Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen.

Transkript

1 Vejledning Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling af betydning for den lægelige videreuddannelse. Rapporten udarbejdes på baggrund af selvevalueringsrapporten, interview og besøg, Udkast til rapporten udarbejdes af et inspektorhold. Dette udkast sendes sammen med et forslag til et aftaleskema til afdelingen til kommentar og godkendelse. Når inspektorraport og aftaleskema er underskrevet af afdelingens administrerende overlæge, uddannelsesansvarlige overlæge og inspektorerne, skal den sendes til Sundhedsstyrelsen. Inden skemaet udfyldes, skal det downloades som Word-fil. Dette kræver, at der er Microsoft Word 97 eller Word 98 Macintosh Edition eller nyere installeret på computeren. Når skemaet er downloadet, kan det udfyldes på egen computer. Til navigation gennem skemaet anvendes funktionen "Tab" og "Shift-Tab" eller musen. Skemaet kan udfyldes og gemmes på egen PC eller Mac samt sendes som vedhæftet fil via . Under udfyldelsen er det muligt at ændre og tilføje i skemaet. Manual til brug for Inspektorordningen kan læses på Skemaet skal i udfyldt stand sendes til Sekretariatet for Inspektorordningen senest 14 dage inden et planlagt Inspektorbesøg. Skemaet skal sendes til: Sundhedsstyrelsen, 1. kontor. Sekretariatet for Inspektorordningen Amaliegade 13 Postboks København K 1@sst.dk

2 Skabelon til inspektorrapport B 1. Kort om afdelingen Dato for inspektorbesøget: Sygehus: Afdeling: Aalborg Sygehus Klinisk immunologisk afd. Speciale/specialer: Klinisk immunologi Antal uddannelsesstillinger (angiv antal besatte/antal normerede): 1/2 B 2. Antal og deltagere i de forskellige interview (navne skal ikke angives) Sygehusledelsen: 0 Center-/afdelingsledelsen: 1 Uddannelsesansvarlig overlæge: 1 Øvrige speciallæger: 2 Uddannelsessøgende læger (angiv typer af uddannelsesstillinger): 1 (introduktionsstilling) Andre relevante personalegrupper: Bioanalytikere (1) B 3. Evalueringstemaer B 3.1. Introduktion Der forefindes et fyldestgørende introduktionsprogram for nyansatte uddannelsessøgende læger. Programmet endelige udformning vil normalt tage hensyn til om det drejer sig om en introduktionsstilling eller en 1. reservelægestilling, og i sidstnævnte tilfælde tillige om den nyansatte har været ansat i afdelingen før. Introduktionsprogrammet er udarbejdet af en af afdelingens speciallæger (typisk den uddannelsesansvarlige), og omfatter 7 dages introduktion til afdelingens laboratorie- og blodbanksfunktioner, herunder de områder som er nødvendige for at varetage lægevagten ved afdelingen. Desuden gennemgår den nyansatte et teoretisk program med manuduktion/undervisning ved afdelingens speciallæger i blodtypeserologi, transfusionmedicin, immunologisk diagnostik mv. Alt efter den nyansattes erfaring følges denne introduktionen af 2-3 uger uden vagtforpligtelse, dog således at den nyansatte i den første uge heraf passer dagvagten under fornøden instruktion/supervision. B 3.2. Uddannelsesprogrammer og checklister Der forefindes opdateret og fyldestgørende uddannelsesprogram og checkliste for introduktionsstillingen. Der forefindes et forældet (1994) men nogenlunde fyldestgørende uddannelsesprogram for 1. reservelægestillingen. Der findes ingen checkliste for 1. reservelægestillingen. Sidstnævnte forhold skyldes at afdelingen i gennem flere år har haft 1. reservelægestillingen ubesat. Uddannelsesprogrammerne justeres i høj grad efter den uddannelsessøgendes egne mål, forudsætninger og egenskaber. 1

3 B 3.3. Evalueringssystemet Afdelingen afholder introduktions-, justerings- og slutevalueringssamtaler med de uddannelsessøgende som beskrevet i håndbogen "Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse". Samtalerne bliver normalt afholdt af afdelingens uddannelsesansvarlige overlæge. Den uddannelsessøgende læges uddannelsesforløb justeres i henhold til disse samtaler. B 3.4. Vejledning Hver uddannelsessøgende læge tilknyttes en vejleder. Pga. af afdelingens beskedne uddannelseskapacitet varetages vejlederfunktionen i de fleste tilfælde af den uddannnelsesansvarlige overlæge. En væsentlig del af vejledningen (fx. supervision i vagten eller instruktion i besvarelse af analyser) varetages af afdelingens afdelingslæger. Vejledningen er kun i beskedent omfang formaliseret og skemasat, men i følge alle de adspurgte er der god tid til at give vejledning (med kort varsel), og villigheden hertil er stor. Ingen af afdelingens fastansatte læger har været på Sundhedsstyrelsens vejlederkursus, men deltagelse er planlagt for den uddannelsesansvarlige overlæge i Der er ingen funktions- eller stillingsbeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæge. Afdelingen har ønsker om at forbedre og formalisere vejledningen af de uddannelsessøgende læger, men afventer aktuelt en ny målbskrivelse for specialet. B 3.5. Konferencer Der afholdes en ugentlig lægekonference hvor både overordnede, administrative problemstillinger såvel som konkrete, patientrelaterede problemer diskuteres. Der afholdes en ugentlig bioanalytiker/lsygeplejerske/lægekonference i afdelinger forskellige afsnit (afsnitskonference). Den uddanelsessøgende er aktiv deltager i de/det afsnit han/hun er tilknyttet. Der forligger ingen formel dagsorden for lægekonferencen. Der er tillige i afdelingen adskillige uformelle "konferencesituationer", typisk ved morgenkaffen eller ved frokosten (som holdes samlet af lægerne), hvor både aktuelle patienter og vagtproblemer drøftes. B 3.6. Undervisning Undervisning af de uddannelsessøgende læger foregår som ovenfor anført formelt (uden at der dog er lagt en plan for undervisningen) ved afdelingens konferencer og i vagten, (hvor der er en fyldestgørende supervision), og uformelt, men i et ikke ubetydeligt omfang ved morgenkaffe og frokost. Der foreligger ikke et formelt, samlet program for intern undervisning af de uddannelsessøgende læger. (Dog deltager alle uddannelsessøgende læger i et 5 timers teoretisk introduktionskursus umiddelbart efter introduktionsuddannnelsen). Ej heller foreligger der et program for deltagelse i eksterne kurser (udover hvad der ligger af obligatoriske kurser for de enkelte uddannelseselementer) eller retningslinier for i hvilket omfang den enkelte uddannelsessøgende læge forventes at deltage, kan deltage eller kan forvente at modtage støtte til at deltage i eksterne kurser mv. Det er dog inspektorerernes opfattelse at de hos afdelingsledelsen findes en stor vilje og hjælpsomhed i forhold til at de uddannelsessøgende læger kan deltage i eksterne kurser, kongresser mv. B 3.7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Der foreligger ingen faste retningelinier for i hvilket omfang den uddannelsessøgende deltager i forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde. 2

4 Der er i afdelingen en tradition for lægevidenskabelig forskning og forskningsaktiviteter støttes af afdelingsledelsen, dels ved at der (i mindre omfang) gives plads og ressourcer i laboratoriet, dels ved at der i arbejdsplanlægningen er afsat tid til forskningsaktiviteter. De uddannelssøgende har således rimeligt gode muligheder for at fortsætte eller starte forskning som er relevant for deres videre uddannelse (mange benytter afdelingen til sideuddannelse). Endvidere søges de uddannelsessøgende af den uddannelsesansvarlige overlæge at blive inndraget i afdelingens primære forskning, De uddannelsessøgende deltager kun i beskedent omfang i afdelingens aktiviteter indenfor udvikling og kvalitetssikring. Der er gode muligheder for adgang til fagbøger, tidskrifter og forskningsrelaterede IT-ressourcer. B 3.8. Arbejdstilrettelæggelse Der er en god og tilstrækkelig supervision i både vagter og under dagligt arbejde. Supervisionen gives dels i konkrete situationer, men også i et ikke ubetydeligt omfang (overenstemmende med fagets overvejende ikke-akutte natur) ved konferencer, frokoster mv. (se punktet Konferencer overfor). Visse væsentlige analyser, bl.a. leukæmidiagnistik, immundefektudredninger og ukomplicerede erytrocytserologiske undersøgelser ses ikke af den uddannelsessøgende læge, inden de sendes ud. Der tages i rimeligt omfang hensyn til den enkelte uddannelsessøgende læges færdigheder ved arbejdstilrettelæggelsen, omend dette arbejdsopgavernes natur og supervisionens tilgængelighed ikke er imperativt. Den uddannelsessøgende gives ikke umiddelbart ansvaret for en laboratoriefunktion eller for et afsnit (eller del heraf). B 3.9. Uddannelsesmiljø Inspektorerne oplever at der hos afdelingsledelsen, den uddannelsesansvarlige overlæge og de øvrige speciallæger er en seriøs holdning til den lægelige videreuddannelse. Sygehuset har budget til at betale for deltagelse (rejse og ophold) i A-kurser. Der findes ikke noget formelt samarbejde mellem sygehusledelse, afdeling og videreuddannelsesråd. Samlet vurderes det at der er i høj grad er 'plads til' uddannelse inden for de eksisterende rammer. B Andet Ingen bemærkninger B 4. Årsagsanalyse og forslag til kvalitetsforbedring Afdelingen må overordnet set beskrives som velfungerende og uddannelsesorienteret. De få mindre problemer som afdækkes, kan overvejende tilskrives det forhold at afdelingens flow af uddannelessøgende læger er ganske beskedent, især af læger som uddanner sig inden for afdelingens hovedspeciale, hvorfor der naturligt ikke er anvendt ressourcer på fx. at opdatere alle uddannelsesprogrammer inden for de seneste år. Desuden afventes udgivelsen af specialets målbeskrivelse. På en række områder blev der dog ved inspektionen påvist forhold som ved forbedring kan øge kvaliteten af uddannelsen. Følgende 3 indsatsområder foreslås: 1. Vejlederfunktionen. Ingen af afdelingens læger har været på Sundhedstyrelsens vejlederkursus. Det anbefales som minimum at den uddannelsesansvarlige overlæge gennemfører kurset. 1b. Der bør udarbejdes en funktionsbeskrivelse for den uddannelsesansvarlige overlæge. 1c. Uddannelsesprogrammet for 1. reservelægestillingen bør ajourføres. Dette kan afvente den nye målbeskrivelse for faget. 3

5 2. Undervisning. Der forligger ingen formaliseret plan for undervisning af/ undervisning ved de uddannelsessøgende læger. En sådan plan foreslås udarbejdet. Fx. således at der 1 gang per uge afholdes et møde hvor afdelingen læger på skift underviser i fagets emner, fx. ved at fremlægge nyere artikler eller egne forskningsresultater. 3. Arbejdstilrettelæggelse. En række for faget væsentlige analyser besvares uden at være set af den uddannelsessøgende læge. Det foreslås at alle sådanne analyser, herunder immundefektudredninger og leukæmi immunfænotypninger forelægges den uddannelsessøgende til besvarelse, subsidiært at besvarelsen fremlægges af den besvarende læge ved konference (evt. og gerne begge dele). Det foreslås endvidere at den uddannelsessøgende i vagten får forelagt besvarelser af erytrocytserologiske undersøgelser, også i tilfælde hvor disse ikke har voldt udredningsmæssige problemer. 3b. De uddannelsessøgende læger pålægges ikke som rutine et fagligt drifts og udviklingsansvar for et laboratorieafsnit. Da dette repræsenterer en væsentlig del af fagets udøvelse, foreslås det at det at uddannelsesprogrammet ændres således at det fremgår, at ansvar for et laboratorieafsnit under behørig supervision, er en del af uddannelsen. Hvilket laboratorieafsnit den enkelte har ansvar for kan naturligt aftales ved introduktionssamtalen. B 5. Konklusion Afdelingen er uddannelsesmæssigt velfungerende og har på tilfredsstillende vis implementeret de væsentligste elementer af den lægelige videreuddannelse. Der er hos afdelingsledelsen og de fastansatte speciallæger en god forståelse for uddannelsesforpligtelsen, omend der givet som følge af det meget beskedne flow i antallet af uddannelsessøgende læger, har udviklet sig enkelte forhold som trænger til at blive ajourført. Der er foreslået 3 indsatsområder: Vejlederfunktionen, undervisning og arbejdstilrettelæggelse. Det forventes at der er taget inintiativ til at 'forbedre' disse områder inden næste inspektion i B 6. Supplerende spørgsmål til inspektorernes evaluering 1. Introduktion Foreligger der et introduktionsprogram til afdelingen, revideret inden for de seneste 3 år? Er der mulighed for vagtfri introduktionsperiode? Er der mulighed for følgevagter? 2. Uddannelsesprogrammer og checklister Er der uddannelsesprogram og checkliste for alle uddannelseskategorier, revideret inden for de seneste 3 år? 4

6 Er der udarbejdet individuelle uddannelsesplaner for alle uddannelsessøgende? 3. Evalueringssystemet Afholdes evalueringssamtaler som anført i Sundhedsstyrelsens bog Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere uddannelsesforløb for den enkelte? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere afdelingen som uddannelsessted? 4. Vejledning Er alle uddannelsessøgende tilknyttet en vejleder? Mødes uddannelsessøgende og vejleder om uddannelsesspørgsmål minimum to gange per måned? 5. Konferencer Tilrettelægger afdelingen sine konferencer så de har uddannelsesværdi? Deltager de uddannelsessøgende aktivt med indlæg i afdelingens konferencer 6. Undervisning 5

7 Har afdelingen en plan for tilrettelæggelse og indhold af intern undervisning? Deltager de uddannelsessøgende aktivt som undervisere? Prioriterer afdelingen at de uddannelsessøgende deltager i den teoretiske undervisning? 7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Har afdelingen udpeget læger der er ansvarlige for forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Deltager de uddannelsessøgende i forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? 8. Arbejdstilrettelæggelse Indgår supervision og anden klinisk uddannelse i den daglige arbejdstilrettelæggelse? Tages der hensyn til den enkeltes uddannelsesplan i den daglige arbejdstilrettelæggelse? 9. Uddannelsesmiljø Fremgår den lægelige videreuddannelse af afdelingens budget? Har afdelingen iværksat konkrete initiativer til at styrke lægelig videreuddannelse? 6