Kendelse af 7. juli 2008 i faglig voldgift: HK Kommunal (advokat Ulrik Jørgensen) mod

Transkript

1 Kendelse af 7. juli 2008 i faglig voldgift: HK Kommunal (advokat Ulrik Jørgensen) mod Kommunernes Landsforening for Roskilde Kommune og Odsherred Kommune (advokat Jørgen Vinding) Flere tjenestesteder

2 2 1. Uoverensstemmelsen og parternes påstande Uoverensstemmelsen angår, om kontormedarbejdere i kommunerne kan ansættes til arbejde på flere tjenestesteder uden kompensation. Klager har nedlagt følgende påstande: 1) Roskilde Kommune skal anerkende, at medarbejderne i kommunens Borgerservice alene kan pålægges ét hovedtjenestested, og at transport til og fra andre tjenestesteder skal foregå i arbejdstiden og for arbejdsgivers regning. 2) Odsherred Kommune skal anerkende, at medarbejderne ved kommunens biblioteker alene kan pålægges ét hovedtjenestested, og at transport til og fra andre tjenestesteder skal foregå i arbejdstiden og for arbejdsgivers regning. Indklagede har påstået frifindelse. 2. Sagens behandling ved faglig voldgift Sagen er forhandlet for en faglig voldgiftsret bestående af faglig sekretær Pia Lund Jeppesen, HK Kommunal, forhandlingsleder Steen V. Kristensen, HK Kommunal, kontorchef Kent V. Lassen, KL, kontorchef Karsten Thystrup, KL, og undertegnede højesteretsdommer Børge Dahl som formand og opmand. Der er under forhandlingen afgivet forklaringer af specialkonsulent John Keld Jørgensen, HK Kommunal, uddannelseskonsulent Christian Nyholm, HK Kommunal, faglig konsulent Lena Themsen, HK Sjælland, forhandlingsleder Anne Garfield Sørensen, KL, HR-chef Yvonne Barnholdt, Roskilde Kommune, afdelingsleder Kirsten Markvardsen, Odsherred Kommune, biblioteksleder John Larsen, Odsherred Kommune. Da der efter procedure og votering ikke blandt de partsudpegede medlemmer af voldgiftsretten var enighed om eller flertal for en afgørelse, træffes denne af opmanden. Parterne er enige om, at kendelse kan afsiges uden fuldstændig sagsfremstilling og gengivelse af de afgivne forklaringer og parternes procedurer.

3 3 3. Sagens baggrund I forbindelse med kommunesammenlægningerne pr. 1. januar 2007 har flere kommuner afgivet varsel om ændrede arbejdsvilkår til medarbejdere omfattet af den mellem KL og HK Kommunal indgåede overenskomst for kontorpersonale og edb-personale, hvorefter der er medarbejdere, som får flere tjenestesteder og som følge deraf længere transporttid mellem bopæl og arbejdsplads og større transportudgift. I Roskilde Kommune, der er en sammenlægning af den tidligere Roskilde Kommune og Ramsø og Gundsø kommuner, er det således besluttet at organisere den fremtidige Borgerservice på den måde, at der placeres en central Borgerservice i Roskilde og filialer i Viby Sj. og Jyllinge, og samtidig tilrettelægges arbejdet for medarbejderne, så de hovedsageligt gør tjeneste ved Borgerservice i Roskilde, men i tillæg hertil gør tjeneste i en af filialerne på nogle fastlagte dage, hvor der skal lægges en fuld arbejdsdag i filialen. Der er indgået en lokalaftale om honorering af medarbejdere med et ekstra tjenestested med et årligt grundbeløb på kr. aftalen gælder, indtil retstilstanden vedrørende flere tjenestesteder er afklaret. I Odsherred Kommune, der er en sammenlægning af de tidligere Trundholm, Dragsholm og Nykøbing Rørvig kommuner, er det besluttet, at der skal være 6 biblioteker, og at den enkelte biblioteksmedarbejder skal have flere af disse som tjenestested. Ordningen med flere tjenestesteder for biblioteksmedarbejdere har været praktiseret i en årrække i de tidligere Trundholm og Nykøbing Rørvig kommuner. 4. Overenskomstgrundlag og praksis Der er ingen bestemmelser om arbejdssted i kontoroverenskomsten, og der har efter de afgivne forklaringer ikke under overenskomstforhandlingerne mellem KL og HK været nogen drøftelse af spørgsmålet om betaling for flere tjenestesteder. Om praksis er det fra KL-side oplyst og forklaret, at der i flere kommuner, bl.a. Varde Kommune, Silkeborg Kommune, Lemvig Kommune og Frederikshavn Kommune, er medarbejdere der er ansat til uden særskilt honorering nogle dage at arbejde ét sted, andre dage et andet sted, og at denne ansættelsesform er særlig udbredt på skole- og institutionsområdet, og fra HK-

4 4 side oplyst og forklaret, at HK hverken på forbunds- eller afdelingsplan har kendt til denne praksis, som HK ellers straks ville have protesteret mod. 5. Parternes synspunkter Det er HK s opfattelse, at der gennem så mange år for kontormedarbejdere har været praksis for ét og kun ét tjenestested (på rådhuset, på en bestemt skole osv.), at denne praksis mellem overenskomstparterne er gjort til en overenskomstforudsætning ved overenskomstfornyelse, og der eksisterer derfor en overenskomstudfyldende kutyme (forudsætning), hvorefter medarbejdere omfattet af kontoroverenskomsten har ét og kun ét tjenestested, der er deres hovedtjenestested, så kommuner, der sætter medarbejdere til arbejde yderligere steder, skal indlægge den dermed forbundne transporttid i arbejdstiden og dække transportudgiften til andre arbejdssteder end hovedtjenestestedet. En adgang for kommunerne til som arbejdsgiver at ændre arbejdsvilkårene, så medarbejderne uden kompensation skal have flere arbejdssteder, er også selv om det varsles individuelt kollektivt set en væsentlig medarbejderulempe og samtidig en væsentlig fordel for kommunerne i kraft af den større fleksibilitet, der herved kan gøres gratis brug af. Det har formodningen mod sig, at arbejdsgiversiden uden betaling ved overenskomstforhandling skulle kunne opnå en sådan fleksibilitet, som er i strid med mangeårig praksis, og som først kommunesammenlægningerne har skabt behov for. På de få andre overenskomstområder, hvor der har været behov for flere tjenestesteder, er der da også særlige overenskomstbestemmelser derom for eksempel er det i overenskomsten for støttepædagoger angivet, at de er forpligtet til at arbejde på indtil 2 tjenestesteder ad gangen. KL bestrider eksistensen af en bindende kutyme eller overenskomstforudsætning som hævdet af HK og har herved henvist til Jens Kristiansen: Den kollektive arbejdsret (1. udg. 2004) s. 266 og Ole Hasselbalch: Kollektivarbejdsretten (2. udg. 1999) s Antallet af tjenestesteder er ikke begrænset i overenskomsten, og det falder ind under arbejdsgivers ledelsesret at fastlægge, hvor arbejdet skal udføres, jf. faglig voldgiftskendelse af 11. februar 2004 i en sag mellem Den Danske Dyrlægeforening og Finansministeriet, Personalestyrelsen. Overenskomsten muliggør derfor ansættelse af kontormedarbejdere således, at der nogle dage arbejdes ét sted, andre dage et andet sted, og det har ifølge KL været en udbredt praksis gennem mange år. Tjeneste på flere tjenestesteder er et tema, som kan forhandles lokalt, og som kan indgå i løndannelsen på basis af Ny Løn, men tjeneste på flere tjenestesteder er ikke noget, som forudsætter enighed med HK.

5 5 Hjem-arbejdsstedtransport (tid og udgift) er ikke et overenskomstanliggende. En stilling kan slås op med angivelse af, at der er flere tjenestesteder, og en besat stilling ved ét tjenestested kan ændres til en stilling med flere tjenestesteder, men en sådan ændring kan være så væsentlig, at den skal varsles, hvilket imidlertid ikke er en følge af overenskomsten, men almindelige ansættelsesretlige regler. Hk har bemærket, at der kan tænkes tilfælde, hvor flere arbejdssteder ikke er i strid med HK s hovedsynspunkt. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis 2 arbejdssteder ligger så tæt på hinanden, at der i realiteten ikke er nogen ekstra transporttid eller udgift, endvidere hvis samme medarbejder i realiteten er ansat i 2 selvstændige stillinger, f.eks. en skolesekretær, der er ansat på flere skoler i samme kommune. KL har hertil bemærket, at disse eksempler bekræfter, at overenskomsten muliggør ansættelse af en medarbejder til flere arbejdssteder, og at der ikke i overenskomsten er vilkår, som begrænser adgangen til ansættelse med flere tjenestesteder til situationer, hvor arbejdsstederne ligger tæt på hinanden, eller medarbejderen er ansat til bestridelse af i realiteten 2 selvstændige stillinger. HK har til støtte for, at parternes overenskomst ikke tillader ansættelse med flere tjenestesteder uden betaling for mertransporttid og udgift ved nogle dage at skulle arbejde andre steder end hovedtjenestestedet henvist til, at der er en høj grad af parallelitet mellem overenskomsterne på det kommunale område og det regionale (tidligere amtskommunale) område, og at HK s forståelse derfor understøttes af, at Regionernes Lønnings- og Takstnævn i brev af 10. oktober 2007 om krav til overenskomstfornyelse inden for HK Kommunals forhandlingsområde bl.a. havde følgende tværgående krav: 5. Enklere og mere fleksible arbejdstidsregler, der fremmer effektivisering og øget tilstedeværelse, herunder, hvor det er relevant:... f. Det sikres, at overenskomster og aftaler indeholder tilstrækkelig fleksible regler ved tilkald, sygdom og overarbejde. I denne forbindelse sikres det, at der, når et sådant behov konstateres, er mulighed for i en periode og/eller i en del af arbejdstiden at anvise medarbejderen beskæftigelse uden for medarbejderens normale hovedarbejdsplads.

6 6 HK har oplyst, at kravet under overenskomstforhandlingerne blev frafaldet uden forbehold. KL har hertil anført, at det ikke er et krav, som KL kender noget til, og at det, hvad arbejdssted angår, heller ikke er et krav, KL har haft behov for at overveje at rejse, da KL i mange år har haft den opfattelse, at kommunerne egenrådigt kan fastlægge arbejdsstedet og herunder bestemme, at en medarbejder skal have flere tjenestesteder. KL har endvidere fra Danske Regioner fået oplyst, at der er tale om et krav, som blev fremsat over for alle organisationer, og som ikke blev realitetsforhandlet med HK, fordi det på HK-området ikke var relevant at drøfte en udvidelse af de allerede eksisterende rammer for fleksibilitet på området. 6. Opmandens bemærkninger Udgangspunktet for bedømmelsen må være, at også offentlige arbejdsgivere har en ledelsesret, hvorefter der er frihed til ud fra virksomhedens behov at fastlægge den enkelte stillings arbejdssted og herunder bestemme, at der nogle dage skal arbejdes ét sted, andre dage et andet sted. Der er intet i ordlyden af kontoroverenskomsten, som angår, endsige begrænser denne frihed for kommunerne til at fastlægge de enkelte stillingers indhold (og denne sag angår ikke, at arbejdsstedsændringer i eksisterende ansættelsesforhold kan være så væsentlige, at de kun kan gennemføres ensidigt med opsigelsesvarsel). En begrænsning som hævdet af HK har ikke været drøftet i forbindelse med overenskomstfornyelse, og der er ikke oplyst omstændigheder, hvorefter HK kan støtte ret på en ikke-udtalt forudsætning derom, eller hvorefter der på overenskomstområdet skulle være etableret en bindende kutyme derom. Indklagede må derfor frifindes. Thi bestemmes: Indklagede frifindes. Hver part bærer egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af udgiften til opmand. Børge Dahl