Grønne Regnskaber 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønne Regnskaber 2009"

Transkript

1 Grønne Regnskaber 2009

2 Indholdsfortegnelse Indledning Grønne Regnskaber. 1 Forsyningsvirksomhederne. 2 De grønne regnskaber Gasforsyningen. 9 Elforsyningen. 18 Fjernvarmeforsyningen 31 Vandforsyningen.. 60 Kloakforsyningen. 68 Renovationsvæsenet 82 Affalds- og genbrugscenter Rørdal 97 Administration 106 Forkortelser: For at spare på nullerne bruger el- og varmefolk nogle særlige enheder: Omregning fra Joule til Watt 1 Watt er defineret som 1 Joule pr. sekund k kilo gang med W = 1 J/s effekt M Mega gang med MW = 1 MJ/s effekt G Giga gang med MWs = 1 MJ energi T Tera gang med MWh = 1 MJ * energi 1 MWh = MJ = 3,6 GJ energi Energi-enheder: 0,278 MWh = 1 GJ energi 1 HK = 0,735 kw effekt J Joule CO 2 = kuldioxid = kultveilte kj kilojoule SO 2 = svovldioxid MJ MegaJoule NO x = kvælstofilter Effekt-enheder: W kw HK Watt kilowatt hestekraft Tids-enheder: s h sekund time

3 1 FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE Grønne regnskaber 2009 Det er nu 14. gang Forsyningsvirksomhederne i Aalborg Kommune udsender grønne regnskaber, idet vi har udarbejdet frivillige grønne regnskaber siden Det er samtidig det tredje grønne regnskab siden kommunalreformen. Forsyningsvirksomhedernes grønne regnskaber er udarbejdet efter reglerne i Bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab. Fra og med 2003 er der regnskabspligt for 4 af Aalborg Kommunes virksomheder, Fjernvarmeforsyningens reservelastcentraler, som har en indfyret effekt på mere end 50 MW, samt Affalds- og Genbrugscenter Rørdal. Vi har valgt fortsat at udarbejde frivillige grønne regnskaber for de øvrige virksomheder, og at indarbejde de 5 obligatoriske regnskaber heri. På de følgende sider findes en kort beskrivelse af Forsyningsvirksomhederne og en miljøberetning med en sammenfatning af de vigtigste miljøforhold i Dernæst følger de grønne regnskaber for hver af de 6 driftsvirksomheder og til sidst det grønne regnskab for Administrationen. Tommy Eggers, rådmand Knud Sloth, direktør

4 2 FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE Forsyningsvirksomhederne er en af de syv politiske og administrative forvaltninger i Aalborg Kommune Forsyningsvirksomhedernes adresse er Stigsborg Brygge 5 Postboks 222, 9400 Nørresundby Telefon Telefax Hjemmeside: forsyning@aalborg.dk CVR-nr Forsyningsvirksomhederne De kommunale forsyningsvirksomheder er samlet i 'Forsyningsvirksomhederne' med en fælles administration. Det giver mulighed for en samlet planlægning, hvor der sker en rationel koordinering og afvejning af de forskellige forsyningsarter. Forsyningsvirksomhederne dækker ikke hele kommunens areal for alle forsyningsarter, idet der, især uden for det centrale byområde, er en del private forsyningsselskaber herunder mange vandværker. Aalborg Byråd 31 medlemmer Borgmesterens Forvaltning Teknik- og Miljøforvalningen Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Ældre og Handikapforvaltningen Skole- og Kulturforvaltningen Forsynings- Virksomhederne Sundhed og Bæredygtig Udvikling Aalborg Kommunes administrative organisation Aalborg Kommune er Danmarks tredje største kommune med indbyggere (1. januar 2009). Kommunens areal er ca km 2. Kommunen har 7 magistratsafdelinger, som hver ledes af et politisk udvalg med borgmesteren eller en rådmand i spidsen. Grønne regnskaber Forsyningsvirksomhederne har udarbejdet frivillige grønne regnskaber siden Med bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab, er 4 af Aalborg Kommune, Fjernvarmeforsyningens reservelastcentraler, samt Affalds- og Genbrugscenter Rørdal blevet regnskabspligtige. Regnskabsprincipper Miljøministeriet stiller bestemte krav til grønne regnskabers indhold. Vi har valgt følgende opbygning for Forsyningsvirksomhedernes grønne regnskaber:

5 3 FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE Forsyningsudvalg Rådmand Direktør Administrationen Gasforsyningen Elforsyningen AKE Net Fjernvarmeforsyningen Vandforsyningen Kloakforsyningen Renovationsvæsenet Forsyningsvirksomhedernes organisation, fra 1. januar 2002 Afsnittet Ressourcer og forurening beskriver og begrunder de ressourcer og miljøforhold, som er mest væsentlige for virksomheden. Vi har stræbt efter at belyse: Forbrug af energi og råstoffer. Forurening som udledes til omgivelserne. Miljøforhold i produktionen. Miljøværdier i produkterne. De forhold, som er vist i de grønne regnskaber, er valgt ud fra fire hensyn: Betydningen for miljøet eller for forbruget af energi og knappe ressourcer. Virksomhedens mulighed for at påvirke udviklingen. Muligheden for at fremskaffe tal, der belyser udviklingen. Det gode eksempel. De forhold, der kan belyses med tal, er medtaget i det egentlige grønne regnskab sidst i virksomhedens afsnit.

6 4 FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE Vi har valgt at lade regnskaberne omfatte absolutte tal, som krævet af Miljøministeriet, men også relative tal, f.eks. som forbrug pr. forbruger, idet disse ofte giver et bedre indtryk af udviklingen. Nogle forhold, hvor det ikke har været muligt at skaffe pålidelige tal, har vi valgt at beskrive i ord. I nogle tilfælde har vi ikke blot vist tal for virksomhedens egen forurening, men også for den forurening, som skyldes vore leverandører. Det gælder for eksempel den forurening, som stammer for kraftværkernes produktion af el og fjernvarme. Data Forsyningsvirksomhederne har i 2003 indført et nyt afregningssystem, blandt andet for at kunne honorere kravene i forbindelse med den frie konkurrence på el-markedet. Systemet bruges samtidig til at generere en lang række af de data, der optræder i Forsyningsvirksomhedernes regnskaber, strategiplaner og grønne regnskaber. De grønne regnskaber samordnes med virksomhedernes strategiplaner og økonomiske regnskaber, som også indeholder oplysninger om miljøet. Miljøberetning I miljøberetningen gør ledelsen rede for afvigelser i forhold til sidste års grønne regnskab og budget for sine forventninger til den fremtidige udvikling. Medarbejderne Virksomhedernes samarbejdsudvalg drøfter hvert år strategiplan, budget, regnskab og det grønne regnskab. Bæredygtighedsstrategi På globalt niveau kan udfordringerne i forhold til at skabe en bæredygtig udvikling på miljø- og naturområdet virke næsten uoverskuelige. Det betyder ikke, at Aalborg Kommune på lokalt niveau kan fralægge sig et ansvar for at gøre en indsats for at skabe en bæredygtig udvikling. Tværtimod ønsker Aalborg Byråd aktivt at bidrage til en bæredygtig udvikling og har med Bæredygtighedsstrategien , en strategi indeholdende mål og indsatser for en lokal bæredygtig udvikling på miljø- og naturområdet i Aalborg Kommune, for de kommende 3 år. Der er i Bæredygtighedsstrategien lagt vægt på indsatsområder, som er vigtige for Aalborg Kommune, og på indsatsområder, som kommunen via national og international lovgivning er forpligtede til at forholde sig til. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt de politiske rammer for en bæredygtig udvikling. Bæredygtighedsstrategien er med til at udfylde rammerne, ved at omsætte politikker og hensigtserklæringer til konkret strategi og fremadrettet handling. Bæredygtighedsstrategien er blevet til i dialog med industrien, landbruget, dambrugserhvervet, natur- og friluftsorganisationer m.fl., fordi samarbejde er afgørende for at kunne nå mange af strategiens mål.

7 5 FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE Det er udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling, der har haft ansvaret for udarbejdelsen af strategien, og som også får ansvaret for den opfølgning, der er nødvendig for at sikre, at vi følger strategien og når de mål, der er sat. Bæredygtighedsstrategien giver et godt udgangspunkt for de kommende 3 års indsats for en bæredygtig udvikling i Aalborg Kommune. Miljøberetning 2009 I det følgende omtales nogle af de begivenheder i 2009, som har indflydelse på Forsyningsvirksomhedernes grønne regnskaber. I øvrigt henvises til de enkelte virksomheders grønne regnskaber. Miljøpolitik Det er Forsyningsvirksomhedernes miljøpolitik at producere og levere vore ydelser med så lille energi- og ressourceforbrug som muligt, og hertil anvende den reneste teknologi, der er til rådighed inden for de mulige økonomiske rammer. Virksomhederne har valgt forskellige indgangsvinkler i miljøarbejdet. 3 af virksomhederne har valgt at arbejde systematisk med standardiserede kvalitetsstyringssystemer. Gasforsyningen blev miljøcertificeret efter ISO (miljø) i Fjernvarmeforsyningen og Renovationsvæsenet er blevet certificeret i 2006, Fjernvarmeforsyningen efter ISO og (arbejdsmiljø), og Renovationsvæsenet efter ISO Energi Den største miljøpåvirkning i Forsyningsvirksomhedernes grønne regnskaber stammer fra el og varme. Forsyningsvirksomhederne har ikke de store muligheder for at påvirke, hvordan el og varme produceres på de store kraftværker. Bygas Bygas er en forholdsvis ren energikilde, som Forsyningsvirksomhederne ønsker at fastholde, på trods af, at Lov om naturgasforsyning ikke umiddelbart er indrettet til en virksomhed som Gasforsyningen. Gasforsyningen har reduceret elforbruget ganske betydeligt, da der i efteråret 2009 blev taget et nyt produktionsanlæg i brug i Nørresundby. Der er tale om et såkaldt ejektoranlæg, der kan blande naturgas og luft i det rette forhold - uden brug af yderligere energi, end det tryk naturgassen bliver leveret med. EL I 2009 har Elforsyningen suppleret det daglige fokus på miljø og arbejdsmiljø med systematisk arbejde med løbende forbedringer i arbejdsmiljøet, samt i de miljøforhold, hvor påvirkningen af det omgivende miljø er størst. Ved at arbejde struktureret med miljøledelse og arbejdsmiljøledelse imødekommer AKE i høj grad Aalborg Kommunes bæredygtighedsstrategi. Fjernvarme Fjernvarmeforsyningen har i 2009 afsluttet forhandlingerne med og overtaget Farstrup-Kølby Kraftvarmeværk. Varmeleverancen fra Aalborg Portland er en funktion af produktionen af hvid cement. På grund af stagnation inden for byggeri og anlæg er andelen af overskudsvarme fra Aalborg Portland i 2009 reduceret kraftigt i forhold til, hvad man leverede i henholdsvis 2007 og Aalborg Portland har meldt ud, at man i 2010 og fremover kun vil producere overskudsvarme på det ældste anlæg (VG1) og kun med 75 % af effekten svarende til TJ/år. Det betyder, at den herved manglende varme skal leveres af Nordjyllandsværket med den hertil hørende emission.

8 6 FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE Vand I 2009 er arbejdet med etablering af nyt vandværk i Sønderholm Plantage igangsat. Vandværksbygning med tilhørende beholder er under opførelse, og den tilhørende ca. 8 km. transportledning til Nibe (Vandværk Nord) er udført. Tilbage står ud over færdiggørelse af vandværksbygningen etablering af borehuse, diverse ændringer på Vandværk Nord samt på ledningsanlægget i Nibe by. Endelig er der planlagt etablering af en tredje boring i Sønderholm Plantage. Der blev i 2008 afsluttet prøvepumpning af de udførte indvindingsboringer i Lundby Krat. I 2009 er der med baggrund i resultaterne fra prøvepumpningen ansøgt om endelige indvindingstilladelse. Herudover er der foretaget indvindingsscenarieberegninger med en numerisk grundvandsmodel, der indikere behov for supplerende præciserende ressourceundersøgelser. Kloak I 2009 blev der tømt ca bundfældningstanke på ca ejendomme. Hermed er alle bundfældningstanke i de tidligere Aalborg, Nibe og Sejlflod kommuner omfattet af tømningsordningen. I den tidligere Hals Kommune er de fleste ejendomme omfattet. De resterende ca ejendomme inddrages i tømningsordningen i Hermed vil alle ejendomme med bundfældningstank være inddraget i tømningsordningen. Spildevandsplanen blev af byrådet vedtaget i Udrulningen er fortsat i Affald Husholdningsaffald (opgjort år 2009) I år 2009 afleverede alle husstande sammenlagt godt ton affald til hhv. genanvendelse, forbrænding og deponi. Mængden svarer til, at hver enkelt husstand afleverede omkring kg affald i løbet af året. Affaldsmængden er faldet med ca. 4 % i forhold til år Affaldet fordelte sig på følgende måde: 40,7 % af husholdningsaffaldet blev afleveret til genanvendelse, 53,2 % til forbrænding og 6,1 % til deponi. Mængden af affald, som er afleveret til genanvendelse, er steget med 1,3 % i forhold til år Erhvervsaffaldsaffald (opgjort år 2008) Der er i år 2008 afleveret omkring ton erhvervsaffald fra Aalborg Kommune til forskellige modtagere. Affaldet fordelte sig på følgende måde: 72,7 % til genanvendelse, 16 % til forbrænding, 11 % til deponi og 0,3 % til særbehandling. Mængden af erhvervsaffald er faldet med ca. 10 % i forhold til år Renovationsvæsenet indsamler selv omkring tons erhvervsaffald om året. Fra år 2010 indsamler Renovationsvæsenet som følge af den nye organisering af affaldssektoren, ikke længere genanvendeligt erhvervsaffald. Dog indsamles der stadig genanvendeligt erhvervsaffald ved kommunale institutioner. Jord (opgjort år 2008) Renovationsvæsenet registrerede omkring ton ren jord til deponering og ton forurenet jord til deponering på de forskellige anlæg, der er i Aalborg Kommune. Mængden af ren jord til deponering er steget med 22 % fra år 2007 til 2008, og mængden af forurenet jord til deponering er faldet med 8 % fra år 2007 til Ud af den samlede registrerede mængde ren jord og forurenet jord til deponering, udgjorde mængden, som blev deponeret på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal i år 2008 knap ton rent jord og ton lettere forurenet jord, se nærmere under afsnittet om Affalds- og Genbrugscenter Rørdal. Her ses også en opgørelse for år 2009 for Affalds- og Genbrugscenter Rørdal. Affalds- og Genbrugscenter Rørdal (opgjort år 2009) I år 2009 blev der på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal modtaget ton rent jord og ton lettere forurenet jord. Den totale modtagne mængde jord har nogenlunde været den samme som i år 2008, dog er der modtaget en del mere ren jord. Stigningen vurderes primært at skyldes de nye regler, der er mht. områdeklassificeringen.

9 7 FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE Energicentret Energicenter Aalborg har i 2009 haft forbindelse med 120 virksomheder/institutioner, hvor der er sket rådgivning. Der er hentet energibesparelser hjem på el, fjernvarme, bygas, naturgas, kul og olie fra både store og små virksomheder, offentlige bygninger samt private boligkunder. Det har givet besparelser på i alt 42,5 GWh, hvilket er en fremgang på 98% i forhold til Derudover har energibesparelsesindsatsen betydet vandbesparelser på m³, hvilket er en forøgelse på 48 % i forhold til 2008.

10 8 FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE Forklaring vedr. angivelse af metode Med baggrund i bekendtgørelse nr af 14. december 2006, skal det angives, om data er målt, beregnet eller skønnet. M står for målt. B står for beregnet. S står for skønnet. Med baggrund i Miljøstyrelsens skrivelse fra december 2006: Nye regler for rapportering af oplysninger om udledninger fra virksomheder er anvendt følgende forkortelser: Metoder brugt ved måling: PER: Målemetode, der er beskrevet af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen eller spildevandstilladelsen NRB: National målemetode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller lignende ALT: Målemetode, der er i overensstemmelse med eksisterende CEN(ISO-standarder) CRM: Virksomhedens egen målemetode, hvis kvalitet er vist ved hjælp af certificeret referencemateriale og accepteret af den ansvarlige myndighed OHT: Andre målemetoder Metoder brugt ved beregninger: ETS, IPCC, UNECE/EMEP: Internationalt anerkendt beregningsmetode PER: beregningsmetode, der er beskrevet af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen eller spildevandstilladelsen NRB: National beregningsmetode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller lignende MAB: Metode, baseret på massebalance, der er accepteret af den ansvarlige myndighed SSC: Europæisk sektorspecifik beregningsmetode OHT: Andre beregningsmetoder

11 9 GASFORSYNINGEN Gasforsyningen er en driftsvirksomhed under Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222, 9400 Nørresundby Telefon Telefax CVR-nr Gasforsyningens adresse Gasværksvej 28 Postboks 463, 9100 Aalborg Telefon Telefax P-nr Hjemmeside E-post gasforsyning@aalborg.dk Miljøregulering Aalborg Kommune er miljømyndighed. AKG er ikke godkendelsespligtig efter kap. 5 i Miljøbeskyttelsesloven og har ingen spildevandstilladelser. Grønt regnskab Gasforsyningen er ikke omfattet af bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om grønne regnskaber. Forsyningsvirksomhederne har valgt at udarbejde et samlet grønt regnskab. Aktiviteter Gasforsyningens hovedaktiviteter er: at fremstille bygas ved at blande naturgassen med atmosfærisk luft at distribuere og sælge bygas og naturgas at yde gratis service til kunderne at føre myndighedstilsyn med kundernes gasinstallationer. Sammen med andre forsyningsvirksomheder og -selskaber driver Gasforsyningen Energicenter Aalborg, som rådgiver kunderne om energirigtig brug af deres installationer. Forsyningsområde Gasforsyningens forsyningsområde går fra motorvejen i øst til Hasseris i vest og fra Skelagervej - Th. Sauers Vej i syd til lidt nord for Forbindelsesvejen. Desuden leverer Gasforsyningen gas i Bouet og i Hostrup (mellem Vestbjerg og Sulsted). Endvidere leveres gas til komfurer i hele kommunen.

12 10 GASFORSYNINGEN Produktion og marked Gasforsyningen har ved udgangen af 2009 en produktionskapacitet på ca m 3 i timen, det svarer til en effekt på ca. 10 MW. I kortere perioder kan der udsendes en større mængde p.g.a. lagerbeholderne, der har en kapacitet på m 3. Inden for forsyningsområdet eller dele af området sælges bygas til Husholdning/ madlavning Opvarmning Industri/ proces- og rumvarme Den fremtidige udvikling afhænger bl.a. af de mål og muligheder, som er omtalt i det følgende. På husholdningsmarkedet konkurreres med el og flaskegas. Markedet er præget af en kraftig markedsføring af elapparater i butikker og medier. Gasforsyningens markedsandel kan, trods ovennævnte initiativer, formentlig ikke udvides væsentligt. Vore bestræbelser må gå på at fastholde mest muligt af dette marked, bl.a. ved at fastholde bygas i byfornyelsesejendomme. Den 23. juni 1997 vedtog Byrådet, at der ved byfornyelse skal installeres gas, hvis ejendommen ligger i Gasforsyningens område. Den 21. juni 2001 udsendte Teknisk Forvaltning en ny Miljømanual, der omfatter nybyggeri efter Lov om almene boliger. I manualen kræves, at gasinstallationsmuligheden udnyttes inden for Gasforsyningens forsyningsområde til byfornyelse og almene boliger. Næsten alle spiserestaurationer og hoteller inden for vores forsyningsområde anvender bygas i køkkenerne. Næsten ingen kommunale køkkener eller andre offentlige køkkener anvender bygas. Opvarmningsmarkedet, der er det økonomisk mest attraktive, er i varmeplanen tildelt Fjernvarmeforsyningen og Natur-gas HMN I/S. Gasforsyningen har dog et mindre marked i varmeplanen - området ved varehuset Kvickly Xtra, virksomheden Segezha Packagning A/S og Hostrupområdet. Mens fjernvarme stort set har monopol på opvarmning af både boliger og erhverv, kan der konkurreres om procesvarme. Med procesvarme er Gasforsyningen konkurrencedygtig, og det er specielt på dette marked, der kan skaffes et mersalg ved at fortrænge gasolie, flaskegas og el. Målerdifference Målerdifferencen svinger fra år til år, men udgør typisk ca. 15 % af gasproduktionen. I 2009 blev differencen historisk lav p.g.a. forskydning af afregnet naturgasmængde fra 2008 til 2009, se skemaet med det grønne regnskab. Målerdifferencen opgøres som forskellen mellem den udsendte gas i året og den afregnede mængde i året, også den for andre selskaber distribuerede gas. Den gasmængde, som afregnes i et kalenderår, omfatter reelt et forbrug, der finder sted i 2 forskellige kalenderår.

13 11 GASFORSYNINGEN Øvrige årsager til målerdifference er: Lækage i ledningsnettet Udslip ved vedligeholdelsesarbejder Fejl/afvigelser på såvel Gasforsyningens produktionsmåler som målere hos forbrugere Kondensation i ledninger Fejl-afregnede forbrugere Forskydning mellem slutafregnet salg og produktion. Ressourcer og forurening Gasforsyningens forurening og forbrug af ressourcer er primært relateret til salg, produktion og forbrug af gas, samt anlæg og drift af ledningsnettet. Hvad er bygas? Bygas fremstilles af naturgas og atmosfæisk luft. Ressourcer 1 kubikmeter naturgas og 0,060 kwh el (til drift af kompressorer med videre) giver cirka 2 kubikmeter bygas. Forbrug af naturgas og el samt produktion, målerdifference og salg er vist i det grønne regnskab. Forurening Gas er en af de reneste energikilder. Energitab og forurening af miljøet hænger især sammen med udsivning af gas, se foran om målerdifference. Udsivningen betyder dels risiko for brand eller eksplosion, dels bidrage til at forøge drivhuseffekten. Det nøjagtige omfang af udsivningen kendes ikke. Udsivningen begrænses ved systematisk lækagesøgning og renovering af ledningsnettet og ved, at ledninger, som ikke er i brug, afblændes, når muligheden er til stede. Administrationens miljøpåvirkninger er små i det samlede billede. Her er det væsentligste forbruget af el og vand, samt drift af biler. Forbruget af el og vand til produktion og distribution er ikke opgjort særskilt, men indgår i Gasforsyningens samlede forbrug. Spildevandsmængden er den samme som vandforbruget. Der forekommer ikke processpildevand fra virksomheden. Miljødeklaration 2009 Miljødeklarationen giver Gasforsyningens kunder mulighed for at indregne forbruget af gas i deres egne miljøregnskaber og -deklarationer. Emissionerne er baseret på DONG s miljødeklaration og Energinet.dk s varedeklaration Den gennemsnitlige miljøbelastning ved brug af en kubikmeter bygas i 2009 er: Energi-indhold: 19,3 MJ/m 3 Kuldioxid, CO 2: 1,306 kg/m 3 Svovldioxid, SO 2: 0,016 g/m 3 Kvælstofilter, NO x: 1,214 g/m 3 Methan, CH 4: 0,184 g/m 3 Emissionerne er opgjort på baggrund af emissionsdata ved forbrænding af gassen. Lov om naturgasforsyning. Gasforsyningen leverer i dag ca. 50 % af salget som ren naturgas i Nørresundby, Hostrup og Aalborg - og er derfor også omfattet af lov om naturgasforsyning.

14 12 GASFORSYNINGEN I december 2002 fik Gasforsyningen med virkning fra 1. januar 2003 en delvis dispensation fra lov om naturgasforsyning, således at den ikke skal opdeles i forskellige selvstændige selskaber. Der skal dog laves en regnskabsmæssig udskilning af vores naturgas-relaterede aktiviteter. Samtidig er forsyningsområderne undtaget fra Naturgas Midt-Nord s bevilling og forsyningspligt. Med virkning fra den 1. maj 2008 blev Gasforsyningen optaget i Energinet.dk s aktørregister som naturgasdistributionsselskab og naturgas salgsselskab. Mål og muligheder Forsyningsvirksomhedernes fælles miljøpolitik er: Det er Forsyningsvirksomhedernes miljøpolitik at producere og levere vore ydelser med så lille energi- og ressourceforbrug som muligt, og hertil anvende den reneste teknologi, der er til rådighed inden for de mulige økonomiske rammer. Miljøpolitik og mål Gasforsyningens miljøledelse omfatter bl.a. en revision af miljøpolitikken og miljømålene. Miljøpolitikken omfatter: effektiv og miljøvenlig vedligeholdelse af produktionsanlæg og ledninger miljøvenlige teknologier og materialer til anlægsarbejder opstilling af operationelle nøgletal for produktion af bygas miljøbevidst skrotning af gamle anlæg rådgivning af kunder i miljøbevidst brug af bygas udvidelse af markedet for bygas på bekostning af mindre miljørigtige energiformer. Miljøpolitikken udmøntes i en række mere konkrete miljømål, som bl.a. går ud på: at minimere elforbrug til kompressorer at reducere målerdifferencen med 5 % om året ved bl.a. at udskifte 4 km hovedledninger med tilhørende stikledninger om året at indsætte målere i distributionsnettet for at lokalisere lækager at undersøge ledningsnettet for lækager hvert tredje år at uddanne personale at lave miljøvurdering af nyanlæg at stille miljøkrav til entreprenører og leverandører at vedligeholde beredskabsplanen. Disse miljømål vil danne grundlag for opfølgningen af miljøpolitikken og for kommende grønne regnskaber. Miljøledelsessystem i. h. t. ISO Gasforsyningens miljøledelsessystem blev certificeret af Det Norske Veritas den 21. december 2000 og har således været i drift ca. 9 år. For produktionen omfatter miljøledelsen alle aktiviteter i forbindelse med produktionen af bygas på anlægget på Gasværksvej og Havnegade 5 i Nørresundby. For distributionen omfatter miljøledelsen alle aktiviteter, som foregår i marken, eksempelvis opgravning i gader og veje, affaldsbortskaffelse, håndtering af gamle rør og affald fra nyanlæg.

15 13 GASFORSYNINGEN I forbindelse med miljøledelsessystemet er der lavet miljøpolitik for Gasforsyningen, og der er lavet miljømål og miljøhandlingsplaner for de områder i Gasforsyningen, vi har fundet væsentlige. Alle medarbejdere er inddraget i miljøarbejdet, således at det sikres, at miljømålende nås. Det Norske Veritas har senest gennemført et opfølgningsbesøg den 7. marts Gasforsyningen skal recertificeres i 2010 af Det Norske Veritas. Miljøberetning 2009 Salget af bygas var i 2009 på samme niveau som i året før, når der ses bort fra salget til fjernvarmeanvendelse. I 2009 er der renoveret 3,4 km hovedledning med tilhørende stikledninger og afbrudt 3,7 km hovedledning. Det er lidt højere end måltallet. Målerdifferencen er i 2009 historisk lav, hvilket er meget tilfredsstillende, men udsvingene fra år til år kan være store. Se afsnit om målerdifference. Elforbruget er reduceret til 64 MWh, hvilket er en reduktion på 32 % i forhold til 2008, det er meget tilfredsstillende. Da Gasforsyningen ikke har en miljøgodkendelse, er der ikke forekommet vilkårsovertrædelser, som har givet anledning til ændringer, ligesom der ikke er forekommet skriftlige klager over eksterne miljøforhold. Bæredygtighedsstrategi AKG har som målsætning at leve op til Aalborg Kommunes bæredygtighedsstrategi De mål som AKG skal opfylde vedrører bl.a. energibesparelser (fra 2008), miljømærkede tryksager (fra 2010), miljøkrav til indkøb (fra 2009), grønne regnskaber (fra 2010) og miljø- og energiledelse (fra 2011). Et af bæredygtighedsstrategiens mål er, at energispareindsatsen i Aalborg Kommunes bygninger skal øges med henblik på at reducere energiforbruget til el og opvarmning med i gennemsnit minimum 2 % per år i perioden Ved at foretage energibesparende foranstaltninger anvist af energicentret og etablering af et nyt produktionsanlæg har AKG i 2009 realiseret energibesparelser på i alt 83,6 MWh, svarende til 33,1 % af det samlede energiforbrug i 2009 på 252,374 MWh. I Besparelsen indgår det samlede elforbrug både til produktion og kontorbygning, da der ikke er særskilt måler til kontorbygningen. Bæredygtighedsstrategien stiller endvidere krav om minimering af miljøfremmede stoffer i indkøbte produkter, og at der ved indkøb af køretøjer skal tages hensyn til energiforbrug og fremme af alternative drivmidler. AKG har reduceret bilparken i 2009 fra 5 til 4 biler AKG opfylder allerede bæredygtighedsstrategiens mål om udarbejdelse af grønne regnskaber, idet AKG siden 1996 frivilligt har udarbejdet grønne regnskaber. Nyt produktionsanlæg. Gasforsyningen har reduceret elforbruget ganske betragteligt, da vi i løbet af efteråret har taget endnu et nyt produktionsanlæg i brug i Nørresundby. Der er tale om et såkaldt ejektoranlæg, der kan blande naturgas og luft i det rette forhold uden brug af yderligere energi end det tryk naturgassen bliver leveret med. Anlægget kan producere mellem 0 og 105 m 3 pr time med et afgangstryk på mbar. Ejektoranlægget Gasværksvej er blevet totalrenoveret og lettere ombygget, inden det blev sat i drift i efteråret 2007.

16 14 GASFORSYNINGEN Højtryksanlægget Gasværksvej skal supplere Gasforsyningens ejektoranlæg og fylde lagertankene, da det blander naturgas og luft ved et tryk på ca. 7,5 bar. Hertil anvendes el til at komprimere luften. Anlægget bruger ca. 0,1 kwh el pr m 3 produceret bygas. Vi regner med, at ca. 2 % af produktionen fortsat skal produceres på højtryksanlægget. Forsyningssikkerheden øges, idet bygas nu kan produceres helt uden el, samtidig med at vi bibeholder vort lager. Arbejdsmiljøpolitik. Gasforsyningen arbejder på at blive arbejdsmiljøcertificeret iht OHSAS i Der er i året udarbejdet rapport: Alternativ anvendelse af biogas, biogas til bygas i Aalborg.

17 15 GASFORSYNINGEN Skema 1: Personale, bygninger og kørsel R Måltal Metode 1 Enhed Antal ansatte M/NRB antal 8,1 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 Lokaler M/NRB m Papirforbrug M/OTH stk El M/NRB kwh Gas (varme) M/NRB m Vand M/NRB m Antal køretøjer M/OTH antal kørte kilometer M/OTH km benzin M/OTH liter diesel M/OTH liter kilometer pr. liter B/OTH km/liter 7,7 8,8 10,0 10,4 10,0 10,0 Generatorer, brændstofforbrug B/OTH liter Note 1: Se forklaring forrest i det grønne regnskab. Skema 2: Ledningsarbejder R Måltal Metode 1 Enhed Renoveret hovedledning M m Afbrudt hovedledning M m Renoverede stik M antal Afbrudte stik M antal Afbrudte døde stik M antal Nye stik M antal Asfalt,forbrug til ledningsanlæg M ton Asfalt, affald 2 M ton Jord udskiftet 3 M ton PE-rør, købt M ton PE-rør, affald 2 M kg Skrot 2 M kg Note 1: Se forklaring forrest i det grønne regnskab. Note 2: 100 % genbruges. Note 3: 30 % genbruges.

18 16 GASFORSYNINGEN Skema 3: Salg, produktion og forbrug R Måltal Metode 1 Enhed Bygas salg - under 200 m 3 M m Bygas salg - over 200 m 3 M m Bygas salg - erhverv M m Bygas salg - fjernvarme M m Naturgas Salg M m Salg i alt m Transport omregnet til m 3 bygas Bygas 3 M m Naturgas Net til egne kunder 3 M m Transport til egne kunder M m Naturgas Net andre leverandører 3 M m Transport i alt 3 M m Målerdifference/ledningstab m.m. B m Transport af gas i alt 3 M m Forbrug af naturgas M m Forbrug af el 2 M MWh Forbrug af vand 2 M m Forurening fra gas og el - kuldioxid B ton svovldioxid B kg kvælstofilter B kg Note 1: Se forklaring forrest i det grønne regnskab Note 2: Omfatter el og vand til produktion, værksted og administration. Note 3: Regnskabet er første gang opdelt på denne måde i 2004.

19 17 ELFORSYNINGEN AKE Net Elforsyningen AKE Net er en driftsvirksomhed under Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222, 9400 Nørresundby Telefon Telefax CVR-nr P-nr E#lforsyningens adresse Hjulmagervej 22 Postboks 463, 9100 Aalborg Telefon Telefax Hjemmeside E-post elforsyning@aalborg.dk Miljøregulering Aalborg Kommune er miljømyndighed. AKE er ikke godkendelsespligtig efter kap. 5 i Miljøbeskyttelsesloven og har ingen spildevandstilladelser. Grønt regnskab AKE Net er ikke omfattet af bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om grønne regnskaber. AKE har, siden 1999, som en del af Forsyningsvirksomhederne valgt at udarbejde et grønt regnskab. AKE Nets aktiviteter Aalborg Kommune, Elforsyningens aktiviteter er opdelt i følgende tre enheder: - AKE Net - AKE Forsyning A/S - AKE Entreprise A/S AKE Net forestår først og fremmest drift og vedligeholdelse af distributionsnettet. Herudover står AKE Net blandt andet for måling og afregning af den leverede mængde elektricitet og sikrer gennemførelse af energibesparende aktiviteter hos selskabets forbrugere. Brændsel anvendt til fremstilling af el AKE Forsyning A/S er et forsyningspligtselskab, der leverer el til de forbrugere, der fortsat ønsker at benytte den hidtidige lokale energileverandør. Forbrugerne har således en lovfæstet ret til at få leveret den nødvendige el. AKE Forsyning A/S indkøber den nødvendige el på engrosmarkedet via Nordjydsk Elhandel A/S, som er ejet af AKE Net i samarbejde med 4 andre forsyningsselskaber. AKE Entreprise A/S udøver erhvervsmæssig virksomhed på kommercielle vilkår blandt andet inden for gadebelysning, trafikreguleringsanlæg og lyslederforbindelser samt aktiviteter med tilknytning til energiforsyningsvirksomhed. AKE Net distribuerer el, samt servicerer forbrugerne i et forsyningsområde, som omfatter den centrale del af Aalborg Kommune.

20 18 ELFORSYNINGEN AKE Net Køb og salg af øvrig energi varetages af AKE Forsyning A/S. I samarbejde med Energicenter Aalborg rådgiver AKE Net kunderne om energirigtig drift af deres elinstallationer. Distribueret el fordeler sig således: GWh Leveret til forbrugere Heraf decentral produktion (27,0)* (3,1)* (2,3)* (0)* (0)* * Den decentrale produktion er faldet markant frem til år Dette skyldes, at decentrale producenter er overgået til afregning på markedsvilkår i 2006 og Den decentrale produktion ses at gå i 0 i 2008, og dette niveau vil opretholdes fremover, da den decentrale produktion nu afregnes direkte gennem Energinet.dk. Fra 2010 vil punktet decentral produktion derfor ikke fremgå som en selvstændig opgørelse. Elektriciteten fordeles gennem AKE's ledningsnet med tilhørende transformatorstationer. Princippet er vist i diagrammet på næste side. Kunderne opdeles i A-, B- og C-kunder efter den spænding, hvormed elektriciteten leveres - og dermed også efter forbrugets størrelse. AKE's distributionsnet Ressourcer og forurening AKE Nets forurening og forbrug af ressourcer stammer blandt andet fra: transport af el anlæg og drift af ledningsnet, herunder nedlæggelse/omlæggelse af dele af nettet. administration af målerværksted Der fremkommer ikke processpildevand fra virksomheden.

21 19 ELFORSYNINGEN AKE Net Transport af el Figur 1 i næste afsnit "miljøberetning" viser en oversigt over AKE Nets transport af el til forskellige forbrugskategorier. Talværdier tilhørende figuren er vist sidst i AKE's grønne regnskab i "Skema 2". Produktionen af el ligger uden for AKE Nets grønne regnskab, og AKE har kun ringe mulighed for selv direkte at påvirke forureningen og forbruget af ressourcer. Ressourceforbrug og miljøforhold ved produktion af elektricitet er beskrevet detaljeret i Energinet.dk s miljøberetning. Anlæg og drift af ledningsnet Diagrammet på denne side illustrerer AKE Nets distributionsnet med tilhørende transformatorer. Nettet omfatter 64 km 60 kv kabler, 294 km 10 kv kabler og 523 km 0,4 kv kabler, i alt 885 km kabler og 15 km luftledning. Der er 17 stk. 60/10 kv transformatorstationer og 478 stk. 10/0,4 kv transformatorstationer. Omfanget af nyanlæg fremgår af det grønne regnskab. Der stilles ikke særlige miljøkrav til nye kabler og transformerstationer. Når gamle kabler erstattes med nye, bliver de gamle kabler normalt fjernet og afleveret til et autoriseret firma, tilsvarende afleveres transformatorer til en godkendt aftager. Tabet i ledningsnettet er 15,9 mio. kwh, hvilket er ca. 2,0 procent af el-salget i Administration og værksted AKE Nets administration og værksted har til huse på Hjulmagervej 22. Etagearealet er ca m 2. Administrationens miljøpåvirkninger er i overvejende grad eget elforbrug, benzin- og dieselforbrug, papirforbrug, vand og fjernvarmeforbrug, ansvaret for affaldshåndteringen samt forebyggelsesarbejde i forhold til risikoen for jord- og grundvandsforurening ved arbejde med oliefyldte kabler. AKE's administration ønsker at fremstå som et godt eksempel og med indførelsen af miljøledelse på AKE, er der sat fokus på, hvordan AKE ønsker at håndtere miljøspørgsmål. AKE Net har i samarbejde med Lager- og Indkøbskontoret en fælles containerplads på Hjulmagervej-komplekset med specialcontainere for f.eks. kabelskrot, asbest, glas, lyskilder og elektronikaffald. AKE Nets maskinpark omfatter lastvogne, liftvogne, person- og varevogne. Mål og muligheder I lighed med forsyningsvirksomhedernes fælles miljøpolitik, har AKE Net et mål om at producere og levere ydelser med så lille et energi- og ressourceforbrug som muligt, og hertil anvende den mest bæredygtige teknologi, der er til rådighed inden for de mulige økonomiske rammer. Internationale forpligtigelser Danmark har gennem FNs Kyoto-protokol fra 1997 og den efterfølgende byrdefordelingsaftale i EU fra 1998 forpligtet sig til i perioden at reducere udledningen af drivhusgasser - ikke alene CO 2, men også metan, lattergas og industrigasserne HFC, PFC og SF 6 - med i alt 21 % i forhold til udledningen i 1990.

22 20 ELFORSYNINGEN AKE Net FN's internationale klimapanel, IPCC, der består af verdens førende forskere på området, har tidligere fastslået, at den globale opvarmning, vi i de seneste 50 år har oplevet, med al sandsynlighed er menneskeskabt. Ifølge IPCC er der behov for handling nu, hvis ikke muligheden for at begrænse de værste konsekvenser af klimaforandringerne skal forpasses. Elproduktionen Elforsyningen AKE Net har ingen direkte mulighed for at påvirke ressourceforbrug og emissioner i forbindelse med elproduktionen, da AKE Net udelukkende distribuerer el til forbrugerne. Følgende virkemidler vil kunne medvirke til at nedbringe udledningen af drivhusgasser i forbindelse med elforsyning: energibesparelser effektivisering af el-produktionen samproduktion af el og varme øget anvendelse af vedvarende energi El fra vindmøller, sol og vand udgjorde i % af den distribuerede el i Vestdanmark. I alt udgjorde vedvarende energi, herunder den bionedbrydelige del af affald, 33 % af den distribuerede el i Vestdanmark i Rådgivning om energibesparelser AKE Nets eneste mulighed for at påvirke ressourceforbruget og dermed udledningen af drivhusgasser og anden emission, er at tilskynde kunderne til energibesparelser. I henhold til lovgivningen er net- og distributionsvirksomhederne forpligtet til at opfylde et fastsat årligt energisparemål. AKE Net var i 2009 pålagt et energisparemål på MWh, svarende til en reduktion i CO 2-udledningen på godt ton. I 2009 erhvervede AKE Net dokumentation for realiserede energibesparelser på i alt MWh. Hovedparten blev realiseret via samarbejdet med Energicenter Aalborg, som yder energirådgivning og forestår dokumentation af realiserede energibesparelser hos AKE Nets kunder. Fra 2010 øges det pålagte energisparemål til MWh, svarende til en reduktion i CO 2-udledningen på omkring ton om året. Bæredygtighedsstrategi AKE Net har som målsætning at leve op til Aalborg Kommunes bæredygtighedsstrategi De mål, som AKE Net skal opfylde, vedrører bl.a. energibesparelser (fra 2008), miljømærkede tryksager (fra 2010), miljøkrav til indkøb (fra 2009), grønne regnskaber (fra 2010) og miljø- og energiledelse (fra 2011). Et af bæredygtighedsstrategiens mål er, at energispareindsatsen i alle Aalborg Kommunes bygninger skal øges med henblik på at reducere energiforbruget til el og opvarmning med i gennemsnit minimum 2 % per år i perioden AKE har i 2009 realiseret kwh svarende til 2,15 % af det samlede energiforbrug i 2009 på KWh. Besparelserne er opnået ved flere forskellige tiltag f.eks. opsætning af bevægesensor i cykelkælderen, udskifte tavlelys i mødelokaler til LED-belysning, indregulering af ventilationsanlæg og radiatorer samt ombygning af udvendige lamper til at være mere energieffektive.

23 21 ELFORSYNINGEN AKE Net Bæredygtighedsstrategien stiller endvidere krav om minimering af miljøfremmede stoffer i indkøbte produkter, og at der ved indkøb af køretøjer, skal tages hensyn til energiforbrug og fremme af alternative drivmidler. AKE har i forbindelse med indkøb af nye biler i 2009, bl.a. indkøbt miljøvenlige biler. Der blev indhentet tilbud på elbiler, men endnu er prisen ikke konkurrecedygtig. I 2009 er der ikke suppleret i flåden af hybridbiler. AKE Net opfylder allerede bæredygtighedsstrategiens mål om udarbejdelse af grønne regnskaber, idet AKE Net siden 1996 frivilligt har udarbejdet grønne regnskaber. Med henblik på at være i stand til at leve op til bæredygtighedsstrategiens mål om miljøcertificering af driftsvirksomheder inden 2011, startede AKE det strukturerede arbejde med miljø i AKE forventer at kunne opnå miljøcertificering i henhold til ISO i løbet af Arbejdsmiljø Som et led i Aalborg Kommunes arbejde med arbejdsmiljø har AKE også taget bolden op med hensyn til arbejdsmiljøledelse. AKE forventer at kunne opnå arbejdsmiljøcertificering i overensstemmelse med OHSAS i løbet af AKE har sat fokus på arbejdsmiljøet ud fra en betragtning om, at selv en god arbejdsplads altid kan blive bedre. Løbende registreringer og arbejdet med arbejdsmiljøet skal være med til fortsat at skabe et motiverende arbejdsmiljø og til at vise AKE som en attraktiv arbejdsplads, såvel internt i AKE som hos arbejdssøgende. Miljødeklaration 2009 Energinet.dk beregner en miljødeklaration for elektricitet årligt, med hensyntagen til faktorer som tab i det overordnede elektricitetsnet i Danmark. Ved at medtage det procentuelle tab i AKE's net kan Miljødeklarationen for el distribueret i AKE Net gøre det muligt for AKE Net s kunder at beregne den emission, som elforbruget i 2009 har givet anledning til. Når en af AKE Net s kunder i 2009 brugte en kwh el, belastede det i gennemsnit miljøet med: Kuldioxid, CO 2 : Methan, CH4: Lattergas, N 2O: Svovldioxid, SO 2 : Kvælstofilter, NO x : 447 g/kwh 0,255 g/kwh 0,005 g/kwh 0,051 g/kwh 0,337 g/kwh Ovenstående deklaration er beregnet på baggrund af Energinet.dk's miljødeklaration for den gennemsnitlige miljøbelastning ved brug af en kwh el i 2008 for Vestdanmark. (Se Klima og miljø, Miljødeklarationer for el.) Emissionen af svovldioxid (SO 2 ) og nitrogenoxider (NO x ), som bidrager til forsuringen, er sammen med drivhusgassen kuldioxid (CO 2 ) i en årrække opgjort i Eltras varedeklarationer. I 2000 blev Eltra s varedeklaration udvidet med drivhusgasserne lattergas (N 2 O) og methan (CH 4 ), der sammen med kuldioxid og tre andre industrielle gasser er omfattet af Kyoto-aftalen. Hovedparten af den danske elproduktion sker på anlæg med samproduktion mellem el og varme. De miljøpåvirkninger, der er forbundet med den kombinerede produktion, fordeles i Energinet.dk s miljødeklaration mellem el og varme. Miljødeklarationen var frem til 2005 opgjort ved hjælp af den såkaldte 200 %-metode til fordeling af miljøpåvirkninger mellem el og varme. Fra og med 2006 har Energinet.dk benyttet 125 %-metoden, der er samme model, som anvendes i forbindelse med allokering af CO 2-kvoter og beregning af afgifter.

24 22 ELFORSYNINGEN AKE Net Af hensyn til kunder, der har behov for at kunne sammenligne miljøpåvirkninger og miljødeklaration med andre, der ikke anvender 125 %-metoden, har Energinet.dk i Miljørapport 2008 også beregnet tallene efter 200 %-metoden, der er den model som Energinet.dk anvendte før Energikvalitetsmetoden, der anvendes i forbindelse med Fjernvarmeforsyningens miljødeklarartion, forudsætter, at el er energi af en højere kvalitet end varme. Varme betragtes derfor i denne metode som et biprodukt. I energikvalitetsmetoden beregnes emissionerne fra varme i forhold til, hvor meget ekstra el der kunne have været produceret, hvis varmeproduktionen var udeladt. Dette medfører, især på de større kraftvarmeværker, at el tillægges en større andel af emissionerne, og varme en mindre andel af emissionerne, set i forhold til 125 %-metoden. Implementering af Arbejdsmiljø- og Miljøledelse i Aalborg Kommunes Elforsyning I 2009 har AKE suppleret det daglige fokus på miljø og arbejdsmiljø med systematisk arbejde med løbende forbedringer i arbejdsmiljøet, samt i de miljøforhold, hvor påvirkningen af det omgivende miljø er størst. Ved at arbejde struktureret med miljøledelse og arbejdsmiljøledelse imødekommer AKE i høj grad Aalborg Kommunes bæredygtighedsstrategi. Miljøledelse: For selv at optimere forbruget af energi, har AKE kigget nærmere på forbruget i forbindelse med lokaler, teknik og transport. Transport har været i fokus også sidste år, hvor beskrivelsen af den delvise udskiftning af AKE's biler fyldte denne rubrik. AKE har i 2009 haft en miljøgennemgang, og det har ført til mange tiltag: I AKE's administration er der indført en ny printerkultur. Der printes nu på begge sider pr. automatik, det skal aktivt fravælges, hvis man ønsker at printe på enkeltsider. Tilsvarende printes der til boks, hvilket vil sige, at den enkelte medarbejder skal bede printeren om at printe det, der er sendt til den, af den enkelte medarbejder, dette sparer både unødig strøm til printeren samt begrænser papirforbruget. På anlægssiden har det ført til, at der i 60/10 kv transformatorer inden for Aalborg Kommunes fjernvarmeområde skiftes opvarmningstype, fra elvarme til fjernvarme. I en station der ligger uden for fjernvarmeområdet opvarmes der med varmepumpe. Derudover er jagten på nettab gået ind, et område hvor AKE Nets medarbejdere forventer en betydelig besparelse i elforbruget i el-nettet. Besparelsen sker bl.a. ved lokalisering af områder med stort nettab med deraf følgende udskiftning af komponenter i nettet, bl.a. af 11 gamle 10/0,4 kv transformatorer med lav virkningsgrad til transformatorer med høj virkningsgrad. Men miljø er også andet end elforbrug, og AKE Net har lavet procedurer og instrukser for forebyggende arbejde ved kabelbrud på oliefyldte kabler, bortskaffelse af oliefyldte transformatorer og korrekt affaldsbehandling. Miljøledelsessystemet sikrer, at AKE hele tiden forholder sig til, hvordan den enkelte medarbejder påvirker miljøet, dels gennem adfærd, dels gennem arbejdsopgaver. Derfra tages der stilling til, om de anvendte metoder er de bedste, der kan bruges. Endnu er det udelukkende den umiddelbare effekt af indførelsen af miljøledelse på AKE Net, der ses. Dette viser sig i en reduktion i papirforbrug samt en mindre forøgelse i el-forbrug i forhold til, hvad der ellers ville have været. Derudover har opstarten af miljøledelsessystemet

25 23 ELFORSYNINGEN AKE Net sat fokus på så forskelligartede ting som køreteknik, håndtering af kabler samt indkøb af biler. Der er igangsat arbejde med ventilation, dels for støj (arbejdsmiljøet) og dels for elforbruget (miljø). Resultaterne af de igangsatte tiltag vil først slå igennem i forbrugstallene for Arbejdsmiljøledelse: Fokus har været på at få kortlagt de arbejdsmiljørisici, der normalt ikke er fokus på og på at få lavet et forbedret registreringssystem af nærved-ulykker, så der kan laves et yderligere forebyggelsesarbejde for at forhindre arbejdsulykker i at ske. Målet er naturligvis at få nedbragt antallet af arbejdsulykker til et absolut minimum. AKE ønsker at være kendt som en god og fremsynet arbejdsplads, hvor der tages hensyn til den enkelte medarbejders arbejdsvilkår, både hvad angår el-sikkerhed, fysisk og psykisk arbejdsmiljø. AKE har lavet en grundig gennemgang af arbejdspladsernes fysiske indretning og har i den forbindelse udarbejdet en handlingsplan for udbedring af de forhold, der ikke lever op til AKE's ønskede standard. Derudover er der igangsat en stribe forebyggelsestiltag i form af emnearbejde om f.eks. håndtering af mobning. I den forbindelse har medarbejderne været aktivt involverede i arbejdet med arbejdsmiljøet gennem temadage om mobning på arbejdspladsen. Miljøberetning 2009 Elforbrug i AKE's forsyningsområde Figur 1. Transport af elektricitet i AKE's net til forskellige kategorier af kunder

26 24 ELFORSYNINGEN AKE Net Kunderne er som hovedregel inddelt efter elforbrugets størrelse, samt hvor tilkoblingen til AKE's net sker, om det er i høj- eller lavspændingsnettet, og om det sker via kabelskab eller direkte fra transformer, jf. ovenviste figur over AKE's distributionsnet. Som det ses, har der gennem de sidste 3 år været et stort fald i transporten af elektricitet i nettet til A- kunder, som omfatter virksomheder med et stort strømforbrug. Dette skyldes i høj grad konjunkturen i samfundet, der gør, at en række store virksomheder i AKE's net reducerer produktionskapaciteten. Tilsvarende falder B1-kundernes andel af samme årsager. B1-kunder er virksomheder med mellemstort strømforbrug. De øvrige kategoriers (C1 og C2) andel ses at stige svagt, men jævnt. Denne kategori omfatter almindelige husstande i kommunen og afspejler dels øget anvendelse af elektronisk udstyr i private hjem, og dels at flere husstande løbende kobles på AKE's net. Internt forbrug i AKE: El, mængde 2009, aflæst Elforbrug i administrationsbygningen er kwh, der giver anledning til udledning af: CO 2 i kg ,3 SO 2 i kg 18,2 NO x i kg 95,0 NH 4 I kg 48,0 Der er i 2009 lavet forskellige tiltag til reduktion af elforbruget i administrationsbygningen. Der afprøves løbende energisparepærer, laves bevægesensorer på tilknyttede områder, optimeres på ventilationssystemer og skiftes elektronisk udstyr som pc-skærme til udstyr med mindre elforbrug. Dertil kommer, at der er tidsstyret/fugtstyret ventilation i de sanitære rum, der har behov for ventilation og som tidligere nævnt, er der indført print til boks (se faktaboks), der gør, at der printes mindre og dermed forbruges mindre strøm til udprint. Af andre tiltag kan nævnes, at f.eks juletræets udsmykning i 2009 har været en LED-lyskæde, en type lyskæde, der forbruger mindre el end andre lyskædetyper. Figur 2: Elforbrug i AKE's administrationsbygning På figur 2 ses at der, trods AKE's bestræbelser på at indføre elbesparende tiltag, ses en stigning i elforbruget. Stigningen skyldes indførelsen af nye elektroniske værktøjer som udjævner de gennemførte besparelser, de nye værktøjer udvælges bl.a. på baggrund af anvendelsesforbrug, så stigningen i forbruget afspejler den teknologiske udvikling i værktøjer, der implementeres i AKE, som et led i at være en virksomhed i takt med nutiden.

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Gas Gasværksvej 28 9000 Aalborg Udgivelse: April 2013 Sagsnr.: 2013-8509 Dok.nr.

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Gas Gasværksvej 28 9000 Aalborg Udgivelse: April 2013 Sagsnr.: 2013-8509 Dok.nr. Grønne regnskaber 2012 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Gas Gasværksvej 28 9000 Aalborg Udgivelse: April 2013 Sagsnr.: 2013-8509 Dok.nr.: 2013-78139 Titel: Grønt Regnskab for Aalborg

Læs mere

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Gas Gasværksvej Aalborg Udgivelse: April 2011 Sagsnr.: Dok.nr.

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Gas Gasværksvej Aalborg Udgivelse: April 2011 Sagsnr.: Dok.nr. Grønne regnskaber 2010 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Gas Gasværksvej 28 9000 Aalborg Udgivelse: April 2011 Sagsnr.: 2010-39412 Dok.nr.: 2011-122133 Titel: Grønt Regnskab for Aalborg

Læs mere

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Gas Gasværksvej 28 9000 Aalborg Udgivelse: April 2014 Sagsnr.: 2013-50944 Dok.nr.

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Gas Gasværksvej 28 9000 Aalborg Udgivelse: April 2014 Sagsnr.: 2013-50944 Dok.nr. Grønne regnskaber 2013 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Gas Gasværksvej 28 9000 Aalborg Udgivelse: April 2014 Sagsnr.: 2013-50944 Dok.nr.: 2014-70008 Titel: Grønt Regnskab for Aalborg

Læs mere

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet

Læs mere

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr.

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr. Grønne regnskaber 2012 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr.: 2013-76622 Dok.nr.: Titel: Grønt Regnskab for

Læs mere

Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration

Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration Grønt Regnskab Miljø- Grønt og regnskab Energiforvaltningen 2014 Energicenter Aalborg 2015 Administration Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen, Energicenter Hjulmagervej 18 9000 Aalborg

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Forklaring vedrørende angivelse af metode

Forklaring vedrørende angivelse af metode Grønne regnskaber 2013 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2014 Sagsnr.: 2013-50949 Dok.nr.: 2014-40605 Titel: Grønt

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2013 BERETNING 2013 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

3q3kQ6s9Rx. Grønt regnskab Miljø- og Energiforvaltningen Miljø

3q3kQ6s9Rx. Grønt regnskab Miljø- og Energiforvaltningen Miljø 3q3kQ6s9Rx Grønt regnskab 2016 Miljø- og Energiforvaltningen Miljø Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen, Miljø Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2016 Sagsnr.: 2017-001800

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

Grønt regnskab 2014. Aalborg Forsyning, Gas

Grønt regnskab 2014. Aalborg Forsyning, Gas Grønt regnskab 2014 Aalborg Forsyning, Gas Udgiver: Miljø- og Energiforvaltningen, Energi og Renovation, Aalborg Forsyning, Gas Gasværksvej 28 9000 Aalborg Udgivelse: Marts 2015 Sagsnr.: 2014-188668 Dok.nr.:

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Brønderslev Kommune Klimarapport

Brønderslev Kommune Klimarapport Brønderslev Kommune Klimarapport 2009 Kolofon. Titel : Brønderslev kommune klimarapport 2009 Udgivet af : Brønderslev kommune, Bygninger & beredskab Udgivelses dato : August 2010 Udgivelsessted : Dronninglund

Læs mere

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Grønt Regnskab. Administration Administration

Grønt Regnskab. Administration Administration Grønt Regnskab Miljø- Grønt og regnskab Energiforvaltningen 2014 Administration 2015 Administration Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3 Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg

Læs mere

Forslag. Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013. til

Forslag. Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013. til Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af affalds- og råstofafgiftsloven, lov om kuldioxidafgift af

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

FAKTA FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE

FAKTA FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE FAKTA OM FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE 2 Energi og miljø for milliarder Forsyningsvirksomhederne er Aalborgs leverandør af miljø- og energitjenester. Vi forsyner byens husstande og arbejdspladser med gas el

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Grønt Regnskab Miljø- og Energiforvaltningen Miljø- og Energiplanlægning

Grønt Regnskab Miljø- og Energiforvaltningen Miljø- og Energiplanlægning Grønt Regnskab Miljø- og Energiforvaltningen Miljø- og Energiplanlægning 2016 Grønt regnskab 2014 Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen, Miljø- og Energiplanlægning Stigsborg Brygge 5

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...

Læs mere

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,

Læs mere

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2

Læs mere

Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler

Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler Energinøgletal Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler mv. Postboks 259 Tlf.: 4588 1400 Jernbane Allé 45 Tlf. 3879 7070 DTU/Bygning 325 Fax: 4593

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006 Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 25/26 CVR-nr. 26 68 11 11 1 Indholdsfortegnelse side Virksomhedsoplysninger. 2 Ledelsens redegørelse. 4 Mængdebalance.. 6 2 Virksomhedsoplysninger Virksomheden Tilsynsmyndighed

Læs mere

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand GRØNT GRUNDVAND... 3 Mål for området... 3 Opgørelser af vandforbrug... 3 Opgørelser af ledningstab...4 Konklusion...5 Årets aktiviteter...5 HERNING VAND A/S... 6 Miljø- og fødevaresikkerhedspolitik...

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Udgiver: Aalborg Vand A/S Sønderbro 53 9000 Aalborg Udgivelse: Sagsnr.: 2016-010736 Dok.nr.: 2016-010736-1 Grønt regnskab 2015 for Aalborg Vand A/S

Udgiver: Aalborg Vand A/S Sønderbro 53 9000 Aalborg Udgivelse: Sagsnr.: 2016-010736 Dok.nr.: 2016-010736-1 Grønt regnskab 2015 for Aalborg Vand A/S Udgiver: Aalborg Vand A/S Sønderbro 53 9000 Aalborg Udgivelse: Sagsnr.: 2016-010736 Dok.nr.: 2016-010736-1 Titel: Grønt regnskab 2015 for Aalborg Vand A/S Forside: Colourbox Det er 6. gang, at Aalborg

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion

Læs mere

Status for ressource- og energispareinsats for April 2016 AALBORG FORSYNING

Status for ressource- og energispareinsats for April 2016 AALBORG FORSYNING Status for ressource- og energispareinsats for 2015 April 2016 AALBORG FORSYNING Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2015 Sagsnr.:

Læs mere

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats Lovforslaget kendetegnes ved, - at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats - at der ikke er afsat yderligere økonomiske midler, men at bevillingerne tværtimod er

Læs mere

Titel: Status for Forsyningsvirksomhedernes ressource- og energispareindsats 2013 Forside: Aalborg Kommune, billedbank

Titel: Status for Forsyningsvirksomhedernes ressource- og energispareindsats 2013 Forside: Aalborg Kommune, billedbank Udgiver: Aalborg Kommune Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2014 Sagsnr.: 2013-50834 Dokumentnr.: 2014-38560 Titel: Status for Forsyningsvirksomhedernes ressource-

Læs mere

Strategiplan 2016-2019

Strategiplan 2016-2019 UDKAST AF 10.02.2015 Strategiplan 2016-2019 Energi og Renovation Energicenter Aalborg Udgiver: Miljø- og Energiforvaltningen Administration og Service Udgivelse: 10.02.2015 Sagsnr.: 2015-006626 Dok.nr.:

Læs mere

Indhold. Udgiver: Udgivelse: Titel Foto:

Indhold. Udgiver: Udgivelse: Titel Foto: Fakta om Forsyningsvirksomhederne - Læs om Forsyningsvirksomhederne som en forvaltning i Aalborg Kommune og som en del af Aalborg Forsyningkoncernen. Indhold Energi for milliarder En forvaltning i Aalborg

Læs mere

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Etablering af fjernvarmeforsyning i lokalplanområde 4-703 Forsker- og Videnpark 30. marts 2011 1/38 1 Indhold Afsnit 2: Stamoplysninger s. 3 Afsnit 3: Læsevejledning

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Resultatkrav. Alle byzoneområder er forsynet med fjernvarme, alle nye udstykningsområder indenfor eller i forbindelse med forsyningsområder

Resultatkrav. Alle byzoneområder er forsynet med fjernvarme, alle nye udstykningsområder indenfor eller i forbindelse med forsyningsområder &9(+)8316à():%61)*367=2-2+ &IWOVMZIPWIEJSQVÅHIXWEQXQÅPKVYTTI Området dækker aktiviteter samt udgifter/indtægter i forbindelse med fremskaffelse og distribution af fjernvarme. Områdets udgifter skal lovgivningsmæssigt

Læs mere

afslag på forlængelse af fritagelse fra forbud mod direkte elopvarmning

afslag på forlængelse af fritagelse fra forbud mod direkte elopvarmning (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA OVER OM NTC Ejendom A/S Aalborg

Læs mere

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.

Læs mere

Buksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer

Buksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer Buksefjorden vandkraftværk - En investering for generationer Forsidefoto: Klaus Eskildsen Tekst/layout: Nukissiorfiit Tryk: Naqitat A/S NUKISSIORFIIT 2011 Langt undervejs Efter den første internationale

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

understøtte Herning Kommunes planer

understøtte Herning Kommunes planer Hvordan mere biogasproduktion kan understøtte Herning Kommunes planer på klima, energi- og miljøområdet Disposition Hvorfor taler vi så meget om vejret? Herning Kommunes klimaplan - landbrug Varmeforsyning

Læs mere

Budgetrevision 2014-2015, tillægsbevillinger/takstjusteringer

Budgetrevision 2014-2015, tillægsbevillinger/takstjusteringer Punkt 3. Budgetrevision 2014-2015, tillægsbevillinger/takstjusteringer 2014-15714 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der til drifts- og anlægsbudgettet for 2014 gives tillægsbevillinger

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Grønt Regnskab 2016 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2016 Fredericia Kommune Grønt Regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...

Læs mere

Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge Nørresundby. Udgivelse: April Sagsnr.: Dokumentnr.

Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge Nørresundby. Udgivelse: April Sagsnr.: Dokumentnr. Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2015 Sagsnr.: 2014-190737 Dokumentnr.: 2014-190737-2 Titel: Status for ressource- og energispareindsats

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål

Læs mere

CO2-REGNSKAB 2013. August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur

CO2-REGNSKAB 2013. August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur CO2-REGNSKAB 2013 August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur Udvikling i Assens Kommunes CO2- udledning Assens Kommune blev klimakommune i marts 2009. Som Klimakommune er Assens Kommune forpligtet

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

Screening af energiforbruget

Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Hvad er forskellen på kortlægning og screening? Kortlægningen giver overblik over - Hvor energien bruges - Hvor meget der bruges Screeningen giver

Læs mere

Retningslinjer for miljødeklarationen for el

Retningslinjer for miljødeklarationen for el Til Retningslinjer for miljødeklarationen for el 25. februar 2016 CFN/CFN Dok. 15/14453-17 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/16 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Datagrundlag for miljødeklarationen

Læs mere

EU's borgmesteraftale om klima.

EU's borgmesteraftale om klima. Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Greve Kommune Grønt regnskab 2003 Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Energicenter Aalborg Byrådet traf i 1992 beslutning om etablering af Energicenter Aalborg

Læs mere

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2011

Kommunens grønne regnskab 2011 Kommunens grønne regnskab 211 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 211 Frederiksberg Kommune har den 1. december 28 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om københavnerne og kommunen Egen miljøindsats Vurdering af kommunens miljøindsats Holdningen til miljømål Økologi Miljøledelse Renhold Økologi Baggrund for data om økologiforbrug

Læs mere

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet

Læs mere

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2

Læs mere

CO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger

CO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger CO2 opgørelse 2010 Udarbejdet af Kommunale Bygninger 2 Indledning Denne opgørelse er en revideret udgave af den allerede fremsendte CO2 opgørelse for 2010. Det skyldes at Frederikssund Kommune ikke har

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

MILJØ REDEGØRELSE 2014-2015

MILJØ REDEGØRELSE 2014-2015 MILJØ REDEGØRELSE 2014-2015 Vores papirarbejde er i orden - også når det handler om miljøet Johnsen Graphic Solutions A/S har gennem mere end 20 år ført en dokumenteret og målrettet miljøpolitik til gavn

Læs mere

Projektforslag. i h t. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr. 1295 af 13. december 2005) omhandlende

Projektforslag. i h t. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr. 1295 af 13. december 2005) omhandlende Projektforslag i h t. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr. 1295 af 13. december 2005) omhandlende Rørledning og varmeakkumulator for udnyttelse af overskudsvarme

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2010

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2010 CO 2 -opgørelse 2008 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 CO 2-opgørelse 2008... 4 2.1 CO 2-udledning... 4 2.2 Elforbrug... 6 2.3 Varmeforbrug... 7 2.4 Transport... 8 3 Datagrundlag

Læs mere