2010 NR ÅRGANG. Det gode arbejdsliv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2010 NR. 1 13. ÅRGANG. Det gode arbejdsliv"

Transkript

1 Integration NYT FRA NÆSTVED SPROG- OG INTEGRATIONSCENTER 2010 NR ÅRGANG Det gode arbejdsliv På hold 33 underviser Charlotte Kæregaard i, hvordan kursisterne skal gå til den mundtlige del af modultesten. Hver kursist træner i at fortælle om en bog og om et emne: - Det er vigtigt, at kursisterne får at vide, hvad de gør godt, og det er ligeså vigtigt, at de får at vide, hvor de skal arbejde mere med deres fremlæggelse. Læs om at undervise på NSI fra side 15. ÆNDRING AF LOV OM DANSKUDDANNELSE FARID HAR MANGE JERN I ILDEN PROJEKT SIKKER PÅ JOBBET Work and Life in Denmark SIKKER PÅ JOBBET

2 EN GOD START Et nyt år er i gang på NSI og jeg vil benytte lejligheden til at sende en - ganske vist lidt sen - nytårshilsen til vores kursisters pårørende, de tre kommuner samt ikke mindst de mange samarbejdspartnere, som i løbet af 2009 var med til at give vores kursister en god start i Danmark og hermed i lokalområdet på Sydsjælland og Møn. Vi ser frem til fortsat godt samarbejde i I forlængelse af kommunalvalget i november 2009 er der sket ændringer i NSI s bestyrelse, hvor vi ved bestyrelsesmødet den 22. februar måtte sige farvel til både bestyrelsens formand gennem de seneste fire år, John Lauritzen, Næstved Kommune og næstformand Rene Tuekær, Faxe/Vordingborg Kommune. Også her i Integration føler jeg trang til på vegne af personale og ledelse at takke begge for den store og engagerede indsats i bestyrelsen, og samtidig hilses den nye bestyrelsesformand Carsten Rasmussen (udpeget af Næstved Kommune) og Finn Hansen (udpeget af Faxe og Vordingborg Kommune) velkommen på NSI! Derudover vil der traditionen tro være fokus på en række personhistorier, som med forskellige vinkler beretter om livet i Danmark for vores kursister. Redaktionen får efter hvert nummer en del henvendelser med forslag og ideer til kommende numre. Mange læsere roser personhistorierne om nuværende og tidligere kursister, men en del har ytret ønske om også at høre lidt om personalet på NSI. Derfor vil læserne denne gang møde tre undervisere på centret. Endelig vil dette nummer indeholde lidt om den lovreform af danskuddannelsen, som Folketinget vedtog umiddelbart inden jul, ligesom vi på mange opfordringer - især fra pårørende til kursister - orienterer om modultestsystemet. God læselyst til alle! Forstander Lene Eriksen I dette nummer af Integration vil der være fokus på det særlige projekt, som NSI forestår i indeværende år, og som drejer sig om modtagelsen af udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Det er blandt andet mundet ud i et rådgivningskontor på NSI for udenlandsk arbejdskraft i NSI s dækningsområde, som åbnede den 22. februar. Initiativet støttes af midler fra Beskæftigelsesministeriet. Integration Nyt fra Næstved Sprogog Integrationscenter Næstved Sprog- og Integrationscenter Kasernevej Næstved Telefon: Telefax: Redaktion Lene Eriksen (ansvarsh. redaktør) Cecilie Sandbjerg Joen Juel Jensen Tekst og foto Cecilie Sandbjerg Joen Juel Jensen Jens Vejen Layout Cecilie Sandbjerg Tryk Sangill Grafisk, Holme-Olstrup Oplag 2000 Eftertryk tilladt med kildeangivelse

3 INDHOLD 4 INFORMATION OG RÅDGIVNING TIL UDENLANSKE MEDARBEJDERE NSI s projektchef Jesper Tranberg-Hansen om projekt Sikker på jobbet, der skal hjælpe udenlandske mearbejdere med at finde sig til rette på arbejdspladsen og i samfundet. 13 TID TIL FAMILIEN Vesna og Vladimir Glavičić er læger på Sygehuset i Næstved. De og deres tre børn er faldet godt til i Danmark takket være en målrettet indsats fra arbejdspladsens side. 7 UDDANNELSER OG MODULTEST PÅ NSI Se hvordan danskuddannelserne er opbygget og læs om modultest på NSI OG SÅ ER DET KLART... Britta Thomsen, medlem af Europaparlamentet for Socialdemokraterne, holdt oplæg for NSI s personale på den årlige sprogcenterdag. 8 MED DIALOG PÅ BANEN Farid Faizi var politibetjent i Kabul. Nu er han social- og sundhedsassistent på Ældrecentret Vintersbølle Strand - og det er slet ikke så forskelligt. 19 GODT I GANG MED AT LÆRE DANSK Mød fire af NSI s kursister og hør hvad de mener om at gå til modultest. 10 SET OG HØRT Se et lille udpluk fra nogle af de aktiviteter der har været både inden og uden for NSI. INTEGRATION 2010 nr. 1

4 INFORMATION OG RÅDGIVNING TIL UDENLANDSKE MEDARBEJDERE I 2008 fik personer fra andre EU-lande, USA og Asien ophold i Danmark. De fleste fordi de havde fået job i en dansk eller udenlandsk virksomhed. Maj 2009 ophørte de særlige overgangsregler for lønmodtagere fra de østeuropæiske EU-lande. Det betyder, at arbejdstagere fra disse lande nu kan arbejde og bo i Danmark på lige fod med andre EU-borgere. Erfaringer peger på at især EU-borgere fra Polen bosætter sig og bliver i Danmark, til trods for den stigende ledighed og finanskrisen. AF JESPER TRANBERG-HANSEN, PROJEKTCHEF PÅ NSI Tusindvis af udlændinge kommer hvert år til Danmark for at arbejde i en dansk eller udenlandsk virksomhed. Nogle vender skuffede tilbage til hjemlandet og opgiver tilværelsen i Danmark. Projekt Sikker på jobbet skal hjælpe dem med at finde sig til rette på arbejdspladsen og i samfundet, så deres arbejdskraft ikke går tabt. Når udlændinge kommer til Danmark for at begynde i et nyt job, venter der en større opgave med at finde sig til rette. De skal have en læge og en bolig, eventuelt medfølgende børn skal tilmeldes skole eller daginstitution, og en lang række andre praktiske ting skal tilrettelægges. En god start I forhold til kulturen og samarbejdet på arbejdspladsen er det afgørende at den nye medarbejder hurtigt får indblik i vilkårene på arbejdsmarkedet og kommer i gang med at lære dansk. Sikkerhed for alle Især når det gælder sikkerhed på arbejdspladsen, er et manglende kendskab til dansk en forhindring for at forstå sikkerheds- og arbejdsinstruktioner og kan bringe den nye medarbejders og kollegernes sikkerhed i fare. Information og rådgivning Det er alt sammen forhold, de færreste udlændinge er forberedt på, når de kommer til Danmark. Er der ikke let tilgængelig information, rådgivning og støtte til at blive integreret på arbejdsmarkedet og i civilsamfundet, er der risiko for, at den udenlandske medarbejder eller familien kører sur i det. De er ikke nødvendigvis kede af jobbet, men kan simpelthen ikke finde sig til rette med tilværelsen i Danmark. Resultatet kan være en ærgerlig oplevelse for både den udenlandske medarbejder og vedkommendes familie, og ikke mindst for den danske arbejdsplads, som mister investeringen i en ny medarbejder. Ofte er der tilmed tale om medarbejdere med kvalifikationer, der er mangel på i Danmark, og derfor er det også et tab for det danske samfund, hvis fx en specialist på et sygehus rejser hjem. Sikker på jobbet Projekt Sikker på jobbet kommer nu problemet i møde. En massiv informati- INTEGRATION 2010 nr. 1

5 På SG Ecophon Production A/S underviser NSI tosprogede medarbejdere i arbejdsmarkedsforhold, arbejdspladskultur, sikkerhedsregler på arbejdspladsen og virksomhedsdansk. ons- og rådgivningsindsats skal i samarbejde med kommunernes borgerservice, faglige organisationer og lokale virksomheder sørge for, at den værdifulde udenlandske arbejdskraft ikke forsvinder i utide. Sikker på jobbet gennemføres af NSI, som har mange års erfaring med at undervise udenlandske medarbejdere i dansk sprog og kultur og være sparringspartner for virksomheder med udenlandske medarbejdere. Hjælp at hente - Sikker på jobbet handler i høj grad om, at vi skal ud og møde de udenlandske medarbejdere. De skal vide, at der er hjælp at hente, og vi skal blive klogere på, hvordan vi kan give dem den bedste start på deres arbejdsliv og tilværelsen i Danmark, siger Lene Eriksen, der er forstander på NSI. Sikker på jobbet er et samarbejde mellem TIB Sjælland, 3F Næstved og Næstved Sprog- og Integrationscenter. Herudover samarbejdes der med DA, LO og KL gennem welcometo.dkprojektet. Sikker på jobbet er støttet af Beskæftigelsesministeriets pulje til information af udenlandske medarbejdere og virksomheder om danske arbejdsmarkedsregler mv. Projektet skal bidrage til et koordineret samarbejde mellem kommunale myndigheder, faglige organisationer og virksomheder om information og formidling af viden om: Arbejdstagerrettigheder og den danske aftalemodel Viden om arbejdspladssikkerhed og de regler, der regulerer sikkerhedsarbejdet på virksomhederne Muligheder for at deltage i danskundervisning med henblik på at kunne fungere på arbejdsmarkedet Rådgivning og information om mere almene forhold, som fx skat, velfærdsydelser, sundhedsvæsen og foreningsliv >> INTEGRATION 2010 nr. 1

6 Aktiviteter og produkter Det første synlige resultat af projektet vil være en åben rådgivningsfunktion på NSI for udenlandske medarbejdere. Der vil være åben rådgivning på NSI tirsdag og torsdag eftermiddag fra kl til 18.00, foreløbig frem til sommerferien. Samtidig med åbningen af rådgivningsfunktionen udgives der en række informationsfoldere: Guide til arbejdsmarkedet, Guide til arbejdsmiljøet og Guide til civilsamfundet Work and life in Denmark Work and life in Denmark Guide til civilsamfundet Guide til arbejdsmiljøet Work and life in Denmark Guide til arbejdsmarkedet samt en informationsfolder til virksomheder og ansatte om modtagelse, integration og fastholdelse af udenlandske medarbejdere på arbejdspladsen. De tre guides udkommer på dansk, polsk, tysk og engelsk. Samtidig er der planlagt en række informationsaftener om velfærds- og fritidsrelaterede ydelser og tilbud, der gennemføres i hhv. Næstved, Faxe og Vordingborg. Informationsaftenerne vil blive annonceret via kommunernes borgerservice og jobcentre, fagforeninger og arbejdspladser og til kursister på NSI s undervisningssteder. Sikker på jobbet kan endvidere tilbyde at arrangere informationsmøder om arbejdsmarkedsrelaterede temaer i samarbejde med fagforeninger, jobcentre Work and life in Denmark Samarbejde om modtagelse, fastholdelse og integration på arbejdspladsen og virksomheder. Herudover tilbydes virksomheder processeminarer, der forbereder virksomheder og ansatte på at modtage udenlandske medarbejdere. I april og maj gennemføres der tre samarbejdsseminarer i hhv. Faxe, Vordingborg og Næstved i samarbejde med KL, DA og LO s projekt welcometo.dk. Arbejdsmarkedets parter, kommuner, virksomheder, uddannelsesinstitutioner m.fl. vil blive inviteret til seminarerne, og formålet vil være at etablere et koordineret samarbejde mellem aktørerne om modtagelse og fastholdelse af udenlandske medarbejdere i de tre kommuner. ÅBEN RÅDGIVNING PÅ NSI Tirsdag og torsdag fra til Næstved Sprog- og Integrationscenter Kasernevej 20, stuen, 4700 Næstved Savner du viden og information om praktiske problemstillinger i forhold til at arbejde og leve i Danmark? Er du i tvivl om, hvor du skal henvende dig med et problem eller spørgsmål? INTEGRATION 2010 nr. 1

7 Uddannelser på NSI Den 1. januar 2004 trådte lov om danskuddannelse til voksne udlændinge i kraft. Det er blandt andet fastlagt i loven, at udlændinges ret til danskuddannelse er afgrænset til tre år, regnet fra uddannelsens startdato, og at retten til danskuddannelse omfatter en danskuddannelse. Generelt er det sådan at: Danskuddannelse 1 er for kursister med ingen eller meget begrænset skolebaggrund. Danskuddannelse 2 er for kursister med kort skole- og uddannelsesbaggrund og en formodet langsom indlæring. Danskuddannelse 3 er for kursister med en formodet hurtigere indlæring og med en længere skole- og uddannelsesbaggrund. Hver danskuddannelse er opdelt i moduler og for at rykke til næste modul, fx fra modul 1 til modul 2, skal kursisten bestå en modultest. Ved start på sprogcentret placeres den enkelte kursist på den danskuddannelse, der passer til kursistens baggrund og på det modul, der passer til kursistens danskkundskaber. Hver danskuddannelse afsluttes med en prøve: Danskuddannelse 1 med Prøve i Dansk 1, Danskuddannelse 2 med Prøve i Dansk 2 og Danskuddannelse 3 med Prøve i Dansk 3 efter modul 5. Studieprøven afslutter Danskuddannelse 3, modul 6, og den er adgangsgivende til en række videregående uddannelser. Danskuddannelse til voksne udlændinge Prøve i Dansk 1 Skriftligt Modul 6 Modul 1,2,3,4 & 5 Niveaumodel Mundtligt Modul 6 Modul 5 Modul 4 Modul 3 Modul 2 Modul 1 Prøve i Dansk 2 Skriftligt Mundtligt Skriftligt Studieprøven Mundtligt Prøve i Dansk 3 Modul 5 Modul 5 Modul 4 Modul 4 Modul 3 Modul 3 Modul 2 Modul 1 Modul 6 Modul 6 Modul 2 Modul 1 Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3 C1 Effective Operrational B2 Vantage B1 Threshold A2 Waystage A1 Breakthrough A1, A2, B1, B2 og C1 relaterer til niveauerne i Europarådets beskrivelse af sprogniveauer >> INTEGRATION 2010 nr. 1 7

8 Modultest på NSI Det er bestemt ved lov, at kursisterne skal bestå et antal modultest i løbet af deres danskuddannelse. NSI ser modultestene som et nyttigt redskab til at måle hvor langt kursisten er nået nyttigt for underviseren og for kursisten selv. Modultesten er en intern test, som sprogcentret afholder, når kursisten er klar, mens de afsluttende prøver afholdes to gange om året på tidspunkter fastsat af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration med en censor fra et andet sprogcenter. Både i modultest og afsluttende prøver er opgaverne udarbejdet af integrationsministeriet og er altså de samme på alle sprogcentre i landet. Nogle af testene er mundtlige, andre skriftlige; de fleste består af både mundtlige og skriftlige opgaver. Til hver enkelt opgave har kursisten et bestemt antal minutter. På NSI er det kursistens egne undervisere, der varetager den skriftlige testning, mens den mundtlige testning varetages af en specialuddannet underviser. Kursistens egne undervisere bestemmer, hvornår testen finder sted. Alle kursister testes ikke på samme tid. For hvert modul er der fastsat et antal måneder, men vurderer underviserne, at en kursist er klar til test før tiden, bliver kursisten testet. Omvendt er der andre, som det tager lidt længere tid for. Består kursisten ikke, er det muligt at prøve igen, men opnår hun eller han gentagne gange ikke et bedre resultat, kan det betyde, at ledelsen i samarbejde med kommunen beslutter at flytte kursisten til en anden danskuddannelse. Kursisten skal blandt andet: fortælle om et emne, som hun eller han har forberedt føre en samtale med en anden kursist høre en tekst eller en dialog og svare på spørgsmål derom skrive et brev eller en historie om et bestemt emne læse en tekst, hvor nogle ord eller sætninger er fjernet, og indsætte det manglende finde vigtige informationer i en køreplan, et tv-program eller lignende Læs mere om modultest og prøver på integrationsministeriets hjemmeside: MED DIALOG PÅ BANEN AF CECILIE SANDBJERG Farid Faizi arbejder på et plejecenter i Nyråd ved Vordingborg, han er aktiv i sin fagforening, freelanceunderviser i FOA, og siden starten for to år siden har han siddet i Integrationsrådet i Vordingborg Kommune. Desuden er Farid flygtning fra Afghanistan. Som barn drømte Farid om at blive politibetjent, og selvom blandt andet hans far advarede ham imod det på grund af borgerkrigen, valgte han at uddanne sig til betjent for det var det, han ville. - Det var hårdt, fordi der var krig, men jeg var ung, og arbejdet var spændende. Jeg havde ansvar for tre til fire skoler, hvor jeg arbejdede med de unge - ligesom SSP-samarbejdet her. Flugten til Danmark Farid og hans far rejste som de første af familien, der består af mor, far og 8 søskende. Faren ønskede dengang at komme til Danmark, fordi Danmark ikke var involveret i krigen i Afghanistan. Turen fra Afghanistan var lang: over Pakistan, Rusland, Polen og endelig gennem Tyskland til Danmark, hvortil de ankom i december Første stop var Sandholmlejren. I slutningen af 2001 fik faren asyl og blev boligplaceret i Vordingborg. Tre måneder senere fulgte Farid efter og efterhånden kom resten af familien til, så i 2003 var de alle igen samlet i Vordingborg. Et godt råd Det første år i Vordingborg gik Farid på NSI, og ved siden af danskundervisningen havde han forskellige job som rengøringsassistent indtil 2003, hvor valget stod mellem en fastansættelse eller SOSU-skolen. Farid var i tvivl og spurgte derfor sin sagsbehandler om, hvad hun mente, han skulle gøre. INTEGRATION 2010 nr. 1

9 Der er nogle af de samme elementer i arbejdet som betjent og SOSU-assistent man skal tage initiativ, og der følger meget ansvar med, siger Farid Faizi. - Hun sagde, det var min egen beslutning, men at jeg jo som politibetjent havde været glad for at arbejde med mennesker. - Jeg har sagt tak til hende mange gange, for det betød meget, at hun hjalp mig med den beslutning. Blandt venner og familie var der dog nogle, der syntes, SOSU kun var for kvinder, men Farid var ikke enig: - Det var kun i gamle dage. I dag har vi jo ligestilling. At han er med til at flytte grænser, ser han helt klart: - Tre af mine afghanske venner har også læst SOSU, efter de har set, hvor glad jeg er for mit arbejde. Et dejligt sted Som elev var Farid på Ældrecentret Vintersbølle Strand. Kort efter han var blevet færdig som assistent i 2007, blev han tilbudt et job der, og efter at havde forhandlet ansættelsesvilkår begyndte han for det er bare det bedste sted: - Jeg har gode kolleger, vi har et godt samarbejde og min leder er super! Jeg tror aldrig, jeg skal et andet sted hen! Ud over sit arbejde som assistent fungerer Farid også som praktikvejleder på ældrecentret. At tackle forskelsbehandling Som elev har Farid oplevet, at der var forskel på ham og en dansker men ikke på Vintersbølle Strand. - Når man er fagligt stærk og ellers åben og positiv, så kan man løse samarbejdsproblemer. Hvis der er en, der ikke kan lide mig, så er det mig, der skal spørge ind til det. Vi er alle sammen forskellige på holdninger og på det faglige, og det er vigtigt at vise respekt overfor de forskelligheder. Spørg løs Det vigtigste, siger Farid, når man starter på en ny arbejdsplads, er at spørge til kulturen på den. Man kan starte med at læse personalepolitikken, hvor der fx står, hvornår man holder pause, og om der er regler for påklædningen. Og så skal man spørge, om man fx holder fester. - Vi holder julefrokost, sommerfest og grillaftener. Og det er tit mig, der tager initiativ og får de andre med, for det giver et godt psykisk arbejdsmiljø, når man kender hinanden bedre og det er godt for arbejdspladsen. INTEGRATION 2010 NR. 1

10 SET OG HØRT Tema-dag på NSI Magnus Heunicke (MF) åbnede temadagen den 28. oktober med at fortælle kursisterne om sit eget arbejdsliv, fra starten i Bistroen i Bilka til i dag som folketingsmedlem og om den svære balance mellem arbejdsliv og privatliv. UTA-samarbejde Undervisning på Bisca A/S Under projekt Fra integration til fastholdelse underviste NSI en gruppe tosprogede medarbejdere på Bisca A/S før jul. Undervisningen forberedte medarbejderne på et kursus om organisation, økonomi og regnskab. NSI deltog i afslutningskonference for henholdsvis UTA Næstved den 22. september og UTA Vordingborg den 25. november. Samarbejdet i UTA (Uddannelse til alle) drejede sig om unge og uddannelse og forløb over en treårig periode. NSI i samarbejde med EUC Sjælland Gennem projektet Fra integration til fastholdelse samarbejder EUC Sjælland og NSI om uddannelsesindsatsen for tosprogede medarbejdere på arbejdsmarkedet i Næstved, Faxe og Vordingborg kommuner. Rammen om samarbejdet er AMU lovgivningens forskellige kurser og især AMU s danskundervisningstilbud til tosprogede. For EUC Sjælland og NSI er perspektivet ud over den konkrete indsats for de tosprogede også den gensidige faglige og pædagogiske læring og udvikling, som samarbejdet vil indebære for to undervisningsinstitutioner med meget forskellige faglige, didaktiske og pædagogiske traditioner og udgangspunkter. NSI er meget tilfredse med samarbejdet med EUC Sjælland og uddannelseschef John Norman, der har ansvaret for EUC s AMU afdeling. 10 INTEGRATION 2010 nr. 1

11 Oplæg om Bhutan Esben Holager fortalte personalet på NSI om sit ophold i Bhutan for spejderbevægelsen på et møde fredag den 15. januar. Til dagligt læser Esben Holager statskundskab. Undervisning i demokrati Op til kommunalvalget den 17. november besøgte en række politikere NSI: Henning Jensen (S), Süleyman Yücel (V), Birgit Lund Terp (S), Monadhil Mustafa (S) og John Lauritzen (S). Møderne var lagt således, at både kursisterne på dagholdene og på aftenholdene fik lejlighed til at høre om det politiske arbejde. INTEGRATION 2010 nr. 1 11

12 Sygehuset i Næstved I samarbejde med Det Internationale Rekrutteringsteam (IR) i Region Sjælland varetager HR afdelingen i Sygehus Syd de opgaver, der er forbundet med at flytte til Danmark for nye medarbejdere. Mette Højgaard, konsulent i HR afdelingen på Sygehus Syd, om rekrutteringsprocessen i Region Sjælland: Hvilke opgaver hjælper Sygehus Syd nyansatte udenlandske medarbejdere med, i forbindelse med at de flytter til Danmark? Inden de kommende medarbejdere flytter hertil, afklarer vi, hvilke ønsker og forventninger de har til boligforhold, skole eller daginstitutioner, og hvilke jobmuligheder der er til ægtefællen. Vi tilbyder også at tage familien med ud til skoler eller daginstitutioner, og vi finder bolig til dem. I Næstved og Nykøbing Falster har sygehuset boliger, som bliver tilbudt familien i en periode på to år. Læger, som kommer fra lande udenfor EU, skal igennem to prøveansættelser på to forskellige afdelinger på sygehuset, og derudover skal de til fire eksaminer på Københavns Universitet. HR afdelingen hjælper med indkøb af bøger, tilmelding til undervisningen og eksamen. Dette vil dog være nogle af de praktiske ting, som de udenlandske læger selv skal gøre for fremtiden for at blive mere selvhjulpne. Vi hjælper også lægerne med at skabe kontakten til de forskellige afdelingsledelser, hvor de skal prøveansættes, da det kan være temmelig kompliceret at overskue det danske sygehusvæsen. Vi forsøger også at være behjælpelige med jobsøgningsprocessen til ægtefællen. Endelig er HR afdelingen og IR involveret i opbygningen af et socialt netværk for alle udenlandske medarbejdere, som fx vil arrangere biografture, foredrag og caféture. Hvor blev de af? I hvor høj grad er løsningen af disse opgaver systematiseret? IR varetager de overordnede kampagnestrategier, som kører rundt om i Europa. IR har den første kontakt med kandidaterne, som bliver inviteret til et informationsmøde i Danmark. Her får de informationer om det danske sundhedsvæsen, arbejdsmarkedet, boligforhold, skoler og institutioner, skat, lønniveau mm., og de har mulighed for at stille alle de spørgsmål, som måtte falde dem ind. De afdelinger, som har ansøgt om kandidater, har en samtale med de pågældende, og derudfra går processen så i gang med udarbejdelse af kontrakter og alle de praktiske foranstaltninger. De mere praktiske udfordringer såsom boligforhold, kontakten til afdelingerne, udarbejdelsen af kontrakten og danskundervisning varetager HR afdelingen i Sygehus Syd. Efter ankomsten til Danmark tager vi dem fx med på Statsforvaltningen, så de kan få en opholds- og arbejdstilladelse og videre til BorgerService, så de kan få et CPR-nummer. Hvordan er arbejdsfordelingen mellem Region Sjælland og rekrutteringsfirmaerne? Efter Det Internationale Rekrutteringsteam blev oprettet i Region Sjælland ved starten af 2009, bruger Regionen i mindre grad end tidligere rekrutteringsbureauer, men der trækkes stadig på en del af deres viden og ressourcer. Hvorfor har Region Sjælland valgt at tage sig af disse opgaver? Mangel på sundhedspersonale er årsagen til, at vi bliver nødt til at kigge ud over landets grænser efter fagligt kompetent personale der er især mangel på speciallæger. Derfor støtter IR og den lokale HR afdeling op om hele rekrutteringsprocessen, så de nye medarbejdere føler sig godt tilpas og ikke føler, de står helt alene i et nyt land, på en ny arbejdsplads og med nye kolleger. 12 INTEGRATION 2010 nr. 1

13 Én ting er bedre i Serbien, er hele familien Glavičić enige om: Det regner ikke så meget der. Men sommeren i Danmark er rigtig dejlig! TID TIL FAMILIEN AF JOEN JUEL JENSEN Vladimir og Vesna Glavičić er læger med speciale i kræftbehandling på Sygehus Syd i Næstved. De flyttede hertil fra Serbien i 2007 og er faldet godt til ikke mindst takket være en stor og målrettet indsats fra arbejdspladsens side. Vladimir og Vesna arbejdede på et sygehus i Beograd og havde lige købt en lejlighed der. Men så fortalte en gammel kollega, der nu arbejdede i Næstved, at man manglede specialister på deres område. De tog en tur til Danmark og syntes godt om det, og det viste sig, at man gerne ville ansætte de to i Næstved. - Det var ikke økonomien, der fik os til at flytte, for vi tjente godt i Serbien. Det var mere arbejdstiden. Vi kunne tjene det samme ved at arbejde mindre, fortæller Vesna. Og så var det en chance for at gøre nogle nye erfaringer og lære et nyt sprog. Danske legekammerater Så ægteparret slog til og flyttede til Næstved med deres børn Olga på 10 år, Tamara på 7 år og Nikola på 6 år, som nu alle tre går i skole og har fået mange danske kammerater. - Efter få uger fik vores børn invitationer til fødselsdag hos børnehave- og klassekammerater, fortæller Valdimir. - Det var en fuldstændig overraskelse for os, at de var så åbne og accepterede de børn, som lige var kommet til Danmark og ikke talte dansk. Sygehuset hjalp til Det Internationale Rekrutteringsteam i Region Sjælland og HR afdelingen i Sygehus Syd gør et stort arbejde for at hjælpe de nye medarbejdere, man rekrutterer i udlandet, med at finde sig til rette i Danmark. Det har uden tvivl været medvirkende til, at flytningen er gået så forholdsvis let for familien Glavičić. Mette Højgaard fra HR afdelingen siger: - Det er en stor beslutning at flytte til et andet land med hele ens familie, og derfor vil vi meget gerne bakke op omkring alle de praktiske gøremål, der er forbundet med dette. Ikke så anderledes Først boede familien i en tjenestebolig ved sygehuset, men de har nu købt hus i Næstved. De har dog beholdt deres lejlighed i Beograd, så de har ikke lukket døren for at komme tilbage, som Vesna siger. Men planen er at blive i Danmark, for både voksne og børn er faldet rigtig godt til her. >> INTEGRATION 2010 NR. 1 13

14 - Der er ikke så store forskelle i mentalitet, som jeg havde forventet, siger Vladimir. - Kollegerne på sygehuset har været meget åbne og taget godt imod os. Og alle de ting, vi lærte i skolen, viste sig at være rigtige: At her var et godt social-, sundheds- og skolesystem. De synes begge, at der er et bedre arbejdsklima i Danmark. Der er mindre pres på alle ansatte her, siger de, og et godt samarbejde mellem forskellige personalegrupper. - Lægen har det sidste ord, men er ikke gud her. Sygeplejersker kan gøre flere ting selv, siger Vesna. Sprog, sprog og sprog - Det har faktisk været de tre største vanskeligheder ved at flytte til Danmark. Det kommer jo ikke af sig selv, men efter lang tids undervisning og kontakt med danskere. Især det at forstå er svært i begyndelsen, siger Vladimir. Det med sproget er ikke overraskende gået noget nemmere for børnene. - Den første måned var det svært. Men nu er det rigtigt nemt, siger Olga, der vil være arkæolog, når hun bliver voksen. - og så er det klart man ikke vil tage til Danmark SPROGCENTERDAG En gang om året afholder NSI sprogcenterdag for hele personalet. På programmet er der dels interne diskussioner, dels oplæg fra en eller flere gæster om emner med relation til sprogcentrets arbejde. I september 2009 var en af de inviterede Britta Thomsen, medlem af Europaparlamentet for Socialdemokraterne, som er forfatter til bogen Den nødvendige indvandring fra Efter nogle år med højkonjunktur, hvor der på grund af mangel på arbejdskraft inden for mange områder kom en hel del udlændinge til Danmark, er der nu krise og stigende arbejdsløshed. Alligevel argumenterer Britta Thomsen i interviewet med NSI herunder for, at Danmark intensiverer sin indsats for at tiltrække arbejdskraft fra andre lande. Hvorfor er det nødvendigt at få udenlandsk arbejdskraft til Danmark? Det er nødvendigt at få udenlandsk arbejdskraft til hele Europa, fordi vi kommer til at mangle arbejdskraft. På grund af krisen er det sat lidt i stå nu, og det kan være svært at forklare, at der er brug for arbejdskraft, når der er så mange, der er ledige. Men på længere sigt vil der ikke mindst være mangel på lærere og sygehuspersonale, hvis vi skal følge den naturlige udvikling. Dels den demografiske udvikling i Europa: Når de store årgange fra 1946 til 1948 når lidt længere op i pensionsalderen og går af, kan det mærkes, fordi de efterfølgende årgange er mindre. Dels udviklingen af velfærdstaten: Lige nu skæres der ganske vist ned som følge af krisen med det resultat, at nogle af de kompetencer, som vi faktisk har brug for inden for sundhedsvæsenet dem fyrer vi. Men det er jo det, jeg synes, man ikke skal acceptere. Vi skal også tænke på, at et samfund med mange ældre har brug for skatteydere til at betale velfærden. Hvordan påvirker udlændingedebatten i Danmark migrantarbejdskraften? Det er ikke rart, den måde vi diskuterer andre mennesker på i Danmark. Både hele retorikken omkring dem og os, men også den sprogbrug man anvender fra fx politisk side - det er noget, man i mange lande ville se som meget plat og populistisk. Og muligvis ville det slet ikke forekomme, at man diskuterede sådan noget. Fx blev indvandrerspørgsmålet stort set ikke nævnt i den tyske valgkamp. Om en fire til fem år, når vi får brug for udenlandsk arbejdskraft igen, vil der være nogle af de andre europæiske lande, der har endnu mere brug for arbejdskraft, end vi har og så er det klart, at man ikke vil tage til Danmark. Hvordan adskiller Danmark sig fra den generelle tendens blandt EUlandene, når der drejer sig om migrantarbejdskraft? Det gør vi jo ved, at vi har et strammere regelsæt for opholdstilladelse - og det er væsentligt. 14 INTEGRATION 2010 nr. 1

15 I mange andre europæiske lande, fx i Sverige, får man automatisk arbejdstilladelse, hvis man har et job, og når man har arbejdstilladelse og har været i landet i fire år, så får man permanent opholdstilladelse. Der er altså ikke de samme kriterier som i Danmark, hvor det skal være indenfor en bestemt branche. EU har ikke en fælles politik med hensyn til kriterierne for at tildele opholdstilladelse - det får vi aldrig fælles - det vi får fælles er, hvordan vi behandler folk, når de er kommet ind, og det er netop, at folk efter fem år skal have permanent opholdstilladelse - men der er nogle lande, der giver det tidligere. Desuden er der familiesammenføring med ens ægtefælle, hvor man i Danmark skal være over 24 og ikke over 21, sådan som det er i det øvrige Europa. Hvordan tiltrækker og fastholder Danmark velkvalificeret arbejdskraft? Det gør vi jo ved at tage de gode ting som er danske - at vi har en god offentlig service, at børnene kan blive passet, at man har et ordentligt sundhedsvæsen og et godt uddannelsessystem. Altså et samfund hvor borgerne har mange goder og hvor man også har råd til at have hus og bil. Jeg tror ikke på det med skattelettelser til højtuddannede, jeg tror der er mange andre ting der tæller. Hvad kan regeringen, folketinget, kommuner og arbejdsmarkedets parter lære af de erfaringer der tidligere er gjort med indvandring og indvandrere? Man skal sikre danskundervisning og det kunne man gøre ved at gøre den gratis for alle, som man fx gør det i Italien. Desuden kunne man samarbejde om en ordentlig introduktion til det danske samfund og en ordentlig modtagelse, når de kommer til Danmark. Og så skal man finde en anden retorik! AT UNDERVISE PÅ NSI AF CECILIE SANDBJERG OG JOEN JUEL JENSEN NSI s undervisere har vidt forskellige baggrunde hvad angår uddannelse og arbejdserfaring, men fælles for dem er, at de har en lærer- eller universitetsuddannelse i sprog og derudover er specielt uddannede i at undervise i dansk som andetsprog for voksne. Nogle er seminarieuddannede med dansk eller et andet sprog som linjefag, nogle har studeret et eller flere sprog på universitetet på NSI er der undervisere, der har læst tysk, fransk, italiensk, dansk, finsk, russisk, islandsk, japansk, serbokroatisk og meget andet. På uddannelsen i dansk som andetsprog lærer man blandt andet om at undervise i dansk udtale, grammatik og sprogbrug på dansk, og om de særlige problemer ved at undervise voksne, om hvordan man vurderer kursisternes niveau og om kulturforståelse. Form og indhold På NSI undervises der om formiddagen, eftermiddagen og aftenen og om lørdagen, så alle har mulighed for at finde et hold, de kan følge, selvom de har fuldtidsarbejde eller er i gang med en anden uddannelse. En del af undervisningen finder sted på virksomheder rundt om i regionen, ligesom der undervises i støttedansk på andre uddannelsesinstitutioner. Der er også kursister, der får eneundervisning på grund af sygdom eller handicap, eller fordi en arbejdsgiver betaler for særligt tilrettelagt undervisning for vigtige medarbejdere. På alle hold undervises der i dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold. På nogle hold med udvidet lektionstal modtager kursisterne derudover undervisning i fag som fx engelsk, matematik eller jobsøgning. Det er fx erhvervsholdet, som er specielt henvendt til dem, der har brug for lidt hjælp til at komme tilbage på arbejdsmarkedet, ungehold for dem under 25 samt uddannelseshold for dem, der ønsker at tage en videregående uddannelse. Forskellige forudsætninger Selvom kursisterne placeres på forskellige hold efter niveau og uddannelsesbaggrund, kan der være store forskelle mellem personer på det samme hold fordi mennesker nu engang er forskellige. Nogle har let ved at lære sprog, andre knapt så let, folk har forskellig alder og kommer fra forskellige steder i verden. Nogle arbejder meget ved siden af undervisningen eller har små børn, mens andre har meget tid til at lave hjemmearbejde. Nogle taler dansk hjemme eller på arbejdet, andre gør ikke. På de følgende sider fortæller tre af NIS s undervisere om deres arbejde. INTEGRATION 2010 nr. 1 15

16 Som underviser gør jeg en forskel David Jørgensen kan lide at stille sig selv mål - sådan lige to cm længere væk, end han egentlig tror, han kan det gør han i den måde, han arbejder med kursisterne på og det er også derfor, han løber maraton. David er en af de senest ankomne til NSI. I efteråret flyttede han og hans kæreste fra Berlin til København, hvor de har boet i en årrække. I Berlin færdiggjorde han sin cand.mag. i tysk og historie fra RUC, han arbejdede blandt andet for det tyske udenrigsministerium og det seneste år har han arbejdet for Institut Nord, der rekrutterer sundhedspersonale i hele Tyskland. David stod for den intensive danskundervisning og introduktionen til Danmark. - Det var meget målrettet, og det kunne jeg godt lide. om, hvad det handler om. For de fleste er det et spørgsmål om nerver før test, og det er jo fuldstændigt normalt. - Tit drejer det sig om at sige til kursisten: Det vi lavede i sidste uge med en cloze-opgave, det er sådan set bare det, du skal. Kursister, der ikke er helt klar, de bliver selvfølgelig ikke indstillet. - Men på baggrund af min faglighed og min erfaring ved jeg, hvordan kursisten når de mål, vi har opstillet sammen. Også for kursisterne på NSI er der rigtig meget der afhænger af deres sproglige kompetencer: - Det er tæt forbundet med deres eksistens her, at de får erhvervet sig nogle gode danskkompetencer og en solid viden om det danske samfund. Og det gør, at jeg kommer tættere på som underviser jeg får en tillid sådan lidt på forhånd, og så skal jeg indfri den. Og netop fordi danskkompetencer er afgørende for, hvordan den enkelte kursist klarer sig i Danmark, oplever David, at der hurtigt kan opstå nervøsitet eller usikkerhed særligt ved test. - Nogle synes ikke, de er klar, men vi taler selvfølgelig Sådan er danske kvinder også For Charlotte Kæregaard er det vigtigt at skabe et læringsrum, hvor kursisterne føler de frit kan øve sig på at tale dansk, og hvor de samtidig ikke får lov til at tale flydende forkert. - Min største kompetence er helt klart min massive lingvistiske baggrund. Det er mit hovedfag og jeg har engelsk som tilvalg. På lingvistik har jeg blandt andet arbejdet selvstændigt med de forskellige discipliner indenfor grammatik, pragmatik og semantik. Desuden er jeg meget struktureret i min undervisning og perfektionistisk både på kursisternes og egne vegne. Charlotte er også god til at holde mange bolde i luften i sin undervisning: - Jeg er jo mor til tre og lever i et traditionelt 16 INTEGRATION 2010 nr. 1

17 familiemønster, hvor mor laver det hele og far arbejder meget i København. Så jeg er god til at multitaske! I undervisningen lægger hun vægt på at være sig selv - for hun ser det som en del af sin opgave at vise, hvordan danske kvinder kan være. En del af pensum er det kulturelle værdier og normer i Danmark: - Der kan være store kulturelle forskelle på hvad der er i orden her og andre steder. Fx er det ikke velset at spørge folk: Hvad tjener du? Andre steder er det fuldstændigt acceptabelt, men kursisterne skal vide, at her risikerer de altså at blive misforstået. Det er ikke altid nemt at forklare, hvorfor man skal være uddannet til at undervise voksne udlændinge i dansk: - Jeg møder tit forestilling om, at det kan alle der taler dansk vel? Men det er overhoved ikke nok, det kræver en stor lingvistisk forståelse, man skal vide hvorfor det er sådan og så kunne forklare kursisten det, på lige præcis det niveau, hun eller han er på. Jeg har selv prøvet det Det, at Marcin Korban selv har studeret dansk og tysk på universitetet i Polen og samtidig har anden etnisk baggrund, hjælper ham nogle gange med at aflæse kursisternes tankegang. Marcin kender forskellige sprog polsk, dansk, tysk og svensk taler han flydende, engelsk og russisk forstår han, og spansk er han i gang med at lære og det ser han som en af sine stærke sider som underviser. - For det første fordi jeg kan sammenligne dansk med andre sprog, når jeg skal forklare grammatikken for kursisterne. For det andet fanger det kursisternes >> INTEGRATION 2010 nr. 1 17

18 interesse og skaber et fælles ståsted, hvis underviseren kan bare lidt af deres sprog. Det mest krævende er ifølge Marcin undervisningen på DU2: - Kursisterne på DU3 ved, hvad de har brug for. De er vant til at sidde på skolebænken og kan ofte flere sprog i forvejen. Deres baggrund og forudsætninger ligner hinanden, uanset hvor i verden de kommer fra. Kursisterne på DU2 er uvante med at lære fremmedsprog. Derfor er de en langt større pædagogisk udfordring for underviseren. Oftest har de ikke noget fælles sprog bortset fra dansk, og når man giver dem en opgave, skal der tit bruges meget tid på at forklare dem, hvad den går ud på, fordi de ikke har prøvet noget lignende før. Modultestene er også tit noget nyt for dem, mens kursisterne på DU3 er vant til test og prøver fra tidligere skoleforløb. Marcins kone er læge og arbejder ligesom han på skæve tidspunkter, men hidtil har det ikke givet de store problemer, fordi konens to døtre er ved at være store. Men når parrets første fælles barn bliver født i foråret, vil det nok kræve en del planlægning at få familielivet til at hænge sammen. LOVREFORM Folketinget vedtog inden jul 2009 et forslag om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge, derfor skal der her kort informeres om de ændringer, der er vigtigst for NSI s kursister: 1. Intro-dansk Pr. 1. juli 2010 etableres et kortere arbejdsmarkedsrettet dansktilbud til udlændinge, der på grund af beskæftigelse tager midlertidigt ophold i Danmark. Intro-dansk vil blive et mindre omfattende tilbud end danskuddannelse. Personer, der gennemfører Intro-dansk, og som forventer at tage længere ophold i Danmark, kan efterfølgende tage danskuddannelse indenfor en treårig periode. Intro-dansk tilbydes ligesom danskuddannelse af kommunerne og foregår også på et sprogcenter. 2. Au pair i Danmark Pr. 1. januar 2010 vil personer, som har opholdstilladelse i Danmark som au pair, kun have ret til danskuddannelsens to første moduler. Undtaget herfra er EU-borgere. Personer, som har påbegyndt danskuddannelse før 1. januar 2010, vil dog kunne færdiggøre denne men højst indenfor en treårig periode. 3. Udvekslingsstuderende i Danmark Pr. 1. januar 2010 vil udvekslingsstuderende indenfor grundskole eller ungdomsuddannelser, herunder gymnasier, ikke længere have ret til danskuddannelse. Undtaget herfra er EU-borgere. Udvekslingsstuderende, som har påbegyndt danskuddannelse før 1. januar 2010, vil dog kunne færdiggøre denne - men højst indenfor en treårig periode. Nærmere oplysninger om ovenstående samt øvrige ændringer i loven (administrative/takstmæssige) kan hentes på Folketingets og på Integrationsministeriets hjemmeside: 18 INTEGRATION 2010 nr. 1

19 Godt i gang med at lære dansk I sidste nummer af Integration mødte læserne fire kursister kort efter deres start på NSI. De to af dem, Carlo og Kamal, er med her igen for at fortælle, hvordan det går med danskundervisningen nu. De to andre er stoppet på NSI, i hvert fald indtil videre. Petra har født sit barn nummer to, en pige, og er på barsel. Patricia er rejst tilbage til Spanien. I dette nummer møder læserne derfor to andre kursister, der ligesom Carlo og Kamal har været i gang med at lære dansk i et stykke tid. Carlo Luigee Dela Cruz, født 1984 i Filippinerne. Bor i Vordingborg, hvor han er au-pair. Ankom til Danmark maj Jeg synes, jeg har lært meget i de måneder, jeg har været på sprogcentret. Jeg kan føre en simpel samtale på dansk, og det hjælper mig i min hverdag. Det sværeste er udtalen, fx er det svært at høre forskel på i, e og a nogle gange har vi en quiz, hvor vi øver os på det. Carlo var nervøs inden sin første modultest, så han forberedte sig grundigt: - Jeg læste de tre bøger og talte om det hjemme med min chef og hendes søn. Han er otte år så det var lidt sjovt! Selv syntes Carlo ikke rigtig, at han var klar til test: - Mine undervisere sagde, at det var jeg, og de forberedte mig også på, hvordan testen ville foregå. Det gik fint og det er godt både for mig og for min chef. Men helt ærligt så tager det tid at lære dansk. Cinzia Cascia, født 1979 i Italien. Bor i Næstved. Ankom til Danmark juli Cinzia har boet 12 år i England, hvor hun uddannede sig til ingeniør. Så mødte hun en dansk mand. Hun begyndte på NSI i december og arbejder samtidig på en italiensk restaurant. Cinzia synes, den første modultest, hvor hun skulle fortælle om emnet Min familie, var nem. - Men jeg har også lært tre fremmedsprog i forvejen, og den danske grammatik er meget lettere end den italienske, siger hun. Og så taler jeg dansk med min kærestes to børn. De fysiske rammer på NSI er hun glad for. Men der kunne godt være noget rigtigt mad i kantinen, når man nu er her hele dagen, siger Cinzia. Małgorzata Kołacz, født 1966 i Polen. Bor i Næstved. Ankom til Danmark februar Małgorzata arbejdede 10 år på et hotel, hvor hun startede i receptionen og endte som direktør. Samtidig tog hun en regnskabsuddannelse. Men lønnen var ikke særlig høj, selvom hun nærmest arbejdede døgnet rundt og havde et stort ansvar. Så opfordrede en gammel gymnasiekammerat, der var rengøringsassistent på Herlufsholm, Małgorzata til at komme til Danmark. Hun fik arbejde samme sted, og efter tre måneder fulgte hendes mand Konrad efter. I november 2009 startede Małgorzata på aftenhold på NSI. Hun havde allerede lært meget ved selvstudium, så hun kom ind på DU3, modul 3. I januar bestod hun sin første modultest. Det sværeste var den opgave, hvor man skal indsætte sætninger på de rigtige steder i en tekst, siger hun. Men udtalen er det allersværeste ved dansk. Min tunge vil ikke, som jeg vil. Og på polsk udtaler man næsten alle bogstaver tydeligt det gør man ikke på dansk! Kamal Koirala, født 1976 i Bhutan. Bor i Haslev. Ankom til Danmark april Kamal har nu været kursist på NSI i næsten et år. Det er gået hurtigt med at lære dansk, og han er allerede på DU3, modul 4. Første gang, han skulle til modultest, var han temmelig nervøs, men ikke ved de to næste test, for da kendte han systemet. Modultest 2 var dog den hidtil sværeste, fordi den er både skriftlig og mundtlig. Han har meget glæde af det dansk, han kan, fx når han køber ind eller ser nyhederne i tv. Som så mange andre synes han, at udtalen er det sværeste. Tak til Małgorzata, Cincia, Carlo og Kamal for lån af private foto. INTEGRATION 2010 nr. 1 19

20 NSI på arbejdspladsbesøg Svenske Charlotta Polacek er seniorforsker og britiske Graham Belsham er professor ved DTU, Lindholm Ø, der er præget af et internationalt miljø med mange gæster fra hele verden. Charlotta arbejder med en sygdom, hvor der findes en rigtig god forskergruppe i Danmark, og som man p.t. ikke forsker i på svensk side. - Mit arbejde er stimulerende, og det er et stort privilegium at få lov til at forske og at være med til at generere ny viden. Også Grahams felt er meget snævert, og der er ikke mange steder i verden, hvor man forsker i det. - Jeg har arbejdet med området i over 20 år. Instituttet her er lidt mindre end der, hvor jeg var tidligere i England, så jeg arbejder med en bredere vifte af aktiviteter og det fungerer vældig godt for mig. Joelle Abbusch Hansen var kontorchef hjemme i Syrien, men det var ikke muligt at finde et tilsvarende job i Danmark. Derfor tog Joelle en uddannelse til kosmetolog en gammel drøm, og så var uddannelsen kort. - Jeg talte på et tidspunkt med Lars her i Body & Lifecare i Præstø om, at jeg gerne ville være selvstændig, og en dag, jeg var inde, spurgte han, om jeg ville arbejde to dage i parfumeriet og så have min egen klinik resten af tiden. Ordningen er perfekt for Joelle, for det giver hende også tid til at arbejde som tolk. Manuel Hübel og brødrene Mario Schindler og Michael Schindler er tyske bagersvende. De arbejder alle i Super Best i Præstø. Før de kom til Danmark, var de kortvarigt arbejdsløse. Manuel fandt jobbet på nettet, Michael kom via et rekrutteringsfirma og det var ham, der foreslog chefen at ringe til Mario. Arbejdstiderne er langt bedre end i Tyskland, og de siger samstemmende, at her er mindre stress. Lønnen er meget højere, og så er de glade for tonen på arbejdspladsen, der er uformel sammenlignet med Tyskland. 20 INTEGRATION 2010 nr. 1 Karen Haers er lærer på Møn Friskole. Hun underviser i engelsk, tysk, matematik og idræt på mellemtrinnet. I Belgien, hvor Karen kommer fra, fik hun mulighed for at deltage i et udvekslingsprojekt gennem det europæiske COMENIUS i maj Efterfølgende besluttede jeg at tage orlov fra mit lærerjob i et år for at lære det danske skolesystem bedre at kende. - Det er meget forskelligt fra mit arbejde i Belgien. Jeg er rigtig glad for den måde, man samarbejder på her, og man er meget mere fri til at prøve nye ting.

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

God start til udenlandske medarbejdere og deres familier

God start til udenlandske medarbejdere og deres familier Lærdansk Erhverv God start til udenlandske medarbejdere og deres familier Danskundervisning, modtageprogrammer, undervisning i dansk kultur og samfundsforståelse 2 Gode tilbud til erhvervslivet Har jeres

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Lærdansk. Velkommen til Lærdansk

Lærdansk. Velkommen til Lærdansk Lærdansk Velkommen til Lærdansk 2 Kære kursist Vi er glade for at byde dig velkommen hos Lærdansk, og vil gøre vores til, at du får et godt forløb hos os. Pjecen her indeholder en række informationer,

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Sig aldrig nej til uddannelse!

Sig aldrig nej til uddannelse! www.nsi-center.dk Integration NYT FRA NÆSTVED SPROG- OG INTEGRATIONSCENTER 2014 NR. 1 17. ÅRGANG Sig aldrig nej til uddannelse! Ali Omar arbejder som maskinfører på Ecophon, hvor han har været på en række

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

FAQ - de nye danskprøver

FAQ - de nye danskprøver Dato: 30. august 2012 FAQ - de nye danskprøver I. Danskprøven på A1-niveau Om ikrafttræden: 1. Hvornår træder prøven i kraft? Bestået danskprøve på A1-niveau er normalt en betingelse for opholdstilladelse

Læs mere

Dronningen besøger NSI

Dronningen besøger NSI www.nsi-center.dk Integration NYT FRA NÆSTVED SPROG- OG INTEGRATIONSCENTER 2013 NR. 1 16. ÅRGANG Dronningen besøger NSI Hendes Majestæt Dronningen besøgte Næstved Sprog- og Integrationscenter den 4. september.

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Nyhedsbrev! Mangfoldigheds- og ligestillingsindsatsen. Region Midtjylland. 2 Årgang 1 Oktober 2007

Nyhedsbrev! Mangfoldigheds- og ligestillingsindsatsen. Region Midtjylland. 2 Årgang 1 Oktober 2007 s Nyhedsbrev! Mangfoldigheds- og ligestillingsindsatsen Region Midtjylland 2 Årgang 1 Oktober 2007 I dette nummer bl.a.: Projekt - Indiske Specialæger Sprogundervisning Ligestillingsredegørelsen 2007 Aktuelle

Læs mere

Bliv god til dansk! Velkommen til Danskuddannelserne på VUF

Bliv god til dansk! Velkommen til Danskuddannelserne på VUF Bliv god til dansk! Velkommen til rne på VUF Falstersvej 3-5 / Lindevangs Allé 10-12 2000 Frederiksberg Velkommen til rne på VUF Vi tilbyder Gratis danskundervisning for udlændinge på alle niveauer Undervisning

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte Sprogpraktik med mentorstøtte Fremtidens udfordring Trods en periode med stigende arbejdsløshed ved vi, at den største udfordring for erne og det danske velfærdssamfund er at have velkvalificerede medarbejdere

Læs mere

Prøv et gymnasium MED

Prøv et gymnasium MED Prøv et gymnasium MED plads til dine drømme Søvej 6 4900 Nakskov Merkurs Plads 1 4800 Nykøbing F. www.hhxlf.dk Handelsgymnasiet Lolland-Falster er en del af CELF Vi har plads til dine drømme 3 gode grunde

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

TOP 5. Integration NYE NABOER. efterår 2009 NR. 1 12. ÅRGANG

TOP 5. Integration NYE NABOER. efterår 2009 NR. 1 12. ÅRGANG Integration NYT FRA NÆSTVED SPROG- OG INTEGRATIONSCENTER efterår 2009 NR. 1 12. ÅRGANG NYE NABOER Retspræsindent Alex Elisiussen mødtes med en gruppe kursister fra NSI s uddannelseshold, hvor han fortalte

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

GUIDE TIL VIRKSOMHEDER, DER VIL FASTHOLDE HØJTUDDANNEDE, UDENLANDSKE MEDARBEJDERE

GUIDE TIL VIRKSOMHEDER, DER VIL FASTHOLDE HØJTUDDANNEDE, UDENLANDSKE MEDARBEJDERE GUIDE TIL VIRKSOMHEDER, DER VIL FASTHOLDE HØJTUDDANNEDE, UDENLANDSKE MEDARBEJDERE Danske virksomheder har brug for udenlandsk arbejdskraft. Men det er dyrt at rekruttere udenlandske medarbejdere og derfor

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier 10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2013)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2013) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2013) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse

Bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse 10. november 2005 Udkast til Bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse I medfør af udlændingelovens 11, stk. 11, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 24. august 2005, fastsættes: Kapitel

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

Workindenmarks. jobmesser i udlandet, efterår 2013

Workindenmarks. jobmesser i udlandet, efterår 2013 Workindenmarks jobmesser i udlandet, efterår 2013 Messeoversigt Efterår 2013 Workindenmarks jobmesser i udlandet, efterår 2013 Som arbejdsgiver har du mulighed for at deltage på jobmesser i udlandet. Her

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Nyhedsbrev #1 Januar 2014 Nye aktiviteter og oplysninger om at vende tilbage til arbejdsmarkedet

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Nyhedsbrev #1 Januar 2014 Nye aktiviteter og oplysninger om at vende tilbage til arbejdsmarkedet Vejen tilbage til arbejdsmarkedet Nyhedsbrev #1 Januar 2014 Nye aktiviteter og oplysninger om at vende tilbage til arbejdsmarkedet Januar Kære bruger af Jobbanken i Århus Vi er trådt ind i et nyt år, og

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Har din virksomhed en

Har din virksomhed en SÅDAN Har din virksomhed en SÅDAN rekrutteringsstrategi? DI SeRViCe DI giver dig gode råd til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere Kampen om medarbejderne er i gang Medarbejderne er et af de vigtigste

Læs mere

Det hele menneske. Integrationspolitik. Gentofte Kommune

Det hele menneske. Integrationspolitik. Gentofte Kommune Det hele menneske Integrationspolitik Gentofte Kommune Overordnet målsætning Flygtninge og indvandrere, som i henhold til Integrationsloven kommer til Gentofte Kommune, skal integreres i kommunen, så de

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Valg af emner og opfølgende interviewspørgsmål

Valg af emner og opfølgende interviewspørgsmål Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Valg af emner og opfølgende interviewspørgsmål En vejledning til Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2, Prøve i Dansk 3 Mundtlig kommunikation Danskuddannelse

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse af kommunernes erfaringer og udfordringer i forhold til den nye arbejdskraftindvandring

Notat vedrørende undersøgelse af kommunernes erfaringer og udfordringer i forhold til den nye arbejdskraftindvandring NOTAT Dato: 28. maj 2008 Kontor: Beskæftigelseskontoret J.nr.: 3678 Sagsbeh.: KNY Fil-navn: Kommuneanalyse Notat vedrørende undersøgelse af kommunernes erfaringer og udfordringer i forhold til den nye

Læs mere

Integrationsnet En del af Dansk Flygtningehjælp. DK-worker Hjælp til udenlandske arbejdstagere og deres familier

Integrationsnet En del af Dansk Flygtningehjælp. DK-worker Hjælp til udenlandske arbejdstagere og deres familier Integrationsnet En del af Dansk Flygtningehjælp DK-worker Hjælp til udenlandske arbejdstagere og deres familier Integrationsnet en del af Dansk Flygtningehjælp DK-worker Hjælp til udenlandske arbejdstagere

Læs mere

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre KVINFOs MENTOR NETVÆRK KVINFOs MENTOR NETVÆRK åbner døre mentee Alle burde have en mentor! Sådan lyder rådet fra mentee Scholastique Nyiragwanesa. Scholastique har været i et mentorforløb med Britta i

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

Nyhedsbrev Oktober 2014

Nyhedsbrev Oktober 2014 Nyhedsbrev Oktober 2014 Kære medlemmer og læsere af Landsforeningens nyhedsbrev Dette er vores tredje nyhedsbrev i år. Siden sidst har der været sommerferie, og i dette kvartal har satspuljeprojektet haft

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

Mit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler

Mit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler Mit barn og skolen Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler Dette materiale er udarbejdet af Lene Mose Nielsen SprogcenterSyd, Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern i forbindelse med projektet:

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. OPGAVER TIL Livet går så hurtigt NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. Tal i grupper om jeres egne

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

Schroeder-Løhndorf. Bestyrelsesmedlem i 1920-klubben,Kbh.

Schroeder-Løhndorf. Bestyrelsesmedlem i 1920-klubben,Kbh. StilladsInformation nr. 84 - september 2007 side 9 manden Navn: Bopæl: Olaf Tysker Schroeder-Løhndorf Nær Nykøbing Falster men forhåbentlig snart i København Alder: 39 Nuværende firma: AC Stilladser, Hvidovre

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Få tilskud til en mentor

Få tilskud til en mentor Få tilskud til en mentor det ender med at blive en god investering Landsorganisationen i Danmark Dansk Arbejdsgiverforening KL Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Arbejdsmarkedsstyrelsen

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012 2012 Dimittendernes arbejdsmarked De blev færdige med deres uddannelse i 2011. Vi har spurgt de dimittender, der er kommet i job om deres vej til arbejdsmarkedet. Læs her om deres jobsøgning, forventninger

Læs mere

TEGNSPROG OG SKRIFTLIG DANSK

TEGNSPROG OG SKRIFTLIG DANSK KC København Kastelsvej 60 2100 København Ø Telefon: 3525 3860 Fax: 3525 3862 Email: kc@kc.dk KC Århus Engtoften 7 8260 Viby J Telefon: 8611 8899 Fax: 8611 8894 Email: kc-aarhus@kc.dk www.kc.dk KURSER

Læs mere

Tilsyn med danskuddannelsen for udlændinge, Rebild Kommune

Tilsyn med danskuddannelsen for udlændinge, Rebild Kommune Tilsyn med danskuddannelsen for udlændinge, Rebild Kommune Indhold Indledning og formål med tilsynet... 2 Tilsynsførendes hovedkonklusioner... 2 Sådan føres tilsynet... 3 Elementerne i tilsynet... 3 Fysiske

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

25 juni 2015. Tage holder styr på Kunsthallens penge. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 6

25 juni 2015. Tage holder styr på Kunsthallens penge. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 6 25 juni 2015 Nr. 6-25. juni 2015. Nr. 6 Tage holder styr på Kunsthallens penge Seniorjob er en win-win-ordning, mener administrator i Nikolaj Kunsthal, Helene Hertzum. Af Eva Birgitte Jensen Fotos: Per

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Thailand. Rejsebrev fra udvekslingsophold Navn: Mette Villadsen Evt. rejsekammerat: Camilla Margrethe Lyhne Thomsen Hjem-institution: University College Sjælland Campus Næstved Holdnummer:

Læs mere

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk hen@ams.dk asc@ams.dk Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. KL har den 2. september 2013 modtaget udkast til forslag til

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Vordingborg Kommune Integrationsrådet REFERAT. Sted Borger og Arbejdsmarked Jobcenter Vordingborg - Marienbergvej - Salon

Vordingborg Kommune Integrationsrådet REFERAT. Sted Borger og Arbejdsmarked Jobcenter Vordingborg - Marienbergvej - Salon Vordingborg Kommune Integrationsrådet REFERAT Dato d. 18. marts 2014 Tidspunkt 19.00 21.00 Sted Borger og Arbejdsmarked Jobcenter Vordingborg - Marienbergvej - Salon Til stede Fraværende Bemærk Stella

Læs mere

Kursuskatalog for frivillige forår 2012

Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kurserne i dette kursuskatalog er for frivillige i Dansk Flygtningehjælp. Du kan tilmelde dig kurserne på www.frivillignet.dk Ud over kurserne i kataloget, findes

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft GODE RÅD OM Udenlandsk arbejdskraft 2008 GODE RÅD OM UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Udgivet af DANSK ERHVERV Læs i denne pjece om: Indholdsfortegnelse Reglerne for opholds- og arbejdstilladelse 3 Betingelser

Læs mere

Nyhedsbrev NYHEDSBREV. Uge 38 2015 18. september 2015

Nyhedsbrev NYHEDSBREV. Uge 38 2015 18. september 2015 Nyhedsbrev NYHEDSBREV Uge 38 2015 18. september 2015 1. Ærgerlig omtale 2. Samtale i skoleåret 2015-16 om trivsel, tid og opgaver 3. AT 4. SRP 5. Skriftligt fravær og skriveværksted 6. Faaborg Rotary Klub

Læs mere

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK 01 Din overenskomst er vores fornemste opgave I HK arbejder vi med det helt klare mål at bevare og udvikle velfærden

Læs mere

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk'

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk' Arbejdsmarkedsøvelser til September 2014 Side 1 Invitationer, gæster og fester, s. 5-12 Invitation til Julefrokost Så er det tid til den årlige julefrokost. Denne gang foregår festen i vores lokaler på

Læs mere

Vejledning om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Vejledning om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. GÆLDENDE Vejledning om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Nr. 9128 af 20. marts 2014 Undervisningsministeriet Vejledning om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Forord Denne vejledning

Læs mere

Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van

Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van Van virker fra starten ret nervøs. Hun sidder fremadlænet med foldede hænder, mens hun nervøst kigger på skiftevis interviewer og informant. Før optageren

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder 5. Kommunikation vi snakker da sammen hele tiden! :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: - men kommer vi omkring det hele? Denne mødegang indeholder følgende

Læs mere

Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere

Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere SSP Odense Første evalueringsnedslag Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere Det første evalueringsnedslag Fokus på projektets første fase - Vidensgrundlaget for projektstart - Opsøgende metoder - Motivation

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange Vi håber, at denne brochure kan svare på jeres spørgsmål omkring det at være værtsfamilie. Har I yderligere spørgsmål er I selvfølgelig velkomne til at kontakte Dansk ICYE s sekretariat. Hvis I er interesserede

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse!

Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse! Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse! 2 dages top-motiverende seminar samt personligt coachingforløb, der giver dig energi, glæde, effektive værktøjer og nye indsigter, der vil bane vejen til din

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført

Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført Reglerne, der er beskrevet nedenfor, gælder for

Læs mere

Dagsorden: 11.00 - Ankomst og kort præsentation 11.00-11.45 - Niels Hartvig, direktør i UMBRACO- http://umbraco.com/aboutus.aspx

Dagsorden: 11.00 - Ankomst og kort præsentation 11.00-11.45 - Niels Hartvig, direktør i UMBRACO- http://umbraco.com/aboutus.aspx NR 2 MARTS 2013 Kære Steinerskoler lærere, elever, bestyrelser, forældre og venner af skolerne Vi arbejder i øjeblikket på at få Sammenslutningens nye hjemmeside færdig, hvorfra det også vil blive muligt

Læs mere

De danske regler vedrørende muligheder for opholdstilladelse

De danske regler vedrørende muligheder for opholdstilladelse Notat: De danske regler vedrørende muligheder for opholdstilladelse i Danmark Indhold 1. Introduktion... 2 2. Kort resume... 2 3. Visum (kort ophold)... 7 4. Permanent opholdstilladelse... 8 5. Arbejde...

Læs mere

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER ORIENTERING om ledelse I DETTE NUMMER - Spilder vi tiden med MU-Samtaler 1 - Giv plads til de uformelle samtaler 4 - Tillid kan give usikkerhed 5 2015-2. SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? Undersøgelser,

Læs mere