FRA KVAJVGÅRD TIL HUMLEKULE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FRA KVAJVGÅRD TIL HUMLEKULE"

Transkript

1 FRA KVAJVGÅRD TIL HUMLEKULE MEDDELELSER FRA HAVEBRUGSHISTORISK SELSKAB NR

2

3 FRA KVANGÅRD TIL HUMLEKULE MEDDELELSER FRA HAVEBRUGSHISTORISK SELSKAB NR

4 FRA KVANGÅRD TIL HUMLEKULE Havebrugshistorisk Selskab 2006 Udgiver og ekspedition: Havebrugshistorisk Selskab, Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek, Dyrlægevej 10, 1870 Frederiksberg C. Giro Redaktion: Finn T. Sørensen, Jette Abel og Anette Tonn-Petersen. Bestyrelse: Jette Abel (formand),dorte Christine Waage Rasmussen, Anette Tonn-Petersen, Jens Hendeliowitz, Elisabeth Skogstad Hansen (kasserer) Anne Stine Hansen og Finn T. Sørensen Abonnement: Abonnement tegnes kun gennem medlemskab p.t. 175,00 kr. For udenlandske medlemmer 200 kr. Livsvarigt medlemsskab 2000 kr. Tidligere meddelelser, der hidtil er kommet med ét nummer årligt, kan erhverves til nedsat pris indtil videre kr. 50,00 pr. stk. for medlemmer og kr. 100,00 pr stk. for ikke-medlemmer. Trykt med økonomisk støtte fra: Undervisningsministeriet via Tips- og lottomidlerne og De danske Haveselskaber. ISBN ISSN X Forsidevignet: Forår. Stik efter originalmaleri af Pieter Bruegel (1525/ ), graveret af Pieter van der Heyden og publiceret af Jerome Cock Tekst: Marts, April, Maj er forårsmånederne. Forår lig barndom. Om foråret er Venus klædt i blomsterranker.

5 Indholdsfortegnelse Anette Tonn-Petersen: Lindegårdshaven - en erindring fra guldalderen 4 Bernt Løjtnant: Registrering af græskirkegårde i Danmark 21 Smd meddelelser Annie Christensen Cand. hort., Lie. agro. fyldte 80 år i december Johan Lange professor, Dr. Phil. fyldte 95 år den 1. marts Boganmeldelser Peter Hayden: Russian Parks and Gardens 48 Else Michelsen: Frilandsmuseets haver 49 Luise Skak-Nielsen: BLOMSTER-ELSKERNE & HAVESAGEN Historien om Det Kongelige Danske Haveselskab Sven-Ingvar Andersson, Margrethe Floryan, Annemarie Lund (red.): EUROPAS STORE HAVER - atlas over historiske planer 52. Ekskursionsberetninger Aftenbesøg i Kellerishaven i Kvistgård den 8. juni Ekskursion til Ledreborg og Lejre Museum den 16. sept Forfattervejledning 57

6 Anette Tonn Petersen - Lindegårdshaven - en erindring fra guldalderen side 4-20 Lindegårdshaven - en erindring fra guldalderen The garden of Lindegården - a reminiscence from the golden age Keywords: Krabbesholm gods, Lindegården, Nicolai Abraham Holten, Park, History, Denmark Anette Tonn-Petersen Godsejeren på Lindegården Finansmanden Nicolai Abraham Holten købte Krabbesholm gods og Lindegården i Hornsherred omkring nytår Krabbesholm gods bestod af landsbyerne Sæby, Store Karleby samt husene i Gershøj, men der var ingen passende bolig på godset, kun avlsbygninger. Holten var på sin tur rundt for at bese godset faldet for det gamle gårdstuehus på Lindegården udenfor Skibby og købte gården, efter sigende på grund af de store linde træer. Omkring Lindegården fik Holten anlagt en park - han kaldte det selv have - i tidens romantiske stil. På Lindegården boede familien Holten hver sommer med deres store slægt som flittige gæster. Lindegårdshaven var rammen om mange børns leg gennem årene, og en del forlovelser fandt deres udspring her. Holten pendlede frem og tilbage til sine forretninger i København, altid i egen vogn med firspand og kusk. Han havde fire firspand, et var altid opstaldet på Hotel Prindsen i Roskilde, så der kunne skiftes midtvejs. Holten var "Grandsiegneur", men uden al pral. (1) Ældre kort med angivelse af Holtenfamiliens foretrukne rute til Lindegården 4 MEDDELELSER FRA HAVEBRUGSHISTORISK SELSKAB NR

7 Anette Tonn Petersen - Lindegårdshaven - en erindring fra guldalderen side 4-20 Træer Ved Lindegården anlagde Holten i de første år en stor planteskole, der leverede træer til hans egen Lindegårdshave, til Saltsøskoven ved Skibby og Krabbesholm skov mel lem Sæby og Krabbesholm. De to skove anlagde han omkring "Da Holten på en Køretur i 1843 viste mig den næsten to Mil lange Ejendom, var enhver Gård, ethvert Hus ombygget i smukt Bindingsværk af gule Sten og blåmalet Egetømmer med Have, Beplantning og den traditionelle Kobbersigte ved Siden af Våningshusets Dør." (Alex. Wilde: Erindringer, 1843) Holten var på alle måder interesseret i sine fæstebønders ve og vel. Han hjalp sine bønder til at bygge nye og bedre gårde, og nord for Sæby lod han opføre en række hus mandbrug kaldet Holtensminde. Hver lille ejendom fik nogle tønder land jord, et nybygget hus og frugttræer til haven. Også hans bønder fik park- og frugttræer fra hans planteskole. "Når man kommer til Sæby... ligger den som i en skov han plantede - meget, og hans bøn der kunne bare forlange træer, så fik de dem gratis." (2) Når han kørte omkring på sit godt blev han vel mødt: "Ved alle Ledene, der hang mel lem to tilhuggede Stenpiller, blev givet en Rigsort, og jevnt væk stod baade Gaardmænd og Husmænd med Huen i Haanden og fremførte underdanig Anmodning enten om en Hest, en Ko, et nyt Tag eller et Trægulv i stedet for det gamle af Sten." (3) Holten kører med gæst, kusk og forrider med et af sine firspand. Akvarel malet af H.E. Holten MEDDELELSER FRA HAVEBRUGSHISTORISK SELSKAB NR

8 Anette Tonn Petersen - Lindegårdshaven - en erindring fra guldalderen side 4-20 Holten havde moderne ideer med hensyn til landbrugsdrift. Han fik kongelig tilla delse til at drive en af fæstegårdene som forsøgsgård. Det var en gård på ringe jord, og længst væk fra landsbyen: Ørbækgården. Men her blomstrede bogstavelig talt Holtens glæde ved haver og træer: "Som ved et Trylleslag blev Alt anderledes i samme Øjeblik man kørte gennem det første af Holtens stensatte Led ved Ørbæksgården, hvis dejlige Roser var berømte." (4) Efter Holtens død i 1850 bortsolgte hans enke Johanne i 1852 Krabbesholm gods. Johanne Holten blev herefter boende på Lindegården også i vintertiden, indtil sin død i Herefter blev Lindegården solgt og nedrevet. Erindringer N.A. Holten og hans søskendes efterslægt stiftede i 1911 "Slægtssamfundet Holten". På opfordring fra N.A. Holtens oldebarn, frøken Sophy Lønborg, skrev flere med lemmer af slægten deres erindringer om Lindegården. Erindringer med fotos, tegninger og stik blev indført i en stor skindindbundet bog, der stadig opbevares af slægtssam fundet. Johanne Holten, født Mangor og Nicolai Abraham Holten. Foto MEDDELELSER FRA HAVEBRUGSHISTORISK SELSKAB NR

9 Anette Tonn Petersen - Lindegårdshaven - en erindring fra guldalderen side 4-20 Far og søn. Hans Edvard Holten, brorsøn til N.A. Holten og Nicolai Holten-Bechtolsheim. Nicolai Holten-Bechtolsheim gav i "Lindegårdsbogen" en grundig beskrivelse af Lindegårdshaven, som han selv erindrede den fra sin barndom og ungdom. Men han gengav også citater fra sin faders optegnelser fra Han far, Hans Edvard Holten. (5), ( ), var en brorsøn til Nicolai Abraham Holten: "Saavidt jeg mindes var det i en af de Somre vi boede hos Hummels (1817 eller 1818) at vi alle, Forældre og Børn, førstegang besøgte Onkel Nicolai paa deres deilige Sommeropholdssted Lindegaarden, 3 Miil paa den anden Side af Roeskilde, i Horns Herred, en større Gaard, som Onkel havde eiet allerede siden 1810 Onkel havde ikke Forpagtere, men drev selv eller for egen Regning, naturligvis ved de for' nødne Functionairer saasom Godsforvalter, Avisforvalter eet. begge sine Landeiendom' me Da Onkel kjøbte Lindegaarden var den derværende Have nok i ingen Henseende anderle des eller større end sædvanlig ved en Gaard, som havde tilhørt og fødet en Familie udenfor Bondestanden. Men allerede dengang stode 6 eller 8 store Lindetræer i en Halvkreds udenfor Havedøren, og disse Træer og denne hyggelige Siddeplads foran Huset blev ved alle senere MEDDELELSER FRA HAVEBRUGSHISTORISK SELSKAB NR

10 Anette Tonn Petersen - Lindegårdshaven - en erindring fra guldalderen side 4-20 Forandringer og Udvidelser af Haven urørte. Jeg formoder, at Gaarden havde sit Navn efter disse Træer Da vi aflagde førnævnte første Besøg paa Lindegaarden havde Onkel allerede betydelig udvidet Haven ved Vaaningshuset og indtaget til Have store Stykker af de nærmeste og nærlig' gende Jorder og disse dengang fieeraarige Anlæg vare saaledes ikke længer nye, men derimod i den frodigste Udvikling til Nytte og Fomøielse. Onkel havde sin store Glæde af sine bety delige Plantninger og andre Anlæg, hvorved der hverken var sparet Udgivter eller Arbeide. Mangfoldige Smaafolk paa Egnen, Mænd og Koner, havde aarelang deres Udkomme som Arbejdere i Lindegaardens Have og denne blev snart vidt berømt og et kært Udflugtssted for Beboerne i en viid Omkreds i det temmelig skovløse Herreds sydlige Deel. Thi ethvert ans tændigt større eller mindre Selskab som meldte sig hos Gartneren fik gjeme Tdladelse at bese Haverne og Anlægene; kun var det ikke tilladt at holde Maaltider der, ligesom Passager nær mest ved det herskabelige Vaaningshuus var reserveret. - Onkel havde været meget heldig i Engagementet af sin Gartner allerede i de første Aar han eiede Lindegaarden og foretog sine betydelige Anlæg der. Denne Mand var Hr. - jeg troer Jørgen Wulf, som saavidt jeg troer at mindes, var en meget dygtig Elev af sin Tids Slotsgartner Vogt (6) paa Frederiksberg og som ved senere Ophold og Reiser i Udlandet endyderligere havde uddannet sig som Kunst- og Anlægsgartner. Wulf var i en Række Aar den gartneriske Skaber og Conservator af de smuk keste Partier ved Lindegaarden han forlod Onkels Tjeneste for at blive Slotsgartner paa Frederiksberg hvilken Stilling Onkels Indflydelse hjalp ham til og i hvilken Stilling han døde. Ved vort første Besøg paa Lindegaarden var den gamle Have allerede udvidet med Anlæget paa "Granbakken" og et stort Stykke omkring og bagved Udhusene ved Gaarden; ligeledes var "Landeveishaven" og "Trianglen" anlagt og i stærk Fremvæxt, den førstnævnte med sine mangfoldige Frugttræer og Kjøkkenhavepartier og sit Tulipantræ og sine Plataner ikke at for glemme og strækkende sig til og omkring Gartnerhuset (Familien Wulf med deres smukke og vakkre Børn), og den sidstnævnte "Trianglen" med sine mange bugtede Canaler og flere Broer af ligesaamange forskjellige Former; Triangelen var nemlig anlagt paa et lavtliggende, moseagtigt Stykke Jord, som blev tørlagt ved Canaleme, men disse ble ve nogle Aar senere opfyld te og derimod et temmeligt stort Vandbasin anlagt. Et Par af Broerne bleve derefter nedlagte og kun et Par bevarede og iblandt dem den høie første paa Fodstien til Krabbesholm "Horsebækstien". Paa denne Bro stod Broder Peter og jeg og anglede i Canalen nedenunder og jeg troer det var Peter, som til vor store Glæde fiskede en stor Sude, der i Triumf blev afle veret i Kjøkkenet; der var mange Fisk og især Suder og Karudser i de derværende Canaler." Nicolai Holten-Bechtolsheim skriver som indledning til sin egen beskrivelse: "Jeg havde lige forud for Krigen (1864) afsluttet min Læretid som Gartner, der ved Ophold i Udlandet blev suppleret i de følgende Aar. Jeg antyder herved at mit Fagstudium vel nok kan berettige mig til at nedskrive noget om Lindegaardshaven." MEDDELELSER FRA HAVEBRUGSHISTORISK SELSKAB NR

11 Anette Tonn Petersen - Lindegårdshaven - en erindring fra guldalderen side 4-20 Han tager derpå udgangspunkt i et kort over Lindegårdshaven, som er gengivet i Lindegårdsbogen: "Lindegaard med omliggende Jorder, 1:3000. Maalt og tegnet af P:E-.Glahn, Artillerielieutenant, i (den senere General Poul Egede Glahn) " Om kortet skriver han blandt andet: Kort over: "Lindegaard med omliggende Jorder, Maalt og tegnet af RE. Glahn, Artillerielieutenant, ( den senere General Poul Egede Glahn - tegnet i 1: 3000) "Paa Kortet findes markeret nogle Emner der ikke vare til i den Tid jeg har færdedes i Haven, saaledes Pavilonen og Flagstangen paa "Lystbakken". "Duehuset" ved Foden af "Gran-Bakken" saavelsom en liden Vanddam ligeledes i Nærheden af samme, ejheller har jeg nogensinde set nogen Dyrehaveindhegning saaledes som vist paa Tegningen. Jeg har ladet mig fortælle, at Dyrehaven blev nedlagt og at Pladsen senere anvendtes til Blegeplads. (7) Paa Kortet vises paa "Hundebakken" hværken Lysthuset "Kogleriet" hvorfra vel den smukkeste og længste Udsigt mod Roskilde-Domkirke havdes, lige som det lukkede Trælysthus (om jeg erindrer ret) ogsaa havde sin Plads her. Men en Ting savner jeg ogsaa paa Kortet og det er "Lindehuset". Efter Hukommelsen har jeg tilføjet Planen et x for derved at markere dette "Børnenes Paradis"s omtrentlige Plads. Jeg tænker man kan gaa ud fra, at det der mangler paa Kortet er tilkommen efter 1833 og at det jeg ikke mener at kunne vedkende mig er nedlagt i Tidens Løb? MEDDELELSER FRA HAVEBRUGSHISTORISK SELSKAB NR

12 Anette Tonn Petersen - Lindegårdshaven - en erindring fra guldalderen side 4-20 "Lindegaarden set fra Landevejshaven." Sepiategning af H. E. Holten fra Figurgruppen i Furgrunden forestiller tegnerens søster Hanne Holten senere gift Roth og de to Smaapiger Ida og Hanne Thiele. I Landevejshaven findes Signaturerne PLANTESKOLE spændende over et ret stort Areal. Her var Frugthaven med sine Rækker af Frugttræer, det er muligt ja der er Rimelighed for at man i Begyndelsen har benyttet Pladsen mellem Frugttrærækkerne til Planteskole. Endelig findes paa P.E. Glahn's Kort Navnene paa Gaardens Marker tilføjet af en anden Haand med Blyant." Lindegårdshaven i 'erne Nicolai Holten-Bechtolsheims beskrivelse, i hans noget specielle bogstavering, fører os rundt i Lindegårdshaven hvor han beskriver detaljerne i anlægget med reference til kortet: "Da min Grandonkel i 1810 købte Lindegaard laa den bekvemt for Driften omtrent midt i Gaardens Jorder; ved Ombygningen blev der altsaa af nærliggende Grunde ikke gjort nogen Forandring heri, den daværende Have med Lindetræerne Syd for Stuehuset bibeholdtes og udvidedes mod Syd, Øst og Nordvest i Særdeleshed og dette af ganske naturlige Grunde, fordi forden her er af ringe Beskaffenhed til Agerbrug og det kuperede Terrain med dertil stødende 10 MEDDELELSER FRA HAVEBRUGSHISTORISK SELSKAB NR

13 Anette Tonn Petersen - Lindegårdshaven - en erindring fra guldalderen side 4-20 Mosearealer var vanskeligt at bearbejde, men derimod egnede sig fortrinligt til deraf at danne et tiltalende Parkanlæg. Dette var fuldstændigt lykkedes, idet de Vaaningshuse t med Plainer og Busketter nærmest liggende Omgivelser hurtigt gik over i et stort Skovparti, beplantet med saavel Løv- som Naaletræer, sidstnævnte i stort Overtal som paa Gran- og Hundebakken og forøvrigt rigelig isprængt Løvtræsbeplantningerne. Som Kortet viser, var der mange velforme de Gange gennem Parken, paa behændig Maade udnyttende Terrainsdgningeme forbandtes de forskellige Yndlingssiddepladser med Udsigtspunkterne. Gik man fra de grønne Bænke under Lindetræerne og ladende Billardhuset liggende til Venstre da kom man let til Parkens yderste Grændse mod Nord og herfra var der saa vidt jeg mindes en meget smuk Udsigt ud over Portmarken! Videre frem kom man snart til den paa Kortet angivne "Spiralfordybning", populært kaldet "Sneglebrønden". Gangene gik i Spiraldrejninger ned i et ret dybt Hul i Jorden. Det var et yndet Legesport for os Drenge at kore ned med Æselvogn og da vogte sig for Paakørselen af de ret tykke Granstammer der stod i den inderste Side af Gangene der havde ret stor Stigning. Herfra var ikke ret langt til de to omtrent paralelle Vanddamme med ret store Vandspejl og den mindste med ret stejle Skrænter. Her troer jeg at de Karudser fiskedes som ofte serveredes under lydløs Tavshed ved Middagstaflet i Salen, ved det prægtige store Spisebord, Børnene fik jo ikke Karudser og de Voxne fik vistnok Paalæg om at tie under Fiskeretten af Frygt for de farlige Fiskeben. Jeg mindes i en Ferie at Vandet blev malet ud af Dammen ved Hjælp af et saakaldet "Patemosterværk" der dreves (om jeg husker ret) ved Hestegang og ind i den nærliggende Moses Kanal, alt i Anledning af Dammens Oprensning. Om der - var Baad i Dammen erindrer jeg ikke, men derimod er det vist, at hvis der har været nogen saadan, da har der bestemt været et Forbud for os Unge mod at benytte samme, ligesom den ovenfor omtalte Mose hvor Broerne vistnok tildels vare ned lagte og derfor var belagt med "Tabu" ikke lovligt maatte betrædes. Ovenover Dammene var et Udsigtspunkt "Bellevue" hvorfra man kom forbi den paa Kortet markerede "Spiralbakke", (Sneglehøjen troer jeg vi kaldte den); den var imidlertid al den Tid jeg har kendt den tilgroet med ret kraftig Opvæxt og havde ikke nær den Betydning som "Sneglehøjen" i Hegnet fra Landevejshaven mod "Sneglehøjsmarken" (i Nærheden af Gartnerboligen). Fra den sidst nævnte Høj var det at der tilvinkedes de bortdragende Gæster et sidste Farvel naar de for svandt paa Kørevejen til Krabbesholm og man saa det allersidste Glimt af Vognen naar den forsvandt ved Væverhuset (dette horer jeg er ogsaa nu forsvundet). Idet jeg nu vender tilba ge til Beskrivelsen af Lindegaardshaven kan jeg ikke tilbageholde om de to førnævnte Spiralemner, "Fordybningen og Bakken" nemlig at disse 2 Exempler paa Geometrisk Gartnerkunst midt inde i den i fri Engelsk Stil anlagte Park er en interessant Anvendelse af noget der minder om Rokoko-Stilen fra Slutningen af det 18de Aarhundrede; i Nutiden 100 Aar senere vilde man neppe have benyttet sig af disse Formationer der minde om Paryktiden! Vest for "Spiralhøjen" ligger den stærkt mod Vest faldende "Hundebakke" her laa det store af Graner dannede Lysthus "Kogleriet" (Navnet kommer fra Væggenes Beklædning af sirligt i MEDDELELSER FRA HAVEBRUGSHISTORISK SELSKAB NR

14 Anette Tonn Petersen - Lindegårdshaven - en erindring fra guldalderen side 4-20 Mønstre paanaglede Grankogler); fra den temmelig store plane Flade paa Toppen af Bakken førte nogle Trin ned mod en Sti der gennem Graner udmundede i en Gang der i nogen Afstand fra det sydlige Stengerde mod "Krabbesholmmarken" fulgte Retningen med Stengærdet til en stensat Runddel fra hvilken en Markvej udgaar og som skiller Krabbesholms og Egholmsmarkerne og længere fremme deler sig i Vejene til Færslev og Egholm. -1 Runddelen endte den Allé der adskildte den egentlige "Lindegaardshave" fra "Landevejshaven", den begyndte ved Gartnerboligen og i den udmundede den korte Allé der var Indkørselen til Gaarden. Fra den føromtalte Gang i den yderste Pereferi førte ligeledes gennem Graner en Sti op til og forbi Lysthuset "Kogleriet" hvorfra en stejl Sti i mange Trappetrin førte ned i Retning af Dammene. Bag Kogleriet laa eller rettere stod et lukket Trælysthus (det Kinesiske?) med Vindue og Dør, her var det at Lindegaards Poeten (Digteren Just Mathias Thiele f ) slog sin Harpes Strenge (bl. andre Digtet Lindegaarden). Her hendte det engang, at en af de Unge i Kaadhed drejede den udvændigt stikkende Nøgle om og saaledes arresterede den elskværdige Slægtning. Hvem der var Misdæderen husker jeg ikke mere eller har maaske aldrig vidst det, dog troer jeg at kunne huske at der blev en Del Paastyr. Etatsraaden savne des ved Frokosten, kom ikke til Stede trods ivrig Brug af Gongon'en men fandtes saa ved en senere organiseret Opdagelsesexpedition velbeholden. - (Om dette Lysthus's senere Skæbne har jeg hørt at det senere da Udsigten derfra var aldeles tilgroet er blevet flyttet til den Bakke der paa Kortet er betegnet ved "Lystbakke". Fra Hundebakken havde man Havens videste og vel interessanteste Udsigt nemlig Gershøj kirke, i Mellemgrunden og bag Issefjorden Roskilde Domkirkes Tvillingtaarne." Uh>-6 Udsigten fra Lindegårdshaven mod Gershøj kirke og Roskilde domkirke efter tegning a/h.e. Holten. 12 MEDDELELSER FRA HAVEBRUGSHISTORISK SELSKAB NR

15 Anette Tonn Petersen - Lindegårdshaven - en erindring fra guldalderen side 4-20 "Som Billedet viser (8) var Granerne ret frit plantede paa dette mere aabne Parti i Haven, jeg troer at her var en Deel Gyvel plantet og den har efter hvad man fortæller ogsaa formeret sig stærkt ved Selvsaaning. Paa Vejen hen mod Granbakken kom man over "Lystbakken", her viser Kortet et større Lysthus og en Flagstang. Jeg mindes ikke at have set nogen af disse Genstande paa Bakken. Lysthuset har været et Tag paa ret høje Pæle vistnok uden Sidevægge. Jeg har hort at Pælene forfaldt og saa fjernedes; Flagstangen blev flyttet, men hvorhen kan jeg ikke opgive." Rytter ved Lindegdrdshavens lysthus set fra runddelen ved alle ens udkørsel til Egholmmarken, Tegnet af H.E.Holten "Rytteren i Forgrunden forestiller min Grandonkel N.A. Holten, de 3 kvindelige Figurer de samme der staa paa Fotografiet paa 3die Side i denne Beskrivelse. (9) Øst for Lystbakken kom man til "QRANEBAKKEN" og her var 2 Genstande jeg leven de erindrer. Først et Bronze Kors, ret hdjt og meget smukt forarbejdet det var til at løfte op af Jorden. Anledningen til dets Anbringelse mellem Granerne er mig ubekendt. Ved Auktionen paa Lindegaard efter Grandmamas Død købte Kammerherre Lønborg det, først anbragtes det (oprejst) ovenpaa et Skab i Kammerherrens Hjem og nu staar det paa hans og hans Hustrus Grav paa Sæby Kirkegaard. I Nærheden af Korset var der opkastet en Fæstning af de yngre og yngste Fætre og her forefaldt Bestormningen og vel sagtens Erobringen ogsaa af de ældre Onkler og øvrige Slægtninge og det gik varmt til. Bombardementprojektileme var Grankogler. Et i alt var her stedse meget livligt paa Lindegaard med improviserede Fester ved hvilke der præsteredes megen Opfindsomhed i Arrangementerne. Idet jeg maa lade den midterste Del af Terrainet ligge ubeskrevet af Mangel paa Erindring, giver Kortet den Oplysning, at her maa have været nogle meget smukke Veje i det ret stigende Terrain; fra "GRANEBAKKEN" kom man ad en Vej, der omtrent lob paralel med Alléen der adskildte Haverne nedenom den store Plaine til Hjørnet hvorfra Indkørslen til Gaarden begyndte og her laa "Lindehuset". omtrent MEDDELELSER FRA HAVEBRUGSHISTORISK SELSKAB NR

16 Anette Tonn Petersen - Lindegårdshaven - en erindring fra guldalderen side 4-20 hvor jeg har sat et x. Dette prægtige og største Stykke Legetøj jeg nogensinde har set, med sine deminutive Møbler. Buster af Ida og Hanne Thiele, et Køkken med Lilliput-Køkkentøj og nu og da foran Døren den lukkede Vogn eller Holstenskvognen med sine Magasiner forspændt med Æsler; ja alt dette brændte sig levende ind i min Barnehjerne og glemtes aldrig. (10) Landeveishaven Midt for den store Plaine nedenfor de store Lindetræer ved Stengjerdet var en dobbelt Jemgitterlaage med Udgang til Alléen mellem begge Haver og ligeoverfor en lignende Laage der førte ind til den oekonomiske Have m.m. Herfra udgik ogsaa Stien gennem Anlæget ved Horsebæksmarken der førte til Væverhuset, for paa den anden Side af Kørevejen fra Krabbesholm til Skiby at fortsættes med Stien til Krabbesholm. Landevejshaven var delvis Lystanlæg med Beplantninger der afgav Læbelter for de aabne Arealer der dels anvendtes til Køkkenhave dels til Frugthave; denne sidste der omtrent indtog det Jordstykke der strakte sig fra overnævnte Jernlaage op til Gartnerboligen med sin Gaardsplads, Brønd m.m. deltes ved en Tværgang (med Blomsterrabatter) i 2 ulige store Arealer. Ret ud for denne Tværgang omtrent laa et Materialhus og en Vinkasse hvor Indgangen til Drivbænkene fandtes. Nedenfor disse var Frugtbuskstykkeme ligesom her afgaves Plads for Asparges, Artiskok og Jordbær. Alle disse Planter vare stedse i høj Kultur og produceredes i store Mængder til det altid velbesatte Bord, hvor de næsten altid talrige Gæster beværtedes med rund Haand. Det saakaldte Blumesteri var aldrig særlig udviklet, for dels var den Tids Fordringer ikke store og Aparaterne til Tdtrækning ud over almindelige Sommervæxter noget beskedne. Det hele Havevæsen var jo kun baseret paa Herskabets Forsyning under Sommerophold som dog fra 1850'1869 blev forandret til permanent Ophold hele Aaret rundt. Egentlige Væxthuse (Blomsterplantehuse) fandtes ikke, dog var der i den østlige Ende af Gartnerboligen et Overvintringslokale for Ballietræer der om Sommeren udflyttedes til den saakaldte "Gransal" (11) i den lange Palmeformige Plantning Øst for Begyndelsen af "Horsebæksstien", der som tidligere omtalt begyndte ved den store Allé mellem begge Haverne Østfor den saakaldte TRIANQEL, hvor der var en Plantning omkring et større Vandparti med en 0 flere Broer og et Andehus. Det forekommer mig som om "Triangelen" delvis var afspærret i hvert Tilfælde ud mod Alléen ved et højt Stakit. Horsebæksanlæget havde adskillige Broer og nogle Partier med Stier, Siddepladser og Vandspejle til Højre og Venstre for Midterstien, Vest for hvor denne skærer Vandløbet der mod Østfor Plantningen danner Grændsen med Horsebæksmarken og fortsæt tes under Broen ved Væverhuset stod et Marmorkors til Minde om Ida Holten f. 8. December Dec hun var Nicolai Abraham Holtens og Johanne Kathrine Mangors næstældste og dybtsavnede Datter. - Dette Kors staar nu paa Grandmamas Grav paa det store Holten'ske Gravsted paa Assistents Kirkegaard i København. Paa Vejen til Skiby ligger det saakaldte Stativejs Hus. Den Bygning som Kortet viser lig gende i Port-Marken ved jeg intet om, muligen hørte den til den ligeoverfor værende 14 MEDDELELSER FRA HAVEBRUGSHISTORISK SELSKAB NR

17 Anette Tonn Petersen - Lindegårdshaven - en erindring fra guldalderen side 4-20 Gartnerbolig, maaske var den alt borte da jeg kendte Lindegaard. - Store Fester har vistnok ofte været afholdte i Lindegaardshaven, saaledes troer ved Guldbryllupet (15. Maj 1849). Jeg mindes en Fest med Ilumination af Gransalen med orientalske Lamper, Transparent med Navnetræk til Ære for Ida Wilde og som jeg formoder paa hendes Fødselsdag (22. August). Ved Gæsternes store Antal der i Ferierne strømmede til det gæstfri Slægtehjem mødtes vi Slægtninge baade fra Hoved- og Sidelinier lige velkomne og traf der sammen med de nærlig' gende venlige og gæstfri Familiehjem i Skuldeløv Skiby og da forresten ogsaa i Sæby Præstegaarde; alle Steder var de forskellige Generationer repræsenterede, saa at jevnaldrende let fandt hverandre, sluttede Venskaber der ofte holdt ud over Ferieopholdet, eller fornyedes naar vi mødtes næste Gang al Leg og Vandring gennem den herlige Lindegaardshaves mange smukke Gange og Stier. Forinden jeg slutter disse maaske altfor vidtløftige Gammelmandsudtalelser om Haven, vil jeg med Tak mindes 2 Ting jeg har lært ved at færdes i den; først som Barn Respekt for al Plantnings Herlighed og Vidunderlighed; jeg rev engang som lille Dreng i Tankeløshed nogle Blade af en Busk og kastede dem paa Jorden, den gamle Grandonkel bemærkede det irette satte mig herfor paa en kærlig men saa bestemt Maade at jeg troer aldrig nogensinde siden at have gentaget Experimentet, ogsaa senere har jeg vænnet mine Børn af med denne meget almindelige Barneunode. - Som Gartner har jeg lært at taxere Træernes Alder ved Maalinger og samtidig at skaffe mig Underretning om Plantningens Aarstal som jeg tilnærmelsesvis har kundet faa korrekt opgivet. Sluttelig vil jeg endnu meddele hvad jeg har faaet oplyst om de Mænd der har skabt og pas set Haven ved Lindegaarden. Efter Frederiksberg (Eberlin 1888) Den nuværende Slotsgartner er Hr. Carl Adolph Wollf. Efter at være dannet hos Lindegaard i sex Aar og derefter paa en Udenlandsrejse i 6 Aar at have besøgt de vigtigste Haver i Europa, blev han Gartner hos Konferentsraad Holten paa Lindegaard og ved Krabbesholms Gods og i Aaret 1826 Slotsgartner. Han er Medlem af Examenskommissionen. Han gik af (Efter Thaarup 1843.) Fedor Theodor Christian Hindbere f Toldvæsenet, senere Hovedkasserer Hindberg i København. Søn af Fuldmægtig i Han var fra hos Handelsgartner Danckert Østerbro i København, fra hos Slotsgartner Teisen Frederiksborg, tog Examen Var et Aar Gartner hos Statsminister Kaas Hellerup (Gentofte) var dernæst l? Aar ved Botanisk Have under Hornemann, tog saa Examen i Botanik, hørte saaledes til Kategorien (Kunstgartner). Rejste derfra til Holland, vandrede gennem Belgien, Elsas, Schweitz, Østerrig til Berlin, gjorde undervejs mange Afstikkere saaledes ogsaa til Nord- Italien og arbejdede i Botanisk Have i Berlin i 1? Aar Kom hjem Efteraaret MEDDELELSER FRA HAVEBRUGSHISTORISK SELSKAB NR

18 Anette Tonn Petersen - Lindegårdshaven - en erindring fra guldalderen side og omlagde om Vinteren Rathlousdalshave til den Skikkelse den nu har. Kom 1835 til Lindegaarden, giftede sig 1836 med Avlsforvalter Madsens Datter paa Lindegaarden. Der fødtes en Datter i 1837 og fra dette Tidspunkt til hendes Død var Gartner Hindbergs Hustru Krøbling, hun døde Gartner H. maa muligen være kommet fra Lindegaarden i 1852 thi 1853 havde han lejet en Have paa Nørrebro i København, hvor han led betydelige Tab da Koleraen udbrød og han selv angrebes af den. I 1854 blev han Gartner paa Strandmøllen hvorfra han i 1857 kom til Eenrum. Samme Aar giftede han sig med sin første Kones Søster; han døde 1884 som Gartner der og overlevedes i 2? Aar af sin 2den Hustru, der i mange Aar var syg ligesom den første Kone. Datteren af 1 ste Ægteskab fik i 6 Aars Alderen sit ene Øje skudt ud ved Vaadeskud under et Besøg i København. (Efter Meddelelser fra Gartner Viggo Hindberg paa Eenrum, 1911.) Gartner Møller var vistnok Hindbergs Eftermand; nøje husker jeg ikke Manden, derimod véd jeg med Sikkerhed at han meget interesserede os store Drenge i 10 a 12 Aars Alderen og jeg erindrer aldeles tydeligt at vi "Just Thiele, Gottlob Stage (f ) og jeg (omtrent jevnaldrende) og Gartner Møller var tilfods undervejs paa en Expedition ud for som jeg troer at undersøge rugende Maager eller Temer paa Kysten af lssefjorden, det maa have været i Retning af Gershøj eller maaske snarere mod Selsø at vi gik, da vor Tur pludseligt fik en brat Foto fra 1860'eme af Lindegården med haven og lindetræerne foran 16 MEDDELELSER FRA HAVEBRUGSHISTORISK SELSKAB NR

19 Anette Tonn Petersen - Lindegårdshaven - en erindring fra guldalderen side 4-20 Ende, idet vi opdagede at der i Svanholms Avlsbygninger var udbrudt en stor Ildløs som da ogsaa lagde Bygningen i Aske (senere saa jeg ved et Besøg paa Brandstedet det til Døde brændte Malkekvæg ligge Rækkevis i Staderne). Ved at efterse i "Paa begge Sider af Atlanten" af Alexander Wilde 1894 ser jeg, at her næv nes en Del af Interesse om Lindegaardshaven, saaledes en Bemærkning om den store Arbejdskraft der som naturligt er, først har været anvendt. Til Bevis for denne Paastand anfører Wilde at Arbejdskraften i 1854 efter 2 Gange at have været devideret med 2 endda i forannævnte Aarstal beløb sig til 2 Heste og 6 d 8 Arbejdsfolk. Møller var meget dygtig som Vildtfanger (Ræve) og fik det Ry paa sig, at han forstod at tvinpe Ræven til at eaa i Sax som efter Kommando. Dette foranledigede at M. fik et favorabelt Tilbud som gjorde at han forlod Lindegaarden og tog til Frydendal, han savnedes efter hvad der er oplyst meget paa Lindegaarden efter sin Bortgang og hans Personlighed omgaves med ikke saa lidt Mystik. Som Slut paa min Gartnerliste maa jeg nævne Anders Havekarl der efterfulgte Gartner Møller og saa avancerede til Chef for den gamle Have. Saaledes som alt havde udviklet sig, passede dette Avancement godt. Anders var ikke af de meget talende og opfyldte vistnok til Punkt og Prikke hvad man med Rimelighed kunde forlange af ham. Jeg haaber at hans aller nærmeste Herskab "Lille Grethe" ikke har beredt ham altfor mange Vanskeligheder. -Jeg fik da jeg første Gang besøgte Lindegaardshavens sidste Gartnerfolk i Gartnerboligen en meget elskværdig men dog noget "retiré" Modtagelse af min Kollega Anders Gartner, hans Frue var jo mere talende og mente ret elskværdigt "at jeg skøndtjeg havde tjent Kongen" (det var i 1864 og jeg bar min Korporalsuniform) ikke ganske havde aflagt at være lidt af en Per Næsvis. Denne noget skarpe Tiltale generede mig ingenlunde, den var sikert fortjent og berettiget fra Grethes Side. Sandsynligen har jeg enten pillet ved noget henhørende til hendes Raritetskabinet eller er fremkommet med et nærgaaende Spørgsmaal. Vi vare jo opdraget i at faa Sandheden at vide af ældre Mennesker. Grethe havde kendt mig fra 4 Aars Bam og hun var jo en Original; af disse var der jo baade inde og ude paa Lindegaarden en ret stor Samling, men alle fandt vi dem elskværdige og jeg vil stedse mindes alle mine Barndomsvenner som Jomfruerne Rest, Brassel, Breum (paa Krabbesholm), Susanne Nygren, Tjenerne Johan Jacobsen, Christian Jensen og Peter Marinius saavel som 4. Hestekusken Jens Jørgen, Hans Hansen og Hans Skuldelev med stor Estime og Veneration; alle staa de for mig som Repræsentanter for en stærkt uddøende Klasse Mennesker, som hver for sig bidrog meget til at de Patriarkalske Forhold, der herskede paa det gamle Herresæde bevaredes til den sidste Stund! Ja nu har jeg givet det jeg formaaede det blev - noget Vidtløftigere end jeg tænkte da jeg begyndte, dog haaber jeg ikke det var altfor langt. Deres hengivne Nicolai Holten-Bechtolsheim København II Marts 1911" (12) MEDDELELSER FRA HAVEBRUGSHISTORISK SELSKAB NR

20 Anette Tonn Petersen - Lindegårdshaven - en erindring fra guldalderen side 4-20 Holtens spor Lindegårdshaven er ikke helt forsvundet. Den del, der lå vest for vejen, eksisterer sta dig som en park, og det samme gør en del af lindetræerne. Arealet er ejet af Skibby kommune, og der er offentlig adgang. Landsbyen Sæby ligger stadig "som i en skov". Her kan man se de store gamle parkt ræer som Holten gav sine bønder. Indtil 2. verdenskrigs isvintre var Sæby kendt for sine gamle valnøddetræer. I haven ved Sæby gamle skole står et valnøddetræ, der er et rodskud af et af de nedfrosne træer. Kirken og præstegården lod Holten ombygge, og kirkegården er særegen, fordi den blev nyanlagt og organiseret med gårdgravsteder ved kirkens ombygning i Kirkegård og præstegård er naturligvis omgivet af lindetræer. Den ovennævnte skole er ligeledes bekostet af Holten i 1830 og fredet i Ved skolehavens indgang lod Holten placere store firkantede granitsøjler, de samme søjler stod ved alle indfaldsveje til godset, ved Lindegårdens havelåger og ved Sæby kirke. Skolehaven Igennem nogle år har haven ved Sæby skole undergået en forandring. Huset rummer lokalhistorisk arkiv og herfra har man arbejdet med at omlægge haven i overensstem melse med husets alder og oprindelige funktion. Holtens skolebygning fra Som den ser ud i dag. Foto MEDDELELSER FRA HAVEBRUGSHISTORISK SELSKAB NR

LINDEGÅRDSHAVEN EN ERINDRING FRA GULDALDEREN

LINDEGÅRDSHAVEN EN ERINDRING FRA GULDALDEREN LINDEGÅRDSHAVEN EN ERINDRING FRA GULDALDEREN GODSEJEREN PÅ LINDEGÅRDEN Finansmanden Nicolai Abraham Holten købte Krabbesholm gods og Lindegården i Hornsherred omkring nytår 1809-1810. Krabbesholm gods

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

oplev SOrgenfri VED mølleåen

oplev SOrgenfri VED mølleåen oplev SOrgenfri slotshave LANDSKABSHAVEN VED mølleåen Skovbrynet FUGLEVAD STATION N MØLLEÅEN Kongevejen SORGENFRI SLOT Lyngby Hovedgade LYNGBY SØ sorgenfri SLOT Den gamle køkkenhave MØLLEÅEN DRONNINGEKILDEN

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Et gravsted en myte og et testamente

Et gravsted en myte og et testamente Et gravsted en myte og et testamente Af Ketty Johansson Ketty Johansson Født 13. september 1942 i Torslev. Opvokset i Bonderup, nu bosat i Nørresundby. Cand.mag. i historie og engelsk fra Aalborg Universitet.

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

ryllupsbillede af Anne Marie Petersen. Gift i Kolding 21-02-1872. Hun er 23 aar Datter af husmand/ Indsidder Peter Epsen Eckhaus. Holm ved Nordborg.

ryllupsbillede af Anne Marie Petersen. Gift i Kolding 21-02-1872. Hun er 23 aar Datter af husmand/ Indsidder Peter Epsen Eckhaus. Holm ved Nordborg. ryllupsbillede af Anne Marie Petersen. Gift i Kolding 21-02-1872. Hun er 23 aar Muligt bryllupsbillede Datter af husmand/ Indsidder Peter Epsen Eckhaus. Holm ved Nordborg. Født 11 11-01-1849 I Holm. Nordborg.

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet oplev GRÅSTEN SLOTSHAVE Blomsterhaven i landskabet N STORE DAM GARTNERIET ÅKANDEDAMMEN FELSTEDVEJ SLOTSSØEN BILLEDDAMMEN GRÅSTEN SLOT Slotsbakken SLOTSBAKKEN 0 50 100 METER Gråsten Slot Gråsten Slotskirke

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt

H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt H.C. Andersen er Odenses berømte bysbarn. Næsten alle mennesker i hele verden kender H. C. Andersens eventyr. I Odense ligger det hus, hvor han voksede op.

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006 19. april 2006 Reetablering af: Den Grønne Firkant Det overordnede ønske for reetableringen af gården er at genskabe den helhed området tidligere repræsenterede, samtidig med at man bevarer eller genskaber

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven oplev FREDERIKSBORG SLOTShave BAROKHAVEN OG LANDSKABSHAVEN N ØDAM BADSTUEDAM SLOTSSØ 0 100 200 METER frederiksborg slot terrasserne i barokhaven monogrammerne kaskaden Optisk bedrag egestykket bygningerne

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.

Læs mere

Alle helgen I 2015 Strellev

Alle helgen I 2015 Strellev For et par år siden indviede man et fælles gravsted for hjemløse og andre udsatte på Assistens Kirkegård i København. Gravstedet blev oprettet for at anerkende gadens folk, at give dem et sted, hvor de

Læs mere

Carl Anton Noe, foto i privateje Carl Anton Noe 1841-1931 I

Carl Anton Noe, foto i privateje Carl Anton Noe 1841-1931 I 1841-06-16 Noe, Carl Anton Fra Maarssø, Vibeke: Udlærte guldsmede og sølvsmede. 2014. Slægten Carl Anton Noe, bror til Tolvtine Agathe Caroline Noe (1836-1901) blev født i Gjellerup, Ringkøbing amt, som

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Vandrefestival tur i Naturpark Åmosen

Vandrefestival tur i Naturpark Åmosen Vandrefestival tur i Naturpark Åmosen Lørdag den 25. aug. 2012, var vi ca. 20 mennesker der startede en vandretur fra Maglemosevej i Stenlille. (Nederst til højre på kortet). Vejret var skiftevis overskyet,

Læs mere

Egebjerg, som jeg har kendt det

Egebjerg, som jeg har kendt det EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1978 (4. årgang ). Siderne 29-33 Egebjerg, som jeg har kendt det Johannes Riis Når man en sommerdag tager cyklen og kører østpå fra Hvidbjerg

Læs mere

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen 1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Løgumkloster kirkegård

Løgumkloster kirkegård Løgumkloster kirkegård Klostergade 7 6240 Løgumkloster Tlf.:7474 5243 Kontortid mandag til fredag fra kl. 9,30 til 10.00 Udover denne tid kan vi træffes på tlf..: 4084 2494 Indhold: Indhold 2 Div. Orientering

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE.

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE. 1 Følgende står at læse på etiketten på heftets forside: DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE Ebbe og Dagmar HUN VAR JO STEDMOR TIL DE FIRE FØRSTE BØRN OG

Læs mere

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn.

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn. MULIGHEDER Hvis mennesker havde fire ben, så ville alt gå i stykker. Hvis der ikke var kæledyr i Sevel, så ville København blive en landsby. Hvis Sevel var hovedstad i Danmark, så ville himlen blive grøn

Læs mere

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle!

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Kender du det lille private skovområde Råen i Vetterslev? I den sydligste del af Ringsted Kommune, lidt øst for Vetterslev findes

Læs mere

Prædiken til allehelgen 2. nov. Kl

Prædiken til allehelgen 2. nov. Kl Prædiken til allehelgen 2. nov. Kl. 10.00 754 - Se nu stiger solen 36 Befal du dine vej 732 Dybt hælder året i sin gang 549 Vi takker dig for livet på min død er mig til gode 439 O, du Guds lam Nadververs

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd. Molly Den Magiske Ko Copyright Lene Møller 2012 Illustrationer: Lene Møller Forlag: Books On Demand GmbH, København, Danmark Trykt hos: Books On Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland Bogen er sat med Georgia.

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Natur - H.C. Andersen Haven

Natur - H.C. Andersen Haven Natur - H.C. Andersen Haven Park med ådal og bymæssigt præg Eventyrhaven er på 2,8 ha (28.000 kvm) og hovedindtrykket af en stille og frodig park er bevaret fra parkens tidligste år. En stor kvalitet ved

Læs mere

HAVEHISTORISK SELSKAB

HAVEHISTORISK SELSKAB Beretning fra Havehistorisk Selskabs udflugt til Sydsjælland lørdag 6. juni 2015. Programmet for udflugten indeholdt - ud over oplysninger om planter og haver - også plads til supplement af vores kulturhistorisk

Læs mere

Gårdliv på Jørgensminde

Gårdliv på Jørgensminde Gårdliv på Jørgensminde i perioden 1900-1935 Denne lille billedskildring er blevet til efter et par besøg her i hhv. 2006 og 2014 på gården Jørgensminde i Vognsild. Jørgensminde er min fædrene slægtsgård

Læs mere

Side 1 af 5 Gårdejer Rasmus Knudsens optegnelser (Høje, Lunde sogn) i afskrift v. Alfred Abrahamsen, Lunde. Originalen i privat eje? Aar 1670. Kørtes der med Slæde fra Nyborg til Korsør i 12 Uger. 1709

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Oplevelsesrejse i haven på Liselund udvidet tur. For børn og voksne

Oplevelsesrejse i haven på Liselund udvidet tur. For børn og voksne Oplevelsesrejse i haven på Liselund udvidet tur For børn og voksne Velkommen til Liselund. Her er opgaver, der vil føre dig rundt i haven. Opgaverne vil fortælle dig noget om Liselund og om, hvordan en

Læs mere

Har du lyst til at tage på tur og se noget flot? Så er Hindsgavl-halvøen måske noget for dig.

Har du lyst til at tage på tur og se noget flot? Så er Hindsgavl-halvøen måske noget for dig. Hindsgavl-halvøen Har du lyst til at tage på tur og se noget flot? Så er Hindsgavl-halvøen måske noget for dig. Hindsgavl-halvøen ligger lige uden for Middelfart. Det er et dejligt sted med mange muligheder.

Læs mere

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet bokselskap.no 2012 Ragnhild Jølsen: Rikka Gan Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet fra: Samlede Skrifter. Aschehoug, Oslo,

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

01403.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke. Domme. Taksations kom m ission en.

01403.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke. Domme. Taksations kom m ission en. 01403.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke Domme Taksations kom m ission en Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 18-10-1950, 21-10-1952 Kendelser Deklarationer

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns)

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) De røde sko H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) Der var en lille pige, så fin og så nydelig, men om sommeren måtte hun altid gå med bare fødder, for hun var fattig, og 5 om vinteren med store træsko, så at den

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Find vej i Birkerød By del 1

Find vej i Birkerød By del 1 Find vej i Birkerød By del 1 Find vej i Birkerød By - er en anderledes tur i Birkerød. Kortet er fremstillet efter standarden for et orienteringskort i byområde. Posterne er vist med en cirkel og et nummer

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig.

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Den lige landevej ligger vidstrakt foran os, endeløs med små sving og små stigninger. Det gør os udmattede at se på

Læs mere

Læs selv om LABYRINTER. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Mañana

Læs selv om LABYRINTER. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Mañana Læs selv om LABYRINTER Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Mañana Læs selv om LABYRINTER Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Mañana 2 Labyrinter Bare for sjov? Pynt, mystik, religion eller bare for

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Ryegaard. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegaard. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

1. Find skulpturen. Danserindebrønden

1. Find skulpturen. Danserindebrønden 1. Find skulpturen Danserindebrønden Mindre børn skal følges og vejledes af en voksen Opgaverne vil føre jer rundt på museet I skal også op på museets 1. sal Den finder du ved at gå op ad trappen i museumsbutikken

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere