Samarbejde med praksis. Kurset

Transkript

1 Samarbejde med praksis Kurset Den motiverende samtale i en sundhedsfremmende og forebyggende ramme Januar 2011 Udarbejdet af: Udviklingskonsulent/underviser Bente Malig Larsen, konsulentfirmaet Dualog Uddannelseskonsulent Helen Frost, Center for videreuddannelse, V/University College Sjælland (UCSJ)

2 Samarbejde med praksis Samarbejdet med praksis tager sin begyndelse i september måned 2010, hvor der, mellem Stevns Kommunes Sundhedsafdeling og Center for Videreuddannelse, University College Sjælland(UCSJ), planlægges et fagspecifikt ugekursus med afsæt i en sundhedsfaglig ramme benævnt Den motiverende samtale (MI) i en sundhedsfremmende og forebyggende ramme. Formål Formålet med samarbejdet mellem en uddannelsesinstitution(ucsj) og en kommune(stevns kommune sundhedsafdeling) er at iværksætte kompetenceudvikling blandt sundhedsfagligt personale ved at sætte fokus på, den gode samtale, sundhedsfremme og forebyggelse til gavn for borgerne. I samarbejdet er det blandt andet aftalt at der skal afvikles et ugekursus,hvor deltagerne er tværfaglige medarbejdere, ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejersker og socialrådgivere fra Stevns Kommunes Sundhedsafdeling i alt 20 medarbejdere. Indholdet på det fagspecifikke ugekursus tager afsæt i kursisternes praktiske hverdag, hvor der fx løbende skal iværksættes forebyggende og sundhedsfremmede indsatser konkret på baggrund af de udfordringer, som borgernes hverdagssituationer stiller af krav til fagpersonerne. Dertil kommer de politiske krav til at iværksætte sundhedsfremmende og forbyggende initiativer i en praktisk hverdag (Sundhedsstyrelsen 2007). Samarbejdet er samtidig et eksempel på, hvordan en indgået partnerskabsaftale mellem Stevns Kommune og Center for Videreuddannelse kan udmønte sig i praksis ved at fokusere på praksisnær kompetenceudvikling til en kommunes medarbejdere. Baggrund Samarbejdet er begrundet i, at University College Sjælland, med rektor Ulla Koch i spidsen og bestyrelsesformand Hans Stige, medio 2010 indgik en partnerskabsaftale med Stevns Kommune repræsenteret ved borgmester Poul Arne Nielsen og kommunaldirektør Per Røner. Partnerskabsaftalen skal sikre, at der sker en udvikling, der støtter synergien mellem uddannelsesinstitutionen Universty College Sjælland og Stevns Kommune. I partnerskabsaftalen er målet for efter- og videreuddannelsesaktiviteter at udvikle uddannelses- og vidensniveauet blandt unge og voksne i Stevns Kommune, således at der sker en opkvalificering af medarbejdernes kompetencer. Samtidig med partnerskabsaftalens tilblivelse fik det sundhedsfaglige område tilført eksterne midler, som gjorde det muligt at igangsætte et samarbejde med praksis til at understøtte de uddannelsesaktiviteter, som pågår i det sundhedsfaglige felt. Disse to aktiviteter tilsammen blev startskuddet til, at uddannelseskonsulent for det sundhedsfaglige område Helen Frost, Center for Videreuddannelse henvendte sig til afsnitsleder for døgnplejen Birgitte Eskelund Smidt for i dialog at afklare mulighederne for et samarbejde omkring et konkret uddannelsesaktivitet til forbedring af medarbejdernes kompetencer. Stevns Kommune var straks positive og i tæt samarbejde blev det besluttet at arbejde videre med uddannelsesaktiviteten Den motiverende samtale i en sundhedsfremmende og forebyggende ramme en samtalestil til brug i den daglige praksis blandt tværfaglige professioner med henblik på at styrke deres indsatser i at arbejde sundhedsfremmede og forebyggende. Udviklingskonsulent Bente Malig Larsen fra konsulentfirmaet Dualog blev kontaktet for at indgå som underviser i den videre planlægning, afvikling og evaluering af kurset. Bente Malig Larsen har erfaring med at arbejde med Den motiverende samtale som metode i kommunalt regi tillige med, at Bente Malig Larsen har viden, færdigheder og kompetencer i at arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse. Bente Malig Larsen har bl.a. undervist på et tilsvarende kursus i Fåborg Midtfyns Kommune, som Center for alternativ sundhedstjeneste forskning, Syddansk Universitet har evalueret som positivt for klinisk praksis. Bente Malig Larsen kendes allerede i Center for Videreuddan- 2

3 nelse dels har hun gennemført lignende kursusaktiviteter i bl.a. Odsherred, Kalundborg og Slagelse Kommuner, dels undervist på udvalgte sundhedsfaglige diplommoduler. Kurset: Den motiverende samtale i en sundhedsfremmende og forbyggende ramme Kurset er struktureret efter Hiim og Hippes pædagogiske relationstænkning og ikke mindst inddragelse af kursisternes egne praktiske erfaringer fra deres kendte kliniske hverdag. Læreprocessen Den pædagogiske lærerproces tager på den ene side udgangspunkt i kursisternes egne praktiske erfaringer samtidig med at der arbejdes bevidst med at overskride denne for at bidrage til nye perspektiver på praksis og herigennem sikre kursisternes læring og udvikling. Tilgangen til læreprocessen er en anerkendende tilgang, hvor der sikres plads til forskellighed og højt til loftet. En anerkendende tilgang betyder at møde den anden der, hvor han/hun er herunder at give den anden rum til at være forskellig fra en selv. Den anerkendende relation bygger ikke på enighed, men på respekt for den andens "autoritet i forhold til egen oplevelse" (Hermansen 2007, Honnett 2003, Jerlang 2009). Kursisternes tværfaglige forudsætninger er sammen med kursisternes praktiske erfaringer bevidst inddraget fx skulle kursisterne aktivt arbejde med egne praksisbeskrivelser. Dette for at gøre kurset dels meningsfuldt, dels sikre den enkelte kursists ejerskab til metoden MI som en fremgangsmåde i indsatsen mod at iværksætte og forberede sundhedsfremmede og forebyggende aktiviteter og i sidste ende sætte positive spor i den daglige praksis. Didaktisk er der vekslet mellem teoretiske oplæg og praktiske øvelser. Der er lagt vægt på variation i undervisningen, og der er afprøvet forskellige metoder på kurset. Dette er konkret gjort ved, at der er vekslet mellem teoretisk oplæg i plenum, udveksling af faglige synspunkter og holdninger, refleksioner og fordybelse, gruppearbejde, tegne på plancher og gulv samt praktiske øvelser sidstnævnte er et arbejdende værksted, hvor der blev øvet i anvendelse af værktøjerne fra Den motiverende samtale. I et undervisningsforløb hvor fokus er på udvikling af eksisterende kompetencer ændres underviserens traditionelle rolle til en mere vejledende konsulentrolle, hvor underviser på den ene side må slippe styringen og lade kursisterne få medansvar for processen og på den anden side må holde fast i/styre kursets fokus, således at fagligheden sikres. 3

4 Rammerne for kurset Kurset planlægges i et helhedsperspektiv hvilket vil sige, at der er aktiviteter før, under og efter kurset. Inden kurset skal kursisterne forberede en praksisbeskrivelse fra deres hverdag og læse ca. 100 siders litteratur. Kursisterne har fået undervisningsplan, litteraturliste, deltagerliste som er tilgængelig på UCSJs kommunikationsplatform FRONTER én måned før kursusstart. Selve kurset afvikles med 30 lektioners undervisning lokalt i Stevns Kommunes egne lokaler. Konkret er der undervist og arbejdet med følgende Indledningsvis er der arbejdet med begrebsafklaring af det at arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse hvad det vil sige at arbejde sundhedsfremmede og forebyggende. Kursisterne genererede egne rammer for det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde illustreret ved hjælp af plancher. Kreativt kunne de selv vælge, hvorledes de ville illustrere egen ramme i grupper blev der fx arbejdet med oliekridt og sakse. Herefter præsenterede de gruppevis, ved en efterfølgende fernisering, egen sundhedsfremmende og forebyggende ramme i egen praksis. De illustrative billeder blev hængt op i kursuslokalet og er løbende blevet inddraget i undervisningen. Illustrationerne skulle bevidstgøre kursisterne om, hvilken ramme de arbejder i i egen praksis herunder dennes betydning, og hvordan MI indgår i denne. Illustrationerne havde også betydning for, at kursisterne fik kendskab til, hvor forskellige deres praksisser var i forhold til deres tilgang til mødet med borgeren. Dette til trods for, at de arbejder i den samme organisation og indenfor samme fagområde i kommunen. Igangsættelsen af denne proces skete ud fra følgende understøttende spørgsmål: Hvad er sundhedsfremme og forebyggelse konkret for dig i forhold til din praksis? Inddragelse af praksisbeskrivelserne fra kursisternes egen hverdag skulle sikre, at kurset tog udgangspunkt i kursisternes konkrete kontekst og de udfordringer, som opleves i den daglige praksis genkendelige hverdagsproblemstillinger blev sat i spil med de teoretiske begreber. 4

5 Der blev arbejdet med praksissituationerne ud fra teorien om MI samt inddraget teoretiske begreber fra øvrig kommunikationsteori og sundhedsfremme og forebyggelse fx OAS begrebet (Antenovsky 2001). Ligeledes blev der arbejdet med metoden Reflekterende teams (inspireret af dispuk) i forbindelse med gruppearbejde omkring afvikling af MI-samtaler ud fra egne praksissituationer. Reflekterende teams er et redskab til at se praksissituationerne og MI-samtaleforløbene i et metaperspektiv og fra forskellige positioner kunne finde nye ideer og handlemuligheder i egen praksis. I undervisningen blev der givet rum og plads til refleksioner over egen praksis samt praksissituationer både etisk og teoretisk. Oplæg om sundhedsfremme og forebyggelse, teori om MI, praksisbeskrivelser og de illustrative rammer og billeder dannede baggrund for praktiske øvelser med fokus på spørgemetoder til at skabe motivation og forandring hos borgeren. Fx blev der arbejdet med detektiv, antropolog, kaptajn og guide (Hermansen 2004). I de praktiske øvelser tegnede kursisterne, med kridt, fire felter på gulvet med de fire positioner. En af kursisterne havde funktionen som vejleder og skulle fysisk placere sig i det felt, hvor spørgsmålet kom fra og flytte sig rundt i felterne. De øvrige gruppemedlemmer indgik i øvelsen som borger med sundhedsproblem/ønske om forandring og observatør og livliner (spørgemetoderne er inspireret af Hermansen 2004). Individuelt og i grupper blev der arbejdet med balanceskema, VA-skala og selvevalueringsguide (Miller & Rollnick 2009). Der er desuden arbejdet med metaforøvelser med henblik på at visualisere egen rolle i den motiverende samtale. Yderligere blev der arbejdet med ambivalens, hvilket er sket ved at anvende fortællinger fx er der læst brudstykker fra Pippi Langstrømpe for at illustrere, hvordan man kan arbejde med ambivalens. 5

6 At kursisterne som forberedelse til kurset har læst teori om sundhedsfremme og forebyggelse samt MI vurderes at have betydning for, at alle deltagere arbejder ud fra en fælles referenceramme. På kurset udvikles denne fælles referenceramme, en fælles begrebsforståelse og et fælles sprog, der kan anvendes i samarbejdet med borgere og brugere i den motiverende samtale og det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Kursisternes aktive deltagelse i undervisningen, gruppeøvelser og de individuelle øvelser betyder, at de alle har bidraget med erfaringer og fået dilemmaerne fra praksis ekspliciteret og derved tydeliggjort de udfordringer, som de står overfor i praksis - både i forhold til sig selv og i forhold til de tværfaglige samarbejdspartnere. Derved har det praksisnære element betydet, at kursisterne har oplevet kurset meningsfuldt. Når kursisterne inddrages til at være aktive og medbringer egne praksisbeskrivelser har det betydning for, at der igangsættes en læreproces og motivation til at skabe forbedrende forandringer i det sundhedsfremmede og forebyggende arbejde. Her kan MI som metode være en vej at gå. Det vurderes, at praksisbeskrivelserne har været fremmende for at afgrænse og rette fokus mod, hvad den enkelte kursist finder meningsfuldt og haft udbytte af at arbejde med på kurset. Erfaringen med at arbejde med praksissituationer er dog, at kursisterne ofte vælger meget komplekse og svære situationer. Dermed viser erfaringen, at der i vejledningen til kursisternes arbejde med praksisbeskrivelserne skal lægges mere op til at beskrive og inddrage mindre komplekse hverdagssituationer. Således blev det en øjenåbner for både underviser og kursister, hvor meget der fokuseres på de meget komplekse hverdagssituationer. De fik dermed en større bevidsthed på også at rette fokus på mindre komplekse og helt hverdagsagtige dagligdagssituationer herunder i højere grad at fordybe sig i disse og kunne se MI-muligheder eller begrænsninger i praksis. Den anerkendende tilgang i undervisningen er med til at skabe trygge rammer med plads til forskellighed og åbenhed for dialog og diskussioner, hvor den enkelte kursists egne praksiserfaringer inddrages men også udfordres i egen praksis. Fra underviserside vurderes det, at det er vigtigt at sikre balancen mellem at skabe tryghed og samtidig udfordre den enkelte og bidrage med nye perspektiver. Kursisternes forskelligheder samt de tværfaglige funktioner og professioner har betydet, at de har fået en indsigt i, hvor forskelligt de hver især arbejder med at motivere til sundhedsfremme og forebyggelse. Herunder hvilken betydning en sådan forskellig tilgang kan opleves af borgeren, og hvilken betydning faggruppernes forskellige vilkår i praksis har for det tværfaglige arbejde. Det at arbejde med billeder gjorde, at det blev meget illustrativt, hvor forskellige rammer de enkelte faggrupper arbejder under fx var visitatorernes ramme meget bred, mens socialpædagogerne ikke har sat ramme om deres arbejde. Det gav efterfølgende mulighed for at drøfte de forskellige rammers betydning for arbejdet og de forskellige faggruppers vilkår og muligheder i praksis og teoretisk belyse den sundhedsfremmende og forebyggende ramme, den politiske dagsorden og de officielle sundhedsanbefalinger. Implementering i praksis For at sikre, at elementerne fra kurset og kursisternes nye læring implementeres i praksis, arbejdes der i ERFA-grupper med faglig vejledning i to lektioner sammen med af underviser, hvor der arbejdes med anvendelse af ny viden, herunder afprøvning af værktøjer fra MI med udgangspunkt i konkrete borgersituationer. Gruppesammensætningerne er defineret på baggrund af det tværfaglige samarbejde ud fra de perspektiver og udfordringer, som kursisterne skal håndtere i praksis. I grupperne deles erfaringer og nye perspektiver og muligheder på det at arbejde med MI. Der drøftes implementering af MI i praksis herunder hvordan det kan formidles til de kollegaer, som ikke har været på kurset. Selvevalueringsguide som metode og dennes anvendelse drøftes også i forhold til at udvikle konkrete handlekompetencer. Det opleves som en styrke, at der har deltaget flere kursister fra samme fagområde i forhold til fastholdelse og videre udvikling. Der peges på, at det kunne være ønskeligt, at medarbejdere, som 6

7 ikke har været på kurset, tilbydes et lignende kursus for at styrke de praksisnære kompetencer som en samlet indsats blandt medarbejderne til at arbejde med forebyggende indsatser i praksis. Kursisternes evalueringer Kursets effekt som praksisnær kompetenceudvikling er undersøgt både kvalitativt og kvantitativt. I den kvantitative evaluering er der anvendt et spørgeskema, som Center for Videreuddannelse anvender til alle deres uddannelsesaktiviteter. Svarprocenten var 100 %. I de kvantitative spørgsmål gives kursisterne mulighed for at svare på spørgsmålene ud fra en skala på 1-10, hvor 10 = meget passende og 1= ikke passende. Fx er der spurgt og svaret på følgende: l hvilken grad har kurset givet dig viden og indsigt i begreberne sundhedsfremme og forebyggelse? 50 % svarer 10, 2 % svarer 9, 10 % svarer 8 og 20 % svarer 6. I hvilken grad har kurset givet dig teoretisk viden og indsigt i Den motiverende samtale? 50 % svarer 10, 20 % svarer 9 og 30 % svarer 8. l hvilken grad giver kursets teoretiske viden og de praktiske øvelser dig mulighed for at planlægge Den motiverende samtale. 40 % svarer 10, 20 % svarer 9, 20 % svarer 8, 10 % svarer 5 og 10 % svarer ved ikke. l hvilken grad kan du, på baggrund af kurset, gennemføre en samtale med udgangspunkt i dele af Den motiverende samtale? 40 % svarer 10, 30 % svarer 9, 20 % svarer 6 og 10 % svarer ved ikke. I den kvalitative evaluering, fokusgruppeinterviewet (Kvale 1997), deltog og udtrykte syv kursister, repræsenteret ved sygeplejersker, visitatorer, socialpædagoger, fysioterapeuter og ergoterapeuter, udbyttet af kursets indhold. Interviewet er afviklet umiddelbart efter kursets afvikling og mødet i erfa-grupperne. Til inspiration for interviewguiden er anvendt Antenovskys teori om Oplevelse af sammenhæng (OAS), hvor hans pointe er, at mennesket skal opleve sammenhæng ud fra de tre fænomener meningsfuldhed, begribelighed og håndterbarhed (Antenovsky 2000). Interviewets varighed var 45 minutters dialog blandt kursisterne. Dialogen er båndet og efterfølgende transskriberet og analyseret. Kursisternes udsagn giver følgende gennemgående og generelle tematikker. Kursets indhold giver mening for praksis Grobund for at arbejde patient-/borgerorienteret med udgangspunkt i den enkelte borger. I praksis arbejdes der med hjælp til selvhjælp hos borgeren. Det giver derfor god mening at arbejde med motiverende samtaler, så borgeren klarer sig bedst muligt. Et ændret fokus og større bevidsthed Det har været med til at ændre fokus flyttet fokus for os alle sammen. Fokus på hvordan man afholder en samtale, og på egen rolle og hvordan man agerer overfor borgeren. Et ændret fokus og større fokus på mig selv (fx hvor meget jeg fylder, løsningsorienteret osv.). Bevidsthed om hvordan vi handler, og hvilke værktøjer vi kan bruge. Fremover er mødet med borgeren forandret/anderledes Jeg vil have motivationskasketten på. Være mere opmærksom på at lytte. Stille flere åbne spørgsmål. I værste fald hører jeg nu mig selv gå over i kaptajnsrollen det har vi grinet meget af i praksis. Give borgeren mere taletid ikke skride til handling så hurtigt (som sygeplejersker er vi handlingens mand). 7

8 Dele fra MI kan bruges i praksis Jeg skal samtale med en skolelærer, der er i gang med noget genoptræning. Min kollega har udleveret et fint træningsprogram, som han ikke har fået udført. Går ind i situationen med en åbenhed: Hvad drejer det sig om? Hvad kan vi gøre? Han fortæller, at han ikke får trænet, fordi han er doven og har brug for, at der er nogen, der bruger pisken og er efter ham. Efter refleksion: Vi havde en forforståelse om, at vi her havde en skolelærer, som var vant til at undervise og ordne og så konkluderede vi hurtigt, at når bare han havde et skema, så kunne han klare det selv, men det har han bare ikke kunnet. Et eksempel på, at vi kunne have fanget det noget før med åbne spørgsmål og fået en afdækning af, hvor han var! Vi er så vant til at følge en plan i træningen. Besøg hos en borger med mange fysiske og psykiske problemer. Kommer der som endnu en fagperson (socialpædagog). Åbent spørgsmål: Hvad kunne du tænke dig at bruge mig til? Hvad kunne vi gøre sammen? Egentlig var han rigtig træt af, at folk kom og fortalte ham, hvad der var godt for ham der var så mange inde omkring ham, og alle havde en masse gode ideer. Det var han rigtig træt af. Efter refleksion: Betydningen af at gå åbent ind i situationen og afdække hans behov og ønsker. Arbejde ud fra samme målsætning som borgeren. Førstegangsbesøg hos en psykisk syg dame. Fik stillet mig spørgende til medicindosering og hendes liv. Fik stillet åbne spørgsmål, og skulle bide mig selv i tungen for ikke at slynge forslag ud af ærmet. Jeg fik en hel masse at vide, som jeg ikke havde regnet med hvad det faktisk betød for hende, at vi låste hendes medicin ind og ud. Åbenheden betød, at jeg fik en chance til at få snakket om hendes liv og blev opmærksom på, at hun havde uopdagede ressourcer, vi kunne bruge i plejen. Efter refleksion: Åbenhedens betydning. Kræver mod at turde stå i det åbne. Turde høre det man så får at høre. God samtale om noget, som jeg ikke havde regnet med. Afdækker mange ting og er man så klædt på til det. En værktøjskasse til at holde sporet Vi er i gang/på vej og har fået en værktøjskasse til at holde os på sporet og komme endnu mere i gang med motivation for adfærdsændring. Den motiverende samtale giver nye håndgribelige redskaber. Større bevidsthed fx i forhold til: Hvordan får vi borgeren med? Hvad fylder vi i samtalen? Og at få afdækket, hvad det handler om. Der er kommet teori på, og vi har fået faglige begrundelser på og større forståelse for, hvorfor vi gør, som vi gør. Det er meget brugbart. Det har været super godt. En helt ny værktøjskasse Vi blev i ugens løb udstyret med en helt ny værktøjskasse. Samtaleteknikker og spørgsmålstyper. Forandringshjulet stage of change : Der skal arbejdes med det flere gange vi kan så en masse frø ellers må vi stoppe efter nogle forsøg og prøve en anden gang. Det er et langstrakt forløb. Kommunikationstyper/kasketter bevidsthed om egen rolle. Illustrativt og godt, at vi skulle hoppe rundt i firkanten mellem de forskellige spørgsmålstyper. Balanceskemaet bevidst om positive og negative ting ved at ændre, men også det positive ved det man gør i den nuværende adfærd. Balanceskemaet har givet mig en visuel fornemmelse for, hvor vigtigt det er at få borgeren til at reflektere og som sundhedsprofessionel være bevidst om borgerens mål. 8

9 Pauser og reflekterende spørgsmål. Det er en udfordring at tie stille og få borgeren til at tale. Giver rigtig mange data. Godt at øve sig i at holde pauser og arbejde med reflekterende spørgsmål. Øvelser og erfaringer, der har betydning for praksis Godt med øvelser. Det har givet billeder i hovedet meget stor hjælp, at vi har billeder på. Alle de billeder jeg har i hovedet er gode og brugbare at have med i praksis. Og konkret at have stået der og haft lyst til at gå over og tage kaptajnskasketten på. Skabt en masse refleksion i forhold til, hvor hurtigt vi skrider til handling jeg vidste godt, at jeg var hurtig, men ikke at jeg var så hurtig. Jeg er blevet meget bevidst om, hvor resultatorienteret jeg er i praksis. Acceptere, at man ikke når resultatet lige nu og her (effekt), men borgeren ser og har måske brug for nogle helt andre ting. Især for os fysser har det være lærerigt, at det er OK at give tid at så frø og vente og give tid. Vi behøver ikke komme frem til konkrete og målbare resultater hver gang. Vi er som sundhedsprofessionelle hurtige til at konkludere i effektivitetens tegn. Vi er vant til at tænke i problemer og løsninger og effektivitet men vi har ikke altid borgeren med og dennes refleksioner. Vi har ofte forskellige mål som borger og sundhedsprofessionel. MI muligheder og begrænsninger i praksis Vi er begrænset af et tidspres og falder derfor ofte tilbage til at ud spørge og tage kaptajnskasketten på. Hvis vi vil motivere og lytte til borgeren, kan det koste et ekstra besøg. Tiden er et faktum, som vi må leve med. Det er OK at sætte en tidsramme vi har ikke mere tid i dag. OK at så nogle frø uden at vi skal have klaret det hurtigt. Være åben overfor muligheder (frem for begrænsninger). Være bevidste om egne forventninger og forventninger til borgeren. Motiveret til at arbejde med MI i praksis Vi er fem fysioterapeuter, der har aftalt at mødes og træne MI. Vi vil øve os og tage emner op på skift. Det kan også være en mulighed at gå med hinanden kigge på, observere og lytte. Evt. optage på bånd, hvis vi får lov af borger. Det giver bonus, og vi skal ikke bære byrden, hvis de ikke selv vil respektere et nej. Resultat er ikke muligt, hvis borgeren ikke er parat. Men det er vigtigt at lade en dør stå åben. Lyst til at grave dybere ned. Dykke dybere ned i kommunikationen. Få mere mere øvelse, øvelse, øvelse få brugt MI og få flere erfaringer. Sprede ringene til ens kollegaer få det ud til kollegaerne. Tværfaglighed og tværfagligt samarbejde har stor betydning for praksis Godt at kurset har været afviklet tværfagligt har givet et fælles sprog og kommunikations ting vi kan arbejde videre med sammen. Det at flere fra samme faggruppe har deltaget har stor betydning i hverdagen. Vi kommer tilbage til hverdagen med samme oplevelser og kan støtte hinanden i, at det bliver omsat i praksis. Vi har de samme oplevelser, som vi kan diskutere med hinanden og støtte hinanden i, hvad vi har snakket om. Vi kan give det videre til resten af gruppen. 9

10 Bevidsthed om effekten af at være mange samarbejdspartnere og sammen måske til sidst høste frugten af de mange frø, man har sået. Det er en proces. Perspektiver for praksis Arbejdet med kroniske patienter skal munde ud i livsstilsændringer. Rehabilitering er en af de opgaver, der er lagt ud i kommunen, og her giver MI god mening. Vi arbejder med handleplaner her kan vi bruge MI, så det ikke bliver sådan noget pseudo noget, men at vi får borgeren med. Det er sværere end man tror der er meget, der skal aflæres (blandt andet at være effektiv og løsningsorienteret). Det er ikke altid, at man har tid til at tage motivationskasketten på, men jeg er meget mere bevidst om det fremover. Praksisnær kompetenceudvikling Kursisternes evalueringer viser, at når undervisningen opleves meningsfyldt og håndterbar i forhold til deres praktiske hverdag, og når læring kobles til egne erfaringer, men samtidig udfordres, så bidrager det til refleksioner og nye perspektiver med øget fokus på handlekompetencer. Kurset har givet nye perspektiver på egen praksis, herunder større fokus på og handlekompetencer til, hvordan der kan arbejdes med motivation og forandringsprocesser i praksis. De konkrete værktøjer fra MI kan bruges i kommende samtaler med borgere, pårørende og kollegaer samt på tværs af professioner og fagområder i praksis. Kursisterne oplever større bevidsthed på kommunikationens betydning, herunder egen rolle som fag professionel og dennes betydning. De konkrete værktøjer fra MI kan bruges i kommende samtaler med borgere, pårørende og kollegaer samt på tværs af professioner og fagområder i praksis. Evalueringerne viser også, at den evidensbaserede samtalestil MI kan anvendes som en metode, med afsæt i en sundhedsfremmede og forebyggende referenceramme, fordi den også styrker den refleksion, der skabes i den tværfaglige kontekst, og har givet nye forståelser for betydningen af en sammenhængende indsats i praksis. Forløbet har skabt grundlag for at udvikle nye arbejdsgange tværfaglige dialogmøder i praksis. Evalueringerne fra kurset viser, at der kan tales om praksisnær kompetenceudvikling når praksis og en uddannelsesinstitution i et tæt samarbejde tilrettelægger konkrete uddannelsesaktiviteter, hvis indhold og metoder afstemmes med det behov, som de tværfaglige professioner har brug for til at kunne løse opgaver i praksis. 10

11 Litteratur Antenovsky Aaron (2000) Helbredets mysterium. Hans Reitzels Forlag.Harboe Thomas (2010) Metode og projektskrivning en introduktion. 1. udgave. Forlaget Samfundslitteratur. Hermansen Mads, Løw A. (2004) Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer. Alinea. Hiim Hippe, Hippe Else (2003) Undervisningsplanlægning for faglærere. 2. udgave, 1. oplag. Forlaget Gyldendal. Honnett Axel (2003) Behovet for anerkendelse. Hans Reitzels Forlag. Jensen Torben K, Johnsen T (2000) Sundhedsfremme i teori og praksis. En lære debat og brugsbog på grundlag af teori og praksisbeskrivelser. Philosophia. Jerlang Espen red. (2009) Sociologiske tænkere. Hans Reitzels Forlag. Kvale Steinar (1997) Interview en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels Forlag. Mac Anita, Ejlskov Morten (2009) Projektkompetence. Hans Reitzels Forlag. Miller William R, Rollnick Stephen, Butler Christopher (2009) Motivationssamtalen i sundhedssektoren. Hans Reitzels Forlag. Sundhedsstyrelsen (2007) Forebyggelse og sundhedsfremme i kommunerne en vejledning til sundhedslovens 119 stk. 1&2. (2008) Materiale om Reflekterende team