De 6 forskellige beslutningsmetoder Af Richard Barrett Oversat til dansk af Benjamin Lindquist og Thobias Laustsen.

Transkript

1 De 6 forskellige beslutningsmetoder Af Richard Barrett Oversat til dansk af Benjamin Lindquist og Thobias Laustsen. Beslutningsprocessen Der er 4 forskellige trin, når det kommer til beslutningstagning. Det er: dataindsamling, informationsbehandling, meningsdannelse og beslutningstagning og tre mulige udfald; en reaktion, en respons eller læring, der leder os ind i en refleksionsproces. De 4 forskellige trin og 3 måder at respondere på er vist i diagrammet i figur 1 sammen med de 6 måder at træffe beslutning på. Figur 1: De fire stadier i beslutningstagning, de 3 responser og 6 beslutningsmåder. Trin 1: Data indsamling Vi indsamler data fra vores ydre miljø gennem vore sanser; vores øjne, ører, næse, mund og hud (syn, hørelse, lugt, smag og følelse). Den information vi indsamler kommer fra vores fysiske omgivelser og møder vores fysiske krops sanseorganer i form af elektromagnetiske bølger af information. Vores øjne ser ikke farver, de registrerer forskellige frekvenser af lysvibrationer. Vores øjne hører ikke lyde, de registrerer forskellige frekvenser af lydvibrationer, osv. Disse mange forskellige datastrømme i form af energi-kvanter, bliver sendt til hjernen, hvor de bliver bearbejdet. Trin 2: Bearbejdelse af information Hjernen samler og sammensætter dataene fra de 5 sanser til informationsmønstre som sindet kan genkende. Det vi ser, hører, lugter og smager eller føler er ikke de data der kommer ind via sanserne, heller ikke de informationsmønstre der skabes af hjernen, men sindets abstraktion ud fra denne information. Sindet giver form til informationsmønstrene. Trin 3: Meningsdannelse Det informationsmønster der produceres af hjernen bliver anvendt af vores krops-sind, ego-sind og sjæls-sind til at søge efter et tidligere minde (krop-, ego- eller sjæls- minde) der indeholder et lignende mønster. Når et lignende mønster bliver fundet, bliver der tilskrevet mening til situationen og en reaktion, en respons eller en rettesnor, der leder til refleksion, kan påbegyndes. Side 1 af 9

2 Hvis der ikke er nogen matchende minder så udfører sindet en uklar søgning i ego sindet for at finde et mønster, der har lignende karakteristika (men ikke præcis er det samme), som det der netop bliver oplevet. Når der er fundet et passende mønster, bruger vi vores logik (forbindelser til andre mønstre vi bærer i sindet) til at give situationen mening. Eftersom sanseorganerne er direkte forbundet med hjernen, som igen er en del af kroppen er det krop-sindet, der først responderer på den modtagne information handling kommer før tanke. Herefter er det ego-sindet der responderer handling kommer før eller efter tanke, og til sidst sjælsindet handling kommer efter tanke, som vist i figur 2. Figur 2:Forløbet i meningsdannelse Trin 4: Beslutningstagning Når der er skabt meningsdannelse, vil krop-sindet reagere på situationen baseret på instinkter, ego-sindet vil reagere eller respondere baseret på bevidste eller ubevidste overbevisninger, mens sjæl-sindet vil reflektere over den intuitive eller inspirationelle vejledning der modtages og siden, enten bevare eller nyorientere sin position. Altså har vi som mennesker 3 forskellige slags sind, der tager beslutninger vedrørende det, at få vores behov dækket. Vi har 2 forskellige krops-behov (intern stabilitet og ekstern ligevægt), syv niveauer af ego/sjæls behov (intern stabilitet for ego- og sjæl-sindet) og seks måder, hvorpå vi træffer beslutninger. Se tabel 1. Side 2 af 9

3 Bevidsthedsniveauer Ego-Sind Sjæl-Sind 7 Tjeneste 6 At gøre en forskel 5 Intern sammenhængskraft 4 Transformation Bevidste overbevisninger 3 Selvtillid 2 Relationer 1 Overlevelse Krop-Sind 1 Tabel 1: Beslutningsmåder og bevidsthedsniveauer Ubevidste overbevisninger De seks beslutnings-måder De seks beslutningsmåder er beskrevet I detaljer I de følgende afsnit. Instinkt baseret beslutningstagning Instinkter Inspiration Intuition Værdier Instinkt baseret beslutningstagning finder sted på det atomare/cellulære niveau, fordi de handlinger vi foretager os er baseret på tillærte DNA responser primært tilknyttet overlevelses temaer. F.eks. ved babyer instinktivt hvordan de dier, hvordan de græder når deres behov ikke bliver opfyldt og hvordan de kan smile for at få den opmærksomhed de behøver. Disse ting er ikke noget babyer lærer, men noget der er indkodet I deres DNA. I voksenlivet hjælper instinkt baseret beslutningstagning os med at overleve og undgå farlige situationer. Dette er også en fundamental del af kæmp-eller-flygt mekanismen, der er fælles for alle dyr. I bestemte situationer kan vores instinkter påvirke os til at sætte vores eget liv på spil for at redde en andens liv. Instinkter er den primære beslutnings-måde hos alle skabninger. De primære bestanddele af instinkt-baseret beslutningstagning er: Handling kommer altid før tanke der er ingen pause til refleksion mellem meningsdannelse og beslutningstagning. De beslutninger der bliver taget, er altid baseret på tidligere oplevelser hvad vores artshistorie har lært os om hvordan vi overlever og forbliver i sikkerhed. Disse instruktioner er kodet ind i vores DNA s cellehukommelse. Vi er ikke bevidst i kontrol over vores ord, handlinger og opførsel. De kontrollerer os. Instinkt baseret beslutningstagning er en evne der hører til i vores krop-sind. Krop-sindet er der hvor vi har vores insitutionaliserede DNA hukommelse opbevaret. Den der bevarer vores fysiske krop i sikkerhed. 1 I denne tabel har jeg specifikt adskilt kroppens fysiske behov fra de 7 bevidsthedsniveauer. I den originale version af modellen, har jeg inkluderet disse behov i overlevelses bevidstheden. Side 3 af 9

4 Beslutningstagning baseret på ubevidste overbevisninger Når vi har at gøre med vores ubevidste overbevisninger, reagerer vi også på det der sker omkring os uden at reflektere over det. Dette gør dog på baggrund af vores personlige erfaringer, i stedet for vores DNA s institutionaliserede hukommelse (den instinkt baserede beslutningstagning). Ved denne beslutningsmåde kommer handling også før tanke. Handlingen kommer ofte samtidig med en følelsesmæssig udladning. Du ved det når ubevidste frygtbaserede overbevisninger dominerer din beslutningsproces, hvis du føler dig utålmodig, frustreret, oprevet eller vred. Uanset hvornår du oplever sådanne følelser har du at gøre med umødte ego basale behov, som aldrig er blevet løst eller mødt. Dine reaktioner og følelser bliver fremkaldt af en nuværende situation, der får dig til at genkalde en uafklaret situation fra fortiden, hvor dine behov ikke blev mødt. Når du oplever positivt ladede følelser så som glæde og lykke, husker du øjeblikke fra fortiden, som støttede dig i at få dækket eller mødt et behov. F.eks. kan et billede af en du ikke har set længe, eller lyden af deres stemme frembringe glædestårer. Dine reaktioner og følelser bliver fremkaldt af af en nuværende situation, der får dig til at erindre et positivt minde fra fortiden. De primære bestanddele af ubevidst beslutningstagning er: Handling kommer altid før tanke der er ingen pause til refleksion mellem meningsdannelse og beslutningstagning. De beslutninger der bliver truffet er altid baseret på tidligere erfaringer hvad din personlige historie har lært dig i forhold til at bevare intern stabilitet og ekstern ligevægt, primært set i forhold til oplevelser der ligger inden for barndommens rammer for eksistens. Barndommens historie er lagret i din personlige hukommelse. Vi har ikke kontrol over vores handlinger og opførsel. Ved ubevidst beslutningstagning, er den eneste måde, hvorpå vi igen kan få bevidst kontrol over vore handlinger, enten ved at udtrykke vores følelser eller holde dem inde. At give udtryk for vores følelser hjælper os med at vende tilbage til fornuften, mens det at undertrykke følelserne opbygger stress inden i os. Det er meget personligt. Vi spørger ikke andre til råds for at få hjælp til at forbedre vores meningsdannelse og få støtte i vores beslutningstagning. Beslutningstagning baseret på ubevidste overbevisninger fremkommer på de tre første bevidsthedsniveauer og handler altid om at forsøge at få opfyldt det vores ego opfatter som basale behovs-mangler. Beslutningstagning ud fra bevidste overbevisninger Hvis vi vil tage rationelle beslutninger, må vi give slip på den ubevidste beslutningstagning og skifte til bevidst beslutningstagning. Vi må indsætte en pause mellem begivenheden og vores respons på den. Pausen giver os tid til at reflektere så vi kan anvende logik til at forstå, hvad der sker og derfra vælge vores respons. Ved at indsætte en pause får vi også tid til at diskutere situationen med andre og modtage råd om, hvordan vi bedst får mødt vores behov. Side 4 af 9

5 De primære bestanddele af bevidst beslutningstagning er: Tanke kommer før handling vi indsætter en pause mellem en begivenhed og vores respons, så vi kan bruge logik og få råd til at komme frem til den bedste måde at få mødt vores behov på. De beslutninger der bliver truffet er baseret på tidligere oplevelser og hvad du har lært gennem din personlige historie om at bevare intern stabilitet og ekstern ligevægt, i barndommen såvel som i voksenlivet. Vi tager beslutninger baseret på hvad vi tror vi ved. Vi er i kontrol over vores handlinger og opførsel. Vi kan rådføre os med andre for at støtte og forbedre vores beslutningstagning. Bevidst beslutningstagning har én ting til fælles med ubevidst beslutningstagning; brugen af information fra fortiden (overbevisninger om hvad vi tror vi ved) til at træffe beslutninger omkring fremtiden. På grund af dette er den fremtid vi skaber ofte kun en trinvis forbedring af fortiden. Værdibaseret beslutningstagning Et skift fra bevidst overbevisnings-baseret beslutningstagning til værdibaseret beslutningstagning er ikke nemt. Vi bliver nødt til at individualisere (etablere os på transformations-niveauet af bevidsthed) og udvikle et selv-styrende sind før vi kan tage dette spring. Vi bliver nødt til at blive funktionsdygtige og uafhængige i vores eksistens ramme før værdibaseret beslutningstagning kan blive fuldt og naturligt tilgængelig for os. Årsagen til at dette skift fra bevidst beslutningstagning til værdibaseret beslutningstagning kræver en individualiseringsproces er, at vi før individualiseringen, skaber mening i tilværelsen ud fra vores overbevisninger og de fleste af disse har at gøre med vores personlige og kulturelle opvækst. I Individualiseringsprocessen bliver vi nødt til at undersøge vores overbevisninger og at give slip på dem, der ikke længere tjener os godt. Efterhånden som vi giver slip på disse overbevisninger udvikler vi et nyt indre kompas, som er baseret på vores dybeste værdier. Værdier er sjælens universelle vejlednings-system. Når du skifter til værdibaseret beslutningstagning kan du smide dine regelbøger ud. Enhver beslutning du tager kommer fra du finder dybt meningsfuldt. Værdibaseret beslutningstagning gør os i stand til at skabe en fremtid der resonerer dybt med hvem vi virkelig er. Den skaber de betingelser der muliggør at autencitet og integritet kan blomstre op. Det betyder ikke at der ikke er plads til bevidst overbevisnings-baseret beslutningstagning baseret på logik og rationel tænkning. Det er der. Dog bør alle vores vigtigste beslutninger kunne klare værdi-testen. Side 5 af 9

6 Hovedtrækkene i værdibaseret beslutningstagning er: Tanke kommer før handling vi reflekterer over de værdier vi mener vil gøre os i stand til at få vores behov dækkede og tager beslutninger der passer sammen med værdierne. De beslutninger vi træffer er ikke baseret på tidligere oplevelser. De er baseret på den fremtid vi gerne vil skabe. Vi har kontrol over vores handlinger og opførsel. Vi kan rådføre os med andre for at forbedre og få støtte til vores beslutningstagning. Vi tager værdi-baserede beslutninger for at vi bevidst kan skabe den fremtid vi ønsker at opleve. Et eksempel kan være: hvis vi har værdien tillid, bør vi træffe beslutninger der muliggør at vi selv udviser tillid. Hvis vi har værdien ansvarlighed, bør vi tage beslutninger der gør os i stand til at udvise ansvarlighed. Intuitionsbaseret beslutningstagning Skiftet fra værdibaseret til intuitionsbaseret beslutningstagning udvikles over tid efter at centeret for din bevidsthed er flyttet fra dit ego til din sjæl. Intuition opstår ud fra en forstærkning/fordybelse af din forbindelse til din sjæl. Dette er en af egenskaberne ved et selv-transformerende sind. Vi når dette niveau af bevidsthed, når vi har færdiggjort vores personlige indre sammenhængskraft (balance mellem ego og sjæl) og er blevet et selv-realiseret menneske. Intuition gør os i stand til at komme i kontakt med vores egen dybere intelligens og den kollektive intelligens i en bredere gruppe. Hovedtrækkene ved intuitionsbaseret beslutningstagning er som følger: Vores opmærksomhed er udvidet via et skift i vores oplevelse af identitet/bevidsthed. Bedømmelse er ophørt; ingen meningsdannelse finder sted, hverken underbevidst eller bevidst. Sindet er tomt; tanker, overbevisninger og dagsordner er fraværende. Sindet er frit til at dykke ind i det kollektivt ubevidstes sind-rum (mind-space) og vende tilbage med en dyb fornemmelse af vished. De tanker der opstår udtrykker visdom og er i overensstemmelse med dine dybeste værdier. I intuitionsbaseret beslutningstagning er der ingen bevidste eller ubevidste forsøg på at skabe mening; og der er intet fokus på fortid eller fremtid. Du accepterer det der er, uden at dømme. Den intuitive beslutning opstår ud fra din tilstedeværelse i det nuværende øjeblik. Overbevisninger leder til beslutninger baseret på tidligere oplevelser. Værdier leder til beslutninger baseret på de positive følelser vi ønsker at opleve nu og i fremtiden. Side 6 af 9

7 Når vi er fuldstændigt til stede i en situation uden at dømme, skaber vi de betingelser der lader vores sind få adgang til det kollektive sinds-rum og vores intuition informerer os om hvad der ønsker eller har brug for at dukke op. Dette er basis for U-teorien, der bruges til kollektiv beslutningstagning, som beskrevet af Senge, Scharmer, Jaworski og Flowers i Presence: Human Purpose and the Field of the Future. 2 Inspirationsbaseret beslutningstagning Inspiration er den måde, hvorpå vi modtager sjæls-baserede anvisninger i vores sind. Inspiration er altid meget personlig og direkte. Det handler om hvad du nødvendigvis må gøre. Det er en vedvarende tanke der ikke går væk, eller det er det næste skridt du skal tage i en sjæls-centreret aktivitet. Inspirationen vil blive ved med at tilskynde til handling indtil du gør noget ved det. Inspirationens formål er at støtte dig i at opfylde din sjæls højere formål i livet. Inspiration er forskelligt fra intuition. Intuition er ikke retningsangivende. Intuition er en idé eller en indsigt, der tilsyneladende kommer ud af det blå på et hvilket som helst tidspunkt, og giver en løsning på et problem. Intuition kan bedst beskrives som en aha oplevelse, hvorimod inspiration bedst kan beskrives som vejledning i forhold til at forblive i en tilstand af flow. Når du bliver ved med at modtage en sjæls-drevet, vedvarende tanke omkring en handling du bør udføre eller en retning, du bør gå i og du ikke følger denne anvisning, vil der på et tidspunkt opstå følelsesmæssige konsekvenser, normalt i form af melankoli eller depression. Depression opstår ud fra en uligevægt mellem dit egos og din sjæls motivationer og ønsker. Når egoets behov gives fortrinsret over sjælens behov over en længere tidsperiode vil du begynde at mærke symptomerne på melankoli og siden depression. Hovedtrækkene ved inspirationsbaseret beslutningstagning er som følger: Tanken lader til at komme ud af det blå Tanken er vedvarende Tanken er forbundet med handlinger du skal udføre Der er konsekvenser for ikke at følge din inspiration Som du måske kan huske snakkede jeg i forordet om mit kald til at skrive en bog om lederskab. Det var inspiration i aktion. Da jeg begyndte at skrive bogen befandt jeg mig ofte i en tilstand af flow. Ideer og inspirationer blev ved med at komme til mig. Når som helst jeg gik i stå i min skrivning, spurgte jeg min sjæl om vejledning. Jeg sagde til min sjæl; Jeg har brug for hjælp. Hvis jeg følte mig virkelig fastlåst sagde jeg i bestemt stemme-tanke; Hey sjæl, vågn nu op og hjælp mig. Hver gang dukkede der en perfekt indsigt op i mit sind indenfor de næste 24 timer. Jeg kom tilbage i flow. Jeg føler at denne bog mere eller mindre skrev sig selv. Jeg tillod bare mit liv at blive blandet sammen med mit arbejde og forblive åben for inspiration. Jeg kan også huske perioder hvor jeg ikke kunne stoppe flowet. Ord blev bare ved med at komme uden tanke eller behov for redigering. 2 Peter Senge, C. Otto Scharmer, Joseph Jaworski and Betty Sue Flowers, Presence: Human Purpose and the Field of the Future,: The Society for Organisational Learning, Cambridge, Side 7 af 9

8 Konklusioner Disse 6 beslutnings-måder, eller mere præcist måder hvorpå vi mennesker kan skabe mening og komme frem til en beslutning, er alle evolutionære støtte-systemer der har udviklet sig for at beskytte kroppens, egoets og sjælens integritet. Hver måde at tage beslutninger på, er naturligt skræddersyet til at gøre os i stand til at håndtere det stigende niveau af kompleksitet i verden omkring os og forbedre vores evne til at respondere. Efterhånden som vi flytter os gennem disse 6 stadier af beslutningstagning og 7 niveauer af bevidsthed skifter vores måde at operere/fungere på fra et socialiseret sind (barn til voksen), til et selv-skabende sind (voksen til moden voksen), til et selv-transformerende sind (sjæls-inspireret voksen til ældre). Som spædbørn beror vi på krop-sindets instinkter til at hjælpe os til at overleve et simplet liv med forældrene (Niveau 1 bevidsthed). Som små børn beror vi på de ubevidste overbevisninger i vores socialiserede sind til at hjælpe med at holde os i sikkerhed og til at hjælpe os med at tilpasse os et relativt simpelt liv med forældre, søskende og en udvidet familie (Niveau 2 bevidsthed). Som ældre børn beror vi på de ubevidste og bevidste overbevisninger i vores socialiserede sind til at navigere i den verden vi lever i og skelne os selv fra andre et mere komplekst liv med forældre, søskende, en udvidet familie og jævnaldrende bekendtskaber (Niveau 3 bevidsthed). Som voksne forlader vi os på vores bevidste overbevisninger og værdier holdt i vores selvskabende sind til at individualisere os og begynde at træde ind i et mere autentisk selv et væsentligt mere komplekst liv med familiemedlemmer, venner og bekendte uden for familien, samt ledere (Niveau 4 bevidsthed). Som modne voksne forlader vi os på de værdier og overbevisninger vi bærer i vores selvbestemmende sind for at realisere os selv og helt og fuldt blive hvem vi er et meget komplekst liv med vores egen familie, forældre, søskende, udvidet familie, venner og bekendte, ledere og ansatte (Niveau 5 bevidsthed). Som sjæls-gennemtrængte voksne tager vi udgangspunkt i de værdier og den intuition der ligger i vores selv-transformerende sind for at kunne integrere os selv med andre ligestillede, der deler lignende værdier og et fælles mål et endnu mere komplekst liv med vores egen familie, forældre, søskende, udvidet familie, venner og bekendte, ledere og ansatte og eksterne partnere og alliancer (Niveau 6 bevidsthed). Som ældre gør vi brug af den intuition og inspiration, der udspringer fra vores selvtransformerende sind for at tjene menneskeheden her er det så komplekst som det kan blive, med vores egen familie, forældre, søskende, udvidet familie, venner og bekendte, ledere, ansatte, eksterne partnere og alliancer, menneskeheden og planeten såvel som fremtidige generationer (Niveau 7 bevidsthed). Instinkter hjælper os fra det øjeblik vi bliver født. Vi beror på dem for at navigere i de første 2 år af vores liv indtil vi lærer at tale. Side 8 af 9

9 Ubevidste overbevisninger hjælper os til at forblive trygge og i sikkerhed op gennem barndommen, efter at vi har fået evnen til at tale og før vi har udviklet vores sinds fulde kognitive evner. Derefter tager bevidste overbevisninger over som vores primære beslutnings-måde. Når vi begynder at individualisere os, har vi brug for et indre kompas, et vejledningssystem til at træffe beslutninger ud fra. Et vejledningssystem, der ikke er baseret på de betingede overbevisninger vi er blevet givet af vores forældre og den kultur vi er vokset op i, i vores tidlige år. Det er nu sjælens værdier kommer i spil. Værdierne er sjælens overlevelsessystem. Sjælen bruger værdier til at beskytte dens integritet. Efterhånden som vi udvider og udvikler vores sjælsbevidsthed, er det første vi lærer at gøre brug af vores værdier til at komplementere vores beslutninger; derefter lærer vi at gøre brug af vores intuition og til sidst lærer vi hvordan vi følger vores inspiration. Inspiration er den beslutnings-måde der gør os i stand til at fuldføre vores skæbne. Den sjæls-inspirerede personlighed arbejder ud fra værdier, gør brug af sin intuition og er guidet af inspiration. Side 9 af 9