TUR RUNDT I EUROPA 2013

Transkript

1 TUR RUNDT I EUROPA 2013 Meget tidligt om morgenen den 27. august (midt om natten) var det tid at gå den lille tur fra Strandmøllevej til Netto ved Munkholmvej, for det var nemlig derfra, at bussen skulle afgå kl. 03. Det var dog kun for at afhente vores rumænske turguide og undertegnede, da vi havde alle noteringerne med om deltagerne og deres påstigningssteder mv. Det første opsamlingssted var i Asnæs, hvor en håndfuld af deltagerne skulle stige om bord. Alle var mødt inden den fastlagte tid, så man kom hurtigt af sted mod Holbæk, hvor de 23 personer, som havde planlagt påstigning der, gerne skulle være på plads, og det var de, så i løbet af et øjeblik var de steget om bord. Det næste opsamlingssted skulle være i Roskilde, men da de deltagere, som var forventet at stige på der, allerede var taget med bagagetransporten et par dage forinden, blev det sted sprunget over, og man fortsatte i stedet direkte mod Ølby ved Køge, hvor en skare på 7 stod parat. Endelig tog man den lille tur til Høje Taastrup, hvor de sidste 5 deltagere, som skulle hentes, stod parat til påstigning. Mens morgenlyset brød frem, og myldretrafikken rigtigt begyndte, kørte flokken det sidste stykke til Lufthavnen. Her skulle de sidste 8 deltagere gerne være på plads, og det var faktisk også tilfældet, så man kunne hurtigt komme videre til sikkerhedskontrollen, da de respektive bording-kort allerede var udskrevet på forhånd. Kort efter var alle kommet igennem, og man kunne begynde den obligatoriske 1½ times ventetid indtil afgang. Man kom om bord til den planlagte tid, og man kom også rettidigt af sted. Men dermed var det også slut med rettidigheden, for flyet landede faktisk et kvarter for tidligt, da der havde været en god medvind. Men derpå måtte man så pænt vente godt en times tid for at blive afhentet af bussen. Årsagen til forsinkelsen var, at da man havde forespurgt på hotellet om den forventede køretid fra Sibiu til lufthavnen ved Bukarest, havde man sagt ca. 5 timer, hvilket altså var over en time for lidt. Men bussen kom dog frem, og med ca. 1½ times forsinkelse kunne man køre mod centrum af Bukarest, hvor man skulle på en sightseeing tur for at se de mest kendte steder i byen, og det blev gjort i et ret langsomt tempo, for trafikken var ganske voldsom. Den mest markante bygning, som man så på turen, var det enormt store parlamentspalads, som Ceaucescu havde ladet bygget som monument over sig selv. Der blev også tid til en lille gåtur rundt i byen, hvor man kunne se, at der skulle være en stor musikforestilling, The Wall, den følgende dag. Parlamentsbygningen i Bukarest Derpå fortsatte man til en ret stor by kaldet Braşov, hvor det var meningen, at der skulle gås en lille bytur, inden aftensmaden skulle spises. Lige før bussen skulle køre ind på P-pladsen nær restauranten, var der desværre et af byens allé-træer, som ikke var blevet beskåret ordentligt, og med en dump lyd lavede en gren en bule i den øverste forrude. Kort efter kunne man stige ud for at gå den lille tur rundt i en del af byen for at komme til spisestedet. Aftensmaden blev vel overstået, og man kunne køre videre mod Sibiu i Transsylvanien, hvor man ankom ved midnatstid, og hvor man forventede, at bagagen, som var sendt i forvejen, var blevet bragt til de tildelte værelser. Desværre var det noget

2 af en skuffelse at se, at bagagen stod urørt i receptionen, og at de tildelte værelser var blevet ændret, så de værelsesnumre, som man havde fået tildelt, slet ikke passede. Det skabte en ret stor forsinkelse, og nogle af deltagerne kom først i seng efter kl. 02, hvor det var forventet, at alle kunne have været i seng kort efter midnat. Denne, turens første dag, blev altså en dag, som begyndte så smukt og regelret, og som endte i et næsten kaos. medførte også, at ikke ret mange måske slet ingen benyttede sig af det tilbud, der var givet om at besøge Frilandsmuseet. En lille skare på 8 personer foruden den lokale guide gik ud på en lille supplerende tur, hvor man skulle besøge en befæstet kirke, hvor der så sent som under Den 1. Verdenskrig havde været et større slag mellem tyskere og russere, og der var lagt mindesten i den nu nedlagte kirke for de ret så mange faldne tyske soldater. Der fortælles om turen inden starten Den 28. august var det tid at opleve byen Sibiu i Transsylvanien, og det blev en fin oplevelse, som de tre lokale tur-guider bibragte deltagerne. Man fik en hel del at vide om byens historie og om befolkningen. En åbenmundet havegæst i en park i Sibiu Den 29. august var det bjergområdet Păltinis, som skulle besøges om formiddagen, og her var der forskellige tilbud: Der var en tur, hvor man tog svævebanen op til et højdepunkt for derefter at gå tilbage til udgangspunktet. Der var også en lang tur, hvor man gik en fin tur op i højderne, hvorpå man så gik langsomt ned gennem sletter og lyse skovområder for at komme ned til udgangspunktet. Der var også et tredje tilbud om at deltage i en del af turen, så der var muligheder nok for at udnytte formiddagen. Et solidt vagttårn på en af bymurene Lidt hen på eftermiddagen var man kommet lidt udenfor byen til en stor park med et frilandsmuseum. Her skulle man holde frokost-pause i et pænt lille spisested, men desværre var det begyndt at regne ret kraftigt, og det generede en hel del, og det Et hus med øjne på taget

3 Formiddagsturen endte med et tilbud om en frokost på en pæn bjergrestaurant, og den tog de fleste imod, men der var en lille ulempe ved denne frokost, nemlig at den var alt for fyldig, og mange kunne kun overkomme en mindre del af det tilbudte. Efter overstået frokost kørte man ned fra bjerget ad en meget smal skovvej, hvor den høje bus kun med noget besvær kunne komme igennem. Heldigvis var der ingen modkørende, så man kom igennem uden større problemer. Til at udfylde eftermiddagens program havde man fået et godt tilbud fra den rumænske turguides mor om at komme på besøg for at se haven og få en kop kaffe og et stykke kage til. Det viste sig, at der var adskillige stykker af forskellige kager samt fine frugter fra haven. Der lød en stor tak til den flinke dame for det fine tilbud. Som et sidste tilbud for denne dag var det muligt at gå hjem til hotellet, og det var der blot to af deltagerne, som tog imod, men de forventede km for turen viste sig at være ret så optimistisk, for der blev gået 19 km, så de var først helt tilbage på hotellet kl , hvor aftensmaden var påbegyndt kl Det gjorde nu ikke så meget, for forretten trak så længe ud, at hovedretten først blev serveret kl. 21, så alle nåede at få det hele med. Der var dog almindelig irritation over, at desserten også var længe om at blive serveret, så aftensmaden fra start til slut faktisk varede hele 2 timer. Den 30. august var den sidste i Rumænien, og selv om man var glad over have fået skiftet den øverste forrude, var der en del besvær med at få afregnet med hotellet, som mere eller mindre ville løbe fra de indgåede aftaler. Efter en del besvær lykkedes det dog at komme af sted på dagens togt, som ud over den lange tur til Budapest også bestod af et besøg i en Roma-landsby med ca. 700 huse. Vi blev pænt modtaget af landsby-formanden, som havde tilbudt at vise os rundt. Det blev et interessant besøg, som på mange måder overraskede turens deltagere. Tilsyneladende havde ingen tidligere være på et sådant besøg. Da besøget i Roma-landsbyen var overstået, og der var taget afsked med landsby-formanden samt vores lokale guide og busvagten, som havde vore tro følgesvende i de seneste døgn, var det blevet tid at køre mod nordøst, for vi skulle gerne nå til Budapest mellem kl. 20 og 21, men der var desværre noget, som man ikke havde kunnet forudse, nemlig at der var en udpræget tendens til kødannelser på den gamle hovedvej, som vi skulle anvende. Der var godt nok en fin motorvej under anlæg, men det ville nok vare et par år, inden den kunne forventes færdig. Og det kunne vi ikke vente på, så det var blot at acceptere, at der blev tale om et par timers forsinkelse. En af broerne i Budapest over Donau Som modvægt mod dette irritationsmoment kunne man naturligvis nyde de varierende landskaber, som man så kunne betragte i længere perioder. Omsider kom man igennem til den rumænsk-ungarske grænse, som man tydeligt kunne se, var en ekstern Schengen-grænse med fuld grænsekontrol. Det tog dog ikke så lang tid for os, som man kunne have frygtet, og kort efter ankomsten til Ungarn blev den gamle hovedvej skiftet ud med en god motorvej, og så gik det hurtigt fremad, og forholdsvis ubesværet kom vi til Budapest og fik os installeret ved et ret sent, men ganske velsmagende aftensmåltid.

4 Den 31. august var den dag, der var afsat til et besøg i såvel bydelen Pest, hvor hotellet lå, som i bydelen Buda på den anden side af Donau, som deler hovedstaden midt over. Der blev besøgt smukke parker og anlæg, lige som man kunne betragte de mange arkitektoniske stilarter, som byen kunne fremvise. Nogle steder var bygningerne ret slet vedligeholdt, mens de andre steder var særdeles flotte, nyvaskede og nymalede. Der var også et besøg på øen midt i floden med masser af fritidstilbud - et af dem, som tiltrak sig mest interesse, var et stort vandorgel, altså et springvand, hvor vandets højde og retning var bestemt af den underliggende musik. Efter at have nydt et par numre med musik og springvand, fortsatte man over til bydelen Buda, hvor en af de første ting, som man bemærkede, faktisk lå på den modsatte side af floden - altså i bydelen Pest. Det var den store parlamentsbygning, som lå meget dominerende langs med floden. bygninger på stedet var helt fjernet, og der var nu blot et hul jorden, hvor de havde ligget. Turen gik nu ind i Slovakiet, hvor der var et par høje pas at passere, mens der var smukke udsigter rundt omkring. Omtrent rettidigt blev deltagerne læsset af ved en restaurant, hvor aftensmaden skulle indtages, mens bussen blev kørt op til hotellet for at få bagagen læsset af, så man hurtigt kunne komme på værelserne og i seng efter den ret lange dag. Men så godt skulle det ikke gå, for bussen kom til at køre lidt for langt, så den måttes vendes på en lille vendeplads, og under den manøvre kom den til at sidde aldeles fast i den løse rabat, og det var derfor helt umuligt at komme videre. Det medførte, at deltagerne måtte køres til hotellet i små taxier (4 ad gangen), så det tog langt tid, inden alle var på hotellet, og samtidigt måtte man bringe bagagen fra bussen til hotellet i små privatbiler. Parlamentsbygningen i Budapest Men også på Buda-siden var der mange spændende ting, f.eks. byens borg og katedralen, samt nogle store parker. Lidt hen på eftermiddagen var man kommet tilbage til hotellet, og det var nu tid for at pakke bagagen i bussen og køre af sted mod næste stop, som skulle være Rožumberok i Slovakiet. Efter kort tid kørsel var man nået til grænsen mellem Ungarn og Slovakiet, og det var tydeligvis en intern Schengen-grænse, for der var blot et par skilte og flag på stedet, og de tidligere Bussen er atter parat til afgang Først over midnat var alle kufferter på plads, og samtidigt havde man måttet tilkalde det nationale slovakiske redningskorps fra en by et par timers kørsel derfra for at hjælpe til med at få bussen trukket fra sin fastspændte position. Først ved 6-tiden om morgenen lykkedes det, og man kunne nu konstatere, at bussen ikke var blevet beskadiget af behandlingen. Den 1. september var det tid at gå en lille tur i højlandet omkring Rožumberok, og der var et tilbud om en ret anstrengende tur på ca. 11 km og en lidt mindre anstrengende tur på ca. 8 km. Men det begyndte desværre at regne efter en halv

5 times vandring, og de smukke udsigter blev nu erstattet af en ret uigennemsigtig skymasse, som ind imellem også gav en hel del vand fra sig. Det holdt først op, da man havde nået toppen i ca meters højde, og man skulle nu ned ad en ganske stejl sti. Udsigt mod de Høje Tatra-bjerge Denne var jo blevet ret så fedtet af den megen regn, og nogle stykker måtte da også en tur på bagen for at kunne komme ned. For en enkelt blev det dog en lidt mere alvorlig nedtur, for et stykke nede af skrænten landede den ene fod på et ustabilt sted, og han røg et stykke ned ad stien og slog undervejs sin hånd og arm, så han måtte have hjælp til at komme resten af vejen ned. Efter at være kommet ned til en lidt mindre stejl skovvej måtte han konstatere, at armen fortsat gjorde meget ondt, og han bad om at blive bragt til en læge for at få undersøgt, om der sket noget alvorligt. Det viste sig på det følgende besøg på det lokale sygehus, at det faktisk var tilfældet, for der var et brud i håndleddet, så armen måtte pakkes ind i gips, og så var de helt store deltagelser i de følgende dages ture ikke rigtigt til stede for hans vedkommende. Farvestrålende huse i Rožumberok Den følgende dag, som var den 2. september var det igen tid at flytte til et nyt overnatningssted. Det var Kraków, som var dagens mål, men først var der tid til en lille bytur gennem Rožumberok, hvorefter der blev kørt en lille tur til en naboby, hvor der var et fabriksudsalg fra den kendte skofabrik ECCO, som efterhånden i nogle år har haft en stor produktionsafdeling i byen. Det var åbenbart et tilbud, som mange kunne lide, for over halvdelen af deltagerne købte i hvert fald nye sko på stedet. Efter besøget i Martin, hvor fabrikken lå, kørte bussen tilbage mod Rožumberok og videre mod byen med det specielle navn Vitovský Mikulaš. Undervejs blev deltagerne orienteret om landene Tjekkiet og Slovakiet gennem de seneste århundreder, om hvordan de var slået sammen til en føderal stat i 1919 efter 1. Verdenskrig under navnet Tjekkoslovakiet; hvordan de var blevet skilt igen under 2. Verdenskrig og samlet derefter, og hvorledes de kom gennem kommunisttiden og besættelsen i 1968, som varede helt til revolutionen i 1989, og om årsagen til bruddet mellem de to lande, som blev endeligt eksekveret den 1. januar Siden er de to lande kommet ind i såvel NATO som EU, og Slovakiet er endda blevet Euro-land, mens Tjekkiet har bevaret den gamle valuta, Kronen. Efter et kort ophold i Vitovský Mikulaš, hvor vi hørte om den store sø, som har oversvømmet en landsby for at skabe vandkraft til området, kørte vi videre op gennem de Høje Tatra-bjerge. Desværre var vejret noget diset, så de helt store udsigter kunne der ikke bydes på, men man kunne da se landsbyerne med deres specielle huse, som tydeligvis skiftede arkitektur, da man passerede grænsen til Polen. Der var nu knapt 3 timers kørsel til Kraków, som var rejsens næste mål. Den 3. september var det tid at nyde den gamle kongeby, Kraków, på nært hold, og

6 alle deltagerne tog turen til fods ind til byen, men mens de fleste nøjedes med en tur rundt i den gamle bydel og et besøg på kongeslottet, var der en mindre gruppe, som også nåede et besøg i den jødiske bydel. Den 4. september bød på en storslået naturoplevelse i de Høje Tatra-bjerge. Det var søen Morskie Oko, der var turens hovedattraktion, og da vejret viste sig fra sin bedste side, tørt og ikke alt for varmt, var alle enige om, at det virkeligt var et smukt sted. Nogle mente endda, at det kunne anvendes til en fremtidig tur på en uges tid, og man ved jo aldrig, om det måske kunne lade sig gøre. Fine hestevogne stod parat på den store plads Nogle fik endda også besøgt Schindlers Fabrik, som nu er et museum om Oskar Schindler, der reddede 1200 jøder fra at blive sendt til gaskamrene i udrydningslejrene under 2. Verdenskrig. Udsigt over Morskie Oko Den 5. september skulle vi køre fra Kraków til Poznań, og undervejs var der lejlighed til at besøge en anden større polsk by, nemlig Wrocław, som også viste sig fra sin pæneste side. Der var ingen, som havde noget imod at acceptere byen som rigtigt pæn, og den havde endda nogle vældigt små og nogle vældigt store seværdigheder. De små var over 250 små bronzefigurer af nisselignende væsener, som stod rundt om i byen. I det indre af byen var der rigtigt mange, men også lidt uden for centrum kunne man møde dem. Der var også nogle af deltagerne, som prøvede at tage fotos af så mange som muligt, men hvor mange det egentligt blev til, er der ingen, som ved. For den dåd blev han udnævnt til æresborger i Israel og i Kraków. Jøderne har desuden opsat denne mindetavle med følgende ord fra Talmud: Whoever saves one life, saves the world entire. (Den, som frelser blot et liv, bevarer evigheden). Fremskridtet kæmper mod bagstræbet

7 den aftentur, som var planlagt til afholdelse i Poznań, udskudt til næste formiddag. Den 6. september fik vi gået en god tur i Poznań, og det viste sig, at det også var en rigtigt pæn by med mange fint renoverede og / eller genopbyggede huse. Der var også en lille sø lige i udkanten af byen; den blev anvendt som ro-stadion, og det var så praktisk, at vore deltagere kunne være tilskuere til EM for universitetshold. Der blev afviklet et heat, lige mens flokken gik langs med søen. Og hvad hedder så ham her? Det viste sig også, at man havde en kæmpestor udstillingshal, som er blevet et element i Unesco s Verdensarv. På polsk kaldes den Hala Stulecia og på engelsk The Centennial Hall. Nogle af deltagerne gik en længere tur for at se bygningen, men den var desværre optaget af en kongres, så man kunne ikke komme ind i den. Hala Stulecia, Wrocław Lige ved siden af bygningen var der en enormt høj mast, men om den egentligt havde et fornuftigt formål, eller om den blot var til pynt, var der ingen, som vidste. Hen på eftermiddagen skulle vi køre det sidste stykke vej til Poznań - blot et stykke på ca. 180 km, men Wrocław ville ikke give slip på os, for alle steder var tunnellerne for lave, og først efter 1½ time var vi kommet 10 km udenfor byen og kunne komme videre mod Poznań. Dermed blev En af kirkerne, der var fine udvendigt Der var også nogle meget smukke gamle kirker i byen, men de fleste var desværre kun pæne indvendigt, mens de trængte meget til udvendigt vedligehold; en god gang vask ville gøre underværker. Man kunne næsten få den opfattelse, at de ikke havde været rengjort siden den gang i Middelalderen, da de blev bygget. På det sted, hvor der en gang havde været et kongeligt slot, var der nu en stor mindepark over de mange faldne soldater i området under Den 2. Verdenskrig. Det var en noget forstemmende oplevelse. Senere på eftermiddagen kørte vi videre til turens sidste overnatningssted, som var i Frankfurt an der Oder. Det var oprindeligt meningen, at vi skulle overnatte i Berlin, men på grund af en fejl-booking fra hotellets side måtte det klares i Frankfurt. Det gjorde nu ikke så meget, for så fik man også lejlighed til at opleve denne ganske spændende by, som ligger lige på

8 grænsen ved floden Oder. Det var de færreste af deltagerne, som havde været der tidligere, og det hjalp også på interessen. En af Berlins mange broer Musikerne på Torvet i Frankfurt Lørdag, den 7. september var det den sidste dag på vores lange tur, og det blev også en dag med mange oplevelser. Selv om vi ikke havde overnattet i Berlin, skulle vi ikke snydes for den planlagte tur i Tysklands hovedstad. Hvor man tidligere mest kom omkring i den vestlige del af byen, var vores bytur for det meste placeret i den østlige del, men der var også rigtigt mange ting at se i den del. Malerier på Berlin-muren Det viste sig, at selv for dem, som havde været ofte i Berlin, var der mange nye og spændende ting, og for dem, som ikke havde været der før, blev der vist dem en stor og flot by med masser af interessante steder, og man kunne nok tænkes at komme på besøg en anden gang. Berlins Domkirke og Radiotårnet Efter nogle timers forløb var det tid at køre mod nord, for man skulle jo gerne være hjemme inden midnat. Hele resten af turen forløb ganske smertefrit, og mange af deltagerne kom ved afskeden med et lille henkastet spørgsmål: Hvor og hvornår foregår den næste tur? Så det må vel nok tolkes således, at man havde været tilfredse med turen, og selv om der ikke lige nu er lagt planer for en længere-varende tur, skal der nok dukke noget op, og indtil da, er der jo nogle lidt kortere ture at tage på. Michael Skovgaard og Finn Henriksen. (Arkivfoto)

9 MED RUTBIL FRA KØGE TIL SIBIU Til info-mødet om Europa Rundt kom der et tilbud om, at man kunne køre med Rutbilen 4 dage før turen oprindelig startede. Dette tilbud var vi 8, der tog imod. Vi kom af sted med lidt forsinkelse fra Ølby Station, da bussen var blevet afleveret for sent. Vi fik læsset bussen og sagt farvel og på gensyn i Sibiu. Vi satte kurs mod Rødby, hvor vi skulle med færgen til Puttgarden. Men inden vi kom så langt, lød der et brag i Rutbilen. Det var toiletdøren i Rutbilen der faldt af, og så glemte vi vist også at stoppe i Rønnede og få det sidste bagage med. Fleggaard blev besøgt i Tyskland, for Rutbilen skulle fyldes op, så der var nok til 16 dage. Om aftenen blev vi inviteret nedenunder i bussen til kaffe og hygge, ja så viste det sig, at der også havde været en mindre oversvømmelse i bussen på vej mod færgen, så nogle af os fik våde tæer. Vi fik en hyggelig aften og kunne heldigvis skifte strømper, overnatningen denne nat foregik i Rutbilen, nogle af os fik sovet en smule. Lørdag morgen stod solen op i en skøn solopgang, som vi sad og nød på vej ind i Prag. Vi indtog vores morgenmad på det hotel, hvor vi skulle overnatte på fra lørdag til søndag. Så tog vi ellers på gåtur i Prag og fik genoplevet den tur, vi gik for 2 år siden, nok i et lidt langsommere tempo, det var meget varmt, og der var ikke nær så mange mennesker, som sidst vi var der. På den gamle byplads ved Orloj uret, og inde fra Rådhuset kom der det ene brudepar ud efter det andet, så der var meget at se på vores gåtur. Vi fortsatte turen over Karlsbroen, der denne gang ikke var så overfyldt af mennesker. Afgang på gåturen fra Hotel Vitkov Vi passerede også en butik med julepynt glaskugler, men vi syntes det var for tidligt at se på, da det var over 25 graders varme. Da vi havde gået omkring 12 km, bestemte nogle sig for at tage sporvognen tilbage til hotellet, og dette var en speciel

10 oplevelse, idet vi nåede at køre med 3 sporvogne og spørge en del om vej, for det var lidt svært for os at finde ud af, hvor vi var og hvor langt vi skulle køre; kun de unge ville tale engelsk med os. Vi oplevede, at mange ikke ville vise os, hvor vi var selv, vi stod med køreplanen, men vi kom da tilbage til vort hotel en oplevelse rigere. Søndag morgen kl var der afgang fra Prag mod Budapest. Vi var lige et smut over grænsen i Slovakiet, og derfra kørte vi ind i Ungarn, og omkring middagstid kom vi til en lille by ude på landet, og der fandt vi et spisested, for det var også tid for Michael at holde en pause. hvad mere vi havde i vente. Vi ankom til Buda nogle timer senere. Vi havde så tid at til at gå et par timer, og vi valgte at gå over den grønne bro også kaldet Frihedsbroen, og så var vi i Pest. Derefter gik vi langs floden og hen til næste bro og over til Buda-siden igen, vejret var meget fint på daværende tidspunkt, og vi gik og nød det. Som man kan se på billedet hang ledningerne også meget lavt i denne by. Vi fandt en lille cafe og fik lidt at drikke, og mens vi sad der, begyndte det at regne. Bussen holdt ca. 10 minutters gang derfra, så vi blev kun lidt våde. Derpå blev kursen sat mod Szeged, den by vi skulle overnatte i. Vi ankom ca. ved 21-tiden, fik nogle dejlige værelser og noget god mad. Fra vore værelser var der udsigt over byen, som var oplyst på alle tårne og spir. Det var utroligt flot at stå og nyde en sen aften efter en lang bustur, og da vi først skulle køre omkring middagstid næste dag, blev der også her lejlighed til at få en god gåtur. Vi fik serveret vores mad i denne fine lille gryde, det var en dejlig Ungarsk Gullasch og et godt glas øl til, dette fik vi for 4, og en anden oplevelse fik vi også, da vi gik på toilettet, der var det nemlig med træk og slip, ja vi blev lige sat nogle år tilbage i denne by og var så spændt på,

11 og masser af kultur samt et café- og natteliv, selv Michael var meget overasket over denne by og talte varmt for et gensyn, der var helt bestemt meget at se på, så vi må se, hvad fremtiden bringer. Domkirken i Szeged er fra 1913, det tog 17 år at bygge den. Der blev tid til et besøg i domkirken, som er meget smuk. Det var meget overvældende at gå rundt i den, og vi brugte lidt tid derinde. Vi forsatte vores tur og endte i byen, som så meget spændende ud. Vi var på jagt efter nogle strømper, da flere manglede nogle rene strømper, da vi kun havde pakket en taske til turen de første par dage. Det lykkedes da også at finde et varehus og nogle billige strømper. Nogle skønne figurer på strøget Selv om vi nød denne by, og den bød på meget, måtte vi skynde os tilbage til hotellet, for tiden nærmede sig til, at vi skulle køre af sted mod den rumænske grænse og finde vejen til Sibiu - dagens endelige mål. Vi kørte fra Szeged omkring middagstid, og så fandt jeg ud af, at vi netop havde besøgt Ungarns fjerdestørste by, og at den ligger blot 15 km fra Serbien, og at den kan prale af hele solskinstimer om året. Der var megen smuk arkitektur Det blev endnu en lang køretur, som vi kom ud på, men også spændende for kom vi nu over grænsen i en dobbeltdækkerbus med 9 personer og bagage til 53 personer i bussen, men der var ingen problemer. Vi kom hurtigt over grænsen og ind i Rumænien. Det første syn, der mødte os, var meget lave ledninger, og mange af dem hang meget lavt, og så var der langsom kørsel, og samtidig startede der et regnvejr. Vi passerede en losseplads, og der fik vi lige en ekstra oplevelse, for inde i bunkerne med affald kravlede der mennesker rundt med regnslag på og rodede i affaldet, og det regnede godt på det tidspunkt. Vi kørte så på den vej, som er hovedfærdselsåren i Rumænien til og fra grænsen til Ungarn, så køen var lang mod Ungarn, og vi kunne heller ikke køre så stærkt, selv om vi kørte den modsatte vej. Vi så meget affald, der bare lå og flød i vejkanten, og stille og roligt kom vi gennem små byer, der lå ud til vejen og det, vi lagde mærke til, var, at ved hver ejendom var der et overdække af vindruer og et valnøddetræ, og der gik høns rundt i gården. Alt dette var jo nemt at se, når vi sad så ovenpå i bussen; også nogle flotte haver så vi flere steder. Omkring kl. 21 var vi i Sibiu, nogle var så heldige at få det værelse, som de skulle overnatte i de næste 4 dage; andre måtte bytte værelse næste dag. Vi fandt et godt sted at spise nede i byen, og selv om uret nu viste 21.30, kunne vi stadig få varm mad, og dette fik for 50 kr. pr. person. Næste morgen var der afgang kl.06.00, men jeg valgte at blive på hotellet, da jeg syntes, det var en lang tur, vi lige havde kørt, og næste dag ville blive lige lang. Så jeg fik en gåtur Sibiu og genbesøgte den samme restaurant fra aftenen før og fik et

12 godt måltid mad og lidt at drikke samt kaffe og en lun pandekage for 79 kr. Det var en billig dag. Klokken nærmede sig nu det tidspunkt, hvor resten af selskabet ville komme, men de kom stadig ikke, og efter kontakt til dem fandt jeg ud af, at det nok tog en del timer endnu, inden de indfandt sig. Så klokken 01:30 skete der endeligt noget, og ja, jeg må indrømme, da jeg hørte om alle de trængsler, der var sket undervejs, var glad for, at jeg blev i Sibiu og hvilede mig, så jeg var klar til den næste dag, hvor vi skulle på byrundtur. Dette var mine oplevelser de første 4 dage, og så fulgte endnu 12 dage med endnu flere oplevelser. Nogle af dem kunne vi godt have undværet, men når det gode overskygger det hele, så huskes kun det. hvoraf kan nævnes gå/klatretur i regn i Lave Tatra og en smuk vandretur i høj sol i Høje Tatra, byrundture med Michael, Bren og Finn som guider. Hvad de ikke ved, er simpelthen ikke værd at vide. I alt besøgte vi 5 lande og 24 byer. Vi har fået en flot natur og smukt istandsatte bygninger ind på nethinden. Besøget i roma-landsbyen viste fattigdom, men også glade børn, et mindre samfund med egne love og regler, og som ikke ønsker at blive integreret. Selv med mange forhindringer i form af vejtræer, der rager ud på kørebanen, så den øverste del af forruden smadrede, lange bilkøer grundet vejarbejde, lave broer og el-ledninger, så rutbilen måtte finde andre veje, forkert vejviser, så rutbilen kørte fast, fejlbooking af hotel i Berlin fra Ramada s side, så overnatningen i stedet blev i Frankfurt an der Oder, blev der fundet på fine løsninger. Meget har vi set og oplevet, snakket og råhygget os rejsedeltagere imellem. Tak til Michael, Bren, Gitte og Gerner for servicering på højt niveau. Husene med øjnene i Sibiu Tak til jer alle for en god og hyggelig tur. Kirsten Frederiksen Anni Ratjen PÅ EUROPATUR I RUTBIL Jeg er så heldig at have været en af deltagerne i Europatur 2013 fra den 27. august til 7. september - en fantastisk dejlig ferietur sprængfyldt med oplevelser, lige fra start i Bukarest i Rumænien, gennem Ungarn, Slovakiet, Polen, Tyskland til Berlin og til hjemkomsten i Holbæk, sightseeing med rutbilen (bussen) hygge og servicering i rutbilen, guidede vandreture, Vi slutter af med den ovenstående figur, som må være en rigtig vandrefugl, og som står i Frankfurt an der Oder.