Personaleblad for ansatte i Rødovre Kommune december 2011 Nr. 4. Hvor kommer juletræet fra?

Transkript

1 DRT Personaleblad for ansatte i Rødovre Kommune december 2011 Nr. 4 Hvor kommer juletræet fra? Tilbud om træning 12 Avanceret affaldssortering 20 edoc i luften 30. januar 32

2 Kommunaldirektørens klumme Per Ullerichs, kommunaldirektør Slut med stop! Det ansættelsesstop, indkøbsstop og kursusstop vi har levet med siden maj måned i år slutter samtidig med at vi skyder nytår ind. Kigger du efter på vores hjemmeside under job kan du se på antallet af jobannoncer, at vi fylder hullerne i medarbejderstyrken ud og ansætter igen fra starten af januar. Især ansættelsesstoppet har trukket store veksler på bestemte fagområder, mens andre dårligt har været mærket af situationen. Men set over én kam har stoppet siden den 26. maj betydet en dokumenteret besparelse i år på cirka 10 mio. kroner. Det har hjulpet rigtig godt til i vores kamp for at undgå strafafgifter for overforbrug og det betyder også, at vores økonomiske albuerum fremover vil stort set være intakt. Vi er næsten bogstavelig talt kommet helskindede gennem stormen ved fælles hjælp. Det har været og er fortsat ekstremt vigtigt for os ikke at havne i den onde cirkel, hvor strafafgifter år efter år fører til stadig mindre økonomisk råderum. Vi skal selv have kontrollen med vores økonomi og opgaveløsning og ikke være dikteret udefra. Uanset forskellig belastning under de tre stop, vil jeg sige jer alle sammen tak for det I har formået at løfte i det forgangne år. Tak for et godt år. En rigtig glædelig jul og et godt nyt år i Den Røde Tråd nr

3 Islev Se hele jobannoncen på nettet - rk.dk under Job SMS rk elevjob til og få link direkte til jobannoncen Skan koden - og se hele jobannoncen på din mobil Du skal begynde den 3. september 2012 Scan koden og se jobannoncen på din mobil Skan koden og se jobannoncen på din mobil Hent Scanlife som app til din smartphone - eller send en SMS med teksten scan til 1220, så får du et link til download på mobilen. Indhold Hvor kommer juletræet fra? 4 Erhvervsudvikling 6 Oversigtskort - udbygningsplan fase 1 Potentielle områder, 1. fase Højnæs Mer' fjernvarme 8 Valhøj Rødovre Kommune, Teknisk Forvaltning 2011 Københavns spisekammer 10 Tilbud om træning 16 Lejligheden i Berlin 18 Avanceret affaldssortering 20 Ledermåling 22 Nyt fra Personale & Udvikling 24 Kort og godt 26 Muddermålet 28 Digital forvaltning 30 edoc i luften 30. januar 32 Bliv holdspiller hos os - vi har brug for dig Elevkampagne med facebook 34 Få dig en spændende, allround uddannelse. Bliv en af tre nye kontorelever, der får en to-årig praktisk uddannelse med i alt 15 ugers skoleophold på handelsskole og betalt studietur til Bruxelles. Få mere at vide: Den Røde Tråd nr

4 4 Den Røde Tråd nr Foto: Ole Jeppesen, Teknisk Forvaltning

5 Hvor kommer juletræet fra? Af Tine Sand Gybeck og Ole Jeppesen Teknisk Forvaltning Her får du historien om juletræet og helt specielt Rødovres juletræ Danmarks første juletræ blev - så vidt man ved - tændt på det sydsjællandske gods Holsteinborg i Juleaften i 1811 blev det første københavnske juletræ tændt i Ny Kongensgade nr. 221 hos den unge doktor Martin Lehmann. Københavnerne var forberedte på, at noget usædvanligt var i gære, idet man et par dage forinden havde båret et stort grantræ indenfor i stuen. Juleaftenen ved 17-tiden kunne nysgerrige københavnere konstatere, at Lehmanns havde stillet træet op inde i stuen og sat tændte lys på grenene. Martin Lehmann var præstesøn fra Holsten, og har formodentlig kendt juletræsskikken fra sin egen barndom. Der gik kun ganske få år før det bedre borgerskab i København havde taget skikken til sig og siden er juletræet blevet en fast tradition i både de små hjem og på torve og pladser i byens rum. Rødovres juletræ Årets juletræ kommer fra Gribskov og når du læser denne artikel, står træet flot pyntet på rådhuspladsen. Det blev omhyggeligt udvalgt under kyndig vejledning fra skovløber Jesper Vedel først i oktober, hvor redaktionen var en tur i skoven sammen med landskabsarkitekten og to gartnerformænd. Og efter mere end 30 år i skovens fred og ro, måtte træet sige farvel for at blive hele Rødovres juletræ. Dyreste juletræ til Berlin Skovdistrikt Nordsjælland har mange års erfaring i produktion og levering af store juletræer til torve og pladser. Det primære marked er Nordsjælland og Storkøbenhavn, men de leverer også til udlandet særlig Tyskland. I år bliver der omsat for over 1 mio. kroner torvetræer. Skovdistriktets dyreste juletræ kostede kroner og blev købt af Sony-centret i Berlin. Men så er hver enkelt gren også pakket ind, for at minimere transportskader. Det perfekte træ Det perfekte træ findes ikke. Vi ved vist alle, hvor svært det er at finde det helt perfekte træ til juleaften. Når man skal op i torvestørrelse kræver det endnu mere af de vækstbetingelser træet har haft: Stammen skal være lige, højden skal være den rette, symmetri og proportioner skal være i orden, formen skal være rigtig, afstanden mellem grenkransene skal være lige tilpas, toppen skal være enkel og lige, og nederste grenkrans skal begynde det rigtige sted. Det smukkeste træ er altid et kompromis. Ekstragrenen Juletræer i torvestørrelser bliver altid leveret med ekstragrene, og hvorfor nu det? Det er en voldsom udfordring at lægge et meter højt træ forsigtigt ned mellem alle skovens andre træer, forsigtigt at trække det ud af skoven og op på en lastbil. Og senere at få det rejst igen og få det forankret sikkert i jorden Pu.. ha.. Ja, når man når dertil, så ser man at nogle grene er knækket under transporten eller at træet har stået så tæt på sine nabotræer, at det er blevet tyndere i den ene side. Så er det godt, at man har fået ekstragrene med, som gartnerne er eksperter til at sætte på, så man næææsten ikke kan se, at man altid er nødt til at hjælpe naturen lidt på vej. Fakta om Rødovres juletræ Årets træ er 16 meter højt og vejer knap tre ton Træet kræver en ballast på otte ton beton, som er støbt ned i jorden, for at det kan tåle decemberstormenes rusk Træet er næsten altid en rødgran og det bliver tændt fredag før første søndag i advent Træet er dyrket uden brug af pesticider og kunstgødning Træet bliver taget ned igen dagen før nytårsaften. Den Røde Tråd nr

6 Erhvervsudvikling e Af Gitte Junker Andersen og Anne-Mette Kirk Teknisk Forvaltning Ja! Og det betyder faktisk mere for os alle sammen, end vi går rundt og er klar over. Hvis erhvervslivet går i stå så går vi også i stå. Det er vigtigt for byen, at der er balance mellem erhverv og bolig med attraktive arbejdspladser og gode boligområder. Byen bliver levende når mennesker, der arbejder og bor her, fylder byens rum og gader. Derfor skal det være attraktivt at drive og udvikle virksomhed i Rødovre, og her har vi som kommune et stort ansvar for at skabe gode udviklingsmuligheder for erhvervslivet. Det er et ansvar vi tager meget alvorligt. Ny erhvervspolitik I sommer offentliggjorde kommunen en ny erhvervspolitik med mål og visioner og fokus på seks temaer, som er udpeget i samarbejde med Rødovre Erhvervsråd. Politikken er rettet mod erhvervslivet både de virksomheder, der allerede bor i Rødovre, og de nye virksomheder vi kan lokke til Rødovre. Derfor har vi arbejdet målrettet for at få gjort politikken kort og overskuelig, så virksomhederne hurtigt kan få overblik over, hvad det er vi vil. Kun en start Erhvervspolitikken er kun starten. Nu skal den følges op af konkrete handlingsplaner, der skal realisere visioner og mål og det kræver et tæt samarbejde med kommunens borgere, erhvervsdrivende, Rødovre Erhvervsråd og alle øvrige interesseparter. Det kræver, at vi samarbejder bredt på tværs af forvaltningerne. Erhvervs-topmøde I oktober blev et af erhvervspolitikkens temaer ført ud i livet. Erhvervsrådet inviterede til deres årlige topmøde for erhvervslivet i Rødovre. Emnet var unge i arbejde i forlængelse af Jobcentrets Børne- og Ungekonference. Både kommune og erhvervsliv har et ansvar for, at de unge får en uddannelse og kommer ud på arbejdsmarkedet. Vi havde inviteret to virksomheder, der har erfaringer med at tage unge, der har fået en skæv start, ind i virksomheden - og få Erhvervspolitik Læs erhvervspolitikken og de seks temaer på rk.dk: Bolig- og erhvervsudvikling Erhvervsområder Infrastruktur Arbejdsmarked og vækst Fremme iværksætteri Virksomhedsservice nogle gode håndværkere ud på arbejdsmarkedet i den anden ende. Et af indslagene var en tredjeårslærling, der netop havde fået chancen i en Rødovre virksomhed på trods af svære odds. En rigtig succeshistorie! Rødovre Erhvervsråd Rødovre Erhvervsråd er det formelle samarbejdsforum mellem erhvervslivet og Kommunalbestyrelsen i Rødovre. Det er stedet, hvor politikerne får indtryk, nye ideer og tilbagemeldinger om erhvervspolitikken i kommunen. Det er også her det lokale erhvervsliv tager stilling til nye initiativer fra kommunen og kommer med ønsker og krav til erhvervspolitikken. Rådet er høringsberettiget og bliver derfor taget med på råd i kommunens erhvervspolitiske beslutninger. Erhvervsrådet er sammensat af tre politikere, tre fra fagorganisationerne og fem erhvervsfolk, hvoraf de to repræsenterer Rødovre Erhvervsforening. Borgmester Erik Nielsen er formand for Erhvervsrådet og el-installatør Leif Jensen fra Rødovre Erhvervsforening er næstformand. 6 Den Røde Tråd nr

7 er det spændende? Den Røde Tråd nr

8 Mer fjernvarme Af Ole Jeppesen Teknisk Forvaltning Med udbygningsplanen for Rødovre Kommunale Fjernvarme er rammerne nu på plads for de kommende års udvidelse af ledningsnettet. I første omgang er der fokus på erhvervsområderne Højnæs, Valhøj og Islev med i alt cirka 350 potentielle nye kunder og en investering på godt 100 mio. kroner. På sigt er det planen, at hele Rødovre så vidt muligt skal have den miljørigtige og billigere fjernvarme. Ny varm mand Fjernvarmeforsyningen har ansat Ole Michael Hansen til at stå for opgaven. Han er 44 år og uddannet Civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby. Med en baggrund som bygherrerådgiver, projektleder og projektudvikler hos rådgivende ingeniørfirma Rambøll og tidligere Wissenberg A/S har han kompetencerne til at gabe over den store udbygningsopgave. I det første halve år har jeg fået et fantastisk indtryk af de gode samarbejdsrelationer, der er i Teknisk Forvaltning. Med min baggrund i ikke-offentlige virksomheder har jeg naturligvis haft en række udfordringer med at gennemskue de administrative procedurer og den politiske bevågenhed, der følger med jobbet i et kommunalt forsyningsselskab. Og det har været en fornøjelse gang på gang at møde mine nye kollegaers åbenhed og ærlige vilje til at hjælpe mig med den nødvendige viden, fortæller Michael, og han fortsætter: Det er en af mine opgaver at lave opsøgende arbejde overfor de potentielle nye fjernvarmekunder, og det er fantastisk at møde deres interesse for at skifte til den billigere og mere miljøvenlige fjernvarme. Her er det også en stor hjælp, at den kommunale fjernvarmeforsyning gennem 25 års kundeservice har fået så godt et renomé, som det er tilfældet. Når vi nu skal i gang med rørarbejdet omkring de pågældende erhvervsområder, så får vi naturligvis nogle udfordringer med blandt andet trafikken. Men jeg ser frem til et godt samarbejde med at tackle alle disse udfordringer. Det er en af mine opgaver at lave opsøgende arbejde overfor de potentielle nye fjernvarmekunder, og det er fantastisk at møde deres interesse for at skifte til den billigere og mere miljøvenlige fjernvarme. Her er det også en stor hjælp, at den kommunale fjernvarmeforsyning gennem 25 års kundeservice har fået så godt et renomé, som det er tilfældet. Når vi nu skal i gang med rørarbejdet omkring de pågældende erhvervsområder, så får vi naturligvis nogle udfordringer med blandt andet trafikken. Men jeg ser frem til et godt samarbejde med at tackle alle disse udfordringer. 8 Den Røde Tråd nr

9 Oversigtskort - udbygningsplan fase 1 Potentielle områder, 1. fase Islev Valhøj Højnæs Rødovre Kommune, Teknisk Forvaltning 2011 Den Røde Tråd nr

10 Københavns spisekam - en historie om gartn Arbejdslivet på Røngården 1915 Melonplukning i drivhus på Fortly 1920 Af Morten Løgitmark Lokalhistorisk Samling I 1901 var der fem gartnerier i kommunen. I 1934 var antallet vokset til 47, heraf 20 på Islev Mark og 27 i Rødovre. Det var nærheden til Københavns Grønttorv kombineret med den frugtbare jord, der gjorde Rødovre egnet til gartnerivirksomhed. Allerede i starten af 1900-tallet havde området længe spillet en vigtig rolle i den københavnske mælkeforsyning, og nu skulle kommunen også forsyne storbybefolkningen med grøntsager og blomster. Små gartnerier De fleste gartnerier i kommunen var små. I 1934 var der kun tre gartnerier, der var større end tre hektar. Det største var Fortly på hele 17 hektar, der ligesom et andet stort gartneri, Røngården, var beliggende i Islev. I Rødovre lå Chr. Asmussens gartneri på 4 hektar med den største arbejdsstyrke 26 fastansatte. Syv af gartnerierne var rene blomstergartnerier, mens 10 udelukkende dyrkede grøntsager. Tre af dem havde en omfattende eksportvirksomhed. I de første år blev der hovedsagelig dyrket afgrøder på friland, men drivhusenes og mistbænkenes antal steg, og det gjorde det muligt at udnytte jorden mere intensivt. Rødovregartnerne var dygtige og fik ofte præmier for deres produkter. Gartneren kørte selv af sted med varerne, som blev solgt på de københavnske torve, især Grønttorvet. Nogle gartnerier havde lastbiler og personbil til rådighed, mens de små gartnerier ofte måtte nøjes med hestetrukne vogne. Arbejdsstyrken varierede også kraftigt. Ofte var det gartnerfamiliens egne medlemmer, der arbejdede i virksomheden sammen med et antal medhjælpere og arbejdsmænd, der kunne variere fra en til to og op til 10 i sommersæsonen. Blev der dyrket jordbær, var der tit plukkere ansat. 10 Den Røde Tråd nr

11 Gartner Albert Jørgensen ved sit arbejdsbord på Røngården 1904 mmer tnerier i Rødovre Røngården På Røngården var gartnerens hustru og søn i arbejde, og resten af arbejdsstyrken bestod af en formand og fire medhjælpere samt fire arbejdsmænd. Røngården havde også høns og grise og under 1. verdenskrig en ko, da mælkeforsyningerne var knappe. Husholdningen var naturligvis selvforsynende med grøntsager og kartofler. Heste var stadig en vigtig trækkraft, og gården dyrkede egne afgrøder af byg og hø som foder. Derfor havde Røngården også et tærskeværk og en hakkelsesmaskine. Arbejdsdag fra 6 til 18 Før 2. verdenskrig mindede husførelsen på et gartneri meget om husførelsen på en bondegård. De ansatte boede på gartneriet og fik kosten her. Flere gartnerier var da også indrettet i tidligere bondegårde. Arbejdsdagen begyndte klokken seks med morgenmad halv seks og frokost med smørrebrød klokken otte, middagspause fra 12 til 13 med solid landbokost - mange kartofler og grød - og dagen sluttede klokken 18. En epoke slutter Efter 2. verdenskrig blev hestene afløst af traktorer, og opvarmningen af drivhusene blev billigere, så man nu kunne dyrke tre eller fire kulturer og have sæson hele året. Men samtidig begyndte den kraftige byudvikling af kommunen - jordpriserne steg kraftigt, og gartnerne havde svært ved at klare de stigende ejendomsskatter. Det pressede gartnerierne til at flytte til billigere jord længere væk fra København. A. Knudsen, det sidste større gartneri i Rødovre lukkede med åbningen af Rødovre Centrum i Og da Svend Poulsens blomstergartneri på Tårnvej, kendt for Poulsen-roser, lukkede i 1974, var det slut med gartnerier i Rødovre. Den Røde Tråd nr

12 10 år med Personaleforeningen i Rødovre Kommune Af Kim Erik Andersen Organisationskonsulent i SOC PiRK blev oprettet i 2001, på baggrund af virksomhedskonferensen samme år. Foreningen, som primært har et socialt tilsnit, har været inde i en rivende udvikling og tæller i dag 560 medlemmer. Hvorfor en personaleforening? Personaleforeningen skulle ikke være en konkurrent til hverken sportsklubben eller kunstforeningen men et supplement. Det skulle være en forening med egne arrangementer, men også gerne en forening der kunne arbejde sammen med de andre foreninger om fælles arrangementer. Personaleforeningen kunne stå som formidler af gode tilbud og rabatordninger til medlemmerne, og endelig var der enighed om, at det er det sociale, der binder folk sammen. Derfor ønskede man, at personaleforeningen skulle have et socialt tilsnit. Foreningen blev dannet på en stiftende generalforsamling den 27. november 2001, hvor den fik navnet PiRK Personaleforeningen i Rødovre Kommune. Ved jubilæumsfesten, der blev holdt lørdag den 8. oktober i Loen på Rødovregård, deltog 84 medlemmer. Bestyrelsen havde sat alle sejl til, for at dette arrangement skulle være noget helt særligt eller noget ud over det sædvanlige. Og uden at prale vil jeg nok mene, at det blev en fest, der sent vil gå i glemmebogen. Interview med formand Rikke Aller: Hvad er historien bag oprettelsen af PiRK? På virksomhedskonferencen i maj 2001 var der mange medarbejdere, der havde et stort ønske om at få skabt en fælles identitet - en fælles kultur for alle ansatte i Rødovre Kommune. Mange oplevede problemer med manglende kendskab til kolleger uden for deres egen nærarbejdsplads, og det blev set som en hindring for god og effektiv kommunikation på tværs af den kommunale arbejdsplads. Et af de mange resultater fra virksomhedskonferencen var derfor at få løbet en personaleforening i gang. Hvordan har udviklingen været i PiRK? Der er nu gået 10 år siden vores lille forening kom til verden. Stille og roligt har den vokset sig større og stærkere, og det er klart mit indtryk, at foreningens sociale liv har været med til at flytte barrierer. Vi er én fælles arbejdsplads. Mange rabatordninger, tilbud og firmaaftaler er indhentet og indgået i årenes løb. Der er blevet afholdt adskillelige arrangementer, nogle i samarbejde med kommunens andre foreninger, men i særdeleshed i PiRKs eget regi. Bestyrelsen yder en utrolig stor indsats for foreningen. Derfor er det I dag tæller PiRK ikke mindre end 560 medlemmer. Det er rigtig flot, men vi ser naturligvis gerne, at endnu flere har lyst til at melde sig ind i foreningen og deltage i mange af de sociale arrangementer, vi laver. også en fornøjelse, at såvel ledelsen som medlemmerne bakker så flot op om de arrangementer, der bliver stablet på benene. Uden denne opbakning ville foreningen ikke være blevet til det, den er i dag. Hvordan fejrede I jubilæet? Hvordan ser fremtiden ud? I dag tæller PiRK ikke mindre end 560 medlemmer. Det er rigtig flot, men vi ser naturligvis gerne, at endnu flere har lyst til at melde sig ind i foreningen og deltage i mange af de sociale arrangementer, vi laver. Jeg er blevet gjort opmærksom på, at mange nyansatte ikke er opmærksomme på eller får kendskab til kommunens foreninger. Tilmelder man sig kurset introduktion for nyansatte, får man en velkomstpakke, hvor der blandt andet ligger pjecer om alle tre foreninger. Men jeg vil da også opfordre til, at man - når man får en ny kollega - orienterer om både sportsklubben, kunstforeningen og personaleforeningens eksistens. 12 Den Røde Tråd nr

13 Du kan få yderligere oplysninger om indmeldelse i foreningen hos foreningens sekretær Margit Lund, margit.lund@rk.dk eller telefon eller hos foreningens formand Rikke Aller, rikke.aller@rk.dk eller telefon PiRK står også for hjemmesiden hvor du kan hente mere information. Årets DHL-stafet for kommunens medarbejdere blev arrangeret af PiRK og sportsklubben i samarbejde. Den Røde Tråd nr

14 Der er sgu dejligt her Af Niels-Erik Dam Bofællesskaberne i Rødovre To nye bofællesskaber er dukket op af ruinerne af det gamle Rødbo på Slotsherrens Vænge. De hårde vintre og våde somre har gjort det svært at overholde fristerne, men det er lykkedes. I dag er 30 beboere flyttet ind. På førstesalen af nybygningen på Slotsherrens Vænge har Social- og Psykiatriafdelingen indrettet 30 nye boliger fordelt på to bofællesskaber. Det ene fællesskab er en dagbemandet afdeling og det andet en døgnbemandet afdeling. Hovedparten af beboerne kommer fra de nedslidte bofællesskaber på Næsbyvej og Espevangen og fra boenheden Længen på Nyholms Allé. Lejlighederne De nye et-værelses lejligheder er ikke lige store, men er alle mellem 63 og 70 kvadratmeter inklusive andel i fællesarealer. De er indrettet med en stor stue-soveværelse og et stort toilet og badeværelse. I Østfløjen er lejligheden også forsynet med et lille te-køkken. Lejlighederne er holdt i lysefarver og er møbleret af beboerne selv. Der er også taget hensyn til beboernes alder med et fællesskab af yngre beboere og et af lidt ældre. Fællesarealer Bofællesskaberne er opdelt i mindre grupper, som har deres egne fællesarealer, der dog stadig er så åbne, at beboere fra de andre grupper nemt kan kigge indenfor. De centrale samlingspunkter er køkken/ alrummene, der er placeret sådan, at køkkenet, spiseafdeling og opholdsstue går ud i ét kun adskilt af den gennemgående fælles gang. Afdelingerne er også udstyret med vaskerum, så beboerne kan få vasket deres tøj. Der er udsigt til haveanlæg fra næsten alle vinduer. Haveanlæg med mange bænkegrupper, så der bliver mulighed for udendørs hygge i de varme måneder. Projektet Der er lagt meget arbejde i byggeriet. Der har været mange møder i styringsgruppen bag byggeriet, men der er også planlagt ned i mindste detalje og forstander Carsten Fender har været med i arbejdet hele vejen. Lige fra de første planlægningsmøder til tømning af flyttekasser og opvask af nyindkøbt porcelæn. 14 Den Røde Tråd nr

15 Men hvad siger brugerne om det nye sted? Povl Erik, der er flyttet ind fra Tårnvej 97, fortæller: Der er sgu dejligt her. Jeg nyder naturen og gåturene i området. Og så hygger jeg mig med de andre beboere. Her er mere fredeligt end på Tårnvej. Det er også dejligt at jeg kan lukke døren til min lejlighed og være mig selv ind imellem. Min søster synes også, her er dejligt. Jeg mangler stadig lidt møbler. Jeg har været ude på Roskildevej og kigge på en stol, der kan vippe, når jeg ser fjernsyn, men den er meget dyr. Men her er altså dejligt. Charlotte tidligere Espevangen Jeg kan godt lide at bo her. Her er flere at snakke med. Vi boede kun fire sammen på Espevangen. Her er vi mange flere. Det var hårdt arbejde at flytte, men Lene, Leila og Anni hjalp mig med at pakke. Det er også godt, at vi selv kan gå over i klub 9. Vi behøver ikke at køre med bus mere. Jeg håber, at chauffør-steen stadig har noget at lave, når han ikke skal køre os mere. Den Røde Tråd nr

16 Tilbud om træning Af Gitte Petersen Personale og Udvikling Motionsordningen i Vestbad blev desværre lukket i august grundet en afgørelse fra SKAT, som dømte træningen skattepligtig for medarbejderne. Men nu har vi forhandlet en alternativ mulighed for motion på plads: Træn med rabat i Workout Fitness Club og Loop cirkeltræning. Fra 1. november har du ret til rabat på træning i Workout Fitness Club på Egegårdsvej og Loop Cirkeltræning på Højnæsvej. Som medlem af et af de to fitnesscentre kan du træne for 179 kroner om måneden, når der bliver betalt via PBS. Du bliver meldt ind ved at henvende dig i centrenes reception med din nyeste lønseddel og billedlegitimation. I Workout Fitness Club kan du træne ubegrænset og frit bruge alle centerets faciliteter. Du kan styrketræne, konditionstræne og være med på forskellige træningshold som fx spinning og zumba. Holdplanen finder du på centrets hjemmeside www. workout2000.dk. Vær opmærksom på, at det koster et oprettelsesgebyr på 150 kroner, når du melder dig ind. I Loop Cirkeltræning har du mulighed for ubegrænset cirkeltræning i centrets åbningstid med fokus på både styrke- og konditionstræning. Du er velkommen til at få en gratis prøvetime med en introduktion til cirkeltræning for at finde ud af om det er noget for dig. Når du er medlem, kan din ægtefælle eller samlever også træne for 179 kroner om måneden. Se Loop Cirkeltrænings hjemmeside på dk. Flere aftaler Vi arbejder på at få firmaaftaler med Fitness.dk og SATS, der har centre i hele Storkøbenhavn. Aftalerne bliver offentliggjort på Komposten i løbet af december og januar. Du er velkommen til at høre mere hos Gitte Petersen på telefon Den Røde Tråd nr

17 Den Røde Tråd nr

18 Nyt fra Feriefonden Feriefondens lejlighed i Berlin har skiftet adresse. Vi har nu fået en rigtig lækker lejlighed i Kopernikus Strasse i Friedrichshain. Lejligheden ligger på 1. sal og er udstyret med to soveværelser, et spisekøkken - alrum, en stor stue med sovesofa, to badeværelser og en altan. Lejligheden er renoveret og fremstår som helt ny. Friedrichshain lå i det oprindelige ØstBerlin, og i dag er det et spændende og originalt område med masser af liv med små skæve butikker. Lige i nærheden ligger den atmosfærefyldte og hyggelige Simon Dach Strasse, der er kendt for de mange hyggelige cafeer, restauranter og barer, hvor priserne generelt er lavere end i det øvrige Berlin. Se mere her: 18 Den Røde Tråd nr

19 Lejligheden i Berlin Den Røde Tråd nr

20 Avanceret affaldssortering Af Thomas Jørgensen Teknisk Forvaltning Én til marmeladeglas, en til konservesdåser, en til aviser, en til kartoffelskræller, en til plastik og en til resten. I foråret 2013 får borgerne i Rødovre tre spande til seks forskellige typer affald. Fra foråret 2013 skal borgerne i Rødovre holde tungen lige i munden, når de skal ud med skraldet. Kommunen skifter nemlig den velkendte affaldsbeholder med plads til én slags affald ud, så hver husstand får tre skraldespande med plads til seks forskellige typer affald i alt. Og med så grundig sortering bliver vi en forgangskommune på affaldsområdet, siger borgmester Erik Nielsen. Selvom det er lidt mere bøvlet, så er vi simpelthen nødt til at tænke anderledes, for det er fremtidens måde at behandle skrald på vi tillader os bare at være lidt forud. Som det er i dag, ryger det hele til forbrænding, men vi får biogas ud af det i stedet, og vi får genanvendt en lang række materialer. Rygraden i systemet Rygraden i det nye system er, at affaldet skal sorteres ved hver enkelt husstand, som får tre affaldsbeholdere hver, med plads til i alt seks forskellige typer affald samt mulighed for en beholder til haveaffald. Det betyder, at der kan genanvendes tons affald mere end i dag, samt at miljøet bliver sparet for tons CO2 om året. Det svarer til 300 borgeres årlige C02 udledning. Nye kontrakter De nuværende kontrakter for indsamlingen af affald udløber i 2013, og derfor har vi set på, hvordan vi kunne forbedre affaldsindsamlingen til gavn for både miljø, borgere og skraldemænd. Vi har også skullet tage højde for blandt andet fremtidige krav fra EU og skraldemændenes arbejdsmiljø. Krav fra EU og Arbejdstilsynet Et nyt EU-direktiv stiller krav om, at medlemslandene inden 2020 skal øge genanvendelsen af papir, metal, plastic og glas fra husholdninger til minimum 50 procent. Det kan kun lade sig gøre, hvis affaldet i hver enkelt husstand bliver sorteret i et helt andet omfang, end vi kender det i dag. 20 Den Røde Tråd nr

21 Det er desuden et krav fra Arbejdstilsynet, at arbejdsmiljøet for skraldemændene også bliver tænkt med ind i den nye affaldsordning. I dag er papir, glas og metal en del af storskraldsordningen og står på fortovene i Rødovre, så skraldemændene skal løfte det fra under knæhøjde og op i ca. to meters højde. Fremover skal papir, glas og metal placeres i beholderne, som står ved husstandene, så skraldemændene slipper for at løfte det. Uhensigtsmæssig ordning i dag I det eksisterende affaldssystem har hver husstand i dag én affaldsbeholder med plads til én type affald. Derudover er der afhentning af storskrald og haveaffald hver uge. Det betyder, at hver husstand hvert år får besøg af 260 lastbiler, samt at en stor del af det genanvendelige affald sendes til forbrænding. Ændringen kort fortalt Fra og med foråret 2013 får hver husstand tre beholdere med plads til i alt seks forskellige typer affald, så papir, glas, metal, plast og bioaffald skal sorteres særskilt, i forhold til det forbrændingsegnede affald. Derudover kan husstandene vælge at få en beholder til haveaffald. Samtidig bliver afhentningen af storskrald ændret til kun at blive hentet hver 2. uge. Ligeledes ændres afhentningen af haveaffald til hver 2. uge pånær i juni, juli og august, hvor det hentes hver uge og i december, januar og februar, hvor der ikke hentes haveaffald. Tyvstart Det nye system for affaldsindsamlingen bliver tyvstartet i foråret 2012, når kommunen laver en såkaldt pilotordning, hvor 75 frivillige husstande prøver systemet af med i første omgang to beholdere pr. husstand. Stort planlægningsarbejde I Teknisk Forvaltning skal vi bruge det næste halv andet år på at planlægge og sætte gang i det nye affaldssystem samt starte en pilotordning op. Vi får blandt andet travlt med pilotordning, gennemføre tre EUudbud, informere om ordningen, spørge hustande om de vil have en beholder til haveaffald, finde plads til opbevaring og samling af beholdere, uddele beholdere og registrere beholderne på hver enkelt husstand. Så vi har rigeligt at gøre frem til startskuddet for den nye ordning, som er mandag den 29. april Det får vi ud af det Den nye ordning betyder ikke voldsomt meget for Rødovre Kommune som arbejdsplads, men det kommer til at betyde meget for borgerne i Rødovre. Miljøbelastningen fra affaldshåndteringen i kommunen bliver meget mindre blandt andet fordi der bliver udledt tons mindre CO2 mindre og forbrændt tons mindre affald. Borgerne får en bedre service med de nye beholdere til de typer affald, som normalt er i en husstand og vi får generelt færre lastbiler på vejene. Antallet af lastbiler, der kommer forbi en almindelig villa, falder med cirka 100 stk. om året. Den Røde Tråd nr

22 Ledelsesevaluering Af Allan Jørgensen Personale og Udvikling Kommunens ledelsesgrundlag blev sat i søen i slutningen af Det blev udarbejdet af alle ledere i fællesskab, og det er udtryk for en fælles opfattelse af, hvad god ledelse er. Værdierne i ledelsesgrundlaget er ambitiøse, og de kan variere fra leder til leder afhængig af, hvor i organisationen lederen befinder sig. For at hjælpe den enkelte leder med at få kortlagt sine egne kompetencer i forhold til ledelsesgrundlaget, er alle ledere fra direktion til institutionsleder samt udvalgte souschefer og afdelingsledere blevet evalueret eller målt. Det er foregået i samar- bejde med analyseinstituttet Interresearch, som har stået for afvikling af undersøgelsen og bearbejdning af data. Det er vigtigt, at arbejdspladserne bruger lederevalueringen som et afsæt mod udvikling af bedre ledelse og ikke et redskab til at slå hinanden i hovedet med. Evalueringen er et situationsbillede og kan derfor aldrig stå alene. Det er i den efterfølgende dialog med egen leder og medarbejdere, at lederen skal finde ud af, hvilke kompetencer der skal styrkes. Det handler om at få indført en kultur, hvor det at give feedback bliver brugt konstruktivt, fastslår personale- og udviklingschef Bettina Zinckernagel. Det handler om at få indført en kultur, hvor det at give feedback bliver brugt konstruktivt Personale- og udviklingschef Bettina Zinckernagel. Hanne Hodel, der er leder i hjemmeplejen, har været igennem en lederevaluering: Jeg har brugt min lederevaluering i mit lederteam til at sætte ord på, hvordan ledelsesgrundlaget skal bruges hos os som et strategisk værktøj, men jeg har også brugt målingen i forhold til mine medarbejdere for at få helt på det rene, hvordan de ser mig som leder. Ledelsesevalueringen udspringer af virksomhedskonferencen i ledere er evalueret ultimo 2011 Hver eneste leder får sendt en rapport med resultater Ledelsesevalueringen bliver gentaget efter max. tre år Du kan hente drejebogen til ledelsesevaluering på Komposten 22 Den Røde Tråd nr