Kødets. ernæringsmæssige betydning
|
|
- Ida Simonsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kødets ernæringsmæssige betydning
2 Redigeret februar 09 Kontakt: Puk Maia Ingemann Holm
3 Kødets ernæringsmæssige betydning Kød indeholder protein af høj kvalitet og en lang række vitaminer og mineraler. Forskere mener, at kød har været meget vigtigt i menneskets udvikling, især udvikling af hjernen og intelligensen. Forskning påpeger at den afgørende rolle, som kød har i den menneskelige udvikling, dels på grund af indholdet af protein, dels på grund af indholdet af jern, zink, selen og vitamin B, som alle er afgørende i en balanceret kost. Kødet i fortiden Fossiler viser, at vores forgængere var altædende. På hulemalerier kan man se, at tidlige primater var kødædende, ligesom chimpanser stadig er i dag. Nogle mener, at menneskets gener ikke har ændret sig siden den palæolitiske periode/ældste stenalderperiode, hvorfor antropologer mener, at kosten har haft en stor betydning for menneskets evolution. Hjernen blev større og kropsholdningen oprejst. Det gav en mere effektiv bevægelse og mulighed for at bære mere vægt, som var vigtigt i forbindelse med jagt. Mave-tarm-systemet ændrede sig - og ligeledes tænderne, hvor kindtænderne blev mindre, og fortænderne og kæberne stærkere, så de kunne rive og tygge i kød. Desuden har jern i form af hæmjern fra kød haft stor betydning for menneskets udholdenhed. 4
4 Vitaminer og mineraler i kød Kød har et højt indhold af eller er en vigtig kilde til flere forskellige vitaminer og mineraler. Tabel viser, hvordan 00 g af de forskellige kødtyper hver især procentvis bidrager til den anbefalede daglige tilførsel (ADT). Kødtyper med indhold af vitaminer og mineraler på mere end 30 % af anbefalet daglig tilførsel (ADT) pr. 00 g betegnes med et højt indhold af og er markeret med rød. For protein skal mindst 0 % af fødevarens energiindhold være fra protein. Kødtyper med et indhold af vitaminer og mineraler på mere end 5 % af ADT pr. 00 g betegnes som en kilde til og er markeret med blå. For protein skal mindst % af fødevarens energiindhold være fra protein. Kødudskæringer med et højere fedtindhold end eksemplet fra tabel vil bidrage med større mængder vitamin D. Eksempelvis giver 00 g revelsben (stegestykke uden svær, rå, 6,8 % fedt) 6 % vitamin D af ADT, og det er dermed en kilde til D-vitamin. Kød og indmad indeholder næsten alle typer B-vitaminer. De indgår bl.a. i immunforsvaret, nervesystemet og i enzymsystemer, der er nødvendige for omsætningen af fedt, protein og kulhydrat. Ifølge tabel giver 00 g oksekød, fx 56 % af ADT af B vitamin og 00 g grisekød 04 % af ADT af B vitamin. Animalske fødevarer er en af de mest værdifulde kilder til B vitamin, se tabel. Optagelsen af B er ret kompliceret. Et lavt indhold i kosten og dårlig optagelse kan bl.a. være medvirkende årsag til B mangel, som især er udbredt blandt ældre. Mangel på B er hovedårsagen til den type blodmangel, som skyldes megaloblastisk anæmi. Mangel på B er også sat i forbindelse med andre sygdomme. 5
5 Næringsstoffer Grisekød (3,3 % Fedt) Oksekød (4,3 % fedt) Kalvekød (5, % fedt) Lammekød (5,5 % fedt) Kyllingekød (5,6 % fedt) Leverpostej (8,7 % fedt) Protein 79 % 74 % 64 % 66 % 6 % 0 % VITAMINER MINERALER Vitamin A Vitamin C B, Thiamin B, Riboflavin B 3, Niacin B 5, Pantothensyre B 6, Pyridoxin B 7, Biotin B 9, Folat B, Kobalamin Kalium Fosfor Jern 03 % 8 % 6 % 7 % 4 % 4 % 3 % 39 % 3 % 56 % 8 % 4 % 5 % 39 % 5 % 9 % 5 % 6 % 5 % 5 % 6 % % 7 % 48 % 8 % 30 % 6 % 5 % 8 % 8 % 7 % 5 % 494 % 36 % 73 % 8 % 7 % 5 % 48 % 85 % 396 % 3 % 40 % Zink 8 % 36 % 43 % 33 % 5 % Kobber 4 % Mangan Selen 9 % 5 % 3 % 35 % Chrom 0 % Tabel : Følgende benævnelser fra Fødevaredatabanken Frida er anvendt til beregning af næringsstofindhold: Gris: Mørbrad af gris, afpudset, råt (3,3 % fedt), Oksekød: Oksekød, uspec., magert, råt (4,3 % fedt), Kalvekød, magert, råt (5, % fedt), Lammekød: Lammekølle, afpudset (5,5 % fedt), Kylling: Kyllingekød, rå (5,6 % fedt) og Leverpostej (8,7 % fedt) 6
6 Zink har en betydelig rolle i bl.a. vores celledeling og vækst. Mangel på zink kan derfor øge risikoen for infektioner, oxidativ stress og genetiske skader. Ifølge tabel giver kød 8-48 % af ADT. Selen er et essentielt sporstof, der har antioxidantfunktioner i kroppen. For exempel giver kalvelever 55 % og leverpostej 35 % af ADT. Jern i kosten spiller en væsentlig rolle i opretholdelsen af jernbalancen. Jern findes i flere fødevarer, hvor det er til stede i to forskellige former: hæmjern og ikke-hæmjern. Hæmjern kommer fra hæmoglobin og myoglobin, hvorfor det kun forekommer i animalske fødevarer. Det har en høj biotilgængelighed og 5-35 % optages let, hvis kroppen mangler jern. Nogle undersøgelser har vist, at indholdet af hæmjern udgør % af det totale jern i okse-, lamme- og grisekød. Ikke-hæmjern, som er den største del af det jern vi får, findes hovedsageligt i mørkegrønne grøntsager, som bl.a. spinat, grønkål og broccoli samt bælgfrugter, kornprodukter m.v. Ikke-hæmjern har en lav biotilgængelighed og -0 % optages, hvis kroppen mangler jern. Optagelsen kan blive alvorligt svækket, da vegetabilske jernkilder er særligt rige på jernhæmmere, fx fytat og nogle phenolforbindelser. Te og kaffe hæmmer også jernoptagelsen. Det fremmer jernoptagelsen, når der er lidt kød og/eller C-vitamin, fx mange typer frugt og grønt samt kartofler i måltidet. Protein i kød Protein er opbygget af aminosyrer, hvoraf der er kendskab til 90 forskellige, men kun 0 er nødvendige for dannelsen af protein. Ud af de 0 aminosyrer er der 9 typer (incl. Histidin), som mennesket ikke kan danne, der gør dem livsnødvendige, og de skal derfor tilføres via kosten. Protein i kød indeholder alle 9 livsnødvendige aminosyrer på én gang, og derfor kan kroppen direkte optage og opbygge protein herfra. Dette er forskelligt fra protein fra vegetabilske kilder, som altid skal kombineres af flere forskellige for at give alle livsnødvendige aminosyrer. Der er flere metoder til at vurdere aminosyrernes kvalitet. Metoderne der oftest anvendes hedder DIAAS og PDCAAS, hvor man ser på de enkelte 7
7 aminosyrer og den ægte ileale fordøjelighed. De animalske proteiner har en betydelig bedre score end de vegetabilske. De fleste spiser en blanding af animalske og vegetabilske proteiner. Vegetarer kan få protein nok, når deres kost indeholder ærter, linser, bønner og nødder. Men man kan ikke erstatte bøffen med bønner :. For at opnå et tilstrækkeligt indtag af essentielle aminosyrer i en vegetarisk/vegansk kost kræver det nye retter, andre tilberedningsmetoder og planlægning, da nogle bælgfrugter skal sættes i blød 0- timer i forvejen, og derefter koge i 45 minutter, og energiindholdet er ved samme proteinindhold ofte højere. Nedenstående billeder viser forskellige fødevarer, der hver især bidrager med 8 g protein. Energiindholdet pr. 00 g i de vegetabilske kilder er højere sammenlignet med magre kødudskæringer, og der skal en større vægtmængde til at give de 8 g protein. 8 g protein på hver tallerken 33 g kyllingebryst 585 kj 6 g minutkotelet 600 kj 8 g tygstegsbøf 695 kj 7 g skæreost, 5% fedt 58 kj 80 g linser 390 kj 459 g mellemfine ærter 460 kj 400 g grønne bønner 540 kj 69 g kidneybønner 65 kj Figur : Billederne her viser tallerkener med forskellige kendte kilder til protein. Den mængde der er vist på hver tallerken indeholder 8 g protein. Der er ikke taget højde for den biologiske værdi af de enkelte proteinkilder. 8
8 00 g magert kød, som fx minutstrimler af inderlår, kyllingebryst, oksetyksteg, indeholder ca. g protein pr. 00 g. De mere fedtholdige udskæringer, som fx ribbenssteg, indeholder ca. 8 g protein pr. 00 g. Det er hensigtsmæssigt at fordele proteinet i løbet af dagen, så kroppen ikke skal tære på protein fra fx muskler. Der opbygges ikke mere muskelvæv, når man spiser én stor portion protein. For de fleste vil det være rimeligt med 0 g protein i hovedmåltider og gerne 0 g i mellemmåltider. Husk også gerne protein om morgenen - i morgenmaden og inden sengetid. Er man over 65 år anbefales det, at protein udgør en større del af energien, og man kan således spise 30 g protein i hovedmåltiderne. Læs meget mere om proteins betydning i kosten på ernæringsfokus.dk og find inspiration til måltider via kommunikationsmaterialet Vidste du at... Fedt i kød Fedtindholdet i grise-, kalve- og oksekød er gennem tiden blevet mindre. Eksempelvis har grisen i perioden 975 til 993 erstattet /3 af sit fedt med kød på grund af ændringer i avl og fodring. Desuden er udskæringerne blevet mere trimmet for fedt, og i dag findes der både okse-, grise- og kyllingekød uden synligt fedt, dvs. med et fedtindhold på - g pr. 00 g. Der er en lang række udskæringer, der i dag lever op til det frivillige Nøglehulsmærkes krav om et fedtindhold på maks. 0 %. Fedtindholdet påvirkes i høj grad af tilberedningen, som er vigtig at tage med i betragtning, fordi fedtindholdet deklareres i den rå vægt af kødet. Jo højere fedtindhold, jo tyndere skiver i det rå kød, og jo højere tilberedningstemperatur, desto mere fedt afsmeltes under tilberedningen. Et eksempel er bryst i skiver/bacon i bryst med 30 g fedt pr. 00 g rå vægt afsmeltes,5 g fedt ved stegning pr. 00 g i bacon med g fedt pr. 00 g rå vægt afsmeltes 5 g fedt pr. 00 g ved stegning. 9
9 Kalveschnitzel af inderlår Kyllingeinderfilet Kyllingebrystfilet Mørbrad, helt afpudset, fra gris Filet, helt afpudset, fra gris Kalvefilet, helt afpudset Schnitzel af inderlår, fra gris Kalkun uden skind Tyksteg, helt afpudset Kalvelever Roastbeef af inderlår Hakket kød, alle kødtyper, 3-6 % Mørbrad med bimørbrad, fra gris Minutkotelet Oksetykstegsbøf Minutstrimler og -tern Mignon Hjerte af gris Hamburgerryg Oksehøjrebsfilet, afpudset Oksemørbrad Kyllingeunderlår Okseflanksteak Kalvecuvette, culotte Osso Buco Lammekølle Culotte af gris Hakket kød, alle kødtyper, 8- % Okseculotte Nakkekotelet, nakkefilet Hel kylling med skind Kotelet m. 3 mm fedtkant Hakket kød, alle kødtyper, 6-8 % Oksehøjrebsfilet med fedtkant Flæskesteg af kam Bryst i skiver, fra gris Ribbenssteg Entrecote m. fedtkant Bacon Andebryst Revelsben i skiver/spareribs Andelår Oksetværreb Lammeryg Hel and g g g g g g g g g 3 g 3 g 3-6 g 4 g 5 g 4 g 4 g 4 g 4 g 5 g 5 g 6 g 6-8 g 7 g 9 g 9 g 0 g 0 g 8- g g g g 3 g 6-8 g 7 g 8 g 6-30 g 0 g g g g 4 g 9 g 30 g 3 g 39 g FEDTINDHOLD PR. 00 G Tabel : Indhold af fedt, i forskellige kødtyper, pr. 00 g råt kød Helt magert kød Magert kød Middelfedt og fedt kød Kilde: Fødevaredatabanken Frida. 0
10 Magert kød optager ikke fedt under stegning. Der kan lægge sig en tynd hinde på kødet. Det drejer sig i gennemsnit om ca. g fedt pr. 00 g råt kød. Fedtindholdet i det spiseklare kød kan halveres ved at skære fedtkanten af koteletter og bøffer med fedtkant og skære fedtet af flæskestegen mellem kød og svær. Adskillige studier har vist, at kødets fedtsyreprofil kan blive påvirket af dyrets foder. Der er fundet forskelle på fedtsyresammensætningen i dyr, som går på græs eller æder græsensilage hele deres liv, og på dyr som får kraftfoder. Dyrene på græs har et højere indhold af polyumættede fedtsyrer, omega-3 fedtsyrer, men også beta-caroten og alfa tocopherol. I de fleste tilfælde bliver græsfodret kvæg slutfodret med kraftfoder før slagtning for at opnå et forbedret produktionsresultat. Herved bliver græssets indvirkning på kødets fedtsyresammensætning formindsket dette sker i løbet af - måneder. I Danmark er fedtsyresammensætningen i gennemsnit i grise- og oksekød samt kylling som følger: Mættede fedtsyrer Umættede fedtsyrer 39% 6% 4% 58% 38% 6% Tabel 3:Den gennemsnitlige procentvise fordeling af mættede og umættede fedtsyrer i henholdsvis grisekød, oksekød og kyllingekød. Kilde: Fødevaredatabanken Frida.
11 De officielle Kostråd Fødevarestyrelsen lancerede den seneste udgave af De officielle Kostråd i september 03. De 0 råd, der afløser de hidtidige 8 råd, er enkle og handlingsanvisende, og hvert råd omfatter én fødevaregruppe. Det første overordnede råd er dog en undtagelse - det lyder: Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv. Se kostrådene på altomkost.dk Rådene bygger på rapporten: Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet, som DTU Fødevareinstituttet har udarbejdet. Rapporten er en opdatering af den samlede evidens om sammenhængen mellem kost og sundhed ud fra ernæringsmæssige helhedsvurderinger. Rådet om kød lyder: Vælg magert kød og kødpålæg. Og videre: Vælg kød og kødprodukter med maks. 0 % fedt. Spis højst 500 g tilberedt kød om ugen fra okse, kalv, lam eller gris. Det svarer til -3 middage om ugen og lidt kødpålæg. Vælg fjerkræ, fisk, æg og grønsager eller bælgfrugter de øvrige dage og som pålæg. De fleste kvinder og ca. halvdelen af mændene spiser ikke mere end anbefalet. Kvinder i den fertile alder og personer, der spiser meget lidt kød, behøver således ikke at skære ned på deres kødindtag. 500 g tilberedt magert kød er passende i en i øvrigt sund og varieret kost. Ved at vælge det magre kød får man alle næringsstofferne, men ikke så meget mættet fedt.
12 For at leve op til dækning af næringsstofbehovet for vitamin A må leverpostej indgå som pålæg hver anden dag, og der må indtages en ret med lever om måneden. Kød bidrager med vigtige næringsstoffer, som mange danskere ikke får nok af: Jern, zink, vitamin D, vitamin B og B. Der findes mange udskæringer af gris, okse og kalv med mindre end 0 % fedt, men en række bindevævsrige udskæringer med højere fedtindhold bør kunne indgå i kosten for variationens skyld. 500 g tilberedt kød svarer til ca. 750 g råt kød. Kød svinder 0-50 % afhængig af tilberedningsmetode og fedtindhold i kødet. Ved tilberedning til fx 80 grader i centrum svinder kødet ca. 35 %, mens det svinder ca. 5 % ved en centrumtemperatur på 60 grader. Mængden af kød i de -3 middage om ugen kan være meget varierende afhængig af, hvilken ret der er tale om. Farsretter som frikadeller, farsbrød, forloren hare mv. er maks. 60 % kød, ligesom leverpostej er ca. 30 % kød. Find opskrifter på sund hverdagsmad og 6 om dagen-opskrifter på voresmad.dk 3
13 Kød i danskernes kost Ifølge rapporten Køds rolle i kosten, som bygger på Danskernes Kostvaner 0-03 er indtaget af rødt kød, fjerkræ og forarbejdet kød pr. dag: Det er en udbredt misforståelse at bedømme om danskernes indtag af kød overstiger de officielle anbefalinger ud fra den nationale kostundersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet. Anbefalingerne er kommunikeret i tilberedt mængde 500 g tilberedt kød om ugen, mens DTU opgør danskernes indtag i rå vægt. Forarbejdet kød er delvist tilberedt, derfor er svindprocenten langt mindre for denne gruppe. Forarbejdet kød indeholder både kød fra firbenede dyr og fra fjerkræ. Som det ses af tabel 4 ligger gruppen af kvinder indenfor anbefalingerne for rødt kød, mens mændene spiser mere end anbefalet. Gennemsnit, g/uge Kvinder, g/uge Mænd, g/uge Rødt kød, rå vægt Rødt kød tilberedt vægt* Fjerkræ, rå vægt Fjerkræ, tilberedt vægt* Forædlet kød***, rå vægt Forædlet kød***, tilberedt vægt** *Tilberedningssvind på 30 % i overensstemmelse med DTU Fødevareinstituttets anvendelse. **Tilberedningssvind på 5 % i overensstemmelse med DTU Fødevareinstituttets anvendelse. ***Forædlet kød indeholder både rødt kød og fjerkræ. Forædlet kød er synonymt med forarbejdet kød. Kilde: DTU Fødevareinstituttet: Køds rolle i kosten,. udgave, januar 06 Tabel 4: Danskernes indtag af rødt kød og forarbejdet kød pr. uge. Ifølge Køds rolle i kosten (DTU Fødevareinstituttet, 06) giver kød og kødprodukter kun 3 % af energien i danskernes kost, men bidrager med mange næringsstoffer, fx med 39 % af B vitamin, 4 % af vitamin A, 36 % af B og 3 % af zink og med omkring 30 % af protein, 30 % af selen, 39 % af niacin og 6 % af vitamin D. Kød er desuden en god kilde til jern, her bidrager kødet med % i danskernes kost. Jernindtaget i kostundersøgel- 4
14 sen er baseret på tabelværdier, som ikke tager hensyn til optagelighed og hæmjern / ikke-hæmjern. Ifølge Danskernes Kostvaner citat: For mange kvinder i den fertile alder er kostens indhold af jern utilstrækkeligt til at dække anbefalingen. Et øget indtag af jernrige fødevarer, som magert kød og kornprodukter suppleret med C-vitaminholdige fødevarer som frugt, grønt og kartofler, vil være nødvendigt ca. 75 % af kvinder i den fødedygtige alder angiver et indtag af jern, der er under gennemsnitsbehovet på 0 mg pr. dag Tabel 5 giver et indtryk af, hvordan kød og fjerkræ som fødevaregrupper bidrager væsentligt til danskernes indtag af forskellige vitaminer og mineraler. Tallene angiver procentdelen af de samlede indhold i den danske gennemsnitskost for de levnedsmiddelgrupper, som giver mest og næstmest af de enkelte vitaminer, mineraler og kostfibre. Fødevaregrupper, som bidrager mest (grønne tal) og mindst (røde cirkler) til indholdet af energi, kostfibre og udvalgte vitaminer og mineraler i en dansk gennemsnitskost. Gule felter angiver intermediære indhold. Kød tilfører kun 3 % og fjerkræ kun % af det samlede energiindtag i danskernes kost, men er den fødevaregruppe som bidrager med flest og næstflest vitaminer og mineraler til danskernes kost. 5
15 Gruppe Mælk Ost Brød & korn Kartofler Grøntsager Frugt Kød Fjerkræ Fisk Æg Fedtstoffer Sukker & slik Drikkevarer Juice Diverse Kulhydrat Fedtsyrer Energi Fedt Mættede Mono-umættede Poly-umættede Tilgængeligt Tilsat sukker Kostfiber Protein Vitamin A Vitamin D Vitamin E B, Thiamin B, Riboflavin B 3, Niacin B 6, Pyridoxin B 9, Folat B, Kobalamin MAKRONÆRINGSSTOFFER MIKRONÆRINGSSTOFFER Vitamin C 37 5 Calcium 37 Fosfor Magnesium 9 8 Jern 3 0 Zink 33 Jod 8 33 Selen 35 0 Kalium Tabel 5: Fødevaregruppernes procentvise bidrag af energi og næringsstoffer i danskernes kost Kilde. Danskernes Kostvaner
16 Næringsstof Procentdel fra kød Procentdel fra fjerkræ Energi Protein Fedt, total Fedt, mættede Fedt, monoumættede Fedt, polyumættede Transfedtsyrer * A-vitamin** D-vitamin E-vitamin Vitamin B Vitamin B Niacin Vitamin B MAKRONÆRINGSSTOFFER MIKRONÆRINGSSTOFFER Folat 8 Vitamin B 35 Vitamin C 6 Calcium - Fosfor 5 3 Magnesium 7 Jern 0 Zink 33 3 Jod 0 Selen 5 6 Kalium * Kommer hovedsageligt fra oksekød ** Kommer hovedsageligt fra lever og leverpostej Kilde: Danskernes kostvaner 0-03 Tabel 6: Viser hvor stor en procentdel af energi og næringsstoffer danskerne i gennemsnit får fra kød inkl. kødprodukter og fjerkræ inkl. fjerkræprodukter. 7
17 Det er især vigtigt at bemærke i tabel 6, at kødet bidrager med nogle af de næringsstoffer, som en del ikke får tilstrækkeligt af. Når man ser på de anbefalede mængder af vitaminer og mineraler, som det anbefales at få ved planlægning af en sund kost i forhold til den kost, der er spist i Danskernes Kostvaner 0-03, mangler langt de fleste kvinder i den fertile alder jern. De fleste får ikke nok vitamin D, ca. 5 % får ikke nok selen, vitamin B og B og 0 % får ikke nok zink. Ser man på barnets behov for jern, er det allerstørst i det første leveår, hvor barnet vokser og udvikler sig mere end på noget andet tidspunkt i livet. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på kosten i overgangsperioden. Sundhedsstyrelsen anbefaler at give børn en jernrig kost, hvor kød, fjerkræ og fisk skal indgå i kosten i så mange måltider som muligt fra 6 måneders alderen. Kød opgøres forskelligt i verden På globalt plan er det svært at sammenligne undersøgelser af indtaget af kød og betydningen heraf imellem forskellige lande. Der er store forskelle i bl.a. produktionssystem (opdræt), trimning af fedt og klassifikation af det forarbejdede kød. Eksempelvis inddrager Canada hamburgere som værende forarbejdet kød, hvorimod England kategoriserer det som frisk kød. Alle disse forskelle skal tages med i betragtning, når bestemte fødevarer vurderes i forskellige helbredsmæssige sammenhænge. Det er vigtigt ikke at sammenligne æbler med pærer. Se på helheden Det er vigtigt at: fokusere på måltidsmønstre og hele kosten i stedet for på enkelte fødevarer eller næringsstoffer understrege, at næringsstoffer skal komme fra maden og ikke fra kosttilskud/berigede fødevarer lægge vægt på variation, proportion, moderation og gradvise forbedringer fremhæve muligheder i stedet for begrænsninger 8
18 Ingen enkelt fødevare eller fødevaregruppe er i sig selv sund eller usund. En fødevare skal ses som én af mange komponenter i vores måltider. Alle fødevarer indgår i passende mængder i en sund kost. Det giver resultat at lære noget om at lave mad. Gennem viden kommer interesse, færdigheder og kompetencer til at sammensætte en sund og varieret kost. Samtidig kommer fokus på nydelse og velvære og på forståelsen af, at indtag af mad og drikke spiller sammen med fysisk aktivitet, og at det hele bliver til livsstil med kvalitet. 9
Kødets. ernæringsmæssige betydning
Kødets ernæringsmæssige betydning Kødets ernæringsmæssige betydning Kød indeholder protein af høj kvalitet og en lang række vitaminer og mineraler. Forskere mener, at kød har været meget vigtigt i menneskets
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mereNyheder fra DMA 11. og 12. oktober Grethe Andersen, Måltider og Ernæring
Nyheder fra DMA 11. og 12. oktober 2007 Grethe Andersen, Måltider og Ernæring ga@danishmeat.dk Kg pr. person Kilde: Nyhedsbrev 22 Fra slagteri til forbruger Danmarks Statistik 2006 til rådighed til forbrug
Læs mereHvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne
Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereHvad skal vi spise for at få mere jern!
Hvad skal vi spise for at få mere jern! Denne pjece giver råd og vejledning om, hvordan du ved hjælp af kosten kan øge din daglige indtagelse af mineralet jern. Hvornår er der brug for mere jern Efter
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereKartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.
1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs mereFilet Royal 2 g Sauté skiver af svinefilet 2 g Medaljon af svinefilet 2 g
Fedt i 100 g råt kød: Filet Royal 2 g Sauté skiver af svinefilet 2 g Medaljon af svinefilet 2 g Skinkeschnitzel af inderlår 2 g Wok strimler af inderlår 2 g Kalkun uden skind 2 g Kalveschnitzel af inderlår
Læs mereFakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring
Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad
Læs mereKantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
Læs mereDe officielle kostråd
De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10
Læs mereÆg er rig på 100 g æg dækker 30 % af anbefalingerne, dvs. det har et højt indhold af = rig på:.
Æg er rig på 100 g æg dækker 30 % af anbefalingerne, dvs. det har et højt indhold af = rig på:. Rig på (min. 30 % af ADT) Procentdel af anbefalinger B12-vitamin 80 % Biotin 50 % Selen 42 % D-vitamin 35
Læs mereKostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.
Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig
Læs mereSund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Læs mereERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper
Læs merehttp://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm
Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert
Læs mereOpslagsværk - daginstitutioner
Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er
Læs mereForslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Læs mereFORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST?
FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST? Hvor meget kød og fjerkræ spiser danskerne? Det er nemt at finde tal hos Danmarks Statistik, og derfor er det deres tal, som ofte
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs mereKOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:
KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov
Læs mereÆg i kosten, del.1. v. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012
Æg i kosten, del.1 v. Grethe Andersen ga@lf.dk Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012 Æg som en sund fødevare Informationsaktiviteter der medvirker til at øge viden om både produktionen og sundhedsværdien
Læs mereMadpakker & Madglæde. -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-)
Madpakker & Madglæde -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-) Gi madpakken en hånd -Eksempler: Klassisk brød med pålæg: - Fire halve rugbrødsmadder med pålæg fra hver af de
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mereAnbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner
Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration
Læs mereÆg i kosten. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkrækongres den 2. februar 2012
Æg i kosten Grethe Andersen ga@lf.dk Dansk Fjerkrækongres den 2. februar 2012 Æg som en sund fødevare Informationsaktiviteter der medvirker til at øge viden om både produktionen og sundhedsværdien af æg.
Læs mereJunior og Senior spørgsmål
Junior og Senior spørgsmål Sektion 2 Fodring 1) Protein i fodring tilfører hesten A) Energi til at arbejde B) Calcium for udvikling af hestens knogler C) Aminosyrer som styrker opbygning af nyt væv D)
Læs mereRapport. Sundheds- og ernæringsanprisninger på oksekød. Ursula Kehlet
Rapport Sundheds- og ernæringsanprisninger på oksekød Ursula Kehlet 20. september 2013 Proj.nr. 2002310-13 Version 1 UNK/MT Baggrund SAMMENDRAG I 2012 vedtog EU en liste over 222 tilladte sundhedsanprisninger
Læs mereNordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab
Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10
Læs mere8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler
8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost
Læs mereVitaminer og mineraler
Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af
Læs mereKostpolitik i Bakkehusene
Kostpolitik i Bakkehusene Indledning og mål I den sammenhængende børnepolitik i Rebild Kommune, er sundhed en af grundværdierne. Børnenes sundhed, velvære og grundlæggende kost er først og fremmest et
Læs mereDe livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19
Læs mereDe livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19
Læs mereGiv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.
Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad
Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt
Læs mereDerfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Læs mereInspiration til fagligt indhold
Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Energikilden. Du finder opgaveark med tilhørende svar om hhv. fysisk aktivitet og kostområdet
Læs mereKrav til frokostmåltidet
Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til
Læs merenyhedsbrev 22 forbrug af svinekød, oksekød og fjerkræ - til rådighed, indkøbt - eller spist? Til rådighed til forbrug
D A N I S H M E A T A S S O C I A T I O N S E P T E M B E R 2 0 0 7 T E L E F O N 3 3 7 3 2 6 2 9 F A X 3 3 7 3 2 5 1 0 E M A I L G A @ D A N I S H M E A T. D K nyhedsbrev 22 AF CHEFKONSULENT - MÅLTIDER
Læs mereKANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)
KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle
Læs mereKategorier af ingredienser, for hvilke angivelse af kategorien kan erstatte angivelse af den specifikke betegnelse
Bilag l Kategorier af ingredienser, for hvilke angivelse af kategorien kan erstatte angivelse af den specifikke betegnelse Definition Raffinerede olier, bortset fra olivenolie. Raffinerede fedtstoffer.
Læs mereDerfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Læs mereBILAG. til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /...
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.9.2015 C(2015) 6507 final ANNEXES 1 to 5 BILAG til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /... om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
Læs mereKost & Ernæring K1 + K2
Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mereModelberegninger bag kostråd til ældre over 65 år Notat til Fødevarestyrelsen, Altomkost.dk
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 28, 2017 Modelberegninger bag kostråd til ældre over 65 år Notat til Fødevarestyrelsen, Altomkost.dk Pedersen, Agnes N. Publication date: 2017 Document Version Forlagets
Læs mereDiætiske retningslinjer
Diætiske retningslinjer Indledning Denne pjece handler om vores anbefalinger til dig vedrørende hvad du spiser og drikker. Disse anbefalinger er etableret med det mål at du taber dig i vægt og får gode
Læs mereComwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.
Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for
Læs mereSUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus
SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring
Læs mereOkse- og kalvekød; Ernæringsaspekter i forskellige kostmønstre
Okse- og kalvekød; Ernæringsaspekter i forskellige kostmønstre DCA DANISH CENTRE FOR FOOD AND AGRICULTURE Forord Følgende notat er en opsamling af resultaterne fra projektet Okse- og Kalvekød; Ernæringsaspekter
Læs mereDer er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen.
KOSTPLAN 1400 KCAL Brugsanvisning Denne kostplan på 1400 kcal er beregnet til vægttab. Groft forenklet har de fleste kvinder et dagligt energibehov til vægtvedligeholdelse på ca. 2000 kcal og mænd på ca.
Læs merePatientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter
Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,
Læs mereAnbefalinger for sund frokost i daginstitutioner
Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner
Læs mereKød i voksnes måltider
Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere
Læs mereSundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov
Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad
Læs mereDBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.
DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår
Læs mereAppetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune
Læs merewww.vomoghundemat.dk
www.vomoghundemat.dk Vom og Hundemat Vom og Hundemat er et norskproduceret vådfoder beregnet til hunde. Foderet er udelukkende lavet af norske råvarer og består hovedsagligt af animalske produkter. Råvarer,
Læs mereDiabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?
Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise
Læs mereFoodcomp.dk Forskelle version 6 til 7 01-12-2008 ID Navn c_id Komponent Før Nu 0001 Abrikos, tørret 0005 monoumætt. fedtsyrer 0.84 0.
0001 Abrikos, tørret 0005 monoumætt. fedtsyrer 0.84 0.610 0001 Abrikos, tørret 0006 polyumætt. fedtsyrer 0.38 0.610 0001 Abrikos, tørret 0007 kulhydrat, tilgængelig 57.2 66.5 0001 Abrikos, tørret 0013
Læs mereBakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.
www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg
Læs mereErnæringsfaglig baggrund for guide til sundere mad i daginstitutionen
Ernæringsfaglig baggrund for guide til sundere mad i daginstitutionen ISSN: 1904-5581 E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 3, 2018 Ellen Trolle, Lene Møller Christensen og Anne Dahl Lassen DTU Fødevareinstituttet
Læs mereProgram. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand
Kost og træning 1 Mig selv Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder, Previa Sundhed, 2010- Kostvejleder,
Læs mereVersion 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011
Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen
Læs mereAppetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2017-2018 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Revideret april 2016 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune
Læs mereLille portion (1800-2100 kj)
Ernæringsberegninger af skolemåltiderne Lille portion (1800-2100 kj) til 7-10 årige børn Bestil. nr. 2009207 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Portion/stk. for = serveringsklar
Læs mereAnalyser af ærter og bønner fra projektet
Analyser af og bønner fra projektet Ved gennemgang af projektets og bønner udvalgte vi dem, som vi vurderede der var størst chance for at udnytte kommercielt, enten som havefrø eller til konsum. De er
Læs mereKostpolitik. Kostpolitik 0-6 år
Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din
Læs mereKost og ernæring for løbere
Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%
Læs mereKick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost
Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.
Læs mereKost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4
Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master
Læs merePrader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring
Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv
Læs mereside 1 26. februar 2009 Ændringer i data fra version 6.2 til version 7.01 på baggrund af anden kilde. Ialt 7716 datalinjer
0001 Abrikos, tørret 2 total-n 0.464 0.5 5165 050 0001 Abrikos, tørret 7 Kulhydrat best. v/diff. 57.2 66.5 050 5165 0001 Abrikos, tørret 13 Vand 28.6 26.2 5148, 5165 5165 0001 Abrikos, tørret 51 L-ascorbinsyre
Læs mereSund mad og kostmodeller
Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne
Læs mereElsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen
Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre
Læs mereGode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud
Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring
Læs mereMADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG
1 N SE MA S d A L DK din ma Dig o g T D O G R E D A M D N G I U S D FOR SUND MAD ER GODT FOR DIG MADKLASSEN 1 GI MADPAKKEN EN HÅND Mad er brændstof for kroppen, ligesom benzin er brændstof for en bil.
Læs mereKost & Ernæring. K3 + talent
Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mere/maj Grundkostplan, anoreksi voksen
Grundkostplan, anoreksi voksen Indledning Denne pjece indeholder en grundkostplan, som du skal spise efter, når du skal arbejde med at blive rask af din anoreksi. I pjecen kan du læse om nogle af de vanskeligheder,
Læs mereUDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE!
UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! Annika Andersen Elifritz Om kost og sundhed Hvor mange her har nogensinde været på slankekur? 95% af alle danskere har været på slankekur. 95% af dem har ikke været
Læs mereDerfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Læs mereOmega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne
Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:
Læs mereDel 2. KRAM-profil 31
Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge
Læs mereSVINEKØD EN NATURLIG DEL AF EN SUND ERNÆRING
SVINEKØD EN NATURLIG DEL AF EN SUND ERNÆRING Grisen har tabt sig Den danske gris smed i perioden 1975-1993 1/3 af sit fedt og erstattede det med kød. Det skete bl.a. gennem avlsarbejdet, hvor svineproducenterne
Læs mereErnæringsmærkning i Danmark og Norden
Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer
Læs mereKostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter.
Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år. www.sundhedstjenesten-egedal.dk www.altomkost.dk www.sst.dk Mad til spædbørn &
Læs mereHvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard
Hvad er sund mad Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard De officielle kostråd Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grønsager Spis mere
Læs mereMad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde.
Mad og motion Mad og motion er to nøgleord, når det handler om overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det første og for lidt af det sidste. Her er et par tricks og fiduser til dig, der ikke vil
Læs mereKostråd og udfordringer
Kostråd og udfordringer Sukker er vi for søde LEVS, 24. okt 2017 Else Molander, Fødevarestyrelsen Fristelser: 2 / Fødevarestyrelsen / Titel på præsentation Agenda 1. Kostrådet hvad, hvordan 2. Råderum
Læs mereSportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk. www.samsfield.
Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk www.samsfield.dk super premium dog food Super Premium Kvalitetsfoder Grain -NO RISK OF
Læs mereSund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual
Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10
Læs mereErnæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008
Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis
Læs mereSUNDE VANER - GLADE BØRN
Sundhedsplejen sætter spor Hjørring Sundhedscenter SUNDE VANER - GLADE BØRN Anbefalinger til børn over 3 år MÅLTIDER Det er de færreste børn der spiser helt optimalt hvad end der er tale om antal måltider
Læs mereKort fortalt. Mad og diabetes
Kort fortalt Mad og diabetes Mad og diabetes FIND OPSKRIFTER Fra forsiden på diabetes.dk kan du finde opskrifter, som giver dig masser af inspiration til sund mad. Vores opskriftsdatabase byder på et væld
Læs mere