danmark er klar til Nr 3 / 2009 portræt / the blue van De kommercielle radioer Rimelige vederlag for deres vigtigste indhold

Transkript

1 Nr 3 / 2009 portræt / the blue van danmark er klar til Tema Sangskriverklubberne i Danmark: netværk, scene og uddannelse i kreativ forening De kommercielle radioer Rimelige vederlag for deres vigtigste indhold KarriereKanonEn siden sidst Talenterne udvikles med professionel hjælp Støtte Kollektive båndmidler til The William Blakes og 206 andre ansøgere Musikbranchen på Roskilde Aktiviteter og netværk i festivalsolen Spil Dansk Dagen Det store festdag er lige om hjørnet med masser af nyt

2 portræt / The Blue van Tema Sangskriverklubberne i Danmark: netværk, scene og uddannelse i kreativ forening NR 3 / 2009 De kommercielle karrierekanonen støtte musikbranchen spil Dansk Dagen radioer siden sidst Kollektive båndmidler på roskilde Det store festdag er Rimelige vederlag Talenterne udvikles til The William Blakes Aktiviteter og netværk lige om hjørnet med for deres vigtigste med professionel hjælp og 206 andre ansøgere i festivalsolen masser af nyt indhold KODA / leder En rimelig betaling for brug af din musik også i radioen danmark er klar til 2 / KODA / DK Dansk kommerciel radio har været gennem en økonomisk katastrofe de sidste mange år. Flere af dem nævner udgifterne til musik som en årsag til deres økonomiske problemer. Men musikken er ikke problemet, for selv hvis den havde været ganske gratis de sidste otte år, ville underskuddene stadig have været gigantiske hos de kommercielle radioer. Indtægterne fra radiostationerne er vigtige for kunstnere og pladeselskaber som et incitament til at skabe og udgive ny musik. Tekst: Niels Bak / Derfor er det selvfølgelig også i musikbranchens interesse, at de Direktør i KODA kommercielle radioer får bedre rammebetingelser. Musiklivet ønsker ligesom politikerne også flere radiokanaler, fordi det indlysende vil give et mere mangfoldigt udbud af musik, og dermed vil forbrugerne få flere valgmuligheder. Masser af musik til 1 krone Den gennemsnitlige dansker lytter til radio ca. tre timer om dagen. Det giver timers radiolytning pr. dansker om året. Og det gør radio til et af de mest benyttede medier i Danmark. Musik udgør gennemsnitligt 70 pct. af radioernes sendetid og er altså det altdominerende programindhold. De fleste kommercielle radioer betaler efter minimumstariffer fastsat af Ophavsretslicensnævnet, og de samlede betalinger til komponister, tekstforfattere, musikforlag, udøvende kunstnere og pladeselskaber for alle radiostationer (inkl. DR) er under 1 krone om ugen pr. dansker. Det synes vi ikke er et højt tal. Medieaftalen er opfyldt KODA har levet op til den seneste medieaftale i og med, at der i vores tariffer er taget højde for både radiostationernes omsætning og mængden af faktiske lyttere. Desuden har vi reduceret minimumstaksten på vederlag for musik i radioen med 29 pct. som fastsat af Ophavsretslicensnævnet. Alligevel presser de kommercielle radioer på for at få nedsat prisen på musikken. De protesterer netop nu, fordi de kan høre på udmeldingerne fra visse politikere, at der er en chance for at slippe med en endnu lavere betaling end den, parterne blev enige om i Medieaftalen. Politiske indgreb er ikke vejen frem Indgreb over for forhandlinger mellem to private parter hører ikke hjemme i et samfund som det danske. Statsbestemte priser ville harmonere dårligt med grundlæggende ideer om markedsmekanismer og forhandlingsfrihed. Et lovindgreb kan stride mod internationale konventioner og EU-direktiver, hvis indgrebet indebærer, at der ikke længere betales et rimeligt vederlag til rettighedshaverne. Hvis politikerne laver et indgreb mod betalingen til de rettighedshavere, som KODA repræsenterer, har man åbnet en ladeport for alle former for politisk styrede indgreb mod de vederlag, som kunstnerne har krav på efter ophavsretsloven. Det vil være et voldsomt indgreb over for ophavsretten. Ikke mindst fordi undersøgelser viser, at ophavsretten spiller en stor rolle for oplevelsesøkonomien og ikke mindst for den fremtidige vækst på området. Et politisk indgreb vil absolut ikke fremme denne udvikling, men skade musikskaberne og netop denne oplevelsesøkonomi, som bliver stadig vigtigere for den samlede økonomi i Danmark. Se også artikel side 13. Nr 3 september 2009 Udgiver koda landemærket Postboks København K Telefon Telefax info@koda.dk Internet Ansvarshavende Niels Bak Redaktør Birgitte Theresia Henriksen Sekretærer Lone Holtmann og Birgitte Nordkvist Grafisk design Uberkant A/S Produktion Uberkant A/S Forside THE BLUE VAN Foto Rune Johansen Oplag ISSN X Koda er en forening, der på vegne af komponister, sangskrivere og musikforlæggere forvalter danske og internationale ophavsrettigheder til offentlig fremførelse af musikværker. Koda er en forkortelse for KOmponistrettigheder i DAnmark. Koda varetager også forvaltningen af rettighederne til musikværker på fonogrammer. Det sker gennem Nordisk Copyright Bureau (NCB). Koda blev stiftet i 1926 og har været statskoncessioneret siden 1935, nu i henhold til ophavsretslovens 75a. Ca danske ophavsmænd og forlæggere er medlemmer af KODA. Herudover repræsenterer Koda stort set hele verdensrepertoiret af beskyttet musik via gensidighedsaftaler med udenlandske søsterselskaber. Koda ledes af et råd, der består af medlemmer fra Dansk Komponist Forening (DKF), Danske Jazz-, Beat- og Folkemusik Autorer (DJBFA), Danske Populærautorer (DPA) og Dansk Musikforlæggerforening (DMFF). Formandskabet går hvert andet år på skift mellem de tre autorforeninger. KODA 's råd har følgende sammensætning: Ivan Pedersen (formand), DPA Pia Raug (næstformand), DJBFA Klaus Ib Jørgensen (2. næstformand), DKF Niels Rosing-Schow, DKF Jacob Morild, DPA Susi Hyldgaard, DJBFA Jørgen Andresen, DMFF Tine Birger Christensen, DMFF Ole Dreyer Wogensen, DMFF Koda er åben for personlig og telefonisk henvendelse på hverdage kl , tlf Hvis ikke andet er angivet, er det anvendte foto et PR-foto.

3 KODA / xxx Der var hverken varm mad, kolde øl eller tariffer. Det var to drinksbilletter, og man måtte selv købe sin mad. The Blue Van om årene i USA, portræt side 4 PORTRÆT 4The Blue Van: et rigtigt rockband, der har lært, hvad der skal til the hard way. 8 Tema Hvor går man hen for at blive en bedre sangskriver, for at skabe et netværk, for at få en scene at spille på eller bare for at møde ligesindede? En sangskriverklub er måske svaret. 13 "Det er for dyrt"... De kommercielle radioer protesterer over prisen på musik deres vigtigste indhold. I lederen til venstre og artiklen side 13 stiller vi skarpt på fakta om betaling for musik i kommerciel radio. 14 KarriereKanonen KarriereKanonen er skudt af for i år. Men for Rubberhead Banditz, The Olympics, Non+, Leonora og flere andre er der skub på karrieren og ikke mindst på udvikling af talent. koda / info til medlemmerne 16 Støtte 206 kunstnere modtog KODA s båndmidler i år, heriblandt Figura, The William Blakes, Deodato og Sidsel Storm. 17 Medlemsmøde Sådan opdager verden din musik er et af emnerne på KODA s medlemsmøde. 18 Roskilde Festival 09 Musikbranchen var igen i år stærkt repræsenterer på Roskilde. KODA, Spillesteder dk, Huse i Danmark og MXD/ ROSA bød på idébank med kaffe og roulader til i Mediebyen. 20 Spil Dansk Dagen En fest for musiklivet: Spil Dansk Dagen den 29. oktober over hele landet. 28 Rundt om sangen: Udenfor Sæsonen Johnny Madsens vanvidsdigt. 22 Musikzonen: konference og ny direktør 22 DR og TV2s europæiske brancheorganisation EBU støtter KODA i ankesag mod EU-kommissionen 22 KODA hjælper komponister og sangskrivere med at tjene penge på musikken 22 Dansk Musik Årbog udkommer ikke i Høj sol over Copenhagen Jazzfestival 23 Et mediepolitisk oplæg fra musikbranchen 23 Copyright Summit: Ophavsret sikrer fremskridt 24 TDC Play - flere penge til kunstnerne og mindre ulovlig download 24 Kvalitetslyd frem for pirateri og download frem for streaming mio. kr. til komponister, sangskrivere og musikforlag 25 KODA og Telia har indgået aftale om ny musiktjeneste 25 Ny økonomichef i KODA 25 Danmark i top med online musiktjenester i Norden 26 Abonnér på nyhedsmail fra KODA 26 ASCAP Awards 26 Støtte til dansk musikdramatik 27 KODA's revypriser gik i år til Ekstraordinær Generalforsamling 3

4 danmark er klar til KODA / xxx Der er gerne en god portion luftguitar i sigte, når The Blue Van spiller. De fire unge nordjyder appellerer bredt og insisterer på at blive betragtet, som det de er: et rigtigt rockband, der har lært, hvad der skal til the hard way. Tekst: Birgitte Theresia Henriksen Foto: Rune Johansen Amagersolen skinner ind på en hob af den slags gear, der skal håndspilles og godt må have patina, såsom et gammelt orgel belagt med beige gummi a la instrumentbrættet på en gammel bus, nedspillede guitarer, gennemtæskede trommesæt mm. Stig Rossen smiler fra væggen sammen med Hendrix, The White Stripes og The Blue Van themselves i et spraglet plakatmiks. Overtegnede og Steffen (sang og guitar), Søren (keys og sang), Allan (bas) og Per (trommer) 4 / KODA / DK har sat hinanden stævne det oplagte sted: øvelokalet. Mens kaffen brygger, går snakken i gang om før og nu i en begivenhedsrig karriere. The Blue Van var blot i starten af 20 erne, da de fik en pladekontrakt med amerikanske TVT ledsaget af et solidt forskud og flere spillejobs i USA, end de fleste danske bands nogensinde kommer i nærheden af. Vi udgav to plader worldwide og levede af musikken i tre år. Det var ikke super, men det kunne løbe rundt, fortæller det langhårede bandmedlem, Søren, om bandets amerikanske eventyr, der for et par år siden sluttede brat, da TVT gik konkurs. Det var netop dér i The Big Apple, at The Blue Van bestod sin manddomsprøve i musikbranchen. For har man spillet jobs seks dage om ugen i månedsvis med fast nattely i en bus på Wal- Marts parkeringsplads og samtidig været sin egen roadie og manager, ja så lærer man vel et og andet om sig selv, om hinanden og om at være musiker på godt og ondt. Ikke mindst finder man ud af, om der fortsat skal satses på musikken med krop og sjæl. Det skal der, her er ingen tvivl for The Blue Van, som egentlig ikke har haft andre karriereplaner end musik, siden de begyndte at spille sammen i ungdomsklubben.

5 portræt / the blue van rent og arbejdet i børnehaver for at holde næsen oven vande. Det gør flere af dem sådan set stadigvæk, for der er en del gæld tilbage fra årene i New York, hvor en dårlig revisor bidrog til at smadre økonomien. Orgelet - den første milepæl For mange år siden deltog The Blue Van i Rock Triathlon i den nordjyske by Åbybro. To gange. Første gang tabte de, men så sagde dommerne: få jer et orgel. Det fik de så, og året efter vandt de! Orgelet fandt The Blue Van gennem Gul & Gratis hos en landmand, der faktisk brugte en del af orgelet som låge i sin hønsefold. Allan og Søren hentede det let lugtende instrument ind i laden, og landmanden hældte traktorolie på for at få det til at starte. Sådan lyder historien om The Blue Vans første orgel, der var med til at kickstarte karrieren. Faktisk har de fire bedste venner spillet sammen i mere end halvdelen af deres unge liv, lige siden de helt unge teenageår, hvor de spillede covers af de store rockmestre Hendrix, Cream, Zeppelin, Kinks og Small Faces. Det blev hurtigt til egne numre for Den blå vogn, der i gymnasiet skiftede navn til det mere internationale The Blue Van. Herfra gik turen fra det brønderslevske opland til København, for Steffen, Søren, Allan og Per ville være rockstjerner! Det var i 2002, og der blev gjort Pladekontrakt på bodega I København indspillede The Blue Van en demo og fik god respons fra pladeselskaberne. Vi kiggede tilbuddene igennem sammen med Mikael Højris fra DMF og endte med en kontrakt om publishing og management med Manfred Zähringer fra Iceberg, fortæller Søren. Han sendte os i studiet i Hamborg, og allerede under indspilningerne begyndte han at sende sange verden rundt for at skaffe os et pladeselskab. Aftalen var, at Manfred skulle skaffe os en international pladekontrakt for at få publishing med os. Det var hans gulerod. Og den havde han så i hus, inden sidste akkord var indspillet på pladen. Faktisk ringede han fra Midem og sagde: I skal spille en koncert i morgen, det er I nødt til! Søren imiterer en lidt rusten og bestemt stemmeføring og fortsætter: Det eneste sted, vores booker kunne finde med så kort varsel, var Sofiekælderen på Christianshavn, hvor der så blev fløjet fine folk til fra USA for at se os spille. Det var ret sjovt, for det var rygtedes, at ham her labelpræsidenten fra TVT ville være til stede, de havde sågar sagt det på P3, så publikum var fyldt med håbefulde bands med demoer i lommen. Efter koncerten gik vi direkte ind på bodegaen inde ved siden af og forhandlede kontrakt. Per: Ja så sov vi ikke i tre år efter det næsten da. Vi kom fra landet til København og kort tid efter boede vi på Broadway. Godt nok ikke Manhattan-delen af Broadway, som vi havde tjekket ud på Google Earth, inden vi tog af sted. Slet ikke, vi var de eneste hvide, så det var en lille smule anderledes, end vi troede, griner han, og vennerne griner med. Der spises gulerødder og ryges smøger. Og der drikkes kaffe af nyvaskede kopper - det er jo ikke så tit, vi får damebesøg herude. Accenten er umiskendeligt, smilende nordjysk, og kaffen serveres med fløde, for det fremhæver virkelig kaffens smag. En slidt madras og en bunke dyner i Pladeselskabets plan var, at vi skulle flytte til USA og overtage verden derfra. Og det gav vi så en ordentlig skalle Steffen, The Blue Van. 5

6 portræt / the blue van hjørnet vidner om, at Søren har sit andet hjem i øvelokalet. Undervejs i The Blue Vans karriere giftede keyboardspilleren sig nemlig med kvinden, der i sin tid signede dem til TVT, så egentlig bor han stadig i New York. 100 spillejobs om året i USA Med en pladekontrakt i hus turnerede The Blue Van primært i USA, men også i Japan og Europa. Steffen: De første tre måneder sendte pladeselskabet TVT os ud til 44 koncerter i New York og omegn. Det var bare for at give os hår på brystet og et renomé og blive bedre musikere (her tilføjes et kollektivt og alkoholikere og grines højlydt). Vi lærte at levere et godt show, også selvom det måske var for fire publikummer. Per: Til gengæld har vi prøvet noget, som jeg ikke tror, andre danske bands har prøvet, for vi har vel spillet mindst 100 koncerter om året i USA i de tre år. Allan: Vi havde residency på flere klubber. Det vil sige, at vi spillede et bestemt sted hver mandag og et andet hver tirsdag og så videre. Der lærte vi, at man skal give noget hver gang. Man skal kæmpe for det. Søren: Der var hverken varm mad, kolde øl eller tariffer. Det var to drinksbilletter, og man måtte selv købe sin mad. Vi var glade, hvis der var 10 publikummer i starten, men vi endte med til sidst at spille større steder som Mercury Lounge. Efter tre års eventyr på den socialrealistiske måde i USA, inklusive højdepunkter såsom en turné i Japan med superfans, kærestebreve og folk, der sov i lobbyen samt en omfattende turné med kæmpesuccesen Jet i USA og Europa i 2006, gik TVT konkurs. The Blue Van flyttede hjem til Danmark igen. Og fornemmelsen af at være lidt udødelig med et amerikansk pladeselskab i ryggen fortog sig, da de måtte søge kost og logi hjemme hos forældrene i Nordjylland og i takt med, at gælden viste sig en del større end forventet på grund af en uduelig revisor. Det var nu barndomsvennerne skulle tage sig sammen. Det var et spark i fjæset at erfare, at en kontrakt med et amerikansk pladeselskab ikke var evig, og der skulle proppes enormt meget omtanke i den næste plade (Man Up, red.). Nervøsiteten var sindssygt stor over, hvordan radioen ville tage imod den, så The Blue Van drog et lettelsens kæmpesuk, da der kom positiv respons både i dansk radio og i udlandet. Pop er ikke så værst Musikken laves i fællesskab, men Søren og Steffen komponerer råmaterialet hjemmefra 6 / KODA / DK Steffen Westmark 27 år Vokal og guitar Søren V. Christensen 28 år Keys og vokal Allan F. Villadsen 27 år Bas Per M. Jørgenson 27 år Trommer og vokal - på Mac en. Den lille, hvide bærbare, der står i dvale ovenpå det gamle orgel, har ændret den skabende proces markant. Det er klart teknologien, der har revolutioneret vores måde at lave musik på, forklarer Søren. Før i tiden legede vi sangene frem i øvelokalet, men nu sker kompositionerne som regel, før vi kommer i øvelokalet. Man kan sagtens lave noget fedt ved at jamme sig frem, men jeg tror, det er bedre at lave råmaterialet først. Steffen: Vi er kommet ind i et godt streak, hvor vi skriver kvalitetssange og faktisk forsøger at strække den så langt, vi kan nogle gange i forhold til at komponere noget, der er langt fra det, vi plejer og så stadig få det kørt ind i en kasse, der hedder Blue Van-materiale. Vi har sænket paraderne og prøver bare at skrive alt, hvad der kommer. Allan nikker samstemmende: Vi er slet ikke så snerpede over for den gode popmelodi, som vi var, da vi var yngre. Der grines højt af kommentaren fra bassisten med det lyse morgenhår. Steffen og Søren er enige i, at det kan være sin sag at stå i et øvelokale med en idé og prøve at sælge den til svært overbeviselige smagsdommere. De foretrækker at have leget med ideen på computeren først, så i hvert fald melodierne er mere færdige. Det Engang var en oplagt god melodi jo nærmest en sell out. Nu har vi det sådan, at en god melodi kan pakkes ind i, hvad det skulle være rock, funk eller whatever Allan, The Blue Van. er jo også dynamikken i et band, at vi er fire forskellige folk, der laver noget sammen. Og engang imellem sker der også noget magisk i et øvelokale. Det skal man ikke kimse ad, og en del af den sidste plade blev faktisk til i studiet, siger de. Det handler også om effektivitet i sangskrivningen, for det tager tid at jamme numrene frem. Til gengæld kommer Søren og Steffen aldrig med et færdigt nummer, for det er først, når de alle fire tager fat i råmaterialet, at det bliver en ægte Blue Van-sang. Det bedste er helt klart at kombinere sangskrivning og jam og udtryk. Det gør numrene mere kompakte, og de får mere strukturerede vers og omkvæd, siger Søren, der ikke lægger skjul på, at de tænker i singler: Den gode melodi er et håndværk, som jeg har dyb respekt for. At kunne fange opmærksomheden fra start til slut, er jo det, det handler om.

7 portræt / the blue van Gode danske bands nu og før: Oh No Ono Figurines Broken Beat Highway Child Men Among Animals Emily & the Orgasm Addicts Setting Son Burning Red Ivanhoe Gasolin Savage Rose Steppeulvene (som sang send den blå vogn i 0-0-0) Inspirationskilder Small Faces, The Who og hele Mod-bølgen i 60 erne tilsat Led Zeppelin, T-Rex, Thin Lizzy, Black Crowes mv. Eller kort sagt musik fra 60 erne og frem, med 80 erne taget ud. Steffen supplerer: Historisk set er de numre, man selv elsker, jo også oprindeligt kæmpesingler alt lige fra 50 erne til nu. Et godt nummer kan indspilles af alle, om det er Aerosmith, Kylie Minogue - eller The Blue Van. Giv den gas og skil dig ud De ligner et rockband, også som vi sidder der i øvelokalet en helt almindelig onsdag. Stilen er glamrock og ret så gennemført, og det er noget, der også kom med i bagagen fra USA, for derovre har alle sytten tatoveringer og langt hår. Men der er jo heller ingen grund til at se kedelig ud på scenen, når man kan servere hele pakken. Det er jo ikke særligt rock n roll at optræde i en frotébuks, så hvorfor ikke give den gas, det er jo underholdningsbranchen, og det virker jo!, understreger Steffen. Allan: Det handler om at skille sig ud og give et show til koncerterne. Jeg hader at se rockbands, der ser ud, som om de ikke gider. Det er jo ikke sjovt at se på. Søren: Man er nødt til at insistere på at blive set, især når man som os har prøvet at være det tynde øl i USA på utallige klubber. Men derovre er det også mere accepteret, at man giver den gas og skiller sig ud. Der skal man virkelig være flamboyant, der er ingen jantelov. Jantelov eller ej, når The Blue Van husker tilbage til de helt unge dage i det nordjyske, så var det ikke altid en fest at skille sig ud med langt hår og rockattituder. Der blev grinet i krogene, gjorde der. Men for kort tid siden kom der faktisk closure i form af en koncert hjemme i landsbyen. Det er absolut den bedste oplevelse sådan lige for nylig, fortæller The Blue Van smilende: Vi spillede i Østre Brønderslev for over mennesker til en lille festival, hvor der plejer at komme 500. Der blev solgt en hel masse ekstrabilletter, fordi vi skulle spille, og publikum gik helt amok. - Alle dem, der gjorde nar af os i folkeskolen, stod og hujede og havde det supersjovt. Se og hør the Blue Van: I 2004 kom debut en "The Art Of Rolling", i 2006 "Dear Independence" og i efteråret 2008 "Man Up". Bandet går i studiet til oktober og regner med at have et nyt album klar i foråret The Blue Van har været på turné hele sommeren og spiller flere steder herhjemme i efteråret. Se mere på eller Musik til reklamer The Blue Vans danske publishing, Iceberg, der nu også er management og label for bandet, har gennem sine mange forbindelser i L.A. og i samarbejde med EMI Publishing fået musikken brugt i blandt andet tv-serier som Beverly Hills, CSI:NY og i PlayStation-spil. Senest er "Silly Boy" blevet brugt i traileren til den nye Hollywoodfilm "The Boys Are Back". Pengene bruger de til at betale af på deres gæld og til at få det hele til at løbe rundt. Hver gang, der er et nyt tilbud om musik til film eller reklamer, overvejes det nøje, om de skal lægge musik til. The Blue Van om KODA KODA betyder megameget for os økonomisk og er meget mere stabil og pålideligt end forvaltningsselskaberne i andre lande. The Blue Van har altid delt KODA-andelene med en fjerdedel til hver, men faktisk er det kun Steffen og Søren, der decideret komponerer. De er dog ikke i tvivl om fordelingen af rettighederne: Det er os alle sammen i bussen, og musikken bliver jo til i fællesskab. Og om MXD The Blue Van bliver støttet økonomisk af MXD (Music Export Denmark) til at udbrede deres musik som dansk exportvare, bl.a. med support til turnéer i udlandet. 7

8 KODA / tema Sangskriverklubber i Danmark netværk, scene og uddannelse i kreativ forening Hvor går man hen for at blive en bedre sangskriver, for at skabe et netværk, for at få en scene at spille på eller bare for at møde andre, der skriver tekst og musik? En sangskriverklub er måske svaret. Tekst: Birgitte Theresia Henriksen I mangel på en formel uddannelse inden for faget har sangskrivere landet over taget sagen i egen hånd og skabt mere end 20 klubber for og med kreative folk, der skriver tekst og musik. Og i 2007 blev paraplyorganisationen Danske Sangskriverklubber grundlagt med støtte fra bl.a. KODA. Fælles for sangskriverklubberne er, at de består af vidt forskellige kunstnere i alle aldre og genrer. Ofte er det med stemme og guitar som instrument, men også bas, laptop eller trommer er repræsenteret. I klubberne kan man bl.a. dygtiggøre sig, netværke og spille koncerter. KODA / DK har talt med formand for Danske Sangskriverklubber, Mads Heinesen, om hvad klubberne tilbyder, og hvad man kan bruge dem til som sangskriver. For at slå to fluer med et smæk valgte vi at mødes i det midtjyske sommerland, for Århus Sangskriverværksted, som formanden er medlem af, var på sangskriverlejr. Hvad dér gik for sig, vender vi tilbage til senere i artiklen. Man kan godt lære at skrive sange Det handler om at bruge hinanden til at blive bedre sangskrivere om at skabe sin egen uformelle uddannelse, siger Mads Heinesen. Der har været meget fokus på musikeruddannelser, og derfor er danske musikere generelt utroligt dygtige. Men først i år er der kommet en decideret sangskriveruddannelse på Rytmisk Musikkonservatorium. Det er fint, men den optager jo kun seks personer om året, siger han og understreger, at alle sangskrivere - selv de allerdygtigste - kan bruge hjælp og feedback på deres sangskrivning. Men det er ligesom om, der har været modvilje mod en uddannelse. Jeg tror, at holdningen lidt er, at det kan man ikke lære. Men det kan man, og derfor gør sangskriverklubberne det selv. Det er selvfølgelig ikke en garanti for, at der kommer bedre sange i Danmark, men jeg tror på, at det ville Mads Heinesen, formand Foto: Ole Holmgaard udvikle og forbedre sangskrivningen i Danmark, hvis alle danske større byer havde sådan en klub, siger han. Netværk er guld En forening handler også om netværk, og det er ganske afgørende for kunstnerne, forklarer Mads Heinesen: Mange har et hjemmestudie, som man måske kan låne til at indspille demo. Og når det gælder livejobs, viser det sig tit, at man kan hjælpe hinanden med at komme ud at spille blot ved at udveksle lidt kontakter til de klubber, der afholder koncerter på spillesteder og cafeer. Har man svært ved at skrabe et band sammen, er der jo også en kæmpe fordel i og med, at klubberne oftest er knyttet til en scene. Der kommer mange musikere til koncerterne, og hvis de kan lide råmaterialet, kan de jo kontakte Alle er velkomne hos os både klubber og sangskrivere. sangskriveren direkte efter koncerten. Formanden påpeger, at netværket også kan bruges til alt muligt andet, der ikke direkte har noget at gøre med musikken. Måske er en af sangskriverne amatørfotograf i sin fritid og kan tage nogle pr-fotos, eller måske er der en med gode pressekontakter. Langt de fleste medlemmer oplever, at jo mere de giver, jo mere får de igen af både netværk og kompetencer. Men man skal nok give lidt mere i starten, så det er vigtigt med et engagement for at føle, at man får noget ud af det, når man bliver medlem af en sangskriverklub. En forening for klubberne Mere end 20 klubber er medlem af Danske Sangskriverklubber, men hvad er formålet med en paraplyorganisation for de mange vidt forskellige klubber rundt om i landet? Vi er et talerør for de danske foreninger, scener og klubber, der holder arrangementer for og med sangskrivere. Alene det, at vi sidder her og bliver interviewet til KODA s blad, er jo et eksempel på, at det betyder noget at være samlet ét sted. Som paraplyorganisation kan vi være med til at indsamle viden og erfaringer med fx fundraising, som jo er enormt vigtigt, da alle foreningerne er opstået på frivilligt initiativ. På sigt kommer vi måske også til at skulle lave en del af det administrative arbejde for klubberne, som KODA p.t. står for, siger Mads Heinesen. Fakta om foreningen Danske Sangskriverklubber Foreningen Danske Sangskriverklubber blev stiftet under SPOT Festival i Her har de også et fælles telt, hvor der er livemusik under festivalen. KODA støtter afholdelsen af Danske Sangskriverklubbers årlige generalforsamling, der også foregår på SPOT, og har givet støtte til oprettelsen af foreningens hjemmeside. Se mere på 8 / KODA / DK

9 KODA / tema På lejr med sange i rygsækken Første år var det syv gutter i en hytte, der mest brugte tiden på at drikke øl. Nu er der kommet piger til, og Århus Sangskriverværksteds hyttetur er omdannet til benhård sangskrivning og hyggelig networking. Det kommer der et læs gode, nye sange ud af. I alt 18 musikværker blev skrevet og fremført på turen i år. Århusklubben kickstarter sin årlige sommer-sangskriverlejr med et sangskriverværksted. Det er fredag eftermiddag i idylliske omgivelser, og solen skinner relativt godt på vegne af den danske sommer. Ca. 25 sangskrivere er netop ankommet med guitar på ryggen og medbragte sange for at tilbringe hele weekenden sammen. Kort sagt: Stemningen er ikke til at skyde igennem, da vi bænker os til det såkaldte værksted et koncept, som klubben også kører to gange om måneden hjemme i Århus. Konstruktiv feedback i faste rammer Der bydes velkommen, alle præsenterer sig, og det bliver forklaret, hvad en værkstedsaften går ud på: Man præsenterer sin sang, fremfører den, og så gives der umiddelbar respons bagefter på musik, tekst og arrangement. Man deler også teksten ud, så alle kan læse den. Og når sangskriveren har modtaget feedback, fremfører han/hun sangen igen, denne gang kan man, hvis man har lyst, inkorporere den feedback, der var umiddelbart brugbar. Alt foregår i en behagelig stemning, og alle sørger for både at kommentere det gode og det mindre gode. Ole Rolf Lassen fra klubben Songwriters Corner i Svendborg er den første, der melder sig, med sangen Vil du danse, som han fremfører med guitar og mundharpe. Bagefter skorter det ikke på feedback, selvom alle er enige i, at sangen er meget helstøbt og færdig Foto: Ole Holmgaard 9

10 KODA / tema allerede. Men alligevel kan teksten strammes op, titlen kan ændres, og guitaren kan komme mere i fokus. Han spiller sangen igen efter en grundig gennemgang, og høster stort bifald for de små, men alligevel betydningsfulde forbedringer, der kom ud af en seance på en halv time. Det er ekstremt spændende at overvære, for det er helt tydeligt, at det virkelig batter at arbejde på den her måde. Og så er det faktisk ualmindeligt underholdende at se så stor en udvikling på så kort tid. Flere værksteder finder sted samme aften for de, der har taget nye sange med til formålet. I det hele taget emmer lejren af musik og sang både udendørs og indendørs i større eller mindre grupper. Lørdagen er programsat til intensiv co-writing efterfulgt af koncert med de sange, der er skabt i dagens løb. Da KODA / DKs udsendte bryder op ved aftenstid, er det dog til velkendte toner nemlig fra Lou Reeds Its Such a Perfect Day. Fremført på klaver og ledsaget af et kor af sikre stemmeførere. Man kan høre, at de virkelig mener det... Foto: Ole Holmgaard Udvalgte sangskriverklubber i Danmark Ole Holmgaard Århus Sangskriverværksted (ÅSV) Kimen til ÅSV blev lagt efter en Brett Perkins-workshop i I 2006 blev klubben en forening og har nu 69 medlemmer plus en del løse brugere, bl.a. fordi det er gratis at bruge sangskriverværkstedet. Det centrale i ÅSV er værkstedsaftenerne, som vi kører hver 14. dag i DMFs lokaler. Her dukker sangskrivere op og spiller nyt materiale. Bagefter får de indgående kritik på både tekst, musik og fremførelse, fortæller formand Ole Holmgaard og fortsætter: Der tages hensyn til folks niveau, så den rutinerede sangskriver får hårdere kritik end den nyankomne, og der kommer nye folk til hver gang. I løbet af årene har fx Annika Aakjær fået kritik på flere af sine sange til debutpladen. ÅSV afholder hver måned koncerter på spillestedet Gyngen, diverse kurser (senest 10 / KODA / DK med Annette Bjergfeldt), og man har netop startet en månedlig co-writing-dag. Og så er der de to årlige sangskriverlejre, den ene omtalt ovenfor. Lejrene er åbne for alle sangskrivere, som kommer fra hele landet. ÅSV har desuden været med til at starte et nyt københavnsk værksted, Stamtone, som kører hver anden mandag hos DMF. ÅSV støttes af Akustikken, KODA og DMF. Mere info på Jonas Dahl The Closet en dansk eksportsucces i Berlin Jonas Dahl fra ÅSV er flyttet til Berlin og har taget værkstedskonceptet med sig. Det er blevet til klubben The Closet, hvor sangskrivere fra mange lande mødes til koncert og feedback. Navnet har de taget efter den bar, de mødes på i Kreutzberg, hvor man faktisk går gennem et skab for at komme ned i en lille kælder. Det er ligesom skabet i Narnia, man ved ikke, hvad man kommer ind til, og folk i baren kigger også meget nysgerrigt, når de ser nogen gå ind skabet, fortæller Jonas Dahl. Han oplever, at man har taget virkelig godt imod ideen om en sangskriverklub, måske især fordi der ikke eksisterer et netværk for sangskrivere i Berlin, og der er heller ikke nogen støttemuligheder. Tyskerne kan ikke søge midler hos organisationer som KODA eller DMF, og så har de ikke tradition for at give feedback til hinanden. I starten opfattede mange af dem kritik som kun negativt, så det har været vigtigt at fokusere på, hvordan man giver god konstruktiv kritik dernede. The Closet holder sangskriveraften hver 14. dag og er åbent for alle, der skriver original musik. Mere info på The South East Songwriters Club The South East Songwriters Club i Vordingborg blev stiftet i 2008 af Andy Goggin, inspireret af KODA-kurser med bl.a. Brett Perkins. Andy Goggin

11 Det hele startede med en amerikaner Når man taler om sangskriverklubberne, er Brett Perkins umulig at komme udenom. Han har inspireret til opstarten af mange klubber rundt om i landet. KODA / tema Den californiske sangskriver har afholdt kurser (adskillige i KODA-regi), festivaler og retreats for sangskrivere, siden han kom hertil i Mange nævner Brett Perkins som den afgørende inspirationskilde for grundlæggelsen af deres sangskriverklub. Hvad er det, han kan? Jeg har altid fokuseret på community building i mine kurser og workshops. Vi arbejder jo alene det meste af tiden, og derfor har langt de fleste af os brug for rammer til at dele erfaringer i, siger Brett Perkins og roser i øvrigt det musikalske niveau hos danskerne, som han mener er tårnhøjt. En fælles aftale om, hvordan man giver feedback på hinandens sange, er vigtig, fordi der er mange følelser i det kreative arbejde. Med performere kan det hurtigt komme ud af kontrol uden en group agreement om, hvordan feedback skal foregå. Faktisk virker en fast struktur og disciplin ganske befriende og slet ikke restriktivt, som man måske skulle tro i en kunstnerisk sammenhæng, siger han. Foto: Ole Holmgaard Det er vigtigt at dele viden og at motivere hinanden som sangskrivere. Brett Perkins står bl.a. for Copenhagen Songwriters Festival, som fandt sted i august på Vesterbro. I år spillede sangskrivere som Tobias Trier og Annika Aakjær. Mange af landets sangskriverklubber var repræsenteret. Festivalen arrangeres i samarbejde med Kultur Vesterbro og er støttet af DAF, DPA, KODA og lokaludvalg Vesterbro. Læs mere på Se også Formålet var at skabe et frodigt miljø, hvor alle sangskrivere, også dem uden for hovedstadsområdet kunne få gavn af hinanden og få udvidet deres netværk og kompetencer - et sted med musikalsk og tekstmæssig inspiration, færdigheder og støtte, fortæller Andy Goggin. Klubben arbejder på tre fronter: workshops, kurser og studiegruppe samt koncerter og open-stage-arrangementer Studiegruppen mødes én gang om måneden. I sin korte levetid har der været afholdt adskillige arrangementer, bl.a. Close-up Concerts med etablerede sangskrivere på spillestedet Stars, open-stage samme sted med danske og udenlandske sangskrivere, og der er workshops og studiegruppe-/co-writingmøder på kommunens musikskole. Til efteråret afholder South East Songwriters Club bl.a. workshops med Annette Bjergfeldt, Tom Kimmel og Brett Perkins. Deltog på Copenhagen Songwriters Festival i august. Klubben støttes af KODA, DMF, Vordingborg Kommune m.fl. Mere info på Sangskriverværkstedet Thorvaldsen for psykiatribrugere Som en del af Netværkstedet Thorvaldsen hjælper sangskriverværkstedet psykiatribrugere og psykiatrioverlevende i recovery med at genvinde selvværd og komme i gang med Kim Sonders noget nyt i livet. Som medlem har man adgang til Rooster Music, der er et fuldt professionelt lydstudie med producere ansat. Kim Sonders fra Thorvaldsen fortæller: Det hele begyndte med Rooster Music. For til trods for, at det er helt legitimt at indspille covernumre, komponerer de fleste brugere deres egen musik. Vi arbejder også på at få flere folk på scenen for at spille live. Vi er tilmeldt Copenhagen Songwriters Festival, og på Spil Dansk Dagen spiller vi i Frederiksberg Kommunes kulturhus Den gule villa. Værkstedet mødes jævnligt for at hjælpe hinanden med at skrive sange. Det blev etableret i 1995 med forankring i Frederiksberg og Københavns kommuner og er en 100 pct. brugerstyret institution. Mere info på sangskrivervaerkstedet.htm og Songwriter-slam i København Hver 3. torsdag i måneden er der Songwriterslam i Råhuset på Vesterbro i København, Lars Harboe hvor man battler mod hinanden. Initiativtager til klubben er sangskriveren Lars Harboe. Det er en ny måde at lave sangskriveraftener på, fordi det er spændende at optræde, når der er noget på spil, fortæller Lars Harboe, der både er vært og arrangør på Songwriter-slam. Konceptet er, at sangskriverne spiller en sang hver, og publikum er dommere, men altid med stor respekt for kunstnerne. Karaktergivning er ikke fair, men det er et sjovt koncept, og det skaber engagement hos publikum. Hvis man ryger ud, betyder det jo ikke, at man ikke er fed! Hver slam indledes af en kort koncert med en etableret sangerskriver, og en gang om året afholdes Grand Slam, hvor vinderne i årets løb dyster mod hinanden. Den bedste er sikret en plads på Brett Perkins Copenhagen Songwriters Festival. Songwriter-slam er åbent for alle og foregår i samarbejde med Annette Reinhardt fra Kultur Vesterbro. Er støttet af KODA, DMF, KMC Music og Aage Jensen. Mere info 11

12 KODA / tema Jeg spillede til en del sangskriver-arrangementer, da jeg startede ud. Det var en rigtig god måde at komme i gang på; at få lov til at stå på en scene, hvor publikum rent faktisk lytter, og hvor det udelukkende handler om musikken. Som optrædende var det lærerigt, og som lytter var det en umiddelbar måde at lære mere om sangskrivning, og hvad man synes fungerer og ikke fungerer. Det var dejligt og trygt at have fornemmelsen af at være en del af "en bevægelse"; en genre, hvor man lytter til hinanden og bakker op. Tina Dickow For mig var det en tryg og sikker havn at være en del af Århus sangskriverværksted, hvor vi mødtes hver 14. dag og delte medbragte sange med hinanden. Det har betydet, at jeg blev bekræftet i, at jeg var en god sangskriver. Og netværket gjorde, at vi kunne sætte koncerter op, og alle kunne få lov at spille "rigtige" koncerter, selvom det jo nogle gange kun var for os selv og vores venner. Med tiden blev jeg inviteret af andre sangskriverklubber til at komme og spille i andre byer. Det at komme i en sangskriverklub har bekræftet mig i at turde satse på en karriere inden for sangskrivning. Annika Aakjær Gode erfaringer fra sangskriverklubberne Feedback bør altid foregå efter faste, aftalte rammer og være konstruktiv. God feedback er guld værd for din sang! Læg din musik ud på fx Bandbase for at få den vurderet. Anmeldelser og antallet af lyt indikerer en sangs popularitet. Co-writing giver ny inspiration og skaber synergi, både i den sang man skriver sammen, og når man efterfølgende skriver alene. Co-writing behøver ikke at være sammen med en sangskriver, du deler genre med. Find en sangskriverklub nær dig, eller start din helt egen På kan du få råd og vejledning om, hvordan man starter en sangskriverklub. Eller du kan se hvilke sangskriverklubber, der ligger i nærheden af dig, på listen over klubber i hele landet. Du kan også kontakte Erik Martens fra KODA s Medlemsinformation for information om støtte til opstarten i form af både hjemmeside, annoncering, hjælp til vedtægter, inspirationsdage og meget mere tlf: / ema@koda.dk 12 / KODA / DK

13 KODA / kulturpolitik Pres på KODA for billigere musik i kommerciel radio De landsdækkende kommercielle radiostationer kan ikke få økonomien til at hænge sammen på grund af for ringe reklameindtægter. De vil betale mindre for musikken og forsøger derfor at råbe politikerne op til at gå ind i forhandlinger med KODA/Gramex. Men prisen er allerede sat ned, og det er andre faktorer, der gør det svært at køre kommerciel radio i Danmark. Tekst: Birgitte Theresia Henriksen De kommercielle radioer har lagt pres på politikerne for yderligere at få nedsat betalingen for musik. Og det til trods for at et bredt politisk flertal i den mediepolitiske aftale fra 2006 tilkendegav, at prisen på musik i højere grad skulle tage hensyn til faktisk lytning og radiostationernes omsætning. Ophavsretslicensnævnet, som fastsætter prisen for at bruge musik, nedsatte niveauet for kommerciel radios musikvederlag til KODA. Vi har imødekommet politikernes ønske om, at der i højere grad skal tages hensyn til faktisk lytning og omsætning i aftalerne. Priserne er sat ned, og det er derfor ikke rimeligt at kræve mere, siger KODA s direktør, Niels Bak. Lave reklameindtægter Prisen på musik er ikke skyld i de røde tal hos radioerne, de ville ikke skifte farve, om så musikken var ganske gratis. Høje koncessionsafgifter og hård konkurrence fra public service-kanalerne gør det svært at køre kommerciel radio i Danmark, uanset at der lyttes meget til den. Hovedproblemet er, at radioreklameindtægternes andel af det samlede annonceforbrug i Danmark ligger på blot 2 pct. Det er en tredjedel af det europæiske gennemsnit og langt under de øvrige nordiske landes 4-5 pct. Et princip om frie forhandlinger De fleste kommercielle radioer har været tilfredse med forhandlinger med KODA/Gramex. En undersøgelse af KODA/Gramex tariffer fra 2006 foretaget af Kulturministeriet viser, at Danmark ligger på en sjette plads efter fx Holland og Frankrig, når det gælder radiotariffer. Siden 2006 er prisen på musik i radioen sat ned med 29 pct. Men hvis nu man kan få politikerne til at blande sig i forhandlingerne og nedsætte tarifferne, så er det naturligvis set med radiostationernes øjne - endnu bedre. Hertil siger direktør Niels Bak: Det er et skråplan, hvis politikerne blander sig i de frie forhandlinger om priser og vilkår for musik og andet indhold. Det må ikke glemmes, at musikbranchen selv har interesse i, at der er en mangfoldighed i udbuddet af radiostationer. Se i øvrigt også lederen side 2. Musik er billigere end talk-radio I en tid hvor de kommercielle radiostationers øvrige omkostninger er faldet, er det klart, at KODA og Gramex relative andel af omkostningerne er steget. Fx har SBS i foråret 2009 fyret halvdelen af sine medarbejdere, bl.a. på The Voice, og fyldt hullerne i sendetiden ud med musik. Det får betydning for musikkens relative andel af omkostningerne, for Talk-radio er dyrere end musikradio, og hos en række kommercielle radiostationer er musik ganske enkelt det eneste programindhold. Derfor kan vederlaget til dem, der har skabt musikken, selvfølgelig ses på radioernes regnskab. Fakta om betaling for musik i radio Radio er den absolutte hovedkilde til danskernes musikbrug. Faktisk hører hver dansker i gennemsnit musik i radio to timer om dagen. De samlede betalinger til komponister, tekstforfattere, musikforlag, udøvende kunstnere og pladeselskaber for alle radiostationer (inkl. DR) er under 1 krone om ugen pr. dansker. Ikke-kommerciel radio har siden Medieforliget fået særligt lempelige vilkår, og den nye tarifpolitik har fået antallet af danske internetradioer til at vokse fra 25 i 2005 til 65 i Ophavsretslicensnævnet Størrelsen på de vederlag, som kunstnerne og pladeselskaberne skal have for brug af deres musik i radioen, fastlægges i aftaler baseret på frie forhandlinger med radioerne. Kan parterne ikke blive enige, hvilket sker af og til, kan man anmode et uafhængigt nævn Ophavsretslicensnævnet om at fastsætte, hvad et rimeligt vederlag er. 13

14 KODA / karrierekanonen KarriereKanoneR der rykker I maj sluttede KarriereKanonen 2009 med fire udvalgte bands og solister: Rubberhead Banditz, Olympics, Leonora og Non+. Der har været tryk på siden da også for de ni bands, der var med i slutrunden. Tekst: Birgitte Theresia Henriksen Meget er sket siden KarriereKanonen sluttede med en flot showcase på årets SPOT Festival, hvor de fire udvalgte kanoner optrådte på P3-scenen. Over sommeren har Bandakademiet i samarbejde med Rubberhead Banditz, Olympics, Leonora og Non+ planlagt og igangsat talentudvikling af forskellig art. Herudover har der været livejobs, møder med pladeselskaber og bookingbureauer. Og der er blevet knoklet på at finpudse de musikalske evner. P3-rotation er på vej til alle, når de har musikken klar. Bandakademiet er hyret af KarriereKanonen til at stå for talentudviklingsdelen. Deres rolle er at bringe de forskellige bands sammen med de rette eksperter, så de kan udvikle sig og blive endnu bedre. Vores job er simpelthen at finde de rette rådgivere ud fra den handlingsplan, som vi laver sammen med bands ne, siger Mari- anne Fruergaard, projektleder på Bandakademiet, der samarbejder med bl.a. med musikcoaches og producere som Frederik Nordsø, Henrik Marstal, Kristian Leth, Frederik Thaae, Anders Birk, Kasper Winding samt Poul Martin Bonde, Mikael Højris fra DMF, Jesper Majdall fra Volcano Management og advokat Marianne Bruhn Andersen. De ni fravalgte i Karriere- Kanonens 2. showcase-runde Efter 2. showcase i foråret blev ni af 13 bands fravalgt. De går dog på ingen måde fra KarriereKanonen uden noget, for de modtager feedback og tilbud om talentudvikling fra eksperter tilknyttet Bandakademiet. Et af de ni bands, der ikke gik videre efter 2. runde var Artificial Brothers fra Thisted. De har netop afsluttet et coachingforløb gennem Bandakademiet. KarriereKanonen var en positiv oplevelse, og vi følte os professionelt behandlet af et meget imødekommende hold af medarbejdere. Bandakademiet tilbød os et coachingforløb på 10 timer med Anders Birk, som vi selvfølgelig takkede pænt 'ja' til. Tiden brugte vi målrettet på at finpudse tre numre, som udkommer på en ep til oktober. Anders Birk var både kompetent og konstruktiv i sin måde at coache os på, og det har også på længere sigt givet os et friskt pust og en mere nuanceret tilgang til selve skriveprocessen." Alt i alt er den nye KarriereKanon 2009, der indeholder alt godt fra P3 s KarriereKanon plus showcases, talentudvikling, liveeksponering mv. for de deltagende bands, blevet meget vel modtaget hele vejen rundt. Og en ting er sikkert, vi har ikke hørt det sidste fra de fantastiske bands, der blev udvalgt i år! Fakta om KarriereKanonen KarriereKanonen er et aktivt samarbejde mellem DR, KODA, Roskilde Festival og spillesteder dk samt med Bandakademiet, der står for talentudviklingsdelen. Næsten 900 kunstnere og bands uploadede deres musik til dr.dk/karrierekanonen. Dommerholdet udvalgte 37 bands til showcases i hele Danmark, og efter to koncertrunder i løbet af foråret valgte dommerne de fire bedste acts, for hvem vejen fra øvelokalerne til det helt store publikum pludselig blev væsentligt kortere. Artificial Brothers, foto: Jesper Dahlgaard For mere info se 14 / KODA / DK

15 Sådan er det gået so far for: Rubberhead Banditz The Rubberhead Banditz Den højenergiske trio, der havde deres livedebut i KarriereKanonen, har oplevet stor interesse fra branchefolk og selskaber i både Danmark og udland. Tiden siden udvælgelsen i KarriereKanonen er gået med at skrive nye numre, få styr på de mange kontakter og med karriererådgivning. Rubberhead Banditz spillede en hæsblæsende koncert på Roskilde Festival og flere andre steder siden som følge af KarriereKanonen. Den sidste showcase på SPOT Festivalen resulterede i en booking til den estimerede franske festival Trans Musicales, og de er blevet tilknyttet PDH Booking i Danmark. For Rubberhead Banditz har Bandakademiet været daglig management og network-provider, og de er nu i gang med at udarbejde en handlingsplan om talentudvikling. KarriereKanonen har været en super start for os. Vi har fået en masse opmærksomhed og mange gode kontakter. Det har været rigtig fedt at opleve så meget positivitet fra branchen, så vi er utroligt taknemmelige for hvad KarriereKanonen har gjort for os. Jeg kan ikke forestille mig en bedre måde at starte sin karriere på, specielt hvis man er et forholdsvist nyt band som os. Vi glæder os til at rocke Danmark og resten af kloden, og takker alle for at have givet os den her mulighed!, siger Rubberhead Banditz. Leonora Den unge kunstner Leonora har oplevet stor interesse fra pladeselskaber, siden hun kom i finalen i KarriereKanonen. Hun har med sine samarbejdspartnere brugt sommeren på at skrive nyt materiale, modtage musikalsk coaching - og på at håndtere den store interesse, der lige pludselig var fra den ene dag til den anden. Og så har Leonora haft en hel håndfuld spillejobs i de seneste måneder. I samarbejde med Bandakademiets eksperter har Leonora tilrettelagt et karriereudviklingsforløb, og hun får musikalsk coaching, bl.a. med fokus på sang og co-writing KarriererKanonen har betydet, at musikinteresserede har fået øjne og ører op for mig. Det har givet mig selvtilliden til at forfølge min drøm, og har åbnet døre for mig, som jeg aldrig har turdet drømme om kunne åbnes. Det har givet mig det første skub i min kommende musikkarriere, så nu er jeg klar til at indtage den danske musikscene, siger Leonora. Leonora The Olympics De fem unge gutter i The Olympics har ikke eksisteret som band længe, men de er superambitiøse. De har brugt sommernætterne på at arbejde intenst med nyt materiale. Sammen med Bandakademiet har de lagt en plan for talentudvikling, der bl.a. sendte dem i studiet med Frederik Nordsø som producer. Målet er at lave en knivskarp ep. The Olympics har spillet og spiller en håndfuld koncerter over sommer/efterår som følge af profileringen i KarriereKanonen. At blive udvalgt i KarriereKanonen har betydet enormt meget for os. Vi har fået åbnet nogle døre og fået mulighed for fx at ar- The Olympics bejde intenst og professionelt med Frederik Nordsø. Vi har planlagt det næste halve år sammen med Bandakademiet, så vi får mest muligt ud af det. Vi har indtil videre været rigtig glade for forløbet!, siger The Olympics. Non+ Trioen er feltets mest erfarne konstellation og har udgivet musik i mange forskellige sammenhænge. Non+ har nær ved og næsten ikke spillet live, men har brugt tiden siden udvælgelsen i KarriereKanonen på at få nyt materiale på benene og få styr på mål og handlingsplaner i samarbejde med Bandakademiet. I løbet af efteråret skal de spille rundt om i Danmark, og i slutningen af året kommer de i musikalsk arbejdslejr med anerkendte coaches som resultat af samarbejdet med Bandakademiet. KarriereKanonen har hjulpet os med de sider af Non+, hvor vi kan forbedre os. Indtil videre har vi i samarbejde med Bandakademiet planlagt en camp i slutningen af året, hvor vi går i hardcore-øvelejr og får profesionelle musikere/coaches og teknikere med. Non+ Udover det, er der P3-airplay i vente, hvilket forhåbentlig vil eksplodere i rotation inden længe, siger Non+. Non+ 15

16 KODA / støtte De kollektive båndmidler en vigtig støtte til ny musik Alle KODA s medlemmer kan søge om støtte fra båndmidlerne. I år udgjorde puljen 1,9 mio. kr. Penge, der kommer som kompensation for hjemmekopiering, og som er indlagt i prisen på fx blanke cd er og dvd er. Tekst: Birgitte Theresia Henriksen 206 kunstnere inden for alle genrer modtog beløb på mellem og kr. Vi spurgte en håndfuld af dem, hvad støtten betyder: Deodato, komponist, sanger og trommeslager Støtten viser, at folk tror på mig som kunstner. Jeg er meget taknemmelig for at være en af dem, der modtager penge. Hver en Deodato lille støtte hjælper og stimulerer til at fokusere på musikken, men jeg synes også, at det er vigtigt, at man kan selv. Jeg indspiller pladen i Danmark med musikere fra Danmark og fra Mocambique det giver en fusion af to forskellige krydderier. Danske musikere er skolede og avancerede modsat de mocambiquiske, som lærer musik i gaderne ved at lytte til andre musikere. Det crossover, der kommer ud af at mikse Danmark og Mocambique, er unikt. Ud over båndmidlerne finansierer Deodato selv den nye plade, der udkommer i slutningen af året, hvis alt går vel. Sidsel Storm, komponist og sanger Det betyder virkelig meget at få økonomisk støtte og føle, at der er nogen, der har lyst til at bakke op om projektet. Det er altid svært med økonomien i et pladeprojekt, fordi man ønsker at fokusere 100 pct. på musikken og skubber den økonomiske del fra sig hele tiden. Med eller uden støtte pladen skal ud, og endnu mere musik skal komponeres. Men jeg føler mig da meget privilegeret, for det er vanskeligt at udgive jazzplader uden støtte. Efter planen udkommer pladen til okt/nov 2009 med musikerne: Morten Lund (trommer), Jesper Thorn (bas), Gunnar Halle (trompet), Alexander Kraglund (violin/mundharmonika) og Lars Jansson (klaver). 16 / KODA / DK Sidsel Storm Omlægning til Finanslov? Folketinget har desværre afvist at lade blankbåndsmidlerne omfatte indbyggede medier som fx harddiske og mp3- afspillere, hvilket ellers er tilfældet i 15 andre EU-lande. Derfor er puljens størrelse gradvist faldende år for år, efterhånden som kopiering i stigende grad foregår via indbyggede medier. I 2008 var KO- DA s andel af de kollektive blankbåndsmidler således på 2,1 mio. kr., i 2007 var den 2,9 mio. kr. og i ,2 mio. kr. Konsekvensen er altså, at ordningen reelt er under udfasning i Danmark, og det vil skade musikkens vækstlag fremover. Den samfundsmæssigt bedste og billigste løsning er at omlægge ordningen, så vederlagene betales som i Norge, nemlig via Finansloven. En ordning, der vil give erhvervslivet store administrative lettelser, fremtidssikre dansk musikliv og blanke cd er og dvd er vil falde i pris til glæde for forbrugerne. Fakta I 2009 udgjorde blankbåndsmidlerne 1,9 mio. kr. penge som vi modtager fra Copydan Båndkopi. Alle KODA s medlemmer kan søge om støtte fra puljen, der er en kompensation for hjemmekopiering, og er indlagt i prisen for fx blanke cd er og dvd er. 925 komponister og sangskrivere søgte om støtte, hvoraf 206 modtog støtte i kategorierne komponisthonorar, cd-udgivelse og arbejdslegat. Læs mere på under søg støtte. Fridolin Nordsø, The William Blakes KODA's støtte hjælper store og små, og jeg tror, den har en væsentlig del af æren for at mange cd-projekter kan virkeliggøres og udgives. For os er The William Blakes støtten afgørende for vores næste plade, hvor vi fx har udenlandske gæstemusikere med. Vores to tidligere plader har betalt sig selv ind, men den næste bliver dyrere i produktionen og kommer til at tage længere tid. Så støtten har gjort netop denne udvikling for os mulig, og det kan man forhåbentlig høre på resultatet! The William Blakes har hyret produceren Jon Schumann til det kommende album, som de regner med at starte indspilningerne til i januar, så den kan udgives til sommer. Figura Ensemble Figura Ensemble Det betyder rigtigt meget for os, at KODA giver os et skulderklap til cd-udgivelsen og for hele projektet, der udover indspilning også er bestilling af værker hos komponisterne Peter Bruun og Steingrimur Rohloff og koncerter i Seattle med vores venskabsensemble Seattle Chamber Players i februar Peter Bruun og Steingrimur Rohloff skriver værkerne til Figura Ensemble og Seattle Chamber Players (SCP). Figura Ensemble har tidligere udgivet på deres eget selskab, og det gør de nok igen, fordi det er enklere at styre økonomien og selv skaffe en distributionsaftale. Planlagt udgivelse til maj 2010.

17 KODA / medlem Sådan opdager verden din musik KODA afholder jævnligt møder for medlemmer, der vil vide mere om muligheder i musikkens verden. I maj var turen kommet til Århus, hvor flere repræsentanter fra branchen delte ud af deres erfaringer. Tekst: Birgitte Theresia Henriksen Det er nemt at komme ud med sin musik, men svært at blive opdaget. Sådan kunne en sigende overskrift for tidens musikmarked lyde, og det var da også det gennemgående tema for dagens oplægsholdere. Den lyttende forsamling bestod af 65 århusianske KODA-medlemmer, repræsentanter fra Gramex og NCB samt et panel bestående af branchefolk og erfarne kunstnere. Vær velforberedt og anderledes Mette Zähringer fra Iceberg Music Group gav et indblik i, hvordan de uafhængige pladeselskaber typisk arbejder. Fælles for de mindre labels er, at de mere fungerer som sparringspartner for deres kunstnere, hvorimod det kan være anderledes styrende med et stort label i ryggen. Hos Iceberg fokuserer vi på kunstnere med internationalt potentiale. De må gerne være anderledes og skille sig ud, og så gør det ikke noget, hvis de ikke er helt grønne bag ørerne. De fleste uafhængige pladeselskaber har oftest en egen profil, og derfor er det en rigtig god idé, at man som kunstner undersøger markedet grundigt. De labels, du kontakter, skal jo helst have ekspertisen til at markedsføre netop din form for musik, fortalte Mette Zähringer og understregede også vigtigheden af at sætte mål for sig selv og af at opbygge et solidt netværk. Musik digitalt hvordan gør man? Vi befinder os i et nyt musikmarked, og der er nye spilleregler for det at være band, indledte Rasmus Ardahl. Han er redaktør på musiksitet BandBase, hvor mere end danske bands har uploaded deres musik, og unikke brugere lytter til den hver måned. For at få sin musik ud digitalt og samtidig få et overblik over, om den bliver hørt, kan man få sig en såkaldt aggregator. En aggregator udfylder en del af den rolle, som pladeselskabet havde tidligere. Den sørger for, at musikken distribueres i butikker og på itunes. Der findes mange af dem i Danmark og i udlandet, og især de europæiske aggregatorer sørger for både at uploade musikken og afregne, forklarede Rasmus Ardahl. Et dansk eksempel på en agregator er DiGiDi, som er en andelsbevægelse støttet af KODA, og som bl.a. når ud til alle europæiske afdelinger af itunes. Vil man udgives uden for Europa, er der fx Tunecore eller cdbaby. Gør det, du er god til Ifølge sangskriver Kristian Svenningsen er det vigtigt at udgive sin musik, også selvom den måske ikke sælger så meget. Pladeudgivelser har for mig været statements undervejs. De viser en udvikling også for en selv, uanset om det så er fysisk eller online, musikken udkommer, sagde han. Han understregede, at det er vigtigt at få rådgivning og hjælp til det, man ikke er god til. Faktisk er du langt, hvis du ved, hvad du ikke er god til. Husk, musik er penge værd! Hvis det skal være musikken, så glem drømmen om børn og sofa og sats kun på musik, for man skal stå tidligt op for at lave noget, der er nyt, lød den bevidst provokerende indledning fra komponist og formand i KO- DA s råd, Ivan Pedersen. Han understregede også en af sine velvalgte mærkesager - nemlig værdien af musik: Hvis det, I laver, har en værdi, som nogen gider at bruge, så er det penge værd, og de penge skal I da for fanden have del i! Det er der, KODA kommer ind i billedet og sørger for, at man får betaling for sit arbejde med musikken. Forestil jer en verden uden musik, hold kæft hvor kedeligt. Så kom ikke og sig, at det ikke er noget værd! Efter oplæg fra panelet var der tid til de mange spørgsmål fra medlemmerne, hvor også både Gramex og NCB kom på banen med kvalificerede svar. Debatten fortsatte senere over sandwich og drikkevarer. Kommende medlemsmøder: Tirsdag den 17. november i Odense på Magasinet fra kl Torsdag den 19. november i Esbjerg på Tobakken fra kl Tilmeld dig hos KODA's Medlemsinformation på medlem@koda.dk /

18 Dansk musikbranche En næsten uovertruffen varm og fantastisk festival kickstartede sommeren med musik, networking og hygge. Vanen tro var musikbranchen stærkt repræsenteret på årets Roskilde Festival både i Mediebyen for dem med særligt armbånd hertil og i YourSpace på publikumsområdet. Tekst: Birgitte Theresia Henriksen Branchefolk fra alle dele af dansk musikliv kom forbi den fælles stand til en snak med folk fra KODA, Spillesteder dk, MXD og Huse i Danmark. Ideer til nye samarbejder og udvikling i Musikbranchen sprudlede uanfægtet den tunge, støvede luft og blev indsamlet til det videre arbejde i Musikzonen. I fire dage kunne man møde KODA under parasollen i Mediebyen med kaffe og roulade som brændstof. Lav en demo på Roskilde KODA på fællesstand i Mediebyen Mikrolån til upcoming kunstnere? Mentorordninger? KODA, Spillesteder dk, ROSA/MXD og Huse i Danmark inviterede til idéudvikling på en solrig stand i Roskildes Medieby. Kulturforvaltning og turisme skal samarbejde: Brug musik til markedsføring af byer i Danmark Oprettelse af fond til honorarstøtte til ekstra store bands (+5) Foto: Jakob Hüttel Ca. 80 bands og enkeltpersoner fik indspillet en demo i Roskilde Festivals DemoLab. Et stort trækplaster for unge, håbefulde rockmusikere på festivalen var muligheden for at indspille en gratis demo-cd. Det blev til 10 demo er om dagen i otte dage. Konsulentordning til de regionale spillesteder Mikrolån Brug Koncerthusets foyer til showcases Mentorordninger Roskildes DemoLab lå i YourSpace-området, hvor festivalen i samarbejde med Danmarks største musikkæde 4Sound og Dicentia, totalleverandør af digitale medier, stod klar med hele pakken: instrumenter, professionelt lydstudie og cdproduktion. Straks efter indspilning af cd-demo kunne man med den udleverede master gå direkte til Dicentias stand og ganske gratis få den duplikeret til 10 stk. cd er med omslag. Pr. dag fik ca.10 bands og enkeltpersoner indspillet en demo. Festivalen regner med at køre samme projekt til næste år, hvor parterne i fællesskab vil se på mulighederne for at udvikle form og indhold. 18 / KODA / DK

19 på roskilde 09 KODA / BRANCHE Fakta I alt havde ca. 30 musikorganisationer og pladeselskaber en stand på Roskilde: Ud over fællesstanden for KODA, ROSA, MXD, Spillesteder dk og Huse i Danmark havde DMF en stand i Mediebyen, og følgende pladeselskaber havde selvstændigt kontor i Mediebyen: Universal, A:Larm, Beatbox, Sony, Target, Warner, EMI, VME og Playground. I YourSpace på Pavilionområdet var de uafhængige pladeselskaber repræsenteret ved: Rumraket, Escho, Statler & Waldorf, Jenka Music, Rump Recordings, Lolita Industri, Morningside Records, Bad Afro, SMASH!BANG!POW!, Rabalder Records, Hjernespind Records, Play/Rec, Good Tape Records og Orpheus Records. Danmarks Rockmuseum: Hvem er du fan af? Festivalgæsterne gik i confession-boks og berettede om deres største musikoplevelser. Skriftestolen var en del af det kommende rockmuseums stand i YourSpace-området, der også husede pladeselskaber, lydstudie m.m. Confession-boksen blev lavet i et samarbejde mellem DR og Danmarks Rockmuseum i hele festivalugen. Det blev til mere end 100 interviews med musikglade festivalgæster og musikere, der fortalte om idoler og store musikoplevelser. DR samler det hele sammen til et tema om nordisk fankultur. Et par confessions: Jeg griner meget af, at en stor musikalsk oplevelse for mig var i 1985, hvor Sebastian spillede på Orange Scene. Så kom Lis Sørensen ind med vind i håret og det hele som special gueststar og sang Her er så stille nu. Det var en stor oplevelse. Og rigtig sjovt, fordi det var i fuldstændig modstrid med, at jeg var heavyrocker på det tidspunkt!, sagde Tue Vinther Andersen til boksen. En anden confession kom fra Jesper B. Andersen, der fortalte om Beth Hart og Gasolin': Hun var på vej op på scenen, da jeg rakte hånden frem Og så tog vi en dans. Jeg følte det varede i timer, men det var måske kun 30 sekunder. Jeg har også fulgt Gasolin' rundt i hele Nordsjælland med min mor. Rock Me - udstilling om fankultur Danmarks Rockmuseum indviede sin første udstilling, Rock Me, lige før festivalstart. Her fortæller kendte rockmusikere om fans og egne idoler, og med højteknologiske beat-blocks kan publikum selv skabe musik ved at remixe bl.a. Nephew, Carpark North, L.O.C., Volbeat og Turboweekend. I marts 2010 kommer udstillingen til Århus, Odense, Aalborg og København. Læs mere på Simon Kvamm og L.O.C med beat-blocks Foto: Danmarks Rockmuseum 19

20 KODA / spil dansk Vi ses på Spil Dansk Dagen! Igen i år er det den sidste torsdag i oktober, det sker. Dansk musikliv fejrer sig selv og hinanden med koncerter og musikevents over hele landet. Tekst: Birgitte Theresia Henriksen Spil Dansk Dagen handler om musik og om at komme ud at spille, høre og opleve den. Og i år er der flere muligheder end nogensinde før. DR P3, P4 og P2 spiller traditionen tro kun dansk produceret musik, spillestederne byder på utallige koncerter og Danmarks største kor synger sammen på P4. Dette og meget mere kan du være med til den 29. oktober. Alle er inviterede eneste ramme er, at det handler om musik skabt i Danmark. Ildsjælsprisen 2009 Kender du en person, som har arbejdet engageret og uselvisk for det danske musikliv? Så indstil vedkommende til Spil Dansk Dagens Ildsjælspris inden den 15. oktober. Vinderen af prisen vil ud over hæder og ære modtage et beløb på kr. som en kontant tak for sin indsats for dansk musik og musikliv. Sidste års prismodtager, Louise Adrian, der fik prisen for sit utrættelige arbejde med fangerkoret på Vridsløselille Statsfængsel, er nu en af Spil Dansk Dagens ambassadører. Læs mere på under konkurrencer & priser. Bliv Spil Dansk Dagens ven på facebook nu med over venner! Som god ven af Spil Dansk Dagen bliver du opdateret med eksklusive nyheder kun for facebook-vennerne. Konference om musikkens status - fredag den 23. oktober KODA og Spil Dansk Dagen afholder konference i Børsens Festsal - en hel dag med musikken i fokus. Det sker i samarbejde med den musiktænketank, der med musiker og ph.d. Henrik Marstal som formand i maj blev lanceret af Mogens Jensen (S). Ved en høring på Christiansborg i maj fremlagde tænketanken sine betragtninger, og ved konferencen vil den foran et panel af erhvervs- og kulturpolitiske ordførere præsentere et opkvalificeret idékatalog. Det bliver udformet på baggrund af en række delmøder i september med fagpersoner fra musik- og erhvervsliv, støttet og faciliteret af KODA. På konferencens panel vil også være en række prominente folk fra musikkens verden. Tænketanken består udover Marstal bl.a. af Uffe Savery (Safri Duo), Kristian Riis (Nephew, tidl. leder af MXD) og Martin Buck (kommunikationschef, Bandbase). Carina Christensen Spil dansk Dagen kan bruges til at huske os alle sammen på, hvor privilegerede vi er at have vores eget sprog. Sproget skaber fællesskab og giver os identitet, og intet sted bliver kunsten så levende som i musikken. Kenneth Plummer Spil Dansk Dagen er en helt speciel festdag, hvor vi fejrer mangfoldigheden i udtryk og genrer, kvaliteten, passionen og det kunstneriske drive. Danskerne lytter mere dansk musik end nogensinde før. Så der er god grund til at fejre dansk musik. Foto: Bjarne Bergius Hermansen Isam B. Vi har brug for at stå sammen på Spil Dansk Dagen og hylde dansk musik, fordi den så ofte bliver opslugt af musik fra det store udland. Dagen kan bruges til at smide mere spotlys på dansk musik, så mainstream kan få en chance til at lytte til dansk musik og dermed få et break fra alt andet. Keld Heick Spil Dansk Dagen kan og bør være den dag, hvor vi også i medierne bliver mindet om, hvor stor og alsidig den danske musikverden i virkeligheden er sådan som man da heldigvis kan opleve det på de mange spillesteder rundt omkring i landet. Foto: Ole Mortensen Tilsted 20 / KODA / DK