NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED"

Transkript

1 NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED MEDDELELSE 990 En ny vaccine mod mykoplasma-ledbetændelse (Mycoplasma hyosynoviae) er udviklet af Danmarks Tekniske Universitet. Vaccinen er testet i en besætning. Vaccination forebyggede ikke halthed hos slagtesvin. INSTITUTION: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION FORFATTER: ELISABETH OKHOLM NIELSEN KLARA TØLBØLL LAURITSEN GREGERS JUNGERSEN DENNIS CHRISTENSEN UDGIVET: 09. DECEMBER 2013 Dyregruppe: Fagområde: Smågrise og Slagtesvin Sundhed/veterinært Sammendrag Vaccination af smågrise mod Mykoplasma-ledbetændelse viste sig ikke at kunne forebygge halthed hos slagtesvin. Smitte med Mycoplasma hyosynoviae (M. hyosynoviae) er ofte årsag til ledbetændelse hos slagtesvin. Der er ingen kommerciel vaccine til grise, der beskytter mod mykoplasma-ledbetændelse. I et forskningsprojekt har forskere på Danmarks Tekniske Universitet udviklet en vaccine mod M. hyosynoviae. Vaccinen indeholder et hjælpestof, der er udviklet af Statens Seruminstitut. Den nye vaccine er testet i en slagtesvinebesætning. I alt 399 smågrise blev vaccineret med enten vaccine eller placebo. Ved afslutning af forsøget kunne det opgøres at 19 % af vaccinerede grise og 22 % af placebo behandlede grise var blevet behandlet for ledbetændelse. Succeskriteriet for vaccinen var at der skulle opnås en statistisk sikker reduktion i antallet af haltheder med minimum 50 %. Det 1

2 konkluderes, at vaccinen ikke er i stand til at give tilstrækkelig immunitet mod ledbetændelse forårsaget af M. hyosynoviae. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt NaturErhvervsstyrelsen journalnr.: Baggrund Infektion med Mycoplasma hyosynoviae (M. hyosynoviae) giver ledbetændelse hos grise i vækst. Mykoplasma-ledbetændelse er en velkendt årsag til halthed hos slagtesvin og gylte [1]. En hel del svinebesætninger i Danmark har en høj forekomst af mykoplasma-ledbetændelse. De fleste tilfælde af mykoplasma-ledbetændelse helbredes hurtigt efter behandling med korrekt antibiotika, men behandlingen er en ekstra udgift og den er tidskrævende for staldpersonalet, foruden at dyrenes velfærd lider under en halthedsperiode. Der er desværre ingen kommerciel vaccine til grise, der beskytter mod mykoplasma-ledbetændelse. Derfor blev der igangsat et forskningsprojekt med det formål at udvikle en vaccine mod M. hyosynoviae. Projektet var et samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet og Videncenter for Svineproduktion. Der blev udviklet en vaccine mod M. hyosynoviae, der indeholder et hjælpestof, der er udviklet af Statens Serum Institut [2,3,4,5]. To vaccinekandidater blev afprøvet for deres evne til at reducere ledbetændelse i grise. Grisene blev vaccineret med F-CAF01 og derefter blev de udsat for smitte med M. hyosynoviae. Vi så kun et svagt sygdomsbillede med lavt niveau af ledbetændelse. Men det er en vanskelig infektionsmodel, som har svært ved at fremkalde samme omfang af ledbetændelse, som det ses under produktionsforhold. Resultaterne med vaccine F-CAF01 var dog så lovende i form af kraftigt immunsvar og reduceret antal behandlingskrævende ledbetændelse, at det blev besluttet at fortsætte med en egentlig klinisk besætningsafprøvning. Efter godkendelse fra Lægemiddelstyrelsen blev der gennemført en blindet afprøvning overfor placebo i en produktionsbesætning for slagtesvin med kliniske M. hyosynoviae problemer. Formålet var at undersøge, om vaccination med den nye vaccine mod M. hyosynoviae reducerede forekomsten af behandlingskrævende haltheder hos slagtesvin. Materiale og metode Den nye vaccine mod M. hyosynoviae er undersøgt i almindelige produktionsbesætninger. Grisene blev vaccineret som smågrise i en sobesætning. Da de vejede omkring kg blev de flyttet til en slagtesvinebesætning, hvor de var opstaldet indtil afgang til slagtning. Smågrisene blev vaccineret 2

3 første gang omkring to uger efter fravænning. Grisene er vaccineret anden gang 21 dage efter første vaccination. Grisene blev observeret dagligt for tegn på halthed. Vaccineforsøget var blindet. Det betød at flaskerne med vaccine og placebo var mærket med en farvekode, der var fastlagt på DTU og koden blev opbevaret på DTU. Koden blev først oplyst efter den statistiske behandling af data var afsluttet. Grisene blev mærket med øremærker i begge ører. Grise med ulige øremærkenumre fik forsøgsvaccine og grise med lige øremærker fik placebo. Placebo havde det samme indhold som vaccinen med undtagelse af M. hyosynoviae antigen. Dosis på forsøgsvaccine og placebo fra 2 ml. Første injektion blev givet i venstre side af halsen, anden injektion blev givet i højre side af halsen. Det var medarbejdere fra Videncenter for Svineproduktion, der stod for tildeling af vaccine og placebo. Efter vaccination blev grisene observeret for tegn på bivirkninger. Der var 0 dages tilbageholdelsestid på vaccinen i forsøget. Forsøgsgrisene blev vejet ved første vaccination og ved afgang til slagtning. Alle sygdomsbehandlinger blev registreret med angivelse af årsag, dato og øremærkenummer. Grise, der blev udtaget til sygesti blev noteret. Statistisk analyse Den primære parameter for effekt af vaccinen var antal tilfælde af behandlingskrævende halthed. Sekundært blev det analyseret om der var effekt af vaccination på daglig tilvækst, flytning til sygesti og dødelighed. Data er analyseret med GENMOD proceduren i SAS. Resultater og diskussion Forsøgsbesætning Der havde været en høj forekomst af haltheder hos slagtesvin i forsøgsbesætningen igennem flere år. Der var 1400 stipladser og der blev behandlet 5-10 grise for halthed på daglig basis. Der blev brugt 1,8 ADD per 100 slagtesvin til ledbetændelse, knapt halvdelen af det samlede forbrug på 4,4 ADD per 100 slagtesvin per dag. Medicinudgiften til behandling af halthed var 7 kr. per gris. Som dokumentation af mykoplasma-ledbetændelse i besætningen blev der aflivet fire akut halte ubehandlede grise forud for forsøget. Grisene blev undersøgt på Laboratorium for Svinesygdomme. Der blev dyrket M. hyosynoviae fra led med ledbetændelse hos tre af de fire akut halte grise. Slagtesvinene blev opstaldet i stier med delvist fast gulv i et nyere staldsystem med gulvudsugning. Der blev foderet med restriktivt vådfoder på grundlag af en indkøbt foderblanding. Produktiviteten i besætningen er vist i tabel 1. Alle grise bliver flokmedicineret med et Tetracyklin-præparat i 3 dage efter modtagelse. 3

4 Tabel 1. Produktivitet i slagtesvineholdet i forsøgsbesætningen Effektivitetskontrol Antal producerede Daglig tilvækst FEsv/kg tilvækst Dødelighed 1/1 31/ ,81 3,7 Grise i forsøg Grisene blev vaccineret i foråret I alt 399 smågrise indgik i vaccine forsøget. Smågrisene blev vaccineret efter fravænning i sobesætningen. Grisene fra de to grupper er blevet opstaldet blandet med en ligelig fordeling i hver sti. I alt 199 smågrise fik forsøgsvaccine, der er afgangsdata på i alt 196 af grisene i forsøgsgruppen. I alt 200 smågrise fik Placebo behandling, der er afgangsdata på 197 af grisene i placebogruppen. Der er således 3 grise i hver gruppe, hvor der ikke er oplysning om udvejning eller udtagning fra forsøg. Årsagen til dette kan være, at grisene har tabt deres øremærker under opvæksten. Behandlingskrævende halthed Der var ingen behandlinger for halthed i smågriseperioden. Alle behandlinger for halthed er gennemført i slagtesvinestalden. De halte grise er blevet behandlet med antibiotika (Lincosin ) og smertestillende (Finadyne ) samtidigt, typisk 3 dages behandling efter ordination af besætningsdyrlægen. Besætningsejeren forestod det daglige tilsyn og alle behandlinger (Figur 1). Effekten af vaccination er vurderet på antal behandlinger for halthed. Forskellen i antal grise, der er behandlet for halthed mellem de to behandlingsgrupper er analyseret med GENMOD proceduren i SAS, p-værdien = 0,157 (Tabel 2). Der er ikke forskel i antallet af grise, der er behandlet for halthed mellem grupperne med et 5 % signifikansniveau. Antal behandlinger er illustreret i Figur 2, enkelte dyr har fået flere behandlingsforløb, i gennemsnit fik forsøgsgrisene 6,1 behandlinger og placebogrisene fik 6,0 behandlinger. Figur 1. Besætningsejeren i forsøgsbesætningen gennemførte det daglige tilsyn og gennemførte alle behandlinger af grisene i undersøgelsen. 4

5 Tabel 2. Oversigt over behandlinger af halthed hos grisene i vaccineforsøget Forsøgsvaccine Placebo* Grise, der ikke har fået en behandling for halthed Grise, der har fået en eller flere behandlinger for halthed*** (%) 36 (18,9 %) 43** (21,8 %) Antal grise i alt *) Grisene i placebogruppen, fik to injektioner med vaccinehjælpestof. **) Der er 4 grise i placebogruppen, der er behandlet for en anden lidelse udover halthed. ***) Der er ikke statistisk sikker forskel i antal grise i de to grupper, der er behandlet for halthed (P-værdi=0,157) 25 Antal behandlingsdage for halthed Forsøg Placebo 0 Figur 2. Det samlede antal behandlingsdage for halthed for hver gris i forsøget er illustreret ordnet efter ørmærkenummer (x-akse). I gennemsnit fik forsøgsgrisene 6,1 behandlinger og placebogrisene fik 6,0 behandlinger for halthed. Diagnostik af årsager til halthed hos slagtesvin Efter forsøgsstart blev der aflivet 5 akut halte ubehandlede grise, der blev sendt til diagnostisk undersøgelse på Laboratorium for Svinesygdomme. Der var ledbetændelse i flere af de store led på alle fem grise. Der blev dyrket M. hyosynoviae fra to af fem akut halte grise. Der blev dyrket rødsyge bakterier (E. rhusiopelothrix) fra en at de fem grise. Alle halte grise med udtagelse af to dyr er blevet behandlet med et Lincomycin-præparat. Der var to grise, der er blevet behandlet med et Penicillin-præparat, det var en gris fra hver gruppe. Lincomycin har god klinisk effekt på mykoplasma-ledbetændelse, men der er ikke dokumenteret effekt på rødsyge-ledbetændelse [7]. Penicillin har derimod god effekt på rødsyge-ledbetændelse [7]. Det kan tænkes, at en mindre andel af de halte grise har haft rødsyge-ledbetændelse, og de har derfor ikke haft nytte af Lincomycin behandlingen. Det antages at de mulige tilfælde af rødsyge-ledbetændelse har været ligeligt fordelt i de to grupper. 5

6 Grise flyttet til sygesti samt døde/aflivede grise Der var 18 grise, der blev flyttet til sygesti, 9 grise i hver gruppe, der var dermed ikke forskel mellem grupperne (P=0,991)(Tabel 3). Dødeligheden i gruppen, der fik forsøgsvaccine var statistisk sikkert højere (P=0,047), der var 7,1 % i forsøgsgruppen og 2,5 % i placebogruppen (Tabel 4). Tabel 3. Antal grise, der er flyttet til sygesti i vaccineforsøget Forsøgsvaccine Placebo Antal grise, der er flyttet til sygesti*(%) 9 (4,6 %) 9 (4,6 %) Griser, der ikke er flyttet til sygesti Antal grise i alt *) Der er ikke forskel i frekvensen af grise, der er flyttet til sygesti mellem vaccinegruppe og placebogruppe, P=0,991. Tabel 4. Dødelighed hos grisene i vaccineforsøget Forsøgsvaccine Placebo Døde eller aflivet i besætningen, antal*(%) 14 (7,1 %) 5 (2,5 %) Udvejet til slagtning, antal Antal grise i alt *) Dødeligheden blandt grise, der har modtaget forsøgsvaccine var statistisk sikkert højere end blandt Placebo grisene, P=0,047. Daglig tilvækst Grise, der fik forsøgsvaccine havde en daglig tilvækst på 845 gram. Placebo grisene havde en daglig tilvækst på 840 gram. Der var ikke statistisk sikker forskel mellem tilvæksten i de to grupper (P=0,613) (Tabel 5). Den gennemsnitlige tilvækst i slagtesvinebesætningen var 866 gram per dag, fra indsættelse på 32,5 kg og til afgang til slagtning ved 106 kg (Tabel 1). Der må forventes at den daglige tilvækst måle fra 13,0 kg til afgang ved 95,3 kg må ligge lidt under tilvæksten i slagtesvineperioden. Tabel 5. Daglig tilvækst hos grisene i vaccineforsøget Forsøgsvaccine Placebo Vægt ved 1. vaccination, kg 13,0 13,0 Vægt ved afgang til slagtning, kg 95,3 95,3 Daglig tilvækst i gram* (min-maks) 845 ( ) 840 ( ) Antal grise i alt *) Der er ikke statistisk sikker forskel i den daglige tilvækst mellem de to grupper, P=0,613 (Student s t-test) Konklusion Undersøgelsen er gennemført i en besætning med en høj forekomst af behandlingskrævende halthed. Infektion med M. hyosynoviae blev påvist både før og under forsøget. Så en eventuel positiv effekt af vaccination ville kunne komme til udtryk. Der kunne ikke ses klinisk effekt af M. hyosynoviae vaccine mod forekomst af halthed hos slagtesvin i det gennemførte kliniske forsøg (p=0,157). I gruppen af 6

7 grise, der havde fået forsøgs vaccinen udviklede 19 % en halthed, der krævede antibiotikabehandling. Til sammenligning udviklede 22 % af grisene i placebogruppen behandlingskrævende halthed. Der er blevet påvist infektion med Mycoplasma hyosynoviae hos 5 ud af 9 undersøgte akut halte grise. Dette skuffende resultat af besætningsafprøvningen betyder, at der ikke er grundlag for at registrere vaccinen til brug i Danmark, ligesom det ikke vil være realistisk at sælge vaccinen til en kommerciel vaccineproducent. Referencer [1] Thacker, E.L and Minion, C.F. in Diseases of Swine 10th edition, eds Zimmerman, J.J. et al. ISBN P [2] Lauritsen, K.T., Riber, U., Nielsen, J., Jakobsen, J. T., Amtoft, U., Christensen, D., Foged, C., Agger, E. M., Jungersen, G. (2007) Testing immunogenicity of Mycoplasma hyosynoviae vaccine candidates; Induction of antibodies and IFNγ response. 8th International Veterinary Immunology Symposium, August 15-19, 2007, Ouro Preto, Brazil. [3] Rasmussen, J.S., Riber,U., Lauritsen, K.T., Jakobsen, J.T., Ahmad, S., Jungersen, G. (2009) Characterisation of cell-mediated immune response in pigs in a clinical challenge experiment of a vaccine against Mycoplasma hyosynoviae. European Veterinary Immunology Workshop (EVIW) - 3rd, 2009, Berlin, Germany. [4] Lauritsen, K.T., Vinther A. H., Riber, U., Jakobsen, J.T., Kirkby,N., Jungersen, G. (2010) Novel vaccine against Mycoplasma hyosynoviae: the immunogenic effect of ISCOM-based vaccines in swine 21st International Pig Veterinary Society Congress (IPVS), 2010, Vancouver, Canada. [5] Lauritsen, K.T., Rasmussen, J.S., Jakobsen, J.T., Riber, U., Nielsen, E. O., Bækbo, P., Ahmad, S., Jungersen, G. (2009) Test of vaccine against Mycoplasma hyosynoviae; Induction of specific B-cell memory. Presented at European Veterinary Immunology Workshop (EVIW) - 3, 2009, Berlin, Germany. [6] Riber, U., Hansen, M.S., Lauritsen, K.T., Jungersen, G. (2010) IFN-γ and TNF-α producing CD4+ T- cells in the blood after Mycoplasma hyosynoviae challenge of vaccinated pigs. International Veterinary Immunology Symposium (IVIS) - 9, 2010, Tokyo, Japan. [7] Anon. (2013) Fødevarestyrelsens behandlingsvejledning. Deltagere Teknikere: Erik Bach, Videncenter for Svineproduktion Statistiker: Mai Britt Friis Nielsen, Videncenter for Svineproduktion Tak til besætningsejere og staldpersonale Afprøvning nr.: 1177 //PB// 7

8 Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 8

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MEDDELELSE NR. 1017 Det lykkedes ikke at sanere en PRRSV-positiv besætning for PRRSV ved hjælp af en

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST

BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST MEDDELELSE NR. 1022 Der var meget lidt genetisk variation blandt de PRRS-virus, som kunne isoleres i 3 danske besætninger i løbet af 6-11

Læs mere

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE Støttet af: FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE MEDDELELSE NR. 1019 Efternølere, som blev fravænnet direkte til en optimeret smågrisesti, klarede sig lige så godt som efternølere, der fik en ekstra uge i farestalden

Læs mere

EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU

EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU MEDDELELSE NR. 979 Slagtesvineproduktion med alt-ind alt-ud-drift på ejendomsniveau gav en

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Hvad får du ud af at vaccinere?

Hvad får du ud af at vaccinere? Hvad får du ud af at vaccinere? - mod PCV2, Mykoplasma og Lawsonia Af Dyrlæge Michael Agerley, Svinevet Foder 1,7 kr./fe Døde 1% = 6,25 kr. Hvornår tjener man penge på det? PCV2 Vaccination Circoflex ca.

Læs mere

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Cost / benefit analyse på lægemiddelomkostninger v. Helle D Kjærsgaard Svinefagdyrlæge MBA Medicinforbrug DB tjek/regnsskab Top 5 Gennemsnit

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

DANSKE SVINEPRODUCENTER VISER ANSVAR I BRUGEN AF ANTIBIOTIKA

DANSKE SVINEPRODUCENTER VISER ANSVAR I BRUGEN AF ANTIBIOTIKA DANSKE SVINEPRODUCENTER VISER ANSVAR I BRUGEN AF ANTIBIOTIKA ERFARING NR. 1419 Flertallet af 263 adspurgte svineproducenter mener, at antibiotikaforbruget i deres egne besætninger har betydning i det samlede

Læs mere

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise Indsigt Vækst Balance DANISH Produktstandard Oktober 2010 Produktstandard for produktion af Englands-grise Version 8, oktober 2010 Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Disposition 1 Generelt information for Boje og Eriksen 2 Information om driften 3 Sundhed 4 På den anden side ændringerne

Læs mere

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen Et godt bentøj Dyrlæge Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Ejeren Arbejdsglæde Banken Økonomi Side 2 Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Arbejdsglæde Det koster svineproducenterne

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

Dyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.2012. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.

Dyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.2012. Dyrlægeaften, KHL, 10.10. Dyrlægeaften, KHL 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk 1 Hvad er planen? Generelt om vaccinationer i soholdet hvad er nødvendigt? Dybdegående omkring PCV-2 vaccination skal/skal

Læs mere

Hvad kan vi gøre ved det?

Hvad kan vi gøre ved det? Hvad dør grisene af? Hvad kan vi gøre ved det? 1 Dødelighed i farestalden Gennemsnit Bedste 25% Bedste 10% 13,3% 12,5% 12,3% Hvis man i 1000 søer går fra 17-12% døde = 0,8 fravænnet gris mere pr. kuld

Læs mere

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

Giv dine pattegrise den bedste start

Giv dine pattegrise den bedste start Et kvalitetsprodukt fra Giv dine pattegrise den bedste start Kvalitetsjern til dine pattegrise www.uniferon.com Hvorfor vælge Uniferon 200? HURTIGERE VÆKST OG VÆGTFORØGELSE Forsøg har vist, at pattegrise,

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå De forsvundne penge i smågrise- og slagtesvineproduktionen Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå 7 steder hvor pengene tabes #1. Dårlig opstart (udtørring) #2.

Læs mere

Færre døde og aflivede smågrise og slagtesvin

Færre døde og aflivede smågrise og slagtesvin KAMPAGNE FOR DYREVELFÆRD Færre døde og aflivede smågrise og slagtesvin Dansk Svineproduktion Axeltorv 3 DK-1609 København V Telefon 3373 2700 Fax 3311 2545 www.dansksvineproduktion.dk 2 FÆRRE DØDE OG AFLIVEDE

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Fødevarestyrelsen vil hvert år opdatere tabellerne og udmelde de tal, der skal benyttes i forbindelse med bødefastsættelsen.

Fødevarestyrelsen vil hvert år opdatere tabellerne og udmelde de tal, der skal benyttes i forbindelse med bødefastsættelsen. Oversigt over de enkelte kategorier af strafbare forhold i lovforslag L 90/2005 lov om hold af dyr og lov om dyrlæger Bødestørrelserne omtalt i denne oversigt finder anvendelse på overtrædelser begået

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise VIDEN VÆKST BALANCE Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 2014 ion er at angive anbeoduktionssikre stald rise i perioden efter cipper er: lave byggeil grisene og velfungemulig

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Influenza hos svin. Preben Mortensen. Svinefagdyrlæge & Nordisk Tekniske Manager, Produktionsdyr, Merial Norden A/S

Influenza hos svin. Preben Mortensen. Svinefagdyrlæge & Nordisk Tekniske Manager, Produktionsdyr, Merial Norden A/S Influenza hos svin Preben Mortensen Svinefagdyrlæge & Nordisk Tekniske Manager, Produktionsdyr, Merial Norden A/S Influenza hos svin Det vil jeg tale om Svineinfluenza & svineinfluenza Hvordan ser influenza

Læs mere

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Finn Udesen WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Smågriseeksport 8.000.000 7.000.000

Læs mere

Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE

Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE Medicinkontrol og supervision af dyrlæger 2010 J.nr.: 2010-V4-74- / (journaliseres) (initialer) Stamoplysninger Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE Internt arbejdsdokument til brug for 1 Besøgsdato:

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

Referat af møde i SCOFCAH,

Referat af møde i SCOFCAH, Fødevarestyrelsen Den:. 06-06-2006 Ref.: STM J.nr.: 2006-20-221-01964 Referat af møde i SCOFCAH, Sektion for dyresundhed og dyrevelfærd Tid: 2. juni 2006, kl. 10.00 Sted: Indkaldelse: Mødeleder: Deltagelse:

Læs mere

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN KONGRES 2009 WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN Erik Bach og Anja Kibsgaard Olesen Videnscenter for Svineproduktion DAGSORDEN Faringsprocent

Læs mere

Viden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

Viden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Viden vækst balance Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 0 Valg af stiprincip Formålet med denne publikation er at angive anbefalinger til indretning af den produktionssikre

Læs mere

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin 50 50 % 50 % Valg af fodersystem -

Læs mere

PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015. Videncenter for Svineproduktion

PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015. Videncenter for Svineproduktion PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015 Videncenter for Svineproduktion Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram (jf. bilag 1) sammenfatter kravene til produktion

Læs mere

PRODUKTTEST AF PIGSCALE GENNEMLØBSVÆGT TIL SLAGTESVIN

PRODUKTTEST AF PIGSCALE GENNEMLØBSVÆGT TIL SLAGTESVIN PRODUKTTEST AF PIGSCALE GENNEMLØBSVÆGT TIL SLAGTESVIN ERFARING NR. 1407 Pigscale, som er en gennemløbsvægt til slagtesvin, giver en tilfredsstillende præcision, når man sammenligner med vejning med brovægt.

Læs mere

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning

Læs mere

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED Støttet af: ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED NOTAT NR. 147 Den danske puljenotering følger den tyske Nord-West notering med 4 ugers forsinkelse i gennemsnit. Drivkræfterne bag

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014

Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Indledning Udviklingssamarbejdet (UVS) er et samarbejde mellem de forskellige svinerådgivninger under DLBR samt Videncenter for Svineproduktion. De

Læs mere

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Disposition Baggrund Dimensionering ventilation Dimensionering varme Hvad skal jeg

Læs mere

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 I forbindelse med mine to svinefaglige indlæg den 24 og 28 maj for DSM Nutritional products, omkring foderoptimering og brug af enzymer i dansk

Læs mere

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Dyresundhed 5. december 2014 J.nr.: 2014-14-81-00616 Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Regler vedrørende scrapie i forbindelse med ind- og udførsel af får og geder, også kaldet scrapie-udførsels-programmet.

Læs mere

Effektiv svineproduktion med WinPig

Effektiv svineproduktion med WinPig Effektiv svineproduktion med WinPig AgroSoft optimerer din svineproduktion Global Udvikling AgroSofts managementsystem WinPig er i dag et af verdens førende. Svineproducenter i hele verden bruger dagligt

Læs mere

Case-report Lawsonia intracellularis FDS 2006. Kathrine Poll Broksøvej 73 4690 Haslev. Ø-Vet Center allé 6 4683 Rønnede

Case-report Lawsonia intracellularis FDS 2006. Kathrine Poll Broksøvej 73 4690 Haslev. Ø-Vet Center allé 6 4683 Rønnede Case-report Lawsonia intracellularis FDS 2006 Kathrine Poll Broksøvej 73 4690 Haslev Ø-Vet Center allé 6 4683 Rønnede 1. marts 2009 1 Indledning I denne case-report vil et rådgivningsforløb samt en problemstilling

Læs mere

Swine Innovation Centre Sterksel

Swine Innovation Centre Sterksel Swine Innovation Centre Sterksel Sammenhængen mellem farestaldens faktorer og produktiviteten i klima- og slagtesvineholdet Hvor vigtigt er det at få grisene i gang med at æde før og efter fravænning?

Læs mere

DANISH PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015 VERSION 2. Videncenter for Svineproduktion

DANISH PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015 VERSION 2. Videncenter for Svineproduktion DANISH PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015 VERSION 2 Videncenter for Svineproduktion Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram (Bilag 1) sammenfatter kravene til produktion

Læs mere

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER MEDDELELSE NR. 1024 En afprøvning af hollandsk kontra dansk slagtesvinefoder viste bedre produktivitet af hollandsk foder.

Læs mere

Sanering for Brachyspira hyodysenteria og Mycoplasma hyopneumonia i to sobesætninger og forsøg på sanering for Lawsonia intracellularis i begge.

Sanering for Brachyspira hyodysenteria og Mycoplasma hyopneumonia i to sobesætninger og forsøg på sanering for Lawsonia intracellularis i begge. Sanering for Brachyspira hyodysenteria og Mycoplasma hyopneumonia i to sobesætninger og forsøg på sanering for Lawsonia intracellularis i begge. Case Report Fagdyrlægeuddannelse 2006-2008 Andreas Birch

Læs mere

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE (1995 2002 2013) VI HAR FÅET NYE PROBLEMER Der er flere aborter

Læs mere

Host, lort og hale på rette sted

Host, lort og hale på rette sted Host, lort og hale på rette sted Joachim Glerup Andersen LMO Søften Præsentation Rådgiver omkring klima og ventilation i slagtesvin, smågrise og sostalde. Er på/fra staldgangen. Turbo på slagtesvin, vækstmanagement

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER Støttet af: CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder.

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder. Beregningerne

Læs mere

Leje af stalde skal redde dansk svineproduktion

Leje af stalde skal redde dansk svineproduktion Leje af stalde skal redde dansk svineproduktion Et godt lejemål starter med at lejer og udlejer er godt forberedt. Tema > > Joachim Glerup Andersen, LMO Leje af stalde skal være en god forretning for både

Læs mere

Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø

Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø Intro: Helle Haugaard Jessen, Dyrlæge, HyoVet Erik Damsted,

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Driftssikker miljøteknologi Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Disposition Luftrensere på markedet Luftrensere på vej Delrensning Gyllebehandling Drift og vedligehold

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevarestyrelsen Vedrørende notatet Dyrevelfærd i relation til månegrisstalden Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

KANYLEFRI INJEKTION OG VACCINATION

KANYLEFRI INJEKTION OG VACCINATION KANYLEFRI INJEKTION OG VACCINATION NOTAT NR. 1320 Kanylefri injektion kan fjerne helt risikoen for knækkede kanyler ligesom det er mindre stresset for dyrene at blive stukket på denne måde. Omvendt er

Læs mere

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Peter Mark Nielsen, LMO Tommy Nielsen, VSP Program Systematik i blandeladen Få anlægget til at køre optimalt Formalingsgrad Opblanding af antibiotika Lovgivning

Læs mere

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer

Læs mere

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET 10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 999 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t/gris medførte, at 52

Læs mere

JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV

JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 932 INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN KIM ALBRECHTSEN UDGIVET: 7. MARTS

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Lagerstyring og regnskab på Biomedicinsk Laboratorium

Lagerstyring og regnskab på Biomedicinsk Laboratorium Lagerstyring og regnskab på Biomedicinsk Laboratorium Biomedicinsk Laboratorium er den centrale dyreforsøgsfacilitet for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Det Naturvidenskabelige Fakultet og Odense

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Undgå Gult Kort Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Formål med manualen: Samle viden og erfaringer Enkelt og anvendeligt Fokus på diarré hos

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING Støttet af: AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING MEDDELELSE NR. 1006 En kemisk luftrenser fra Munters A/S reducerede emissionen af ammoniak gennemsnitligt

Læs mere

Fagdyrlægeuddannelse vedr. svineproduktion og svinesygdomme FDS 2006

Fagdyrlægeuddannelse vedr. svineproduktion og svinesygdomme FDS 2006 Fagdyrlægeuddannelse vedr. svineproduktion og svinesygdomme FDS 2006 Medicinsk sanering for Mycoplasma, Ap6, Prrs vac og lawsonia Dyrlæge Jan Andersen Dyrehospitalet Gråsten I/S Indledning s 2 Formål s

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

Effekt på antallet af dødfødte grise ved tildeling af syntetisk E-vitamin eller naturligt E-vitamin til søer.

Effekt på antallet af dødfødte grise ved tildeling af syntetisk E-vitamin eller naturligt E-vitamin til søer. Effekt på antallet af dødfødte grise ved tildeling af syntetisk E-vitamin eller naturligt E-vitamin til søer. Dyrlæge Jesper S. Olesen FynVet Svinefagdyrlæger Aps. Gørtlervej 6 5750 Ringe Resume Et stigende

Læs mere

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende

Læs mere

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 DW130166 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og

Læs mere

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.

Læs mere

Grøn Viden. Tørret cikorierod til økologiske smågrise efter fravænning A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et

Grøn Viden. Tørret cikorierod til økologiske smågrise efter fravænning A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et Grøn Viden Tørret cikorierod til økologiske smågrise efter fravænning Mette Skou Hedemann og Knud Erik Bach Knudsen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et DJF husdyrbrug

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

Undersøge om øremærker kan aflæses på de ønskede positioner.

Undersøge om øremærker kan aflæses på de ønskede positioner. Rapport - PigTracker Test af øremærkelæsning på slagterierne 21. december 2011 Proj.nr 2000252. MAHD/CLC/HNH Baggrund I PigTracker-projektet er udviklet et UHF-RFID øremærke, som kan bruges i primærproduktionen

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development RENSNING AF KORN ERFARING NR. 1317 Der var ikke forskel på de tre testede kornrenseres renseevne. Kornrenserne rensede i gennemsnit 61 pct.

Læs mere

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL VIPIGLETS DE FØRSTE TAL PROGRAM Baggrund Lommebogen teori og tal Obduktioner teori og tal Opsamling Diskussion og spørgsmål BAGGRUND OG MATERIALE Hvad? Undersøge risikofaktorer for pattegrisedødelighed

Læs mere