborg, er gift med Jan og har to voksne døtre. Efter endt uddannelse på seminariet i Herning arbejdede hun på skoler i Thorsminde og Ulfborg. Da familien i 1992 flyttede til Sydslesvig, var hun første gang ansat hos Dansk Skoleforening for Sydslesvig, nemlig i vikarstillinger på Oksevejens Skole og Jørgensby-Skolen. Ellen Christensen kommer til Kobbermølle fra en stilling på Kollund Skole, hvor hun har været ansat siden Påsat brand på skole FLENSBORG. I årsmødeweekenden har Cornelius Hansen-Skolen i Flensborg været udsat for en påsat brand. Henning Wietz fra Skoleforeningens tekniske afdeling vurderer skaden til at være på omkring euro. Det er en forsikringsskade, og eksperterne er i fuld gang med at undersøge gerningsstedet. Et træskur med papircontainere er brændt helt ned. Desuden er omkring 20 ruder på skolen sprængt på grund af varmeudviklingen. - Facaden på skolens hovedbygning har også taget skade. Den skal renses, og tagrenden er blevet ødelagt. Under taget er der en zinkforklædning, som også skal renses, ellers ruster den, siger Henning Wietz. Politiet har endnu ikke nogen mistænkt. Der har i den seneste tid været flere påsatte brande i området, og politiet går ud fra, at der er tale om én og samme gerningsmand. Ny børnehaveleder i Kobbermølle Børnehave KOBBERMØLLE. Lisbeth von Winterfeld er ny børnehaveleder i Kobbermølle Danske Børnehave. Hun har igennem de seneste måneder allerede været konstitueret leder. - Så man kan vel sige, at jeg har fået lov til at prøve, om det her er noget for mig, siger hun. Lisbeth von Winterfeld er født i Århus og opvokset i Harreslev. Efter bestået realeksamen på Gustav Johannsen-Skolen i 1981 tog hun på handelsskole i Sønderborg. Hun er uddannelst som grænsespeditør og har arbejdet indenfor det fag i en årrække. I 2003 begyndte hun uddannelsen som Pædagog i Åbenraa. Siden 2007 har hun været ansat som pædagog i Kobbermølle Børnehave. Lisbeth er gift, og har tre børn. I sin fritid er hun blandt andet aktiv som byrådskvinde for SSW i Harreslev. - Jeg glæder mig til de nye udfordringer jeg nu får, og mit mål er, at Kobbermølle er en institition, hvor personale, børn og forældre er glade for at være, hvor man bliver anerkendt for den, man er. Vi har jo et af de flotteste naturområder lige ude foran døren (Kollund skov og stranden i Wassersleben), dette bruger vi meget med børnene. Vi har på nuværende tidspunkt 21 børnehavebørn og ti vuggestuebørn.